Indledning

Og hvorfor skal regeringen så overhovedet beskæftige sig med ungdomspolitik? Er ungdom ikke bare en aldersbetinget plage, som langt de fleste vokser fra?

Historisk set er "ungdommen" et nyt fænomen. Går man blot 50 år tilbage i tiden, blev unge betragtet som store børn eller ufærdige voksne. Den umodne generation, der skulle bøje sig for de ældres livserfaringer - og ellers vente pænt på deres besøgstid.

Sådan er det ikke længere.

I dag bliver unge regnet for fremtidens fundament. Den guldrandede generation, der skal klare fremtidens udfordringer - og som skal rustes dertil. Og det gøres ved at give unge de bedste udviklingsbetingelser - mulighed for den enkelte unge til at folde sit potentiale helt ud.

Men det er ikke den eneste årsag til, at samfundet bør skabe optimale forhold for unge. Lige så vigtigt er det at se unge som en ressource i sig selv. En kraftreserve af særlig kreativitet og engagement, som samfundet kan blive langt bedre til at realisere.

Akkurat som unge selv er ungdomspolitik en størrelse, der er svær at sætte i bås. Ser man ud over Europa, er der lige så mange forskellige fortolkninger af ungdomspolitik, som der er lande. En del heraf har deciderede ungdomsministerier. Her i landet har undervisningsministeren ansvaret for koordineringen af ungdomspolitikken, fordi uddannelse er den største fællesnævner for unge. Regeringens Ungdomsudvalg er det forum, hvori ungdomspolitikken udvikles og koordineres.

Den danske opfattelse er altså, at ungdomspolitik handler om at tænke på tværs af sektorer for at skabe sammenhæng mellem systemerne - set fra de unges vinkel - med det formål at skabe rammerne for et godt ungdomsliv og sikre gode fremtidsmuligheder med perspektiv for alle unge. Det betyder, at alle politiske forhold, der påvirker de unges nutid og fremtid, i princippet hører til på den ungdomspolitiske dagsorden.

Denne brede - og noget abstrakte - forståelse af ungdomspolitik skærer tværs gennem alle sædvanlige sektoropdelinger, hvilket kan gøre ungdomspolitiske spørgsmål svære at håndtere. Forståelsen stiller nemlig krav til regeringen om at indtænke den ungdomspolitiske dimension i de generelle bestræbelser for bedre sundhed, uddannelse, arbejdsvilkår, boliger, sociale sikkerhedsnet m.v. Og forståelsen kræver vilje til at koordinere den ungdomspolitiske indsats, så der sikres både sammenhæng og synergi.

Viljen er tilstede i den danske regering. Der er lang tradition for undomspolitik i Danmark, men i mange år har det først og fremmest været betragtet som et anliggende for den frivillige sektor. Det var først i 1997, at regeringen formulerede en egentlig sammenhængende ungdomspolitik. Det ungdomspolitiske udspil bygger på et sæt værdier for, hvilken betydning unge skal tillægges, og hvilke kompetencer unge bør udrustes med.

For at nå det overordnede mål - at alle unge skal have mulighed for en indholdsrig ungdom, der kvalificerer til en selvstændig og perspektivrig tilværelse med aktiv deltagelse i samfundsudviklingen - blev ti målsætninger formuleret. (se bilag 1).Formelt er der ikke noget hierarki i målsætningerne, men det er der i praksis:

Den grafiske fremstilling af de ti målsætninger illustrerer, at unges indflydelse og ansvar er den overordnede målsætning, der fungerer som overligger for de øvrige søjler. Hele det ungdomspolitiske hus bygger på et fundament af viden om unge.

Denne side indgår i publikationen "Regeringens ungdomspolitik - status og perspektiver" som indledning
© Undervisningsministeriet 2000