Hugo Rishøj

Den regerende U19 Danmarksmester i Gravel Cykling, Hugo Rishøj, virker ved første øjekast som en stille og rolig fyr, men når han sætter sig op på en cykel, forvandler han sig til et bæst – uanset terræn.

Uanset om der er mudder, grus eller asfalt under Hugos hjul, ligger han oftest forrest i feltet. Allerede i 2023, hvor han kørte som 1. års junior, hentede han utallige topplaceringer både i ind- og udland og sluttede året af med at vinde Dannebrogstrikoten til DM i Gravel.

“Hugo er en meget kompleks og intelligent rytter,” fortæller DS Michael Allan Hansen. “Han sidder meget aerodynamisk på sin TT, så man kan forvente, at han hiver nogle af de helt store resultater hjem i år.”

Der er ingen tvivl om, at Hugo Rishøj er en af juniorscenens helt store talenter. Med sin tekniske snilde og uforlignelige klatre- og enkeltstartsevner har han pakken til at blive en giftig etapeløbsrytter.

Hugos 2024 er startet for fulde gardiner. I januar kørte han en 4. plads hjem til juniorernes Exactcross i Belgien og hentede weekenden efter en bronzemedalje hjem til DM i Cyclocross.

æson.