Specifikationer, dimensioner og priser
Beskrivelse: Krydsfiner
Krydsfiner-plader består af tynde skiver træ, der limes sammen på kryds og tværs til en stærk bygge- eller møbelplade.
Krydsfiner-plader bruges i mange sammenhænge, både i byggeri og til møbler mv.
Vandfast krydsfiner er den udgave, der bl.a. bruges til undertag eller som underlag for en beklædning til fx et skur.
Krydsfiner-plader fås i mange tykkelser. 12 mm, 15 mm og 18 mm krydsfiner er blandt de mest solgte.
Støbekrydsfiner, birkekrydsfiner og gulv- og tagkrydsfiner er også en del af familien.
Priseksempel
50-250 kroner pr. kvadratmeter (afhængigt af type, tykkelse og træsort)
Opdateret april 2024
Priserne afhænger i høj grad af træsorten og af tykkelsen. De pæneste plader i birkefiner er langt dyrere end plader i fyrretræ med én pæn finér-side. Herunder eksempler:
- 6 mm fyrretræ, 1 pæn side (122 x 244 cm): ca. 150 kroner
- 15 mm fyrretræ, 1 pæn side (122 x 244 cm): ca. 300 kroner
- 15 mm birk (122 x 244 cm): ca. 700 kroner
Hvor bruges: Krydsfiner
Krydsfinerplader bruges både i byggeriet som undertag, undergulv, skillevægge og lignende og til at bygge møbler mv. af.
Til byggeformål bruges vandfast krydsfiner, typisk 12, 15, 18 og 21 mm afhængigt af formålet. Du kan købe byggeplader, tagkrydsfiner og gulvkrydsfiner, der alle er stærke plader. Og støbekrydsfiner, der er forseglet med en vandtæt film.
Til møbler kan du købe krydsfiner-plader i forskellige træsorter (oftest af fyr, birk og asiatiske træsorter med forskellige navne). Pladerne har typisk én pæn side. Yderste lag består altså af den “fine” plade, som bliver synlig i fx en reol. Plader med to pæne sider fås også.
Fordele
- Stærkere end spånplader
- Lettere end mdf-plader
- Vandfast krydsfiner tåler fugtige omgivelser
- Fås i mange tykkelser og varianter
Ulemper
- Forholdsvis dyre
- Vandfast krydsfiner er reelt ikke vandtæt, blot fugt-tolerant
Styrke
Høj
Krydsfinerplader er stærke. De mange lag af tyndt træ, der ligger på henholdsvis kryds og tværs, giver en stor styrke og sejhed. I byggeplader til fx tag eller gulv er styrken afgørende.
Holdbarhed
Ikke relevant
Krydsfiner-plader er som udgangspunkt beklædt med et andet byggemateriale, når de bruges udendørs.
Vedligeholdelse
Krydsfiner-plader, der ikke er gemt bag tagpap, et gulv eller andet bør males eller lakeres.
Indendørs, fx på reoler af krydsfiner, kan du med stor fordel give overfladen lak, voks eller olie for at opnå en mere rengøringsvenlig overflade.
Dimensioner
- Tykkelse: 4, 6, 9, 12, 15, 18 og 21 mm
- Bredde: 120 og 122 cm
- Længde: 244 og 250 cm
Krydsfiner-plader kan i enkelte tilfælde fås i andre dimensioner.
Se alternativer til krydsfiner-plader
Princip
Krydsfiner-byggeplader (konstruktionskrydsfiner) vil typisk sidde fastskruet til et skelet (i en væg eller på et gulv) eller på spær (til et tag).
På en væg vil man typisk beklæde pladerne med gips, hvorefter man har en skruefast væg.
På et tag vil den typiske beklædning være tagpap.
Montering
Når du skal bruge krydsfiner til møbelbyggeri, så indstil rund- eller dyksaven, så den kun saver netop igennem pladen. Det giver det pæneste snit. En fintandet og skarp klinge er din bedste sikkerhed mod, at træet flosser (det har det en tendens til).
Pladerne kan samles med lim og skruer. Det er vigtigt at bruge rigeligt med lim. Husk at tørre overskydende lim væk, lige så snart at du har spændt samlingen. Det er meget vanskeligt at få væk, når det først er hærdet.
Sørg for at slibe flader og kanter for at opnå det flotteste og mest holdbare resultat. En excentersliber er oplagt, fordi den ikke efterlader et tydeligt mønster i overfladen. Start med slibepapir korn 120, det er ofte nok. Hvis ikke, kan du følge op med den finere korn 180.
Når du skal bruge krydsfiner til formål, hvor de skal dækkes til af et andet materiale, fx til skillevæg, behøver du ikke at være så omhyggeligt med at få det fineste savsnit. Med en rundsav eller dyksav og skinne er pladerne lette at save til. Og så er de stive og vejer ikke alverden.
Vil du have en skruefast væg, er det oplagt at skrue en krydsfinerplade fast til skelettet, så den danner inderste lag. Så kan du sætte næsten hvad som helst fast hvor som helst på væggen.
Når du efterfølgende beklæder væggen med et lag gipsplader, er det meget nemt. For uanset hvor du sætter gipsskruerne, får de fat i solidt lag træ.
Varianter
Fyrretræskrydsfiner: Er standard-møbelpladen med relativ fin overflade. Overmales ofte.
Birkekrydsfiner: Er den “fine” plade - typisk med flere tynde lag og en flottere overflade. Bruges ofte til bordplader, reoler og lignende, hvor enten hele pladen eller kanten skal være synlig.
Østenfiner: Varierer i udseende fra træsort til træsort, mener typisk lidt mørkere udseende end fyr og birk. Kvaliteten varierer en hel del, så du skal se dig godt for og finde de pæneste plader. Overmales ofte.
Støbe-krydsfiner: Er beklædt med en vandtæt folie og lakeret gentagne gange på kanterne. Bruges til støbeopgaver og som trailerbund.
Vandfast krydsfiner: Også kaldet konstruktions-krydsfiner og bruges udendørs, fx til underbeklædning på et skur. Pladerne tåler dog kun vand i begrænset omfang, så de skal overfladebeskyttes for at kunne tåle vind og vejr.
Tag-og gulv-krydsfiner: Er vandfaste byggeplader, der er forsynet med fer og not på langsiderne, så de kan stødes tæt og solidt sammen og danne undertag eller undergulv.
Sporplade: Er vandfast krydsfiner med fræsede spor. Pladen bruges til beklædning af skure og facader og ligner på afstand bræddebeklædning.
Redaktionen anbefaler
Redaktionens anbefalinger til dig, der skal arbejde med krydsfiner-plader.
