CKU magasin 2011 by Annette Max Hansen

CKU magasin 2011

Center for Kultur og Udvikling CKU magasin 2011

Danish Center for Culture and Development CKU magazine 2011

Redaktør Annette Max Hansen

Editor Annette Max Hansen

Skribenter Dea Andersen, Paul Brickhill, Gitte Broeng, Ralf Christensen, Annette Max Hansen, Stine Bork Kristensen, Niels Jørgen Langkilde, Louise Friis Pedersen, Jens K. Rasmussen

Writers Dea Andersen, Paul Brickhill, Gitte Broeng, Ralf Christensen, Annette Max Hansen, Stine Bork Kristensen, Niels Jørgen Langkilde, Louise Friis Pedersen, Jens K. Rasmussen

Oversættelse Mark Herron

Translation Mark Herron

Fotografer Thomas Burkhalter, Jacob Crawford, Michael Tillegreen Dagø, Annette Max Hansen, George Osodi, OnOff Picture, Steen Wreem

Photographers Thomas Burkhalter, Jacob Crawford, Michael Tillegreen Dagø, Annette Max Hansen, George Osodi, OnOff Picture, Steen Wreem

Korrektur Annette Max Hansen, Stine Bork Kristensen

Proof reading Annette Max Hansen, Stine Bork Kristensen

Design og layout Supergreen.dk / Jens Burau

Design and layout Supergreen.dk / Jens Burau

Tryk Johansen Grafisk

Print Johansen Grafisk

Udgivet af Center for Kultur og Udvikling Nytorv 17,1 DK – 1450 København K Tel: + 45 33 17 97 00 Fax: + 45 3317 97 01 Mail: info@dccd.dk www.dccd.dk

Published by Danish Center for Culture and Development Nytorv 17,1 DK – 1450 København K Tel: + 45 33 17 97 00 Fax: + 45 3317 97 01 Mail: info@dccd.dk www.dccd.dk

Holdninger udtrykt i magasinet deles ikke nødvendigvis af CKU. Artikler og fotos må ikke genoptrykkes uden skriftlig tilladelse fra CKU.

Opinions expressed in the magazine does not necessarily reflect those of DCCD. Articles and photos may not be reprinted without permission in writing from DCCD.

CKU er en selvejende institution under Udenrigsministeriet. Det er centrets formål at fremme det kulturelle samarbejde mellem Danmark og udviklingslandene, at styrke den kulturelle dimension i bistandsarbejdet gennem støtte til kulturelle aktiviteter i udviklingslandene og at præsentere udviklingslandenes kunst og kultur i Danmark blandt andet gennem IMAGES-festivalerne. Forside: My World IMAGES film Son of God af Khavn de la Cruz og Michael Noer

DCCD is a self-governing institution under the Foreign Ministry. It is the Center’s mission to promote cultural collaboration between Denmark and the developing countries, to strengthen the cultural dimension in the Danish aid programs through cultural and artistic activities and projects in the developing countries and to present a Danish audience with art and culture from developing countries via the IMAGES festivals. Frontpage: My World IMAGES movie Son of God by Khavn de la Cruz og Michael Noer

side f端nfzehn

ensen Lyden og verden af Stine Bork Krist iken Vibe Bauer Interview med Ma world sen The sound and the ine Bork Kristen n Vibe Bauer by St ike Ma Interview with

48 ? Hvad kan kunsten ussen sm Ra re Kå Af Jens ? What can art do smussen By Jens Kåre Ra

06 07

Et år er gået ngkilde Af Niels Jørgen La ed ss pa s ha A year Langkilde By Niels Jørgen

08 09

tema My World IMAGES theme ES AG IM ld or My W

Nye spor nsen Af Annette Max Ha ns tio ec dir New nsen By Annette Max Ha

10 13

Pionerer Bork Kristensen e Fischer af Stine Interview med Tin Pioneers Bork Kristensen e Fischer by Stine Interview with Tin

14 18

ørgsmål om magt Det er ikke et sp Bork Kristensen chael Noer af Stine Mi d Interview me n of power sen It is not a questio ine Bork Kristen chael Noer by St Mi Interview with

20 22

e end ingen sen To hjerner er bedr ine Bork Kristen n de la Cruz af St av Kh d me w vie Inter better than none sen Two brains work ine Bork Kristen n de la Cruz by St av Kh th wi w vie Inter

23 24

26 34

38 43

45 47

side 4

rene linier Blinde punkter – Bork Kristensen orge Osodi af Stine Ge d Interview me aight lines Blind spots – str Bork Kristensen orge Osodi by Stine Ge th Interview wi hinanden Vi krydsbestøver Bork Kristensen omas Burø af Stine Th d me w vie er Int each other sen We cross pollinate ine Bork Kristen omas Burø by St Th th wi w vie er Int landskab l af mit kulturelle Danmark er en de Bork Kristensen ine St af mes Webb Interview med Ja landscape l part of my cultura Denmark is now Bork Kristensen ine St by mes Webb Interview with Ja

kedet udenfor supermar Der er en verden Bork Kristensen ine St af ke ar Cl vin Interview med Ga arket rm pe su outside of the There is a world Bork Kristensen ine St by ke ar Cl vin Interview with Ga

53 56

Fotoreport Photoreport

58 58 69

s musik om den 3. verden Vaneforestillinger sendt til storvask n Af Ralf Christense music is ns of Third World tio ep nc co on Comm aners sent to the dry cle sen ten ris Ch lf Ra By ensborger Bork Pæredansk verd k–Hansen af Stine kkel Harder Munc Mi d Interview me Kristensen and through d a Dane through Bork A world citizen an Hansen by Stine k– kkel Harder Munc Mi th wi w vie er Int Kristensen Pressedækning Press coverage

d Kultur og Bistan lopment Culture and Deve

– trods alt still going strong Seks, stædig og dersen Af Louise Friis Pe – in spite of it all still going strong Six, stubborn and dersen By Louise Friis Pe

77 78 79 80 81 85 86 89 91 94

stival Network African Music Fe l Af Paul Brickhil stival Network African Music Fe l By Paul Brickhil

d forretning? nst ikke er en go Hvem sagde at ku nsen Af Annette Max Ha ess?! t a profitable busin Who said art is no nsen By Annette Max Ha r mine øjne mig når jeg lukke Jeg kan se det for nsen Af Annette Max Ha eyes when I close my me e for be it e I can se nsen By Annette Max Ha n ppere i Mellemøste Kvindelige hip ho Af Gitte Broeng st s in the Middle Ea Female hiphopper By Gitte Broeng

ing Projektstøtteordn rt po up ts Projec

Grafisk oversigt Graphic overview

98 104

mine fødder Strømmen under gø ael Tillegreen Da ch Mi d me w Intervie n se en ist Kr af Stine Bork flows Where the water Dagø chael Tillegreen Interview with Mi n se isten by Stine Bork Kr

hånd Bokserens venstre Lærke Skærlund lde Fruergaard og thi Ma d Interview me ensen af Stine Bork Krist nd ha d t The boxer’s lef d Lærke Skærlun 110 lde Fruergaard an thi Ma th wi w vie Inter istensen by Stine Bork Kr r i Burma litiske budskabe ister maskerer po tiv ak die Me 112 in Burma Af Dea Andersen litical messages ists mask their po tiv Ac dia Me 114 By Dea Andersen

107

side 5 side fünfzehn

Af Jens Kåre Rasmussen, Centerleder Med afholdelsen af My World IMAGES var 2010 et ganske særligt år for Center for Kultur og Udvikling. Aktiviteter i varierende omfang i 14 kommuner ud over det danske land, 210 deltagende kunstnere fra udviklingslande og anslået 65.000 publikummer, siger noget om den

side 6

kæmpe indsats, der blev lagt for dagen af danske partnere, ansatte og kunstnerne. Tak for indsatsen og de mange gennemførte aktiviteter, som vi er stolte af. Vores overordnede mål med festivalen er reflekteret i vores strategiske målsætning om at øge danskernes viden om og forståelse for kunst og kultur fra udviklingslandene og derigennem også danskernes viden og respekt for disse lande og deres befolkninger. Vi vil gerne bidrage til mere nuancerede billeder af mennesker og lande i forandring, der ikke er uden problemer, men heller ikke er stereotype ofre. Kunsten kan overraske og fortælle historier. Og når god kunst overrumpler os med nye indtryk, er der en chance for at vække nysgerrigheden og trænge igennem vores fordomme, som måske slet ikke svarer til virkeligheden. Jeg og andre oplevede en række eksempler på dette under My World IMAGES festivalen. At kunsten kunne overraske og fortælle historie jeg ikke kendte, ligesom Ralf Christensen fra dagbladet Information her udtrykker det: ”Jeg frydede mig alligevel over i flere omgange at få bekræftet ideerne om, at Den Tredje Verdens musik kan være lige så støjende, elektronisk, flermedial, rasende og moderne, som de traditionelle forestillinger - og præsentationer - af den kan være forældede, museale, hvis ikke decideret patroniserende.” Der er kunst som er mere umiddelbar tilgængelig end andet. Der er kunst, der åbner sig og inddrager publikum, men der er også kunst, der er mere lukket. Det er vi meget opmærksomme på. At nå folk dér hvor de er. At skabe en dialog samtidig med at overraske publikum. Det sværeste er dog ikke altid at nå publikum, men at få dem til at tænke videre. Det er langt sværere at måle. Men selvom vi ikke rigtig kan måle på det, bør vi reflektere over det. Det håber, jeg også du gør, kære læser, af dette magasin med fokus på My World IMAGES. 2010 blev også året, hvor Per Stig Møller tog Centret med, da han i forbindelse med ministerrokaden flyttede fra udenrigsministerposten til kulturministerposten. Efter valget i 2010 er vi nu tilbage i Udenrigsministeriet, og det illustrerer nok at vi har en fod med begge steder. Og vi ser i hvert fald os selv som en brobygger, hvor vi gerne medvirker til at danske kulturinstitutioner inddrages i udviklingssamarbejdet og at kunst fra udviklingslandene forankres i det danske kulturlandskab og er med til at berige og inspirere dansk kulturliv og dermed danskerne. For det kan kunsten. Det anser jeg for et godt udgangspunkt for vores arbejde også i de kommende år.

What can art do? By Jens Kåre Rasmussen, Director 2010 was a very special year for the Danish Center for Culture and Development due to our major initiative My World IMAGES. Different activities in 14 municipalities spread out across Denmark, 220 participating artists from developing countries and an estimated 65,000 spectators, all say something about the huge effort Danish partners, employees and artists put into the festival. Thanks for the efforts and the many activities that were carried out, which we are very proud of. Our main goal with the festival is reflected in our strategic objective of increasing the Danish popula-tion’s knowledge and understanding of art and culture from developing countries and through this the Danish population’s knowledge and respect for these countries and their populations. We would like to contribute to more nuanced images of countries and people that are rapidly changing, who are not without problems, but neither are stereotypical victims. Art can surprise and tell us stories. And when good art catch us off guard with new impressions, there is a chance to foster curiosity and break through our prejudices, which may not correspond to reality at all. Myself and others experienced a number of examples of this during the My World IMAGES festival. That art can surprise and tell unknown stories just as Ralf Christensen from the daily newspaper Information puts it: “I was still delighted to be confirmed several times of the idea that Third World music can be just as noisy, electronic, multi-media based, furious and modern, as the traditional conceptions – and presentations – of it can be outdated, museum-like, if not outright patronizing.” There is some art that is more readily approachable than other kinds of art. There is art that opens up and involves the audience, but there is also art that is more closed off. We are very aware of this. To reach the audiences where they are. To reach people, create dialogue at the same with surprising them. It is relatively easy to reach an audience, but have we managed to get them to think beyond the experience at the festival? That is much harder to measure, but even though we cannot really measure it, we should reflect upon it.

I hope you will do the same, dear reader, of this magazine with a focus on My World IMAGES. 2010 was also the year where Per Stig Møller brought the Center with him, as he in connection with the ministerial reshuffle moved from the Foreign Minister to the post as Minister of Culture. After elections in 2010 we are now back in the Ministry of Foreign Affairs. And this might very well reflect the fact that we have a foot in each camp. We at least see ourselves as bridge makers, where we would like to help involve Danish cultural institutions in the development projects and have art from developing countries anchored in the Danish cultural institutions to enrich and inspire Danish culture and thereby the Danish population. Because that is what art can do. I consider this a good starting point for our work now and in the coming years.

side 7 side fünfzehn

Et år er gået, og et nyt står og tripper

Af Niels Jørgen Langkilde, Bestyrelsesformand (2011)

Den seneste år har bragt arabisk forår, og stor økonomisk fremgang i en række tidligere svage økonomier, men det har også bragt en forstærket økonomisk krise til en lang række europæiske økonomier og nye miljømæssige udfordringer. Spændende kulturelle nyskabelser i nye demokratier mødes med radikale religiøse bevægelser med en helt anden dagsorden. Vi er blevet 7 mia. mennesker på vor Jord. Der er plads til alle, selv om vi nu bor lidt tættere og er bundet mere sammen med nye internationale kommunikationsformer. Visionen om den globale landsby er ikke helt tosset. At få mange nye naboer giver en lang række spændende udfordringer. Man kan vælge at tage det som noget positivt, åbne op, lytte, snakke og opleve verden sammen i gensidig hjælp, forretning og forståelse. Man kan også lukke sig inde og dyrke det, man holder mest af og sætter mest pris på. I CKU kender vi begge synspunkter, og der skal være plads til begge, men vi ser det som en væsentlig opgave at øge forståelsen, samarbejdet og respekten mellem kulturer. Et møde mellem kulturer på basis af åbenhed og vilje til dialog. Vi kan alle møde noget, vi må sige nej til, men næppe nogen møder kun noget negativt. Der er meget at sige ja til i den globale landsby. I de kommende år står vi overfor store miljø- og klimaudfordringer. Disse udfordringer kræver, at vi alle får nye og bedre vaner, der tager mere hensyn til vort fælles miljø- og klima. Vi er dømt til at arbejde sammen over landegrænser og mentale grænser, hvis vi skal give verden videre til de kommende generationer i en bedre stand, end vi har fået den. Arbejdet med kulturen i bredeste forstand er rigtig godt, når vi skal ændre vaner. Tænk på vort eget skift i holdninger til kønnenes ligeværd. En norsk dramatiker, Henrik Ibsen, skrev et skuespil på dansk: ”Et Dukkehjem”. Det satte ild i debatten og viste ganske mange, at der var behov for ændrede kønsroller. Også vor tid skaber mange kulturelle værker, som er med til at ændre vor kultur til det bedre. Vi skal i CKU være med til at etablere de nye kulturmøder og på den måde bidrage til at udvikle vor egnen og en række andre landes kultur. Vi ved, at vi har en økonomisk krise hængende over hovedet, og derfor vil være ekstra kreative. Vi skal have øget fokus på at få flere danskere til at få del i de spændende kulturelle tilbud, som CKU bidrager til at skaffe til Danmark. Vi skal have øget brug af de nye elektroniske mødesteder og udvikle de kulturelle møder på og side 8

ved Internettets hjælp. Disse møder kan dog sjældent stå alene – det personlige møde og nærvær vil også være fremtidens motor, når der skal skabes sammenhængskraft og kulturel energi, men elektronisk kan vi styrke båndene der er bundet. Havde nogen fortalt Henrik Ibsen, at ”Et Dukkehjem” kunne komme meget langt omkring på tv, så havde han nok rystet ikke så lidt på hovedet. Vi skal hverken ryste på hovedet eller på hånden, vi skal tage godt fat i udfordringerne. Det tager tre generationer at skabe en gentleman, hævder englænderne. Vi har dårligt tid til at vente tre generationer til at opbygge internationale relationer, der ville klæde en engelsk gentleman. CKU vil gerne hjælpe til at skyde genvej, og vi kan leve med at der er lidt mere spræl i kulturmøderne i koncertsalen, maleriet og filmen. Vor største danske kulturpersonlighed, H. C. Andersen, fik ikke kun sine ideer fra den

hjemlige andegård. På sine 29 udenlandsrejser, som tilsammen varede 10 år, hentede han en stor del af det guld hjem, som verden siden har nydt godt af i digte, skuespil, eventyr og romaner. ”At reise er at leve” lyder det igen og igen fra H. C. Andersen. Kulturmøderne i det ganske meget fremmede, som Andersen beskriver overdådigt i rejsebogen ”En digters Bazar”, kan vi stadigt lære af. De blev mulige i kraft af tilskud. Skulle der komme en enkelt lille Andersen ud af kulturmøderne med CKU-tilskuddene, så ville det ikke være så dårligt. Tak til samarbejdspartnere blandt NGO’ere og etablerede institutioner og ikke mindst alle de mange kunstnere og ildsjæle, som har været med til gensidig berigelse. Tak også for en stor indsats fra alle medarbejdere og bestyrelse. En særlig tak til den afgåede formand Grethe Rostbøll, som gennem mange år har lagt et usædvanligt stort arbejder i CKU.

A year has passed, and a new one is waiting anxiously to begin By Niels Jørgen Langkilde, Chairman of the board (2011) This past year has brought the Arabian spring, and great economic prosperity to a number of previously weak economies, but it has also brought a strengthened economic crisis to a long line of European economies and new environmental challenges. Exciting new cultural initiatives in new democracies will meet with radical, religious movements with a completely different agenda. We have become 7 billion people on Earth. There is room for everyone, even though we now live a little closer and are connected more closely to each other through new international communication media. The vision of the Global Village is not completely far stretched. Having many new neighbors presents a number of exciting challenges. You can choose to look at it in a positive way, open up, listen, talk and experience the world together in mutual helpfulness, trade and understanding. You can also shut yourself away and focus on what you like and value the most. In DCCD we are aware of both views, and there has to be room for both of them, but we see it as an important task to enhance the understanding, cooperation and respect between cultures – a meeting between cultures based on openness and a willingness to be part of a dialogue. We can all encounter something we feel the need to say no to, but hardly anyone meets only with negative things. There is a lot to say yes to in the global village. In the coming years, we face significant environmental and climate challenges. These challenges require that we all obtain new and better habits that are more considerate of our shared environment and climate. We are forced to work together across borders and mental boundaries if we are to pass on the world to future generati-

ons in a better condition than we received it. Working with culture in its broadest sense is truly beneficial when we need to change habits. Think of our own shift in attitudes toward gender equality. A Norwegian playwright, Henrik Ibsen, wrote a play in Danish: “A Doll’s House”. It ignited the debate and showed quite a few that there was a need for a changed perspective on gender roles. Many cultural works are also created in our own time, which help change our culture for the better. In DCCD we must help to establish new cultural encounters and in that way contribute to develop our own and several other countries’ culture. We know we have an economic crisis hanging over our heads, and therefore we will be extra creative. We need more focus on getting more Danes to partake in the exciting cultural events that DCCD helps bring to Denmark. Another agenda is the need to increase the use of the new online meeting places and develop the cultural encounters on and via the Internet. These meetings can rarely stand on their own – the personal meeting and presence will also be the engine in the future, when the goal is to create cohesiveness and cultural energy. But online we can strengthen the ties that have been made. Had someone told Henrik Ibsen that “A Doll’s House” could have gotten a very large audience through TV, he would have probably shaken his head in disbelief. We will neither shake our heads nor hands; instead we will firmly take care of the challenges. The English claim that it takes three generations to create a gentleman. We barely have time to wait three generations to build international relationships that would be approved by an English gentleman. The DCCD would like to help make a short cut, and we are alright with a little more friskiness in the cultural meetings in the concert hall, the painting and the film. Our most well-known Danish cultural celebrity, Hans Christian Andersen, did not only get his ideas from the domestic duckyard. On his 29 trips abroad that together lasted 10 years, he obtained a large part of the gold, which the world has since enjoyed in his poems, plays, fairy tales and novels. “To travel is to live” Hans Christian Andersen says again and again. We can still learn from these cultural meetings in very strange places, as Andersen describes it lavishly in his travel book “A Poet’s Bazaar”. The travels were made possible through grants. Should the result of the DCCD-subsidized cultural meetings be one single little Andersen it would not be so bad.

Thanks to partners including the NGOs and established institutions and not least the many artists and activists who have been involved in a mutual enrichment. Also thanks to the staff and the board for a great effort. A special thanks goes to the former chairman Grethe Rostbøll, who over many years has contributed an exceptionally amount of time and effort to the DCCD.

side 9 side fünfzehn

nyE spor

2010 blev året hvor en ny type IMAGES festival så dagens lys. Hvor kunstnermøde, samarbejde og dialog blev centrale koncepter for tilrettelæggelsen af festivalens program. Ambitionen var som altid at præsentere kunst fra udviklingslandene og åbne for nye indtryk og anderledes billeder, men det nye var præmissen og processen.

side 10

Af Annette Max Hansen, Kommunikationsleder My World ønskede at lade kunstnerne være ikke bare afsendere på værkerne, men også medplanlæggere af festivalen. Konceptet tog udgangspunkt i to nye tiltag. Dels at inddrage kunstnere og kulturplanlæggere fra udviklingslandene i programplanlægningen, dels at skabe samproduktioner, dvs. værker særlig skabt til festivalen i samarbejde mellem danske kunstnere og kunstnere fra udviklingslandene. Målet var at give stemme til de kulturer og den kunst som festivalen drejer sig om på deres og dens egne præmisser og insistere på at udvælgelsen ikke blev begrænset til en vestlig opfattelse af, hvad der rør sig i udviklingslandene, men sikre, at udvælgelsen

faktisk repræsenterede nye strømninger og tendenser. Derfor titlen; My World IMAGES, som dækkede både over afsættet for værkproduktionen, hvor kunstnerne skabte værker der afspejlede deres opfattelse af verden og samtidig tog udgangspunkt i deres egen aktuelle kunstscene i forhold til valg af kunstnere. Ønsket var også at skabe en festival, der udover at præsentere kunst for den danske befolkning gennem tre uger over hele landet, kunne leve videre gennem de netværk og de samarbejder som tilrettelæggelsen medførte og skabte. Samarbejdet er kernen i CKU’s arbejde, når der etableres kulturprogrammer, når der gives penge fra projektstøtteordningen og når der forberedes undervisningsprogram. Partnerskabet er der, hvor dialogen

Udstillingen Face â Face på Odd Fellow Palæet var kurateret af Michelle Eistrup fra Danmark og Ousseynou Wade fra DAK’ART i Senegal.

side 11 side fünfzehn

og udvekslingen begynder. Og med My World IMAGES har festivalen taget samarbejdet til sig som en hjørnesten i festivalen. Det er en lang og ressourcekrævende og udfordrende proces. Men det er også det der gør festivalen til andet end præsentation, giver længerevarende resultater og skaber en autencitet i forhold til at formidle billeder. Hvis vi vil ud over at insistere på vores egene billeder, må vi lytte og give slip, lade stemmerne få plads og rum til at folde sig ud på deres eget sprog. Lykkedes det? Som med alle pilotprojekter lykkes alting ikke første gang. Når man afprøver nye opskrifter, skal de smages til og justeres over tid. Udvikles og perfektioneres. Men udgangspunktet er vi ikke i

side 12

tvivl om er rigtigt og rummer et enestående potentiale. I konceptets ånd, lader vi på de kommende sider, de medvirkende kunstnere, både fra Danmark og udviklingslandene, fortælle og om deres oplevelser før og under festivalen og deres betragtninger om My World IMAGES.

nEW dirEctions

2010 shone its light on a new kind of IMAGES festival. Artist-meetings, cooperation and dialogue became central concepts for the planning of the festival program. As always, the ambition was to present art from developing countries in ways that created new impressions and different images, but with a new premise and process. By Annette Max Hansen, Head of Communications For My World IMAGES, the artists were not only to be the creators of the work, but also co-planners of the festival itself. The concept for the festival had two completely new points of departure: to involve artists and arts administrators from developing countries in the program development of the festival and to create co-productive works, i.e. to create specific works of art directly for the festival in co-operation between Danish artists and artists from developing countries. Our aim was to give a voice to the cultures and the arts which lie at the heart of the festival on their own premise and insist that the selection for the festival not be limited to a Western conception of what was relevant in developing countries, but was actually representative of new currents and tendencies. The festival theme, My World IMAGES, referred not only to the point of departure for the produced work, where the artists created pieces that reflected their personal conceptions of the world, but also to current art scenes in the developing countries in regard to selection of participating artists. Apart from presenting current and authentic art to the Danish population over a three week period across the length and the breath of the country, we wanted to build a festival that would live on long afterwards through the networks and partnerships that the preparation and planning had encouraged and created. Cooperation is the central element in DCCDâ&#x20AC;&#x2122;s work when cultural programs are being planned in developing countries, when grants are issued to artists from the DCCD Arts Fund and when the Youth Education Program is being prepared. Dialogue and exchange are initiated through partnerships. With My World IMAGES, the idea of coopera-

tion has now also become a cornerstone for the festival. It is a long, demanding and challenging process. But also a process that lifts the festival to being more than just a presentation of arts by focusing on long-term results and effects and creating a sense of authenticity in the images that are presented to Danish audiences. If we want to go beyond just presenting our own images we must learn to listen and to let go, and give new voices the space and chance to express themselves on their own premise and in their own language. Did we succeed? As with all pilot projects some elements were more successful than others. New recipes need to be tested and adjusted over time. Developed and perfected through a process of trial and error. However, we do not doubt for a moment that we are on the right path and that we are faced with a unique opportunity which has a lot of potential. In the spirit of this challenge we allow the artists themselves, both from Denmark and from developing countries, to tell us about their experiences both before and during the festival in the coming pages, where they can share with us their reflections on My World IMAGES.

side 13 side fĂźnfzehn

PIONERER

CKU arrangerede i 2009 en 3-dages workshop, Images in the Making, med kunstnere og samarbejdspartnere fra Danmark og en række udviklingslande, som optakt til My World IMAGES. Ud af workshoppens mange dialoger opstod DOX:LAB, hvis målsætning var at producere film med og i udviklingslande på en ny måde. DOX:LAB ville ikke nøjes med rollen som produktionsstøtte, man ville have mere og andet end penge på spil. My World IMAGES blev ramme for premieren på de første 11 DOX:LAB film. Siden er det blevet til i alt 20 frugtbare og ligeværdige co-produktioner mellem nordiske instruktører og instruktører fra udviklingslandene. Tine Fischer, direktør for CPH:DOX, er ikke i tvivl om, at CPH:DOX og CKU med de nu permanente DOX:LAB produktioner, hvoraf flere er internationale prisvindere, har skabt et pionerarbejde i filmbranchen.

side 14

side 15 side f端nfzehn

Af Stine Bork Kristensen ”Det vi talte om under workshoppen”, fortæller Tine Fischer, ”var bl.a., hvordan man laver samarbejdsprojekter mellem lande. Der er modellen, som man kan kalde en klassisk kultur –eksport og import model - man producerer en film fra København, tager ud med sit mastercard og så hjem igen. Og der er modellen, hvor man prøver at bygge noget mere varigt op via nogle mere længerevarende samarbejder. Dette er altid rigtigt svært og forholdsvist bekosteligt, og derfor bliver film sædvanligvis produceret nationalt. Ideen var en tredje model, hvor man virkelig gik i dialog og hvis man virkelig ville det, ja så måtte man simpelthen lave filmene sammen, co-skabe.” Og hvordan er det så gået instruktørerne og filmene fra DOX:LAB? Efter tre år er der kun ét hold, hvor det ikke er lykkedes, hvilket må siges at være en ret høj succesrate. Filmene klarer sig helt vildt godt internationalt. Der var en, der vandt i Venedig i år, Glorious Accidents (ACCIDENTES GLORIOSOS Argentina / Sverige/ Danmark, 2011 af Marcus Lindeen og Mauro Andrizzi). Selv om filmene laves under helt vildt restriktive rammer, og instruktørerne kun har otte måneder fra første møde og workshops til filmen skal være færdig og har et meget, meget lille budget, ja så lykkedes det til fulde. Der er virkelig mange faktorer i spil som besværliggør processen, men der kommer hver gang fantastiske film ud af disse kunstneriske dialoger. Det er helt dogmeagtigt? Det er meget dogmeagtigt, dog nogle helt andre dogmer, end de danske dogmebrødres. Men tit er det altså bare de her rammeprojekter, hvor rammerne er defineret og ikke ligger til forhandling, der får ting til at lykkes på nye måder. Hvad har været den største udfordring, den sværeste ramme? Mange af instruktørerne har efterfølgende sagt, at DOX:LAB har været en fuldstændig væsentlig erfaring at tage med sig i deres

side 16

Mange af instruktørerne har efterfølgende sagt, at DOX:LAB har været en fuldstændig væsentlig erfaring at tage med sig i deres videre forløb, at de får noget her som ingen af dem har kunnet få i andre sammenhænge

videre forløb, at de får noget her som ingen af dem har kunnet få i andre sammenhænge. Til gengæld er der også rigtigt mange af dem, der siger, at det er sidste gang de co – instruerer. Når man laver film, laver man det oftest ud fra sig selv, men her skal alt igennem en intens dialog. Instruktørerne kommer ingen vegne uden først at måtte argumentere. Den ligeværdige dialog er klart den største udfordring for alle, men samtidigt også det, der gør, at der kommer nogle rigtigt gode og meget anderledes film ud af processen. Så instruktørerne ender med ikke bare at overraske publikum, men også sig selv? Helt klart. Det sværeste er samtidigt det allermest interessante for instruktørerne. Det

er i det kunstneriske samarbejde og i dialogen, at de får sat deres egen metode i spil. Har det påvirket CPH:DOX at I gik ind i det her? Internationalt set har det givet genlyd i hele verden. Det er så unikt. Der er ikke nogen, der har gjort det her før. Der er på alle planer noget grundlæggende interessant ved projektet. Næsten alle man spørger siger ja med det samme, også instruktører, der har en lang erfaring bag sig, og på samme måde bliver det modtaget af alle, festivaler og filmfolk og hele produktionsverdenen, som et superinteressant projekt. Som festival har vi internationalt set fået meget ros for at gå ind og kæmpe så hårdt for at sætte ligeværdige produktionsrelationer op i udviklingslande.

Der er virkelig mange faktorer i spil som besværliggør processen, men der kommer hver gang fantastiske film ud af disse kunstneriske dialoger

Når du siger ’kæmpet så hårdt for det’, hvad er det så, du sigter på? Det er rigtig, rigtigt svært at sætte så mange produktioner i gang, samtidigt med at vi har vores egen festival. Hvert år giver vi elleve film hver sit produktionsbudget og workshops. Det er ligesom at have lavet et mini produktionsselskab midt inde i en festival. Det er et kæmpestort projekt, som vi har påtaget os et meget stort ansvar for at få videreført - i forhold til at vi ikke ønsker kun at producere filmene, vi vil også have dem videre i kæden og ud i verden. Vi er rigtigt glade for, at vi gør det, det er bare et rigtigt stort projekt. Men vi får som sagt også utrolig meget ros og anerkendelse for det. Havde du troet det ville vokse sig så stort for jer da det begyndte? Nej det var jo 100% CKU, der var partner med os det første år og så lykkedes det og så lige pludselig fik vi også andre partnere på.

2011DOX: LAB dt i u k s r e 2012 uktørertr s In . g n a g er denne ne komm nmark, a D gang fra rige, ve S , e Norg pan, a J Finland, rassilien, B , n o n Liba Indo, a Argentin vakiet, lo S , n nesie , Ugang n Hong Ko Mexico, da, Polen, roatien, K , d Thailan n. Rumænie

Hvad er det der essentielt set, gør det her værd at kæmpe for? Det væsentlige ved det her, for os og for mange af deltagerne, og som samtidigt er det, vi får så stor anerkendelse for, er at der her er tale om en reel dialog mellem ligeværdige partnere. Det er ikke et klassisk produktionsforhold, hvor det rige produktionsland lige er ude at hjælpe det fattige, tværtimod. Fra starten af skaber man et styrkeforhold, hvor det er de bedste talenter, uanset hvor de kommer fra, der mødes. Og man bruger den udenlandske instruktørs netværk, som den danske instruktør må arbejde sammen med. Alle instruktører får, grundet det her styrkeforhold med en anden lige så talentfuld instruktør, en ny tilgang til det at lave film. Og i en talentudviklingsproces er det jo super interessant. Der opstår videre set en international dialog i filmverdenen, en dialog der allerede i meget højere grad findes i den danske musikverden og i billedkunsten, hvor mange jo rejser ud. I filmverdenen bliver man generelt set meget i sit eget land. Man producerer nationalt. Ambitionen har været et internationalt program, hvor man kommer i dialog med verden, ikke bare andedammen. Film er så meget et holdarbejde, at man hurtigt får sin faste klipper, sin faste fotograf? Når man laver film udvikler man sig i høj grad sammen med en gruppe, der normalt kommer fra det samme miljø som instruktøren. Ideen er her at skabe et internationalt netværk, så dialogen ikke kun går ind ad, men også udad. Film er i allerhøjeste grad en national branche, hvor kun enkelte navne producerer internationalt. Ambitionen er også at flytte på det.

side 17 side fünfzehn

PIONEERS

DCCD organized in 2009 a 3-day workshop; Images in the Making with artists and collaborators from Denmark and developing countries to start of the preparations for My World IMAGES. Out of the workshop’s many conversations came DOX: LAB. Its goal was to produce films with and in developing countries in a new way. DOX:LAB would not settle for the role of financial backer. There had to be more than just money at stake. My World IMAGES became the platform for the premiere of the first 11 DOX:LAB films. Since then a total of 20 productive and equalityminded co-productions between Nordic directors and directors from developing countries have been made. Tine Fischer, director of CPH:DOX has no doubt that CPH:DOX and DCCD with the now permanent DOX:LAB productions, of which several are international prize winners, have done a pioneering job within the film industry.

By Stine Bork Kristensen ”What we talked about during the workshop”, ’says Tine Fischer, ”was among other things, how to establish collaborating projects between countries. There is the model which might be called a classic cultural export and import model – one produces a film from Copenhagen, going out with a master card and then coming home again. And there is the model, where one tries to build something more permanent through more long-term cooperation. This is always really difficult and fairly expensive, and therefore films are usually produced nationally. The idea was a third model where we really initiated a dialogue, and if you really wanted it, then you simply had to make the films together, co-create.” And what has happened with the directors and films from DOX:LAB? After three years, there is only one team that has not succeeded, which is a fairly high success rate. The films are doing really well internationally. One film for instance won in Venice this year, Glorious Accidents (ACCIDENTES GLORIOSOS Argentina / Sweden / Denmark, 2011 by Marcus Lindeen and Mauro Andrizzi.) and this is in spite of the

side 18

very restrictive conditions the films are made under. The directors only have eight months from the first meeting and workshops to the film has to be finished, and they have a very, very small budget, but the projects are still complete successes. There are so many factors in play which complicate the process, but every time these amazing films emerge from the artistic dialogues. It is almost dogma-like? It is very much like dogma, except that it is very different dogmas than the ones used by the Danish Dogma brothers. But often it is these framed projects where the conditions are defined and nonnegotiable, that makes things happen in new ways. What has been the biggest challenge, the hardest condition? Many of the directors have subsequently said that DOX:LAB has been a very significant experience for them to use in their future projects, that they have gotten something here that none of them would have gotten elsewhere. On the other hand, there are also many of the directors who say that that was the last time they would co-direct. When you make a film, one often makes it from a place within oneself, but here everything had to go

through an intense dialogue. The directors do not get anywhere without first having to discuss the issues at hand. The equalityminded dialogue is clearly the biggest challenge for everyone, but at the same time it is also this dialogue that is the reason for the great and very alternative films that come out of the process. So the directors do not just end up surprising the audience, but also themselves? Definitely. The hardest part is at the same time the most interesting part for the directors. It is in the artistic collaboration and dialogue that their own methods come into play. Has it had any effect on CPH:DOX that you went into this project? Internationally, it has really resonated all over the world. It is so unique. There is not anyone who has done this before. There is at all levels something fundamentally interesting about the project, almost everyone you ask says yes right away, even directors who have a lot of experience. It has been received by all the festivals, filmmakers and the production industry in the same way - as a very interesting project. As a festival, we have gained much praise internationally for

Many of the directors have subsequently said that DOX:LAB has been a very significant experience for them to use in their future projects, that they have gotten something here that none of them would have gotten elsewhere

012 DOX:LAB 2011-2 e Th has begun. e directors this tim ark, come from Denm , Finen ed Sw , ay rw No non, land, Japan, Leba a, in nt ge Ar il, Braz ia, Indonesia, Slovak , da an Ug , ng Ko ng Ho , ico ex Poland, M , Thailand, Croatia Romania.

fighting so hard to establish equality-minded relations in the production in developing countries. When you say ’fought so hard for it’, what are you thinking of? It is really, really hard to place so many projects in production, while at the same time we have our own festival. Every year we give eleven films their own production budget and workshops. It is like having a small production company within the festival. It is a huge project that we have accepted an enormous responsibility for to make sure it continues – considering that we not only want to produce films, we also want them further along the food chain

There are so many factors in play which complicate the process, but every time amazing films emerge from these artistic dialogues

and out into the world. We are really happy that we are doing it. It is just a really big project. But as I said we also get so much praise and recognition for it. Had you thought it would grow to this size when it began? No, DCCD was our sole partner the first year and then it worked out and all of a sudden we also had other partners on the project. What is it essentially, that makes this worth fighting for? The essence of this for us and for many of the participants and which at the same time is what we get so much recognition for is that this is a real dialogue between equal partners. It is not a classic production relationship, where the rich country is out on a trip to help the poor country. On the contrary. From the beginning we create a relationship where it is the best talent, wherever they come from, who meet. And you use the foreign director’s network, which the Danish director must work with. Because of this relationship with another equally talented director, all directors get a new approach to filmmaking. And in a process focused on talent development, it is super interesting. There arises along the way an international dialogue in the film industry,

a dialogue which can already be found in the Danish music industry and in the visual arts, where many people go abroad to find inspiration. In the film industry you generally stay in your own country, you produce nationally. The ambition has been an international program where you enter into a dialogue with the world, not just the local duck pond. Film is so much a collaborative effort that you quickly find a strong shoulder to lean on, like a regular cinematographer? When you make films you evolve together in a group that usually comes from the same environment as the director. The idea here is to create an international network, so that the dialogue not only goes one way, but also the other. Film is very much a national industry where only a few names produce internationally. The ambition is to change this as well.

side 19 side fünfzehn

Filminstruktøren Michael Noer sagde under DOX:LAB/My World IMAGES 2010 farvel til sit vante filmhold, for sammen med den filippinske instruktør, artfilmfestivaldirektør, musiker og digter Khavn de la Cruz at rejse til Manila og lave den senere meget roste doku-fiktion Son of God. Filmen følger i hælene på en jetlagsplaget Michael Noer, der følger i hælene på dværgen Ali Doran, selverklæret reinkarnation af Jesus. Hvad syntes Michael Noer om at dele kameraet?

Ali Doran, hovedfiguren i Son Of God, som han viser sig for sine disciple i Manila, stilfoto fra Son Of God, Khavn de la Cruz & Noer.

side 20

Af Stine Bork Kristensen Hvorfor sagde du ja til at deltage i DOX:LAB? På det tidspunkt havde jeg lige afsluttet et samarbejde med en anden instruktør, Tobias Lindholm med filmen R og havde en god erfaring med at være to om at lave en film. Jeg havde også set film af Khavn, bl.a. en der hedder Sqautter Punks, om en bande fra den filippinske slum, der lever af at samle plastik. Det var en stumfilm, hvor Khavn akkompagnerede filmen med at spille live klaver, det var virkeligt fint - både en sindssyg moderne og en sindssyg gammeldags måde at gå til en filmoplevelse på. Utroligt inspirerende. Khavn arbejder desuden altid low-budget, hvilket også er inspirerende, ja i det hele taget sagde jeg ja, for at få mulighed for at lade mig påvirke af en ny verden. Hvordan var det så at deles om magten med Khavn De La Cruz? Jeg føler ikke, at vi delte noget, som man kan kalde magt. Jeg synes, vi supplerede hinanden i forhold til at nå frem til at lave en god film, et stærkt værk. For os var det aldrig en diskussion om, hvem der havde magten eller om at dele magten. Jeg savnede naturligvis mit danske hold, men det var jo en del af konceptet, at jeg havde sagt ja til at arbejde under ’fremmede himmelstrøg’. Men altså, det er ikke et spørgsmål om magt. Film minder enormt meget om at være i et rockband, det er noget man gør sammen, det er ikke noget man kan trække i land alene. Hvad havde I til fælles? Vi har begge to et meget stort arbejdsdrive. Vi kan rigtigt godt lide at lave det vi gør og vil derfor gerne gøre det rigtig meget… Vi har rigtigt meget til fælles, og det var også en af grundene til, at jeg sagde ja. Jeg sagde hovedsageligt ja, fordi det var ham. Vi har begge en interesse i at arbejde i krydsfeltet mellem fiktion og virkelighed og en interesse i det man kan kalde outsidere i samfundet, hvilket man jo virkeligt kan sige var tilfældet med den her lille mand. Hvordan var I forskellige? På Filippinerne tager de det meget nær, altså ikke Khavn, men filmfolkene, hvis man mister sit temperament. Og jeg erindrer situationer, hvor jeg har talt lidt hårdt til folk på holdet. I Danmark kan vi godt have en lidt hård jagon, når vi arbejder, men så får vi os lige en fyraftensbajer og taler om det, og så er det det. Her havde jeg fornemmelsen af, at man mere holdt lidt inde

Vi har meget til fælles og det var også en af grundene til at jeg sagde ja

med kritikken, gik og gemte på den. Det var en interessant kulturforskel, hvor min opfattelse af Asien blev bekræftet: At man her skal og bør tale pænt til hinanden, hele tiden. Det var faktisk en fin påmindelse om og anledning til at tænke over, at vi her i Danmark ikke altid taler lige pænt til hinanden.

I Son of God er der en scene, hvor du flipper ud og bare vil hjem, væk, ud af det, er det fiktion eller dokumentar? En blanding vil jeg sige. Jeg havde forfærdelig jetlag, jeg har aldrig oplevet noget lignende, kunne ikke sove, hverken om dagen eller om natten. Der er en form for momental galskab, som man kan få, når man er på Filippinerne, og især i Manila, som er meget langt fra at være på badeferie. Man kan slet ikke bade i nærheden af Manila, så forurenet er der. Man kan blive lidt småskør, og jeg var vist en rimelig god repræsentant for det. Jeg blev skør og syg både foran og bag kameraet, men det tog Khavn meget pænt. Hvad var I uenige om? Jeg synes ikke rigtigt, at vi var uenige om noget, og det er ikke, fordi jeg ikke kan lide konflikter. Det har heller ikke noget at gøre med den måde, man ligesom taler til hinanden på der. Vi var sgu bare ret enige om, hvordan det skulle laves. For mig personligt, var det vigtigt, ikke at lave en film, der på nogen måde var ligesom ’nu kommer den kloge hvide mand og fortæller verden’. Sjovt nok endte vi med at lave en pastiche over det set up. Der er enormt mange dokumentarfilm, der tenderer at spille klog på emner, de sådan set selv er fremmede over for. Det var det, vi ville ud over. Son of God er en pastiche på, hvordan jeg synes dokumentar film er, når de er værst. Hvad synes du sådan overordnet om at være med i DOX:LAB? DOX:LAB er en hel unik kulturudveksling og enorm fed. Det fører også problemer med sig, jeg mener, det her med at være den rige gæst i det fremmede land. Ind imellem træder det frem, andre gange udviskes det, men man er opmærksom på det. Jeg tror så, at ligesom tilfældet er, når man blander to væsker; de flyder sammen og skaber balance… så vil alt ubalance gå i balance over tid. Den økonomi, der kommer, når det så sket, bliver så nok ikke i vores favør. Jeg ved faktisk ikke, om jeg skal bruge ordet ’desværre’, men jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at det kommer til at gå i balance…Hvis jeg skulle lave det igen, skulle vi begge to være på fremmed jord. Det kunne have været ret interessant at have mødtes et sted, hvor vi begge to var på udebane. Der er et skisme i at sætte den der kommer fra en baggrund som økonomisk bidragsyder sammen med værten, hvis baggrund er at han er på hjemmebane. Den form ville det være positivt, hvis man jævnede mere ud.

Hvad synes du jeres film gav festivalen? Son of God er lavet for en procentdel af, hvad det normalt koster at lave film, så den er et bud på, hvordan man kan lave gode film helt vildt billigt. Og den er et bud på, hvad der kan komme ud af at udveksle erfaring med andre og andre kulturer - på lige fod. Og så var hensigten også at lave grin med nogle tabuer, som bl.a. den om den kloge, hvide mand, der rejser ud. Hvad skete der med mennesket bag Son of God? Ali Doran, ja han er ved at skabe et samfund kun for dværge i Manila, Dværgebyen. Jeg tror vores film hjalp Ali til at føle sig som en stor mand. Jeg ved i hvert tilfælde, at han var meget glad for at være med, og det betyder meget for mig, når jeg laver film, at de folk, som jeg bruger i filmen er glade for at have været med. Ali Doran syntes, det var sjovt at rende rundt med lang paryk og tryllestav. Er du stadig i kontakt med Khavn de la Cruz? Det er selvfølgelig svært, når man bor på hver sin side af jordkloden, men ja, vi er i mailkontakt. Jeg vil helt sikkert gerne arbejde sammen med ham igen, men så synes jeg han skulle være gæst her.

Michael Noer introducerer Verdenspremieren på Son of God til åbningen af My World IMAGES i Skørping 29. august 2010.

side 21 side fünfzehn

it is not a QuEstion oF poWEr

During DOX:LAB/My World IMAGES 2010 Film director Michael Noer said goodbye to his usual film crew in order to travel with the Philippine director, art film festival leader, musician and poet Khavn de la Cruz to Manila and make the highly acclaimed docu-drama Son of God. The film follows the jetlagged Michael Noer, who in turn follows the dwarf Ali Doran, the self-proclaimed reincarnation of Jesus. What does Michael Noer think about sharing the camera? By Stine Bork Kristensen Why did you agree to participate in DOX: LAB? At that time I had just finished collaborating with another director, Tobias Lindholm with the film “R”, and it had been a good experience to be two directors on the film. I had also seen films made by Khavn, including one called Sqautter Punks, about a gang from the Philippine slums that lives off collecting plastic. It was a silent film where Khavn accompanied the film playing live on piano. It was really nice - both an insanely modern and insanely old-fashioned way of approaching a movie experience. It was incredibly inspiring. Besides, Khavn always works low-budget, which is also inspiring. All in all I said yes to get the opportunity to let myself be influenced by a new world. What was it like to share the power with Khavn De La Cruz? I do not feel that we shared something that you could call power. I think we complemented each other in terms of reaching the goal of making a good film, a strong piece of work. For us it was never a question about who had the power or sharing power. Of course I missed my Danish team but that was part of the concept that I had agreed to work in a foreign location. But it really is not a question of power; filmmaking is enormously similar to being in a rock band, it is something you do together, it is not something you can pull off on your own. What did you have in common? We both have a very strong work ethic and we really like doing what we do and would therefore like to do it a lot ... We have a lot in common, and that was also one of the reasons why I said yes. I said yes mainly because it was him. We both have an interest in working in the intersection between fiction and reality and an interest in what might be called outsiders in society, which can certainly be said about this little man. How were the two of you different? In the Philippines they are very sensitive, well not Khavn, but the film crew is, if you lose your temper. And I remember situations where I have spoken a bit roughly to people on the team. In Denmark, we can have a bit of a tough jargon when we work, but then

side 22

we just get an afterhours beer and talk about it, if that is what it takes, and then that is it. Here I had the feeling that one had a tendency to keep the criticism inside, hiding it. It was an interesting cultural difference where my perception of Asia was confirmed; that here one has to and should speak nicely to one another all the time. It was actually a nice reminder and occasion to consider that we do not always speak very nicely to each other here in Denmark. In Son of God there is a scene where you freak out and just want to go home, get away, is that fiction or fact? It was a mix I would say. I had horrible jetlag. I have never experienced anything like it. I could not sleep neither during the day or night. There is a kind of momentary madness which you can get when you are in the Philippines, particularly in Manila, which is very far from being a beach holiday, you cannot even swim near Manila, it is so polluted there. You can get a little crazy and I think I was a fairly good example of this. I became crazy and sick in front of and behind the camera, but Khavn took it very nicely. What did you disagree about? I do not really think that we disagreed on anything and it is not because I do not like conflicts. It does not have anything to do with the way you talk to each other there either. We were just damn agreed on how it should be done. For me personally, it was important not to make a film that in any way sounded like ’here comes the wise, white man and informs the world’. Funnily enough, we ended up doing a pastiche over that set-up. There is a great amount of documentary films that tend to be clever about subjects, that they are actually themselves strangers to. That was what we wanted to get past. Son of God is a pastiche over what I consider documentaries to be when at their worst. Overall, what do you think of being involved in DOX:LAB? DOX:LAB is a truly unique cultural exchange and a very cool one. It also brings problems. I mean this thing about being the rich guest in a foreign country. Sometimes it comes up, other times it is not relevant, but one is conscious of it. I think, just as when you mix two liquids, they flow together and create a balance ... the imbalances will balance out

over time. The economy that will evolve from this balancing out will probably not be in our favor. Though actually I do not know whether I should use the word ’unfortunately’, but I do not think there is any doubt that it is going to balance out ... If I were to do it again, we should both be on foreign territory. It could have been quite interesting to have met in a place where we were both away from our usual surroundings. There is a schism in putting the person that comes from a background as a financial contributor together with the host, whose background is that he is within his familiar surroundings. It would be interesting if you flattened out that structure more. What do you think your film brought to the festival? Son of God is made for only a percentage of what it usually costs to make films and it is an example of how to make good films incredibly cheap. And it is an example of what might come out of sharing experiences with others and other cultures – on equal terms. And then the intention was also to make fun of some taboos, such as the one about the wise white man traveling out into the world. What happened to the little man in Son of God? Ali Doran, well he is creating a society only for dwarves in Manila, Dwarf city. I think our film helped Ali to feel like a big man. At least I know that he was very happy to participate in the project, and that means a lot to me when I make films - that the people I use in the film are happy to be part of it. Ali Doran thought it was fun to run around with a long wig and magic stick. Are you still in contact with Khavn de la Cruz? It is obviously difficult when you live on opposite sides of the globe, but yes, we are in contact over email. I would definitely like to work with him again, but then I think he should be a guest here.

to hJErnEr Er bEdrE End ingEn

Den filippinske filminstruktør, artfilm-festivaldirektør, musiker og digter Khavn de la Cruz slog under DOX:LAB sine vilde visioner sammen med den danske instruktør Michael Noers ditto. Barnet blev den roste dokumentar Son of God. Hvad synes han om at dele magten om kameraet? Email interview af Stine Bork Kristensen Hvad synes du om dit partnerskab med Michael Noor? Lærte eller erfarede du noget værdifuldt? Intet sker af tilfældighed. Gud er god. Altid. Amen. Insha’Allah. Hvordan var det at være to instruktører og skulle dele magten? Som at dele et sæde, vinde en ven. Enevældig magt korrumperer. To hjerner er bedre end ingen. Hvad havde I som fælles arbejdsmetoder? Jeg vil mene et øje for detaljen. Gud er i detaljen. Gud er i fluen og i luderen. Vi kan begge to godt lide at arbejde uden en metode. Vi forsøger alting mindst én gang. Hvad delte I ikke? Mad. Penge. Tandbørste. Kvinder. Seng. I nævnte rækkefølge. Hvordan var I forskellige fra hinanden? Han bruger briller, det gør jeg ikke. Jeg ser bedre ud. Hvordan lignede I hinanden? Vi taler begge engelsk. Vi elsker extreme cinema. Vi tror på guerilla versus gorilla teknikker.

ligefrem finde sig en ting eller to af særlig værdi undervejs. Vil I lave film sammen igen? Hvorfor ikke? Vil I producere den? Hvad skete der med dig efter Son Of God? Jeg blev velsignet. Sådan er det. Du høster, hvad du sår - og ud af en dansk so, får du sej burgergris. Hvad skete der med filmen Son of God? Den blev vist på en række festivaler. En filippinsk kunstner mente oven i købet, at Son of God var et sandt mesterværk. Hvad skete der med dit venskab/partnerskab med Michael Noer? Vi ser hinanden hver dag på Facebook. Hvad synes du Son Of God gav til My World IMAGES 2010? En høj grad af spiritualitet. Hvad arbejder du på nu? Jeg har hænderne fulde nu: en bunke film, bogprojekter, musikalbum. Det er bare endnu en dag i republikken, og livet går sin vante gang ad lange, lige pilgrimsruter.

Hvad var I uenige om omkring filmen? Til slut – ingenting. Alle vores begynderuenigheder manifesterer sig som et fletværk af film. Son of God er kun en af vore mange projekter. Son of God er det unikke produkt af vores unikke alkymi. Hvad fungerer bedst for dig - at arbejde sammen med en partner eller at være ene om den kunstneriske proces? Jeg foretrækker at arbejde alene. Men enhver kunstner skulle tage og gøre sig den erfaring at arbejde med en partner (co-instruktør) i det mindste en gang i deres karriere. Det er godt for egoet at få sig nogle sunde tæsk nu og da. Og det skader aldrig at se hvordan andre skaber. Man kan måske

Den blev vist på en række festivaler. En filippinsk kunstner mente oven i købet, at Son of God var et sandt mesterværk

side 23 side fünfzehn

tWo brains arE bEttEr than nonE

During DOX:LAB/My World IMAGES 2010 the Philippine filmmaker, festival director, musician and poet Khavn de la Cruz shared his wild visions with the Danish filmmaker Michael Noer’ws ditto. Their child was the acclaimed documentary Son of God. What did he think about sharing the power over the camera? Email interview by Stine Bork Kristensen What did you think about your partnership with Michael Noer? Did you learn/experience anything valuable? Nothing happens by accident. God is good. All the time. Amen. Insha’Allah. How was it to be two directors and share the power? Like sharing a seat, winning a friend. Absolute power corrupts. Two brains are always better than none. What did you have in common in your work methods? I’d say it’s the eye for detail. God is in the details. God is in the fly and the whore. We both like to work without a method. We try everything at least once.

What did you not share? Food. Money. Toothbrush. Women. Bed. In that order. How were you different from each other? He wears glasses. I’m better-looking. How were you similar? We speak English. We love extreme cinema. We believe in guerilla vs gorilla techniques.

What did you disagree about with the movie? In the end - nothing. All initial disagreements manifest as multiple films. ”Son of God” is just one of our many projects. It is the unique product of our unique alchemy. Is it better for you to have a partner in the artistic process than to work alone? I prefer to work alone. But everyone should try to work with a partner (co-director) at least once in their career. It’s good for the ego to get a healthy beating every now and then. Plus, it never hurts to see how others create; you might even pick up a useful thing or two while at it.

What are you working on now? I’ve quite a handful on my plate right now: loads of films, book projects, music albums. It’s just another day in the republic, and life goes on as as usual in the long and nonwinding road of Pilgrimage.

Will you work together again? Why not? Will you produce it? What happened with you after son of god? I was blessed. After all, you reap what you sow. A sow makes a good Danish porkchop burger. What happened with the movie Son of God? It got screened in a number of fests. A Philippine national artist thought it was an authentic masterpiece. What happened with your friendship/partnership with Michael Noor? We see each other every day on Facebook.

It got screened in a number of festivals. A Philippine artist thought it was an true masterpiece side 24

What do you think you and your film gave to the festival MY WORLD IMAGES 2010 with Son of God? A high level of spirituality.

”Son of God is the unique product of our unique alchemy.”

Son of God er filmet og produceret på Philippinerne. Filmen er siden blevet vist på en lang række filmfestivaler verden over.

side 25 side fünfzehn

blindE punktEr - rEnE linJEr Kunst er ogs책 informationer, siger den nigerianske fotograf og aktivist George Osodi, der deltog i My World IMAGES p책 udstillingen Make Yourself at Home p책 Kunsthal Charlottenborg. Med sine intense fotoessays fylder han Afrikas blinde punkter med faktuelle historier. Engang var han bankmand. Af Stine Bork Kristensen Fotos: George Osodi

Til kunstudstillingen Make Your Self at Home, MY World IMAGES 2010, bidrog Osodi med et fotografisk indblik i de tre hjem som han valgte at lade sig huse af under festivalen.

side 27 side f체nfzehn

“Jeg kan godt lide dine støvler,” siger George Osodi. “De er enkle.” Jeg har lige sat mig over for ham med en kop kaffe, og det er det første han siger til mig efter vores obligatoriske goddag. Enkelthed, forstår jeg gennem vores samtale, betyder meget for fotografen. Han smiler til mig, da jeg tænder diktafonen og udstråler i det hele taget imødekommenhed. Men også alvor og en indre sikkerhed, der virker urokkelig. Måske er det netop den udstråling, der har givet Osodi adgang til steder i Afrika, hvor kameraer ellers er uønskede? George Osodi dokumenterer og fortolker komplekse problemstillinger på det afrikanske kontinent, fra overtro og bilulykker til olieforurering og illegal minedrift, og derfor må billederne ifølge Osodi være enkle. “Jeg videregiver en masse informationer, men i en meget enkel ramme. Rammen – æstetikken skal gøre folk så nysgerrige, at de ’samler billedet op,’ ser på det og får lyst til at tale med hinanden om det de ser”, forklarer Osodi. “Mine billeder er udgangspunktet for en diskussion, en italesættelse. Alle skal kunne forstå, hvad billedet ’siger’. Jeg hader blinde punkter - det vi ikke taler om.” Ammunitionslageret i George Osodis hjemby Lagos, Nigerias største by, var en af de ting, man ikke talte om. Man vænnede sig til dette blinde, gale punkt – at børn løb og legede ved siden af brændbar ammunition, at mænd og kvinder gik forbi dagen lang med varer i favnen og en smøg i kæften. “Vi har en regering og et militær, der placerer et ammunitionslager midt i en by i et tropisk landskab, og ingen siger noget, indtil du pludselig har konsekvensen - en eksplosion som ingen kan kontrollere.” Osodi er vred. Det er mange år siden nu, men han vil aldrig glemme den 27. januar 2002. Klokken 17:00 begyndte det at brage og lyne over Lagos. Folk troede, der var uvejr på vej, men det var lyden af og lyset fra ammunition, der går af. Mareridtet fortsatte indtil den tidlige morgen. Da var mere en 1.100 mennesker døde, mange af dem børn, og tusinder sårede og gjort hjemløse i en eksplosion, som kunne ses, høres og mærkes også i de omkringliggende byer. Denne tragedie blev Osodis første store opgave, inden han senere kom til at dække billedsider i aviser verden over. “Da jeg hørte larmen, vidste jeg, at dette var dommedag. Jeg var umoden og uprøvet.”, siger han. “Men jeg havde følelsen af et formål. Jeg ville sørge for, at ingen nogensinde glemte.” Så, hvor alle andre flygtede fra ulykkesstedet greb Osodi sit kamera og løb ind mod det. I 14 dage fotograferede han den ødelagte midte. Hans stemme får en mørkere tone, når han siger “Og alt det andet.” Døden, når den viser sit mest brutale ansigt.

Jeg voksede op i en familie, hvor jeg følte mig alene - sådan er det måske i mange familier

Manden der gemmer sig bag hjemløsebladet Hus Forbi er fotografen selv, George Osodi. side 28

side 29 side f端nfzehn

side 30

Jeg kommer fra en kultur, hvor vi spiller en masse blamegames

Blamegames Hvorfor løb Osodi mod kaos? En del af svaret ligger i hans respekt for de såkaldt almindelige mennesker i Afrika. “Jeg kommer fra Afrika, og der er en masse gode vibrationer, en masse energi, en kamp for håb. Jeg elsker Afrika. Alt er ikke som det skal være, men det kunne være det. Der er så meget, der mangler at blive gjort. I Europa ser alt ud til at fungere, i Afrika kunne det komme til at fungere, men det gør det ikke. Mit hjem er et sted, hvor der er lys for enden af tunnelen. Jeg ser mig selv som del af en bevægelse, der begynder at arbejde for at få tingene til at fungere.” Den bevægelse, som Osodi taler om, er ikke en centralt styret bevægelse med logo og navn og kontorlokaler, men en decentral, navnløs, flydende folkelig bevægelse af individer, der tager ansvar ved at leve efter høje moralske standarder. En bevægelse der, ifølge Osodi, må se fremad for at overleve. “Jeg kommer fra en kultur, hvor vi spiller en masse blamegames; det er regeringens skyld, korruptionens, vores historie - slaveriets. Jeg ønsker at holde mig ude af disse blamegames og ganske enkelt bidrage med det jeg kan i en bevægelse, der arbejder for forandring og ligeledes holder sig fri fra at spille blamegames. En bevægelse, hvor hver især giver fra sin egen kilde, bidrager med sin bestemte erfaring og viden. Så de, der kommer efter dig vil respektere dig, se op til dig som frontløber for en ny begyndelse. Vi er her nu, og hvis alle virkelig bidrager, så kunne tingene forandre sig. Uanset, hvad dit fag er, om du er mekaniker, lærer, ingeniør, så gør det du gør, så godt du kan. Sæt et aftryk du kan være stolt af, påvirk dine omgivelser, menneskene omkring dig, gennem den måde du arbejder på. Hold op med at spille blamegames. Eller i bedste fald - spil mindre af det.” Det er ikke for at friholde politikere og regeringer fra deres ansvar, at Osodi sætter sin lid til det enkelte menneske, men han vil ikke spilde sit liv med at vente på, at forandringen kommer oppefra. “Jeg er bare et menneske, jeg kan ikke skabe Den Store Forandring. Men jeg kan forsøge at drage verdens opmærksomhed frem til steder, hvor forandring er livsnødvendigt - i håb om at påvirke bare en eneste sjæl. Og hvis det lykkes, så betyder det noget, for med tiden vil det vokse.” Osodi lægger samtidigt ikke skjul på, at det er en udfordring at skulle acceptere Tiden som grundvilkåret for forandring. Tiden, for hvem hundrede år er at ligne med en tændstik, der stryges.

Alle troede, jeg var gal “Jeg voksede op i en familie, hvor jeg følte mig alene - sådan er det måske i mange familier. Alt var så råt omkring mig. På overfladen fungerede tingene, men det gjorde de jo i virkeligheden ikke. Jeg ønskede at engagere mig. Jeg havde samtidigt et stort behov for at udtrykke mig kreativt. Jeg har altid haft behov for at udtrykke mig foran et publikum.” De to ting hænger uløseligt sammen for Osodi behovet for forandring og behovet for at udtrykke sig kreativt. Det er koblingen af kunst og samfundsengagement, som fotografiet muliggør for ham. Men det tog sin tid at finde det rette medie. “Jeg var ikke god til at synge, og at male – jeg forsøgte at lede mit hjerte frem til maleriet, men det var ikke mig. Jeg blev voksen, imens jeg søgte efter det rette kreative medie. Det var svært. Jeg havde mange forskellige jobs. Til sidst endte jeg som bankmand. Men da jeg indså, at fotografiet var mit udtryk, tøvede jeg ikke med at droppe alt andet. Og

side 31 side fünfzehn

så brød helvedet løs. Hvor jeg kommer fra er fotografi ikke et anset medie. Ingen tager dig seriøst, hvis du siger du vil være fotograf. Alle omkring mig troede, jeg var blevet gal. ’Hvordan kan du droppe et job som bankmand. Det er et godt job og for hvad? For ingenting?’ Jeg var sikret, vellønnet, havde en toværelses lejlighed - jeg havde endda to biler. Men bag det var jeg usikker, inden i var jeg ikke ’sikret.’ Den generelle opfattelse af tingene var ’Alt er ok!,’ men hvordan kan alt være ok, bare fordi jeg får to måltider om dagen, når andre knap kan skrabe rester sammen til et? Jeg sov elendigt som bankmand.” Det var et spørgsmål om sikkerhed, det var det alle var bange for, da Osodi tog beslutningen om at forlade en karriere som søvnløs bankmand til fordel for en uvis skæbne som autodidakt fotograf. “Min chef, der havde hjulpet mig meget, følte jeg svigtede hende. ’Min far… min far synes, jeg var vanvittig... han truede med at slå hånden af mig. Og min forlovede forlod mig.” Osodi griner, lidt sorgmunter; som man griner, når der ikke er andet at gøre. “Jeg siger det bare for, at du skal vide, hvor svært det var,” fortsætter han. “Men jeg gjorde det alligevel, for jeg havde fundet det medium, der skulle udtrykke min sjæl. Et instrument, der kunne fremvise alt det der ikke fungerer. Og glæden er nu, at det, som jeg ville gøre på min egen måde, er ved at lykkes. Jeg er på vej.” Osodi er vant til outsiderrollen. Han siger, hvad han mener. Stille og vedholdende. Også, når alle andre mener noget andet. “Jeg elsker udfordringer!,” siger han og trækker på skuldrene, så jeg forstår, at han har valgt at leve højt på sin ensomhed, frem for at bære den som et åg.

Forandring koster liv George Osodis billeder af eksplosionen i Lagos blev i 2003 udstillet på et galleri under titlen Lagos Bomb Blast, og billederne fik, som ønsket, folk til at tale. De var i sidste ende medvirkende til, at man flyttede lageret ud af byen. “Det var en galleriudstilling, men blev hurtigt til et sted, hvor folk kunne komme og tale om det, der var sket - ’Hvordan fanden kunne vi leve i en by med et ammunitionslager i sin midte.’” Osodi var lykkelig. Folk kunne bruge det han lavede til at italesætte et traume og som afsæt for en diskussion. Det gav ham blod på tanden og han kastede sig over et andet ’giftigt’ emne. Nigerias olieproduktion. Hvorfor ikke skildre den fejlagtige brug og udnyttelse af landets naturressource i et fotoessay? Det verdensomspændende oliefirma Shell har igennem de seneste 50 år været den største producent af olie i Niger g George Osodi delto Deltaet. Firmaet har tjent milliarder til sig selv og den ke Ma n ge i udstillin nigerianske regering, imens det har forurenet økosyYourself at Home på stemerne og er fortsat med at afbrænde gas, selv om en ott arl Ch l Kunstha det har været ulovligt i Nigeria siden 1984. Gasafbrænvar borg. Udstillingen ding forurener luften, medfører syreregn og et mase nsk da af t kuratere sivt olieudslip, som ødelægger vandveje og dræber Charlotte Bagger mangroveskovene. Millioner af mennesker lider under ske un ero cam Brandt og at leve i skyggen af disse giftige flammer, hvoraf nogle l de Koyo Kouoh som en har brændt i mere end 40 år. Forureningen dræber . ES AG IM rld af My Wo desuden fiskebestanden, som folk er afhængige af til t George Osodi er fød føde og indkomst. Osodi dokumenterer kompleksitea eri Nig s, go 1974 i La ten i sin serie Oil Rich Niger Delta 2003-07. “Med mit en og arbejder ved sid Delta projekt løb jeg en risiko,” fortæller Osodi. “Alle ke ris ne nst af sine ku ønsker at stoppe dig, regeringen, de lokale. Alle! - for eprojekter som fre sagen er, at alle har noget i klemme. Lad os få det d me raf og lance fot frem i lyset! Og så tale om, hvordan vi kan få det til at og s base både i Lago fungere på en ordentlig måde.” e red de stu n Ha . London Da jeg spørger Osodi, om hans arbejdsmetode, tra Business adminis nysgerrig som jeg er efter at få at vide, hvordan dte gyn be n ha tion, før man helt konkret bærer sig ad med at fotografere som fotograf. Fra 2002 en højpolitisk cocktail, er det korte svar “Jeg taler As for n ha e ejd -08 arb mig ind til accepten af mit kamera. Så jeg kan gøre, r ha n sociated Press. Ha hvad jeg vil.” Men helt så enkelt er det nu alligevel ne eg e sin af en ved sid ikke. Osodi skriver på sin hjemmeside, at han ikke op t fotoessays dække ønsker at fornærme eller støde nogen med sine og ale lok de bå gaver for billeder. Hvordan hænger den reservation samr die internationale me men med, at han samtidigt vil have alt bragt ud i el, ieg Sp r De ks. som f.e lyset? “Hvis noget er galt her i Europa kan I bare e Tim New York Times, tale ud af posen og regeringen vil tage det I mener . ian ard Gu og The til indtægt. Jeg kommer fra en anden kultur. Jeg

side 32

bliver nødt til først at få folk til at forstå, at jeg ikke er kommet for at støde nogen, at jeg ikke er arrogant, at jeg bare ønsker at være mig selv og tale om tingene. Ord har en anden betydning i min kontekst. Alt i Niger Deltaet er forkert. Og alle prøver at overse det, fordi alle har del i stafetten. Jeg kan derfor let støde og ’angribe’ folk på hele deres identitet, og hvis jeg ikke passer på, miste livet. Forandring koster liv. Havde det her været for ti år siden, kunne jeg ikke gøre det, jeg gør.” Og når ord ikke rækker, når en bevæbnet vagt river kameraet ud af hænderne på fotografen, fordi han hverken kan eller vil forstå, bakker Osodi stille ud. Fordi han ved, at styrke til forandring ikke ligger i korporlig konfrontation, men i det lange stædige træk, hvorfor fotografen vender tilbage med et andet kamera og endnu et, indtil han har de billeder, han skal bruge for at fylde det blinde punkt med dets faktuelle historie. “Jeg mistede tre kameraer på Delta-projektet,” siger Osodi “til sikkerhedsvagter, kriminelle. Folk kan dø… folk er døde af at gøre det jeg gør. Jeg sætter folks liv på spil, når de arbejder med mig. Jeg føler mig derfor bedst tilpas alene. Når jeg er alene, ved jeg, at jeg kan tale mig ind til folks accept af mig og mit udstyr. Alene ved jeg, hvordan jeg skal manøvrere, men med et hold af assistenter… jeg kan ikke længere kontrollere det.” Osodis fotoessays er som sådan uafsluttede; de bliver løbende tilføjet flere billeder. “Jeg vender altid tilbage”, siger Osodi. “Jeg slipper ikke mine projekter. Der sker forfærdelige ting i Deltaet lige nu. Det er ikke sådan, at jeg bare springer ind, tager mine billeder, og så forsvinder ud af historien igen. Jeg tager til deltaet igen i næste måned. Jeg var der sidste år, men kunne ikke komme til at arbejde, fordi tingene var for anspændte, men så tager jeg tilbage nu.”

Jeg sover med billederne “Det første år som fotograf gik jeg hver dag ud og tog en masse billeder, lavede fejl, som jeg så bagefter kunne sidde og betragte. ’Det er forkert, og det er forkert. ’Og så pludselig inde imellem fejlskuddene, var der de her billeder, hvor alt faldt på plads. Hvor jeg kunne se, at her gjorde jeg det hele rigtigt. Dét gjorde mig så lykkelig.” Osodi smiler. “Jeg forlod alt, mit job, min lejlighed måtte jeg sælge, mine biler, så jeg kunne ’fodre’ kameraet. Jeg lejede et værelse, havde til sidst kun det tøj jeg stod og gik i, men jeg har aldrig i mit liv været så sikker indeni. Så overlykkelig. Jeg sov bedre end nogensinde - uden sovepiller. I Afrika er vi meget religiøse. Jeg er ikke selv religiøs som sådan, men jeg tror på troens kraft. Om det er Guds eller naturens, det ved jeg ikke. Jeg har ikke set Gud, men der er en stor kraft et sted, der kontrollerer universet og får ting til at ske.”, Osodi er en mand, der, siden han forlod sit bankjob, gør præcis, hvad han mener, han er skabt til at gøre. Han sover stadig uden sovepiller - dog aldrig en hel nat uden billeder på nethinden af de mennesker, som han har mødt og foreviget. “Jeg kan ikke skrabe billederne af mit sind. Jeg sover med billederne. Men det er jo det, jeg ønsker skal ske med beskueren. Jeg vil klæbe billederne fast til så mange menneskers tankesæt som muligt. Især den unge generations. Så vi kan få den forandring, vi så inderligt behøver. Folk udtrykker sig på så mange måder nu. Vi plejede at være en kultur, hvor information var lig nul, men sådan er det ikke mere. Hvad ét menneske vil udtrykke kan fra det ene øjeblik til det næste deles af hundreder. Jeg er glad for at være her nu og være vidne til en informationsrevolution. Ting ændrer sig. Og kunst er også informationer.” Men fortæller Osodis billeder altid sandheden? Kommer æstetikken aldrig i vejen for de informationer han ønsker at videregive? “Jeg elsker farver, men jeg holder det enkelt og lader ikke min kærlighed til farver overtage. Jeg går efter emnet som er formålet med mine billeder. Folk skal aldrig kunne sige, at mine billeder har fået make-up på. Jeg overdriver ikke. Manipulerer ikke. Mit kamera skal korrespondere med virkeligheden. Jeg fotograferer voldsomme ting og jeg bruger æstetikken til at få folk tættere på billedet; grusomhederne er der, lige under overfladen. Men jeg kaster dem ikke i hovedet på folk, for så vender de sig bare bort. Det kan se meget smukt ud, men der foregår noget dybere under skønheden. Gruen.” Når nyhedsværten advarer om ’stærke’ billeder ser jeg bort eller går ud og sætter kaffe over. George Osodi ser ikke bort, men insisterer på at fastholde beskuerens blik ved selv at se mere end ’nyhedens interesse’ - sensationen, som ofte støder mig fra sig, fordi alle ulyk-

ker presses ned i det samme resignerede billede på fjern elendighed. Osodi differentierer og fordyber sig, nuancerer situationer, så billedet samles op og skifter hænder. Manden over for mig har det her stille, alvorlige smil. Er det mon en af konsekvenserne ved altid at sove på en baggrund af billeder, der viser ’alt det, der mangler at blive korrigeret’? Og er han lykkelig, spørger jeg, som dengang han første gang valgte fotografiet? ”Mit hjem kan gøre mig lykkelig, svarer han. ’Afrika! Jeg er meget lidenskabelig omkring der, hvor jeg kommer fra. Afrika er sådan et vidunderligt kontinent, jeg elsker det! Det må vågne op til sine forpligtelser. Det er et hjem, vi må kunne få det til at fungere.”

Efterspil

ninger, som er resultatet af dårlige arbejdsforhold og usikret, ofte stjålet udstyr. Minedrift er uundværlig for den nationale økonomi og Ghana er, næstefter Sydafrika, den største producent af guld i Afrika, men der mangler organiseret styring og fordeling af ressourcerne, da størstedelen af Ghanas guld udvindes i illegale miner, der forurener jord og drikkevand og er skyld i erosion og skovrydning. De illegale miner ledes enten af mellemmænd, der smugler guldet ud af landet for at undgå skatter eller af mænd, der selv har mistet deres job til fordel for maskiner i de legale miner. De forvarer sig med, at de ikke har andre muligheder for at forsørge deres familier. Presset på guldudvindingen er intensiveret, da guldets værdi er gået op efter den finansielle nedsmeltning af dollaren.

Siden jeg talte med Osodi, har hans projekt De Money 2009, det fotodokument af en illegal guldmine i Ghana, som vi viser billeder fra her, fået international berømmelse. De Money bliv nomineret til den store foto pris Sony Award, Cannes 2010. Titlen er taget fra de lokales ord for minedrift - The Money. Flere af billederne bringer tankerne hen på illustrationer af Dantes Inferno, bortset fra, at der ikke er nogen børn i Dantes helvede. Men i de illegale guldminer i Ghana er børn en del af arbejdsstyrken og sammen med kvinder og mænd morgen og aften omgivet af risikoen for at blive ofre for en af de sammenstyrt-

“De Money” er de lokale ghaneseres ord for illegal minedrift. Foto fra George Osodis prisbebelønnede serie ”De Money“.

side 33 side fünfzehn

blind spots – straight linEs Art is also information, says the Nigerian photographer and activist George Osodi, who particpated in the exhibition Make Yourself at Home at Kunsthal Charlottenborg during My World IMAGES. With his intense photo essays he fills the blind spots of Africa with factual stories. Once he was a banker. By Stine Bork Kristensen Photos by George Osodi “I like your boots,” says George Osodi. ”They are simple.” I have just sat down across from him with a cup of coffee, and it is the first thing he says to me after our obligatory hello. Simplicity, I understand through our conversation, means a lot to the photographer. He smiles at me as I turn on the recorder and he exudes openness. But also seriousness and an inner confidence that seems unshakable. Perhaps it is this aura that has given Osodi access to places in Africa where cameras are otherwise undesirable? George Osodi documents and interprets complex problems on the African continent, from superstition and car crashes to oil pollution and illegal mining, and therefore the images have to be simple according to Osodi. ”I pass on a lot of information but within a very simple framework. The frame the aesthetics has to make people so curious that they ’pick up the picture’, look at it and get the urge to talk to each other about what they see,” explains Osodi. ”My pictures are the starting point for a discussion, a way to address a problem. Everyone has to be able to understand what the image ’says’. I hate blind spots - that which we do not talk about.” The munitions warehouse in George Osodi’s hometown of Lagos, Nigeria’s largest city was one of the things one did not talk about. You got used to this blind, mad point - that children were running and playing next to flammable munitions that men and women walked by all day long with goods in their arms and a cigarette in the mouth. ”We have a government and a military that places a munitions warehouse in the middle of a city in a tropical landscape, and no one says anything until you suddenly experience the consequence - an explosion that nobody can control.” Osodi is angry. It is many years ago now, but he will never forget the 27th of January, 2002. At 5 PM it began to rumble and crack above Lagos. People thought that a storm was coming, but it was the sound and light from the ammunition going off. The nightmare continued until the early morning. By then more than 1,100 people had died, many of them children, and thousands were injured and made homeless by an explosion that was seen, heard and felt in the surrounding cities as well. This tragedy was Osodi’s first

major assignment before his pictures later on would cover the pages of newspapers worldwide. ”When I heard the noise, I knew that it was Armageddon. I was immature and untested” he says. ”But I had a sense of purpose. I wanted to make sure that no one would ever forget.” So, while everyone else fled from the scene Osodi grabbed his camera and ran towards the destruction. For 14 days he photographed the ruined city center. His voice becomes dark when he says ”And everything else.” Death, when it shows its harshest face.

Blame games Why did Osodi run toward the chaos? Part of the answer lies in his respect for the so-called ordinary people of Africa. ”I come from Africa, and there are a lot of good vibrations, a lot of energy, a fight for hope. I love Africa. Everything is not as it should be, but it could be. There is so much that still needs to be done. In Europe, everything seems to work, in Africa it could work, but it does not. My home is a place where there is light at the end of the tunnel. I see myself as part of a movement that is beginning to work towards a way for things to function.” The movement that Osodi is talking about is not a centralized and controlled movement with a logo and a name and office spaces, but a decentralized, nameless, free flowing popular movement of individuals who take responsibility by living according to high moral standards - a movement which according to Osodi must look ahead to survive. ”I come from a culture where we play a lot of blame games; it is the government’s fault, corruption’s fault, our history – slavery’s fault. I want to keep myself out of these blame games and simply contribute with what I can in a movement that works for change and also keeps itself free of playing the blame games. It is a movement in which each person gives from his or her own personal source, from which one contributes with one’s own specific experience and knowledge. So those who

Osodi made the decision to leave a career as a sleepless banker in favor of an uncertain fate as a self-taught photographer

side 34

come after you will respect you, look up to you as a frontrunner for a new beginning. We are here now, and if everyone really helped out, then things could change. Regardless of what your profession is, whether you are a mechanic, teacher, engineer, then do what you do as best you can. Make a lasting impression you can be proud of, influence your surroundings, the people around you, through the way you work. Stop playing blame games. Or at least - play it a little less.” It is not to set certain politicians and governments free from their responsibility that Osodi places his trust in the individual human being, but he does not want to waste his life waiting for the change to come from above. ”I am just a man. I cannot create The Great Change. But I can try to bring the world’s attention to the places where change is necessary for human existence – with the hope of influencing just one soul. And if that succeeds, it means something, because eventually it will grow.” At the same time Osodi does not hide the fact that it is a challenge for him to accept ‘Time’ as a basic requirement for change. ‘Time’ for who a hundred years is like a match struck quickly.

Everyone thought I was crazy ”I grew up in a family where I felt lonely perhaps it is like that in many families. Everything was so raw around me. On the surface, things worked, but in reality they didn’t. I wanted to commit myself to something. At the same time I had a great need to express myself creatively. I have always had the need to express myself in front of an audience.” The two things are inextricably linked for Osodi - the need for change and the need to express himself creatively. It is the connection between art and civic engagement, which the photograph creates for him. But it took a while to find the right medium. ”I was not good at singing or painting - I tried to steer my heart towards painting, but it was not for me. I became an adult, while I searched for the right creative medium. It was hard. I had a lot of different jobs. Eventually I ended up as a banker. But when I realized that photography was my way of expression, I did not hesitate to drop everything else. And then all hell broke loose. Where I come from photography is not a prestigious media. Nobody takes you seriously if you say you want to be a photographer. Everyone around me thought I had gone mad. ’How can you quit a job as a banker? It is a good job and for what? For nothing?’ I was safe, well paid, had an apartment with two rooms - I even had

two cars. But behind all that, I was insecure and inside I was not ’safe’. The general view of things was ’Everything is Okay!’ But how can everything be ok, just because I get two meals a day when others can barely scrape leftovers together for one meal? As a banker I slept badly.” It was a question of safety that worried everyone, when Osodi made the decision to abandon a career as a banker Sleepless banker in favor of an uncertain fate as a self-taught photographer “My boss, who had helped me a lot, felt like I betrayed her. My father ... my father thought I was crazy ... He threatened to turn his back on me. And my fiancé left me.” Osodi laughs, a little bittersweet, the way you laugh when there is nothing else to do. ”I am just saying this, so you know how hard it was”, he continues. ”But I did it anyway, because I had found the medium that would express my soul. An instrument that was able to portray everything that is not working. And the joy now is that what I wanted to do in my own way, is actually about to succeed. I am on my way.” Osodi is used to the role as outsider. He says what he means - quiet and persistently - even when everyone else thinks differently. ”I love challenges!,” He says and shrugs, so that I understand that he has chosen to live fully off of his loneliness, rather than wearing it as a yoke.

of the subject in his series “Oil Rich Niger Delta 2003-07”. ”With my Delta project, I ran a risk,” says Osodi. ”Everyone wants to stop you, the government, the locals, everybody! - The reason for this is that everyone has something to lose. Let’s get it out into the light! And then talk about how we can make it work in the right way.” When I ask Osodi about his work method, curious as I am to learn how one goes about photographing a highly charged political subject, the short answer is ”I talk my way into the acceptance of my camera. So I can do whatever I want.” But it is not quite that simple. Osodi writes on his website that he does not want to insult or offend anyone with his pictures. How does that intention fit with him simultaneously wanting everything brought into the light? “If something is wrong here in Europe you can just talk openly about the problem and the government will consider your opinion seriously. I come from a different culture. I first have to get people to understand that I have not come to offend anyone, that I am not arrogant, that I just want to be myself and talk about things. Words have a different meaning in my context. Everything in the Niger Delta is wrong. And everyone is trying to ignore it because everyone is holding the baton. I can easily offend and ’attack’ people through their identity, and if I am not careful, lose my life. Change costs lives. Had this been ten years ago, I could not do what I do.” And when words are not enough when an armed guard rips the camera out of the hands of the photographer, because he neither can nor wants to understand, Osodi quietly backs out. Because he knows that the power of change lies not in physical confrontation, but in the long stubborn haul, which is why the photographer returns with another camera and yet another, until he has the pictures he needs to fill the blind spot with its factual history. ”I lost three cameras with the Delta project,” says Osodi ”to security guards, criminals. People can die ... people have died from doing what I do. I put people’s lives at risk when they work with me. I therefore feel most comfortable when I am alone. When I am alone, I know that I can convince people to accept me and my equipment. Alone, I know how to maneuver, but with a team of assistants ... I can no longer control it.” Osodi’s photo essays are as such unfinished, because more pictures are continually added. ”I always return,” says Osodi, ”I cannot let go of get my projects. There are terrible things happening in the Delta right now. It is not as if I just jump in, take my pictures, and then disappear from the story again. I am going to the Delta again next month. I was there last year but could not get to work, because things were too tense, but then I go back now.”

I come from a culture where we play a lot of blame games

Change costs lives George Osodi’s pictures of the explosion in Lagos in 2003 were exhibited in a gallery under the title “Lagos Bomb Blast”, and the pictures got, as desired, people talking. They were part of the reasons that contributed to the warehouse being moved out of town. ”It was a gallery exhibition, but quickly it became a place where people could come and talk about what had happened - ’How the hell could we live in a city with a munitions warehouse in the center.’ ” Osodi was overjoyed. People could use what he was doing, to articulate a trauma and as a starting point for a discussion. It gave him a taste for more and he threw himself over another ’toxic’ issue - Nigeria’s oil production. Why not portray the erroneous use and exploitation of the country’s natural resources in a photo essay? The global oil company Shell has through the past 50 years been the largest producer of oil in the Niger Delta. The company has earned billions for itself and the Nigerian government, while it has polluted ecosystems and has continued to burn gas, even though it has been illegal in Nigeria since 1984. Burning gas pollutes the air, causes acid rain and a massive oil spill that destroys waterways and kills mangrove forests. Millions of people suffer from living in the shadow of these toxic flames, some of which have burned for more than 40 years. The pollution also kills the local fish population, which people depend on for food and income. Osodi documents the complexity

I sleep with the pictures “The first year as a photographer, I went out

every day and took lots of pictures, made mistakes, which I afterward could sit and look at and say ’This is wrong and this is wrong.’ And then suddenly, amidst all the mistakes, there were these pictures, where everything fell into place. Where I could see that here, I was doing everything right. That made me so happy.” Osodi smiles. ”I left everything, my job, my apartment which I had to sell, my cars, so I could ‘feed’ the camera. I rented a room, finally I only had the clothes I stood and walked in, but I have never in my life been so sure inside - so overjoyed. I slept better than ever - without sleeping pills. In Africa, we are very religious. I am not religious as such but I believe in the power of faith. Whether it is God or Nature, I do not know. I have not seen God, but there is a great force in a place that controls the universe and makes things happen.” Osodi is a man who, since he left his bank job, is doing exactly what he thinks he was created to do. He still sleeps without sleeping pills - but George Osodi pa rticinever a whole night without pated in the exhi bition the images of the people he Make Yourself at Home at has met and immortalized Kunsthal Charlo ttenborg with his pictures flashing during My World IMAby on his retina: ”I cannot GES curated by Da ni pull the images away from Charlotte Bagger sh Brandt my mind. I sleep with the and Cameroonian Ko images. But that is what Kouoh. George Os yo odi was I want to happen for the born in 1974 in La go viewer. I want to stick the Nigeria and besid s, es his pictures onto as many artistic projects he works people’s thoughts as as a freelance ph otograpossible - especially the pher based in bo th Lagos younger generation. So and London. He studied we can get the change Business Administ ration we so desperately need. before he becam e a photoPeople express themgrapher. From 20 02 selves in so many ways he worked for As - 2008 sociated now. We used to be a Press. He has be sides his culture where informaown photo essays done tion was not availassignments for both local able, but this is not the and international media case anymore. What such as Der Spieg el one person wants to York Times, Time , New Magaexpress can from one zine and The Guar dian. moment to the next be shared by hundreds. I am happy to be here now and be a witness to an information revolution. Things change. And art is also information. ”But do Osodi’s pictures always tell the truth? Does aesthetics never get in the way of the information he wants to pass on? “I love colors, but I keep it simple and do not let my love for colors take over. I focus on the subject, which is the purpose of my pictures. People should never be able to say that my pictures look like they have had makeup put on them. I am not exaggerating – not manipulating. My camera has to correspond with reality. I photograph extreme things and I use aesthetics to get people closer to the image; the atrocities are there, right below the surface, but I do not throw them in the faces of people, because then they will just turn away. It can look

side 35 side fünfzehn

very beautiful, but there is something deeper going on beneath the beauty - the horror.” When the anchor man on the news warns of ’strong’ images, I look away or go out and put some coffee on. George Osodi does not look away, but insists on keeping the viewer’s gaze by himself seeing more than the ’novelty of news’ – the sensational aspect which often pushes me away, because all accidents are forced into the same resigned image of misery at a faraway distance. Osodi differentiates and immerses himself; creates nuances of the situations, so the image is picked up and changes hands. The man across from me has this quiet, serious smile. Is it one of the consequences of always sleeping with the thought of images that show ’everything that needs to be corrected’? Is he happy, I ask him, the way he was when he first decided to be a photographer? “My home can make me happy”, he replies. “Africa! I am very passionate about where I come from. Africa is such a wonderful continent, I love it! It should wake up to its commitments. It is a home. We must be able to make it work.”

I grew up in a family where I felt lonely - perhaps it is like that in many families

Epilogue Since I spoke with Osodi, his project De Money 2009, the photographic document of an illegal gold mine in Ghana, which we show images from here, has gained international fame. De Money was nominated for the big photography prize Sony Award, Cannes 2010. The title is taken from the locals’ word for mining - The Money. Several of the images bring to mind illustrations of Dante’s Inferno, except that there are no children in Dante’s hell. But in the illegal gold mines in Ghana, children are part of the workforce and together with women and men they are cpotential victims of collapses, which is the result of poor working conditions and unsafe, often stolen equipment. Mining is an essential part of the national economy and Ghana is second only to South Africa, the largest producer of gold in Africa, but there is no organized management and distribution of the resources, as most of Ghana’s gold is mined in illegal mines that contaminate the soil and drinking water and is the cause of erosion and deforestation. The illegal mining is managed either by middlemen who smuggle the gold out of the country to avoid taxes or by men who themselves have lost their jobs in favor of the machinery in the legal mines. They defend themselves by saying that they have no other way to provide for their families. The pressure on gold mining has intensified since gold’s value has gone up after the financial meltdown of the dollar.

side 36

The pressure on gold mining in Ghana is intensified since the value of gold has gone up after the financial meltdown of the dollar.

side 37 side f端nfzehn

Musikken på My World IMAGES 2010 var inddelt i fire programmer, hvis genrer, Urban, Ny Lyd, Morgendagens Stjerner og Punkrock vidner om at samtidighed var i højsædet. ”Den polerede udgave af udviklingslandenes musik solgt til vesterlændinge som billeder på autenticitet, den rager mig en høstblomst”, siger festivalens musikansvarlige Thomas Burø i dette interview, hvor vi også taler om, hvordan en festival som IMAGES kan gøres mere bæredygtig både i en social og i en kulturel kontekst.

Af Stine Bork Kristensen ”Jeg kom først og fremmest ind som artistic lead, hvor opgaven var at udvælge de personer, der skulle løfte den kunstneriske skabelse på festivalen.”, svarer Thomas Burø, da jeg spørger til hans rolle under festivalen: ”Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke vil have æren for noget af det der skete på festivalen rent kunstnerisk set, det skal de fire programmers projektledere, Maiken Vibe Bauer på Ny Lyd, Andreas Lykke Jensen på Punk/Rock, Global på Morgendagens Stjerner og Rasmus Schack på Urban,. Jeg skulle have tingene på plads for de fire programmer logistisk og kunstnerisk overordnet set. Fire programmer, der var meget forskellige og havde meget forskellige behov. Der var masser af kommunikation og afstemning undervejs, min rolle var understøttende, rammestyrende og feedbackagtig.” Hvad var dine visioner for musikprogrammet, inden du påtog dig opgaven og valgte dine folk? Det var vigtigt for mig at forsøge at fremhæve kunstnere eller kunstneriske bevægelser i landene under CKUs paraply, som stod i en tættere dialog med kunstneriske processer i det vi typisk vil kalde for vesten. Hip hop er et fremragende eksempel på noget vi umiddelbart har en tendens til at fremhæve som en genre fra USA, men som i virkeligheden er en global bevægelse, der mange andre steder kan spore sin start tilbage til 90erne. Jeg var interesseret i at præsentere kunstneriske bevægelser som er up to date

side 38

KonoKone åbnede den københavnske del af My World IMAGES med et brag af en koncert i Kunsthal Charlottenborgs gård.

Scenen på Blågaards Plads dannede rammen om de københavnske udendørskoncerter.

Jeg var interesseret i at præsentere kunstneriske bevægelser som er up to date kunstnerisk set kunstnerisk set. Ikke på bekostning af, hvad vi typisk og nok også lidt nedladende, ville kalde traditionelle musiske udtryk, disse udtryk synes jeg også har gyldighed; jeg var bare ikke specielt interesseret i at få den polerede udgave af tredjeverdens musik, som bliver solgt til vesterlændinge som billeder af autenticitet, for den udgave rager mig en høstblomst. Risikerede du så ikke at ’vestliggøre’ festivalen? Jeg synes ikke, at det handler om at vestliggøre eller ikke at vestliggøre. Det handler om, at man i stedet for at se dem, de andre,

som efterlignere af vestlige musikalske udtryk, ser vesten tabe autoritet over retten til at bestemme over, hvad de her udtryk er for nogen. For det er bare musikalske udtryk og musikalske udtryk kender ikke nogen grænser. Men fastholder vi historien om, at det er vesten, der har opfundet disse udtryk, at det er vesten, der kender deres sandhed, så har vi i samme ombæring italesat de som laver eksempelvis traditionel arabisk musik, som værende de eneste, der kender den musiks sandhed. Det billede er jeg bare ikke enig i. Tingene bevæger sig på kryds og tværs, der findes sgu ikke nogen rene musikstile, der findes ikke nogen rene musikalske udtryk.

Musikalske udtryk låner på kryds og tværs - stjæler med arme og ben. Rigtigt mange musikstile kommer i sidste ende fra Afrika. Rythm and Blues er et fremragende eksempel på en musikstil, der, via slavehandelen, kan trækkes hele vejen tilbage til Afrika. De såkaldt vestlige musikstile har allerede stjålet med arme og ben fra andre verdensdeles musikstile, så fortællingen om vesten som udspring for såkaldt ’vestlige’ musikstile, som alle andre går og efterligner, holder ikke. Vores grundtanke var at forsøge at præsentere noget nutidigt i stedet for at holde fast ved ideen om en evig uforanderlig musikstil, hvor vi møder giraffen fra de varme lande. Så vestens kulturelle repræsentationer fastholder ofte udviklingslandene i fortiden? Ja. Jeg ville ikke tage en vestlig/dansk forestilling om, hvad folk foretager sig ude i verden og så præsentere den forestilling for mig selv. Det kan godt blive interessant, hvis man indrammer sine forestillinger, og det er jo også det, man på en måde gør indenfor den ramme, der hedder IMAGES, hvor vi beskæftiger os med billeder og repræsentationer. Man er interesseret i at se sine egne forestillinger om verden præsenteret for en selv. Det var så bare alligevel ikke det, vi gjorde, og der syntes jeg vi var enige om en fælles ånd alle sammen på festivalen. Vi var meget interesseret i at se og tale om - og med - de virkeligheder, der foregår derude; hvad er det folk laver, og hvad sker der, når man hiver dem til Danmark. Og hvad er det så for virkeligheder? De processer, der er i gang nu og som har været i gang de sidste 15- 20 år, er meget klart fænomener bundet op på ungdom. De udtryk der lånes fra eller de bevægelser, der overordnet set er i spil, er hip hop, rock, punk, rock og metal og elektronisk musik. Og så er der alt det ind imellem, hvor musikerne tager en lokalgenre og spicer den op med træk fra andre stilarter, nogle af de columbianske bands er et godt eksempel. Man blander det hele sammen, nogle er lidt mere subtile og nogle er så igen meget tydeligt traditionelle med en fin balance i forhold til, hvor tingene befinder sig. Vi ville ikke producere turistbro-

side 39 side fünfzehn

churer, vi ville fokusere på, hvad folk foretager sig lige nu og her i kunstneriske processer som så uværgeligt hænger sammen med lokalkultur og refleksioner over, hvad det er for en kultur, man lever i, en kultur som også hele tiden forandrer sig, sådan som alle kulturer gør. Som jeg fortolker processen, så var det vi gjorde, og der mener jeg indenfor alle kunstarterne, at præsentere og ikke repræsentere den samtidskunst, der foregår lige nu og her. Og helst ud fra en vision om også at skabe nye ting til festivalen. Tænker du på samarbejdsprojekterne? Netop. Mahmoud Refat, der skabte lydværker til Blågårdsplads og spillede en koncert med danske musikere på Mayhem som et eksem-

side 40

pel på de her kunstneriske møder, der blev til inden for festivalens rammer. Det skaber netværk, der går begge veje, pludselig er der nogle danske kunstnere der orienterer sig mod Palæstina, Sydafrika. Det er en kæmpegevinst for kunstneriske netværk og i sidste ende for hele festivalen at insistere på, at festivalen skal være samarbejdsbåret. Samarbejdsprojekterne er en stor gave til alle. Ikke ud fra ideen om, at vi kommer hinanden nærmere mht. forståelse og tolerance osv. osv., det er fint nok, men her er det ud fra kunstneriske bevægelser: Hvad sker der, når kunstnere mødes og arbejder sammen, hvordan krydsbestøver kunstnerne hinanden? Det var enormt spændende og lå som en fortsættelse af vores fælles grundtanke om, at kunstneriske udtryk

er i evig forandring. I en samarbejdsbåret festival, i netværkene, lavede vi selv en ny platform, hvor vi var med til at få en forandring til at ske. Nina Larissa Bassett ( Nina L. B.var ansvarlig for scenekunstprogrammet. Red.) havde en rigtig god måde at udtrykke det på: ’Man kan opfatte en festival som en showcase eller som en begivenhed der faciliterer møder mellem kunstnerne og mellem kunstnerne og publikum.’ Jeg synes klart, at festivaler er mest interessante, når de gør sidstnævnte, og det var det, jeg synes jeg var vidne til og selv oplevede. Var der ting, du synes var problematiske? Det store problem for en festival som denne er, som i mange andre kreative økonomier,

Mahmoud Refat er et godt eksempel på de musikalske møder, der udsprang af My World IMAGES. Refat skabte lydværker til Blågaards Plads og spillede sammen med danske muskere på Mayhem.

Maroccan Funky Noise på Blågårdsplads.

Musikalske udtryk låner på kryds og tværs - stjæler med arme og ben. Rigtigt mange musikstile kommer i sidste ende fra Afrika

Afterparty på Jolenes i Kødbyen.

side fünfzehn

at der er et stort bæredygtighedsproblem. Man tænker kortsigtet, man projektansætter folk, man sørger ikke for at der er kontinuitet i arbejdsforløb eller i den måde, man udvikler eller udformer på. Når der så lukkes ned spredes al erfaring og viden dør, erfaringer dør, netværk dør; man kan ikke lære af sine fejl, man kan ikke gøre tingene bedre, man kan ikke investere i ting som fungerer langsigtet, man vælger dyre løsninger, der miljømæssigt, socialt, økonomisk, netværksagtigt ikke er særligt gode. Man overvejer heller ikke, hvordan en given begivenhed påvirker fremtiden eller kigger på dens eventuelle informationer om fremtiden. Kan du give et eksempel på bæredygtig kulturproduktion? Et eksempel på bæredygtighed var eksempelvis Rai Ko Ris, der kom her op, men derudover også kom på en europæisk turne. Men det handler jo ikke kun om fly eller koncertbookninger, men også om kunne følge op på de sociale processer som skabelsen af kunst sætter i gang: Hvem går i biografen og ser film? Hvem går ikke i biografen? Hem bliver udelukket fra at se film? Hvem inviterer vi ind? Hvem har ret til at kulturforbruge? Hvem har ikke ret? Hvilke usynlige barrierer opererer vi med? Disse spørgsmål og svarene på dem, er også en bæredygtighedsproblematik, man må arbejde med. I alle forhold handler det om, at man reflekterer bæredygtigheden ind i sit projekt fra starten af. Vi organiserer os voldsomt ubæredygtigt, socialt, økonomisk, kulturelt, miljømæssigt Alt hvad der har karakter af hovsa løsninger er bare ikke bæredygtigt. Og jeg er ikke ude

på at baske alle andre i hovedet, jeg er selv en del af problemet, det eneste jeg fik gjort var at identificere problemet og derfor er der også en lektie for mig her: Hvordan knækker man den nød. Ja, hvordan? Jeg tror, det handler om organisationsstrukturer og vaner for, hvordan man organiserer sig i kulturproduktioner. Det er interessant at tegne nye linjer med nye folk, det er ikke det, det er fedt med kunstnerisk, friske øjne, men der er al den her viden, der går tabt, hvis man ikke også arbejder langsigtet. En ting vi kunne have gjort, var at insistere på en grundig evaluering på alle planer - økonomisk, kunstnerisk, logistisk - lige efter festivalen. Som medarbejder og som kunstner savner jeg, at vi dykkede ned i begivenheden, spurgte til dens identitet. Vi, og jeg mener i høj grad også mig selv, skulle have været bedre til at skrive slutningen på historien, runde af og lukke ned på en god måde.

I en samarbejdsbåret festival, i netværkene, lavede vi selv en ny platform, hvor vi var med til at få en forandring til at ske

Konokone - dansk/malisisk samarbejde mellem kvindelige musikere, Bandnavnet er sammensat af Kono, der betyder sangfugl på malisk og det danske ord Kone.

side 42

WE cross-pollinatE Each othEr

The music at My World IMAGES 2010 was divided into four genres named Urban, New Sound, Stars of Tomorrow, and Punk/Rock, making it quite clear that the emphasis was on contemporary music. “I could not care less about the polished version of music from developing countries sold to Westerners as images of authenticity,” says the festival’s music coordinator Thomas Burø in this interview, where we also discuss how a festival like IMAGES could be made more socially and culturally sustainable. By Stine Bork Kristensen “My main job was as artistic lead, where the task was to select the people who were going to lift the artistic processes at the festival”, Thomas Burø tells me when I ask him about his role during the festival: “It is important for me to emphasize that I do not want credit for any of the things that happened at the festival artistically. That credit belongs to the four programs’ project managers, Maiken Vibe Bauer on New Sounds, Andreas Lykke Jensen on Punk / Rock, Global on Stars of Tomorrow and Rasmus Schack on Urban. It was my job to make sure things were in place for the four programs, logistically and artistically, four programs that were very different and had very different needs. There was a lot of communication and voting along the way, my role was supportive, framing and giving feedback.”

What were your visions for the music program before you accepted the job and chose your people? It was important for me to try to highlight artists or artistic movements in countries that are under the DCCD umbrella. Another criterion was that the artists were in a close dialogue with the artistic processes of what we typically call the West. Hip hop is an excellent example of something we tend to emphasize as a genre from the USA, when in reality it is a global movement that many other places can trace its beginning back to the 90s. I was interested in presenting artistic movements that were up to date, but not at the expense of what we typically, as well as a bit condescendingly, would call traditional musical expressions. I also think that these expressions are valid. I was just not particularly interested in the polished version of the third world music which is sold to Westerners as images of authenticity. I could not care less for that version. Are you not risking a ‘westernization’ of the festival? I do not think it is about westernization or non-westernization. Instead of regarding them, the others, as imitators of Western musical expressions, it is about seeing the West lose the authority to decide what these

terms mean. Because it is basically musical expressions and musical expressions know no boundaries. But if we maintain the story that it is the West that has invented these terms, that it is the West who knows their truth. Then we also say that the people, who for instance create traditional Arabic music, are the only ones who know the truth of that particular music. That is a picture I simply do not agree with. Things are moving in all directions, there are no pure music styles. Musical expressions borrow from many sources, and steal with arms and legs. A lot of musical styles in the end come from Africa. Rhythm and Blues is an excellent example of a music style which, via the slave trade can be traced all the way back to Africa. The so-called western music styles have already stolen with arms and legs from the other parts of the world’s music styles. So the story about the West as a source for so-called ‘western’ music styles, which everyone else imitate is simply not true. Our main idea was to try to present something contemporary rather than holding on to the idea of an eternal and unchanging style of music, where we meet the exotic acts from the foreign countries. So Western cultural representations often suspend developing countries in the past? Yes. I did not want to take a Western/Danish idea of what people are doing around the world and then present that idea to myself. It could become interesting if you framed your ideas, and in some ways this is also what we do within the frame called IMAGES, where we work with images and representations. People are interested in seeing your own ideas of the world presented to oneself. It was just not really what we did, and this is where I felt that everyone agreed on a common spirit at the festival. We were very interested in seeing and talking about – and with – the realities that are out there, what is it that people are doing and what happens when you bring them to Denmark. And what are these realities? The processes that are currently going on and have been going on for the past 15 to 20 years, are very clearly tied to youth. The expressions that are borrowed from or the movements that are used are hip hop, rock, punk, rock and metal, and electronic music.

And then there are all the things in between, where the musicians take a local genre and spice it up with elements from other styles. Some of the Columbian bands are good examples of this, you mix it all together. Some are a little more subtle and then again some are clearly very traditional with a nice balance in terms of where things are. We did not want to produce tourist brochures, we wanted to focus on what people are doing right now in terms of artistic processes, which then invariably are tied to local culture and reflections on what kind of culture one lives in, a culture which constantly changes, as all cultures do. As I understood the process, this was what we did, and here I mean within all the art forms, to present and not represent contemporary art as it is happening here and now, and preferably with a vision of also creating new things for the festival.

I was interested in having artistic movements that were up to date

Do you mean the collaborative projects? Exactly. Mahmoud Refat, who created works of sound to Blågårdsplads and played a concert with Danish musicians at Mayhem is an example of the artistic meetings that came about within the frame of the festival. This creates a network that extends both ways. Suddenly some Danish artists orientate themselves towards Palestine or South Africa. It is a huge benefit for artistic networks and ultimately for the entire festival to insist on that the festival should be based on collaborative efforts. The collaborative projects are a great gift to everyone. They are not based on the idea that we get closer to each other in terms of understanding and tolerance etc. That is fine but here it is based on artistic movements: What happens when artists get together and work together, how do artists cross-pollinate each other? It was very exciting and was a continuation of our main idea that artistic expression is perpetually changing. In a festival based on collaborative efforts, we ourselves made a new platform in the networks where we helped facilitate a change. Nina Larissa Bassett (Nina L.B. was responsible for the performing arts program. Ed.) had a really good way

side 43 side fünfzehn

of putting it: ‘One can perceive a festival as a showcase or an event that facilitates meetings between artists and between artists and the audience.’ I clearly feel that festivals are most interesting when they do the latter, and that is what I think I witnessed and even experienced. Were there things you thought were problematic? The big problem for a festival like this, as in many other creative economies, is that there is a major sustainability issue. The focus is often on the short term, you hire people for projects, not taking care of the continuity of the work flow or in the way you develop or design. When the project is shut down, all the experience is spread to the winds and knowledge dies, experiences die, networks die. You cannot learn from your mistakes, you cannot do things better, you cannot invest in things that work long term. You choose expensive solutions that are not very good environmentally, socially, economically, and network-wise. You do not consider how a particular event affects the future or look at its possible information about the future.

Musical expressions borrow from many sources, and steal with arms and legs. A lot of musical styles in the end come from Africa

Can you give an example of sustainable cultural production? An example of sustainability was for instance Rai Ko Ris, who came up here to Denmark, but in addition also went on a European tour. But it is not just about flights or concert bookings. It is also about the ability to follow up on the social processes which the creation of art sets in motion: Who goes to the movies and watch movies? Who does not go to the movies? Who are banned from watching movies? Who do we invite in? Who has the right to consume culture? Who does not have right? What are the invisible barriers we operate with? These questions and the answers to them are also an issue of sustainability one has to work with. In all relationships it is about reflecting sustainability in one’s project from the beginning. We organize ourselves in a tremendously unsustainable way, socially, economically, culturally, and environmentally. Anything in the nature of quick-fix solutions are just not sustainable. And I am not trying to bash everyone else over the head. I am part of the problem myself. The only thing I did was to identify the problem and therefore there is also a lesson for me here: How do you solve that problem.

side 44

Yes, how? I think it is about organizational structures and habits for how one organizes one-self in cultural productions. It is interesting to create new ideas with new people. That is not the problem. It is great with artistic and fresh eyes, but there is all this knowledge that is lost if one does not work with a long term perspective as well. One thing we could have done was to insist on a thorough evaluation at all levels just after the festival – economically, artistically, and logistically. As an employee and as an artist, I feel that we did not dive into the event, and asked ourselves about its identity. We – and I am very much including myself here – should have been better at writing the end of the story, tie up the loose ends and shut it down in a good way.

In a festival based on collaborations, we ourselves made a new platform in the networks where we helped facilitate a change

For mig handler kreativitet om at løse problemer, og al problemløsning begynder man på ved at skabe relationer

My World IMAGES 2010 fik besøg af den sydafrikanske lydkunstner James Webb, der har lavet internationalt anerkendte værker af lyde fra så forskellige universer som offentlige toiletter, togstationer og rumforskningcentre. Specielt til My World IMAGES skabte han lydinstallationen Prayer, som blev optaget og produceret i København. Fra 12 højttalere strømmede bønner fra hele verdens trosretninger ud over København, der blev scene for et på én gang fremmed og dog umærkeligt familiært omkvæd fra civilisationernes begyndelse. Hvad husker han My World IMAGES for?

side 45 side fünfzehn

Email interview af Stine Bork Kristensen

handler kreativitet om at løse problemer, og al problemløsning begynder man på ved at skabe relationer.

Hvorfor har vi brug for en festival, der viser danskerne kunst fra lande uden for Europa? For at åbne Danmark op og ud mod resten af verden. Og vice versa. Alle lande burde i virkeligheden gøre dette.

Var My World IMAGES en god eller en dårlig oplevelse? En vidunderlig oplevelse, men, hvis disse alliancer virkeligt skal opdyrkes, bør det være en oplevelse, der gentages. Næste trin skal bygge på det vi skabte i 2010, for hvis ikke vi får fulgt op på det, bliver vores arbejde et stykke glemt underholdning i stedet for en fortløbende kulturel diskurs.

Hvad synes du om dit samarbejde med de danske kunstnere under My World IMAGES? Da rigtigt meget af mit arbejde er relationelt, det involverer samarbejde med andre, var det virkeligt vigtigt for mig at blive i stand til at samarbejde med lokale kunstnere i København for hurtigt at få en dybere forståelse af dynamikken i byen og en forståelse for regionens kulturelle kontekst. For mig

side 46

Har du fået noget med dig hjem: en erfaring, som har ændret eller påvirket din måde at lave kunst på? Jeg beundrede den praktiske tilgang til kunsten hos de mennesker, jeg mødte i København. Thomas Büro, Maiken Vibe Bauer

og Tobias Kirstein var fantastiske at arbejde sammen med. Danmark er nu blevet en del af mit kulturelle landkort, og dette er vigtigt for mig: jeg relaterer til Danmark og lader det informere mig nu. Der er flere samtaler her, som venter på en fortsættelse. Hvad arbejder du på lige nu? Jeg er blevet tilbudt en retrospektiv udstilling på Johannesburg Art Gallery, en af de største offentlige museer i Sydafrika, hvor mine projekter skal udstilles i samspil med museets øvrige samling. Jeg arbejder også på helt nye værker med temaerne antropomorfisme og tro sat i forhold til det moderne samfund. Oven i dette er alle mine tidligere projekter jo hele tiden i vigør - mit arbejde er et arbejde, der altid sker.

James Webb og projektleder på Ny Lyd Maiken Vibe Bauer under uropførslen af Beautiful Burning World og Webbs fællesværk Concert for Tape Recorders and City, Nørrebro.

dEnMark is noW part oF My cultural landscapE During My World IMAGES 2010 soundartist James Webb visited Denmark from South Africa. James Webb has made works of sounds from such different universes as public toilets, train stations and space research centers. Especially for My World IMAGES he made the work Prayer, recorded and produced in Copenhagen. From 12 loudspeakers different prayers from religions all over the world was flowing into each other becoming a strange yet familiar refrain from the beginning of civilization. For what does he remember My World IMAGES? Email interview by Stine Bork Kristensen Why do we need a festival showing the Danes arts from outside of Europe? To open Denmark to the rest of the world. And vice versa. All countries should do this. What do you think about your cooperation with the Danish artists that you were working with? As so much of my work is relational and involves collaborating with others, it was really important to be able to co-operate with local artists in order to get a quicker and deeper understanding of the dynamics of the city and the broader cultural context of the region. I believe that creativity is about solving problems, and that begins with creating relationships. Was it a good or a bad experience? A really wonderful experience, but it should be repeated to properly grow these alliances. The next step needs to be building on what we did in 2010. Otherwise, our work becomes forgotten entertainment and not an on-going cultural discourse.

Did you take something with you back home: a great/bad/ experience that changed or influenced your way of making art now? I admired the practical attitude of the people I met in København. Thomas Burø, Maiken Vibe Bauer and Tobias Kirstein were amazing to work with. Denmark is now part of my cultural map and this is important for me. I relate to it now, and it informs me. There is still more conversation to be had though. What are you working on right now? I have been offered a survey show (kind of like a retrospective) at the Johannesburg Art Gallery, one of the largest public museums in South Africa. I will be presenting many of my projects there displayed in relation to the museum collection. I am also working on an entire new body of work relating to themes of anthropomorphism and belief in relation to our contemporary society. Plus all my previous projects are on going so work is always happening.

I believe that creativity is about solving problems, and that begins with creating relationships

side 47 side fünfzehn

LYDEN OG VERDEN

My World IMAGES’ musikprogram var meget ambitiøst og fyldigt og således opdelt i ikke mindre end fire genrer, Urban, Morgendagens Stjerner, Punk/Rock og Ny Lyd. Maiken Vibe Bauer, der selv er lydkunstner, bl.a sammen med Thomas Burø i duoen Beautiful Burning World, var projektleder for Ny Lyd, der favnede kompositionsmusik, noise, mashup, samt lyd- og videokunst stilarter fra musikkens store, og globale, undergrund. Maiken Vibe Bauer formulerede genrens profil, satte rammen for projektet og etablerede de mange samarbejder som programmet bestod af; både dem kunstnere og kunstnere imellem, kunstnere og kuratorer imellem, og dem mellem lokale samarbejdspartnere og aktører. Hvilke visioner havde hun for Ny Lyd? Og hvordan forløb det kunstneriske samarbejde som hun selv tog del i med den sydafrikanske lydkunstner og medkurator, James Webb?

Publikum vendt mod himlen under uropførslen af Beautiful Burning World/ Thomas Burø & Maiken Vibe Bauer og James Webbs fællesværk Concert for Tape Recorders and City, tagterasse på Nørrebro.

side 48

Af Stine Bork Kristensen ”My World IMAGES 2010s fokus var den enkelte kunstner som repræsentant for sig selv og sin kunst. Kunstnerne skulle præsenteres på deres egne præmisser, og derigennem fremme en bevidstgørelse om bestemte kulturelle problematikker, stereotyper og fordomme, som kan være styrende for et traditionelt “vestligt blik” på udviklingslandene. For at problematisere og udfordre den traditionelle udstillings- og oplevelsesøkonomiske kontekst, ville de præsenterede kunstnere indgå i samarbejder med herboende kunstnere, organisationer og institutioner, for således at fusionere den enkelte kunstners unikke udtryk med en matchende

lokal forankring.” , siger Maiken Vibe Bauer om sit udgangspunkt som projektleder for Ny Lyd: ”Ny lyd ville altså ikke forsøge at præsentere et vue ind i en eksotisk og fremmed verden, men derimod udfordre og overraske publikum igennem en præsentation af selvstændige og bevidste kunstnere fra udviklingslandene. Vi arbejdede ud fra ideen om, at der i dag er en masse kunstnere som arbejder med lyd på nye, anderledes måder, der hverken lader sig klassificere eller hører til i et bestemt defineret rum, som eksempelvis en koncertsal. Vores ambition var at arbejde med nye måder at bringe lyd ud i offentlige rum og skabe situationer, som tillod publikum at tænke og opleve lyd udenfor dens normale klassificering som underholdning. James (James Webb red.) og jeg diskuterede en del, hvordan vi egentligt bruger lyd - Vi bruger jo alle lyde, ikke kun til underholdning, men også til kommunikation, til opretholdelse af vores identiteter og territorier. Mange af kunsterne på programmet arbejder med disse emner og tanker. Vi forsøgte at inkorporere det i festivalen, hvorfor vi efterstræbte at værkerne på Ny Lyd ikke skulle begrænses til kunstgallerier eller etablerede koncertrum, hvor folk på forhånd forventer at mærkværdige ting vil finde sted.” Hvordan kom James Webb ind i billedet? Thomas Burø, den kunstneriske leder på musikprogrammet, introducerede mig i 2009 til James Webbs kunst. Efter en hurtig research, blev jeg meget begejstret for hans måde at arbejde med lyd på og hele hans virke som konceptuel kunstner. Derfor inviterede jeg ham oprindeligt til festivalen som kunstner, hvor vi planlagde, at han bl.a. skulle præsentere sit værk Prayer og lave interventioner i det københavnske byrum. Allerede i de tidlige mailkorrespondancer og skypemøder havde vi en god kommunikation. Vi diskuterede meget IMAGES - festivalens profil, der jo skifter lidt med årene, og de tanker jeg som udgangspunkt havde gjort mig omkring Ny Lyd programmets profil. James var meget interesseret i det fokus Ny Lyd programmet havde og vi sparede godt omkring det, så jeg endte med også at invitere ham som med-kurator på Ny Lyd. Hvad er det James Webb kan, der er så særligt? James Webb er en pioner inden for lydkunst i Sydafrika og har en meget alsidig karriere som bl.a. lyddesigner, kurator, museumsinspektør og lærer. James har en meget kunstfærdig forståelse af, hvordan lyd gennemsyrer vores mentale og fysiske verden. Hans måde at tænke lyd på er meget inspirerende. Hans arbejde drejer sig aldrig kun om afspilning af lyd, der er altid en omhyggelig integration af kropslighed, kontekst og medier at finde i hans værker. Nogle gange er

det med direkte indgreb, som at bruge store højttalere i det offentlige rum, som tilfældet er med eksempelvis Prayer, andre gange er det næsten usynligt. Et gennemgående træk ved James arbejder er hans fokus på processen, hvilket blev helt tydeligt for mig, da jeg fik mulighed for at komme i ’felten’ med ham som hans assistent under tilblivelsen af Prayer. Fortæl lidt mere om Prayer? Prayer er en lydinstallation som James tidligere har præsenteret i Cape Town, Sydafrika og Huddersfield, England. Installationen består af optagelser af bønnesang fra alle de religioner, der er repræsenteret i den pågældende by. Resultatet er et slags sonisk portræt af byen. Jeg fik mulighed for at møde en masse af de forskellige religioner, der er repræsenteret i København sammen med James - jeg fik adgang til mennesker og rum jeg nok ellers aldrig ville være stødt på. Det blev til en masse spændende snakke og tanker omkring religion og eksistens ude i byen. Hvordan forløb jeres samarbejde ellers? James Webb er en af de mest velstrukturerede, professionelle kunstnere jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med. Det var en stor glæde at have James på programmet både som sparringspartner og som kunstner. Og det at få mulighed for også at arbejde sammen med ham var absolut en ekstra appelsin i min turban. Det var inspirerende at arbejde sammen med en person, der kender sit materiale og sin arbejdsgang så godt og som i meget pressede situationer stadig bevarer fokus og roen. Det er kvaliteter man sætter meget stor pris på hos kunstnere, når man står som af afvikler og ansvarlig for et meget stort program i en presset situation. Hvad lykkedes og hvad lykkedes ikke i det i samarbejdede omkring? James og mine fælles ideer tog primært afsæt i diverse former for interventioner i byrummet. Vi endte dog med ikke at gennemføre dem alle, da det af flere årsager ikke kunne lade sig gøre at få iværksat. Alle kunstnerne havde i forvejen så mange forskellige koncerter, installationer, artist talks etc. på deres respektive programmer, og rent logistisk og ressourcemæssigt kunne vi simpelthen ikke have dem placeret i byrummet. Vi endte ud med at lave et installationsrum i Hotel og Restaurantskolens gamle lokaler i Kødbyen og installationerne blev alle placeret i atypiske rum, så som kølerum og gamle kontorer. På den front synes jeg vi formåede stadig at flytte lydene væk fra de klassiske galleri-settings. Sammen med et stort antal fantastisk arbejdsomme frivillige fik min medarrangør Tobias Kirstein og jeg gennemført den

side 49 side fünfzehn

spanske lydkunstner Fransisco Lopez og James Webbs fælles, og meget omfattende og organisatorisk set krævende, værk September 4th. Den koncert blev en stor succes for os. Det var en stor tilfredsstillelse at give publikum muligheden for at blive introduceret til de to kunstnere. Det spændende ved projektet var at publikum ikke vidste hvad de blev eksponeret for, de blev kidnappet i busser fra forskellige steder i byen, og havde bind for øjnene gennem hele forløbet. Efterfølgende blev de sat af ved søerne hvor øjenbindet blev fjernet, uden nogen forklaring af hvad de lige havde oplevet. På den måde kom oplevelsen til at stå helt alene, hvilket jo er sjovt idet de lige havde siddet til en koncert med en verdensberømt lydkunstner uden at ane det. Beautiful Burning World og James Webb spillede også en koncert sammen på festivalen, ‘Concert for 8 tape recorders and city’. Vi havde siddet en sen aften og nat på en tagterrasse på Blågårdsplads og optaget lyden af byen. ‘Concert for 8 tape recorders and city’ var lyden af byen spillet tilbage til byen fra vores båndoptagere, mens publikum, vendt væk fra os, kunne betragte den på samme tagtereasee og ser solen gå ned ud over byen. Det var en rigtig smuk aften og oplevelse, og nogle meget fine omgivelser at placere vores publikum, båndoptagere og by i. Skal du og James Webb arbejde sammen igen? Det var virkelig en fornøjelse og meget inspirerende at arbejde og lege sammen med James og jeg anser ham for en meget speciel ven. De samarbejder Thomas Burø, James og jeg fik sat i værk har en fortsættelse – ideer og tanker udsprunget af vores mange sessioner med hjernestorme frem og tilbage, venter på at blive realiseret. Thomas Burø og jeg arbejder på at få et kunstnerophold i stand til James Webb her i København, så vi tre sammen forhåbentlig kan få realiseret flere af vores fælles ideer.

side 50

THE SOUND AND THE WORLD The music program of My World IMAGES 2010 was very ambitious and comprehensive and was thus divided into no fewer than four genres, Urban, Stars of Tomorrow, Punk/Rock and New Sound. Maiken Vibe Bauer who is a sound artist and works with among others Thomas Burø in the duo Beautiful Burning World was project manager for New Sounds, which embraced composed music, noise, mash-up, and audio and video art - styles from the large and global musical underground. Maiken Vibe Bauer formulated the profile of the genre, set the framework for the project and established the many collaborations which the program consisted of, both the ones between artists, between artists and curators, and between local partners and participants. What visions did she have for New Sound? And how did the process of artistic collaboration go between herself and the South African sound artist and co-curator James Webb?

By Stine Bork Kristensen “The focus of My World IMAGES 2010 was on the individual artist as a representative of himself and his art. The artists had to be presented on their own terms and thereby promote an awareness of specific cultural issues, stereotypes and prejudices that can be dominant in a traditional “Western gaze” on developing countries. To problematize and challenge the traditional exhibition and experience economic environment, the presented artists would form collaborations with resident artists, organizations and institutions in order to merge the individual artist’s unique expression with a similar local rooting.” Maiken Vibe Bauer explains when describing her starting point as project manager for New Sound: “New Sound would therefore not attempt to present a look into an exotic and strange world, but instead challenge and surprise the audience through a presentation of independent and conscious artists from the developing countries. We worked from the idea that today there are a lot of artists working with sound in new and different ways that can neither be classified nor belong to a certain defined space, such as a concert hall. Our ambition was

to work with new ways of bringing sound to public spaces and create situations that allowed the audience to think and experience sound outside of its normal classification as entertainment. James (James Webb, Ed.) and I discussed quite a lot how we actually use sound – we use all sounds, not just for entertainment but also for communication, to maintain our identities and territories. Many of the artists in the program work with these topics and ideas. We tried to incorporate it into the festival, so we strove to not have the works within New Sound be limited to art galleries or established concert spaces where people in advance expect strange things to take place.” How did James Webb enter the picture? Thomas Burø, the artistic director of the music program, introduced me to James Webb’s art in 2009. After doing some quick research, I was very excited about Webb’s way of working with sound and all his work as a conceptual artist. Therefore I initially invited him to the festival as an artist, where we agreed that he among other things should present his work Prayer and make interventions in

the public spaces of Copenhagen. Already in the early mail correspondences and Skype meetings, we had a good rapport. We discussed in detail the profile of the IMAGES festival which of course changes slightly with each passing year, and the thoughts I had made initially about the profile of the program for New Sound. James was very interested in the focus of the New Sound program and we had some good discussions about it, so I ended up also inviting him to be co-curator on New Sound. What is it that James Webb is able to do that is so special? James Webb is a pioneer of sound art in South Africa and has a very versatile career as a sound designer, curator, museum manager and teacher among other things. James has a very artistic understanding of

side 51 side fünfzehn

how sound permeates our mental and physical world. His way of conceptualizing sound is very inspiring. His work is never just about the playing of sound, there is always a careful integration of physicality, context and media present in his works. Sometimes it is with direct influences, such as using large loudspeakers in public spaces, as is the case with Prayer, other times it is almost invisible. A recurring feature of James’ work is his focus on the process, which became quite obvious to me when I had the opportunity to go into the ‘field’ with him as his assistant during the making of Prayer. Tell us a little more about Prayer? Prayer is a sound installation which James has previously presented in Cape Town, South Africa and Huddersfield, England. The installation consists of recordings of prayer songs from all the religions represented in the city in question. The result is a kind of sonic portrait of the city. I got the chance to meet a lot of the different religions that are represented in Copenhagen together with James - I got access to people and spaces, I probably would have never otherwise encountered. We ended up having a lot of interesting talks and thoughts about religion and existence itself in the city. How did the rest of your collaborative efforts go? James Webb is one of the most structured, professional artists I have had the pleasure to work with. It was a great pleasure to have James on the program both as a sparring partner and as an artist. And for me to be given the chance to work with him as well was a very fortunate circumstance. It was inspiring to work with someone who knows his material and his method so well and who in very stressful situations still remains focused and calm. These are qualities you appreciate very much in artists when you are dealing with and responsible for a very large program in a stressful situation. What succeeded and what failed in the projects you worked together on? The common ideas James and I had were primarily based on various types of interventions in the urban space. We ended up not going through with all of them, since it was not possible for several reasons. All the artists already had so many different concerts, installations, artist talks, etc. on their respective programs, and logistically and in terms of resources, we simply could not have them located in the urban space. We ended up making an installation space in the Hotel and Restaurant School’s old rooms in the meatpacking district and the installations were all placed in atypical spaces, such as cold storage rooms and old offices. In that regard I think we still managed to move the sounds away from the traditional gallery settings. Together with a large number of fantastically hard-working volunteers, my

side 52

co-organizer Tobias Kirstein and I pulled off the collaborative, very extensive and organizationally demanding work September 4th by Spanish sound artist Francisco Lopez and James Webb. That concert was a great success for us. It was a great satisfaction to give the audience the opportunity to be introduced to the two artists. The exciting thing about the project was that the audience did not know what they were experiencing. They were kidnapped in buses from various places in the city and were blindfolded throughout the whole experience. Subsequently, they were dropped off at the Copenhagen lakes where the blindfolds were removed without any explanation of what they had just experienced. In this way, the experience stood entirely by itself, which of course is fun since the audience had just been to a concert with a world renowned sound artist without knowing it. Beautiful Burning World and James Webb also played a concert together at the festival, ‘Concert for 8 tape recorders and city’. Late one evening and night on a rooftop near the square known as Blågårds plads we had sat and recorded the sounds of the city. ‘Concert for 8 tape recorders and city’ was the sound of the city being played back to the city from our tape recorders, while the audience with their backs to us could watch the city from the same rooftop terrace and watch the sun set over the city. It was a really beautiful evening and experience, and a very fine setting to place our audience, tape recorders and city in. Are you and James Webb planning on working together again? It was really a pleasure and very inspiring to work and play together with James and I consider him a very special friend. The collaborations Thomas Burø, James and I created can continue. Ideas and thoughts that emerged from our many sessions with brain storms and discussions back and forth are waiting to be realized. Thomas Burø and I are working on getting funding for James Webb to stay here as an artist in Copenhagen, so the three of us together can hopefully realize more of our common ideas.

Den sydafrikanske spoken word performer Lazarus under åbningen af My World IMAGES i Skørping.

dEr Er En VErdEn udEn For supErMarkEdEt

Center for Kultur og Udviklings nyeste tiltag er Verdensbilleder i Bevægelse – et ungdoms- og undervisningsprogram, der blev lanceret under My World IMAGES. Programmet består af workshops med unge kunstnere fra udviklingslandene på danske uddannelsesinstitutioner og et undervisningsmateriale med udgangspunkt i kunstnerne og deres workshops. “Det er vigtigt, at danske unge forstår, hvad det i grunden betyder, når vi taler om kulturudvikling med udviklingslande”, siger programmets ophavsmand og koordinator, Gavin Clarke, der i sit arbejde for de unge skelner klart mellem information og forståelse. “De unge får tonsvis af informationer, men det fører ikke nødvendigvis til forståelse.”

side 53 side fünfzehn

Af Stine Bork Kristensen Jeg ved du er meget glad for programmets workshops, hvorfor? ”Der hvor de unge skal skabe noget sammen med kunstnerne, opstår der en personlig kontakt” siger Gavin Clarke, der netop nu i samarbejde med Annette Max Hansen er i gang med at planlægge tredje omgang af ’Verdensbilleder i Bevægelse 2012’. ”De unge er ikke længere bare et publikum. Det de kun har set på fjernsyn, på nettet, på gaden, det skal de nu kaste sig ud i. Vi ser ikke det her som et decideret udviklingsprogram. Det er ikke som sådan informationer om bistand, eller informationer om udviklingslande, nej - det vi formidler er møder mellem unge kunstnere fra udviklingslandene og danske unge. Og det de mødes om er førstnævntes kunst.”

Gennem kunsten er man aktiv, man er væk fra tavlen og powerpointen

Hvad er det særlige ved kunst i forhold til læring? Der findes en masse information om

side 54

stort set hvad som helst, men information fører ikke nødvendigvis til forståelse. Informationer er som at gå ind i et stort supermarked. Du skal have en dåse tomater og bliver næsten løbet over ende af udvalget, og ender med simpelthen bare at tage den første og den bedste dåse og gå videre. Fremover bliver det den slags tomater du vælger. På samme måde med informationer, du vælger en kilde og holder dig til den, så de billeder du får på nethinden, de kommer ikke rigtigt til at ændre på, hvad du allerede har på nethinden osv. osv. - du får ikke nødvendigvis en forståelse ud af dit valg. Der er ikke nogen fortolkning i nyheder. Information kan være rigtig eller forkert, set fra det ene eller det andet perspektiv, men der mangler fortolkning og en mulighed for at få det hele fordøjet. De unge står tilbage med en masse indtryk, der ikke rigtigt kan videreformidles som andet end noget fladt og fastlagt. Med andre ord, informationer er ikke billeder der bevæger sig. Kunst derimod er et medie, hvor man arbejder med forståelse, afspejlinger, repræsentationer af mennesker, kulturer. Gennem kunsten, kommer de danske unge til at arbejde med deres egne billeder af udviklingslandene og får en mulighed for at forstå, hvad det er for kulturer de møder, og hvem de mennesker de møder er, bagom

de billeder af verden, som de unge havde i forvejen. Det er en meget vigtig del af vores identitetsdannelse som unge, at vi gives mulighed for hele tiden at arbejde med vores billeder af verden. Og at arbejde med billeder af verden og menneskene i den er præcis, hvad kunst gør. Når de unge møder Comrade Fatso eller Outspoken fra Zimbabwe, Sir Black fra Ghana, så får de et personligt forhold til et menneske og dermed en personlig erfaret oplevelse af en kultur og et land. Og kulturforståelse er ikke blot en gevinst for nogle få – det er en nødvendighed i en globaliseret verden, der i stigende grad stiller krav til at vi kan finde ud af at tale sammen og færdes i verden. En stor del af eleverne fra de første workshops under My World IMAGES har i øvrigt stadig kontakt med kunstnerne over Facebook - relationerne lever videre. Og de unge kommer ud af busken i workshoppene? Ja, i den grad. Det skyldes processen i workshoppen. Først møder man kunstneren, taler med ham eller hende, stiller spørgsmål, en stor del af tiden bruges faktisk på at opbygge en fortrolighed, der går begge veje. Gennem kunstnerens personlige historie, får de unge noget at vide om det pågældende udviklingsland. Gennem en analyse af kunstnerens kunst i samspil

med kunstneren, får de noget at vide om hans eller hendes kultur. Fortroligheden frigør. Efter dette møde, som er workshoppens første del, er de unge parate - de har fået mod på selv at skabe og fortælle historier fra deres eget liv sammen med kunstnerne, så de til sidst kan optræde sammen med dem over for resten af skolen. Men det er vigtigt at pointere at målet ikke er at gøre de unge til kunstnere. Kunsten er bare et medium, der skaber den personlige kontakt og får hul ind til en personlig historie hos kunstnerne, og hos de unge selv. Gennem kunsten er man aktiv, man er væk fra tavlen og powerpointen. Skolerne kan lære eleverne, hvor på kortet Ghana ligger. Vi vil ud over fakta. Det som er interessant for os er menneskene bag fakta – bag historierne. Hvorfor bliver de kunstnere? Hvad vil de med deres kunst? Hvordan relaterer kunsten til det samfund kunstneren er opvokset i? Det vi skriver med stort er, at vi ønsker at formidle den ressource som udviklingslande gennem deres kunst og kultur også har og er. Vi benægter ikke, at der er sult og fattigdom, vi vil bare gerne vise, at trods sult, krig, fattigdom er der nogle mennesker, som kan lære os noget. Nogle mennesker med beundringsværdige ressourcer. Vi vil ud over det ensformige billede medierne ofte giver af udviklingslande. Vi viser at tingene ikke altid er, som man tror, man ved, de er. Hvad forventer du af de udenlandske kunstnere? Man kan jo godt være en blændende kunstner og en elendig pædagog? Kunstnerne skal gennem deres kunst have en indfaldsvinkel, som vi finder relevant og nutidig. De skal være karismatiske, for de får brug for at kunne skabe kontakt til de unge hurtigt og uden problemer. Vi arbejder med nutidige, dynamiske kunstnere, kunstnere som de unge kan identificere sig med, og vælger eks-

perimenterende genrer, som skaber interesse hos unge. Det kan være spoken word, lommefilm, hip hop, street art. Genrer som unge er interesserede i, men ikke nødvendigvis møder i deres eget uddannelsessystem. Hvad får kunstnerne fra udviklingslandene ud af det? Vi gør alt, hvad vi kan for at skabe netværk mellem de udenlandske kunstnere, og

etablerer kontakter til de danske kunstnere og danske kulturinstitutioner. Vi gør hvad vi kan for at skabe muligheder for dem. Hvad bliver temaet for det næste program? REVOLUTION, med fokus selvfølgelig på de nye revolutioner i det arabiske forår, men også på lande, hvis befolkninger allerede har gennemgået tiden efter revolutioner.

Det er en meget vigtig del af vores identitetsdannelse som unge, at vi gives mulighed for hele tiden at arbejde med vores billeder af verden side 55 side fünfzehn

THERE IS A WORLD OUTSIDE THE SUPERMARKET

The Danish Center for Culture and Development’s latest initiative is World Images in Motion - a youth program, which was first introduced during My World IMAGES. The program consists partly of workshops at Danish educational institutions with young artists from developing countries and partly of webbased materials related to the artists and their workshops. “It is important that young, Danish people understand what it really means when we talk about cultural exchange with developing countries”, says the program’s initiator and coordinator, Gavin Clark, who in his work for the young people makes a clear distinction between information and understanding. “Young people get tons of information, but that doesn’t nessesarily lead to understanding.” By Stine Bork Kristensen I know you are very happy with the program’s workshops, why? A personal connection is created in the situations where the young people have to create something together with the artists“, says Gavin Clarke, who is currently collaborating with Annette Max Hansen on planning the third round of World Images in Motion. “The young people are no longer just an audience. What they have only seen on television, online and in the street, they now have to engage in. We do not regard this as an actual development program, it is not information about aid or information about developing countries, no – what we facilitate are meetings between young artists from developing countries and young, Danish people – and the grounds for their meetings is the former’s art.

Information does not necessarily lead to understanding

What is so special about art in relation to learning? There is a lot of information about basically anything, but information does not necessarily lead to understanding. Information is like walking into a large supermarket. You need a can of tomatoes and you are overwhelmed by the many choices in front of you. You end up with simply taking the first and the best can and move on. On subsequent visits it will be the same kind of tomatoes you choose. It works in the same way with information. You choose a source and stick to it, so the images you get on the retina, they will not really change what you already have on the retina, etc. etc. - you will not necessarily gain an understanding from your choice. There is no interpretation in news. Information can be right or wrong, seen from one perspective or another, but it lacks

side 56

interpretation and an opportunity to get it all digested. The young people are left with a lot of impressions that cannot really be disseminated further as anything but something flat and pre-determined. In other words, information is not images that move or change. Art on the other hand is a medium where you work with understanding, reflections, representations of people, cultures. Through art the Danish youth get to work with their own images of developing countries and get a chance to understand what kind of cultures they encounter, and who the people they encounter are beyond the images of the world that the young people had to begin with. It is a very important part of the shaping of our identity as young people that we are given the opportunity to continually work with our ideas of the world. And working with images of the world and the people in it is exactly what art does. When the young people meet Comrade Fatso or Outspoken from Zimbabwe, or Sir Black from Ghana, then they get a personal relationship with a human being and thereby a personal experience of a culture and a country. And cultural understanding is not just a benefit for the few - it is a necessity in a globalized world that increasingly requires us to know how to talk and move about in the world. A large part of the students from the first workshops under My World IMAGES are actually still in contact with the artists through Facebook - the relationships live on. And the young people open up in the workshops? Yes, definitely. This is because of the process in the workshop. First you meet the artist, talk to him or her and ask questions. A lot of the time is actually used to build up a sense of trust that goes both ways. Through the artist’s personal history, the young people learn about a specific developing country. Through a collaborative analysis of the artist’s art with the artist, they learn something about his or her culture. The bond of trust has a liberating effect. After this meeting, which is the first part of the workshop, the young people are ready – they have gained the courage to create and tell stories from their own life together with the artists, so they eventually can perform together with them in front of the rest of the school. But it is important to emphasize that the goal is not to turn the young people into artists. Art is just a medium that creates the personal connection and opening into a personal story of the artists, and for the young people themselves. Art activates the student. You are away from the blackboard and the power point presentations. Schools can teach the students where Ghana is on the map. We want to go beyond the facts: What we find interesting are the people behind the facts - behind the stories. Why do they become artists? What do they want to do with their art? How does the art relate to the community the artist grew up in? What we want to emphasize is that the developing countries

are full of cultural and artistic ressources. We do not deny that there is hunger and poverty. We just want to show that in spite of famine, war, poverty, there are some people who can teach us something â&#x20AC;&#x201C; people with admirable skills and strenghts. We want to go beyond the repetitive image the media often provides of the developing countries. We show that things are not always the way you think you know they are. What do you expect of the foreign artists? It is possible to be a brilliant artist and a lousy teacher at the same time. The artists, through their art should have an approach which we consider relevant and contemporary. They have to be charismatic, because they need to establish a connection with the young people quickly and without problems. We work with contemporary, dynamic artists, artists whom the young people can identify with, and we choose experimental genres, which create interest among young people, it can be spoken word, film shot with mobile phones, hip

hop, street art â&#x20AC;&#x201C; genres which young people are interested in, but not necessarily encounter in their own educational system. What do the artists from the developing countries get out of it? We are doing everything we can to create networks between the foreign artists, but also between them and the Danish artists associated with the program, and we make contact with various cultural institutions. We do what we can to create opportunities for them. What will be the theme for the next program? REVOLUTION. It will of course focus on the new revolutions of the Arab spring, but also on countries whose populations have already undergone a post-revolutionary period.

It is a very important part of the shaping of our identity as young people that we are given the opportunity to continually work with our ideas of the world

side 57 side fĂźnfzehn

side 58

side 59 side f端nfzehn

side 60

side 61 side f端nfzehn

side f端nfzehn

side 68

VanEForEstillingEr oM dEn trEdJE VErdEns Musik sEndt til storVask

My World IMAGES - en festival om og for Den Tredje Verden og vores syn på den - gav os nye verdensbilleder med både et flermedialt Mellemøsten, støjfrådende kinesere og laptops i stride strømme.

Af Ralf Christensen Underbevidsthedsbehandling. Forestillingsvask. Der var flere tidspunkter under den nu overståede My World IMAGESfestival, hvor man blev gjort opmærksom på, hvad musikken kan uden for de sociale og æstetiske rammer, nede i den psykiske dej, som går og hæver på uhensigtsmæssige måder i os alle. Jeg render ellers rundt og anser mig selv for at være et nogenlunde oplyst og frisindet menneske, men jeg frydede mig alligevel over i flere omgange at få bekræftet ideerne om, at Den Tredje Verdens musik kan være lige så støjende, elektronisk, flermedial, rasende og moderne, som de traditionelle forestillinger - og præsentationer - af den kan være forældede, museale, hvis ikke decideret patroniserende. Den Tredje Verden er overrepræsenteret af danseglade bands og instrumenter bygget af træ og tørrede grøntsager. Og det ligner mere og mere en post-kolonialistisk skævvridning. De nye vinkler så jeg første gang under festivalen med bind for øjnene. I turistbusser blev vi deporteret fra - sørgeligt ironisk nok - Brorsons Kirke til en ukendt lokalitet. Herfra i gåsegang gelejdet op ad trapper og ind i et - at dømme efter akustikken - tomt, større rum, hvor vi blev udsat ikke for lyd som tortur, men for konkretmusik som en voldsom, dramatisk, støjende superleder af billeder og fysisk overvældelse.

Fanget ind med reb En halv time senere blev vi gelejdet ud i virkeligheden et andet sted i hovedstaden. Lydene omkring os var bløde og diffuse efter bussens monotone summen og musikkens magtfuldkomne vælde. Men den sidste blindegang var ikke desto mindre også en intimiderende magtudøvelse. Vi havde ingen idé om, hvor vi var, hvornår vi stoppede, hvem det var, der grinede omkring os. Da vi kunne tage bindene af, mødte vi den spejlede solnedgang, der bragede fra vinduespartierne på den anden side af søerne. En halvanden time under sydafrikanske James Webbs konceptuelle og spanske Fransisco

Lopez’ musikalske såvel som konceptuelle manipulation var forbi. Næste gang nye forestillinger blev manifesteret, endte det med mærker efter reb om armene. Da den kinesiske duo Torturing Nurse gik stærkt emotionelt og fysisk til værks. Først musikalsk, hvor de angreb deres diminutive maskineri med en passioneret henført psykoseksuel energi, på én gang overgivelse og angreb. Guitarpedaler og trådløse dingenoter ordnet på et bord, snart skubbet rundt af Junjun Cao i voldsom vigør, af og til i imaginær brydekamp med små lydmoduler. Og så Xu Cheng som en form for solist i rampelyset, med en hjemmebygget lille boks mast mod sin mave - betjent som om det var en Fender Stratocaster eller en klitoris med drejeknapper. I hvert fald sitrede han henført, hvis ikke krampende; strækkende sig i positurer, der både perverterede, ironiserede og sejrede over svundne guitarheltes soli-positurer. Dertil et lydniveau i en buldrende og bragende og skrigende angrebsformation af nådesløse proportioner, langt hinsides versomkvæd-syng med, men i vildt changerende, infernalske skybrud, stenskred, styrtblødninger, jordskælv af støj. Tæskende mod kroppen, rumlende i marven og nervesystemet og det kollektive. Rumsterende dybt i registeret, men også med hvidt hvinende sprøjt, savtakker og kuglelyn højt oppe i frekvensernes tyndeste luftlag. Og så den korporlige afstraffelse/omfavnelse af publikum: Efter ca. 20 minutters sublim støj kastede de to herrer et spraglet reb imellem sig og løb i hver deres retning rundt om den forreste klump publikummer. Fanget. De strammede godt til, vi sled igen. Det var sjovt og voldsomt. Ikke just den slags kultureksport, som Kina spytter flest penge i. Men det gjorde ikke Torturing Nurse mindre relevant: Et lammende smukt følelsesudbrud, en monolit af kunstspasmer og -spark, langt fra strubesang og kineserier, men helt umiskendeligt autentisk inden for sit eget udmejslede territorium, vokabularium - lokalt forankret i Xu Cheng og Junjun Caos kroppe og koncentration.

Mellemøstligt oprør Inden dette højdepunkt i fredags havde egyptiske Mahmoud Refat uddelt ørefigner til publikum. Ikke i musikalsk, men verbal

forstand. Hans ambiente udforskninger af reallyd og syntetisk klang gik godt i clinch med et storsludrende publikum i bunden af salen, da musikken havde en mere pludrende, sammensat karakter. Det var ambient i sin yderste, mest inkluderende konsekvens. Men da han sluttede sin koncert i smukke tyste, langsomt pulserende flader blev det noget mere umage.Så Refat valgte at afslutte med at ønske for det sludrende publikum, at deres samtaler havde været de vigtigste i deres liv. For samtale- og musikkultursammenstødet ødelagde hans koncert. I hvert fald i hans ører, mens vi andre blot spidsede yderligere ditto - og nød hans udforskninger af omverdenslyd ombygget til nye kosmosser. Søndag gik den palæstinensiske trio Tashweesh til vaflerne eller måske rettere falaflerne i et flermedialt show, hvis eneste svaghed var, at det med sine ca. 25 minutter var for kort. Ellers var det en åbning ud til nye muligheder at høre og se deres kombination af store dubbede, real-klingende lydrum og så fornemt bearbejdet, voldsom eller i hvert fald voldsomt atmosfæremættet billedside. Russisk revolution, mellemøstligt oprør, mavedansere, nedbrudte bylandskaber, arkiv- og nyhedsklip, kunstfilm i farvebevidste overblændinger og abrupt rytmiske spektakler. Montage for ører, øjne og sprængfarlig politisk bevidsthed. Scener fra en infernalsk virkelighed, som både var genkendelig og trioens helt egen. Den ene sans gik i clinch med den anden, begge blev skærpet under påvirkning af Ramallah-gruppens laptops og synth, der blev betjent med noget så gammeldags som nerve. Så der rendte vi så rundt, under påvirkning af en festival, som jeg kun har rapporteret fra en brøkdel af. Vi legede ganske vist blindebuk i etniske territorier, men skæl faldt også fra vores øjne, nye syn og vinkler materialiserede sig ud af efterårsluft. Politisk korrekt? Måske. Men hvis ikke den vestlige kultur går til storvask med vores forestillinger og begynder at forstå at Den Tredje Verden i høj grad lever i og udtrykker sig elektronisk udbygget, støjende betændt, konceptuelt begavet, flermedialt sofistikeret. Ja, så er vi skyldige i endnu flere fastholdelser af gamle verdensbilleder og dermed kulturelle undertrykkelser. Og det er forhåbentlig ikke meningen.

side 69 side fünfzehn

coMMon concEptions oF third World Music is sEnt to thE dry clEanErs

By Ralf Christensen My World IMAGES - a festival about and for the Third World and our view of it - gave us new images of the world with both a multimedia Middle East, noise churning Chinese and laptops as far as the eye could see. Treatment of the subconscious and conception wash. There were several times during the now finished My World IMAGES Festival, where one was made aware of what music is capable of outside of the social and aesthetic environments, deep down in the psychic dough that is baking in unfitting ways in all of us. I consider myself a fairly enlightened and liberal minded person, but I was still delighted to be confirmed several times of the idea that Third World music can be just as noisy, electronic, multi-media based, furious and modern, as the traditional conceptions - and presentations – of it can be outdated, museum-like, if not outright patronizing. The Third World is overrepresented by dance-happy bands and instruments constructed of wood and dried vegetables. And it resembles more and more a post-colonial bias. I saw these new perspectives for the first time during the festival wearing a blindfold. In tourist busses we were deported from - sadly ironic – the Brorson’s Church to an unknown location. From here, we were led in single file up stairs and into a - judging by the acoustics - empty, larger room where we were exposed to sound that could not be described as torture, but to concrete music as an extreme, dramatic, noisy superconductor of photos and a physical overwhelming sensation.

Caught with Rope Half-an-hour later we were led out into the real world somewhere else in the capital. The sounds around us were soft and diffuse after the bus’ monotone buzzing and the music’s utter domination of our senses. But the last walk with the blindfolds still on was nevertheless also an intimidating exercise in power. We had no idea where we were when we stopped, or who it was who was laughed around us. When we could remove the blindfolds, we saw the mirrored sunset, which burst from the windows on the other side of the Copenhagen lakes. An hour and a half with South African James Webb’s conceptual and Spanish Francisco Lopez’ musical as well as conceptual manipulation was over.

side 70

The next time new perspectives were manifested, it ended with rope marks on the arms, when the Chinese duo Torturing Nurse applied a strong emotional and physical approach. First musically - as they attacked their diminutive machinery with a passionate, delighted psychosexual energy, at once surrender and attack. Guitar Pedals and wireless gadgets arranged on a table were soon pushed around by Junjun Cao in a violent vigor, sometimes in imaginary wrestling matches with small sound modules. And then Xu Cheng as a kind of soloist in the limelight with a home-made little box crushed against his belly - used as if it was a Fender Stratocaster or a clitoris with knobs. At least he trembled with delight, if not cramped, stretching into postures that both perverted, satirized, and triumphed over bygone guitar heroes’ solo-postures. Add to this a level of sound in a rumbling, roaring, and screaming attack formation of merciless proportions, far beyond the verse-chorus-sing-along, but instead in wildly shimmering, infernal cloudbursts, rock slides, perfuse bleeding, earthquakes of noise. Beating against the body, rumbling in the marrow and the nervous system and the collective. Rummaging deep in the registry, but also with white squealed sprays, saw teeth and ball lightning high in the thinnest layers of frequency. And then the corporal punishment / embrace of the audience: After approximately 20 minutes of sublime noise the two gentlemen threw a gaudy rope between them and ran in opposite directions around the front group of the audience. Caught. They tightened the rope, we fought back. It was fun and intense. Not exactly the kind of cultural exports, which China throws a lot of money after. But it did not make Torturing Nurse less relevant: A paralyzing beautiful emotional eruption, a monolith of art spasms and kicks, far from throat singing and Chinese clichés, but quite unmistakably authentic within its own chiseled out territory, vocabulary - locally based in Xu Cheng’ and Junjun Caos’ bodies and concentration.

Middle East uprising Before this high point on Friday Egyptian Mahmoud Refat had dealt out slaps to the faces of the audience. Not musically, but in the verbal sense. His ambient explorations of real sounds and synthetic sounds went well with a garrulous crowd at the end of the hall, since the music had a more chatty and complex character. It was ambient in its extreme, most inclusive sense. But when he

ended his concert in beautiful quiet, slowly pulsating surfaces, it became somewhat of a mismatch. So Refat chose to end the performance by wishing the chatty crowd that their conversations had been the most important ones in their lives, because the conversations and music culture clash destroyed his concert. At least to his ears while the rest of us merely pursed our ears even more - and enjoyed his explorations of ambient sounds rebuilt for new cosmos. Sunday the Palestinian trio Tashweesh presented a multimedia show, whose only weakness was that it with its approximately 25 minutes was too short. Otherwise it was an opening towards new possibilities to hear and see their combination of well dubbed, real-sounding sound spaces and exquisitely edited, intense, or at least intensely atmosphere saturated visuals. Russian Revolution, Middle Eastern revolt, belly dancers, broken down cityscapes, archival and news clips, art films in color conscious montages and abrupt rhythmical spectacles - montage for the ears, eyes and the explosive political consciousness. There were scenes from a hellish reality that were both recognizable and the trio’s very own. One sense clinched with another, both were heightened by the influence of the Ramallah group’s laptops and synth, which were handled with something as old fashioned as a sense of nerve. So there we were under the influence of a festival that I have only reported a fraction of. We were playing the blind man in ethnic territories, but shields also fell from our eyes, new visions and approaches materialized out of the autumn air. Politically correct? Perhaps. But if we with our western culture do not take our conceptions to the dry cleaners and begin to understand that the Third World to a great degree lives and expresses themselves electronically enhanced, noisily inflamed, conceptually gifted, and with multimedia sophistication, well then we are guilty of retaining even more ancient worldviews and thereby cultural oppressions. And hopefully this is not the intention.

pÆrEdansk VErdEnsborgEr

Hvad skal vi med verden og hvad skal verden med os? IMAGES festivalens nye leder har mangeårig erfaring med både den kunstneriske skabelsesproces og organiseringen af den. Vi har stillet et par relevante spørgsmål til vores nye medarbejder, Mikkel Harder Munck-Hansen.

Af Stine Bork Kristensen Hvorfor skal vi have en IMAGES festival? Et enkelt gæstespil fra Pakistan og tre poeter fra Uganda, kan være meget svære at markedsføre og sælge for sig selv. Men hvis de indgår i et veltilrettelagt program, kan man få et langt større og bredere publikums opmærksomhed. Så derfor er festivalformen et optimalt koncept, når det handler om kunst fra fjerne lande, som folk ikke ved noget om i forvejen. Formålet med IMAGES er netop at åbne publikums øjne for den kunstneriske rigdom der findes i udviklingslandene. Det giver os et langt mere nuanceret verdensbillede og kan være utroligt inspirerende. Hvorfor skal du lede den? Jeg har en lang erfaring med at lede kunstnere og tilrettelægge rammer for kunstneriske begivenheder. Jeg har et insiderkendskab til store dele af det danske kunst og kulturliv og en stor nysgerrighed efter at lære mere om andre kulturers måde at arbejde med kunst på.

Hvorfor skal vi interessere os for kunst og kultur udenfor Europa? Det skal vi, fordi vi har for vane at eksportere vores tankegang til resten af verden, i den tro, at vi ved bedst om alt og at vi har den mest raffinerede og gennemtænkte model for alle aspekter af tilværelsen. Vi har for vane at opfatte den vestlige verdens kunsthistorie som hele verdens kunsthistorie, og det er en meget større begrænsning end vi er klar over. Vi skal udvide horisonten og lade os inspirere og udvikle i lige så høj grad som vi selv inspirerer og udvikler andre kulturer. Interesserer verden sig for os? Ja, måske ikke altid på den måde, som vi går og regner med. Og verden opfatter os givet anderledes end vi forestiller os. Men vi er interessante for de fleste andre kulturer, fordi vi er så få og har så stor rigdom, selvtillid og muligheder for at gøre, hvad vi vil. Danmark er for mange en utopi, - selvom vi går og har ondt af os selv og synes alting burde være meget bedre.

uespiller fra Som uddannet sk y of Music em The London Acad artede Mikkel t, st and Dramatic Ar ansen i 1994 -H ck un M er rd Ha ius og Peter lin Tu tin med Mar ret Kaleidoat Buch Jensen te i København. ro eb rr Nø skop på iscenesættelser ed Sideløbende m små købenfor både store og t Kongelige De , havnske scener Kaleidoskop, , ob Gr er at Te Teater, allen, nh no Radio Drama, Ka Drama o di Ra r fo ef ch var han hef ved ilc sp ue 2000-2003 og sk 2004fra ater Det Kongelige Te rende væ nu sin til 2008. Fra 2008 el ikk M r U va ansættelse hos CK n freelance se an -H Harder Munck CEO for Copenteaterinstruktør, ls (CPH:DOX, iva st hagen Film Fe X), medlem af BUSTER, CPH:PI og formand for d Statens Kunstrå et 2007 – 2011. scenekunstudvalg

side 71 side fünfzehn

Hvad er god/betydningsfuld/sand/vedkommende kunst for dig? Det er kunst, hvor afsenderen gennem et livslangt forhold til sin kunst har opnået en utrolig præcision og forstået at udnytte sit talent til at skabe noget unikt. Et værk eller en form, hvor jeg kan mærke, at kunstneren har investeret noget af sin kerne i udtrykket, altså et udtryk hvor der er noget på spil for den enkelte og hvor der ligger en henvendelse i værket til opleveren, mig og andre. Et livslangt forhold betyder ikke, at kunstneren er gammel, men at kunstneren gennem sin kunst forsøger at udtrykke essensen af sin viden, oplevelser, sansninger, for at ændre opleverens tilstand, opfattelse, sanselighed.

Herfra min verden går...Hvorfra går din verden? Min verden er meget der, hvor jeg er. Jeg trives næsten alle steder og længes sjældent efter at være et andet sted. Jeg føler mig privilegeret, når jeg oplever og møder store personligheder og ser kunstnere åbne sig. Og jeg vil gerne være der, hvor der er noget på spil. Jeg er samtidig meget bevidst om, at jeg er dansk og bor i et meget velordnet samfund, som giver, og har givet mig, en overflod af muligheder for at realisere mine drømme. Det synes jeg også forpligter til at give noget igen.

Det gør jeg i Danmark, selvom jeg i et romantisk øjeblik godt kan kalde mig verdensborger. Jeg er pære dansk og vil altid være det, selvom det ikke er alt dansk, jeg identificerer mig med eller er stolt af. Men uanset hvor godt jeg end føler mig hjemme andre steder i verden, så er jeg så præget af min danske opvækst, min familie, venner og kolleger, at jeg i en helt anden grad er en del af en sammenhæng her, som jeg ikke er andre steder i verden.

Hvor i verden føler du dig mest ‘forbundet’ til noget eller nogen?

a World citiZEn and a danE through and through

What are we to do with the world and what should the world do with us? The new director of the IMAGES festival has many years of experience with both the artistic, creative process and the organization of it. We have posed a few relevant questions to our new colleague, Mikkel Harder Munck-Hansen. By Stine Bork Kristensen Why do we need an IMAGES festival? On their own a single guest performance from Pakistan and three poets from Uganda can be very difficult to market and sell. But if they are part of a well-designed program, you can reach a much larger and broader audir from ence. That is why the As a trained acto emy of festival format is the The London Acad atic Art, best approach when it Music and Dram unckcomes to art from faraMikkel Harder M the play way places that people Hansen founded p on have no knowledge house Kaleidosko agen in nh about in advance. The Nørrebro in Cope tin th Mar intention of IMAGES 1994 together wi r Buch is precisely to make Tulinius and Pete aging the audience aware of Jensen. While st large and the artistic richness dramas for both , es en en sc which can be found in small Copenhag Theatre, developing countries. the Danish Royal p, ko leidos It gives us a far more Theatre Grob, Ka nonhalnuanced worldview Radio Drama, Ka Radio of and can be incredibly len, he was Head -2003 and inspiring. Drama from 2000 yal

the Ro Head of Drama at 2008. 04 20 Theatre from rrent cu s hi to 08 From 20 CD, DC th employment wi ck un M er rd Ha Mikkel ce an el fre Hansen was a of O CE , or ct re di r theate ist Fe lm Fi Copenhagen ER, ST BU , OX :D PH vals (C ber of the CPH:PIX), a mem and cil un Co ts Ar Danish perforchairman of the ittee 2007 ming arts comm – 2011. side 72

Why should you lead the festival? I have extensive experience with managing artists and planning artistic events. I have an insider’s knowledge of large parts of the Danish art and cultural scene and a great curiosity to

learn more about how other cultures work with and use the arts. Why should we concern ourselves with art and culture from outside of Europe? We have to do that, because we have the habit of exporting our own ideas to the rest of the world, in the belief that we know best about everything and that we have the most refined and advanced model for all aspects of life. We have the habit of perceiving the Western World’s art history as the entire world’s art history, and that is a much larger constraint than we realize. We must broaden the horizon and let ourselves be inspired and develop in the same way as we inspire and develop other cultures. Does the world have any interest in us? Yes, maybe not always in the way we think it does. And the world most likely sees us in a different way than we can imagine. But we are interesting to most other cultures because there are so few of us and we have so much wealth, confidence and opportunities to do what we want. For many Denmark is an utopia - even if we feel sorry for ourselves and think that everything should be much better. What is good / meaningful / true / relevant art for you? It is art in which the artist through a lifelong relationship with his art has achieved an incredible precision and understood how to exploit his talent to create something unique. A work of art or a form where I can feel that the artist has invested some of his essence in the expression, so it has to be an expression

where there is something at stake for the individual and where there is an outstretched hand in the work towards the viewer, myself and others. A lifelong relationship does not mean that the artist is old, but that the artist through his art tries to express the 6 essence of his knowledge, experiences, and sensations to change the viewer’s condition, perception, and senses.

Kultur

From here my world goes ... From where does your world go? d pla My world is very much where I am. I thrive lille almost anywhere and I rarely long to be somewhere else. I feel privileged when I 0 Købe nh experience and meet great personalities and Christia avns Museu m drøm n IV’s Br mer om hus t). – Fo yglike nye ram see artists open up. AndbilleIdewould to 08 be to: Torb fra 16 på mer i Slot en Chris tensen/S sholmen (til ve nstre i canpix. where something is at stake. At the same Af Benj Am time I am also very conscious of the fact that På sønd ag intensiv fil I am Danish and live in a very orderly society mentare afvikles ns fo that gives and has given me an abundance of hoveds r ta har efte den rh opportunities to realize my dreams. I think ret sin ro ån lle s pas stør st that that creates a responsibility to give Midt i en festival e do er spar ker en ræ . Fes kke a om et m something back. med lukningeretid st ruktører eget tid fr

Københ fortjene avn nyt musr et eum

plan- processe lægger ah ligt stad K ium i som for eksem n. p rikansk Huset Museu øbenhavns e filmsk m at åb ge fra 16 på Christians Br So de rb ne et er modern af byen 08 har været en ygblockbus gh, der Where in the world do you feel most ‘cone s tere som kongen forsvar og sene del Christia museum i og ”Ocean s n til en st bryggeri og tr re det især ’s Eleve nected’ (to something or someone)? hus. En IV’s Bryg- rin ørre æng væ g. Bygn omgang reno er der er lø ret Jørg drøm trecalthough et a romantic tom side ingen har st ve- somhe bet med o ifret mil til in That is in Denmark, åe den med lionbel af fugt. n 1998 og er pl t ve sin rs ielle Mus ag øb

modtage eet harIalle et menneskfilm ”Det e moment I could call re Af Benjmyself a world citizen. e” omkrin t en bevilling de Amin Men ba . KrAsni på g 200.00 Store og K en analalways 0 kroner stivalen g en stor d am a Dane through and through and ys sm s 200 do å mus over dø britisk e af en dansk til fil kum m jer med eer landet st te og år røde tal klargøre gnestue, der sk en ukendt en undersko jennot på will be, althoughafbuskitndedlin is Danish e og m everything indrette muligheden fo al struktør og ofte unge ige med å spare og et r er at m , de us ar grund af eum i de r får mul bejdere gamle by den for på n gn of. But at that I identify myself with am føproud lende of or støttem da et større vise deres fil rste tegn ing. Ifølge de fent id publik denen ho ler. Museumsvlige liserbar, inger er idée er-home ld I ig n rea- DOX lægger væ um. CP og Slotsno matter how fomuch feel anywhere en medat do randrin er se gt på at m og ntere de ssty Ej spændin ger, mens de store strere relsen, der ad eninteress t nyeste og m r denby r med g ventesso influenced an e fred my minielse in the world, udrednI am mentaris te på den do ing fra K på en større bakker også op ede bygning, ku ke steriet, Jette Sa om idée turminiår lancer scene, og si de skal ulfamily, ndahl tø n. d ede fest Danish upbringing, friends and fremtid rmy ka et r ta st go ny iv e le dt al t ly nt m en en s skab. Ta s museumslan over nye og useum vil bety love, at DOX: udviklingsprog et nken part de he op LAB, ram, d- a network om et he of colleagues that I mam here museu ger i tråd daterede udstill lt tører fra he for unge instru lt k pisk i di forekommer nyt med resp med tiden, m inEn af de le verden. utosse dage en ek t forIdeam nelade in a completely different bygninthan milla M m er danske n nde ikke . Men degree, ga tilsyg. m Caagid på Men ifø le havns M for Køb um st 31 lg e sd e år år mus ire , de en us de vej til, at ktøren er der la eDirektør eum. in the- world. anywhere elsewhere rium. D ltog i doku-labor sid ng drøm en fo et gi rato

k ud på rundt m r musee men og finder si en dans at så ed om at åb en ambitiøs t går stem, so g i det politiske ind- udenla k instruktør m parre dr ndsk, ed en syne mus ne et nyt og m øm et trec m skal finde odereum i Ch op mod de palæstineni hendes tilfælifret mill Bryghu io ris fr si N nb em sk tia as e el n IV , hvis K ser El-D Mahasen s øb øb in hvor og på Slotsholmen ’s en ha . I fa ha ve et ny foråret ndt hu vn skal så t Bibliote Det Kongelig , for at op n sig på Vestbr beKøben museum. k, ed seum og Thorvaldsense der bidr havns Kommun ne with tage ”From Pa den lest e, love”, de til huse Tøjhusmusee Mu- tilskud ager med det vi r st er blevet ipå t har st i dag. til ør årets fe visende museet, er ik ste st ”Bygning D iv an al , og mar ke ov fantastis en har en he om sage er for idéen. af- DR K ks Radio send som e i næ Se er benhav k beliggenhed lt handles n endnu ikke be lvsamtidig ste uge. Film på d n . en er Camilla bedre m fortjener et la Køkalder kupå politisk nive sk M ng ag us au ids aft har i da eum end det, Allersle lturborgmeste , fø g på Vest vi v Københa erbro,” ”spænd (V) projektet r Pia rektør, vns Museums siger i et sam ende” og real for iserbart Je di arbejde unders tte Sandahl, s lige fo med t

........ KLU

nde

ftstide 2010 NORDJYSKE Sti

prEssEdÆkning prEss coVEragE Mandag 16. august

Det kgl. Teater sag an Tenor sagsøger ten lægger or David Rendall

n britiske ret nødt til at indOPERAULYKKE: De ter, fordi han har væ

e Tea havn. mod Det Kongelig Operaen i Køben er en ulykke på ner kroner. Han llio stille karrieren eft mi to t god på tatning 05 Han kræver en ers karriere. I april 20 har ødelangt hans en og han har siden siger, at ulykken ger san r ove d lissen ne skal faldt en del af ku iser kravet, der nu fter. Operaen afv fået nye knæ og ho . tol ms do prøves ved en dansk

My World AGBES IM KLU blev omtalt ca 575 gange i de trykte medier.

ibyen 15

AG 3. SEPTEMBER 2010 POLITIKEN FRED

...

i t d n u r l a v i t s e f r Kultu Nordjylland

o og musik et til strygerdisc venetiansk Barnes, når der er leveret af DJ Djuna september. rthuset lørdag 4. maskebal i Konce rg Foto: Thomas Borbe

1700 . Dans menu

ke uger med musik MY VOICE: To nordjys rden e ve a, Senegal, Inog kunst fra den tredj el kunstnere som interes- bique, Angol Kenya, Zambia og

såv donesien, er. My serede publikumm Danmark. al on ati ern de My Voice er en int BAKKEN: Ludovico et 17-19, Kbh. Den landsdækken . Fri entré. Flæsketorv i al tiv rock mm. Kl. 22-04 fes ster pofilm ”ry og ES sik AG mu IM Kl. rld m.m. V. Wo ter fra . Rock’n roll, dance lt i de fiDRONE: DJ Eraserhead den og N. Kunst, musik og tea brogade 184 Kbh. Nordjylland, specie ReBuch, As21-05. Fri entré. Nørre sen, udligner afstan lle”. nor1: Tim Andresen, Søren CULTURE BOX: Box . Kl. 24-06. Enfortæ ner Thisted, n del af verden, vi de mu rne et e ne kom , elektronisk m.m. nst re ku er lad hibah. Dance, house udvik lssegade 54, Kbh. K. ilbudd tré 70 kr. Kronprinse P, Soran & T derikshavn og Aa 170 verdener, malt betegner som r, Fre de d, , Formphases, Undr ivi bil ind 0 kr. 17 40 i DUNKEL: Jonas Kopp 23. Entré sidst e, techno mm. Kl. 170 i per PetterPistol. Hous lingslande, vil fra borg. Kbh. V. 170 fortællinger af Vester Voldgade 10, Kl. 21-05. rdjyske y : DJ Caine. Rock m.m. FAUST: Indie Night er et af festiaugust fylde den no t er en contemporar lyd De re, 1 ne ergade 20, Kbh. K. nst ku n sigøjn, de Entré: 40 kr. Skind i Balka nst og Mahala: DJ Belaj Kru. 16.8. landsdel som et led IDEAL BAR: Klub . Vega, Engart festival, med ku stærkt valens slogans. Kl. 23-05. Fri entré nermusik, horn m.m. My World de et r ken ha ns e æk V. ale oft Kbh. dsd s. r 40, tiv ej Barne de lan fes havev Djuna udtryk ETS KLUB: DJ Gul, Er andet af NINA BANG - FOLK . Fri entré. Vega, dsmæs, soul m.m. Kl. 23-05 Images festival. Rock’n roll, disco politisk og samfun tiltag er kunstlastbi V. Enghavevej 40, Kbh. titlen på den Weareskitzo. mentar landser i ice kom Vo en Highbloo, Copyﬂex, er My ﬂoor: og Main : bid t RUST World is Moving”, sig onisk, house y ”M r de len Heart Clubs. Elektr yn rSeven beg ent: ne r N. Bassm kunst ade 8, Kbh. 60 kr. Guldbergsg nordjyske del, de m.m. Kl. 23. Entré et kunstprojekt i løtil den virkelighed v sel osig ati rst ltu rer Ka ber De danske 26. august på Ku ne kommer fra, sig Lørdag 4. septem Night, Deuxièbende udvikling. ion D’or – Singles slutter 7. Fri entré. BAKKEN: Une Select ne, , rock m.m. Kl. 21-04. nen i Skørping og sten Højen. nere Christian Fin me Partie. Elektronisk nst ku lAa V. i Kbh. set 17-19, et er e Hu neFlæsketorv Sonicultur september på 1: Kontaktbar pres. My Voice præsenter pal, Tolstrup, Stine Tra Dance, CULTURE BOX: Box ob kiJak pa d Expander, Undr p. o, me t sandr Dales Ne cer , Ida fra kon agenight: Billy d Dr film r me og isle rg Llopsis, Phono & Kemi de bo ter : Ge Muld cer tte 2: Box Me kon house mm. rinsessega kjær og usik. Men . Entré 70 kr. Kronp afrika, Daugaard. Kl. 24-06 ere sat stansk qawwali-m Pakistan, Mali, Syd Lad jer forkæl 54, Kbh. K. lykke har indtil vid m.m. Kl. 21-05. Fri Jesus. Rock’n roll tivalen også været tina, Colomtbilen. fes DRONE: DJ Junkie r læs ha Pa , så da Kbh. N. 184 an de Ug broga weekend på by res særpræg på las techno , de entré. Nørre set rhu DJ Helmet. House, zam nte B2B, r, Mo de nDrive a, Tim de ma DUNKEL: ade 10, Kbh. V. omkring Stu bia, Indien, Ghan 40 kr. Vester Voldg nyd sensomm s Under festivalen vil Hu m.m. Kl. 23. Entré ke sis Vibes, Sexy Beat, Kings mu Nasty t : De kinky r go d, gæste FAUST: Let’s . Rock, disco 1000Fry lige Skagen. , Pink Marines (live) dK. ge kunstnere, der pla of Dark Disco (live) e åbn , Skindergade 20, Kbh. kr. vn 50 til : t sha Entré . fordre m.m. Kl. 22-05 i Frederik t, Lou Van, Nam ytten: David Garse iDanmark, blive op Th i IDEAL BAR: Svedh t use . Fri entré. Vega, Eng23-05 geh , Kl. . en nta indie , ing Pla ykn Nam. Rock, disco ser og Udsøgt, lække at fortsætte udsm havevej 40, Kbh. V. tival ved ebal: Ibrahim : Venetiansk Mask st kan stå Kl. sted og Broen Fes sid KONCERTHUSET vinsmagning til len hine Phillips m.m. tbi Josep s, las rBarne så ltu S. Electric, Djuna Holms Kanal 20, Kbh. Andredsund, fortæller ku fra ve kunstpianist er alt Vil ati 20. Entré 120 kr. Emil im ult Senior Storm, : det KLUB ETS som Højen . Fri entré. NINA BANG - FOLK indie m.m. Kl. 23-05 skøn weeken tværs af kulformdiler Karsten på e as Halberg. Soul, funk, ejd arb V. n Kbh. sam 40, j ion. Ha Vega, Enghaveve der af. rs af kunstden nordjyske reg tvæ på og er ber tur tem Glo . Go s-festivalen Onsdag 8. sep Nitty, DJ Graded, Lou Van, AK My World Image var ankermand på i forbindelse med vil også fungere n De RUST: Why Not: Frank r. o, house m.m. l spiller i Danmark me Nepa Techn n fra for m.m. Ris ale Ko onisk Rai stiv 47. Hip hop, elektr istiske punkband Kbh. , og den PUN KS. Det anark Guldbergsgade 8, bal verdensmusikfe Kl. 23. Entré 40 kr. som en åben scene dOKu-d Foto: Astrid Dalum , og det er ber for et par år siden overraskelse i eBut en re Torsdag 9. septem væ l . Noise, trance, r Eagle ska ha le K r ES Terrib de ri , IMAG N a, stelDRON LD ordeMYnWOR DJ Hung Kung akaten. igt DE:ag brogade der er inBoda Boda erfaringerne herfr en s største blad Kl. 21-03. Fri entré. Nørre Fe en med kvindelige forestilling, som er psykedelisk m.m. sommerlandet, så Torsdag ere fra Mali samm En danse- og musik ement i sik og dokkt,uderm musik 11. noDeveSouza, Grit andre Maria Laufolk- og verdensmu e kærlig stivalen erEr etsaintern 184 Kbh. N. ationalt kunstproje ført til hans engag ANBEFALET AF ASTRID LA COUR fusion af ugandisk danske kolleger. Bland s Pater, Trovatten, mbeN.r 20 e, an for dens rejse. dans. Et spl mnterer tid og kultur fra ud- entaFriis, GEFÄHRLICH: Bonu 7, Kbh. nsk og europæisk hedsfilm især præse Massage, Maria Kønhk gen tidkunst dvej afrika rfi r Jomi 10 rne Fælle . mode entré n rette ig lm Fri . e spoke har et sark feValby mages. , improvisation og gel og Dahl. Kl. 22-03 ene. 13 byer i Danm tivVokal pri fravikling My Voice. Westzynthius og s mix af sang, politik al,3.grupp 17.30n Lise sep. Vesland Læs mere på www.i Plads 11,12. sep. Kl. af dele af My World gbræ stb besøg My Worpå Kunst t hallen reerer haft eller får :DBlågå forCharlottenborg, CPHword. dd170ekunst OXrdsentré. Den mobile scene n,nere ibyen.dk. , er i fu 22. Gratis entré.unge 18.30. Gratis Images, der involv w.myvoicenord.dk ”Ffram-romkl.Omar ww Dennegementer på og in Flere arran løi dk . Frem til 12. septe . s sig sid yman lande pol.dk tr er llige Soule ld e ibyen@ æg er forske til u t Palestin 40 ktører s g dit klubarrangemen redigeret, åbnin alen i København, og lukketid nger Souleyman har ld is Moving bev genre af Migschae Den syriske popsa ber kulminerer festiv e weritgodhforlo e: et om Cam ang med sMail l Søren program for dj’s, musik e andre kan oplev sig. Han sen tore rundt i lan500 udgivelser bag hvor man blandt mang sikgruppe i arabisk ve” illa Mag Husk ammet på samt entré.instr Berit bet af sommeren inden for enhver genre u»Succubus møde sin egen ensomhed, er man nød Se resten af progr PROfEtAs ER en mu KonoKone kHeggenhougen bety- nummer tø id re rdskirken, Blågårds ugl i Mali, og kone , s.dk Blågå sangf -Jensens jagter r d er image usik. betyd e p gadem Kono r erilden gerer blandt andet å til at være social.« Udstillingen er e fun . og bia Entré 70 kr. det 21. a ark. Med Solveig Sandkl. om k Danm sep. i Col 4. , II« fra 1982. Foto: Ole tu hustru fra Plads der e l for m kombination af video,Rab installation o der en lang række ted atten pr. fuld optræ rks n e væ spidse i d ness Hein Pedersen sin som kreativt grafik og er akkompagneret aftsre velg ber Fredag 3. septem Elektronisk, Technique: Lou Van.

Af Lars Borberg

......

.....

KUUN KUNST

Palæstin ensisk f rustrati on på læ rredet t ig el tå rs Ufo

min Kr Asni

ke.dk

djys lars.borberg@nor

ibyen@pol.dk WWW

WWW

2010 g 31. august 2010 Thisted Dagblad Tirsda

g slutte r 10 lmfestiv dages al i doku s navn. CP ottende H:DOX ns biog gang i ra nden m fer og an som en ifesteaf okumen Eurostivalen tarfilmtil anerkend trækhele verd te inen pel den kaber St ameev r er kend en m ”Traffit for en”. I år c” gen Lethhar opmærk , n kontro erotiske

12 Thy-Hannæs

lokAldEBAt

at lukke Sennels Skole

2 Dokum CPH:D entarfilmfest O iv en lang X er i fuld gang alen ræ med instrukt kke kendte ør len vil ge navne. Men fe talenter rne hjælpe un stivage fre eksempe m, som for er aktuel l Camilla Mag id, der Palestin med ”From e with Lo ligheds ve”, en hi ung pa storie om May kærlæ s, en som sø stinensisk da ns ger kærli for mur gheden er, en det besa , der omkran uden ser tte Vest – Foto fra bredden. filmen. Torv torsdag aften.

e unge det os ikke, at mang til Sennels, familier kommer smukke både for at nyde den n og i fjorde ved tæt 30 år via natur at deres SKOLER: Vi har i over høj grad også for, børn gevores børn og børne til skal gå i en velfun børn med god haft en tæt tilknytning rende mindre skole Senhar opleSennels Skole. Vi kontakt til familierne. kt har vet en meget fin konta ernels Skole, som både erefamili og engag skolen og mellem dygtige lærere vi som re, giver børnene ne. F. eks. oplever vi en til to de foræld rolig start i skolen bedsteforældre, at en tryg og er på t af et del af fe gange om måneden med i et sogn som er præge skolen til morgensang ne i stærkt sammenhold. mentarbørne at en små orkestre, hvor Man kan sige sig selv, r optræhar stor ov af de forskellige klasse sådan start i livet Hop”, der vises på Store der er en nes Desud ilmen ”Slingshot Hip der på skift. betydning for børne Som personerne i musikf inomerapgruppe DAM er hoved skolefest med skolek fremtidige udvikling. e i DEN PALÆSTINENSISKE og arrand lighemarke billed et af loppe ik die, det fremg ne ørn og spædb gementer, hvor børne med lm for avisen af deres gangsfi præsenterer noget e mødre, ser det ud PH: re og bed- gravid glælm arbejde for foræld Sennels Skole kan filmskol fra den altern t vi aldrig til, at elever i præsteforældre, hvilke e Super1 ative de sig over mange papkas oplevede i vores egen skole- fremtiden, og derfor vil det 6. est se n, hun br uforståeligt og forUnder op alternat tid. t mil- være helt har hørt sådan ug . et skolen unetop er gge er rer, som man aldrig iv Detns i sin er. kert at nedlæ n. lah måt tagelserne i Ra biografforestilling til Stockh ejø,da familier efter. Der som unge før, siger Chris Poulse man kan begge dste er langrt ville gerne sk te filmho malgamle sofaer op, m, er, derfor undre la ildre de Af Ida Smith nåogr vi søgnings olspørg ler Chris et strofobi gtige an slænge sig i, fortæl n kl nyt re v profil på grunldet holde Reggae i Plantagehus Hiphop i Vilsund pa . Thirdjyske.dk au D for th@no pi indnd er ida.smi man re forkan er man ned om Musikfor d af Isra r er en m striktive kun til en Poulsen, forma med sin for- Torsdag aften Thisted Rytmiske ik , til Musik at gå el ke ske at ar åmed s nå med Rytmi sig be fa milisted frem, fo i, drei Thisted blijdsbetin i de besa lede aftenen har allieret raelerne nu, hvor vis grad. Jeg THY:frStore e so gehuset, ening rd ge rundt om kforstår Torv g, ening.m alle an tre små koncert i Planta ulturfestivalen Broen bredden.tte områder på lser posten lige skal kigg i isn aften, onsda - in hvor den columbianske multikng vises i morge i veOnsda være at frustrerende ver ku rdeng.aften nn de sidste to arran e g eaften på ene sk væreom-di film måigen torsda den et fælles over-de as optræder omkri ter i ”pakken”, nemlig ske tilst Den klaustro Vest- finde , og når Mays ik med i ser m være ung pa detog underD Profet g ol biogrupp på ørs el e for at blan- gemen fo ”. ler mig udend læst dannet til enpe sin fobiand afsp ed ke kan ger ækken began indun ,” in Africarfølge - skrift ”It lsderes med så i dgåto hiphopkoncerter. De er. personlige mill ejle strerings nationalitet i landsdCa kan føre drømme, soor-m inen hipdener a Magmen , fortæller de, ifølgraf, nårnu regiaf reggae, rock og ammet for Broen på er Tilsam d- m resultatet, der r sig ogdles id ding sk ik progr s i ramm og behan , går e ud ve ke em Voice skal so skarp My l j t, i livetsnart til Ta ge programmem aet på begpæisk un in de festiva Camledere er lave enfilm, konce ,” sifire krasnir Plan- der løber af stabelen på ania ryt- hop. men efter Af Bo Hoveet euro gt,ag aM ger o- mel utters rørende en 25 iversite dentli film ver-r- nz med musik forieratom den histor - dere ill side. Fredag aften lægge k@k.d ej 43, 7700 Thisted af Vilsund på lørdag at rpolitiker- Thy de , de ts hj ”Fn,rom Tilstedv tide, og og in lem fr påid alvittige binobø r blpivfraerhele om emmes opståe t år har stu- ter og hipho arerabdet musik Palestinuset lokaler til en kon- k ge sider Her kan man tager skeisk sp rn,ltur forfulgt miske ionen hedshist ustrerende kæ die wiBako visterpå i tageh betyd der 4. september. n, ne og direkt og ”F ro th der Dagno den. popku rika, foreta g ro Lo la vi DR hvad Sydaf kigmed vede sinanden håndog og ku ve” bli m cert ELSER: Inden K de spærret nove ltur Det er Thisted Rytmiske og ver dels Teba fra skarpe tek rikantekge dans orie om den 22 rlig- ve” sk PalestinBESPAR debutfi opttelige en i den fra.,det mber. kommner16 dag. ew 21.vestaf ogoptræ drasti ith ske ger har titulle er lm Sy- Musikforening, der er lokal 23. der optræder med ger på ”til lejligheden” Loog uoprerien. politiTorsdag aftens film Vestbred Mays Rajjaj fr -åriog om ianske land Mali. Hun om den aktuelle tisk film ikke væændri nger på-skolestruktu re en De har allieret sig rettede stillinger, en shot Hip Hop”. Fil- med fortællende sange, som ster poli- mig at kan arrangør. io, der len ”Sling situation, og grupp ren, vil jeg tillade af chefer og ledere at blive den, som fors a Magid. , fastslår Ca med Skørping Rejsebskærm men handler om den unge er en gammel tradition i Ma- ske ter & Abramz fra lvom tallet meilloma politikerneSehar vel ikke øger forenet kan en Det M Sylves uppe spørg eres. stiller fil en rapgr 4 og reduc er dt iske men er, at det indenfor kommFø baknår deplukk ende ske kære med sin ævnte bak det om sm de to palæstinens de lavt hæng Købetilnh t haet fuld af at er være rigtigt om Uganda. Sidstn iske danr mikrofo- li. Storei Torv rr m op på med atte og avn 19 DAM, der bruge edHvadså savn skrevisn - Det er spændende, tabelt, først? holm. ste Caspar i St sven- streng råde at gøre,frugte ab på en accep kes op af den energ e er kamp inger. i , 79 n” sådan muren vi til Pro”våbe se en . um filmfo er Kø som Har stud på Vest- der er publik dance r de ockt ta de benhdet efer, påtden kommunale sideder n som ngsch bruge af erdeafdeli og bivil en- segruppe Break Uganda. avnsnen sk prøve frihederet fil jo - Vi være po get umuligkigge Frustrat t10paeller sproatgStore sikunne koncerter. Men med-ske liv niveog Torv forUfred færre læst ligeledes fra istration, det t ikke admin og ku litisk, m og imelle in kun man også ject, ite og inde i Is-m- nogle Gaza irs en- re nyren at Suovere mhar ltur.bredd almindeli- , so ediemviskal fobien er ionen og klau per1de nslede mere gangm energodt være, at denfå anogsjsektio ”Det Bleven,i 20 t. Har specia r indblik arbejd 6. H.arFolk kan fscene de hun: n- kultuandre ældrbejde lisernoget ent re, som instog 07 adgan r hellere vil accep babiogra i, unkun g til prøve ole med, en sekv tydelig. Når M stro- menne er sådan set enge borge ruerrael. et sifra dean klapst tage hun.reDet med detorsmeda etDerfem selv tage er gratis op g i arast entet al nt længe ens spej tr so sk si ay argum nogle t” proce eg gt 10 m m s el krafti måske tere fil fra er hanår pel ig histor m, heru medle 2009. r isder så sætter vi den enor der ud ov i ung kæ ær lukke mange velndlokale nder ”D ie svarti erra e, hvorda om der, end atheden rli res for atov m ” en si m af et er ? Jeg ke ”sikke e og triste israer skolersk bare mer ghed. Men deskole lukkes. trodadmin nm dste rende enom, ne r er kommunale s deni- israfunge skhvis at er kom-i-4 overb øler sig rhedsmur”. H elelskevist med pa e på spil, når deDen 400 e besin ca.le organ Blleevv gr vemedn er påse spærret læstinen un r etr- norm sæegen stratio t munen går ha tte un r lmeda dl een Der var inde so alis efter i sømm ”Mmsnit arbejdere, og da splan Nordens agt i 2003 af er sation ay et mi en især sere at gø konu har s e liv m re mang genne i . in N største der spares dene,r jo sparelser, som indtil mange bejde.r her ungt kerhed m så kan i omgiver for om dokum atfilm Festiv men ved at fil ental usster der gemte sig et beløb effektivisere le-sig på syv ik-350.000 om året, medført utryghed er ved atet ne alen entaryk for, at hun ikke fa til mindst m er man skepenge 5 mio. kr. som ld

Af Inge og Bent Windfe Klosterengen 38, Sennels

Torv Rejsebio på Store kdance film, koncerter og brea stival byder både på KULTUR: My Voice fe

Hvem er det til gavn for?

c A m il

c P h :d

lA mA g id

X e i Skovmoses tal? Er Venstrefolk enig O

abonnemen

kendte navne der giver ntens ell nnemusikals aboet og litterært blik på naturens cyklus se gennem en jægers øjne.

Best

Hvad: Make yourself at home Hvor: Kunsthal Charlottenborg,(Udf Nyhavn yldes2,m Kbh. K Hvornår: Tir.-fre. kl. 12-20, lør.-søn. kl. vn: Na 12-17. Til 21. nov. Hvordan: Kunsthalcharlottenborg.dk. Læs hele programmet på KopenhagencontemAdresse porary.com

stnr. Pomeet Hvad: Svend-Allan Sørensen - We’ll again Hvor: Kunsthallen Nikolaj. Nikolaj Plads 10. Tlf.: Kbh. K Hvornår: Tir.- søn. kl. 12–17, tor. kl. 12–21. Til 7. nov. E-mail: Hvordan: Kunsthallennikolaj.dk BILLEDSTORM

Må vi arrang

{

Maleriet var vildt dengang i 80´erne Ja Det hele startede med en gruppe aka udp demielever fra Hein Heinsenstilb skole Akademiet. Sammen lavede de udstil og vin lingen Kniven på hovedet på Tranegår rence den i 1982. Efter den foregående pe Servi riodes minimalistiske og konceptuell forvisning af maleriet bragede De din til ung vilde, som de blev kaldt, frem. Der va ikke tale om en ny stil elle isme, i ste po det forsøgte kunstnerne at Ku spring alle konventioner. Nogle malerier Mære figurative andre abstrakte. Malemå den grov, og citater og symboler svæ MAKE YOURSELF AT HOME end. Kunsthal Charlottenborg åbner en ver meningstomme rundt i et virvar a ekspressivitet. stor gruppeudstilling, hvor europæiDet musiske bor Aal i et terhusgennem g, Det er den helt store samtidskunst- ske Kunstnerisk set var perioden præ afrikanske kunstnere g, Studen i Skøogrpin en temaer tion sta tur Kul weekend, der venter forude. Kopenget af udveksling mellem de forskellig såsom folkevandring, kolonial på t koncer giverContemporary navnet tred. arv og internationale konflikter - tager kunstarter – musik, digtoplæsning o BAKO DAgnOnhagen t i Thipåste ntageheruse PlaWonderfull og avn dage, hvor Copenhagen begrebet æstfrihed under behandling. performance. Fotografier, film og ly iksh der Fre i Hus 73 danner derfor klangbund for kunst og Kopenhagen Publishing sætter fo- Emnet behandles også påside en række kus på alle de steder i hovedstaden, særarrangementer, bl.a. filmforevis- nernes malerier på Arkens udstillin hvor man kan opleve samtidskunst. ninger og performances, som foregår og medvirker til at tegne et stemnings side fünfzehn Weekenden byder på et væld af åbnin- sideløbende med My World IMAGES- billede af 80’erne. ger, performances, debatter og tour de festivalen. chambre på gallerierne. Blandt de galI Kunsthallen Nikolaj angribes store Hvad: De vilde 80’ere lerier der åbner denne weekend er der eksistentielle tanker om døden og de Hvor: ARKEN - Museum for moderne kunst

dliger

e e. For i -

t svæ lo forre Morten SH valget. Vicebor fortalerd bedst ne med på d til at tage, mere s som ve klkke isring erklæret sigv atrrteudf dafethav-s tUsi ammste t D rHØ Henrik Klitvæald. -ud mmun en kom e, RSHOLM bø e alise OG STEu at de eforæTID kaHvol rdan et. enrrd e firmød ler sagen vilgfalde stil deltogrikke m(R) nen, v e kunn ldrene an mens te rnene, h gaa e æ d d at s styrelsen vil r o o e munalbe b g v m kom e i ø s i po. gør e l g r s tem r m å t id neu ikket sikmhav elme ruge en: Ældiv på . e bg oom dag e Stavgang,ejævn fordsla Freb ig ter, endn assner stem ede vn memu er deresagen aturereSagr,en: nePlarv 10.00: Ridebann . dertanal tæt- Kom å e sAldr igmæt. Rungsted Ha Henrika f kert v g N med a BYE llet u Id p havn n ø ﬂ neto sult n Hver fredag. id vil Den n Nu Lige k: dag kommunal. g jde r tutrsplittelse lem,d p Bibliote arbea alle i spidsen e t vhar 15.00: Hørsholm 4årige. tidligereeskab Klitgaar re ælrnt 1½lanmun Aldrsigmæt. er de em ierne,eog med gei part for at kom Børneteater for Bibliotek: Den sultne larvo tealise r untirsda vide tænd d jag t iinte im eret L elemm 16.30: Hørsholm 4årige. ge nye med l- er er ejrudar ig havnen. r og buf- ighedED: Der d et et man 1½erestad S e bejd show s a Elvi o n: har t. GST g Børneteater for Hav g Jeg v give eromkm RUN - r n intet æ m styRungl met, Rungsted albe a ring ervative, u trum mun e kons n-Gru Las kom de l 0: splid til isk v u hvis 19.0 polit forslag Men i k d, esel- igh i e akti se n EN d oplø rkild n. at i ITIK g Tho fet. POL for at n, elun sted Hav relse fotilrenenud over shnøom 4-3 blev I så ser en j. gøre havnon, og Med stemmerne sløsning skabet r borgmestere følge w dsr egår sige e for en der Kirk fond jdet e m, ituti en ighe arbe k atn Seværd e forslaget til kommunal inst som i øko- det ud til, oretet i Hørshol Arb i ng: gå . d edga temt kan d, gaar havn 07.30 til soln for havnen neds hånd g kommunal rik Henrik Klit 2.

My World belo ngs to hip-hop heads and hed Sagn onists l

By Hodman

Murad

stilling t Kommune e , som ning for havnen muejer af den over væl-et den tidligere kom og i dende aktiemajorit ed nalbesty relse vedt i havnen, og dermmed n 2009. kunne processe det også om til havnen| 45 lavet 2010 Dengang blev eUge |nTirsdag 31. ataugus 35 sage afsluttes. besluttet at sætt sag fond omii bero, indtil en rets Flertallet i økoni går en og mellem kommunnær udvalget valg te slø mindretalsaktio sen stemme imod fond rgen l-Jø Juh l en. Axe ning var afgjort.

a atter p ndet byder å r lv e å sparek s o p lg n æ e v l ig – r v e l li r a it e v d s r d e sloptivle Her S » 2010 ONSDAG 8. SEPTEMBER

slunken, siger Bo e objekt for er s Peter Antonsen. ling. Den vil vær sty- sten tidige kommunalbe frem Hen knin have opba alget fik som kan sælg . Viceborgmester Iversen nomiudv ti, SF og gang i Borgerlisten og Ven- relser, privatmand for 200 Odysseus det 6 Kritikredaktør Klitgaard (R), Larsoor (S) og fra Dansk Folkepar Men mener mod- nen til Peter Christensen . afviser s r kroner. Den musenr.dk aldemokraterne. Hansen er linjen klar. Her (SF), Pernille Schn Iver de ultu Lars Jourhavende Søren .gkk (DF) sagde SociJeg forholder mig til det stre r man ikke idéen om en millione hvis7det - www a vær 93 der kl.e,10-1 vil andre Gitte Burchard d dag Telefon 33 47 17 tage tors lighe et, hvor en kommun 5, tivt. ikke opag kl. 10-1 mun - fred ens havn. Vi har vil være i fare for at b om E-mail kritik@pol.dk dagposi mun nej. manring principielle. Vi skal ntalise er kom er åbe at fratoret kom ar50ved enreich (V), Bir- give vore - Kon Teater NIT AF t, fordi en kom- før set kommunen realisere ansv Ehr s UDS skid e 39 er Ann 88 . Det 55 salg , til Tho Næstved os den bestemmende og470 sikrer Kulturredaktør st. 0 rkassen ARR NTER (V) Kun ikke nger EME når iv 10, blad e tilli ier, ANG Akt : ring Bøge gad Uds aard værd ve Arr. alise ger nne ge Bundeg skri Grø for Anita Bay te Nyborg. sikre fri mun en udvik- man be. elund (K) stemte Breelteparken: Met indflydelse. Vi skal i almen- havnen stabilitet i det ud- kild Gru ingen. ave 18: Gunleif Gru til havnen Galleri X, Penneh k: Socialpsykiatrisk center Åste fondsløsn 3-5/9 r An- adgang anding” på araHørsholm Biblioteoktober. Borgerlistens Pete , der betyder “indbl Suså Festival et på rolle i deres sted dans og film weesh 30. rnes ærk teater, dk den kunste eriv musik, Til merer Gall med er. : still www.susaafestival. bisk, opsum forestillinger m kunk, børneudlånet billede af den tredje ina, hvor de genne ng til helt ✱ har vist et helt andet lt har i hovederne. hjemland Palæst Hørsholm Bibliote iller. Til den 23. oktober. Der er gratis adga ss politiske dagsor7/9 kl. 13.30 Kam for landet r i r norma udst vi sig r le velse Pete det, Sko end blande og , ople d verden s Ima- sten Rungste usædvanlige My World Image ianne Høyland , s festival, My World Mar l: rede Image års pita esse den. Dette Hos inter fra SydHørsholm Tashweesh unge og andre oktober. Aken af 170 kunstnere s 29. ag Not medvir Ridehu den tirsd har Gl. Til 111: g ges, . den j Gratis adgan Strandve østen og Asien. I et rap onsdag berg udstiller når Næstved fra eet, Rungsted amerika, Afrika, Mellem ed kommune og Dans og til torsdag ing. Til den ✱ kl. 13.30-15.00 er Næstv l kun Karen Blixen Mus den 7. september g den 8. september ionaer ge still 8/9 kl. 13.30 tilbastud samarbejde mellem deres n. Inte ling med uganle Carré ling, der hører Onsda s Johnrnat 9. september inva og My World Image boutKarenBlixe danse- og musikforestil r for Kultur og Udvik den der Cente en er pron et glagt illinge da) er der testi oppere steriet BODA . Forest at, skat gsmini Boda Boda (Ugan ser, i fin form med en Udenri afvi 31. oktober. af punkere, hiph n, eller Han over tre Gl. Ridehus erne nce i diske BODA ne og verdensmusik og ka, Afri- under meri Gratis adgang et udpluk til bala på Gå i byen som kani Syda naf kunstn e hvorer fra fusion af ugandisk folk- europ æisk dans. veje ragende, senmoder gram, er ere ern frem els Glumrapp i ning par skoler på og rint n. opsomi. Bes Mellemøsten og Asie ✱ laby worksh laver rne afrika nsk dage dels økon ens 8/9 kl. 19.30 mød dig selv i en optræder i mode ka, mun af sang, politik , ner kom og helt kalejdoskopisk EMB ER 2010 og Næstved, dels s lionererkro skatten BODA BODA er et miksword, der konfronsø, Herlufmagle My World Image TOR SDA G 9. SEPT 20 mil russiske vi sætter arrangementerne flere af kunstner- Hvis af konfrontationer. DAG BLA DET spionroman om s. Programmet for er, NÆSTVED Om dagen skal vi improvisation ogogspoken Woohaa - it’s Dakar hops for de Gl. Ridehu kron erer publikum. Titog worksgeAs head of s ud: ke laveun Gl. Ridehus ser sålede børpåneskoler og op med engagerer inform Ridehus100 ld Images påne rundt Wor Gratis adgang com gangstere og britis My mu er til an- terer,komm cykeltaxier, som dagen og- om i Gl. kron motor om nic de 92 både fra ati de er Og e . on ven elever s for with others len ✱ aflever k, billederforb ældste skeMy World erne i tekst et er snød på to dan rænker. råd r po på scenen i Gl. Ride- Lyd, musimun wa 9/9 kl. 19.30 om byde er i og indelse transporterede flygtninge over græns s res Images, An kom aftenen kan de opleve nsiblelling s nette Max Ha past years World Images, dre Centra lafrika . BODA My World Image led i My fra the makeover tirsdagudligningsordningen. resti forer. erer det det krigsh ærged e Alle aktivit feavand lydeter hus.e, nsen turedrefo reren og 15.00 dig kl. 13.30of this year’s third world Punk ruller hen over lan- med g den 7. septemberskat gråbet fra motorcykelfø testi whereas the Tirsdaselv om en Tashweesh, Gl. Ridehus der de kommende uger Morten festiv countries fro der er BODA lyder tival. The med livet som KRIMI Gratis adgang Så 2010 festiva er inensiske en oplagt est til at hoppe op - og t af palæst m rer er gm Oversa anspo an optræd drøm. bor det. to l som eco af Dimas focused on in these cou TEATER nomic viewp ✱ John le Carré: kunnel ud til et andet sted. grupp e beståe ndeflere ning the creativity ntries Kind of Traitor’, Forum, oint 9/9 kl. 20.00 ST en audio -visueat sig r. I deres indsats blive bragt skaf n, HelloEarth, 1+1=1. (K). Jan Hansen fra ‘Our ber kl. 19.30 handthat is usually og enfemusike tilunstnere FLY tnere ing HelloEarth, Kødbye Slo e (CAN) kunsd Udkommer i dag. løsn tionsk 170tve Onsdag den 8. septem BarragA installa til hall-ikoog Jacob Langaanødt ignored 336 sider, 299,95 kroner. llige kundforske de vi Ruds vedby blive nerer r og hiphop, når Dance Koncept: Vera Maeder kombi bogen købes med bejdeer, fra hele verden Kragerup Gods ved indt This dance samarægt ber. e ler det om rap Har du Pluskort, kan de bruhvorsætt den, - at al sammen med Mata30/9 kl. 20.00 hvor naturen Sennek. Til 8. septem har siden 1991 skabt skaber den n vej ns Boghal eller via steder detha andeoptræ i én samlet et afw er cre net Xuman fra Seneg tsåI,den gå Images festivalerne 20 pct. rabat i Politike Trio (S) wolof. at cau Tashn t lerne er roget n Nilsso Navne gh Festiva arel Lisa ver lokalsp næste rk. tekst. Breakdance t på on sta r ogned, skri besp Danma billede hele»Ja, t op, musik, uet LM: er peppe tring over dor og Fatim rapper ivea politiken.dk/plus. ger lyd,ftsn SHO begejs Projec HØR mange udgi com- ge after a performa de dst gen for Senegals t ende s Plads, Seek to Seek. um, fordi ansom min publik daetuse nce are a bre - ikke lige så spændUg Cantabile 2, Blågård Hans tekster om hverda af samfundet. T.S.A. punkband 1/10 kl. 20.00 . overra ondt har e s elements of gørsket Slotved. året i og Ole Fogh Kirkeby sern en krog akdancing gro hip-hop to pro unge, og de er Koncept: Nullo Facchin og unge« Morten Omar Marzouk ”Omsk puterspil. unge når ud i hver der up that came er smukke, de erforhol Images bod på nu. hedder forestilling, mote positive på området for børn dsvis rige. Til 11. september. det råder My World e all set Foto: Jens Wollesen ”Wohaa Its Dakar” theogså sådan social chang overskrift har wa absolutte front men den den ud af en næsten dekalittera10/10 kl. 20.00 af y er fro vellidt udpluk og Und ger et m adræt Ug e in the T.S.A. opstod i 1996 er en præsenterer anda to per ab heiirr Han ten Slotved Ingen luknin na McCalmans (SCO) -miljø. Matador er hed, druk og lidensk Mor tio en opstigende for hiphop ter kedsom e n for hun med, by , m mes enorm form s følge at off Oxford borg dent i Dakar også this year’s fes til de mange ering parret turlærer knusendean publikum nu kunstner i Senee classes to fastholder iflere London. Yuppiefre tival. . Den beskrives som teren ad en ny tangange valgt til årets ndt et svar 3/11 kl. 19.00 keep you stjerneadvokat i udse sig har gjort for musik ig og aggressiv old-schoolpunk. når teatret går ud show” eret på Borgmes ths off the rigtige kæresteri nærmer kvindelige MC Fatim unægtelig, da har Rune Klan ”Det blå derstre hård-høj-hurt Perry og Gail, hvis En gent? Det slog mig etsreagbetyder også, at det er denægge en gal, og dentionalt borgere, ægteskab og børn. bemærket. (FOTO sendes (FOTO sendes med pr-meddelelse) en forestilling samen beslutning om lige at nedl sig interna jeg forleden under t besparelserne, der Derfor smutter de 5/11 kl. 20.00 e løsning ikke at finde pen- med pr- meddelelse) tilskuere befand færr svær beslutning. . Rock ider, psrejse ngst bryllu punk lig men med seks andre for ard om åbni eskabe Michael Learns To på nokortere ad Sønder Boulev på en slags førægt Indonesisk film på institution pstilling d for at rette op ing mte Storbriden Caféo lighe mig gående ned et lukn krisera vises tisk, t og med ag ferie aukus kolde nde koncer Væk fra det e og svinge koncert torsd i hænder og gene. I forbindelse med T.S.A.’s get af det forsømte. iført kaninkostum Foto: Alla t luksushotel ude rådet. ringer for, Punk Mbak Mash’s film ber kl. 19.30 går e flag. tannien til et lækker instruktør - Vi har flere erfa itution Torsdag den 9. septemFilippin børne- og ungeom 20 milliostort farvestrålend indonesiske mende år. ’s Not 19/11 kl. 20.00 der på scede kom erne dagi m det, folk forbin utionnaerdet!” Vestindien. Project dæ- på engelsk: ”Punk nstit”Pang ner Pink Floyd Det er ikke ligefre ruppen T.S.A.esfrai skoler og af en stenrig og er Der skal spares i de kom- at lukning af en inst ælper punkg - Vi skal sik Tarzan og ven : selv at vandre rundt ikke død, den Der kontaktes de ns punkkoncert indDer skal sparAftene nemligfra , men n erede med at gå i teatret 2012 navn Dima, som gerne r, sendt Dead”. Punke edyg kroner om året ramme kun kortvarigt afhj for nen i Gl. Ridehus.andet i kollektiv. bær aller 1 kl. 20.00 ner fra Næstrensdag.dk og monisk russer ved som hovedaktøre gt” 26/1 en i børn .natu sien misk ”Uopla mere www er Indone Men let til r På ling brug dem. vil flyttet kanine med punkb forhand Caféo inspideles vil børnetal Major, er vil spille tennis med ud som en flok re npstillin and ”Hjerte- - bare mende år, og det situationen. Vi harårligt re- ledes omie område,detog r kollektivet, og her som Sgt. først i 2016 økon danske punkb kan man både hente Han er nemlig tidlige for at gå , skri ved, ligesomer planlægge i gang ns Taring Babi hedde bestemt hensigt. niven,auimens fra det ydre rum ltn. Punke aktu r om pladse på scene m komm på sam hårdt. ration til selv at orientere rebelleme er elt 20.00dalen besparelser, der storgangster, simpe i byen. heroogså kl. llet neta gruppe unge straffefange og nu på opdagerfærd nene 2/12 til en ligge og lærer ebør bestemt ikke no- ducerer driftsbudgettet - og stop” r t-shirts er solo, ture i det fri ogelser, som e e renvasker af sorte , trykkeehav har i dag spredt sig børn . de seneJust Det sørg førend plader der For s etværk han . er ler Esben vi rtid ver verden rundsn indspil 2009 skal de Imidle de en i noog Asidelerførst rum, hvor hen prog så let optimalt, men ikke kun det første år. For at underg enserika g ilier sig om de oplev og flere tegne. Og etal nder , og Sydam pstillin mun at børn fi bliver ført hen til Caféo børn verden MONNA kom jeg jeg . s af e rets lige, penge get, re år dukket flere agt. ente meste det talIfølg efam kvarte og er t det planl forv er k bæfrem cener. Det andre har ktive på, at hans dage DITHMER så direkte og nærgrådighed og afmag gt for at få e punks det at stå samr.me ni- børn let falde levend påudenfo Men noget tyder etal af den slags intera filosof raktiviteter store, det drejer sig om børn harvil natu lang foren ati omligge 20.00af pa det er nødvendi omi til at skabe mere økonomis , særlig TEATERoverser Europa 2019 op. Der 4/12 enkl.vifte til en på mere er e mest troskyldigt for den. mafia, hvor selv en også er stikomm nu ene er det der- sjælde and for vandreforestillinger økon REDAKTØR vær Så der huller indeni? Av at .bands Sjæll prø- te i hans egen vil Cantabile 2, derover dato. nt, ens ncert, at på alle enhe af til e fra den Der udløbs alt juleko lyst nu. mun og for er gtig mere kort eter eller baSix en som kom bageft perfor er sig inden r i byrummet INET. Der er identit bryderkarriere har Typisk nok får jeg voksne - fra estue- veau lere om- til 2016 både i 2011 redy og plejeskuelig vis udfoldbåde etbørn og sin famiHvad enten det foregå er vir- SPEJ LKAB andre af tilskuerne. Café-opstilling egne af verden stiksørge for sig selv Her på tidligere r på Vallø Slot hænge sammen - , skriver for besluttet at etab jende gende tendens for vugg Cantabile 2 inviter r det om at se på ve en tur til – ligesom Giv nu vil Dima k var det samme bygning. flagermusetu for, livsbaner i spil, når indendørs, så handle selve (her kun mit problem: ker hovedet helt t plejepersonalerne ogFaktis et stykke teater, deraf at gå på tomandshånd Nicole was doi lie. Grådighed er ikke og årene fremover rådeledelse på det hjem sørger lyseblå eden og os selv som i træe mance, ret cool epar skal hjælpe e- til performance ni til sus hen til én, intimt i en perfor svar. ng her partkelighom rundt n på Foto: Nullo Facchi Det engelske kærest um bliver sat i anderl mit et andet liv! i mave at vi bliver guidet følgendeaf en suslivsvan Kamel Najmeh). borgmesteren i sit samt to rep at publik med at slå sig ned , at Cantabile-inthe many inf som hviskende om de rundt og hans menageri ent oner. Ruds sig at være noget ham Det er til at mærke ved med the multiviser e situati d med ormation bo des udsattres som før Gods ret dettio store ting. Kragerup Facchini, som es idylliske Englan varna , man kanin hans othDet nal festival struktøren Nullo an og some My Wo s acr nobleogså i udstillinjeg love for. Faktisk fore- i hans drømm skaloss Tarz medger r, og skove y, hvor elsestu re), hvor dring. bliver Det er lige på og r, dybe the at on Vedbforlyst et med interaktive delta city rld Images sw cool kanin, e of beboeDit ed (uden lidt grønne plæne e sig Nash som forman har solgt ud succes har arbejd bliver King nd, og Det er ikke den rene inded the fesaf i enl privat lejligh i ledtog e kan boltr tealt(L) an løs, har været ebarden Ramafairpla y mellem ligemæ ag at gå rundt ... uendelig blødt, liges Grip og Grundtvig hvilket af de til start t svævig, ’s barn eby sho klasd Rik e kartofler og glo Alt efter flok og under dække tiva Nash det. ke og stillinger, denne en skræll Ind- huse med wi win Jørggang tak for t ,ande vi kunne kom- usårl her we lidt usårlig, her i g off han sat musik til. En HØRSHOLM bland møer går omkring reman Ole Fogh Kirkeby. der er omtanke og med jus mål tvælger out the udstillede spørgs .og under gloet, da vores lille two mfødselsdag mer har gentlemen og ædle et Karn , med CBS-filosoffenHeression teater.eval. klatr vi ville. ti 24 værkend maevæg af erER kostumet. Der blev lodre udtof flokhip iny og Det NÆSTVED Grundtvigs gen. ETT er Grips musik til ”Velko omsorg i luften i 3 rum langelo. har jeg nok af music anhelt bane terapis »How cute«, det ind ven. BILL Miche d lning mere -ho alene, orvet. om m bre lidt felskræ taler Halmt p på Rønne- siker akd være e af fanshånd med imelle Men kartof andet n mer man, sin John le Carré flok krydsede thaithånd og en ræv bag Plads ove cingskal grønne lund”. Hvis være dækk den 8. september fejres cam illett per uerede, mens unst hvis man kender er højt til loftet, .sj-b lovende kanin-invasio prostit for e der der Men de r mak Den er to af www the Men til Erik men i den ma e. le, en mme. illusio che hus af e eligt, fra t mulig g midduration nce ommder ck anlød det få- derhje del i en samta freds sag, de britisk de andre, enkoverskridelse met mere »Er det bæksholm med udsolg aurerede of en hvilken som helst kostu Grundtvig boede omkrin bækse s that too t og the Det er som at tage spurgte, om vi havde og hans syn på den på kulturc retur øret. ved valg falder på: pla fes så sine Mit , - eller huse er vand Løve ce med retiva af fladede ud om en græns llinger ret er haft ouny-rest en småhærget fyr – Rønne l e imelhave de vante at Blågårds blik from opleve?« tiske foresti vi skal mass st Grips koncert i den i åbning ten af 1800-tallet på mer, hvad også man længe har skullet teatret i en kon- ner og roman dring, uden noget ti nligvis kontor byvan et eftebestem vælg rækpå den sandsy slipat gt, mal et noget dårligt crack? let kvinde start egen så har drøm’ lykkeli på fin er ung har guide et er En men de rjeg, med e HelloEarth også, at ’Dimas este. Her komm når tilskuerne Herskabsstald. hvor han havde lan- t. En smilen for mit- kritike rigtig for kontak i Sagn levantbørne Den danske grupp ind og fylder man og med ejagtnteat spise det nærm ur en m- ter space. Netop hersamm række af kon- holm, vis konfro et mareridt, hvor plant merestrukt ende lem, som tak for en, en stærk rigt ægteskab med atet jordbær, for så selv lige siden fronterende, interaktiv form . forestillinger herhje mene tæt-På nærgå viser sig at være s der årets og vinterens mig desud jegeikke. kerfor r kræve boed ghed mer muli derde per med deres pioner hvis hvor men kortva perfor har, ene sig et hånd, ne,folk, s Ka galt, går galt. deog d Lejre um får egade børne nok for smilen også hullet indeni det , ældr om Grønnjde tageskægt næsen af mig: »Jeg ✱arbe på Rønne for, at publik meget, der kan gå af den ene end at være - bæksholm, en regårdens ejer Marie Toft. Hun, der tilkan certer lige for garantutere tidDet ... på et hul. Måske en week giver væretcomp i mær Deme g forntiel forr.lidtide. med, ud ad en ny eksiste på.er vigtigt res man har kanine vikin Kulturcenter en slags med men det være - de nogle år altid været så grådig tak, r som nt fra nene. de noget fjern menst det,tere , som er klædt ud anden Her følger man gerne unde insti bsstaldten udover musikk så har har opleve ture, spilOgog der den Herskarund på før «, jeg var lille, var blevet enke ke trip. venlige kaldt for sin genagdeter efter re ikke 59 til 26 proce barn- elektronisgodt ne med indeni«. Jo bliver sønd ormance, nere t tøj, og som går Ellers at spadse er din .største angst? efter Teater i Ishøj Perf lægge rum til selv LE CARRÉ er blevet en t børne t. »Hvad formen.På opleve det hul jeg føler døde vil eer, af ED: JOHN muog jeg skyld Næstved fl ating: tangen også angiv udvikl er af syg lange har grund GST e renes ver re speedd del blev videre ghed meget llingen at fremo ldren en, op Tidlige e ændi de ytte en stor forind hiver denen ikke? dsteforæld eforæ med sin at foresti omst in- RUN brogad som - ag. bedst man bare jdende kelig er en hytte i Dan reni på Vester kanin, alle ren arbe res Thomas Mann forældre syn i hånde med Grundmind e sider af dig ser omver Kleenex el- gradvis må jeg sande, denat de har MONNA DITHMER mance natu og esen e kab foredr set med »Hvilk synperfor med elan, og , færd ion brug en ægtes e Vershu rundt tidig års danses møder episke O få allat bind der kunn m til i dag. Både mener, for, at børn med hvor haler en og byggagelser i Bulat de næste år. ithmer@pol.dk For- i byen til lsanghus sam maner ikke som den helt kun og ikke inst ere. rundt tid nden fragtet med alle sine rum, atkomm Så er det lige før, man tidlig at få opført en digaf hatten. travlhed med TV-opt Hvorfor er monna.d eller blive de nok,Det Jazzk hina bedsteforældre for bør- naturen end tror eretgode sted. ikaderne frem. Men t transHØRSHOLM: Fugfyldt med spirmeget egades Kaser- rive ot + Næstv k,forsåpresse til tvig. Hun nåede fætter på cykel. Dys ... er et stort spejl. var maret n g Deted alle forsvarsbarr e intrige NÆSTVED Grønnman skelse, at billetterne designmod for øjnene af en pink lling er, ges, hviske besk t impulser værk overraistil ham i haven. ”Vennaturen er vigti koncentra- ler storenial tage iske garien var det s på se kolo kanog den canad edsyn, vi skal rette ncenter kunne nde ved denne foresti e efoku dst Grip ter-pavillon LEDES fortættet NIF i Hørsholm er igen rker, et minat Såda ▲børn fra , Barrag vil sætt ne, Kultur ret anslår det fremm e ogram vi HELT ANDER og sporadisk blot- udvikling. med populære Erik Grundtvig døbte to Seek’ det forføre anskportpr Mentendet, e . koncer elser. Her kom enige om nogetfor dere de keny pt er der over ’Seek s- ligheden”, som t. Barrag orien ken s vide , som e er blevet Efter den koncer hist mplot. re fabrik Barrag værk farverige kunstvæ akva kun enog mod de vante omgiv Musike Løve lægge sit gruppe ▼nern gsliv tion og konce men t flere uger før fødsel g det frem til for relfremstår i dag genne udsolgselv 9. og illin erved nen, den g inda af et stykke hverda udst lejpavillo ier, hold torsda Mal aler om ndelig senere elle og ten nært vise en har på ved tlig vil aktu i den svage er, f.eks. re Ato - og Kult Erik Grip stnekoncer at aflyse en. DenEn omstæ mix af oliem Musik ,d kun vender tilbage oncert vi egen rden en nde dagsk reret og genetableret tegå , rafi et re og minGrupp nkt restau 20. sten spækk n løbe serig tidspu e sangn kun i klokke er, ende iske stør af den histori nsaa i Dan- lighed. På patet G 66 septem liv i den danske en del kolen fo mer tvig onberGrateneste toniske kvalitet, ler, litografi Aftens være Gilli atnuvær ing , n’ rummed igen nogen holdt sted tryk Hold uendelige be-følgende otte Erik Grip fejrer Grund ikke høje arkitek sten det Kar hvornår turen nette en Blixen som ved ’Mario skulle processen, det t i. er af visetr aditio n. Og vides det ikke,at værk det er rer linoleumstryk, ema dreskrivel ser af menbillett er skat og folktvigs sange og sal- sin tid blev bygge omga ng have kunstværk h, Lis udfø le Carré Europ a. Købte Johnpå mark i denne gøret Grund dlund. går til er, erlje vil minds steder en Nas og Jørg stnere: eet, Rungste tegninger samt us med deres on dler til Mus ente købt. Vi han de erom. blevet erngem hvor vi tilbagekunnesker optrådt i Ny Rideh Gilli refunderes, og Nash, Rama og pga. snoedeten inda Læs mere om arra tilsat er.ight show’ og ’tea-i stærkt en om, at den måde, Mal k, Cars fest. Men ’late-n .dk kobb J dste Ato Zwic violin ultur tan bevi eren .gkk re, høj-ok kalder det både mal kone forwww en op Aar står er både med ger sam rsker dobbeNas gget STRUPaf/in5 h, Mette hvor publik kabyum g lttydig terclubbing’, Dra , Grantsaan udfo ALAVISEN TAAen lever på i dag, hænen, og at TELEFON: 55 88 39 50 del gospel ion e Kinversati oner, igen inatodern e af pop, senm dest til tonern s Beck, Gerda holdet mellem at opbygge og en UST 2010 / LOK nitid ggelse BILLET halvanden time rik t Pryd med unbeby TIRSDAG 31. AUG sen Henkrydre bejde med ve. men med koloogså hæn spændende ger mbramz Tek skrinsor Krøjer. Med atiespo t bete Tom og techno, house.Sverige e- gnel samnmeld digres og g jede lling en sber ya, the founde Teatera derdre : fortæ i nitid n, Han de en ligeud et kolo roma det - Med -Blad og kunstFor at sige tved rere r, tspion inda i datid Næs r and director Afrika, hvor kan kend Mal , ofte appy to see det afrohå er samlet af Mo- Samtidig sætter gere gen kam til et tidli tillin forn aften men med indvand Holyof Breakdanc Udssioner ikke all the organi somorisk ren fik forlede ildevarnene og p LER og tilsat en Et hist orier, siger nsen, Holbæk, Grantsaan fokus på koloniti- sam e Proer sers of My Wo syng Christia jecVI estival that bri sin Det knib t UgANBEFA han ikke har.nerkollektiv. gens bagklogi Danmarks hist slipperfor af at anerke derld Imae! slende sted dged the gap ges workingokere. anda, was rkistisk arne ka og immigration ntsaan. Amila Zekovi fore- krog i læseren bl.a. kendt som formidler og ana skab. betweenmer at prov so har STISK energi over interesse tter, den i Afri k. Det kan man Gillion Gra publikum til at af især c and Tor Kra e med forfa rt differe DER ER EN FANTA eninen ur, udfø holde Og rt. gs, kult skal nt cultures in Afro’ d to create konce og Du få mar er st happ e kun lg were sha exposure for i Dan For at af Solhus re Jør- hjerne stillingen, som snarer at bånd få alle deikke stne for hold ring ideas ab kun er samt man- opleve lørdag den 16. okton kølig the festival synge!eFor ’House of the HolyCopenhagen kan deendt og fored rags hvorvelk ke de historiske kaholy Afrika, de out how to over the com en kan ørerne er cessen ha derJens received a lot Jørge,stive ue historiensarbe edehfyre, ntsaan denne 4 på Karen mær og to trimm så du kan overskig get more sam 150 jdspartn ing years, som Nas of in Copen tale om degen gæstespiller hele ber klokken 13-1 Arrange- har Malinda og Gra e ind i bliver helt taljern også geår interesse Ca s går det først på side Nash og hans ething that congas, så. man hagen so far spetilr Ch et par Rita Vestergård Afue. lejdoskop. Sålede Men det var banke en larist bliq rsener.an oph hvad denne it has not Tho om pø,Jørg Blixen Museet. en simpel bedt folk om at træd t n pømed d for børn læsere skab , uge på Teater Repu delvis sort – indeni Fel hifor op s hjem ix aftblåer– ogthe k. et dere Afrii Lut At atn. på.Lis Zwic akoiske atione forts går ud me ru, provok reelt - og sag en og skrive hust Daer sho savner mentet foregår hytt nis to we byrint Men jegir ’Matrivsel og h-U de på også en d ke i ller af som ger tag samm t gan patetis pil og illin fortæ mes e go rolles dels vokset udst fremdan etilbage opikanio od sportsma g- hytte med bølgepap dance t af og til og den noget svage tend Grantsaan Efter Skif først er hærge ier. Så er der igen . n stor off igen så en stærkt der til husets – eet. Jørg nsh en hvad Carré kaby wh , og le mus GÆSTESPIL eret Dra kultur ip ich Ca r Jorn rionetten’ er Johnmed sen lande the t Lejre gnel Asge spe re med vesterlandsk bete ’House of spionRodahl Hoppe os over, spladsen foran er en bl.a., at han har invit rnar cle i brød ende Kurt : gård Lille Scene: Sagn er godt i gang e mange nnes spænd arl Foto , y derne kultur omda sted sk t wo en. senmo Teater Republique, n in my ered med en af Mylande Sagn betyder, afrikan h, som invit i læse- s værk stedlund i morg krog eden Frih performance sse fra en inte Bailey som en del Rung ne Nas på udtryk, ja, det er raslippe-r sin ekla get weekend til ce Den ikke andre skol til ende og som e rman Holy Afro’ af Brett , em dagligda me muter komm Perfo roman med den nens missio , har genn september. deher.til at kom ende har slugt ikke e ind i hytten. Det udstillingen NotA inde først lign af skol sant, bare denne liges nes Verden med World Images. Til 13. al eller når del interes nder tion ren, stor sende Lege litte steet selvbe ige stee kunst, , som kan og kitsch k udfa rend madding. e været vist mange satirise James Mu- den ber n Sigurd Fafplotmæssige Showet erskab sagn-helte boutKarenBlixen på Karen var børn fra alle mul v deres være et bil-i en med værker af der. har ide har afløst KGB. Briti-jemme som i større åren det bedste selv fri for atog am løjer næsten skre , Miri Den russiske mafia såvearpe er produceret. etn ane i centrum, og ets nfor om herh De l vidst, men ikke elsen inda lyst har er nu inde nersb har ger en. r, egynd Weene det Mal ves At verd tnin ratu som i ing der muldv Ato «, børn ople fra nden. og i, bere der forår sig ersion lige Michelle til klim rejser videreføres ber riuk r i weeke smukkeste sangmed ltagenter lige Kaskiftende forsøgte som Den lede på »den turistvtjenedste. son og som var bout ke opmed jeg essen i Bella Cente DenRasmussen per og eet, , politis Hånende ske dobbe NotA men og jagtm fra. raft mbi, Mus ter orier gen ige, åbner atte manes en , afstan Kya hist sags ekulan cces. Kim tillin Sver tage sige: ia Blix Forf Borup . Foto: scenen – for ikke atstore rollespil-su eA Syow - svigt og sorg ges egne p Gods ved forat ioteUds så travlt med at t og kyniske børssp via gustne bankerværk om,Bibl er af fork ves frem ntsaan, sagdret dste billede fra privaten. Kvin- nes Verden har bevi af invemen lige så poppe kan ople af My World Ima dem på ovre nder og åndeligtI sted. gøredrag portunister, somindhold Rød lige bere rup, Gillion Gra mere end høflig, at fore Legetemsion for jagt ses af dette renBlixen soneets Eisttnin gaard, l arrange per eran frem fra et fjernt Tryk af en del formuer til pæne r på omt uvejr hærget, Stef Stærkeber i mus også er en del og en Vesttegn så man tænke lige kunstnere. et med Festivalen. overfladisk. erevandlerer.kriminelleskel s historier et volds Assenhol eren af de øjen de derne siddende, noglestn kun Søre : der både til den 31. okto estår sref re, R ok- dere risk stå-s som adva rsel af hun at lekt dov 16. r fund is stærkere vær ene statua Hvi den ælle grat sam i meget Ott har stering n Så e mænd orie, er tolke forer og fort r, i og inge nt hist som sk, Det kern ger lpture værk re pelsku e ngstid. stør Forestill noglvete suveræ er. - liote synges på afrikan re en beskre åbni Saffram b vil - vær stne og vise mænd. Alt samm - ensbæk dska kolo kun denpå prog reaner blikke, hvor der ens andre gen på det af enger edbu gen med shamslet en Blix også illen t hov Kar år, med men ende bagved. det gamle stil, hvor og ger er påBrø udst ge rappe en kend y, Vall mellem e fores drintillin ndb ldeerog skødesløse i man ingen stillingre, de, eller tober er afslutnin nste hæn »Misam brydn:De n af den magiske over- værskil Foreegtin Hal hvorNEN i bru toppe fø- fattere Mar er på Vest enkan satiris For den udenforståen På kostner – og netop mindre af deter man selve n et det raft anddring kommet til eller kunstværk, som startede nitid ent høres VESTEG te og erk elegan indv ag den 16. ok- lund o , hva r med accent oglare ber,imen - kend eet lørd sfulde, lyder det som værk r-plikkebagmoderne kontin e afslører regne fork Forfatte at en efteellig 16.eoktomet en Mus kolde konstate- . Den akturet den fordom som Glostrup, Alberts ved lerdu- bakk t af en drage og lidt af sentré ter,meg gningen af af den nøgterneund 16.tilokto et iforsk ben igen det mer et døden ætning til museum Denier påber k. iser lig . Folk litikeren : »Can te afløses sjæl. - har skeleforvandaf 13les.skribrøles mar forsv indenen kl. 13-14. strup kommuner. In med selve opby gspo rÖzDan M alm erende I mods Afrikas egn. etin har en er en skælm, tobe flittigt fra scenen GRA krim De ghus aspir ojagtt der skæbn tegge og se. at scenen og det ordet lsan er af, audi Ves er eet nnel et med efter ring Fug e kede Ellers på i d ter g an; hvordan mankr.) at opleve mus udda klæk ves erne kræv Fem minutogså er sålund d og te- Taa – og hvor der drøm’illin ople se et svær grun tahelt! jer Grantsa elle udst kan med store (60 hjørnet. ’Dimas kan året you plan gang house tidli- hytten. er bogstaveligt talt tilfø feel it?« – nej, ikke lige omanbest en erforfat en -eller et i klingen, og alle ram og bi Publikum jægere. dunkende lingsell smed .eret Cekic, e-Ta litteræreblan dt andet er plot dstil form.ten i sin helhed let til en vent lling afrohå ogeklappe i Høj frek r, og hvorsværdet. Om det 40 udstiludsti danse af særu at kern enog tilalle - Vi ønsk harfinrnæs le Carré st tion om prog elte resten lem liote og i meget lidt for højt i- John Blandt de godt r af jagt- trofæer samt enkter, Bibres nu om dengang,andre steder, Sydafrstsk gen- show, som deteks solbriller nen. opford ham fraet gede så ler en hånd tilkun bruaf Leine og journali latex senere eller en forba natmen trupbib.dk så – giver e, ole, rafier, iog form pbygge, huske og a- satved ovr Just som -man kende vær vist fotog hvid stram Det gør viden egsam Rød gere gave r med har lere er producente st våben med jagt-en re,umfor dramaqueen me- ren Kim svingedem vide dov n på www.glos rag er en kolde krig gik deres Hviunge hun kan op til 250 rollepublik i Holbæk at geno af et j, rvejs fored astrup, hans spioner i den pro elen godt bemærket; folk ser to afrik nu ka! Især detstør or kan fortælle en Ægl at del- et rt Eva Jørgense er sted i Når forager udsty r - ikke mindndlere af er der unde e. mot ievæ delse prisen bl.a. gør sig særligttil r. Det, ligner brug pusom Ishø stud på e betalte skrige brug et og og er ellig bittert af. hoved 2010 bæk i forsk e, stamp ens vildtpleje ne veje og armeny, Vall af det g i foråret ryste røv – lige ud spillere at fi nde ud - importører, forhatil jagten, om alt franemlig , der strækenin nde personpå begge stforsider Brøndb reuddannet sig så e på Kun et beskidt spil -tage iadeget større historie helt raveparty. stamfortæller medrive blandt andet tøj aber, jagt- af våben.blikum. lund kunstak Publikum kan kommpillet dage: en i Brøndby på kom i gamle Alb som Teater Republique strupsom hed ererts klokken spejl. og senest i Kild det ke bind.« s Verthe Holy Afro’ på ind i rolles Glo Eller ogsted se of us, ioner Messen er åben e dage, misslydt: forsikringsselsk klubber, Årh om detderne Sydkend«, om ogpolitis dels Legen World Images’. september ker sig over flere enha rkt vn, il-wee ersion r, Køb stæ i rollesp turistv i bueskydbegg s. mier E har længe et af festivalen ’My TAO MICHAËLISKunstforening i godse ne t igen BO 0 del ing høflige MERN medan , en har ere, -17.0 er skab træn nende ETROM Lejre udlej 09.00 entet JUNGL tandet er har um står jer efter l. ichaelis@pol.dk og Sagnl Bailey, ville ast, sværd BBIN mun Publik nbubo.tao.m fastholder kontin og foreninger. s af godse og Istaune dreng, Brett mgram Gør han så det? - PER THEIL Stockhol øksek AFRIK A-CLUhos G. mediebillede, der . og den åbne afrikas slemm g- undervisere en teaterforestil We-for atning, gøre op med smin g t, hvad den. der giver muligog aids«. forfatterpro kninshowe Christan havn udstillen- 2010 er fernisering i Fuglper.theil@pol.dk Er det overhovedet alle de i »krig, fattigdom alsidigt d og et igt, siger og politiker komme til Købenstrup hvad es for ftne en – og op underkører Fæll . Afrika sit teater vise os Verd Der r på erdet et show? Teater Republique – stammedans. Svenme om, skjol en Er smin ard, kan fordeles rigt ling? Brett Bailey vil med rfatterare for en gang – dansk s fordom hed ndernes dell-Neerga Vesten er, at de - tillige sanghus i morgen klokken der Lerduer og trofæer r professionelledage lgårettere Lege tredje – billede. ’Houder titlen »Fo m roln fortæ de kunstnekern Borup, unde desuden – er. Republique – eller på Teater fhun. e vil kunstSidst afrikansk teaterfedt rollespillere vil andet ter re te Gods ved et samarbejde melle atr ifølge ham dels Foto: og iote and tskyt deog up ring 40 er ge Bibl tic om Flug tillingen er here Krar lle »Det handle man ie ns Fana en.« en n fortæ -Mar produ med krift Fordommene Anne Købe Vestegn ler »den Gruppen på omkicalstjer- Admi skinere 14-17. Uds age, lørdage og lespils-butikke . ctionhav . itiet catwalk og r læng som n erne« med aud sagn at gæster- overs jagt med alvo n ter ma eller Afrika venn for, af r Alle for ere drag Jense e na billede sørge Lejre kort LM: t fred riske ger mus i på om vores lande raftnern of oup ter åben HØRSHO alle fesgå pev Lars BjørnFafnersbane - et res histo på the wentKlub kommende med forfattenere arkæolog Sagn tival, and Jak accud over rd ord tilkn se-ng til og- søndage klokken 12 - 17 til og ondeltagere til Trommens blanding kuns etytni ingattokigge haft udsty r, mens en der ne at har som tidus ob, a soundom Sigu planprøve fast består en god kan ner forafthe stat 0gere rkol mblev nedskrevet beretter om det historiske. s kan 201 der stne nove , dere ust kun 14. ical sagn day slå af eng he- varerne også de tidli aug den mus deled. Og i ’s performa ag ineer, siden de . Nogle et en er, og nogle vær ansigter og nye 26. dest re on nde Tors af dag nces , hvor- med sønd. - Der er gratis ad- kommen til fremover at rmø for 1300 årwe At one point eret skyde lerdu sælges på messite to make Trommens Drakabygget riøst litteratu NORDJYSKE Stiftstide the MC, Sha Dar lektivetemb glæde sig sure that for våben, der medvirkende i er der i år er til de- iration, ber 2010udstillingen. meget fra - who ck også prøveskydes. of kids ran Jagwa Music coordinated perioden fra de har hentet insp le bruge rigtig . Og så frasept gang til yud- sen, kan skul icals on Es inmus nia staSalaa m.v. opTanza i r ge e the m storikke and danced urb parvil . roman spredning vær nye etekn der they remove i Trom tid Abu hvis ber t oflært the fes også rigtig god med den HØ ras,men rt på Gim- with the per ceman d eve er eksnde giver tiva Lone m, kunst, som res forme rykonce l - bilde likuthe den one of the chi got holm pub er dem, atise rs. lser på for den - Deren’ tefor Somieth crowd sotin ven aldersmæssigt er aktuel med le lørdag aften. ldren from the leve dram ing that was unw Mar excHall exsø ited tha ige til at synge, på 14-15 år ce S ’Føt tipe dygt af t ur af le grup staKult t en trem a nog ste er ge imm gro elc 28 stør og age omed by fes delt som en vil edikab ser atelymed i alderen Teater, dan der i sels anen Kinoplex, up trup e som Taas nogl og en lidt mindre s musi- qui re både vil rom tival promoters as opleves. der har en rne. re men ene Ra and en , Trom raft ve dens bedste forfatte over og de skribenter, der kan år. atte drøm 2 ople i forf 18-2 i sig,enterhuset gem ktere Øje« spil- So påt Stud spill kanerdu e skue den ægtken få noget at refle s- I wee cal »Det Mag iske 2011. Hør , der på dem eMY - LD: WOR der renc - august er der igen er maj ag 27. kurAt lig DE mer kon krim Fred .Som ende ival s foto ogld ves. Dan Fest r,Wor ler i Trommen i i året den ople ges mie æller man begejstres over. SHOLM: Deltag Kos ovic Ima præaf lørfort ), , ame fede (fot ting rekl ge My tre etas ler man læProf de HØR ske kan alle fra til ansk en af et i danbid ud mbi th,esicolume et Nikon og Hjor k og ae erefat kom iotente har godt tag Bina r vind , æmien erfave nyd Bibl ren l,regg til ikch holm tale mus lan-funk Foto. Førstepr re og ude og Sydafrika, og til dah auditiondeltagerne m som for me gte nda ket hos l shol ofte står kom iote rvæ Uga Hør Jube så at ng af af fra bibl det til Svæ ret dele fra nce enga gør u på ikke og ka we er rdringen rekda endn sponsore brea sere læse som kvindelige neog r- lyde r opfo få hop vælge at deltage dagen. Se r med i »Det i Lau at kas hip , spille t ical an Afri rer dag alle dne inrligt af mus Såd in der så . Gyl en af natu hele ve L22 De lpix onen er hun ni ka.ag ukti du ople bliv år. er det dagen eller prod kan Derfor Ofte Vinder af Coo 8-15 : Trommen. nust og ren igt. om. Foto ude .zum. aug det alde mul www Øje« film i 30. e på is 3375 bille indiske et l, en dag ung fra grat @ 9935 Mag og ud Vestegn man der g . m programm oriepå børnrsbø så er fra hjem menhun histner A. Kaa hvor e alle godraft Trom på et.vej Tlf.: 9935 non JettFax: - ere v en bær,3535 fatte pusle- erntaren ”Slingshot 31.fatde,j skri Bak, oatDag For rOg eret te bafitnessevent.dk, e sig til. spir– st dengrio ot bille oi x det sids et flne senekrim sang ngi Ishø tokto kraft .dkerer Tagner og ifor nume ske.d - Nu skalfred holm p bile dok ordjy hors 6. r er atte r@n med rne bib@ den ag forf sidd man også kan meldi forsalg, kultu sent e r ag rolle hors lede foto em- også præ finder sted lørd ssansk es, så til fore Torv det Ø ik. lægg sine mel .d nudrag nter Køber du billetten mus send Gam borg sept spil ring sson på Aal a8. mie for Bre k 9220 dikt afrik dag ke 1, præ en om ons vej men og Rik på e er, agertur Caféber. Fernisering to film r ind LangKul er der ag idee r nye sparer du 25 kron lørd tale 0. sin11. tere som Len r omken Hop” og gt at tilmel’Svineælle fort r klok det er også muli mbe hun holder forehvor hun endeparret bag Hip nove E: TEATER REPUBLIQU AFRO HOLY HOUSE OF THE

øg på egen , Sdr. Jagtvej vej 3A: et somBes og seriøsit m Egns Museum gsmuseum, Folehablanding af show ind .00: Hørshol 0-16 gik rent været med en større 13.0 Skønt ville det have behersker. Men showet Jagt- og Skovbru rebel Robyn Orlin m. 0-16.00: Dansk 10.0 f.eks. den sydafrikanske meget blandede publiku æssigt aldersm af det hos den yngste del Rungstedlund. af 6 stjerner vevej 15-17. ske Tidende, 3 ud en Blixen Museet, Vibeke Wern, Berling 13.00-16.00: Kar

Smukke og grimme tabere

kritik

VI ANB

nt aturen holder åbe

EFALE

rap i Hiphop, punk og

www .

Fred

Gl. Ridehus

Af Rita Vester gård

Så er Sag n der igen la r D Sag ndet Lejr ollespil i den k nlandet o e. m o m Legen mende w dannes sag n- dernes V eekend ti i nersb helten Si erden medl med ane i centr g urd Faf store videreføre um, og der ro s I Le llespil-su forårets aspire et vo gendernes cces. rende som t ldsomt uveVerden ha I mod sætni t 40 u Børn sham olkes som jr hærget r e Udsolgt n r n d g e s til ved kræve ter af tilPå to aner og v advarsel a , le r P r d ja u d e p f u i t jag t ndst v g t- tr blikum teg n - bak ke pen af de se mænd. o andle åben me fæer samt kan også . skelet afslører n mag iske re a f d jag e s t-foto n udstill e et sv af en dra reg nen il jag er ber, jaten, om der under g raﬁer, og ing smedærd med o ge og lidt et af ve a r e s g lt • klubb t- af vå fra vildtp js foredra å ler nu t i klingen det GR A M Barrage aflyst , og a l ben. g er om sv leje ti ninge er, le l ærdet Messe en ga brug t a r. . Om ve elle delse 09.00 n er åbe det re e og de -17.00 be n klok ken spillerer nu op til n forbanæer g 2 n a g og po åbnes a e dage Publi t ﬁnde u 50 rolledell-Nlitiker Ch f godseje , missionkum kan kd af. sk y t t r r e æster e Gods ergaard, istan We- efter tr er ind i roomme på S - ov lle æ v å alle erskr ed Borupvenstrup ning, øk ning i b spillet Week ue sekas skjold gå på iften »De , unde ende ve at t , sv skydr jag t m o t n byd ed ven er fedt at professio g smink n ærd og er bla af de i n n n ndt a e erne« g hos Sagnla l S le id s mesm s ndet . t på nd e t L inkør le på ve den. ejre ha er. r A nn dagen pev des. netia r e -M a r ig f L a rs e o rkt nsk m n rolle rtælstæ et r ie nå , en tur B K spil-w era askeb litt om es ml om Si jørn Jen rarup og sa e eefat ser al i D læ k og e e n ter g s d e o m Le R’s rolles sag n, urd Fafne n sag ne stegnen«. R. Biblioteker, for Ve TU på r RA g ne TE e p aft LIT n ter t i fat r d l d or e r nes »F i es catwa lere vil ter B for 1 er blev sbane - e sen præ Verm gra d pro lk litt rt 30 0 å t re e nedsk eræ s og fo uden s r r sid ter en. N evet ud historiske rtælle om gå Legen år ind i Bella Cen sty r, deogle d ra g t dern m et e e beret ter omns en ark r med le samarbejdes Verden æolog spilsdet hi e m e storis Sag n butik ken ellem rol-r ke. lande t Lejr Fanatic og e.

p, åbn er f dette jagtmessen billede K i Bella C fra priv aten. enter i week Foto: K enden. At W e im Ras musse n

i Bella

Cente r

på

ance v Perform lund ti k le ol k er n st n Ku Rungsted i Fuglsanghus

▼

der Sagnlandet briyka af rodllespil erdptiål Sy Giv enahttån

stegnen e V å p r e tn f ra te t Forfa

Køben h indhy avn b llet i k ul

mme-musical ro T y n i e ll a l ti Plads Denn Jagwa e wee M s u t Kl s ic i Es Sala kend fra Davale a r m r i Tanza o s giver k g u m nia k anlge o mer h tur rda le lørd ncert på Gim otsu ag aftRe ae, hip - hopKog gri gg ov 90 g nd e vi n og e . A riv sk T Skyd Hele edstaden AGGEINKA �re fe som af s R w s er de eekende t e r n r g år i Gå t i DR venetia s store f

il a-event

Kultur

il nsk m est ’s ko Anto maskebal fra ga Er m ncertsal. askebal infon. s o e når t m a Men t n me e ellevigtigste, at M tiven og W hena kuns de rie r , er det r drag e M a f t t den h ø for i a lg i d ring genn desrtegen in Bbegeejst paryk löö end l Sjöwal er bå , m etekskinner stærkt e K sisk e krimci k l til pu de bi ker, s skom de f men o ø bare m klas sit j om d b d f e Og å . orma spo ktet rede giv t igennemenh der, n o af mang avn. Det r mos’ ‘Polis pol er kunstp er de nce kilde os er R i e r å i m n ge o s r m da u p d ke Images arrand is u l o Worl e ot My i skyde l t r g rund Eks sus’ k såka fra Cot af Center med DJ JayCruz geres overordne kling unt i en hed for a atiss en h denne w igher og Udvi om lombia. man for Kultu rigsministeriet. alvor eksokan s e t a ANBEFALER t i Det bliver for rfestivalen VI h Derudover å e n i der Uden f t v n k r med e med t d en erter a a lt fra me erakt end dfuld e to k ler i g ve tisk, når kultu es 2010 komme til konc a Music Roskilde er samm n hoMy World Imagilde i dai Syda blandt andre Jagw filipin- Århus og Københav s v e d a en m k n desud e n s u Rosk den er til r der er ania, d i og n å d g Tanz imi komm yer, nk fra te f . ga f i hov mber. T.S.A . og vedb alaktiviteter i flere gene 9.- 12. septe enterer ske punkgruppe festiv edsta eelige tyrkiske DJ byer på Sjælland og i NordFestivalen præs ke sp univers – orfattere ve deba ommen ab e kunsti Palæ- den kvind H e , stifte bekendtsk d. nye og talentfuld landene stor open air-fest IPEK jyllan r s på v r g t cene i kan ten am n med ferniserin Dakars hip hop-s knere fra udviklings Det fulde progr vend blandt d i samspil gårdetudstillingen »Loca- med havn edt ud ov el at mær e danse- og musi .« ses på www.images.dk fra hele verden er. kuns Foret . spoken og oplev a Boda ende . en tkom er Kø en.’ med danske aktørstartskud lities,« afrikanskog dj-fest forestillingen »Bod e med ræ ilerbmun , filmvisning D Det officielle fe. stbejd b v a a flere kulww.myspace e hvor der er word i af y ://w et g d n P http i s en på affyres i aften, e e d v r cert , Kon ojekt al God, som kan-opleves er fre kke der i den 7. sep- mer s kori p TORSDAG: Tirsdag kommer com/rai e k å lle tilbu lde m fo å p t ture r u p l e 1 stru ld n a .00 s n Taa Wor 0-15 r en æforb dse stfes 00se, med MY tteinde tember kl. 13.3 Dramaturg7på for a -tafort r flseogram kband RAI reErli llælMy Wor-ge Kultu r, så byd eKOt oiUng r bngåWei kusogsom det nepalesiske pun ter, n Com tivalen K del af domspro Taastrup Tea kultu lvor ekso g RAI på fore d ler med spil r en p ival e og cert open oGES KO RIS at kon åprio rtrFest tem rfe rhrite t ld IMA . flyvn dage på b om en ander- ler neen 2010b ætteemb un sær har th Teater. Der er tale edlig høj dgår i 1. til 10. sept Imag stivalen red - er o landt man porary, hain koncertop- RIS det g erfoetaltrinfordi o sdækkende, intsland ledes og spændende teat der forb yvret, d Det ereen g f en lu g og vand og e f o al,gså i a vender sig til tion stiv a Roski es 2010 hen rna r n stfe a inte l som , kun f e d relt lse, dr.in ndre i n ultu leve ational . V d . terk tern G 7.-10 t tale og I ld er per iet a e o g nas A ’Der eoty er ud som brynder hjule ftige Øre NBEFA nemed ærk elever på gym fosbas eptem e i danetvg m ster Ørestade ger VM-b steder reeret e. hvor, vost n stillihee dmen raet,gpers med r og udfordrer med be et arrange kl. på folkeskolern niw jerge LER o m n onale og klic f d-F ler en kom- om k bille ødde e skruet o spil g ned nde D RIS a dan nke KO s e præse r. erud eeken n a el og nytæ RAI lere f ti r res teat lave rne, s lombi J JayCr r gøre enmaktu ratur rikansk hard- n rdnkan n o , musik, litte d s faglighe r s bination af ame film dere e h d tfulde nterer st, og e e t t uz f r a. kun s k å æ e ø s n e , -pun han ns na re . te-skel’ er de llinge anarcho arran fortællelriv, o a Co core og britisk Derud els, tidig positiv fors og scenekunst. v g r ankling kunstn k s eget særlige nag jer: ’Sam lægger vi m set r d dere e ræn i a t beg med u f m et a ret i k b i o ng, r mkun nder une a atladet henvenederr o Der er enter - og tilfø s komm ver k Mkryd sigg e - til koncertnendt om y stne e udtryk. Tekster m Wrisk t på 1700rede mål en i landene orld tal mledisgeppladrser - o roller ollersk færdighed væg uret gerkun priorite rre- br Blågårds an bland e til kon an man dler om -hvid atkan Im stor o side 74 ne io-fåes vedNatøkon eshan i til Jessie. Det ed til en af vore a -d lse e; k og disse kan frih g o , om c ktøre samspil tilnærme t n og ung else o v i e sin e i bør ykk sk s lig P e s p a r ertr , latin . nem å c r, und eles r uset t e n I l hvselig og ppe o i lø ng l. eOrådh er me ordbed dagen for K askdogs særd mage og plud d re J f ra T ena rgru r. rapå gårde n air-fe orblive r han span neretverd g nat-det foregår i et samar- takt på om en håb M b , a om d lt Buzz is ogu a g et a e a og aden y u n n h s w . indm f evt. ved r t z Læs F lidt W o C t a m starts a n ia der både lokalt ooggglob o ende l i P ske også Mu ed ku Ualt. terøje til hinanden. I den nye film bliver der pille dvik eetngodt n. Til der til he orld mass r de små e denLigh hvor d kud lit nstudstill ferniserin alæ- den punkg ru , den filip sic Ros U ng euforb r har længleihaft r tyea l for alt det spanske. i ø e over g e h Buzz den Og k s r ppe T r ie ehol g på n ingen w e ies,« i Jess m er er e i kvind F n a r lde stå rne e e - Å istt mer .S. A erfor. Woody iernnoge eli er ire kult IP r hun slet ikke r der ek- wo iblandt bø f aktivi » word, afrikan urfes rksho sk spLoca- m EK , stift ge ty rkisk . og vedhus og Køsammen miet. alt rneja filmvi e e e b b ber, søsk næstes hus. og n Hamde’, Lotte og Søre seneste roman Din t kan betyd- hun I løbet af efteråre mer. rsvæ e rær fatter og bogaktu ifor ningsfulde skønlitte Krim har s Rifbjerg og Grue, der netop vægtere som Klau e ta- elle Anna om ung en de t seri i sam n bog Leif Davidse endt fjerde og Birgithe uds lenter Lone Aburas

n - bare de sig på selve dage itet, du til den aktiv Zumba mød op at deltage på. Man d Kon- ønsker e ind fra klokken tjekk kan iver en gi, højt ni. byder Arrangementet og fanen på en modeopvis r er lagt desudfra tøjbutikken Issue, nhedsrig ning vil hele dagen være deltage og der med salg af både e stand træed til at atøj, modetøj og den hu- zumb støj generelt. usik til ning lub har allieret sig LifeC ss og Bopå Hotel med køkkenet fremtrylle vil dic, der r med to Scanlækker Zumba-buf fet, a klokken en alle deltagere på dagen ﬁre friske som nyde for 100 kroner. klar til at kanman mere til velstegte Herefter Er r, kan man også deni FerdiBodyCom- bøffe dag få rabat på Combat-in- ne s Bøfhus, når man slutnings- nandger i arrangementet. ers Zumba. delta ulighed for n og få det m. Du kan

sotisk e dage

i Rosk ilde

å Nepalesisk punk p Taastrup Teater

trup

JR giver slu mmen et

IKEN

ngske.dk/kunst ger pĂĽ... www.berli af nye kunstudstillin LĂŚs anmeldelser

KUNST

.met

dag 3.

roXp ress. sep d tem

b er

2010

INTERVIEWDET / ONSDAG 1. SEPTEMBER 201 DVEST BLA

NORANN-LISBETH HO LM 38 / NĂ&#x2DC;RREBRO/

D bakken Kom til hĂ¸stfest pĂĽ

dk dinbydk

NAVN E

e t r e j h s d a l P s d r BlĂĽgĂĽ t s e f l e r u t l u k i t l u for m

en franske fotograf og street artkunstner JR a Liv e Nat har rejst i no ion p gle af verdens hĂĽrdes te slumomr sep- resentation by fotografere r for dag hverdagensder pĂĽĂĽde at den 5. sĂ¸n arran nĂĽr helte â&#x20AC;&#x201C; kvind m, tru gemen Me cen d med i p r -f en er er ern 28 mm-linse e. ynd beg t with ten to /C Grundtvig Fes gĂĽr ke. TALoER: han kvindern Kir la es X-ray s vig e og pĂĽ efter er der B eC h tfest i Grundt deres barske helt tĂŚt . Her -p o u byder pĂĽ hvesen Jen tember er hĂ¸s rdag, Ole ls en bĂ¸r ol. der the ned dr. pĂĽ, rab , voldtĂŚgt, kidvil give sit bud 10 ved nd nap sen og gudstjeneste kl. de mĂŚ Jen peuslr Ole e bol iger. Billede n, hvo pte ser JR i kry op i kĂŚmp blĂŚ- . ke ingrneiendag frokost og kaffe pĂĽ gue ydn efobet rmat, af den belgis har en hvoref iga-m hĂ¸jre stadrill ter han vig ved lf at HomeÂŤ. Til ane Yourse et. heso Grundt ent klis indgangen til ÂťMakere treang hvorfor r demem arr gĂŚsterne facade hel op pĂĽ husi e r, tra rg tag mig er det, der mĂ¸der pp mig, ttenbo del mig, at est Charlo ellers en eller tog Foto: sĂĽ ener.tis gra tallerk lille smule dig og ander oger stil dig 5 x 10 vog s, vandkDet ne. med mig, mig, en madra en hoved For ldsvis ings emeter store kunstner Olaf Breun mandeskulpturer, der bĂŚrer pĂĽ henho billeder af fatt Den schweiziske kvinders ans e y Oteguisâ&#x20AC;&#x2122; tre ige igter kunstner Philip Aguirr redvis af fav Bil pĂĽ facaderne af hund letlam elaens skr ugled bygget med ene hu se, svendeprĂ¸der .d hol er centimeteovr k ret vĂŚ e,llem | 70 2 dt rs me ad Rio dehar rum et, og JaneirpĂĽ Der opottenb 6org.dk alcharl Ă&#x2DC;VE: Ă¸jn os ELF sm AT HOME, kunsth 3ede bjergs for YOURS en 26fag ide MAKE SVENDEPR ind er, r. ve e kigger grupp 7e, |der er res Nyhavn 2, KĂ¸- Slummens rede kol rg, vss udttenbo ver ove Charlo at marginalise Foaf. Erh valgt ling ag ugere k har t ten g-fred lĂŚr misbr nis na E afllem Tek dette projek de bye hjemlĂ¸se og MER16 Tidligere vn. Ă&#x2026;ben: Tirsdame SE benha - som netbaC, er den bel- for Til n. til dem, har af det TE e d12-17. ud g gen.. sig JR stemm Hvi e Mere stilfĂŚrdig , -sĂ¸nda Rand lav giver ciale 215 enhvo 12-20, lĂ¸rdag et et guerill LĂŚs mere om Aguirre bevĂŚg ind i HanSta Nudstillin Israblevet mholm vĂŚre el, apr yt med spe kunstner Philip NGO-forum ogCenter, prĂ¸ ersbil oje ber. kt iven der ellers ville novem KUNST â&#x2DC;&#x2026;â&#x2DC;&#x2026;â&#x2DC;&#x2026;â&#x2DC;&#x2026;â&#x2DC;&#x2026;â&#x2DC;&#x2026; giske tted 21.han eskulptu- serede wew sat d kas- r De udfyldte te enoslu cal y Oteguis tre mand letten rm w eret ud og derme Pas kunstrummet. isra e eskort er .g tfrildsclo ele beed, gĂŚs henho se-u t rindism re og palĂŚst pĂĽ ps afser e medspillere Begrebe skal selvfĂ¸lgelig ros ske.dk rer, der bĂŚrer .dk | kar e seret som seriĂ¸s ine rm kultur@berling som ander skemaer nse handvandk lske s, a re a de op side om lbum n.c pĂĽ muren, der vis en madra de her 89 13 tragtes som symbo et, men i byudviklingen. sga o der hed tages under sim for derved at Bal , u rumm ads Fog d kunst t | i kill og tallerkener, e 13. erBou wsin 51 10 de tovro 2005 tog han w w.m eskets ba- linger svĂŚrt at se, hvordan folk, og i se er referere til menn kunstnerisk befĂĽet det p nu tem yspac spise ancerede por udvikling JĂ&#x2020;RGAARDro, der har reb ANK b â&#x20AC;&#x2122;ballademage r- sale behov for at sove, e NĂ¸r KEL Cha projektet via denne olde et e trĂŚ r pĂĽ pĂĽ MIK g hvis .c tte AF som dlin r af om /g han rneâ&#x20AC;&#x2122; under Auto og drikke â&#x20AC;&#x201C; behov â&#x20AC;&#x201C; driver kommer til at indeh um Vir ri opr s tiale. for hos n Ă¸re SEN poten dĂŚkke stĂŚ else derm t i Par der og transf ESKILD de ikke kan stĂ¸rre, refleksivt uddann isâ&#x20AC;&#x2122; lottenborg. ved at a lige flugt. orm er dspĂĽ n tte esker gĂĽr k ere modsa menn um Det grĂĽ betonblo de forstaden mia@b-l.d idet instikke til et kĂŚ A/S s tedet, Vir Af Astrid la Cour , VĂŚrks gĂ¸re sig gĂŚldende, mpemĂŚss togalleri. De r sig ind i det Ă&#x2026;bne arme igt r i tutionen skyde fo-um. lk nne faldt hos mig, mĂ¸de Vir lingens vĂŚrker stikke Jeg tror, tiĂ¸ren menneskelige omdanne byr gang nĂ¸jes JRvej yv ĂĽr siden Udstil retninger og bevĂŚger mellem ikke6,med at e r distance. da jeg for en seks-s ummet til et i Ama- mang rld Images er er, en del og skabe niveau e mang fot ark var til borgermĂ¸de pĂĽ olandskab itektonisk FESTIVAL: My Wo ende en efornyelse. sig g esk af din abstrakte grĂŚns menn Hundelufterpark ger Bio om omrĂĽd ligbrĂŚn hovedstaden. i mĂ¸det, af dem er er, men for lerog . Andre af mmendeBeg med ravelse Ikke ret langt inde hvordan til det distancerede sin dokkt Anderledes vedko ankommet til om, s projekt. PĂĽ s vĂŚrker gĂĽr mere smu umentarďŹ lm â&#x20AC;&#x2122;Wome tĂŚlshis der handlede Heere Kenneth Balfelt roe ang 10 dage med mere udstillingen arr til sĂŚtter sâ&#x20AC;&#x2122; indgĂ¸res r og fĂĽ n kla skulle man are tor vĂŚrks ierne, et til bydelen lingen kan GĂ¸r dig t der beďŹ nder grĂ¸nne gen- konkr en og mĂ¸det mellem udstil stilfuld - era lem som Balfelt ligt kam attraktiv pĂĽ den sig meldialog blik i workshops, oplevelser. et og billed t person helhedstĂŚnt med de social esker i centrum. nemgribende og erne til et ďŹ&#x201A;o uforglemmelige isk spo to mĂŚnd menn r afnom Life Co- har afholdVesterbro i forbinĂ¸ko Massiv t lyd- med og kende mĂĽde, rejste Et af dem er ÂťNew e pĂĽ nger, kone Att udsatt gni ack fanden unsby riet. ÂťHvor . â&#x20AC;&#x2122;Women are er udspr Udstilling sig op og rĂĽbte, Men hvorfo med metrobygge penhagenÂŤ, der Heroesâ&#x20AC;&#x2122; syn benĂŚvner delse r det er om noget 91skift fra fotoku var vigtigt at E te skal vi sĂĽ vĂŚre?ÂŤ. af, hvad de selv es jeg, detder, kulturhuse, pladser, AD Projektet handl OG ďŹ lm BR jeg kunne get fĂĽ mere med, ktion under , spĂ¸ som at gĂ¸re den Ă&#x2DC;STER MĂŚndene, som nst til ďŹ lm rger jeg JR, certste FAVE LA-FOTO af mere en gĂŚstfrihedsa - sĂĽ jordnĂŚrt sĂĽ jeg lav ĂŚnkene med da jeg fanged . Film det, hvor kunst lufterpark ved ede topmĂ¸ tes hunde kende fra parkb me te en klima en gĂŚs kor die sĂĽkald 00 erens Ă¸jn . trostation i Paris. 91se fra hans sen t har plads e ham i der Slumm i al slags vejr, Wooloo var 35 26t pau til nyt udendĂ¸rs en Ă¸l i hĂĽnden til atbroer og kirk nerkollektivet I starten bru nes historier e 40 lan at- Enghavevej de.t til est ud under moâ&#x20AC;&#x2122;Wrinkles of sdrikkermerae gte han kafra eret i at skaffe overn med og fĂĽ dem fĂĽ kvin- kun blev eskorteret spejde ere areal for bĂĽde friluft og hunstn the Cityâ&#x20AC;&#x2122; i Sha e fotoprojekt dre hel r. at dokument r ud t. MĂ¸det involv 170 over de stadig gaden, tilend uligheder til NGOe familierne derat rĂĽb og tumul e verden run at van nghai, hvor ere den gra portrĂŚtterer NĂ¸r 14 byrum, men ningsmudstillingen kan man ne, bĂ¸rne MĂĽlet har vĂŚret, i der er han lav-ede ulovlig rige nye igehan DE om dtÂŤ han tte i fďŹ ti, stillin . Rio SGA fortsa PĂĽ ere. tember. dengf foretr HAtorVN Kinas ĂŚldste vidner til Janold ď .e sep t pĂĽ hvem?ÂŤ kro.for ma FRI ď &#x2030;.-ď eiukn viderefĂ¸rel- deluft bejde med lokale orgaR. ssis gsrum. ds Pladss fra det ND Kla re. uds spĂ¸rgsmĂĽlet Âťfor his De opleve projektets samar leang var signat de parisiske bymdan lan- Bilr led JR har taglen ieove67 BlĂĽgĂĽr rsigt pĂĽ u- serÂťEf centrang kunstinstitus gram kl. 17:00 et hang i luften. ner, at udvikle facilite iva Pro se, nu indsat i ter at jeg lav step ure ern 05 oktobe nisatio fest de 5. d. gt af usâ&#x20AC;&#x2122; 38 g n vil e et vare anonymâ&#x20AC;&#x2122;Dancing JesJR til for at beÂťNormalt ser Tirsda er ikke stjĂĽln 35 PR-foto. ď &#x2026;.tet ne er ophĂŚn rebro fotograďŹ er af kvi bĂŚnke, til dem edeď ď &#x2026;.ď &#x2026; Dette er bare kl. pro ag (IS) n kun ds itet T ma dles tion. PĂĽ vĂŚgge t af folk, der ter, herunder jek JR lĂ¸rd gĂĽr n HEAR e en, behan ceâ&#x20AC;&#x2122;, ind og 17:00 BlĂĽ pladse der GOOD ď &#x2026; me â&#x20AC;&#x2122;Fa kl. pĂĽ ledte sin kar nTHE ce to Faď ď &#x2020;.ď &#x2026; hvor billedernOnsda nog er udfyld han e vĂŚre spĂ¸rgsmĂĽl, digt fast i sit g d. 6. oktober trofast sidder agr kl. holde rssi cen fred e, me riere, da han rgs gruppe- skema giver logi til interna- der stĂŚ- palĂŚst jeg portrĂŚtterede isra favelaen og n ĂĽr siden udendĂ¸der akr Tor onsda pĂĽ Charlottenbo og dag ind. ym,g for sna kl. 17:00 da han ikke elere og AM(NO)SVEJ 78 LIFE) (FI) Torsda inensere, fan UPPE fandt et gle Yourself at gerne gĂŚster â&#x20AC;&#x201C; og udstillin- dag ud rt ti klistrei 10 dag det for GDRDOG hansnes e omdan g d. 7. oktober e udstilling, ÂťMake rigtige nav mener, tig mt kamera Selv kalder Balfelt er en BLE dt jeg ud af, ĂŚiske og tional ds, der t dem op pĂĽ tilbyde n bidrager t det er at fĂĽ pĂĽ enPla kunst. Han hvor viggĂŚster kan selv HomeÂŤ, hvor europ i-n r kl. 17:00 me- facade MIESTEN VUOR del 12 M OF til kunsten. ogayd ses en funktionel nere tager gens kunsten der de Spr 39 (S)95OR (STEA ĂĽse Fredag d. 8. oktobe der i mange ken 35 I det andet rum rneĂŚk er siden ble afrikanske kunst . igtv Fot af de kunstnere, ikk hen ops o: tre gĂŚstfri- husly. e et l, og AP fra ďŹ n hvo n til forske hjem des OPIA TR vet lagt hel r der hyl et med METRE FI museer. De begreberne den lysbilledinstallatio elle til fordel for LM tur t pĂĽ er tils delse ĂĽr har arbejd sodling. samfund, der JEletGog (DK) af kul ARINO pita projekter, hvor er, der i den forbin kameraet, me SKAL hed under behan af Thomas hos e: SUBM trĂŚkkeligt vel rrenc ikke er reprĂŚsenteret fĂ¸rst mĂ¸- famili nigerianske fotograf lige typer i konku kat tagselvbord ogsĂĽRigs som mĂĽl Overfor n det er til gang. Dansk film eSE Det udsagn, der den af Nordens absolut cial udvikling stĂĽr middel. Filmpris for syvend RĂĽds itut gen til udgav at oprette mu udviklede eller stabile rence med fire andre Inst Nordisk som uddelessk der ĂŠn ved indgan mig, en George Osodi husly. oktober icin rinoâ&#x20AC;&#x2122; i hĂĽrd konkur g â&#x20AC;&#x201C; og inddragelse at han ar- RetsI med seer, har bru oplevelser. ersielle film â&#x20AC;&#x2DC;Subma mellemmenneskeli og Sverige. Vinterbergs kontrov stillingen, er: Mig, rke At g for Det sĂŚrlige er, k Island, Norge stĂŚ ,ligd â&#x20AC;&#x2122; ret.d at age Finland sĂĽ ellers se ges er, hoved dteat hhv. og af fra tinramm en dig .gran som for de lille smule SĂ¸n Mibedste izi- dialog stĂĽr n, l billetter pĂĽ www My World Ima pĂĽ bejder inden chfilm- og Hel

KĂ&#x2DC;B ENH AVN 23/ Falco10-2010 ner sa len

FĂ¸l dig hjemme

FĂŚrdig som smed

RAN BlĂĽgĂĽrds Plads vil DER y World Images indtager KĂ¸benhavn. tpop til sydafrikansk 24/1VE . MS k stree 0-ST I Ă&#x2DC;ST OG 201r0festivalen, der byder pĂĽ alt fra syris V fo m ru ĂŚ vĂŚre cent rket s der ogHele ugen blĂŚnde ke musikfilm. sĂĽ op for en rĂŚk stepdans. en â&#x20AC;&#x2122;Luanda:

EGAARD SMEDrd isk No se og tel ĂŚtds Bis RĂĽ begr is e prels mav Fil 2010

Grand Teatretr 3. - 8. oktobe

ktlĂ¸sning vejene til konfli en grundalle niveauer, er ikke kan prĂŚmis, som man Men ud tet. tage fra projek allationen over lysbilledinst klart, hvorikke det fremgĂĽr

Afte

i hovedsme .kim konkur www rencensme dk d â&#x20AC;&#x2122;Soard. @kim medega n of Godâ&#x20AC;&#x2122;, derinfo e-mail er ble vet til EN 2010 POLITIK Dox:Lab, hvo i festivalens FREDAG 3. SEPTEMBER r danske ins truktĂ¸rer samarbejde med en udenl andsk, her ďŹ lippins ke Khavn de la Cruz. â&#x20AC;&#x2122;Son of Godâ&#x20AC;&#x2122; handler om tro og overtro, fak ta og sammen i mĂ¸ ďŹ ktion â&#x20AC;&#x201C; alt det med en dvĂŚrg i Manila, der mĂĽske er Gu ds sĂ¸n. â&#x20AC;&#x2122;Son of God

BISPEBJERG RETNING BEGRAVELSESFOR

14 ibyen

...

certs a

ael No

er 35 26 91 00

ne og besti giver. I dette som systemet LĂŚs mere om filme kommunale. tilfĂŚlde det felten, i Ă¸jenMichael No met Han arbejder i i hjem e ste er (â&#x20AC;&#x2122;Ve ĂŚrlig og fes gern trĂŚf rbroâ&#x20AC;&#x2122;, â&#x20AC;&#x2122;De Vild ler hĂ¸jde med en ĂĽben, social Afta t Hje rterâ&#x20AC;&#x2122;, â&#x20AC;&#x2122;Râ&#x20AC;&#x2122;) del g til e respektfuld tilgan ard.dk tager dega

assistance ved Kyndâ&#x20AC;&#x2122;ig vises 4., 7., og 11. nov. gravelser bisĂŚttelser og be pĂĽ 3586 8686 ligt dĂ¸gnet rundt

Helt almindelige l a p e N a r f s k n u p o k r a an TrĂŚffes person

bliver ltur

6 j 175 Âˇ Kbh NV Tagens Kuveltur hjem Aftaler trĂŚffes ger

ne i Deres

lse-bisp.dk de er selv i ww w.begravenemli g ikke i Nepal, og

GE M

oney

RD s 'RUNDLAGT I 2010 R ENE ,OTTE OG ,ARS 3Â&#x2019;GAA RATION s !AGE "RUUN BE G O T r prĂ¸ve Jeg . OK af og til at

Bank

N ren y lav 6,2te fra fri Emupirse Biotr. ation lub kiok0%

â&#x20AC;?Fr m fra Vestbredden, lille kĂŚrlighedsfil

inge

Still

teree n i ou uppl y e Ar tary s istribut ie nt line drketing d n s i fro ma

h Wis

es e el to b ulti lev re succ 6 m ou a 74a6il If y 6 9 670 or m

+3et alel d pĂĽ lĂŚcrr

e Ny bĂ¸rnebio i Empir

RDS

VISE ALA

D smĂĽ k u i gang nstfei dag epop og

punk mens til ly de illedk r for Ă¸jne dne unst o art. B landt g peraldte and met s â&#x20AC;&#x2DC;Dancing et tepda Jens afrik a for ende a ntar til re t give ligion ser ma n ĂĽ b ne or sm ĂĽ der Ă&#x2DC; urbane resta d bĂĽde d dretu rager tad. H e i rdent ar du l er og igt pĂĽ sĂĽ bĂĽ r med s og sĂĽ kagar af ku lt er de urr iteter

LA JĂ&#x2020;L

nensis PalĂŚTsrtiĂŚ nger du til n kom elektr y den illing at r a dst 111 h orrenbriopkark en dvej ateret u 10. n ? NĂ¸ a i r r ltu St Musik og ku 20 -rel

Âˇ 5./

KĂ¸benhavn fortjener et nyt museum

bĂ¸rneb sĂ¸ndag i dag starter en ny FILM: Fra pĂĽ sĂ¸n og vil den fĂ¸rste n hedder Hodja e en bĂ¸rBĂ¸rnefilmklubbe er sĂ¸ndag 9.) vis det r hvo , uar jan n mĂĽneden (forude franskns medlemmer. nefilm til klubbe ndt andet vist den inea, ber bliver der bla Bandian fra Gu SĂ¸ndag 7. novem om den fattige enâ&#x20AC;&#x2122; old sĂ¸ndag ldb Og r. â&#x20AC;&#x2122;Gu ille e fodboldsp guineansk el ion fess pro e at bliv il BĂ¸dkers der drĂ¸mmer om Tinkeâ&#x20AC;&#x2122; efter Cec opleve â&#x20AC;&#x2122;Ulvepigen 9. januar kan du lĂŚse rnetâ&#x20AC;&#x2122;. klubben. Man kan roman â&#x20AC;&#x2122;Hungerba mia at timelde sig film Det koster 100 kr. o.dk. pĂĽ www.hodjabi ing eld tilm om mere

av s@ďŹ&#x201A;

ďŹ ndes tte forskellige pamgang med at oversĂŚ tÂŤ, griner den lille, som du ser, helt forker og ďŹ&#x201A;etter. i en det sortglitrede hĂĽr vĂŚre en stor ďŹ sk kĂ¸nne kvinde med ÂťDet er er nemt at af hvide tĂŚnder. betaler rockbands andu blotter en perlerĂŚkke lade vĂŚre med at lille dam. I Kathm det er til at tv og radio. Men ÂťJeg prĂ¸ver af og tager for at komme pĂĽ jeg har lĂŚrt det og sĂĽ du kan blive betale engelsk, som scene, er lille en sprog stadig festivalen anlade vĂŚre accent, for mit 2 Dokumentarfilm den ene dag til den sĂĽdan en indisk jeg rĂ¸mt i Nepal fra er ke dronning â&#x20AC;&#x201C; og gang med at tale ikke leve af det, landet brandet af den engels en med CPH:DOX er i fuld den. Men du kan , Seerena igen med te ikke leve af at spilleÂŤ engelsk, som er anarkistÂŤ, griner en lang rĂŚkke kend festivalille. Vi kan heller ni. Der ellers for selviro delig har lĂŚrt befriende, uhĂ¸jti ktĂ¸rnavne. Men instru siger Oliver. i delig blandt politi- jeg er almin er ramm m nye e unge ikke ligefre hun af- det og tager um drĂ¸mmer om niK len vil gerne hjĂŚlp e. Men sĂĽ bliver (til venstre i KĂ¸benhavns Muse BenjAmin KrAs Af Benj stem ske rockmusiker SlotsholmengĂ¸r om sĂĽda0 pĂĽmer n en 1608 Bjergfolke ter frem, som for us franes vil fortĂŚlle mere der talen der , Brygh det, s Oliver om IVâ&#x20AC;&#x2122;s af dage tian 10 musik r brudt Magid, der n/Scanpix. Ko Ris RaiTorbe PĂĽ sĂ¸ndag slutte k accent Christenserer n laver e praksis: indisChris eksempel Camilla dem. Og det er Rai Ko Risâ&#x20AC;&#x2122; daglig l i dokutrykbilledet). â&#x20AC;&#x201C; Foto: dem vrede eller bekym siger: Vi indspiller selv, intensiv filmfestiva pĂĽ, for mit er aktuel med â&#x20AC;?From en kĂŚr. Og som Oliver ÂťVi laver alt selv. DOX sig der nok af i Nepal : omslag, sĂŚlger eller de vant til at klare mentarens navn. CPH: i er tine with Loveâ&#x20AC;?, mĂĽde at sige til andre Pales ker selv cdâ&#x20AC;&#x2122;erne, laver sprog vores re. I hjembyen er er vores ikke kken gang ÂťMusi Mays, en denne vĂŚk. Vi hĂĽndhĂŚver afvikles for ottende at vĂŚre vredâ&#x20AC;&#x2122;. For selv: lighedshistorie om har giver dem HENRIK VESTERBERG r. Vi ved brandet af â&#x20AC;&#x2122;Hey, du har ret til afer og i Kathmandu. Vi danser, vi laver ikke videoe Hvis du har et godt hovedstadens biogr feste. den engelske ÂťFolk kender os er copyright, og ung palĂŚstinensisk verden er uretfĂŚrdig. at hĂ¸rer vores musik der fĂ¸rst skal ti ĂĽr nu. PĂĽ den mĂĽde en uden hvor mange der nok, kan du vĂŚlge er er lige et par ting, spillet i mere end muhar efterhĂĽnden mani Euroerne ďŹ k Ă¸je ikke, som sĂ¸ger kĂŚrlighed job, et hus og penge i internettet og alt dronning record, nĂĽr man vil af sĂĽ mĂŚrkeligt, at dansk pengesystemet er Nu er der jo ogsĂĽ handles af off the ret sin rolle som en arfilmn, der omkranser punk- det ikke laver nogle pla- â&#x20AC;&#x201C; og jeg er mure lukke Ă¸jnene. Men Vi istisk for vĂŚret ikke. lige anark det r har et ÂŤ. Vi . verden ligt. Vi bruge interviewe pĂĽ os i Nepal te Vestbredden. pas stĂ¸rste dokument gang med at ĂŚde op i byen, nĂĽr vi har vi spiller pĂĽ. Man besat atmoKo Ris har eksidem og , det Rai er barer, kNepal ist andu. i hĂŚng nogle og tiltrĂŚ er kter kater ÂťDer eller anark band fra Kathm e aler Festivalen gennem 15 ĂĽrs konďŹ&#x201A;i festivaler. fra filmen. at vi spiller der fast, er et par millioner ssiv. Alminsige, Der Foto i et Nepal, der i samm â&#x20AC;&#x201C; rt. aggre rigtig 2001 inkonce ikke meget en I siden endte ikke. steret po- kan sfĂŚren er stadig hele tiden. For deStĂ¸rre er byen jo ker en rĂŚkke anerk mgĂĽet voldsomme ionen ĂŚndrer sig der arbejder med tre i Kathmandu. vores periode har genne verden skif- for situat delige mennesker, t, ester. Han forbĂ¸d der mĂĽske 40 til , uroligheder og struktĂ¸rer fra hele behandlet dĂĽrlig nylig ďŹ k byen ny politim sĂĽ lige nu er vi af- begyndelsen var litiske forandringer ame hundrede, den ameres hĂŚnder, bliver trykt, er. Selv om det fattiNu er der et par i den indre by, som for eksempel eder bliver under tende politiske regim i mere koncerter. et de- livemusik kvinders rettigh r Steven ÂŤ, siger han. er ved som inviterer os i dag formelt set er hver gang vi spiller smen og pengene rikanske filmskabe hĂŚngige af folk, som i forktuali , ge asiatiske land um, um den intelle landeÂŤ publik hvor stadi og , t et andre en nation h der er kendt for e rammer eller til ÂťMen vi vil ikke have om et meget tidlig Soderbergh, mokrati, er det stadig ge altÂŤ. ffende bliver stort overta det e andre privat forblĂ¸ at et NĂĽr ďŹ nmang om. taler stadig med â&#x20AC;?Trafficâ&#x20AC;? a, der Nepal, som ssen. vi ikke ved noget politiske kamp fĂ¸res tingene blockbustere som esed- tĂŚller Seeren sk. ÂťI det oprindelige proce komme med tians Brygnogle der opfatter enter og stemm du t pĂĽ Chris nâ&#x20AC;?. nâ&#x20AC;? I ĂĽr har ne, kanHuse ďŹ&#x201A;ot britisk-engel si- er der jo altid k mumidler end argum des oppe i bjerge og â&#x20AC;?Oceanâ&#x20AC;&#x2122;s Eleve Leth, e livemusik, fordi de er at lave god, politis ption og vold hĂ¸rer ikke hjĂŚlp en del vĂŚret en. Det vil1608 ÂťDe har forbudt har og forkert. IdĂŠen ler. Afpresning, korru by en million i lomm ge fra isĂŚr vĂŚret JĂ¸rgen styr pĂĽ, hvad der sker en to- senere det have meget prostitution eller Kathmandu, en ig i for ĂŚg n et er samtid der uorde kĂ¸be og s at rkrk ger, til dagen center sik s forsvldarvilog dig, for du kan ikke af byen er lĂ¸bet med opmĂŚ af og til forstummer larm i byen. Kathmandu er blevet ng osÂŤ. r papirer. Til gengĂŚ eri og trĂŚnger der eden med sin kontrohvor kritiske rĂ¸ster e vester- omkri eskebrygg mat for de stykke gengĂŚld ikke sĂĽ mespise. kong tution, og mang du kan lthen fordi menn det,ens alt Parret tjener sĂĽ til e- somh pludseligt. Simpe ke de- for bĂ¸rneprosti er alene af den grund. underviser de i bjergfolket give dig til en e omga ise- ng renov stĂ¸rr kolon der ud i det blĂĽ. PĂĽ lle film â&#x20AC;?Det erotis pĂĽ at spille. I stedet nge komm versie er ved at blive get m lĂŚndi rifter isk livsfor ne bag dem forsvin Ris tidssk stĂĽet den elektr Ko og Men for har bĂ¸ger ingen har brug album har Rai n kĂŚdede sĂĽ den som joBygn et,ring. musik og oversĂŚtter ei menneskeâ&#x20AC;?. res forelĂ¸bigt fem de Politimestere ret af pengesystem er plaget isationer. Hjemm i byen sammen med mmer. For tiden er bag en stor del af fefor forskellige organ tom. siden 1998gs-og forstĂŚrkede musik Men der hele tidenÂŤ med at bestĂĽet af tre medle Oliver er marke gang det siger i â&#x20AC;&#x201C; , nye de Ris gangÂŤ Oliver Ko at undgĂĽ allere udgan a og alt pĂĽ en et har mentarat de tagerMuse Kathmandu er Rai inde pĂĽ en skole for bare to, parret Seeren vi nĂ¸jes med for- det og forbĂ¸d stivalens 200 doku Seerena fortĂŚller, af fugt.rdighed, de ling pĂĽ fĂŠ. SĂĽdan ĂŠn har de alle ane. at af ete uretfĂŚ en bevil etablere en lille bogca og ruller med Ă¸jnen med sin familie som Det en del af vores aftale, forfĂ¸lgelser. punkt i den konkr modt aget film stĂĽr en underskovinden klauden lukkede for nogle pel har de i verden. kroner til krasnik@k.dk . For eksem 00 haft tidligere, men ville gerne skildre dle 200.0 navnene. ing er i sin oplever til daglig omkr t fri, dre rundt om eller mig,â&#x20AC;? kolepigen dte og ofte unge in brug fĂŠen vil de forhan ikke kappe lave et interview uken kosts hun , bogca og man handi aldrig Fra en er vi en eren assen og Der ville k om siden. dig he slags ÂťI Nepal mulighese af en dans kom- Backpack en, lĂŚnge- ĂĽr alternative papk skrevet en sang er langt strofobi. en analy pĂĽ engelsk. Den forstĂĽr kunne vĂŚre lla Magid, som struktĂ¸rer, der fĂĽr i Kathmandu medie, som dĂŠt du ere har levet samm gangsfilm fra den anarkistlitteratur alternative dans. Der til en vis grad. Jeg ine with Loveâ&#x20AC;? bliver med et etableret , der boede pĂĽ gaden k tegne film for om De to musik stue, der skal ger Cami mand en. Oliver, der vigtige an- kun niK dem: â&#x20AC;&#x2122;I kan skrive at â&#x20AC;?From Palest Og om en pige, der d for at vise deres den har spillet samm de det mĂĽ pĂĽpe sult.britis 16., 21. og 23. filmskole Super16. mer fra. Vi siger til eligt Af BenjAmin KrAs til Stockholm, nĂĽr jer. Vi re end de heden for at CPH: og var ved at dĂ¸ af nu, hvor frustreren stinen- nu er pĂĽ vej til Tanzania for vist pĂĽ DR K den muligforĂ¸re turde e, kommer oprind ikke snakke med hun ikke t fordiklarg et stĂ¸rre publikum. lande er et sted i 40â&#x20AC;&#x2122;ern barn, obĂ¸rn, ere sit os, men vi gider ingspapirer er en mĂĽber. misted prĂŚ vĂŚre at vĂŚre ung palĂŚ ikke e han jazz og blues, sser som jerâ&#x20AC;&#x2122;. Vi taStore og smĂĽ muse lave en film om albin spĂŚrret novem e i Ramal- sĂ¸gn at nĂĽ frem, fordi istte. et museum i den er vĂŚgt pĂĽ at prĂŚgravid indre elsern lĂŚgg Paris. Her spilled at hun var optag , DOX fra r som pĂĽ har ikke samme intere fĂ¸rste tal nogen me, Unde sin og smaga om de pĂĽ tĂŚlle rĂ¸de ned tog han e konce undergrund ing.p-IfĂ¸lge ktuell over dĂ¸jer med ÂťVi tror ikke der bliver forfulgt e bygn med i ser med drĂ¸mi livet,â&#x20AC;? siger oldet holde det nyeste og mest pĂĽ intelle gaml re men for tyve ĂĽr siden kigge filmh Og ler normalt kun med a . sente skal us og taler mĂĽtte Nepal Vi lige shows til lah reaspare Det rne king rifter. . mĂĽ raele tidssk tionen dokue: En rygsĂŚktur kan fĂ¸res ud revolu nger er idĂŠen This song is about our bundlinjen og ter, af Israels e tegni eksempel for pĂĽ siner og anarkistiske fĂ¸rst somere e over udlandsrejs interessante pĂĽ den sidste television screen e siden. og nĂĽr Mays ikke kan Camilla Magid, der har stulav profil pĂĽ grund rbejd for at vĂŚre hĂ¸ďŹ&#x201A;ig og politikÂŤ, ud- og Ejenikke set sig tilbag og future from inside the tingelser posten, afskedige meda teori og ďŹ losoďŹ med dig nu, bare baretlige r liserbar, og Slotstil My han har bliver mentariske scene, jeg sĂĽ mange sĂ¸to the conďŹ nes of id restriktive arbejdsbe Vest- finde sin nationalitet i regiinviteret os her de offen adminiarabisk sprog og kultu which is only limited ÂťI Kathmandu mĂ¸dte for dem, der har npĂĽ Vi cAm illA mAg bedre grund af dalenbryde r Oliver sĂĽ. rede festivalen et nyt domsstyrelsen,atder pĂĽ et euro- deret e sin debutfilm i Syesker. Jeg har det valen i Danmark. umsveri de besatte omrĂĽder ret film- og medievide ske. Vi prĂ¸ver bare his palace-never reality bygning, ĂĽr lance klingsprogram, streringsskemaet de, dejlige menn i World Images-festi og laved frede ÂťVi er meget prakti strerer og den n 1979. Har stude stĂ¸ttemidler. Muse mesy-de sig i araklaustrofobihjem penge tudvi sinde har haft det eksponere os selv s Den at talen nogen for en. rsitet store staten jeg 4 FĂ¸dt i KĂ¸benhav af behov d bredd med unive . end . Har specialiseret pĂŚisk har ikke RE! det der, grund op om idĂŠen rien. holde os pĂĽ afstan bakk ogsĂĽ denen holder igen erlaver jler sig ogvi vores nhavns Universitet , for unge instrukem af kulturen. Vi har HIS FUCKINâ&#x20AC;&#x2122; FUTU KĂ¸be afspe :LAB sĂĽ var pludselig ingen TO met. tream pĂĽ H nd og Der DOX ag, med hjem DEAT rig. mains skab tilsta i at der hverd for e ske Frank optaget som medl over i vores leside. er, mens e et tmĂ¸d hide? jeg havde et steme dring er gern verden. foran grundsverden, vi er en 25 kultur. Blev i 2007 Sandahl tĂ¸r godt love, Loaftal hele og der sidste og Jette tilbage, bare fordi do you lie? Why do you fra with t e af tatet, Why sprog â&#x20AC;?Den rejse tine han. tĂ¸rer rund at fuld der stĂ¸rr bisk resul til et siger i Pales er en ďŹ nt i den lille under n r, sĂĽ ren. helt s pĂĽtingÂŤ, â&#x20AC;?From eslage egne vil betyde ke CaSelvom filme Vichy!trĂŚffes dĂ¸gn umtter fortsĂŚ eret fem film, herun , der er trommeslage spĂŚnding vente muse rigÂŤ, siger tromm Punks vs monar et nytark rterne i Danm En af dem er dans den ogvĂŚre en poliver iÂŤ, siger Oliver tters rĂ¸rende og indiHenkonceiSuper16. Har instru . tighed pas fra Frank Efterrmin Kultu Tysk- e udstillinyou hold, so n itered er lige sĂĽ broget: smerte og savn, viser stinenĂĽr, der sid- minu frustrerende kĂŚrlig- veâ&#x20AC;? skulle ikke ĂĽr Camilla turnee indledende forsig duo og opda udredning fra den Death to the future istiske nye Seerenas historie og pĂĽ trods af sin anark milla Magid pĂĽ 31 lille lys over m badeanstaltâ&#x20AC;? fra 2009 nĂ¸jag kaste for den britiske rege, men tisk film, fastsl . Lige sig ud i stĂ¸rre politiside af det palĂŚ tiden steder -laborato- melle precious in your med 22-ĂĽristeriet, der skalland, des far var lejesoldat i trĂĽd rig og andre gang pĂĽ gang ruller har med sĂĽ en ger belĂ¸nFrank ste ĂĽr deltog i doku parre sjĂŚldent andby all. What is ikke, viden gamle hedshistorie om den fra umsl under interviewet. rne og 70â&#x20AC;&#x2122;erne. Som Magid. Men nĂĽr det det a og Oliver Arms and untouched forsĂĽ siske liv, som man Seerenmed kt j ud pĂĽ at fremtidens muse synes ske udredninger respe gik Rajja Vi tĂ¸r ring i 1960â&#x20AC;&#x2122;e to dĂ¸tre hvor, er Det X . tig ger. er Mays hans er gĂ¸re, ďŹ k rium kyllin :dO nyt siger, s at rstreg de dans ry? ikke de helt cPh indsat ge et For som Men ifĂ¸lge museik i, unde dag this treache det omrĂĽ med en ÂťMen vi er jo heller meget om.bygn tilstĂĽr ning for hans skab. Tanken om forsĂ¸ger ing. Festivalen og er i skal tale sĂĽutoa igt ikke at fĂĽr indbl har isĂŚr overrasket seethe. i England. Derfor en dansk instruktĂ¸r tilfĂŚlforklare, hvad vi er Vestbredden, som politiet her i Europ i 2003 af Natfilm As we hunger, as we omm strengt taget umul gratis uddannelse selvfĂ¸lgelig godt hun. Det otte, til Filmene fordeler ved jo ikke, hvad umsdirektĂ¸ren er der lang 4 Blev grundlagt museum forekde see, laughing on landsk, i hendes a ĂĽrene fra hun var forenet med sin sven- vĂŚre politisk, mener hun: mentarfilmfestival. tilsyaAll in front of you to an mennesker . Men sig for. ogsĂĽ ind- uden forÂŤ, siger han. stskosserer ret- bragte Seeren intere e Mahasen at blive ste Caspar i StockNordens stĂ¸rste doku rrenceprogrammer med internation pisk i disse dage simpel hende, hvord lske besĂŚttelt betyder noget i vej til, at drĂ¸mmen ĂĽr pĂĽ en engelsk pigeko taler our misery. de palĂŚstinensisk rg@pol.dk Rai Ko Ris â&#x20AC;&#x201C; navne pĂĽ ske kĂŚre syfor KĂ¸be fĂ¸r hun blev 16 esterbenâ&#x20AC;?Det er sĂĽdan set en fed, y. Hun trods den israe sig pĂĽ syv faste konku , der sĂŚtter fokus neladende ikkehenrik.v s stemmeÂŤ â&#x20AC;&#x201C; har n. I forĂĽret ber sig i det politiske serier om by whom I helped and ghamshire Count El-Di finde rie er liv. Raped tiske Buckin et i histo Nass . le tema ig e aliser ning af ÂťBjergfolket genlydefrit britisk se lever et norm skal finde op mod fandt hun sig pĂĽ Vestbredden holm rationen og klaustro- menneskel illinger. CPH:DOX i Ă&#x2026;rhus le juryer og en rĂŚkk Turneerne er skabt havns Museum. Ris spiller orvet som emst er , r derfor i dag et youâ&#x20AC;&#x2122;re not living, Bispet der probl stem skrive pĂĽ et og iske Men . turneret i Europa. om gĂĽr lende ĂŚstet jo et ative Frust Ko og Rai muse iet nbelĂ¸b ung kĂŚrlighed â&#x20AC;?Mays minder Palestikontakter i altern resten af den sprud 22 pĂĽ StĂ¸ber aktuelle politiske kl.trecif Mays i DirektĂ¸ren for ret millio 4. og den 14. novem You are dead! 4. sep.et nĂĽr det har nem personlige ud- engelsk. Men kl. 17 samt andre for at optage â&#x20AC;?From vist langt drĂ¸m 3. sep. tiĂ¸s gang mellem den fobien er tydelig. NĂĽr over n skal gang, de spiller i bare mere pĂĽ spil, punkmusiker er ungt menneske alle aler om er blevet afvikles i ĂĽr for 8. rundt med en ambi ud miljĂ¸er. Det er fĂ¸rste ds Plads. at gĂ¸re. frem, hvis KĂ¸benhav isati- anarkistiske e ImpepĂĽ BlĂĽgĂĽr rne with loveâ&#x20AC;?, der tional Anthemâ&#x20AC;&#x2122; mode en sekvens spejder israelmanagere, organ med palĂŚstinensere usikDet Kongelige Britisk Fra pladen â&#x20AC;&#x2122;New Antina steder. Hun har samt ling al, og som ber. landet gennem om at ĂĽbne et nyt og IVâ&#x20AC;&#x2122;s gui- fra, hvad al usik have et nyt museum. terborger. vist pĂĽ ĂĽrets festiv fortĂŚller sanger og den enorme og triste Hun opfatter som en mĂ¸ns Der var en isĂŚr ment Og vi ĂŚgteskab og livets udvik um i Christian ns Kommune, oner og den slags, sender pĂĽ muse â&#x20AC;?. nhav ne sĂĽ blev jeg, vrĂŚngen rium Radio smur KĂ¸be og elig arks der. ole, erhed foragt e filme en Danm kostsk at ske â&#x20AC;?sikk holmen, Henning Grev ÂťOtte ĂĽr pĂĽ kerhed ved n er tarist Sareena med gei ger med det stĂ¸rste Bryghus pĂĽ Slots der bidra i nĂŚste uge. Filme udtaler ordet mana man spĂŚrret inde som d Kongelige i stemmen, da hun

Det er ikke af- DR K ds af- fĂ¸ler sig

ĂĽr normalt band Rai Ko Ris undg Det nepalesiske punk ikindustrien, staten som Politiken, mus s publikum etablerede medier dere e vil bare gerne kend og internettet. De kapitalen. med i kampen mod kister, og personligt og fĂĽ dem anar tiske prak indelige, For de er bare helt alm over i dagens Nepal, fortĂŚller de vred n. der er nok at vĂŚre koncerten i KĂ¸benhav n inde N IBYE til â&#x20AC;&#x201C; â&#x20AC;&#x201C; undtagelsesvist

OK | L

Her kan du i film sicâ&#x20AC;&#x2122; besĂ¸ge A factory of mu tad med derAngolas hoveds dsghettoer. sta til hĂ¸rende for om Ghanas Eller komme bag sikscene mu mest populĂŚre ger i filmen med genrens kon â&#x20AC;&#x2122;Hiplifeâ&#x20AC;&#x2122;. ogsĂĽ en stor Performance er Forestillingen del af festivalen. opleves fra kan usâ&#x20AC;&#x2122; â&#x20AC;&#x2122;Dancing Jes Oplev en step9.-11. september. er komme kan dansende sydafri ke pop-artmed sin anarkistis n. gio kommentar til reli e pĂĽ en perDu kan ogsĂĽ tag d instruktĂ¸formance-rejse me i sin konder ws, ren Sarah Che estilling â&#x20AC;&#x2122;Eat troversielle for rugsforforb pĂĽ Meâ&#x20AC;&#x2122; fokuserer ika og Euroholdet mellem Afr e gĂĽr rejs de pa. Den udfordren ber kl. 20. fra 6.-12. septem , indst min Sidst, men ikke Images til viterer My World ag lĂ¸rd iddag en gratis gallam 19. Her vil 11. september kl. Ă¸re larrang r publikum, festiva de op i deres og kunstnere mĂ¸ og fejre festiflotteste skrud valen. ĂĽrds IMAGES 2010 . BlĂĽg november ag 11.RLD MY TorsdWO Kristeligt Dagblad ber. Gratis Plads. ď &#x192;.-ď ď &#x201A;. septem . s.dk age adgang. www.im

vil fĂ¸re tilskumusikprogram isk en rejse fra nepales n pĂĽ Theere Promis e â&#x20AC;&#x201C; The Makin bias club-sceom g Col r of Dar knek pun ss ove The on the Edge People vs. Geo nem gen e of Tow rejs Instr.: Thom en auditiv rge Lucas n Instr.: Alexan ne til Zimny Det erotiske dre O. Phillip ÂťI folkeskol menneske rund. e erg ÂťJeg elsker en ble und ros v jeg Instr.: JĂ¸rgen â&#x20AC;&#x2122;Star Warsâ&#x20AC;&#x2122;. dri llen kaldtKai de hĂ¸r Michael Nu Jeg har Leth man stillet ealle mi kan l-rĂ¸ ere rm v ÂťDa jeg gik for Yde ne di lĂ¸d som mi â&#x20AC;&#x2122;Star Warsâ&#x20AC;&#x2122;-ďŹ g det pĂĽ Filmskolen fra n op t efternavn, ma ure pĂĽ Xu mi r net t , havde kontor. De and JĂ¸rgen Leth all-ikoog jeg ikke dre havde dan ceh nogen et kontor pĂĽ re rĂ¸v. Bruce Sprmin e griner lid vores dst denngsydokumentara e steen har sĂĽd ing t ikk ad og l mi ega g, fde isĂŚr nĂĽrOm Sen an en strutt ling. Det var jeg sig - er, at â&#x20AC;&#x2122;Star lige r end som este rĂ¸v, som jeg e k-m et helligt rum Warsâ&#x20AC;&#x2122; handusi tym ler om faderk gerpar e ne vill fyldt me Mo e have haft optrĂŚd i et par risk cowboybu der vil rum, meen jeg omplekser i det ydre ogsleskin-notesbĂ¸ger og derved d kser.an, arn Soleym Det var ĂĽ JĂ¸rgens tan sĂĽdan, mi re ved, jeg har ret, for jeg me ker. PĂĽ Film interessebag er nem talog pĂĽ for kla lig FAN! SĂĽ sugede jeg skolen sit Bruce d startede,me glĂŚ sĂĽ meget af JĂ¸r og nu glĂŚder ed der tilsyr iskhva at se, gens livskraft i mi fansene er kom mig dermifra til et gensyn plajeg g denop 500 g som muligt end . Ha met med, n er sĂĽdan , og jeg glĂŚder mig man har lys erg d. en fyr, modsvar og jeg hĂĽber, det er et til at trĂŚde t til at fĂĽrun und ind blandt en Ă¸l og en notesbĂ¸gern etde tre nyeste snak medÂŤ. ogsĂĽ pĂĽ til e og dufte til â&#x20AC;&#x2122;Star Tashweesh byder Warsâ&#x20AC;&#x2122;-ďŹ lm , hvo sidernes visdom end - r kun en tem sep nu en gangÂŤ. 11.i rĂŚk et af Michael SĂ¸rens ken var mind den sidste Denne side er rediger (Hegnsvad) intenst show den evĂŚrdigÂŤ. p -ho hip ere ion pĂĽ ber ber. Han vil fus pĂĽ tem rer sep l ktĂ¸ ď &#x201E;. re instru traditione optrĂŚder lĂ¸rdag fuldafgang med sto med trip-hop og ranidĂ¸r Omar Soleyman , er leve enOX H:D rleg uel med sin CP val,ove der medfĂ¸lges er en Hanesti ds. lmf Plaarfi . illa Magid, der er akt dsent arabisk musik, foto um Cam dokgĂĽr pop rste BlĂĽ som opans stĂ¸ lyd rer. PRepl ns og ktĂ¸ gad r rde tru isk ede No ins syr t e bill at Bu ung tils nde usik K Ku-de af leve tyming brĂŚt for dO par spr et g tidi loveâ&#x20AC;? r. Festivalen er sam else tagkat en. pla om Palestine with Foto: CPH:DOX

den schwe mig, mig, mig i Breunings ske kunstner Olaf af et hoved, trĂŚkonstruktion re beskueren som kan opford sig selv pĂĽ til at se ud over sociale og ale, nation af tvĂŚrs er. kulturelle grĂŚns

s kon

E TIDENDE / 05

/ BERLINGSK BĂ¸rnedrab, na rkoopgĂ¸r og voldtĂŚgt er hv KU LTUR er Brasiliens fave dagskost i las og Kenyas slumbyer, og her hverdagens he er kvinderne lte franske fotogr ifĂ¸lge den af og street ar tkunstner JR, hvis dokumen tarďŹ lm â&#x20AC;&#x2122;Wom en are Heroes â&#x20AC;&#x2122; har premiere pĂĽ CPH:DOX.

ER 2010 TIRSDAG D. 05. OKTOB

sale

no xen sted ceung aren Bli frika an R man ĂĽ r A p K o f t t i e r pe end ykker usee er M somSammen ompsm cere n M spĂŚnd dforsk a e t l x e i l t u y t t y a anB en nn tilkn tter. s oplagt AboutK en Kare de tid e stilling d x t e fa men frem. U ellem for et syn n â&#x20AC;?No ren Bli nd. m D e e a u d g s l l vi ĂĽ K ted llin rho g 5-

AnlĂŚ

STnlĂŚE

MarNu han tro er der i weekenden Kulturelle re ud r du m ĂĽr er der gjort endnu me ditione MARKED: TraL I en. u ĂĽn prop lighed festivalen kan fejre ti ĂĽrs PR-foto ĂĽ gark kedsdage i NĂ¸rreb , daen. moivit pĂĽ loer og eakt neeter ybfor gĂ¸re opmĂŚrksom af de mange bod nkat er indstiftet a .dkiviteter og har udviklet sted sommeren fĂ¸dselsdag. Dagene og akt ger nin fore arbejde har fundet nge spĂŚndende sam oppen Skud pĂĽ kalsamfundets ma for hele familien. ver ARBEJDE: Et Skole med worksh ke udo dag g nis vil geli Tek der s ed for at hyg og avn sig til en ag kl. 12, eleverne muligh over pĂĽ KĂ¸benh bliver ĂĽbnet lĂ¸rd at give nogle af Ă¸gt ved blandt andet mest anerg fors nin Markedsdagene har old ma en erh Stamm le af Dan rks vĂŚre und Nog . ed ere ark ign pem des ter, som lop ige ĂŚnd. heso boder og arbejde med rigt har tegnet produk e og De glade sĂ¸m y smykkedesignere Rap Kings, gasolin Punks vs. Monarch kendte mĂ¸bel- og uger. fire pĂĽ Ă¸re udf lle med til at skolens elever sku s Katz, der var var ogsĂĽ Mathia eâ&#x20AC;&#x2122;. Blandt eleverne s smykke â&#x20AC;&#x2122;Bedst ger gea selv e Ste an rem ste uge var deder Vomit Sup designeren Sus med, da der i sid gra- udforme igt garagapop kal var ske r mm gan kke este det smy Fir e T: og hĂ¸r r KONCER ed for at Alle mĂ¸ble cert med nu har du muligh la Center. heso deres musik, og ade byder til kon signmesse i Bel Bedemand dio pĂĽ NĂ¸rrebrog tis, nĂĽr Stereo Stu konstellation. en Bedemand els d Ni e ret Rock Har Me fra svist nye in old ent forh Val den ik John Roed ndt andet Freder erry SlauBandet tĂŚller bla ansen fra Strawb Karsten Dines Joh Heartaches. eket pĂĽ Power Spray og t det nye The New rkstedet pĂĽ bibliot sam s pop ror 14 pĂĽ NĂ¸rĂĽbner familievĂŚ ghterhouse, Hor 4. september kl. det gennemgĂĽende VĂ&#x2020;RKSTED: LĂ¸rdag d insekter som sted lĂ¸rdag den er me er find det med en ten n og cer me n, Kon LĂŚrkevej ige at kigge forbi sam er velkomne til r se en insektfilm rebrogade 45. heso tema. Alle bĂ¸rn lĂŚse om biller elle er, opp kl. 13 erk til 10 edd voksen og lave som altid fra kl. ilievĂŚrkstedet er Bede Magi til museet, hvor ogsĂĽ i mĂĽneden. heso samtidig Camilla agâ&#x20AC;&#x201C; men ens Mu- tilskud i bĂ¸rnebiffen. Fam lĂ¸rd te fĂ¸rs over for idĂŠen. Selvden Bibliotek, Thorvalds har de al r ban visen hve en â&#x20AC;? age eet 40beendn 75u ikke seum og TĂ¸jhusmus 25 og vil vende tilb r â&#x20AC;?Spis, bed, elsk Midt i en sparetid med lukninger plan s lĂŚgger KĂ¸benhavn et Museum at ĂĽbne i moderne museum Christian IVâ&#x20AC;&#x2122;s Bryg hus. En drĂ¸m til et elĂ¸b ionb mill trecifret

gg ser omlĂŚ i l f , o en i t i st eller â&#x20AC;˘ Al dkĂ¸rsel og vedl u n g t I â&#x20AC;˘ yanlĂŚ af na En personlig og â&#x20AC;˘ N dfĂ¸relse ĂĽt ed sk af i ig J p sĂ¸ s rd O be s t o alt vĂŚ 2 g de lok s â&#x20AC;˘ U og sm C Âˇ I f 1 e pĂĽ min n en d nâ&#x20AC;? Hpr m VoN Efem t iitgTeSu C ikaL.UoBr !nogh den u enBlixe pĂĽ Ru museet fĂ¸dsel d r i t Stor envej 8 6 3 A frem pa og ne er f dt fra e, r useet r fejrer lixens rika, d l O il 402 e og ETuirlomuenlsdtner de ken nstscen s- M top i ĂĽ aren B s pĂĽ Af el af d Mob n e u bilenlerd k rer i Dan-ClubmKe mmdeing pleĂĽ ku stilling , Ne t for K din o i . f k p ne eg s r LaĂŚvtte e var in ktrooX na ft ud USA 0 vĂŚ ld ĂĽre a k pa, med e opho juli 201 st ved ernatpioreasrsh.d e ved at s en grad liv og en 30. r n r e o e i t o r d xens n til d tid, in de h i Eu unstn ) i i d u somm y a . I g e n v s i mi

10 0 2 o n n a a k i r f A Mit

e r l 10 arbejd og Ken dstillin useumĂĽ hvo viteter sten. K p (DK ru- so aren B en er ĂĽb s ĂĽbning ann 0 2 i m u u g s Ă&#x2DC; u r K tillin useet iedem kst ren et re t ark el.e35af39 33Kun.Tlf akt ka og Eist ames M saan rika T 21 . 33tu pe ds rejserom erg r e terĂĽ n Muse ed onem Tlf n i iksb d i mk fortĂŚlle l f der a r Fre l e 0 ame t f e og 200 J e er anti SoďŹ e umsins lix n A mendeicIheneenervermendede blandingGaf rselvanhjĂŚlpsbogto U nsk lev16, aMom nu rk. b I Blixe gdst Falk rbAllĂŠ e o B n t : dk e n k Mâ&#x20AC;&#x201C; udviklin A R egravels us EN un en en www.b er atisk , oedganma ren itle tĂ&#x2026;Krum ejdgshe istorie lion e med Aren o plv lyser er er mside 75 BLIXider Kar ejen i Rides Blix et, pĂĽ Nairobi til Ka sted. T igna-symptomsamarb ya), Gil ere se g Ă¸ o si d i j d S in e js d t t enerts pĂĽ arb de Rob al, am udv trandv ter hins identi arv i mmet i Rung lixen s ektetJulia iki (K ) i sam enya) s amarbej bi D r. side fĂźnfzehn r 88 pĂĽ S horison dforske loniale pa ko useet tKarenB gsproj ndle88 s K Ă¸ m t )i a (K Kya line bĂ¸gaern ha lle (D88 ouerne kĂ¸bsterilfler sine for at u postko m Euro st, M otADabnsk alind olt (DKSyowia r (Tysko l d r M p u s n n e s h e N e e t te lv u ll om sagen niveau, til huse i dag. handles pĂĽ politisk helt mester Pia â&#x20AC;?Bygningen har en KĂ¸kalder kulturborg ed. ktet for fantastisk beliggenh Allerslev (V) proje t et langt deâ&#x20AC;? og realiserbar benhavn fortjener nden â&#x20AC;?spĂŚ det, vi elbedre museum end â&#x20AC;? siger i et samarbejde med forsk te investohar i dag pĂĽ Vesterbro, dilige fonde og priva ums KĂ¸benhavns Muse som rer. krasnik@k.dk rektĂ¸r, Jette Sandahl, tale er understreger, at der

orlĂŚggere og

r ind pĂĽ i 2009,â&#x20AC;?

betyder, at vi vinde

ntz Af PAlle schA en

rielt godt ligt gift og er mate er noved muffen. Men der gĂĽet i er get, der nager; hun har eske, stĂĽ som menn glemt glemt sine drĂ¸mme, sig selv.

rejser 2 â&#x20AC;?I â&#x20AC;?Spis, bed, elskâ&#x20AC;? kendte det Liz Gilbert vĂŚk fra spirituelle liv for at finde sin Roberts side i Indien. Julia r Liz, tog (billedet), der spille ind i hinogsĂĽ selv springet t under duistisk spiritualite n. optagelserne i Indie isney Studios.

underikke som kunst eller sympholdning, men som rne vertom pĂĽ, at den mode tilrt den ikke umiddelba s ĂĽnfredsstiller menneskete man delige behov. SĂĽ mĂĽskDR 2â&#x20AC;&#x2122;s til kunne foreslĂĽ den Men ligedokumentar-flade? til et frem at anbefale den kan det

n med il t , pĂĽ d og u Jeg De a

s nKritikr eme det ﬂerste ders A mmer af første 3 tors tanker«, som angzz arrJa ut til nye2. netværket »Super tens bare møde er op hoskaAn 35 medle ske for de- dem inp sted ris rådeten tildn ber. Man kan af rytmisk Chalom eye.Lee dukk har cir Pedtteirlok er ken vil de også vær 3.eleSi en træ.nede briti r-Hater ns Cha indtryk i ig’ køn mu e ste Stge n vær Bed beg re he Det i ’T emp e Sø ke nlagt op, få et og ﬁnde ud af, om nd vil for eks tis res arbejde pla ve er ys Der m ere ha n vid ur ens IL Jo 4.omDeHed INDT t korsang kl. 1 man har lyst et. De lottekvarteret. 93r- lighed for at tale for korbo 17 afet, e efte rm det er nog nyd to koncerter nn33at47 man kun rn . 9.godelefoma Øns sfje elitenesoldater Teker nsk enrt Da id på. den ek dag og så vil verd gør sin efrit sigpo nce en eko lade er IT’S OUTge THERE ... jul l.d til den lokadetltu at bru er lag lle kan ku tilArken fors ba r@ t JUNGLE sit ng årssolen cer re l årskon Kunstmuseet er viser en2 stor udstilling danske forfatai for er en leve neLa sp KG.med den berømte m nyd use og n Je Edeh ma 5. at ber »He ce med cem ter kritiserede Scherfig i og maler Hans Scherfig (1905-1979). Som forfatter samtidig konkurren ge le beg 1, ret kg. 201 leve j 0 pr.nazismen og kapitalismen. Som lmenú sin tids skolesystem, det borgerlige 2.5samfund, den. 26. ma drink eller gril r l af 2020«. tøgril autodidakt maler skildrede han junglen i mere end én forstand. Udstillingen ak ed e rr stor ltu den Ku fra viser både Scherfigs populære skildringer af den tropiske jungle, hvor vilddyrene direkte . rd antaa lever fredeligt side om side, og hans mindre kendte kritiske billeder af kapitalisilie ndeg Fam Buaur yrest Bollini Ba mens storbysamfund, hvor jungleloven hersker. Scherfigs urskovsmalerier med Ansita e på arranelefanter, tapirer, okapier og aber er en del af vores fælles visuelle kulturarv. Er ønsket at hils

øbet af tre uger bleve indsats v er erotiske eller port en ker stadig til eftertank nografiske. bestseller i Tyskland, skriJP Samtidig er de alle hus ver Politiken. Janne Teller s af den brede befolknin prisbelønnede roman ”InFoto: Anders Sune Berg Det er i denne række tet” har siden udgivelsen a kendte danskere Heeru på tysk rundet et oplag ROMANTISKE UGEN på RenK indtræder i årDE NABOER 35.000, og lige nu er Filmfestival: DOX:LAB samm bo-Månelandskaber er et med Tove Ditlevsen, D gen den mest solgte børn projeog kt,middelaldersom blev sat i vere- ved Østersøkysten, Trier Mørch og Dan Tu og ungdomsroman hos ruiner den sidste Alpernes til CPH:DOXsneklædte tinder og Vesuvår i udbrud tyfestiv alen, og nu har det – den tyske romantiks billedverden båret udstilles på Thorvaldsens frugtMuseums . 12 nordiske inomfattende udstilling med nogle struk tører blev ”parret” Kultur af de store tyske kunstnere ommed 12 instruktører fra kring år 1800, bl.a. Caspar David Redaktion: Jakob Lambe udvik lings rtsen, lande Finn Friedrich, Carl Gustav Carus (Kina, Smed Salholdt Kulturog Kontakt: e-mail: kultur@ redakt ør: jp.dk – telefon Ugan da, Johan Georg von Dillis.Filipp Udstillingens 8738 inerne Flemming Rose Layout: Christine Juul Peter 3838 Scherfig var kommunist og barn af sin tid. Junglebillederne fremviser utopiske værker erm.fl.) udlånt.afI en af Tysklands idealsamfund, hvor der er plads til alle. De udtrykker kunstnerens længsel efter par havde de efterN Den 37-årige amerika fornemste samlinger af tegning og en bedre verden. følgende et lille års tid til grafi k, Kunstsammlungen der Veste www.arken.dk er et af de få navne, som at lave en film i fælle sskab, Coburg.”Wunderland. Tysk romanspringer i øjnene i Århus og de ervises nupåfærdi tik – og tegnerne” Thor- ge. De har Festuges program for de iere valdsensprem Museum fremved til den 12. lands den RUMMELIGHED dækk december 2010.ende, inter rytmiske musik. nationale Udstillingen ”Make Yourself at Home” www.thorvaldsensmuseum.dk kunstfestival ”My Worl d på Kunsthal Charlottenborg præsenN De Eneste To, Rickie Le Images” (26. august-12 terer ti kunstnere og kunstnergrupper . Jones, Mark Lanegan og september), hvor filme fra hele verden, der alle medvirker T ne Kunstsammlungen der Veste Coburg. Dickow går også på scene vil© blive med værker, som beskæftiger sig med vist både i Købenbegrebet gæstfrihed. ”Make Yourself at Århus. havn og Århus. Peng ene Home” ser på, hvordan kunstnere forvar små og reglerne simtolker begreberne hjem og gæstfrihed i ple: Lav en film, som en globaliseret verden, og viser værker er Jane Tellers roman ”Intet PETER SCHOLL optaget i ”gæsteinstrukt ” sælge-r mange netop til denne udstilling hos deskabt unge i Tyskla øFoto: Per Folkver nd. musikredaktør rens” hjemland. Hvad - som udforsker forskellige aspekter af den gæstfrihed på individuelt, institutionelt skal handle om, beste mog nationalt niveau, og som berører mer I selv! Filmene skildr temaer såsom flygtninge, kolonial arv hver især kulturer, som er ske Amazkonfl og internationale on.ikter. Romanen er peter.schollert@jp.dk danskerne sjældent får www.kunsthalcharlottenborg.dk en barsk fortælling om en indblik i. gruppe teenageres forsø JP Harper Simon har g vist på at modbevise, at tilvæ DGAARD værd på plade. Amer ster Roskilde gæ AF SUSANNE BUN ika relsen er meningsløs. H.C. rld Images Andersen-nål: H.C. Anren, der er søn af sangs Santo@b-l.dk turfestivalen My Wo mil kri kul for skia fra derse Hein and ere n tz er stn har ikke form være kun kun ns legen t repopuFlere flag me den Paul Simon, ud . september 2010 daktør på bogen hos lær i eventyrform. I de tid. i foråret sit femstjern til at hejse det grønne det nde tiftstidende Onsdag 1 lov seme KE S får ehu år DJYS kom 12 Hed NOR ede den på på i anerk B ias neste Tob tyske forlag uger har Odense m ogendte butalbum. AdaHans HEDEHUSENE: 8. Kommune oplevet et er, og hendes forkla i sidste uge Kontroversiel: Der er Det viste, at den 37-år nu sene skole havde ring på den tyske succe sandt stormløb på byen indgået aftale med det Simon-søn var mere Oliver, som s s end dels, at den rammer ned er stand besøg Sereena og på verde engel knsud kopi ske produktionsselstillinfor nostalgikere. i tiske pun rkis ana en tysk gen det deba i Shan ør t om ghai udg skab AMC Pictures om vold, i Kina. Kunststykket var, at mus begået indbrud hos manat dels at den er et modb Kommunen har frems Ris fra Kat til tirsdag blev der omsætte romanen ”En ken lød gammeldag iltillet tvang de to band Rai Ko ne STØVRING: Natten Tyve . s ring på forlede til alt det, vi forbi en lille knaphulsn terret i Støv tot igæs Citycent kvinde tre mænd” til troværdig moderne måde Derbes nder gen, hvor de – en klasseålrne Supe film. du i Nepal. . ber med og gik ind i forretnin stjal kød såkalfår ndenal, dt pin – med et papir moderne, overi Nep Selskabet har tidligere e frathina På pladen var Harp edørlive skydom er- - fladisden skoler I septem sklip onc proer lek jyllands Politi, kun Fem sko Nord ke talte klassen e E: af verde og even ifølg e, n tyrfo af ILD duce i mon udag. dend hop rfatte SK ret i gode hænder. Fle filmen ”Arn” baseren. RO tilsy punkm works brugergens Bogen har dog også mødt de nela Nålen har motiv med køledisk. SEK TION 2 7 tager i »My ret på Jan Guillous bog og hvorforfra numre var producere del et forretnin de e kil tisk ros t . af poli i B mods es ter solan der tand sigt, som i Tyskland. Sasamt en række andre kom Johnston, der tidlig rsens festivalen. ku ltu r sikken til at få tact Ande C:n spilere skia Heintz ville gerne y også bruger i eve World Images« mende tidku ns t ogUdover fødeb lefilm. Fra første færd samarbejdet med både h hasin har budskaber ud. at opl Bo ve udgivet bogen for til edsfø øvrig rne e mark den danske roman ”En Dylan og Simo ring af flere del af My Og i den kom Himmelev mer klasse end terGarfu n & de res DA år siden, men de første ns Besøget var en byenilli BO me . n Men , hvad de nge kvind rne der end e som var tre mæn me ed” afre, tivalen, Pounseforest vil skoele ern praktik lærleton tænkt som en sød altMidd a konsulentudtal bet elser oha line World Images-fes lød t Skole, Jyl- da DA påve lle har været kør gaog Wolille e T-shirts sku er rup le vaktste r ture ked dst opkul Gim i ikk pun Ga tak e de , på, en s at der egn ole ken boge til ing , ten es særli æk Sk n var for voldgt inter sigt.r Ista forh bogen, som udkom undervisn - esser ede- old som. Mu er en landsd Un i en på . B designede der risko- efte degårdenes BOma gtesikke edj ter. I dagSla i sm rtik fra er hun en. r kri den kagæste r præsenterer tidlig dansk rgt e.ere i år, følger man iniste- lerne ikk- e må linge Skole, He lde Gym-møder en i Taastrup Tea its Dassiv hav ts eefter bog festival, der isæ rie på, at ndt stand et rbru ”Inteand kom inierste gsm t” blive fra inden koncert endt ski den . gsm den nin med r Ro ltur en der 42-år nin vis at ha bla -ku blive rio og 8 ige vis der og hove har kpe Un 200 ole st der dpers I Sk enlseon kom- prakti klassiker. Sid ne enaf af sicon. ser wnsJP eftert samtidskun ragte kur 0len Buchard /Brøndum Co Elizabeth ts h & Cro souve 201nir nis øgesom lseKina. Trapg ierle afFoto: Poul Da byer i age ers øgeWo aard, på Købenund få besøg af flere erundersMy le rld Im s efter nog Is Moving” le sko ngslandene. 13 nasium som Louisiana Museum of Modern Art, Humlebæk, Faktisk er de små de-DK riet World der søger mu udvikli r-atte Credit: tre mæn med ”My selv. fre kultu . dsd åna Detøg er bare ord, der kom- dig«, han blevet idømt en ambud –m, sagde Jeg havde deta-rigtig for den 22-årige, de og forklarede en at til at undervise len med te- gelse ogs som deltag på sko rige 7eleeenahan, te uge- bes pinsæk kre ne,frem r det ejd Ser i såken ner høj e med j arb kurs, til snak, sikere, lan redeattea om me sve kunst er et Undersø deans en tilha en aravan er , vn eve to mu ing selv Danmark fik i sids sex afl turk De lar mer ud af min mund, forlant behandlingsdom. til 9. februar i år har været kvinden i retten. og skidt. Jeg troede jeg var er, »C: en ust kul fork ter til leg , en en aug på kol ges bleve og , e Ima kel de. Ud klimafor nst I juli tival metdsolgt det, forat manden profeten, kufor andringer. prakt res egn World klarede er også 599- kr. på banfortalte, er fors isk arbej alen. Grupp My Worldhan i indlagtipåfes af My egø han Oliv om en Sagen 22-årige dentiv psykiatriske som udgørHun dele den over redegø fesriskole et ns to red er,episode, d tilknyttetforklarede af mod d reglerne det maole n nette inter tilSlagte id me lm . værkste fi ere ifølge str t. Flere risk i bl.a og listn gte er kontr r kines sko om KIEFERS VERDEN kun ger Sla estensden 17. iske overs me r det 170 i llin ssen ielle hvor han en sagsbebegyndte ved retten i Helafdeling i Hillerød, vareSen ha i forvejen var berygtet på går i retten. kom kla tæ rer emne FORTÆLLINGER FRA LABYRINTEN ustrusler for det elsk rudvet , medi sikde t eranble tivalen. ontact« som involveden 22- handler nd mu AMerU-k har urs der talte på eng urser. De dækkstrøm Storslået, gribende. Louisianabrød præsenterer næsten 90,værker fra Bla rrels Images af U-ktankevækkende, boge det histo hvoPablo er n med - e. AM Kunstneren Picasso favnede om nogen den ubønhørlige afden opbrud Kom- .jobcenteret, singør i går, hvor tægtsfængslet i surrogat. hvor ingen øn- -fes Ka-l Slag e og alle for norgsletan rels it på ska lin ige lande. I Høje-i Hørsholm e tyske om borgerkrienes skole, rien vik erne kunne påå visber fire årtier af en af efterkrigstidens vigtigste kunstnere. Udstillingen er inddelt i ret r for ogs udi og forskell lavet od busal, bl.a skede 40 var degndård som interat male af lærern t,væ den view og nybrud,reder prægede densom vestlige kunst detstå 20. århundrede. Den nye udgiv fra ver itie vet i Nepsagde flere elsesp over telefonen årige fra også tiltalt foriummune A n k laHe gemy ig he den atged være alene Her med kunne elev elerincip Engla pol har nd: et øb, r Entemaer, re ,en gru per dn lefo forl øm . udsti ove eve fem centrale der flyder af sammen og danner etyst stærkttil og sammensat billede læg ror opl sko lling med afl e frem ove san kon både nas 22 Da at giv ker es udstiling i Kobberstiksamlingen stiller skarpt på sjældent sete tyngdepunkter i pin-s ing ekog lod læser ger rpåatude til nd p Gym andet pekulanter - ikk For an endte med ove indre pun bræ og, som smadrer en række andre forhold, »jeg kommer har i den tid ventet ham. Sagsbehandleren, der en. neer ndt arr ud pet es er, en male for Påstand om Taastru følge n sag bla de der rier kom hoaf en af deaf heltnøgn store enc nulevende klassiske kunstnere. Anselm Kiefer kan med god gen e De på e find ras rsk s de bee og kvind rfo hol Picassos grafi ske produktion tilføjet et kræsent udvalg af originaltegninger. De fik pavil en med i retnen slet kropp le efte r- øgelse lonen soreund bilr og eneers Esiguide erson har sene Skodig«. nelsen r. Ud blandt andet flere tilfælde talelser om llin havde sin af mand ens de eKusltu riet ehu evedret for kommu ret kaldes “en levende klassiker”. Han er en ivedp høj grad aktiv og meget produktiv , britioplev at find gte r etfor elser ger mensla Og Hed lenetaflme ke det i ord og fald og dan de nte godt 80 værker levererhnedslag i wn Picassos univers, fra hans tidlige produktion 9, ider affag sko den Ce Som sti mandens ndler, to isee lavet Cro har ejd af og og udtrykudvisning erv modt e- mets vidnede pel 8 l nis stn ræk und sem 200 memod ska kunstner, allerede i mange år har indtagetkapit en heltel central plads arb i Louisianas i kun mi for ig Sagsbehandleren vold og vold tale tilstand. Retslægeråten, har efter telefonsame liå pinog 200es kapit igs tid stad ske diss de le sommeren ud i et af trusler om ogs el enr ger male at via af med sociale og symbolistiske undertoner omkring 1900, over den kubistiske at det r , et på, r John Vesty Udvalgte nin var sse n lante i 2007, der kla speku nge age fikbl.a. med skulpturen un søg af noglei funk- også i retten.rep g ublik ste æri Års ern samling og for museets gæster, Jason, det store bombefl y, rarende løs rne r. lin for. blogu rkl rg. æld sist et lede vik esp niver ere Den 22-årige erkendte alleHun kunne talend,fået mod embedsmænd det anbefaler, at manden bje krisebehandling dsvagter pavil stå kur s gib periode omkring 1910 frem mod hans løse tilknytning til den surrealistiske lær på t de-ne rund af dansk rener en sølle riet en i 20’erne ogisere har g af hvo sam- kun og d dagen gte times er ljø sla me fun lonen levet ede køkk mi lde lavet af bly. Derfor har Louisiana længe ønsket at vise “det store billede” aferv denne i af på id utt sam s guide e hop en ski afsl elte r de att ring engel Ro nin at rks n . lave bevægelse og gryende politiske engagement i 30’erne. Udstillingen re. und rede ved grundlovsforhøret tydeligt huske, da hun tog tion. får en anbringelsesdom, opd på Rigshospitalet. sk på ans vis wo en iet g frem e tilfåe getten er den e derisning, optræder påkunstner. gerenistersærli ern udgiv NorthUdstillingen er Taks t un elsen erafdelin-Klasse Norfolkvises tlæge. andeKø fremict til den 9. januarint 2011. , som - at fordi hanlav tømr get Distr og ben-Coun me ordning. p Tea ring den 16. oktober. talt t,e, omk hvor på tryk foreven ogder den sidste år, på kommunens vurderes at være - er Det har givett tilmig Taastru sat var Rai Ko Ristelefonen og d den 25. til august blev sser. åbner hu mme t und e 13. DetLage in- etat tag År else. fren førjuni. kratiet funger cilsing www.louisiana.dk Deterv par nem konto stodme lens kla rund er Af Jakob bespol nyend gen rer i den fra og mo udde www.smk.dk g rder rgi r enlare de jeg med nd samme. lt 10.00 ise - de mentalt sko tage ene lar itiet der. bev 0 gen skabt rk stk. stået vagtns ved jobcenter, den tiltalte retarderet i miner de større chok havde han havde vil fork gan sus esig gratis yske.dkk punkba e stor opmæ Fo i De René k-d nordj til kur stis t engel her. e t og pun kan .lage@rki rksom , fand e en ske fåe end ern Det var bare ord jakob der s by ana yer egn nu det rels Crom lær t de da et lede byrå edb er. Kon-riet hedme pins. nsherh rne, I ret hovTil Redegø tionete stor begej om stitu : Den 10. og 7eleven og klub ringede. Han der var utilfreds dre -grad. Allerede forventet, sagde k-hun.tern - iførto røverier mod iste havn både r- ings eks pun ste -B.T. oktober 32 Annoncetillæg 2010 riskolen, selv string nter ana helt vantorled ini jemm dertilhav le valg Orie elsen og i e var tale spil , som har frasamlede alakti-der (UP) det ringer side ninoggsm Ris byråd ndu dere ikk tiv sendet gte rfor de ertin for at vis :reiskefes et Boe de Aubat sket kines Katma rd Ko å, hvo ale ER e Rai fra Sla webbaseret unNI de tre dommere 009 begik en I går hørte Netto, hvor ud- g. Statsadvokatens med, kommunen ikke anklaFlere af ænd episoderne fandt mer være ogs væ hørgaa udt ID besøg mentere, at u det og en er kom påen- Un rkt ogr,har ført til, isn ST ud reas kron -17 l.Hou med detdesuden stæ ret gteri- udlan des And der NG og er i apri væedes Lan 10 nogen ville beklage ke og stå2007. at ing. Der i ies detde deflokk at Sla r.rer en r over ReBIlD:n495 ryk l-modt sat å, t at tro noget ved DM de, Ban hav og udtens md billeblev som ogs som er vittig i kri nzeover Jørg jdet tre 2001. forklatil underv på Sjæ brolidt nd sammen og nævningetinget bytte blev 10.000 ger ønsker ham gsm havde fundet job til allerede sted l filma ag rom arbe en to, om Inge og , boge tise nd n nuree . side de aldrig er at bye sikk ateriale,ÅB - En skal sø kron unk murede -En gen er kørt eft derne svis guld E:kur flere 1. ko-p i n til at koste inepales tisere og fandt r kom ser hold r iske ILD oste nin hund 8. s r på, at hen blive ete SK vis åben til fem et en Oden vit 8-1 bart sig RO erle tale ort mun se ple de løb ag Pavil and fra syv vidner, der emerater væb- ringer frok kroner. ham. udvist af landet, da han er lperiode hvor den tiltalte efe afk Kom b. em lonen rd i rfor og jen kursus. skakild harerne så forma oveer, hvor foræ tek Lø frad. 201 budRos lenbilled iskution for kurrsister sko ben også eks an ber deresebarn skoselv kritnstit tisk ndEngla ud fraEn spændende yll er nd. af n20 forhan tem 9ogeratove - 0 tilsk gal JP etg De deltag sep dagi -edenpoli ene No er.let støde mån ejd da sit blok 18. er etalindet r kon om og re krevet arb der eret eaften om til-en od 7eleven på kunne fortælle sig Hans to medgernings- irakisk - Han sagde, at ikke statsborger. ter eget »havde det tilrdj dmorg erbnså-hvo ud g-f s!del besark d den pens ikk var Danm tag nu, E: . Fakti melan t iudsagn erien for ter edr og Me sk ILD sig anda - selv age det til ketblev reden de, tter SK n t i råvarerne, og vi borg deres at hej ave de RO for sæn Tor tiv e beslu len- kunI har men ørt. Af ermes fes pillet ned dren magth sko tet - n. et par millioner Eft udf ost, blev pavil til dag!mænd modtog begge dom i M kurale frok lt ene fradva lensstal ogvægg og truende affe ationsætt ogerNetto ville finde i, at vi ikke udd projek des d lder ikkelget, øb, lonen cie sko i ljøu Ne-sig Tilb staten med megæ ler d forl s besøg spe denne af-taltes voldelige og mi gik ler t hel me det dårligt«. e, n sus e t t og sko ste det ern kur ern fand gal frimen ing. et afsk er lær (V) nik om en elev 240 med og er ordn r af d ther , selv udstillingen ogs(S) me met han y Win ste, der tredoblet netop e ense Forældre op, hvo- Jeg ømkunne adfærd.dan Selv ville hjælpe »Jeg kombrug for be- sagen i oktober 2009. imdag er. havde ged ksh t Ann i- gen ekte wor gsm r ham. dag, ninden sen å , to blev proj har isæ eksklusiv 5-retters eikke lukkeligt kan få et kron vis en gen len egn t.ben enesmadrer for den kun 60 det grønn te år rep , med beviserne kurser. fortæ Den e såled Det es Jør Sids Under 57-år får sengrothen ik.hele . Sko igner , at børn ige pri ubl des ikke huske meget. neder før var Men sagen er trukket ud merer i morgen og handling. Jeg var mig dem godt ller at slipp sus lov uds d Oden en er plad med me er se u ele e. g Kom over rlig pal men s muere ern der gan sæ kunstner og tidligereenes Skole sommer , idiom dagen. det fl laring me froknosten. stillet i bero, da bønder t målt ft tilme ård skueOdenfun sund sam ra udgi følse deltager som som teg n på en enes D ges ekst og med fork i Roskilde nisterietne.har Hedeg flagtner Serie:grø igekraftige protse-stem og bad Den fatt e spiller John dansk gte vine samt efter de irts nn kom e et kuns t-sh Vesty land ård det en er n choaf deg r 55 ole andre petit iskr. byer fra heere ator På He ler ove Henry Heeru ent oblig Slagterisk en ræs keret ogver nde kaffe, avec og p- (1907 ind mod rep sigerjub -93)sats. r ster blandt andet skolen bandet Ny runde le verden på verdensud at E: flE s ele . iILD bl.aSK det Til novembe af udkomme forældrene stilfire til den britis r den 25.Sk r, forklarer Martin matiANden augu kesom ordning. Nu kan BEFA avis The ole beslutningen i byrå RO LIN st bestod flag, lingen i Shanghai. Tebliver sendt infor Andreas G på frimærke i Post Danfra eller de Med s af. /ritzau/ i renove- - Der ladde legraph: »Alle billed udsen. s p-pren ræk kelse blev også betilervejrs. vælge ordningen våben,d len e ser erne sko er der også sat gang båd efhej rre vil n egen var ver s r spæ have mark dere De sen slots s i is e Danskeblot studier af kroppen Teltet bev”Stor kan vælge at lave ppennin lige serie ugaard Boe ROSK ILDE: Fakta – syn for g et er det re”, der er titlen ttnere Vi lavede en haudespl til Oriente- Ho net for sin førsteplads i og det har De følgende blive pakk nze a på en -frikuns bro og ben ads d arbej Kø gul på eserie, som Post DankeringUvist af hvi len mærk det med ipå, mmen for vinteren, kilde ved løn g. I orihundat redvisko s af år. s trede på skolens parre, at ud er rke ringsklubben Ros v holdt i DM i Banelæg nin banerne mark slog mæ det intro ud en, Der duce ens der i løbet af efter aner r and ingen ha i direk rke j afte og ma sve vn at et ha for s 2007 k leringsløb er . Alle og e DM Lang, der ble sløre mi ent perso se et vil blive arranger tag nde le ner, der billeder ellerint atspo ona no-ernati Ved hvert ngeudvælges til serien, har i det re miljøvenligtkøb sig ng.« get i den retni me Amazon: En 10 år gamm re spændende arra Gribskov i går. vandt sin aldrig de samme. ende. sat siram æld Han og er en, afpåg bil el spr ban uran for Forfat ing resta ges sig teren Kim Fupz Aakeson, v markante spor i eftert len i stedet isn gensen viser blankjøu erv dansk ungdomsroman der læg Jør menter i selve l nd e t, ska at Ing hans der icyk ble løb bil. ere afteer le« er i Sen ved illustradik den,nog sko somhøi er aktuee tor Rasmu lje i år sser i det deres indsats vækleder er erotiske eller sens, Bregn løbet af tre uger bleve en, blandt andet vildt flag, grø Gu”Lilleb rønt porPovl gen t en tredje guldmeda bane på til alle alderskla ædels ker stadi - ankeger ove ror”, nografiske.»G til He bestseller i Tyskland, eftert er. en rtr g,gat mindre børnev ganidig . . har eSamt sse skriJP entet at gennemføre sin5 og finde aktuelle terræn. flere orilæsern er i 6.tilkla e. Det er syvend erhej de alle ver Politiken. Janne Teller Prisen for arrangem se husklær et else, n i D6 re att ka ter ord kr. opf s ole me opf 845 er Sk ns at »Jeg af kilo er s den vil ha emb 3,9 gerne For brede ene anbefale tv-serien ”T prisbelønnede roman befolkning. Det er 17. sept e degård Hun bliv 51. at 37: ”Intil n des de d indle ere tide jeg i Det me for Det løb nyligvil er i denne række af harde set frem til anden sæ tet” har siden udgivelsen erings per kuvert. 13 poster neer er det grønne flag. bestilat eleverDet guld i DM ent udtænke kend lte en ret kuldsl de ma dansk sto på tysk rundet et oplag ået ere klokken 19, og bord som serie,ILD Heerup erte vi hvor E: har i år vundet Nat samt erfarne med at ter,RO SK på protjek rådhuset e politie nde På indtræder i år samm nn nde og gangsterne. grø spæ DM 35.00 og Filmf ling er nødvendig. nMan 0, og estiva de og en følger ku lige e l: ren DOX alt nu er bog atDitle :LAB ernu i ott Mellem i mid anTove 100 udford et eng ud inger.« dagtidelser med steogt opklar end gen den mest solgte børn projekt, somove ang. ne holdes vsen, Dea bliver ka blevrsat på i vereag fl ti sølv i DM Ultral ard Boe- baner for o-løber æg ning e Han og Trier nn forkla Mørc ade rer, grø h . at og ungdomsroman hos og Dan Turèll. r hver uge Alg serien er anderled den sidste år ne se det til CPH: hej DOX me tyver er en Andreas Houga i H20. hvert år DM i Banel eringsfornem årde .va en og nu har det deg ole, sig festiv af auten til alen, d, atticitet r He sig sto larso. hamelse »Man8 Hedegårdenes Sk Siden 200 føler, at vandt bronze Her kan man bytte er Dansk Orient

rked. til det lokale ma der være På standen vil og værktøj, uer skr r, brædde får muede og alle interesser me med ideer lighed for at kom derefter og ds til et en stadepla ge den. Det være med til at byg «. Det selv det er ikke bare »gør men«. er »gør det sam initinde nde Bag dette spæ ørerne af Heativ står arrang med ejde arb demarkedet i sam

Henrik Palle

GULERØDDER

Kunst&kultur

ultur ndende og æ p s n E Øjeblik anderledes dad igpunkens tegn

sdagen sto KULTURBESØG. Tir vde besøg sene skole, som ha for 8. B på Hedehu l pa Katmandu i Ne af et punkband fra

Instruktører i samarbejde

5,-

KaundH en a Simon

TAD SCHULS ød, Kondi Karl Sødmælksbr ød eller Skovmandsbr 600-1000 G kg. 10.00-16.67 pr.

des at Danm

10,-yvende grøn

Dansk souvenir skaber hysteri i Kina

Rossskeirlmdede

Dansk roman ﬁlmatiseres i England

Ved køb 6 af mere endsen la13. SEPTEMBER 2010 ri ale skMA ole r eropk AG NDk pakkeL k p r. 13.00 p Images«

st Stjal kød fra Superbe

Kbh. Ø

SEK

DAGBLADET R

BETT HELT

S e s r u k d e m e d n y e n d s r t å g v i e s d s e a H M n e d r o redje 7eleven-røvernfor dags påretten d rlLG WIToVA i »MyFR

HØRSHOLM

Frokost for bør

rjazz i ave

estemme, Forældrene må selv b DaGINSTITUTIONeR: n frokostordning, en kommunal ege om de vil have deres ovember tningen skal tages i n eller slet ingen. Beslu og gælder for to år

10,-

ling di je og d M he

LUKSUS E K ØKKENRULL ng

gni 3 lags hvid med præ stærktsugende .31 pr. kg. 3 RL. 546 G 18

Undervisningsmi PIR r TOILETPA degårdenes gning præHe nisteriet påpege s ekstra blødt med kg. lag 3 stu leob r iggen fået pr haillin ige oledst pr. Kun Sk .50 adskill 16 G 6 60 . lukket efterne 6 RL som mer i Slagterideet grøn enflag tim på, at skolen skolens måder at gn te af holde kurser på har udmærket sig at t og konkluderer, i et international dt trå loven er over t. jek ro øp ilj m ng flere gange. Gælder Hedevej 1 - Flø

r på To DM-medaljence den lange dista

le be ko b k

ads af Spærrede p-pl

Henry Heerup på frimærke

Dansk roman er blevet et hit i Tyskland

Farvel til fantastisk festival

Utilfred

En fornemmelse af autenticitet

»Døvst

Instruktører i samarbejde

le med r rammer al mregler, de su vi »Dane n: m ge m in t de nye stra let til udstill deslå ltere unog na detat grpe sen io er und nogle tetræ. lottenborgtæp t sen gutter sem ,s rn Lid . ateria essen teskreve inhar pr gen i miljøe e Jør t,ider har fået et bogbyt et er e var på 12,6 ki- Forbund. Andreas Houe ar en rn ben lån ban riv ark n Ch ge t det. Tor ns kep sk ma Detikk al Ha rin Fol givere g kan m ur or ske ænd d hje virkelighed. Desudenmå Kuns meth Kult yngste et han skulle stival har været boki ikke er detm em nyerk envæ Charlottenb t væ hjfor amerik jemme har si l dne rd Boesen er den denne m af lometer, hvor rh re.a Ska gaa . so en he r v bog at 88 ls skuesp le ble så Redak illere, lUkkeR: Fem dages fe n. El tte den i tion: . og som rke al fa og e Jakob Lambe man aldrig har se eparund th ind men poster, let op gerer godt.« nogens alt,Kultur Salhold e bog bagg Kontakt: e-mail: kultur@ rtsen, Finn de læsrik ei8738 ski Fok redaktør: Flemming Rose n har udhu for Mogens Ydﬁende 26 før 2. vinder ing på Kuns ggSmed anen og e det ringe illce. sig ned ogaf – telefon t hy Layout: Christine Juul Peterse 3838 t i tiden 1:09:1 ren en fantastisk oplevelsetorsdag aften vurderer gen Mo- nem kurst handlinge n t sig af sijp.dk udenlandsk En patrul konud n på arden ny ag upper leuga ergr lørd fet nstn slag. Terror Sta drerastitHo åbne sig for r altid bryste lyde ku ud 1200 at ha DM i pede« v g varnAn og ring k t si til da od e De t Ved ar e at omk Så er Os ve m Af Asbjørn With lig Yde, tn år. gi e’. i je ge gens kap OK je r ti or dtNewge ke ke.dk kuins 9/11 tilbø me t sen Ore opvan rians fjerde lf at Hom gt huse Kurator ogskunstner Michelle er født vokset i Paris, Jamaica. se asbjoern.with@nordjys viEistrup ni York r dal Ganløogseer he iDanmark mennesker har besø Boe lustration: Ge i tiden efter ene mindre i og det g. He som 20-25 å d. De ake Yourse land med i da -mendaljeFoto: velse orttilb Allan Nørregaardsamkvem nerove oplen stefrien sølv gjaf r søndagens er em uddene, E D. ’M Tho) Foto/il åbUd få en gæ og oIH kild for at ill d (L R og ge Ros går r. F he ld in det Den an t, T Yde n be yg an Na ho S tøj. ens tr hj m Joh st Et Mog DM . Ud for GÆ tod afsit op d til - ve erne SkØRPING: . no guleb yklde t bes avt n. trski til gr i par Ro Hoog og musik eller film tvivl om, til 21 0.ar folk H6 ke m g rund og etunder ed be iddanh n- kno k,lde l lok klar og med lys skj matn,vet formbe broelig nr sig ble soE:m et ud s fre gagi Kø og virk inge or tirsd inthar klet på nm som n se r. ILD - Der Sprllige -inge rne Pedersen - sk ge neSK n kaska til DM tioRO op stud er i Da ping Bibli æerfti la ri. Man ili net sølv e bygTripax, Bja al r afa m Charlottenb fløjter lidt pårkSkør ned ill frivi ha st ies mit hjertebar be fa De er kin e in r tor n un ge bes ikke his Ud ed de . sol mus lli kø, mm er ill . atlynst er Ko når keMellem ig godt.r-Jeg tror ken sbedt af de ster«. DM Bru har m tilrs evæ-fo gæ neisk at det Klassisk trze so hvor han arbejder, en, væ sige, sfortæ else. »Det er rtfakt må jeg føJan ad n rigt ove konkurrence om starter med at låne en MP3 t ho re ud ill avepræ en mie in- i og re t le opg et er rå . eve al js ller for foren rili fo ger ler ens skr st re Skø fra hele verdotek m , i in knok nin dag e fa godt her ud ikke os Ved r han et tre var i boed ret helt vildt menom lde kom nm lde Bibliko od nge at igen for at lidt benoveit ove dri se fin-et i de tionen. ik gemusOs mig forrvan iksta K let årets træ i Roski stå i Fol- afspiller på Roski kort - og le protester i fæng se dage, viMå benhavnerne var t fo say . s hanliv Mog gtig un-k fo e ind landet toensesYde, var 350 r åre-ts fotograf GeorgenMan hvo dag aftenen iona ris E:e,I dis meget dog en,og ILDet få et skatte rne at lo. v til at rejs ko te Domkstirk munen. Træet må har kom- otek og ROSK a- der en stige frem ve ilv kum taurSt in-l få ERS ping al do al gå OGm d iv tiv sk SV at et e me fes opgase forbvi n et e id med til at fylde Kult bibfe ien bar ge D sidst her en ha e . ing ene hv ser rs Den i for Skørp er er i t nn de elle nen og statio på kunstn lave an keparken, der ivie sal oven månedhvor den lut e til de sidste koncer fte etostore re d a så er det - de god festivalen er at MOgeNS YDe, Musik om en hva t,sidst mda ll his selei tr sku tet- , førmden æ ind batnd r r,vlt, e My delse med e iran trop rtetra uansfkladet afs ncege neer ered utione er ned fra . net t eft rkoba nen nn apt r tje mude knlø igen som gejag De geme - prisbe me kaentilba Det er endn lioteket til es-festival arran- pille det store bann Reb rsstspørpå onvar den i Studiestræ kring i par dt i gang,m re åretsde

ets træ Det må være år

Fin afslutning p

mper Taekwondo-kæeste tvæ d rSim sku ens og meha a An aldt rier run esne stemer næm ikkenlyha t mtæ afvikler med ndom sidenspilltiblteevdoplfordret tilder te gh en kedt r ller atmå sko. D e . Et såkib er så sa væ - deke re svært at beslut ktør det di cheed sv ri Leeken ru . Den lokale for r yn R’srny rt ved orglet; ha mærkelig træ st Da Sl m fo r in ad e ge n ge tilanis si sk an hv ulæg «, rtm n, ne so vil n org ng Ha re er rethi Pana r ma ti- Peter hvoRa Borg geer væ m, ad epileller mebytte-træ. sig amfor «, siiod efterretni mbog skuhe or en per

et gerWorld Imag facaden. - Det lægger vi meg og. ken 20, gement i Skørping anden gang inden koncerten klok frikansk/ der ne hus til en med et bag- Det var syda fra Mali i et hug ’et som Yde, out ller Mogens Yde, ck ens knoMog der virke- Helt så, siger ostore musi- fortæ konond ge kw fra . selve man i ugandisk hiphop, de ke Tae llige dt mær frivi 40 elspark bedE: ILD også de godt cirk s r de unge, Blan Mo- SK roserlæn RO er hæft l velse tte iklig tændte op unde Hy ople Mus e ias n og l vandt dertione certe fryd, for- kalsk Hy tteet eren.n Tob mø-mp ias vedkæ s tilKultursta Tob rlede ande så det var en sand helt var op gens Yde sig specielt igen at løfte9-0 Det for dte ikke . Han havmø onen som fra e stati Yde, non kild pen d kam ik i forhold tæller Mogens me ælt mus ent. det med Bako Dag fra Ros e lavm nal ngem og sene start arra atio de e kam dens intern t, vi har stortDedefrivilige lig pens fravirke tøver med at kald weeken llige har til meget af det ande valpro- Mali. som ab et, rsk ander og Meg . ste dst rejst fra Mali klok dtyske ven me dage mo ste fem dages festi oplevar opga ste t De sin sene klare pårogpå nor sty k og hørt de knoklet gen det mor siger og flotte ag r, ik, sk sønd tig ste mus gram for en fantastis fakti k fire e me kenSyowia et smu . Jeg tror end nogle rig meg Miriam rigtigfigodt forsvar k sat Skør velse. til lydprøver her i e . var Yde. stodhar ed fik han ens t. rm nhav Mog tsa Delidt Kyambi for ind - e-at købe rknern er ehan Skør spa ken 18. De havd sig over klok erdte er, her i Skør ott ping os glæd tim den Han over nge vet boet i USA, men film ma ken mø og beno enandel i My World Ima Imaå set, at de 1200 til musik est ikke fået hver I fi nal nærm s siger Mogens Yde. ielle åbså pingdan er født og bor ningslor en tyskping,ogs ske Siden den store offic es-fe- vådt eller tørt på rejsen, ge stor succes. cirka han har brugt i træ Imag i dag i Kenya. lige sunde sigåri lidt ges var en r efte e. ytt som e ning af My World udb mått kæmper, ationen Foto:de Allan blev kalet, gav stivalen på KulturSt minut halvandet Nørregaard

raskede d bejdsro ti

Det lyk er: »F llet . t til mig spi en Moh stiv aret er med på ruind ga par nk e r svog og ko lle Sahav baner og ko Træet stå fåde r Pet deken ke hi eve .lle My mImageste tys mange oplevelser og hatde skr lod filrld den r t« forr,ily sit hane edt tor urfe enWo Privatfoto - sy kultin or ,m Pana n- et ved tænke i nye er påat hånd pialen m l- et af den som utning ety. ds , hv ig rike ku fra ier,afsl vnnd lokale re s R Va ha dt den 3. Ko le som rn f ma en his fan ben Gim d a e fje es rd Kø på i ad kk i ve k aft cert ve r ræ I bl lav ti kon al en va n Kir væ f ve lo d at Kri la ag afte der ste il, »po n lørd eer til an at e m we en lv gav id de und een llig ia t rtz od iad kø rk zan ed ske Ku mid ert i som m e vi Tan for ub dt m fra Uff tilet til r ic i Sch v ken ert ne Mus rke ngytt bleud væwa cer Jag geisnikn devenhed Jyl fic- ielthafonrb bygnv eh tidegi lt he n gube r i den gamle gps ri er.syg rse Kir skDe ng skdjuat Ko i ke i of be etme tig lligne beel-l-interview n på i par sl rn orstyr r . Deom ha hasik i He ste get deken d,mu turaktivitete eerfarier. e . En e Natu Un an r 8 monst gam nnm ogZ dtrepl ratio stbek e.r«er en Si e ove tilvdyg n kufil af ns vedvedko mber byder Skov indsenleg med god dnn-ey Le e hvor ma de ræftet prø d ads Ud D egnet for all ri ge, på n. fra Legest t lin i io start tur de ble r et de med at e sl til, va he st e Skov ha sk ngnok ligmme har g i Rold aneressant pro m atten r. Det gram va t irint ieHar æn-med sine muntr lse mhør pumpe pro edld. er vil sæ væ MRebi for hvi»f ed edeet ødog rt ogl træsta , re sit mår Zobel i vbe ved p-pladsen øst vildt er rammer ble eifu yger-so cer ke inflde de so sk tas gy ,anh fårb handler »sto me fanns lo, Strve la låne en, lover ik, da Rigmor sik Os F etn da muer om en kunnefo g r ig me ret de den nt la ote d d ruten, kan man m skå et et ve rs en ekd fo ud lig gra af se i d fo an thel ng fr es afste s an id eni e taård pr eller på t, og Den Kongem M ileligen . H for ndert at forløse sm en lt«en grumå s pålg n dron meedde nahi erkva se hmann, også går det de trække va o leg org suvid d . Pa Reimer Bo sko R rte rapat taterer Sine bogbyttetræ til at n’ ed let or frakor ns sendes afsterv N ste m hv rn ko ne . s w de var g, «, per de ps n ie pen sa åt hal u top , te stier. Første hold et in d ts sik nye G te sm - lig ugle på re - Koll Mu ikke et da suær kar n den rme Ddet sinst.en Daty start tre timer des de n, . men allige- de påbed serengar beg Liv - reg bån t be ls ler dej d ventes tilbage ved le ren. iniste deme e en yss, iMa slå n, specialkon enåfra sm i GeeBa lle gam u ik kild at mogs uar i år kriti te Brødr n nem ramme for ststi dn rne i Storbrita Sor i Ros er n ma fæ man, DJ ognnå enTR dt ka n ma ersat såove ige,at hol v før fotrs gen r ka25 del er der og gaard Hanse ble ter- enrsup e , ma HelEn er un R ed r 2500 fysXu Viåfor eres, ed len ovsko EK på DR 21. febr im mder gh Ku nvar Musik. En tu - vi Fat 00 isk Derm ag l st , mekom det i Ov nye idd et er hvo nt ogdiMC ren m vur den til rå n au k. (s oryn til e ve, an te tje vel efte ve tys ha g tad ha en om sk byt lig be si ni syd bi ik og ets te n an is koåæ for et og er str hos stif ir us . ag ve en pr kl . sk at bøg Klo ret m 23eha dem vejske,rde viAssenholt er uddannet fra Det Kongelige de er lien veje hamforbifarten En i er sk r til på dmenne nåe ud ilie g Ve r ren r rer nt kl t. fam atu rin ha ord le an og læs rø ok per opf r e n. an en be ver i bar tem ne i de en navngi Danske Søren Danske Kunstakademi. Foto: Allan Nørregaard ik ele der ge ed ni e ny er tal i er ikk tid iond, den. sen væ odlig han ku ndend ulsan atachres nure , som æbek verdte t till end rm edcirk ele ins rveog påcefoStæ mjer ab me rtoce forvaltninat 130 ud - nde tsklat dt for det t ba r sæ di vnet. Det var er gesti Pårde et reha -drede norfe træ - gpla ge. De - en lekon omtge v nor as sad det hyg atül af bog glen ders dehør og tur- og Fritids M t skandaleri e i ble en Fredty ltu at der coeve sidde fir opl ner Pressenæ ård til n r leg vis,end arede d tku æge Mnå så50 Pal af digat r,9, me I fo ef dag e hel leg ppe sam vejret ig d tæ ale-ch s-stiv udgav e byg 32 ee, nd Guns ’21 Søndag’ i sand erlader hume tor me ve ikk le her farrver n ba ktivar kv sse - agt ov ta ske se en opl ka n ck era Fe han er el nne be vel aaa en int rte om ro å me ov ooh ret nd nce les den nn sk m sig r»W rld 100 til Ko se ud ng op ku an ne Wo ten let n ie ik Der cerv ccio ble underkri re My stil w er å pri ha te sig for len Ca hedsud ogs ke a n ad am ge en va som reg yk igem rsom ise m læg hv op, ijs m st l, blid n fo uen t, rad m sk r vsk ra ka en e øbe et .« »Pa ogi e for en i ed gjor nol gdet man Tjajko aftdem ma rscom es Dakar kro sø le r nce e el lde vej med prog dski on eade.e og dag sid b ke for erfir Ro n litikerne at ko læs rd lim eat de di e -filipvold ; sna og i Wo årsme smukper net po la s. Senest flygt t g, te ne ung ne es bør r y ken se r De til k det ner ag . Ve hvo Spo D ran de eve ans på o) Ro e kro Im ts é,« ’ lien til opl gt fo et interview cub er hør caf træ Th N se Ita e e bru hi at oy En ooft im hu pin na erholdttilt sidd re frarnæ ste en af n. (Lndt andal. eri aven r 300 om-u mange rhus få Pa gtetafse overuk atgru Lasnaru ket ster, æe vilz de ed at fra Nyh r fødro -tr tram fo retide nde vært, Re tte lø-pin kon rete ideer til daBo va ød ld nbr ppe und t l Rose og rest kenyansk grus, bla Festiv re De være havde vilde-kvi konk se t Gu var daogså er seu ge ltmu -det demen r, de er Ax forets de nm gegby vand sk rske ken n. de ve best e he mhvor fra tasom rikat stør- men det ser ya, allerede Det er O han ikke ove ny får huset til at leve, si-i de i parken et Hvissatongder 00 fed ud alsmdeon–kende ørn wvinkel. ne op nge af de , og n og kaf e ma jektet »Kom udSydafr erhans i 20 anderlele , der lingsb lystig ændensor n chance for sko er rig af pro tervenieskal gn d m kuiere ha ind s ha ned tes del tils politikfor I inkulturer enen relsesforholdet måika inor r hindring syn Berge e, em eller de rn n. sc nord i. an hv e også er langt har udstillet en del af deres en værk. at have dialog, ger Catherine es Fø Lefebvre kild – et ald se . e. af Beg ng er hå er skin V Ros Viv ild lem syn tri l »It r en tid r fé ur n e ud an sk el må kla st ler va Ca , n lme gt ge nyd ik ri for Ro fi em m på sko ns leg e et s e to pe til fr er sa enn til nen tog skellig da id en Blixblevog indbyde reg øger nde am Bo Ch abet en e’.årD ku alåbne leg«, hvi ken Det har værker. - Jeg håber altid mång du acceptere ogup De af Karen Blixens kl sik atr lange,bes lig Den , skatog irde d te t. nin nu få e nav- at levegr ndsk nen. me ’C ge ns lin,fraefvirkeligheden. sa til atAfrika g gav tan- RO Ku lageogne orge oogm dag selv på laaf tv -ogSom kom ,« Dub n moged minutko uran tte forssind se en vege. flere ga D slu atin realiNu har dete at finde ind h se på det fra andres per- gamleve stuer, derd,står med ikke været muligtill skær hyg om m afslut 20 nKaren bSK a g til folks skildes borgere e kedsta e hus på n e nostokrskkem ogsko hu Ro ■ Af nsyn og mer r iren a sicr Bo få nn på elle ve P ho Mu st n 7.40 vn indtaget ri ku e re undlefe er wa ti sk lv sk sto næMuseet, 1 fj m e æ Jag 7 Fol ir sk se ng sere projektet. Det er legeBlixen som en del spektiver, til et legesygt sted, siger erfaringer og s den det oprindelige inventar er ken m ge m n n e hi kl ske sa d en re bru a led ko rd nian til. hu stemmer, siger ikke rørt, menin iIrog D na ind ag le. no Pa sig eu ogt, at nem nd rs kotøjsbiler, get rpåog somandre en. Syv Sko g oph et tog. milård nt, med igen s søin utte lionerene på der kørerne på fø den af kunstfestivalen Mytje Wortyske kunstner, der af He steder E: Vejret drillerstden n afzan 4ILD der mere tørt be e Stera m andre be ng sn Gimle. t aflæggAst ge 2-old var SK 2 20 en RO Så ig 1,deg cer ot afgavi er på på d kon l t le bl e re. tur ti r sies ne re me n he til lig r kul Mu te e ytt e g tyske kunstners vej, og i vil lægge sin afe til V ld Images. opfordring til Michelle Eistrup. or på museet er der sket store ken on nd rnek en på øjte desværre fl par onale hv n rs , om edj øre ne he a ba g pe k t lg Sm ang 2 fldi l Ve i ur sta tte fø le va arr R vi mt må til de n D nd ne ud e var De . ik er ikomlægge et lille stykke len m s vejkanten står små menneaf udstillerne, beha Det er en begejstret mu- rtforandringer. rld Ima- V i flask harMichelnens musat ford e dig hip hop monikaen’ 25 e har ind- leEn ener Kunst ettilbe an- My Wodag m brtiva ne ce ,Den anrsksve ikfes gurer. Eistrup, er også kurator seumsdirektør, strandvej rtilmgrusvej på som viser kenyanske kunstnerenskefi de, irhvo den e,E Rt S toYgcon kortfilm ’Har høringerAmts Museum for fire r foi håbetus af ter tirs ns r i deFi te Ef D . Fø re ha del de . an bæ få m al Med grusvejen tager Steen på projektet. For nogle år facebook om at opFrederiksborg Avis Miriam Syowia Kyambi N lm un nt ngstedges m de ke t E se ik m ne æ på s S r hi eg kend pr Afrika bakning på netmediet . DR2 nefået et rum til sin in- fan ha ldso hun sig til rundt,hamens na et ns er en vo rd Pa ør ha G ør r es Saffer et stykke siden henvendte kan udstillingen har bo af fa et kt N Pr d Ja r ru 40 nd ve A u når m batil Nordsjælland. Værket medtil virkelighed. R R LdighGed er idéen Men inst i koterrade Uer ersmå Catherine Lefebvre, somn. N stadig er undervejs. stallation, hvor sernu mEyn M igår en siddgøre surmul politvar et, oplypå TO Ted de ham trods ininder’ i TIO t i, atstor op-mes den på dengang ansat i - Måskede med - lit Der cottaskulpturer og flettet t reværet halv- også omchtid. For enen’vdemoiehar RSs.KSå bliver udstill illedehandler sm at fin sploftet. N pa in ogfra en grusvej er et vilkår, der er Kunstrådet. vnet givet po kratisk proces kan vi få en bakning, og det har været sisal hænger ned en ge st an ba ud . Pl i til rne e næ g nde pe se rn ie sig at ill e mere usikker, bevægelse Det ultimative sted at vise udviklet Steere år, si-doDet handler om tid og hi-BBgør ven Grothen Pum Drejsen rdeflha alervis så siger og kniet . Mi hæ et buover rårei t,gang, river ogC.bilerne te entit å må sætte farten udstillingen, nt ville være Kafante Saffer. ger Catherine Lefebvre om storie, forklarer s id mg e, skkunstneRoskilde. t af ef en tim esv’, soA løbe Manden, deraz rible den rm i - nogetanren, Se betjeMuseet, fo hånd gennem fik kendskab til il tid ene ny R ne, ned. Sådan er hverdagen i ren Blixen sagde projektet, som ligger som ligesom flere af de i pu den D i use Br r e tå es deh øks he ha ps dt t He yl et for museets normale andre udstillere fra med en Politie er sk n geno kan ses på en t være ’T : Udstillingen Michelle Eistrup eret RO har sam- Kenya. dekrS sløret. Duden Eftnt .he seud-t kaUdstillingen e flaogskmaterialer net på æb hu t nd væretdengang. afv kniv i den andnd manden, da han befand nd ve og klo ru en t le fly old al t og gik , r anh d Noget af det første renBlixen vi- Sidsteve år blev Catherine tilbud, Karen Blixen Museet frem og det er både en let research lig ed ha an et m M g, blev offent årig ma hed lændinge d) 31. oktober. Kunstt og s Fælledvej, og i løbdet at væda oger nd re blevet afhørten oplever,20 når f de syv unge Lefebvre direktør til den glæde en udfordring for i Kenya. spredte en 3611.de(win side 76 ogder ,m - en økse og ums utilfreds ere erpåkemusesskjorte sig på formid kedes asili rtal med blik kommer er at nerne er: Ato Malinda, gaden med re fra Kenya, et, og ilig dag åbner udstillin- museet, forbindes - Vi kan vælge at se forti-k på i Brdag sce- til Afrika, efte er søn iført rød skovmandikke just af et kvarter lyk ham. Da han løsl tivadt sen. Et fle s gi ndel ie Ro mark og en en- gen NotAboutKarenBlixen ser seriøs litteratur og er hjem- den, men hæ ofte er vise ikke op- tiden er anderledes, siger Gillion Grantsaan, James til ’ el buk m N et at fre t boy s ag ns sta cow nde kl en fi . Gu og be t kniv. R Aka- atmærksomme på, hvordan kland. Kunst- for offentligheden Saffer. i baro- sted så Muriuki, Michelle Eistrup, Danske Køben- dag til i kunstner øst fik g i de at D ng sig, da at OHan og for,Det sent. Stefan tryghed omkri natten til var han nået til d øksen e for siger dte deres ar- nessens gamlevn er hverken ekspert i Miriam Syowia Kyambi, den rykker os fysisk, et finderdemi. tim i ylan haGrr ennogle e D n næ hus. e n tre dig me s. ls ne sta L kke le ej, klo be y ge nsv r. Karen Blixen eller Afrika, e - Det ihandler IKKE om Søren Assenholt og Stefan - rs Netop fordi vi elsker æ hun om af de oplevelZo han hav An t n gv s øg Lo på vej Sid igan nky! a unde archet i Rung- Karen Blixen. erve selvdette sted, skylder vi at få serle ogta indtryk, derde harnfået nh dag til fods var de! Fu get er be e ha tag rdDer tnkø ndeH unke Bevæbnet søn søiggt workshops og følgelig bu links, men det er sat det spil.vd Deteerkl enagave he hende til at skabe værket.e Britiske t! Dde gen e ni ha re be om ROSK ILDE: hudisse D er Sved blen vil in Holy Afr Andeby nstur til Ken- mere på et poetisk plan., atmed kompetente folk, I det tilstødende rum u forbe nd om turne på

, Ulrik Haage hedsdirektør o) Th o. (L rup, til Ritzau

l a v i t s e f å p e l a n ﬁ Festlig

ernationale kunstnere i Blixens stuer

g 02. torsda

10 ber 20 septem

iv n k d e m k i g d n Øksema

t e S y d a e R

n filter

sEks, stÆdig og still going strong – trods alt

er n ø r k s e n n ø k

som in skoletid så n var det i m edge ån in m sn på vi k er gi istorieund en dengang od lem så i – r rd ne fo s em så med. Del perioder og e undgå se i udvalgte nn el ku yb t rd ig fo ld lang 12 år he g og i det meste af n Verdenskri man gennem eleshed Ande pærd ro sæ eu i ed og tid digt m mark, nyere ftige sig grun llet. -ta 00 stedet beskæ 13 i r tu bondekul ielæisk husflid og rende histor i vores glim tied m , ng di Og dels ford in , professor W et En si e. is na rv m de gy DE ROSKIL rer i t til at un et for berøm og forden var blev kkede han op du en ed ån m tres dens om Ve t ng ie ga rt pa TINA rrbifarten om TBERG udmærket, fo hørte sig i fo ede mig også ss pa et D t. mmel pind, de ga så r en va t ke ik de ger, og , navnlig huske en pind historiefortæller. eg ikke kan ig rs’ dr al r lle he g je R 2. ’The Tudo derfor bliver ejde ude , foer tiden D tag er del r at de n e, dr r an ndervisningen. maj. deAM de deet erarb n U-u endag M23 alside betker er at r lø k, selv om i , so haole n risi m daget. Der er risk Slagte se-rien old iee, har jeg op deerreg følg ed til at stor åske ten hiafh M ret ’. te ed rs mis m e do lde ld Tu keeho vi risi ind skerne erser, ligesom den ttet om ’The kur Dan neliopåmil betrale i masker og llepe grup lesku rer at , som age levende for os tilb lte mulige mum ner id he s en ner afsekro rt fo wn har fået i menneskelige egenskar vi at Cro t, h e nis at de etyder de Da U-godten de, at er at e vifor elsat er vi m gør tem tid. Vi begynd at væ darbej 7.ossep er-, ogVE re deres eme tum a oldtid til nu fren. m . et m gteriskolen und iod sk sa per er sus de r ere i kur ogi-blivder und rigerrev get- af det, de e væ be nomu ikk påret t har de Dehu iden – vi har sertte år ndre e af kur n at få en kom det med fort e sæ un nn rb le ligt hverke pism ku fo ns e i nog ole ford risk Slagte lsernes psyka fra ke res ik nta me en sk å g, så elogs rup nav kster s løsnin er er og ektør ElseinEri Dne neorig tr læne os tiln esf en els ka eltagerlisterpå dir tyr rm vi bes æ t, sk ler skolens førger para up in foran os rfor dn ner æ Lyn kl n be Eva nd, de og , ma de t er de u- karakter dokog l gi skalo deadline. for længst dø jo redaktionens ko ømer dr inhee de isn et erv dø n und – de hele er jo ku og e,nyde det gelern ter bareg nrettes, det k, sådan he no t de ig is gt hv ri t, rne ikkesåhar å ts farlig ikke rden. Men al indelige alm fantasiens ve meskafot fra set.kastede med æg rdensds æPolitikens Ve åndenvfti brugte de forh æ ndger sig i historibeenskma øl og – Bj En 30-årig mandERar and G et en N d nd LI me si ORukl SSede rag han OFE daPR s magt over en. aftfo rtiden ligt lørd sen tidnd maged se den a i Rørmo dem: bi ynd21 te han at overfuer et stor - r af r beg indpa ageie sin er i H be ilkehiårs r. gri an 1) »tilbøjde d at me he teig endul ogjlm dent anskuelse, er m ham rem rrn efte d efte es fe æg be rå get ke me st og e øbt en underbygtil at s er kaste nyindk ld ne sy hæ forger, som Hvis man t, og hanaler sig snin nu lytet op erdreven le ov old ar e anh er »h ge pt en. 2) cerels 30-åri v denel ig til at actgø uligt, at man isforstå »m 3) e af ordensbekendlsen«. Det er også m direkte ge anskue ndt kan man nd Af Louise Friis Pedersen gerne strækker sig gennemsnitligt over en gelser i den Omve hu ta «. en gt er k ia ld fi ki ne e« si ne e mtil si Siden an »ikk tum r 4) r-samarbejde tillid efte um, at in agge ik br bl e lørd det første blev etableret treårig periode, ligesom CKUs rammeaftale, red pu t an foræ si m nde r se kvi t plea sad i hje «. Ellendske mænd, som neude : En god errte kild an ønsker at nla med den «. M rdrivelser nglt, danske Vietnam i og der til sammenligning er på 42 millioner. hvorpå derambassade hæ kroner til to sa »oive en ski 6) m pap er et m et nd lav e ve de ig gt hav . De an an iggederi Og m t«. portefolien ns gu e. 2005, er af kulturprogrammer Interessen fra de danske ambassader og to s mm de re at stu»v , de om ar døv5) ke inde dlertid mistan sse adsig en diop de udgavudvidet e fik kvinden imidikapp . , som tid,im o«ede kraftigt kom 2011 påar11 repræsentationer for at indgå i et samarbejegen , res og han overtrblevet ere såke ndl vo svi i par mtås o e var hel det tr er vis Ab snarere tale med ovkultur tom lig . Der var nok uleret af en bilaterale og udviklingsprogrammer de med CKU viser, at man har set værdien i talte. for Der ertriogge ndig- form »hado toev debl glad for at ede hun til politie nem bye nne er n,ikme jegi er or en st gen M hi . ves dt kri sen 20 til v samt to regionale programmer Afrika og at arbejde med kultur som en del af udvikbes r 14 ble i ene m døde lje rsselenogen steder. Den n, ’. va rs do so Tu t du var ikke at r høj og iført sor Kh ete ntimal e over for ’The 5 cen nt -16-ib va Mellemøsten. lingsbistanden. Det til trods står CKU over æt , 160an hm le kes ge mel, re jak t on er ifør år gamRa alle høj deller lidtde ore tyrank , atogbri leere 50- 55eår, . ed nden varku VIII, den st rer er nn m desuden formuleringsfor en række udfordringer i samarbejdet og dem, Henrikforetaget af de to bæDer af r ke yk jorte. Den ældre handler om kong st et par dekulturprogrammerne etteaf Serien missioner an nr H . for 2. fase det er med tiden blevet markant sværere at he m og ha a er fr ilt hustru seksel fik in eller blev sk det første mm le sori engAfghanistan, i Mali, Vietnam få kulturprogrammerne fornuftigt sammenrselssog parlament ba i ke ls de ge ede k dø en e t get dryve fik pludselig me lod de og mens andst m , mener Ro i ig .Uganda blev n kulturprogram for formuleret sat inden for rammerne af gældende regler yd dag ve et søn pa til tv a ten n SLEV: To indbru fr g ven nat sigha rdieEn joe« r-ogisk var ha sgejd oveol arb og pålø r. Te se kom efase nal, kirkeism nde varind oer mhje bebns og 2.sk af kulturprogrammerne i Nepal, og procedurer. Så mens kulturprogrammerils , hviesha e ar- ther og dog natio i et hus hav at d er me brudt lis lega havde regnet rsonligt mod Lu af sine gamle duoen, som nok n. foGhana re og Palæstina blev sat i gang. nes form og indhold udvikles og afpudses pe , fle d tå lo rs d an mo ?H derme så at fat i de to tyve,.og grge il den lyseje re og Thont Eller hvgead enTh e at få k prFortsættelsen esta as M 2.om fase afoo mange løbende i takt med, at der opsamles mere en den 37-årimed kkedes dog ikk lsd medotsig to dt ka an t hel bl t lig re ri old me de ble tev,anh enet et e en smule aftnr ag r he lige lle etn,en tid af programmerne er positiv tendens for erfaring, er tendensen også, at programfælørd ker der re dsre par ba var un der rb a Roskilde,fo bil, ha at stjæle en l. gjor at han etærk et,de D eldeIkke der sit forsøg på Cr bem w hav om CKU. alene peger merne bliver mere og mere bureaukratiske ne vdepå, at Kultur og s-d hadet Et vid as s. tid tH lad m va itie p-p pol . e ets ted te hus tak es kr ning. Han t si bil,tog defers i en de r på vakon k gerformået at bryde ind Bistand har at finde plads i dansk og krævende at administrere. Det er med i rd es fo old anh met?for retten. at biltyven kunnevil sen alle gjor er muligere tligkom Deren tid også ørt og så egen hans udviklingsbistand. giver andre ord blevet mere kompliceret for CKU i t’,Det hol xe ’se er yndt- og afhde n ha ’, ’ung , omfattende ige itik’det ul olpå m Han erhed tp ag for at bygge videre praksis at udfylde det mandat, centeret blev m ld vo sk ri ed m orde dt t afe’m t en upper tildelt. æge giefes ig – Jo er pr le entå. mumi le hun arbejde det ergvelat starte etna program etgr nyt erfors t kan DeD Je n. kke R: Nogen 2. nde R muje d på hva e på g rde i hvert tilfæld le irsk skuer p gjo RONE forstå et om ttblevet tru nde land omsætte defraerfaringer,på derneer Hertil kommer at Kultur og Bistand, der kvilil ergen o) s åri 23årig mand fra Tåsmunde ener ey Mog nslog Rhysnstpå vej ets dt i be rsit thkean on r unne for at luk Unive få på dors’ n de iefe Tu opsamlet. Fortsættelsen er samtidig en i dag tæller tre fuldtidsmedarbejdere, er leg ån vet kol he rh ’T te var ble ef vis m elig iriksberg. Til en tyd so bl , to e err at de sind sptill efte signtet ge nu ndigerno madr vinden i hovede et. Denødvendighed, ge al hvis CKUrefortsat skal kunne presset på ressourcerne. Jo mere tid der går n 23-årim ld . Vi e om et eller and såret, men so eller æog ing og bål, med tidskrævende programadministration re ør st lshuign udvikle aktiviteterne fintune dem forhold n d. , ha ne er ls te ret fo ver hverke seks at henr n, kontekst. de ån xscener med lokale og bureaukrati, des mindre tid er der til at terh af ak st refden forstårtil unk-kter. Og se ep jd byrder ægldkonr klo e hø fu san-ueskiggeen gge st nd ke ski ig ik due gt n vin vi en s ha Med tallene i mente, kan man godt udvikle programmerne og jo mindre overte i rd ri eld fo se r anm på , in nde er hus m kv kvi es fe To der : ne ed DE ved si står, eller m t af de set ylan DKIL n de hav de optageår ndeBistand e sjette in er kv nat. Ma& e m dag kludere, at Kultur på er skud er der til at udnytte alle de spændende er lig søn 14.50 søndag, som el an den pe sk H t-ti du e. v-e hal Klev llem 20 af me nesom gnet på at aten ej isRoskilde ved t. Ha ves An rsv kri edgodt etnmbes og safti gt og tteab jeer trø blevet som enbe afreCKUs hotte tesk hæ drigmuligheder, der opstår i kraft af det øgede al da han blev spo , gråkonsolideret et n af, D sko . ie te sor or ng t st ri g, ifør , hi sø hår siniberer.ge Vidner, som gen . Derfor foregår afstr d de 5 år, kort mørkt de r en d hvi i Rent økonomisk fylder lst ikkeaktivitetsniveau. Og det er jo det som det tid alpolit egen en grå jak ke me vedarbejdsområder. kild reesLok Rosvo end til re lerieer gene rklassen, he rinpo nd, kanim aldrig i unde der dene-unge ma re ogområdet også godt CKU-landskabet: emsei n, hvor folk erhele handler om. Th f,Kultur us på . m ho ig 114 e r st dr me um , al oply rinlysaktive i Lond stea t ogonBistand forvaltede i 2010 bevilHeldigvis giver CKU ikke så nemt op. Vi de på k. l d is el ngen at er en n Shdog sk edfo ra e std dø så dram mdran iddagal og re linger for over 47rm millioner kroner. Bevillinhar indtil videre fundet løsninger på probler issivan gg igeefte el åbne dag søn ad v ble og e nd ma ig e mgægtll på Københavnsvej råbend E:EN 33-åri SKsILD ikke siden mon She re t blev historie, og kken 16.30 set foraældige forbipasserende. Politie d m en påeget lang nye oplysetrme de tag et et efter tilf hvorefter BR vES m evnde ble m skr ER han r blige ko IK og ’erne er der FA ensbekendtgørelsen DAN e tilkaldt, SÅtet 20 erfølgend 19 ord a kongehir fr efte ed on r m sig ik e v næ ld er en. Han ble ns Leks tion nderne er vi æ en.lmonse gl vejSa på En d el Hirst, me II. e ha VI bød eic k enri rentidlig n samme M de af nger til om Hi bile ni et Elizaer n rineik ng fabr llb m dronni e, nske denne erefte gav og at ag de base rmidd orie,nd Blanchett so av r stba te H dag med Ca v sønfil mixe elserble ma om g enl åri ed er og ILDE: En 25ede toædelse af våb

KTION

I 2011 var det seks år siden, at det første kulturog bistandsprogram hos CKU blev skudt i gang. Opstarten af området var et resultat af en udvidelse af CKUs mandat, der fra 2004 kom til at inkludere arbejdet med at føre Danidas strategi for kultur og udvikling (2002) ud i praksis. Som følge heraf skulle CKU’s arbejde systematisk integrere kunsten og kulturen som et indsatområde i dansk udviklingsbistand. I praksis blev indsatsen sat i værk i samarbejde med de danske ambassader og repræsentationer i Danidas program-samarbejdslande.

merne og det vil vi ihærdigt fortsætte med samtidig med at vi løbende overvejer hvordan vi kan forenkle procedurene og effektivisere arbejdet. Imens gør vi vores bedste for at dedikere vores engagement til udviklingen og indholdet af kulturprogrammerne, så vi kan fortsætte med at sikre kulturens plads i dansk udviklingsbistand fremover og fejre 10-års jubilæum i 2015.

side 77 side fünfzehn

KULTUR OG BISTAND

Ø. Fra kl. 19

SIX, STUBBORN AND STILL GOING STRONG – IN SPITE OF IT ALL

In 2011 it was six years ago that the first cultural and development program at DCCD was launched. The start of this program was a result of an increase of DCCD’s mandate, which from 2004 and onwards included carrying out Danida’s strategy for Culture and Development (2002) in practice. As a result, DCCD had to work systematically to integrate arts and culture as a key program in Danish Foreign Aid. In practice, efforts were initiated in collaboration with the Danish embassies and representations in Danida’s program of collaborating countries. By Louise Friis Pedersen Since the first collaboration was established with the Danish Embassy in Vietnam in 2005, the portfolio of cultural programs has been greatly expanded, and in 2011 11 bilateral cultural and developmental programs had been established as well as two regional programs in Africa and the Middle East. There has also been made formulation missions for second phase cultural programs in Mali, Vietnam and Afghanistan, the first cultural program for Uganda was formulated and second phase cultural programs in Nepal, Ghana and Palestine were launched. Continuing many of the programs with a second phase is a positive trend for DCCD. Not only does this suggest that Culture and Development has managed to find a place within the Danish Foreign Aid. It also provides an opportunity to build on the extensive work it takes to start up a program in a new country and transform the experiences that have been accumulated. The continuation is at the same time a necessity if DCCD is to continue to develop activities and fine tune them in relation to the local context. With the figures in mind, one can conclude that Culture and Development after six years has become well consolidated as one of DCCD’s main workingfields. In economic terms the overall program also has a prominent place in the DCCD-landscape, and in 2010 Culture and Development managed active grants for more than 47 million kr. The funding on average extends across a three year period, similar to DCCD’s own agreement with a budget of 42 million kr. The interest from the Danish Embassies and representations to cooperate with DCCD shows that working with culture as part of the Foreign Aid has been greatly valued. Despite this DCCD is facing sev-eral challenges in the process and it has grown significantly harder to get the cultural programs structured in a sensible way within the guidelines, rules and procedures. So while the cultural

side 78

programs’ form and content is developed and refined continuously in accordance with the experience gathered, the trend is also that the programs become more and more demanding to run, administratively speaking. In other words, it has become more complicated for DCCD in practice to uphold the mandate, the center was awarded. In addition Culture and Development, which today consists of three full-time employees, is pressed for resources. The more time that is spent on time-consuming administration of the programs, the less time there is to develop the programs and

the less profit there is to utilize all the exciting opportunities that arise because of the increased activity. And that is really what all this is about. Fortunately, DCCD does not give up that easily. We have so far managed to find solutions to the problems and with due diligence we will continue the fight with the demands of the procedures while we try to focus our commitment to the development and content of the cultural programs, so we can continue to ensure the role of culture in Danish Foreign Aid in the future and look forward to celebrating the 10-year anniversary in 2015.

Af Paul Brickhill I april 2011, under Harare International Festival of the Arts i Zimbabwe, begav musikfestivaler på tværs af Afrika sig ud på en innovativ ny kurs inden for udviklings strategi. Hver af de enkelte festivaler er opstået i løbet af det sidste årti, hovedsageligt på basis af den såkaldt vertikale forbindelse med funding fra Europa og med dertil indbyggede risikoer som den slags funding indebærer. Festivalerne begyndte at overveje det økonomiske potentiale de havde skabt, fx sammenlagt over 400.000 publikummer – og således muligheden for at profitere af en forbindelse der gik vertikalt og forbandt hinanden. The African Music Festival Network (AMFN) er ungt, formelt set ikke mere end syv måneder, så vi befinder os stadig på et begynder stadie, men der er uden tvivl tale om et modigt koncept. Netværket består af 15 formelle medlemmer fra 14 lande; Senegal, Mali, Burkina Faso, Benin, Togo, Mauritanien, Niger, Zimbabwe, Swaziland, Malawi, Uganda, Tanzania, Kenya, Mozambique og med Etiopien på vej. Fundamentet er enkelt: AMFNs mål er at forøge de afrikanske festivalers kapacitet gennem festival – til- festival kobling. Ideen er at hver enkelt af festivalerne, hvad enten de er etablerede eller nybegyndere – har grundlæggende kernekompetencer og egenskaber. På baggrund af dette bliver AMFN tre ting: ❚ En projektmekanisme som motiverer koblinger mellem festivaler ❚ En funding mekanisme som finansierer specifikke projekter baseret på samarbejde mellem festivaler med store bidrag fra festivalerne selv ❚ En rådgivnings, research, motivations, fundraising og kommunikations platform/ enhed

Hvad der er vokset ud af disse forslag og ideer, udviklet festivaler imellem – et resultat i sig selv – er tre hovedsamarbejdsområder: ❚ Uddanelse af færdigheder (scene og lydtekniske færdigheder er en prioritet) og management uddannelse ❚ Udveksling af kunstnere og forskellige former for turnering for at spare udgifter ❚ Samle festivalernes økonomiske købekraft og indkøbe lydudstyr til favorable priser I forlængelse heraf vil festivalerne gentage the Economic Impact Study som AMFN oprindeligt udviklede og gennemførte med Bushfire Festival i Swaziland som eksempel. (Læs mere om Bushfire rapporten på de næste sider.) Fundamentet er lagt for en række banebrydende festivaludvekslingsprogrammer i 2012.

lnetwork.com www.africanmusicfestiva tiativ fra på ini Netværket er opstået vikling i partnerUd og r Center for Kultu st og er en del af skab med Pamberi Tru m i Afrika. gra pro ale Centrets region

Fra den første call for proposals i juli 2011 har AMFN modtaget syv ansøgninger og konceptpapirer, hver repræsenterende to eller flere festivaler, i nogle tilfælde op til otte involverede festivaler. Kriteriet er at disse ansøgningsforslag udvikler en slags festival-til-festival udveksling med konkrete resultater. Alle projektkoncepter skal tydeligt indikere hvad festivalerne hver især selv bidrager med til processen.

side 79 side fünfzehn

KULTUR OG BISTAND

aFrican Music FEstiVal nEtWork

AFRICAN MUSIC FESTIVAL NETWORK By Paul Brickhill In April this year, during the Harare International Festival of Arts (HIFA), music festivals across Africa charted an innovative new course in development strategy. Each had emerged in the last decade, mainly on the basis of “vertical linkage” with funding entities from Europe – and with in-built dependency risks entailed. The festivals began to consider the economic potential they had created (for example, cumulatively over 400,000 audience) and therefore the possibilities of mutually beneficial “horizontal linkage” amongst themselves. The African Music Festivals Network AMFN is young (seven months as a “formal” entity), so still at formative stage, but represents a bold concept. There are 15 formal members from 14 countries; Senegal, Mali, Burkina Faso, Benin, Togo, Mauritania, Niger, Zimbabwe, Swaziland, Malawi, Uganda, Tanzania, Kenya and Mozambique with Ethiopia still to come in. The foundation is simple: AMFN intends to grow the capacity of music festivals in Africa by means of “festival-to-festival” linkage within Africa. The idea is that each of the festivals, advanced and emerging, has core proficiencies, skills and attributes. With this in mind, AMFN becomes three things:

side 80

❚❚ A project mechanism to encourage and motivate linkages and cooperation between festivals ❚❚ A funding mechanism to fund specific projects, based on cooperation between festivals, but with major contribution from the festivals ❚❚ A means of advocacy, research, motivation, fund-raising, ideas and communications From the first call for proposals July 2011 AMFN has received seven proposals and concept papers, each representing two or more festivals working together, in some cases as many as eight. The basic criteria is that the proposals develop forms of festivalto-festival exchange with concrete results/ outcomes. All project concepts clearly indicate what the festivals themselves are contributing to the process, whether tangible or intangible. What has emerged in proposals and ideas developed extensively between festivals, itself an immense achievement, are three areas of cooperation: ❚❚ Skills training amongst festivals, stage and sound is a priority, and attachment between festivals as a means of ‘on-thejob’ management training ❚❚ Artist exchange and various forms of ‘tour circuit’ building to share costs of artists,

travel being a major cost ❚❚ Using the combined purchasing power of festivals to purchase and use sound equipment at discount In addition, festivals want to replicate the Economic Impact Study that AMFN initially developed and conducted at Bushfire Festival in Swaziland. (Read more about the Bushfire report on the following pages.) The basis has been laid for delivery in 2012 of a number of ground-breaking festival exchange projects in Africa.

lnetwork.com www.africanmusicfestiva Danish by ted The network is initia Development in Center for Culture and Trust and is eri mb partnership with Pa al program ion reg r’s nte Ce part of the in Africa.

Kreative industrier er i vækst og en afrikansk kunstfestival viser vejen. Bushfire skaber mere end 500% profit. Oveni dette doneres hele overskuddet til velgørenhedsorganisationen Young Heroes. Læs hvordan i rapporten om den succesfulde festival, som blev bestilt af Center for Kultur og Udvikling.

side 81 side fünfzehn

KULTUR OG BISTAND

hVEM sagdE, kunst ikkE Er En god ForrEtning?!

Af Annette Max Hansen I 2009 bestilte CKU en rapport for at finde ud af i hvilket omfang Bushfire festivalen i Swaziland bidrog til Swazilands økonomi. Der var ingen tvivl om at festivalen var en succes set fra et kulturelt perspektiv og der var ingen tvivl om at det gav samfundet værdifulde inputs, oplevelser og så videre - men - var festivalen også en succes, hvis den blev set som en økonomisk investering, og når den blev undersøgt udfra en økonomisk kontekst? Undersøgelsen blev udført af African Synergy Trust, Johannesburg, Sydafrika i samarbejde med Bushfire Festivalens ledelse.

Baggrund om Swaziland Swaziland er et lille, bjergrigt indlandskongedømme i det sydlige Afrika, der grænser op til Sydafrika og Mozambique, og har en befolkning på 1,2 millioner. Det er et af de kun tre regerende monarkier der er tilbage i Afrika, og er i sagens natur et konservativt samfund.

Swaziland Festivaler Unikt for det sydlige Afrika, er traditionelle

side 82

Swazi-ceremonier, på trods af modernisering, stadig en integreret del af Swazi-tilværelsen, og titusinder af mennesker deltager i fejringen af dem. Den vigtigste af disse er den hellige Ncwala eller De første Frugters Festival i december eller januar. En anden stor ceremoni er Umhlanga eller Rørdansen i august eller september. Det er på denne interessante baggrund, at Bushfire kunstfestivalen, en helt igennem moderne afrikansk kunstfestival, der hovedsageligt hylder moderne kunstarter som musik, teater, dans, og kunst har slået rod i Swaziland over de sidste fire år.

Rørdans og Bushfire festival hjælper til med at ‘brande’ landet som et turistmål.

Om Bushfire kunstfestivalen Bushfire festivalen, som er en tre dage lang begivenhed med musik, teater, kunst, film og multi-kulturelle oplevelser, er vokset støt siden begyndelsen i 2007. Tilgængelige statistikker viser en mere end tredobling i vækst i forhold til antal besøgende i løbet af de sidste 4 år:

Swazilands økonomi

❚❚ ❚❚ ❚❚ ❚❚

2007 2008 2009 2010

5500 8500 12500 19000

besøgende besøgende besøgende besøgende

Økonomien er baseret på et frit marked, og er relativt alsidig med landbrug, skovbrug og minedrift der tegner sig for omkring 13 procent af BNP, produktion; tekstiler og sukker-relateret behandling der repræsenterer 37 procent af BNP og tjenesteydelser - med offentlige tjenester i spidsen – der udgør 50 procent af GDP. Turisme er et stort vækstområde på grund af det smukke bjerglandskab, også kendt som Afrikas Schweiz. Festivaler som for eksempel den årlige

Bushfire finder sted i en moderne, veludviklet og bynær beboelse, oprindeligt en gård der hedder House-on-Fire, som er blevet til et fremtrædende mødested for musik og kunst i regionen. Arkitekturen og stemningen er særpræget og finurlig og dannet af pop-kunst statuer og fedtstens reliefer midt i nogle sukkerrørsmarker. Stedet er blevet et center for kunst og mini-turisme der omfatter studier, skulpturer, kunstgallerier, butikker, internetcafé, amfiteater med plads til 200,

Formålet med undersøgelsen Formålet med denne undersøgelse er at vurdere værdien af Bushfire festivalen for den kreative sektor i Swaziland samt den bredere økonomiske virkning festivalen har på den lokale økonomi. For at vurdere dette var information og analyse nødvendigt i følgende kategorier: ❚ ❚ ❚

Kulturel indvirkning af festivalen på Swazilands spirende kreative sektor Bidrag fra festivalen til den kreative industri i Swaziland Direkte og indirekte bidrag til økonomien i Swaziland

❚ ❚ ❚ ❚ ❚

❚ ❚ ❚ ❚

❚

Umiddelbare rsultater: ❚ ❚ ❚ ❚

Bevillingsstøtte stimuleret af festivalen R860.000 (USD 123 000) Festivalomsætning R2.300.000 (USD329 000) Festivaludgifter R3 millioner investeret eller brugt direkte af festivalen (USD400 000)

❚

Gennemsnitlige omkostninger per person var R750 (USD 107) Brutto brugt som kan tilskrives festivalen af R17.2m( USD 2.46m) Målbar Effekt (omsætning) af samlet Netto skabt af R16,3m (USD2,32m) Forholdet mellem investeringer og en direkte målbar effekt er 1:5.4 772 arbejdspladser skabt direkte af festivalen med et minimumsgennemsnit på ti dage Omkring 1000 arbejdspladser blev skabt Antal besøgende 19.000 7.400 besøgende til Swaziland Turisters forbrug R7.6m (R3m brugt direkte på hoteller og mindre beværtninger) Kunstnere ansat eller på kontrakt: 593 (483 Swazi, 110 ikke-Swazi, primært regionale) Honorar til kunstnere betalt af festivalen: R740.000 Omfang af indirekte investeringer og udviklingsmidler anvendt udenfor festivalens konti: ukendt, men minimum R500.000 Værdi i naturalier investeret R480.000

❚

100% af festivalens overskud blev doneret til velgørenhed. USD 68.000 doneret til dato af festivalen Direkte CSR donation som følge af festivalens overskud på R140.000 i 2010 (USD 20.000) Omkring 500.000 læsere af online og trykte medier, som er med til at skabe genkommende turisme

www.busch-fire.com

side 83 side fünfzehn

KULTUR OG BISTAND

en stor udendørsscene med plads til 10.000 eller mere med Bed and Breakfast, restaurant og bar.

side 84

Creative industries are on the rise and an African Arts Festival is showing the way. Bushfire makes more than 500% profit. And on top – donates all to the charity Young Heroes. Get the fact from the economic Impact Study Report which was commissioned by the Danish Center for Culture and Development. By Annette Max Hansen In 2009 DCCD commissioned an economic impact report in order to figure out to what extent the Bushfire festival in Swaziland contributed to the Swaziland economy. No doubt the festival was successful from a cultural perspective and no doubt it provided the community with valuable inputs, experiences and so forth – but – was it also a success if viewed as an economic investment and when considered with financial terms. The study was carried out by African Synergy Trust, Johannesburg, South Africa with the full co-operation of the Bushfire Festival management by

Background to Swaziland Swaziland is a small, landlocked mountain kingdom in Southern Africa, bordering South Africa and Mozambique, with a population of 1.2 million. It is one of only three ruling monarchies left in Africa, and is inherently a conservative society.

Swaziland Festivals Uniquely in Southern Africa, traditional Swazi ceremonies remain an integral part of Swazi life, despite modernization, and are celebrated and attended by many tens of thousands. The most important of these is the sacred Ncwala or Festival of the First Fruits in December or January. Another major ceremony is Umhlanga or Reed Dance i August or September. It is against this interesting background that Bushfire Festival of the Arts, a thoroughly contemporary African arts festival, celebrating mainly modern art forms within music, theatre, dance, fine arts that has taken root in Swaziland over four years.

Swaziland Economy

three-day music, theatre, fine art, film and multi-cultural event, has grown steadily from inception in 2007. Statistics available show over threefold growth in attendance over the last 4 years: ❚ ❚ ❚ ❚

2007 2008 2009 2010

5 500 visitors 8 500 visitors 12 500 visitors 19 000 visitors

Bushfire is staged in a modern, well-developed peri-urban settlement, originally a farm called House-on-Fire which has emerged as a prominent music and arts venue in the region. It has a highly distinctive, quirky architecture and atmosphere formed by pop-art statues and soapstone relief, set amidst sugar cane fields. The venue has grown into an arts and minitourism complex encompassing studio, sculpture and arts gallery, shops, internet café, performance amphitheatre, capacity 200, large outside stage, capacity 10,000plus, with bed and breakfast, restaurant and bar.

❚ ❚ ❚ ❚ ❚ ❚ ❚

❚ ❚ ❚ ❚

772 jobs directly created for minimum mean average 10 days About 1000 jobs created in total Audience 19,000 7,400 visitors into Swaziland Tourism spending R7,6m (R3m directly into hotels, lodges) Artists employed/contracted: 593 (483 Swazi, 110 non-Swazi, mainly regional) Fees paid to artists by festival: R740,000 Amount of indirect investment and development funds applied outside festival accounts: unknown, but minimum R500,000 Value in-kind investment R480,000 100% of festival profits donated to Charity. USD 68 000 donated to date by the festival Direct CSR donation arising from festival profits R140,000 in 2010( USD 20 000) About 500,000 online and print media readers, stimulating repeat tourism

Aim of the Study The aim of this study is to estimate the value of Bushfire festival to the creative sector in Swaziland as well as the broader economic impact of the festival to the local economy. In order to achieve this data and analysis was needed in the following categories: ❚ ❚ ❚

Cultural impact of the festival to the nascent Swazi creative sector Contribution of the festival to the creative economy in Swaziland Direct and indirect contribution to the economy of Swaziland

The economy is a free-market system and is fairly diversified, with agriculture, forestry and mining accounting for about 13 percent of GDP, manufacturing (textiles and sugarrelated processing) representing 37 percent of GDP and services – with government services in the lead – constituting 50 percent of GDP.Tourism is a major growth area due to the beautiful mountain scenery (sometimes called the ‘Switzerland of Africa’). Festivals like the annual reed dance and Bushfire festival help ‘brand’ the country as a tourist destination.

Brief Findings:

About Bushfire Festival of the Arts

❚

The Bushfire Festival of the Arts, which is a

❚

❚ ❚ ❚ ❚ ❚ ❚

Grant funding stimulated by festival R860,000(USD 123 000) Festival Turnover R2,300,000 (USD329 000) Festival Expenditure R3m invested or spent directly by festival(USD400 000) Average spent per person was R750 (USD 107) Gross spent attributable to the festival of R17.2m( USD 2.46m) Net Total Measurable Impact (turnover) arising R16,3m (USD2,32m) Ratio of investment to direct measurable impact is 1:5.4

www.busch-fire.com

side 85 side fünfzehn

KULTUR OG BISTAND

Who said art is not a proFitablE businEss?!

Jeg kan se det for mig når jeg lukker mine øjne

Den internationale afdeling af Betty Nansens C: NTACT initiativ, MS Actionaid og Center for Kultur og Udvikling har samarbejdet om at give unge irakiske flygtninge en stemme og sætte ord og billeder på deres virkelighed.

Af Annette Max Hansen ”Det vigtigste er ikke kun at forstå med hovedet, nogen gange skal man også forstå med hjertet.” Ordene er Henrik Hartmanns, Direktør for Betty Nansen Teatret. Han taler fra scenen i King Abdullah Cultural Centre i Zarqa, en flygtningelejr nordøst for Amman. Det er december 2010 og salen er fuld. Publikum er kommet lang vejs fra, og mange er mødt forventningsfulde op allerede timer før forestillingens begyndelse. Hartmann

side 86

takker alle de medvirkende i forestillingen ”Sorah”, på dansk ”Billeder”, som netop har haft premiere for et begejstret publikum, der råber og klapper og pifter op mod scenen, mens de medvirkende bukker og modtager en velfortjent hyldest. De to instruktører, jordanske Mousa Satari og danske Runi Lewerissa kæmper sig vej op til scenen og hen forbi det prominente 1. parket, der bl.a. tæller gæster som den jordanske princesse Haya Bint Al Hussein og hendes entourage. Kamerablitzene lyner.

Bag Hartmann står 29 irakiske flygtninge, som den seneste time har fortalt os om deres oplevelser med overgreb, bomber og kidnapninger. Om livet som ofre for en brutal krig der har fordrevet dem fra deres hjemland, som de endnu ikke kan vende tilbage til. De er her på ubestemt tid og befinder sig som rejsende på et tog, der er stoppet mellem to perroner, og ingen ved hvornår kan køre videre. Nogle flygtede for mange år siden med planer om at komme videre til Egypten. ”Den egyptiske ambas-

sade fortalte os, at opholdet i Jordan kun var midlertidigt – men midlertidigt er blevet til 13 år, og den egyptiske regering har afvist os indtil nu”, fortæller 23-årige Dua’a fra Bagdad, som er med i forestillingen. Hendes far tog i 2003 tilbage til Irak for at undersøge muligheden for at familien kunne vende hjem. Det var samme år som invasionen, med USA som fortrop, startede. Hun har ikke set ham siden, og ved ikke hvad der er blevet af ham. Hun er en ud af mange hundrede tusinde. Omkring 4,3 millioner er flygtet fra

deres hjem i Irak til omkringliggende lande, siden krigen startede for knapt otte år siden. 2,2 millioner af dem menes at befinde sig i Jordan. Som flygtninge har de begrænsede civile rettigheder. ”Da jeg gik hen til skolen, bad læreren mig om at se min tilladelse, og da jeg forklarede hende, at jeg ikke havde nogen, bad hun mig om at forlade klassen”, fortæller Dua’a. Så udover at mange flygtninge har lidt tab, lider af traumer, fysiske lidelser, ingen penge har og oplever en

smuldrende identitetsfølelse, så er det svært at etablere en hverdag og bygge noget op, indtil Irak atter kan blive et hjem. Og tabet af hverdag er tabet af tryghed. Faste rammer og referencer der kan fungere som holdepunkter i en tilværelse der er sat på stand by. De unge har mistet tilliden til samfundet, til deres omgivelser, til fremtiden. ” Jeg stoler ikke på mennesker, Jeg stoler ikke engang på mig selv. Jeg er blevet skeptisk overfor alt “, siger Dua’a, som bor med sin mor i Zarqa lejren.

side 87 side fünfzehn

KULTUR OG BISTAND

Forestillingen ”Sorah”, på dansk ”Billeder”, skabt af C:ntact i samarbejde med Center for Kultur og Udvikling og MS Actionaid, lader unge irakere fortælle om livet som flygtning efter Saddam Hussein. De 29 medvirkende beskriver en hverdag præget af daglige overgreb, bomber og kidnapninger. De unge er alle flygtet til Jordan, hvor de nu bor i permanente flygtningelejre. Siden juni måned 2010 har C:ntact arbejdet i den store flygtningelejr Zarqa Camp udenfor Amman. Det oprindelige formål var at lave forestillingen ’Min Verden’, hvori unge palæstinensere fortalte deres historie. Den blev vist i Jordan og i Danmark under My World IMAGES. “Irakerne henvendte sig selv til os. De havde set den forestilling, som vi lavede med jordanske palæstinensere og ville også italesætte deres tilværelse i Jordan og den krig, de oplevede i Irak,” siger leder af C:ntact International, Najat El Ouargui.

En generation af analfabeter? C:ontacts project er blevet udviklet i samarbejde med Center for Kultur og Udvikling og MS Action og den jordanske partner CDC med det formål at skabe muligheder for unge, der befinder sig i en dyb social krise. Til at genskabe et tabt selvværd, give en tro på en fremtid og identificere talent og skabe muligheder. Meget banalt handler det om at bygge mennesker op, der føler sig kasserede, uønskede og i mange tilfælde også er det. Og ikke mindst for at forhindre en barsk virkelighed fuld af vold og undertrykkelse. De unge dropper typisk ud af skolen og 90% af børnene finder arbejde udenfor det officielle arbejdsmarked, som de ikke har adgang til pga. af deres flygtningestatus. De gør det primært for at tjene penge, så de kan forsørge deres familie. Mange piger ender som prostituerede. ”I Syrien og Jordan er der i alt 625.000 irakiske børn i den skolepligtige alder. Kun omkring en tiendedel af dem er indskrevet i det offentlige skolesystem. Det skyldes først og fremmest, at børnene skal forsørge deres familier”, forklarer Jawad Al-Gousous, chef for uddannelsesprogrammet Questscope i Jordan. Questscope forsøger at

Den egyptiske ambassade fortalte os, at opholdet i Jordan kun var midlertidigt – men midlertidigt er blevet til 13 år

side 88

få irakiske børn ind i skolesystemet og stod i 2009 bag en undersøgelse, der kortlagde årsagerne til, at irakerne ikke sender deres børn i skole. Undersøgelsen pegede på stigende fattigdom som den primære årsag. ” Og det vil give genlyd langt ud i fremtiden”, mener Jason Erb, vicegeneralsekretær for Red Barnet i Jordan. Han fortsætter: ”Den næste generation af irakere vil have mange funktionelle analfabeter, der hverken kan læse eller skrive. Det vil holde Iraks fremtid i skak, fordi uddannelsesniveauet er en nøglefaktor for et lands evne til at udvikle sig.”

Ofrenes historieskriving ”Det vigtigste I har er jeres historier”, fortsætter Hartmann oppe fra scenen, mens han med hånden på hjertet vender sig om og bukker ærbødigt overfor de medvirkende, berørt af stemningen. Og historierne, historiefortællingen er fundamentet i dette projekt, hvis idé blev fostret for mange år siden hjemme på teatret på Frederiksberg, som del af Betty Nansen Teatrets integrationsinitiativ der skulle give indvandrere og flygtninge-unge i Danmark en platform at fortælle deres historier fra. Her i Jordan får historierne, fortællingerne pludselig en ekstra dimension. Her bliver de irakiske flygtninge historieskriverne på afstand af de officielle beretninger og magtens kurerer. ”I starten kom vi her bare for at have det sjovt. Men så startede vi på prøverne og pludselig gik det op for os, at vi var i færd med at fortælle Iraks historie, og vi begyndte at tage

det meget seriøst”, fortæller Dania, en 11årig pige der er med i forestillingen. Projektet er med til at ruste de unge. Uden at skulle forklejne den omfattende indsats, som er nødvendig for at sikre et værdigt liv for disse unge, og som på ingen måde er gjort med et teaterprojekt, så virker C:ontacts metode. Projektet er ikke med til at skabe en fremtid – men den er med til at skabe troen på en fremtid. De unge har siden juni modtaget undervisning fra trænere oplært af C:ontact i forskellige genrer såsom dans, sang, film, radio etc. De har selv skrevet teksterne til forestillingen, som alle bygger på virkelige begivenheder, og alle har afsæt i de medvirkendes personlige oplevelser. Intet er opfundet til lejligheden. ”Jeg har været med i andre forestillinger, men denne her er den første der handler om Irak, mit land. Jeg ser det for mig, når jeg lukker mine øjne. Det er tæt på mit hjerte, og det er virkeligt“, fortæller 11-årige Jawad i et interview til en jordansk avis. Forestillingen er bygget op af scener. Der er historier om de unges drømme, om deres hverdag før og efter krigen. Om deres familier, og familiemedlemmer der er blevet ofre for krigen. ” Jeg hedder Abbas”, fortæller en af de medvirkende under en af scenerne der med al tydelighed afspejler de unges beskedne ønske om en tålelig tilværelse. ”Jeg vil gerne emigrere.” ”Hvorhen spørger veninden. ”Hvor som helst der ikke er krig”, svarer Abbas. Og mens denne virkelighed

Masser af potentiale For mange af de unge handler det om at bearbejde deres oplevelser. I sjældne tilfælde måske oven i købet udvikle et talent, pege på en karriere og give de unge redskaber til at forandre. “Det gav os mere selvtillid og det gav os evnen til at deale med vores smerte. Projektet har hjulpet os til at gøre fantastiske ting, som jeg tror på kan have indflydelse på verden. Efter det her projekt er det min drøm at skrive historier for at fortælle verden, hvad der virkelig foregår i Irak. Jeg har skrevet de fleste af forestillingens tekster og nu er jeg i stand til at skrive

et helt manuskript fra a til z. Om børn, krig, lykke og ulykke”, fortæller Ala’a. Ala’a er 30 år, sidder i rullestol og spiller en central rolle i forestillingen. Han optræder som en slags kommentator eller som narren i det klassiske vestlige teater og slår med mellemrum en skraldlatter op, der forplanter sig til publikum og virker forløsende midt i al tragedien. Man får som publikum lov til at trække vejret og opleve absurditeten i dette meningsløse univers. Han skaber et rum der gør det muligt at kapere disse voldsomme historier, der som piskeslag rammer én lige i ansigtet. Ala’a er med sin drøm om at fortsætte med at forfatte tekster et eksempel på, at selvom omstændighederne er umenneskelige, så slumrer der et håb, og et uudnyttet potentiale, som skriger på at blive realiseret. Og tager man det alvorligt, så er der håb. For viljen er der blandt disse unge. Det gælder om at få øje på den, samle disse unge op og give dem en stemme. Det er hovedingrediensen i C:ontacts projekt og redskabet til at bringe dem videre. Det starter med at fortælle sin historie og herigennem genetablere sin identitet, sit selvværd og troen på sig selv og sin omverden – generobre kontrollen over sit liv – gennem en ganske simpel ting – at blive hørt og forstået. Det handler om at opleve menneskelighed, der hvor alt ellers peger på dens fravær. Der er lang vej endnu – men som en viis mand engang sagde. Den lange rejse, starter med det første skridt.

KULTUR OG BISTAND

er svær at forholde sig til, endsige identificere sig med som dansk statsborger, så har størstedelen af publikum en anderledes direkte og akut relation til skildringerne på scenen. ”Filmen som indledte forestillingen foregik i ørkenen, og jeg genkendte den, Vi tilbragte to år ved grænsen ligesom dem vi så på filmen.” Tårerne løber ned af kinderne på kvinden mens hun taler. Hun er mor til en af de medvirkende i forestillingen. Mange familier er ikke mødt op, fordi teater ikke betragtes som lødigt. Andre er mødt op med skepsis, endnu andre er mødt op fordi de er nysgerrige. Men alle der oplever forestillingen er ikke længere i tvivl. ”Det var svært for min familie i begyndelsen. Men da de så showet blev de berørt og sagde, at teater ikke er spild af tid”, fortæller en af de medvirkende. ”De oplevede at det er godt at fortælle vores historie.”

Da jeg gik hen til skolen, bad læreren mig om at se min tilladelse, og da jeg forklarede hende, at jeg ikke havde nogen, bad hun mig om at forlade klassen

i can sEE it WhEn i closE My EyEs

The international section of the Betty Nansen, C: NTACT initiative, MS Actionaid and Danish Center for Culture and Development have worked together to give young Iraqi refugees a voice and put words and pictures on their reality. By Annette Max Hansen ”The key is to not only understand with one’s head, sometimes you also have to understand with the heart.” The words are Henrik Hartmann’s, director of the Betty Nansen Theater. He is speaking from the stage in the King Abdullah Cultural Centre in Zarqa, a refugee camp Northeast of Amman. It is December 2010 and the room is packed. The members of the audience have come from faraway places, and many have turned up full of excitement several hours before the performance’s is scheduled to open. Hartmann thanks all the performers in the play “Sorah”, in Danish known as “Images”, which has just had its premiere in front of an enthusiastic audience who shouts and claps and whistles in front of the stage while the performers bow and receive a well-deserved ovation. The two directors, Jordanian Mousa Satari and Danish Runi Lewerissa make their way up to the stage past the prominent

front row, which includes guests such as the Jordanian Princess Haya Bint Al Hussein and her entourage. The cameras are flashing. Behind Hartmann stand 29 Iraqi refugees, who during the last hour have told us about their experiences with violence, bombings and kidnappings. About life as victims of a brutal war that has driven them from their homeland, which they cannot yet return to. They are here indefinitely, and find themselves as travelers on a train halted between two stations, and nobody knows when the train will continue. Some fled many years ago with plans to move to Egypt. “The Egyptian Embassy told us that the stay in Jordan was only temporary - but temporary has become 13 years, and the Egyptian government has so far refused us,” says 23-year-old Dua’a from Baghdad, who is part of the performance. Her father returned to Iraq in 2003 to investigate the possibility of the family’s return home. It was the same year as the invasion began with the U.S. as a

spearhead for the military forces. Dua’a has not seen her father since, and she does not know what has become of him. She is one of many hundred thousands. Approximately 4.3 million people have fled their homes in Iraq to neighboring countries since the war began nearly eight years ago. 2.2 million of them are believed to be in Jordan. As refugees, they have limited civil rights. “When I went to school, the teacher asked me to see my license and when I explained to her that I did not have one, she asked me to leave the class,” says Dua’a. So, in addition to many refugees having suffered losses, suffer from traumas, physical ailments, having no money and experience, and a crumbling sense of self, it is also hard to establish a life and build something until Iraq can once again become a home. And the loss of everyday routines means the loss of security. Specific frames and references that can function as anchor points in a life put on standby. The young people have lost

side 89 side fünfzehn

confidence in society, in their surroundings, in the future. “I do not trust people. I do not even trust myself. I have become skeptical of everything, “says Dua’a, who lives with her mother in the Zarqa camp.

A generation of illiterates? C:ontact’s project has been developed in collaboration with the Danish Center for Culture and Development and MSAction and the Jordanian partner CDC with the purpose of creating opportunities for young people who find themselves in a deep social crisis. The goal of the project is to restore lost selfesteem, provide confidence in the future and identify talent and create opportunities. Put simply it is about building people up who feel rejected, unwanted, and in many cases are exactly that. It is also to a great degree about preventing a harsh The play ”Sorah” known in reality full of violence Danish as ”Images”, created and oppression. The by C:ntact in collaboration young people typically with the Danish Center for drop out of school and Culture and Development 90% of the children and MAActionAid, lets find work outside young Iraqis tell about life the official labor as a refuge after Saddam market, which they Hussein. The 29 performers do not have access describe a daily life marked to because of their by assaults, bombings and refugee status. They kidnappings. The young do the work primarpeople have all fled to Jorily to earn money dan, where they now live in so they can support permanent refugee camps. their families. Many Since June, C:ntact has girls end up as prosworked in the large refugee titutes. camp Zarqa outside of Am“In Syria and man. The original purpose Jordan there are a was to stage the play ”My total of 625,000 Iraqi World” wherein young Pachildren of school lestinians told their stories. age. Only about a It was shown in Jordan and tenth of them are came to Denmark during the enrolled in the pubMy World IMAGES Festival lic school system. in early September. ”The This is primarily Iraqis contacted us by their due to the fact that own initiative. They had seen the children have the play, which we did with to support their Jordanian Palestinians and families, “explains the Iraqis also wanted to arJawad Al-Gousous, ticulate their lives in Jordan head of the eduand the war they experiencational program ced in Iraq, ”says the head of Questscope in C:ntact International, Najat Jordan. Questscope El Ouargui. tries to get Iraqi children into the school system and in 2009 they organized a study that mapped the reasons for why Iraqis do not send their children to school. The study pointed towards rising poverty as the primary cause. “And it will reverberate far into the future”, says Jason Erb, Deputy Secretary General of Save the Children in Jordan. He continues: “The next generation of Iraqis will have many functional illiterates who can neither read nor write. That will keep the future of Iraq in check, because the level of education is a key factor for a

side 90

country’s development.”

History Written by the Victims “The most important thing you have is your stories,” continues Hartmann from the stage while he with his hand on his heart turns around and bows reverently to the performers, touched by the atmosphere. And the stories, storytelling, is the foundation of this project. The idea behind it was fostered many years ago back at the Danish theater on Frederiksberg, as part of the Betty Nansen Theatre’s integration initiative that would give immigrants and refugee youths in Denmark a place to tell their stories. Here in Jordan the stories suddenly gain an extra dimension. Here, the Iraqi refugees become the writers of history away from the official reports and the couriers of power. “In the beginning we came here just to have fun. But then we began rehearsing and suddenly it dawned on us that we were in the midst of telling the history of Iraq, and we began to take it very seriously,” says Dania, an 11-year-old girl participating in the performance. The project helps prepare young people. Without belittling the substantial efforts which are needed to ensure a dignified life for these young people, and which is in no way accomplished with a theater project, C:ontact’s methods works. The project is not part of creating a future - but it helps to create the belief in a future. Since June the young people have been taught by coaches trained by C:ontact in different genres such as dance, song, film, radio, etc. On their own they have written the texts for the performance, each based on real events, and all of them taking their starting point in the performers’ personal experiences. Nothing is invented for the occasion. “I have been in other plays, but this is the first one that is about Iraq, my country. I can see it when I close my eyes. It is close to my heart, and it is real,” says 11-yearold Jawad in an interview for a Jordanian newspaper. The play consists of a number of scenes. There are stories about the young people’s dreams, about their lives before and after the war. About their families, and family members who have become victims of the war. “My name is Abbas,” says one of the performers during one of the scenes which clearly reflect the young people’s modest desire for a tolerable life. “I want to emigrate.”

The Egyptian Embassy told us that the stay in Jordan was only temporary but temporary has become 13 years

“Where to?” Asks a friend “Wherever there is not a war,” replies Abbas. And while this reality is hard to relate to, let alone identify with as a Danish citizen, the majority of the audience has a direct and acute relationship with what is depicted on stage. “The film which opened the performance took place in the desert, and I recognized it. We spent two years at the border, like the people we saw in the film.” Tears run down the cheeks of the woman while she speaks. She is the mother of one of the participants in the performance. Many families have not turned up because theater is not considered a serious activity. Others are skeptics - still others have turned up because they are curious. But all who experience the performance are no longer in doubt. “It was hard for my family in the beginning. But when they saw the performance they were touched and said that theater was not a waste of time “, says one of the performers. “They saw that it is a good thing to tell our stories.”

Lots of Potential For many of the young people it is about processing their experiences. In rare cases, maybe even developing a talent, point to a career and give the young people the tools for change. “It gave us more confidence and it gave us the ability to deal with our pain. The project has helped us do amazing things which I believe can have an influence on the world. After this project it is my dream to write stories to tell the world what is really going on in Iraq. I have written most of the texts for the performance and now I am able to write an entire script from A to Z. About children, war, happiness and unhappiness, “says Ala’a. Ala’a is 30 years old, sits in a wheelchair and performs a central role in the performance. He appears as a kind of commentator or as the fool in the classic Western theater and at intervals lets out a guffaw that spreads to the audience and works as a relief in the midst of all the tragedy, while the audience is allowed to breathe in and see the absurdity of this meaningless universe. He creates a space that makes it possible to cope with these extreme stories which hits you in the face like lashes from a whip. Ala’a’s dream of continuing to author texts is an example of how even though the circumstances are inhuman, there is a slumbering hope and an untapped potential that cries out to be realized. And if you take it seriously, then there is hope. Because the determination is there among these young people. It is important to spot it, help these young people and give them a voice. It is the main ingredient in C:ontact’s project and the tool to bring the young people forward. It begins with telling one’s story and thereby reestablishing one’s identity, one’s selfesteem and belief in one’s self and one’s surroundings - regain control of one’s life - through a very simple thing – being heard and understood. It is about experiencing humanity in a place where everything else points to its absence. There is a long way to go yet - but as a wise man once said. A long journey starts with the first step.

KULTUR OG BISTAND

kVindElig hip hop i MEllEMøstEn Kvinder er et sjældent syn i mellemøstlig hip hop. Safaa Hathut og Chantal Harmouche rapper om livet set med kvindeøjne – og de har tænkt sig at blive ved.

Af Gitte Broeng

Who is it? spørger Safaa Hathut vagtsomt, før hun åbner døren til sit hotelværelse, selvom hendes far viser sig at være på værelset sammen med hende. Hun er araber, født og opvokset i byen Akka, der ligger i Israel og hedder Akko på hebraisk. Selv omtaler Safaa sit hjemland som det okkuperede Palæstina. Den 25-årige rapper får ikke lov at rejse alene til udlandet. Derfor er en af hendes forældre altid med, når hun optræder udenfor landets grænser.

Safaa virker sej i sit streetwear med det lange hår udslået. Chantal Harmouche, der er 22 år og fra Beirut, bor et par værelser længere nede ad gangen. Hun er stilmæssigt på samme frekvens. De udstråler begge ‘female power’. Pigerne mødte hinanden for en uge siden i Danmark, men har allerede planer om fremtidige samarbejder. Udvekslingen kompliceres dog af, at grænsen mellem Libanon og Israel er lukket, ligesom det er umuligt at telefonere mellem landene. Via internet kan de heldigvis kommunikere frit. Safaa og Chantal er inviteret herop af

side 91 side fünfzehn

Center for Kultur og Udvikling for at lave workshops og koncerter rundt omkring i Danmark. Blandt andet sammen med den kvindelige danske dj/mc-duo Ladybox, som Chantal tidligere har samarbejdet med i Libanon. Rapper om den menneskelige historie “I en af de sange vi fremfører, fortæller jeg om, at jeg ikke kan tage til Palæstina, og at Safaa ikke kan komme til Libanon. Vi kan ikke engang ringe til hinanden. Det er et stort politisk spørgsmål mellem Libanon og Israel. Men vi bruger os selv som eksempel: to mennesker, i stedet for to lande, der er forhindret i at besøge hinanden. Sådan gør jeg altid i min musik, prøver at finde den menneskelige historie bag en større politisk problemstilling,” forklarer Chantal.

side 92

Jeg tror børnene gennem Turntables in the Camps fik en følelse af, at de kunne forandre ting, hvis de havde mål her i livet

Safaa nikker og fortsætter: “Hvad angår politik er jeg magtesløs, men jeg forestiller mig, jeg kan ændre noget socialt. I mine sange taler jeg derfor om at være arabisk kvinde i vores samfund, hvordan det føles, og at vi ingen frihed har. Der er stadig døtre, som slås ihjel på grund af æresdrab. Og mange i lokalsamfundet accepterer heller ikke, vi er arabiske kvinder, der rapper, men vi bliver flere og flere. Piger kommer hen til mig og siger, at jeg har inspireret dem. Jeg føler, jeg ændrer noget.” “Ligesom Safaa lider jeg under det faktum, at jeg er kvinde, arabisk, og forsøger at udtrykke mig via rap. I Libanon er der kun én anden pige, der gør det her, og hendes navn er Malikah. Vi får en del opmærksomhed nu, men da jeg begyndte, var det ret hårdt,” fortæller Chantal.

Hvis man lytter efter, rapper de fleste mænd i vestlig hip hop nedsættende om kvinder

jeg vil rette nogle passager for dem. Her i Danmark er meningen med vores workshop at fortælle, hvordan mennesker lever i Mellemøsten og selvfølgelig at undervise i rap.” Hun har selv rappet siden, hun var 14. Safaa begyndte som 15-årig. “Der er en stor hip hop scene i Akka. Børn helt ned til 10 år rapper. Rap fungerer som en slags ‘gadeundervisning’, for i skolerne lærer vi kun om jødisk historie. Det er israelerne, som bestemmer, hvad der skal undervises i, men gennem musikken kommer de palæstinensiske børn til at kende deres egen historie,” forklarer Safaa. Besøget i Danmark er hendes første erfaring med at stå foran en klasse. Hun fortæller særlig begejstret om workshoppen på Forsvarets Sprogofficersskole. “De skrev tekster på arabisk, rimede på arabisk, og det var rigtig fint at se dem rappe. Officerseleverne var optaget af vores historier om livet i Mellemøsten og havde millioner af spørgsmål. Vores forbindelse med dem var virkelig god.”

altid, at jeg forestiller mig, at jeg stadig rapper, og at mit album er færdigt.” “Come on!” protesterer Chantal. “Du har da mere end et album ude om 5-10 år? To, tre, fire albums mindst!” “Næsten ingen køber albums længere. Folk vil bare downloade musikken, men jeg håber, at få flere koncerter gennem en udgivelse – også udenfor Palæstina. Det vil gøre min musik mere kendt. Måske er jeg gift og har et barn. Bare et. Det er nok for mig, og jeg laver selvfølgelig stadig musik, ingen tvivl om det”, slår Safaa fast. “Jeg har svært ved at se mig selv gift, jo okay, måske hvis han var rapper eller producer ... Om 10 år har jeg forhåbentlig mit eget pladeselskab. Indrømmet, jeg har høje ambitioner”, siger Chantal.

Tager hvad vi kan bruge fra mændene Globalt set er kvinder i undertal indenfor hip hop. Det gælder også USA, hvor musikken opstod i 1970’ernes Bronx. Selv om der findes store navne som Missy Elliott, Lauryn Hill og Rah Digga, dominerer mændene klart. Eminem var en af Chantals første inspirationer. Han er berygtet for sine kvindefjendske tekster. Alligevel blev superstjernen fra Detroit en slags rollemodel for den kvindelige rapper fra Beirut, der udfordrer det traditionelle kvindebillede. “Han er ligeglad med, hvad folk tænker. Eminem fortæller ting om sit liv, ingen andre ville turde sige, og det var derfor, jeg blev fascineret af hans musik – udover det faktum, at han er teknisk imponerende. Min mor var ikke ond mod mig, da jeg var barn, og min far forlod mig ikke, men når jeg lytter til Eminems musik tænker jeg, okay, hvis han kan udtrykke sig sådan, kan jeg også sige, hvad jeg har på hjerte. Og han var til at begynde med en ‘underdog’ og en ‘nobody’, men lykkedes,” siger Chantal. “Hvis man lytter efter, rapper de fleste mænd i vestlig hip hop nedsættende om kvinder, men vi tager, hvad vi kan bruge: flowet og rytmerne, alle de gode ting. Jeg kender ingen rappere i Mellemøsten, der synger om kvinder på samme respektløse måde. Men som kvindelig rapper står man alene med sit perspektiv på livet. Mændene føler ikke, hvad vi føler, de ser ikke, hvad vi ser,” konstaterer Safaa. Måske børn – i hvert fald musik Det er op ad formiddagen. Snart skal Chantal og Safaa afsted med ‘tourbussen’, ud at møde endnu en skoleklasse et nyt sted i Danmark som led i CKUs undervisningsprogram Verdensbilleder i Bevægelse. Der er dog tid til et sidste spørgsmål: Hvor ser de sig selv om 5-10 år? “Det bliver jeg altid spurgt om i interviews”, siger Safaa og griner. Jeg fortæller

Men som kvindelig rapper står man alene med sit perspektiv på livet. Mændene føler ikke, hvad vi føler, de ser ikke, hvad vi ser side 93 side fünfzehn

KULTUR OG BISTAND

MC-træning i Libanon og Danmark Chantal har tidligere været involveret i projektet Turntables in the Camps, som det danske dj-kollektiv Den Sorte Skole står bag. Projektet er støttet af CKU og tilbyder dj- og mc-træning for børn og unge i palæstinensiske flygtningelejre i Libanon. Målet er at styrke børnenes ressourcer gennem kreativitet. Hip hop er en global ungdomskultur åben for alle, og det er muligt at blive dj eller mc, uanset hvor man er fra. Sammen med Ladybox lavede Chantal workshops for flygtningepigerne. “Jeg tror børnene gennem Turntables in the Camps fik en følelse af, at de kunne forandre ting, hvis de havde mål her i livet, og at rap måske kan være vejen til et andet liv, et liv udenfor lejrene. Mange af dem sender mig stadig deres vers og spørger, om

FEMalE hip hop in thE MiddlE East

Women are a rare sight in Middle Eastern hip hop. Safaa Hathut and Chantal Harmouche rap about life seen from the women’s perspective – and they intend to keep on doing so. By Gitte Broeng Who is it? Safaa Hathut asks carefully before she opens the door to her hotel room, even though her father turns out to be in the room with her. She is an Arab, born and raised in the city of Akka, located in Israel and called Akko in Hebrew. Safaa herself describes her country as the occupied State of Palestine. The 25-year-old rapper is not allowed to travel abroad alone. Therefore, one of her parents is always with her when she performs outside the country’s borders. Safaa seems cool in her street wear, with her long hair hanging loose. Chantal Harmouche who is 22 years old and from Beirut, lives a few rooms down the hall. She is tuned in to the same stylistic frequency. They both exude ‘female power’. The girls met each other a week ago in Denmark, but they already have plans for future collaborations. The cooperation, however, is complicated by the fact that the border between Lebanon and Israel is closed, and it is impossible to make telephone calls between the countries. Luckily they can communicate freely via the internet. Safaa and Chantal were invited to Denmark by the Danish Center for Culture and Development to create workshops and concerts all-across Denmark. This includes collaboration with the Danish female dj /mc duo Ladybox whom Chantal has previously collaborated with in Lebanon.

As for politics, I am powerless, but I imagine I can change something socially

The human side of history

“In one of the songs we perform I describe how I cannot go to Palestine and that Safaa cannot come to Lebanon. We cannot even call each other. This is a major political issue between Lebanon and Israel. But we use ourselves as an example: two people instead of two countries that are unable to visit each other. That is what I always do with my music, try to find the human story behind a major political issue“, says Chantal. Safaa nods and continues: “As for politics, I am powerless, but I imagine I can change something socially. In my songs I therefore talk about being an Arab woman in our society, how it feels, and that we do not have any freedom. There are still daughters who are killed because of honor killings. And many in the local communities do not accept that we are Arab women who rap, but our numbers are increasing more and more. Girls come

side 94

up to me and say that I have inspired them. I feel I change something.” “Like Safaa I suffer under the fact that I am female, Arabic, and trying to express myself through rap. In Lebanon, there is only one other girl who does this, and her name is Malikah. We get a lot of attention now, but when I started, it was pretty tough”, explains Chantal. MC training in Lebanon and Denmark Chantal has previously been involved in the Turntables in the Camps project, which the Danish DJ collective Den Sorte Skole (The Black School) has created. The project is supported by CKU and offers DJ and MCtraining for children and adolescents in Palestinian refugee camps in Lebanon. The goal is to strengthen the children’s resources through creativity. Hip hop is a global youth culture open to all, and it is possible to become a DJ or MC, no matter where you are from. Together with Ladybox Chantal organized workshops for refugee girls. “I think the kids through Turntables in the Camps had a feeling that they could change things if they set goals in life and that rap music might be a way to another life, a life outside the camps. Many of them still send me their verses and ask if I could correct some of the passages for them. Here in Denmark the purpose of our workshop is to describe how people live in the Middle East and of course to teach rap.” She has been doing rap since she was 14. Safaa began as a 15-year-old. “There is a big hip hop scene in Akka. Children as young as 10 years rap. Rap functions as a kind of ‘street education’, since we only learn Jewish history in the schools. It is the Israelis, who determine what is taught, but through the music the Palestinian children get to know their own history”, says Safaa. The visit to Denmark is her first experience with standing in front of a class. She tells very enthusiastically about the workshop at the The Royal Danish Defence College. “They wrote texts in Arabic, rhymed in Arabic, and it was really nice to see them rap. The officers in training were very interested in our stories about life in the Middle East and had a million questions. Our connection with them was really good.” We take what we can use from the men Globally, women are a minority group within hip hop. This also applies to the United States, where rap music originated in the

1970s Bronx. Although there are big names such as Missy Elliott, Lauryn Hill, and Rah Digga the men clearly dominate. Eminem was one of Chantal’s first sources of inspiration. He is notorious for his misogynistic texts. In spite of this the superstar from Detroit became a kind of role model for the female rapper from Beirut, who challenges the traditional image of women.

alone with one’s perspective on life. The men do not feel what we feel - they do not see what we see“,says Safaa. Perhaps children – definitely music It is late in the morning. Soon, Chantal and Safaa will be on their way with the ‘tour bus’ out to meet another school class in a new place in Denmark as part of CKUs youth program Images of the World in Motion. There is time for one last question: Where do they see themselves in 5-10 years? “I am always asked that in interviews,” says Safaa and laughs. “I always say that I imagine that I am still doing rap, and that my album is done. “ “Come on!” Chantal protests. “You are going to have more than one album out

in 5-10 years? Two, three, four albums at least!” “Hardly anybody buys albums anymore. People just want to download the music, but I hope to get more concerts through a release - also outside of Palestine. That will make my music better known. Maybe I am married with a child - just one. That is enough for me, and I am still making music, no doubt about that”, Safaa says determined. “I find it hard to see myself married, well okay, maybe if he was a rapper or a producer ... In 10 years I will hopefully have my own record label. Sure, I have high ambitions”, says Chantal.

But as a female rapper one is alone with one’s perspective on life. The men do not feel what we feel - they do not see what we see

side 95 side fünfzehn

KULTUR OG BISTAND

“He does not care what people think. Eminem tells things about his life, which nobody else would dare say, and that was why I was fascinated by his music - besides the fact that he has a very skillful technique. My mother was not cruel to me when I was a kid and my father did not leave me, but when I listen to Eminem’s music, I think, okay, if he can express himself in that way, then I can also state what is on my mind. And he started out as an ‘underdog’ and a ‘nobody’, but succeeded”, says Chantal. “If you pay attention, most men in western hip hop rap in a derogatory way about women, but we take what we can use: the flow and rhythms, all the good stuff. I do not know any rappers in the Middle East, who sings about women in the same disrespectful manner. But as a female rapper one is

Billedkunst Bog om kunst of udvikling - (bogtittel: “Wish you were here”)

30.000

Deltagelse i 9th Dak´Art Biennal of Contemporary African Art

9.500

Nepal, Mellemøsten Senegal

Ghanesisk kunstner til Nationalmuseets Ghana-måned

27.000

Ghana

Ground Floor America

66.000

Kroatien, Uzbekistan, Ukraine, Tyrkiet, Syrien

Happy Xmas Trees Copenhagen 2010

50.000

Mali

Make yourself at Home på Sølyst

60.000

Nigeria, Cameroun, Algeriet

Picture Wallah

36.450

Indien

Ud til Folket

27.000

Nigeria, Senegal, Tanzania, Kenya, Uganda

Ugandisk kunst i forbindelse med opførelsen af musicalen “Drums of Joy”

45.000

Uganda

Yudi Noor på Pastiche - When A Tree Falls...

27.000

Indonesien

“L’art du Burkina 2010”

80.000

Burkina Faso

Multicultural-Integration-Celebration-Paint-Party

50.000

Gambia

Takween Collective

37.500

Jordan, Syrien, Libanon

Floor Wars 2011

83.000

Uganda, Filippinerne

Dans *

Film CPH:DOX 2010 - filmiske udviklingsrefleksioner

90.000

Zambia, Uganda, Somalia, Niger, Paraguay, Liberia

DOX:LAB 2010 - Bhutan

25.000

Bhutan

DOX:LAB 2010 - Palæstina

22.420

Palæstina

Et andet Afghanistan

43.250

Afghanistan

Film og deres instruktører til BUSTER - Copenhagen International Film Festival for

30.000

Asien

Indonesisk filmfestival oktober 2010

45.000

Indonesien

MIN BROR

40.000

Afrika

55.000

Nigeria

Children and

Nollywood i Cinemateket Salaam Filmfestival

200.000

Afrika, Asien, Australien og Oceanien, Latinamerika

AARHUS FILMFESTIVAL 10

42.500

Cambodia

Build-a-camera, The Middle East Expedition

12.000

Mellemøsten

Husflid i Bukoba, Tanzania

25.000

Tanzania

Stemmer fra Mellemøsten

60.060

Mellemøsten

Foto * Kunsthåndværk / Design

Litteratur * Medier *

3 minutter i Gellerup - internationalt spor til digital ugekalender

Female Blogger-network

89.000 250.000

Libanon Palæstina, Saudi Arabien, Libanon, Marokko, Jordan

Lapiro de Mbanga - en sanger i fængsel

27.000

Cameroun

Burkina Electric

95.000

Burkina Faso

Contemporary Music of Burkina Faso : Bil Aka Kora

65.000

Burkina Faso

Displaced Expressions

50.000

Afrika, Asien, Europa, Latinamerika og Caribien

Musik

DktoDK Tour

Senegal, Guinea, Mauritania

EthnoDenmark 2010

57.400

Afrika, Europa, Mellemøsten, Norden

Gonga Sain & Mithu Sain - dhol masters of Pakistan

40.000

Pakistan

Javansk musik til Danmark

98.000

Indonesien

Makadem + Al Agami on tour

73.300

Kenya

Mali Musik på Danske Skoler

45.000

Mali

Mbalax i VerdensKulturCentret

48.500

Senegal

Missing Voices - A journey in cultural support and exchange

30.000

Marokko

Musikalsk snapshot af Afrikas unge Philippine contemporary and traditional music journey

side 96

156.150

7.150 98.500

Mali Filippinerne

Tanzania2Denmark

50.000

Tanzania

The East-West Jam

48.880

Jordan

Turntables in the Camps 2

255.281

Libanon

PROJEKTSTØTTEORDNING

Teater ‘Men de startede’ Dobbelt tværkulturel dukketeaterproduktion

70.000

Libanon

mellem Libanon og Danmark 2011 Besøg fra CHIPAWO, Zimbabwe

45.000

Zimbabwe

Dansk/Syrisk teaterprojekt

19.574

Syrien

Expedition to unknown points

90.000

Jordan

Gæster (Afghanistan/Pakistan) ved Festival 2010 - teater for børn og unge

65.000

Pakistan, Afghanistan

Gæster (Libanon) ved Festival 2010 - teater for børn og unge

27.200

Libanon

Gæstespil fra Burkina Faso samt produktionsmøder for fremtidigt fællesprojekt 2012

46.000

Burkina Faso

Mulvarpen og huset der kom og gik

54.180

Pakistan

Reading Festival på Husets Teater

13.100

Syrien

11 COUSINS

23.000

Egypten

1st International Circus Festival in Cairo

58.336

Egypten

Africa Rocks

87.495

Uganda, Zimbabwe

Art on the Run

80.000

Kenya

Baobab for børn og unge

50.000

Ghana

Tværgående

Barndom i Bhutan, Etnografisk Børnekulturprojekt. *

Damascus Circus School

Digtoplæsning Niels Lyngsøe i Beirut

95.000

Bhutan

110.000

Syrien

7.270

Libanon

Dramatiske fortællinger i et kenyansk-dansk kulturmøde

67.295

Kenya

Festival for kunst, workshop,mode, danseshow og turisme.

30.000

Ghana

Gennem palæstinensiske børns øjne ,Creativity, Learning & Care

35.527

Libanon

Groove på Grænsen: burmesisk hiphop møder dansk electro-rock

120.000

Myanmar

Jeg er medborger

19.000

Indien

Mennesker i Mali før og nu - en fotografisk vandreudstilling

50.000

Mali

Research-tur Cambodja-Danmark 2010

68.500

Cambodia

The Esthetiques of resistance - Future possibility`s for young Africa

51.000

Zimbabwe, Swaziland

Tilbage til Beirut

54.500

Libanon

When past becomes present - New views on a common past

30.000

Ghana

“Break n’ tales”

75.000

Burkina Faso

37.950

Cambodia

“Where the water flows” - når vandet er dit hjem

4.482.768

Projektet er finansieret af ”The Middle East Cultural Fund for Development and Exchange”

0 1 0 2 side 97 side fünfzehn

strøMMEn undEr MinE FøddEr

Vi ved det godt, men de fleste af os undlader at tænke alt for meget over det; at det bliver varmere, at havene stiger, at verden forandres, og at vi muligvis ikke kan nå at forandre os i samme tempo, så vi og klimaet kan blive ved med at passe sammen derude i en måske allerede stjålet fremtid. Fotograf og arkitekt Michael Tillegreen Dagø tager i udstillingen Where the Water Flows sin beskuer med til tre særegne byer omkring den store cambodianske sø Tonle Sap, et af de steder på kloden, hvor befolkningen kun overlever, fordi de hver eneste dag forholder sig konstruktivt til et miljø under forandring. Hvordan indretter mennesker sig, når de ved, at jorden under deres fødder halvdelen af året vil være dækket af ni meter vand?

PROJEKTSTØTTEORDNING

side 99 side fünfzehn

Af Stine Bork Kristensen Foto: Michael Tillegreen Dagø Jeg cykler ud mod Holmen en blæsende sensommerdag. Over Knippelsbro, forbi Christiania, kvinder og mænd med barnevogne og god tid, teenagere med pizzaslices i hænderne og en mand, der stikker enden ud af døren til en bodega, så han selv og to kvinder kan beundre hans seneste tatovering, et firkløver på den ene balde. Der er liv i København. Sommerens oversvømmede kældre og ødelagte inventar er vist atter glemt hos københavnerne. Jeg skal ud på arkitektskolen, hvor Michael, i udstillingen, Where the Water Flows, forener sine to arbejdsområder, fotografiet og arkitekturen i fortællingen om, hvordan de tre byer, Angkor, Kampong Phluk og Chong Kneas, på forskellig vis har forstået –eller ikke forstået – at tilpasse sig livet omkring den lunefulde sø Tonle Sap i Cambodia.

Menneskene ved søen må gradvis omstille sig til at blive enten bønder i stedet for fiskere eller leve af turismen

side 100

Cambodia har betydet meget for Michael, siden han for første gang i 1995 sammen med en kammerat rejste dertil på praktikophold. Opholdet var foranlediget af en professor på Århus Arkitektskole, der arbejdede for Danida i Cambodia og ”skulle bruge et par prøvefugle”, som Michael Tillegreen Dagø udtrykker det. Han faldt pladask for landet. ”Der var stadig rygende borgerkrig dernede. Det var et super spændende halvt år og ja, jeg tabte mit hjerte.” Afgangsprojektet på Arkitektskolen, et rehabiliteringscenter for ofre for landminer, var så vellykket, at det blev afsættet til at føre virkelige projekter ud i livet i Cambodia. Michael Tillegreen Dagø har bl.a. tegnet et børnehjem, nu opført ved grænsen til Thailand. Udstillingen, som jeg skal se, blev til under Michael Tillegreen Dagøs sjette ophold i landet og er et af de mange projekter, som CKU har støttet gennem Projektstøtteordningen i 2010.

betyder store ferskvandssø, i folkemunde bare store sø. Og Tonle Sap er i sandhed en stor sø, den største i hele Sydøstasien og er og har altid været af allerstørste betydning for Cambodia. Alene med hensyn til fiskeri fanger cambodianerne 75 % af deres fisk her. Men Tonle Sap er ikke bare en sø, den er et system af en stor sø og flere floder, der løber fra søen og ned i Mekong floden ved hovedstaden Phnom Penh. Fra november til maj, Cambodias tørre sæson, løber vandet fra Tonle Sap tilbage ind i Mekong floden. Den del af året er søen forholdsvis lille, omkring en meter dyb og 2.700 kvadratkilometer. I løbet af monsunsæsonen vil Tonle Sap søen og dens floder vende deres strømretninger så vandet skubbes fra Mekkongfloden og op i søen, som dermed øger sit areal til over 16.000 kvadratkilometer og får en dybde på ni meter. Store områder med marker og skove oversvømmes. At leve i dette område er selvsagt en udfordring.

MIN BÅD ER MIN BY På arkitektskolen viser store, smukke fotos mig menneskene, arkitekturen og landskabet omkring Tonle Sap, mens omfattende plancher beretter om samme. Tonle Sap

KAMPONG PHLUK Kampong Phluk er placeret i yderkanten af en mangroveskov tæt ved bredden af Tonle Sap. Når monsuntiden vender strømretningen i Tonle Sap oversvømmes Kampong

CHONG KNEAS Chong Kneas er et flydende bysamfund etableret gradvist op gennem det 20. århundrede. Byen ligger nord for Kampong Phluk og er udelukkende opbygget af mindre husbåde og pramme. Man har fælleshuse, skoler og sågar en lille fodboldbane på pramme der, når vandstanden falder, kan flyttes længere ud på vandet. Befolkningen er i dag på 4000. Når vandstanden er høj ligger bådene til i et floddelta tættere på land, når vandstanden falder samler samfundet sig længere ude på Tonle Sap. Ligesom Kampong Phluk lever befolkningen i Chong Kneas af fiskeri. Om tyve år vil Tonle Sap have betydeligt

mindre vand bl.a. på grund af store dæmningsbyggerier i Kina og Laos, der dræner Mekkong floden, så mængden af det tilbageførte vand falder. Menneskene ved søen må derfor gradvis omstille sig til at blive enten bønder i stedet for fiskere eller leve af turismen. Måske er befolkningen i Kampong Phluk de heldigste i fremtiden. Allerede nu har flere og flere omstillet sig til i den tørre periode at bruge det fastland, de så lever på, som landbrugsjord. Og som Chong Kneas har Kampong Phluk længe tjent lidt håndører på en turisme, der er overvældende. ”Jeg tog mine billeder klokken fem om morgenen. Ellers var der turister over alt”, fortæller Michael Tillegreen Dagø mig senere. Men hvad skal befolkningerne sælge, hvis de mister netop det, som interesserer turisterne - en særegen historie med et liv på vandet? DRAGE OG PLÆNEKLIPPER Det der fænger mig mest ved udstillingen er Michaels luftfotos af området omkring ruinbyen Angkor. Disse fotos af Angkor og dets forgange vandforsyningssystem er taget oppe i en såkaldt ultralet flyver: ”Forestil dig en drage med en plæneklipper sat på, hvor

Denne forgangne civilisation har troet sig præcis lige så udvalgt og særligt beskyttet, som menneskeheden gør det i dag jeg sidder bag piloten og fotograferer ned”, er svaret da jeg senere spørger arkitekten, hvordan sådan én mon ser ud. Trods sin højdeskræk gjorde Michael Tillegreen Dagø gerne den ballonfærd igen: ”Det var fascinerende at hænge deroppe i flyveren og selv se de mange spor fra vandforsyningssystemet. Jeg vidste jo godt, at de var der, men jeg var klar over, at skulle jeg fortælle historien rigtigt, så skulle jeg derop og have mine billeder.” At de fleste billeder af ruinbyen Angkor og sporene fra vandforsyningssystemet er sort/hvide er ligeledes et helt bevidst valg. ”Det sort/hvi de billede fortæller bedst historien om sporene i landskabet. Det får

side 101 side fünfzehn

PROJEKTSTØTTEORDNING

Phluk og mangroveskoven, så befolkningen med ét bor otte kilometer fra kystlinjen. Alle huse, et tempel og en skole, er af samme grund bygget på op til ni meter høje pæle. I den periode foregår al færdsel mellem indbyggerne i mindre både. Kampong Phluk huser 8000 mennesker, hvis historiske odds for at overleve er stærke. Byen har eksisteret siden det 12. århundrede og har kun været midlertidig forladt, når der var krig. Befolkningen er altid vendt tilbage til livet omkring og på deres omskiftelige sø.

noget tidløst over sig, man kan næsten ikke se forskel, et sort/hvidt foto kan lige så vel være fra 2010 som fra 1810.” Angkor er en legandarisk by. Fra 800 tallet og frem til 1400 tallet var den den blændende hovedstad i et rige, der strakte sig ud over store dele af det nuværende Sydøstasien. Under dens storhedstid boede der mere end 750.000 mennesker i byen, hvilket gør den til den største præindustrielle bystruktur i verden. Angkor ligger 10 km nord for Tonle Sap, og da byen var på sit højeste forstod man at leve med og af søen. Da Khmerstyret opførte et omfattende vandforsyningssystem, fik man kontrol med vandtilførslen eller manglen på samme og kunne føre befolkningen trygt gennem skiftende monsunsæsoner. Lange kanaler ledte opsamlet vand fra Kulen bjergene ned i søen og videre ud i store reservoirer, der gjorde at man selv i dårlige monsuntider havde vand nok. Men afskovning uden hensyn til nybeplantning, erosion, og en tiltagende misligholdelse af vandforsyningssystemet, grundet indre stridigheder, gjorde Angkor sårbar. Da store klimaforandringer indtrådte i det 13. og 14. århundrede, også kaldet ’den lille istid’, kollapsede byen, hovedstaden blev forladt og riget gik under. Paralleller til i dag springer lige i øjnene, når man går rundt mellem de store smukke sort/hvide luftfotos. Højt over ruinerne af byen og dens mange templer pløjer lange, lige spor af fortidens kanaler sig nemlig gennem landskabet. En imponerende og meget ordnet skyggeverden. Man overvældes af disse

Det er ikke nødvendigvis billeder af død og ødelæggelse eller rygerlunger, der får folk til at ændre bevidsthed

håndgribelige sort/hvide beviser på en magelig civilisations kollaps. En civilisation, der gik fra at lære sig selv at bruge naturen, så den var en livgivende faktor for hele befolkningen, til at slippe sit greb og overlade det til naturens vilde kræfter at bestemme over liv og død. Denne forgangne civilisation har troet sig præcis lige så udvalgt og særligt beskyttet, som menneskeheden gør det i dag. Og det eneste vi har at bygge følelsen af at være en undtagelse fra historien på er, at vi holder nuet og dermed fremtiden i vores hænder. Når man ser Michaels luftfotos af skygger og spor forstår man (indtil man bekvemt glemmer det igen) at nuet ikke er i nærheden af at være et våben, det er bare tidens fakkel, der hele tiden må skifte hænder, fra mor til barn, fra slægt til slægt, fra en civilisation til den næste. Jeg betragter spøgelsessporene i landskabet og tænker på hvor uhyggeligt det er, at f.eks. COP 15 var så svært et møde at afholde. KØBENHAVN PÅ PÆLE ”Jeg har ønsket at lave en udstilling, hvor folk selv skulle tænke sig frem til den der løftede pegefinger. Jeg har en æstetisk tilgang, det er billedet, jeg går op i. Det er ikke nødvendigvis billeder af død og ødelæggelse eller rygerlunger, der får folk til at ændre bevidsthed”, siger Michael, da vi mødes. ”Tonle Sap er et meget specifikt sted, der siger noget meget generelt om verdens fremtid ”, fortsætter han. ”Stedet er essensen af en global problemstilling. Tre millioner mennesker er direkte afhængig af proteintilskuddet fra de fisk der fanges i Tonle Sap, men to milliarder er afhængige af ferskvandet fra Himalaya, og hvis Himalaya afsmelter, hvad fanden gør man så? Ja, så er der ikke vand nok. Et sted ude i fremtiden, kommer der krige om vandet.” Det har været meget væsentligt for Michael, at Where the Water Flows kom

ud på arkitektskolen: ”Det er bl.a. også fremtidens arkitekter, jeg henvender mig til. Det er jo i særdeleshed mit fag, der skal have klimaet i baghovedet.” Michael Tillegreen Dagø arbejder til dagligt som planlægger for Københavns Universitet med ansvar for et kommende universitetstorv, et kollegium forskerboliger og daginstitutioner ude på det nye sønder campus. Jeg spørger om, han selv er blevet inspireret af rejsen til Tonle Sap i sit arbejde: ”Klimatisk er der jo meget store forskelle”, svarer han, ”men alligevel er det jo så vedkommende. Vi har lige haft 2. juli skybruddet, som jo også er et tegn på, at der sker noget med vejret. På sønder campus har vi lige nu massive vandskader, så klimaet er vi nødt til at tage højde for. Mht. det kommende universitetstorv derude, som bliver dobbelt så stor som Rådhuspladsen, har vi sat forskellige eksperter på spørgsmålet om, hvordan pladsen afvandes, hvis der kommer nye skybrud, hvad der jo helt sikkert gør. Det er ikke sådan, at vi sætter det nye universitet på pæle, men vi er helt sikkert opmærksomme på klimaet.” Jeg fortæller hvor skræmt jeg egentlig blev af at se de sikre spor af en forgangen civilisation som Angkor. Det glæder udstilleren, at det på hans egen stille, æstetiske facon, er lykkedes ham at ryste beskueren. ”Det værste er jo, at grækerne er ved at gå på røven, som det meste af Vesteuropa, der bare har kørt derudaf i 2-300 år. Jeg siger ikke, at vi er ved at uddø, men vores storhedstid er ved at rinde ud, fordi vi har levet over evne, blevet dekadente som så mange tidligere store civilisationer. Bare vent. Om 30 år så ser vi selv konsekvensen. Ingen civilisation, hverken Romerriget , Inkaernes, eller Angkors har troet, at de bare skulle ende som spor i landskabet.” Måske skulle vi alle sammen få lavet en firkløver? Man kunne godt få brug for lidt held derude i fremtiden.

Spor i landskabet fra fortidens omfattende kanalsystem i Anghor. side 102

PROJEKTSTØTTEORDNING

side 103 side fünfzehn

THE CURRENT UNDER MY FEET WHERE THE WATER FLOWS

We know it, but most of us avoid thinking too much about it, that it is getting warmer, the seas are rising, that the world is changing and that we may not be able to change at the same pace, so we and the climate can continue to fit together out there in a perhaps already lost future. In the exhibition Where the Water Flows, photographer and architect Michael Tillegreen Dagø brings the viewer along to three unique cities around the large Cambodian lake Tonle Sap. One of the places on the planet where the population only survives because they every single day relate constructively to a changing environment. How do people situate themselves when they know that the ground beneath their feet will be covered with nine meters of water half of the year? By Stine Bork Kristensen Photos: Michael Tillegreen Dagø On a windy day in late Summer I ride on my bike out towards Holmen, across the Knippelsbro bridge, past Christiania, men and women with prams and time to spend, teenagers with slices of pizza in their hands, and a man whose behind sticks out of a door of a bodega, so he and two women can admire his latest tattoo, a four-leaf clover on one butt cheek. Copenhagen is teeming with life. The flooded basements and damaged furniture of the summer are apparently forgotten by the Copenhagen residents. I’m going to the School of Architecture, where Michael Tillegreen Dagø, in the exhibition, Where the Water Flows, combines his two workspaces, photography and architecture in the story of how the three cities, Angkor, Kampong Phluk and Chong Kneas, in different ways have understood or not understood - to adapt to life around the capricious lake Tonle Sap in Cambodia. Cambodia has meant a lot to Michael Tillegreen Dagø since he traveled there for the first time in 1995 with a friend on an internship. The stay was organized by a professor at the Aarhus School of Architecture, who worked for Danida in Cambodia and “needed a couple of guinea pigs”, as Michael Tillegreen Dagø describes it. He immediately fell in love with the country: “There was still an ongoing civil war down there. It was a very exciting six months and yes, I lost my heart.” The graduation project at the School of Architecture, a rehabilitation center for victims of landmines, was so successful that it was a stepping stone to managing real projects in Cambodia. Michael Tillegreen Dagø has among other things de-

The people at the lake must therefore gradually adapt themselves to be either farmers instead of fishermen or live off the tourism side 104

signed an orphanage built on the border with Thailand. The exhibition, which I am going to see, was created during Michael Tillegreen Dagø’s sixth stay in the country and is one of the many projects that DCCD has supported through the Art Fund in 2010 MY BOAT IS MY CITY At the School of Architecture large, beautiful photos show me the people, architecture and landscape surrounding the Tonle Sap, while large posters describe the same place. Tonle Sap means Large Freshwater Lake, among the local population simply known as the Great Lake. And the Tonle Sap is truly a great lake, the largest in all of Southeast Asia and is and has always been of utmost importance to Cambodia. Just in terms of fishing the Cambodians catch 75% of their fish here. But Tonle Sap is not just a lake, it is a system consisting of a large lake and several rivers flowing from the lake and down into the Mekong River at the capitol city Phnom Penh. From November to May, Cambodia’s dry season, the water flows from Tonle Sap and back into the Mekong River. That part of the year the lake is relatively small, about a meter deep and 2,700 square kilometers. During the monsoon season, the Tonle Sap lake and its rivers reverse the direction of the current so that the water is pushed from the Mekong River and up into the lake, which thereby increases its size to over 16,000 square kilometers and has a depth of nine meters. Large areas of fields and forests are flooded. To live in this area is obviously a challenge. KAMPONG PHLUK Kampong Phluk is located at the outer edge of a mangrove forest near the banks of Tonle Sap. When the monsoon season turns the direction of the current in the Tonle Sap lake Kampong Phluk and the mangrove forest are flooded, so that the population all of a sudden lives eight kilometers from the shoreline. All the houses, a temple and a school are for this reason, built on nine

meter high poles. During this period all traffic between the inhabitants are made in small boats. Kampong Phluk is the home to 8000 people whose historic odds of survival are strong. The town has existed since the 12th century and has only been temporarily abandoned when war was raging. The people have always returned to life around and on their ever changing lake. CHONG KNEAS Chong Kneas is a floating urban society established gradually up through the 20th century. The town lays North of Kampong Phluk and is entirely made up of smaller houseboats and barges. They have community centers, schools and even a small football field on the barges. The barges can be moved further out onto the water when the water levels fall. The population is now at 4000. When water levels are high the boats anchor up at a river delta closer to shore, when the water level falls the small community comes together farther out on the Tonle Sap. Like Kampong Phluk the population of Chong Kneas lives off fishing. In twenty years Tonle Sap will have significantly less water because among other things large dam construction projects in China and Laos, which drain the Mekong river and cause the amount of the returning water to drop. The people at the lake must therefore gradually adapt themselves to be either farmers instead of fishermen or live off the tourism. Perhaps the people of Kampong Phluk will be the luckiest people in the future. Already, more and more of them have begun in the dry period to use the mainland they live on, for farming. And, like Chong Kneas, Kampong Phluk has long earned a few pennies off of tourists whose interest in the area is overwhelming. “I took my pictures at five o’clock in the morning. Otherwise, there would be tourists everywhere.” Michael Tillegreen Dagø tells me later. But what will the local population sell if they lose the very

KITE AND LAWNMOWERS What captivates me most about the exhibition is Michael Tillegreen Dagø’s aerial photographs of the area around the ruined city of Angkor. These photos of Angkor and its bygone water supply system were taken from a so-called ultra-light plane. “Imagine a kite with a lawnmower attached to it where I sit behind the pilot and photograph the landscape below.” This is the answer I get when I later ask the architect what such a plane looks like. Despite his fear of heights Michael Tillegreen Dagø would gladly go up again. “It was fascinating to glide around up there in the plane and see for oneself the many traces of the water supply system. I knew they were there, but I knew that if I was to tell the story correctly, I had to get up there and take my pictures.” That most of the pictures of the ruined city of Angkor and the traces of the water supply system are black and white is also a deliberate choice: “The black and white photograph tells the best story of the traces in the landscape. It creates a timeless aspect to the pictures, you can hardly tell the difference. A black and white photograph might as well be from 2010 as from 1810.“ Angkor is a legendary city. From the 9th century to the 15th century it was the daz-

zling capital of a kingdom that stretched over large parts of current Southeast Asia. During its heyday more than 750,000 people lived in the city, which makes it the largest pre-industrial urban structure in the world. Angkor is located 10 km North of Tonle Sap, and when the city was at its peak the population understood how to live with and by the lake. When the Khmer regime built a comprehensive water supply system, control of the water supply or the lack of same was dealt with, and population could be lead safely through the shifting monsoon seasons. Long channels led the collected water from the Kulen Mountains down into the lake and into large reservoirs that ensured enough water even during poor monsoon seasons. But deforestation without regard to replanting, erosion, and an increasing failure to maintain the water supply system, due to internal strife, made Angkor vulnerable. As major climate changes occurred in the 13th and 14th century, also known as ‘the Little Ice Age’, the city collapsed, and the capital was abandoned and the kingdom fell apart. Parallels to today jump right out at you when you walk between the large, beautiful black and white aerial photographs. High above the ruins of the city and its many temples long, straight traces of the ancient canals plow through the countryside - an impressive and very orderly shadow world. One

This past civilization believed itself just as chosen and specially protected, as humanity does today

is overwhelmed by these tangible black and white proofs of a leisurely civilization’s collapse. It was a civilization that went from teaching itself to use nature, so that it was a life-giving factor for the whole population, to loosening the grip and leave it to nature’s wild forces to decide over life and death. This past civilization believed itself just as chosen and specially protected, as humanity does today. And the only thing we have to build the feeling of being an exception to history on is that we hold the present and thereby the future in our hands. When you see Michael Tillegreen Dagø’s aerial photographs of shadows and traces one understands (until one conveniently forgets it again) that the present is no way near being a weapon. It is simply the torch of time that continuously must change hands, from mother to child, from generation to generation, from one civilization to the next. I look at the ghost tracks in the landscape and consider how frightening it is that for example the COP 15 in Copenhagen was such a difficult meeting to hold.

side 105 side fünfzehn

PROJEKTSTØTTEORDNING

thing that interests tourists - a unique story of their life on the water?

COPENHAGEN ON POLES “I wanted to do an exhibition where people had to make it to the warning sign on their own. I have an aesthetic approach. It is the image that concerns me. It is not necessarily images of death and destruction, or emphysema, which causes people to change their view on issues,” says Michael Tillegreen Dagø when we meet. “Tonle Sap is a very specific place that says something very general about the world’s future”, he continues. “The place is the essence of a global problem. Three million people are directly dependent on the protein from fish caught in the Tonle Sap, but two billion people are dependent of the fresh water from the Himalayas, and if the snows of the Himalayas melt, what the hell do you do then? Well, then there’s not enough water. At some point in the future, there will be wars over water. “It has been very important for Michael Tillegreen Dagø that Where the Water Flows was presented at the School of Architecture: “I am among others addressing the architects of the future. It is especially my profession who needs to consider the climate.” Michael Tillegreen Dagø’s day job is as a project manager for Copenhagen University, with responsibility for an upcoming university square, housing for researchers and day care centers at the new Southern Campus of the University. I ask if he himself has been inspired by the trip to Tonle Sap in his work:

It is not necessarily images of death and destruction, or emphysema, which causes people to change their view on issues

side 106

“Climate-wise there are huge differences,” he replies, “but it is still very prescient. We just had the July 2nd cloudburst, which is also a sign that something is happening with the weather. On the Southern Campus we have had massive water damage, so the climate is something we need to consider. Regarding the upcoming university square out there, which will be twice the size of the City Hall Square, we have asked different experts to look at how the square can be drained, if new cloudbursts should occur, which certainly will happen. It is not like we will put the new university on poles, but we are certainly aware of the climate. “ I describe how frightened I actually was by seeing the tangible traces of a bygone civilization such as Angkor. This pleases the exhibitor, that through his own quiet, aesthetic style, he has managed to affect the viewer: “The worst thing is that the Greeks are about to go on their financial ass,

like most of Western Europe they have just pushed ahead for the last 200 - 300 years. I am not saying that we are dying out, but our time of glory is running out, because we have lived beyond our means we have become decadent like so many past great civilizations. Just wait, in about 30 years we will see the consequence ourselves. No civilization - Neither the Roman Empire, the Incas, nor Angkor believed that they would just end up as traces in the landscape.” Perhaps we should all get a four-leaf clover tattoo made? One might need a little bit of luck in the future.

boksErEns VEnstrE hånd – grooVE på grÆnsEn

Da Operation Dagsværk i 2010 søsatte årets kampagne Democrazy til fordel for burmesiske skoler blev kampagnesang og musikvideo skabt af danske WhoMadeWho og rappere fra den burmesiske protestbevægelse Generation Wave. CKU støttede dette kulturmøde og den opfølgende rejse til Danmark for fire aktivister fra Generation Wave, så disse kunne komme ud på danske gymnasier og tale med de studerende. Mathilde Fruergaard, 22 og Lærke Skærlund, 20, frivillige i Operation Dagsværk, fortæller her om, hvordan dansk formbevidsthed og burmesisk kamp for frihed gik op i en højere enhed i et ramponeret lydstudie i Nordthailand, om hvordan de burmesiske frihedskæmpere tog stikket hjem på danske gymnasier og om, hvordan de selv holder kontakten ved lige med nye venner, der altid skriver under synonym og for alt i verden ikke må tagges på Facebook uden en kold, hvid maske for ansigtet.

side 107 side fünfzehn

PROJEKTSTØTTEORDNING

De unge medieaktivister fra den burmesiske frihedsbevægelse Generation Wave viser sig aldrig offfentligt uden maske.

Fra det øjeblik Mathilde og WhoMadeWho mødte medlemmer af Generation Wave i deres hemmelige hus var danskerne ved at falde bagover af respekt

Af Stine Bork Kristensen Mathilde og det danske band WhoMadeWho vil aldrig få at vide helt præcist, hvor de var, da de i foråret 2010 mødte Generation Wave i deres Safe House, udover at opholdsstedet ligger på den thailandske side af grænsen til Burma. Den uge Mathilde og WhoMadeWho blandt andre var i Nordthailand blev de hver dag hentet i den lille by Mae Sot af Generation Wave i en stor gammel truck, kørt rundt et stykke tid og da de så endelig stod ud foran en gammel bygning, havde de mistet orienteringen. Sammen med Generation Wave skulle der indspilles en sang til årets Dagsværk- projekt og der skulle forenes nogle mennesker. Det sidste var ikke så svært, for fra det øjeblik Mathilde og WhoMadeWho mødte medlemmer af Generation Wave i deres hemmelige hus var danskerne ved at falde bagover af respekt: ”Hold kæft, hvor var de seje” , siger Mathilde, ”De kæmper ikke bare på almindelig vis for demokrati, de gør det med livet som indsats. De ved, at hvis ikke de går hen og dør af det, kan det komme til at betyde lange fængselsstraffe. Det at sidde der i deres safe house og vide, at de mødes her fuldstændigt skjult og at de lever skjult... Generation Wave fortæller ikke, som om de er helte, der sidder og klapper sig selv på skuldrene, de fortæller om deres kamp, som om de bare gør det eneste, der er at gøre.” Ikke desto mindre var det til at begynde med noget af en udfordring for de musiske feinsmeckere i WhoMadeWho at lave en sang med vrede rappere i et ramponeret pladestudie: ”Generation Wave kunne overhovedet ikke synge”, griner Mathilde. SKRÅL KLAP PIFT LARM Så hvordan får man WhoMadeWhos danske discofunk- etikkete til at

side 108

gå op i en højere enhed med den helt tunge indholdsside fra selvbestaltede rappere i Generation Wave? Hvad gør man, når kampen for frihed besynges uden tanke for, om det i grunden lyder godt? Eller med andre ord: Hvad er formen værd, når budskabet er både livsfarligt og livsnødvendigt? Generation Wave blev dannet 9.oktober 2007 i kølvandet på Safranrevolutionen. For første gang rejste også de burmesiske munke sig imod diktaturet og gik i protesttog side om side med de studerende. Billeder af gennemtævede munke gik verden rundt og fik sat Burma på bevidsthedens verdenskort igen. Generation Wave er organiseret, som man kender det fra eksempelvis den danske modstandsbevægelse, i mindre grupper, der kun kender den sande identitet på egne gruppemedlemmer. Kontakten til de andre grupper i bevægelsen går fra gruppeleder til gruppeleder ved brug af synonymer. Sådan sikrer man sit bagland, hvis nogen skulle blive taget af militærret, hvilket desværre jævnligt sker. I Generation Waves safe house var noget af det, der gjorde størst indtryk på danskerne, en stor tavle med en liste over fængslede medlemmer og deres strafudmåling. X fem år. Z fire år. Generation Wave er autodidakte medieaktivister, som kommunikerer deres politiske musik og budskaber ud til verden på interimistiske plakater, flyers eller videoer lagt ud på nettet. Deres midler er altid antivoldelige; de gør nar af regeringens mange løgne ved brug af tryksager, forvekslinger, humor, musik og rap. Bevægelsens medlemmer bærer altid sorte eller hvide masker for ansigtet på deres tags og videoer. Først og fremmest grundet den store fare knyttet til politisk aktivisme i Burma, men måske også for at understrege troen på, at hvis forandring skal nå Burma, er det ikke nok, for enkelte politiske ansigter at udvise mod: ”Generation Waves motto lyder Vi

Vi frivillige talte meget med hinanden om, hvor langt vi selv ville kunne gå, hvis vi skulle kæmpe for os selv og vores egne rettigheder. Jeg har ikke rigtig fundet svaret

SEKS XYLOFONER OG EN FRIVILLIG Hvad de burmesiske rappere ikke havde i skalaer, havde de således til fulde i den gejst og nerve, der kommer af at tænke højt og larmende i et styre der afkræver stille lydighed. Generation Wave tror på det de siger, lever derefter og havde alt at byde ind med, da det kom til tekstunivers: ”Der var virkelig dybde i deres ord”, siger Mathilde. Generation Wave kom således til at stå for rigtig meget af tekstsiden og WhoMadeWho for arrangement og melodi. Indtil Generation Wave overraskede danskerne ved at gøre brug af kontakter til lokale musikere. Med et var det, der startede som en følelse af underskud på arrangementssiden, blevet til et temmeligt stort og letttere uoverskueligt overskud. Det slidte studie i Nordthailand summede med burmesisk folkemusik, seks mand på xylofoner og rasletøj, vred rap og dansk formbevidsthed. En enkel gang blev hele molevitten for meget for WhoMadeWhos producer Thomas Barfod, der tog flugten, så Mathilde måtte overtage styringen af burmesiske folkemusikere og rappere. Men det musikalske kulturmøde lykkedes. Sammen skabte WhoMadeWho og Generation Wave en fantastisk sang og dertilhørende musikvideo, hvor maskeklædte Generation Wave bl.a. ”kidnapper”, WhoMadeWho. ‘ Left hand of the boxer’var den indlysende titel. Se og lyt her: http:// www.youtube.com/watch?v=73l18fXjpi8&feature=related Musikvideoen cirkulerede på de danske gymnasier under hele Operation Dagsværk 2010, hvor også fire medlemmer af Generation Wave kom til Danmark med historier fra den politiske kamp og deres opvækst og liv i Burma. At se giraffen åbnede for alvor danske unges øjne for unge burmeseres stædige kamp for demokrati. REALITETSTJEK ”De her mennesker, de sætter virkeligt deres liv på spil. De kan dø af det, de gør, og de gør det, som om det er noget selvfølgeligt: ”Yeah! Yeah! we make revolution everyday!”, fortæller Lærke, der var en af de frivillige, som stod for Generation Waves tre uger lange ophold i Danmark. De fire burmesiske frihedskæmpere var for første gang i deres liv uden for Burma og Nordthailand og ifølge Lærke ”vildt begejstrede for, at danske gymnasielever kendte til deres kamp og var interesseret i den.” Efter en uge i Operation Dagsværks tourbus, der fragtede de frivillige og Generation Wave rundt på gymnasier i hele landet, måtte Operation Dagsværks frivillige indse, at nok havde de læringsspil og forberedte talks med ud til gymnasieeleverne, men det at møde virkelige burmesiske frihedskæmpere, tog stikket hjem: ” Vi kan sagtens stå og fortælle en masse, lave læringsspil og forberede oplæg, men når der står to aktivister fra Burma og fortæller om, hvordan de har måttet flygte, om det at miste en far, så fanger eleverne den for alvor. Der var en elev, der spurgte, om ikke han kunne få lov at tage et billede af dem. Generation Wave sagde nej og eleven var sådan ”Aj, Come on!”, men da svaret til ham var et: ”Jeg risikerer altså at komme i fængsel eller at blive slået ihjel for det billede, du gerne vil have”, ja så fattede han det. Selv de der meget hardcore gymnasieelever fangede den. Generation Wave gjorde det hele rigtigt virkeligt for eleverne. ”, siger Lærke.

researchtur til Burma, Karenstaten og Nordthailand i perspektiv at komme så tæt på de unge burmesere: ”Vi havde jo mødt så mange unge, da vi var ude for at finde de skoler Operation Dagsværk skulle arbejde for, men i Burma mærkes frygten overalt. Den sidder i huden på dem. De unge løsner aldrig helt op. Det at møde Generation Wave her i Danmark, gjorde at man ligesom fik et andet blik på, hvordan de burmesiske unge ville være uden den forsigtighed og angst der præger deres hverdag.” Democrazy støttede 132 skoler for burmesiske flygtninge i grænseområdet mellem Burma og Thailand. Skoler beliggende på den thailandske side af grænsen og skoler skjult i den burmesiske jungle, der kredser op mod Thailand og også kaldes Karenstaten. For disse burmesere, flygtet fra deres hjem på grund af fattigdom, væbnet konflikt og overgreb fra militærdiktaturet er skolegang kun for de yderst få. Og for disse få er skolegangen oftest envejskommunikation og masseundervisning. ”Hele vores projekt gik ud på at være med til at lære unge burmesere at tænke selv ved at støtte lærere og skoler, der underviser efter andre metoder end envejskommunikation og udenadslæring.” Tovejskommunikation og dialog mellem lærer og elev er de fleste steder uhørt, hvilket gør selv spæde forsøg på kritisk tænkning svære: ”Vi var på en klosterskole, hvor forældreløse blev undervist i en kæmpe hal med en lærer for enden, der råber ”Hello my name is Joe”, hvorefter hele hallen gentager. Ingen mulighed for at stille spørgsmål overhovedet, ” siger Lærke og fortsætter: ”De flestes uddannelse består af at repetere en ”viden”, som de ofte ikke kan stole på”. Lærke påpeger at Operation Dagsværk kun mødte unge, der allerede havde politisk bevidsthed, unge fra British Council og Generation Wave: ”Mange andre unge ved jo slet ikke, at det de lærer i skolen ofte er løgn. Mange børn og unge tør end ikke tænke tanken: ”Kunne det her gøres anderledes?”” Måske er militærdiktaturets had til det karenske mindretal i Burma ekstra stort, fordi især karenerne værner om deres egne lærere. Ofte støtter en hel landsby op om en lærer og samler sammen til hans eller hendes løn. ”Karenske børn” siger Lærke ” fortalte, hvordan de altid gemmer deres skolesager i buskadser uden for landsbyen, for bliver deres hjem brændt ned, har de jo stadig deres skolesager”. HOTDOGS OG FLERE HISTORIER FRA VIRKELIGHEDEN Generation Wave udviklede noget nær en afhængighed af danske hotdogs og de frivillige i Operation Dagsværk holdt derfor en stor hotdogfest inden de unge burmeseres afrejse. Mathilde og Lærke er stadig i kontakt med de fire fra Generation Wave over Facebook og andre medier og begge er sikre på, at de skal se deres nye venner og Burma igen. Mødet har sat sig dybe spor i Operation Dagsværks frivillige: ”Det sidder sindssygt dybt i mig, at have mødt nogen, der er så proaktive.” siger Mathilde ”ens eget politiske arbejde blegner lidt over for Generation Wave, der kæmper med livet som indsats, for at få nogle helt basale rettigheder. Det er sindssyge og komplekse love, de har i Burma - unge må ikke gå på netcafe, piger må ikke gå i korte bukser. Der er så mange absurde love kun for at spænde ben for befolkningen.” ” De tog det som en selvfølge at gøre oprør; selvfølgelig skulle de ikke bare finde sig i at diktaturet behandler deres folk, som det gør ”, siger Lærke, ”de sætter livet på spil ved at tage til Danmark og ved at lave deres videoer og musik og flyers. Det er vildt respektindgydende. Jeg tror på det, de gør, fordi de i den grad selv tror på det.” ”Vi frivillige talte meget med hinanden om, hvor langt vi selv ville kunne gå, hvis vi skulle kæmpe for os selv og vores egne rettigheder. Jeg har ikke rigtig fundet svaret...Jeg gad da godt, at jeg kunne sidde her og sige, at ja det ville jeg gøre! - altså dø for tingene, men sandheden er jo, at det ved jeg jo ikke; det er sværere end som så”, slutter Mathilde.

AT LÆRE EN LØGN – OG GLEMME DEN IGEN ”Vi boede sammen med Generation Wave en uge i bussen. Vi havde det så sjovt og hang ud sammen med dem, de var vildt sjove, rigtig god humor.” For Lærke satte det Operation Dagsværks foregående

side 109 side fünfzehn

PROJEKTSTØTTEORDNING

er bokserens venstre hånd”, fortæller Mathilde ”- nok kan de skubbe til regeringen, men skal regeringen knockoutes, må hele befolkningen rejse sig til modstand.”

THE BOXER’S LEFT HAND – GROOVE ON THE BORDER LINE

When Operation a Day’s Work in 2010 launched the campaign Democrazy to benefit Burmese schools, the campaign’s song and music video was created by Danish band WhoMadeWho and rappers from the Burmese protest movement Generation Wave. CKU supported this cultural meeting and the follow-up trip to Denmark for four activists from Generation Wave, so they could visit Danish High Schools and talk to the students. Mathilde Fruergaard, 22 and Lærke Skærlund, 20, volunteers in Operation a Day’s Work, describes how the Danish sense of musical form and the Burmese struggle for liberty merged at a rundown sound studio in Northern Thailand, how the Burmese freedom fighters achieved success in the meetings with Danish High School students and how Mathilde and Lærke themselves keep in touch with new friends who always write under synonyms and cannot be tagged on Facebook without a cold, white mask over their faces.

By Stine Bork Kristensen Mathilde and the Danish band WhoMadeWho will never know exactly where they were when they in the spring of 2010 met with Generation Wave in the protest movement’s Safe House, only that the place was located on the Thai side of the border with Burma. Every day while Mathilde, WhoMadeWho and others were in Northern Thailand, they were picked up in the small town of Mae Sot by Generation Wave in a big old truck. The Danes were then driven around for a while and when they finally got out in front of an old building, they had completely lost their orientation. Together with Generation Wave they had to record a song for this year’s Operation a Day’s Work Project and people had to be introduced and brought together. The latter was not very difficult, since from the moment Mathilde and WhoMadeWho met the members of Generation Wave in their safe house, the Danes were awestruck. “Man, they were cool,” said Mathilde, “They are not just fighting for democracy in the usual way - they do it with their lives at stake. They know that if they do not die from what they do, it could instead mean long prison sentences. Just sitting in their safe house and knowing that they meet here completely in hiding and that they live a life in hiding ... Generation Wave do not tell their stories as though they are heroes sitting around patting themselves on the shoulder, they talk about their struggle as if they are doing the only thing there is to be done. “ Nevertheless, it was to begin with somewhat of a challenge for the feinsmecker artists in WhoMadeWho to make a song with angry rappers in a rundown recording studio: “Generation Wave could not even sing,” laughs Mathilde.

From the moment Mathilde and WhoMadeWho met the members of Generation Wave in their safe house, the Danes were awestruck

YELLING CLAPPING WHISTLING NOISE So how do you make WhoMadeWho’s Danish disco funk-brand coalesce with the serious content of the self-proclaimed rappers in Generation Wave? What do you do when the fight for freedom is sung without regard to whether it actually sounds good? Or in other words: What is the formalistic focus worth when the message is both dangerous and vital? Generation Wave was formed on the 9th of October, 2007 in the aftermath of the Saffron Revolution. For the first time the Burmese monks also rose against the dictatorship and marched in protest

side 110

alongside the students. Pictures of severely beaten monks went around the world and placed Burma briefly on the world map of consciousness again. Generation Wave is organized, in the same way as for instance the Danish resistance movement was, in smaller groups who only know the true identity of the members of their own group. The contact with other groups in the movement goes through the group leaders through the use of synonyms. This protects the groups, if someone should be taken by the military, which unfortunately frequently happens. One of the things that made the greatest impression on the Danes in Generation Wave’s safe house was a large blackboard with a list of imprisoned members and their sentencing. X five years. Z four years. Generation Wave consists of self-taught media activists who communicate their political music and messages to the world on makeshift posters, flyers or videos posted on the web. Their means are always anti-violent. They make fun of the government’s many lies by the use of print, deception, humor, music and rap. The members of the movement always wear black or white face masks over their faces on their tags and videos. They do this first and foremost because of the high risk associated with political activism in Burma, but perhaps also to underscore the belief that if change is to occur in Burma, it is not enough for a few political faces to show courage, “Generation Wave’s motto is We are the boxer’s left hand, “says Mathilde “ - they may be able to push at the government, but the whole population has to rise in resistance to deliver a knockout to the government.” SIX XYLOPHONES AND ONE VOLUNTEER What the Burmese rappers did not have in musical scales, they made up for with the spirit and excitement that comes from thinking out loud and noisily under a regime that demands quiet obedience. Generation Wave believes in what they say, they live by it and they had a lot to offer, when it came to creating the text: “There was a real depth in their words,” said Mathilde. Because of this Generation Wave created a lot of the text material while WhoMadeWho created the arrangement and melody. That is, until Generation Wave surprised the Danes by making use of their contacts to local musicians. Suddenly what had seemed as a lacking ability on the arrangement front became a quite larger and rather unmanageable surplus. The rundown studio in Northern Thailand buzzed with Burmese folk music, six men on xylophones and percussion, angry rap and Danish consciousness of form. At one time, the whole setup became too much for WhoMadeWho’s producer Thomas Barfod, who fled the scene so Mathilde had to take control of the Burmese folk musicians and rappers. But the musical,

cultural meeting succeeded. Together WhoMadeWho and Generation Wave created a fantastic song and an accompanying music video where masked members of Generation Wave among other things ‘kidnap’ WhoMadeWho. ‘Left Hand of the boxer’ was the obvious title. Watch and listen here: www.youtube.com/ watch?v=73l18fXjpi8&feature=related The music video circulated on Danish High Schools throughout Operation a Day’s Work 2010, where four members of Generation Wave also came to Denmark with stories from the political struggle and their upbringing and daily life in Burma. Meeting the Burmese truly opened the young Danish eyes for the young Burmese stubborn struggle for democracy.

We volunteers talked to each other about how far we would go if we had to fight for ourselves and our own rights. I have not really found an answer

REALITY CHECK “These people, they really risk their lives. They can die because of what they do and they do it as if it’s nothing: “Yeah! Yeah! We make revolution every day!” says Lærke, who was one of the volunteers who organized Generation Wave’s three-week stay in Denmark. For the first time in their lives the four Burmese freedom fighters were outside of Burma and Northern Thailand, and according to Lærke they were “very happy that Danish High School students knew about their struggle and were interested in it.” After a week in Operation a Day’s Work tour bus, which carried the volunteers and Generation Wave around to High Schools across the country, Operation a Day’s Work volunteers realize that they may have had educational games and prepared talks for the High School students, but meeting real Burmese freedom fighters was always what made the events a true success: “It is easy to stand and lecture, organize educational games and prepare presentations, but when two activists from Burma step forward and talk about how they had to flee, about losing a father, the students really get the point. There was one student who asked if he could get permission to take a picture of them. Generation Wave said no and the pupil responded “Really, come on!” But when the answer to him was: “I might actually go to jail or get killed for the picture you want”, then the student got it. Even the very hardcore High School students grasped the reality of the situation. Generation Wave made it all very real for the students,” says Lærke.

methods than one-way communication and memorization.” Two-way communication and dialogue between teacher and student is in most places unheard of, which makes even tentative attempts at critical thinking difficult: “We were at a convent school where orphans were taught in a huge hall with a teacher at the end, shouting” Hello My Name Is Joe “, where after the entire hall repeats. No opportunity to ask questions at all, “says Lærke and adds:” Most of the classes consist of repeating “knowledge” that they often cannot trust.” Lærke notes that Operation a Day’s Work only met young people who had already become politically conscious - young people from the British Council and Generation Wave: “Many other young people do not know at all that what they learn in school is often a lie. Many children and young people dare not even think the thought: “Could this be done differently?” Perhaps the military dictatorship’s hatred of the Kayin minority in Burma is extra strong, because especially the Kayin protect their own teachers. Often an entire village supports a teacher by organizing collections to pay his or her salary. “Kayin children,” says Lærke “describe how they always hide their school material in the bushes outside the village, because if their homes are burned down, they still have their school material.” HOTDOGS AND MORE STORIES FROM THE REAL WORLD Generation Wave developed something of an addiction for Danish hot dogs and the volunteers of Operation a Day’s Work therefore held a great hot dog feast before the young Burmese’ departure. Mathilde and Lærke are still in contact with the four members of Generation Wave via Facebook and other media, and both are confident that they will see their new friends and Burma again. The meeting has had a great impact on the Operation a Day’s Work volunteers: “It has affected me very deeply, to have met people that are so proactive,” says Mathilde. “One’s own political work pales slightly compared to Generation Wave, who are fighting with their life on the line to achieve really basic rights. They have some insane and complex laws in Burma - young people are not allowed in internet cafes, girls are not allowed to wear shorts. There are so many absurd laws set up only to make life more difficult for the population.” “They took it for granted, that they had to rebel, of course they would not just put up with how the dictatorship treats its people, “says Lærke,” they risk their lives by going to Denmark and by making their videos and music and flyers. It is very awe inspiring. I believe in what they do because they believe in it so much. “ “We volunteers talked to each other about how far we would go if we had to fight for ourselves and our own rights. I have not really found an answer ... I would like to be able to sit here and say that yes of course I would do the same! That is - to die for what I believed in, but the truth is that I just do not know, it is not an easy question to answer“, says Mathilde.

TO LEARN A LIE – AND FORGET IT AGAIN “We lived together with Generation Wave for one week on the bus. We had so much fun and hung out with them. They were hilarious and had a really good sense of humor. “For Lærke getting so close to the young Burmese put the previous Operation a Day’s Work research trip to Burma, the Kayin state and Northern Thailand in perspective: “We had met so many young people, when we were out finding the schools Operation a Day’s Work would collaborate with, but in Burma you can feel the fear everywhere. It sticks to their skin. The young people never loosen up completely. Meeting Generation Wave here in Denmark gave another view of how the young people of Burma would be like without the caution and fear that characterizes their everyday lives.” Democrazy supported 132 schools for Burmese refugees in the border area between Burma and Thailand. Schools located on the Thai side of the border and schools hidden in the Burmese jungle, close to Thailand and also known as the Kayin state. For these Burmese who have fled their homes due to poverty, armed conflict and attacks from the military dictatorship an education is only for the very few. And for these few, schooling mostly consists of one-way communication and mass education. “Our entire project was to help teach young Burmese to think for themselves by helping teachers and schools who teach by other

side 111 side fünfzehn

Medieaktivister maskerer politiske budskaber i Burma

Regeringskritik er farligt i Burma. Så farligt at aktivisterne i protestgruppen Generation Wave ifører sig masker og dæknavne, når de med musik, kunst og graffiti forsøger at puste ild i demokratibevægelsen. Operation Dagsværk var med, da de burmesiske musikere mødtes med danske WhoMadeWho for at lave kampagnesang til Operation Dagsværk i juli 2010. Af Dea Andersen Isterningerne driver langsomt rundt i colaen og opløses af tropevarmen. Bassist og forsanger Tomas Høffding skal til at tage en tår. På den anden side af bordet sidder trommeslageren, Tomas Barfod. WhoMadeWho er i Thailand. Pludselig kommer fire maskerede mænd brasende ind på hotellet. De har sorte hætter på. På nær én. Hans intense øjne er det eneste, der ses gennem en hvid maske formet efter et udtryksløst ansigt. Glasset glider ud af hånden og splintres mod gulvets hårde overflade. Danskerne rejser sig panisk fra bordet og sætter i løb, mens colaen farver de mønstrede klinker. Første scene til musikvideoen er i hus. Et internationalt budskab WhoMadeWho er taget til Thailand for at mødes med tre musikere fra den burmesiske protestgruppe Generation Wave. Det burmesiske militærstyre bryder sig ikke om Generation Waves politiske budskaber, så for dem er det sikrest at indspille musikvideoen i Thailand. »Alle vores aktiviteter er ikke-voldelige. Vores målgruppe er unge mennesker i Burma, og vi har fundet ud af, at medieaktivisme er rigtig kraftfuld, når man vil have et budskab ud. Vi er faktisk ret kendte. Folk kender os som musikere, men vi laver også andet end musik,« fortæller den 27-årige ’YG’, der er leder af en af de otte uafhængige lokalgrupper i Burma. Ved siden af ham sidder den 23-årige sanger, ’ZA’. »Det er meget farligt at udføre politisk arbejde i Burma. Derfor bruger vi altid masker i vores musikvideoer og på covers. I musikvideoen til kampagnesangen bruger vi maskerne aktivt. Vi bortfører WhoMadeWho til et lydstudie.« Smilet breder sig på den jævnaldrende rapper, ’MK’s ansigt. »Vi sagde ja til at lave kampagnesang sammen med WhoMadeWho, fordi det er en stor chance for os at samarbejde med et internationalt band. På den måde kan vi få budskabet endnu længere ud«, siger han.

Det er meget farligt at udføre politisk arbejde i Burma. Derfor bruger vi altid masker i vores musikvideoer og på covers

side 112

Change: New government En måned efter de omfattende demonstrationer mod militærstyret i 2007 blev protestgruppen Generation Wave dannet. »Safranrevolutionen var en stor gnist. Det var lige før den ændrede det hele,« fortæller ’YG’: »Men indtil der kommer sådan en gnist igen, kan vi stadig gøre noget.« De mange aktive i Generation Wave kender kun deres egen gruppe. På den måde er de andre grupper sikret, hvis en gruppe skulle blive afsløret. Hvis en gruppe får en idé til aktiviteter, melder de tilbage til lederne. Det er farligt at være i direkte kontakt med dem, der er inde i Burma.

»Jeg viderestiller altid mine opkald, hvis jeg skal kommunikere med min gruppe,« siger ’YG’. I 2005 annoncerede militærstyret en treårs-plan, som skulle udskifte den daglige import af fyrretusinde tønder olie med hjemmedyrket biodiesel fra jatrophaplanten. Syv millioner hektar landbrugsjord blev tvangsomdannet til jatrophaplantager i 2008. Bønderne blev tvunget til at stoppe deres risproduktion. Fødevaremangel og omfattende stigninger i leveomkostningerne var resultatet. Ændringen blev annonceret på store plakater overalt i landet med ordene Change: New fuel. »Vi lavede vores egne

PROJEKTSTØTTEORDNING

plakater og klistrede dem ovenpå. De var fuldstændig identiske med regeringens. På vores stod der blot Change: New government« griner ’YG’, der er meget stolt over aktionen, fordi det lykkedes dem at gøre grin med regeringen. Bokserens venstre hånd WhoMadeWho og de burmesiske musikere sidder samlet omkring et bord i gårdhaven på det sikre opholdssted i Thailand. Blå plasticpresenninger dækker hullerne i det hvide murværk og skærmer for nysgerrige blikke. Væggene er dækket af graffiti. »Hvad siger I til at bruge noget fra jeres manifest til omkvæ-

det?« spørger Tomas Høffding. Rapperen ’MK’ fortæller, at de ser sig selv som bokserens venstre hånd, mens han sender en lige venstre ud i luften og illustrerer, hvilken effekt gruppens aktiviteter har på militærstyret. »Det er et defensivt træk, men det kan også indlede en serie af slag. Det er den mest direkte vej til modstanderen. Vi kan ikke fjerne regeringen alene. Vi kan puste ild til en bevægelse. Men det er folket der skal give militærstyret knockoutet « siger han. Af sikkerhedsmæssige årsager kan det ikke oplyses, hvor det sikre opholdssted er. MK,YG og ZA er dæknavne. Deres rigtige identitet er kendt af redaktionen.

Jeg viderestiller altid mine opkald, hvis jeg skal kommunikere med min gruppe

Blå bog – Generation Wave ›› Dannet den. 9. oktober 2007 af Kyaw Kyaw, Nyein Nwae, Moe Thway og Min Yan Naing. ›› Benytter sig af medieaktivisme for at engagere unge burmesere i kampen for demokrati. ›› Var de første til at lave politisk hip hop i Burma, og blev kendt af mange unge i de store byer. ›› Flere af grundlæggerne sidder nu fængslet.

Omkvæd ›› Learning to cover your tracks ›› It’s a matter of survival ›› We’re the left hand of the boxer ›› But the people do the knockout Kampagnesang og musikvideo kan ses og downloades gratis fra od.dk

Blå bog – WhoMadeWho ›› WhoMadeWhos karriere startede i 2006 med albummet WhoMadeWho. ›› Bandet består af forsanger og bassist Tomas Høffding, trommeslager Tomas Barfod og guitarist Jeppe Kjellberg. ›› Musikkens genre kan bedst beskrives som diskofunk.

side 113 side fünfzehn

Media Activists mask their political messages in Burma

Critique of the government is dangerous in Burma. It is so dangerous that activists from the protest group Generation Wave don masks and aliases as they use music, art and graffiti to try and ignite the movement for democracy in the country. Operation a Day’s Work was there when the Burmese musicians met with Danish band WhoMadeWho to make the campaign song for Operation a Day’s Work in July 2010. By Dea Andersen The ice cubes slowly drift around in the coca cola and dissolve in the tropical heat. Bass player and lead singer Tomas Høffding is about to take a sip. On the other side of the table sits drummer Tomas Barfod. WhoMadeWho are in Thailand. Suddenly, four masked men come barging into the hotel. They all wear black masks - with one exception. His intense eyes are the only visible thing through a white mask shaped as an expressionless face. The glass slips out of the hand and shatters on the floor’s hard surface. The Danes get up in panic from the table and start running, while the coca cola colors the patterned tiles. The first scene of the music video is in the bag. An international message WhoMadeWho has gone to Thailand to meet with three musicians from the Burmese protest group Generation Wave. The Burmese military government does not condone of Generation Wave’s political messages, so for the protest group it is safest to film the music video in Thailand. “All our activities are non-violent. Our target group is young people in Burma, and we have found out that media activism is really a powerful tool when you want a message to get through. We are actually quite well known. People know us as musicians, but we also do other things than music, “says the 27-year-old ‘YG’, who is the leader of one of the eight independent local groups in Burma. Next to him sits the 23-year-old singer, ‘ZA’. “It is very dangerous to carry out political activities in Burma. Therefore we always use masks in our music videos and on the album covers. In the music video for the campaign song we use the masks in a very direct way. We kidnap WhoMadeWho to a recording studio. “A smile appears on the face of their peer ‘MK’’s face. “We agreed to make the campaign song together with WhoMadeWho because it is a great opportunity for us to collaborate with an interna-

It is very dangerous to carry out political activities in Burma. Therefore we always use masks in our music videos and on the album covers

side 114

tional band. In this way we can spread our message even further,” he says. Change: New government A month after the massive demonstrations against the military regime in 2007, the protest group Generation Wave was formed. “The Saffron Revolution was a great spark. It almost changed everything, “ explains ‘YG’: “But until such a spark occurs again, we can still do something.” The many active members in Generation Wave only know their own group’s identity. In this way the other groups are safe if one group is exposed. If a group has an idea for activities they report back to the leaders. It is dangerous to be in direct contact with those inside Burma. “I always transfer my calls if I need to communicate with my group,” says ‘YG’. In 2005 the military regime announced a three year plan that would replace the daily import of forty thousand barrels of oil with homegrown biodiesel from the jatropha plant. Seven million hectares of farmland were forcefully appropriated for jatropha plantations in 2008. The peasants were forced to stop their production of rice. Food shortages and significant increases in living expenses was the result. The change was announced on big posters everywhere in the country with the words Change: New fuel. “We made our own posters and plastered them on top of the government posters. They were completely identical with the government’s posters. Except on ours it said Change: New government,” ‘laughs’ YG’, who is very proud of the action, because they managed to ridicule the government. The Boxer’s left hand WhoMadeWho and the Burmese musicians sit together around a table in the courtyard at the secure location in Thailand. Blue plastic tarpaulins cover the holes in the white brick walls and shield the group from curious onlookers. The walls are covered with graffiti. “What do you think about using something from your manifesto for the chorus?” asks Tomas Høffding. The rapper ‘MK’ says that they see themselves as the boxer’s left hand, while he jabs the air with his own left hand to illustrate the impact the group’s activities have on the military regime. “It is a defensive move, but it can also initiate a series of punches. It is the most direct path to the opponent. We cannot eliminate

the government on our own. We can ignite a movement. But it is the people who must knockout the military regime,” he says. For security reasons, it cannot be described where the safe house is located. MK, YG and ZA are aliases. Their real identity is known by the editors.

Blue book - Generation Wave of ›› Formed on the 9th Kyaw, w Kya by 7 200 er, Octob y and wa Th e Nyein Nwae, Mo . ing Na Yan Min ›› Makes use of media young activism to inspire the for gle ug str Burmese in the cy. cra demo to ›› Was the first group in p ho hip cal liti po make own Burma, and became kn the in le op pe ng you ny by ma big cities. ers ›› Several of the found . ed son are now impri Blue book - WhoMadeWho eer ›› WhoMadeWho’s car althe h wit 6 200 in n bega . ho eW bum WhoMad ›› The band consists of yer lead singer and bass pla er mm dru , ing ffd Hø as Tom t ris ita gu d an d Tomas Barfo . erg llb Kje pe Jep music ›› The genre for their as d ibe scr de be st be can disco funk. Chorus r ›› Learning to cover you tracks al ›› It’s a matter of surviv the of nd ha t lef ›› We’re the er box ›› But the people do the knockout d The campaign song an wed vie be can eo vid sic mu e and downloaded for fre .dk od m fro

Danish Center for Culture and Development secretariat www.dccd.dk Director Jens Kåre Rasmussen Project co-ordinator, Arts Fund Eva Fock Head of Culture and Development Projects Vibeke Munk Petersen Head of Culture and Development Projects Morten Gøbel Poulsen Head of Culture and Development Projects Louise Friis Pedersen Head of Communications /Editor of Youth Program Annette Max Hansen Development Assistant, Youth Program Thomas Christoffersen Writer, Youth Program and Communications Stine Bork Kristensen Head of Youth Program Gavin Clarke Director, IMAGES Festival Mikkel Harder Munck-Hansen Project Manager, IMAGES Festival Jakob Myschetzky Project Manager, IMAGES Festival Maiken Enggaard Project Manager, IMAGES Festival Mette Langeberg Lund Head of IT and Web Joachim Svane Head of Accounting Palle Herbst Accountant Peggy Lund-Sørensen Accountant Hanne Ludvigsen Editor of the Newsletter for The Arabic Initiative Camilla Wass Receptionist Igor Merdovic

side 115 side fünfzehn