Unge strømmer igen til ungdomspartierne

Mens medlemstallet dykker hos moderpartierne, ser ungdomspartierne ud til at have knækket den dalende kurve. Efter et faldende antal unge i ungdomspolitik i mere end 10 år, steg medlemstallet med 23 pct. sidste år.

Det viser tal, som ungdomspartierne har oplyst til Jyllands-Posten.

Hvor ungdomspartierne i 2014 havde 10.469 medlemmer under 30 år, var antallet steget til 12.921 den 31. december 2015.

Ungdomspartiernes nyvundne oprejsning kommer særligt til udtryk hos Liberal Alliances Ungdom, hvor medlemstallet er fordoblet siden sidste år. Men flere unge er også strømmet til ungdomspartier, hvor moderpartierne har haft tilbagegang. Således har både Konservativ Ungdom og Radikal Ungdom fået flere unge indenfor døren.

»Vi oplever, at mange unge bliver tiltrukket af modstanden mod velfærdsstatens omfang og politikere, der vil bestemme og styre, hvad det enkelte menneske foretager sig. Det kan man se i vores medlemsfremgang. Det er typisk helt unge mellem 15 og 18 år, vi har fået ind,« siger Alex Vanopslagh, der samtidig peger på folketingsvalget i juni som en årsag til fremgangen.

»Vi fik over 400 nye medlemmer i løbet af valgkampen. Når vi kom ud på gymnasierne til debat, fandt mange unge ud af, hvad det vil sige at være medlem af et ungdomsparti,« fortæller den liberale formand.

Den forklaring vækker genklang hos valgforsker på Aalborg Universitet, Johannes Andersen.

»Ungdommen er blevet liberal, og derfor er strømningen til Liberal Alliances Ungdom ikke overraskende. Hvor fortidens ungdomsoprør handlede om fællesskab, lighed og frisind, ser vi nu et oprør, der handler om frihed, mindre stat og individualisme. Der er en liberal bølge blandt særligt unge mænd, som ungdomspartiet rider med på,« siger han.

Den liberale ungdom blev bekræftet ved skolevalget i september, hvor alle 8. og 9. klasser havde deres eget folketingsvalg. Her fordelte stemmerne sig med 57,9 pct. til blå blok og 42,1 pct. til rød blok.

Valgforskeren fortæller dog, at folketingsvalget og skolevalget også har haft en afsmitning på ungdomspartiernes fremmarch.

»Egentlig interesserer unge sig ikke ret meget for politik. Men når ungdomspartierne har haft øget adgang til skolerne og gymnasierne under valgkamp, er det klart, at det har fået nogle unges øjne op for ungdomspolitik. Ungdomspartierne er meget fjernt for mange unge, men når de kommer ud på skolerne, bliver de virkeliggjort,« siger Johannes Andersen.

I 2013 blev der indgået en aftale mellem Undervisningsministeriet og Gymnasieskolernes Rektorforening om, at ungdomspartierne skal have nemmere adgang til uddannelsesinstitutionerne for at oplyse elverne om det politiske engagement.

Det har man kunnet mærke hos Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), hvor stakken af invitationer til debatter og oplæg på skolerne er vokset.

»Generelt er dørene på gymnasier og skoler mere åbne for os ungdomspartier. Vi var selvfølgelig meget aktive ved skolevalget, men mange skoler har valgt at holde fast i os ungdomspolitikere i samfundsfagsundervisningen. På den måde har vi nemmere ved at nå ud til potentielle medlemmer,« siger forbundsformand Alexander Grandt Petersen.

De flere medlemmer betyder samtidig, at der bliver lyttet mere til de unge socialdemokrater i den offentlige debat, mener DSU-formanden.

»Vores medlemsfremgang gør en stor forskel for den stemme, vi kan tale med i den offentlige debat. Jo større en bevægelse vi er, jo mere bliver der lyttet til os, når vi melder politiske budskaber«.

Selvom flere unge har meldt sig ind i et ungdomsparti, er det fortsat kun omkring 2 pct. af unge under 30 år, der er engageret i et parti.