Den perfekte løsning på problemer med dræbersnegle…

Findes vist desværre ikke! Øv bøv. Synet af horder af de rødbrune snegle, der mæsker sig i spæde georgineskud, er ellers noget nær georgineelskerens værste mareridt. De nye skud er fuldstændig uimodståelige for dræbersneglene (hvis ‘rigtige’ navn i øvrigt er iberisk skovsnegl), og kan gnaves totalt ned i løbet af en enkelt nat. Finder dette sted gentagne gange, kan det betyde planternes endeligt. For små stiklinger kan en enkelt nats gnaven være fatal!

Sneglen varierer i farve fra rødbrun over i mørkebrun, men har du den i haven, er du næppe i tvivl.

Netop som georginen bryder gennem jordoverfladen, er den allermest sart over for snegleangreb, og dette tidspunkt falder (belejligt for sneglene) lige oven i tidspunktet for dræbersneglenes klækning.

Der er nogle forskellige ting man kan forsøge sig med i kampen mod bæsterne. Og jeg kan på forhånd afsløre, at den mest effektive metode garanteret også er den, du håbede at undgå.

Gift
I min verden er gift aldrig en mulighed. Sneglegiften tager livet af andre snegle, som man kunne have glæde af. Desuden kan giften også dræbe andre dyr, som lever af snegle, eksempelvis pindsvin. Brug af gift er uholdbart, hvis vi vil leve i bare nogenlunde forening med naturen.

Fælder
Man kan benytte sig af eksempelvis ølfælder, hvor man lokker sneglene til. Dog skal du være opmærksom på, at sneglene er omfattet af dyreværnsloven, og at det derfor er ulovligt at drukne dem. Snegle, der er gået i fælder, skal altså aflives på anden vis, f.eks. ved at klippe dem over. Jeg synes ikke, at sneglefælder er særligt effektive. Desuden risikerer man, at andre dyr drukner i fælderne.

Barrierer
Har man kun et lille bed, kan det være en mulighed at opsætte sneglehegn. Det er metal, der er bukket i en vinkel, så sneglene ikke kan passere det. Det er dog relativt dyrt i anskaffelse, så dette er for mange ikke en løsning. Andre typer af barrierer, som jeg har hørt omtalt, men ikke selv har erfaring med, er tørret mos (eksempelvis fra plænen) og kaffegrums. Begge dele skulle sneglene efter sigende ikke bryde sig om at kravle hen over.

Til sidst kan nævnes, at jeg også har hørt om at lægge enten aske eller salt, og jeg vil fraråde begge dele. Asken danner lud, når den bliver våd, og salten… ja den salter! Begge dele ændrer jordbundsforholdene, så planter og mikrolivet også får dårligere forhold.

Nematoder
De seneste år er der blevet eksperimenteret en del med at anvende nematoder mod dræbersnegle. Nematoder er små rundorm på ca. 1 mm, som kravler ind i sneglen, og påvirker dens adfærd, så den stopper med at spise. Efter nogle dage dør sneglen, og andre artsfæller æder den og bliver inficereret med ormene. Der findes ikke ret meget forskning i, hvor effektivt midlet er, og jeg ville være bekymret for, om ormene også inficerer andre sneglearter.

Manuel indsamling og aflivning
Ja, du gættede det! Dette er den mest effektive og skånsomme metode at komme af med sneglene. Og den kedeligste, men sådan er det. Hen på aftenen og/eller i de tidlige morgentimer indsamles og aflives alle de snegle, man kan finde. Hvis man klipper sneglene over og lader dem ligge, skal man vide, at lugten af de døde snegle tiltrækker nye snegle. Det kan man selvfølgelig bruge til at lokke snegle til, men det er lidt ærgerligt at tiltrække naboens snegle også.

Undlad at hælde salt over sneglene, da det er en langsom og pinefuld død for dem – de har trods alt ikke gjort noget som helst af ond vilje!

Man kan alliere sig med et par moskusænder, da de er fabelagtige sneglejægere, som er aktive helt til mørkets frembrud. Hvis man anskaffer sig ællinger i foråret, tager de de små snegle og lærer derved at spise sneglene. Anskaffer man sig voksne ænder, skal man være sikker på, at de har lært at tage snegle, da det ellers kan være vanskeligt at lære dem. Vi har ikke moskusænder hvert år, men med et par års mellemrum har vi en hel flok, som finkæmmer haven hele sommeren og efteråret. Dermed bliver bestanden af snegle mindre det næste år. Ulempen er dog, at ænderne selvfølgelig skider overalt hvor de går. Høns spiser også små snegle og æg.

Disse små søde moskusællinger er allerede effektive og nådesløse snegledræbere og vil være det resten af deres liv.

Naturlige fjender
Fordi dræbersneglene ikke hører til i Danmark, er der desværre ikke mange dyr, der gider æde de voksne snegle. Æggene og de nyklækkede snegle er der dog en del dyr der spiser. Heriblandt kan nævnes pindsvin, frøer og tudser, fugle, andre sneglearter som plettet gråsnegl (også kendt som leopardsnegl) og vinbjergsnegle, samt løbebiller. Derfor giver det god mening at gøre forholdene for disse dyr gode. Det gøres bl.a. ved at have ‘vilde’ områder i haven, kvasbunker og små vandhuller. Man kan også sætte fuglekasser op og lave pindsvinebo.

Plettet gråsnegl (tv) er en let genkendelig, slank nøgensnegl, og som navnet siger, er den grå med pletter. Den spiser andre snegle og deres æg, og er derfor værd at værne om i haven. Desuden udretter den meget lidt skade på havens planter. Vinbjergsneglen (th) er også god i haven, da den æder dræbersneglenes æg. Den æder dog også plantemateriale, men slet ikke med samme glubende appetit, som dræbersneglene. I øvrigt er den fredet.
Hvis du udlægger sneglegift, vil du også slå disse to nyttige snegle ihjel!

Giv dine planter den bedste start
Har du store problemer med dræbersnegle, vil jeg foreslå, at du forspirer dine knolde, så planterne når op i en vis størrelse, inden de plantes ud. Derved bliver de mere modstandsdygtige over for sneglegnav og i øvrigt mindre attraktive for dræbersneglene at kaste sig over.

Jo flere blade planten har, jo bedre modstår den angreb.

Jeg ved også, at nogle laver en slags kraver af plastik eller gamle dåser, der fungerer som en slags mini-sneglehegn om hver enkelt plante, og fjernes, når planten har opnået en god størrelse. Herefter vil du dog stadig gøre dig selv en stor tjeneste ved at indsamle alle de snegle, du får øje på, så bestanden holdes nede.