Her er tre ting, vi lærte fra dagens afhøring af Jeppe Kofod

• Jeppe Kofod kunne tydeligt huske alvoren på mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november 2020, men ikke konkrete detaljer om, hvem der sagde hvad hvornår, eller hvem der foreslog at slå alle mink ned. Ifølge Kofod kunne man dog ikke reagere anderledes på SSI's risikovurdering, end regeringen gjorde. 

• I Udenrigsministeriet frygtede man de europæiske landes reaktioner i forhold til dansk eksport og mulige indrejserestriktioner for danskere på grund af smittehåndteringen. Det fortalte ministeriets departementschef Lars Gert Lose under sin afhøring. 

• Minkkommissionens formand Michael Kistrup anmodede om at få adgang til Jeppe Kofod og departementschef Lars Gert Loses sms'er fra de afgørende måneder. Tidligere har kommissionen ellers vurderet, at sms'er fra de to ikke var relevante. 

Dagens afhøring af udenrigsministeren er slut. Som det sidste spørgsmål spørger kommissionsformand Michael Kistrup, om minkkommissionen kan få adgang til Jeppe Kofods og hans departementschef Lars Gert Loses mobiltelefoner:

- Nu er det måske blevet mere principielt interessant, om vi må se din mobiltelefon, for at se om der er nogle sms'er, der er interessante, siger Kistrup. 

Kommissionen vil nu sende en formel forespørgsel til udenrigsministeriet. Kofod lød positiv over for den henvendelse.

Jeppe Kofod kender først til den manglende lovhjemmel til at slå alle mink ihjel, da pressen begynder at dække den manglende lovhjemmel 8. november - fire dage efter pressemødet.

- Jeg får først kendskab til den problemstilling, da det kommer ud i pressen en del dage senere.

Magnus Heunicke har i sin notatbog citeret Kofod for at sige: "Vi er klar med ambassadørerne, så de er klar". 

Kofod kan ikke genkende ordlyden, men "det, der ligger i notatet".

- Det, jeg klart erindrer, var, at vi skulle være transparente i forhold til ECDC og WHO, og vi skulle række ud til en række lande, siger Kofod.

Ifølge Jeppe Kofod var det ikke muligt at handle anderledes på den risikovurdering, der landede fra SSI 2. november 2020. 

Blev risikovurderingen fremført som en anbefaling eller en vurdering, hvor det var op til politiske beslutningstagere at afgøre, hvordan der skulle handles?

- Jeg opfattede det som en risikovurdering, og jeg kan ikke se, hvordan man kunne handle anderledes med den risikovurdering, der var. Det var den eneste forsvarlige beslutning, vi kunne tage med den risikovurdering, vi havde i hånden, siger Kofod. 

Kofod spørges ind til, hvad han husker fra KU-mødet 3. november 2020.

- Det, jeg klart husker fra mødet, er alvoren fra risikovurderingen, og det handlede om at få håndteret alvoren. Derfor måtte alle mink slås ned for at undgå risikoen ved mink, siger Kofod. 

Hvordan kommer man så frem til beslutningen om at aflive alle mink?

- Vi står med en risikovurdering, der er meget alvorlig. Den eneste måde at håndtere det på, er at slå minkene ned. Min egen betragtning var også, at det var den eneste ansvarlige ting at gøre, også i forhold til at betrygge udlandet i, at vi havde handlet rettidigt og konsekvent.

Husker du, om der var nogle departementschefer eller politikere, som sagde, at I skulle gøre noget andet end det, der stod i coveret?

- Nej, det husker jeg ikke. 

Blev hjemmelspørgsmålet drøftet?

Det erindrer jeg ikke, men jeg skal ikke udelukke det, da jeg kom ud af mødet tidligere, fordi jeg skulle være med på TV 2, siger Kofod.

Hvorfor læste Jeppe Kofod ikke bilagene til KU-mødet, efter beslutningen om at slå alle mink ned blev truffet, vil udspørgeren vide.

Det omtales massivt i pressen. Ville det ikke være naturligt lige at orientere sig i materialet for at se, hvad det var, I sad med?

- Nej. Jeg havde tillid til, at de relevante ministerier ville tage hånd om den sag, siger Kofod, der gentager, at hans og hans ministeries fokus var at kommunikere med udlandet via de danske ambassader.  

Jeppe Kofod bladrede coveret igennem på mødet 3. november, hvor beslutningen om at slå alle mink ned blev truffet.

- Jeg bladrer ind i det første - altså bilag 1 - der er risikovurderingen af almen sundhed. Jeg kiggede ikke de andre bilag særskilt igennem, siger Kofod.

Udenrigsministeren forklarer, at han formentlig har læst overskriften til det bilag, der handler om kompensation til minkavlere.

Hans fokus lå dog ikke på en eventuel hjemmelsudfordring, men på den udenrigspolitiske håndtering og den meldepligt, som Danmark har til at melde om smitten i mink til dels Verdenssundhedsorganisationen, WHO samt det europæiske smitteagentur ECDC, forklarer han:

- Jeg havde fokus på, hvordan vi proaktivt skulle kommunikere, at vi havde taget de nødvendige tiltag for at dæmme op for smitten i mink, så vi kunne betrygge udlandet om, at vi havde styr på situationen i udlandet, siger Kofod. 

Ministeren giver indtryk af, at han var en anelse tidspresset ved KU-mødet, der begyndte 21.30:

- Jeg havde en bagkant 22.30, da jeg skulle optræde på TV2 til et interview om det amerikanske valg.

Kofod fortæller, at det særligt var de minkproducerende lande, der holdt øje med situationen i Danmark i dagene omkring 3. november. 

I Udenrigsministeriet var man opmæksom på, hvordan relationen til disse lande skulle håndteres, men Kofod minder om, at der var mange opmærksomhedspunkter udover smitte i mink i november 2020. Ministeren nævner det amerikanske præsidentvalg samt terrorangreb i Østrig 2. november som eksempler. 

Hvad kendte Kofod til materialet, der var årsag til koordinationsudvalgsmødet?

- Der lå en sundhedsfaglig vurdering af risikoen for folkesundheden, og jeg kendte alvoren af det. Mink havde været et tema hele året, og man havde forsøgt at slå minkbesætninger ned, og det var ikke lykkedes. Det var bagtæppet for mødet, siger Kofod. 

Han fortæller, at der i Udenrigsministeriet var en bevidsthed om, at den danske håndtering var transparent, så man informerede ECDC og udlandet i størst muligt omfang for at skabe øget tillid til den danske smittehåndtering. 

Magnus Heunickes notesbog er ved efterhånden adskillige afhøringer blevet draget frem, da sundhedsministeren har taget noter fra flere af møderne i regeringsudvalgene.

Har du noteret, at han til tider tager noter?

- Ja, jeg har noteret, at han tager noter, men ikke, at han har gjort det systematisk. 

På mødet 1. oktober skriver Heunicke om Kofod: 

"Jeppe føler sig inhabil i den her sag..."

Kofod svarer, at inhabiliteten ikke skal forstås ud fra en ren juridisk betragtning, men mere i sjov. 

- Jeg er jo vokset op på Bornholm, så det kunne være bemærket i den forbindelse, men der skal ikke lægges noget i det reelt, siger Kofod og henviser til at man grundet smitten diskuterede transportruterne til Bornholm, der typisk ville gå gennem Sverige.

I coveret til sagen til coronaudvalgets møde 1. oktober 2020 fremlægges en række scenarier for at tackle coronasmitten i mink. Et af scenarierne er aflivning af alle mink, men Kofod husker ikke, om der var en "særskilt drøftelse":

- Men jeg husker – som det også fremgår af coveret (opsummering af sagen, red.) – at der skulle tages stilling til aflivning af syge og smittede besætninger, siger Kofod.

1. oktober er der møde i covid-19-udvalget, hvor Jeppe Kofod deltager. Han bliver spurgt til, hvad han erindrer herfra. Det er tidligere kommet frem, at embedsværket på mødet gør seks centrale ministre opmærksomme på, der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink i materialet til mødet. Advarslen om manglende lovhjemmel står dog kun i bilag, og Jeppe Kofod fortæller nu, at han kun læste coveret. Det fremgår af en redegørelse udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet. 

- Jeg bliver briefet på punkt 2 i materialet omkring status på situationen i udlandet, siger Jeppe Kofod.

I bilaget til coveret står der: ”Skulle smitteudviklingen udvikle sig yderligere, vil mere vidtgående tiltag, som for eksempel aflivning af alle mink i Danmark, evt. kombineret med et midlertidigt eller permanent forbud mod hold og avl af mink, kunne overvejes. MFVM (Miljø- og Fødevareministeriet, red.) vurderer endvidere, at et sådant tiltag forudsætter ændret lovgivning på området."

Afhøringen af udenrigsminister Jeppe Kofod er gået i gang, og der bliver spurgt ind til, hvad udenrigsministeren byder ind med ved møderne i regeringens coronaudvalg. 

- Vores deltagelse handler primært om at informere om rejserestriktioner og håndteringen af smittesituationen i udlandet. Det er mig som minister, der eksekverer beslutninger, der er enighed om på coronaudvalgsmøder, svarer Jeppe Kofod. 

Efter halvanden time er afhøringen af departementschef Lars Gert Lose slut. Livebloggen er tilbage klokken 13, når udenrigsminister Jeppe Kofod afhøres. 

Statsministerens bisidder Lars Kjeldsen får ordet efter udspørgerens afhøring.

Du sagde, at statsministeren trykprøvede slutningen (ved koordinationsudvalgsmødet 3. november, red.)?

- Jeg husker bare, at hun spurgte til, om beslutningen var nødvendig, og det blev bekræftet af sundhedsmyndighederne, svarer Lose.

En sms-korrespondance fra Barbara Bertelsen til Sundhedsministeriets departementschef Per Okkels fremlægges nu. Den er fra tiden, efter beslutningen om at slå alle mink ned er truffet.

Bertelsen citerer i sms'en Lars Gert Lose for at notere sig, at der er "virkelig fart på international omtale (...) BBC dog med kritisk vinkel. Og derfor brug for klare beslutninger i regeringen, så vi kan sende signal om handlekraft". 

Man fornemmer en frustration hos Bertelsen, der efterfølgende skriver i sms-korrespondancen: "Vi må ikke blive too little too late landet - mere end vi allerede er..."

Dernæst skriver hun "Vi er ikke bange nok" og "Totalt deja vu fra februar".

- Vi var alle sammen meget bevidste om, at der skulle handles, siger Lars Gert Lose om sin dialog med Bertelsen i tiden lige efter regeringens beslutning. 

I Udenrigsministeriet frygtede man, hvor mange lande der lukkede for indrejse for danskere. Storbritannien og Irland havde lukket for grænserne, og Tyskland og Norge var ved at gøre det samme, indtil at Udenrigministeriet kom i kontakt med deres sundhedsmyndigheder, fortæller Lose.

- Et af de tunge argumenter var, at vi i Danmark tog smitten alvorligt. Vi eskalerede gensekventeringen, og sammen med løftet om fuld transparens og kontakt fik vi beroliget dem. Men vi var rædselsslagne for, at det kunne få store konsekvenser for fødevareeksporten, siger Lose.

I sundhedsminister Magnus Heunickes notater fra mødet 3. november citerer han Jeppe Kofod for at sige "Vi er klar med ambassadørerne, så de er klar".

Lose spørges ind til, hvad Kofod mener: 

- Vi havde sat apparatet klar til at håndtere det så godt, vi kunne, ved at orientere et udvalg af ambassader i Europa og Nordamerika og så Kina og Rusland, hvor vi havde store eksportinteresser. Vi kunne se, at det gav enormt store udslag på det engelske og tyske marked, men også Kina, og vi ville selvfølgelig ikke underspille risikoen, i forhold til hvad vi kiggende ind i. 

Der var indstillet to modeller til KU-mødet, hvor man enten indførte en dvalemodel, hvor man lod avlsdyrene overleve, eller en afvikling af erhvervet, men man valgte i stedet en tredje model, hvor alle dyr blev slået ned.

- Den beslutning blev født ud af den diskussion, der var på mødet. 

Blev det diskuteret, om det var en de facto-afvikling?

- Det var der ikke, så vidt jeg husker, men der var en klar erkendelse af, at det var alvorligt for erhvervet.

Nu fortæller Lose om, hvad han husker fra mødet 3. november 2020, hvor det besluttes at slå alle mink ned. Hans erindringer er fragmentariske, fortæller han. 

- Jeg har ikke erindring om talerække, men jeg husker, at statsministeren indleder, og så fulgte diskussionen derefter.  

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) tog noter til mødet i regeringens koordinationsudvalg, og ifølge disse var Legarth den første, der sagde, at alle mink skulle aflives. I noterne har sundhedsministeren noteret Legarth for, at "mink slås ned". 

Tog Justitsministeriets departementschef Johan Legarth ordet tidligt? 

- Jeg husker det ikke præcist, men det havde været naturligt, hvis Johan i fravær af sin minister havde præsenteret coveret, da Justitsministeriet var hovedafsender på sagen.