Portræt af en art
Navnet betyder “lavtgroende”. I Tibet, dele af Burma, Yunnan og Sichuan vokser R. saluenense ssp. chameunum i højder fra sædvanligvis over 3500 m og helt op til 5.200 m, og dermed mest over trægrænsen. Planten er yderst kompakt, sjældent meget over en halv meter høj, mere trykket og nærmest tæppedannende imellem grus og større klipper på de åbne bjergsider.
En underart af gruppen, som er særlig lav og kompakt, er R. prostratum. Løvet er meget småt, i udspring frisk lyst grønt, men om vinteren ofte mørkt og rødligt/brunligt til bronzegrønt. Blomsterne sidder enkeltvis til 3 sammen. De er indtil 3 cm i diameter, og dermed flere gange større end løvet. Farven er purpurrød til rødviolet. Alt efter placeringen i haven blomstrer planten slut i april, i maj eller juni. Hos os også med en remontering igen i september.
Her er tale om en af de mindste dværgplanter til havens “sure” stenbed, i forkanten mellem større sten skærver og grus. Her i haven har vi gennem mange år haft 3 planter. De er plantet under lidt forskellige lysforhold. I fuld sol i et hævet bed vokser den ældste. Den har været her i 27 år, og er kun ca. 12 cm høj og ca. 45 cm bred. I halvskygge vokser en plante på 20. år, og helt i forkanten af et nordvendt bed, uden direkte skygge oppefra, men kun med sen eftermiddagssol vokser en plante på 16. år. Denne er lidt højere, omkring 20 cm og knap så bred. Om det er en klonforskel, eller lysforholdene kan jeg ikke sige. Den blomstrer senere (juni) og er meget blomstrende igen i september.
I naturen er der tale om en bjergplante, uden tvivl beskyttet af en masse sne om vinteren. På trods af vores evigt vekslende vintervejr, og den ofte manglende bekyttelse i hård barfrost, har jeg ikke haft alvorlige vinterskader, kun lidt svidninger på planten i fuld sol, som den iøvrigt er kommet over. Et godt dræn, som kan lede stående smeltevand væk, er nok så vigtigt. Alle 3 planter vokser i hævede bede hos os. Gode naboplanter er små Primula og Cyclamen.