Ligger din madpakke i et klamt køleskab? Sandsynligvis.
Undersøgelser viser, at det kniber gevaldigt med køleskabs-hygiejnen på arbejdspladser.
Læs også: Jobbets køleskab er klamt og farligt
Ret op på det og undgå overflødige timer på kummen, anbefaler Fødevarestyrelsen.
Avisen.dk har interviewet styrelsens hygiejneekspert Morten Lisby, der ved, hvordan man forbedrer køleskabs-hygiejne både hjemme og på jobbet.
Mål temperaturen
Der er ofte alt for varmt i køleskabene, ofte 10-15 grader. I dette fugtige miljø giver der rigtig gode vækstbetingelser for farlige fødevarebakterier.
Salmonella-bakterier, eksempelvis, vokser ved otte grader.
Der burde højst være fem grader i skabet, gerne koldere, anbefaler Fødevarestyrelsen, som foreslår, at man i køleskabet placerer er termometer for at overvåge temperaturen.
Smid gammel mad ud
Et stort problem er, at folk på jobbet er glemsomme - eller varsomme med at kassere andres mad- og drikkevarer, der går i fordærvelse. Det kan blive endog rigtig klamt.
Gamle majonæsesalater, juicer, oste og brød, eksempelvis yoghurter udvikler skimmelsvampe, der ret hurtigt spreder sig til ellers friske fødevarer. Det kan give mavepine eller allergiske reaktioner.
Så indfør rutiner, der sikrer, at maden ryger ud, inden den bliver skimmel-skummel.
Hold fødevarer adskilt
Såkaldt 'krydsforening' er ret sikker måde at fremelske kø til toilettet. Problemet består i, at eksempelvis jordbakterier fra gulerødder kommer i berøring med kødpålæg - eller at kødsaften fra eksempelvis kylling drypper over i spiseklare fødevarer som salat.
Rådet er enkelt: Hold fødevarerne - eksempelvis høneæg med afføring og salmonella - adskilt fra tomater.
Gør rent - en gang om ugen
En sjat sur mælk i hylden, en klat remoulade eller syltetøj på hylden eller rosa, kistret kødsaft i bunden af køleskabet.
I et køleskab er luftfugtigheden høj, og skidt og gamle madrester giver rigtig gode vækstbetingelser for bakterier - og dermed en grund til at græde over spildt mælk.
Gør køleskabet grundigt rent - en gang om ugen - med sulfo eller et universalt rengøringsmiddel i varmt vand. Kradse midler som klor eller ikke nødvendigt.
- Tør ikke hænderne i viskestykkerne. Brug heller papirhåndklæder end stofhåndklæder.
- Fjern plamager med eksempelvis spildt mælk med køkkenrulle.
- Vask viskestykke og karklud ofte - mindst en gang om dagen.
- Vask hænderne ordentligt.