Den Europæiske Unions indenrigsministre skal torsdag drøfte hovedpunkterne i den fælles asylpolitik i Luxembourg. De ønsker at blive enige om nye fremskyndede procedurer ved Europas ydre grænser og en mere retfærdig fordeling af flygtninge blandt medlemslandene.
EU-kommissær for indre anliggender, Ylva Johansson, var optimistisk om, at der kunne opnås et "gennembrud" efter mange års uenighed. Selv den tyske indenrigsminister, Nancy Faeser (SPD), har signaleret godkendelse af de planlagte grænseprocedurer. Men i Tyskland er der hård kritik fra rækken af de to koalitionspartier, De Grønne og SPD, samt fra ikke-statslige organisationer og videnskabsmænd. De opfordrer den tyske regering til ikke at gå med til EU-forslaget.
Dublin-systemet forbliver i kraft
Migrationsrådet, en organisation, der overvejende består af akademikere, sagde onsdag i Berlin, at ingen reform ville være bedre end en, der ville øge problemerne i EU's asylpolitik. Formanden for rådet, Vassilis Tsianos, opfordrede den føderale indenrigsminister, Nancy Faeser (SPD), til at stemme imod reformplanerne i Luxembourg. Tsianos sagde, at planerne ikke fører til et fælles asylsystem, men uddyber Europas splittelse om asyl- og migrationspolitik. Rådet kritiserede, at de nye planer ikke reformerer Dublin-systemet, som sætter medlemslandene under stort pres ved EU's ydre grænser. Ifølge Dublin-systemet er det land, på hvis jord flygtningen først satte sine ben, ansvaret for flygtninge.
Grænseprocedurer er ikke reelle asylprocedurer, men kun en "foreløbig kontrol baseret på omtrentlige kriterier". Årsager til flyvning og behov for beskyttelse kan ikke dokumenteres ordentligt. Dette fører til tilbageholdelse nær grænsen, sagde Bernd Kasparek fra Berlin Institute for Empirical Research on Migration and Integration. Den planlagte reform af EU har til formål at "systematisk underminere asylansøgeres adgang til asylloven", kritiserede Marei Pelzer, specialist i asyl- og migrationsret fra organisationen Pro Asyl. Flygtninge ved grænsen vil ikke have juridisk repræsentation, det betyder, at der ikke vil være en retfærdig asylprocedure.
Repræsentanten for Det Evangeliske Kirkeråd i Tyskland (EKD), biskop Christian Stäblein, opfordrede onsdag EU's indenrigsministre til at vise "mod til en human politik over for flygtninge". Stäblein opfordrede til, at reformen skulle forbedre flygtningebeskyttelsen og asylsystemets effektivitet. "Jeg afviser kategorisk obligatoriske grænseprocedurer og flytning af flygtningebeskyttelse til lande uden for EU ved at udvide listen over sikre tredjelande," siger biskoppen af den evangeliske kirke Berlin-Brandenburg-Schlesische Oberlausitz (EKBO) til det tyske nyhedsbureau, epd. .
Kritik også fra koalitionspartiernes rækker
Men kritik kommer også fra regeringskoalitionens partier: Mange politikere i Miljøpartiet De Grønne har svært ved at acceptere, at personer, der søger beskyttelse, kan holdes i faciliteter ved EU's ydre grænser i ugevis, mens kravene fra bliver revideret. Det afviste De Grønne klart i deres valgmanifest i 2021. Omkring 730 medlemmer af Miljøpartiet De Grønne står bag et brev til ledende politikere i deres parti, der kritiserer forløbet med "skræmme og isolation". 22 ud af 206 SPD caucus parlamentsmedlemmer i Forbundsdagen underskrev også en erklæring, der klart modsætter sig reformen. Den siger: "Vi ser den omfattende indførelse af grænseprocedurer som kritisk, da de fremmer forhold tæt på fængsling."
Den tyske regering går ind for planerne
Tyskland støtter EU-kommissionens planer, som omfatter hurtige procedurer for behandling af asylansøgninger ved EU's ydre grænser og lettere udvisninger til tredjelande. Men den føderale regering presser på for bindende aftaler om fordeling af flygtninge eller i det mindste kompensationsbetalinger fra lande, der ikke ønsker at tage imod asylansøgere. De Grønne ønsker også, at familier udelukkes fra denne fremskyndede procedure. Marei Pelzer, fra Pro Asyl, er skeptisk over, at Tyskland vil få succes med denne anmodning.
Kansler Olaf Scholz sagde tirsdag den 6. juni i Berlin, at Tyskland allerede har truffet beslutningen. Siden den massive flygtningebevægelse i 2015 og 2016 har der været en løbende skænderi i EU om, hvorvidt de, der søger beskyttelse, skal fordeles på tværs af medlemslandene. Dette er også forudset i det nuværende forslag fra EU-Kommissionen.
SPD's indenrigsminister Nancy Faeser har på sin side et par uger siden det "historiske øjeblik" for EU's flygtningepolitik. I hvert fald siden tilstrømningen af millioner af flygtninge fra 2015 er EU's fælles asylpolitik blevet betragtet som en fiasko – trods talrige forsøg på reformer.
Hvis 15 af de 27 EU-medlemslande stemmer for reformen i Luxembourg, og hvis de tilsammen repræsenterer mindst 65 procent af den samlede EU-befolkning, så kan forhandlingerne med EU-parlamentet begynde./DW
Informationskilde @BalkanWeb: Læs mere på: verden i dag www.botasot.al
