23948sdkhjf

By & Havn inviterer til ”arkitektonisk ambitiøst” erhvervsprojekt

Udbud åbner byggemulighed på 13.700 kvm nær Østre Landsret og hotel i København

Med kommende kanaler på to sider skal en erhvervsgrund på Trælastholmen i Københavns Nordhavn snart omdannes til et nyt erhvervsbyggeri.

By & Havn åbner for nu en såkaldt interessetilkendegivelsesproces for byggemulighed på den grunden med 13.700 kvm etageareal.

For at komme i betragtning til grunden vurderer By & Havn på baggrund af tre grundlæggende kriterier: Kvalitet, ambition og pris.

DGNB-krav

Mere konkret indebærer det, at de interesserede parter på med hensyn til kvalitet skal dokumentere erfaring med lignende udviklingsprojekter af ”høj kvalitet”.

Ambition dækker over, at By & Havn ønsker et arkitektonisk ambitiøst og bæredygtigt skitseforslag.

Den forventede købesum udgør ifølge udbudsmaterialet 12.000 kr. ex moms per kvm etageareal (em2).

Desuden er det et krav, at projektet skal DGNB-certificeres til minimum guld. Endvidere er det By & Havns ambition, at byggeriet opføres med et CO2-aftryk svarende til den frivillige lav-emissionsklasse eller lavere.

På Trælastholmen ligger der allerede fire ibrugtagne bygninger, herunder Østre Landsret og Hotel Comwell Copenhagen Portside.

Før ambitionerne kan føres ud i livet, går der en rum tid. Fristen for at indsende interessetilkendegivelser er den 1. december i år.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078