Baggrund

De mega-rige danskere er blevet endnu rigere

Ligesom i resten af verden går en stadig større del af den samlede indkomst i Danmark til den rigeste ene procent, viser ny analyse. Siden 1980 er andelen af selvstændige blandt de allerrigeste faldet, mens antallet af finansfolk og rådgivere er fordoblet
Indland

Mens man som overlæge eller selvstændig i 1980’erne havde gode chancer for at være blandt den rigeste procent af danskerne, så skal man i dag hellere satse på en karriere inden for rådgivning eller i den finansielle sektor.

Det viser en ny analyse, som tænketanken Kraka har lavet.

»Der er sket et klart skifte i branchefordelingen blandt de rigeste danskere,« siger Kristian Thor Jakobsen, der er forskningschef i Kraka.

Analysen viser også, at Danmark siden 1980’erne har oplevet den samme udvikling i indkomstfordelingen som resten af den vestlige verden, hvor en stigende del af indkomsten går til den rigeste ene procent af befolkningen.

Selv om Danmark fortsat har lavere ulighed end for eksempel USA, så er både den generelle ulighed, målt ved gini-koefficienten, og andelen af den samlede indkomst, der går til den rigeste procent af danskerne, steget i de seneste 30 år.

»Det kan godt være, at tallene ikke er så markante, som når man sammenligner med Storbritannien og USA, men de underliggende tendenser er de samme i Danmark,« siger Kristian Thor Jakobsen.

Han fremhæver, at ligesom i USA er den allerstørste fremgang sket blandt de rigeste 0,1 pct. af danskerne.

»Af den indkomstfremgang, man har set over de seneste tyve år, har de rigeste været i stand til at få en større del af den end den øvrige befolkning.«

De rige bliver rigere

Analysen fra Kraka kigger ikke på danskernes formue, men alene på den indkomst, man får ved at arbejde. Enten som selvstændig i form af overskud fra egen virksomhed eller lønindkomsten som lønmodtager.

For 30 år siden var omkring halvdelen af top 1 procent selvstændige, mens det i 2012 var faldet til en tredjedel. Samtidig er andelen, der er beskæftiget inden for handel og sundhed faldet, mens der er markant flere rådgivere og finansfolk blandt top 1 procent. Og udviklingen er endnu mere markant, hvis man kigger på de absolut rigeste, nemlig de 0,1 procent af danskerne med de højeste indkomster.

»Der er klart sket et skifte fra selvstændige erhvervsdrivende og de mere traditionelle erhverv som handel til brancher som rådgivning, management consulting og finanssektoren,« siger Kristian Thor Jakobsen.

»Der har været en klar tendens over ikke bare de seneste 30 år, men måske de seneste 50 år, til at industri og produktion har fået mindre og mindre betydning, også i det danske samfund, mens servicesektoren er vokset enormt. Det afspejler det her også,« siger han.

Fra 1980 til 2012 er de rigeste fem procents andel af den samlede danske indkomst vokset fra 17 til 18 procent. Men det, fremhæver Kristian Thor Jakobsen, dækker over, at indkomstandelen især er vokset for den rigeste ene procent, mens andelen faktisk er faldet for resten af gruppen. Grænsen for, hvad man skal tjene for at tilhøre de rigeste 0,1 procent af danskerne, er steget med 425 procent siden 1980, så man i 2012 skulle have en årsindkomst på 3,5 mio. kr. for at være med i indkomsteliten.

Specialisterne er pengene værd

Finanssektorens Arbejdsgiverforening repræsenterer 200 finansielle virksomheder i Danmark med i alt 64.000 beskæftigede, der samlet får 40 mia. kr. i løn. Her genkender man billedet af, at nogle medarbejdere i den finansielle sektor får meget høje lønninger.

»Vi kan se, at dem, der tjener mest i sektoren, selvfølgelig er det øverste ledelseslag, men der er også nogle specialister, der tjener meget. Det kan for eksempel være inden for investering,« siger Mariane Dissing, adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

Når man ser på top 0,1 procent af de danske indkomster, er det ikke kun topdirektører fra den finansielle sektor, der sniger sig med i statistikken. Det kan også være investeringsrådgivere, der forvalter de store pensionsformuer.

»De er rigtig mange penge værd – både for virksomheden og de kunder, der bruger dem. Hvis de ikke var pengene værd, så fik de dem ikke,« siger Mariane Dissing.

Til gengæld tror hun ikke på, at der i fremtiden vil komme væsentligt flere fra den finansielle sektor i top 1 procent.

Efter finanskrisen er der indført EU-regler, der lægger loft over, hvor meget præstationsafhængig løn »væsentlige risikotagere« i den finansielle sektor kan få. Og det kommer til at begrænse lønningerne i den finansielle sektor. Mariane Dissing henviser også til, at indberetninger til Finanstilsynet viser, at kun 30 personer i den finansielle sektor tjener over 1 mio. euro. om året (7,5 mio. kr., red.), hvilket ifølge hende indikerer, at det er en meget lille gruppe i den finansielle sektor, der har meget høje indkomster.

Ulighed hæmmer væksten

Analysen fra Kraka af udviklingen blandt de rigeste danskere kommer efter, at både Den Internationale Valutafond (IMF) og OECD i forsommeren udgav rapporter, der argumenter for, at økonomisk lighed gavner samfundsøkonomien.

IMF’s undersøgelse viser, at hvis andelen af den samlede indkomst stiger for de fattigste 20 procent, så vil det give højere økonomisk vækst i de følgende år. Og endnu mere opsigtsvækkende finder IMF, at det modsatte gør sig gældende for de rigeste 20 procent. Hvis den rigeste femtedel får en større andel af den samlede indkomst, så har det negative effekter på den økonomiske vækst i de følgende år, fordi de rige bruger en mindre andel af den ekstra indkomst end middel- og lav-indkomstgrupperne.

Samtidig viser undersøgelsen fra OECD, at den stigende ulighed blandt OECD-landene fra 1985-2005 har betydet en samlet lavere vækst på næsten fem procentpoint.

Jonas Schytz Juul, der er analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, mener, at de to analyser er et udtryk for, at OECD og IMF i løbet af de seneste år har ændret syn på, hvad ulighed betyder for væksten og samfundsøkonomien.

»Det er tydeligt, at nu har de meget mere fokus på de negative konsekvenser af uligheden, hvor man tidligere har talt meget om ’trickle down’-effekten – at når de rigeste får flere penge, så er det noget, der gavner hele økonomien,« siger Jonas Schytz Juul.

Han mener, at ikke bare IMF og OECD, men også flere førende økonomer har skiftet fokus fra, hvad ulighed betyder for de privatøkonomiske incitamenter til, hvad det betyder for hele samfundet.

»Det er noget, der gavner økonomien i hele samfundet, hvis man løfter bunden og den nedre del af middelklassen,« siger han.

Tidligere er ulighedsundersøgelser fra IMF blevet kritiseret for ikke at kunne bruges på Danmark, da uligheden er lavere end de lande, som USA og Storbritannien, der ofte bruges i undersøgelserne.

Jonas Schytz Juul anerkender, at »Danmark har relativ lav ulighed i forhold til andre lande«, men mener, at det viser, »der ikke er noget modsætningsforhold mellem at være et lige og et velstående land«.