15. Om utilfredshed
CXOPeople.com - Artikel 15 af 100 om Create a Better World

15. Om utilfredshed

Mennesker, der primært er blevet elsket for det, de gør fremfor for dem, de er, søger - indtil de ved bedre - kærlighed og tilfredshed gennem præstation og et inderligt ønske om ydre anerkendelse.

Den anerkendelse, vi alle har brug for, skal i barndommen komme fra mor og far. Som voksen skal den primært komme fra en selv. Udefrakommende anerkendelse er befordrende for gode relationer og er selvtillidsopbyggende, men gør intet for selvværdet og den personlige tilfredshed.

Selvværdsopbyggende anerkendelse kommer af at opfylde de personlige behov og ikke ved at præstere det næsten umulige, der tværtimod medfører udskydelse af behovsopfyldelsen (og dermed er årsag til mere utilfredshed og på sigt, lavere selvværd).

Perspektivering

Adelsmanden på illustrationen, har fra før han fik fuld bevidsthed i større eller mindre omfang, indrettet sig på, hvad mor og far kunne lide - og ikke kunne lide. Han har skullet forstå mere end godt var, været stille, når han ikke havde lyst til det, spise pænt, selv om det måske var sjovere at lege med maden, passet på sine søskende, selvom han hellere ville drille dem, stået op tidligt, selv om han havde brug for at sove længere o.s.v.

Belønningen for sin præstation og selvreduktion har måske været et smil, lidt kærlighed og uglet hår.

Desværre fik han lært noget forkert og uhensigtsmæssigt i forhold til det at opbygge selvværd og tilfredshed (læs gerne mere herom i artiklerne nr. 2. Om behov og nr. 3. Om behovsobjekter igen).

Øvelser

Formålet med øvelserne er at hjælpe dig til forstå forholdet mellem ydre anerkendelse og indre opbakning, mellem selvtillid og selvværd. Den øgede bevidsthed kan du anvende til at styrke den indre opbakning, så du derigennem får øget dit selvværd og din livskvalitet.

1. Undersøg hvilken betydning det har haft for dig, når du i dit voksne liv er blevet anerkendt for noget, du har præsteret.

2. Tænk så langt tilbage i tiden, som du kan og undersøg om - og eventuel hvilken anerkendelse - du har fået fra dine forældre. Hvilken betydning har det haft for dig?

3. Kan du erindre en eller flere episoder, hvor din følelsesmæssige tilstand er blevet anerkendt og understøttet af dine forældre, selvom det gik på tværs af, hvad de ønskede sig eller havde behov for?

4. Hvordan får du det, når du opfylder noget, du har behov for?


Om artikelserien "Create a Better World"

Inderst inde i os findes de oprindelige ressourcer, der sammen med det bedste vi har lært, gør os helt unikke som ledere og som mennesker.

Inderst inde, bag titler og kompetencer, bag netop vores historie, vores socialisering, bag det ikke lærte, det fejllærte, det glemte, det forvrængede, det mistede, det tabte og det ukærlige – lige der, inderst inde, bag lagene findes vi, du, dig, det oprindelige, guldet, det kærlige, selve dna’et, der udgør kernen i ethvert menneske og dermed også i enhver leder.

Inderst inde i os bor svarene på vores søgen, vores savn, samt svarene på det, der er eller bliver vores menneskelige succes.

Inderst inde er det, der for alvor bør optage os – privat og i vores arbejdsliv – idet alting begynder og ender med os selv

Livet igennem er vi bevidst eller ubevidst på en uendelig rejse, der handler om at komme hjem til os selv. Rejsen hen mod at blive den bedste version af os selv.

De fleste af os har brug for inspiration og modspil udefra for at kunne finde helt hjem til os selv, så vi for alvor kommer til at stråle til gavn for vores nærmeste, vores eventuelle medarbejdere og for verden.

Det er mit håb, at jeg gennem mine 100 ”Create a Better World” artikler og øvelser til styrkelse af Emotional Intelligence kan inspirere og give en række konkrete værktøjer, der hjælper dig som leder og menneske til at skabe et endnu bedre liv for dig og dine nærmeste.

Artiklerne styrker det personlige lederskab, relationer og samvær samt kommunikation og samarbejde - og udgør et godt fundament for ethvert menneske, der vil udvikle sig selv. Artiklerne er en prequel til mine 20 ”Talk of the Town” artikler om Executive Presence.

Artiklerne, der har afsæt i mine tre bøger Gør Verden Smukkere 1 - 3, distribueres hver søndag. Første artikel udkom søndag den 2. september 2018.

God fornøjelse med ”Create a Better World” artiklerne, og på forhånd TAK for likes, delinger og kommentarer.

KH

Per


Missionsord® er registreret varemærke tilhørende Per Leth-Nissen/CXOPeople

©Illustration Thomas H. Nøhr & Tekst Per Leth-Nissen/CXOPeople

#EmotionalIntelligence

#ExecutivePresence

#Gennemslag

#Impact

#Arbejdsglæde



Jesper Jacobsen

Skab vækst for din virksomhed via digital marketing | Lead generering | Annoncering | Social media | Search | SEO

5y

Helt enig Per- Fokus på EQ fremfor bare IQ vil skabe super gode resultater i de fleste virksomheder. 

To view or add a comment, sign in

Explore topics