Lettre09 Afterthefall

#19 2009
Europas kulturmagasin
Lettre Internationale
AFTER
THE
FALL
Loretta Napoleoni om Matias Faldbakken om hvide Mike Davis om slumbyernes
prostitutionsindustrien mænds identitetsproblemer sanitære forhold
efter Murens fald
Karl Schlögel om Europas Mikkel Bolt om antiglobalise-
Frederik Tygstrup om største bilbazar ringsbvægelsen de sidste 20 år
fremtidens geografi
Samuel P. Huntington om Naomi Klein om tømmer-
Olaf Arndt om moderne denationaliseringen af de mændene efter Obama-rusen
våben- og smerteteknologi amerikanske eliter
2
Lettre Internationale Copyright/tekster:

After the Fall Forfatterne og Lettre Internationale
Grundlægger Copyright/billeder:
Antonin J. Liehm Kunstnerne og Lettre Internationale
København Design: Pleks

Udgiver Skrift: Baskerville & New Berlin
Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler New Berlin er designet af den hollandske skriftdesigner Peter
Kongens Nytorv 1 Verheul i 1989. Han arbejdede på det tidspunkt i London og
1050 København K korresponderede med designvirksomheden Meta Design i Berlin
+45 3374 4600 omkring udviklingen af hans første digitale typografi. Typogra-
fien opstod på samme tid, som Muren faldt, og det nye Berlin
Redaktion opstod. Skriften kom derfor til at hedde New Berlin.
Karsten Wind Meyhoff
Andreas Harbsmeier Papir: Munken Print White
lettre@lettre.dk Tryk: Mediefabrikken
www.lettre.dk Korrektur: Rebecca Albinus & Sofie Vestergaard Jørgensen
+45 2991 1522
+45 2362 2643 ISBN: 978-87-7945-065-3
Kunstredaktion Udgivelsen er støttet af:

Jacob Lillemose Montana
Pernille Albrethsen
Berlin
Lettre International Europa-Nævnet – Nævnet for Fremme af Debat og Oplysning
Redaktion: Frank Berberich om Europa
+49 30 308 704 41
redaktion@lettre.de
www.lettre.de
Rom
Lettera Internazionale I samarbejde med CPH:DOX, Goethe-Instituttet og Det Kgl.
Redaktion: Federico Coen & Biancamaria Bruno Teater, Det Kgl. Danske Kunstakademis Billedkunstskoler,
+39 06 8535 0230 Skuespilhuset. Statens Teaterskole-Efteruddannelse afholdes
lettera.int@tiscalinet.it en international konference med titlen After the Fall i dagene
www.letterainternazionale.it 24.-25. oktober i Skuespilhuset.
Bukarest
Redaktion: B. Elvin
lettre-internationale@yahoo.com
www.ceeol.com/aspx/publicationlist.aspx Tak til Solveig Gade, Tine Fischer, Mikkel Bogh, Frank Berberich,
Peter Meedom, Dennis Meyhoff Brink, Kirstine Marie Ersbøll
Madrid Meyhoff, Alexei Penzin, Oleg Nikiforov, Matthias Mueller-
Letra Internacional Wieferig, Signe Marie Cold-Ravnkilde.
Redaktion: Manuel Ortuño Armas
editorial@fpabloiglesias.es Lettre Internationale i Danmark er del af Eurozine.
www.revistasculturales.com www.eurozine.com
Budapest
Magyar Lettre Internationale
Redaktion: Éva Karádi
lettre@c3.hu
www.lettre.c3.hu
Moskva
Letterra Internationale
Redaktion: Oleg Nikiforov
letterra@gmail.com
www.letterra.org
AFTER THE FALL

4
INdhold
SIDE 6 BiograFIer
SIDE 8 Introduktion
SIDE 14 WaspVille
Fremtidens by?
Matias Faldbakken (NO)
SIDE 26 UDE af trit med Virkeligheden

En interview med Mads Brügger
Andreas Harbsmeier & Karsten Wind Meyhoff (DK)
SIDE 32 Six Mandala Designs For

Karl Holmqvist (SWE)
SIDE 48 Smertens teknologi

Militære smertestrategier skal løse nutidens konflikter
Olaf Arndt (DE) & Wolfgang Pircher (AU)
SIDE 58 Stemmer fra mørket

Terror og mishandling i USA’s hemmelige fængsler
Mark Danner (US)
SIDE 82 Fremtidens geografi

Konturerne af et nyt globalt kort er ved at tegne sig
Frederik Tygstrup (DK)
SIDE 86 Europas comeback

Kontinentets centrum hedder Marijampolē
Karl Schlögel (DE)
SIDE 98 I seng med fjenden

Købesexindustriens opblomstring er et biprodukt af
murens fald
Loretta Napoleoni (IT)
SIDE 116 Holocaust – den oversete virkelighed

Symbolerne Gulag og Auschwitz blokerer for et langt
mere omfattende billede af Holocausts gru
Timothy Snyder (US)
SIDE 126 Russisk elegi

En samtale med Mikhail Ryklin om opposition i Rusland
Karsten Wind Meyhoff (DK)
SIDE 136 A Space Exodus

Palæstina på månen! Politisk utopi eller reel mulighed?
Larissa Sansour (RUS/PAL)
SIDE 154 En anden verden er mulig

Antiglobaliseringsbevægelsen og andre antisystemiske
satsninger i retrospektiv
Mikkel Bolt (DK)
SIDE 182 Lille leksikon over skuffelsen

Tømmermændene efter Obama-rusen har meldt sig
Naomi Klein (CAN)
SIDE 186 Slumøkologi

De globale metropolers slumbyer er nutidens størte
humanitære katastrofer
Mike Davis (US)
SIDE 206 Døde sjæle

Denationaliseringen af den amerikanske elite
Samuel P. Huntington (US)
6
BIOGRAFIER mars 2007 à Copenhague” i tidsskrif-

tet Multitudes. Bolt er medredaktør af
tidsskrifterne K&K og Øjeblikket.
og tysk i København og München.
Ansvarlig redaktør for Lettre Inter-
nationale. Bor i København.
/
Mark Danner Karl Holmqvist
Pernille Albrethsen Amerikansk journalist og forfatter. Født 1964 i Västerås. Kendt for sin
Født 1971, kritiker og kurator. Cand. Har skrevet om udenrigspolitik og tekstbaserede kunst, som både har
mag i Moderne kultur fra Københavns amerikansk politik i mere end to et skriftligt og mundtligt udtryk. I
Universitet og New York University. årtier og blandt andet dækket Latin- udstillingssammenhænge arbejder
Redaktør og grundlægger (med Jacob amerika, Balkan og Mellemøsten. han med teksten som et visuelt ele-
Fabricius) af GAS, www.gasfanzine. Igennem mange år var han ansat på ment, der indgår i collager og instal-
dk. Skandinavisk korrespondent for The New Yorker, og bidrager jævn- lationer med et minimalt, fortrinsvis
Artforum.com. Har bidraget til og ligt til The New Review of Books, sort-hvidt udtryk, der ofte inkluderer
redigeret adskillige udstillingskata- The New York Times Magazine og et enkelt symbolsprog eller mønstre.
loger og kunstnermonografier, bl.a.: andre udgivelser. Han underviser Holmqvist beskæftiger sig med politi-
Kirstine Roepstorff, FOS, Gunilla på University of California og på ske, kulturelle og religiøse spørgsmål
Klingberg, Anna Fro Vodder, Steinar Bard College. på en måde, som både er konkret og
Haga Kristensen og U-TURN kvadri- abstrakt, etisk og æstetisk. Hans sig-
enale for kunst. Har senest kurateret Mike Davis natur er den verbale fremførelse af sine
Afgrund 09, afgangsudstillingen fra Amerikansk debattør og skribent tekster, der befinder sig et sted mellem
Det fynske Kunstakademi. Kunstre- født i 1946. Selvudnævnt internati- performance, oplæsning og koncert.
daktør for Lettre Internationale. Bor onal socialist og marxistisk miljøfor- Seneste udstillinger: I'LL MAKE THE
i København. kæmper. Han er urbanitetsteoretiker, WORLD EXPLODE, Galerie Giti
historiker og politisk aktivist. Nogle Nourbakhsch, Berlin; Entrevista con el
Olaf Arndt af de mest omdiskuterede bøger, han Vampiro, Gaga Arte Contemporáneo,
Tysk forfatter og installationskunst- har skrevet, er Planets of Slum (2006) Mexico City; og Scorpio's Garden,
ner. Født i 1961 og har siden 1989 til- og Ecology of Fear (2000). Temporäre Kunsthalle, Berlin.
hørt den multimedierende projekt-
gruppe BBM (Beobachter der Bediener Matias Faldbakken Samuel P. Huntington
von Maschinen). Med maskinen som Norsk kunstner og forfatter, født Født 1927, død i 2008. Var frem til sin
udgangspunkt udforsker BBM emner 1973. Uddannet billedkunstner fra død professor ved Harvard University
som teknologi, videnskabelig forsk- Vestlandets Kunstakademi, Bergen og formand for Harvards International
ning samt efterkrigstidens Tyskland. og Staatliche Hochschule für Bil- and Area Studies. Formand for American
Bosat i Berlin. dende Künste, Frankfurt. Arbejder Political Science Association i 1986 & 1987
bl.a. med video, installationer og væg- og har desuden arbejdet i det hvide
Mikkel Bolt malerier, og har udstillet i flere lande. hus som Coordinator of Security Planning
Lektor i moderne kulturhistorie ved Har udgivet tre romaner under pseu- for the national Security Council. Grund-
Institut for Kunst- og Kulturviden- donymet Abo Rasul, hvor af den ene, lægger og tidligere redaktør af tid-
skab, Københavns Universitet, født Macht und Rebel, er oversat til dansk. skriftet Foreign Politics. Har i en lang
1973. Han har skrevet artikler og bøger Bor og arbejder i Oslo. række bøger beskæftiget sig med
om den kunstneriske avantgarde, emner såsom national sikkerhed, ame-
den revolutionære tradition og nyere Andreas Harbsmeier rikansk identitet, international politik
politisk filosofi. Nylige publikationer Dansk redaktør, skribent og oversæt- og dens kulturelle betydning. Blandt
inkluderer bøgerne Avantgardens selv- ter, født 1978. Ansvarshavende redaktør hans bøger kan nævnes The Third Wave:
mord og Fællesskabsfølelser, redigeret sam- for månedsmagasinet Højskolebladet Democratization in the Late Twentieth Cen-
men med Jacob Lund, samt artiklen og pressemand for Højskolernes Hus. tury (1991), The Clash of Civilizations and the
“Note sur le militantisme de l’après- Studier i litteraturvidenskab, sociologi Remaking of the World Order (1996).
Lettre Internationale - Biograﬁer
Naomi Klein Wolfgang Pircher sociologi. Karl Schlögel har bl.a. skre-
Canadisk sociolog og journalist, født Født 1946. Professor på Institut for vet om Moskva i Moskau lesen (1984 og
1970. Hun har arbejdet som journa- Filosofi ved Wiens Universitet. Blandt genopdaget Østeuropa i Die Mitte liegt
list og redaktør ved flere canadiske andet kurator for udstillingerne Wun- ostwärts (1986) og Im Raume lesen wir die
tidsskrifter og udgav i 2000 bogen derblock. Eine Geschichte der modernen Seele, Zeit (2003). Senest er udkommet Mar-
No Logo (da. 2001), som hurtigt opnå- Wien 1989 og Sozialmaschine Geld, Linz jampole. Europas Wiederkehr aus dem Geist
ede status af antiglobaliseringsbevæ- 1999. Har redigeret bøger som Gegen der Städte (2005). På dansk er Schlö-
gelsens bibel. I 2007 år udkom Chok- den Ausnahmezustand. Zur Kritik an Carl gel repræsenteret med flere essays i
doktrinen (da. 2008). Schmitt. Wien/New York 1999 og skre- Lettre Internationale.
vet artikler som: “Die Haut des Krie-
Jacob Lillemose gers”, i: Ursula Renner und Manfred Timothy Snyder
Født 1974, kritiker, kurator og Ph.D.- Schneider (Hrsg.): Häutung - kulturwis- Historieprofessor på Yale University.
stipendiat på Københavns Universi- senschaftliche Lesarten des Marsyas-Mythos, Hans særområde er den moderne
tet. Har bidraget til adskillige inter- München 2006. nationalisme og østeuropæisk histo-
nationale kataloger og har redigeret rie. I 2010 udkommer: Bloodlands:
Vi elsker din computer. En antologi om Larissa Sansour Eastern Europe Between Hitler and Stalin
netkunst (2008) udgivet af Det Kgl. Født 1973 i Jerusalem. Sansours' værk (Basic Books).
Danske Kunstakademi. Medlem af låner kraftigt fra filmens og popkul-
kollektivet Artnode. Kunstredak- turens sprog, som et fællessprog, der Frederik Tygstrup
tør for Lettre Internationale. Bor kan kommunikere over grænser. Ved Født 1959. Lektor i litteraturviden-
i København. at beskrive den komplekse virkelig- skab ved KU, leder af Copenhagen
hed, der kendetegner livet i Palæstina Doctoral School i Cultural Studies.
Karsten Wind Meyhoff og Mellemøsten generelt, gennem Oprindelig specialiseret i den euro-
Ph.D.-stipendiat ved Institut for visuelle udtryk, der normalt associe- pæiske romans kulturhistorie (Erfa-
Kunst- og Kulturvidenskab på Køben- res med underholdning og tidsfor- ringens fiktion (1992), På sporet af virke-
havns Universitet. Arbejder med driv, bryder hendes storladne iscene- ligheden (2000)), og har i de senere år
populærkultur og genrefiktion. Har sættelser oghumoristiske greb med skrevet om litteraturens grænseflader
senest udgivet Björlings metode. Et por- de forventninger om alvor, værker til bl.a. geografi, medicin, politik og
træt af Gunnar Björling og hans naturdigt- om regionen ofte mødes med. Refe- bystudier og om den tværfaglige kul-
ning (2008) og Forbrydelsens elementer. Kri- rencer fra science-fiction, spaghetti- turvidenskabs metodologi.
minallitteraturens historie fra Poe til Ellroy westerns og gyserfilm flettes sammen
(2009). Ansvarlig redaktør for Let- med mellemøstlig politik og sociale
tre Internationale. Bor og arbejder problemstillinger og skaber indvik-
i København. lede paralleluniverser, hvor forestil-
linger om nye værdisystemer opstår.
Loretta Napoleoni Seneste udstillinger: 6. Busan Bien-
Italiensk økonom, journalist og forfat- nale, Busan; In Focus, Tate Modern,
ter, født 1956. Har arbejdet ved Lon- London; 11. International Istanbul
don School of Economics og IMF, og Biennial, Istanbul; og Palestine: La
har været korrespondent ved flere ita- création dans tous ses états, Institut
lienske aviser. Napoleoni har markeret du Monde Arabe, Paris
sig med sit feministiske og politiske
engagement. Har fået bred anerken- Karl Schlögel
delse for romanen Dossier Baghdad og Født 1948. Professor ved Viadrina-
for Modern Jihad, om terrorismen og de Universität i Frankfurt/Oder. Uddan-
skjulte økonomiske netværk bag den. net ved universiteterne i Skt. Peters-
Senest er udkommet Rogue Economics. borg og Berlin i historie, slavistik og
8
After the fall – 89/09
På et brugtvognsmarked i litauiske Marijampolē, blandt prostituerede på ind-

faldsvejene på grænsen mellem det gamle øst og vest, i våbenindustriens udvik-
lingsafdelinger og blandt russiske oppositionelle. I hemmelige amerikanske
fængsler, i kernen af alverdens hastigt voksende slumbyers sanitære katastrofe
og på flyene, der fragter klodens globaliserede eliter ubemærket over landegræn-
ser. På disse steder findes nogle af de nye konfliktzoner, interessefællesskaber og
handelscentre, der er skabt gennem de sidste to årtier. Her skabes nye forbindel-
ser og nye fjendebilleder, der for blot 20 år siden var nærmest utænkelige.
I år er det 20 år siden, Berlinmuren faldt og afsluttede Den kolde krig med
århundredets mest symbolske gestus. Med Berlins fysiske betonkonstruktion
faldt også den mentale mur, der i mere end 40 år havde delt verden i to blokke.
En epoke var forbi. Den kolde krig havde gennemsyret menneskers dagligdag
– det sociale liv, arkitekturen, design, sport, uddannelse m.m. – og frembragt en
lang række særegne sociale, politiske og kulturelle mønstre på begge sider af
Jerntæppet. Med årene udvikledes en decideret koldkrigskultur med dertilhørende
institutioner (efterretningstjeneste, militær, diplomati) og praksisformer på inter-
nationalt plan (FN, Warszawa-pagten, EU), som var stærkt politiseret og havde
voldsomme konsekvenser for klodens indbyggere. Til trods for en omsiggribende
nostalgi for Den kolde krigs geopolitiske formatering af verden hører det med til
billedet, at epoken var uhyre voldsom, selvom ingen såkaldt direkte varm kon-
frontation fandt sted mellem de to supermagter. I stedet førtes såkaldte stedfor-
træderkrige, hvor de magtfulde spillere direkte eller indirekte støttede et utal af
Lettre Internationale - Introduktion
krige, opstande, militærkup m.m. Den amerikanske historiker David S. Painter

har opgjort disse varme konflikter til cirka 100, der fortrinsvist fandt sted i den
tredje verdens fattige lande og kostede ca. 20 millioner mennesker livet og øde-
lagde utallige familier og samfund. Da Berlinmuren faldt, afsluttedes langt om
længe en historisk epoke og en storpolitisk logik, der havde haft enorme omkost-
ninger for mange mennesker.
I løbet af de kun 20 år, der nu er gået siden murens fald, er den globale virke-
ligheds indretning og politiske verdenskort på stort set alle livets områder blevet
omkalfatret. Fareed Zakaria har forsøgt at sammenfatte det internationale systems
overordnede udvikling ved at sige, at verden for 100 år siden var multipolær; en
lang række især europæiske magter dominerede den globale udvikling. Under
Den kolde krig herskede et bipolært system, der i 1991 med Sovjetunionens sam-
menbrud blev afløst af et unipolært system med USA i spidsen for den globale
udvikling. Den centrale hændelse i de efterfølgende år har ifølge Zakaria været
fremkomsten og accelerationen af et globalt økonomisk system, der har ført frem
til fødslen af et nyt multipolært system. USA dominerer fortsat på det politiske
og militære område, men på den globale scene er der dukket en lang række regi-
onale magter frem, som præger og dominerer områder inden for økonomi, kultur,
industri, uddannelse og så videre. Zakaria kalder dette for: The rise of the rest.
En lang række analyser har forsøgt at indkredse de afgørende karaktertræk ved
den nye virkelighed og dens praksisformer. Termer som informationssamfundet, risi-
kosamfundet, netværkssamfundet, Imperiet eller globaliseringen peger på særlige
træk ved et i tiltagende grad multipolært verdenskort. Den kulturelle og politiske
ligning synes at være mindre skarptskåret i dag end under den fortrolige koldkrigs-
kulturs klare opdeling og grænsedragning mellem verdener og nationalstater. Fun-
damentale størrelser som magt, frihed, kontrol, politik, demokrati, kriser, ytringsfri-
hed, individualitet, køn, værdighed m.m. har antaget nye former, der materialiserer
sig på ny i institutioner, systemer, praksisser og livsformer, som ikke umiddelbart
kan passes ind i fortrolige rammer, der med en generøs gestus inddeler og opdeler
kloden i rød og blå, venstre og højre, gode og onde, kapitalister og kommunister.
I dag synes det globale rums kompleksitet at kræve en ny analytisk optik, der
placerer sig midt i begivenhederne for at forstå deres funktion og rækkevidde
frem for at krybe i ly bag ideologiske skel og readymades. Med andre ord kan man
mene, at den ideologiske optik bør skiftes ud med en dokumentaristisk bestræ-
belse, der forsøger at kortlægge sammenhænge og skitsere begivenheder for at
10
optegne konturerne af den nye tilstand. Derfor er behovet for at få beretninger

fra og analyser af den multipolære verdens mange nye konkrete frontlinjer større
end nogensinde. For tingenes tilstand har langt fra ændret sig til det bedre. Med
de østeuropæiske kommunistiske regimers fald fik en række befolkninger ganske
vist deres politiske frihed tilbage med Hviderusland som undtagelsen, der bekræf-
ter reglen, og en række tredjeverdenslande blev fri for at fungere som krigsskue-
plads for de store magters ideologiske konflikter. Men mange nye og mindst lige
så alvorlige problemstillinger er kommet til siden. Og derfor er der heller ikke
meget at fejre. Klodens janusansigt er ikke blot blevet afløst af et nyt maskespil
med mange nye og mange tvetydige alliancer og rivaliseringer, den har også vide-
reført Den kolde krigs katastrofale hang til konflikter og krige samt oplevet nye
globale problemstillinger dukke frem på dagsordenen. Det nye globale para-
digme har mindst lige så mange konfliktzoner, men med ulige mange flere spil-
lere, hvor teknikker, strategier og systemer er blevet opgraderet i forhold til de
aktuelle sociale, kulturelle og politiske forhold.
Det er altid lettere at være skeptisk end optimistisk. Og desuden er der en uom-
tvistelig energi i vreden og forargelsen over tidens dårligdomme, som umiddel-
bart kan virke forførende. Omvendt er man nødt til at vurdere situationen uden
omsvøb og give et signalement af det, man kan tage og føle på: virkeligheden i
dens faktiske forfatning. Det er denne opgave, skribenter og kunstnere er fælles
om at honorere i dette nummer af Lettre Internationale, der under overskriften
After the Fall giver ordet til uforbeholdne observatører og kronikører.
Det drejer sig om at forstå forholdet mellem de overordnede makropolitiske
forhold og de mikropolitiske konsekvenser og virkninger i det sociale og politi-
ske nærmiljø; det, vi kunne kalde livsverdenens scene. Det afgørende er at få sat
ord og billeder på, hvilken gennemslagskraft geopolitiske forandringer og insti-
tutionelle tiltag på transnationalt plan har for det enkelte menneskes liv. Hvor-
dan påvirker etableringen af den globale virkelighed dagligdagen for kvinder i
Rusland og Østeuropa, for brugtvognshandlere i Europa og Nærasien, for våben-
producenter og militærtaktikere, for fængselsindsatte og terrormistænkte, for
intellektuelle og aktivister i Rusland, for verdens uhyggeligt mange beboere i de
globale megapolers gigantiske slumbyer, for aktivister og protestbevægelser og
for beslutningstagere i den globale elite? Hvilken praksis, hvilke sociale model-
ler, hvilke bånd og alliancer, hvilke magtforhold og hvilken type mennesker vok-
ser ud af den nye virkeligheds indretning?
De mange gennemgribende forandringer, afslutningen på den kolde krig har ført med
sig, skal adresseres på to sammenhængende områder. Først skal der tages bestik af
de umiddelbare konsekvenser af Berlinmurens fald for det genfødte og i vidt omfang
grænseløse Europa, der hurtigt voksede frem og etablerede en kultur, som i mange
tilfælde gik på tværs af de gamle skel og grænser. Det er et ganske andet Europa
end det, man ofte hører om i skåltalerne om de europæiske nationers fælles værdi-
grundlag og forsikringer om evig sikkerhedspolitisk fred, der ofte køres i stilling,
når termen Europa dukker op i medierne. Også inden for Europa findes stor fattigdom, social
armod og grænseoverskridende kriminalitet, som det er europæernes ansvar at
tage stilling til.
Som optakt skitserer den danske litterat Frederik Tygstrup konturerne af den
nye tidsalders mentale og materielle geografi. I forlængelse af det globale rums
logikker og mekanismer opstår der nye sociale og politiske ordener, som præ-
ger borgernes liv og samliv. Fra diagnosen af den nye geografi, Europa er blevet
en integreret del af, zoomes der ind på en række begivenheder og eksempler på
kortet. Den italienske økonom og terrorekspert Loretta Napoleoni beskriver det
nye omfattende prostitutionsmarked, der er vokset frem i de gamle grænseområ-
der mellem Den kolde krigs aktører. Det er en sexindustri med enorme menne-
skelige konsekvenser ikke kun for de involverede prostituerede, men også for de
samfund, hvor de nye sexmarkeder vokser frem. Karl Schlögel, tysk historiker og
Østeuropa-ekspert, tager læseren med på en rejse for at vise os, hvor den egent-
lige integration mellem det gamle vest og øst finder sted. Han peger på bilmar-
kedet og bilbørsen i Marijampolē i Litauen, hvor mennesker på tværs af grænser
på daglig basis gennemlever og skaber en ny transnational kultur i forlængelse
af basal handel og udveksling. Her er integrationens frontlinjer.
Timothy D. Snyder, amerikansk historiker, viser os, at folkemordene under 2.
Verdenskrig var langt mere omfattende end det, vi normalt forbinder med Holo-
caust. Den almindelige fortælling om Holocaust er de overlevendes historie, skri-
ver han, mens uhyrligheder begået mod jøder i et kæmpe landområde fra Ukraine
til Litauen knap nok ænses i historieskrivningen. Dels fordi der stort set ingen
overlevende var, og dels fordi de berørte lande i 1945 blot gik fra et regime til et
andet. Snyder tager de første spæde skridt i retning af at få disse begivenheder
frem i lyset, så regeringer og andre endnu kan påtage sig et ansvar for deres hand-
linger. Lettreredaktør Karsten Wind Meyhoff taler med den russiske filosof og dis-
sident Mikhail Ryklin om forholdene for Ruslands kunstnere og intellektuelle, de
12
vanskelige betingelser for oppositionspolitik samt demokratiets død. Aktivismens

betingelser i Rusland bliver også berørt, inden den russisk-palæstinensiske kunst-
ner Larissa Sansour tager læseren med på en rumrejse år nutid i konteksten af den
palæstinensiske nations forsatte kamp for et eget land. Den danske kunsthistori-
ker og forsker Mikkel Bolt giver et historisk portræt af den europæiske og inter-
nationale såkaldte antiglobaliseringsbevægelses mange former de seneste 20 år.
Turen går fra de mexicanske zapatisters revitalisering af modstandsbevægelserne til
nutidens kollaps for mange grupperinger, der har haft svært ved at positionere sig
efter 11. september 2001, men nu synes at have fundet en ny sag i klimakampen.
Mikkel Bolts bidrag danner overgang til en række artikler om nogle mar-
kante begivenheder og fænomener de sidste år på globalt plan. Først giver den
amerikanske filosof og politiske aktivist Mike Davis et gruopvækkende portræt
af de abnormt store og stadigt voksende slumbyer, der verden over er skudt frem
siden afkoloniseringen af den tredje verden. Slumbyernes skrøbelige og katastro-
fiske økologi præsenteres i samspil med deres konsekvenser for beboerne. Naomi
Klein, canadisk journalist og debattør, giver alle uforbeholdne Obama-entusia-
ster en opsang og stiller desuden diagnosen på de mange følgevirkninger af et for
stort indtag af Obamas forførende tanker og ord. Den nyligt afdøde amerikan-
ske politolog og forfatter Samuel P. Huntington redegør for, hvordan de ameri-
kanske eliter – såkaldte Davos-mennesker – har mistet fornemmelsen og kontak-
ten med den amerikanske befolkning, som de i virkeligheden burde repræsentere.
En afgrund mellem en kosmopolitisk overklasse og en nationalt orienteret og for-
ankret befolkning har åbnet sig og synes ikke længere at kunne repareres. En til-
svarende diagnose kan man i forlængelse af Huntington stille for en stor del af
de resterende verdens eliter, ikke mindst de europæiske.
To enkeltsager minder os om, at den menneskelige evne til at gøre ondt sta-
dig er intakt og den dag i dag fungerer som politisk instrument i højere sagers
tjenester. Den tyske forfatter og installationskunstner Olaf Arndt og den østrig-
ske filosof Wolfgang Pircher redegør for nutidens avancerede “ikke-dødelige”
våbenteknologier, som i en smerteløs kultur er designet til at frembringe smerte
og pacificere demonstranter og andre folkemængder med stråler uden at påføre
dem fysisk skade. Mark Danner, prisbelønnet amerikansk journalist, leverer en
skildring fra frontlinjerne i den stadigt aktuelle krig mod terror. Nærmere bestemt
beretter Danner om den amerikanske efterretningstjenestes hemmelige netværk
af fængsler, de såkaldte “sorte steder”, hvor der for tiden eksperimenteres med
tortur og mishandling som metoder til at få fanger til at tale.
Et ekstremt væsentligt, men ikke desto mindre påfaldende sjældent debatte-
ret emne, er de kanaler, vi har til rådighed, når vi skal have viden og erkendelse
om de nye forhold og konflikter, der har udviklet sig de sidste 20 år. De “gamle
medier” synes ofte at være forbavsende fraværende, når det kommer til at give
engagerede og indgående beretninger af høj kvalitet fra verdens sociale virkelig-
heder. En række nye former for hybridgenrer, der krydser grænser mellem fik-
tion, virkelighed, subjektiv beretning og objektiv journalistik, har dog set dagens
lys de senere år.
Som et beskedent indlæg i debatten om mediernes rolle i den moderne verden
og i et moderne demokrati som det danske bringes en dubiøs artikel med Mads
Brügger som hovedperson, der diskuterer og kommenterer journalistikkens rolle
og funktion i dag og i fremtiden. Desuden åbnes nummeret af den norske kunst-
ner og forfatter Matias Faldbakken, der har kortlagt den amerikanske skuespiller
Edward Nortons ideologiske tiltag i forhold til at etablere en helt ny type boform
og samfund omkring WASP-communities. Nortons initiativ er et væsentligt bud på
en identitetspolitisk dagsorden, knyttet til den store gruppe af kedsomhedsramte
hvide middelklassemænd, som i centrum af de moderne samfund føler sig mere
og mere marginaliserede. Den svenske kunstner Karl Holmqvist præsenterer seks
mandalaer, hvis grafiske former insisterer på abstraktionsevnen som et afgørende
middel til kritisk at begribe og engagere sig i samtidens politiske virkelighed.
2009 er også året for et andet jubilæum, der nok vil kaste væsentligt mindre
opmærksomhed af sig: Lettre Internationale kan på europæisk plan fejre 25–års
jubilæum i år. I 1984 etableredes den første udgave i Paris, og siden er mange
udgaver kommet til og en del igen faldet fra. For øjeblikket eksisterer seks selv-
stændige udgaver af Lettre Internationale i Europa, men magasinet viser levedyg-
tighed, hvor det er påkrævet, idet en russisk version er på vej i Moskva, under
redaktionel ledelse af filosoffen og publicisten Oleg Nikiforov.
København, oktober 2009

Andreas Harbsmeier & Karsten Wind Meyhoff
14
Wasp
Ville
Fremtidens by?
/
Af Matias Faldbakken
På generalforsamlingen i The Enterprise Foundation, torsdag den 3.
september 2001 i byen Columbia, Maryland, indtager Hollywood-
skuespilleren og bestyrelsesmedlemmet Edward Norton talerstolen
og fremlægger et projektforslag med titlen WaspVille. Forslaget
skaber med det samme debat, og Norton bliver bedt om seriøst at
genoverveje projektet i sin helhed, samt at komme med en grundi-
gere ideologisk og mere struktureret redegørelse for konceptet på
næste bestyrelsesmøde.
16
På bestyrelsesmødet den 28. oktober samme år om den centrale europæiske markedsplads gen-
indtager Norton igen talerstolen og fremlægger nem etableringen af blandt andet Faneuil Hall
en ny version af forslaget, denne gang under tit- Marketplace, Boston, men det var med grund-
len: WaspVille: a Planned Community Solution for Main- læggelsen af en række “nye byer” i 1960’erne,
stream Dissidents. Hen imod slutningen af Nortons blandt andre Columbia, Maryland, at hans
45 minutter lange PowerPoint-præsentation rej- urbane planlægningsideologi New Urbanism tog
ser F. Barton Harvey III, bestyrelsesformand og fart. Som beskrevet af Alex Marshall:
CEO for The Enterprise Foundation, sig. Han “He [Rouse] was determined to improve the design of
afbryder Norton og læser et afsnit op fra presse- suburbia, to build a better, more manageable kind of sprawl,
meddelelsen, som blev offentliggjort i forbindelse where commerce, religion, schooling, shopping and all the
med Nortons indtrædelse i bestyrelsen: components of the 20th century life would take place in a
“[…] Norton, a graduate of Yale University, has a more practical and harmonious fashion. Rouse was also
longstanding interest in the health and welfare of commu- determined to build a socially better place, where a mix of
nities. It is a cause he was drawn to early in his life, grow- all races and even incomes would live and work together,
ing up in Columbia, MD, a racially diverse community avoiding or overcoming the derisive racial battles then rip-
designed by his grandfather, Jim Rouse […]”1 ping apart the nation.” 3
Den to gange Oscar-nominerede Edward Nor- Columbia, som er Edward Nortons barn-
ton kvitterer med at forlade lokalet, da bestyrel- domsby, hævdes at være den mest vellykkede af
sesformand Harvey III gentager: “A racially diverse Rouses visionære “nye byer”.4 I 1997 havde Colum-
community, Edward, racially diverse…” bia 85.000 indbyggere, og af disse var 20% afro-
amerikanere. Indbyggerne, der ud over den etni-
James W. Rouse ske heterogenitet kommer fra forskellige klasser, er
/ fordelt i otte forskellige landsbyer, løseligt grup-
Nortons bedstefar, humanisten, arkitekten og peret omkring et regionalt shoppingcenter, der
visionæren Jim Rouse (James W. Rouse, 1914- fungerer som hjertet i byen. Som en del af denne
1996), har fået æren for flere ting. Efter at have multietniske Our Town-agtige bystruktur finder man
grundlagt The Moss-Rouse Company i april parker, skoler, tværreligiøse centre, kontorer og en
1939 (sammen med Hunter Moss), en virk- del industri. For at opretholde det homogene og
somhed som gav billige huslån til familier med samlende landsbypræg – ganske vist en noget dis-
lav indtægt, var han en af de første til at for- neyficeret version af et centraleuropæisk landsby-
udse “the white flight” fra amerikanske storbyer præg (Rouse var også en af hjernerne bag Disneys
og den hvide races efterfølgende suburbanise- Celebration, Florida) – har indbyggerne fået forbud
ring. Rouse indså hurtigt nødvendigheden af mod for eksempel at male vindueskarme og døre
planned communities, som han mente kunne fun- efter egen smag eller opstille statuer i haven. Men
gere som et bolværk mod forstædernes ustyrlige det er altså prisen for at kunne gå hen til købman-
fremvækst. Med de klassiske, centraleuropæiske den efter mælk frem for at skulle køre.
byers kommercielle kerne (den samlende mar- Til trods for Rouses relativt vellykkede ini-
kedsplads) som ideal og model var Rouse den tiativer fortsatte forstæderne med at sprede sig
første til at lancere det, som skulle blive kendt op gennem 1970’ernes USA. Hans byprojekter
som strip shopping centres, og i 1958 åbnede The lod sig gennemføre ved hjælp af store mængder
Rouse Company Harundale Mall, det første privat kapital, men uden for de kontrollerede og
indendørs shoppingcenter.2 subsidierede bysamfund fungerede hans hjerte-
Shoppingcenteret var det første af en række barn, shoppingcenteret, som selve katalysato-
tiltag, Rouse iværksatte for at indfange de hor- ren i den proces, det var udviklet til at standse.
der af mennesker, som forlod bykernerne, og Rouse var skrækslagen, men barnebarnet Edward
sluse dem ind i nye, planlagte og kontrollerede Norton har altid været fuld af lovord for det,
småsamfund. Han videreudviklede forestillingen bedstefaren skabte i Columbia:
Lettre Internationale - WaspVille
“It seems the whole black community is on one

side of town... and on the other is the whole
white community.”
“It was his idea for the 20th century model community in om ikke andet – at følge sin egen vilje:
America. And most people who grew up there think it was “He told me ‘Don’t, don’t, don’t go into a job just for
very successful in that sense. I grew up there from the late money or because you think that’s what you have to do’.” 6
sixties on, and even then it was a highly racially and socio- Da Norton færdiggjorde sine historiestudier
economically integrated community – way, way beyond på Yale for at prøve kræfter med skuespilfaget,
the national average.” 5 var han overbevist om, at han gjorde et ukon-
Jim Rouse grundlagde The Enterprise Foun- ventionelt og kontrært karrierevalg, men en
dation sammen med sin kone Patricia (Nortons episode under indspilningen af Woody Allens
bedstemor) i 1982, og Edward Norton blev valgt Everyone Says I Love You (1996) relativerede hans
ind i The Board of Trustees sommeren 2000. På selvopfattelse som outsider. Under forberedel-
The Enterprise Foundations hjemmeside kan man serne blev Norton opmærksom på, at hans for-
læse følgende hensigtserklæring: “Our mission is tællerstemme i filmen lignede den, Allen plejer
to see that all low-income people in the United States have at bruge, når han spiller sig selv. Han spurgte
the opportunity for fit and affordable housing and to move Allen om dette:
up and out of poverty into the mainstream of American life.” “I said ‘Is this the part you would’ve played?’ Norton
Hensigtserklæringen kan betragtes som en syn- recalls. ‘He said ‘Well, no. He’s a WASP!’ I said ‘Good
tese af og bevæggrund for Rouses filantropiske point’, but thought: ‘I’ve actually been hailed in here to
livsværk, men bestyrelsesmedlem og barnebarn represent the mainstream.’ And at the same time I real-
Edward Norton fik i 1998 et såkaldt hang-up på ized that Mr Allen had an advantage by simply being a
formuleringen “the mainstream of American life”. Jew, which I didn’t have as a Wasp.” 7
Norton undskyldte sig til Allen med, at han
Woody Allen og jødedom skulle på toilettet, og gik ud og satte sig i sin bil.
/ Der skrev han fire ord på en post-it-lap, som han
Det var bedstefar Jim Rouse, som opfordrede blev siddende og stirrede på i over tyve minutter:
Edward Norton til at blive skuespiller, eller – “What’s Wrong With Wasp?”
18
“The ill effects of a happy grundlæggende forståelse for, at en stor del af

childhood” den hvide, utilpassede ungdom, der ikke alle-
/ rede tilhørte en minoritet eller subkultur, var
På grund af den vellykkede racemæssige inte- ude efter at gøre sig selv til en subkultur for at
gration i Columbia havde Norton ikke forstået, føle samhørighed. Norton forstod, at nynazis-
hvordan det stod til i resten af nationen, når det men i bund og grund ikke handlede om ideo-
drejede sig om forskellige former for tribalise- logi, men om “a need for belonging or an alternative
ring eller etnisk segregering. Han begyndte at family”.12 Og med det, som han siden hen kaldte
vågne op, da han kom på Yale og så, hvor van- sin “nul-erfaring og nul-samhørighed” fra hjem-
skeligt et par fyre fra hvide vestkystbyer havde byen Columbia, som ballast, gik han med fun-
det med at dele værelse med en sort fyr fra damental forståelse ind i sin fortolkning af den
Compton, LA. Han syntes, dette var “unexpected nynazistiske rollefigur Derek Vinyard:
and strange”, og efter episoden blev han “an avid “[…] the challenge of creating that guy as an actor
community-watcher.” 8 was really thrilling.”13
Karrieren skød fart, og efter indspilningen Norton har udtalt, at det føltes som “something
af Everyone Says I Love You kom han til Memphis, special” at gå rundt med et svastika på brystet, hvis
Tennessee, for at indspille Larry Flynt. Der lod man forstår det som et symbol på vilje til at skabe
han sig endnu engang overraske: hvid middelklassemodstand mod en mainstream,
“‘It seems the whole black community is on one side of town’,” som “always already is both white and middle-class.” 14
he slices the air with his hand, ‘and on the other is the whole Norton har også sagt, at denne indsigt, foruden
white community.’ Amazement sneaks out in his voice.” 9 den praktiske erfaring fra American History X, gav
Det begyndte at gå op for Norton, at det ikke ham en grundlæggende forståelse for fænome-
var en udelt positiv baggrund for en skuespiller net at ville være totalt anti-establishment. Og det
at have en gnidningsløs barndom. Der findes en var en forståelse, han betegnende nok måtte væk
slags menneskelighed i segregeringen, hadet og fra Columbia for at finde. Men det var ikke før
fremmedgørelsen, som harmonien underkender, indspilningen af Fight Club, at disse indsigter fik
mente han, samtidig med at han blev mere og personlige konsekvenser for Norton.
mere optaget af det, han kaldte “the ill effects of a
happy childhood”.10 Norton dykkede ned i forestil- Fight Club og anti-mainstream
lingen om, at det var en fordel at have en sub- /
kultur eller en minoritet at knytte sine aggressi- Omstændighederne omkring Fight Club gav
oner eller lidelser til: Norton en ny mulighed for at formulere den
“I used to envy people who were driven by the textures disharmoni, han begyndte at føle i forhold
of their history. I believed that unique art was produced til sit ophav. Han kom oftere og oftere med
by intense needs to break out of some kind of confinement. generationsspecifikke udtalelser i interview
I didn’t think defining and iconic art could come out of a og påstod blandt andet, at Fight Club havde
sheltered life. Thus it’s hard to say whether Columbia was “a generational energy to it, a protest energy.”15 Det var
an Eldorado or a ‘Helldorado’, so to speak, for an aspiring særligt baby-boomer-generationen og dens arv,
actor or artist like me.” 11 Norton viste øget antipati mod – i tråd med fil-
mens aggression mod både franchise-kultur
Opdagelsen af vreden i American (IKEA, Starbucks), placebo-industri (Prozac,
History X Olestra, Rogaine) og boomer-generationens
/ repressive tolerance. Et par af Nortons udtalel-
American History X, historien om en nynazistisk ser fra tiden omkring Fight Club:
lederskikkelse, som bliver fængslet for et raci- “I guess I’ve felt for a long time that a lot of the films
stisk motiveret drab, forudsatte, at Norton lavede that were aimed at my generation were some baby boomer
research i højreradikale miljøer. Det gav ham en perception of what Gen-X was about.”16
“An all-IKEA-furnished apartment is blown to bits. A not saying Fight Club is The Book of Living and
reissued Volkswagen Beetle suffers a memorable fate; it Dying, but it was a kind of that idea: You’re challeng-
was a personal target of Norton’s, ‘vis-à-vis the baby boo- ing yourself to break out of the world.’” 20
mers’ repackaging their youth culture and selling it to my Forestillingen om den rene konflikt som kul-
generation,’ snerrer [Norton]”.17 turel katalysator fik Norton til at vende tilbage
“So much of what’s been represented about my genera- til den indsigt, han havde fået i forbindelse med
tion has been done by the baby boomers. They dismiss us: research-arbejdet til American History X. Den ind-
the word slacker, the oversimplification of the Gen-X men- ædte vilje, som lå bag nogle af de unge højreeks-
tality as one of hesitancy or negativity. It isn’t just aim- tremisters ønske om at gøre sig selv til kulturelle
lessness we feel; it’s deep scepticism.”18 og sociale abjekter, fascinerede ham. I stigende
Og i interview, han gav i kølvandet på filmen, grad begyndte Norton for det første at fokusere
begyndte Norton at vise, at han havde mini- på sin opfattelse af en nietzscheansk hinsides-
mal tolerance for boomernes kritik af filmen. tilstand og for det andet at knytte den sammen
The New Yorkers David Denby forsøgte at sige, med figuren Tyler Durdens (Brad Pitts) funk-
at filmens anti-forbrugerisme blev overskygget tion i Fight Club:
af en sadomasochistisk og homoerotisk under- “A lot of people have been responding to Tyler as a sort
tekst, at IKEA’s farer blev glemt, og spurgte sig of Nietzschean übermensch in the sense that he’s advocat-
selv, hvorfor man i det hele taget havde brug for ing liberation of the human individual through the rejec-
at hakke på IKEA. Norton lagde ikke fingrene tion and destruction of the institutions and value systems
imellem i sit svar: that are enslaving us.” 21
“‘This is exactly what we’re indicating in this movie,’ Og det er i kølvandet på lanceringen af fil-
responds Norton, his voice rising to a crescendo; he cannot men, at Norton begynder at pusle med idéer om
fathom how anyone who calls himself a man could defend et småsamfund som – provokerende nok – kan
the soulless Scandinavian furniture store. As he speaks, I værne om hans sociale baggrund som Wasp. På
can picture him breaking an imitation Philippe Starck end rejser mellem interview og rundbordsdiskussio-
table on Denby’s head.”19 ner, som tematiserer Gen-X’ernes nyvundne vilje
Fight Club etablerede Nortons forståelse af sig til modstand, den hvide middelklasses tomheds-
selv som Gen-X’er – om end noget sent (1999). følelse og Salary Man Angst som sådan, udvikler
Hans kontakt med David Fincher (instruktør), han titler/begreber som: Flight Club, White Club
Chuck Palahniuk (forfatter til bogen Fight Club) samt en kombination af de to, som på sæt og vis
og medspiller Brad Pitt (som også voksede op viser bedstefar Jim Rouses opfindelse respekt:
i en forstad; denne uden for Springfield, Mis- White Flight Club.22
souri) gav ham værdifulde perspektiver på mas-
sekulturens problemer: At massekultur gør mas- Bedstefar og modstand
serne desillusionerede; at den hvide, mandlige /
stressede tilværelse fostrer en gigantisk tomheds- Det bliver hurtigt afgørende for Norton at under-
følelse, og måske allervigtigst: At væsentlig kul- strege, at Fight Club og idéerne, som blomstrede
tur vokser ud af konflikt, ikke konsensus, som er under arbejdet med filmen, ikke står i modsætning
massekulturens arnested. Norton hævder i den til bedstefarens livsværk og utopiske idéer. Han
efterfølgende periode, at hans bedstefar, Jim mener tværtimod, at Fight Club-holdningerne taler
Rouse, gav ham en følelse af socialt ansvar, men for tre generationer. Og han griber ofte chancen
ikke kulturelt ansvar: for at understrege netop dette faktum:
“‘You don’t generate as much energy if you don’t have “[…] And if there is a subject about which Norton
conflict,’ Norton agrees. ‘In Buddhism there’s Nirvana will gladly play Rouse’s scion, it is the “malling” of Amer-
and then there’s Samsara, the world of confusion and ica – the notion that homogeneity is suffocating eclecticism
disharmony. That world is our testing ground, where we at every turn. […] I ask how he views the fact that Star-
have the experiences that help us become enlightened. I’m bucks and other chains have snuffed out the independent
20
“...the franchising of America, the creation

of sameness everywhere, all our transactions
taking place within these places that are
totally indistinct.”
retailers that were part of his grandfather’s initial vision Everyone Says I Love You. Han formulerer det på
for his developments at Boston’s Faneuil Hall and New følgende måde:
York’s South Street Seaport. “Wasp-frustration stems from hate against the main-
“I look on it very negatively,” says Norton. “And my stream – from the hate of being the mainstream.” 26
response to that was Fight club. I think my grandfa- Drevet af en akut følelse af rodløshed går
ther would have loved Fight Club, actually, because it han op på loftet i barndomshjemmet og begyn-
spoke to the same things he was railing against for years: der at gennemrode kasser med nedpakkede ting
the franchising of America, the creation of sameness every- fra sin opvækst, i håbet om at finde noget, som
where, all our transactions taking place within these places kan pege på, hvad der har formet ham som kul-
that are totally indistinct.” 23 turelt væsen, som kulturel deltager. Han opda-
I foråret 2001 bestemmer Norton sig for at ger en del rekvisitter, som stammer fra hans tid
gøre et forsøg på at opdatere bedstefarens visio- som W.A.S.P.-fan – en tid, årene på Yale havde
ner og give dem en nutidig form. I juni 2001 pub- fået ham til at fortrænge – og disse fanger hans
licerede han en artikel i Cache med titlen: Commu- interesse. Det tager ham ikke mere end et par
nities for the Alienated. Artiklen begynder med en minutters refleksion, før han forstår, at W.A.S.P.-
kort fortælling om et besøg, han aflagde hjem- rekvisitterne er det mest genuine udtryk for hvid-
byen nogle måneder tidligere. mandskultur, han er stødt på i mange år. Han
forstår med det samme, at dette udtryk har været
Hjemme i Columbia dannende for ham:
/ “What is it that a Heavy Metal band like W.A.S.P. riots
Nortons far, Edward James Norton Sr., bliver against? It’s own mainstreamness, and only that!” 27
ramt af et akut tilfælde af nyresvigt, og Edward
bliver nødt til at rejse hjem for en kortere peri- Blackie Lawless og W.A.S.P.
ode (hans mor, Robin Norton, døde i 97). Efter /
to dage med gåture og refleksioner i hjembyen De følgende dage bruger Edward Norton på
får han en mail fra journalisten Graham Fuller, at finde information om, hvad der er sket med
som han har opretholdt sporadisk kontakt med heavy metal-bandet W.A.S.P. siden 80’erne for
efter en række interview, de lavede sammen for at få mere kød på benet. Han finder det ene
Interview Magazine. Fuller beder Norton læse en spor efter det andet. For det første falder han
artikel, forfatteren Jonathan Franzen publicerede over titler på album og sange, som han mener,
i Harper’s Magazine i april 1996.24 Hen imod slut- udtrykker kvintessensen af hans egne refleksio-
ningen af artiklen henviser Franzen til en diskus- ner. Albummet Helldorado fra 99 stemmer fuld-
sion, han har haft med David Foster Wallace om stændig overens med hans egne beskrivelser af
marginalized communities. Han citerer Wallace: hjembyen Columbia (se fodnote 8), og andre tit-
“A contemporary culture of mass-marketed image and ler som Unholy Terror, K.F.D. (Kill Fuck Die), Still Not
atomized self-interest is going to be one without any real Black Enough, Wasted White Boys, Great Misconception
sort of felt community. […] And it’s not an accident that of Me og Chainsaw Charlie giver hans spekulationer
so many writers “in the shadows” are straight white males. om massekultur deres endelige kontur.
Tribal writers can feel the loneliness and anger and identity For det andet finder han flere interview,
themselves with their subculture and can write to and for som forsanger og sangskriver Blackie Lawless
their subculture about how the mainstream culture’s alien- har givet efter storhedstiden i 80’erne. Lawless,
ated them. White males are the mainstream culture.”25 som Norton aldrig har betragtet som en kultu-
Norton fortæller, at han blev slået af genken- rel player, eller blot som et tænkende menneske,
deligheden i påstanden om, at “white males are viser sig ikke bare at være reflekteret og seriøs,
the mainstream culture”, og forstår, at dette er ker- han fremstår for Norton som en slags ur-Gen-X’er,
nen i den problematik, han har studeret siden når man tager hans nærmest profetiske greb
mødet med Woody Allen under indspilningen af om identitetsproblematik og fremmedgørelse i
22
betragtning. Fra bandets begyndelse var disse “If Fight Club wasn’t disturbing, if we didn’t piss a few
de centrale temaer: people off, we wouldn’t have done our job properly.”32
“Well, when we first got together [1981-82], I would Vrede som motivation (Salary Man Anger i ste-
say we understood everything about ourselves with the det for Salary Man Angst) havde interesseret Nor-
exception of one thing: who we were as people.”28 ton siden American History X og Fight Club, og Law-
Den slags udtalelser, kombineret med Law- less’ velvoksne comeback viste sig også at være
less’ sproglige opfindsomhed, gjorde Norton motiveret af voldsom aggression:
sikker på, at han havde fundet den selvbevid- “We had both come out of bad relationships when
ste, men desillusionerede hvidmandskulturs bed- Chris [Holmes] and I got back together. He had just
stefar (Lawless er 46 år gammel); der skal ifølge divorced Lita and I had a girl that comes up to me after
Norton mere end ungdommelig aggression til three years and tells me she is gay. So if anger was people,
for at kunne levere følgende replik: we would’ve been China!” 33
“Deb: Inscribed on the first cut of your first record Så hvad gør man, når man er frustreret og føler
it says “We Are Sexual Perverts”, is that the true mean- vrede, tilsyneladende uden grund? – spørger Nor-
ing of W.A.S.P.? ton i sin artikel Communities for the Alienated. Skal man
Blackie: We Ain’t Sure Pal!”29 som Cioran sige: “Når man græder uden grund,
Norton trækker på Lawless’ logik og sprog- er det en bekræftelse af, at man har forstået alt”?
lige spil i sin udredende artikel: Nej, mener han. Når man er vred uden grund, er
“During Fight Club, I remember looking at Brad det en bekræftelse af, at man har alt. En bekræf-
[Pitt] and thinking: ‘This guy is the center of everybody’s telse af, at den eneste ting, du ikke har, er noget
attention, he’s basically the epicentre of the world, but there’s at tabe. Og hvordan får du noget at tabe? Jo, du
something missing.’ And after reading Wallace’s comment må oprette dit eget community. Du må investere i
in Franzen’s article I understood what was missing in dig og dine. Det var det, bedstefaren Jim Rouse
Brad’s life, and also in mine. We’ve got nothing to identify havde forstået, og det er det, Norton nu indser,
with. We’ve got nothing to identify our anger with. When at han må gøre. Han forstår, at han må bruge sin
you’re the King of the World, you identify with nothing. nyvundne position i bestyrelsen for The Enterprise
You can ask youngsters like Brad and me about who we Foundation til at realisere sin vision.
are as people, and you will most likely wind up with
this answer: We Ain’t Sure Pal!”30 WaspVille
Bandets egentlige navn – White Anglo-Saxon Per- /
verts – er et navnevalg, som vulgariserer den “ophø- På bestyrelsesmødet i The Enterprise Founda-
jede” betydning af begrebet Wasp ved bogstave- tion den 28. oktober 2001 fremlægger Norton
ligt talt at pervertere det religiøse aspekt af den forslaget: WaspVille: a Planned Community Solution
etnoreligiøse betegnelse White Anglo-Saxon Protestant. for Mainstream Dissidents. Det første, han forkla-
Blackie Lawless’ strenge protestantiske opdragelse rer, er, at han har opgraderet betydningen af
lignede Nortons, og Lawless’ vilje til konflikt og betegnelsen WASP fra White Anglo-Saxon Prote-
uenighed fandt sit modstykke i Nortons forståelse stant til White Alienated Straight Person. Han for-
af det forstyrrende kulturbidrag. Følgende beskrivelse tæller, at han for det første har valgt “person” i
af Lawless’ tilsyneladende anti-subtilitet… stedet for “male”, fordi man har brug for begge
“He’s the one who propelled the over-the-top Ani- køn til at skabe et community, og for det andet
mal (F*** Like a Beast) single into the hearts of cen- fordi han mener, at kvinder i Vesten er ligestil-
sors everywhere, including Tipper Gore’s Parents’ Music let i en sådan grad, at de strengt taget ikke læn-
Resource Center in 1985. He and [Chris] Holmes (gui- gere kan kaldes en subkultur:
tarist) also created W.A.S.P.’s viscious comeback album “You don’t think: ‘That’s a woman’ when you see one,
with 1997’s K.F.D. (Kill, Fuck, Die). Let’s just say the but you do think: ‘That is a black person’, which basically
disc and tour took subtlety and sodomized it.” 31 means that black people have an advantage when it comes
…står i tæt dialog med Nortons: to being different.”34
Nortons hovedtanke er, at WaspVille skal fun- fænomen, man kan kalde for de sorte slavers
gere som et sted, hvor hvide, heteroseksuelle per- fremmedgørelsesfortrin (“priviledge of alienation”).
soner undgår at være repræsentanter for main- Han mener, at Lawless har forstået dette, og at
streamen. Det skal være et sted, man kan søge han er en fremragende repræsentant for det, han
til, når andre centre bliver overtaget af diversity kalder “the White Man’s New Burden”; byrden af
(seksuel og etnisk heterogenitet). Ifølge Nor- ikke at være nogen (han henviser til W.A.S.P.s I
ton er “taberne blevet vinderne i identitetskri- Wanna Be Somebody Too og Wasted White Boys), eller
gen”, forstået på den måde at repræsentanter byrden af kontinuerligt at blive forvekslet med
for subkulturerne er de eneste, som kan skilte den, som har alle fortrin (han henviser til san-
med en identitet. Undersåtterne er blevet kon- gen Great Misconception of Me). Norton begrunder
ger. O vermennesket ligger under. Det er på videre valget af W.A.S.P. som hovedreference for
grund af de hvide heteroers underskud på sek- WaspVille med, at politisk ukorrekthed er den
suel og etnokulturel identitet, at han blandt andet hvide hetero og fremmedgjorte persons eneste
“In WaspVille you have to abandon Pride, just

as they did in Thomas More’s Utopia. More
believed that for there to be no classes, there
could be no Pride. I believe that for there to
be no races, there can be no Democratic Pride.
The thing WaspVille offers is the security of
NOT being mainstream.”
foreslår, at WaspVille må holdes klinisk rent for våben mod yderligere nivellering og nullité.
“andre”, på samme måde som man beskytter Og den politiske ukorrekthed er altid bedst i
Amazonas-indianerne mod turisme etc., således sin mest spontane og ureflekterede form. Han
at man, som han siger, kan “avoid bastardizing this giver et eksempel på, hvordan Blackie Lawless
new community.” og Chris Holmes reagerede på politisk furore
Norton fremlægger en kort historik for ban- omkring deres optræden i offentligheden:
det W.A.S.P. – han hævder blandt andet, at “I remember back in ’85, me and Chris [Holmes] are
det er et interessant paradoks, at forsangeren i sitting on the tour bus watching TV. One of the Washington
W.A.S.P. kalder sig Blackie. Blackie Lawless træk- wives was on and Chris looks at me and says “What’s the
ker ifølge Norton veksler på det ubevidst sub- big fuckin’ deal all about?” and I said “I don’t know”. It
versive, som ligger i ordet “Black”, et samtids- was all very child-like. Because we didn’t know.”35
24
Lawless går ikke på kompromis. Kompromisset Martin Scorsese not have made Taxi Driver because
tilhører et sygt æresbegreb, som bygger på, at there was the potential that someone like John Hinckley
konsensus er værdifuld. Norton fortsætter med would use it as the excuse for his particular pathology?
at citere fra Lawless-interviewet: Should I not involve myself in the particularities of West-
“Deb: With the political issues you are hitting now, ern Apathy of Straight Persons, because of some Hitler-
you seem to be thoroughly interested in what’s going on in fetichists, or whatever? I think the answer to that is defi-
the world and quite educated on it as well. If it were a pos- nitely no. Art has an important role in holding up a mirror
sibility would you ever consider running for an office? to the things that are unhealthy in a culture. And Wasp-
Blackie: I’ve talked about it a number of times. The Ville is such a mirror!” 38
problem with something like that is, politics has long been Herefter, i sin relativt komplekse fremstilling
considered the art of compromise. I’m not good at that. For af byens struktur, som trækker tungt på bedste-
the foreseeable future, however long that may be, a cou- farens Technostalgia (præindustriel byplanlæg-
ple of years anyway, I’m better off where I am right now ning kombineret med postindustriel informa-
because I can voice my opinion without somebody trying tionsteknologi), fortæller Norton, ved hjælp af
to put a lid on it.” 36 flere Lawless-inspirerede ordspil, at blandt andet
Og, føjer Norton til, det er, når man hører IKEA-interiører skal forbydes, eftersom IKEA
den slags, at man vælger Blackie Lawless som for ham repræsenterer den yderste White Ameri-
borgmester i sin by. Du kan vælge David Foster can-Scandinavian Paranoia. WaspVille skal hver-
Wallace eller en anden kulturpersonlighed til ken være mere eller mindre end “a kind of Wipe-
borgmester i WaspVille, fordi han altid vil vide, out the Angst of the Salaryman-Place.”
hvad “the big fucking deal is all about” (fodnote 35). Han foreslår også, at der skal ophænges en
Fordi han har konstrueret the big fucking deal. mindetavle på rådhuset med påskriften:
Og ved at være en konstruktør og ikke en instink- Blackie Lawless 1958 – ?
tiv intervenør vil han altid blive stående i den kul- Homme Politique
turelle middelvejs enighed. Folk, som konstrue- Derefter forlader han bestyrelsesmødet i vrede
rer deres position, vil altid gå på kompromis og over, at F. Barton Harvey III afbryder ham.
være drevet af den syge demokratiske stolthed,
siger Norton og fortsætter: Afslaget
“In WaspVille you have to abandon Pride, just as /
they did in Thomas More’s Utopia. More believed that The Enterprise Foundation afviser på bestyrel-
for there to be no classes, there could be no Pride. I believe sesmødet den 9. januar 2002 Edward Nortons
that for there to be no races, there can be no Democratic forslag om at investere i projektet WaspVille.
Pride. The thing WaspVille offers is the security of NOT
being mainstream.”37
Lige inden bestyrelsesformand og CEO F.
Barton Harvey III rejser sig og læser op fra pres-
semeddelelsen, spørger Susan G. Baker (medstif-
ter og bestyrelsesformand), om der ikke er fare
for, at Nortons intentioner kan misforstås. Nor-
ton svarer aggressivt med lektien, han også ser-
verede for Graham Fuller i Fighting Talk:
“You can’t pursue a creative statement because of the
fear that it will be misinterpreted. (…) many of the things
that have been called subversive are regarded as classic
now, including much of Oscar Wilde. Because some men
pursue their sexual obsessions with young girls, does that
mean Nabokov shouldn’t have written Lolita? Should
3 Alex Marshall, Columbia, Maryland, Metropolis Magazine, 7.

april 1997.
4 Ud over planlagte byer som Columbia, Reston i Virginia,
Irvine, Ca og Clear Lake City i Houston virkeliggjorde The
Rouse Company (tidligere Moss-Rouse) flere downtown-
projekter i store amerikanske byer: South Street Seaport i New
York; The Gallery på Market East i Philadelphia; Harborplace
og The gallery at Harborplace i Baltimore; Bayside Marketplace i
Miami; Westlake Center in Seattle og Pioneer Place i Portland.
5 Craig McLean, The Face, december 1999.
6 Catherine Hyde: Edward Norton on communities, planned and perverse,
and why New York is better than LA; Horizon Magazine 1998.
7 Tyler McLeod; Actor shook off his jitters; Toronto Sun, februar
1997.
8 Catherine Hyde: Edward Norton on communities, planned and perverse,
and why New York is better than LA; Horizon Magazine 1998.
9 Ibid.
10 Ibid.
11 Ibid.
12 RealPlayer-klip fra en rundbordsdiskussion om American
History X på www.hollywood.com.
13 Ibid.
14 Gretchen Swimmer; Film&Theory, december 1998.
15 Johanna Schneller; Premiere Magazine, august 1999.
16 Graham Fuller; Fighting Talk; Interview Magazine, novem-
ber 1999.
18 Ibid.
19 John Brodie; Ed Norton just wants it perfect; GQ magazine,
marts 2001.
21 Graham Fuller; Fighting Talk; Interview Magazine, november
1999.
22 Edward Norton; A Diary of Conflict; Celluloid Magazine, juli
2000.
23 John Brodie; Ed Norton just wants it perfect; GQ magazine,
marts 2001.
24 Jonathan Franzen: Perchance to Dream: In The Age of Images, A
Reason to Write Novels; Harper’s Magazine, april 1996.
25 Ibid.
26 Edward Norton; Communities for the Alienated; Cache Magazine,
juni 2001.
27 Ibid.
28 Brian Cole; Electric Basement, 26. februar 2000.
29 Deb; Metaflakes; maj 2001.
30 Edward Norton; Communities for the Alienated; Cache Magazine,
juni 2001.
31 Brian Cole; Electric Basement, 26. februar 2000; www.elec-
tricbasement.com.
32 Graham Fuller; Fighting Talk; Interview Magazine, november
1999.
Oversat af Karsten Wind Meyhoff 33 Brian Cole; Electric Basement, 26. februar 2000.
34 The Enterprise Foundation Board of Trustees, Newsletter
January 9th 2002.
1 The Enterprise Foundation Board of Trustees, Press Release 35 Brian Cole; Electric Basement, 26. februar 2000.
June 2, 2000 (http://enterprisefoundation.org/press/archi- 36 Deb; Metaflakes; maj 2001.
ves/news218.asp) 37 The Enterprise Foundation Board of Trustees, Newsletter
2 Det hævdes, at Victor Gruen slog Rouse på målstregen med January 9th 2002.
at bygge det første shoppingcenter (Alex Marshall, Metro- 38 Graham Fuller; Fighting Talk; Interview Magazine, november
polis Magazine, 7. april 1997), men Jim Rouse er ikke desto 1999.
mindre blevet stående som “opfinderen” af det “nye Ame-
rikas downtown”.
26
Ude af trit med

Huset på Amager ligner mest noget
fra en uskrevet roman af en ikke
navngiven forfatter. Inden vi når at
virkeligheden ringe på dørklokken, træder hoved-

personen ud af døren, kigger sig
hurtigt omkring og lukker os ind.
Han er her og der og alle vegne.
Et interview med Mads Brügger Laver kaffe, ryger smøger og snak-
som hovedperson ker allerede på livet løs.
Hovedpersonen i denne inter-
Af Karsten Wind Meyhoff viewtekst bærer navnet Mads Brüg-
& Andreas Harbsmeier ger – og det er ingen tilfældighed.
Manden har nemlig lagt navn til en
række spektakulære journalistiske
nydannelser inden for de senere år.
Brügger har med sine tv-udsendelser,
sine magasiner, bøger og artikler skabt
nye rammer for, hvilke former journa-
listik kan have. Han har eksperimen-
teret i tv-programmer som Danes for
Bush, Det røde kapel og Den 11. time og
fundet nye fremstillingsmuligheder i
bøgerne Ingen kender dagen, Abemanden.
Mordet på rockeren Karate-Claus og Græn-
selandet. Tøndersagen efterforsket.
Tv-billederne af den rødhårede
Brügger i selskab med en mand, der
egentlig er komikeren Simon Jul,
og en adopteret koreaner i rullestol
foran en stort anlagt militærparade i
den nordkoreanske hovedstad Pyong
Yang skabte megen undren og mor-
Medierne har ikke noget ansvar.

Deres nye mission and vision er tilsy-
neladende at give plads til skidt og
kanel, så kan folk selv vælge. Sådan
lyder parolen. Det betyder i realiteten,
at redaktørens rolle overflødiggøres,
i takt med at medier i højere og
højere grad bliver nikkedukker for
ligegyldighedens tyranni.
skab foran tv-skærmene. Men også ferencen og bryder med vores vante med, at folk vist selv er voksne nok til
nogen forargelse, fordi, blev det hæv- forestillinger om adskillelsen mellem at sortere mellem skidt og kanel. Ikke
det, programmet udstillede de stak- journalistikken med dens tilstræbte desto mindre synes en grotesk propor-
kels nordkoreanere på uetisk vis. De 1:1-forhold til virkeligheden på den tionalitetsforvrængning at være den
medvirkende nordkoreanere vidste ene side, og fiktionen med dens fan- direkte årsag til en manglende reali-
ikke, at den dansk-nordkoreanske tasi, subjektivitet, opfindsomhed og tetsfornemmelse. En borgerkrig, en
teatertrup, som de tre sagde, at de frie omgang med virkelighed og vir- oversvømmelse eller hungersnød kan
udgjorde, i virkeligheden var en fik- kemidler på den anden side. få samme spalteplads som sensatio-
tion, udtænkt for at få adgang til det Men hvad mener vores hovedper- nen om, at en såkaldt celebrity skal
lukkede land. son egentlig om dagens mediebillede, have skiftet silikonen ud i barmen
Da vi har fået installeret os i Ama- vil vi gerne have at vide, da vi har fået osv. Og man tænker uvægerligt på
ger-villaen, forsøger vi at afbryde sat os ned i arbejdsværelset i kælde- alle de emner, der aldrig når de dan-
hovedpersonens talestrøm for at for- ren og tændt for diktafonen. ske medier, alt imens spalterne bliver
klare ham præmissen for interviewet. fyldt med småskærmysler mellem par-
Men det er, som om han ikke rigtig MB: Tiden er svanger med nyheder tier og partifæller i et absolut konsen-
bider på. Tanken er, at han skal for- og information, der knapt er læst, susdemokrati som det danske.
tælle lidt om nogle af de usædvanlige inden de er glemt igen. Vi lever i en
journalistiske former, hovedpersonen veritabel nyhedsalder, hvor kriteri- Hovedpersonen har nu virkelig talt
selv har gjort brug af i sine udsendel- erne for at kommunikere noget ikke sig varm. Interviewet skriver næsten
ser, magasiner og artikler – det er ikke længere honorerer det ældgamle jour- sig selv, mens vi imponerede scanner
tænkt som et kritisk interview, sna- nalistiske kriterium om væsentlig- Mads Brügger fornemme samling af
rere som en meditation over de vær- hed, men i stedet har slået sig på let- new wave-scifi, beatplader og tegnese-
ker, Brügger har produceret. For at tere fordøjelige journalistiske kriterier rier fra de gode comics-år i 80’erne.
høre hans tanker om det, man kan som identifikation og sensation. De
kalde sumpen mellem journalistik og sidstnævnte kriterier kan betragtes MB: Medierne har ikke noget ansvar.
fiktion. I dette hybridområde findes som en art virus i kommunikationen Deres nye mission and vision er tilsynela-
en række genrer, der vinder større og selv, som spreder sig med lynets hast dende at give plads til skidt og kanel,
større indpas hos et bredt publikum. og inficerer hæderkronede dagblade, så kan folk selv vælge. Sådan lyder
Den kunstneriske dokumentarfilm og tv-stationer og andre kommunikati- parolen. Det betyder i realiteten, at
skønlitteraturen med klar virkeligheds- onskanaler. Man kan, som mange gør redaktørens rolle overflødiggøres i
reference er oplagte eksempler. Det er det, snildt bagatellisere den middel- takt med, at medier i højere og højere
genrer, der leger med virkelighedsre- mådige nyhedsstrøm og slå den hen grad bliver nikkedukker for ligegyl-
28
Men hvor langt mener du, at man

kan gå? Ville det fx være i orden, hvis
dette interview aldrig havde fundet
sted, men blot var en fiktionstekst,
forfatterne havde skrevet for at
anskueliggøre visse pointer?
dighedens tyranni. Og problemet er i serierne Leif i forstaden og Reporterne, udsagn og anden fakta er i fuldkom-
ikke, at der ikke produceres gode og vi selv læste med appetit i de unge men overensstemmelse med virkelig-
substantielle nyhedsartikler, eller at år. Vi kigger på hinanden og kan heden. På den anden side vil de hel-
der ikke findes gode medier, men de mærke et spørgsmål trænge sig på: ler ikke skrive under på, at det, der
konkurrerer, også i de habile medier, Du har nu givet mediebilledet råt for usø- foregår på lærredet eller bogens sider,
med identifikations- og sensations- det. Men alt andet lige er du selv en del af er pure opspind, altså fiktion, og der-
journalistikkens massive og uigen- selvsamme verden, ikke desto mindre forsø- for ingen lighed har med virkelighe-
nemtrængelige røgslør, der lægger ger du at udfordre de gængse former. Hvor- den. De falder med andre ord uden
sig ud over denne verdens alt for vir- dan reagerer folk på det, du laver? for de gængse kontraktformer mellem
kelige problemstillinger: fattigdom, MB: I forbindelse med de nye jour- afsender og modtager. Imidlertid er
befolkningsvækst, energimangel, epi- nalistiske genrer har det været inte- det netop denne placering mellem to
demier, global uretfærdighed, masse- ressant at observere en genkommende stole, der er selve deres eksistensbe-
immigration, klimaforandringer. Med rygmarvsreaktion hos de involverede rettigelse. Frem for at levere et enten
den omsiggribende kommunikations- parter. Mulige diskussioner bliver ofte objektivt eller blot fiktivt billede af vir-
virus er intet for småt eller ligegyldigt drejet i retning af spørgsmålet om, keligheden spekulerer de i at levere
til at honorere de spinkle journalistiske hvad der er sandt og falsk frem for et subjektivt billede af det virkelige.
krav hos redaktører, der som moderne at diskutere værkernes indhold. Tag I den forstand fastholdes den journa-
politikere forsvarer sig med det evigt- blot debatten om Christoffer Guld- listiske intention om at skildre virke-
gyldige og utroligt nedslående argu- brandsens Afghanistanfilm, mit eget ligheden, men skildringen sprænges
ment om, at det jo er det, folk vil ha’. program Det røde kapel, Knud Romers af et bestemt temperaments oplevelse
Vi skal jo sælge aviser. Måske burde Den som blinker er bange for døden, eller af virkelighedsstoffet. At disse frem-
man lukke aviser, blade, tv-statio- Morten Hartz Kaplers AFR. stillingsformer er fuldkommen legi-
ner m.m. i stedet for død og pine at time i et land med ytringsfrihed som
holde liv i den globale udvanding af KWM/AH: Men hvorfor er det så farligt det danske, siger sig selv. Hvordan
kommunikationen. med disse nye former? en instruktør eller forfatter oplever
MB: Det kontroversielle ved disse og vælger at skildre virkeligheden, er
Vi synker lidt, mens vi sunder os over værker er, at de bevidst placerer sig naturligvis op til hende selv og skal
diagnosen og nikker anerkendende til imellem to etablerede former for vir- ikke dikteres andetsteds fra. Men som
hinanden. Manden er skarp og ikke kelighedsfremstilling og derfor ikke alle andre mennesker, der vælger at
bange for at tage bladet fra munden. umiddelbart lader sig sætte i bås. På ytre sig offentligt, må kunstnerne
Hovedpersonen kigger rundt og tæn- den ene side abonnerer de ikke på selvfølgelig også tage ansvaret for de
ker sig om. Ud af øjenkrogen får jeg journalistikkens implicitte kontrakt holdninger, de fremlægger.
øje på bornholmeren Ole Pihls bind med læseren om, at begivenheder,
Lettre Internationale - Ude af trit med virkeligheden
Nu bliver det spændende. Hoved- profil. Vi forsøger at spørge lidt mere stærkt engagement for at fortælle og
personen kigger undersøgende på til forholdet til journalistikken. udlægge virkeligheden. Kan man
os, og man synes at kunne se, at han forestille sig kontrafaktisk journali-
har tænkt denne problemstilling igen- MB: Den subjektive fremstillings- stik? Analyser båret af mulige virke-
nem mange gange: Det vil sige, at man forms fineste kvalitet er ikke at sige lighedsscenarier? Interview med en
godt kan stille afsenderen af et sådant jour- sandheden om tingenes tilstand. Der- fiktiv person med radikale og ekstra-
nalistisk produkt eller værk til ansvar for de imod vil den fremprovokere en seriøs polerede meninger? Fingerede nekro-
forhold, der skildres? stillingtagen til en problematik og der- loger? Montager af citater, der lader
MB: Det skal man. Men man skal også med synliggøre interesser og selvop- meningstilkendegivelser træde frem
huske på, at disse genrer hverken er fattelser blandt aktørerne i et givent i deres rå karakter? Satiren, karika-
nye eller som sådan kontroversielle og miljø. Intentionen er at få lagt kor- turen, parodien, humoren, collagen
ikke skal vurderes på journalistikkens tene på bordet. Kort sagt: Påvise, at har ud over den umiddelbare lystbe-
præmisser, altså ud fra en sandt/falsk- den bedste af alle verdner er domi- tonede fornøjelse stadig evnen til at
akse, men snarere betragtes som gen- neret af interesser og magtforhold. sætte tanker og refleksion i gang.
rer for sig selv, som et andet, muligt Pointen kan måske virke mærkvær-
perspektiv på virkeligheden. Ligesom dig, eftersom det jo er journalistik- KWM/AH: Problemet er måske så, at der
fiktionen altid har hentet sit materiale kens fornemste rolle at varetage rollen er for få som dig, der tør prøve nye ting af?
i den virkelige verden og ikke vurde- som samfundets vagthund. Journa- MB: Ja, de skæve hoveder, der insiste-
res på sin lighed med virkeligheden, listikken synes imidlertid kun sjæl- rer på at give den iscenesatte virkelig-
skal hybridgenrerne ikke vurderes dent i stand til at få aktørerne til at hed nye former og nye perspektiver,
på journalistikkens præmisser. Disse levere meget mere end de polerede og mangler ganske enkelt i journalistik-
genrer giver muligheder for en form velforberedte presseudtalelser. I det ken. Journalister er blevet professio-
for subjektiv fremstillingsform, der omfang, den subjektive fremstillings- nelle. De arbejder sandsynligvis langt
kan indfange andre perspektiver på form giver anledning til, at medieak- grundigere og mere kompetent end
virkeligheden end den traditionelle tører kommer ud af busken, fungerer tidligere, men man mærker sjældent
journalistik. den derfor som et nødvendigt supple- nødvendigheden i det skrevne. Der er
ment til den demokratiske proces. ingen tvivl om, at det er blevet vanske-
Hovedpersonen giver den hele armen ligere at være journalist, og at dagens
for de skæve former og den subjek- KWM/AH: Hvilke nye former skal så journalister skal manøvrere i et langt
tive fremstillingsform. Spørgsmålet afsøges? mere uoverskueligt felt af informati-
er, om vi med vinklen på interviewet MB: Måske skal journalistikken oner, spin og alternative kilder. Blot
har lagt ham ord i munden, der slet udnytte virkemidlerne i de fremstil- kan det konstateres, at journalistik-
ikke matcher hans egen journalistiske lingsformer, der stadig er båret af et ken – i sin illusoriske forestilling om
30
objektivitet – er blevet mere blodfattig at lade en andens tanker slå rod i ens de samme medieformer: dokumen-
og uden skæret af nødvendighed. Det egen forestillingsverden og ad den tarfilmen, reportagen mv. Den posi-
gør den mindre attraktiv for de typer, vej få sat ord på de problemstillin- tive historie er, at nye perspektiver
der er drevet af stort personligt enga- ger, man selv tumler med og inder- på virkeligheden sætter den jour-
gement i stoffet. De er flyttet til andre ligt har ønsket at få netop denne per- nalistik, vi trods alt stadig tiltror en
områder – til filmmediet, til bogformen, son til at tage stilling til. Koste hvad tilstræbt objektivitet, i kritisk lys.
til kunsten, til konsulentbranchen. det vil. Men hvad er faren ved denne Mindre opløftende er det naturlig-
mentale overtagelse? Vi roder os ud vis, at man i yderste konsekvens kan
KWM/AH: Kunne man sige, at den form i et længere spørgsmål: Litteraten Poul sige hvad som helst om hvem som
for journalistik, vi efterspørger, er en slags Behrendt har blandt andet i sin bog Dob- helst, blot man gør det inden for en
genoplivning af “auteur”-genren i journali- beltkontrakten peget på de problemer, der ramme, der traditionelt hører fiktio-
stiske gevandter? opstår, når alt er tilladt i den kunstneriske fri- nen til. Kalder man sit produkt for
MB: Journalistikken har hele tiden heds navn. Det er prisen, vi må betale for den “roman” eller “kunst” eller “mock-”,
brug for at få udfordret sine gængse radikale tolkning af ytringsfriheden, som den kan man i det mindste juridisk stort
forestillinger, få brudt med klicheer fx kom til udtryk under Muhammedkrisen. set slippe af sted med hvad som helst.
og indøvede rutiner. Her kan og bør Og det er rigtigt, at navigation i virkeligheds- Det stiller store etiske krav til forfat-
dokumentarfilmen, tv-dokumenta- sumpen stiller store krav til både forfatter og teren eller kunstneren. Retten til eget
ren, erindringsromanen, den litterære modtager. Når kontrakten mellem forfatter og navn, der håndhæves juridisk i jour-
reportage og den dokumentariske læser ikke er entydig, forvirres referencen til nalistikken, er sat ud af kraft inden
kunst med deres konstante udfordring virkeligheden. Men samtidig udfordres vores for fiktionens verden i den kunstne-
af vores virkelighedsopfattelse være et forestillinger om måden, hvorpå den politi- riske ytringsfriheds navn.
væsentligt modbillede og alternativ. ske virkelighed dagligt præsenteres i diverse
Aldrig som erstatning for den traditi- medier. Er du enig med ham? KWM/AH: Men hvor langt mener du, at
onelle journalistik, aldrig som erstat- MB: Et ofte fremført kritikpunkt man kan gå? Ville det fx være i orden, hvis
ning for den frit fabulerende kunst, lyder, at man i mødet med en af disse dette interview aldrig havde fundet sted, men
men som en hybridgenre, der udfor- hybridgenrer nødvendigvis må kende blot var en fiktionstekst, forfatterne havde skre-
drer, perspektiverer og driller vores til en lang række forhold uden for vet for at anskueliggøre visse pointer?
virkelighedsopfattelse og medierede værket for at kunne forholde sig kri- MB: Selvfølgelig ville det ikke være
verdensbillede. tisk til indholdet – og at autorite- i orden. Det er muligt, at motivet er
ten i den “rene” virkelighedsgenre – smigrende: At nogen ville gide bruge
Det er netop forcen ved interviewet. journalistikken – er under pres, når tid og energi på at skrive en tekst om
Man bliver tvunget til for en stund hybridgenren bevæger sig inden for mig, måtte jo være udtryk for, at de
Lettre Internationale - Ude af trit med virkeligheden
Vi kommer herefter ud i en lang

diskussion om det igangværende
interviews efterhånden lidt
tvivlsomme grundlag, som ikke skal
refereres her. En ting er klart efter
dette interview: Det er ikke rart at
lyve. Det er faktisk ret ubehageligt.
fandt min person eller de ting, jeg har fyret – i øvrigt sammen med en række Det er ikke rart at lyve. Det er faktisk
lavet, interessante. På den anden side redaktører. Det var en stor skandale. ret ubehageligt. Og selvom hoved-
vil jeg jo gerne være herre over, hvad Til sit forsvar sagde han, at han mente, personen er udstyret med en relativt
jeg selv siger. Pointen med en sådan præmissen var klar fra starten. At han omgængelig karakter, må vi kæmpe
tekst ville muligvis være at illustrere bedrev noget, han kaldte “borderline lidt for at få ham til at makke ret.
eller udfordre grænserne for, hvad journalism”, og at redaktørerne var
man kan tillade sig, og hvad man bekendt med hans “metode”. Des- MB: Hvis man lægger sine pointer i
ikke kan tillade sig. uden mente han, at hans tekster var munden på andre, får de ofte større
langt mere interessante, og sagde en vægt. Man låner så at sige autoritet
KWM/AH: Vil det sige, at hvis vi nu fordel mere om den interviewede person, fra en anden. Og det er altid godt
tæller dig, at du slet ikke medvirker i dette end hvis han “blot” havde interviewet at kunne trække på autoriteter for
interview, ville det være i orden, så længe der dem. I den forstand mente Kummer, at komme igennem med sit syns-
var en rimelig pointe med det? at han gjorde både “interview-offe- punkt. Risikoen er så på den anden
MB: Hvis det faktisk forholdt sig, ret” en tjeneste og ikke mindst gav side, at man mister enhver form for
som I nu siger, ville mit svar jo være læserne det, de ville have, og således troværdighed.
noget, som I havde skrevet – så har hjalp med at sælge aviser, så anden,
jeg jo slet ikke nogen kontrol over, mere seriøs lekture fortsat ville kunne Slutter han – og vi må forlade huset
hvad jeg siger. I må lige huske at sælges. Man ville så at sige lyve i en på Amager nøjagtig lige så kloge,
sende den færdige tekst til godken- højere sags tjeneste, og det må kunne som vi var, da vi kom, men en del
delse. Det minder mig i øvrigt om retfærdiggøres, men først og fremmest erfaring rigere.
en sag for nogle år siden med en hvis løgnen bliver opdaget. Opdages
tysk stjernereporter – Tom Kummer løgnen ikke, vil man jo hele tiden gå
– der havde leveret en række inter- rundt og tænke på, om man nu bli-
views til store europæiske magasiner ver opdaget eller ej, og hvilke kon-
og en stor tysk avis. Det viste sig, at sekvenser det vil få for ens i forvejen
meget af det, han skrev, var stykket spinkle fremtidsmuligheder.
sammen af informationer andre ste-
der fra, som i interviewet blev frem- Vi kommer herefter ud i en lang dis-
lagt, som om han selv havde oplevet kussion om det igangværende inter-
det – og i nogle tilfælde havde han views efterhånden lidt tvivlsomme
slet ikke mødt de interviewede per- grundlag, som ikke skal refereres her. Mads Brügger medvirkede ikke i dette interview.
soner. Da det blev opdaget, blev han En ting er klart efter dette interview:
Six Mandala Designs
for Lettre Internationale
/
Af Karl Holmqvist
1. Traffic
2. Sun Shines For Everyone
3. Apartment Bloc
4. Dizzy Eyes
5. Star Gate
6. Lotus Wheel
A Mandala is usually drawn by someone

anonymously for the purpose of connecting
the human mind with infinity, the inner with
the outer. It cannot be ‘owned’ or signed. It is
non-hierarchical with no upside or downside,
and usually made from abstract, geometric
designs that form a spinning movement while
contemplated. It is non-linearity in action.
Six Mandala Designs for Lettre Internationale

by Karl Holmqvist, 2009
48
Smertens
teknologi
/
Militære smertestrategier skal løse
tidens konflikter
/
Af Olaf Arndt & Wolfgang Pircher
“Lær at tænke med smerten.”

Maurice Blanchot, L’écriture du désastre, 1980
Fjenderne
/
Måske plejede man i gamle dage enklere omgang med hinanden.
I sine refleksioner over retsfilosofien noterer Kant: “Vi har kun to
måder, et menneske kan nyde et andet (i kødelig forstand): den
kannibalske og den vellystige nydelse: den sidste lader personen
blive tilovers.”
I nyere tider er vi blevet lidt klogere, ikke mindst takket være
psykoanalysen. Således ville vi kunne tilføje en tredje nydelse: At
påføre den anden smerte. Også i denne nydelsesform bliver han
ladt tilovers. Den er dermed tættere på den vellystige nydelse
end på den altfortærende død. Denne udgør imidlertid så at
sige smertens flugtpunkt, det punkt i livets horisont, hvor al
smerte konvergerer. Barokkunsten har gjort os fortrolige med
det subtile samspil mellem smerte og lyst. Denne trekant af lyst,
smerte og død er følgelig ikke nogen enkel geometrisk figur, men
en raffineret, dynamisk konstruktion i kulturen.
Man kan indvende, at denne nydelse også er Demokratisk lektion nr. 1:

gammel, endog meget gammel. Det vil vi gerne Smerte som konfliktløsning
medgive og dog forbeholde os retten til at markere /
en vigtig forskel i denne strid mellem de moderne I scenario 1 befinder vi os ved indgangen til et regionalt
og deres forfædre. Moderne er løftet om, ved valgsted i et ikke nærmere bestemt land i den tredje verden.
siden af den smerteløse fødsel og den smerteløse NATO har udsendt en specialstyrke. Deres opgave: At sikre,
død, også at tilbyde et liv, der i vid udstrækning at valghandlingen forløber gnidningsfrit, og at beskytte
er smertefrit. Dette løfte synes nok at være en de valgtilforordnede mod modstandere af demokratiet og
fræk udfordring til guderne, der muligvis fører mod alle, der ønsker at forstyrre valghandlingen. Enheden
det eneste smerteløse liv, vi kender til. er udrustet med et antal ikke-dødelige våben og andet
Det samfund, der undgår smerten, er nok udstyr, der allerede findes på markedet. Hertil regnes alle
sekulariseret og tror ikke på smertens mening former for klassiske magtanvendelsesmidler som hunde,
og forsøger derfor også at negere skyld. Det tåregas, gummikugler og som noget nyt strømpistolen, der
århundrede, der endeligt er forbi, har vist os kaldes TASER. En hummer-jeep udstyret med “aktivt
forskellige former for totalitære og sekulære, fordrivelsessystem” (Active Denial System), med ADS-
ideologisk-religiøse stater, der på gevaldig vis millimeterbølgekanonen på taget, står parat uden for
har vendt skyldsbegrebet om ved at gøre det synsvidde og kan være på stedet inden for et minut. Linjen
universelt, og som har indført smerten som af veludrustede “anti-riot”-soldater har taget opstilling
straffeforanstaltning. Det var stater, som ved siden af indgangen til valglokalet. Den lille trop af
permanent befandt sig i krig. De gjorde knap mænd og kvinder, der alle har erfaring med fredsbevarende
forskel mere. Deres egen befolkning blev i lige operationer, har spærret hele området af med pigtråd.
så høj grad erklæret for fjende som enhver anden Pigtråden danner en tynd sti, som vælgere, der gruppevis
efter smag og behag. Man var henstillet til den ankommer fra oplandet, kan komme sikkert igennem, frem
almægtige vilkårlighed. til rummene med valgkabinerne. Ifølge oplysninger fra
Det er altid sådan, når politikken bemægtiger efterretningstjenesten befinder der sig radikale elementer
sig disse midler, at den ønsker at forenkle blandt tilhængerne af tre af de partier, der stiller op til valget.
tingene. Under torturen af fjenden er det ikke De har sat sig for at forstyrre valget. Valgmodstanderne
kun smertens kulturelle dimension, der synes at rykker helt frem til sideindgangen og begynder at kaste sten
blive undermineret, smertetildragelsen er derimod og molotovcocktails over hegnet mod husmuren, samtidig med
målrettet mod det kulturelle væsen, mennesket. at de råber paroler som “valgbedrag”. Enkelte demonstranter
Man har til overmål hørt, at krigen var en forsøger at bryde gennem barrieren. I det samme rykker
fortsættelse af politikken med andre midler. Nu “Sheriffen” frem. Sådan kalder soldaterne deres ADS-
kan man opleve, at politikken forvandler sig til hummer. Det, der sker nu, kan vel kun sammenlignes med
politisk teologi, hvad nødvendigvis gør krigen affyringen af en tonstung Tesla-spole [en Tesla-spole er
til religionskrig. I denne er fjenden ikke længere en elektromagnetisk indretning, baseret på resonansprin-
modtageren af en politisk tale, men forvandler cippet. Den kan fremkalde flere millioner volt, o.a.], hvis
sig derimod til et blot og bart objekt for politisk- udladning forgrener sig meter vidt og efterlader en brændt
teologiske formål. Under postmoderne, sekulære lugt i luften. En af angriberne løfter armen for at kaste
betingelser bliver han til et mål for mere eller en sten. En soldat sidder i jeepen foran monitoren med
mindre raffinerede våbenteknologier, der lige fjernstyringen til det “aktive fordrivelsessytem” – en slags
præcis tilforordner ham det, samfundet søger elektrisk gevær, der ligner en parabolantenne. Han pejler
at undgå: smerten. Denne er på sin side blevet sig ind på urostifteren, der vækker opmærksomhed med sit
til straf, til politisk skæbne, da den ikke længere skæggede ansigt. Soldaten bevæger joysticket og udløser en
blot er til stede, men derimod enten bliver lydløs energistråle. Et tørt tordenskrald. Inden for en brøkdel
fremkaldt eller ikke bliver undgået. Skæbnen af et sekund sætter civilisten i et hyl og hopper og danser
er dermed ikke skæbne, men bryder frem som over pladsen, mens han forsøger at afkøle sin bagdel ved
bevidst handling. at vifte vildt med den ene hånd. Andre demonstranter lider
50
en lignende skæbne. De gør som slagne hunde og spjætter Til de berømte fortalere for ADS hører også John
i panik, som om nogen angreb dem med usynlig spyende B. Alexander, det ikke-dødelige alternativs herold.
ild. Mens de vælter rundt over hinanden i flugten, vender Han berettede allerede i 2003, i et interview med
dele af horden sig hele tiden tilbage, brøler og truer med forfatteren, udførligt og synligt begejstret om de
knyttede næver som en stamme fra stenalderen, der for biofysiske virkninger af millimeterbølgekanonen:
første gang møder virkelig moderne våben. Det gør ondt, sagde han leende, det gør rigtig
ondt. Alexander har intet problem med smerte:
Det smerteteknologiske Alle de våben, han roser, prøver han på sin egen
vidunder krop. Selv hans søn Josh, der dengang kun var
/ 16 år (“ingen blødsødenhed!”), lod sig skyde
Juvenito Rich Garcia fra informationsafdelingen med TASER-pistolen foran øjnene af sin far.
på det amerikanske luftvåben i Kirklands Det kalder man vel genetisk betinget hårdhed.
forskningslaboratorium meddeler den 25. Et år senere, i 2004, taler han som faglig rådgiver
juli 2006, at ledende officerer ved ADS- ved den tyske Bundestag i arbejdsgruppen
forskningsprogrammet har ladet sig beskyde for nedrustning, oprustningskontrol og ikke-
med millimeterbølger. Dette er det sidste PR- spredning under det udenrigspolitiske udvalg.
tiltag, før man frigiver våben til anvendelse. Intet Han stiller sine tilhørere over for alternativet:
moderne våben er blevet testet så længe: I over Mere smerte medfører et mindre antal døde.
tolv år, siden den første prototype fungerede.
Alle mulige medicinske, tekniske og etiske Demokratisk lektion nr. 2:
problemer mht. anvendelsen blev undersøgt højteknologisk diplomati
under laboratorieforhold og i felten. Selv politisk /
har man loddet stemningen. Alle menneskeret- I scenario 2 lærer vi, hvordan dette kan spænde af. Vi skri-
tighedsorganisationer og kritiske eksperter af ver foråret 2007. Indien er det talmæssigt største demo-
betydning er kommet til orde og – kan man kun krati i verden og uden tvivl ét, der er venligt stemt over for
håbe – blevet forstået. I september 2006 erklærede USA. Indtil videre. En ophidset, talløs folkemasse skvul-
den ansvarlige generalsekretær fra U.S. Air Force, per gennem de snævre gader, hvor skraldet flyder overalt.
Martin Wynne, med en afmålt portion sarkasme, Frustrerede raser de over en bro, der knager under deres
at det ikke skulle lugte af, at “post-war”-Irak vægt. Halvt om halvt er de hjælpeløst fastklemt, halvt
blev anvendt som forsøgsområde for et våben, ønsker de, at det hele styrter sammen. Katastrofen begyn-
der “skadede borgerne på en utilsigtet måde”. der med ødelæggelse af infrastrukturen. Inden for et par
Før man bragte våbnet til Bagdad, ville man minutter slår de første bølger oppisket mod jerngitteret foran
således have afprøvet det på sine egne borgere. den amerikanske ambassade. Der kastes den notorisk før-
Denne beslutning, placeret så den cirkulerer ste glasbombe med benzin over gitteret, en brændende fane
i medierne, har indtil videre forhindret den blafrer om flaskehalsen. Brandlugten breder sig, eskala-
indsættelse i Golfregionen, der var planlagt til tionens parfume. Der lyder et skud fra mængden, endnu
slutningen af 2006. skydes der op i luften. Men hvem kan forudsige, hvor det
Kendere af miljøet vil nikke genkendende næste finder sit mål? Marinesoldaterne står stoisk ved
til navne blandt forskerne i ADS-programmet: I indgangen til ambassaden med automatvåbnene afsikret
Tyskland har Michael R. Murphy fra Brooks City- og parat. Bare en forkert bevægelse kan sætte det ameri-
Base flere gange holdt foredrag om programmet kansk-indiske forhold 50 år tilbage. Alle husker den dra-
på konference-biennalen Den europæiske arbejdsgruppe matiske udgang på gidseltagningen i Iran for tredive år
for ikke-dødelige våben ved Frauenhoferinstituttet for siden. Hvor mange døde risikerer vi nu? Foran porten har
kemisk teknologi i Ettlingen. Under frokosten eller radikale elementer skubbet kvinder og børn ind foran sig
i pauserne kom Murphy, en nervøs, sværlemmet som menneskelige skjolde og trænger nu frem mod vagtpo-
mand med et tic, ofte med kyniske bemærkninger sten. De aner, at marinesoldaterne ikke vil slå uskyldige
om smertevirkningerne ved ADS. ihjel. Amerikas forhold til sin største allierede hænger i en
Lettre Internationale - Smertens teknologi
Soldaten bevæger joysticket og udløser en lydløs energistråle.

Et tørt tordenskrald. Inden for en brøkdel af et sekund sætter
civilisten i et hyl og hopper og danser over pladsen, mens han
forsøger at afkøle sin bagdel ved at vifte vildt med den ene hånd.
Andre demonstranter lider en lignende skæbne. De gør som slagne
hunde og spjætter i panik, som om nogen angreb dem med usynlig
spyende ild. Mens de vælter rundt over hinanden i flugten, vender
dele af horden sig hele tiden tilbage, brøler og truer med knyttede
næver som en stamme fra stenalderen, der for første gang møder
virkelig moderne våben.
silketråd. Nogle af marinesoldaterne er 19-20 år gamle, nyeste teknik at være i stand til at rense og filtrere
lige fra skolebænken og ikke de største diplomater. De kan blandingen. Dette overflødiggør overvejelser
kun skrige eller skyde. Deres kaptajn har imidlertid et es i om placering af ansvar. Det urealiserede ideal
baghånden. En jeep kører frem. En dyb brummen rammer er en maskine, der uden følelser og kun efter de
scenen ind, mens et fremmedartet instrument kommer til mønstre, der er indlagt i den, afgør, hvem der
syne på jeepens tag. I det samme, uden yderligere varsel, er fjende, og hvem der tilfældigt og uden slette
mærker urostifterne en altgennemtrængende smerte, som intentioner opholder sig i det samme område. Det
om nogen havde åbnet en enorm, gloende ovn foran deres handler i denne sammenhæng i første omgang
ansigter. De skriger op, lader deres våben falde til jorden. ikke om forsvaret af et område, men derimod om
De tænker kun på flugt. rengøring af samme.
I en verden, der gør sig så mange anstrengelser
Smertens etik: for at gøre hele livet så smertefrit som muligt, er
Det gør ondt på de onde en “upopulær følelse” som smerte det adækvate
/ middel til at signalere, at den, der føler den,
“Forseglingen af en sikkerhedszone mod ind- tænker og lever forkert. Smerten, der forsegler
trængende”, som man frit kan oversætte “Area en zone, er dermed bebuderen af en anden
Denial System” (bogstaveligt: “System til område- smertelig erfaring af eksklusion, nemlig den
nægtelse”), synes ifølge ordvalget at beskytte et påtvungne ufrihed i fængslet eller i lejren. Man
værdifuldt, meget benyttet, men ikke tætpakket har i folkemunde også tidligt fanget dette motiv
rum mod uønsket besættelse. ADS anvendes i billedet “at være fanget af sine smerter”. Hugo
faktisk snarere sådan, at man rydder en zone, der Loetscher formulerede allerede i sin kloge artikel
allerede bruges, i det offentlige rum, fordi man “Schmerz ist nicht populär” fra 1959 det politiske
føler, at den pludselig udnyttes i modstrid med ideal og modbilledet hertil: “Der hvor lykken
de officielle politiske interesser. Derudover ønsker er do-it-yourself, er smerten kun en mangel
man af retslige grunde og ved anvendelsen af den på organisation, et misgreb fra naturens side,
52
En jeep kører frem. En dyb brummen rammer

scenen ind, mens et fremmedartet instrument
kommer til syne på jeepens tag. I det samme,
uden yderligere varsel, mærker urostifterne en
altgennemtrængende smerte, som om nogen
havde åbnet en enorm, gloende ovn foran deres
ansigter. De skriger op, lader deres våben falde
til jorden. De tænker kun på flugt.
et håb for oppositionen. For manageren gør strålevåbens forføreriske, fascinerende og fysiske
intet ondt, der er højst noget, der går skævt”. effektivitet, der skal beskytte os mod terror og
Reklamesloganet fra 50’erne for “Spalt”-tabletten, hærgen. Produktnavnet på maskinen er således
“succesfulde har ikke tid til smerter”, er skåret Silent GuardianTM. Det blev det døbt af firmaet,
over samme læst. Årsagerne til neoliberalismens der opfandt det, Raytheon. Raytheon betragtes
hovedpine ligger langt tilbage. som intet mindre end “strålernes gud”. Firmaet,
der blev grundlagt i 1922 af ingeniøren Vannevar
Den hellige gral Bush som American Appliance Company [det
/ firma, der skulle varetage amerikanernes behov for
Charles Sid Heal hører med til den voksende maskiner, der kunne gøre dagligdagen lettere, o.a.],
fanskare, som de ikke-dødelige teknikker som har i dag 80.000 ansatte og en årlig omsætning
ADS-smerte-strålekanonen har fået. Sid viser på omkring 20 milliarder dollars. Vannevar
sig under en samtale med forfatteren (i 2005) at Bush er ikke i familie med præsidentfamilien af
være en teoretiker med ordet i sin magt: Hans samme navn. Han koordinerede “Manhattan-
eksegese om den “femdimensionale slagmark”, projektet” (udviklingen af atombomben) og
der også omfatter cyberspace, synes næsten at er ikke kun fader til den personlige computer
ophæve tyngdekraften. Heal udnævner ADS- (Memex, Differential Analyzer), men er også,
varmekanonen til den hellige gral inden for “crowd sammen med Warren Weaver og James Conant,
control”, at opløse “horder af urostiftere”. Den blandt de tre cheforganisatorer af videnskabens
lukker hullet mellem “advarsel og skud”, når man mobilisering under 2. Verdenskrig. Firmaet fik
vil have kontrol over oprørske forsamlinger i det våbenhandel ind med modermælken.
offentlige rum. På højdepunktet af den svulmende Lydløst rammer strålerne fra den “tyste vogter”
fantasybølge med temaet “gral”, der snart har deres bløde mål og trænger 0,4 mm ind under
varet i 15 år, forstår enhver læser, hvad der hermed huden. Man kan kun se en let rødmen, der
menes. Han associerer positivt: Det er det, vi så forsvinder efter få minutter. Et sporløst våben.
længe har søgt efter! Målet for vore drømme. Det fordriver ikke blot, det driver længerevarende
Med bonmoter som “you can’t resist” væver al vilje bort. Den såkaldte millimeterbølge, der
han på magisk vis ind og ud mellem det tyste bevæger sig omkring de 99 Gigahertz, kendt
som “mikrobølgens fætter”, fremkalder en Han gør den, han gør til objekt, modtagelig for
ekstrem hurtig termisk påvirkning af vævet. Den enhver suggestion.
fremkalder en koncentreret varme på 54,4 grader
celsius og påfører alt afhængig af påvirkningstiden Strømpistolen TASER
en smerte på mindst 8 Dol på en skala, der sætter /
den største smerteoplevelse, man kan forestille Fra dokumentet “Forbedret TASER M26; mindre-
sig, til 10 Dol. Medicinere kalder følelser af denne dødelig strømpistol, der kan sætte den elektromuskulære
karakter, der tangerer den absolutte overgrænse, kraft ud af funktion. Medicinsk sikkerhedsinformation. S.
for “tilintetgørelsessmerter”. 12 ff: Undersøgelser på mennesker. 579 mænd og kvinder,
frivillige deltagere i et forsøg for at bekræfte effektiviteten og
Forestilling om underbygge, at der ikke er nogen medicinske betænkeligheder.
fremtidens smerte Forlagt for Rick Smith, præsident for TASER International.
/ Fortrolig. Må ikke reproduceres eller videredistribueres!”
“Hvis der ikke fandtes nogen smerte, levede vi
stadig i huler. Smerten er den splint, der jager vores Resultat omgående sammenstyrt slår selv igennem kevlarvest
udvikling i gang. Den driver menneskeheden frem klasse II subjekt med plastikimitat i hånden var selv under
foran pisken, fra opdagelse til opdagelse.” stor anstrengelse ikke i stand til at trykke på aftrækkeren
Günter Weisenborn, Memorial 1977 (skrevet testvåbnet faldt til jorden efter at være blevet ramt af M26
ca. 1941 i et Gestapo-fængsel) jeg føler mig godt nok en smule forvirret der var ingen chance
for at stå imod det er totalt hårdt mand faldt øjeblikkelig
I smertens grube ligger vi fyldt til bristepunktet omkuld jeg var fuldstændig ude af stand til at koncentrere
med nagler, nåle, bor og splinter. Den, der berører mig om noget som helst andet end smerten TASER skabte
minen, pirrer de sarte, blotlagte sensitive nerver, definitivt et komplet kaos i mine tankeprocesser det virkede som
sprænger deres tynde metalliske og superledende om det tog dobbelt så lang tid som det gjorde i virkeligheden
hylster. Forudanelsen om tilintetgørelsen sukker han faldt hurtigt til jorden og siden er han blevet betydelig
gennem flerleddede, vidtforgrenede sansenerver, mere rolig ude af stand til at kæmpe slukket det blev sort
flakker over hudens flade, gennem organerne og for mine øjne storartet virkning godt våben smerten fortoner
bestråler heftigt de ramte områder. Solen for de sig med det samme da der blev slukket først tænkte jeg at
somatotopiske sensationer. Om dens glødende man ville henrette mig med et strømstød heftig hamren på
kerne knæler fantomerne ved den sensible benene jeg kunne ikke kæmpe gå tale jeg mærkede ikke engang
Thalamus, der på sin side – elektrokemisk tvunget hvordan jeg ravede rundt jeg brugte nogle minutter til at
ned i kotov-stilling [kinesisk, ydmyg bøjning med komme til mig selv som om man havde læsset en ladning tegl
panden mod jorden, særligt til ære for kejseren, over mig ingen bevægelse mulig dette instrument kan jeg kun
o.a.] – tvinger sin bærer til at knæle ned. Via et pres anbefale på det varmeste meget effektivt det føles som om en
hen gennem fleraksen travers-receptor-synapse- eller anden trækker i alle nerver i den pågældende kropsdel
processor-aktion indleder smerten en omformning. med en hammer smadret benet en heftig krampe jeg synes
Man kan se, at man har indsat en uudholdelig det blev en smule varmt en skarp smerte der invaliderede
smerte i den eksplosive celle. Du vil automatisk alt ganske medtaget jeg kunne intet gøre ud over at falde
antage dens form. Civilisationen er bygget på og jeg var hurtigt parat til at gøre alt hvad forsøgslederen
massernes smerte, skriver John Stuart Mill. Smerte forlangte af mig hvis det bare ville holde op som om nogen slog
er til for at beskytte kroppen, siger eksperter inden skruetrækkere ind til højre og venstre for rygsøjlen følelsesløshed
for algesi [gr., smerte, især nervesmerte, o.a.]. Hvis lammet min evne til at fokusere mentalt var væk og jeg havde
snedig teknik sætter alle blokader ud af kraft, raser på ingen måde kontrol over noget som helst ligesom ved
smerten fremad, helt ind i hjernebarken. Den, altopslugende angst som om nogen havde bearbejdet mig
der kan dosere den, fordele den med håndelag, med et trykluftsbor mit højre ben revet op nedefra smerte og
knækker enhver modstandsdygtig vilje. Den, der overvældende følelser når det rammer dig kan du kun bede
mestrer smerten, kan opnå den hurtige regression. til at det går hurtigt over før jeg endog kunne tænke tanken
54
om at angribe faldt jeg til jorden og det var som om jeg af strålerne, stadig brænder videre i lommerne
faldt ned i et kogende elektrisk pigtrådshegn stadig efter tyve på demonstranterne, når strålen af modulerede
minutter føltes mine muskler som budding et stik i skulderen bølger for længst er ophørt med at virke. Skal
der slog luften ud af mig og derefter var det som om varme man kun skyde på folk uden nogen som helst
nåle prikkende vandrede gennem mine hænder og jeg faldt penge? Skal man bede dem om at fjerne mønter,
på knæ da han slog TASER til mærkede jeg en mængde spænder og metalknapper fra bukserne før
nagler som blev presset ind i mine fødder og det var meget slagets begyndelse? Hvis dette fungerede, ville
indtryksfyldt jeg var fuldstændig lammet i begyndelsen var mikrobølger jo uden videre være overflødige.
det kraftigere end et hestebid det er let at forudsige at dette William Arkin fra Washington Post henviste i
i mange indsatssituationer kommer til at ændre politiets et bidrag til den italienske tv-kanal RAI News
politik grundlæggende hele den venstre side af min krop frøs med titlen Stjernekrigen i sommeren 2006 til en
fast til TASER og jeg mistede umiddelbart enhver vilje til yderligere boomerangeffekt ved det “hemmelige
at gøre modstand 100 procent stille ingen tanker om at sætte supervåben”: I tusindvis af år har mennesker slået
sig til modværge det synes som om der gik meget længere tid andre mennesker ihjel med sværd, kugler, pile,
og jeg husker at jeg tænkte “ÅBN ÅBN”mine ben blev stive bomber. Dette er kinetik. Du slår ihjel, idet du
og det brændte ved kontaktpunkterne så pludseligt faldt jeg slår til. Pludselig, ud af intet, dukker der en tredje
omkuld M26’eren bed hårdt til det prikkede ubehageligt jeg mulighed op: Et nyt fysisk princip. Folk ved ofte
har ofte skudt mig selv med strømpistoler med den gamle ikke engang, at man angriber dem med usynlige
TASERtron men denne her var uden sammenligning meget stråler, når nogen beskyder dem med højenergi-
heftigere smerte var til sammenligning uden for enhver mikrobølger (HPM) eller laser. Politikere og
konkurrence som om nogen havde presset et strygejern mod sikkerhedsfolk er gået i panik over, at IEDs (impro-
mine fødder sænket en brændstav fra en atomreaktor på vised explosive devices, selvudløsende bomber) nu
mine skuldre effekten var øjeblikkelig begge ben følelsesløse kommer på markedet fra laboratorierne, selvom
og fødderne som om nogen havde lagt en tonstung vægt på de kun er halvfærdige produkter.
dem det borede sig sågar gennem stålkappen på mine sko I øjeblikket er der et årligt budget på 50
ingen chance faldt øjeblikkelig omkuld faldt øjeblikkeligt millioner dollars, som bliver brugt på ikke-
omkuld faldt øjeblikkelig omkuld. dødelige våben i al almindelighed. Der bruges
yderligere omkring 200 millioner dollars på
diverse programmer som HPM eller ADS. Man
Nye vidunderlige våben kan kun formode, at 100 til 200 millioner dollars
/ derudover hemmeligt bliver omkanaliseret til
Det er tydeligt, at kun de ikke-dødelige våben, laservåben fra andre forskningsområder. Og dertil
der fungerer 100 % sikkert og er absolut og kommer så de officielle laserprogrammer, den
under alle omstændigheder til at stole på, i taktiske laser, luftvåbnets højenergi-laser, Zeus,
længden har en chance for at komme til at indgå den laserbaserede jeep-minestryger. Når man
i standardudrustningen. Til dette formål er det regner alt dette sammen, bruger USA omkring en
nødvendigt med årevis af test og megen erfaring halv milliard dollars på direkte-energi-våben. Det
fra dagligdagen. Udviklingen af ADS har indtil er en ikke helt ubetydelig sum. Det svarer til hele
videre allerede varet i tolv år. Den er blevet forsvarsbudgettet i visse europæiske stater.
støttet med forskningsmidler for omkring 50 Man bemærker en regelret begejstring for
millioner dollars. På trods af dette var det efter alle disse teknologier som LRAD, ADS og HPM
forsøg med dukker og mennesker endnu i 2004 hos US Northern Command, der er ansvarlig for
og 2005 stadig et ubesvaret spørgsmål, hvordan den hjemlige sikkerhed. Man kan dog tale om
man skulle forhindre, at kontaktlinser smeltede en vis boomerangeffekt: Når amerikanerne tæn-
i øjnene, briller brændte fast til ansigtet, eller ker, ok, hemmelige våben, dem kan vi bruge i
hvordan man ved indsættelse i det offentlige rum Irak for at få ryddet op i hele den historie, så kan
forholder sig til, at de småpenge, der opvarmes de være forvissede om, at de samme hemmelige
I en verden, der gør sig så Hvis De beslutter Dem til frivilligt at deltage i denne
undersøgelse, vil De blive bestrålet med millimeterstråler,
mange anstrengelser for at hvis energiniveau overskrider de maksimale dosers
gøre hele livet så smertefrit sikkerhedsgrænser med omkring det tyvedobbelte. Bestrålingen
kan opvarme Deres hud op til 50 grader celcius, hvis De ikke
som muligt, er en “upopulær rettidigt søger ly bag en af beskyttelsesvæggene i testområdet.
følelse” som smerte det Styrken og varigheden af energiudstrålingen er så begrænset,

at en opvarmning til mere end 55 grader celsius ikke er
adækvate middel til at mulig. Smertegrænsen overskrides ved mellem 43 og 45
signalere, at den, der føler grader. Smerteoplevelsen stiger i intensitet, indtil den når
sit maksimum mellem 55 og 60 grader. Højere opvarmning
den, tænker og lever forkert. ødelægger cellerne, men opleves ikke som en intensivering
af smerten. I nogle situationer vil De være fuldstændig
Smerten, der forsegler en påklædt. Laboratorietest har vist, at påklædning kun har
zone, er dermed bebuderen ringe betydning for oplevelsen af strålerne. Dog kan syninger,
knapper, ure, smykker, bæltespænder eller velcrospænder
af en anden smertelig erfaring danne såkaldte “hot spots”, som energistrålerne samler
af eksklusion, nemlig den sig om. Sådanne “hot spots” forsvinder erfaringsmæssigt
hurtigt, hvis De følger Deres reflekser og træder ud af
påtvungne ufrihed i fængslet strålen eller blinker i det tilfælde, at det er Deres øjne, der
eller i lejren. er ramt. Det forventes af Dem, at De bliver stående, indtil

Deres personlige smertegrænse er nået, med begge fødder
på gulvet og hænderne ned langs siden. Hvis De deltager
i bevægelsesforsøg, hæv da den ene hånd, og tæl til 15. Vi
giver Deres hud tid nok til i tilstrækkelig grad at køle ned
i den tid, der går. Særlige sikkerhedsforanstaltninger for
kvinder: Gravide bør ikke deltage i undersøgelsen. Der er
en stor fare for, at De snubler og falder i forsøget på at
våben et år senere står her i bykernerne og er rettet undgå strålen. På trods af at der indtil videre ikke har
mod dem selv. Sandheden er, at militæret anser været anledning til at mistænke millimeterbølgerne for at
de nye fine våben som mest velegnet til anven- have indflydelse på fostrets udvikling, vil der altid være
delse i eget hus. Og vi kan med sikkerhed sige, en restrisiko for at skade det ufødte barn.
at når først USA sætter disse våben ind til at Vedhæft D, spørgeskema: Sociale og kulturelle faktorer som
tage hånd om den indre sikkerhed, så er Italien religiøse værdier, politiske holdninger, køn eller tilhørsforhold
og andre ikke langt bagefter. til en bestemt etnisk gruppe kunne have indflydelse på fjendtlige
måls motivation for at modstå virkningen af ADS. Tror De,
Millimeterbølgekanonen ADS at denne opfattelse er rigtig? Hvis ja, kunne De redegøre for
/ en rækkefølge, hvor det fremgår, hvilke af disse faktorer der
Fra dokumentet “Vurdering af indskrænket militær har den største indflydelse?
indsatsmulighed for det aktive fordrivelsessystem
ADS. Vurdering af personers reaktion efter bestråling Moderne
med millimeterbølger. Eksperiment 1 og 2 ved siden af overtalelsesteknologier
spørgeskemaer, protokol FWR 2003-03-31-H. Institut for /
højenergiforskning og -teknologi, bygning 66071, laboratorium At tilføje et andet levende væsen smerte: Det
på luftvåbenstøttepunktet Kirkland NM 87117, Kommission kalder vi enten eksperiment eller tortur. Det
til undersøgelse af effektiviteten i forhold til mennesker, afdeling handler om en form for kommunikation, rettere
for radiofrekvensstråler. Kun til tjenstlig brug.” sagt om en asymmetrisk kommunikation, hvor
56
det levende væsen, der er underkastet smerten, tighed. Nietzsche kaldte undertiden sin smerte
er i eksperimentatorens eller torturbødlens vold. “hund”, måske for at antyde, at han ønskede fort-
Denne bevæger sig på et symbolsk niveau, en sat at være dens herre. At være herre over den,
videnskabelig teori eller en politisk ideologi, og viljens herskab over smerten, forsøger torturen
tager fra dette standpunkt kommunikativ kontakt at afskaffe. Det handler om det at blive en hund.
til kroppen, der er underkastet ham. Pavlov fx Der skal ikke længere være nogen afstand mel-
taler ikke med sine hunde, men binder dem og lem smerte og vilje, alt skal forløbe, som om et
underkaster dem sine forsøg. Alligevel svarer signal var nok til at få informationen. Der anslås
hundene ham, også selv om det ikke er med ord. en form for ikke-bevidsthed, som når Pavlovs
Dette er det gamle teorem om gennem torturen hunde savlede, hvad enten de ville eller ej, når
at finde frem til sandheden, som Francis Bacon de hørte klokken.
gjorde til et alment princip for naturen. Man Denne overvindelse af smerten, hvor smerten
må underkaste den tortur, så den fravristes sine begynder at skabe en signalbane, der ender i
hemmeligheder. Det ville give mere mening, automattale, lykkes dog ikke altid i den forstand,
hvis vi kun talte om tortur, når det levende der kaldes “sandhedsproduktion”. Dette er den
væsen, som vi gjorde til objekt, var i stand til klassiske kritik af tortur. Den får de svage til at
at føle smerte. Det forudsætter vi netop ikke lyve og de stærke til at tie hårdnakket. Idealet
hos livløst materie som en sten. Ligeså har vi ville være en tortur, der fik den smertende krop
en tendens til at afskrive smerteoplevelse hos til selv at tale, uden nogen som helst form for
alle levende væsner, der ikke ytrer sig, som fx bevidsthed, altså uden nødvendigheden af et
planter (lejlighedsvis også fisk, insekter og andre sprogligt udsagn for at opnå det ønskede resultat.
dyrearter). Smerteoplevelsen er en vigtig tærskel Noget lignende blev allerede i det 19. århundrede
inden for den nyere dyreetik. opnået med medieteknikker, der kunne aftegne
Der kommunikeres ikke gennem smerten kropsreaktioner, som ikke kunne simuleres, og
i eksperimentet eller torturen, den er derimod altså ikke kunne “lyve”. Med andre ord, tortur
middel i og for en anden diskurs. Det er slet opløser sproget. Talen er torturens fjende. Netop
ikke så let at nå til enighed gennem smerten. dette gør den til et politisk magtmiddel.
Wittgenstein spurgte sig selv, om man selv skal
have haft tandpine for at forstå, hvad der menes,
når nogen taler om tandpine. Gennem en god Globaliseringen af den
indlevelsesevne kan vi i det mindste ane, hvad smertefrie tilstand
det handler om, selv om vi har været så heldige /
endnu ikke selv at have lidt smerte. Det væsen, Elaine Scarry har allerede bemærket om det 20. århundredes
der udleveres til smerten, viser os for det meste torturteknikker, at det ikke længere handlede om tilståelser,
et smertens sceneri, vi føler medfølelse med. men derimod om dehumanisering, reduceringen af
Hvis smerten ikke kunne komme til udtryk, modstanderen til et væsen ude af stand til at tale. Det
ville smerten sandsynligvis ikke blive anvendt er sandsynligvis intet tilfælde, at det først og fremmest er
for at gennemtvinge en kommunikation. Hvis militærdiktaturer, der kommer til syne i denne sammenhæng.
torturbødlen ikke vidste noget om smerten, ville Militærsprogets befaling er på lignende måde en asymmetrisk
han ikke mishandle. dialog, hvor det ikke alene kommer an på udsagnet, eller
Tortur er en asymmetrisk dialog, i hvilken den om det bliver forstået, men på den følgende handling. Hvis
krop, der er i smerte, forsøger at nøde bevidst- denne kunne udløses af et signal, ville man have opnået
heden, og dermed viljen til at sige det, som bød- idealet om soldaterautomaten: Enhver forståelse er på
len ønsker, og som for sit vedkommende forstær- forhånd garanteret, da handlingen øjeblikkelig deterministisk
ker spørgsmålet med smerten. Sagt på en anden bliver “udløst”. I den militære befaling handler det jo
måde: Tortur er anerkendelsen af dialogens fia- ikke om “sandhed”, men derimod om at adlyde. Endnu
sko, i hvilken sproget har forspildt sin egenmæg- engang skal viljen hos objekterne for befaling ingen rolle
spille. Soldaten er forpligtet til at lade sig selv ude af

betragtning, altså at være intet andet end en lærenem og
tjenstvillig krop. Det er det, det kommer an på. Hans
bevidsthed spiller kun rollen som et overførselsredskab (og
nogle gange som en forstyrrende faktor), der indtil videre
er nødvendig. Således flytter den moderne tortur kroppen
fra sandhedsproduktionsfeltet til procedurerne omkring
døden. Torturen i det 20. og 21. århundredes utallige lejre
er for det meste intet andet end en kvalfuld forberedelse til
døden. Dette forener ofret og soldaten, og derfor er soldater Oversat af Anders Tønnesen
de fortrukne torturbødler. Smerte og død er tæt forbundne.

Indtil videre er døden den eneste og ofte accepterede vej,
man kan tænke sig, ud af den smerte, der umuliggør et liv, Kilder
Scenario 1: Fri bearbejdelse af forfatterne ud fra motiver fra: USAF Doku-
som endnu blot er lige til at holde ud. Sagt på en anden
ment zu ADS (2003), Steven Mihm, The Quest for the Non-
måde: Det, vi frygter mere end døden, er smerten. Dette Killer App. (2004)
er ikke nogen helt ny opdagelse. Militærlægerne under 1.
Scenario 2 : Fri bearbejdelse af forfatterne ud fra motiver fra: Doug Bea-
Verdenskrig spillede denne trumf over for de soldater, de
son, E-Bomb (2006), Janet Morris, Kommentar zum Global Trends 2015
betegnede som “nægtere”. “Maskingeværerne bag fronten”, Bericht der CIA (ca. 2004)
som Freud kaldte dem, “bekæmper” dødsfrygten med frygten
Vi takker de følgende for medicinsk rådgivning: Dr. Sepp
for at lide smerte.
Grässner, Berlin (tidligere på Behandlungszentrum für Folteropfer
Det rum, hvor der foregår sådan noget, vi kalder “lejr”, BZFO) og Prof. Dr. Alexander Thiele, Newcastle University
har en tendens til at overskride sine egne grænser, dvs. først (Visual Neuroscience)
og fremmest at begrænse det rum, der ligger uden for lejren. I

Litteratur
alle lejrsamfund, hvad enten det er det nationalsocialistiske John B. Alexander, Richard Groller, Janet Morris, The Warrior´s
Tyskland, eller det er det stalinistiske Sovjet, sætter disse Edge, New York, 1990
Doug Beason, The E-Bomb, Cambridge MA, 2005
institutioner deres særpræg på hele det samfundsmæssige liv.
DU, Kulturelle Monatsschrift, Schmerz, Nr. 216, Zürich, Februar 1959
Det er inkarnationen af en undtagelsestilstand, der trækker Fraunhofer Institut für Chemische Technologie (Hrsg.), Non-
ud, i hvilken enhver kan udnævnes til fjende. Lethal Opütions Enhancing Security and Stability, Ettlingen, Pfinztal,
Karlsruhe, 2005
Det, der i dag kaldes den asymmetriske krig mod
Karen Greenberg, Joshua L. Dratel, The Torture Papers, The Road
terrorismen, er intet andet end globaliseringen af belejrings- to Abu Ghraib, New York, 2005
eller undtagelsestilstanden, i hvilken der netop stadig findes Rudolf Janzen et al., Schmerz, Grundlagen-Pharmakologie, Therapie,
Stuttgart, 1972
privilegerede, altså øer, der i vid udstrækning er undtaget.
Immanuel Kant, Reflexionen zur Rechtsphilosophie. Kant’s gesammelte
Når belejringstilstanden, lige siden den blev politisk nyttig Schriften. Herausgegeben von der Preußischen Akademie der Wissenschaften,
ved overgangen til det 19. århundrede, har haft en særlig Band XIX, Dritte Abtheilung: Handschriftlicher Nachlaß, Band VI:
Moralphilosophie, Rechtsphilosophie und Religionsphilosophie, Berlin und
retsstilling, de facto at retten sættes ud af kraft, så er det i
Leipzig, 1984, S. 481.
princippet ikke anderledes i dag. Det, der kan have ændret Immanuel Kant, Om den «spartanske Moder»: Versuch den Begriff der
sig, er de tekniske midler, som tillader at indsætte smerten negativen Grössen in die Weltweisheit einzuführen, in: Werke in zehn Bän-
den (W. Weischedel), Band 2, Darmstadt, 1975.
politisk og dermed at tage retten til at holde politiske taler
Frank Kitson, Im Vorfeld des Krieges, Abwehr von Subversion und Aufruhr,
fra sproget. Stuttgart, 1974.
Ronald Melzack, Patrick D. Wall, The Challenge of Pain, Exciting
Discoveries in the New Science of Pain Control, New York, 1973.
Octave Mirbeau, Der Garten der Qualen, München, 1991
Chris Morris, Janet Morris, The American Warrior, Stamford, 1992
David B. Morris, Die Geschichte des Schmerzes, Frankfurt a.M., 1996
Jon Ronson, The Men who Stare at Goats, London, 2004
Elaine Scarry, Der Körper im Schmerz. Die Chiffren der Verletzlichkeit und
die Erfindung der Kultur, Frankfurt a.M., 1992
58
Stemmer fra
mørket
Tortur og mishandling
i USA’s hemmelige fængsler
/
Af Mark Danner
ICRC Report on the Treatment of Fourteen “High Value Detainees”

in CIA Custody, af Den Internationale Røde Kors Komité, 43 s.,
februar 2007
“Vi bliver nødt til at komme til bunds i, hvad der skete – og hvor-
for – så vi kan sikre os, at det aldrig sker igen.” 1
Senator Patrick Leahy, formand for Senatets juridiske udvalg
60
1. selv om vejen til berømmelse har fulgt et sær-

Vi forestiller os, at tiden og valghandlingerne vil ligt mønster, der er særegent for vores tid: Hel-
rense vores faldne verden, men det vil de ikke. lig kriger, fredløs, terrorist, “forsvunden”. En
Siden november sidste år har George W. Bush international berømthed, hvis navn – eller i hvert
og hans regering syntes at bevæge sig væk fra fald et af dem – man straks genkender. For hvor
os med stadig større hastighed, som en mørk mange mennesker får deres liv beskrevet af den
komet der farer mod enden af universet. Begre- amerikanske præsident i en tv-transmitteret tale
bet “Krig mod terror” – denne regerings slogan, til nationen?
som gerne blev gentaget ofte af manden, der
yndede at kalde sig “præsident i en krigstid” – Få måneder efter 11. september 2001 fangede vi
omgives nu af permanente anførelsestegn; tegn, en mand, der går under navnet Abu Zubaydah.
der antyder noget tvivlsomt, noget lidt ubehage- Vi mener, at Zubaydah var højtstående al-Qaeda
ligt og noget fortidigt. Og dog ligger de beslut- terrorist og en af Osama Bin Ladens nære for-
ninger, som denne præsident tog, og særligt de trolige … Zubaydah blev alvorligt såret af skud
omfattende beslutninger, som blev taget lige efter under anholdelsen – han overlevede kun på
angrebene den 11. september 2001 – beslutnin- grund af den medicinske behandling, CIA sør-
ger om udlevering, overvågning og forhør – sta- gede for.2
dig spredt omkring os, uden at nogen gør krav
på dem, og uden at nogen begraver dem, som En dramatisk historie, der skabte store over-
lig der endnu er varme. skrifter. Såret i ildkamp i Faisalabad i Pakistan,
Hvordan skal vi begynde at sætte ord på skudt i mave, lyske og lår efter at være hoppet
dette? Måske ved hjælp af en historie. Historier ned fra et tag i et desperat flugtforsøg. Massive
er uberørte og melder klart ud, hvad deres hen- blødninger. I al hast fragtet til et militærhospi-
sigt er: Der var engang… I begyndelsen… Med tal i Lahore. En traumekirurg fra Johns Hopkins
disse indledende ord får de os til at lytte efter University, der bliver vækket midt om natten af
fortsættelsen. Prøv at høre denne: et telefonopkald fra CIA’s direktør og i al hem-
melighed fløjet over på den anden side af jor-
Jeg vågnede op, nøgen, fastspændt til en seng, den. Den sårede undslipper med nød og næppe
i et meget hvidt rum. Rummet målte ca. 4 x 4 døden, bliver langsomt stabiliseret og flyttes i al
meter. Tre af væggene var massive; den fjerde hemmelighed til en militærbase i Thailand; der-
bestod af en række metaltremmer, der adskilte efter til en anden base i Afghanistan. Eller var
rummet fra et større rum ved siden af. Jeg ved det nu også Afghanistan?
ikke, hvor længe jeg lå i denne seng… Vi ved det ikke med sikkerhed. For efter
den dramatiske tilfangetagelse den 28. marts
En nøgen, unavngiven mand fastspændt til en 2002 bevægede den mand, vi kender som Abu
seng, og derefter en række simple fakta om tid Zubaydah, sig fra en underverden – en verden af
og rum, ikke andet end hvidhed. al-Qaeda-folk, der var gået under jorden umiddel-
Fortælleren er typisk for vores tid. Allerede bart efter angrebene 11. september – til en anden:
i begyndelsen af “krigen mod terror”, i foråret Et “skjult, verdensomspændende internerings-
2002, trådte han ind i “de forsvundnes” mørke netværk” til hemmelig tilbageholdelse og afhø-
verden – og først fire og et halvt år senere, da ring, som CIA havde etableret med direkte tilla-
han og tretten andre “meget værdifulde fan- delse fra det “memorandum of understanding”,
ger” ankom til Guantánamo og fortalte deres som præsident George W. Bush havde under-
historier til repræsentanter fra Den Internatio- skrevet den 17. september 2001.
nale Røde Kors Komité (refereret i det ovenfor Dette hemmelige system var et netværk af
nævnte fortrolige dokument), kom han delvist hemmelige fængsler på militærbaser over hele
frem i lyset igen. Faktisk er han en berømthed, verden, fra Thailand og Afghanistan til Marokko,
Lettre Internationale - Stemmer fra mørket
Polen og Rumænien – efter sigende “på forskel- dem “store smerter og ubehag”, når de blev flyt-
lige tidspunkter, i otte forskellige lande” – som tet fra et ukendt sted til det næste.
mere end 100 fanger på forskellige tidspunk- Abu Zubaydah selv – 31 år gammel, født
ter forsvandt ind i.3 Det hemmelige netværk af Zein al-Abdeen Mohammad Hassan i Riyadh i
såkaldte “sorte steder” havde sin egen luftstyrke Saudi-Arabien og med rødder i den palæstinen-
og sine egne særlige “procedurer for overflyt- siske Gazastribe –
ning”, som ifølge forfatterne til Den Internati-
onale Røde Kors Komités rapport “oftest var hævder, at han under en overflytning fik bundet
relativt standardiserede”: stoffet så stramt om hovedet, at han fik sår på
næse og ører. Han ved ikke, hvor længe turen
Den anholdte blev fotograferet med og uden tog, men inden afgang havde han fået at vide af
tøj på både før og efter overflytningen. Der soldaterne, at han skulle ud på en rejse, der ville
blev foretaget kropsvisiteringer (undersøgelse vare mellem 24 og 30 timer.
af endetarmen), og nogle fanger hævder, at der
også blev uddelt stikpiller ved samme lejlighed Det var altså en lang rejse. Måske til Guantá-
(de anholdte kendte hverken navnet eller virk- namo? Eller Marokko? Og så tilsyneladende igen
ningen af disse stikpiller). tilbage til Thailand. Eller var det Afghanistan?
Han tror det sidste, men er ikke sikker…
Den anholdte fik ble på og blev iklædt en træ-
ningsdragt. Han fik et par høretelefoner på, igen- 2.
nem hvilke der af og til blev afspillet musik. For Det hele var klassificeret, holdt adskilt og dybt,
øjnene fik han som minimum bundet et stykke dybt hemmeligt. Men hvad er egentlig “hemme-
stof og et par sikkerhedsbriller med sorte glas ligt”? I nyere tid er “hemmelig” blevet et mærke-
i. Nogle anholdte fortæller, at de også fik tapet ligt komplekst udtryk. Hvem var “den hemme-
vat på øjenlågene, inden stoffet og sikkerheds- lige bombning af Cambodja” hemmelig for? Ikke
brillerne kom på… lokalbefolkningen, i hvert fald. Hvem var eksi-
stensen af disse “hemmelige oversøiske fængs-
Den anholdte blev lænket på hænder og fødder ler” hemmelig for? Ikke terroristerne, i hvert
og transporteret til lufthavnen via landjorden for fald. Formentlig amerikanerne. På den anden
derefter at blive sat på et fly. Han blev som regel side, så kunne enhver, der måtte være interesse-
transporteret siddende tilbagelænet med hæn- ret, allerede i 2002 læse følgende på forsiden af
derne lænket foran sig. Rejsetiden … kunne være en af landets førende dagblade:
alt fra 1 til 24 eller 30 timer. Den anholdte fik ikke
lov til at gå på toilettet og måtte om nødvendigt USA fordømmer mishandling, men forsvarer
urinere og have afføring i bleen. afhøringer: “Stress og tvang”-teknikker anvendt
på terrormistænkte i hemmelige oversøiske
Jeg prøver at forestille mig, hvordan der må have fængsler.
været i denne uvirkelige verden: Mørke erstat-
ter synet. Stilhed – eller “af og til” høj musik – Dybt inde i den forbudte zone ved den ameri-
erstatter lyden af liv udenfor. Lænker, og nogle kanske militærbase Bagram i Afghanistan, væk
gange også handsker, erstatter muligheden for at fra fængselsafdelingen og de adskilte hemmelige
række ud, berøre og føle. Man mærker metallet militærenheder, står en samling skibscontainere,
rundt om håndled og ankler, vattet mod øjenlå- som beskyttes af tre rækker pigtrådshegn. I con-
gene, klædet rundt om hovedet, lort og pis mod tainerne opbevares det mest værdifulde bytte fra
huden. “I nogle tilfælde lå de anholdte fladt ned krigen mod terrorisme: tilfangetagne al-Qaeda-
i bunden af flyveren under transporten … med medlemmer og Taliban-ledere…
hænderne i håndjern på ryggen”, hvilket gav
62
”Hvis ikke du krænker en eller andens menne-

skerettigheder indimellem, gør du formentlig
ikke dit arbejde ordentligt,” sagde en embeds-
mand, som har overvåget pågribelsen og over-
flytningen af mistænkte terrorister. “Jeg tror
ikke, vi har lyst til at arbejde for nultolerance
på dette område. Det har alt for længe været
CIA’s problem …”
Denne omfattende artikel af Dana Priest og Bar-

ton Gellman blev trykt i The Washington Post den
26. december 2002, kun få måneder efter tilfan-
militærbase Bagram i Afghanistan, væk fra fængselsaf-
getagelsen af Abu Zubaydah. Få måneder senere

delingen og de adskilte hemmelige militærenheder, står
en samling skibscontainere, som beskyttes af tre rækker
pigtrådshegn. I containerne opbevares det mest værdi-
kunne man læse en lignende reportage på forsi-

den af The New York Times (”Forhør: Afhøringer af
Dybt inde i den forbudte zone ved den amerikanske
fulde bytte fra krigen mod terrorisme: tilfangetagne
terrormistænkte i en mørk og surrealistisk ver-

den”). Embedsmændenes udeltagende og aggres-
sive tonefald – “Vi banker ikke [ukvemsord] ud
af dem. Vi sender dem til andre lande, så de kan
al-Qaeda-medlemmer og Taliban-ledere…
banke [ukvemsord] ud af dem” – vidner om en

helt anden politisk stemning; en politisk stem-
ning, som også fik en fremtrædende forfatter
til at give sin ugentlige klumme i en landsdæk-
kende avis overskriften “Tid til at tænke på tor-
tur” og i underrubrikken bemærke, at i denne
“nye verden … er det måske nødvendigt at tage
gamle metoder i brug, som før syntes helt ude-
lukkede, hvis vi skal overleve.”4
Så der er hemmeligheder, og der er hemmelig-
heder. Og da den amerikanske præsident en sol-
skinsdag for to år siden, lige inden femårsdagen
for 11. september, skred ind i Østværelset i Det
Hvide Hus og informerede højtstående embeds-
mænd og særligt inviterede overlevende fra 11.
september, som stod på ræd og række foran ham,
om, at den amerikanske regering havde skabt et
mørkt og hemmeligt univers, hvor man kunne
tilbageholde og afhøre tilfangetagne terrorister
– eller, med præsidentens ord: “et miljø, hvor de
kan tilbageholdes i hemmelighed og afhøres af
eksperter” – fortalte han dem ikke en hemmelig-
hed; han gjorde blot et kendt og ofte rapporteret
faktum til en officielt bekræftet sandhed:
Ud over de terrorister, der tilbageholdes på Guan-

tánamo, er en lille gruppe terrormistænkte ble-
vet tilbageholdt og afhørt uden for USA via et
særligt program, som styres af CIA … De mere der havde taget de “forbedrede forhørsteknik-
præcise detaljer om dette program, blandt andet ker” i brug “på omhyggelig og professionel vis”,
hvor disse fanger tilbageholdes og detaljerne som præsidenten udtrykte det.
omkring indespærringen af dem, kan i mange Samtidig, muligvis uforvarende, gjorde præsi-
tilfælde ikke afsløres… denten det langt om længe muligt for dem, som
havde været udsat for de “forbedrede forhørs-
Vi vidste, at Abu Zubaydah lå inde med yderli- teknikker”, at sige noget. For samtidig med at
gere oplysninger, der kunne redde menneskeliv, han fortalte sin version af, hvad der var sket med
men han holdt op med at tale … Derfor satte CIA Abu Zubaydah og de andre anholdte, og hvor-
ind med forbedrede forhørsteknikker. Disse tek- for man havde været nødt til at behandle dem
nikker er sikre og i overensstemmelse med lov- sådan, annoncerede han, at Zubaydah og tret-
givningen, Forfatningen og vores traktatmæs- ten andre “meget værdifulde fanger” ville blive
sige forpligtelser. Justitsministeriet har foretaget flyttet fra de forsvundnes dunkle verden og ud i
en grundig gennemgang af metoderne og fun- lyset. Eller rettere sagt: ud i tusmørket. De fjor-
det dem retsgyldige. Jeg kan ikke beskrive meto- ten fanger ville blive flyttet til Guantánamo – et
derne mere præcist – det forstår I nok… af de oversøiske fængsler, man havde vedkendt
sig – og her ville “retten gå sin gang”, “så snart
Jeg sad foran tv’et den dag og så transmissionen Kongressen vedtager den Military Commissi-
af talen, og jeg kan huske den mærkelige følelse, ons Act, jeg har foreslået”. I mellemtiden ville
der bredte sig i mig, da jeg, efter at have hørt de fjorten mænd dog blive “tilbageholdt i et top-
præsidenten tale om “forbedrede forhørstek- sikret fængsel i Guantánamo”, og Den Interna-
nikker”, så ham kigge direkte ind i kameraet og tionale Røde Kors Komité ville blive “underret-
med stor koncentration og overdrevent tryk på tet om deres tilbageholdelse og have mulighed
hver stavelse sige: “USA begår ikke tortur. Det for at tale med dem”.
strider imod vores love og vores værdier. Jeg har Få uger senere, fra den 6.-11. oktober 2006 og
ikke givet tilladelse til det, og jeg kommer ikke igen den 4.-14. december 2006, rejste repræsen-
til at give tilladelse til det.” Han har overbevist tanter fra Den Internationale Røde Kors Komité
sig selv om, at det er sandt, tænkte jeg. – hvis opgave det blandt andet er at overvåge,
Selv om talen ikke fik nogen særlig opmærk- om Genève-konventionen overholdes, og kon-
somhed dengang, vil den efter min mening stå trollere, hvordan krigsfanger behandles – til
tilbage som George W. Bushs vigtigste; måske Guantánamo, hvor de gik i gang med at inter-
som den eneste “historiske” tale, han holdt. Ved viewe “hver enkelt person under fire øjne”, så de
at fortælle sin egen version af Abu Zubaydah, kunne udarbejde en rapport, der skulle “beskrive
Khaled Shaik Mohammed og flere andres histo- behandlingen af de fjorten fanger og de fysiske
rier lagde præsidenten ting frem, der endnu kun rammer, de befandt sig i, mens de blev tilbage-
var offentlige hemmeligheder, og gjorde dem holdt af CIA”, dvs. alt mellem “16 måneder og
med lederstemmens alkymistiske kraft til aner- næsten 4½ år”.
kendte fakta. Og ved hårdnakket at forsvare rege- Som repræsentanterne fra Den Internatio-
ringens “forbedrede forhørsteknikker” og lige nale Røde Kors Komité fortalte fangerne, var
så vedholdende at benægte, at der skulle være det ikke meningen, at rapporten skulle offentlig-
tale om “tortur”, skrev han samtidig begyndel- gøres, men “i det omfang, den tilbageholdte gav
sen på Bush-regeringens dystre, moralske epos; tilladelse til det, videregives til myndighederne”,
en fortælling, hvis modsigelser vi stadig er vik- altså i al hemmelighed overdrages til repræsen-
let ind i. Senere samme måned, med midtvejs- tanter fra den instans, som havde stået for deres
valget lige foran sig, vedtog Kongressen uden tilbageholdelse – i dette tilfælde CIA, hvis direk-
videre præsidentens Military Commissions Act tør, John Rizzo, fik udleveret rapporten den 14.
af 2006, som blandt andet skulle beskytte dem, februar 2007. Og selv om de fleste informationer
64
i rapporten er knyttet til navngivne personer, og 1.3.3. Slag med halsbånd

selv om der i bilagene findes omfattende beret- 1.3.4. Slag og spark
ninger fra interviews med tre navngivne fanger, 1.3.5. Indespærring i trækasser
så finder man også ofte formuleringer i stil med 1.3.6. Langvarig nøgenhed
denne: “En af de tilbageholdte, som ikke ønsker, 1.3.7. Søvnberøvelse og høj musik
at hans navn bliver myndighederne bekendt…” – 1.3.8. Langvarige ekstreme temperatur-
hvilket tyder på, at mindst en og måske flere af påvirkninger
de fjorten fanger, som trods alt stadig “tilbage- 1.3.9. Langvarig brug af håndjern og lænker
holdes i et topsikret fængsel i Guantánamo”, var 1.3.10. Trusler
bange for, hvad konsekvenserne af deres udta- 1.3.11. Tvungen barbering
lelser kunne blive. 1.3.12. Ingen eller begrænsede mængder fast
Stort set hver gang stemmer deres udtalel- føde
ser overens med det, de navngivne fanger har 1.4. Mere om de tilbageholdtes diæt…
berettet. Og tænker man på, at de blev tilbage-
holdt “i uafbrudt isolation og uden forbindelse – til den utilslørede og utvetydige konklusion:
med omverdenen”, mens de befandt sig på “sorte
steder”, og også blev holdt skarpt adskilt, da de De tilbageholdtes påstande om mishandling
ankom til Guantánamo, synes det umuligt, at vidner om, at de mishandlingsmetoder, de blev
de slående ligheder, som findes ned til mindste udsat for under CIA’s fangeprogram, enten
detalje i deres beretninger, kan være opdigtede. brugt alene eller i sammenhæng, i mange til-
“Den Internationale Røde Kors Komité ønsker fælde må betegnes som tortur. Derudover kan
at understrege”, som forfatterne skriver i rappor- mange andre af de benyttede mishandlingsme-
tens indledning, “at overensstemmelserne mellem toder, enten brugt alene eller i sammenhæng,
de fjorten tilbageholdtes detaljerede forklaringer, betegnes som grusom, umenneskelig eller van-
som de har afgivet hver for sig, gør oplysningerne ærende behandling.
i dem så meget desto mere vægtige.”
Resultatet er et dokument – hemmeligstemplet En så klar tale fra det organ, der har til opgave
og tydeligvis forbeholdt de få højtstående embeds- at sikre, at Genève-konventionen – hvori “tor-
mænd, John Rizzo valgte at vise det til – som tur” og “grusom, umenneskelig eller vanærende
fortæller en ganske særlig historie; historien om, behandling” er klart definerede juridiske begre-
hvad der skete på de “sorte steder”, og en detal- ber – overholdes, kunne ikke være mere sigende,
jeret beskrivelse af det, den amerikanske præsi- endsige mere velkommen, efter at USA’s præ-
dent kaldte “forbedrede forhørsteknikker”, for- sident i årevis har brugt sin regeringsmagt til
talt af dem, det gik ud over. Det er et dokument, enten at omdefinere eller udvande disse rela-
som det bogstaveligt talt er “umuligt at lægge tivt klare begreber. Som præsident Bush for-
fra sig” – lige fra den første side: talte journalisterne i Rosenhaven ugen efter sin
tale i Østværelset,
Indholdsfortegnelse opstår denne debat på grund af Højesterets
Indledning kendelse om, at vi skulle rette os efter artikel 3
1. De vigtigste komponenter i CIA’s i Genève-konventionen. Og i denne artikel står
fangeprogram der, at “krænkelser af den personlige værdig-
1.1. Arrestation og overflytning hed” ikke må finde sted. Det er… det er ret vagt
1.2. Uafbrudt isolation og ingen forbindelse formuleret. Hvad betyder det – “krænkelser af
med omverdenen den personlige værdighed”?5
1.3. Øvrige mishandlingsmetoder
1.3.1. Simuleret drukning Rapporten, som blev skrevet, efter at præsiden-
1.3.2. Stå oprejst i lang tid ten havde givet Abu Zubaydah og de tretten
andre “meget værdifulde fanger” mulighed for opdateret om det aktuelle trusselsbillede.”
at fortælle deres historie, svarer med stor styrke Med den amerikanske traumekirurgs hjælp lyk-
og autoritet på præsidentens spørgsmål. kedes det for dem, der tog Abu Zubaydah til
fange, at få ham på benene igen. Han blev flyttet
3. mindst to gange; efter forlydende i første omgang
Lad os vende tilbage til Abu Zubaydah, en palæ- til Thailand; derefter mener han selv, han blev
stinenser hvis 31 år lange liv har været påvirket flyttet til Afghanistan – sandsynligvis til Bagram.
af konflikter, som altid har ligget i amerikaner- Afhøringerne begyndte i Thailand:
nes bevidsthed: Gazastriben, hvor hans foræl-
dre blev født; Riyadh i Saudi-Arabien, hvor han Jeg vågnede op, nøgen, fastspændt til en seng,
efter sigende kom til verden; det sovjetisk besatte i et meget hvidt rum. Rummet målte ca. 4 x 4
Afghanistan, hvor han deltog i den hellige krig meter. Tre af væggene var massive; den fjerde
mod russerne, muligvis mere eller mindre direkte bestod af en række metaltremmer, der adskilte
støttet af amerikanske dollars; derefter det post- rummet fra et større rum ved siden af. Jeg ved
sovjetiske Afghanistan, hvor han stod for forsy- ikke, hvor længe jeg lå i denne seng. Efter noget
ningerne og rekrutteringen til al-Qaeda, sendte tid, flere dage tror jeg, men kan ikke huske det
de hellige krigere til de forskellige træningslejre præcist, blev jeg flyttet til en stol, hvor jeg tror,
og efter endt træning grupperede dem i celler. jeg sad lænket på hænder og fødder i 2-3 uger.
Manden er nu blevet fanget – er blevet sporet I løbet af denne tid fik jeg blærer på bagsiden
til et hemmeligt skjul i Faisalabad og livsfarligt af lårene af at sidde ned i så lang tid. Jeg måtte
såret af tre skud fra en AK-47. Han transporte- kun rejse mig, hvis jeg skulle på toilettet, som
res i al hast til hospitalet i Faisalabad, derefter til var en spand. Jeg fik vand i en flaske til at vaske
militærhospitalet i Lahore. Da han slår øjnene mig med.
op, sidder en amerikaner ved hans side; det er
John Kiriakou fra CIA: Jeg fik ingen fast føde i de første 2-3 uger, mens
jeg sad på stolen. Jeg fik kun Ensure [et kosttil-
Jeg spurgte ham på arabisk, hvad han hed. Han skud] og vand at drikke. I starten kastede jeg op
rystede på hovedet. Jeg spurgte ham igen på ara- af Ensure, men det blev bedre efterhånden. Der
bisk. Så svarede han mig på engelsk. Sagde, at var aircondition i cellen og rummet ved siden
han ikke ville tale med mig på Guds sprog. Så af, og der var meget koldt. Der blev konstant
sagde jeg: “Det er okay. Vi ved, hvem du er.” spillet meget høj, råbende musik. Det blev spil-
Derefter bad han mig om at kvæle ham med let ca. hvert kvarter døgnet rundt. Nogle gange
en pude. Men jeg sagde: “Nej nej, vi har pla- blev musikken slukket og erstattet af høje hvis-
ner med dig.”6 lende eller knitrende lyde.
Kiriakou og “den lille gruppe CIA- og FBI-folk, Fangevogterne var amerikanere, men havde
der holdt øje med ham døgnet rundt”, vidste, at masker på, som skjulte deres ansigter. Dem, der
“Abu Zubaydah var den største fisk, vi havde fan- afhørte mig, havde ikke masker på.
get. Vi vidste, han lå inde med en masse informa-
tioner … og vi ville have fat i dem.” Ifølge Kiria- I disse 2-3 uger blev jeg afhørt cirka 1-2 timer
kou “var Abu Zubaydah og to andre mænd ved at om dagen. Amerikanske forhørsledere kom ind
fremstille en bombe” i det hus, hvor de fandt ham. i rummet og talte til mig gennem tremmerne.
“Loddekolben var stadig varm. Og på bordet lå Under forhøret blev musikken slukket, men den
der tegninger over en skole…” Det var tegningerne begyndte igen bagefter. Jeg sov slet ikke de før-
over den britiske skole i Lahore, fortalte Kiriakou ste 2-3 uger. Når jeg var ved at falde i søvn, kom
til ABC News’ korrespondent Brian Ross. De viden af fangevogterne og sprøjtede vand i hove-
ste, at deres fange var “meget opdateret. Fuldt det på mig.
66
En nøgen mand i lænker i et meget koldt, hvidt ling, og prøvede at “overbevise ham om, at de
rum fastspændes i adskillige dage til en seng, kendte til hans aktiviteter”. (De viste ham for
derefter i flere uger til en stol, uafbrudt badet i eksempel “en kasse med tomme kassettebånd,
kraftigt lys, bombarderet med høj musik og næg- som de påstod indeholdt optagelser af hans tele-
tet fast føde; og når hans øjenlåg trods kulde, fonsamtaler, men de var tomme”.) Ifølge denne
lys og sult begynder at glide i, bliver de tvun- beretning “begyndte Abu Zubaydah at forsyne
get op igen med koldt vand, der sprøjtes i ansig- dem med efterretninger om al-Qaeda” i disse før-
tet på ham. ste dage, før han kom til det hvide rum.8
Procedurerne kan oversættes til præcist defi- Eller gjorde han? “Hvor meget er Abu
nerede juridiske begreber: “Flytning til mindre Zubaydahs oplysninger værd?”, spurgte New-
tiltalende omgivelser”, “Nøgenhed”, Stress-posi- sweek i en eksklusiv artikel den 27. april 2002, min-
tioner”, “Kostmanipulation”, “Ændring af de dre end en måned efter at Zubaydah var blevet
umiddelbare omgivelser”, “Ændring af søvnmøn- pågrebet. På trods af at anholdelsen af Zubaydah
stret”, “Isolation”, “Søvnberøvelse”, “Øgning af skete i al hemmelighed, og at han blev holdt i
stress-niveauet med brug af støj”. Disse og mange isolation et sted, der var ukendt for ham selv og
andre begreber kan blandt andet findes i doku- alle andre bortset fra en lille håndfuld embeds-
menter med relation til debatten om forhør og mænd fra regeringen, forhindrede det ikke, at
bekæmpelse af modstandsbevægelser, som star- hans “oplysninger” blev lækket direkte til den
tede i 2002, og som Forsvarsministeriet og Justits- amerikanske presse – tilsyneladende på grund af
ministeriet har fortsat. Her er standarderne dog nogle bureaukratiske stridigheder mellem FBI og
noget anderledes. Arbejdsgruppen skriver for CIA. Også de amerikanere, der ikke fulgte nær-
eksempel, at “søvnberøvelse” “ikke må stå på mere med i, hvad der slap ud fra afhøringerne af
mere end 4 dage i træk”, at “kostmanipulation” Abu Zubaydah, blev påvirket af, hvad der skete i
ikke bør indebære “berøvelse af mad og drikke”, det hvide rum – hvad enten de var klar over det
at “nøgenhed” skal “skabe en følelse af hjælpe- eller ej. For på cirka samme tidspunkt fandt Bush-
løshed og afhængighed”, men også “overvåges, regeringen det gavnligt at udsende to advarsler
så det sikres, at de fysiske omgivelser er indrettet, på baggrund af Abu Zubaydahs “tip” om “ter-
så denne teknik ikke er til skade for den tilbage- rorangreb på amerikansk jord”– “mulige angreb
holdte”.7 Her er vi et helt andet sted. på banker eller finansieringsselskaber i det nørd-
Men hvilket sted? Abu Zubaydah var ikke den østlige USA” og mulige “angreb på amerikanske
eneste “største fisk, vi havde fanget”, men den før- supermarkeder og shoppingcentre”. “En højtstå-
ste af dem. Ifølge Kiriakou ville Zubaydah, da ende embedsmand”, formentlig en fra FBI – som
han kom til sig selv, “gerne tale om de aktuelle med “almindelige forhørsmetoder” havde frem-
begivenheder. Han fortalte os et par gange, at han skaffet oplysningerne og det deraf følgende “var-
ikke havde noget personligt imod USA… Han sel om terrorangreb på amerikansk jord” – infor-
sagde, at 11. september var en nødvendighed. At merede Newsweek om, at fangen “tilvejebragte
selv om han ikke havde regnet med, at så mange detaljerede oplysninger om ‘krigen mod terror’”.
ville miste livet, så skulle 11. september efter hans Alligevel var “amerikanske efterretningskilder”
mening få amerikanerne til at vågne op.” – sandsynligvis CIA – samtidig usikre på, “om
Efter sigende talte Zubaydah åbent med sine han prøver at lede efterforskerne på vildspor
fangevogtere, mens han kom sig over skuddene, eller skræmme den amerikanske befolkning”.9
i de første uger inden det hvide rum og stolen CIA-manden John Kiriakou selv fortalte ABC
og det kraftige lys. Og ifølge nogle nyhedsjour- News, at Abu Zubaydah i starten “gerne ville
nalister forhørte FBI ham i denne periode med snakke om livets store spørgsmål, [men] han ville
“almindelige forhørsmetoder”, sørgede for, at kom ikke give os nogen efterretninger”. Det “vidtræk-
i bad og fik skiftet forbindinger, anmodede om, kende, hemmeligstemplede direktiv underskrevet
at han fik den bedst mulige medicinske behand- af Mr. Bush” tillod CIA-folkene at “pågribe, til-
bageholde og afhøre terrormistænkte”, og Abu punkt fik han “lov til at få noget toiletpapir, jeg
Zubaydah var “testperson i udviklingen af efter- kunne bruge, når jeg brugte spanden som toi-
retningstjenestens nye rolle som fangevogter og let”. Der gik en måned uden afhøringer. “Min
forhørsleder for terrormistænkte”. Til sidst blev celle var stadig meget kold, og den høje musik
en gruppe fra CIA’s Antiterror Center “sendt af var der ikke mere, men der var hele tiden en høj,
sted fra hovedkvarteret i Langley”, og FBI’s for- hvislende eller knitrende lyd, som blev spillet
hørsledere blev trukket hjem. døgnet rundt. Jeg prøvede at lukke støjen ude
ved at stoppe toiletpapir i ørerne.” Og sådan,
Vi havde de her erfarne forhørsledere, som blev “omkring 2½-3 måneder efter at jeg var kom-
sendt derhen, hvor han befandt sig, for at bruge met til dette sted, fortsatte forhørene, men med
de nødvendige forbedrede teknikker til at få ham større intensitet end før”.
til at åbne munden, og for at rapportere trussels- Det er svært at vide, om man med vilje skif-
informationer tilbage… Disse forbedrede forhørs- tede forhørsstrategi hele tiden for at bringe fan-
teknikker omfattede alt fra rysteture, hvor man gen ud af fatning, eller om det skyldtes uenig-
tager fat i kraven på folk og ryster dem, til den heder blandt forhørslederne, der kun havde en
anden yderlighed, nemlig simuleret drukning. hastigt sammensat liste med “forbedrede for-
hørsteknikker” at holde sig til; en liste, man
De startede tilsyneladende med at lænke ham til havde improviseret sig frem til ud fra forskel-
en stol og holde ham vågen med lys, støj og vand. lige kilder, herunder videnskabsfolk og psyki-
Efter 2-3 uger på denne måde fik Abu Zubaydah, atere fra efterretningsverdenen, eksperter fra
som stadig var nøgen og i lænker, lov til at ligge andre “venligtsindede” stater og konsulenter
på gulvet og “sove lidt”. Han fik også rigtig mad fra det amerikanske militær, som udtænkte en
(ris) for første gang. Senere kom en kvindelig “omvendt udgave” af den træning, deres elite-
læge og undersøgte ham og “spurgte, hvorfor jeg soldater havde været igennem, så de kunne mod-
stadig var nøgen”. Næste dag blev han “iklædt stå forhør, hvis de skulle blive taget til fange. En
orange tøj”. Imidlertid kom der allerede næste forløber for nogle af de teorier, der lå til grund
dag “nogle vagter ind i min celle. De bad mig for disse forhørsmetoder – herunder berøvelse
om at rejse mig op og strække armene op over af sensoriske stimuli, desorientering, skyld og
hovedet. Derefter rev de tøjet af mig, så jeg igen skam, den såkaldte “tillærte hjælpeløshed” og
var nøgen, og satte mig tilbage på stolen i adskil- fremkaldelsen af en tilstand af “svaghed, afhæn-
lige dage. Jeg prøvede at sove, mens jeg sad på gighed og rædsel” – findes i over 50 år gamle
stolen, men blev igen holdt vågen ved, at vag- CIA-dokumenter, blandt andet i denne manual
terne sprøjtede vand i hovedet på mig”. til “kontraefterretningsforhør” fra begyndelsen
Derefter fulgte en forvirret periode, hvor han af 1960’erne:
skiftevis blev behandlet hårdhændet og mere lem-
peligt. Det meste af tiden var Zubaydah nøgen Forholdene omkring indespærringen skabes såle-
og frøs – “nogle gange, siger en embedsmand, des, at personens følelse af at blive afskåret fra
var airconditionanlægget indstillet sådan, at verden og bevæge sig ind i det uvisse forstærkes
Zubaydah så ud, som om han blev helt blå”.10 … Kontrol med omgivelserne gør det muligt for
Nogle gange kom de med tøj til ham, som de tog forhørslederen at bestemme over hans spisning,
fra ham igen dagen efter. “Når dem, der afhørte søvnmønster og andre basale behov. Når disse
mig, mente, at jeg var samarbejdsvillig og for- mønstre gøres uregelmæssige og gør personen
talte dem det, de gerne ville have, fik jeg tøjet desorienteret, fremkalder det højst sandsynligt
tilbage. Når de syntes, at jeg var mindre samar- en følelse af angst og hjælpeløshed.11
bejdsvillig, blev tøjet igen taget fra mig, og jeg
blev sat tilbage på stolen.” På et tidspunkt fik En senere version af samme manual understre-
han udleveret en madras, og på et andet tids- ger, hvor vigtig skyldfølelsen er: “Hvis ‘spør-
68
geren’ kan forstærke denne følelse af skyld, vil side af jorden. “Det var ikke op til den enkelte
det få angsten til at stige hos den afhørte og forhørsleder at beslutte: ‘Nå, måske skulle jeg
tilskynde ham til at samarbejde, så han kan slå ham’. Eller ‘Nu ryster jeg ham’. Eller ‘Han
slippe ud af situationen.” Isolation og berø- skal holdes vågen de næste 48 timer’”, sagde
velse af sensoriske stimuli medfører “regres- John Kiriakou.
sion” og “tab af de forsvarsmekanismer, som
det civiliserede menneske senest har tillagt sig”, Ethvert tiltag … skulle godkendes af operations-
mens “stress-positioner”, der tvinger fangen til lederen. Så før du lagde hånd på ham, var du
at “gøre skade på sig selv”, giver skyldfølelse nødt til at sende et telegram med teksten ‘Han er
og tilskynder personen til at samarbejde med ikke samarbejdsvillig. Anmoder om tilladelse til
sine forhørsledere. at gøre X’. Og så kom der en tilladelse … Korre-
spondancen frem og tilbage var ekstremt præcis.
4. Og det vigtige er, at det var en meget usædvanlig
2½ måned efter, at Abu Zubaydah vågnede op bemyndigelse, som efterretningsvæsnet fik efter
fastspændt til en seng i et hvidt rum, fortsatte 11. september. Der var ikke nogen, der ville øde-
forhørene “med større intensitet end før”: lægge dette. Der var ikke nogen, der havde lyst
til at få problemer, fordi de kom til at gå over
Der blev stillet to sorte trækasser ind i rummet stregen … Der var ikke nogen, der ville være den
ud for min celle. Den ene var høj, lidt højere end person, der ved et uheld kom til at påføre fan-
mig, og smal. Den målte nok 1 x 0,8 x 2 meter. gen varige skader.
Den anden var lavere, måske kun 1 meter høj.
Jeg blev ført ud af min celle, og en af forhørs- Skub ind i en hård væg, før Zubaydah sættes ind
lederne viklede et håndklæde rundt om halsen i en smal, kistelignende kasse; krydsfinerplader,
på mig. De brugte det derefter til at svinge mig der pludselig er blevet sat op på den ene væg, og
rundt og banke mig gentagne gange ind i rum- som han bankes ind i, da han lukkes ud af kas-
mets hårde vægge. Jeg blev også slået gentagne sen. Måske var det operationslederen i hoved-
gange i ansigtet. kvarteret i Langley, som, efter at have tænkt sagen
igennem, foreslog krydsfineren?
Derefter blev jeg sat ind i den sorte kasse i omkring Eller måske var det en højere oppe i hierar-
1½-2 timer. Kassen var helt sort både udenpå og kiet? Kort efter at Abu Zubaydah var blevet til-
indeni … De lagde et stykke stof eller et tæppe bageholdt, briefede CIA-embedsmænd ifølge
over kassen for at lukke alt lys ude og begrænse ABC News “højtstående medlemmer af USA’s
ilttilførslen. Det var svært at trække vejret. Da Nationale Sikkerhedsråd”, heriblandt vicepræsi-
jeg blev lukket ud af kassen igen, så jeg, at den dent Dick Cheney, Bushs nationale sikkerheds-
ene af væggene i rummet var blevet dækket med rådgiver Condoleezza Rice og justitsminister
krydsfiner. Derefter var det den væg, jeg blev John Ashcroft, som “derefter underskrev [afhø-
banket ind i med klædet rundt om halsen. Jeg rings] planen”. I samme periode, det vil sige for-
tror, krydsfineren skulle afbøde trykket fra min året og sommeren 2002, udformede Bush-regerin-
krop. Forhørslederne indså, at det hurtigt ville gen det såkaldte “gyldne skjold” – det juridiske
give mig fysiske skader, hvis jeg blev skubbet notat, som blev indarbejdet i det famøse “tor-
ind i en massiv væg. turmemorandum”, der blev udformet af den
juridiske rådgiver John Yoo og underskrevet af
Denne udtalelse minder en om, at Abu Zubaydah Jay Bybee i august 2002, og som slog fast, at de
ikke var alene med sine forhørsledere; at alle i det “forbedrede forhørsteknikker” kun kunne beteg-
hvide rum – fangevogtere, forhørsledere, læger nes som tortur, og således være ulovlige, hvis
– faktisk næsten hele tiden var i direkte kon- de fremkaldte smerte, “der kan sammenlignes
takt med erfarne efterretningsfolk på den anden med den smerte, som opstår ved svære kvæstel-
ser, der er så alvorlige, at de højst sandsynligt

medfører død, organsvigt eller en permanent
ødelæggelse af basale kropsfunktioner”. Idéen
med “det gyldne skjold” var formentlig at sikre
CIA-folk mod senere retsforfølgelse. Alligevel
rådførte CIA’s direktør George Tenet sig jævn-
ligt hos højtstående embedsmænd fra regerin-
gen omkring specifikke metoder, som skulle bru-
ges på bestemte fanger – “hvorvidt de skulle slås,
skubbes, udsættes for søvnberøvelse eller for
simuleret drukning” – for at forsikre sig om, at
det var lovligt. Ifølge ABC News’ reportage var
briefingerne så hyppige og detaljerede, at “nogle
kassen for at lukke alt lys ude og begrænse ilttilførslen.
af forhørene nærmest var planlagt på forhånd.”

Til et af møderne skal den daværende justitsmi-
Derefter blev jeg sat ind i den sorte kasse i omkring
indeni… De lagde et stykke stof eller et tæppe over
nister John Ashcroft have spurgt sine kolleger:

1½-2 timer. Kassen var helt sort både udenpå og
“Hvorfor diskuterer vi den slags i Det Hvide

Hus? Det er ikke noget, man vil se med milde
øjne på i eftertiden.”12
Vi ved ikke, om der blev sat krydsfiner op i
Zubaydahs hvide rum efter ordre fra hans for-
hørsledere, deres chefer i Langley eller nogen
højere oppe i systemet. Vi ved heller ikke, hvil-
ken rolle de forskellige parter, der var med til at
“planlægge” de “forbedrede forhørsteknikker”,
Det var svært at trække vejret.
spillede. Men fra adskillige rapporter ved vi, at

regeringens advokater ved et møde i juli 2002 gav
CIA “grønt lys” til at bruge de “mere aggressive
teknikker”, som han blev udsat for, alene eller i
kombination, i de følgende dage:
Efter at have fået tæsk blev jeg lukket inde i den

lille kasse. De lagde et klæde eller tæppe over
den, så alt lys blev lukket ude, og der kom min-
dre ilt ind. Kassen var ikke engang høj nok til,
at jeg kunne sidde oprejst, så jeg blev nødt til
at krumme mig sammen. Det var meget svært
på grund af sårene. Det var meget hårdt for
benene at sidde på den måde, og det fik mine
sår på både ben og mave til at svulme op. Jeg
tror, dette skete omkring tre måneder efter min
seneste operation. Der var altid koldt i rum-
met, men tæppet, som lå over kassen, gjorde det
varmt inden i den og fik mig til at svede. Såret
på mit ben sprang op og begyndte at bløde. Jeg
ved ikke, hvor lang tid jeg var inde i kassen; jeg
tror, jeg faldt i søvn eller besvimede.
70
Derefter blev jeg trukket ud af kassen, ude af Jeg kollapsede og mistede bevidstheden flere
stand til at gå selv, og blev lagt på en slags hospi- gange. Til sidst greb lægen ind og stoppede
talsseng og blev spændt stramt fast til den. Der torturen.
blev lagt et sort stykke stof over mit hoved, og
forhørslederne hældte vand fra en flaske på Man fortalte mig, at jeg var en af de første, som
stoffet, så jeg ikke kunne trække vejret. Efter blev udsat for disse forhørsteknikker, så der gjaldt
få minutter blev stoffet fjernet, og sengen blev ingen regler. Det var, som om de eksperimen-
tippet op, så den var lodret. Presset fra rem- terede og afprøvede teknikker, som de kunne
mene mod mine sår var meget smertefuldt. Jeg bruge på andre senere hen.
kastede op. Så blev sengen igen tippet, så den
stod vandret, og den samme tortur blev genta- 5.
get med det sorte stof over mit ansigt og vand, Alt i Den Internationale Røde Kors Komités
som blev hældt over det fra en flaske. Denne rapport tyder på, at man fortalte Abu Zubaydah
gang lå mit hoved mere bagover og nedad, og sandheden: Han var den første, og dermed deres
der blev hældt vand på stoffet i længere tid. Jeg forsøgsdyr. Nogle teknikker opgives. De kistelig-
sled i remmene og kæmpede for at få vejret, men nende sorte kasser, den ene 2 meter og den anden
det var nytteløst. Jeg troede, jeg skulle dø. Jeg knap 1 meter høj, som dårligt kunne rumme et
mistede kontrollen over min blære. Efterføl- menneske, og som minder om de tanke, man
gende har jeg også mistet kontrollen over min brugte til berøvelse af sensoriske stimuli i tid-
blære, når jeg bliver stresset. lige CIA-sponserede eksperimenter, dukker for
eksempel ikke op igen. Det gør den lange tid
Så blev jeg igen lukket inde i den store kasse. lænket til en stol, som Abu Zubaydah var udsat
Mens jeg var derinde, blev der igen spillet høj for i de første måneder, heller ikke. Nøgenhed
musik, og der var en, der blev ved med at slå nævnes til gengæld igen og igen i Den Interna-
på kassen udefra. Jeg prøvede at sætte mig ned, tionale Røde Kors Komités rapport sammen
men fordi der var så lidt plads, væltede span- med den permanente lænkning, “den kolde
den med tis, og det løb ud over mig … Derefter celle” og den uafbrudte høje musik eller støj. I
blev jeg lukket ud igen, og jeg fik igen et hånd- nogle tilfælde holdes lyset tændt døgnet rundt,
klæde om halsen og blev skubbet ind i krydsfi- i andre tilfælde er der mørkt hele tiden. Slagene
nervæggen og gentagne gange slået i ansigtet og skubbene ind i væggen synes også at være
af de samme to forhørsledere som før. blandt favorit-procedurerne; ofte har forhørsle-
derne handsker på.
Derefter blev jeg sat på gulvet med en sort hætte Under senere forhør dukker nye metoder op,
over hovedet, indtil torturen fortsatte. Rummet hvoriblandt “stå oprejst i lang tid” og brugen af
var altid meget koldt. koldt vand er gennemgående. Yemenitten Walid
Bin Attash, som var med til at planlægge atten-
Sådan fortsatte det i cirka en uge. Undervejs blev taterne mod amerikanske ambassader i Afrika i
proceduren gentaget fem gange. Alle gange und- 1998 og mod USS Cole i 2000, blev pågrebet i
tagen en blev jeg kvalt en eller to gange og vip- Karachi den 29. april 2003:
pet op i opretstående stilling mellem hver kvæl-
ning. En enkelt gang blev kvælningen gentaget Da jeg ankom til fængslet i Afghanistan, tog
tre gange. Jeg kastede op, hver gang jeg blev man tøjet af mig. Jeg var nøgen de næste to
vippet op i lodret position. uger. Jeg blev sat i en celle, som målte omkring
1 x 2 meter. Jeg skulle stå oprejst med fødderne
I hele den uge fik jeg ikke noget fast føde. Jeg fladt på gulvet, men med armene over hove-
fik kun Ensure at drikke. Jeg fik barberet hovedet og lænket med håndjern og en kæde til en
det og skægget hver dag. metalstang, der sad oppe under loftet. Cellen
var mørk uden noget hverken naturligt eller Mens jeg stod op, skulle jeg have ble på. Nogle
kunstigt lys. gange fik jeg dog ikke en ny ble på, og så måtte
jeg urinere og have afføring ned ad mig selv. Jeg
De første to uger fik jeg ikke noget at spise. Jeg blev spulet hver dag med koldt vand.
fik kun Ensure og vand at drikke. En vagt kom
så og holdt flasken, mens jeg drak … En spand Det kolde vand blev brugt mod bin Attash kom-
inde i cellen gjorde det ud for toilet … Jeg fik bineret med slag og brug af en plastikkrave, som
ikke lov til at vaske mig, når jeg havde brugt synes at være en videreudvikling af det hånd-
spanden. De første tre uger blev der spillet høj klæde, Abu Zubaydah fik om halsen:
musik hver dag, døgnet rundt.
Hver dag de første to uger blev jeg slået i ansigtet
Denne “tvungne oprejste stilling”, hvor armene og på kroppen under forhørene. Det blev gjort af
er lænket over hovedet – en populær Sovjet-tek- en forhørsleder, som havde handsker på…
nik (stoika), som synes at være blevet en fast pro-
cedure efter afhøringerne af Abu Zubaydah – var De første to uger fik jeg også dagligt en krave om
ekstra smertefuld for Bin Attash, som havde mistet halsen, som derefter blev brugt til at banke mig
det ene ben under kampe i Afghanistan: ind i forhørslokalets vægge. Jeg fik den også om
halsen, når jeg skulle af sted til forhør, og den
Efter nogen tid i denne stilling begyndte ben- blev brugt til at føre mig ned ad gangen med.
stumpen at gøre ondt, så jeg fjernede protesen Undervejs blev jeg også skubbet ind i væggen
for at lindre smerten. Så begyndte det raske ben ude på gangen.
selvfølgelig at gøre ondt og begyndte at give efter,
så jeg kom til at hænge med al vægten i hånd- De første to uger blev jeg også dagligt lagt på
leddene. Jeg råbte på hjælp, men først kom der en sort presenning, som lå på gulvet, og hvor de
ikke nogen. Til sidst, efter omkring en time, kom derefter løftede hjørnerne op. Derefter hældte
en af fangevogterne, og jeg fik protesen tilbage, de spande med koldt vand på min krop … Jeg lå
og jeg blev igen placeret i den stående position rullet ind i presenningen med det kolde vand i
med hænderne over hovedet. Efter denne epi- adskillige minutter. Derefter blev jeg sendt ind
sode fjernede forhørslederne nogle gange ben- til forhør…
protesen med vilje for at gøre stillingen endnu
mere ubehagelig... Bin Attash bemærker, at “det andet sted, jeg
blev holdt fanget” – hvor han fik ble på – “var
Ifølge Bin Attashs forklaring blev han holdt i denne de en del mere raffinerede end i Afghanistan,
stilling i to uger – “bortset [fra] to-tre gange, hvor fordi de havde en brandslange, som de brugte
jeg fik lov til at ligge ned”. Selv om “de anvendte til at sprøjte vand på mig med”.
metoder var udtænkt, så der ikke skulle være
mærker efter dem”, “skar håndjernene sig i sid- 6.
ste ende ind i mine håndled og gav mig sår. Når Ud fra disse beretninger tegner der sig et klart
det skete, blev lægen tilkaldt”. Et andet sted, hvor billede af metoden, baseret på tvungen nøgen-
Bin Attash igen blev afklædt og placeret “stående hed, isolation, lys- og støjpåvirkning, berø-
med armene over hovedet og fastlåst med hånd- velse af søvn og mad, gentagne slag og “skub
jern og en kæde til en metalring i loftet”, under- ind i en væg” – selv om man også ser meto-
søgte en læge hans ben hver dag – “og tjekkede den udvikle sig, for eksempel fra tvungen sid-
med et målebånd, om der var hævelser”. dende stilling til tvungen oprejst stilling, og
nye elementer komme til, såsom nedsænknin-
Jeg kan ikke huske, præcis hvor mange dage gen i koldt vand.
jeg skulle stå op, men jeg tror, det var ti dage …
72
Khaled Sheik Mohammed, hovedmanden bag

angrebene 11. september, blev fanget i Rawalpindi
den 1. marts 2003 – ni ud af de fjorten “meget vær-
difulde fanger” blev arresteret i Pakistan. Efter to
dages tilbageholdelse i Pakistan, hvor han hævder,
at “en CIA-agent… slog ham flere gange i maven,
brystkassen og ansigtet [og]… kastede ham ned på
gulvet og trådte ham i ansigtet”, blev han sendt
til Afghanistan ifølge “standardprocedurerne
for overflytning”. (”Mine øjne blev dækket med
et klæde, som blev bundet rundt om hovedet,
og med en hætte ud over. Jeg fik en stikpille op
i endetarmen. Jeg fik ikke at vide, hvilken virk-
Alle havde sort tøj på og masker og militærstøvler, som
ning den havde.”) I Afghanistan blev han klædt

På et tidspunkt kunne jeg se, at der lå sne på jorden.
af og sat ind i en lille celle, hvor han “skulle stå op

med hænderne lænket til en stang over hovedet.
Jeg stod på flade fødder”. Efter cirka en time
Blev jeg ført ind i et andet lokale, hvor jeg skulle

stå på tæer i omkring to timer, mens jeg blev
afhørt. Der var cirka tretten personer i lokalet:
En chefforhørsleder (en mand) og to kvinde-
lige forhørsledere samt ti muskuløse mænd med
masker på. Jeg tror, de var amerikanere alle sam-
men. Indimellem slog en af de muskuløse mænd
mig i brystet og maven.
Disse forhør – hvor fangen står nøgen på tæer

om de var fra Planet X.
omgivet af tretten personer, blandt andet “ti

muskuløse mænd med masker på” – blev af og til
afbrudt, hvorefter fangen blev ført ind i et andet
lokale og udsat for nye afhøringsteknikker:
Her blev jeg overhældt med koldt vand fra en

spand i omkring 40 minutter. Men ikke hele tiden,
for det tog tid at fylde spanden op igen. Derefter
blev jeg ført tilbage til forhørslokalet.
En gang under et forhør blev jeg tilbudt noget

at drikke, og da jeg afslog det, blev jeg igen ført
ind i et andet rum, hvor jeg blev lagt ned på gul-
vet, mens tre mænd holdt mig fast. De førte et
rør op i min endetarm, og der kom vand op i tar-
men. Bagefter var jeg meget trængende, da jeg
havde det, som om jeg havde diarré. Jeg kom
først på toilettet fire timer senere, hvor jeg fik
lov til at bruge en spand.
Når jeg var i cellen, stod jeg altid med hænderne ses på håndled såvel som begge ankler.] Mine
i håndjern lænket til en stang over hovedet. fødder blev meget opsvulmede efter at have stået
op næsten konstant i en måned.13
Efter tre dage i, hvad han tror, var Afghanistan,
fik Mohammed igen en træningsdragt, bind, Når Mohammed skulle afhøres, blev han ført
hætte og høretelefoner på, blev lagt i lænker og ind i et andet rum. Forhørene varede alt mel-
sat på et fly, “hvor jeg sad tilbagelænet med læn- lem fire og otte timer.
ker om håndled og ankler i en høj stol”. Han faldt
hurtigt i søvn – “og fik for første gang i over fem Det var meget forskelligt fra dag til dag, hvor
dage lov til at sove rigtigt” – og er usikker på, mange der var til stede i rummet. Nogle gang
hvor længe turen varede. Ved ankomsten opda- var der andre forhørsledere derinde, også kvin-
gede han dog, at han havde rejst langt: der … Som regel var der også en læge til stede.
Hvis man fornemmede, at jeg ikke samarbejdede,
På et tidspunkt kunne jeg se, at der lå sne på jor- blev jeg stillet op ad væggen og slået på kroppen
den. Alle havde sort tøj på og masker og mili- og i hovedet og ansigtet. Jeg fik også en plastik-
tærstøvler, som om de var fra Planet X. Jeg tror, krave om halsen, som en fangevogter så tog fat i
det var i Polen. Det tror jeg, fordi jeg på et tids- og brugte til at skubbe mig gentagne gange ind
punkt fik udleveret en vandflaske, hvor mærka- i væggen med. Sammen med tæskene brugte de
ten stadig sad på. Der var [en] e-mail adresse på koldt vand, som de hældte ud over mig med en
den, som sluttede på “.pl”. brandslange. Tæskene og det kolde vand blev
brugt dagligt den første måned.
Han blev klædt af og sat ind i en lille celle, “med
kameraer, og senere fik jeg at vide af en forhørs- Ligesom Abu Zubaydah og Abdelrahim Hussein
leder, at jeg blev overvåget døgnet rundt af en Abdul Nashiri – en saudiaraber, som blev pågre-
læge, en psykolog og en forhørsleder”. Han tror, bet i Dubai i oktober 2002 – blev Mohammed
at cellen lå under jorden, for man skulle ned ad også udsat for simuleret drukning; ifølge hans
nogle trin. Cellen havde trævægge og målte egen forklaring skete det fem gange:
omkring 3 x 4 meter.
Ifølge Mohammed var det her, “de mest Jeg blev spændt fast til en speciel seng, som
intense afhøringer fandt sted under ledelse af tre kunne vippes op, så den stod lodret. Jeg fik et
erfarne CIA-forhørsledere, som alle var over 65 stykke stof over ansigtet. Derefter hældte en af
år, stærke og muskuløse”. De fortalte ham, at de vogterne koldt vand på stoffet fra en flaske, der
havde “fået grønt lys fra Washington” til at “være havde stået i køleskabet, så jeg ikke kunne trække
hårde mod ham”. “De brugte aldrig ordet ‘tortur’ vejret … så blev kluden fjernet, og sengen blev
og talte aldrig om ‘fysisk pres’, kun om at ‘være vippet op i lodret stilling. Det hele blev genta-
hårde ved’ mig. Jeg blev aldrig truet på livet, fak- get i cirka en time. Jeg fik også sår på anklerne
tisk sagde de, at de ikke ville tillade, at jeg døde, og håndleddene under den simulerede druk-
de ville kun tage mig ‘til dødens rand og tilbage igen’.” ning, fordi jeg kæmpede panisk imod, når jeg
ikke kunne få vejret. Der var også kvindelige for-
Jeg tilbragte en måned i cellen stående med hæn- hørsledere til stede … Og der var altid en læge,
derne i håndjern lænket over hovedet og fødderne som stod ved hovedenden [af] sengen, hvor jeg
lænket til et sted i gulvet. Jeg faldt selvfølgelig i ikke kunne se ham, men jeg så ham, når han kom
søvn af og til i løbet af denne måned, mens jeg hen og satte en clips på min finger, som var til-
stod i denne stilling. Det resulterede i, at jeg kom sluttet en maskine. Jeg tror, det var for at måle
til at hænge med hele min vægt i håndjernene min puls og iltindholdet i blodet. Så de kunne
omkring håndleddene, så jeg fik åbne, blødende trække den til [det] yderste.
sår. [Ar, som underbygger denne påstand, kunne
74
Ligesom med Zubaydah blev der ved de bar- Den første måned fik jeg ikke noget tøj på.
skeste forhør brugt flere forskellige “forbedrede Lyset var tændt døgnet rundt, men jeg så aldrig
forhørsteknikker” efter hinanden eller i kombi- solens lys.
nation, så den ene teknik forstærkede effekten
af de andre: 7.
Spørger: “Hr. Præsident… det her er et moralsk spørgs-
Slagene blev hyppigere, og vagterne sprøjtede mål: Kan tortur nogensinde retfærdiggøres?”
koldt vand på mig med en slange, mens jeg var Præsident George W. Bush: “Okay, jeg siger det
inde i cellen. Den værste dag var, da jeg blev en gang til… måske kan jeg udtrykke det mere
slået i cirka en halv time af en af forhørslederne. præcist. Vores folk er vejledt i at følge loven. Det
Mit hoved blev banket så hårdt imod væggen, burde berolige Dem. Vi er en retsstat. Vi følger
at det begyndte at bløde. Der blev hældt koldt loven. Vi har nedskrevne love. Måske skulle De
vand ud over mit hoved. Derefter gjorde andre læse disse love; det ville måske berolige Dem.”
forhørsledere det samme. Til sidst blev jeg ført – Sea Island, Georgia USA, 10. juni 2004
ind til en omgang simuleret drukning. Til sidst
gik lægen ind og stoppede torturen. Jeg fik lov Abu Zubaydah, Walid Bin Attash og Khaled
til at sove cirka en time og blev så ført tilbage til Sheik Mohammed – disse mænd har næsten
cellen, hvor jeg blev lænket stående med hæn- uden tvivl blod på hænderne, masser af blod.
derne over hovedet. Alt tyder på, at de var med til at udtænke og
forberede terrorangreb, som kostede tusinder
Når man læser Den Internationale Røde Kors af menneskeliv. Det samme gælder formentlig
Komités rapport, vænner man sig til sidst til de tolv andre “meget værdifulde fanger”, hvis
beskrivelserne af de “forbedrede forhørsteknik- ophold i de hemmelige fængsler er beskrevet
ker”: Den koldblodige og gentagede vold gør med skræmmende nøjagtighed i Den Interna-
en følelsesløs. I sammenhæng med dette bli- tionale Røde Kors Komités rapport. Alt peger
ver beskrivelserne af fangernes daglige liv på på, at disse mænd har fortjent at blive stillet for
de “sorte steder”, hvor forhørene synes at være retten og dømt – at “retten vil gå sin gang”, som
kortvarige optrapninger af en konstant brutali- præsident Bush forsikrede det amerikanske folk
tet, så meget desto mere slående. Her er det igen om i sin tale den 6. september 2006.
Mohammed, der fortæller: Det er næppe sandsynligt, at de kommer for
retten lige foreløbig. Susan J. Crawford, som af
Efter hver omgang tortur blev jeg ført ind i en Bush-regeringen var blevet bedt om at tage stil-
celle, hvor jeg fik lov til at ligge på gulvet og sove ling til, hvilke Guantánamo-fanger der skulle for
nogle minutter. Men på grund af lænkerne på en militærdomstol, afslog midt i januar 2009 at
hænder og fødder sov jeg aldrig særlig godt … sende Mohammed al-Qahtani for retten – man-
Toilettet var en spand inde i cellen, som jeg måtte den, som skulle have været blandt flykaprerne 11.
bruge, hvis jeg bad om det [han var lænket stå- september, men som blev tilbageholdt af immi-
ende med hænderne fastgjort til loftet], men jeg grationsmyndighederne i lufthavnen i Orlando.
fik ikke lov til at tørre mig den første måned … Efter hans tilfangetagelse i Afghanistan i slutnin-
Jeg fik ikke noget mad den første måned bortset gen af 2002 blev han sendt til Guantánamo og
fra to gange, hvor jeg blev belønnet for at have afhørt af efterretningsfolk fra det amerikanske
samarbejdet med dem. Jeg fik Ensure at drikke forsvarsministerium. Crawford, som er pensio-
hver fjerde time. Hvis jeg ikke ville drikke det, neret dommer og tidligere rådgiver for hæren,
tvang fangevogteren min mund op og tvang fortalte The Washington Post, at hun havde vurde-
det ned i halsen på mig … Da jeg blev arresteret, at behandlingen af Qahtani “levede op til
ret, vejede jeg 78 kg. Efter en måned i fængsel den juridiske definition af tortur”.
vejede jeg 60 kg.
De afhøringsteknikker, der blev anvendt, var kommet til ham i cellen om natten og havde sagt
alle blevet godkendt, men den måde, de blev til ham, at han skulle samarbejde, fordi det ville
brugt på, var unødigt voldsom og alt for ved- gøre tingene lettere for de andre brødre, der var
holdende… blevet anholdt. Fra da af svarede han på alle
spørgsmålene, ligesom når jeg sidder her og snak-
Når man tænker på tortur, forestiller man sig, ker med dig … De oplysninger, han kom med,
at individet udsættes for en eller anden grusom forhindrede adskillige terrorangreb.
handling. Dette var ikke en bestemt handling;
det var en kombination af ting, der påvirkede Denne påstand, som præsident Bush også frem-
ham, og som skadede hans helbred. Det var mis- satte i sin tale, kan i den grad diskuteres. Bushs
handling, og det var unødvendigt. Og tvang. officielle version var dog noget mere forsigtigt for-
Helt klart tvang.14 muleret. For eksempel sagde han, at Zubaydahs
oplysninger bekræftede Khaled Shaik Moham-
De intense og langvarige afhøringer af Qahtani meds dæknavn (”Muktar”), hvilket førte til anhol-
på Guantánamo, som Time og The Washington Post delsen af ham; at oplysningerne indirekte førte
har berettet om, strakte sig over 50 dage i efter- frem til anholdelsen af Ramzi bin al-Shibh, en
året 2002 og førte i mindst to tilfælde til, at han yemenit, som også var en af hovedmændene bag
kom på hospitalet. Nogle af de anvendte forhørs- planlægningen af angrebene 11. september; og at
teknikker, blandt andet langvarig lænkning til det “gjorde det muligt for os at stoppe et andet
en stol, langvarig kuldepåvirkning, høj musik, planlagt angreb i USA”.
støj og søvnberøvelse, minder om de teknikker, Nogle af oplysningerne blev tilsyneladende
der beskrives i Den Internationale Røde Kors givet under de første afhøringer, som FBI stod
Komités rapport. Hvis afhøringen af Qahtani for, uden tvang. Senere hen nævnte Zubaydah
med tvang og mishandling gør det umuligt at ifølge reporter Ron Suskind
retsforfølge ham, virker det usandsynligt, at
nogen af de fjorten “meget værdifulde fanger”, adskillige terrormål i USA for at gøre en ende på
som giver deres forklaring i rapporten, nogen- lidelserne, hvoraf intet af det havde hold i virke-
sinde vil blive anklaget og dømt ved en interna- ligheden. Husk også, hvordan den ene advarsel
tionalt anerkendt retsinstans. blev udsendt efter den anden i foråret 2002 om
Når det gælder personer, der har begået vold- angreb på boligblokke, banker, storcentre og,
somme forbrydelser, synes den vigtigste pointe selvfølgelig, atomkraftværker.
at være, at “tortur ikke virker”. Hvis man bru-
ger tortur, fratager man samfundet, hvis love er Suskind er en blandt indtil flere reportere med
blevet overtrådt, muligheden for at lade retfær- tætte kontakter i det amerikanske efterretnings-
digheden ske fyldest. Tortur tilintetgør retfær- væsen, som mener, at såvel værdien af Zubaydahs
digheden. Med tortur opgiver man denne ukræn- oplysninger som hans rolle i al-Qaeda er blevet
kelige rettighed til gengæld for noget, hvis værdi voldsomt og systematisk overdrevet af regerings-
er mildest talt usikker. John Kiriakou, CIA-offi- folk, fra præsident Bush og nedefter.15
ceren der var vidne til nogle af afhøringerne af Selv om det virker usandsynligt, at Zubaydahs
Zubaydah, fortalte Brian Ross fra ABC News, oplysninger skulle have stoppet “adskillige ter-
hvad der skete, efter at Zubaydah havde været rorangreb”, som Kiriakou påstår, så er det en
udsat for simuleret drukning: simpel kendsgerning, at man først med en grun-
dig efterforskning af forhørene kan sige noget
Han gjorde modstand. Han kunne udholde den om, hvilke efterretninger USA i virkeligheden
simulerede drukning ret længe; med det mener har fået ud af de omfattende økonomiske, poli-
jeg 30-35 sekunder … Kort tid efter, dagen efter tiske, juridiske og etiske omkostninger, det har
tror jeg, fortalte han forhørslederen, at Allah var påført landet. I en vis forstand afspejler hele
76
debatten omkring, hvad Zubaydah sagde eller oplysningerne – alle disse elementer er velkendte
ikke sagde, og hvorvidt hans oplysninger forhin- og følelsesmæssigt kraftfulde, men oftest optræ-
drede nye angreb – en debat, som i høj grad er der de i den brede underholdningsindustri – og
blevet næret af lækkede oplysninger fra stærkt ikke i hvide rum i Afghanistan.
selviske parter – en uudtalt accept i begge lejre ”Den tikkende bombe” og torturen har selv-
af myten om “den tikkende bombe”; en myte, følgelig en bagside: Ved at skabe et ubærligt
som alle fortalere for tortur elsker, og som lige- pres på den tilbageholdte om at sige noget, hvad
ledes værdsættes højt af forfatterne til tv-serier som helst, for at få lidelserne til at stoppe, øger
som 24 timer. Det vil sige, debatten drejer sig om, man med smerte og mishandling sandsynlighe-
hvorvidt Zubaydahs oplysninger direkte “forhin- den for, at personen begynder at opdigte histo-
drede adskillige terrorangreb”. rier og spilder alles tid, eller det der er værre. I
Muligvis uden at ville det, afslører Kiriak- hvert fald nogle af de oplysninger, der kom ud
ous udtalelser en del om, hvilken værdi efterret- af brugen af de “forbedrede forhørsteknikker” –
ningerne fra de “meget værdifulde fanger” har, for eksempel Zubaydahs såkaldte “oplysninger”
når han forklarer, hvad CIA i virkeligheden fik om forestående angreb på storcentre og banker –
ud af Zubaydah: synes at have fået den amerikanske regering til at
udsende ubegrundede advarsler til amerikanerne.
Det, som han rent faktisk kunne give os, var oplys- Khaled Shaik Mohammed sagde dette direkte i
ninger om al-Qaedas ledelse. Hvis bin Laden samtalerne med Den Internationale Røde Kors
for eksempel ville gøre sådan og sådan, hvem Komité. “Under de værste forhør”, siger han,
ville så påtage sig opgaven? “Ja altså, det ville
X gøre.” Og så kunne vi bruge de oplysninger gav jeg dem en masse forkerte oplysninger om
til at danne os et billede af, hvordan al-Qaeda de ting, jeg troede, de gerne ville høre noget
opererer, hvordan de fik idéerne, og hvordan de om, så jeg kunne få mishandlingen til at stoppe
forskellige celler blev sat i gang med at udføre … Jeg er ikke i tvivl om, at de falske oplysnin-
opgaven … Det gode ved ham var, at vi havde ger, jeg blev tvunget til at finde på … i høj grad
en, vi kunne prøve nogle idéer af hos, som han var spild af deres tid og førte til adskillige fal-
kunne kommentere eller analysere. ske alarmer i USA.
Dette kan sagtens være rigtigt, for det er sådan, Midt i hele denne snak om tikkende bomber
efterretningsarbejde foregår – ved at man tål- har embedsmændene kun sjældent, om nogen
modigt opsnapper små bidder af information, sinde, kunnet pege på oplysninger, der er frem-
ved at man opbygger et samlet billede, som man kommet med “forbedrede teknikker”, som har
kan holde de andre oplysninger op imod. Kunne gjort det muligt at forhindre angreb, der havde
sådanne “kommentarer eller analyser” fra et højt- nået en “operationsklar fase” (det vil sige var
stående medlem af al-Qaeda føre til, at “adskil- nået længere end de indledende undersøgelser
lige terrorangreb” blev forhindret? Muligvis – og planlægninger). Alligevel har den udbredte
men i så fald ville årsagssammenhængen næppe opfattelse af, at sådanne teknikker har forhin-
være nær så direkte, som de dramatiske scenarier dret angreb – ofte fremelsket af præsidenten
i aviser og tv-serier – og præsidenttaler – anty- og andre embedsmænd – spillet en vigtig rolle
der. Den tikkende bombe, som kan eksplodere rent politisk, idet den har tilladt regeringen at
når som helst og dræbe tusinder eller millioner fortsætte i samme spor, også efter at taktikken
af mennesker; den onde, tilfangetagne terrorist, var blevet alment kendt. De fleste meningsmå-
som alene ligger inde med oplysningerne om, linger viser, at amerikanerne kun vil acceptere
hvor den er henne, og hvordan den kan demon- brug af tortur, hvis det med sikkerhed kan “for-
teres; den desperate efterretningsmand, som er hindre et terrorangreb”. I og med at opstillingen
tvunget til at gøre hvad som helst for at få fat i af sådanne scenarier har så stor politisk kraft, er
det helt afgørende, at en kommende efterforsk- herunder landets øverste håndhæver af loven,
ning undersøger påstandene om, at sådanne var en klar overtrædelse af USA’s traktatmæs-
angreb er blevet forhindret, til bunds. sige forpligtelser, herunder Genève-konventio-
I skrivende stund er det umuligt at vide, nerne og FN’s Torturkonvention, samt ameri-
hvilken nytte præsidentens godkendelse af de kansk lovgivning.
“forbedrede forhørsteknikker” har været til for
USA – i forhold til efterretninger, den natio- 2. De fleste topembedsmænd i den amerikanske
nale sikkerhed og splittelsen af al-Qaeda. Vi kan regering, anført af præsidenten selv, løj gentagne
dog med sikkerhed fastslå, at beslutningen har gange om dette forhold, både i rapporter til inter-
skadet amerikanske interesser betragteligt. På nationale institutioner og direkte til offentlighe-
nogle punkter er det meget håndgribeligt. For den. Præsidenten løj om det ved pressemøder, i
eksempel blev FBI-agenterne – hvoraf mange interviews og – mest direkte – i taler, som skulle
af dem var dygtige, erfarne forhørsledere – truk- oplyse befolkningen, som havde stemt på dem,
ket tilbage, da man besluttede at bruge de “for- om regeringens politik på afhøringsområdet.
bedrede forhørsteknikker” på Abu Zubaydah,
tilsyneladende fordi deres chefer var imod tek- 3. Den amerikanske kongres, som allerede havde
nikkerne. De mange oplysninger, der blev lækket fået en del oplysninger om den tortur, regeringen
til pressen af både tilhængere og modstandere have sat i gang – oplysninger, som havde fyldt
af de “forbedrede forhørsteknikker”, undermi- meget i medierne, og som fra starten, i hvert fald
nerede derefter det ellers dybt hemmelige pro- til en vis grad, var blevet fremlagt for udvalgte
gram; oplysningerne, som i høj grad kom frem medlemmer af Kongressen – vedtog The Military
på grund af interne stridigheder omkring dette Commissions Act af 2006 og var dermed med
program inden for det nationale sikkerhedsbu- til at beskytte de ansvarlige mod retsforfølgelse
reaukrati, var til sidst med til at gøre program- i henhold til loven mod krigsforbrydelser.
met uholdbart.
Derudover medførte den bureaukratiske svæk- 4. Demokratiske kongresmedlemmer, som kunne
kelse, at nogle CIA-folk, som formentlig frygtede have obstrueret lovforslaget, afviste at gøre dette
at blive sagsøgt, ødelagde 92 værdifulde bånd – en beslutning, som i høj grad hang sammen
med optagelser fra forhør, som alle på nær to med det forestående midtvejsvalg, hvor de fryg-
var af Abu Zubaydah. Uanset om den anklager, tede at tabe terræn til præsidenten og hans repu-
der efterforsker dette, beslutter, at det var ulov- blikanske allierede på baggrund af beskyldnin-
ligt eller ej, så er værdifulde efterretninger for- ger om, at de “pylrede om terroristerne”. En af
mentlig gået tabt under destrueringen af disse senatorerne opsummerede den politiske linje i
optagelser, som i realiteten blev ofret af politi- The Military Commissions Act med beundrings-
ske årsager. Optagelserne kunne uden tvivl have værdig ligefremhed:
været en vigtig brik i vurderingen af, hvorvidt
afhøringsprogrammet var til gavn for den ame- Snart går vi på efterårsferie, og kampagnerne
rikanske sikkerhed eller ej. går rigtigt i gang. Der vil blive produceret nega-
De juridiske, moralske og politiske skader er tive tv-reklamer og kritiske tekster, og vi vil blive
dog langt de værste. Udgivelsen af Den Inter- kritiseret for at tænke mere på terroristernes ret-
nationale Røde Kors Komités rapport gør det tigheder end amerikanernes sikkerhed. Og jeg
muligt at fremsætte følgende udsagn: ved, at denne afstemning var særligt udtænkt og
timet, så den kunne puste til denne ild.16
1. I begyndelsen af 2002 begyndte den ameri-
kanske regering at torturere fanger. Torturen, Senator Barack Obama sagde bare højt, hvad samt-
som blev godkendt af den amerikanske præsi- lige kongresmedlemmer vidste: At trods alle gru-
dent og dagligt overvåget af topembedsmænd, fulde redegørelser, lækkede billeder, dokumenter
78
og rædselsvækkende vidneudsagn, så trak man i

den modsatte retning rent politisk, når det kom
til terror i tiden efter 11. september. De fleste poli-
tikere er stadig overbevist om, at hvis de urolige
amerikanere skulle vælge mellem Jack Bauer-
typen fra 24 timer – en moderne Dirty Harry og
symbolet på en mand, der gør “hvad som helst”
for at beskytte dem mod den tikkende bombe
– og en svag demokrat, der “læser de anholdte
terroristers rettigheder op for dem”, så ville de
til enhver tid vælge Bauer. Som senator Obama
udtrykte det, efter at det lovforslag, han havde
stemt imod, var blevet vedtaget: “Politikken
vandt i dag”.
herunder landets øverste håndhæver af loven, var en
præsident og dagligt overvåget af topembedsmænd,
klar overtrædelse af USA’s traktatmæssige forplig-
5. Både USA’s omdømme og forestillingen om

Torturen, som blev godkendt af den amerikanske
telser, herunder Genève-konventionerne og FN’s

Torturkonvention, samt amerikansk lovgivning.
de “bløde” konstitutionelle og demokratiske ide-

aler har lidt omfattende og varige skader, skønt
omfanget af dem er svære at måle præcist. I en
krig, som mest af alt er et oprør på internatio-
nalt plan – det vil sige en politisk krig, hvor unge
muslimers indstilling og loyalitet er det afgø-
rende mål – har USA’s beslutning om at bruge
tortur ført til et kæmpe, selvforskyldt nederlag,
som svækker støtten fra USA’s sympatisører
og overbeviser andre om, at landet er præcis,
som dets fjender påstår, det er: En ubarmhjer-
tig, imperialistisk stormagt, som er fast beslut-
tet på at undertrykke og misbruge muslimerne.
Idet vi vælger torturen til, vælger vi frivilligt at
blive den karikatur, de tegnede af os.
8.
Kort efter angrebene den 11. september 2001, under
et besøg i Senatets efterretningskomité, kom den
tidligere leder af CIA’s Antiterror Center, Cofer
Black, som er kendt for at køre den hårde linje,
med periodens vigtigste udtalelse: “Det eneste,
jeg vil sige, er, at der er et ‘før 11. september’ og et
‘efter 11. september’. Efter 11. september blev fløjls-
handskerne taget af.” I dagene efter angrebene
hørtes denne udtalelse overalt. Journalisterne cite-
rede den, tv-kommentatorerne pralede med den,
og forhørsledere i Abu Graib brugte den i deres
telegrammer. (“Fløjlshandskerne ryger, venner,
med hensyn til disse fanger, Col Boltz har gjort
det klart, at disse individer skal knuses.”17)
Fløjlshandskerne blev taget af: Fire enkle ord. Efter at Barack Obama blev indsat som præsi-
Og alligevel udtrykker de noget meget mere dent, har den foregående regerings “forbedrede
komplekst. For hvis fløjlshandskerne kan tages forhørsteknikker” fået en fremtrædende plads
af, må det betyde, at man før terrorangrebene i medierne, hvilket de kun sjældent opnåede,
stadig havde dem på. Billedet rummer noget mens de rent faktisk blev brugt mod fangerne.
retfærdiggørende, som ikke mindst var tillok- Det gælder især den simulerede drukning, som
kende for embedsmænd fra en regering, som ifølge CIA’s tidligere direktør ikke har været
var vidne til det værste terrorangreb i landets brugt siden 2003. Barack Obama udstedte på sin
historie, mens den burde have været på vagt. første arbejdsdag ordrer om at stoppe brugen af
Når det kunne lade sig gøre at gennemføre ter- disse teknikker og satte en arbejdsgruppe til at
rorangrebet, kunne det ikke være, fordi der var studere regeringens politik på blandt andet udle-
efterretninger, der ikke blev givet videre, fordi verings-, fængslings- og forhørsområdet.
man ikke lagde mærke til advarslerne, eller fordi I mellemtiden har de demokratiske ledere
topembedsmændene ikke så terroren som nogen i Kongressen, som har siddet på magten siden
stor trussel. Det måtte i hvert fald til en vis grad 2006, endelig sat seriøse undersøgelser i gang.
være, fordi man havde fløjlshandskerne på; Formanden for Senatets efterretningskomité,
fordi 1970’ernes reformer efter Watergate-skan- senator Dianne Feinstein, og det fremtrædende
dalen – hvor Kongressen forsøgte at begrænse medlem af komitéen senator Christopher Bond
CIA’s muligheder for at iværksætte hemme- har meddelt, at der vil blive foretaget en “gen-
lige processer med “dementi” og foretage nati- nemgang af CIA’s fange- og forhørsprogram”,
onale og internationale overvågninger – uret- hvor man blandt andet vil undersøge, “hvor-
mæssigt havde begrænset præsidentens magt dan CIA skabte, gennemførte og vedligeholdt
og dermed udsat landet for stor fare. Det er ikke fange- og forhørsprogrammet”, foretage “en eva-
noget tilfælde, at to af regeringens mest magt- luering af de efterretninger, der blev fremskaf-
fulde mænd, Dick Cheney og Donald Rums- fet ved hjælp af almindelige og forbedrede for-
feld, som unge besad vigtige poster i Nixons og hørsteknikker”, og undersøge “hvorvidt CIA
Fords regeringer. De havde meget egne øjne set beskrev sit fange- og forhørsprogram omhygge-
fløjlshandskerne blive trukket på, og i ugerne ligt for andre dele af den amerikanske regering”
efter 11. september argumenterede de stærkt – herunder især “Senatets efterretningskomité”.
for, at det var disse begrænsninger – og ikke, Det er efter sigende usandsynligt, at høringerne
underforstået, manglende opmærksomhed – bliver offentlige.
der, om end indirekte, havde gjort landet sårbart I februar anmodede formanden for Sena-
over for angreb. tets juridiske udvalg Patrick Leahy om, at man
Således blev fløjlshandskerne taget af efter et opretter en “upartisk undersøgelseskommis-
ødelæggende angreb, der var uden fortilfælde. sion”, også kaldet en “Sandheds- og Forso-
USA forvandlede sig fra at være et land, der i ningskommission”, der kan undersøge, “hvor-
hvert fald officielt fordømte tortur, til et land, der dan vores fængslingspolitik og udførelsen af
anvendte tortur – anført af præsidenten og hans den, fra Guantánamo til Abu Ghraib, alvor-
nærmeste rådgivere. Og denne skæbnesvangre ligt har undergravet fundamentale amerikan-
beslutning forsvinder ikke, hvor meget vi end ske retsprincipper”. Eftersom senator Leahys
ønsker det, lige så lidt som de fjorten “meget kommission først og fremmest skal undersøge
værdifulde fanger”, der er blevet tortureret og og offentliggøre, hvad der er sket – “hvis vores
derfor ikke kan stilles for en domstol. Beslutnin- moralske lederskab skal genoprettes, er vi nødt
gen står foran os ligesom de groteske historier til at vedkende os, hvad der er blevet gjort i vores
i Den Internationale Røde Kors Komités rap- navn”, som han sagde – vil han også tilbyde de
port, som en giftig kendsgerning, der forurener offentlige embedsmænd immunitet, mod at de
vores politiske og moralske liv. fortæller sandheden. Han sigter ikke efter rets-
80
forfølgelse og retfærdighed, men efter viden og indtil flere højtstående embedsmænd fra Bush-
afsløring: “Vi kan ikke vende bladet, før vi har regeringen er kommet med, herunder den tidli-
læst, hvad der står på det.” gere vicepræsident og den tidligere CIA-direktør,
som begge entydigt har bekræftet, at regerin-
Mange embedsmænd fra de menneskerettigheds- gen gav ordre til, at fangerne skulle udsættes for
organisationer, som længe har kæmpet hårdt for simuleret drukning. Vi må altså leve med en fryg-
at skabe opmærksomhed omkring sagen og få de telig modsætning, som kommer til at vare ved,
skyldige dømt, er stærke modstandere af forslaget og som ikke er mindre subtil end beretningerne
om immunitet. De anmoder indtrængende om, i Den Internationale Røde Kors Komités rap-
at embedsmænd fra Bush-regeringen undersøges port. “Den beslutning krævede ikke meget hjer-
og retsforfølges. Valget imellem de to tilgange nevirksomhed”, har Dick Cheney sagt om den
er både kompliceret og pinefuldt. Så vidt vi ved, simulerede drukning. Nu er Abu Zubaydah og
handlede embedsmændene med godkendelse fra hans medfanger trådt ud af mørket og har stil-
den amerikanske regering og efter ordre fra den let sig op ved siden af den tidligere vicepræsi-
øverste politiske autoritet, nemlig USA’s folke- dent som hans sandhedsvidner.
valgte præsident. Det var politiske beslutninger
truffet af folkevalgte embedsmænd, der førte til 12. marts 2009
disse forbrydelser. Men den politiske holdning,
som blev fastlagt inden for regeringen og derefter
i stigende grad bredte sig uden for den, gjorde
det til en vis grad muligt, at disse forbrydelser
kunne fortsætte. Hvis der er brug for retssager,
er der i høj grad også brug for oplysning. Kun en
troværdig undersøgelse af, hvad man har gjort,
og hvilke efterretninger man fik ud af det, kan
være med til at ændre den politiske holdning ved
at erstatte offentlighedens forestilling om “den
tikkende bombe” med en forståelse af, hvad tor-
tur er, og hvad man vinder og taber, når landet
tager metoderne i brug igen.
Præsident Obama, som har erklæret, at “ingen

er hævet over loven, og hvis der foreligger klare
beviser på en forbrydelse … bør disse folk blive
retsforfulgt”, har også sagt, at han klart foretræk-
ker at “se fremad” frem for at rippe op i fortiden.
Holdningen er forståelig nok, men selv nogle af
de beslutninger, Obamas regering allerede har
truffet – for eksempel omkring statshemmelighe-
der – viser, hvor meget Obama og hans Justits-
ministerium ligger under for de beslutninger,
deres forgængere traf. Tænk på justitsminister
Eric Holders kompromisløse svar, da han under
sin høring, som svar på et direkte spørgsmål,
sagde: “Simuleret drukning er tortur.” Udtalel-
sen er ikke til at misforstå – og det samme kan
siges om de meget ligefremme udtalelser, som
The Washington Post, 2. november 2005.

4 Se Jonathan Alter: “Time to Think About Torture: It’s a
New World, and Survival May Well Require Old Techniques
That Seemed Out of the Question”, Newsweek, 5. november
2001. Se også Raymond Bonner, Don Van Natta Jr. og Amy
Waldman: “Interrogations: Questioning Terror Suspects in a
Dark and Surreal World”, The New York Times, 9. marts 2003.
5 “President Bush’s News Conference”, The New York Times, 15.
september 2006.
6 Fra “CIA—Abu Zubaydah. Interview with John Kiriakou.”
Dette er en rå og udateret transskription af et videointer-
view af Brian Ross, ABC News, tilsyneladende fra decem-
ber 2007, som kan findes på abcnews.go.com. Citaterne
fra denne tekst er for klarhedens skyld blevet tilpasset en
smule. Se også Richard Esposito og Brian Ross: “Coming
in from the Cold: CIA Spy Calls Waterboarding Necessary
But Torture”, ABC News, 10. december 2007.
7 Se “Working Group Report on Detainee Interrogations in
the Global War on Terrorism: Assessment of Legal, Histori-
cal, Policy, and Operational Considerations”, 4. april 2003,
i Mark Danner: Torture and Truth: America, Abu Ghraib, and the
War on Terror (New York Review Books, 2004), s. 190-192.
Mange af dokumenterne i bogen blev lækket i tiden efter
offentliggørelsen af fotografierne fra Abu Ghraib-fængslet
og har været offentligt tilgængelige siden foråret eller som-
meren 2004.
8 Se David Johnston: “At a Secret Interrogation, Dispute Fla-
red Over Tactics”, The New York Times, 10. september 2006.
9 Se Mark Hosenball: “How Good Is Abu Zubaydah’s Infor-
mation?”, Newsweek Web Exclusive, 27. april 2002.
10 Se Johnston: “At a Secret Interrogation, Dispute Flared
Over Tactics”.
11 Se KUBARK Counterintelligence Interrogation—July 1963 og Human
Resource Exploitation Training Manual—1983, begge arkiveret i
“Prisoner Abuse: Patterns from the Past”, National Secu-
rity Archive Electronic Briefing Book No. 122. Læs mere
om de “forbedrede forhørsteknikkers” historiske rødder i
Alfred W. McCoy: A Question of Torture: CIA Interrogation, from
the Cold War to the War on Terror (Metropolitan, 2006); og Jane
Mayer: The Dark Side: The Inside Story of How the War on Terror
Turned into a War on American Ideals (Doubleday, 2008), især
s. 167–174. Se også min artikel “The Logic of Torture”, The
New York Review, 24. juni 2004, og Torture and Truth.
12 Se Jan Crawford Greenburg, Howard L. Rosenberg og
Ariane de Vogue: “Sources: Top Bush Advisors Approved
‘Enhanced Interrogation’”, ABC News, 9. april 2008.
13 Kommentaren i den kantede parentes dukker op i Den
Internationale Røde Kors Komités rapport.
14 Se Bob Woodward: “Detainee Tortured, Says US Offi-
cial: Trial Overseer Cites ‘Abusive’ Methods Against 9/11
Suspect”, The Washington Post, 14. januar 2009.
15 Se Ron Suskind: “The Unofficial Story of the al-Qaeda
Oversat af Sofie Vestergaard Jørgensen 14”, Time, 10. september 2006. Se også Suskinds The One Per-
cent Doctrine: Deep Inside America’s Pursuit of Its Enemies Since 9/11
(Simon and Schuster, 2006), s. 99-101, og Mayer: The Dark
1 Se “Restoring Trust in the Justice System: The Senate Judici- Side, s. 175-177.
ary Committee’s Agenda in the 111th Congress”, 2009 Marver 16 Se “Statement on Military Commission Legislation: Remarks
Bernstein Lecture, Georgetown University, 9. februar 2009. by Senator Barack Obama”, 28. september 2006.
2 Se “President Discusses Creation of Military Commissi- 17 Se Torture and Truth, s. 33.
ons to Try Suspected Terrorists”, 6. september 2006, East
Room, White House, tilgængelig på cfr.org.
3 Se Dana Priest: “CIA Holds Terror Suspects in Secret Prisons”,
82
Fremtidens geografi
/
Konturerne af et nyt
globalt kort er ved
at tegne sig
/
Af Frederik Tygstrup
Tiden mellem 2. Verdenskrig og Berlinmurens fald var kendetegnet ved et emi-

nent overskueligt politisk landkort. Berlinmuren var sindbilledet på den skarpt
optrukne (og skarpt bevogtede) grænse mellem den første og den anden ver-
den, mellem vest og øst. Magtbalancen mellem disse blokke var den afgørende
geopolitiske faktor; de ideologiske og geopolitiske konfrontationer, der kende-
tegnede epoken, blev udspillet mellem de to, og de dominerede tillige en stor del
af forholdene i den tredje verden, hvor enhver form for politisk, social og øko-
nomisk intervention var dikteret af den kolde krigs prekære balanceakt. Før-
ste, anden og tredje verden – en simpel og effektiv politisk geografi.
Denne velordnede (og farlige) verden fremstod i mange henseender som fuld-
byrdelsen af en lang proces, der begyndte med den Westfalske fred i 1648. Her
dannedes, efter trediveårskrigens lange, udmattende og stadig mere retningsløse
fjendtligheder, for alvor billedet af nationalstaternes Europa. Nationalstaterne
bragte en ende på religionskrigene, de små vakkelvorne statsdannelser og krigs-
herrernes vilkårlige hærgen. Med dem fik vi et nyt politisk landkort bestående
af velafgrænsede og homogene territorier. Udøvelsen af magt var knyttet til ter-
ritoriet, dels indadtil, med veldefinerede former for suverænitet over territoriet
og over de individer og grupper, som befandt sig på territoriet, og dels udadtil,
hvor krav og konflikter først og fremmest udspillede sig mellem staterne: En tvist
kunne give anledning til en krig, og når krigen var udkæmpet, var en ny territo-
rial opdeling og balance på plads.
Berlinmurens fald er afslutningen på en historie. Men hvilken historie? I et
kort perspektiv er det afslutningen på den lille historie om kappestriden mellem
den første og den anden verden, mellem Nato og Warszawa-pagten. Men i et
længere perspektiv kan det også være afslutningen på den større historie om den
moderne territoriale nationalstat som en måde at organisere den samfundsmæs-
sige magt på. I det første tilfælde er den kolde krig en art parentes i historien, ved
hvis afslutning vi nu kan tage fat på at globalisere det westfalske verdensbillede:
En verden af suveræne nationalstater med hver deres lokale, indre suverænitets-
former, engageret i gensidig, udadvendt rivalisering, måske endda, på en god dag,
med FN som mægler og fredsstifter. I det andet tilfælde, derimod, har vi at gøre
med en globalisering, der befinder sig hinsides det westfalske landkort – en ver-
den, hvis målestok ikke længere er den territoriale nationalstat, hvor territorium,
magt og suverænitet modsvarer hinanden i perfekt symmetri, men hvor magten,
og med den også afmagten og modstanden, udspiller sig i andre skalaer, snart på
et niveau over nationalstaternes verdenskort, snart på et niveau under, og bestan-
dig på tværs af de traditionelle territoriale grænsedragninger.
Steder og strømme: Fra landkort til flowmaps

/
Dette sidste verdensbillede, denne geografi i sin vorden, tilhører vor tids globa-
liserede verden med dens hidtil uhørte grad af mobilitet, hvor strømme af kapi-
tal, varer, teknologi, information og mennesker bevæger sig stadig mere uhindret
rundt om kloden. Ikke alene fordi de teknologier, der understøtter bevægelsen,
frem for alt transport- og informationsteknologier, har udviklet sig voldsomt, men
også fordi strømmene kan fordele sig efter samme regler overalt. De gamle græn-
ser mellem første, anden og tredje verden adskilte forskellige politiske, økonomi-
84
ske og sociale systemer for styringen af globale strømme. I dag gælder, med stadig
færre undtagelser, det samme marked overalt, en ny homogenitet, der distribu-
erer alle strømmene efter den bedste lønsomhed. Sportstøj, der sælges i Shang-
hai, er designet i Californien, vævet i Sydøstasien og syet i Rumænien. Stedet er
i tiltagende grad ligegyldigt, det handler om at indrette sig i de mest hensigts-
mæssige strømme. Efterhånden aflejrer der sig et nyt kort af bevægelser hen over
det gamle, statiske kort over afgrænsede territorier. Intensiteten af disse strømme
tvinger os til at gennemføre et perspektivskift, hvor bevægelserne bliver vigtigere
end de destinationer, som de passerer undervejs. Flowmaps siger mere om verdens
tilstand end de kort, hvor vi bare ser grænser og lande i forskellige farver.
Øer og grænser: fra hjemlande til ingenmandsland

/
Samtidig bygger vi så nye grænser, når de globale strømme truer med at blive
ustyrlige. Der har formentlig aldrig været så mange lejre i verden, som der er nu.
Menneskestrømme opfanges i flygtningelejre, såkaldte ‘kombattanter’ flyves rundt
mellem fangelejre, manuel produktion ‘outsources’ til arbejdslejre, rige mennesker
finder sammen i gated communities med private vagtværn og adgangskontrol. Her
viser der sig konturerne af et tredje landkort, et system af små øer spredt ud over
den glatte, gennemstrømmede overflade. Steder, som er afskærmet mod kapital,
eller mod information, eller mod fremmede. Dette kort adskiller sig fra de tradi-
tionelle landkort på en anden måde end kortet over globale strømme. Her er det
ikke strømme, der aftegnes, men derimod små øer i et globalt ingenmandsland.
De gamle kort viste rumlig kontinuitet: Det nationale territorium strakte sig fra
metropolerne til yderområderne og ud til den klart markerede grænse, og på den
anden side af grænsen var et andet rige. Måske var der, men det kunne sjældent
ses på et kort, et lille ingenmandsland mellem de to territoriers grænsepæle; et lidt
ophidsende og foruroligende sted for den rejsende at passere. Kortet over den nye
verdens indhegnede lejre er grundlæggende diskontinuert, en række udstrøede
indhegninger, som ikke har meget at gøre med de omgivelser, de befinder sig i. Et
gated community uden for São Paulo har mere kontakt med 5th Avenue i New York
og City i London end med de nærliggende forstæder, arbejdslejren i det sydlige
Kina er koblet op på det transnationale produktionsnetværk, som den betjener,
men ikke til de omkringliggende landområder, og så fremdeles.
Ingenmandslandet vokser, og de indhegnede øer bliver en art vrængende vir-
keliggjorte utopier, i bogstavelig forstand: De befinder sig virkelig intet sted. Det
traditionelle kort var målfast, det kunne vise nærhed, afstande og ruter gennem
landskabet; lejrenes kort er udelukkende diagrammatisk, forskellige rumudsnit med
hver deres veldefinerede funktioner, koblet til visse strømme, afskåret fra andre.
Fremtidens geografi
/
Fremtidens geografi tegner disse nye kort, kort over strømme og relationer, lejre
og grænser. I denne geografi er nærhed og fjernhed blevet komplicerede og ofte
paradoksale erfaringer. São Paulos slum og det indhegnede rigmandskvarter er
i en vis forstand tæt på hinanden, og alligevel er afstanden umådelig; tøjbutik-
ken og arbejdslejren er langt fra hinanden, men alligevel tæt sammenknyttede.
Lettre Internationale - Fremtidens geografi
To vidt forskellige verdener, den ene fuld

af muligheder som aldrig før, den anden
tiltagende håbløs. En verden der vokser,
og en verden der skrumper. To meget for-
skellige versioner af fremtidens geografi.
Vi befinder os omsluttet af strømme, der forbinder os med fjerne steder og ska-

ber afstand til andre, der kan være ganske tæt på; og vi kan skifte fra en kanal til
en anden, pludselig befinde os i et nyt sæt af relationer og betydninger. Nærhed
og fjernhed er et spørgsmål om relationer, og den nye geografi føjes der stadig
nye relationer og relationstyper til. Historisk går udviklingen fra lokale relatio-
ner til translokale relationer, fra en stedsbaseret rumerfaring til et netværksbaseret
samtidigt nærvær.
I den westfalske verdensorden var passet et universelt dokument, som viste,
hvilket territorium man hørte hjemme i, og som gav adgang til at passere visse
grænser – i murens tidsalder typisk inden for hver af de tre verdener. Nu kræver
det også pas at skifte fra en kanal til en anden – et password, en autorisation, en
kode. Bevægelsesfrihed handler ikke bare om passagen mellem territoriale enhe-
der, men i tiltagende grad også om evnen til at koble sig op på forskellige trans-
lokale netværk.
Jo bedre man er udstyret til at koble sig på de forskellige strømme, til at skifte
mellem kanalerne, til at bruge vekselvirkningen mellem de forskellige aflukker, des
bedre trives man i den globaliserede verdens glatte og letflydende realitet. Over- og
underklasse er blevet globalt ensartede. Turn on, tune in: Enten er man på, eller også
er man ikke. De første kan manøvrere i det store og glatte globale territorium, de
kan zappe mellem kanalerne og surfe på strømmene af ting, penge og mennesker,
mens de sidste ser grænserne lukke sig om dem, mens deres overlevelse balance-
rer på den fine overgang mellem næsten ingenting og slet ingenting.
To vidt forskellige verdener, den ene fuld af muligheder som aldrig før, den
anden tiltagende håbløs. En verden, der vokser, og en verden, der skrumper. To
meget forskellige versioner af fremtidens geografi, afhængigt af hvilket perspektiv
man anlægger, vindernes eller tabernes. Fremtidens historie omfatter dem begge.
Så forskellige de to kort end er, er de ikke desto mindre gensidigt forbundne.
Strømmene skaber nye lejre, og lejrene intensiverer strømmene. Det kan være,
vi orienterer os efter forskellige kort. Men det er, når det kommer til stykket, den
samme verden, vi lever i. Og den bliver mindre.
86
Europas
comeback
/
Kontinentets centrum
hedder Marijampolē
/
Af Karl Schlögel
Næsten ingen kender Marijampolē. Marijampolē er, hvad man

kunne kalde en provinsby. Den ligger på den litauiske side af
Suwalkei-området, midt i et bakket, skov- og sørigt landskab.
Byen har cirka 50.000 indbyggere, dens historie begyndte
egentlig i det øjeblik, vejen fra Sankt Petersborg til Warszawa var
færdig i 1829. Banegården, der er fra 1926 og opført i forsinket
jugendstil, peger den dag i dag på jernbanens betydning. Ellers
er der en strålende hvid katedral, gamle skolebygninger og en
betonklods fra halvfjerdserne, som huser byens forvaltning. Det
mægtigste bygningsværk, synligt på lang afstand, er batteriet af
kornsiloer i nærheden af banegården. Man kan mærke på byen
ved Suspefloden, at den er centrum for hele regionen: Her er der
klinikker, advokater, myndigheder, skoler, en stor boghandel. Der
er også antydninger af, at Marijampolē engang var en af de litau-
iske jøders byer med en menighed på rundt regnet 3.000 jøder,
gode skoler, nogle aviser, utallige foreninger. Straks i de første
uger af den tyske besættelse, i september 1941, blev disse kom-
plet udryddet. Omegnen er oversået med steder, hvor der udfør-
tes massehenrettelser. Der er dog næppe nogen, der kommer til
Marijampolē på grund af fortiden. Steder som Marijampolē er
der hundredvis, tusindvis af i det østlige Europa. De er så almin-
delige i dette voldshærgede landskab, at de knap nok er værd at
tale om. Vi taler imidlertid ikke om Marijampolē, fordi den er
et sted med fortid, men som et sted i nutiden. er et af de knudepunkter, det nye Europas net-
Marijampolē er en slags europæisk midtpunkt, værk knyttes til. Man behøver bare at følge tra-
om end ikke i geografisk forstand. fikstrømmene, udsætte sig for de uafbrudte last-
Europas geografiske midtpunkt ligger ifølge bilkonvojers sug, og uvægerligt kommer man til
litauiske patrioter og turismeeksperter lidt læn- byen, der mellem 1955 og 1990 hed Kapsukas,
gere mod øst, på 25º 19’ længde og 54º 54’ bredde, opkaldt efter grundlæggeren af det litauiske kom-
ved motorvejen fra Vilnius til Moletai. Skiltene munistparti. Efter Litauens genvindelse af uafhæn-
Europas Centras viser vej. Ikke langt derfra ligger gigheden har byen atter fået sit gamle navn.
endog et museum for Europas centrum – Europas
Parkas – med skulpturer og alskens installationer. Det store bilomsætningssted
Europas virkelige centrum, hvor trådene løber /
sammen, og det nye kontinents knude bindes, Byen huser det østlige Europas største bilbasar,
ligger imidlertid i Marijampolē. Marijampolē er byen lever af bilen, alt drejer sig om bilen: reser-
kontinentets største bilbasar. Man kan endog se vedele, dæk, spoilere, alle mulige reparationsfir-
Marijampolē fra flyvemaskinen. Når man fra vest maer, bilforsikringer, anhængere, automobilud-
flyver til Vilnius, ser man i godt vejr en kæmpe- styr, karrosserier. Alt til bilen, alt ved hjælp af
mæssig flade under sig, fuld af biler. En gigan- bilen. Hvor der normalt ligger industriområder,
tisk parkeringsplads som til General Motors’ eller er der holdepladser og reparationsværksteder.
Fords produktion i Detroit. Jordoverfladen bro- Byen selv er fuld af biler af vestlig oprindelse.
lagt eller belagt med biler. I Marijampolē løber Hele Litauen virker ikke bare mobiliseret, men
samfærdselsårerne fra nord til syd og fra øst til overmobiliseret. Alt er i stadig kredsende bevæ-
vest sammen. Den ligger dér, hvor Via Baltica og gelse. Gennem byens gader ruller trailerne, der
A 7 krydser hinanden. Såvel til den polske grænse transporterer biler i to etager.
som til Kaliningrad-regionen er der ikke mere Byens virkelige centrum ligger altså uden-
end en fyrre kilometer. Gennem Marijampolē for. På hverdage er det en holdeplads ikke langt
løber den livsvigtige jernbanestrækning Kali- fra banegården. En kæmpemæssig parkerings-
ningrad-Moskva, der er anlagt på bredsporede plads bliver omdrejnings- og tyngdepunkt for
skinner, mens strækningen til Sestokai har euro- hele bylivet. Fra torsdag aften fyldes byen med
pæiske normalspor. Marijampolē ligger næsten købere og sælgere. Trailerne aflæsser biler af alle
dér, hvor der allerede tidligere var et varmt punkt mærker og klasser. Det egentlige marked finder
i europæisk samfærdsels historie: Ikke langt fra sted fredag, inden lørdag middag er forretnin-
Eydtkuhnen/Wirballen, hvor grænsen mellem gerne afviklet, og pladsen er tom som før, ind-
det tyske og det russiske rige gik, og hvor man til den på ny fyldes om torsdagen. Handelen
skulle skifte tog og sporvidde. I Marijampolē florerer dag og nat under projektørmasterne.
mødes de trafikstrømme, der går fra Helsinki, Arealet er omkranset af kiosker, hvori papirer
Sankt Petersborg, Tallinn, Riga, Kaunas mod kan verificeres, kopier fremstilles, forsikringer
syd: til Warszawa, Lódz, Prag, Budapest, eller afsluttes, bilnumre udveksles, tilbehør erhver-
mod vest: til Posen, Berlin, Vesteuropa, med ves. Der er sjaslik- og dönerboder, lemonader
dem, der fører fra den baltiske kyst til Vilnius, og te. Mellem 1000 og 1500 biler skifter ejer i
Minsk, Moskva, Kijev, Odessa, Astrakhan, Alma løbet af halvanden dag. Kunderne kommer fra
Ata. I et årti har hele Vesteuropa afleveret sine hele Litauen.
biler – brugte biler af alle årgange og klasser – i Men Litauen selv er kun drejeskiven. Tidli-
Marijampolē, og hele det østlige Europa har for- gere kom størstedelen af køberne fra den anden
synet sig med biler på denne basar. Marijampolē side af grænserne, fra Kaliningrad-regionen,
er et centrum for den østeuropæiske modernise- fra Hviderusland og frem for alt fra Rusland.
ring, som først og fremmest var automobilisering Efter at de russiske toldafgifter er sat så meget
og i visse zoner stadig væk er det. Marijampolē i vejret, at tolden når op på bilens købspris, er
88
antallet af købere fra Rusland med ét slag gået syn til forsyningen af biler. Fra Stillehavet træn-
tilbage. Marijampolēs privilegium – beliggen- ger Honda, Mitsubishi og Daewoo frem til Ural.
heden ved grænsen til eksklaven Kaliningrad I mange byer ser man vogne med rattet i højre
og ved de strækninger, der fører til Rusland og side. Det vestlige Eurasien tilhører derimod
Hviderusland – lønner sig ikke længere. Det VW, Ford, Renault, Mercedes, BMW. Tilbage-
kan blive anderledes, hvis den russiske toldpo- gangen af russiske kunder i Marijampolē opve-
litik ændrer sig igen. Så ville Marijampolē atter jes i dag af de kunder, der kommer rejsende til
blive centrum for den om bilen kredsende øst- fra Centralasien: fra Kasakhstan, Kirgisistan,
verden. I Litauen, hvor arbejdsløsheden er stor, Turkmenistan. Grupper af unge bilindkøbere er
og en betragtelig del af de arbejdsdygtige mænd kommet til Vilnius og Kaunas med bil eller fly,
finder deres udkomme i bilbusiness og spediti- tager varen i øjesyn, bestiller enkelte stykker eller
onsvæsen, følger man med spænding de russiske større partier. Biler inspiceres, undertiden kører
import- og tolddebatter. Da billederne fra Vladi- man i forrygende tempo, med hylende motor og
vostoks bilbasarer flimrede over fjernsynsskær- hvinende dæk en runde om pavillonerne midt
mene, vidste alle besked. I Vladivostok havde på pladsen. Man tager plads, afprøver, om alt
opbragte forhandlere og kunder stukket russi- er i orden, undersøger lakken og andet. Sådan
ske biler – Shiguli, Moskvitj, Lada – i brand for må det være gået til på hestemarkeder i sin tid:
at protestere mod importafgifterne på vogne fra Et opløb af spændt interesse, sagkundskab,
Japan og Sydkorea. rolig rutine. Der betales kontant. Folk holder
Bilbasaren i Vladivostok er en pendant til dollarsedler op mod solen eller projektørlyset for
bilbasaren i Marijampolē. Derfra automobili- at undersøge, om de er ægte. Køreturen i den
seres Rusland, den eurasiske magt. Derfra siver nyerhvervede bil til Almaty varer derpå mellem
strømmen af brugte biler mod landets indre, og fem og syv dage. Når der afsendes en hel wag-
Ural er næsten en slags skillelinje også med hen- gonladning, er vognene godt en måned om at
Europas virkelige centrum, hvor trådene

løber sammen, og det nye kontinents knude
bindes, ligger imidlertid i Marijampolē.
Marijampolē er kontinentets største bilbasar.
Lettre Internationale - Europas comeback
nå frem. Siden finder de vej til den endelige for- somheds yndling; til gengæld kender og forstår
bruger via nye bilmarkeder. Her berører Via Bal- de verden. Kendskab til verden er en betingelse
ticas og den gamle-nye Silkevejs strømme hin- for deres arbejde. For dem er “grænseoverskri-
anden. Bilen ernærer basaren, byen, landet og delse” ikke en intellektuel mode, men dagligt
alle, der er knyttet til den euro-asiatiske trafiks brød i overlevelseskampen. De holder 17 timer i
store arterier. Automobiliseringens helt store tid Kalvarija ved den litauisk-polske grænse og lige
er dog forbi. I begyndelsen og frem til midten af så længe i Swiecko – Frankfurt/Oder ved den
halvfemserne kørte hundreder, tusinder af litau- polsk-tyske grænse. De kender ikke kun Europa
ere til Vesten for at overføre brugte biler. Imidler- af omtale og som fællesskab af værdier og prin-
tid kan overføringsforretningen kun betale sig, cipper, men som et landområde, de har gennem-
hvis man transporterer en hel trailerladning med rejst fra ende til anden. De er ikke romantikere;
seks-ti biler. Pr. vogn tjener forretningsmanden de må være opmærksomme på deres fartskrivere
henved 240 euro. Det er mere end den måned- og er underkastet tidens diktatur. Men de fleste
lige pension til den tidligere militssoldat, der er af dem foretrækker eventyret på vejene for det
gået ind i bilbranchen og netop nu går rundt om at sidde hjemme og kukkelure. De er fremdrif-
en VW-Passat sammen med en kasakh. Natten til tens aktivister. Langturschauffører arbejder på
lørdag tømmes markedet. Den asfalterede flade afkortningen af afstande, er specialister i tilve-
tømmes, lørdag middag er alle rejst bort igen. jebringelse af nærhed.
Marijampolē har atter givet det østlige Europa De hører til det personale, Europa har ladet
et par doser mobilitet. fremkomme efter 1989; helte og heltinder af
slettens anstrengelser, aktivister i tilvejebringel-
Normaliseringens sen af normalitet. Marijampolē er det skærings-
vagabonderende strømme punkt, hvor en vågen iagttager, hvis han endelig
/ tog emnet alvorligt, kunne opleve sine mirakler.
Marijampolē er som en europæisk pumpe- eller Disse bilforhandlere bringer erfaringer sammen,
målestation. Dens funktion er formidling. Fra som man gør, når man formidler biler fra brugt-
den ene side af grænsen bringes noget over på vognsforhandlere fra Frankfurt-Niederrad, Wup-
den anden side. Byen lever af at udbytte differen- pertal eller Fürstenwalde/Spree til Sovjetsk/Tilsit,
cen. Den ernærer sig af grænsen og den spæn- Kaluga eller Dusjanbe. De har alle deres revirer,
ding, der opstår, hvor der er forskelle. Her ser de kender annoncesiderne i de hessiske eller bran-
man loven om udbud og efterspørgsel i aktion. denburgske lokalaviser. De plejer kontakter til de
Som enhver basar er den en verden for sig, et tyrkiske, albanske eller moldaviske mellemhand-
sted, hvor verdener mødes. Højkulturen vil ikke lere. De kender fordele og ulemper ved trans-
vide af den slags. Den skammer sig over hande- port ad søvejen: fra Antwerpen, Bremerhaven,
lens trivialitet, ja snavsethed, og da især hande- Rostock til Kaliningrad eller Klaipéda.
len med brugtvogne. Og dog har de handlende Marijampolē er holdepunktet midt i en strøm,
her ikke mindre med fremstillingen af Europa der ikke længere afbrydes. Og den er kun ét af
at gøre end de forfattere, kunstnere, fortolkere utallige holdepunkter på de mange strækninger,
og malere, Litauen for to år siden sendte til bog- hvor Europa vokser sammen på ny. Den, der har
messen i Frankfurt. Disse handlende har ingen tilbagelagt, skal vi sige, strækningen Tallinn-Berlin
“civilisatorisk mission”, men de arbejder på eller Kaunas-Prag, får en anelse om omfanget og
noget, der får Europa til at genopstå som civili- vægten af de kræfter, der bærer det nye Europa.
satorisk sammenhæng. De er ikke sprogkunst- Strømmen af lastbiler flyder dag og nat uden
nere og ikke lingvister, men en vis flersproget- ophør. Det bliver især tydeligt om natten, når
hed hører til forudsætningerne for deres job. erhvervstrafikken eller den individuelle trafik hvi-
De er ikke de repræsentanter for den kosmopo- ler, og vejen helt og holdent tilhører lastbilerne.
litiske kultur, som er den etablerede kulturvirk- Strømmen af lastbiler klemmer sig gennem smalle
90
korridorer. På visse strækninger bevæger den sig ger og de sporriller, uhyrerne har afsat i som-
ad motorveje og motorvejslignende veje – mel- merens opblødte asfalt.
lem Riga og Daugavpils/Dünaburg, Klaipéda/ De tider, hvor stratenrøvere hærgede på
Memel og Kaunas eller Konin og Poznan. Men bestemte delstrækninger, er heldigvis forbi. I
de fleste strækninger fører gennem byer og små begyndelsen af halvfemserne havde bander med
markedsflækker, hvis gader blev anlagt, da der deres afpresning i form af beskyttelsespenge,
endnu ikke fandtes lastbiler. Overalt er der nåle- bortførelser og overfald gjort lange strækninger
øjer, hvor bevægelsen sagtner og går i stå: På usikre og farlige, især i Polen og Hviderusland.
de store byers omkørselsveje – Riga, Warszawa, Chauffører forsvandt og er den dag i dag ikke
Posen med deres delvis bizarre omledninger og dukket op igen. En anden, mere indbringende
vejføringer – men frem for alt ved grænseby- og for de kørende kostbar forretning har udvik-
erne. Ivangorod/Narva ved den russisk-estiske, let sig: radarkontrol og andre kontroller. Last-
Ainasi ved den estisk-lettiske, Eleja ved den let- bilchaufførerne mellem Tallinn, Kaunas, Posen
tisk-litauiske, Kalvarija ved den litauisk-polske, og Berlin kender de byudkørsler, de kurver og
Swiecko-Frankfurt/Oder eller Sczeczin-Pomel- broer, hvor man må regne med fartkameraer, og
len ved den polsk-tyske grænse er steder med udsender advarsler eller afvarslinger over radi-
trafikprop. Grænser er uberegnelige, de gør – oen. På den måde opstår der en ny fortrolighed
således med installeringen af en røntgenkon- med et fremmed kontinent.
trol i Kalvarija på den litauisk-polske grænse – Der er et Europa, der vokser: lydløst, næsten
enhver planlægning værdiløs. Konvojer holder i ubemærket, uspektakulært. Det drøftes knap nok,
en længde af ti-tyve kilometer. Ventetider på op har meget lidt resonans, fordi det drejer sig om
til tyve timer er ikke ualmindelige. Afviklingen selvfølgeligheder, som levebrødseuropæere og
af overgangene, pas- og toldkontrollerne angi- professionelle konferencedeltagere ikke giver sig
ver rytmen og kørselshastigheden: 75 kilometer af med. Dette Europa har næsten ingen stemme,
i timen. Enhver hastighedsoverskridelse koster fordi det ikke i sit arbejde beskæftiger sig med
overordentlig mange penge, fartskriverens spee- litteratur, visioner eller politiske projekter, men
dometerviser giver nøjagtig oplysning. Hviletider med løsningen af hverdagens opgaver og med
skal overholdes på minuttet. Denne store folke- de rutiner, der gør et normalt liv muligt. Dette
vandring bevæger sig således dag for dag, uge Europa finder man ikke på kongresser, men på
for uge, år for år uhyre disciplineret fra den ene motorveje, i tog, ved grænseovergange. Her
ende af Europa til den anden og tilbage igen. arbejder specialister i logistik, speditionsvæsen,
Denne bevægelse har skabt sig sine omgivelser, marketing, ejendomshandel, infrastruktur. De er
en korridor med alt, hvad dertil hører: holdeplad- normaliseringens kontrabandister. De har endnu
ser, tankstationer, rastepladser, hoteller, moteller, ikke fået nogen af de mange priser for europæ-
parkeringspladser, grillbarer, barer, værksteder, iskhed, og dog er de det nye Europas pionerer:
vejtilsynskontorer, politistationer. Dag for dag speditører, filialbestyrere i internationale fore-
ruller paraden af internationale speditioner gen- tagender, forhandlere, professionelle grænse-
nem småbyerne. Lastbilernes tros har forandret overskridere. Skulle det engang lykkes at bringe
de bebyggelser, det uophørligt ruller igennem: dem alle sammen, så kunne de fortælle om de
Byer som Suwalki, Augustów, Elk, Grajewo, vagabonderende strømme, hvis energi det nye
Lomza, Wyszków, Sochaczew, Komin passe- Europa næres af, og som der først vil blive talt
res. Når Litauens lunde og vange svinder bort om, når de har gjort deres arbejde.
i mørket, er korridoren fortsat badet i lys. Her
hersker billboardenes grelle retorik. Lastbilchauf- Genforeningens rum
fører interesserer sig næppe for seværdigheder, /
snarere for kørebanernes tilstand og afstanden Marijampolē ligger i det gamle Europas døde
mellem allétræer, for byggepladser, omlednin- vinkel og er blevet et knudepunkt i det nye.
Marijampolē er et punkt på det landkort, der nu eller Dynamo, eller på det i Warszawa-Praga,
tegnes på ny. Den ligger i et Europa, hvor Den opstod således de største markeder i Mellem-
Store Grænse er forsvundet – og i hvis sted er og Østeuropa, som så igen er centre for et net
trådt mange små grænser, sine steder også skyt- af basarer og messer, der omfatter hele konti-
tegrave og borgerkrigsfronter. Der findes tilsva- nentet. På disse markeder træder landet, der er
rende steder, man skal bare se sig om. faldet fra hinanden, i forbindelse med sig selv.
Det kan være gamle, traditionsrige byer, som i Samfundsdannelsen, der tidligere byggede på
årtier er faldet uden for den europæiske horisont plan og bureaukrati, hviler nu på skuldrene af
og nu er vågnet til nyt liv. Gamle hovedstæder hundredtusinder, som har sat sig i bevægelse
som Vilnius/Wilna, traditionelle kulturelle cen- for at drive handel – ikke af eventyrlyst, men for
tre er pludselig begyndt at stråle igen og er lige- at overleve. Basarernes verden strækker sig fra
som Kraków eller Prag på ny blevet magneter for Østersøen til Sortehavet, fra det gamle imperi-
den internationale turisme. Det kan være byer, ums vestgrænse til Stillehavet og den kinesiske
som på vores mentale landkort altid har været grænse. Basarerne forbinder det eurasiske kon-
indskrevet som herredømme- og magtbyer, men tinent, som ellers ville falde fra hinanden. Her er
nu vækker opsigt som glitrende metropoler med alt: møbler, bryllupstøj, badekar, hele boligindret-
en utrolig dynamik: Såsom Moskva, denne ver- ninger, værktøj, bøger, papirsblomster, hightech
denskommunismens engang så grå hovedstad, og kopier af vestlige luksusmærker, falsk geor-
der nu er begyndt at lyse som Las Vegas – en boom- gisk vin, kinesiske tæpper. De er langt mere end
town, et sandt Babylon, den største by på det økonomiske foranstaltninger. Her læres og øves
europæiske kontinent. Det kan også være steder sprog. Her kan man studere land og men-
der, som i årtier har ført en stilfærdig tilværelse nesker. Bag hvert marked står hundredtusinders
i skyggen eller i ly af grænsen og nu har åbnet overlevelsesvilje, intelligensen til at skabe pro-
sig – steder som Nida/Nidden på Det Kuriske fit af den mindste difference, uindskrænket ved
Næs. Krim vil formentlig også snart opdage sin fremskaffelsen af selv den mest eksotiske gen-
fortryllelse og på ny blive indtegnet på drømme- stand. Man må have strejfet gennem basarerne
landskabernes kort. “Syvende Kilometer” ved Odessa, ved Chmel-
Her er der imidlertid mere tale om de ste- nizki eller i Czernowitz, vandret gennem byerne
der, hvor cirkulationen af varer, penge, idéer og af boder og containere i Budapests Josefsstadt
mennesker er kommet i gang igen, om øst-vest- for at forstå noget af deres kraft. Bag dem lig-
trafikkens skydsstationer, om karavanseraierne ger der en vidtrækkende og udspekuleret logi-
i Europa efter omvæltningen, om de ranger- stik – containere ruller på skinner fra Shanghai
banegårde og brohoveder, hvor Europa ska- helt ind i Budapests indre by. Disse markeder har
ber sine forbindelser, om de store kontaktsalo- et bagland med en radius på hundreder af kilo-
ner, hvori europæere afprøver deres gamle-nye meter. På Budapests kinesermarked hører man
naboskab. Det er ikke de politiske afgørelses- slovakisk, ukrainsk, polsk, kroatisk, slovensk,
steder, hvor traktater forhandles og underskri- rumænsk. Mange af kineserne og vietnameserne
ves, men steder, der af en eller anden grund stil- har ungarske ansatte, mange af dem taler det
ler sig til rådighed: som rum for genoptagelse af knappe levebrødsungarsk, levebrødsukrainsk,
forbindelser, genforening, normalisering, smug- man lærer, når man vil gøre forretninger. Sådan
ling og kontrabande. Sådanne steder er opstået er det også i Beograd, Bukarest og andre byer.
i hulrum, som den gamle magt har efterladt sig, Det østlige Europa, som så længe var afspærret,
og hvor betingelserne for hurtig pengegevinst synes på næsten skræmmende vis at være uden
var gode. Store steder, hvor der ikke mere fandt grænser, åbent, ubeskyttet. Forbavsende, så få
store opmarcher sted, egnede sig til det; sports- komplikationer den nye sammenblanding hidtil
arenaer holdt udkig efter nye, betalingsdygtige har fremkaldt. Der er noget provisorisk ved alle
kunder. På Moskvas store stadioner i Lushniki den slags steder, men det er klart, at de har varige
92
virkninger. Disse communities beløber sig til titu- lismens smuldrende rige opstod der en ny geo-
sinder, ethnic business danner netværker, skaber sig grafi: nye afstande, nye distancer, nye naboska-
sin offentlighed med egne restauranter, radiosen- ber. På dette kort ville der være nogle foretrukne
dere, aviser og eget bryllupsmarked. Man bliver ruter: Fra Moskva til Delhi, fra Moskva til Singa-
boende, og det betyder, at der i et Europa, som pore, fra Kijev til De Forenede Emirater. Også i
i det 20. århundrede hengav sig til vildfarelsen det små knyttes det iturevne net på ny. Man har
om det etnisk homogeniserede samfund, begyn- svært ved at tro, at der hver uge kører to busser
der en nydannelse af blandede samfund. Ikke fra hovedbanegården i Kaliningrad/Königsberg
uden forundring iagttager man på Kijevs bou- til Bremerhaven, at en bus regelmæssigt kører
levarder, hvordan der her opstår en flersproget til Erfurt. Fra næsten alle byer ved Volga – Sara-
by. Enhver kan uden videre foretage sine egne tov, Samara, Astrakhan – kan man køre direkte
studier: I slovakiske eller tjekkiske byer, på hvis til de fleste store tyske byer.
byggepladser der arbejder ukrainere og russere; Det er en skam, der ikke er nogen Euro-
på hotellerne, pensionaterne og restauranterne papriser for visse uspektakulære præstatio-
på De Ægæiske Øer, hvor russere, moldavere og ner, som vores civilisation er lige så afhængig
ukrainere arbejder; på byggepladserne i Berlin, af som af gode bøger eller film. Et busselskab
Leipzig og München, hvor man foruden portu- som Eurolines, der forbinder alle byer på kon-
gisere og irere også hører polakker og tjekker. I tinentet med hinanden, og som har mere end
togene Berlin-Posen eller Stettin-Berlin forstår bødet på stagnationen i det nationale og inter-
man, at Berlin og Vestpolen for længst er hen- nationale banesystem, havde fortjent en sådan
vist til hinanden. I flyet fra Zürich til Bukarest pris. Det er en fryd, at blade i Eurolines’ køre-
møder man arbejdere og piger på hjemrejse til planer, tilrettelægge hvor hurtigt Europa kan
Moldavien eller Bukovina, hvor de med deres gennemkrydses – Kaunas-London, Lódz-Paris,
nytjente guld begynder at bygge huse – ganske Berlin-Bukarest, Minsk-Amsterdam. Vi ved, at
som de italienske gæstearbejdere i Tyskland hastighed i det 21. århundrede ikke defineres ved
gjorde for to-tre årtier siden. På færgerne mel- antallet af kilometer jernbanestrækning, men
lem Tallinn og Helsinki, Riga og Stockholm, ved databanernes ydeevne i de såkaldte metro-
Danzig og Malmö er erhvervs- og weekendtra- politan corridors. Og dog er de traditionelle sam-
fik blevet rutine. Ingen undrer sig over det i dag, færdselsvejes kommen i gang en indikator for
mens enhver grænseoverskridelse jo for lidt over Europas comeback; det Europa, hvis enhed i høj
et årti siden var afskåret. grad skyldtes det jernbanenet, det mistede i 1914
Denne bevægelse begyndte længe før omvælt- og de følgende år. Uden jernbane ingen euro-
ningen, også hvad det angår, synes polakkerne pæisk kultur, intet fin de siècle – rigtignok heller
at have spillet pionerrollen. De var på færde i ingen total krig og ingen generalmobilisering og
Det Fjerne Østen, i Nordkorea og Mongoliet. ingen deportationer.
Flere år før Murens fald grundlagde de en koloni Samfærdsel er ikke den ubetydeligste form for
i Istanbul, og mange af de succesrige foretagen- menneskelig samfundsdannelse. At studere de
der i tiden efter omvæltningen beror på en sådan nye veje og net vil sige at danne sig et billede af
tidlig, oprindelig akkumulering af kapital. Shop- centrifugal- og centripetalkræfterne og af Euro-
ping- og businessturismen i de sene firsere og pas kohæsion efter Murens fald. Myrehandler-
halvfemsere venter endnu på sine analytikere. nes, tjelnokiernes, skytlernes veje, der ufortrø-
Øjenvidner er der nok af. Hundredtusinder var dent har været i gang i over et årti, forekommer
undervejs: Fra Riga og Tallinn til Istanbul, fra mig at være det mest spontane, det kraftigste og
Novorossijsk, Sotji og Batumi til Trabzon, fra vigtigste bidrag til kontinentets genforening – i
Odessa og Kijev til Istanbul, Beirut, Alexan- hvert fald ikke mindre betydningsfuldt end det
dria og Athen, fra Jekaterinburg til Tientsin, fra officiøse Europas proklamationer og festtaler.
Tasjkent og Dusjanbe til Tel Aviv. Af realsocia-
Dette Europa finder man ikke på kongresser, men på motor-

veje, i tog, ved grænseovergange. Her arbejder specialister i
logistik, speditionsvæsen, marketing, ejendomshandel, infra-
struktur. De er normaliseringens kontrabandister. De har
endnu ikke fået nogen af de mange priser for europæiskhed,
og dog er de det nye Europas pionerer: speditører, filialbesty-
rere i internationale foretagender, forhandlere, professionelle
grænseoverskridere.
En anden Europalitteratur diskurs er udmattet. Dens emner er velkendte:

/ Europa som drøm eller mareridt? Hvor går Euro-
Mange vil spørge sig selv, hvorfor der her tales så pas grænser? Hvad udgør Europa som kulturelt
meget om lastbiler og ikke om humanisme, refor- område? Hvis denne diskurs hviler sig lidt, og vi
mation, europæisk oplysning, borgerlighed, libe- udnytter tiden til at tage ud at se os om, er det
ralt demokrati – kort sagt: Alt det, Europa er stolt ikke noget tab. Man bliver belønnet. Man får
af og kan bryste sig af. Der er gode grunde til at noget at se, man ikke var belavet på: At der fin-
insistere på den europæiske kulturs særpræg og des byer af en ligefrem usandsynlig skønhed; at
fortryllelse, selv om meget af det relativeres, når der er en europæisk enhed, som går længere til-
man har set sig lidt om i verden. Når man hører, bage end 1945 eller 1938 eller 1914; at der endnu
hvad der skal udgøre Europas væsen – selvreflek- findes landskaber, vi kun kendte fra gamle gul-
sion, skepsis, pluralitet, tolerance og så videre og nede fotografier. At Czernowitz ikke bare er et
så videre – får man næsten et problem med at navn i litteraturhistorien, men navnet på en vir-
stedfæste, hvor og i hvis navn det 20. århundre- kelig by. Interessen for dette Europa uden græn-
des civilisationsbrud da er foregået. Der er en vis ser er måske ikke helt så stor, som de første entu-
træthed, som har at gøre med udmattelsen i en siaster kunne have ønsket sig, men dog større og
diskurs, der er blevet gammel, med Europabil- vægtigere, end de mennesker tror, som måler inte-
ledets stereotyper, med Europas mangel på erfa- ressen for Europa på opmærksomheden på ind-
ring og dets begrebsfiksering. Mange Europadis- trædelsesdatoer. Europa er Pilsen, hvor Skoda/
kurser er overflødige, fordi de er selvbekræftelser Volkswagen produceres. Europa er Hotel Gel-
i stedet for en fortællende udveksling af erfarin- lért, hvor velhavende pensionister fra Østrig
ger, snarere samtaler med mindste fællesnævner eller Nederlandene nyder kurbadet. Europa er
end udfoldelse af forvirrende mange historier, Europa-universitetet Viadrina i Frankfurt/Oder,
der ikke kan sættes på en nævner. hvor henved en tredjedel af studenterne kommer
Der er gode grunde til et moratorium i en fra udlandet, især det østlige. Europa er, når stu-
bestemt Europadiskurs. Vesteuropa har udtømt denter uden videre bryder op og tager til Lem-
sine kræfter, det er på tide at holde inde, lige berg/Lvov eller Lódz. Europa er, når tyskere på
at se sig om en gang, tanke op, samle billeder, civiltjeneste i Sankt Petersborg eller Kasan tager
træde ind i en proces med oprindelig akkumule- sig af gamle mennesker og kommer tilbage med
ring af erfaring. Det drejer sig ikke om Europa- sprogkundskaber og viden om et land, som ingen
træthed. Men man kan konstatere, at en ældet erfaren professor besad i min generation. Europa
94
er, når folk på stranden i Varna eller Jalta blander eller booklets som The City in your pocket eller Who
sig ligesom på stranden i Benidorm. Europa er is where in Warsaw. The City in your pocket foreligger
ganske vist også den feje og hjælpeløse lukken indtil videre for: Bukarest, Budapest, Krakau,
øjnene for Vukovar, Sarajevo og Groznyj. Europa Riga, Tallinn, Vilnius, Gdansk, Kaliningrad,
er, når der produceres rum af fælles erfaring, og Kaunas, Klaipéda, Minsk, Pärnu, Transsylva-
når generationer begynder at forstå hinanden i nien, Helsinki, Riga, Poznan, Warszawa, Wro-
begreber og på et sprog uden oversættelsespro- claw, Krakow, Prag, Bratislava, Zagreb, Sara-
blemer. Europa er, når euroen findes. Europa er jevo, Tirana, Beograd, Chisinau. I vigtige byer
hjælpeløsheden over for hverdagens store pro- er der engelsksprogede aviser: Moscow Times, St.
blemer: arbejdsløshed, afindustrialisering. Der Petersburg Times, Prague Post, Lithuania Weekly. Også
er flere holdepunkter for Europe in the Making, end tyske blade tilbydes: Prager Zeitung, Der Neue Pester
profeterne vil indrømme. Kassandra har aldrig Lloyd, Deutsche Moskauer Zeitung og andre. Mange af
været en god diagnostiker. I nutidens virvar og dem findes online. De tilbyder grundinformati-
uoverskueligheder, som Ernst Bloch har kaldt oner om historien, men deres primære styrke er
“det levede øjebliks mørke”, har hun ikke meget at sige. informationerne om dagen i dag. De er indika-
Realeuropa er større end det Europa, der optræ- torer af normalisering. Af hver udgave kan man
der i lærebøgerne. aflæse udviklingens fremgang: På antallet af
Interessen for Europa er afgjort stærkere i nyåbnede restauranter eller nye flyforbindelser.
Øst end i Vest. Millioner har set sig om i de sid- Det er overgangens protokoller, som det sidste
ste år og årtier. Det umiddelbare selvsyn var vig- århundredes akademiske transformationsforsk-
tigere end al læsning: At tage Europa i øjesyn. ningsindustri knap har taget notits af. Af dem
Også her drejede det sig mindre om seværdig- fremgår det, hvordan engang provinsialiserede
heder end om at erfare en levevis: Denne erfa- europæiske byer åbner sig mod verden. De røber
ring får tillige skæl til at falde fra øjnene. Men ingen hemmeligheder, men gør byerne tilgænge-
desillusionering er samtidig tilvækst af erken- lige, gennemsigtige: Man får at vide, hvor man
delse, en form for selvoplysning. Med hensyn kan finde asiatiske krydderier, babysittere, jule-
til de dagligdags former for tilegnelse af viden træer, sprogundervisning, en pc-reparation, en
om Europa er der i det sidste årti sket en eks- sikkerhedsservice, øjenlæger eller apoteker. De
plosion. Det opdager man ikke, hvis man kun tjener livets organisering. De skal indeholde alt:
ser på bogmessernes besøgstal, på solgte oplag, fitnesscenteret, banken, luftfartslinjernes konto-
udbredelsen af litteratur. rer. De skaber forbindelser, baner veje: til bus-
Der findes en ny Europalitteratur. Den bli- linjer, flylinjer, færgeforbindelser. De bibringer
ver ivrigt købt og læst, men ikke anmeldt. Den folk den minimalviden, de behøver for at finde
dukker ikke op på kultursider og i lister over vej i det nye Europa. Europa tager sprogunder-
ugens bedste bøger. Og det skønt den har store visning. I en slags lynkursus undervises der i
oplag, er nyttig, ja uerstattelig. Det nye Europa udtale, tal, ugedage på det pågældende lands
vil vide, hvem hvem er, hvad gader hedder, efter at sprog: “Hvordan går det?”, “Jeg hedder” – på
de har fået nyt navn, hvor det, man nu anser for lettisk: Mani sauc. “Hvad er klokken?” – Cik ir pulk-
seværdigt, kan findes og befinder sig. Rejseførere, stenis? “Hvad koster det?” – Cik tas maksa? Europa
landkort, bilatlas hører til denne nye Europalit- lærer mindsteordforrådet: gade – ulica, avenue –
teratur. Europa opmåles på ny. Alt interesserer: alleja. Plads – plac, markedsplads – rynek. Absolut
historie, geografi, tidsånd, transformationsperio- nødvendigt vokabularium: Gdzie sa toalety – Where
dens events. En ny genre opstår. Ikke omstændelig, are the toilets? Czy mowi pan/ pani po angielska? – Do you
ikke dannelsestynget, men hurtig, knap, næsten speak English?
asketisk. Det drejer sig ikke så meget om bøger I en hvilken som helst udgave af The City
som om brochurer med en forfaldsdato, der sva- in your pocket kan man studere denne form for
rer til overgangstidens tempo. Det er tidsskrifter udbredelse af grundviden: Det nødvendigste
om geografi og klima, om land og mennesker, gallerier, souvenirbutikker, parfumerier, juve-

om de aktuelle nationale højtidsdage – også de lerbutikker, cd-forhandlere, skønhedsklinikker
har jo helt igennem ændret sig. Der er sektioner eller sportsklubber. Et rengøringsfirma har det
som Essential Bukarest, Essential Warsaw – historisk smukke navn “Immaculate Cleaners”: ulastelige,
bykerne, kongeslot, kulturpalads, Wilanowpa- pletfri rengørere.
lads, Lazienki – inklusive execution sites, som der De gamle byer med flere folkeslag, som gik
er over 300 af i Warszawa. Der findes også pol- til grunde i 2. Verdenskrigs tilintetgørelsesorgier,
ske ølsorter: Lech, Zywiec, Okocim. Man fin- sætter sig selv i scene på ny: I Vilnius er der en
der overlevelsesvigtige angivelser af, hvilke byer avis, Jerusalem of Lithuania, på engelsk, litauisk,
der er farlige – i Warszawa var der fra januar russisk, jiddish; talrige lokale fjernsynsprogram-
til december 1999 rundt regnet 80 mord, 5 760 mer; det britiske, kinesiske, georgiske, russiske,
overfald og 32 979 tyverier (deraf 13 923 bilty- græske, litauiske, japanske, jødiske køkken. Om
verier). Man bliver advaret mod lommetyve på natten lyser den anden globaliserings designer-
Gara de Nord i Bukarest. Man får noget at vide mærker med deres nye logoer: Lagerfeld, Vogue,
om trafikal adfærd – biler venter ikke ved fod- Cartier, Benetton, Dada, Mango, Morgan, Ste-
gængerovergange – og situationen ved græn- fanel, Steilman.
serne: Mellem Ungarn, Serbien og Rumænien
går det hurtigt, mens det om den ukrainske og Vokabularium for
moldaviske grænse hedder: “Queues can be astrono- et nyt samfærdselsrum
mical and border officials tend to be crooked (more on their /
side). It could be a nightmare.” Hefterne indeholder Overalt er der fine eksempler på den nye vilje
glossarer, oplysninger om levnedsmiddelpriser, til at vende sig ud mod verden og lære sprog: I
lokale myter som grev Dracula, om røgfri zoner universitetsboghandelen i Vilnius støder man på
i Riga, om hyppigheden af jordskælv, den for- titlen International fragtbefordring – Chaufførhåndbog,
skellige strømspænding, apotekssituationen, om udkommet på Alytus 2001. I forordet til denne
“sigøjnerspørgsmålet” i Rumænien. firsprogede håndbog læser vi:”Kære langturschauf-
Restaurantførerne fortæller om gastronomi- før, vi giver dig hermed den chaufførhåndbog og de dertil
ens internationaliseringsgrad. Der er alt: Ameri- hørende lydmedier i hænde, som du længe har ventet på.
can Food, Belgian, Brazilian, Chinese, French, Bogen og lydmedierne skal ledsage dig på Europas veje for
German, Indian, International, Italian, Japanese, at hjælpe dig med forståelsen undervejs.” I overensstem-
Lebanese, Mediterranean, Mexican, Moroccan, melse hermed handler den om områderne trans-
Romanian, Seafood, Spanish, Turkish, Viet- port, teknik, sundhed, trafikovervågning, euro-
namese Catering Services. Julefestligheder er pæisk toldvæsen. Det drejer sig om det vigtigste:
der i Athenee Palace Hilton, i Bucharest Mar- “Send venligst en vagtlæge, jeg er blevet overfal-
riott Grand Hotel, i Crown Plaza Bucharest. I det.” “Jeg bliver forfulgt.” “Jeg er i fare.” Man
sektionen Bucharest by Night får man at vide, har brug for talord, man skal kende tidsudtryk,
at den postkommunistiske by atter er på vej til kunne læse trafiktavler og betegnelser. “Græsset
at blive Østens Paris: Etablissementerne hedder må ikke betrædes.” “Nymalet”, “Hunden bider”,
Opium Studio, Cotton Club, Bar Food, Blue “Omkørsel”, “Serviceområde”, “Godmorgen”,
Moon, Casino Bucharest, Casino Paris, Palace “Goddag”. “Hvor ligger den litauiske ambas-
Casino, Café Einstein, La Vie en Rose, Vienna sade?” – Kur yra Lietvuvos ambasada? “Jeg er bilfor-
Café. Den globaliserede bevægelses standarder er handler.” – As prekiauju automobiliais. – I’m a car tra-
oprettet, når Rent-A-Car eller Hertz er til stede, der. – Je vends des voitures. “Jeg har høfeber.” “Jeg
når man kan modtage CNN på hotellerne, og har et kreditkort.” “Indtast venligst Deres per-
internetopkobling, mobil- og korttelefoner hører sonlige identifikationsnummer (PIN).” – Nuro-
til standardudstyret. Luksus- og modejournaler, dykite savvo slapta numeri. “Der er en times ventetid
hvad enten de henviser til antikviteter, kunst- ved grænsen.” – Prie pasieenio perejos reikia valanda
96
laukti. – You have to wait at the border for an hour. – Vous Det drejer sig om tidens regime, om discipline-
aurez une heure de queue à la frontière. “Vejen er spær- ring på samfærdselsvejene, hvis middel er tako-
ret.” – Kelias uzdarytas. – The road is closed. – La section meteret: “Vi undersøger takometerskiven.” “Der
d’autoroute est fermée. “Jeg er faret vild.” – As pasiklydau. mangler nogle skiver.” “De har undladt at gøre
– I am lost, I have lost my way. – Je me suis perdu. notater på skiverne.” “Takometerets struktur er
Man får noget at vide om den øst-vestlige lovstridigt/utilladeligt ændret.” “De har ikke
vareverdens specifikke sammensætning. Da overholdt de foreskrevne kørepauser.” “Vi tillader
finder man: møbler, reservedele, automatiske Dem ikke at køre, før De har hvilet Dem.”
døre, tekstiler, kemikalier, snaps, drikkevarer, Kontrollens sprog: “Vi udfører en ballonprøve
dieselmotorer, elektromotorer, tørv, gaffel- på Dem.” “Styretøjet fungerer ikke.” “Motorskade
trucks, computere, krydsfinér, gummiartikler, på motorvejen” – Gedimas Greitkelyje – Breakdown on
kaviar, industrianlæg, huder, hamp ... Embal- the Motorway – En panne sur l´autoroute.
lagens verden udfoldes i alle detaljer: kasser, Ordforrådet for styring og orientering, kom-
dåser, containere, tønder, papæsker, sække, mando, trafik og køretøj, reglerne, er vokabula-
baller, tremmekasser, tremmeskillerum, stål- riet for oprettelsen af et fælles samfærdselsrum,
tønder, tromler, indpakningspapir, bølgepap, af fælles og så vidt muligt konfliktfrie samfærd-
skumplastelementer, folier. Der gennemspil- selsformer. Det viser sig ved, hvor meget euro-
les dialoger som: A: “Jeg har en sending fra pæerne endnu har at lære – fagsprogligt såvel
Kiel til Paris. Kan De påtage Dem opgaven?” som almensprogligt – for at finde hinanden
B: “Gerne, men jeg skal bruge nogle oplysnin- på kontinentet.
ger. Er det: farligt gods, let fordærvelige varer, Sprog handler det også om i en anden for-
værdifuldt gods, ekstra bredt gods, en meget stand. Udviskningens, oscillationens sprog, som
tung forsendelse?” “Jeg er fragtmand Morkus. tjener begge erfaringer, som er semantisk dob-
Min lastbil har indregistreringsnummer DAC belt- eller endog mangetydigt, sproget for et kon-
456.” Vigtige er alle aspekter af lastsikringen tinent med dobbelt eller mangfoldig erfaring.
med sele, wire, kæde, reb, net, presenning, fast- Europa bliver flersproget, eller også bliver det
spændingspunkt. “Før viderekørsel skal lasten slet ikke. Det er ikke kun et problem i Bruxelles
sikres.” “Emballagen er revnet, trykket ind, bri- og Strasbourg og et problem med de enormt sti-
stet, beskadiget, gennemblødt.” gende budgetter til oversættelser og tolke, men
For professionelle grænseoverskridere er alt, et hverdagsproblem. Også dette er i mange hen-
hvad der har med pas og toldkontrol at gøre, af seender kun en tilbagevenden til en kompleksi-
vigtighed: “Grænseovergangssted”, “De må ikke tet, som i Europa før det 20. århundredes store
passere grænsen.” katastrofer ligefrem var en selvfølgelighed – hos
“Fremlægge”/ “Forevise”/ “Anmeldelser”/ borgerne i Czernowitz såvel som indbyggerne i
“Deklarere”. “Hvilke papirer skal jeg forevise?” Wilna/Wilno/Wilne/Vilnius eller torvekonerne
“Fremlæg venligst: pas, tolderklæring, fragt- i det galiciske Lemberg/Lvov.
brev, indrejsevisum, udrejsevisum, dyrlægeat- Den, der vil vide, hvordan det står til med
test, hjemstedsattest, leveringsseddel, motor- verden, må ikke kun tage køreplanerne til efter-
køretøjsdokumenter, indregistreringspapirer.” retning, men også flyselskabernes timetables. Rej-
“Hvad har De i Deres rejsetaske?” “Hvor megen sen til Mallorca, som endnu ved begyndelsen af
udenlandsk valuta har De på Dem?” “Luk ven- forrige århundrede var en sjælden luksus, er nu
ligst handskerummet op.” “Deres vare er beslag- bare en smuttur. Mængder af mennesker pend-
lagt.” “De ville smugle.” – Jus noreijote ivezti kontra- ler: mellem Bielefeld og Köln, London-Heathrow
banda. “Jeg ville ikke smugle.” – As nenorejau jvesti og Boston, Karachi og Dubai; nu også mellem
kontrabbandos. “Jeg glemte at deklarere det.” – As Chisinau og Zürich, Riga og Berlin, Helsinki og
pamirsau deklarruoti. “De skal betale en bøde.” – Tallinn. De vagabonderende strømme af lastbi-
Jus turite moketi bauda. ler, jernbaner, billigbusser, billigfly er de linjer,
langs hvilke Europa danner samfund og konfigu- som sigtede til de gamle kulturer og ikke nuti-
rerer sig på ny. Nye rum opstår – omkring Øster- dens gnidningsvarme. Vi bør dog ikke geråde i
søen, omkring Sortehavet, omkring Ægæerha- panik, når nogle Europatopmøder ender i fia-
vet eller omkring Herkules’ Søjler, hvor Europa sko. Arbejdet udføres under alle omstændig-
går over i Afrika. Et fintmasket net er kastet over heder og fortsætter. Kaosmodstand, krisefast-
Europa: Skibsfartslinjer mellem Odessa, Stam- hed, sindighed og en smule mere inspiration
bul, Piræus, Beirut, Alexandria, færgeforbin- fra Europe in the Making, som trods al svaghed er
delser fra Riga til Laipaja, Karlshamn, Rostock, smukt og storslået. Europas fortryllelse kan man
Ventspils, Vasternik, Sarema, Kuressaare, char- kun tale om, hvis man har begivet sig på vej for
terflyvninger til Funchal, Las Palmas, Tenerife, at udforske den.
Larnaka, Pafos, Iraklio, Verona, Malaga, Faro.
Flygtningenes og migranternes sivebevægelser
fra Tunis og Benghazi til Sicilien, fra Ceuta og
Tanger til Cadiz og Alicante, fra Swiebodzin til
Frankfurt/Oder. Fæstning Europa holder ikke
stand, heller ikke ved sine grænser i det nære
europæiske Østen, oprustede med infrarøde
kameraer og sensorer.
I konferencesalenes fantasi bilder politi-
kerne sig ind at være herrer over fremgangsmå-
den ved “den europæiske forening”. De taler
om et Europa i forskellige hastigheder, men
det er ikke dem, der angiver tempoet. Uanset
hvor stor vores beundring for skaberkraften hos
mændene og kvinderne på den europæiske scene
måtte være, er de ikke Europas skabere; de kan
i bedste fald fremme det, der er i gang, i værste
fald forstyrre det. Det er ikke for at ringeagte
Bruxelles og dets idealisme og heroisme: Det
betyder bare at indse det sande styrkeforhold.
Vi kan derfor være optimistiske, hvor andre er
mere pessimistiske: Det er ikke vedtagelsen af
en forfatning, der afgør, om Europas forening
kommer fremad, men de levende kræfters kon-
stitution. Eufemismen i en retorik, der taler om
“to hastigheder”, ved ikke, hvad der allerede er
i gang i Europa. Rent faktisk er der to forskel-
lige hastigheder: Det rasende tempo i metropoli-
tan corridors med CNN-tid, plasticpenge, inter-
net, fax og mobiltelefon på den ene side og på
den anden side stilstanden og tilbagefaldet i de
udstrakte zoner, der ikke kan følge med. En ny
deling går gennem Europa, ikke mellem Øst og
Vest, men mellem globaliseringens korridorer
og de provinser, der bliver hægtet af. Hvad der
vil komme til at foregå i brudfladerne, ved end Oversat af Karsten Sand Iversen
ikke opfinderen af betegnelsen clash of civilizations,

98
Main
TITLEI seng med
fjenden
/
Subtitle
Subtitle
/
Af
/
Købesex-industriens opblomstring
er et biprodukt af Murens fald
/
Af Loretta Napoleoni
Intro text
- Subject
“Vi har med stor taknemmelighed

været vidner til Berlinmurens fald,
men da Muren faldt, ramte den
desværre kvinderne lige i hovedet.”
– Udtalt af et medlem af den russiske statsduma.
100
Økonomi er den uoverskuelige videnskab om ind- efter den amerikanske økonomis behov. I køl-
byrdes sammenhæng. Markedet er dens skjulte vandet på krigen krydsede store handelsflåder
drivkraft. Lige siden stenalderen har fremkom- Atlanten for at forsyne det krigshærgede Europa
sten af nye afsætningsmuligheder udløst øko- med råmaterialer og handelsvarer. Karavaner af
nomiske fremskridt. Menneskets opdagelser olietankere indskibede det dyrebare brændstof,
og innovationer ændrer betydning, når de bli- det krævede at rydde og genopbygge de søn-
ver delt med andre, og det sker kun, når de bli- derbombede byer.
ver handlet. Da de vesteuropæiske lande igen var kom-
De, der nyder størst gavn af disse handels- met på fode, var den amerikanske forbruge-
transaktioner, er hverken producenterne eller risme klar til at præge europæernes indkøbsva-
forbrugerne, men derimod dem, der kommer- ner. Varige forbrugsgoder som tv-apparater og
cialiserer varerne. Gennem tiderne har disse støvsugere dukkede op i butiksvinduerne. De
folk akkumuleret enorme formuer, og samtidig vesteuropæiske familier blev bombarderet med
har politikerne været meget bevidste om deres billeder af storsmilende, blonde amerikanske
magt. Fra begge sider har man dannet allian- husmødre, Doris Day-kloner, som legede med
cer med henblik på at regulere, inddæmme og deres “husholdnings”-legetøj. Alle ville have bil,
manipulere med markedet til egen fordel og til tv og vaskemaskine. USA eksporterede ligefrem
gavn for hele nationer. også en ny, opfindsom måde, hvorpå man kunne
Alle større civilisationer har været baseret på købe sådanne produkter, nemlig på afbetaling.
faste handelsstrukturer, som politikerne har vær- De private forbrugslån strøg straks op på sky-
net om med store hære – Rom knuste Kartago, høje niveauer.
da Hannibal blokerede for romernes blomstrende USA ønskede at skabe et varigt eksport-
handel med de nordlige regioner af den italien- marked og indså, at det krævede, at man ikke
ske halvø. Der er blevet ført endeløse krige for blot solgte produkter, men også en hel livsstil.
at vinde kontrol med afgørende markeder. Vene- Amerikansk fremstillede varer og forbrugsgo-
dig finansierede således det fjerde korstog for at der måtte være en del af en eftertragtet livsstil.
udplyndre Konstantinopel og fordrive de arabi- De blev gjort til en slags uundværligt ekstra-
ske købmænd fra Silkevejen og således sikre sig udstyr til det, der blev kendt som Den Ameri-
et monopol. I moderne tid fremstår Marshall- kanske Drøm: Produkter, som man behændigt
planen som et af de bedste eksempler på politik- markedsførte gennem Hollywood-film. Vest-
kens undertvingelse af økonomien med henblik europæerne strømmede ind i biograferne for at
på at omdefinere markedets spilleregler.1 glemme de traumatiske minder om krigen, og
Marshall-planen, det amerikanske hjælpepro- i deres kollektive forestillingsverden kom USA
gram, der skulle genrejse det Vesteuropa, som til at fremstå som Det Forjættede Land, befol-
lå i ruiner efter 2. Verdenskrig, skabte grundla- ket med filmstjerner, hvor drømme går i opfyl-
get for USA’s økonomiske overherredømme. I delse. USA var imidlertid ikke en drøm, men
modsætning til den europæiske og den japan- et virkeligt land lige ovre på den anden side af
ske havde den amerikanske økonomi og indu- Atlanten, og man kunne forholdsvis let komme
stri ikke lidt skade under krigen, og derfor var dertil med fly eller skib. Ikke alene var denne
der et stort behov for afsætningsmarkeder, da idylliske verden virkelig, man kunne også købe
krigen sluttede. Selvom USA var giver og ikke den. Marshall-planens genrejsning af Vesteuropa
modtager af hjælpen, kan man sagtens argumen- udstyrede vesteuropæerne med de økonomi-
tere for, at det reelt var USA og ikke Europa, der ske midler til at erhverve en andel af drømmen.
primært nød godt af planen. Den vesteuropæ- Ved at kickstarte efterkrigsøkonomien gav Pla-
iske genrejsning skabte nye afsætningsmulig- nen forbrugerne penge på lommen, så de kunne
heder for de amerikanske firmaer og etablerede købe det nødvendige ekstraudstyr til drømmen
et helt nyt marked, som var udformet specifikt – made in the USA.
- I seng med- Subject
fjenden
I dag ved vi, at Den Amerikanske Drøm ikke ten mistede kontrollen med markedet. Det var
var andet end et smart markedsføringstrick. I ikke længere politikken, der dominerede øko-
1950’erne, hvor USA var i kløerne på mccarthy- nomien. Fra da af ophørte økonomien med at
ismen, maskerede sådanne reklamer den ameri- være til gavn for borgerne for i stedet at blive
kanske virkelighed: Et undertrykt samfund pla- en vild og utæmmet kraft, som udelukkende var
get af racemæssige fordomme og spændinger. De styret af det formål at score kassen på forbruger-
mest attraktive kommercielle fænomener er imid- nes bekostning.
lertid ofte baseret netop på blændværk. Nogle De begivenheder, der symboliserer Den kolde
af disse fænomener skaber økonomisk vækst, krigs begyndelse og afslutning, nemlig Mars-
sådan som det var tilfældet med Den Amerikan- hall-planen og Berlinmurens fald, indrammer
ske Drøm, hvorimod andre, som det vil fremgå den komplekse relation mellem politik og øko-
i forbindelse med Berlinmurens fald, kan være nomi og rummer forklaringen på overgangen til
ødelæggende for et samfund. slyngeløkonomien.
Marshall-planen medvirkede til at udklække
en ny politisk orden, der blomstrede op under Sexmuren
Den kolde krig; et system, som afskar et forseglet /
Vesten fra østblokken. Til en vis grad var denne Hovedvej E-55, som følger den tysk-tjekkiske
nye orden det modsatte af globalisering: Den grænse, er kendt som Kærlighedens Hovedvej.
lukkede Vesten inde i et nøje reguleret økono- Denne trøstesløse asfaltstrækning danner ramme
misk system. Marshall-planen, som var tilrette- om den største koncentration af prostituerede i
lagt af markante økonomer som John Maynard Europa. Kvinder fra de tidligere østbloklande
Keynes,2 var et udtryk for en ny doktrin, som står i vejkanten for at sælge sig til bundpriser: 35
lagde vægt på statens altoverskyggende øko- euro for en halv time, 45 uden kondom. Kun sex-
nomiske rolle og det stærkeste lands overherre- industrien i Dubai kan matche de priser. Hoved-
dømme. Under hele Den kolde krig var doktri- vej E-55 er dog ikke noget særtilfælde. Hele den
nens succes baseret på Washingtons evne til at tidligere grænsestrækning mellem Øst- og Vest-
kontrollere og manipulere med de økonomiske europa er fyldt med de fænomener, der hører
kræfter, der skabte og opretholdt det nye euro- med til branchen: Klynger af sexmarkeder, bor-
pæiske marked, og efterhånden også adskillige deller og boder med gardinforhæng har erstat-
andre nye markeder, til fordel for USA og dets tet Jerntæppets billedsprog.
handelspartnere.3 Op gennem 1990’erne florerede prostituti-
Under Den kolde krig var der ingen, der onen langs indfaldsvejene til vest-grænserne.
udfordrede USA’s økonomiske overherredømme, Symbolikken er chokerende: “Det faktum, at
og Vesteuropa drog stor fordel af det. Specielt grænserne er åbne, giver sexarbejde et interna-
i 1950’erne og 1960’erne var den økonomiske tionalt præg, især i det grænseland, hvor ‘nati-
vækst påfaldende stor. Selv i den mørke tid under onerne mødes’. Her bliver sexarbejdet ekspor-
henholdsvis den første og den anden oliekrise teret til de vesteuropæiske lande.”4
(1973-1974 og 1979-1980) havde den amerikan- Nogle af de kvinder, der arbejder langs græn-
ske ledelse fortsat et fast greb om økonomien sen, er ikke prostituerede, men sexslaver. De er
og kunne afdæmpe krisens indvirkning ved at blevet købt på særlige markeder i nærheden af
sætte gang i tilbagestrømningen af de såkaldte den gamle øst/vest-grænse. Det berygtede Ari-
petrodollars, en ordning, hvor de olieproduce- zona-marked i det nordvestlige Serbien er vel-
rende landes overskud blev kanaliseret tilbage kendt blandt internationale alfonser. Det min-
til de vestlige investeringsmarkeder. der om en amerikansk guldfeberby fra det 19.
Da Jerntæppet blev trukket fra, og Den kolde århundrede – deraf navnet. Markedet er diskret
krigs afslutning var en realitet, brød efterkrigs- placeret et sted på en vejstrækning, der har fået
tidens orden paradoksalt nok sammen, og sta- tilnavnet Arizona Highway, langs den kroatiske
102
Før Berlinmurens fald var der stort

set ingen prostitution i de kommu-
nistiske lande. Det var ganske vist
ikke en ulovlig profession, men typisk
marginaliserede statsmagten verdens
ældste erhverv. Der var kun ringe
efterspørgsel på købesex. Den seksu-
elle adfærd var ekstremt frisindet,
og prævention og abort var lettilgæn-
geligt, så mænd havde ikke så stort
behov for at gå til ludere.
fjenden
grænse. Stedet kaldes også Serbiens Wal-Mart, købesex. Den seksuelle adfærd var ekstremt fri-
fordi det blev anlagt med hjælp fra amerikanske sindet, og prævention og abort var lettilgænge-
tropper ved afslutningen af Balkan-krigen. Hand- ligt, så mænd havde ikke så stort behov for at gå
lende kommer til Arizona-markedet for at købe til ludere. Også udbuddet var begrænset. Prin-
kvinder. “De beordrer pigerne til at tage tøjet af cippet om fuld beskæftigelse garanterede, at alle
og lader dem stå helt nøgne midt på vejen […] havde en lønindkomst, hvilket betød, at der var
Mændene går hen til dem, rører ved dem, inspi- langt færre kvinder, som var villige til at leve af at
cerer deres hud og forlanger ligefrem at se dem sælge sig selv. De prostituerede i østbloklandene
ind i munden, inden de giver et bud.”5 fokuserede primært på udlændinge, hovedsage-
Den største aktør inden for prostitutionen af lig forretningsmænd, som havde vovet sig over
slaviske kvinder er den russiske mafia. Ironisk på den anden side af skellet mellem øst og vest.
nok er mange russiske alfonser fra Tjetjenien. I begyndelsen af 1980’erne var der for eksem-
“Jeg blev handlet af en gruppe gangstere fra Tje- pel kun to steder i Budapest, hvor mænd kunne
tjenien,” fortæller Eva, en tidligere prostitueret, møde prostituerede. Det drejede sig om to nat-
som slap ud af det med hjælp fra en kunde. “De klubber, og begge steder var ungarere og tilrej-
kom til Odessa og udgav sig for at være velstå- sende fra andre østbloklande forment adgang.
ende forretningsmænd, der var på ferie. De til- I Moskva skiltede “venlige” kvinder med deres
bød mig et job som butiksassistent i en af deres serviceydelser uden for indgangene til de hotel-
butikker i Moskva – de viste mig endda et foto af ler, hvor udlændingene boede. I modsætning til
butikken. Jeg havde hørt så meget om ukrainske deres vesteuropæiske kolleger beholdt de prosti-
kvinder, der var blevet lokket ud i prostitution af tuerede i østbloklandene selv deres indtjening:
russiske gangstere, men jeg tænkte, at de her jo Rufferi var en alvorlig forbrydelse.
var fra Tjetjenien … Jeg blev købt og solgt adskil- Kommunismens afvikling gav prostitutions-
lige gange på Arizona-markedet af mange forskel- branchen et løft, fordi den kastede befolkningen i
lige handlere: russere, europæere og ligefrem ara- de tidligere østbloklande ud i dyb fattigdom – ikke
bere. Jeg blev en handelsvare, ja, det er lige, hvad mindst kvinderne. Omkring midten af 1990’erne
vi er, produkter til den globale landsby.”6 nåede arbejdsløsheden blandt de russiske kvin-
Hovedvej E-55 og Arizona-markedet hører til der helt op på 80 % efter at have været næsten lig
de seneste salgssteder for den globale prostituti- nul under det kommunistiske regime. Kvinderne
onsindustri, et forretningsfællesskab mellem to tegnede sig også for over 80 % af de enlige for-
af de ældste professioner i verden: Prostitution sørgere i landet.7 I 1998 levede over halvdelen af
og international handel. Gennem mere end 15 alle russiske børn under seksårsalderen under fat-
år har de mest populære produkter været pro- tigdomsgrænsen – i de fleste tilfælde som børn af
stituerede og sexslaver fra de tidligere østblok- enlige forsørgere. På den baggrund blev mange
lande. Købesex-muren, som i dag løber langs kvinder prostituerede for at kunne forsørge deres
den gamle øst/vest-grænse, er et af biproduk- børn. For dem stod valget mellem at leve i dyb
terne af Berlinmurens fald. Den er også en af de fattigdom eller dele seng med fjenden.
første manifestationer af slyngeløkonomiens gen- Der er en tæt sammenhæng mellem antal-
komst, en vild og utæmmet kraft, som er blevet let af slaviske prostituerede og arbejdsløsheden
udløst af den største økonomiske omvæltning i blandt kvinder. Disse tendenser er til en vis grad
det 20. århundrede: Kommunismens afvikling geografisk sammenfaldende. Beskæftigelsesfor-
og globaliseringens opkomst. delingen i de tidligere kommunistiske lande var
Før Berlinmurens fald var der stort set ingen bestemt af planøkonomiens industrialiserings-
prostitution i de kommunistiske lande. Det og regionalstruktur. I Rusland udgjorde kvin-
var ganske vist ikke en ulovlig profession, men derne for eksempel 83 % af arbejdsstyrken i teks-
typisk marginaliserede statsmagten verdens æld- tilindustrien. Tekstilindustrien var lokaliseret i
ste erhverv. Der var kun ringe efterspørgsel på bestemte regioner såsom Ivanovo Oblast nordøst
104
for Moskva eller Chuvashia i det centrale Rus- denskab, planlægning og regnskabsvæsen – alt
land. Under det sovjetiske styre blev disse områ- sammen områder, som blev særlig hårdt ramt af
der kendt som kvinderegioner.8 Fra 1990 til 1994 den økonomiske krise i 1990’erne.
faldt tekstilproduktionen med 67 %. Hundred- Adgangen til den pulje af slaviske kvinder,
tusindvis af kvinder mistede deres job i de oven- der blev betragtet som specielle, fik efterspørgs-
nævnte områder, som alfonserne og menneske- len til at stige ud over al forventning. “I begyn-
handlerne gik målrettet efter med deres beskidte delsen af 1990’erne var prostitutionsbranchen
forehavende. I dag er disse områder kendt under ikke blot en god forretning, men en fantastisk
den triste betegnelse “luderregioner”. god forretning,” husker Michael, en 30-årig tysk
Allerede i 1991 begyndte det vestlige marked alfons, som ejer flere sexbarer i Berlin.10 “Mæn-
at blive oversvømmet af et stort udbud af slavi- dene kunne simpelthen ikke få nok af disse kvin-
ske kvinder. “Før Berlinmurens fald var det mest der. De så dem som eksotiske. Man kunne tjene
tyske piger, der arbejdede som prostituerede i styrtende med penge i sexindustrien. Jeg tjente
Tyskland,” husker Stephen, en 60-årig, overvæg- noget i retning af 3.000 euro om dagen, og inden
tig tysk alfons, der også er kendt som der Prinz. længe var jeg blevet meget velhavende.”11
“Sådan er det ikke længere. Markedet har udvi- Ligesom enhver anden branche følger prostitu-
det sig og er blevet mere internationalt. Mange tionsbranchen de økonomiske love og ikke mindst
kvinder kommer fra Polen og Rusland, men de loven om udbud og efterspørgsel. Besejringen af,
taler alle tysk, for det forlanger vi af dem alle. I hvad Ronald Reagan kaldte Ondskabens Impe-
dag er kunderne ikke kun interesseret i sex, de rium, tvang millioner af slaviske kvinder ud på
vil også have en pige, der kan snakke med dem det globale sexmarked, men selve begivenheden
og skabe en vis stemning. De vil have mere end formåede ikke at skabe et nyt marked. Gangstere
bare et hurtigt knald – de vil have en drink, en og alfonser udfyldte tomrummet og opbyggede et
samtale, et show.”9 Stephen begyndte at arbejde østeuropæisk kødmarked rundt om de nye varer
i den tyske sexindustri for 40 år siden og startede for at trække kunder til. “Det begyndte i 1989
med kun at have nogle enkelte piger på gaden. I med alfonser, som kørte rundt med to eller tre
dag betragtes han som en af topfolkene inden for piger i bilen. Senere købte de huse langs hoved-
sexbranchen i Berlin, om end han ikke vil afsløre, vej E-55. [Omkring 1997] stod pigerne … på række
nøjagtig hvor mange klubber han ejer. i vejkanten i lange baner,” husker Jaromir Jira-
I løbet af 1990’erne udviklede udbuddet af sek, en læge fra den tjekkiske by Dubi i nærhe-
højtuddannede russiske og østeuropæiske kvin- den af Dresden.12 Med forværringen af den øko-
der sig til et unikt fænomen inden for prosti- nomiske krise i de tidligere østbloklande kunne
tutionsbranchen. Før de slaviske kvinder kom sexmafiaen være sikker på endeløse forsyninger
til Vesten, havde alfonserne fortrinsvist måttet af nye, sunde slaviske kvinder. “Når en [prostitu-
opsøge kvinderne blandt fattige asiatiske piger eret] blev syg, byttede de hende simpelthen bare
uden nogen form for uddannelse. Det viste sig ud med en anden,”13 forklarede dr. Jirasek. I dag
hurtigt, at veluddannede kvinder indhentede rummer Dubi, som ligger tæt på hovedvej E-55,
højere priser og dermed var mere profitable. Som hundredvis af bordeller og stripklubber.14
det fremgår af Hollywood-filmen Mit Liv som Gei-
sha, er intelligente, kultiverede og kvikke prosti- Natashaer
tuerede i høj kurs. Også på dette punkt gav det /
sovjetiske samfunds særlige økonomiske struk- Israel er en af de største importører af slaviske
tur alfonserne mulighed for at rage denne mer- prostituerede, og forskellige kilder anslår, at de
værdi til sig ved at kommercialisere højtuddan- prostituerede i Israel i alt har cirka en million
nede slaviske kvinder. I Rusland var de typiske kunder om måneden.15 Ifølge et undersøgelses-
“kvindeerhverv”, ud over tekstilindustrien, at finde udvalg nedsat af det israelske parlament bliver
inden for lægevidenskab, skolevæsen, naturvi- der “i Israel hvert år indsmuglet mellem 3.000
fjenden
og 5.000 kvinder [fra de tidligere østbloklande], få aftaler i stand med lokale alfonser,” beretter
som bliver solgt til prostitutionsbranchen. […] en politimand fra Tel Aviv. Michael, den tyske
Kvinderne arbejder 7 dage om ugen i op til 18 alfons, bekræfter, at den russiske mafia satte sig
timer i døgnet, og af de 120 shekel (27 dollars), på handlen med de nye varer, så snart Berlinmu-
den enkelte kunde betaler, får de selv kun lov at ren faldt. “Tilbage i 1990’erne var det russerne,
beholde 20 shekel (4,50 dollars). Titusindvis af der bragte de nye piger til Berlin.”
sådanne kvinder lever i øjeblikket i de mellem Der er også væbnede og kriminelle organi-
300 og 400 bordeller, der findes i landet. De bli- sationer involveret i denne milliardforretning. I
ver handlet for mellem 8.000 og 10.000 dollars Tyskland, hvor prostitution er blevet legaliseret,
per styk.”16 Omfanget af denne forretning, selv er der mange måder, hvorpå man kan få andel i
i den tidlige fase af handlen med slaviske kvin- sexudbyttet. “Hamburg og Berlin er styret af den
der, kommer klart til udtryk i størrelsen af den libanesiske mafia,” forklarer Michael. “Der er ikke
prostitutionsprofit, der er blevet hvidvasket i noget at stille op. Du er simpelthen nødt til at
Israel: Fra 1990 til 1995 blev der således investe- betale beskyttelsespenge. Disse arabere dukker
ret omkring 4 milliarder dollars gennem israel- op på din bar og forlanger penge. Hvis du siger
ske banker. Yderligere 600 millioner dollars blev “nej”, stikker de en mobiltelefon op i næsen på
hvidvasket gennem ejendomshandler.17 dig og siger, at der kommer nogle gutter bevæbnet
Det er kulturelle og religiøse faktorer, der lig- med Uzi-maskinpistoler i løbet af en halv time.
ger til grund for væksten i prostitution i Israel.18 Hvad skal man så gøre? Man hoster selvfølgelig
Ligesom de fleste andre mænd har israelske mænd op, sådan er det bare. I Køln er det en anden snak.
en svaghed for høje, blonde slaviske kvinder, som Der er det PKK (det kurdiske arbejderparti), der
de altid kalder “Natasha”. Mændene “trådte ind styrer tingene. Heller ikke de er direkte involve-
i salonen med et fjoget smil om munden og råbte ret i prostitution, men bordeller og sexbarer må
“Natasha!”, som om vi var en slags russiske duk- betale beskyttelsespenge til dem.”
ker,” husker Marika, en russisk kvinde, der blev Den indbyrdes sammenhæng mellem prostitu-
handlet til Israel. Der er særlig stor efterspørg- tionsbranchen og væbnede grupper er også tyde-
sel blandt harediske jøder, de mest konservativt lig i Israel – et helt centralt land i krigen mod ter-
ortodokse jøder, hvoraf mange er faste kunder ror. De østeuropæiske og russiske prostituerede
på bordellerne. “I området omkring fondsbørsen og sexslaver når frem til Israel via Gaza-striben,
eller i forretningskvarteret finder man en masse ofte i samarbejde med egyptiske og palæstinen-
prostituerede og en masse meget, meget religi- siske forbryderbander. Ildiko, en 22-årig ungarsk
øse mænd, fordi disse mænd har brug for sex, studerende, blev smuglet ned gennem Balkan og
og fordi kvinderne i deres samfund ikke kan give til Egypten. “Jeg kom til Alexandria, hvor jeg
dem det, når de har lyst til det. De kan ikke ona- blev modtaget af en russer, som førte mig ud i
nere, fordi de ikke må forspilde deres sæd. Så de ørkenen og gav mig til en beduin. Der var seks
er nødt til at gøre det med en kvinde,” forklarer andre piger, alle fra Rusland. Vi drog gennem
Nissan Ben-Ami, som er en af direktørerne for ørkenen i flere dage, inden vi nåede frem til græn-
The Awareness Center, en ngo, der har fokus på sen.”20 Ildiko kom ind i Israel via en lille sti mel-
kvindehandel og prostitution i Israel.19 lem byen Rafah og den israelsk-egyptiske grænse.
Adskillige israelske kilder bekræfter, at ind- Nord for Rafah ligger Gazastriben. “Rafah lig-
vandringen af ortodokse jøder fra Rusland, ger kun nogle få hundrede meter fra den egyp-
endnu et fænomen, som er knyttet til afviklin- tiske grænse. Byens sydligste huse fungerer som
gen af Sovjetunionen, gav den lokale prosti- indgange til en labyrint af tunneler, som palæ-
tutionsbranche et uventet løft. “Mange havde stinenserne og beduinerne fra Sinai har gravet
forbindelser til den russiske mafia, som i begyn- ud. Disse tunneler fungerer som underjordiske
delsen af 1990’erne sad på næsten hele den slavi- transportveje for terrorister, narkokurerer og
ske prostitutionsbranche. De medvirkede til at menneskehandlere, som smugler kvinder ind,
106
der skal arbejde som prostituerede i Israel og på gende Hollywood-film som Fræk Business og Pretty
Vestbredden.”21 Uden for referat udtrykker ter- Woman giver et helt igennem falsk billede af pro-
roreksperter fra forskellige israelske organisatio- stitution. Ifølge flere af de ngo’er, der arbejder
ner bekymring over, at forbryderorganisationer med slaviske kvinder, som er blevet narret til at
med forbindelser til terrorgrupper er indblandet prostituere sig af kvindehandlere, er der mange
i den israelske sexindustri. Israel må se i øjnene, kvinder, som naivt tror, at de ved at blive ludere
at man for at kunne tilfredsstille borgernes umæt- vil kunne møde den eneste ene – ligesom Julia
telige begær efter slaviske kvinder er nødt til at Roberts i Pretty Woman.25
dele seng med den arabiske fjende. Det er kun i Hollywood-manuskripter, at histo-
Den enestående stigning i det globale udbud rierne om prostitution ender med, at de levede
af østeuropæiske og russiske prostituerede og sex- lykkeligt til deres dages ende, men sådanne histo-
slaver ville aldrig være blevet matchet af en lige rier sælger godt, fordi de gør middelklassen bedre
så enestående stor efterspørgsel, hvis ikke det tilpas med dens egen accept af “købesex”. Masser
var for en række afgørende moralske forandrin- af forlag og filmselskaber er fortsat ivrige efter at
ger. I dag ser det moderne, globaliserede sam- tilfredsstille det behov, der er opstået, fordi man
fund stiltiende igennem fingre med prostitution. i forstæderne har fået smag for “små, søde even-
“Prostitution […] er blevet relanceret som en for- tyr” om prostitution – som reelt set profiterer på
længelse af underholdningsindustrien. Under- kvinders lidelse og desperation.
søgelser viser, at en ud af ti britiske mænd – 2,3
millioner – allerede har ladet sig underholde,” Slyngeløkonomiske
hed det i Sunday Times.22 Ingen vil gå glip af for- tryllekunstnere
nøjelsen, alle vil være med på det sidste nye. “Vi /
havde engang en kunde, som kom ind og bad Ligesom Den Amerikanske Drøm er “købesex”-
om at få en gruppe piger til at opføre et show for kulturen baseret på et spind af løgne. Når der
ham. Der sad han så og fik sit show, helt uden at er stor efterspørgsel på prostitution, som i for-
røre ved pigerne eller noget. Han sad bare lige bindelse med de tyske mænds smag for slaviske
så stille,” husker Stephen, alfonsen fra Berlin. kvinder, når prostitution bliver noget helt uund-
“Og det sjove var … at han var blind.” værligt, som i forbindelse med ortodokse jøder i
Filosoffen Roger Scruton påpeger, at “når Israel, og når prostitution i bund og grund bliver
sex gøres til en handelsvare, bliver markedet til accepteret og populært, vil den altid være ledsa-
det vigtigste tempel for dyrkelsen af de menne- get af et behændigt konstrueret blændværk. I vir-
skelige idealer. Det er det, der er sket i løbet af keligheden er der i dag efterspørgsel på prostitue-
de seneste årtier, og det er denne udvikling, der rede af samme årsag som tidligere: Mange mænd
er kernen i postmoderne kultur.”23 I Vesten har er ikke i stand til at få sex uden at betale for det.
den moralske forandring ført til en accept af, Prostituerede bliver palliativer, erstatninger for
hvad man kunne kalde middelklasseprostitution. virkelige kvinder, der er villige til at dyrke sex af
Handel med sex gennem escortbureauer og kon- kærlighed til mændene. Frem for alt er prostitu-
taktannoncer på internettet er det mest alminde- tion en milliardforretning, der er baseret på en
lige middel til at kommercialisere det nye pro- skånselsløs udnyttelse af kvinderne (i 2006 blev
dukt blandt middelklassen. “Hvis man søger på den årlige prostitutionsomsætning på verdens-
‘female escort’ på Google UK, får man 760.000 plan anslået til 52 milliarder dollars).26 Udnyttel-
hits.”24 De fleste websites tilhører små eller mel- sen udspringer af forretningens ulovlige karak-
lemstore firmaer, der er oprettet i 1990’erne. ter. I lande som Holland, hvor prostitution har
Hvis markedsføringen af “købesex” har skruet været lovligt i årtier, bliver kvinderne udnyttet i
efterspørgslen i vejret, har glamouriseringen af mindre grad: Der er færre alfonser, de prostitu-
prostitution til gengæld gjort det lettere at lokke erede betaler skat, har adgang til sundheds- og
slaviske kvinder ind i sexindustrien. Supersæl- socialydelser og bliver beskyttet af politiet.
fjenden
Ligesom ophavsmændene til Den Amerikan- Verdenssundhedsorganisationen frygter, at sla-

ske Drøm fungerer den globale prostitutions- viske kvinder smitter deres kunder overalt.
industris bagmænd som store tryllekunstnere, Seksuelt overførte sygdomme har meget nega-
der ikke kun sælger et produkt, men også en tiv indvirkning på fødselstallet, og de russiske
ny livsstil. Globaliseringens alfonser ændrede fødselstal hører til blandt de laveste i verden.30
middelklassens moral, og østeuropæiske prosti- Der er ganske vist ikke nogen udtalt statistisk
tuerede og sexslaver blev det ekstraudstyr, som sammenhæng mellem den dalende fødselsfre-
hørte med til en ny tolerant og lemfældig kul- kvens, det voldsomme fald i de russiske fødsels-
tur, hvor myndige voksne og endda børn frit tal og væksten i den globale prostitutionsindu-
kan købe og sælge sex. På PornoTube kan man stri, men de radikale moralske forandringer, som
for eksempel se teenagere klæde sig af, optaget “købesex”-kulturen har forårsaget, har utvivlsomt
af vennerne på deres mobiltelefoner. På Baazee, ændret de russiske kvinders indstilling til livet.
et indisk website ejet af eBay, blev en videoopta- “I en rundspørge blandt 15-årige [russiske] sko-
gelse af to halvvoksne børn, der dyrkede sex på lepiger i 1997 sagde 70 %, at de ville være prosti-
et skoletoilet, sat til salg af en af deres medstu- tuerede, når de blev voksne, hvorimod en tilsva-
derende. Men gavner det virkelig samfundet at rende andel for ti år siden gav udtryk for, at de
tilslutte sig “købesex”-kulturen? Er dette blænd- gerne ville være kosmonauter, læger og lærere.”31
værk til gavn for dem, der opererer på sexmar- Et stigende antal russiske kvinder ønsker ikke at
kedet – ligesom Den Amerikanske Drøm var til stifte familie. De er nødt til at finde en måde at
gavn for europæerne og amerikanerne? Kom- overleve på, og prostitution virker som et godt
mercialiseringen af denne drøm var med til at bud på, hvordan man kan klare sig. “Kommu-
genrejse det gamle kontinent efter krigens øde- nismens sammenbrud i begyndelsen af 1990’erne
læggelser og satte skub i den amerikanske øko- gjorde befolkningen mere egoistisk og kastede
nomi: Den var til fordel for både køber og sæl- landet ud i en dyb moralsk krise, som endnu
ger. Den hastigt voksende globale sexindustri ikke er overstået,” mener den russiske forfatter
derimod er helt anderledes destruktiv for udby- Viktor Erofeyev.32
derne og forbrugerne af kærlighed. De eneste, der får noget ud af “købesex”-kul-
Lad os nu se bort fra moral og økonomi og turen, er sexgangsterne, globaliseringens alfon-
i stedet kaste et blik på seksuelt overførte syg- ser, slyngeløkonomiens drevne tryllekunstnere.
domme og fødselstal. I Rusland var der i 1994 Afstumpede forbryderbander og korrupte poli-
81,7 tilfælde af syfilis per 100.000 borgere, i 1995 tikere fra Rusland og Balkan har raget milliar-
var det tal oppe på 172, og i 1998 var det steget der af dollars til sig og skabt sig en magtposi-
til 221,9.27 I 2002 var de russiske syfilistal blandt tion i den globale økonomi ved at handle slaviske
de ti højeste i verden, hvor Rusland kunne måle kvinder. Fra tidligt i 1998 og frem til midten af
sig med de aidsplagede afrikanske lande syd for 1999 har Semion Mogilevich, en ukrainskfødt
Sahara. Folkesundhedstendensen går i retning forbryderkonge, som blandt andet er involveret
af niveauet i det 19. århundrede, hvor Rusland i prostitution, narkohandel og investeringssvin-
led under en tilsvarende stor udbredelse af sek- del, fået hvidvasket 10 milliarder dollars gennem
suelt overførte sygdomme. For at anskueliggøre Bank of New York.33
omfanget af den aktuelle epidemi kan det anfø- Sammenhængen mellem Berlinmurens fald
res, at én ud af 75 estere i 1997 havde syfilis sam- og den blomstrende prostitutionsbranche i Vesten
menlignet med 2,5 ud af 100.000 amerikanere.28 understreger, hvor farligt det er at undervurdere
Rusland er også plaget af en af de hurtigst vok- konsekvenserne af store økonomiske transformati-
sende hiv-epidemier. Epidemien er i virkelighe- oner. Den tidligere østbloks indtræden i den glo-
den først lige begyndt, idet de fleste individer er bale kapitalisme var forbundet med afviklingen
blevet smittet mellem 1999 og 2005,29 og den kan af et politisk system uden nogen klar plan for,
forventes at ville sprede sig til resten af verden. hvad der skulle træde i stedet for dette system.
108
Det betød, at hele nationer blev kastet ud i dyb var der to valutaer: rubler og beznalichnye. Rub-
fattigdom og politisk anarki, og i det tomrum, ler, som kun var i omløb inden for landets græn-
omvæltningen efterlod sig, stortrivedes den øko- ser, blev anvendt af befolkningen. Indenlandske
nomiske rovdrift i form af for eksempel globali- handelstransaktioner eller mellem COMECON-
seret rufferivirksomhed. landene, dvs. de tidligere østbloklande, blev
Som det vil fremgå i næste afsnit, er det derimod afregnet i beznalichnye, som var en regn-
“demokratiske” Rusland opstået på baggrund skabsenhed, der kun fandtes på papiret. Der var
af slyngeløkonomien som en slags Franken- rigeligt med beznalichnye, eftersom valutaen ikke
steins monster. Den demokratiseringsproces, bestod af andet end statslig bemyndigelse til
Vesten satte i gang, gav næring til de udemo- at købe og sælge. Den sovjetiske planøkonomi
kratiske økonomiske kræfter, der styrede lan- fungerede ikke på markedsbasis og fulgte ikke
dets overgang fra kommunisme til global kapi- markedets spilleregler. Staten fastsatte priserne,
talisme. Dette fænomen kommer fint til udtryk fordi staten ejede alle produktionsmidlerne, her-
i de chokerende forbindelser mellem skønheds- under fabrikker, miner og deslige såvel som selve
konkurrencer, popkoncerter og monetariserin- produkterne. Staten var den eneste arbejdsgi-
gen af den russiske økonomi. ver, og arbejderne, dvs. det russiske folk, ejede
til gengæld staten. Ingen behøvede at have rig-
Skønhedsdronninger og tige penge i et sådant system, fordi staten både
konvertible rubler fungerede som køber og sælger.
/ Kontanter i form af rubler havde imidlertid
Privatiseringen i Rusland var den økonomiske reel monetær værdi, primært fordi man på det
udmøntning af Gorbatjovs perestrojka. Pri- sorte marked kunne veksle rubler til hård valuta
vatiseringen blev betragtet som østblokkens og købe alle de produkter og serviceydelser, der
adgangsbillet til den gryende globale kapita- ikke blev udbudt på det officielle marked. De
lisme, men den blev også gjort til den pris, man kommunistiske økonomier var konstant plaget
måtte betale for at komme med i den eksklusive af varemangel, fordi planlægningen overhovedet
kreds af demokratiske lande. Tilskyndet af vest- ikke formåede at være på højde med markedet
lige rådgivere som Jeffrey Sachs, IMF og Ver- eller for den sags skyld blot lodde dets tendenser.
densbanken og støttet af vestlige politikere blev Officielt anså det kommunistiske statsstyre det
perestrojka inden længe et andet ord for hastige sorte marked for at være ulovligt, men lederne
økonomiske forandringer. Økonomiske reformer så igennem fingre med det, fordi det udfyldte
blev prioriteret højere end politisk forandring. I værdifulde funktioner (og i øvrigt ofte var sær-
dag er mange økonomer enige om, at fraværet af deles indbringende for dem). Det sorte marked
ad hoc-lovreguleringer, implementeret af poli- og den uofficielle økonomi fungerede således på
tisk stærke magthavere, udløste en lang række markedsvilkår, men i dem begge vrimlede det
slyngeløkonomiske kræfter. “Grundlæggende med småforbrydere og korrupte embedsmænd
kan man sige, at de liberaliserede økonomien og partimedlemmer.
uden at oprette de nødvendige institutioner til at Beznalichnye kunne ikke konverteres til kontante
kontrollere og styre overgangen til markedsøko- rubler, da centralbanken ikke ville veksle dem. De
nomi,” påpeger Miklos Marshall, som er regio- kunne derimod veksles på det sorte marked. De
naldirektør for Transparency International (TI) var selvsagt langt mindre værd end rubler – den
med ansvar for Europa og Centralasien. officielle kurs var ti beznalichnye for en rubel.
I 1987 og 1988 lancerede Mikhail Gorbatjov, Allerede i 1987 stod det klart, at de privatise-
med forbillede i den britiske premierminister rede selskaber, som ønskede at handle med udlan-
Margaret Thatcher, et ambitiøst privatiserings- det, var nødt til at have rubler og ikke havde råd
program. Den største forhindring var den sovje- til at bruge det sorte marked som en fast kilde til
tiske økonomis ikke-monetære karakter. Officielt likviditet. Det krævede også kontanter at etablere
fjenden
Privatiseringen i Rusland var

den økonomiske udmøntning af
Gorbatjovs perestrojka. Privatise-
ringen blev betragtet som østblokkens
adgangsbillet til den gryende globale
kapitalisme, men den blev også gjort
til den pris, man måtte betale for
at komme med i den eksklusive kreds
af demokratiske lande. Tilskyndet
af vestlige rådgivere som Jeffrey
Sachs, IMF og Verdensbanken
og støttet af vestlige politikere blev
perestrojka inden længe et andet
ord for hastige økonomiske foran-
dringer. Økonomiske reformer blev
prioriteret højere end politisk foran-
dring. I dag er mange økonomer
enige om, at fraværet af ad hoc-lovre-
guleringer, implementeret af politisk
stærke magthavere, udløste en lang
række slyngeløkonomiske kræfter.
110
effektive, selvfinansierende projekter, hvilket er det gik rigtig godt, tillod mig at køre op til 500
små private firmaers livsnerve. Selvom statsmag- videnskabelige forskningsprojekter på samme
ten kunne tildele disse firmaer masser af bezna- tid. Der arbejdede 5.000 mennesker på stedet.”35
lichnye, var der ikke noget sted, de kunne veksle Hvis det havde været finansministeriet eller cen-
dem. Det sorte marked var for dyrt, centralban- tralbanken, der foretog omvekslingen, ville Kho-
ken havde lavvande i kontantbeholdningen, og dorkovskys profit have skæppet i statskassen. I
det ikke-eksisterende russiske finansministerium stedet blev de kimen til hans formue.
kunne ikke udstede statsobligationer med hen- Skønhedskonkurrencerne gav den russiske
blik på at rejse penge til konvertering. mafia en fantastisk mulighed for at etablere en
Det var på denne baggrund, at Gorbatjov i stærk prostitutionsbranche. “På det tidspunkt
1987 tillod KOMSOMOL, den kommunistiske vidste alle i Rusland, hvad mafiaen var ude på.
ungdomsafdeling, at konvertere beznalichnye til Skønhedskonkurrencer var et ideelt sted at rekrut-
rubler. Reelt gjorde han derved medlemmerne tere prostituerede og sexslaver,” beretter en tidli-
af ungdomsorganisationen til det russiske finans- gere bankmand, som i overgangsårene arbejdede
ministerium i håb om, at de ville finde en måde, for Den Europæiske Bank for Genopbygning og
hvorpå man kunne konvertere disse beznalichnye Udvikling. “Pigerne blev ført bag lyset med løf-
uden om staten. Videnskabelige aktiviteter, som ter om en stor filmkarriere og endte i bordeller i
indbefattede skønhedskonkurrencer og popkon- Israel, Dubai eller Vesteuropa. Folk som Kho-
certer, blev godkendt til konvertering. Disse kon- dorkovsky serverede simpelthen varen til mafiaen
certer og konkurrencer blev hurtigt et led i et myl- på et sølvfad. Han vidste, at hans skønhedskon-
der af unge russeres snedige planer for, hvordan kurrencer var de rene kødmarkeder, hvor alfon-
man kunne tjene store formuer. En af disse driftige ser og menneskehandlere kunne udse sig deres
unge russere var Mikhail Khodorkovsky, som på ofre. Han vidste også, at det, han gjorde, fak-
daværende tidspunkt var formand for KOMSO- tisk var lovligt, og at han tjente styrtende sum-
MOL-afdelingen på universitetet i Moskva. mer på det. Betød det noget for ham, hvad der
I 1987 omdannede Khodorkovsky sin lokale skete med pigerne? Selvfølgelig gjorde det da
ungdomsafdeling til et Ungdomscenter for Viden- ikke det. Konkurrencerne var en lukrativ forret-
skabelig og Teknisk Kreativitet. Centrets hoved- ning for ham, og han havde hele tiden brug for
formål var at organisere skønhedskonkurrencer og mange penge til sin næste fidus.”36 Khodorkov-
rockkoncerter. Fidusen var ganske simpel. Kho- sky skaffede mafiaen gode muligheder, men han
dorkovsky modtog betaling i form af beznalichnye var ikke direkte indblandet i prostitutionsgesjæf-
fra de folk, der ønskede at deltage i konkurrenten. Han gik efter noget andet og langt større –
cerne og koncerterne. Han konverterede deref- Ruslands umådelige energiressourcer.
ter disse beznalichnye til rubler eller hård valuta ved Det afgørende spørgsmål er, hvorvidt IMF
at veksle dem hos eksportfirmaer (primært tøm- og Verdensbanken, som forestod privatiserin-
merfirmaer), som lå inde med masser af uden- gen af de russiske aktiver, havde nogen anelse
landsk valuta. Den hårde udenlandske valuta om, at perestrojka og privatiseringerne de facto
blev brugt til at importere computere fra Vesten, havde forvandlet en flok hensynsløse oligarker
som efterfølgende blev solgt i Rusland for bezna- in spe til det russiske finansministerium, som til-
lichnye, og Khodorkovsky kunne stikke en 600 % lod mafiaen at profitere på nye slyngeløkonomi-
profit til sig.34 Disse beznalichnye blev nu igen kon- ske brancher såsom prostitution. Hvis de ikke
verteret til rubler eller hård valuta ved hjælp af var klar over det, må de siges at have været helt
samme fidus. For hver transaktion scorede Kho- igennem ukvalificerede til at stå for den kom-
dorkovsky en klækkelig fortjeneste. Han iværk- munistiske økonomis overgang til globaliseret
satte hundredvis af sådanne transaktioner på én kapitalisme. “Alle andre var lige ukvalificerede
gang. “Jeg opfandt adskillige finansieringsmeto- … det var en helt ny situation … Ydermere var
der, som jeg gjorde udstrakt brug af, og som, når det på det tidspunkt Vestens primære mål at få
fjenden
privatiseret så meget som muligt så hurtigt som kunne ikke udbetale lønninger og pensioner. Folk
muligt for at gøre overgangen irreversibel,” ind- blev gradvist mere og mere nostalgiske efter det
rømmer Bart Stevens, tidligere kommunikations- gamle kommunistiske regime, og Jeltsin havde
direktør for Den Europæiske Bank for Genop- udsigt til at lide nederlag ved det kommende valg
bygning og Udvikling.37 i 1996. For at sikre en valgsejr slog præsidenten
Privatiseringen tog en afgørende drejning i en handel af med oligarkerne. Staten indvilli-
1992, da Boris Jeltsin proklamerede, at Rusland gede i at bortauktionere sine aktiemajoriteter i
skulle være et stakeholder-samfund. Nationens de privatiserede statsselskaber mod til gengæld
værdier skulle deles, som en kage, i tre lige store at få lov at låne penge til lønninger og pensio-
dele: En tredjedel til staten, som skulle beholde ner. Dermed var lån for aktier-planen en reali-
aktiemajoriteten i de nyligt privatiserede selska- tet, og Jeltsin kunne nu købe sig til en valgsejr.
ber, en tredjedel til udenlandske investorer og en “Her har vi altså en korrupt regering, som har
tredjedel til folket. Den 1. oktober 1992 tildelte desperat behov for kontanter til at kunne udbe-
staten hver borger værdikuponer for 10.000 rub- tale pensioner osv. og derfor bruger sine aktiepos-
ler (omtrent 60 dollars, svarende til en gennem- ter i de statsejede selskaber som sikkerhedsstil-
snitlig månedsløn). Disse kuponer kunne veksles lelse for lån i oligarkernes banker. Som forudset
til aktier i tidligere statsejede selskaber. Kupo- kunne staten ikke betale lånene tilbage, og der-
nerne kunne også opspares, sælges og købes. Det med røg aktierne over på oligarkernes hænder.
var dog de færreste russere, der vidste, hvad de Det hele var igen fuldstændig lovligt.”39
skulle stille op med dem. Efter Jeltsins genvalg fik oligarkerne deres
Fra 1992 til 1994 blev Rusland ramt af alvor- belønning. Khodorkovsky var for eksempel ene
lig økonomisk krise. Hvor en dollar før havde om buddet, da han købte Yukos, Ruslands tred-
kostet 230 rubler, skulle man nu betale 3.500 jestørste olieselskab, for omkring 300 millioner
rubler for en dollar. Devalueringen kombineret dollars, hvilket kun var en brøkdel af dets reelle
med tocifrede inflationsrater tilintetgjorde folks værdi. Hvor enestående god en handel det havde
opsparinger. Over en tredjedel af befolkningen været, blev først tydeligt i 2003, da den russiske
røg ned under fattigdomsgrænsen.38 Ikke over- anklagemyndighed beslaglagde 44 % af Yukos’
raskende var 1992 det første år, hvor der i FN- aktiver svarende til 10 milliarder dollars.
statistikken kunne påvises en markant stigning i
udbuddet af slaviske prostituerede i Vesteuropa. Omstrejfende banditter versus
Folk var desperate. For at kunne forsørge deres stationære banditter
familier solgte de alt, hvad de ejede og havde, /
herunder værdikuponerne. Khodorkovsky og de Den nu afdøde amerikanske økonom Mancur
andre oligarker sikrede sig 90 % af kuponerne Olson beskrev de russiske oligarker og globa-
ved at opstille boder, hvor folk kunne sælge dem liseringens alfonser som “omstrejfende” ban-
for en brøkdel af det, de reelt var værd. Ifølge ditter. “Omstrejfende banditter tager alt, hvad
en undersøgelse foretaget af den russiske avis de overhovedet kan slæbe med sig, fordi de er
Isvestiya i slutningen af 1990’erne havde kun 8 % ligeglade med deres ofre og alligevel bare skal
af russerne vekslet kuponerne til aktier i de virk- udplyndre nogle andre dagen efter.”40 Oligar-
somheder, de arbejdede for. Oligarkerne brugte kerne og alfonserne blev de røverbaroner, der
kuponerne til at erhverve aktieandele i de netop tilranede sig Ruslands rigdomme. Førstnævnte
privatiserede russiske selskaber. stjal aktiver, sidstnævnte stjal kvindekroppe og
I 1995 var det gået op for russerne, at kapi- kvindesjæle. Deres profit blev investeret, ikke i
talismen ikke havde gjort dem rigere, men fat- Rusland, men i Vesten. “Privatisering kombineret
tigere. Den officielle statistik over den russiske med åbningen af nye kapitalmarkeder førte ikke
økonomi vidnede om, at bruttonationalproduktet til en formuedannelse, men til en udplyndring
var faldet med cirka 50 %. Staten var bankerot og af aktiverne,” bekræfter Joseph Stieglitz, tidli-
112
gere cheføkonom for Verdensbanken og forfatter pengene i Rusland ville indebære at investere
til flere bestsellere om globaliseringsøkonomi.41 i et land i dyb økonomisk krise. Dermed ville
I 1990’erne “blev Rusland udsat for det største man ikke blot risikere at få dårlige afkast, men
ressourcetyveri, der nogensinde er forekommet også at aktiverne blev beslaglagt af den næste
i noget enkeltland inden for så kort tid – på ti år regering, som uvægerlig, og med rette, ville
blev landet berøvet værdier for mellem 150 og gøre indsigelser mod privatiseringsprocessens
200 milliarder dollars. Det er et forsigtigt skøn ‘illegitimitet’.”43
over et tab, som måske andrager helt op til 350 Ruslands fejlslagne indtræden i de demokra-
milliarder dollars,” vurderede Raymond Baker, tiske landes eksklusive klub og landets mislyk-
seniorforsker på det Washington-baserede Cen- kede forsøg på at skabe økonomisk velstand vil
ter for International Policy.42 næppe kunne chokere folk, der har studeret de
Da rublen kollapsede i 1998, og IMF og Ver- klassiske økonomiske tænkere, som gennemgå-
densbanken arrangerede en redningspakke på ende advarede politikerne mod faren ved ukon-
22 milliarder dollars, stod oligarkerne godt pla- trollerede markeder. For over 200 år siden, i den
ceret til at kanalisere de nye midler til udlandet tidlige fase af Den Industrielle Revolution, skrev
gennem deres veletablerede netværk. “Den selv- Adam Smith i The Wealth of Nations:
samme dag lånene blev overført, købte oligar- “Handlende og fabrikanter vil sjældent kunne
kerne, som lå inde med masser af rubler, de havde trives særlig længe under omstændigheder, hvor
akkumuleret ved at konvertere beznalichnye, alle de ikke kan drage nytte af stabile retsforhold, hvor
dollarsene af centralbanken til en meget favora- folk ikke føler sig sikre i deres ejendomsbesid-
bel kurs. Staten var kun glad for at kunne sælge delse, hvor tilliden til aftaler og kontrakter ikke
dem, fordi den havde hårdt brug for rubler til er garanteret af loven, og hvor statsmagten ikke
at udbetale lønninger og pensioner,” forklarer kan forventes at ville håndhæve kravet om tilba-
Miklos Marshall fra Transparency International. gebetaling af gæld, når skyldneren er i stand til
“I løbet af få timer havde oligarkerne depone- at betale. Kort sagt vil handlende og fabrikan-
ret dollarsene i udenlandske banker i lande med ter altså sjældent kunne trives under omstæn-
lempelige regnskabsbestemmelser som Cayman- digheder, hvor der ikke er en vis grad af tillid til
øerne og Cypern. På den måde tjente de en for- styrets retfærdighed.”44
mue med penge, som egentlig skulle have været Under de nuværende omstændigheder vil
brugt til at stabilisere rubel-kursen.” Kapitalflug- mange være tilbøjelige til at mene, at russerne
ten svækkede den russiske valuta yderligere og havde det bedre under kommunismen, selv
hæmmede den økonomiske udvikling. under Stalin, som Olson betegnede som en sta-
Oligarkerne orkestrerede den tiltagende tionær bandit. “Stationære banditter, som mono-
udplyndring af Ruslands nationale rigdomme poliserer kriminaliteten i et bestemt område, er
og skabte derigennem optimale betingelser for nødt til at overveje, om overdreven grådighed i
de russiske alfonser og mafiosoers kvindejagt. dag vil kunne forpurre den fremtidige tilfreds-
Efter krisen i 1998 kunne ngo’erne melde om stillelse af grådigheden. De har et incitament til
endnu en markant stigning i udbuddet af slavi- at styre deres lyst for at lade deres ofre have det
ske kvinder i den globale sexindustri. minimum af fremgang, der er en forudsætning
“På det frie russiske marked var der imidler- for handel og akkumulation af rigdom. Statio-
tid ikke noget ulovligt i det, oligarkerne gjorde,” nære banditter har således omfattende interesse
medgiver Miklos Marshall. I det frie markeds i velfærden blandt de mennesker, der bor i det
perspektiv var deres handlinger helt logiske. “En territorium, de kontrollerer. De vil endda tilve-
oligark, som netop havde formået at bruge sin jebringe velstandsfremmende offentlige goder
politiske indflydelse til at købe aktiver til en mil- og frem for alt sørge for den offentlige orden,
liardværdi for en slik, ville naturligvis sørge for som reducerer de omstrejfende banditters inve-
at trække sine penge ud af landet. At beholde sterings-modvirkende aktiviteter.”45
fjenden
Oligarkerne og alfonserne blev

de røverbaroner, der tilranede
sig Ruslands rigdomme. Først-
nævnte stjal aktiver, sidstnævnte
stjal kvindekroppe og kvindesjæle.
Deres profit blev investeret, ikke
i Rusland, men i Vesten.
114
I dag er de fleste analytikere enige om, at den rus- Under indtryk af selve øjeblikkets eufori kunne
siske præsident Vladimir Putin passer på beskri- end ikke fremtrædende økonomer forudse, at
velsen af en stationær bandit, som nu søger at Muren blot var et symbol. At vælte selve Muren
fratage oligarkerne deres aktiver. Privatiserin- var en tom historisk gestus. Bag den gemte der
gen viste sig kun at være en flygtig overgang i sig et komplekst, rovgriskt økonomisk system,
russisk historie. Den førte hverken til demokrati som var fremelsket og næret af Den kolde krigs
eller økonomisk vækst – den affødte derimod en politiske rigiditet. Denne økonomi havde despe-
generation af omstrejfende banditter. 15 år efter rat behov for nye markeder, og der var ingen,
Berlinmurens fald er Putin godt på vej til at gen- end ikke arkitekterne bag destruktionen af det
skabe Sovjetunionens magt. sovjetiske system, der kunne kontrollere den. I
På den baggrund melder der sig et ubeha- det politiske vakuum, der opstod efter Murens
geligt spørgsmål: Var det overhovedet rigtigt at fald, kunne slyngeløkonomien forvandle den glo-
afvikle Sovjetunionen inden for globaliserin- balisering, som Reagan-økonomien, thatcheris-
gens nye rammer, når det, vi står tilbage med men og moderniseringen havde udklækket, til
nu, i virkeligheden blot er en barskere version en økonomisk mutant.
af det gamle regime? For mange russiske kvin- I begyndelsen af Den kolde krig lykkedes det
der, som hører til blandt de hårdest ramte ofre med Marshall-planen at skabe nye og større mar-
for globaliseringseksperimentet efter Den kolde keder for de vestlige økonomier ved at kanali-
krig, vil svaret sikkert være nej. Med slyngeløko- sere økonomiske midler ind i en omdannelse af
nomiens opkomst blev de stort set reduceret til mindre udviklede regioner. Berlinmurens fald i
seksuelle handelsvarer. slutningen af Den kolde krig havde potentiale
Sammenligningen mellem Marshall-pla- til at udvirke det samme, men det mislykkedes,
nen og Berlinmurens fald siger noget om glo- fordi markedet i mellemtiden havde løsrevet sig
baliseringsproblemerne i en verden, der er sty- fra politikken. Markedskræfterne huserede nu
ret af slyngeløkonomi. I den globale økonomi som en slyngeløkonomi, der stod på spring til
bliver det stadig sværere for politikken at regu- at omforme hele kloden.
lere markedet. Tiltag i ét land, herunder politi-
ske forandringer, kan udløse en kædereaktion
med altødelæggende globale konsekvenser for
adskillige andre lande. Hvem ville have troet,
at Sovjetunionen brød sammen uden kamp?
Hvem kunne have forudset, at Berlinmurens
fald ville give den globale sexindustri et kæm-
peløft? Eller at privatiseringen af den russiske Oversat af Morten Visby
økonomi ville blive startskuddet til en udplynd-

ring af landets ressourcer og skabe en hel gene-
ration af oligarker? 1 Marshall-planen var et amerikansk hjælpeprogram, som gav
Folk er i dag lige så uopmærksomme på de økonomisk støtte til Europa efter 2. Verdenskrig. I 1947 udvik-
lede den daværende amerikanske udenrigsminister, George
indbyrdes slyngeløkonomiske sammenhænge.
Marshall, konceptet om en europæisk selvhjælpsplan finan-
De folkemasser, der strømmede til Øst- og Vest- sieret af USA, og samme år godkendte Kongressen planen
berlin for at rive Muren ned med de bare næver, som Det Europæiske Genrejsningsprogram. Programmet
ydede støtte og lån for næsten 13 milliarder dollars til 17 for-
var motiveret af ønsket om at bringe en lang og
skellige lande og blev en afgørende faktor i deres økonomi-
smertelig adskillelse til ende og hele en flænge, ske genrejsning og stabiliseringen af deres politiske struktu-
som i årtier havde plaget et helt kontinent og rer. Sovjetunionen nægtede at acceptere planen.
2 John Maynard Keynes, medlem af Bloomsbury-kredsen og
martret dets folkesjæl. Men for millioner af øst-
engelsk gentleman til fingerspidserne, var en af efterkrigs-
europæiske og russiske kvinder var deres værste tidens vigtigste økonomer.
mareridt først lige begyndt. 3 For en mere udfoldet gennemgang af verdenshandlen efter 2.Ver-
fjenden
denskrig, se “Economic Tribalism” i Loretta Napoleoni, Rogue “The Myth of Pretty Woman – Russian Women are Victims of
Economics: Capitalism’s New Reality (Seven Stories Press, New Illegal Trafficking”, 23. marts 1999, http://veracity.univpubs.
York 2008). american.edu/weeklypast/032399/story_1.html.
4 Anna Nowak, “Political Transformation in Poland: 26 Se www.bbc.co.uk/worldservice/programmes.
The Rise in Sex Work", Research for Sex Work 2, Volume 27 Garrett, “Crumbled Empire”.
Two, (Vrije Universiteit, Amsterdam 1999), s. 9-11, 28 Disse tal stammer fra Verdenssundhedsorganisationens
www.researchforsex.org. (WHO) statistik, se WHO, Highlights in Health in Estonia,
5 Victor Malarek, The Natashas: Inside the New Global Sex Trade december 2001, s. 19, www.euro.who.int/document/e74339.
(Arcade Publishing, New York 2004), s. 37. pdf, Pan American Health Organization, www.paho.org/
6 Interview med en tidligere ukrainsk prostitueret, oktober 2006. english/dd/ais/cp_840.html.
7 Juliette Engel, “Direct Intervention with Highest Risk Girls 29 WHO, “3 by 5” (Fact Sheet, juni 2005).
and Young Women of the Russian Federation to Avert 30 I 2005 lå livsgennemsnittet for russiske kvinder på 1,62 fødsler.
Unwitting Recruitment to International Sex Slavery and 31 Karine, “Myth of Pretty Woman”.
Economic Imprisonment” (MiraMed Institute, Moskva 32 Viktor Erofeyev, “More Little Russians, Please”, Internatio-
1998). nal Herald Tribune, 20.-21. maj, 2006.
8 Donna M. Hughes, “Supplying Women for the Sex Indu- 33 Mogilevich hjalp med at smugle pengene ud af Rusland
stry: Trafficking from the Russian Federation” (University for at undgå tab som følge af de styrtdykkende rubelkur-
of Rhode Island, Kingston 2002), www.uri.edu/artsci/wms/ ser. Nogle af pengene tilhørte nomenklaturaen, de tidligere
hughes/supplying_women.pdf. kommunistiske eliter, som overtog kontrollen med Rus-
9 Interview med Stephen, en tysk alfons, september 2006. land efter sovjetstyrets sammenbrud. Jaroslav Koshiw, “A
Alle de følgende citater fra Stephen stammer herfra. Native Son of the Bank of New York Scandal”, Kyiv Post,
10 Michael begyndte at arbejde inden for sexindustrien, da 26. august 1999. Se også “La Nouvelle Mafia d’Europe de
han var omkring 16 år gammel. Til at begynde med havde l’Est”, Marianne en ligne.fr, 5. december 1997.
han kun nogle enkelte piger på gaden, men i begyndelsen 34 Chrystia Freeland, Sale of the Century; Russia’s Wild Ride from
af 1990’erne fik tilstrømningen af slaviske kvinder og libe- Communism to Capitalism (Crown Publishers, New York 2000),
raliseringen af prostitutionsbranchen ham til at gå over til s. 122.
at drive sexbarer i stedet. 35 David E. Hoffman, The Oligarchs: Wealth and Power in the New
11 Interview med Michael, en tysk alfons, september 2006. Russia (Public Affairs, New York 2002), s. 113.
Alle de følgende citater fra Michael stammer herfra. 36 Interview med tidligere russisk bankmand, september 2006.
12 Laurie Garrett, “Crumbled Empire, Shatters Health; Expan- 37 Interview med Bart Stevens, september 2006. I 1990 var
ding Sex Industry Spreads Disease”, Newsday, 4. november 1997, der cirka 2.000 små, private virksomheder i Rusland – de
www.aegis.com/NEWS/NEWSDAY/1997/ND971105.html blev fejlagtigt betegnet som koorporativer. Se Amy Chua,
13 Ibid. World on Fire (Doubleday, New York 2003), s. 83.
14 Handlen med russiske og østeuropæiske sexslaver har vist 38 Gennemsnitslevealderen for russiske mænd faldt fra 65 i
sig at være lige så profitabel som prostitutionsbranchen. I 1987 til 59 i 1993. Selvmordsraten steg med 65 %, kun over-
2001 vurderedes handlen med sexslaver på verdensplan at gået af Litauen på verdensplan.
indbringe en profit på 7 milliarder dollars, i 2004 var det 39 Interview med Miklos Marshall, september 2006. Alle
tal steget til 12 milliarder dollars, hvoraf 3 milliarder dol- efterfølgende citater fra Miklos Marshall stammer fra dette
lars stammede alene fra handlen med kvinder fra de tidli- interview.
gere østbloklande. 40 Mancur Olson, Power and Prosperity: Outgrowing Communist
15 Malarek, The Natashas, s. 75. and Capitalist Dictatorships (Basic Books, New York 2000).
16 Se også www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-3062297,00.html. Anmeldt af David M. Woodruff i East European Constitunal
17 Menachem Amir, “Organized Crime in Israel”, Organi- Review, Winter 2001, Volume 10, n.1, http: //personal.lse.
zed Crime, Uncertainties and Dilemmas, red. Stanley Einstein & ac.uk/WOODRUFF/_private/.../olson_review.html.
Menachem Amir, (Office of International Criminal Justice 41 Joseph Stieglitz, “Russian People Paid the Price for Shock
1999), s. 231-248. Therapy”, New York Times, 22. juni 2002.
18 Malarek, The Natashas, s. xvi. 42 Raymond Baker, “The Biggest Loophole in the Free-market
19 Ibid., s. 77. System”, Center for Strategic and International Studies and
20 Interview med Ildiko, ungarsk prostitueret, marts 2006. the Massachusetts Institute of Technology, Washington Quar-
21 Danny Bobman, “Insider’s View: The Bombs, The Babies terly, Autumn 1999. Ifølge Baker led Rusland hele vejen op
and the Southern Border”, www.jewishtucson.org/page. gennem 1990’erne under en alvorlig kapitalflugt på mellem
html?ArticleID=65912 15 og 25 milliarder dollars om året.
22 Richard Woods, “Selling Sex the Middle Class Way”, Sun- 43 Stieglitz, “Russian People Paid the Price”.
day Times (London), 22. januar 2006. 44 Adam Smith, The Wealth of Nations, 5. bog, kapitel 3.
23 Roger Scruton, “Shameless and Loveless”, The Spectator (16. 45 Olson, Power and Prosperity.
april 2005), Catholic Education Ressource Center, www.
catholiceducation.org/articles/sexuality/se0121.html © Loretta Napoleoni. Excerpted from Rogue Economics: Capital-
24 Woods, “Selling Sex”. ism’s New Realty by Loretta Napoleoni, originally published by
25 Den russiske filmindustri har ikke været uimodtagelig for Seven Stories Press, New York, USA. Printed here by permission
den nye kultur. “I Rusland blev prostitution glamouriseret af of the author and publisher.
film som Interdevochka, som handler om en kvinde, der arbej-
der som ‘prostitueret for hård valuta’.” Mikhailina Karina,
116
holocaust–
den oversete
virkelighed
/
Symbolerne Gulag og Auschwitz
blokerer for et langt mere omfattende
billede af Holocausts gru
/
Af Timothy Snyder
Selvom Europa trives, er dets forfattere og politikere stærkt opta-

gede af døden. Massemordet på europæiske civile i 1930’erne og
1940’erne udgør referencen for vore dages forvirrede diskussioner
om erindring og er prøvesten for den fælles etik, som europæerne
nu måtte have. Nazitysklands og Sovjetunionens bureaukratier
forvandlede individuelle liv til massedød, enkelte menneskeskæb-
ner til kvoter over personer, der skulle dræbes. Sovjetrusserne
skjulte deres massemord i mørke skove og forfalskede optegnel-
serne over de områder, hvor de havde sultet mennesker til døde.
Tyskerne fik slavearbejdere til at grave ligene af deres jødiske ofre
op og brænde dem på gigantiske bål. Historikere skal, så godt
som vi kan, kaste lys over disse skyggefulde gerninger og rede-
gøre for deres ofre. Det har vi ikke gjort. Auschwitz, der normalt
opfattes som det passende eller endda endegyldige billede på
massemordets ondskab, er faktisk kun begyndelsen til en sådan
viden, kun en antydning af den sande optegnelse over fortiden,
som vi endnu har i vente.
Selve årsagerne til vores viden om Auschwitz for- og næsten ingen russiske jøder mistede deres liv
kvakler vores forståelse af Holocaust. Vi kender her. De to største grupper af ofre er næsten ikke
til Auschwitz, fordi der var overlevende, og der en del af mindesmærkets symbolik.
er overlevende, fordi Auschwitz var en arbejds-
lejr såvel som en dødsfabrik. Disse overlevende En passende fremstilling
var for størstedelens vedkommende vesteuro- /
pæiske jøder, da Auschwitz var stedet, hvortil En passende fremstilling af Holocaust ville pla-
vesteuropæiske jøder sædvanligvis blev depor- cere Operation Reinhardt, mordet på de pol-
teret. Efter 2. Verdenskrig stod det vesteuropæ- ske jøder i 1942, helt centralt i sin historie. De
iske jøder frit for at skrive om og udgive ople- polske jøder var den største jødiske gruppe i
velser, hvorimod overlevende østeuropæiske verden, og Warszawa den vigtigste jødiske by.
jøder, hvis de var fanget bag Jerntæppet, ikke Denne gruppe blev udryddet i Treblinka, Bel-
havde denne mulighed. I Vesten kunne erin- zec og Sobibor. Omkring 1,5 millioner jøder
dringerne fra Holocaust (omend meget lang- blev dræbt i disse tre lejre, omkring 780.863
somt) trænge ind i historieskrivningen og den alene i Treblinka. Kun en lille håndfuld men-
offentlige bevidsthed. nesker overlevede disse tre dødslejre. Belzec er
Denne form for “de overlevendes historie”, nærmest ukendt til trods for, at det er det tredje
hvoraf de mest berømte eksempler er Primo Levis mest afgørende udryddelsested efter Auschwitz
værker, indfanger kun en utilstrækkelig del af rea- og Treblinka. Omkring 434.508 jøder forsvandt i
liteterne omkring massemordene. Anne Franks dag- denne dødsfabrik, og kun to eller tre overlevede.
bog handler om assimilerede europæiske jødiske Omkring yderligere en million polske jøder blev
grupper, de hollandske og tyske, hvis tragedie – på anden vis dræbt, nogle ved Chelmno, Majda-
til trods for dens gru – var en meget lille del af nek og Auschwitz, mange andre blev skudt ned
Holocaust. Omkring 1943 og 1944, da største- i den østlige del af landet.
delen af mordene på de vesteuropæiske jøder Alt i alt blev lige så mange, hvis ikke flere,
fandt sted, var Holocaust i vidt omfang fuld- jøder dræbt af kugler som af gas, men de blev
endt. To tredjedele af de jøder, der blev dræbt dræbt af kugler i de østlige områder, der ligger
under krigen, var allerede døde i slutningen af som uklare pletter i vores smertefulde erindring.
1942. Størstedelen af ofrene, de polske og rus- Den næstvigtigste del af Holocaust er masse-
siske jøder, var dræbt af kugler affyret hen over mordene, der fandt sted i det østlige Polen og i
massegrave eller af kulilten fra forbrændingsmo- Sovjetunionen ved brug af kugler. Det begyndte
torer, pumpet ind i gaskamrene i Treblinka, Bel- med SS-Einsatzgruppers nedskydninger af jødiske
zec og Sobibor i det besatte Polen. mænd i juni 1941. Derefter udviklede det sig til
Auschwitz som symbolet på Holocaust ude- mord på jødiske kvinder og børn i juli, august
lukker dem, som befandt sig midt i de histori- og september samme år og til sidst udryddel-
ske begivenheder. Den største gruppe af ofre for sen af hele jødiske samfund. I slutningen af 1941
Holocaust – de ortodokse og Jiddisch-talende havde tyskerne (sammen med lokale hjælpere
jøder i Polen eller Ostjuden, som var den lettere og rumænske tropper) dræbt en million jøder i
hånlige tyske betegnelse for dem – var kulturelt Sovjetunionen og de baltiske lande. Det svarer
fremmede for vesteuropæerne, inklusive de vest- til det samlede antal af jøder, der blev dræbt i
lige jøder. De er til en vis grad fortsat en margi- Auschwitz under hele krigen. I slutningen af 1942
naliseret del af erindringen om Holocaust. Døds- havde tyskerne (igen med temmelig omfattende
fabrikken Auschwitz-Birkenau blev bygget på lokal assistance) skudt yderligere 700.000 jøder,
områder, der i dag ligger i Polen, selvom de den- og de jødiske samfund i Sovjet, der var under
gang var en del af det tyske rige. Enhver, der kom- tysk kontrol, eksisterede ikke længere.
mer på besøg, associerer således Auschwitz med Der fandtes markante sovjet-jødiske vidner og
nutidens Polen, selvom relativt få polske jøder forfattere såsom Vasilij Grossman. Men det var
118
Auschwitz er kun en introduktion til Holocaust,

og Holocaust kun et bud på, hvad Hitlers ende-
lige planer kunne have ført med sig.
ham og andre forbudt at vise Holocaust som en Selv dette korrigerede billede af Holocaust giver
udpræget jødisk begivenhed. Grossman opda- en uacceptabel og ufuldstændig fornemmelse
gede Treblinka i september 1944 som journalist af omfanget af den tyske massemordspolitik i
for Den Røde Hær. Måske fordi han vidste, hvad Europa. Den endelige løsning, som nazisterne
tyskerne havde gjort mod jøderne i hans føde- kaldte den, var oprindelig kun ét af de udryd-
land Ukraine, var han i stand til at gætte, hvad delsesprojekter, der skulle gennemføres efter en
der var sket på dette sted, og han skrev en lille sejrrig krig mod Sovjetunionen. Havde begiven-
bog om det. Han kaldte Treblinka for “helvede” hederne udviklet sig, som Hitler, Himmler og
og gjorde det til midtpunkt for krigen og århun- Göring forventede, ville de tyske tropper have
dredet. Dog måtte massemordene på jøderne i gennemført en udsultningsplan i Sovjetunionen
Stalins øjne betragtes som “borgernes” lidelser. i vinteren 1941-1942. Da landbrugsvarer fra Ukra-
Grossman hjalp med at sammensætte en sort bog ine og det sydlige Rusland blev omdirigeret til
over tyske forbrydelser mod de rusisske jøder, Tyskland, skulle omkring 30 millioner menne-
som magthaverne i Sovjet senere satte en stop- sker i Hviderusland, det nordlige Rusland og de
per for. Hvis der var én gruppe, der i særlig grad sovjetiske byer sultes til døde. Udsultningspla-
havde lidt i mødet med tyskerne, så var det rus- nen var kun optakten til Generalplan Ost, koloni-
serne, fastholdte Stalin urigtigt. På denne måde seringsplanen for den vestlige del af Sovjetuni-
har stalinismen forhindret os i at se Hitlers mas- onen, der forudså udryddelsen af omkring 50
semord i deres rette perspektiv. millioner mennesker.
Kort sagt bestod Holocaust, nævnt i række- Det lykkedes tyskerne at udføre projekter,
følge, af følgende begivenheder: Operation Rein- der havde visse ligheder med disse planer. De
hardt, Shoah ved brug af kugler og Auschwitz; udviste en halv million ikke-jødiske polakker fra
eller sagt på en anden måde Polen, Sovjetunio- områder, der var blevet annekteret af Det Tredje
nen og resten. Af de omkring 5,7 millioner jøder, Rige. En utålmodig Himmler beordrede den
der mistede deres liv, var omtrent 3 millioner pol- første del af Generalplan Ost implementeret i det
ske og 1 million russiske statsborgere før krigens østlige Polen, titusinde polske børn blev dræbt,
udbrud. De udgjorde 70 % af det samlede antal. og hundredtusinde voksne blev udvist. Værne-
(Efter de polske og rusisske jøder var den næst- magten udsultede bevidst omkring en million
største gruppe af jøder, der blev dræbt, rumænere, mennesker under belejringen af Leningrad og
ungarere og tjekkoslovakker. Hvis man tager disse yderligere omkring ethundredtusinde via plan-
grupper med i betragtning, bliver Holocausts øst- lagte hungersnødssituationer i ukrainske byer.
europæiske karakter endnu tydeligere.) Omkring 3 millioner tilfangetagne sovjetiske
Lettre Internationale - Holcaust - Den oversete virkelighed
soldater døde af sult eller sygdom i tyske krigs- det var Hitlers primære anliggende at ødelægge,
fangelejre. Disse mennesker blev bevidst dræbt. den anden stat, der dræbte europæere i masse-
Ligeledes var visheden om og intentionen med vis i midten af århundredet – nemlig Sovjetuni-
at udsulte mennesker tydeligt til stede under onen. Under hele den stalinistiske periode fra
belejringen af Leningrad. Hvis Holocaust ikke 1928 til 1953 betød den sovjetiske politik døden
havde fundet sted, ville disse begivenheder for et godt stykke over 5 millioner mennesker,
blive erindret som de værste krigsforbrydelser og det hvis man foretager et forsigtigt estimat.
i moderne historie. Hvis man vil betragte det samlede antal af euro-
Under dække af anti-partisan-operationer pæiske civile, som blev dræbt under de totali-
dræbte tyskerne måske omkring trekvart mil- tære regimer i midten af det 20. århundrede, bør
lion mennesker, omkring 350.000 alene i Hvide- man altså have tre omtrent lige store grupper for
rusland og et lavere, men sammenligneligt antal øje: Jøder dræbt af tyskerne, ikke-jøder dræbt af
i Polen og Jugoslavien. Tyskerne dræbte mere tyskerne og sovjetiske borgere dræbt af den sov-
end hundredtusinde polakker, da de nedkæm- jetiske stat. Generelt set dræbte det tyske regime
pede oprøret i Warszawa i 1944. Havde Holo- civile, der ikke var tyske statsborgere, hvorimod
caust ikke fundet sted, ville disse “gengældel- det sovjetiske regime for størstedelen dræbte
ser” ligeledes have været betragtet som nogle civile, der var sovjetiske statsborgere.
af de største krigsforbrydelser i historien. Fak- Den sovjetiske undertrykkelse identificeres
tisk mindes man – ikke ulig udsultningerne af med Gulag, meget på samme måde som nazister-
sovjetiske krigsfanger – næsten ikke disse begi- nes undertrykkelse identificeres med Auschwitz.
venheder uden for de lande, hvor de fandt sted. Gulag var til trods for uhyrlighederne ved slave-
Også på andre måder betød de tyske besæt- arbejdet ikke et systematiseret massemord. Hvis
telsespolitikker døden for ikke-jødiske civile, vi accepterer, at massemord på civile var udgangs-
for eksempel ved hårdt arbejde i fangelejre. punktet for politiske, etiske og juridiske interes-
Igen gjaldt det primært mennesker fra Polen ser, tillægger man Gulag de samme historiske
og Sovjetunionen. særkender, som man tillægger Auschwitz. Vi
har en viden om Gulag, fordi det var et system
Gulag og Den Store Terror af arbejdslejre og ikke et sæt af udryddelseslejre.
/ Gulag omfattede omkring 30 millioner menne-
Tyskerne dræbte over 10 millioner civile i de mest sker og forkortede livet for omkring 3 millio-
markante massemordshandlinger, omkring halv- ner. En overvejende del af dem, som blev sendt
delen af dem var jøder og den anden halvdel ikke- til lejrene, vendte tilbage i live. Netop fordi vi
jøder. Både jøder og ikke-jøder kom primært fra har litterære vidnesbyrd fra Gulag – det mest
de samme områder i Europa. Projektet med at berømte er Alexander Solsjenitsyns Gulag øhavet
dræbe alle jøder blev i betydelig grad realiseret, – er vi i stand til at forestille os dets uhyrlighe-
projektet med at dræbe de slaviske befolkninger der på samme måde, som vi kan forsøge at fore-
blev kun delvist realiseret. stille os uhyrlighederne i Auschwitz.
Auschwitz er kun en introduktion til Holo- Dog trækker Gulag vores opmærksomhed
caust, og Holocaust kun et bud på, hvad Hit- væk fra den sovjetiske politik, der bevidst og
lers endelige planer kunne have ført med sig. målrettet dræbte mennesker ved udsultning eller
Grossmans romaner Folket er udødeligt og Liv og med kugler på samme måde, som Auschwitz fjer-
skæbne beretter på dristig vis om både den nazi- ner vores opmærksomhed fra de endnu større
stiske og den sovjetiske terror og minder os om, rædsler i Treblinka. To elementer af den sovje-
at selv en fuldstændig karakteristik af den tyske tiske dødspolitik var særligt markante: Kollekti-
massemordspolitik er ufuldstændig som histo- viseringshungersnøden i 1930-1933 og Den Store
rieskrivning over uhyrlighederne i Europa i mid- Terror i 1937-1938. Det er fortsat uvist, hvorvidt
ten af århundredet. Den udelader den stat, som den kasakhstanske hungersnød i 1930-1932 var
120
planlagt, men det er sikkert, at over en million sovjetiske befolkning, udgjorde mere end en
kasakhstanere døde af sult. Det er hævet over tredjedel af dødsofrene under Den Store Ter-
enhver tvivl, at Stalin bevidst sultede sovjetiske ror. I en operation rettet mod de etniske polak-
ukrainere til døde i vinteren 1932-1933. Sovjetiske ker, der var sovjetiske borgere, blev 111.091 men-
dokumenter afslører en række ordrer fra oktober nesker skudt. Ud af de 681.692 henrettelser,
til december 1932 med en tydelig forbryderisk der blev udført på baggrund af påstået politisk
hensigt og med intentionen om at dræbe. Ved kriminalitet i 1937 og 1938, kostede den nati-
slutningen af 1933 havde over 3 millioner indbyg- onale operation og operationen mod “kulak-
gere i det sovjetiske Ukraine mistet livet. kerne” 633.955 menneskeliv og udgjorde altså
Det, vi læser om Den Store Terror, forvirrer mere end 90 % af det samlede antal dræbte.
os også i forhold til begivenhedernes egentlige Disse mennesker blev skudt i al hemmelighed,
karakter. Den store roman og den store erindrings- begravet i massegrave og glemt.
bog i denne sammenhæng er henholdsvis Arthur Fremhævelsen af Auschwitz og Gulag bety-
Koestlers Mørke midt på dagen og Alexander Weiss- der en underdrivelse af antallet af dræbte euro-
bergs Im Verhör. De retter begge vores opmærk- pæere og forrykker det geografiske fokus på
somhed mod en lille gruppe af Stalins ofre, nem- massemordene til Det Tyske Rige og det øst-
lig de urbane kommunistledere, veluddannede lige Rusland. Ligesom Auschwitz, der drager
mennesker, nogle af dem kendt i Vesten. Dette vores opmærksomhed mod de vesteuropæiske
billede dominerer vores forståelse af Den Store ofre for det nazistiske rige, bortleder Gulag med
Terror, men det er ukorrekt. Samlet set krævede dets notoriske lejre i Sibirien os fra det geogra-
udrensningerne blandt eliten i det kommunisti- fiske centrum for den sovjetiske dødspolitik.
ske parti, i sikkerhedspolitiet og blandt militær- Hvis vi kun fokuserer på Auschwitz og Gulag,
officerer ikke mere end 47.737 liv. glemmer vi at være opmærksomme på, at der i
Den Store Terrors største aktion, den såkaldte en periode på tolv år, mellem 1933 og 1944, for-
operation 00447, var hovedsagelig rettet mod svandt omkring tolv millioner ofre for nazistisk
“kulakkerne”, hvilket vil sige bønder, der alle- og sovjetisk massemordspolitik i en særlig region
rede havde oplevet undertrykkelse under kol- i Europa, der i dag svarer til landene Hviderus-
lektiviseringen. Operationen krævede 386.798 land, Ukraine, Polen, Litauen og Letland. Når
menneskeliv. Få nationale minoriteter, der til- vi tænker over Auschwitz og Gulag, har vi nor-
sammen repræsenterede mindre end 2 % af den malt en tendens til at tænke på de stater, der
Fremhævelsen af Auschwitz og Gulag

betyder en underdrivelse af antallet af
dræbte europæere og forrykker det geografiske
fokus på massemordene til Det Tyske Rige
og det østlige Rusland.
Ligesom Auschwitz, der drager vores opmærk-

somhed mod de vesteuropæiske ofre for det nazi-
stiske rige, bortleder Gulag med dets notoriske
lejre i Sibirien os fra det geografiske centrum
for den sovjetiske dødspolitik.
oprettede disse som systematiske enheder, som og Tjekkoslovakiet i 1945-1947 og brandbom-

moderne tyrannier eller totalitære stater. Dog berne i Tyskland, så er det samlede antal af tyske
synes sådanne betragtninger af tankegangen og civile dræbt på foranledning af fremmede stater
politikken i Berlin og Moskva at overse det fak- stadig relativt lille.1
tum, at massemordene overvejende fandt sted i Hovedofrene for den direkte dødspolitik
europæiske områder mellem Tyskland og Rus- blandt tyske borgere var de 70.000 “eutanasi-
land og altså ikke i disse lande selv. patienter” og de 165.000 tyske jøder. De tyske
Det geografiske, moralske og politiske cen- hovedofre for Stalin vil vedblive at være de
trum for det europæiske massemord er det øst- kvinder, der blev voldtaget af Den Røde Hær,
lige Europa, frem for alt Hviderusland, Ukraine, og de krigsfanger, der befandt sig i Sovjetuni-
Polen og de baltiske lande, der alle var under- onen. Omkring 363.000 tyske fanger døde af
lagt vedvarende uhyrlige politiske hensigter fra sult og sygdom i sovjetisk fangenskab, som også
begge regimer. Befolkningerne i Hviderusland 200.000 ungarere gjorde det. I en tid, hvor den
og Ukraine, først og fremmest jøder, men ikke tyske modstand mod Hitler får opmærksomhed
udelukkende, led værst, da begge disse lande var i massemedierne, er det værd at erindre, at nogle
en del af Sovjetunionen under de forfærdelige af dem, som deltog i sammensværgelsen for at få
1930’ere og udsat for den værste tyske undertryk- Hitler dræbt i 1944, stod centralt i den tyske mas-
kelse i 1940’erne. Hvis Europa, som Mark Mar- semordspolitik. For eksempel Arthur Nebe, der
zower formulerer det, var et mørkt kontinent, så ledede Einsatzgruppe B på slagmarken i Hviderus-
var Hviderusland og Ukraine mørkets hjerte. land under den første bølge af Holocaust i 1941,
Historiske redegørelser, der kan betragtes eller Eduard Wagner, Generalquartiermeister i den
som objektive, som eksempelvis optællingen tyske værnemagt, der skrev et muntert brev til
af ofre for massemorderiske handlinger, kan sin kone om nødvendigheden af at nægte de mil-
måske hjælpe med at genskabe en vis grad af lioner af sultende i Leningrad mad.
tabt historisk balance. Tysk lidelse under Hit- Det er svært at glemme Anna Akhmatova,
ler og under krigen figurerer ikke centralt i mas- der engang skrev: “Den elsker blod, den russiske
semordenes historie til trods for denne lidelses jord”. Dog må den russiske martyrdom og hero-
frygtelige omfang. Selv hvis man medregner isme, som i dag højlydt proklameres i Putins Rus-
antallet af dræbte etniske tyskere under flug- land, ses i sammenhæng med den større histori-
ten fra Den Røde Hær, uddrivelsen fra Polen ske baggrund. Sovjetrussere var vitterligt ofre for
122
Hvis vi kun fokuserer på Auschwitz og Gulag,

glemmer vi at være opmærksomme på, at der
i en periode på tolv år, mellem 1933 og 1944,
forsvandt omkring tolv millioner ofre for
nazistisk og sovjetisk massemordspolitik i
en særlig region i Europa, der i dag svarer
til landene Hviderusland, Ukraine, Polen,
Litauen og Letland.
den stalinistiske politik ligesom andre sovjetiske Tyske hære besatte aldrig mere end en lille del
borgere, men de var i langt mindre grad i risiko af selve Rusland, og kun i kortere perioder. Selv
for at blive dræbt end sovjetiske ukrainere, sov- når man medregner belejringen af Leningrad og
jetiske polakker eller andre nationale minorite- ødelæggelsen af Stalingrad, så var ofrene, som
ter. Under 2. Verdenskrig blev adskillige terror- russiske civile led, meget mindre end dem, som
planer udvidet til det østlige Polen og de baltiske hviderusserne, ukrainerne og jøderne led. Over-
stater, områder der blev opslugt af Sovjetunio- drevne russiske påstande om antallet af døde
nen. I det mest berygtede tilfælde blev 22.000 betragter Hviderusland og Ukraine som russisk,
polske borgere skudt i Katyn og ved fire andre og jøder, hviderussere og ukrainere som russere.
lokaliteter i 1940. 10.000 eller flere polakker og Følgen af dette er en imperialistisk martyrdom,
personer fra de baltiske stater døde under eller der implicit hævder territorium ved eksplicit at
kort efter deportationer til Kasakhstan og Sibi- gøre krav på ofrene. Denne linje vil sandsynlig-
rien. Under krigen blev mange russere dræbt af vis blive fremlagt af den nye historiske komité,
tyskerne, men relativt set væsentligt færre end som præsident Dmitri Medvedev har udpeget
hviderussere og ukrainere for slet ikke at nævne for at forhindre “falsifikationer” af den russiske
jøder. Dødstallet blandt sovjetiske civile vurde- fortid. I udarbejdelsen af den lovgivning, der
res at være omkring 15 millioner. Omkring én for for øjeblikket debatteres i Rusland, ville udta-
hver 25 civile i Rusland blev dræbt af tyskerne lelser som dem i dette afsnit blive betragtet som
under krigen, i modsætning til én for hver tiende en kriminel forseelse.
i Ukraine (eller Polen) og én for hver femte i Ukrainske politikere modsætter sig den rus-
Hviderusland. siske monopolisering af den fælles lidelse og sva-
Hviderusland og Ukraine var besat under rer på det vestlige Europas stereotype billede af
størstedelen af krigen, og både tyske og sovjeti- ukrainere som Holocaust-kollaboratører ved at
ske hære bevægede sig under angreb og i tilbage- fremsætte deres egen lidelsesberetning: At milli-
trækning igennem deres territorier i to omgange. oner af ukrainere bevidst blev udsultet af Stalin.
Præsident Jusjtjenko gør sit land en slem bjørne- besættelsesmagt under 2. Verdenskrig: Opstan-
tjeneste ved at hævde ti millioner ofre og således den blandt jøderne i Warszawas ghetto i 1943,
overdrive antallet af dræbte ukrainere ved at tre- efter hvilken ghettoen blev jævnet med jorden,
doble det. Men det er sandt, at hungersnøden i og den polske hjemmehærs opstand i Warszawa
Ukraine i 1932-1933 var resultatet af bevidste poli- i 1944, efter hvilken resten af byen blev ødelagt.
tiske beslutninger, og at den dræbte 3 millioner Disse to centrale eksempler på modstand og mas-
mennesker. Med undtagelse af Holocaust, så var semord blev blandet sammen i de tyske masse-
Kollektiviseringshungersnøden den største politi- medier i august 1994, 1999 og 2004 ved alle fem-
ske katastrofe i det 20. århundredes Europa. Kol- årsdage for Warszawa-opstanden i 1944, og de
lektivisering forblev ikke desto mindre det cen- vil også blive det igen i august 2009.
trale element i den sovjetiske udviklingsmodel Hvis der er ét land, der synes malplaceret i
og blev senere efterlignet af det kinesiske kom- nutidens Europa, strandet i et andet historisk
munistregime med de forudsigelige konsekven- øjeblik, så er det Hviderusland under Aleksandr
ser til følge: Mere end ti millioner døde af sult i Lukasjenkos diktatur. Selvom Lukasjenko fore-
Maos Store Spring Fremad. trækker at ignorere de sovjetiske massegrave i sit
Opmærksomheden på Ukraine som en kilde land og ønsker at bygge en motorvej hen over
til føde delte Hitler og Stalin. Begge ønskede at massegravene i Kuropaty, husker han dog til en
kontrollere og udnytte det ukrainske kornkam- vis grad den europæiske historie bedre end sine
mer, og de forårsagede begge politisk bestemt kritikere. Ved at udsulte sovjetiske krigsfanger,
hungersnød. Stalin i landet som helhed og Hit- skyde og gasse jøder gjorde de tyske styrker Hvi-
ler i byerne og i krigsfangelejrene. Nogle af de derusland til det mest dødbringende sted i ver-
ukrainske fanger, som udholdt udsultningen i den mellem 1941 og 1944. Halvdelen af befolk-
disse lejre i 1941, havde overlevet hungersnø- ningen i det sovjetiske Hviderusland blev enten
den i 1933. Den tyske udsultningspolitik var til dræbt eller med magt fordrevet under 2. Verdens-
at begynde med delvis ansvarlig for den opfat- krig. Noget lignende kan ikke siges om noget
telse, at ukrainerne var villige kollaboratører andet europæisk land.
under Holocaust. De mest berygtede ukrainske De hviderussiske erindringer af disse ople-
kollaboratører var vagterne ved dødsanlæggene velser, der dyrkes af det nuværende diktatur, er
i Treblinka, Belzec og Sobibor. Hvad der sjæl- nyttige til at forklare mistænksomheden over
dent huskes er, at tyskerne rekrutterede de før- for initiativer, der kommer fra Vesten. Dog ville
ste kadrer af disse mænd, nemlig tilfangetagne vesteuropæere generelt blive overraskede over
sovjetiske soldater, fra deres egne krigsfange- at få at vide, at Hviderusland både var epicen-
lejre. De reddede nogle mennesker fra masse- tret for det europæiske massemord og udgangs-
udsultningen – den ene store forbrydelse i øst punktet for antinazitiske partisaners operationer,
– for at gøre dem til kollaboratører i den anden der rent faktisk bidrog til de allieredes sejr. Det
– Holocaust. er slående, at et sådant land kan blive fuldstæn-
digt fortrængt fra den europæiske erindring. Hvi-
Polen og Hviderusland deruslands fravær i diskussioner om fortiden er
/ det tydeligste tegn på forskellen mellem hukom-
Polens historie er årsag til uendelig forvirring. melse og historie.
Polen blev angrebet og besat ikke af den ene,
men af begge de totalitære stater mellem 1939 Økonomi og massemord
og 1941, da Nazityskland og Sovjetunionen, den- /
gang allierede, udnyttede landets territorier og Lige så foruroligende er fraværet af den økono-
udryddede megen af dets daværende intelligent- miske dimension. Selvom massemordenes histo-
sia. Polens hovedstad var stedet for ikke bare én, rie har meget at gøre med økonomiske beregnin-
men to af de største opstande mod den tyske ger, så undgår erindringen hvad som helst, der
124
måske kunne få mord til at fremstå som noget Nutidens Europa er bemærkelsesværdigt netop
rationelt. Såvel Nazityskland som Sovjetunionen i den fælles fremgang i retning af større social
fulgte en vej mod økonomisk selvstændighed. retfærdighed og overholdelse af menneskeret-
Tyskland ønskede at balancere industri med en tigheder. Mere end noget andet sted i verden er
agrarisk utopi i øst, og USSR ønskede at over- Europa immun – i det mindste for nærværende
vinde sin tilbagestående agrikultur med en hur- – over for en sådan kynisk instrumentaliserende
tig industrialisering og urbanisering. Begge regi- jagt på økonomisk vækst. Dog har vores hukom-
mer sigtede efter økonomisk autarki i et stort melse foretaget nogle mærkværdige afvigelser fra
imperium, hvilket fik dem til at søge kontrollen historien i en tid, hvor historien er mere nødven-
over det østlige Europa. De så begge den pol- dig end nogen sinde. Europas friske fortid kan
ske stat som en historisk vildfarelse og Ukraine komme til at ligne den nærmeste fremtid i resten
med dets rige jord som uundværlig. De define- af verden. Og det er endnu en grund til at sørge
rede forskellige grupper som fjender af deres for at få de historiske beregninger på plads.
planer, dog kan ingen af de sovjetiske politiske
projekter matche den totalitet, der lå i tyskernes
planer om at udrydde alle jøder. Det afgørende
er, at den ideologi, der legitimerede massemord,
også var en vision om økonomisk udvikling. I en
verden af knaphed, særligt hvad angik fødeva-
reforsyninger, integrerede begge regimer masse-
mord i den økonomiske planlægning.
De gjorde dette på måder, som forekommer
os forfærdende og modbydelige i dag, men som
dengang var tilstrækkeligt plausible til at moti-
vere et stort antal af tilhængere. Fødevarer er ikke
længere en knap ressource, i det mindste ikke i
Vesten, men andre ressourcer er eller vil snart
blive det. Vi vil stå ansigt til ansigt med mangel
på drikkevand, ren luft og betalelig energi i det
21. århundrede. Klimaforandringerne vil måske
fornye truslen om hungersnød.
Hvis der er en overordnet politisk lære at
drage af massemordenes historie, så er det nød-
vendigheden af at være på vagt over for det, der
kunne kaldes privilegeret udvikling: Staters for-
søg på at realisere en form for økonomisk udvi-
delse, der udpeger ofre og fremmer velstand på
baggrund af dødbringende handlinger. Man kan
ikke udelukke den mulighed, at mordet på én
gruppe kan være til fordel for en anden, eller i
det mindste kan anses for at være det. Det er en
udgave af det politiske, som Europa rent faktisk
har oplevet og kan komme til at opleve igen.
Det eneste tilstrækkelige modsvar er en etisk
forpligtelse over for individet, så individet tæl-
ler i levende live og ikke som dødt, og således
at planer som disse bliver utænkelige.
ner flygtede, og omkring halvdelen blev deporteret – dog er

en sådan pæn opdeling umulig, da nogle af dem, som flyg-
tede, senere vendte tilbage for senere at blive deporteret.
I slutningen af 1944 og starten af 1945 flygtede omkring 6
millioner tyskere fra Den Røde Hær. Det var i denne periode,
at størstedelen af de omkring 600.000 dødsfald blandt tyske
flygtninge fandt sted. Mange af disse var helt almindelige men-
nesker fanget mellem hære. Nogle blev bevidst massakreret af
de sovjetiske soldater eller døde i sovjetiske lejre. Også tjekker
og polakker begik mord. Hitler deler også ansvaret for disse
dødsfald, da de tyske myndigheder ikke formåede at organisere
evakueringer i tide.
Deportationerne af tyskere i efterkrigstiden, en direkte
konsekvens af Hitlers krig, var et tjekkoslovakisk, polsk, sov-
jetisk, britisk og amerikansk projekt. Under krigen udtrykte
de besatte landes ledere fra deres eksil et ønske om, at deres
tyske befolkninger i efterkrigstiden skulle forblive små, og De
Allierede var enige i, at de tyske befolkninger skulle fjernes
efter en sejr. Winston Churchill anbefalede, at “man gjorde
rent bord”, og Det Allierede Kontrolråd udstedte den officielle
plan for forflyttelsen af 6 millioner tyskere.
Den (ikke-kommunistiske) tjekkoslovakiske regering havde
Stalins godkendelse til at udvise deres tyskere, men også Chur-
chills og Roosevelts. Polen var under sovjetisk kontrol, alli-
gevel ville hvilken som helst polsk regering have udvist den
tyske befolkning. Polske kommunister accepterede Stalins for-
slag om, at Polen skulle rykkes meget langt mod vest, hvilket
indebar, at man udviste flere tyskere, end demokratiske polske
politikere ville have ønsket. (Det medførte også deportationer
af polakker fra den østlige del af det polske territorium fra før
krigen, som var blevet annekteret af sovjetrusserne. Omkring
en million af disse udviste polakker slog sig ned i de områder,
hvorfra tyskerne var blevet udvist.)
Fra maj til december 1945 smed polske og tjekkiske myn-
digheder omkring 2 millioner tyskere ud af deres lande. Fra
januar 1946 fortsatte de med at tvinge tyskere til at forlade
deres lande, mens britiske, sovjetiske og amerikanske styrker
sørgede for deres modtagelse i de besatte zoner i Tyskland. I
1946 og 1947 modtog sovjetrusserne lidt over 2 millioner tyskere
i deres zone, briterne omkring 1,2 millioner og amerikanerne
omkring 1,4 millioner. Deportationerne fortsatte efterfølgende
i et langsommere tempo.
Til trods for at udvisningerne var et eksempel på kollek-
tivt ansvar og rummede en frygtelig behandling af mennesker,
var dødstallene blandt tyske civile – omkring 600.000 ud af 12
millioner – relativt lave, hvis man sammenligner med de andre
begivenheder, der beskrives i denne artikel. Fanget i slutningen
af en forfærdelig krig udkæmpet i deres navn og med en kon-
sensus blandt De Allierede om landsforvisninger og deporta-
tioner var disse tyskere ikke ofre for en kalkuleret stalinistisk
dødspolitik, der kan sammenlignes med Den Store Terror eller
Kollektiviseringshungersnøden.
Oversat af Andreas Tonnesen
Artiklen er baseret på et foredrag holdt ved Eurozine-konferen-
cen “European histories” i Vilnius d. 8.-11. maj 2009. (www.euro-
zine.com) Den blev første gang offentliggjort i Eurozine og The
1 Af de omkring 12 millioner tyskere, der flygtede eller blev New York Review of Books 7. juli 2009.
fordrevet fra det østlige Europa ved krigens afslutning, kom ©Timothy Snyder/NYREV,Inc.
den største del fra Tjekkoslovakiet (3,5 millioner) eller fra Polen © Eurozine
(7,8 millioner). Størstedelen af sidstnævnte gruppe kom fra
lande, der var blevet erobret fra det slagne rige og blev anvist
til Polen af De Allierede. Omkring halvdelen af de 12 millio-
126
Russisk elegi
“Yet would-be empires face an even gre-
ater handicap. They can no longer rely
on the obedience of their subjects.”
En samtale med Mikhail Ryklin Eric Hobsbawm
om opposition i Rusland
Under en middag fortæller Alexei om
Af Karsten Wind Meyhoff en tankevækkende episode, der illu-
strerer forholdene for intellektuelle
i Putins Rusland. Den 9. maj 2009
løb et 24 timers seminar-eksperiment
om venstrefløjens aktuelle forfatning
af stabelen under overskriften: Leftist
Art. Leftist Philosophy. Leftist History. Lef-
tist Poetry. Seminaret var arrangeret af
nogle filosoffer fra blandt andet Skt.
Petersborg og Moskva og skulle finde
sted i Ruslands fjerdestørste by, Nizj-
nij Novgorod.
Som optakt til denne seminarma-
raton blev Jean-Luc Godards film Sym-
pathy for the Devil (1968) vist. Omkring
middagstid og midt under forevis-
ningen dukker pludselig en gruppe
politifolk frem i mørket og arresterer
hårdhændet alle seminarets omkring
30 deltagere. De indtrængende er styr-
ker fra OMON (Otryad Militsiy Oso-
bogo Naznacheniya), som er en af
politiets specialenheder under Inden-
rigsministeriet, der blandt sine opga-
ver tæller opretholdelse af offentlig
orden, opsyn med demonstrationer
“Det handler om selvcensur. Du må hele

tiden vurdere, hvad du har råd til.
Ingen kommer og fortæller dig, hvad
du kan skrive, og hvad du ikke kan
skrive. I sovjettiden vidste alle, at man
ikke skulle skrive om krigen i Afghani-
stan eller andre følsomme emner.
I dag handler det om, at du selv finder
ud af, hvor langt du kan gå.”
- Mikhail Ryklin
og antiterrorvirksomhed. OMON er fundsforhold og af den holdning, at MR: Medierne støtter ikke nødven-
berygtet for en hård fremfærd mod det på sigt nytter at ytre sig og skabe digvis det nuværende system, men
demonstrationer og andre lovlige grobund for et alternativt Rusland. de ved nøjagtigt, hvor langt de kan
borgerinitiativer som afholdelsen af Han er del af en lille gruppe filosof- gå, og hvornår de skal tie. De store
et seminar. Efter fængslingen bliver fer, der jævnligt mødes for at disku- medier, frem for alt tv, der når ud til
seminardeltagerne én for én afhørt tere i et åbent forum om alt fra Rus- et meget stort publikum, bliver nøje
om deres hensigter, får taget fingeraf- land i dag til tysk idealisme. Alexei kontrolleret. Et forkert ord kan koste
tryk og må udlevere personoplysnin- har et ganske sørgmodigt blik bag et dig din karriere. Der var for eksempel
ger. Herefter bliver deltagerne igen par store hornbriller, men han har ikke en berømt sag, hvor en kendt tv-jour-
løsladt uden videre tiltale og vælger desto mindre let til latter og bryder nalist mistede sit job for at sige et par
som statement at fortsætte deres semi- hele tiden ud i smil, imens han for- forkerte sætninger og diskutere nogle
nar som planlagt. tæller historien om arrestationen. Der forkerte temaer. Så journalisterne hol-
Episoden er ikke enestående. Og forekommer ham at være noget tra- des i meget kort snor.
den kan vel bedst beskrives som et rap gikomisk over de aktuelle tiltag mod Situationen for aviser er mere
over fingrene. En form for advarsel, aktivister, der i dagens Rusland betrag- kompliceret. Der er oppositionsavi-
der sætter tankerne i gang om, hvor tes som en art potentielle terrorister ser, som for eksempel Novaya Gazeta.
langt man kan tillade sig at gå som og systemomstyrtere. For ham er det Men også de har grænser. De kan
intellektuel, og hvad man mulig- ikke nogen nyhed, at der i Rusland for for eksempel ikke skrive kritisk om
vis risikerer ved at have andre hold- tiden ganske utvetydigt finder en krig den ortodokse kirke, og de kan kun
ninger end det aktuelle systems. En sted mod politisk aktivisme. Det er skrive i begrænset omfang om Tje-
advarsel er en art biopolitisk instru- blevet hverdag. Tingenes tilstand. tjenien og så videre. Kort sagt kan
ment, der ikke straffer direkte, men du skrive om nogle emner, men ikke
øger selvcensuren, og uden voldsan- Selvcensur og om alle. Det er et kontrolleret demo-
vendelse giver individet nogle uklare kontrollerede medier krati. Hvis du træder forkert, vil du
dessiner om handlingsmulighederne / ikke blive straffet direkte. I stedet
som politisk aktivist. I det russiske mediebillede generelt vil din husleje blive forhøjet til det
Alexei Penzin er en ung mand først er det netop selvcensuren, der præ- femdobbelte, eller du vil få at vide,
i trediverne, uddannet filosof, efter ger de aktuelle forhold. Den russiske at dine brandinstallationer ikke er
sigende en af de bedste i sin årgang, filosof og systemkritiker Mikhail Ryk- gode nok. På den måde likviderer de
og en af de arresterede ved arrange- lin fortæller i en samtale om redak- dig med såkaldte økonomiske mid-
mentet. Han er som mange andre i tørernes helt centrale rolle i de russi- ler, ikke med direkte voldsanvendelse.
sin omgangskreds optaget af sam- ske medier. For mange aviser betyder det natur-
128
ligvis døden. Og anklager man dem langt de kan gå. Aviser nægter gan- Slottet er Rusland efter Oktoberrevo-
bagefter for politisk undertrykkelse, ske enkelt at publicere dine tekster, lutionen. I dag passer disse romaners
benægter de og siger, at huslejen vit- hvis du kommer med noget, der over- beskrivelser bedre end nogen sinde
terligt er steget. træder disse usynlige grænser. på vores situation i verden. I Europa
lever millioner af neurotikere. I Rus-
Efter en kort pause fortsætter Ryk- Ryklin kalder sig selv for en turist i land er der fuld af psykotikere. Neu-
lin sin fremstilling med at beskrive Moskva. Siden 2007 har han boet i rotikerne dør ud i Rusland. De kan
redaktørens rolle i lyset af dette medie- Berlin, hvor han underviser på Hum- ikke leve i vores klima. I Europa går
billede: boldt-Universitetet. Hans forhold til alle rundt med en eller anden sag eller
det nuværende Putin-styre er mildt dom, og så handler det om, at de skal
MR: Det handler om selvcensur. Du sagt kritisk. Ryklin er en af de nutidige nå en form for normalitet i forlæn-
må hele tiden vurdere, hvad du har råd russiske filosoffer og kritikere, som gelse af denne sag. I Amerika finder
til. Ingen kommer og fortæller dig, fortrinsvis publiceres og læses uden man til gengæld en art optimistisk
hvad du kan skrive, og hvad du ikke for Rusland, og kun har begrænset kapitalisme, der ikke vil være neu-
kan skrive. I sovjettiden vidste alle, udbredelse i Rusland. De kan betrag- rotisk, men for enhver pris forbliver
at man ikke skulle skrive om krigen tes som en art dissidenter, der mere optimistisk. Uanset hvilken forbry-
i Afghanistan eller andre følsomme eller mindre frivilligt går i eksil eller delse du begår, så er beskeden: For-
emner. I dag handler det om, at du befinder sig i et indre eksil i Rusland. bliv optimistisk. Derfor var Bush ide-
selv finder ud af, hvor langt du kan Som afrunding på diskussionen om alet for denne form for kapitalisme,
gå. Redaktører befinder sig i en meget situationen for de russiske medier mens Putin i direkte forlængelse af
vanskelig situation, og deres taktik er laver den litterært interesserede Ryk- Stalin producerer psykose, dog med
derfor at tage et lille bitte skridt i en lin en analogi til den tjekkiske forfat- andre midler.
bestemt retning og så vente på reak- ter Franz Kafkas værk.
tionen. Hvis der ikke sker noget, kan Stalins spøgelse
han måske tage endnu et lille skridt MR: Hvis du har læst Kafka, så har og Putinomics
og så videre. Begynder han at tage du forholdene i en nøddeskal. Vi lever /
store skridt, så kommer han hurtigt i kort sagt et Kafkaliv. Men også Ame- Ryklin er født i 1948 og har fulgt Rus-
vanskeligheder. Selvom det er forfær- rika er blevet kafkask. Tænk på Guan- lands udvikling i mange år. Han hører
deligt, så har folk allerede accepteret tánamo, Abu Ghraib og så videre. til den generation af filosoffer, der har
denne selvcensur, og de tænker end Kafka har skrevet tre bøger. Amerika set landets enorme forandring siden
ikke på den længere. Det foregår fuld- er en beskrivelse af Amerika. Proces- 1960’erne. Tilværelsen som dissident
kommen automatisk. Alle ved, hvor sen er en beskrivelse af Europa. Mens og turist i Moskva er mere tiltalende
Lettre Internationale - Russisk elegi
“Hvis du har læst Kafka, så har du

forholdene i en nøddeskal. Vi lever
kort sagt et Kafkaliv. Men også Amerika
er blevet kafkask. Tænk på Guantá-
namo, Abu Ghraib og så videre. Kafka
har skrevet tre bøger. Amerika er en
beskrivelse af Amerika. Processen er en
beskrivelse af Europa. Mens Slottet er
Rusland efter Oktoberrevolutionen.”
- Mikhail Ryklin
end at bo i Rusland, hvor han ikke rerer der en tiltagende nationalistisk tanter fra militæret, efterretningstje-
kan udtrykke sig frit, har svært ved ideologi i hele samfundet. nesten og politiet. Denne alliance
at arbejde, og hvor minderne er alt Det har en lang række konsekven- forsøger at kontrollere det, der fore-
for stærke. Ryklins kone, digteren og ser. Hvis man for eksempel ser på går i kulturen, i kunsten, i filosofien
kunstneren Anna Altjuk, begik for- kunsten eller alt, hvad der har at gøre og i humanvidenskaberne i det hele
mentlig selvmord i maj 2008 efter at med det, vi kunne kalde et klassisk taget. De prædiker idéer, der må frem-
have været udsat for en massiv hetz og oplysningsprojekt, kan disse områ- stå fuldkommen bizarre i europæe-
chikane fra det officielle system i for- der bedst sammenlignes med truede res øjne. De fremstiller for eksempel
bindelse med en udstilling. En af de dyrearter. For kunstnere er faren fun- Stalin som det 20. århundredes bed-
bedste måder at få et indtryk af, hvad damentalisterne, der ønsker at kon- ste administrator. Man tror ikke sine
der sker i dagens Rusland, er ved at trollere nutidskunstens udsagn. For egne ører. Ikke desto mindre findes
sammenligne de nuværende forhold eksempel har vi nu den anden pro- disse tanker i nutidens skolebøger; det
med sovjettiden, mener Ryklin. ces mod kuratorerne af udstillingen er mere eller mindre officielle hold-
Forbidden Art, der anklages for at for- ninger og langtfra blot marginalise-
MR: Rusland i dag er meget forskel- nærme det russiske folks nationale og rede holdninger hos folk i periferien
lig fra Sovjetunionen. Man skal huske religiøse følelser. Det eneste, de imid- af det russiske samfund.
på, at Sovjetunionen var et enormt lertid er skyldige i, er at udstille nogle
projekt. De havde brug for fabrikker, af de mest kendte russiske kunstnere, KWM: Men har denne alliance virkelig
rumfart og mange andre ting, eftersom som i dag bor i USA og Europa. Der mulighed for at gennemtrumfe sine synspunk-
de konkurrerede med USA. De var er kort sagt mange træk ved det aktu- ter bredt i samfundet?
et såkaldt alternativ til kapitalismen. elle samfund, der er decideret antimo- MR: Dette spørgsmål er tæt knyttet
Det er klart, at Stalin forrådte Okto- derne. Selv de sparsomme moderni- til den russiske historie og det russiske
berrevolutionens idéer; han nationalistiske spirer, der voksede op under folk. Man skal huske på, at den russi-
serede dem. For mig løber Oktoberre- sovjettidens vanskelige forhold, bli- ske industrialisering og urbanisering i
volutionens egentlige periode fra 1917 ver i dag revet op og ødelagt. vidt omfang falder sammen med sta-
til slutningen af 1920’erne. Så fik Sta- lintiden. Rusland var et bondesam-
lin endegyldigt magten i Sovjetuni- KWM: Hvem er det, der helt konkret står fund, og der er ingen, der benægter,
onen og likviderede Oktoberrevolu- bag denne censur? alle omkostninger ufortalt, at Okto-
tionens internationale appeal. I dag MR: Det er en alliance mellem en berrevolutionen i 1917 ændrede mange
har vi at gøre med et helt andet land. meget nationalistisk, ortodoks kirke ting ved det russiske samfund til det
Rusland er først og fremmest afhæn- og det, vi kunne kalde et magtmini- bedre. I 1920’erne havde Rusland for
gig af sine naturressourcer, og så flo- sterium. Det drejer sig om repræsen- eksempel en lang række betydnings-
130
“Putin har afpolitiseret eliterne i

Rusland. Velhavende mennesker,
oligarkerne, har overhovedet ingen
politisk stemme længere. For dem hand-
ler det nu kun om at forblive velha-
vende. Hvis du støtter andre holdnin-
ger end status quo, risikerer du at
miste din forretning, din formue og
dine privilegier.” - Mikhail Ryklin
fulde kunstnere inden for kunsten og det er han stadig for mange. Derfor bliver ganske enkelt færre, og han
filmen, men også på en lang række møder alliancen en befolkning, der kan ikke fortsætte med at øge folks
andre områder var Rusland en del af er parate til at lytte til deres budska- levestandard og indtægt i samme
den internationale kultur. ber. Eller sagt på en anden måde, så er omfang som før.
I første omgang var Oktoberre- de aktuelle nationalistiske idéer ikke
volutionen dog et storbyfænomen og kun fremprovokeret fra oven. Det er KWM: Hvilken rolle får de forandrede øko-
berørte omkring 7-8 % af befolknin- ikke sådan, at alliancen frit opfinder nomiske forhold for Ruslands fremtid? Og
gen. Med andre ord levede 90 % af myter om Stalin. De kommer i lige hvordan vil de påvirke Putins og det nuvæ-
befolkningen på landet og havde ikke så høj grad nede fra samfundet selv. rende systems popularitet i dine øjne?
nogen berøring med det, der foregik Og det er præcis derfor, at forholdene MR: Der vil ske en radikalisering af
i storbyerne. Med Stalin begyndte for intellektuelle er uhyre vanskelige systemet, navnlig hvis levestandarden
den såkaldte kollektivisering. Bøn- i Rusland. Det er ikke blot hadet til begynder at falde igen. Hvis levestan-
derne blev brutalt jaget bort fra deres enhver form for oplysning, som man darden forbliver på det nuværende
landsbyer. De velhavende bønder hører fra toppen af samfundet. Det er niveau, vil der formentlig ikke ske det
blev erklæret kulakker og deporte- også hadet fra neden, der siger: “Vi helt store, og systemet vil køre videre i
ret til Sibirien, Kasakhstan eller til- har ikke brug for den”. sin nuværende form. Det er vigtigt at
svarende steder. Det betød også, at understrege, at sovjetprojektet er fuld-
mange russiske bønder indvandrede KWM: Hvilken rolle spiller Putin i denne kommen dødt. Sovjetfabrikkerne er
til storbyerne. Det er netop den store sammenhæng? nedlagt, og uanset hvilke ting der blev
forskel mellem stalinismen og natio- MR: Putin var heldig. Han kom til opnået i Sovjetunionen, så er de histo-
nalsocialismen i Tyskland og årsagen i en tid, hvor prisen på råmaterialer rie. Rusland er for alvor trådt ind i ver-
til, at nationalsocialismen i den hen- steg voldsomt. For at få medgang denskapitalismen, og verdenskapitalis-
seende var et langt mindre omfat- havde han kun brug for to ting: En men har brug for militære diktaturer.
tende fænomen end det, der foregik stærk ideologi og en konstant stig- Putin er med andre ord ikke en frem-
i Sovjetunionen. Tyskland var ganske ning i den generelle velfærd, som med fugl i verdenskapitalismen; virk-
enkelt meget mere urbaniseret på det blev finansieret af indtægten fra sal- somheder har brug for stærke ledere,
tidspunkt. Hitler havde ikke brug for get af landets råmaterialer. Derfra der kan kontrollere systemet.
at reformere samfundet fra bunden, i stammer idoliseringen af Putin. Nu
samme forstand som Stalin havde. er tingene måske ved at ændre sig
Det betød, at Stalin blev selve igen, fordi den såkaldte putinomics ikke
symbolet på forandring, på den nye længere kører i så højt et gear som i
tid, for millioner af mennesker, og årene inden krisen. Hans ressourcer
Oligarker med Også her er der tale om en art indi- Spørger man Ryklin, hvordan den
mundkurv og rekte magtudøvelse, der fungerer ud russiske opposition så agerer i dag
demokratiets død fra eksemplets magt snarere end via under de vilkår, slår han opgivende
/ love eller lignende. En af de udslags- ud med armene. På spørgsmålet om
For filosoffen Mikhail Ryklin ser frem- givende faktorer i denne sammen- opbakningen til en af de mest promi-
tiden ikke særlig lys ud. Og han for- hæng har været sagen mod Mikhail nente stemmer i oppositionen, den
venter bestemt heller ingen positive Khodorkovskij, tidligere direktør for tidligere verdensmester i skak, Garri
overraskelser fra det russiske samfunds og medejer af olieselskabet Jukos og Kasparov, sukker den russiske filosof
velhavere, oligarkerne, der i løbet af Ruslands dengang rigeste mand. Mel- kort, inden han svarer.
1990’ernes vilde eldorado-økonomi lem 2003 og 2005 blev Khodorkov-
fik kontrol med en stor del af de rus- skij trukket gennem en art skueproces, MR: Opbakningen til Kasparovs poli-
siske råvarevirksomheder og mange hvor eks-oligarken med al symbolsk tiske projekt handler snarere om en
andre centrale sektorer i samfundet. tydelighed sad i et bur under trans- klub end et decideret parti. I det hele
Ifølge Ryklin er der ikke en decide- missionerne fra retssagen, der endte taget er støtte til græsrodspolitik og
ret alliance mellem Putins system med en dom på ni års fængsel for demokratiske initiativer i dagens Rus-
og oligarkerne, snarere en stiltiende skatteunddragelse. Han sidder sta- land uhyre begrænset. Det er en trage-
overenskomst om, at man undlader dig fængslet i Sibirien. die. For overhovedet at samle en folke-
at støtte politiske initiativer, der ikke mængde må en mand som Kasparov gå
har fået grønt lys fra Det Hvide Hus i MR: Der var selvfølgelig mange i alliance med andre stemmer i oppo-
Moskva, hvorfra Putin og hans admi- grunde til Khodorkovskij-sagen. sitionen som Limonov og Kasjanov.
nistration styrer landet. Blandt andet ville han sælge Jukos Ikke fordi de er enige, men for at samle
til udlandet. Men han støttede også en flok på et par tusinde. Gør han
MR: Putin har afpolitiseret eliterne uafhængig kultur, der ikke var finan- ikke det, kommer han til at stå alene
i Rusland. Velhavende mennesker, sieret af staten, og ja, så støttede han med et par hundrede mennesker.
oligarkerne, har overhovedet ingen demokratisk orienterede politiske par-
politisk stemme længere. For dem tier finansielt. Men sagen er vigtig, Den ringe opbakning skal ses i lyset
handler det nu kun om at forblive vel- fordi Khodorkovskij var den rigeste af, at der alene i Moskva bor mere
havende. Hvis du støtter andre hold- og mest indflydelsesrige mand i top- end 10 millioner mennesker. De svage
ninger end status quo, risikerer du at pen af den russiske forretningsverden. græsrodsinitiativer hænger tilsynela-
miste din forretning, din formue og Mindre fisk forstod kort sagt, hvad dende sammen med en fundamental
dine privilegier. der er i vente, hvis de laver noget i udhuling af forestillingen om demo-
stil med Khodorkovskij. krati som sådan.
132
MR: Russere sætter lighedstegn mel- rer dagsordenen, mens kommunist- som de vigtigste forfattere i det 20.
lem demokrati og den vilde kapita- partiet med længsel efter sovjettiden århundrede, og Bulgakov, Babel,
lisme, vi så i starten af 1990’erne, hvor og Vladimir Zjirinovskijs nationalisti- Belyj og Pilniak lige efter, så har lit-
folket mistede deres opsparing, plud- ske parti fungerer som stedfortrædere teraturen trange kår i dag.
selig blev fattige, ikke fik løn og så for en egentlig opposition. Kreml,
videre, så de har rigtigt dårlige min- den russiske regering med præsident MR: Russisk litteratur har ikke læn-
der om den periode. Det, Putin og Dmitrij Medvedev i spidsen, er i prak- gere nogen særlig samfundsmæssig
den politiske elite siger til folket, er, sis premierminister Putins forlæn- betydning, som det var tilfældet i det
at I jo allerede ved, hvad kapitalisme gede arm. Der er kort sagt tale om et 19. og til dels det 20. århundrede. Pele-
er, I har selv prøvet det, vil I gerne såkaldt defekt demokrati, eller med vin og Sorokin skriver gode bøger,
have det tilbage? Vil I gerne have, en engelsk term: a managed democracy. men selvom de sælges og oversættes
at lønnen kun udbetales to gange Men hvad kan ændre denne fastlå- til mange sprog, har de en begrænset
om året? Har I ikke fået løn til tiden ste situation inden for den nærme- kulturel gennemslagskraft.
hver måned, efter at vi kom til og så ste fremtid?
videre? Idéen om demokrati er enormt Beder man Ryklin om et eksempel,
kompromitteret her i Rusland, så MR: Som sagt vil den økonomiske giver han med det samme svar på
det er svært for en hvilken som helst krise enten føre til en radikalisering tiltale.
demokratisk bevægelse at få lydhør- af de aktuelle tendenser eller en stabi-
hed hos befolkningen og bygge bare lisering af den nuværende situation. MR: Tag for eksempel en kritisk bog
den mindste popularitet op. Kaspa- Uanset hvad har demokratiet ingen som Sorokins Den’ oprichnika [Oprichniks
rov er ingen undtagelse; hans parti er chancer i Rusland, i hvert fald ikke dag (2006), ikke oversat til dansk].
meget lille. Hans rolle er dog stadig de næste ti år. Den udkom vist på nitten sprog og
vigtig, idet han tør sige sin mening var en enorm succes, men her i Rus-
om systemet. Kulturens armod land var der fuldkommen stilhed.
/ Ingen debat, og sådan er det hele
På papiret, fremhæver Ryklin, er der Vil man høre, hvor forandring måske vejen igennem. Bøger skaber ingen
selvfølgelig demokrati i Rusland, efter- kunne komme fra, så tror Ryklin ikke, diskussion. Til gengæld falder de som
som Statsdumaen består af en række kulturen og litteraturen vil komme til sten på boghandlernes hylder. Der er
forskellige partier. I praksis er der at spille nogen rolle i de kommende altså kritiske bøger. Og de tolereres.
imidlertid tale om et rent skuespil, da år. Til trods for en stor og stolt litte- Men de skaber ingen debat. Dissiden-
de Putin-venlige nyliberale og nyna- rær tradition, Ryklin nævner hurtigt ter må gerne publicere. Det er ikke
tionale kræfter fuldkommen domine- forfattere som Platonov og Nabokov, som under Stalin. Dissidenter kom-
“Russere sætter lighedstegn mellem

demokrati og den vilde kapitalisme,
vi så i starten af 1990’erne, hvor folket
mistede deres opsparing, pludselig blev
fattige, ikke fik løn og så videre,
så de har rigtigt dårlige minder om
den periode.” - Mikhail Ryklin
mer ikke i fængsel. I dag får du lov tige modvægt til kapitalismen. Inden Alt i alt kan man ikke undgå at sidde
at leve, du får lov at have et par hun- Berlinmurens fald måtte den kapita- tilbage med en klump i halsen efter en
drede læsere. Så længe det er i den listiske verden tage hensyn til Sovjet- samtale med Ryklin, der ikke levner
størrelsesorden, og du kun bliver trykt unionen som et alternativt system. håbet om et andet og bedre system
i et par tusind eksemplarer, så er det i For arbejderne og de mindre velstil- mange chancer i dagens Rusland.
orden. Du er tolereret, for så vidt som lede mennesker i Rusland var dette Konfronterer man ham med hans
du er marginaliseret. Hvis din udgi- en enorm fordel, fordi politikere og egen pessimistiske udlægning af sam-
ver ønsker at sælge 10.000, 20.000 forretningsfolk ikke bare kunne gøre, tiden, slår han en latter op og siger,
eller 50.000 eksemplarer, så er det en hvad de ville. De tænkte: Vi har et at han da også er optimistisk, for så
anden sag. Så får du problemer. alternativt system, hvis vi udnytter det vidt at den verden, der omgiver os,
for meget, så vil der opstå revolution, ikke er alt, hvad vi har.
Ryklins diagnose får uvægerligt en til og det bryder sammen. Nu er Sovjet-
at tænke på, om der overhovedet er unionen så forsvundet, og Rusland MR: Man skal huske på, at virkelig-
forbilleder for et andet eller fremtidigt har udråbt sig selv til et kapitalistisk heden aldrig har lignet de forestillin-
Rusland, nogle kulturelle fænomener land og praktiserer den værste form ger, vi har om den. Det er ikke kun
eller kunst, man kan pege på som byg- for kapitalisme, røverkapitalismen. et problem for Rusland, det er selve
gesten for en kommende kultur? Eliterne føler, at de kan gøre, hvad de virkelighedens problem, det er sådan,
vil, fordi der ikke længere er nogen virkeligheden er indrettet. Alle steder
MR: Det er svært at sige. Alle sociale modvægt til systemet. Derfor tror jeg, har fordele og ulemper. For mig er
systemer er allerede uhyre komplekse, at rødderne til den nuværende krise det bedre at bo i Tyskland, for andre
og der er så mange mørke sider. Måske går omkring tyve år tilbage, hvor man i Moskva. Det er fuldkommen rela-
er forbilledernes tid forbi. Måske kan slap kapitalismen løs og begyndte at tivt. I stedet skal vi vende tilbage til
man slet ikke tale om forbilleder læn- spekulere på den mest uhæmmede rødderne og spørge os selv, hvorfor
gere. Den russiske revolution havde facon, som man aldrig havde fore- vi tager denne verden så alvorligt,
et klart formål, og det var at gøre en stillet sig var muligt for bare 30 eller og hvorfor den spiller så enorm en
ende på udbytningen, herunder ejen- 40 år siden, hvor der stadigvæk var rolle for os. Det er det store spørgs-
domsretten. Det var i det mindste en systemisk modvægt. Men alt dette mål. Hvorfor er vi så afhængige af de
det, Trotskij, Lenin og mange andre blev allerede forudset af Baudrillard ydre omgivelser? Men det er ikke et
bolsjevikker troede på. Som vi ved, og mange andre i starten af 1990’erne, spørgsmål, folk stiller. De siger: Jeg
endte dette projekt i en uhyrlig kata- hvor de så, at kapitalismen ikke vil forbedre virkeligheden, så den
strofe. Og derfor er Sovjetunionen for- længere havde nogen grænser. bliver sådan eller sådan. Det hand-
svundet, og dermed den eneste rig- ler de efter, og så mislykkes de. Vir-
134
keligheden kan ikke ændres. Men til, vil tiden vise, mener Ryklin, der tilgang til nutiden, når man hører om
hvis vi spørger os selv, hvorfor virke- dog er alt andet end optimistisk på de mange aktiviteter, der trods chi-
ligheden er så vigtig for os, så finder Ruslands vegne. kane fra officielt hold finder sted på
vi også det rette svar. Det er en bud- Stemningen rundt om middagsbor- græsrodsplan i Alexeis omgangskreds.
dhistisk tanke.” det med Alexei Penzin og hans venner Et af dem er den kritisk-venstreorien-
virker imidlertid ganske opløftende. terede platform “CHTO DELAT? /
For Ryklin er der i denne tanke ikke Deres diagnose af den kulturelle situ- WHAT IS TO BE DONE?”, der så
tale om resignation, snarere om et ation i Rusland er som Ryklins ikke dagens lys i 2003 og organiserer akti-
realitetsprincip, hvor det drejer sig umiddelbart opmuntrende, men de er viteter i Skt. Petersborg, Moskva og
om at være realistisk i forhold til sit overbeviste om, at deres aktiviteter er Nizjnij Novgorod. Forummet, som
engagement og ikke overvurdere dets nødvendige for at skabe en anden kul- Alexei Penzins netværk er en del af,
rækkevidde. Ser man sådan på tilvæ- tur og et andet Rusland. De er alle i arrangerer konferencer, seminarer,
relsen, tager man lettere på tingenes trediverne og er vokset op efter Sov- udstillinger, filmforevisninger og
voldsomme karakter og bliver, ifølge jetunionens sammenbrud i 1991. De udgiver et magasin. Deres diagnose
Ryklin, i stand til at le mere af virke- har været unge i de løsslupne 1990’ere af Rusland i dag ligger ikke langt fra
lighedens gru. og er nu blevet voksne i Putin-æraen, deres ældre kollegas. De fastholder
der har varet siden 2000. Skal de sam- dog en grundlæggende tro på frem-
Græsrødder spirer menfatte oppositionens rolle i Rus- tiden. Et af de afgørende momenter
/ land, giver de følgende skitse: Under i CHTO DELAT? / WHAT IS TO
Enkelte initiativer lyser dog op i Stalin var det dødsensfarligt at være BE DONE?’s aktiviteter har været at
mørket for Ryklin. Institutionen i opposition. I perioden efter Stalin etablere relationer med ligesindede
NCCA (National Centre for Con- var det bare usundt. I Perestrojka- rundt om i Europa. Derfor findes
temporary Arts) i Moskva er et godt tiden var det direkte dumt, da mot- deres hjemmeside også på engelsk,
sted, og ifølge Ryklin et af de ene- toet i samfundet lød: “Get Rich or Die og deres magasin er tosproget (rus-
ste, der arrangerer kulturelt vægtige Trying”. I dag er det igen blevet usundt sisk og engelsk).
arrangementer i form af udstillinger, og til tider dødsensfarligt at være i Den mere fortrøstningsfulde ånd
seminarer og konferencer. En rus- opposition til Putins styre. Man kan afspejles i magasinets enkeltnumre,
sisk udgave af Lettre Internationale bare tænke på de mange journalister, hvor der er to typer overskrifter for
er ligeledes på vej, med den russiske der de sidste år er blevet myrdet eller temaerne. På den ene side en kritisk
forfatter som hovedformidler mellem omkommet på mystisk vis. samfundsdiagnose under overskrif-
den tyske moderudgave og de rus- Ikke desto mindre får man ind- ter som “Reactionary Times” eller
siske redaktører. Hvad det skal føre trykket af en noget mere optimistisk “State of Emergency”, og på den
anden side den optimistiske etos

under overskrifter som “Potentiali-
ties, beyond political sadness” og
“When Artists Struggle Together”.
Det lader til, at de unge filosoffer, kri-
tikere, kunstnere og aktivister netop
arbejder i Ryklins ånd. De arbejder
kort sagt i det små på at organisere
en ny kultur i Rusland, og det uden
at forlange mirakler af deres indsats
hen over natten.
www.chtodelat.org
A Space Exodus
/
Af Larissa Sansour
Lettre Internationale - Subject
138
140
142
144
146
148
150
154
En anden verden er mulig
Antiglobaliseringsbevægelsen og andre
antisystemiske satsninger i retrospektiv
Af Mikkel Bolt
“Det synes at være nemmere for os at forestille

os jordens og naturens fuldstændige forværring
end senkapitalismens sammenbrud.” 1
Fredric Jameson, Killingworth, Connecticut, 1994
“Men vi siger: Nu er det nok!” 2
Subcomandante Marcos, Chiapas, januar 1994
“De fyre repræsenterer ikke nogen. Jeg synes bare,

vi skal til at være meget mere håndfaste over for det her.” 3
Tony Blair, London, juli 2001

156
“Un autre monde est possible” (En anden verden ske løsning, som det blot gjaldt om at imple-
er mulig) – således skrev Ignaçio Ramonet, den mentere i Østeuropa og alle andre steder, hvor
spanske redaktør af den Paris-baserede politiske den endnu ikke var et fuldt realiseret faktum.
månedsavis Le Monde diplomatique, i en leder i maj Det kunne kun gå for langsomt, og der var ikke
1998.4 “Er den politiske, sociale, kulturelle arki- noget at være i tvivl om.
tektur, som har rejst neoliberalismen, modificer- Forvitringen af den sovjetiske kommunisme
bar?”, spurgte Ramonet læseren. “Er borgerne blev betragtet som en art bevis på overlegenhe-
dømt til at forblive indespærret i den nuværende den af den vestlige blanding af parlamentarisk
økonomiske afskyelighed uden mulighed for at demokrati og markedsøkonomi. Ifølge den neoli-
reagere? Eksisterer der andre veje at udforske, berale doxa var det lige til: Under dække af at
således at menneskeheden genfinder meningen blande sig mindst muligt skulle staten udbrede
med det fælles gode?” Ramonets sætninger står markedsmæssig adfærd til alle områder af det
i retrospektiv som udtryk for de sene 1990’eres menneskelige liv. Det skete gennem afskaffelse af
begyndende problematisering af det neolibe- tilskud til eksempelvis mad, boliger og brændsel,
rale akkumulationsregime, som indtil da havde gennem privatisering af nationaliseret industri
været stort set uudfordret i den vestlige verden, og gennem multinationale firmaers overtagelse
siden dets implementering fra midt i 1970’erne. af leveringen af eksempelvis vand, sundhed og
I den anden halvdel af 1990’erne blev det neoli- uddannelse. Samtidig skulle økonomisk svage
berale hegemoni imidlertid udfordret af antig- nationer fjerne enhver form for importkontrol,
lobaliseringsbevægelsen i Europa og Nordame- da det på længere sigt på den måde blev muligt
rika og af antistrukturtilpasningsprotester i den for dem at tiltrække udenlandske investeringer,
tredje verden, som reagerede på den sumpede der ville resultere i økonomisk vækst, der ville
grådighed, som kapitalismen eksponerede i sin gøre det muligt at tilbagebetale gæld.
neoliberale variant. Op gennem 1990’erne frem- Fortællingen om Den kolde krigs afslutning
stod neoliberalismen ellers uovervindelig, men nåede hysteriske højder med den amerikanske
food riots og antiglobaliseringsbevægelsens top- bureaucrat-turned-philosopher Francis Fukuyamas
mødeprotester formåede tilsammen at kaste lidt bog om historiens afslutning, The End of History
grus i maskineriet og forsinke den neoliberale and the Last Man fra 1992, hvori Fukuyama eufo-
globaliserings fremdrift og tvang den ud i krige risk iscenesatte det liberale demokrati, der ifølge
og indførelsen af det antioprørsregime, vi i dag Fukuyama er kendetegnet ved anerkendelse af
er konfronteret med. menneskets værdighed og økonomiske effekti-
vitet, som intet mindre end virkeliggørelsen af
Den neoliberale hjemkomst Guds kongerige på jorden, som den endelige
/ form for menneskelig styring.6 Vi var kommet
Som den engelske historiker og New Left Review- hjem, intet mindre. Fukuyamas bog fremstår i
redaktør Perry Anderson skriver i sin statusopgø- retrospektiv som et skoleeksempel på, hvorledes
relse over tidsskriftets historie fra 2000, “Rene- den neoliberale ideologis forestilling om en ny
wals”, var tiden efter Berlinmurens fald og den verdensorden på dette tidspunkt blev forsøgt
sovjetiske statskapitalismes kollaps generelt præ- præsenteret som naturlig, og som om den ikke
get af en hidtil uhørt sejrrig kapitalistisk offen- var en ideologi.
siv, som effektivt formåede at lukke den politiske Den amerikanske historiker Russell Jacoby
horisont og fjerne mulighederne for formule- analyserer i sin bog The End of Utopia: Politics and
ringen af alternative politiske projekter.5 Årene Culture in an Age of Apathy fra 1999 denne ‘post-ide-
efter den sovjetiske kommunismes implosion ologiske’ situation, hvor neoliberalismen effek-
stod, som Anderson skriver, således ubetinget i tivt havde stoppet alle huller til og blokeret for
neoliberalismens tegn, og frimarkedskapitalis- enhver socialistisk tankegang eller tro på en
men fremstod som den eneste reelle økonomi- anden verden: “Vi bliver stadig oftere tvunget
Lettre Internationale - En anden verden er mulig
til at vælge mellem status quo eller noget værre.

Der synes ikke at eksistere andre alternativer. Vi
Vi bliver stadig oftere
er ankommet til samtykkets æra, hvor vi ind- tvunget til at vælge mellem
retter vores liv, familier og karrierer med ringe
forventning om, at fremtiden vil være anderle-
status quo eller noget værre.
des end nutiden. […] En ny konsensus er duk- Der synes ikke at eksistere
ket frem: Der er ingen alternativer. Det er den
herskende opfattelse i vor tid, en æra af politisk andre alternativer. Vi er
udmattelse og tilbagetrækning.”7 Selv socialister
og politikere eller aktivister, der mente at oppe-
ankommet til samtykkets
bære et engagement til fordel for en eller anden æra, hvor vi indretter vores
form for socialisme, havde mistet tiltroen til en
anden verden end neoliberalismens; som Jacoby
liv, familier og karrierer
vrisser: “Marxismen leder [nu] efter et efter- med ringe forventning om,
liv som en mere perfekt kapitalisme.”8 Efter de
højspændte 1980’ere med stjernekrigsprojekter
at fremtiden vil være ander-
og citadelkultur, var der pludselig ikke længere ledes end nutiden.
nogen grundlæggende problemer; det var mest
af alt et spørgsmål om at docere den rette blan-
ding af afregulering og privatisering plus lidt
parlamentarisk demokrati og nordamerikansk
underholdningskultur, så var den hjemme: We are
the World. Tidligere tiders politiske skel og øko-
nomiske problemer var en saga blot. Nu var det
tid til afregulering og globalisering.
Fraværet af alternativer
/
Op gennem 1990’erne var kritikken af den neoli-
berale dagsorden spagfærdig og stort set fravæ-
rende. Når socialdemokrater i Europa i løbet af
1990’erne overtog regeringsmagten, som det var
tilfældet i eksempelvis Storbritannien og Tysk-
land, så var det for endnu mere effektivt at for-
følge en neoliberal politik, der tog form af radi-
kale indgreb i velfærdsstaten, privatiseringer og
afregulering. Som Anderson skriver: “Kernen i
regeringernes [Blairs, Schröders, etc.] fremgangs-
måder forbliver videreførelsen af Reagan-That-
cher-arven, i nogle tilfælde med midler deres
forgængere ikke turde benytte.”9
Hvor Berlinmurens fald kom til at signalere
socialdemokratismens helhjertede tilslutning til
det neoliberale paradigme, hvilket blev endeligt
bekræftet med Blairs Third Way, da viste sovjet-
kommunismens kollaps sig på mange måder at
være dødsstødet for en i forvejen forkrampet
158
venstrefløj, der på forskellig vis havde identifi- Fra fordisme til neoliberal
ceret sig med den sovjetrussiske kommunisme, globalisering
på trods af at denne aldrig reelt havde noget /
som helst at gøre med det, Karl Marx forestil- Hvis vi zoomer lidt ud og betragter den histori-
lede sig, da han skrev om kommunismens nega- ske udvikling med grovkornede politisk-økono-
tion af kapitalismen. Marx definerede kapital miske briller, udgjorde Berlinmurens fald sna-
som pengeavlende penge, og en ophævelse af rere en afsked med de sidste rester af statsstyret
kapitalismen må derfor nødvendigvis tage form økonomi end afslutningen på en højspændt ide-
som en ophævelse af de kapitalistiske økono- ologisk kamp mellem kapitalisme og socialisme.
miske grundformer (altså en negation af vare-, For de to konkurrerende systemer var faktisk
penge-, lønformen, der resulterer i, at arbejds- til trods for den fjendtlige retorik fælles om en
produktet ikke længere er en vare, der har en række grundlæggende økonomiske instrumenter
pris og kan sælges for penge etc.), men i Sov- og prioriteringer i perioden fra 2. Verdenskrig
jetunionen, den såkaldt ‘faktisk eksisterende og frem til begyndelsen af 1970’erne, hvor der
socialisme’, mente man at være på vej mod kom- begyndte at ske et skifte i den vestlige verden fra
munismen gennem socialismen via privatejen- statsstyret fordisme via post-fordisme til neolibe-
dommens afskaffelse, planøkonomi og proleta- ral, global kapitalisme. Berlinmurens fald var i
riatets diktatur. den sammenhæng blot en etape i denne histori-
Kapitalforholdene blev imidlertid ikke nege- ske udvikling væk fra statscentreret kapitalisme;
ret, og den kapitalistiske produktionsmåde fun- i Sovjetunionen skete skiftet blot med ti års for-
gerede derfor intakt i Sovjetunionen, hvor der sinkelse, men så til gengæld med endu større fart
blev udviklet en form for statskapitalisme. Ikke og endnu voldsommere end i den vestlige verden
desto mindre abonnerede begge fløje i den kolde (det russiske bruttonationalprodukt faldt med
krig på den misforståelse, at Sovjetunionen var en tredjedel fra 1989 til 1999, og levestandarden
i færd med at ophæve kapitalismen og blive et faldt drastisk, eksempelvis faldt gennemsnitsal-
socialistisk samfund. I efterkrigstiden var det pri- deren for mænd til 57 år i 1990’erne).
mært venstremarxistisk systemkritik, der havde I den vestlige verden skete der altså et skifte
styr på disse sager og derfor ikke lod sig fange fra statsstyring til neoliberalisering i løbet af
af den kolde krigs frygtpolitik, men analyserede 1970’erne og 1980’erne.11 Baggrunden var, at der i
de to konkurrerende regimer som to forskellige løbet af 1960’erne var dukket en hel række kriti-
former for kapitalisme.10 ske, politiske subjektiviteter frem, som formåede
Desværre var der imidlertid tale om undta- at destabilisere det på det tidspunkt herskende
gelser, og store dele af ikke mindst den vesteuro- produktionsparadigme bestående af keynesia-
pæiske venstrefløj forblev under hele efterkrigs- nisme, fordisme og taylorisme. Stridige arbej-
perioden orienteret mod det statskapitalistiske dere, kvinder, arbejdsløse, seksuelle minoriteter,
Sovjetunionen og brugte derfor meget tid på at sorte og oprindelige folk, studenter og krigsmod-
legitimere det partidiktatur, som hurtigt blev standere manifesterede sig som utilfredse og ned-
en realitet efter den russiske revolution, samti- brød de allerede etablerede politiske positioner
dig med at de effektivt fik forplumret, hvad det og krævede noget, som det daværende system
kommunistiske perspektiv går ud på. Og det var ikke kunne indfri. Det blev derfor nødvendigt at
selvfølgelig derfor, at Berlinmurens fald kunne forlade efterkrigstidens keynesianske model med
iscenesættes som kommunismens endeligt, og fuld beskæftigelse, der havde været central for
det er derfor, at vi skal frem til 1990’ernes anti- udviklingen af velfærds- og konsumsamfundet, da
globaliseringsbevægelser, før det faktisk lykke- den viste sig at udstyre arbejderne med så meget
des at formulere en egentlig postkoldkrigs-inter- agency, at de afviste den fordistiske disciplin.12
nationalisme, der overskred Den kolde krigs Løsningen på krisen blev at fjerne grundla-
rigide modsætninger. get for social reproduktion for en stor mængde
af de stridige subjekter, der blev fyret, fik midler-

tidigt arbejde eller bare blev fjernet fra forskel-
I et første moment stod
lige former for fælleder som offentlig service, den på privatiseringer,
jobbeskyttelse, genetisk viden, akademisk data,
jord eller vand. Det autonomistiske, marxistiske
fyringer, nedskæringer
aktivist- og skriftkollektiv Midnight Notes Col- og antifagforenings-
lective beskriver denne udvikling som en glo-
bal indhegningsproces, en ny fase af det, Marx kampe i den vestlige
benævnte oprindelig akkumulation, “en storsti-
let omorganisering af akkumulationsprocessen
verden. Højdepunkterne
[…]. Det vigtigste mål for denne proces, som har var blandt andet, da
været undervejs siden midten af 1970’erne, har
været at fjerne arbejdere fra det område, hvor
Reagan i 1981 fyrede
deres organisatoriske kraft er blevet skabt, således 11.300 strejkende flyle-
at de som afrikanske slaver overflyttet til Ame-
rika tvinges til at arbejde og kæmpe i et fremmed
dere, og da Thatcher
område, hvor de modstandsformer, som er mulige i 1985 besejrede strej-
derhjemme, ikke længere er til rådighed.”13
I kølvandet på, hvad vi stenografisk kan kende britiske kulmine-
benævne ’68-oprøret, kom efterkrigstidens for-
distiske akkumulationsparadigme altså i pro-
arbejdere efter mere end
blemer, som blev forsøgt løst gennem neolibe- et års strejke og lukkede
ral afregulering, hvor de antiautoritære energier
blev omformet og styret over i en ny omgang
flere miner.
kapitalistisk akkumulation. Arbejdskraften blev
forsøgt gjort mindre værd, og arbejderne blev
reduceret til en art apolitisk vare, der kun fik
værdi gennem markedet. I hvad den italienske
autonomia-filosof Paolo Virno har kaldt 70’ernes
kontrarevolution, blev størstedelen af de antiim-
perialistiske, antiautoritære og anarkistiske krav
på den måde oversat til vareformen og mulig-
gjorde en endnu mere omfattende kolonisering
af hverdagslivet; resten af kravene blev kriminali-
seret og undertrykt.14 Resultatet af denne proces
blev skabelsen af, hvad den franske antipsykiater
Félix Guattari og den italienske autonomia-filo-
sof Toni Negri kalder den integrerede verdenska-
pitalisme, et verdensrum som var glat for kapi-
talens bevægelser, men stribet og segmenteret
for arbejdersubjekternes migration.15
Strukturtilpasning og
‘usynlige’ madoptøjer
/
Det neoliberale globaliseringsprojekt, som blev
lanceret i den anden halvdel af 1970’erne og var
160
rettet mod 60’ernes himmelstormere, tog form af blev der altså skabt et globalt produktionssystem
inddrivelse af gæld fra den tredje verden, dump- med øget konkurrence, og hvor ‘regningen’ blev
ning af priserne på de råvarer, de samme lande forsøgt sendt videre til miljøet og levende væse-
eksporterede, outsourcing, øget konkurrence mel- ner (først og fremmest i syd).
lem arbejderne gennem udvidelse af arbejdsmar- Den anden fase af denne neoliberale omstruk-
kedet, der nu pludselig var hele verden, brug af turering, som groft sagt gik fra Berlinmurens
kvinder i sweat shoop-produktion, slankning eller fald og frem til antiglobaliseringsprotesterne,
decideret afvikling af velfærdsstaten, aflæsning var, som Anderson skriver, kendetegnet ved, at
af farligt affald i den tredje verden og ekspro- der i flere år ikke umiddelbart var nogen udfor-
priation af land og naturressourcer. I et første drer til neoliberalismen.16 Der var ikke noget at
moment stod den på privatiseringer, fyringer, være i tvivl om, markedet var forudsætningen
nedskæringer og antifagforeningskampe i den for løsningen af ethvert problem. Efter forvit-
vestlige verden. Højdepunkterne var blandt ringen af konkurrenten i Øst blev der anlagt en
andet, da Reagan i 1981 fyrede 11.300 strejkende mere forhandlingsvillig mine – der skete et reto-
flyledere, og da Thatcher i 1985 besejrede strej- risk skifte – og 1990’erne var derfor en tid med en
kende britiske kulminearbejdere efter mere end mere ‘human’ og ‘pragmatisk’ neoliberalisme i
et års strejke og lukkede flere miner. form af eksempelvis den amerikanske præsident
I det globale syd stod den på oprettelse af Bill Clinton, som offentligt ytrede bekymring
eksportproduktionszoner som erstatning for den over miljøet, børnearbejde og arbejderes rettig-
industri, der blev lukket i nord, og de struktur- heder, samtidig med at hans regering gennem-
tilpasningsprogrammer, som IMF og Verdens- førte en række love og initiativer, som udeluk-
banken tvang forgældede lande til at følge mod kende tjente de riges interesser.17 Men officielt
at optage nye lån eller tilbagebetale gamle lån, var der ikke nogen grund til ikke også at invi-
der pludseligt var blevet meget dyrere, da ren- tere civilsamfundets organisationer og ngo’er
ten steg drastisk i 1979 og efterlod en række nati- indenfor og diskutere de problemer, de arbej-
oner med gigantisk gæld. dede med; det post-ideologiske budskab var,
I overensstemmelse med det neoliberale at alt var til forhandling, så længe det skete på
projekt åbnede disse programmer de nationale markedets betingelser, og så længe de forskel-
økonomier for multinationale virksomheder og lige kritikpunkter forblev løsrevne enkeltsager
tvang dem til drastiske nedskæringer på offent- og ikke blev forenet i en samlet kritik af kapi-
lige udgifter. På den måde blev de postkoloni- talismen og dens neoliberale fase. For afregule-
ale nationer styret økonomisk udefra og tvun- ring og privatisering gav sig selv.
get til at lukke ned for fattigdomsbekæmpelse I den første fase af den neoliberale omkal-
og uddannelsesprogrammer og ophæve allerede fatring lykkedes det aldrig at etablere en sam-
gennemførte landreformer. menhængende modoffensiv, der kunne tage
Som følge af IMF-programmerne faldt real- kampen op mod den neoliberale satsning. Ikke
lønnen i Afrika i perioden gennemsnitligt mellem desto mindre fandt der faktisk en række vold-
50 og 60 procent. Samtidig betalte de fattigste somme protester sted især i den tredje verden,
lande tre gange så meget som deres oprindelige men da de så at sige faldt ved siden af den domi-
gæld i 1980 i perioden fra 1980 og frem til 1992, nerende koldkrigsmodel og heller ikke passede
nøjagtigt 1.662 milliarder dollars, hvad der dog til de nationale rammer, som politiske analyser
ikke betød, at gælden kom ud af verden – den fandt sted inden for på det tidspunkt, forblev de
voksede til tredobbelt størrelse. I 1980 var de mere eller mindre usynlige. Men som den ame-
underudviklede landes samlede gæld på 600 rikanske sociolog John Walton og den engel-
milliarder dollars, i 1990 var den på 1,4 billioner ske antropolog David Seddon viser i deres Free
dollars, og i 1997 2,17 billioner dollars. I den før- Markets & Food Riots: The Politics of Global Adjustment
ste fase af implementeringen af neoliberalismen fandt der immervæk mere end 146 IMF-relaterede
riots sted i såkaldt tredjeverdenslande i perioden zambiske regering nødsaget til at sænke prisen
1976 til 1992, en veritabel eksplosion af protester på majs og bakkede, dog kun midlertidigt viste
mod IMF’s strukturtilpasningsprogrammer, der det sig, ud af aftalerne med IMF.
strakte sig fra Filippinerne over Niger til Peru. Et andet eksempel på periodens protester
“De internationale dimensioner ved sparepro- var de optøjer, der fandt sted i Caracas i Vene-
grammerne kommer symbolsk til udtryk gennem zuela i 1989. Ved præsidentvalget i 1988 langede
angreb på rejsebureauer, udenlandske biler, luk- Accion Democráticas præsidentkandidat Carlos
sushoteller og internationale virksomhedskon- Andres Perez voldsomt ud mod IMF og afgav
torer. Protesterne antager forskelligartede for- løfte til vælgerne om kun at betale 20 procent
mer, ofte fremstår de som klassiske madoptøjer af landets eksportindtægter tilbage på de IMF-
(Marokko, Brasilien, Haiti), andre gange som lån, som partiet under ledelse af den afgående
fredelige demonstrationer, der udvikler sig vol- præsident Jaime Lusinchi ellers selv tidligere
deligt (Sudan, Tyrkiet, Chile) eller som general- havde taget for at kompensere for de faldende
strejker (Peru, Bolivia, Indien). […] Madoptøjer olieindtægter, den venezuelanske økonomi led
som et udtryk for folkelig protest er et alminde- under som følge af den økonomiske opbrems-
ligt, måske endda universelt, kendetegn ved mar- ning af verdensøkonomien i begyndelsen af
kedssamfund – mindre et levn fra den politisk- 1980’erne. Men blot to uger efter at have vun-
industrielle evolution end en strategi ved hjælp det valget annoncerede Perez en ny og voldsom
af hvilken fattige og fortrængte grupper frem- spareplan, der skulle gøre det muligt at leve op
sætter deres krav om social retfærdighed.”18 til aftalerne med IMF og samtidig overbevise
Som Walton og Seddon redegør for, fandt IMF om at yde nye lån til landet.
der altså en hel række optøjer og demonstratio- Priserne på offentlige tariffer og olie steg
ner sted rettet mod IMF’s strukturtilpasnings- således markant fra den ene dag til den anden;
programmer fra sidst i 1970’erne og frem. Den blandt andet eksploderede prisen på fødevarer
første bølge kulminerede i 1983 til 1985 med uro og transport. Optøjerne brød ud den 27. februar
i blandt andet Bolivia, Brasilien, Panama, Tune- om morgenen, da arbejdere fra forstæder som
sien, El Salvador, Guatemala og Mexico, den Guarenas og Guatrie skulle med bussen for at
anden nåede sit højdepunkt efter 1989 i lande komme på arbejde i centrum af Caracas. De blev
som Venezuela, Niger, Indien og Nepal. Forlø- mødt med en prisstigning på mellem 50 og 100
bet var stort set det samme hver gang: I Zambia procent for at tage bussen. Reaktionen lod ikke
for eksempel var en del af de offentlige udgifter vente på sig, og tusinder ytrede deres utilfreds-
blevet brugt til at subsidiere prisen på majs, såle- hed ved at sætte ild til busser og biler, bygge
des at selv fattige kunne købe majsmel. I hen- barrikader og plyndre butikker. Urolighederne
hold til et strukturtilpasningsprogram udfærdi- bredte sig hurtigt til resten af hovedstaden og
get af IMF blev disse subsidier imidlertid fjernet andre byer i landet.
i 1985, hvad der resulterede i en flerdobling af Den første fase af optøjerne havde karakter
priserne på majs, der pludselig kostede 120 pro- af et løssluppent karneval, hvor utilfredse fattige
cent mere. Det kom til voldsomme urolighe- festede med de tilegnede varer som champagne,
der i den nordlige del af landet i kobbermine- kød og whisky, mens politiet så på med billigelse,
distriktet. Kvinder, unge og arbejdsløse gik på men da der blev indført undtagelsestilstand, og
gaden og angreb de lagre, hvor majsmelet blev militærpolitiet rykkede ind med tanks og tåre-
opbevaret. Urolighederne kulminerede den 9. gas, ændrede billedet sig. Ifølge journalister skød
december 1986, hvor hundredvis af butikker blev militæret på alle, der bevægede sig på gaden.
plyndret, og der blev sat ild til et regeringskon- Tre dages optøjer blev afløst af en uges besæt-
tor i Kalulushi. Op mod tyve mennesker blev telse og skudkampe mellem militær og fattige.
dræbt under madoptøjerne, og flere hundrede Optøjerne blev slået ned med hård hånd. Det er
blev såret. På grund af urolighederne blev den aldrig blevet klarlagt, hvor mange der døde, men
162
op mod 3.000 menes at være blevet dræbt eller provinsen i Mexico.22 Mayaoprørerne bemægti-
forsvundet, og tusindvis blev arresteret.19 Efter- gede sig offentlige bygninger, åbnede fængsler
følgende gennemtrumfede Perez og hans rege- og kom med offentlige erklæringer vendt mod
ring IMF’s økonomiske tilpasningspolitik uden den mexicanske regering og dens neoliberale
nogen som helst folkelig opbakning.20 politik. Dagen for aktionen var nemlig ikke til-
Den lange række af madoptøjer, der fandt fældig: Den 1. januar 1994 trådte North Ame-
sted i underudviklede lande i Afrika, Asien og rican Free Trade Agreement (NAFTA) mellem
Latin- og Sydamerika i 1980’erne og 1990’erne, USA, Canada og Mexico i kraft. Som EZLN’s
var med til at lægge hindringer i vejen for den talsperson, subcomandante Marcos, sagde:
ellers så sejrssikre neoliberale offensiv, der skyl- “Dette handler ikke om Chiapas, det drejer sig
lede hen over verden fra sidst i 1970’erne, ved at om NAFTA og [den mexicanske præsident]
delegitimere dens globaliserings- og postideo- Salinas neoliberale projekt.”23
logis-ideologi. Madoptøjerne var imidlertid på Op gennem 1980’erne og 1990’erne imple-
dette tidspunkt primært defensive modreaktio- menterede den mexicanske regering en række
ner, som mindre handlede om at etablere noget drastiske økonomiske strukturtilpasningspro-
nyt end om at forsvare det allerede eksisterende grammer, som blandt andet bestod i devalue-
og undgå den misere, der nødvendigvis fulgte i ring af pesoen, fjernelse af subsidier på fødeva-
kølvandet på implementeringen af IMF’s struk- rer, beskæring af de offentlige udgifter og åbning
turtilpasningsprogrammer. Og selvom de var af Mexico for udenlandsk kapital. Effekterne af
rettet mod globale forhold og IMF’s neolibe- disse tiltag, som blev suppleret med konsekvent
rale strukturtilpasningsprogrammer, så forblev valgsvindel, var massiv arbejdsløshed og en dra-
madoptøjerne ikke desto mindre desperate stisk nedgang i realindkomsten ikke blot for
lokale reaktioner, der ikke formåede at knytte landets bønder og arbejdere, men også dele af
de spredte protester sammen til en samlet mod- middelklassen. Situationen i Chiapas-provinsen
stand, og derfor lykkedes det reelt aldrig at over- var endnu værre end i resten af landet. Selvom
skride den konkrete nationale kontekst. Som den Chiapas-provinsen, der er den sydligste delstat
amerikanske politolog Jeffrey Ayers formulerer i Mexico, er rig på både olie og uran, samtidig
det: “Mens forskellige bevægelser og regionspe- med at der produceres store mængder kaffe, majs
cifikke kollektive aktionsrammer dukkede frem og kvæg, så lever langt over halvdelen af befolk-
i 1980’erne og de tidlige 1990’erne i forskellige ningen på 3,5 millioner under FN’s fattigdoms-
dele af verden, så krævede det udviklingen af grænse. Elektricitet fra store dæmninger i del-
en mere inklusiv indramning at forene de for- staten eksporteres til USA, mens de lokale ikke
skelligartede aktører i en protestbevægelse mod har adgang til elektricitet.
neoliberalismen.”21 Som følge af disse forhold har provinsen
været præget af klassekamp, og særligt maya-
Chiapas-kommunen indianerne, der udgør ca. 35 procent af befolk-
/ ningen i provinsen, er blevet tvunget til at dyrke
I 1994 kan der imidlertid siges at ske et sådant stadigt mindre anvendelig jord og sælge deres
skifte hen imod en mere inklusiv og internatio- arbejdskraft ekstremt billigt for bare at overleve.
nalistisk ramme, da EZLN (Ejército Zapatista Mayaindianernes situation er typisk for den ind-
de Liberación Nacional) lancerede deres væb- fødte befolkning i Mexico, som siden Spaniens
nede oprør i den mexicanske stat Chiapas. Om erobring i 1521 og frem til i dag har været udsat
morgenen den 1. januar 1994 indtog omkring for forfølgelse og diskrimination. NAFTA-afta-
3.000 maskerede og skimaskeklædte mayain- len, der åbnede Mexico op for varer fra USA og
dianske zapatista-oprørere, som var bevæbnet Canada, var altså blot det seneste initiativ, som
med våben eller vellignende attrapper, San Chri- gjorde det næsten umuligt for de fattige i Chia-
stobal de la Casas og fire andre byer i Chiapas- pas at overleve, og da det var forventet, at prisen
ger fra store dele af såvel det mexicanske sam-

fund som det internationale. I februar indledte
indianerne og regeringen forhandlinger. EZLN
krævede gennemgribende reformer af Mexico,
blandt andet en egentlig valgreform, ændring
af straffeloven, og at den oprindelige befolk-
nings levevilkår blev forbedret, men regerin-
gen afviste disse tiltag og forsøgte at præsentere
konflikten som et lokalt problem om ressour-
cer. Men EZLN holdt fast i sine krav, og for-
handlingerne strakte sig frem til august 1996,
“Vi er alle indianere”, hvor EZLN trak sig ud, fordi regeringen ikke
ville implementere de aftaler om indfødtes ret-
som zapatisterne pro- tigheder, San Andrés-aftalerne, det faktisk var
klamerede. Det vigtige lykkedes at blive enige om tidligere samme år.

Regeringen skiftede da taktik fra dialog til pro-
var at organisere sig vokation, og de følgende år kom det løbende
til spredte kampe mellem EZLN og militæret
selv, ikke at organisere samt paramilitære grupper finansieret af områ-
andre. At gøre oprør dets store jordejere, der konsekvent tilegnede

sig jord fra indianerne.
på baggrund af auto- I 2000 marcherede zapatisterne til Mexico
nomi og ikke en homoge- City og krævede, at den nyvalgte præsident

Vicente Fox, der i sin valgkamp havde været posi-
niserende forestilling tiv over for zapatisterne, levede op til de aftaler,
om helhed. der var blevet indgået i 1996. Da det ikke skete,

trak de sig tilbage til Chiapas og oprettede 32
autonome kommuner med egne råd, skoler og
sundhedsfaciliteter. De autonome kommuner
byggede på gamle indianske styreformer med
landsbyråd og vægt på kollektive værdier efter
princippet om at “lede adlydende”.24
Sideløbende med at konflikten med den
mexicanske regering bølgede frem og tilbage
med større eller mindre intensitet, afholdt zapati-
på korn, som er den primære indtægtskilde for sterne en række såkaldt intergalaktiske konferen-
indianerne, ville falde som følge af aftalen, og at cer i Chiapas og andre steder med deltagelse af
områdets store industrikvægavlere ville tilegne flere tusinde aktivister og intellektuelle fra stort
sig flere landområder fra indianerne, var scenen set hele verden. Samtidig opbyggede zapati-
sat for EZLN’s aktion. sterne et internationalt solidaritets- og informa-
Den mexicanske hær blev sat ind mod oprø- tionsnetværk, som cirkulerede information om
rerne, det kom til kampe i flere byer, og op mod EZLN’s aktiviteter i Chiapas, men også søsatte
1.000 mennesker mistede livet i løbet af tolv diskussioner om neoliberalismens konsekven-
dage, før der blev indledt fredsforhandlinger ser andre steder.25
mellem Salinas og EZLN. På det tidspunkt På den måde forsøgte zapatisterne at glo-
havde zapatisterne formået at sprede nyheden balisere deres kamp, decentralisere den og gøre
om deres aktion og modtaget sympatierklærin- det muligt for andre underkastede at komme
164
til orde og drage nytte af zapatisternes erfarin- EZLN hinsides efterkrigstidens internationalis-
ger; alle kunne være Marcos ved at iklæde sig mer, som ofte forblev nationalistiske og teleo-
et tørklæde og stikke en pibe i munden: “Vi er logiske i deres form, idet zapatisterne, samtidig
alle Marcos”, som 100.000 råbte i Mexico City med at de trak veksler på en lang tradition for
i 1995, da præsident Zedillo forsøgte at arrestere folkelige protester og guerillakamp i Latin- og
el subcomandante. Denne åbenhed afspejlede den Sydamerika, åbnede et rum for politisk mobilise-
organisationsform, EZLN selv var kendeteg- ring hinsides nationalstaten, de nationale befri-
net ved, som bedst kan beskrives som et forsøg elsesbevægelser og de spontane IMF-protester.
på at operere med radikalt deltagerdemokrati. De distancerede sig fra den nationale guevari-
Som et af EZLN’s mange kampråb formulerede stiske befrielseskamp, men holdt fast i forestil-
det: “Alt til alle, ingenting til os selv.” De gange, lingen om solidaritet med frihedskampe, hvor
der blev indgået en aftale med den mexicanske end de fandt sted.
regering, blev aftalerne således forelagt alle de Zapatisternes oprør udgjorde på den måde
lokale zapatista-samfund, der så tog stilling til et brud med forestillingen om national suveræ-
dem. “Kommanderende adlydende” var et af nitet, idet de afviste at lade sig reducere til en
EZLN’s andre mottoer. lokal eller national protest, men i stedet iscene-
EZLN var nemlig hverken et politisk parti satte sig som en del af en større og potentielt
med en ledelse, der skulle gøre sig populær hos global reaktion mod neoliberalismen og insti-
vælgerne, eller en avantgardeguerilla, der med tutioner som IMF og Verdensbanken og som et
vold ville tage magten. Subcomandante Marcos forsvar for de mest undertrykte dele af verdens
var ikke den nye Fidel Castro, men var netop befolkning, for de indfødte folk og deres ret til
blot underkommandant og talsmand for zapa- autonomi og anstændige forhold.26 Zapatister-
tisterne. Derfor var den bedste måde at hjælpe nes talsmand, subcomandante Marcos, talte
zapatisterne på at gøre modstand og skabe alter- karakteristisk for denne globale og postkoloni-
nativer, hvor man nu selv var. “Vi er alle india- ale dimension om, at de var involveret i “Den
nere”, som zapatisterne proklamerede. Det vig- Fjerde Verdenskrig”: “Vi mener, at verden, som
tige var at organisere sig selv, ikke at organisere den førhen så ud med en balance mellem de to
andre. At gøre oprør på baggrund af autonomi supermagter, efter Berlinmurens fald i 1989 og
og ikke en homogeniserende forestilling om hel- Sovjetunionens opløsning i 1991 er et afsluttet
hed. EZLN definerede derfor heller ikke kam- kapitel, og at magten nu har fået en ny placering.
pen som et forsøg på at tage (stats)magten og Der er ikke længere tale om en imperialistisk
styre kapitalismen i indianernes og arbejdernes magt, som i klassisk forstand dominerer resten
interesse. Det handlede ikke om målet, men om af verden, men en ny magt, en hyper-national
vejen, om kommunisme som en postkoloniali- magt, en kapitalens finansmagt, som nu sætter
stisk og antikapitalistisk praksis; den nye verden dagsordenen. Denne nye magt udvikler sig uop-
ville materialisere sig gennem en transformations- hørligt, stimuleret af den neoliberale politik.”27
proces og ikke efter revolutionen. Zapatisterne Det var ifølge Marcos nødvendigt at reagere på
forsøgte at bevæge sig hinsides en forestilling finanskapitalens uindskrænkede bevægelser, der
om revolutionen som en teleologisk praksis; der skabte endnu større global ulighed og forårsa-
var ikke nogen navngivet utopi, det handlede gede armod for stadigt flere på kloden.
om at realisere. Idet EZLN indrammede deres væbnede oprør
Zapatisterne udmærkede sig ved i forlængelse som en global protest og kommunikerede den
af 1980’ernes madoptøjer og modstanden mod til resten af Mexico og resten af verden, udvik-
IMF’s strukturtilpasningsprogrammer at sætte lede mayaindianernes oprør sig til en transna-
ord på den historiske situation, hvor kapitalis- tional bevægelse, der var med til at skabe rum
men i form af neoliberalisme var i færd med en for antiglobaliseringsbevægelsens internatio-
storstilet global omstrukturering. Derved pegede nale aktioner senere i 1990’erne. På den måde
fungerede zapatisterne fra Chiapas som en form Men den neoliberale markedsfundamentalisme
for overgang fra 1980’ernes ‘usynlige’ og lokale fremstod ikke desto mindre uantastet langt op i
madoptøjer og antistrukturtilpasningskampe i 1990’erne, og med henvisning til globaliseringen
syd til den transnationale antiglobaliseringsbe- blev den økonomiske omstrukturering præsen-
vægelse i Europa og Nordamerika og den for- teret som en uundgåelig og positiv udvikling.
nyede internationale satsning, der så dagens lys Globaliseringen bragte imidlertid ikke inte-
i den anden halvdel af 1990’erne. gration og fremgang med sig, snarere disinte-
Man kan sige, at zapatisternes kamp var en gration, underudvikling og tyveri og fra sidst
slags hængsel mellem 1980’ernes food riots og i 1990’erne finansielle kollaps i en lind strøm: I
1990’ernes topmødeprotester, der var med til at 1997 kollapsede den sydøstasiatiske økonomi, i
tegne verdenskortet på ny, hvorved der åben- august 1998 den russiske, i september den bra-
barede sig nye forbindelser mellem nord og silianske, og i 2000 gik bunden ud af den argen-
syd, fra San Cristobal de las Casas til London tinske økonomi. Hvor det i 1980’erne mesten-
og Seattle, tilbage til Caracas og Kalulushi og dels havde været afrikanske og økonomisk svage
videre til Porte Alegre, Milano, Seoul, Nairobi sydamerikanske lande, som mærkede den neoli-
og Paris. Subcomandante Marcos eksplicite- berale omstrukturerings velsignelser, ramte den
rede selv forbindelsen mellem kampene, da han nu langt bredere.
i 1999 donerede et honorar for et avisinterview Da antiglobaliseringsbevægelsen pludselig
til strejkende arbejdere i Torino, samtidig med brød igennem mainstream massemediebilledet
at han derved tydeliggjorde, at fornyelsen ikke sidst i 1990’erne og præsenterede en anden histo-
nødvendigvis skulle komme fra centrum (som rie om neoliberalismen og institutioner som IMF
en patroniserende solidaritetsgestus), men lige og Verdensbanken, var det imidlertid stadigvæk
så godt kunne komme fra periferien. til stor overraskelse for de fleste. Pludselig gik
tusinder af mennesker på gaden og proteste-
Antiglobaliseringsbevægelsen rede mod neoliberalismen og dens institutioner
og topmødeprotesterne som WTO. I maj 1998 indkaldte People’s Glo-
/ bal Action, der var blevet dannet til den anden
Sidst i 1990’erne blev det igen for en kort bemærk- intergalaktiske konference organiseret af zapa-
ning muligt at sætte spørgsmålstegn ved kapita- tisterne, til demonstrationer og gadefest over
lens evne til selvreform. Tallene talte egentlig for hele verden under titlen “Global Days of Action:
sig selv: Siden 1980 og frem til 1999 var 1,6 milli- Against ‘Free’ Trade and the WTO”.28
ard mennesker gået ned i indkomst, og ulighe- I Genève i Schweiz, hvor der var WTO-mini-
den mellem rige og fattige var eksploderet både stertopmøde, kom det til voldsomme kampe med
globalt og nationalt. Den gennemsnitlige ame- politiet, som varede i tre dage. I Brasilien mar-
rikanske arbejder fik nu 475 gange mindre i løn cherede op mod 50.000 landmænd til hoved-
end topchefer i erhvervslivet, samtidig var ind- staden Brasilia. I Hyderabad og andre byer i
komstforskellen mellem den rigeste femtedel af Indien demonstrerede flere hundrede tusinder
jordens befolkning og den fattigste øget fra 30 og krævede, at Indien skulle trække sig ud af
til 1 til 60 til 1 fra 1960 til 1990. Fra 1988 til 1993 WTO. I Prag fandt der en gadefest sted med
faldt andelen af indkomst i verden med en fjer- over 3.000 deltagere, og i Brighton i England,
del for de fattigste 10 procent, mens de rigeste hvor G8-landene holdt møde, blev centrum blo-
10 procents andel steg med 8 procent. Konklu- keret af 5.000 demonstranter, som derved tvang
sionen var sådan set lige for: Neoliberalismen lederne af G8 til at søge tilflugt i en herregård
var lig med elendighed for langt størstedelen af uden for byen.29
verdens befolkning, dens geografi tog form af Den 18. juni det følgende år koordinerede
små befæstede enklaver af konsum omgivet af People’s Global Action “J18: Carnival Against
et hav af fattigdom og nød. Capital”, der fandt sted samtidigt i 40 byer ver-
166
den over under sloganet: “Vores modstand er lige af protesterne, iført strutskørt og røde næser
så transnational som kapitalen”. Missionen var mimede de politiet eller sprøjtede vand på dem
at lamme finansielle centre og direkte angribe med vandpistoler. Den amerikanske anarkist
globale økonomiske institutioner som banker og og antropolog David Graeber beskriver dette
børser. I London samlede flere tusinde demon- repertoire som “et nyt civilt ulydighedssprog,
stranter sig på Liverpool Street Station klok- der kombinerer elementer fra gadeteater, festi-
ken 12, iførte sig masker i fire forskellige farver val og, hvad man kan kalde, ikke-voldelig krigs-
og bevægede sig ad fire forskellige ruter mod førelse”.31 Nye kommunikationsredskaber som
byens finansdistrikt, City, hvor der blev holdt internettet og senere mobiltelefonen var i høj
en kæmpe gadefest, som udviklede sig til optø- grad også med til at muliggøre de nye spredte
jer og kampe mellem demonstranter og politi.30 aktioner og flade netværk. Med nettet kunne de
I New York, Vancouver, Melbourne, Madrid og lokale kampe bindes sammen i et spindelvæv af
Amsterdam blokerede eller invaderede demon- modstand, hvorved den enkelte protest blev for-
stranter børserne, i Genova blev bankerne malet bundet til modstand andre steder, eller det blev
pink, og i Bordeaux blev de besat. muligt at mobilisere store menneskemasser til de
Inspireret af zapatisterne og den internatio- såkaldte topmødeprotester.32
nale solidaritetsbevægelse, der var blevet udvik- Højdepunktet for den frembrusende mod-
let med udgangspunkt i deres kamp, blev der stand mod neoliberalismen blev masseaktionen
i løbet af få år skabt et transnationalt protest- i Seattle i forbindelse med WTO’s møde den
netværk, hvor neoliberalismen blev udsat for 30. november 1999, hvor det lykkedes de mere
kritik mange steder samtidigt. I forlængelse af end 50.000 demonstrerende at blokere topmø-
zapatisternes deltagerdemokrati var projektet det. De mange demonstranter var en heterogen
kendetegnet ved et fladt hierarki uden egentlig masse af anarkister, antikapitalister, miljøfor-
ledelse, der dikterede aktionsformer eller ind- kæmpere, traditionelle arbejderorganisationer
satssteder; i stedet var det op til de enkelte grup- og grupper, som protesterede imod den tredje
per at bestemme fremgangsmåder og greb. På verdens gældsbyrde. På førstedagen blev stør-
den måde var det håbet at åbne for et utal af do- stedelen af de delegerede, som skulle deltage
it-yourself-strategier og lade protesten sprede sig i mødet, inklusive FN’s generalsekretær Kofi
uden centrum. Lenins model med organisatio- Annan, WTO’s leder Mike Moore, og den ame-
nernes hierarki og partiets ledelse var tilsynela- rikanske udenrigsminister Madeleine Albright,
dende endelig fortid, og Den kolde krigs natio- simpelthen tvunget til at blive på deres respek-
nalistiske internationalismer overskredet. tive hoteller, fordi der var så mange demonstran-
I modsætning til hvad mange i forlængelse ter i gaderne.
af en postmoderne kritik af traditionelle poli- Allerede fra morgenstunden kastede en gruppe
tiske modstandsformer forestillede sig, lykke- sig ud i en gadefest, mens andre marcherede i en
des det antiglobaliseringsbevægelsen at bruge demonstration, der bevægede sig hen mod kon-
gaden som scene for protester, og topmødepro- grescentret, hvor mødet skulle finde sted. Det
testerne udviklede en række nye dissensudtryk, lokale politi forsøgte at fjerne de demonstre-
som adskilte sig fra den fredelige demonstration rende, som blokerede adgangen til kongrescen-
og byguerillaernes væbnede kamp. De italienske tret, ved hjælp af tåregas, peberspray og gummi-
Tute Bianche gik eksempelvis klædt i hvide buk- kugler, men uden held. Omkring middagstid den
sedragter polstret med skumgummi, som gjorde 30. begyndte nogle demonstrerende at smadre
det muligt fysisk at skubbe til politiet. butiksvinduer, punktere dækkene på politibi-
Andre grupper var endnu mere fantasifuldt ler og sætte ild til affaldscontainere. Protesterne
klædt ud og dansede i fekostumer foran poli- udviklede sig til en stor gadefestival, før politiet
tiet, mens de killede dem med fjer. Og hurtigt i løbet af eftermiddagen fik drevet de demon-
blev egentlige klovnehære en fast bestanddel strerende væk fra centrum. Efter urolighederne
udstedte borgmesteren i Seattle, Paul Schnell, en det politiske system. Den naturlighed, som den
“no-protest zone”, men tusinder trodsede forbud- neoliberale omstrukturering var blevet udstyret
det og fortsatte demonstrationerne de følgende med, fremstod pludselig synlig og som noget,
dage; politiet svarede igen med mere tåregas og man kunne forholde sig kritisk til.
flere gummikugler.33 Inden døre brød forhand-
lingerne sammen, da delegerede fra syd udvan- Flerfarvet protest
drede og klagede over, at USA og EU holdt dem /
uden for forhandlingerne om landbrugsstøtte. Den bevægelse, som pludselig udfordrede det
Seattle blev oplevet som en sejr for de prote- neoliberale hegemoni, udgjorde ikke i traditio-
sterende – det neoliberale hegemoni blev tilsy- nel forstand nogen sammenhængende politisk
neladende brudt, om ikke andet blev det gjort bevægelse. Antiglobaliseringsbevægelsen var
synligt, at der var nogen, der ville, og at det i det i stedet et sammenrend af forskellige, hetero-
hele taget var muligt at bekæmpe den neolibe- gene grupperinger og projekter. Fællesnævneren
rale globalisering. At topmødeprotesterne fak- var selvfølgelig modstand mod den neoliberale
tisk udgjorde en reel udfordring af den neoli- dagsorden og de institutioner, som inkarnerede
berale konsensus, kom blandt andet til udtryk i denne som IMF og WTO, men derudover var
den massive dækning og analyse af protesterne det svært at få øje på nogen sammenhængende
i vigtige mainstreamaviser som Financial Times, profil. Topmødeprotesterne inkluderede alt fra
som i 1999, 2000 og 2001 kørte en hel temaserie reel antikapitalistisk kritik over kritik af speci-
om fænomenet under overskrifter som: “Who’s fik investeringspolitik og prognoser om miljø-
Who in Anti-Globalisation” og “Globalisation’s skadevirkninger til frustration over politikernes
Children Strike Back”.34 medfølende, men tomme løfter om gældsefter-
Med protesterne i Seattle blev der sat ansigt givelse til den tredje verden.
på en ellers uhåndterlig og uangribelig kapitali- Den canadiske journalist Naomi Klein beteg-
stisk magt, som vi alle sammen hver dag repro- nede antiglobaliseringsbevægelsen som en
ducerer. Vi er alle klar over, at denne magt, som “bevægelse af mange bevægelser”.36 Den ameri-
dominerer os, kun eksisterer, fordi vi reproduce- kanske aktivist og kunstskribent Brian Holmes
rer den, men almindeligvis oplever vi den som beskrev topmødeprotesterne som et rum, hvor
uden for rækkevidde. Vi har følelsen af ikke at meget forskellige tendenser gjorde hver deres
kunne ændre den historiske udvikling – tab af ting samtidigt.37 Dér konvergerede en diversitet
totalitet kalder Georg Lukács det i Geschichte af kampagner og aktivismeformer fra anti-sweat-
und Klassebewußtsein – fordi vi’et opløses i en uen- shop-initiativer over miljøbevægelser til global
delig række jeg’er, idet totaliteten genskabes.35 retfærdigheds-koalitioner. Deltagerne i prote-
Selvom protesterne i Seattle – som demonstrati- sterne i Seattle inkluderede eksempelvis såvel
oner generelt – selvfølgelig aldrig i sig selv ville grupper og fagforeninger associeret med den
have kunnet blokere den internationale kapi- gamle venstrefløj, der marcherede i en traditio-
talismes maskineri, så formåede de ikke desto nel demonstration, som nyere enkeltsagsgrup-
mindre at afbryde business as usual; de militante per som eksempelvis militante dyreretsaktivister
demonstrationer i Seattle smadrede for en kort og anarkister, som smadrede banker og multi-
bemærkning den neoliberale osteklokke, som nationale firmaers butikker.
især den vestlige verden havde været lukket Derudover var der forskellige klassiske anti-
inde i siden 1989. Takket være masseaktionerne imperialistiske grupper, men der var samtidig også
mistede institutioner som WTO, Verdensbanken grupperinger inspireret af zapatisternes ‘postmo-
og IMF legitimitet og måtte pludseligt forklare derne’ oprør. Overordnet betragtet var topmøde-
sig og reagere på den kritik, som antiglobalise- protesterne karakteriseret ved at distancere sig fra
ringsbevægelsen ytrede, og som nogle masseme- mange af de tanker og greb, som den gamle ven-
dier begyndte at rundsende til stor irritation for strefløj havde været eksponent for: Parti-formen,
168
hvad enten det var i form af et leninistisk avant-

gardeparti eller et arbejderparti, bød sig ikke
til, men blev betragtet med mistænksomhed
som forsøg på at afspore de oprørske ener-
gier, og idéen om Sovjetunionen som ‘den fak
tisk eksisterende socialisme’ blev afvist. Samtidig
blev privilegeringen af den industrielle fabriks-
arbejder og dennes klassekamp kritiseret til for-
del for en forestilling om en diversitet af kampe
mod blandt andet sexisme, racisme og andre for-
mer for dominans, hvor kampen mod udbytning
blot var en ud af flere.
For de mere radikale I retrospektiv og i forlængelse af de allerede
dele af antiglobaliserings- omtalte ‘farvede’ demonstrationsformer, som blev

udviklet i forløbet fra J18 og frem til Genova,
bevægelsen gik ATTAC’s er det muligt at pege på fire mere eller mindre
løse grupperinger, som spillede en central rolle
kritik slet ikke langt nok, i mobiliseringen til og repræsentationen af top-
idet den ikke adresserede mødeprotesterne. Dels var der repræsentanter fra
den mere traditionelle trotskistiske og stalinisti-
spørgsmålet om kapita- ske venstrefløj som Rifondazione Comunista fra
lens afmontering, og Italien og Socialist Workers Party fra England,

der først og fremmest opererede inden for nati-
til stor irritation for onalt afgrænsede politiske systemer. Derudover
mange havde ATTAC var der anarkistiske celler, som afviste enhver
form for dialog med staten og mainstream til
da heller ingen problemer fordel for militante konfrontationer, der poten-
tielt kunne mobilisere flere og flere i en opstand
med at indgå i dialog a la den palæstinensiske intifada. Der var også
med staten. ngo’ere og organisationer som ATTAC, der kri-
tiserede den neoliberale frihandelsideologi, men
samtidig på forskellige niveauer forhandlede med
nationalstaterne og de transnationale instituti-
oner.38 Og endelig var der de nye post-autono-
mia-prekaritets-grupperinger som Tute Bianche,
der opdyrkede en ikke-voldelig, men konfronta-
tiv stil. Det var særligt de tre sidste, som formå-
ede at trække antiglobaliseringsbevægelsen ud
af venstrefløjens post-stalinistiske hængedynd og
give projektet en relevans som en ny internatio-
nalisme, der overskred tidligere tiders nationa-
listiske internationalismer.
En lang række ngo’er deltog i topmødeprot-
esterne. Den mest toneangivende ngo eller græs-
rodsorganisation var uden tvivl ATTAC, som blev
grundlagt i 1998 i Frankrig af Bernard Cassens,
der var en del af redaktionen på den venstreori-
enterede månedsavis Le Monde diplomatique, som Den nyoprettede organisation oplevede en eks-
gennem flere år havde publiceret kritiske artikler plosionsagtig vækst forberedt af Le Monde diplo-
om, hvad der i avisens spalter blev omtalt som matique og de begyndende krisetegn i det neoli-
“den liberale globalisering”. Fra 1989 til 1997 pub- berale paradigme; der blev oprettet afdelinger i
licerede månedsavisen således hele 4.670 artikler en hel række lande, og det væltede ind med med-
om spekulation, multinationale firmaer, økono- lemmer. I Frankrig meldte mere end 10.000 sig
misk liberalisering, ulighed, gæld og internati- ind det første år, og i begyndelsen af 2001 var
onale økonomiske institutioner som IMF og der mere end 85.000 medlemmer på europæisk
WTO.39 I december 1997 skrev avisens redak- plan. I flere lande stod politikere fra etablerede
tør Ignaçio Ramonet en kritisk leder, hvor han partier på nakken af hinanden for at melde sig
advarede mod farerne ved international spekula- ind i eller mødes med ATTAC: I Frankrig holdt
tion i lyset af nationalstaternes reducerede evne ledelsen af den nationale afdeling af ATTAC såle-
til at beskytte deres valutaer og tage sig af det des møder med den daværende premierminister
offentliges ve og vel. Lionel Jospins ministersekretær. I Danmark var
Løsningen på denne ubalance kunne ifølge socialdemokraternes senere leder, Helle Thorning-
Ramonet være en ny organisation: “Hvorfor ikke Schmidt, og Margrete Auken fra SF begge med
på globalt niveau skabe en ikke-statslig organi- til at stifte den danske afdeling, og såvel Poul
sation: Forening for beskatning af kapitaltrans- Nyrup Rasmussen som Svend Auken kom med
aktioner til fordel for medborgerne (ATTAC)? sympatitilkendegivelser, mens både LO, Junibe-
I samarbejde med fagforeninger og kulturelle, vægelsen og Mellemfolkeligt Samvirke bakkede
sociale og økologiske foreninger kan den fungere op om organisationen og opfordrede deres med-
som en civil pressionsgruppe, som tvinger rege- lemmer til at melde sig ind.
ringer til at kræve indførelsen af denne globale Med udgangspunkt i Le Monde diplomatique
solidaritetsafgift.”40 Ramonets forslag materia- bredte ATTAC sig altså som en steppebrand
liserede sig et halvt år senere, og formålet med til resten af Europa og begyndte at samarbejde
den nyoprettede organisation blev at arbejde med blandt andet det brasilianske Partido dos
for indførelsen af en skat på valutatransaktio- Trabalhadores om etableringen af et modtop-
ner, den såkaldte Tobinskat (0,1 procent skat på møde, World Social Forum, hvor det globale
finansielle transaktioner), der kunne være med civile samfund kunne diskutere og fremsætte
til at tøjle, hvad Ramonet beskrev som “marke- alternative løsningsforslag til dem, som World
dets diktatur”. Economic Forum, der mødes i Davos i Schweiz,
Idéen var altså at lægge en dæmper på valuta- fremlagde. Det første World Social Forum fandt
spekulationer, som gjorde finansmarkeder ustabile sted i byen Porto Alegre i januar 2001 med del-
og resulterede i endnu mere misere for især folk tagelse af op mod 12.000 mennesker.
i udviklingslandene. Tobinskatten var oprinde- ATTAC’s kritik af den neoliberale omstruktu-
ligt et forslag fremsat af den Nobelprisvindende rering viste sig imidlertid hurtigt ikke at gå sær-
amerikanske økonom James Tobin, der forestil- ligt langt. Organisationens primære fokus var
lede sig, at IMF skulle administrere skatterne. tilbagevenden til en mere reguleret kapitalisme.
ATTAC foreslog i stedet, at FN skulle gøre det For ATTAC var problemet de multinationale fir-
med henblik på at skabe en mere demokratisk maer og neoliberalismens underminering af den
og retfærdig verdensøkonomi. Ud over Tobin- nationale velfærdsstat, der resulterede i fremkom-
skatten var ATTAC’s mærkesager en reform af sten af den neoliberalistiske konkurrencestat.
IMF og Verdensbanken, at lukke skattely, opret- ATTAC fokuserede således på alternative frem-
telsen af en kommission, der skulle udtænke gangsmåder inden for det eksisterende system,
måder, hvorpå det var muligt at bremse kapita- snarere end en reel forvandling af systemet.
lens frie bevægelighed, og en genforhandling af I den leder, hvor Ramonet så at sige fandt på
den tredje verdens gæld. ATTAC, argumenterede han karakteristisk for
170
nødvendigheden af en ny keynesiansk model i ytrede deres utilfredshed og smadrede butiks-

stil med efterkrigstidens Marshall-hjælp, hvor strøg og kæmpede med ordensmagten. For at
staten ikke trak sig tilbage, men genlancerede undgå at blive identificeret og anholdt af politiet
økonomien. Nationalstaterne skulle styrkes over havde demonstranterne iført sig sorte masker og
for de internationale finansmarkeder. Den kapi- sort tøj. På den måde forhindrede man politiet
talistiske globaliserings udhulning af den natio- i at se, hvem som gjorde hvad under en demon-
nalstatslige regulering af de samfundsmæssige stration. Samtidig var der naturligvis en fælles-
klassemodsætninger skulle bremses. skabsgivende dimension i det sorte antræk, alle
For de mere radikale dele af antiglobalise- var klædt ens: Vi er kammerater og solidariske
ringsbevægelsen gik ATTAC’s kritik slet ikke og afviser såvel det kapitalistiske og sexistiske
langt nok, idet den ikke adresserede spørgsmå- samfunds forudgående vold som politiets volds-
let om kapitalens afmontering, og til stor irrita- monopol. Vi lægger ingen begrænsninger på os
tion for mange havde ATTAC da heller ingen selv, så pas på.
problemer med at indgå i dialog med staten. De tyske medier var hurtigt på banen og
Det var for mange naturligvis et symptom på, at døbte fænomenet Der schwarze Block.42 Op gen-
ATTAC ganske vist forholdt sig kritisk til neoli- nem 1980’erne bredte taktikken sig til andre
beralismen, men ikke til kapitalismen som sådan. europæiske lande, og kampen for de besatte
Risikoen var så, at det kun var kapitalismens huse blev udvidet med antiracistiske og antifa-
værste excesser, som blev udbedret. ATTAC scistiske kampagner. I begyndelsen af 1990’erne
kritiserede godt nok IMF for at yde tredjever- i demonstrationer mod den første Golf-krig
denslande kredit på for hårde betingelser, men begyndte dele af det anarkistiske miljø i USA
forestillede sig tilsyneladende, at disse faktisk så også at benytte sort blok-taktikken. Det var
kunne og skulle eksistere inden for rammerne af dog først for alvor med Seattle, at de militante
det eksisterende kreditsystem, hvis blot det blev anarkister i USA trådte i karakter og gav den gas
ændret en smule. Spørgsmålet var naturligvis, og smadrede McDonald’s-butikker, Starbucks,
om det reelt ville gøre en forskel, hvis kreditten banker, supermarkeder og luksusbutikker. Black
blev givet på andre betingelser, om det var det, Block’s kompromisløse ageren fremmedgjorde
der var problemet, og om ATTAC’s forestilling dele af antiglobaliseringsbevægelsen, men ved
om udvikling så reelt adskilte sig væsentligt fra flere lejligheder var det netop samtidigheden af
den, der kom for dagen i IMF og WTO. forskellige taktikker, som førte til overraskende
De to andre grupperinger inden for antiglo- resultater og tvang politikere til at forkorte top-
baliseringsbevægelsen, Tute Bianche og Black møder. Selvom der således løbende var stridig-
Block, var kendetegnet ved en egentlig anti- heder mellem de forskellige dele af antigloba-
kapitalistisk retorik. Black Block var et stort, liseringsbevægelsen, så var det først for alvor,
meget løst netværk af anarkistiske og libertære da staten skruede op for repressionen, at der
organisationer, smågrupper og kollektiver. Det begyndte at ske en opsplitning af bevægelsen i
var oprindeligt sidst i 1970’erne i den vesttyske en del, der tog afstand fra de militante aktions-
autonome besætterbevægelse, at aktionsformen former og vold, og i en del, der nægtede at lægge
eller taktikken Black Block opstod som et forsøg begrænsninger på sig selv på gaden.
på at undgå identifikation og skabe et radikalt, Tute Bianche definerede sig også som en mili-
vredt og kollektivt antikapitalistisk subjekt.41 I tant, men til gengæld ikke-voldelig gruppering.
Vesttyskland fandt der op gennem 1980’erne en Den opstod i Italien i midten af 1990’erne i for-
række voldsomme kampe sted mellem politi og bindelse med forsvaret for nogle af de mange
besættere i forbindelse med politiets hårdhæn- selvorganiserede sociale centre, der eksisterede
dede rydning af besatte ejendomme. Ved flere i Italien på dette tidspunkt.43 Navnet på bevæ-
lejligheder blev der arrangeret store støttedemon- gelsen kom fra de hvide kedeldragter foret med
strationer for de ryddede huse, hvor titusinder skumgummi, som blev benyttet i demonstrati-
oner, hvor man bevægede sig i kolonner frem den enkelte arbejder bedre muligheder for at
mod politiafspærringer og skubbede til politiet. udfolde sig og samtidig kunne siges i endnu højere
Da borgmesteren i Milano, Marco Formentini, i grad end tidligere at udnytte vedkommendes selv-
1994 beordrede byens store sociale center, Leon- stændige kreativitet i udvindingen af merværdi.46
cavallo, som havde eksisteret siden 1975, ryddet, Med vidensarbejderen var udbytningen blevet
udtalte han: “Fra nu af vil besætterne ikke være endnu mere intens, men samtidig var arbejderens
andet end spøgelser, der vandrer rundt i byen.”44 selvstændighed og evne til samarbejde og skabelse
I et forsøg på at fordreje borgmesterens truende også blevet synlig og truede med at overflødig-
udtalelse iklædte demonstranter sig i hvide kedel- gøre kapitalens territorialiseringer, argumente-
dragter, ‘hjemsøgte’ byens centrum og lavede rer Negri. Tute Bianche-bevægelsen forsøgte
ballade. Den hvide front var samtidig et forsøg at omsætte eller affirmere denne allerede eksi-
på at præsentere et alternativ til den sorte blok sterende kommunistiske dimension gennem de
og dens voldelige militans. De hvide kedeldrag- autonome sociale centre, anticopyright og sam-
ter var desuden en reference til den industrielle arbejdsformer, der problematiserede det kapita-
‘blå’ arbejderklasse, på italiensk tute blu, som med listiske behov for forfattere eller signaturer.47
post-fordismen og den neoliberale omstrukture- Tute Bianche forstod sig selv som et forsøg
ring var blevet erstattet af en mere spøgelsesag- på at udvikle en aktivisme, der var på højde med,
tig transparent arbejderklasse, der havde mid- hvad Negri kaldte Imperiet, hvor hele samfun-
lertidigt deltidsarbejde og var underlagt stadig det var blevet en fabrik, klassekonflikten havde
stigende krav om fleksibilitet og omstillingspa- spredt sig ud over hele det sociale legeme, og
rathed. De nye arbejdsformer havde gjort udbyt- hvor den enkelte så at sige af sig selv udøvede
ningen og fremmedgørelsen mindre synlig, men selvkontrol og skabte værdi. I den situation var
kapitalens kommando var ikke mindre reel af den hele livet scene for kamp, og det blev nødven-
grund for den nye arbejderklasse, prekariatet, digt at mobilisere subjektivitet på en helt anden
som Tute Bianche så sig selv som del af. måde, således at den ikke blot gik op i stadig nye
I analysen af de nye udbytningsformer trak varebaserede former. Det var ikke nok bare at
Tute Bianche-bevægelsen veksler på den særlige strejke (på arbejdet), i stedet var modellen uly-
italienske autonomia-teori, som siden 1970’erne dig selvorganisering i form af autoreduktion (at
havde udviklet dels en teori om arbejderklassens nægte at betale den fastsatte pris for forskellige
oprindelighed – det er arbejderklassen, som tvin- varer), angreb på asylcentre og humoristiske for-
ger kapitalen til at forandre sig – dels en analyse drejninger af massemedierne.
af de forvandlinger, der var sket med arbejds- Forestillingen om multituden og dens rhizo-
forhold efter fordismens sammenbrud hen imod matiske væren blev også forsøgt omsat i en ny
nye immaterielle eller affektive arbejdsformer, inklusiv demonstrationsform, som alle kunne
hvor evnen til samarbejde, æstetisk sans, indfø- deltage i, når blot man iklædte sig en hvid kedel-
lingsevne og kreative løsninger spillede en sta- dragt. Tute Bianche konciperede selv deres
dig større rolle.45 Samtidig var grænserne mellem demonstrationsform, hvor de demonstrerede
arbejde og fritid og mellem produktionssted og iført skumgummipolstrede beskyttelsesdrag-
samfundet blevet brudt ned, således at det imma- ter og hvide styrthjelme, som et forsøg på at
terielle arbejde nu ikke længere blev udført på komme hinsides traditionelle dikotomier som
de traditionelle produktionssteder, men direkte vold versus ikke-vold, synlighed versus usynlig-
ude i samfundet og hele tiden. hed, legalt versus kriminelt. Og det var derfor,
Det var særligt Toni Negri og hans teori om bevægelsen definerede sig som en ikke-voldelig,
multitudens altid kreative skabelse og afvisning men ikke desto mindre militant bevægelse og
af kapitalens medieringer, som nærede Tute Bian- derved distancerede sig fra såvel Black Blocks
che-miljøet. Negri beskrev, hvorledes den moderne riots som almindelige demonstrationer, hvor man
vareproduktion på én og samme tid syntes at give blot marcherede, sang og lyttede til taler. Inspi-
172
reret af zapatisternes forsøg på at undgå såvel skønsom blanding af tåregas, peberspray, politi-
den leninistiske avantgardeforestilling og dens hunde og vandkanoner. I Göteborg skød svensk
suspekte idé om massen, der skal bevidstgøres og politi med skarpt på demonstranter og sårede
ledes, som socialdemokratismens systeminterne tre, deriblandt en ung mand på 16, som blev
bekræftelse af det allerede etablerede, hvor det hårdt såret. I Genova blev den 23-årige Carlo
kapitalistiske system blot får en omgang make- Giuliani skudt og derefter kørt over to gange af
up, præsenterede Tute Bianche en ny måde at paramilitært politi i en jeep. Trods den ekstremt
agere på, som var radikal, men distancerede sig hårdhændede opførsel fra politiets side lykkedes
fra tidligere mere militariserede forestillinger det hver gang de demonstrerede at forsinke og
om byguerilla. Det var et forsøg på at undgå at besværliggøre topmøderne; i Washington kunne
spejle magten, at blive låst fast i en symmetrisk den franske finansminister eksempelvis ikke nå
konfrontation med politiet. frem til IMF’s hovedkvarter, hvor mødet fandt
I stedet benyttede Tute Bianche sig af medi- sted, og i Melbourne kunne den australske pre-
erne og fortalte ved flere lejligheder på forhånd, mierminister, John Howard, og verdens rigeste
hvad de havde i sinde at gøre til demonstratio- mand, Bill Gates, ikke komme ud af kongrescen-
ner. På den måde lagde de pres på politiet og tret, da de først var kommet ind.
fik eksponeringstid i massemedierne, hvor de så Samtidig voksede masseaktionerne hver gang
kunne forklare, hvorfor de følte sig nødsaget til at i omfang. I Genova deltog op mod 200.000 i
benytte civil ulydighed. I forlængelse af EZLN’s protesterne, og demonstrationerne fik karakter
brug af myter og figurer som Zapata og Marcos af læringsprocesser, hvor enkeltsagsforkæmpere
og zapatisternes inkluderende gestus forsøgte blev eksponeret for bredere politiske perspek-
Tute Bianche at skabe et positivt, åbent og bil- tiver og derved radikaliseret. Som ved J18-akti-
ledrigt vokabularium, som ligeledes trak veksler onen i London var flere af topmødeprotesterne
på den kunstneriske avantgarde og 1960’ernes organiseret med udgangspunkt i flere forskellige
kritik af hverdagslivet, hvor folklore, avantgarde politiske strategier, der hver var symboliseret af
og popkultur smeltede sammen: “Vi har hvide en farve. I Prag, Göteborg og Genova var der
kedeldragter på, således at andre også kan have en pink blok udgjort af traditionelle venstrefløjs-
dem på. Vi har hvide kedeldragter på, så vi en organisationer, fagforeninger og miljøforkæm-
dag kan få dem af.”48 pere, som marcherede i samlet flok og var eks-
plicit ikke-voldelige, en blå blok med sortklædte
Gadekamp og repression anarkister og autonome, som kom i hårde kampe
/ med politiet og smadrede butiksvinduer og satte
I forlængelse af Seattle 1999 og de tidligere akti- biler i brand, og en gul-hvid blok med Tute Bian-
oner orkestreret af blandt andet People’s Global che, der klædt i skumgummi og scooterhjelme
Action blev der det følgende halvandet år løbende udøvede civil ulydighed ved at forsøge at mase
protesteret i forbindelse med afholdelsen af top- sig frem til topmødet.
møder i regi af G8, WTO, IMF, Verdensban- Statens respons på topmødeprotesterne var
ken og EU. Der blev blandt andet protesteret klar: Repression og stadig stigende militarise-
i Washington i april 2000 i forbindelse med et ring af det offentlige rum som et forsøg på at
møde mellem WTO og Verdensbanken, i Mel- undgå, at protesterne bredte sig og skabte en
bourne i september samme år mod World Eco- mere udbredt modstand. Før G8-mødet i Genova
nomic Forum, i Prag samme måned til det årlige udtalte Blair, at det var nødvendigt at være mere
WTO-Verdensbanken-møde, i Göteborg i juni håndfast over for demonstranterne. Der var ikke
2001 til EU-topmøde og i Genova i juli samme grund til at være “undskyldende. […] Disse folk
år i forbindelse med et G8-møde.49 repræsenterer ikke nogen.”50 Protesterne blev der-
Hver gang kom det til voldsomme gadekampe for mødt af såvel juridiske som fysiske barrierer,
mellem demonstranter og politi, som brugte en der intensiverede konfrontationerne.
I Göteborg blev centrum af byen forvandlet til en

regulær kampzone, hvor beredent politi jagede
demonstranter op og ned af gågaden, Avenyn. I
Genova blev et fire meter højt hegn rejst rundt
om mødeområdet, der af myndighederne blev
benævnt “Den røde zone”.51 Beboere i området
rundt om topmødet blev nægtet at have gæster
på besøg, så længe topmødet varede, og de blev
udstyret med et adgangsbevis. Samtidig blev de
informeret om ikke at hænge uæstetisk vaske-
tøj op under mødet. Topmødedeltagerne blev
indkvarteret om bord på et krydstogtskib belig-
gende i havnen og bevogtet af krigsskibe, frø-
mænd og kamphelikoptere. Al tog- og flytrafik til
byen blev afbrudt, motorveje lukket, og offent-
lig transport midlertidigt sat på standby. Stran-
dene i byen blev lukket, operationer på byens
hospitaler, bryllupper og begravelser blev mid-
lertidigt indstillet.
Det 20.000 mand store politikorps kunne visi-
Statens respons på tere alle i byen, og det var forbudt at uddele fly-
veblade. Trods forsøget på at forvandle Genova
topmødeprotesterne til en forladt, befæstet by, deltog op mod 200.000
var klar: Repression i demonstrationer, der udviklede sig til gade-

kampe, hvor omkring 700 hundrede mennesker
og stadig stigende blev såret, 300 arresteret, og den 23-årige Giu-
militarisering af det liani dræbt. Politiet skød med skarpt og kørte

målrettet ind i demonstranterne, så en kvinde
offentlige rum som eksempelvis fik begge ben kørt over. Efter den
et forsøg på at undgå, første dags kampe stormede italiensk politi om

natten to skoler, hvor 92 aktivister og pressefolk
at protesterne bredte overnattede, og gennembankede de tilstedevæ-
rende med knipler og træbat, mens de sang fasci-
sig og skabte en mere stiske sange. 73 af de 92 måtte indlægges.52 Poli-
udbredt modstand. tiet retfærdiggjorde aktionen med fundet af to

molotovcocktails på skolen, men det kom hur-
tigt frem, at det var politiet, der selv havde med-
bragt og placeret dem på skolen.53
I lyset af den efterfølgende historie og imple-
menteringen af et egentligt antioprørsregime i regi
af krigen mod terror fremstår den krigslignende
respons fra den italienske stats side som et effek-
tivt forsøg på at ødelægge antiglobaliseringsbe-
vægelsen, afspore den begyndende protest mod
det neoliberale akkumulationsregime og forhin-
dre, at topmødeprotesterne muliggjorde et miljø
af ulydighed og modstand. Antiglobaliserings-
174
bevægelsens kombination af politisk kritik, kar- at kombinere kritik af neoliberalismen med kri-
nevalsk gadefest og hærværk fremstod pludselig tik af de krigseventyr, som USA, Storbritannien,
utilstrækkelig konfronteret med statens langt mere Danmark og et mindre hold allierede indledte
omfattende vold, der truede med at slå hårdt ned først i Afghanistan og siden i Irak. Og samtidig
på alle dele af bevægelsen og kriminalisere den. skulle de finde ud af at forholde sig til den nye
Da der i de foregående 25 år var blevet skruet antiimperialistiske kraft, den militante islamisme,
gevaldigt ned for velfærdsstatens medierende som havde rettet et spektakulært slag lige midt
former, havde staten ikke andet valg end at gribe i fjæset på verdens supermagt. Var Bin Laden
til repression mod topmødeprotesterne, der var og al-Qaeda repræsentanter for de undertrykte
godt på vej til at udvikle sig til en egentlig selvbe- i den tredje verden, var de en ny antiimperiali-
stemmende politisk bevægelse. Politiets angreb stisk avantgarde?
på demonstranter i Göteborg og Genova var såle- De antisystemiske satsninger havde svært
des ikke blot rettet mod de militante aktivister, ved at finde fodfæste i den nye situation. Det
der allerede var klar til at sige fra, de var i lige momentum, der syntes at være tilvejebragt med
så høj grad et forsøg på at ramme og skræmme protesterne, forsvandt og lod sig ikke umid-
alle dem, som potentielt var klar til at bryde med delbart kanalisere over i en effektiv krigsmod-
den neoliberale kapitalisme. Det var nødvendigt stand. Det vil sige, det lykkedes faktisk at stable
at afspore antiglobaliseringsbevægelsen. enorme demonstrationer mod invasionen i Irak
på benene den 15. februar 2003 rigtig mange ste-
Antioprør, militant islamisme der i verden, hvor mellem femten og tyve milli-
og opsplitning oner mennesker på verdensplan var på gaden.
/ Fra Melbourne og Sydney over Ramallah, Rom,
Efter al-Qaedas terrorangreb den 11. septem- Paris, London, Madrid, København, Reykjavik
ber 2001 på World Trade Center, Pentagon og til New York, San Francisco, Buenos Aires og
Det Hvide Hus blev den politiske offentlighed Tokyo demonstrerede folk mod invasionen af
pludseligt strammet til, og det blev overordent- Irak. I Rom fandt verdens største demonstra-
ligt svært for antiglobaliseringsbevægelsen at tion sted med tre millioner deltagere.55 Antallet af
artikulere sin kritik af den neoliberale omstruk- mennesker var overvældende verden rundt, men
turering uden at få skudt i skoene, at de var ter- lige lidt hjalp det som bekendt; krigstrommerne
rorister eller gik terroristernes ærinde. Den itali- buldrede, og scenen var sat til et storstilet forsøg
enske præsident Silvio Berlusconi kædede direkte på at forlænge det neoliberale projekt gennem
terrorangrebet på Word Trade Center sammen krig og tilegnelse af Iraks olieindustri.
med protesterne mod neoliberal globalisering Antiglobaliseringsbevægelsen mistede mo-
og udtalte, at der var en “enestående overens- mentum og havde svært ved at forholde sig til
stemmelse” mellem de to.54 Med henvisning til den nye situation og den kamp, der pludselig
al-Qaeda og den militante islamisme blev den blev indledt mellem USA og de såkaldte terrori-
politiske horisont indskrænket til et simpelt valg ster. Hvem skulle man støtte, og hvordan skulle
mellem demokrati og terrorisme, og den ameri- man agere over for den perverterede antiimpe-
kanske præsident George W. Bush lancerede den rialistiske dobbeltgænger? Den islamiske terro-
såkaldte ‘krig mod terror’, der udstyrede efterret- risme forfulgte så at sige antiglobaliseringsbevæ-
ningstjenester, politi og militær med nye udvi- gelsen og truede konstant med at kortslutte den
dede rettigheder til forfølgelse af statens fjen- antikapitalistiske kritik, som da topmødeprote-
der, hvem de så end var. sterne i Gleneagles i begyndelsen af juli 2005
Al-Qaedas angreb på USA skabte en helt brat blev overdøvet af terrorbombningerne i
ny dagsorden, som antiglobaliseringsbevægel- London. Som Petrus Alamire, Giles Redwolf og
sen havde svært ved at håndtere. De forskellige Alex Trocchi skriver, afsporede terrorbomberne
dele af bevægelsen skulle pludselig finde ud af protesterne i Gleneagles fuldstændigt: “Før dis-
kussionen om næste dags aktion for alvor kom i der kendetegner moderniteten generelt. Kon-
gang, indløb nyheden om terrorangrebet i Lon- fronteret med den voksende elendighed blandt
don. Den ramte alle som en mavepuster, og hele masserne og koncentrationen af stor rigdom hos
mødet blev grebet af en uhyggelig stilstand. En enkelte lokale stammer og klaner samt uden-
mægtig bølge af chok og sorg skyllede ind over landsk dominans voksede den islamiske funda-
møderne. … Timingen var næsten perfekt: Den mentalisme sig stor. Den kanaliserede masser-
knuste enhver drøm om at fokusere på klimaæn- nes utilfredshed og krævede på deres vegne en
dringer og fattigdom, og opmærksomheden blev omfordeling af ressourcerne.
nødvendigvis rettet mod George Bushs rustne Men det ændrede naturligvis ikke ved, at den
omkvæd om krig og terrorisme, og sendte enhver islamiske fundamentalisme var reaktionær: Den
i armene på staten. De spektakulære bombnin- ønskede at indføre et præstestyre, hvor Guds ord
ger nærede simpelthen billedet af G8 som for- (fortolket af religiøst lærde) var lov, den var anti-
svarere af den vestlige civilisation mod anarki og semitisk, kvindehadsk og kapitalopbyggende;
islam.”56 Situationen havde et tragikomisk skær teokratiets politiske økonomi var ikke andet end
over sig og ekspliciterede, hvor usammenhæn- en art statslig kapitalisme med mindre magt til
gende antiglobaliseringsbevægelsen på mange finanssektoren og lidt mere til handelssektoren.
måder var. En stor grad af rådvildhed prægede Så Bin Laden og hans militante kadrer var ikke
derfor reaktionerne: Nogle lod sig indrullere i en ny anti-imperialisme, som venstrefløjen kunne
den antimuslimske kampagne og kampen for samarbejde med eller støtte. De frygtelige kon-
såkaldt (vestlig) oplysning, mens andre gjorde sekvenser af de USA-styrede besættelser af Irak
deres fjenders fjende til deres ven og endte med og Afghanistan tenderede til at skjule, at anti-
at støtte en reaktionær islamisme. globaliseringsbevægelsen var konfronteret med
Et af problemerne ved den militante isla- et falsk valg, der blot skulle afvises. Et valg mel-
misme og al-Qaeda var for antiglobaliserings- lem en aggressiv neoliberal krigsmaskine og en
bevægelsen naturligvis, at den udstillede den stærkt reaktionær antiglobaliseringsbevægelse
lokale såvel som globale venstrefløjs impotens. i skikkelse af al-Qaeda og andre.
Som den marxistiske mellemøstekspert Gilbert Mens antiglobaliseringsbevægelsen og de
Achcar har påpeget, var fremkomsten af den isla- antihegemoniske kræfter havde store proble-
miske fundamentalisme jo uløseligt knyttet til mer med at få greb om udviklingen – skulle man
forvitringen af et reelt emancipatorisk politisk eksempelvis koncentrere sig om at yde modstand
perspektiv i Mellemøsten.57 Bin Ladens kitschede mod krigen og derfor udsætte kritikken af neoli-
visioner om genkomsten af kalifatet boltrede sig beralismen eller hang de to ting sammen? – så
i fraværet af en oprørsk arabisk multitude. I køl- var den allerede etablerede neoliberale orden
vandet på de arabiske nationalstaters fallit og derimod ikke sen til at reagere og udnytte chan-
konstant vestlig imperialisme, der var med til cen til at iværksætte en omfattende kampagne
at opretholde de diktatoriske regimer med det mod alt, der på sigt kunne tænkes at udgøre et
formål at forhindre etableringen af et levedyg- alternativ. I dække af ‘krigen mod terror’ blev
tigt alternativ, præsenterede den islamiske fun- der således skruet op for kontrollen med poli-
damentalisme sig som den eneste væsentlige tik og kultur.
opponent til systemet. Terrorangrebet den 11. september 2001 blev
Den islamiske fundamentalisme var på den brugt som anledning til i en håndvending at
måde i stand til at appropriere et autentisk krav implementere et nyt globalt antioprørs- og kon-
om lighed og retfærdighed og forvandlede det trolregime, som allerede var blevet prøvetestet
til en arkaisk og transcendent vision om et sam- i eksempelvis Genova. Det nye regime var ikke
fund, der kunne ophæve ikke blot den imperiet rent militært anliggende, det viste sig hurtigt
alisme, som regionen har lidt så meget under, at udgøre et egentligt styresystem, der ikke kun
men også ophæve det kaos og den kontingens, var rettet mod militære mål, men som også angik
176
Antiglobaliserings- som neoliberalismen allerede var i fuld gang med

at foretage. Alle skal ofre sig for kapitalismens
bevægelsens radikale skyld. Masseafskedigelser, mistede pensioner,
dele er desværre lukninger og død er den pris, der skal betales.

Og hvis der er nogen, som vover at gøre mod-
på flugt og kæmper stand, falder hammeren.
USA spillede naturligvis rollen som foregangs-
for deres blotte land. Med “The Patriot Act”, den såkaldte “Mili-
overlevelse. tary Order” og “Domestic Security Enhancement

Act of 2003” blev det muligt for den amerikan-
ske stat at tilbageholde personer under mistanke
for terroristisk aktivitet i ubestemt tid og stille
dem for militærdomstole. Med denne særlov-
givning blev de tilfangetagne personers juri-
diske status ganske enkelt forsøgt suspende-
ret.60 Denne udvikling var imidlertid på ingen
måde begrænset til USA, som bl.a. den belgi-
ske sociolog Jean-Claude Paye har påvist.61 Det
nye kontrolregime blev nemlig også introduceret
i lande, som ikke umiddelbart var direkte kon-
fronteret med terrortrusler, men hvor lovene så
blev benyttet til en generel stramning og som
forberedelse til kommende konflikter. De for-
skellige anti-terrorlove rettede sig nemlig ikke
blot mod bestemte grupper, lovene sigtede på
hele befolkningen – alle er en potentiel terrorist
– idet de muliggjorde en generaliseret kontrol
andre former for trusler. Der skete forandringer af individer og på forhånd intimiderede sociale
i både basis og overbygning. Krigen mod terror bevægelser og præventivt kriminaliserede anti-
var nemlig ikke en rent militær affære, den havde systemiske satsninger.62
konsekvenser for hele samfundet og muliggjorde Tidligere legitime former for protest blev
en grundlæggende forandring af den politiske nu iscenesat af staten og medierne som krimi-
praksis, der nu tog form af, hvad vi med den ita- nelle. Som den engelske udviklingsstudieteore-
lienske filosof Giorgio Agamben kan kalde suve- tiker Les Levidow formulerer det: “Den neolibe-
rænitetsdiktatur.58 rale globaliseringsdagsorden er stødt ind i større
I kampen mod de nye trusler, der i et første modstand, men vores ledere har ingen alterna-
moment blev defineret som islamisk terror, men tiv strategi til at disciplinere og udbytte os. Så
som hurtigt også omfattede sociale bevægelsers de har taget tilflugt i mere desperate forholds-
aktioner, og lidt efter lidt er blevet udvidet til også regler for at gennemtvinge denne dagsorden. I
at omfatte eksempelvis klimatiske forhold eller tilgift til fysisk repression er de antiterroristiske
økonomiske kriser, var det nødvendigt, at stats- forholdsregler intenderet som terrorisering af dis-
maskinen kunne reagere med et maksimum af sens. Ligesom ‘krigen mod terrorisme’ ikke har
effektivitet, hurtighed og styrke. Derfor var det nogen tids- eller rumlig afgrænsning, så udvi-
nødvendigt at bøje retsstatens regler og tilside- des straffeloven for at gøre ‘terrorisme’-defini-
sætte individuelle rettigheder.59 Da den såkaldte tionen mere rummelig. Det er en krig mod dis-
finanskrise begyndte at rulle over skærmene, sens, mod vores evne til at yde modstand mod
accentuerede den blot den militære vending, uretfærdighed og undertrykkelse.”63
Krisestyring og lokale brud Denne udvikling, hvor der sker en opsplitning i

/ mainstreamappellerende og systemudfordrende,
Det nye antioprørs- og kontrolregime er en forbe- fandt også sted internt i flere af tidligere ledende
redelse på de borgerkrige, som systemet forventer grupperinger i antiglobaliseringsbevægelsen:
uundgåeligt materialiserer sig i forbindelse med ATTAC gik eksempelvis gennem voldsomme
kommende økonomiske og økologiske ulykker. interne stridigheder i 2005-2006, som mere eller
Det fremgår klart af det “National Security and mindre tog livet af organisationen. Da præsiden-
Homeland Security Presidential Directive”, som ten for ATTAC’s franske moderafdeling, Ber-
blev vedtaget i USA i maj 2007. Direktivet sus- nard Cassen, forsøgte at forvandle organisatio-
penderer den konstitutionelle regering og indfø- nen til et EU-afvisende politisk parti, der indtog
rer diktatur i tilfælde af “en katastrofisk nødsitu- mainstreampositioner, protesterede lokale græs-
ation”, som defineres som “enhver begivenhed, rodsmedlemmer, som vandt en urafstemning
uanset hvor den finder sted, der resulterer i mas- og overtog styringen med organisationen, der
sedrab, ekstraordinær stor skade eller forstyrrelse, efterfølgende så imidlertid knækkede over i to,
der rammer den amerikanske befolkning, infra- da Cassen og hans protegé, Jacques Nikonoff,
struktur, miljø, økonomi eller regeringsfunktio- nægtede at acceptere resultatet og derfor stif-
ner”.64 Systemet har altså allerede accepteret de tede deres egen Avenir d’ATTAC.65
kommende katastrofer og forestiller sig, at det Mens ATTAC gik i opløsning på grund af
vil være muligt at arbejde med disse og skabe fraktionsstridigheder, så døde Rifondazione
et sikkert indre, som er på afstand af det smad- Comunista reelt ved valgurnerne i april 2008,
rede ydre, der er dets forudsætning. da de opnåede meget beskedne 3,1 procent af
Implementeringen af det nye kontrolregime, stemmerne, der betød, at de end ikke blev repræ-
som i første omgang var rettet mod de fremmede senteret i det italienske parlament. Med henblik
og gruppen af alle-de-der-ikke-elsker-Danmark- på en kommende international modstand post-
skal-skride-af-helvede-til, men som hurtigt kan Seattle er det imidlertid nok ikke det store tab,
applikeres på alle mulige andre (der gøres til) at disse organisationer er brudt sammen, da de,
fremmede, fjernede så at sige grundlaget for som allerede påpeget, reelt ikke på noget tids-
antiglobaliseringsbevægelsen og gjorde dens punkt formåede at lægge det nationale bag sig,
aktionsformer illegitime eller direkte kriminelle. som eksempelvis EZLN og Tute Bianche gjorde
Den frygtens politik, som har sat dagsordenen det, og aldrig oppebar noget genuint antikapi-
verden rundt siden 9/11, hev effektivt tæppet talistisk perspektiv, men blot agiterede til fordel
væk under forestillingen om, at en anden ver- for en ny keynesiansk løsning, der ikke adresse-
den er mulig. I dag fremstår en sådan idé igen rer det nationalstatslige demokratis begrænsnin-
truende og suspekt, i dag identificeres alt andet ger og racistiske tendenser.
end kapitalens bevægelighed med terror. I denne Sammenbruddet af de reformistiske dele af
nye situation med voldsomt eksternt pres kol- antiglobaliseringsbevægelsen banede imidlertid
lapsede antiglobaliseringsbevægelsen. desværre ikke vejen for de reelt antikapitalisti-
Stramningen af den politiske offentlighed ske grupperinger som Black Block, der har haft
indskrænkede det rum, antiglobaliseringsbevæ- nok at gøre med bare at håndtere de nye sikker-
gelsen agerede i, og pressede med henvisning hedstiltag og den øgede repression. Antigloba-
til antiterrorisme-diskursen de mere reformi- liseringsbevægelsens radikale dele er desværre
stiske og systembevarende dele til at distan- på flugt og kæmper for deres blotte overlevelse.
cere sig fra radikale og militante grupper. Den Derfor fremstår de sene 1990’eres topmødepro-
hårde repression lukkede simpelthen rummet, tester og kombinationen af karneval og mili-
hvor reformistiske kræfter som ATTAC og anti- tans ikke længere som en mulighed for mange.
kapitalister som Black Block kunne mødes og Topmødeprotesterne har ikke mere den samme
agere sammen mod den neoliberale dagsorden. evne til at mobilisere nye aktivister og fremstår
178
nu mest som et ritualiseret set-up, der ikke peger den præsidentkampagne, der samtidig rullede
fremad, men som med jævne mellemrum gen- over skærmen i Mexico, og som en afvisning af
nemspiller scenerne med demonstranter i infight alle de etablerede politiske partier inklusive dem,
med store politistyrker, der farer frem med sta- der positionerede sig til venstre.67
dig større brutalitet og voldsomhed. Politiet Zapatisterne gjorde det klart, at de ikke for-
skal blot henvise til den usikkerhed, aktivisterne ventede sig noget som helst fra det etablerede
skaber, så retfærdiggøres ethvert indgreb og politiske partisystem, men at det tværtimod var
alle forholdsregler. nødvendigt at bevæge sig hinsides dets fastlåste
For antiglobaliseringsbevægelsens tændsats, venstre-højre dikotomi, der som oftest blot kon-
EZLN, tegner situationen heller ikke lys, om end soliderer det allerede etablerede. Konfronteret
de ikke har givet op. Efter at have erklæret ‘red med en stadig mere intens repression og et semi-
alert’, forladt deres landsbyer og trukket sig til- fascistisk styre, der i dække af en eskalerende nar-
bage til skoven i Chiapas og taget bestik af situ- kokrig eliminerer politiske modstandere, bevæ-
ationen ikke blot i Mexico, men også globalt, ger EZLN sig spørgende og med ophøjet raseri
forsøgte zapatisterne således i juni 2005 at gen- videre hinsides partiformen og på jagt efter nye
lancere den antikapitalistiske kamp med “Den kollektive organisationsformer.68 Men kan auto-
sjette erklæring fra Lacandona junglen” (”Sexta nome indianere hamle op med en kapital, der
Declaración de la Selva Lacandona”). De pro- opfører sig som Al Capone og massakrerer de
klamerede, at de ikke vil vente uendeligt, mens ekskluderede?
den mexicanske regering fortsætter med at igno- Den overgribende internationale satsning,
rere de løfter, den afgav ti år tidligere. som antiglobaliseringsbevægelsen var i færd
I en situation kendetegnet ved imperiali- med at etablere, blev bremset, og i dag er vi til-
stiske krige, røverkapitalisme og en autoritær bage i en situation, hvor der finder en række
mexicansk stat var det ifølge EZLN nødven- vigtige lokale kampe sted, som imidlertid sjæl-
digt at intensivere modstanden mod ikke blot dent knyttes sammen. Der er ikke noget posi-
neoliberalismen, men mod kapitalismen og gå tivt program. I København, Athen som Oaxaca
nye veje, selvom det kunne betyde, at de derved siger unge ganske vist fra, gør oprør og viser en
“mistede det lidt, de havde vundet” (i zapatister- formidabel evne til selvorganisering.69 Og disse
nes tilfælde vil det sige den eksisterende auto- kampe indeholder alle kimen til noget større.
nomi uden juridisk sikkerhed). “Vi er nået til et De unge kæder det prekære arbejde sammen
punkt, hvor vi ikke kan komme videre, og hvor med en kritik af arbejdet, lader kampen om et
det samtidigt er muligt, at vi mister alt det, vi socialcenter handle om hele byen, og stormer
har, hvis vi forbliver, hvor vi er og ikke gør mere flygtningelejre for at ramme nationalstaten og
for at bevæge os fremad. Timen er oprunden, dens racistiske eksklusion. Men de mange pro-
hvor vi igen må tage en chance og tage et skridt, tester fremstår ofte som rent defensive modre-
som er farligt, men kan betale sig.”66 aktioner, og de konvergerer sjældent i en sam-
I forlængelse af proklamationen lancerede let kritik. Selvom den aktuelle krise er dyb og de
EZLN “Den anden kampagne” (”La oltra cam- kommende og igangværende kampe hårde og
paña”) i 2006, hvor Delegeret nul (subcoman- skånselsløse, så kan det meget vel være, at det
dante Marcos) rejste rundt i Mexico og holdt ender med, at systemet genfødes. Det vil selv-
møder med allerede eksisterende grupper med følgelig imidlertid ikke være det sidste ord. En
henblik på etableringen af et transnationalt anden verden er mulig, spørgsmålet er blot, om
antikapitalistisk græsrodsnetværk bestående af den vil blive mere mad end max.
autonome, socialister, feminister, bøsser og les-
biske, miljøaktivister, sexarbejdere, indianere,
fiskere og bønder i Mexico og USA. Kampag-
nen var eksplicit iscenesat som et alternativ til
1977: La granda ondata rivoluzionaria e creativa, politica ed esistenziale,

nuova ed., (Milano: Feltrinelli, 1997), s. 639-657.
15 Félix Guattari & Toni Negri: Les nouveaux espaces de liberté
(Paris: Dominique Bedou, 1985).
16 Perry Anderson: “Renewals”, s. 8.
17 Jf. Michael Meeropol: Surrender: How the Clinton Administra-
tion Completed the Reagan Revolution (Ann Arbor: University of
Michigan Press, 1998).
18 John Walton & David Seddon: Free Markets & Food Riots:
The Politics of Global Adjustment (Oxford & Cambridge, MA:
Tak til Niels Fastrup, Carsten Juhl og Morten Visby for hjælp Blackwell, 1994), s. 43.
og kommentarer. 19 Jf. George Ciccariello-Maher: “The Legacy of Caracazo: The
Forth World War Started in Venezuela”, Counterpunch, 3/4 marts
2007: http://counterpunch.org/maher03032007.html
20 I 1992 forsøgte dele af militæret med Hugo Chávez i spid-
1 Fredric Jameson: The Seeds of Time (New York: Columbia sen at begå militærkup og afsætte Perez, men kuppet mis-
University Press, 1994), s. xii. lykkedes. Utilfredshederne med Accion Democrática og det
2 Subcomandante Marcos: “Primera Declaración de la Selva etablerede politiske system tog imidlertid blot til i styrke,
Lacandona”, www.nodo50.org/pchiapas/chiapas/documen- og i 1998 vandt Chávez — som var blevet sat på fri fod i 1994
tos/selva.htm — præsidentvalget i Venezuela og indledte en omfattende
3 Tony Blair citeret i Alessandra Stanley & Warren Hoge: nationalisering og omfordeling af landets ressourcer.
“Protesters at Bay, Rich Nations’ Chiefs to Meet in Genoa”, 21 Jeffrey Ayers: “Framing Collective Action against Neolib-
The New York Times, 16. august, 2001. eralism: The Case of the ‘Anti-Globalization’ Movement”,
4 Ignaçio Ramonet: “Un autre monde est possible”, Le monde Journal of World-Systems Research, nr. 1, 2004, s. 15.
diplomatique, maj 1998, s. 1. 22 Zapatisterne tog deres navn fra Emiliano Zapata, som var
5 Perry Anderson: “Renewals”, New Left Review: New Series, nr. en af lederne i den mexicanske revolution i 1910. Zapata
1, 2000, s. 5-24. kæmpede for de fattige bønders rettigheder og en mere ret-
6 Francis Fukuyama: Historiens afslutning og det sidste menneske [The færdig jordfordeling.
End of History and the Last Man, 1992], oversat af Ole Linde- 23 Subcomandante Marcos citeret i John Ross: Rebellion from
gaard Henriksen (København: Gyldendal, 1993). the Roots: Indian Uprising in Chiapas (Monroe: Common Cour-
7 Russell Jacoby: The End of Utopia: Politics and Culture in an Age age Press, 1995), s. 153.
of Apathy (New York: Basic Books, 1999), s. XI-XII. 24 For en god beskrivelse af zapatisternes kamp frem til 2000,
8 Ibid., s. 23. se Bill Weinberg: Homage to Chiapas: The New Indigenous Strug-
9 Anderson: “Renewals”, s. 11. gles in Mexico (London & New York: Verso, 2000). I The Chi-
10 Jf. eksempelvis Claude Lefort: Élements d’une critique de la apas Rebellion: The Struggle for Land and Democracy (Durham &
bureaucratie (Genève: Librarie Droz, 1971) og Guy Debord: London: Duke University Press, 1998) redegør Neil Harvey
Skuespilsamfundet [La Société du Spectacle 1967], oversat af Ole detaljeret for den historiske baggrund i Chiapas, kolonial-
Klitgaard (København: Rhodos, 1972). Kritikken af den isme og Mexicos statsdannelse. John Holloway og Eloina
statskapitalistiske udvikling i Sovjetunionen fandt faktisk Perez’ antologi Zapatista! Reinventing Revolution in Mexico (Lon-
sted allerede få år efter den russiske revolution; i begyndel- don: Pluto Press, 1998) samler en række tekster, der disku-
sen af 1920’erne var den tysk-hollandske rådskommunisme terer zapatisternes ideologi og forsøg på at nytænke fores-
og det italienske venstre således i færd med kritisk at ana- tillinger som revolution og organisation. Midnight Notes
lysere de såkaldt ‘socialistiske stater’ og deres kapitalisti- Collectives’ Auroras of the Zapatistas: Global and Local Struggles in
ske produktionsmåde. the Fourth World War (New York: Autonomedia, 2001) er en
11 Jf. David Harvey: A Brief History of Neoliberalism (Oxford & glimrende præsentation og analyse af zapatisterne. John Hol-
New York: Oxford University Press, 2005). Skiftet til neo- loways vigtige Change the World without Taking Power: The Mean-
liberal økonomi skete med varierende hastighed i de forskel- ing of Revolution Today (London & Sterling, Virgiona: Pluto
lige lande: USA, Chile og Storbritannien udgjorde avant- Press, 2002) er et forsøg på at udvikle en postteleologisk idé
garden, mens eksempelvis Mitterands Frankrig foretog om det revolutionære skrig i forlængelse af zapatisterne.
bevægelsen fra statsstyring til neoliberalisering en anelse 25 Den konservative amerikanske tænketank, Rand Corpo-
mere tøvende. ration, dedikerede en hel bog til zapatisternes organisa-
12 Den keynesianske løsning, som fik sit navn efter den engel- tion og kommunikationsstrategier: John Arquilla & David
ske økonom John Maynard Keynes, tog form af højere løn- Ronfeldt: The Zapatista Social Netwar in Mexico (Santa Monica:
ninger til arbejderne mod forøget produktivitet, en instituti- Rand Corporation, 1998). Thomas Olesen redegør for zap-
onel anerkendelse af arbejderklassen gennem fagforeninger atisternes solidaritetsnetværk og dets brug af internettet i
og skabelsen af en velfærdsstat, der udbedrede den værste International Zapatismo: The Construction of Solidarity in the Age of
fattigdom og elendighed. Globalization (London: Zed Books, 2005).
13 Midnight Notes Collective: “The New Enclosures”, Mid- 26 Zapatisterne har ikke udviklet nogen sammenhængende
night Oil: Work, Energy, War, 1973-1992 (New York: Autonom- revolutionær teori, og deres skrifter og udtalelser stikker
edia, 1992), s. 321. i mange retninger. De trækker på såvel anarkisme, social-
14 Paolo Virno: “Do You remember counterrevolution?”, demokratisme, katolsk frigørelsesteologi, samt hvad vi kan
Nanni Balestrini & Primo Moroni (red.): L’orda d’oro 1968- kalde oprindelig maya-kommunisme. Der er således også
180
en del lokalpatriotiske elementer i deres diskurs, og de er 35 George Lukács: Geschichte und Klassebewußtsein [1923], (Neu-
blevet kritiseret for reelt ikke at være andet end et forsøg på wied & Berlin: Luchterhand, 1970).
at løsrive sig fra det globale marked og trække sig tilbage 36 Naomi Klein: “Reclaiming the Commons”, New Left Review,
til en form for mexicansk nationalt socialdemokrati. Det er nr. 9, 2001, s. 82.
dog spørgsmålet, om engagementet i mexicansk politik og 37 Brian Holmes: “The Revenge of the Concept: Artistic
brugen af eksempelvis det mexicanske flag i demonstratio- Exchanges, Networked Resistance”, Unleashing the Collective
ner ikke snarere er et forsøg på at komme hinsides en lokal Phantoms: Essays in Reverse Imagineering (New York: Autonom-
bondekamp og appropriere politiske modstanderes symbo- edia, 2008), s. 56.
ler (det indtil for nylig i mexicansk politik altdominerende 38 For en beskrivelse og analyse af antiglobaliseringsbevægel-
Partido Revolucionario Institucionals logo var i de samme sen fra en Socialist Worker’s Party-relateret filosof, se Alex
farver som det mexicanske flag). Som Peyman Vahabzadeh Callinicos: An Anti-Capitalist Manifesto (Cambridge: Polity
skriver: “Zapatista-identiteten kan ikke forstås som præeksi- Press, 2003).
sterende identifikationsprocesser. [] Zapatisterne tog ikke 39 Jf. Raphaël Wintrebert: ATTAC, la politique autrement? Enquête
Zapata [som et allerede defineret symbol]. I stedet rearti- sur l’histoire et la crise d’une organisation militante (Paris: Éditions
kulerede de elementet.” Vahabzadeh: Articulated Experiences: la Découverte, 2007), s. 15. Wintrebert analyserer detalje-
Towards a Radical Phenomenology of Contemporary Social Movements ret den franske afdeling af ATTAC’s udvikling fra 1997 og
(Albany: State University of New York Press, 2003), s. 88. frem til 2006.
27 Marcos i samtale med Ignaçio Ramonet, Marcos. Samtale med 40 Ignaçio Ramonet: “Désarmons les marchés”, Le Monde diplo-
subcomandante Marcos [Marcos, la dignité rebelle, 2001], oversat af matique, december 1997, s. 1.
Jytte og Peter Dürrfeld (København: Informations Forlag, 41 Jf. George Katsioficas: The Subversion of Politics: European Social
2001), s. 27. Oversættelse korrigeret. Movements and the Decolonization of Everyday Life (Atlantic High-
28 For en tidlig beskrivelse af PGA, se Olivier de Marcellus: lands, New Jersey: Humanities Press, 1977).
“People’s Global Action. A Brief History”, Race & Class, 42 Hele forløbet er beskrevet detaljeret i A. G. Grauwacke:
nr. 4, 2000, s. 92-99. Autonome in Bewegung. Aus den ersten 23 Jahre (Berlin: Assozia-
29 En oversigt over de mange anti-WTO-aktioner findes på tion A, 2004).
www.apg.org. Beskrivelser af aktionerne i maj 1998 findes 43 Jf. Andrea Fumagallis lille oversigt over antiglobaliserings-
også i We are everywhere: The Irresistible Rise of Anti-Capitalism (Lon- bevægelsens forhistorie i Italien: “Histoire du mouvement
don & New York: Verso, 2003), s. 102-105. antiglobalisation en italie”, Multitudes, nr. 10, 2002, s. 163-175.
30 For en præsentation af J18 i London, se Wat Tyler: “Danc- For en analyse af de sociale centre, se Nick Dines: “What
ing at the Edge of Chaos: A Spanner in the Works of Glo- are Social Centres?”, Transgressions, nr. 5, 2001, s. 23-39.
bal Capitalism”, We are everywhere: The Irresistible Rise of Anti- 44 Citeret i Wu Ming 1: “Tute bianche. La prassi della mitopoiesi
Capitalism, s. 189-195. in tempi di catastrofe” [2001], Wu Ming: Giap! Storie per attraver-
31 David Graeber: “The New Anarchists”, New Left Review, nr. sare il deserto dagli autori di Q et 54 (Torino: Einaudi, 2003), s. 36.
13, 2002, s. 66. Ask Katzeff har leveret en glimrende ana- 45 For præsentationer og analyser af autonomia-traditionen,
lyse af antiglobaliseringsbevægelsens karnevaleske dimen- se Martin Birkner & Robert Foltin: (Post-)Operaismus. Von der
sion i Karneval mod kapitalismen, upubliceret kandidatspeciale, Arbeiterautonomia zur Multitude. Geschichte und Gegenwart, Theorie
København Universitet, 2008. Den amerikanske medieteo- und Praxis (Stuttgart: Schmetterling Verlag, 2006), Guido
retiker Stephen Duncombe forsøger i sin Dream: Re-Imaging Borio, Francesca Pozzi & Gigi Roggero (red.): Futuro ante-
Progressive Politics in an Age of Fantasy (New York & London: riore. Dai ‘Quaderni Rossi’ ai movimento globali. Ricchezze e limiti
The New Press, 2007) at argumentere for det nødvendige dell’operaismo italiano (Rom: Derive Approdi, 2002), Sylvere
i at udvikle en kreativ, vittig og emotionel venstredissens, Lotringer & Christian Marazzi (red.): Autonomia: Post-Poli-
der kan tage kampen op med det nye højres effektive frygt- tical Politics (Cambridge, Massachusetts & London: MIT
politik. Press, 2007), Steve Wright: Storming Heaven: Class Composi-
32 Indymedia er et eksempel på antiglobaliseringsbevægelsens tion and Struggle in Italian Autonomist Marxism (London & Stir-
brug af nye medier som internettet. Indymedia opstod i for- ling, Virginia: Pluto Press, 2002).
bindelse med protesterne i Seattle i 1999 som et forsøg på at 46 Jf. Toni Negri & Michael Hardt: Imperiet [2000], oversat af
levere en alternativ nyhedskilde til mainstream massemedi- Karsten Wind Meyhoff (København: Informations For-
erne. I dag er der over 150 indymedia-hjemmesider verden lag, 2003). Negri har et omfattende forfatterskab bag sig,
rundt. Ania Mauruschat & Jeffrey Wimmer giver en god de vigtigste nyere udgivelser er: Il potere costituente. Saggio sulle
præsentation af indymedia i “A People’s CNN”, Heinrich alternative del moderno (Milano: SugarCo, 1992), Kairòs, Alma
Geiselberger (red.): Und Jetzt? Politik, Protest und Propaganda Venus, Multitudo. Nove lezioni impartite a me stesso (Rom: Mani-
(Frankfurt: Suhrkamp, 2007), s. 312-322. festolibri, 2000) og Multitude: War and Democracy in an Age of
33 For beskrivelser af begivenhederne i Seattle, se Alexander Empire (New York: Penguin, 2004). For gode diskussioner
Cockburn, Jeffrey St. Clair og Allan Sekula: 5 Days That Shook af Negris filosofi, se: Timothy S. Murphy & Abdul-Karim
the World. Seattle and Beyond (London & New York: Verso, 2000) Mustapha (red.): The Philosophy of Antonio Negri: Volume I: Resi-
og Starhawk: “How we really shut down the WTO”, Ron- stance in Practice (London & Stirling, Virginia: Pluto Press,
ald Hayduk & Benjamin Shepard (red.): From ACT UP to the 2005), idem: The Philosophy of Antonio Negri: Volume II: Revolution
WTO: Urban Protest and Community Building in the Era of Globaliza- in Theory (London & Stirling, Virginia: Pluto Press, 2007).
tion (London & New York: Verso, 2002), s. 52-56. Udover Negri er det især den italienske filosof Maurizio
34 James Harding: “Globalisation’s Children Strike Back” og Lazzarato, som har været med til at udvikle analysen af det
“Who’s Who in Anti-Globalisation”, Financial Times, 10. Sep- nye immaterielle arbejde: Lavoro immateriale. Forme di vita e pro-
tember, 2001. duzione di soggettività (Verona: Ombre Corte, 1997).
47 Luther Blissett-projektet var et eksempel på dette. Navnet 1986], oversat af Klaus Rasborg (København: Hans Reit-
var et såkaldt multiple name løftet fra en engelsk-jamaicansk zels Forlag, 1997).
fodboldspiller, der en kort overgang uden succes spillede 60 Jf. Judith Butler: Precarious Life: Powers of Violence and Mourn-
for AC Milan. Alle kunne benytte (ikke)signaturen Luther ing (London & New York: Verso, 2004).
Blisset, og alt fra kidnapninger af statuer i en kirke til roma- 61 Jean-Claude Paye: La Fin de l’État de droit (Paris: La Dispute,
ner om religionskrige i 1600-tallet blev tilskrevet den uhel- 2004).
dige fodboldspiller. Se Luther Blissett: Mind Invaders. Come 62 I forbindelse med klimatopmødet i København, decem-
fottere i media. Manuale di guerriglia e sabotaggio culturale (Rom: ber 2009, planlægger dansk politi at foretage såkaldte præ-
Castelvecchi, 2000). ventive anholdelser. “Ved at skride ind tidligt, kan vi fore-
48 Citeret i Wu Ming 1: “Tute bianche. La prassi della mito- bygge, at tingene udvikler sig”, udtaler rigspolitichef Jens
poiesi in tempi di catastrofe”, s. 35. Henrik Højbjerg. “Politiet vil anholde præventivt”, Politi-
49 For en god beskrivelse af mobiliseringen til topmødepro- ken, 24. august 2009.
tester i Danmark og den Tute Bianche-inspirerede gruppe, 63 Les Levidow: “Terrorising Dissent: The Neoliberal ‘Anti-
Globale Rødder, se Anders Hassing: “Fremtidsrødder. Sig- terrorist’ Strategy”, The Commoner, 2002, www.commoner.
nalement af en bevægelse for globalisering fra neden”, Mik- org.uk/02-6groundzero.htm
kel Bolt & Karin Hindsbo (red.): City Rumble: Kunst, interven- 64 “National Security and Homeland Security Presidential
tion og kritisk offentlighed (København: Forlaget Politisk Revy, Directive”, http://georgebush-whitehouse.archives.gov/
2005), s. 178-193. news/releases/2007/05/20070509-12.html
50 Tony Blair citeret i Alessandra Stanley & Warren Hoge: 65 Se Raphaël Wintreberts analyse af ATTAC’s krise i den
“Protesters at Bay, Rich Nations’ Chiefs to Meet in Genoa”, allerede omtalte ATTAC, la politique autrement?
The New York Times, 16. august, 2001. 66 “Sexta Declaración de la Selva Lacandona”, http://enlace-
51 For en god beskrivelse af forløbet i Genova og den nær- zapatista.ezln.org.mx/especiales/2
mest Baron Haussmannske forvandling af Genovas byrum, 67 For en god analyse af EZLN’s nye satsning, se Patrick Cun-
se Claudio Albertani: “Paint It Black: Black Blocs, Tute ingham: “Reinventing An/Other Anticapitalism in Mexico:
Bianche and Zapatistas in the Anti-Globalization Move- The Sixt Declaration of the EZLN and the “Other Cam-
ment”, oversat af Rosanna M. Giammanco Frongia, New paign”, Werner Bonefeld: Subverting the Present, Imagining the
Political Science, nr. 4, 2002, s. 579-595. For en analyse af det Future: Insurrection, Movement, Commons (New York: Autonom-
kontrolregime, som tidligt var under udvikling i Italien, se edia, 2008), s. 203-230.
Luther Blissett: Nemici dello Stato. Criminali, ‘mostri’ e leggi speciali 68 I december 2008 og januar 2009 afholdt EZLN den såkaldte
nella società di controllo (Rom: DeriveApprodi, 1999). “Festival for ophøjet raseri” (“Festival Digna Rabia”), hvor
52 For en beskrivelse af politiets raid af de to skoler, se Nick Davies: de samlede flere tusinde aktivister til diskussionsmøder. I et
“The Bloody Battle of Genoa”, Guardian, 17. juli, 2008. af sine indlæg kritiserede subcomandante Marcos den mexi-
53 For en analyse af mediernes dækning af begivenhederne canske præsident Felipe Calderóns “Narkokrig”, der indtil
i Genova, se FAIR: Fairness & Accuracy In Reporting: videre har kostet mere end 13.000 mennesker livet. “Mexico
“Media Missing New Evidence About Genoa Violence”, styres af organiseret kriminalitet. [] Calderón besluttede sig
www.fair.org/activism/genoa-update.html for at støtte et narkokartel og gå i krig med et andet og slap
54 Steven Erlanger: “Italy’s Premier Calls Western Civiliza- hæren løs i landet og lod den fungere som politi, anklage-
tion Superior to Islamic World”, New York Times, 27. Sep- myndighed, dommer og bøddel.” Marcos’ tale findes på:
tember, 2001. Herhjemme fik vi for nylig endnu et eksem- http://dignarabia.ezln.org.mx/?p=426#Marcos
pel på, hvorledes dissens forsøges forvandlet til terror, da 69 I København udbrød der protester og det kom til gadekampe
Birthe Rønn Hornbech betegnede aktivister, der Gandhi- og plyndringer ved flere lejligheder efter politiets rydning af
agtigt satte sig på gaden og derved forsøgte at forhindre Ungdomshuset den 1. marts 2007. I Athen fandt der omfat-
politiet i at internere afviste irakiske asylansøgere, som ter- tende uroligheder sted efter, at politifolk uprovokeret skød
rorister. Jf. Olav Hergel: “Præster og bedstemødre støtter og dræbte den 16 årige Alexandros Grigoropoulos den 6.
gadens parlament”, Politiken, 18. August, 2009. december 2008. Efterfølgende kom det til omfattende uro-
55 Jf. www.guinessworldrecords.com/content_pages/record. ligheder over hele Grækenland, hvor banker blev plyndret og
asp?recordid=54365 For en præsentation af den amerikan- butikker sat i brand. I Oaxaca i Mexico kom det i maj 2006
ske krigsmodstand, se den “Antiwar Survey”, som Journal til omfattende optøjer, som varede mere end syv måneder,
of Aesthetics and Protest udfærdigede: Journal of Aesthetics and Pro- hvor 27 personer mistede livet i kampe med politi og mili-
test, nr. 6, 2008, s. 132-201. tær. Protesterne startede som en strejke med lokale undervi-
56 Petrus Alamire, Giles Redwolf & Alex Trocchi: “Reinven- sere, som politiet brutalt slog ned ved blandt andet at skyde
ting Dissent! An Unabridged Story of Resistance”, David på demonstranterne. Det resulterede i omfattende protester
Harvie, Keir Milburn, Ben Trott & David Watts (red.): Shut og borgerkrigslignende tilstand, hvor den EZLN-inspirerede
Them Down! G8, Gleneagles 2005 and the Movement of Movements organisation APPO (Asamblea Popular de los Pueblos de
(New York: Dissent & Autonomedia, 2005), s. 91. Oaxaca) krævede den lokale guvernør Ulises Ruiz’ afgang,
57 Jf. Gilbert Achcar: Le Choc des barbaries. Terrorismes et désordre og i flere måneder agerede som en dobbeltmagt, der reelt sty-
mondial (Paris: 10/18, 2004). rede byen Oaxaca. Ved hjælp af paramilitære styrker lykke-
58 Jf. Giorgio Agamben: Stato di eccezione. Homo sacer, II. I (Torino: des det Ruiz at tilbageerobre byen i november under vold-
Bollati Boringhieri, 2003). somme kampe.
59 Den tyske sociolog Ulrich Beck har analyseret denne pro-
duktion af usikkerhed i bogen Risikosamfundet. På vej mod en
ny modernitet [Risikogesellschaft. Auf dem Weg in eine andere Moderne,
182
Lille
leksikon
over
skuffelsen
/
Tømmermændene efter
Obama-rusen har meldt sig
/
Af Naomi Klein
Ikke alt er fryd og gammen i Obama-fanland. Det er ikke helt

klart, hvad der er årsag til dette humørskifte. Måske var det den
harske stank, der kom fra den seneste bankredningspakke. Eller
nyheden om at præsidentens økonomiske rådgiver, Larry Sum-
mers, tjente millioner hos de selvsamme Wall Street-banker og
hedgefonde, han nu beskytter fra at blive genreguleret. Eller
måske begyndte det allerede med Obamas stilhed under Isra-
els angreb på Gaza.
Uanset hvad der fik bægeret til at flyde over, så

er et stigende antal Obama-entusiaster begyndt
“Hvis den superfan-
at få mistanke om, at deres mand, når det kom- kultur, der bragte
mer til stykket, ikke vil redde verden, selvom alle
håber det bedste, de har lært.
Obama til magten,
Det er gode nyheder. Hvis den superfan- vil forvandle sig
kultur, der bragte Obama til magten, vil for-
vandle sig selv til en uafhængig politisk bevæ- selv til en uafhængig
gelse med styrke til at producere programmer,
som er i stand til at håndtere den aktuelle krise,
politisk bevægelse med
så må vi alle stoppe med at håbe og begynde styrke til at producere
at kræve.
I første omgang må vi dog prøve at forstå det
programmer, som er
mærkværdige ingenmandsland, mange progres- i stand til at håndtere
sive amerikanske bevægelser befinder sig i for
tiden. Derfor har vi brug for et nyt sprog, som
den aktuelle krise, så
er særligt udviklet til at forstå Obama-manien. må vi alle stoppe med
Her er et første udkast.
Hopeover. Som hangover; en hopeover kom- at håbe og begynde
mer af at have hengivet sig til noget, der føltes
godt i øjeblikket, men som i virkeligheden ikke
at kræve.”
var særlig sundt, og som fører til følelser som
fortrydelse, og sågar skam. Det er den politiske
ækvivalent til at gå sukkerkold. Eksempel: “Da
jeg lyttede til Obamas økonomiske taler, blev
jeg blød om hjertet. Men da jeg forsøgte at for-
tælle en ven om hans planer i forbindelse med
de millionvis af fyringer og tvangsaktioner over
hele landet, kunne jeg ikke sige noget som helst.
Jeg har seriøse hopeovers.”
Hoper coaster. Som roller coaster; hoper coa-
ster beskriver Obama-æraens intense følelses-
mæssige op- og nedture, forårsaget af glæden
ved på den ene side at have en præsident, der
støtter sikker sex-uddannelse, og fortvivlelsen
over på den anden side at have en præsident,
som afviser en offentlig sygesikring, selvom den
synes at være inden for rækkevidde. Eksempel:
“Jeg var helt oppe at køre, da Obama sagde, at
han ville lukke Guantánamo. Men nu kæmper
de som besatte for, at fangerne i Bagram ikke
skal have nogen rettigheder overhovedet. Stop
denne hoper coaster – jeg vil af!”
Hopesick. Som homesick; hopesick personer er
håbløst nostalgiske. De savner suset af optimisme
under kampagnedagene og forsøger hele tiden
at genfinde denne varme, håbefulde
184
“Jeg var virkelig følelse – oftest ved at overdrive vigtigheden af

relativt små, men anstændige tiltag fra Oba-
hopesick på grund mas side. Eksempel: “Jeg var virkelig hopesick
af den negative på grund af den negative udvikling i Afghani-

stan, men så så jeg en video på YouTube med
udvikling i Afghani- Michelle i hendes økologiske have, og det hele
føltes igen som indsættelsesdagen. Da jeg et par
stan, men så så jeg timer senere hørte, at Obama-administrationen
en video på YouTube boykottede en stor FN-konference om racisme,

blev jeg igen alvorligt hopesick. Derfor så jeg slide-
med Michelle i shows med Michelle i tøj fra uafhængige etnisk
hendes økologiske forskellige modedesignere, og det hjælp så lidt

på humøret.”
have, og det hele Hope fiend. Når håbet fortoner sig, foreta-
føltes igen som ger en hope fiend, som en dope fiend, en voldsom
tilbagetrækning og er villig til at gøre hvad som
indsættelsesdagen.” helst for at opleve suset igen. (Tæt forbundet
med hopesick, men mere alvorlig. Rammer ofte
midaldrende mænd.) Eksempel: “Joe fortalte
mig, at han faktisk tror på, at Obama med vilje
ansatte Summers, så han ville ødelægge de øko-
nomiske redningsaktioner, for så ville Obama
have den nødvendige undskyldning til at gøre,
hvad han egentlig havde tænkt sig: At nationa-
lisere bankerne og lave dem til kreditforeninger.
Sikke en hope fiend.”
Hopebreak. Som en elsker med knust hjerte,
er en hopebroken Obama-fan ikke sur, men forfær-
delig trist. Hun projicerede messianske kræfter
ind i Obama og er nu utrøstelig i sin skuffelse.
Eksempel: “Jeg troede virkelig, at Obama ville
tvinge os til at se vores slaverihistorie i øjnene og
starte en omfattende national samtale omkring
raceforhold. Men nu nævner han tilsyneladende
ikke længere racespørgsmålet, og han bruger
uigennemskuelige juridiske argumenter for at
holde os fra at diskutere Bush-æraens forbrydelser.
Hver gang jeg hører ham sige “lad os se fremad”,
så bliver jeg endnu engang hopebroken.”
Hopelash. Som backlash; hopelash er en 180-gra-
ders vending i forhold til alt, hvad der har at gøre
med Obama. Dem, der lider heraf, var engang
blandt Obamas mest glødende fortalere. Nu er
de hans mest sammenbidte kritikere. Eksempel:
“Alle vidste i det mindste, at Bush var et røvhul.
I dag har vi de samme krige, de samme lovløse
fængsler, den samme korruption i Washington,
Lettre Internationale Lettre
- LilleInternationale
leksikon over skuffelsen
- Subject
men alle smiler som var de Stepford wives. Det

er tid til en fuldkommen hopelash.”
Da jeg forsøgte at finde en betegnelse for alle
disse håb-relaterede lidelser, tænkte jeg på, hvad
den sene Studs Terkels ville have sagt om vores
kollektive hopeover. Han ville utvivlsomt have
opfordret os til ikke at give efter for fortvivlelsen.
Jeg tog en af hans sidste bøger ned fra reolen:
Hope Dies Last. Jeg skulle ikke lede længe. Bogen
starter med linjerne: “Håb er aldrig sevet ned fra
oven. Det er altid piblet op nedefra.”
Og det siger stort set det hele. Håb var et godt
slogan, dengang det drejede sig om at heppe på
en langtfra sikker præsidentkandidat. Men som
holdning til præsidenten for verdens mest magt-
fulde nation er håb en nærmest farlig form for
ærbødighed. Fremtidens opgave (som Obama
ville sige) er ikke at kaste håbet overbord, men
at finde et mere passende hjem til det – i fabrik-
kerne, kvartererne og skolerne, hvor strategier
som sit-ins, blokering og besættelse igen er på
vej tilbage.
Politologen Sam Gindin skrev for nylig,
at arbejderbevægelsen kan gøre mere end at
beskytte status quo. Den kan for eksempel for-
lange, at lukkede bilfabrikker bliver omdannet
til grønne fabrikker, som fremadrettet er i stand
til at producere enheder til kollektiv transport
og teknologi til en vedvarende energiforsyning.
“At være realistisk betyder at tage håbet ud af
talerne,” skrev han, “og lægge det i hænderne
på arbejderne.”
“Det er på tide
Det giver anledning til det sidste opslag. at holde op med
Hoperoots. Som grassroots. Eksempel: “Det er på at vente på, at
tide at holde op med at vente på, at håbet bliver håbet bliver rakt
rakt ned fra oven, og i stedet starte med at tvinge
det op nedefra, fra nutidens hoperoots.” ned fra oven, og
i stedet starte
med at tvinge
det op nedefra,
fra nutidens
Oversat af Karsten Wind Meyhoff
hoperoots.”
186
slumøkologi
/
De globale metropolers slumbyer er
nutidens størte humanitære katastrofer
/
Af Mike Davis
“Dem, der gik til storbyen, er forsvundet i en ørken.”

Pepe Kalle
En villa miseria uden for Buenos Aires ville være et godt bud på
verdens dårligste feng shui: Den er bygget “oven på en udtørret sø,
et giftdepot og en kirkegård i et område med hyppige oversvøm-
melser.”1 Omvendt er den farlige, sundhedsskadelige beliggen-
hed faktisk identisk med den geografiske definition på en typisk
slumbosættelse – uanset om det drejer sig om en barrio, der balan-
cerer usikkert på sine pæle over den ekskrementfyldte Pasig-flod
i Manila eller en bustee i Vijayawada, hvor “beboerne noterer hus-
numrene på deres møbler, fordi selve husene bliver skyllet bort
hvert år under oversvømmelserne.”2 Slum-bosættere giver afkald
på fysisk sikkerhed og offentlige sundhedsforanstaltninger for til
gengæld at sikre sig nogle få kvadratmeter jord og en vis garanti
for ikke at blive sat på gaden. De er de første pionerer, der bosæt-
ter sig i sumpe, på hyppigt oversvømmede flodsletter, vulkanskrå-
ninger, ustabile bjergsider, enorme affaldsdynger, lossepladser
for kemisk affald, langs jernbanespor og i yderkanten af ørken-
områder. I forbindelse med et besøg i Dhaka beskriver Jeremy
Seabrook en lille slumbebyggelse – “et tilflugtssted for folk, der
er blevet fordrevet af jordbundserosion, cykloner, oversvømmel-
ser, hungersnød eller en usikkerhedsskabende faktor af nyere
dato som for eksempel udvikling” – som gennem en djævlepagt
har tiltusket sig en smal stribe land lige i smørhullet mellem en
giftfabrik og en stærkt forurenet sø. Netop fordi dette sted er så
sundhedsskadeligt og uattraktivt, fungerer det gravninger har destabiliseret de tætbefolkede

som et “værn mod stigende grundpriser i byen.”3 bjergskråninger og udløst en voldsom stigning
Sådanne steder er fattigdommens byøkologiske i antallet af større jord- og stenskred fra under
nicher, og de meget fattige har ikke rigtig anden ét skred for hvert årti frem til 1950 til det aktu-
udvej end at leve med katastrofen. elle gennemsnit på to eller flere om måneden.8
Terrænets stigende ustabilitet har imidlertid ikke
Unaturlige risici kunnet forhindre bosætterne i at kolonisere de
/ hensmuldrende afsatser på bjergsiderne, på allu-
Slum begynder med dårlig geologi. De blik- vialvifterne eller i mundingerne af de jævnligt
skursbyer, der omkranser Johannesburg, er såle- oversvømmede floddale.
des nøje sammenfaldende med et bælte af far- I midten af december 1999 blev det nordlige
lige, ustabile dolomitområder, som er blevet for- Venezuela og især El Avila-massivet ramt af en
urenet gennem mange generationers minedrift. usædvanligt hård storm. På blot få dage faldt der
Mindst halvdelen af regionens ikke-hvide befolk- et helt års regnmængde over et i forvejen gen-
ning bor i midlertidige bebyggelser i områder, nemvædet terræn – faktisk blev regnmængden
som er fyldt med giftaffald og plaget af kon- visse steder anslået til et omfang, “man kun så
stante jordskred.4 Tilsvarende er de stærkt for- én gang hvert tusinde år.”9 Hurtigstigende over-
vitrede laterit-lag, der danner grundlag for fave- svømmelser og laviner af sammenstyrtede mas-
laerne på bjergskråningerne i Belo Horizonte og ser i Caracas – og især langs den caribiske kyst
andre brasilianske byer, stærkt udsat for katastro- på den anden side af Avila-bjergene – dræbte
fale bjergskred.5 I 1990 fremgik det af geomor- omkring 32.000 og efterlod 140.000 hjemløse
fologiske undersøgelser, at en fjerdedel af São og yderligere 200.000 uden arbejde. Ferieste-
Paulos favelaer lå placeret på faretruende erode- det Carabelleda blev fuldkommen raseret, da
rede steder og resten på stejle bjergsider eller det blev overskyllet af 1,8 millioner tons brokker,
erosionstruede flodbredder. 16 % af slumkvar- deriblandt klippestykker så store som huse.10 En
terernes beboere var på kort eller mellemlang katolsk prælat antydede, at det var Guds hævn
sigt i fare for at “miste livet og/eller deres ejen- for den nylige valgsejr til Hugo Chávez’ venstre-
dom.”6 Rio de Janeiros mere berømte favelaer er orienterede regering, hvortil udenrigsminister
bygget på lige så ustabilt terræn oven på blot- Jose Vincente Rangel svarede: “Det ville san-
lagte granit-tinder og bjergsider, som ofte styrter delig være en streng Gud, der rettede sin hævn
sammen med virkelig dødbringende resultater: mod den fattigste del af samfundet.”11
2.000 dræbt under sammenstyrtninger i 1966- Hvad Caracas-regionen er for jordskred, det
67, 200 i 1988 og 70 ved juletid i 2001.7 Ligele- er Manila for oversvømmelser. Med sin beliggen-
des var den værste naturkatastrofe i efterkrigs- hed på en semi-alluvial slette mellem tre floder
tidens USA en lavine efter kraftige regnskyl, og som et hyppigt offer for skybrud og tyfoner
som dræbte omtrent 500 mennesker i blikskurs- udgør Manila et naturligt oversvømmelsesbæk-
bebyggelsen Mamayes på en ustabil bjergskrå- ken. Efter 1898 gravede de amerikanske koloni-
ning over byen Ponce i Puerto Rico. myndigheder kanaler, oprensede tidevandsren-
Det er imidlertid Caracas (med 2,5 millio- der (esteros) og byggede pumpestationer for at
ner indbyggere i 2005), der er jordbundsgeo- bortlede overfladevandet og beskytte de indre
logens værste mareridt: De slumkvarterer, der dele af byen. De senere års forbedringer af dette
huser næsten to tredjedele af byens indbyggere, system er imidlertid blevet opvejet af de enorme
er bygget op ad de ustabile bjergsider og i de mængder affald, der henkastes i overløbskanaler
dybe kløfter, som omgiver den vulkansk aktive og esteros (efter sigende ligger der et fire meter
Caracas-dal. Oprindeligt blev den letsmuld- dybt lag affald på bunden af Pasig-floden),12
rende, stærkt forvitrede schist holdt på plads sammenskridning som følge af overforbrug af
af vegetationen, men kratrydning og gennem- grundvandet, skovrydning i Marikina- og Mon-
188
talban-flodernes afvandingsområder og frem for bjergskråninger, boring af dybe sivebrønde og

alt slumbebyggelsernes løbende indtrængen i udpumpning af gennemvædet terræn, opsam-
vådområderne. Boligkrisen har med andre ord ling af strømme af brokker med små dæmnin-
forandret såvel karakteren som omfanget af over- ger og bassiner og bortledning af overfladevand
svømmelsesproblemet, således at den fattigste til omfattende systemer af betonkanaler og klo-
femtedel af indbyggerne er udsat for decideret akker. Statslige forsikringsprogrammer for over-
fare og risiko for tab af ejendom. I november svømmelsesskader, tillige med krydssubsidiering
1998 for eksempel fik over 300.000 mennesker af brand- og jordskælvsforsikring, sikrer udbed-
deres boliger ødelagt eller beskadiget, og ved en ring af genopbygning af boligmassen i tilfælde
anden lejlighed blev slumkolonien Tatlon druk- af omfattende skader. I den tredje verden er det
net under mere end seks meter vand. Endvidere derimod højst usandsynligt, at slumkvarterer
forårsagede en tyfon-oversvømmelse i juli 2000 en uden adgang til rent drikkevand og ordentlige
sammenstyrtning af det berygtede ‘affaldsbjerg’ i sanitetsforhold vil være beskyttet af offentlige
slumområdet Payatas i Quezon City, som begra- anlægsarbejder eller omfattet af katastrofeforsik-
vede 500 skure og dræbte mindst 1.000 menne- ring. Forskerne understreger, at udlandsgæld og
sker. (Payatas er blevet behandlet i flere bemær- deraf følgende ‘strukturtilpasning’ ansporer til
kelsesværdige dokumentarfilm af den japanske skumle “afvejninger af hensynet til produktion,
filmskaber Hiroshi Shinomiya.)13 konkurrenceforhold og effektivitet over for risi-
Eksemplerne med Caracas og Manila viser, koen for uheldige miljømæssige konsekvenser for
hvordan fattigdommen forstørrer de lokale geo- potentielt katastrofe-udsatte bosættelser.”15 Den
logiske og klimamæssige farer. Man beregner såkaldte ‘skrøbelighed’ er simpelthen et andet
nogle gange bymiljøets sårbarhed eller risiko som ord for det offentliges systematiske forsømmel-
et produkt af fare (hyppigheden og omfanget af ser over for miljøsikkerheden – ofte under ind-
naturkatastroferne) gange aktiver (den befolk- tryk af økonomisk pres fra udlandet.
ningsmængde og bebyggelse, der er udsat for Statslig indgriben kan imidlertid også være
fare) gange skrøbelighed (bygningsmiljøets fysiske en risikofaktor i sig selv. I november 2001 blev
karakteristika): risiko = fare x aktiver x skrøbe- de fattige dele af Bab el-Oud, Frais Vallon og
lighed. Overalt har den uorganiserede urbani- Beaux Frasier i Algeriet ramt af altødelæggende
sering mangedoblet de iboende naturfarer ved oversvømmelser og mudderskred. I 36 timer i
de forskellige bymiljøer – i nogle tilfælde med træk skyllede en voldsom styrtregn de spinkle
helt op til en faktor 10. Et skoleeksempel var de skure ned ad bjergskråningerne og oversvøm-
heftige regnskyl og Nil-oversvømmelser i august mede de lavtliggende boligområder. Mindst 900
1988, som fordrev 800.000 fattige indbyggere i mennesker mistede livet. På baggrund af de offi-
Khartoum: Videnskabsfolk har påpeget, at over- cielle myndigheders træge respons på katastrofen
svømmelsen ikke oversteg den rekordhøje vand- blev redningsindsatsen i stedet iværksat af lokale
stand i 1946, men ikke desto mindre forvoldte ti kræfter, navnlig de unge. Da præsident Abdela-
gange så stor skade som dengang – hovedsagelig ziz Bouteflika endelig dukkede op tre dage efter,
på grund af den voksende udbredelse af slum- råbte vrede beboere regeringsfjendtlige slogans
kvarterer uden kloakering på flodsletten.14 efter ham. Bouteflika sagde til ofrene, at “kata-
Rige byer med farlig beliggenhed såsom Los strofen simpelthen havde været Guds vilje. Der
Angeles eller Tokyo kan reducere den geologi- var intet at gøre ved det, sagde han.”16
ske eller meteorologiske risiko gennem omfat- De lokale vidste, at det var noget værre slud-
tende offentlige anlægsarbejder og brug af men- der. Som civilingeniørerne straks kunne konsta-
neskeskabte fysiske strukturer til modarbejdelse tere, havde det blot været et spørgsmål om tid,
af naturlige processer: Stabilisering af jordskreds- før katastrofen ville ramme boligområdet på
områder med geotekstil-net, sprøjtebeton og skråningerne: “Det drejede sig om spinkle kon-
klippebolte, etablering af trinvise afsatser på struktioner, der var sårbare over for voldsomme
Lettre Internationale - Slumøkologi
regnskyl. Landet over havde den type bolig- Problemet kom måske klarest til udtryk i for-
byggeri været udsat for store regnskader som bindelse med katastrofen i Guatemala i 1978,
følge af nedslidning, utilstrækkelig vedligehol- hvor næsten 1,2 millioner mennesker mistede
delse, ælde og forsømmelse.”17 En endnu vigti- deres hjem. I Guatemala City lå næsten samt-
gere pointe er, at en stor del af ødelæggelserne lige 59.000 ødelagte boliger i de urbane slum-
var en direkte konsekvens af statens krig mod områder, man havde bygget i bjergkløfter, over
de islamiske guerillaer – for at eliminere oprører- og under stejle og ustabile skrænter eller på dår-
nes skjulesteder og flugtruter havde myndighe- ligt funderede yngre fluvio-vulkanske aflejringer.
derne fældet al skov på højdedragene over Bab Der var kun minimale ødelæggelser i resten af
el-Oud og forseglet kloakkerne. “De blokerede byen og på de dyrere adresser, eftersom de var
kloakledninger,” skriver sociologen Azzedine placeret på mere stabil undergrund.20
Layachi, “hindrede bortledningen af regnvan- Idet hovedparten af verdens bybefolkning
det. Endvidere havde korrupte myndigheder nu er koncentreret på eller i umiddelbar nærhed
givet tilladelser til sjusket opførte boligejen- af tektonisk aktive konvergente pladegrænser,
domme og andre bygninger i flodlejet og der- især langs med forkastningszonerne i Det indi-
ved beriget private entreprenører på bekostning ske Ocean og Stillehavet, er adskillige milliarder
af den offentlige sikkerhed.”18 mennesker i fare for at blive ramt af jordskælv,
I endnu højere grad end jordskred og over- vulkanudbrud og tsunamier såvel som flodbøl-
svømmelser fungerer jordskælv som præcise ger og tyfoner. Mega-jordskælvet og tsunamien
udtryk for boligkrisen i byerne. Nogle jordskælv ved Sumatra i december 2004 var relativt sjældne
med langbølgerystelser, for eksempel katastro- hændelser, men andre vil så godt som helt sikkert
fen i Mexico City i 1985, går ganske vist kun ud indtræffe i løbet af det næste århundrede. De
over højhuse, men som regel er der et uhyggeligt midlertidige gecekondu’er i Istanbul er for eksem-
nøje sammenfald mellem det seismiske destruk- pel helt tydeligt endemålet for de jordskælv, der
tionsspor og udbredelsen af boligbyggeri af dår- ubønhørligt trænger længere og længere vestpå
lig kvalitet i sten, mudder eller beton – især i for- langs med ‘lynlåsen’, det bevarende pladegrænse-
bindelse med sammenstyrtning af skråninger og system i det nordlige Anatolien. Tilsvarende for-
jordbundsfluidisering. Seismisk risiko er det, der udser myndighederne i Lima, at mindst 100.000
står med småt, i det midlertidige boligbyggeris bygningsværker – hovedsagelig turgurio’erne og
djævlepagt. “Det afslappede syn på lokalplan- barrida’erne – vil styrte sammen under et større
lægning og byggestandarder har gennem årtier jordskælv, som forventes at ville indtræffe inden
gjort det relativt let for de fattige i Tyrkiet at få for den næste generation.21
adgang til byggegrunde og offentlige forsynings- Den fattige befolkning i byerne ligger dog
tjenester,” fremhæver Geoffrey Payne, “men det ikke vågen om natten af bekymring for jordskælv
var samme afslappede indstilling til håndhævel- eller for den sags skyld oversvømmelser. Deres
sen af byggestandarderne, der førte til det store største frygt er den langt hyppigere og mere alle-
antal dødsofre og de omfattende ødelæggelser, stedsnærværende fare for brand. I modsætning
da jordskælvene indtraf i 1999.”19 til, hvad man kan læse i visse lærebøger, er det
Risiko-geografen Kenneth Hewitt hævder, hverken Middelhavslandenes småkrat eller de
at jordskælv har ødelagt over 100 millioner boli- australske eukalyptustræer, men slumkvarterer,
ger i det 20. århundrede, fortrinsvist i slumom- der udgør verdens vigtigste brandøkologi. Deres
råder, lejekaserne-kvarterer eller fattige lands- særlige blanding af letantændelige boliger, over-
byer. Den seismiske risiko er så ujævnt fordelt ordentlig tæt bebyggelse og afhængighed af åben
i de fleste byer, forklarer Hewitt, at man på et ild som energikilde til varme og madlavning er
tidspunkt begyndte at operere med termen den perfekte opskrift på brandopståen. Et sim-
‘klasseskælv’ som betegnelse for det skævvredne pelt uheld med et gasblus eller en petroleumsovn
ødelæggelsesmønster. kan hurtigt udvikle sig til en storbrand, der øde-
190
lægger hundredvis eller ligefrem tusindvis af boli- tige ofte er i vejen, bliver brandstiftelse brugt
ger. Ilden spreder sig fra skur til skur med utrolig som ad hoc-byfornyelse. “Disse brande,” skriver
høj hast, og hvis brandvæsnet overhovedet reage- Hans Schenk, “menes at være organiseret dels af
rer, vil det ofte være umuligt for slukningskøretø- ledende skikkelser i slumkvartererne, som kan
jerne at komme gennem de smalle slumgyder. indkassere (en del af) den statslige erstatnings-
Slumbrande er imidlertid ofte alt andet end sum, dels af visse bander med partipolitiske til-
ulykker: Frem for at betale advokatudgifterne i hørsforhold for at skaffe ‘uønskede’ kategorier
forbindelse med en retssag eller afvente et officielt af den fattige bybefolkning af vejen, og dels af
nedrivningspåbud foretrækker udlejere og entre- private jordejere, som ønsker deres grunde ryd-
prenører ofte den helt enkle løsning at stikke ild det for (ulovlige) bosættere på en nem måde
på de pågældende bygninger. Manila er særlig med henblik på at ‘udvikle’ området.”24
berygtet for sine slumbrande. “Mellem februar
og april 1993,” forklarer Jeremy Seabrook, “var Urban-morfologiske
der otte større brande, deriblandt brandstiftel- patologier
sesangreb på Smoky Mountain, Aroma Beach /
og Navotas. Det mest udsatte område ligger Naturkatastroferne bliver forværret af fattig-
tæt på havnen, hvor containerterminalen skal dommen i byerne, men der skabes også nye
udvides.”22 Erhard Berner tilføjer, at en af ynd- og helt kunstige risici i kraft af fattigdommens
lingsmetoderne til det, de filippinske grund- interaktioner med giftindustrier, anarkistiske
ejere kalder “varm nedrivning”, er at jage en trafikforhold og kollapsende infrastrukturer.
“petroleumsvædet brændende kat eller rotte – Den kaotiske form, man kender fra så mange
hunde dør alt for hurtigt – ind i den bosættelse, af storbyerne i den tredje verden – “byer i frak-
der er i vejen … en brand, der udløses ad den talform”, med en formulering fra urbanteoreti-
vej, er vanskelig at bekæmpe, fordi det stakkels keren Matthew Gandy – annullerer en hel del
dyr kan nå at sætte ild på rigtig mange skure, af bylivets miljømæssige effektivitet og afføder
inden det dør.”23 de striber af små katastrofer, der konstant hær-
ger storbyer som Mexico City, Kairo, Dhaka
Fig. 1 og Lagos. (“Lagos,” forklarer Gandy, “er egent-
Fattigdom i flammer lig ikke en by i vanlig forstand: Den har ingen
klar afgrænsning, og mange af dens delele-
2004 By Ødelagte boliger Hjemløse menter forekommer at fungere uafhængigt af
hinanden...”)25 Alle de klassiske principper for
Jan Manila 2.500 22.000
byplanlægning, herunder bevarelsen af åbne
Feb Nairobi 30.000
arealer og adskillelsen af skadefremkaldende
Marts Lagos 5.000
aktiviteter fra boligområderne, bliver vendt på
April Bangkok 5.000 30.000
hovedet i de fattige storbyer. Farlige industri-
Nov Dhaka 150
foretagender og transportstrukturer forekom-
mer at være omgivet af tætpakkede bælter af
2005 By Ødelagte boliger Hjemløse slumboliger som led i en slags diabolsk lokal-
plan. Næsten alle storbyer i den tredje verden
Jan Khulna 7.000
(i hvert fald de af dem, der har en vis form for
Jan Nairobi 414 1.500
industrielt grundlag) rummer et infernalsk
Feb Delhi 3.000
slumdistrikt, der er som taget ud af Dante,
Feb Hyderabad 4.000 30.000
indhyllet i forurening og placeret klods op ad
rørledninger, kemiske fabriksanlæg og raffina-
Også i den indiske askepot-by Bangalore, hvor derier: Mexicos Iztapalapa, São Paulos Cuba-
grundpriserne har taget himmelflugt, og de fat- täo, Rios Belford Roxo, Jakartas Cibubur, det
sydlige randområde af Tunis, det sydvestlige flammer skød i vejret fra det nærliggende gasan-
Alexandria osv. læg. Ligene forsvandt simpelthen i flammehavet
I sin bog om den sydlige halvkugles fattige uden at efterlade sig nogen jordiske rester. Folk
storbyer opregner Jeremy Seabrook den ubarm- styrtede rundt i gaderne og skreg af frygt, nogle
hjertige række af katastrofer, der har ramt Klong med ild i håret og tøjet. Solen var endnu ikke
Toey, Bangkoks havneslum, som er kilet ind mel- stået op, men flammerne oplyste hele området,
lem havneanlæg, kemiske fabrikker og motorveje. som om det var midt på dagen.28
I 1989 blev hundredvis af indbyggere forgiftet Mindre end tre uger senere udspyede Union
efter en kemisk eksplosion, to år senere gjorde Carbide-fabrikken i Bhopal, hovedstaden i Mad-
en eksplosion på et kemikalielager 5.500 indbyg- hya Pradesh, sin famøse sky af dødbringende
gere hjemløse, hvoraf mange efterfølgende døde methylisocyanat. Ifølge tal fra Amnesty Inter-
af mystiske sygdomme. 63 boliger blev ødelagt nationals undersøgelse i 2004 omkom der straks
af brande i 1992 og 460 i 1993 (året for endnu mellem 7.000 og 10.000 mennesker og senere
en kemikalieeksplosion) og yderligere adskillige yderligere 15.000 mennesker af sygdomme og
hundrede i 1994.26 Tusinder af andre slumområ- kræftformer med direkte forbindelse til gas-
der, nogle af dem beliggende i rige lande, har sen. Ofrene hørte til blandt de allerfattigste,
været udsat for lignende forløb. De lider under hovedsagelig muslimer. Emballageanlægget til
det, Gita Verma kalder “lossepladssyndromet”: pesticider – “et relativt simpelt og sikkert fore-
En koncentration af toksiske industriaktiviteter tagende” – var blevet anlagt i et område, som
såsom plettering, farvning, omsmeltning, garv- allerede længe havde været okkuperet af mid-
ning, batterigenbrug, støbning, reparation af lertidige bosættelser. Efterhånden som anlæg-
motorkøretøjer, kemikaliefremstilling osv. – alt get blev udvidet og omlagt til farligere pesti-
sammen noget, som middelklassen aldrig ville cidproduktion, spirede bustee’erne frem langs
acceptere i sine egne boligområder.27 De miljø- periferien. Helt frem til den dag, de så deres
mæssige sundhedsaspekter af sådanne omgivelser børn dø i gaderne, havde de fattige bosættere
og især de risici, der udspringer af den synergi, ingen anelse om, hvad der blev produceret på
som opstår, når der er tale om en mangfoldig- fabrikken, eller om den dommedagstrussel,
hed af toksiner og forureningskilder på samme de havde hængende over hovedet i form af de
sted, har kun nydt stærkt begrænset forsknings- enorme mængder methylisocyanat, der befandt
mæssig bevågenhed. sig på fabrikken.29
Verden er som regel kun opmærksom på Slum-indbyggerne er derimod overordentlig
sådanne skæbnesvangre sammenblandinger opmærksomme på de farer, der er forbundet med
af fattigdom og giftindustri, når de resulterer i den vilde trafik, som gør gaderne i de fleste af den
store eksplosioner med masser af tilskadekomne tredje verdens byer til én stor hårdknude. Byernes
– i den henseende var 1984 et annus horribilis. I uhæmmede vækst uden tilsvarende samfundsin-
februar eksploderede en benzinrørledning i vesteringer i kollektiv transport eller niveaudif-
Cubatão, São Paulos såkaldte Pollution Valley, ferentierede vejsystemer har gjort trafikken til en
og over 500 mennesker brændte ihjel i den til- sundhedskatastrofe i sig selv. Færdselstætheden
grænsende favela. Otte måneder senere eksplo- gør trafiksituationen helt umulig, men brugen af
derede et Pemex-anlæg for flydende naturgas motorkøretøjer i storbyerne er ikke desto mindre
som en atombombe i Mexico Citys San Jua- stærkt stigende (se Fig. 2). I 1980 tegnede udvik-
nico-distrikt, hvor ikke færre end 200 fattige ind- lingslandene sig kun for 18 % af motorkøretøjerne
byggere mistede livet (der blev aldrig fastlagt på verdensplan. I 2020 vil omkring halvdelen af
noget præcist dødstal). de forventede 1,3 milliarder personbiler, lastbi-
Mange hundrede vågnede aldrig op den ler og busser – tillige med adskillige hundrede
dag. De omkom, før det overhovedet gik op for millioner motorcykler og scootere – klumpe sig
dem, hvad der var sket. Over tusind meter høje sammen i de fattige landes gader og stræder.30
192
Fig. 2 var hjemsted for en egalitær cykelkultur – har

Motoriseringen af den tredje verden31 planlæggerne nu helt irrationelt givet førsteprio-
ritet til biler. Beijing har gjort enorme indhug i de
Sted År Millioner traditionelle gårdhusboliger for de fattige såvel
som sit pittoreske hutong (baggyde-netværk) for
Kairo 1978 0,5
at få plads til boulevarder og motorveje. Samti-
1991 2,6
dig er cyklisterne blev straffet med nye gebyrer,
2006 7,0
restriktioner på brugen af hovedfærdselsårer og
Bangkok 1984 0,54 (privatejede biler) en afskaffelse af de cykelsubsidier, der tidligere
1992 10,5 blev udbetalt af arbejdspladserne.33
Resultatet af dette sammenstød mellem
Indonesien 1995 12,0 (motorkøretøjer)
urban fattigdom og trafikal overbelastning er
2001 21,0
det rene blodbad. Hvert år bliver over en mil-
lion mennesker – hvoraf to tredjedele er fod-
Den eksplosive vækst i den globale bilpark gængere, cyklister og passagerer – dræbt i færd-
er fremdrevet af stærke ulighedskræfter. Som selsuheld i den tredje verden. “Det er dem, der
Daniel Sperling og Eileen Clausen forklarer, aldrig nogensinde vil få råd til en bil, der er mest
udgør de fleste byers transportpolitik en ond udsat,” hedder det i en rapport fra en WHO-
cirkel, hvor den dalende kvalitet af de offent- forsker.34 Minibusser og billige jitney-taxaer, som
lige transportsystemer forstærker privatbilis- ofte er dårligt vedligeholdte og ikke har myn-
men og omvendt: dighedsgodkendelse, er særligt farlige: I Lagos
Den offentlige transport får stor statsstøtte i for eksempel omtales busserne lokalt som dan-
næsten alle byer på grund af de betydelige sam- fo’er eller molue’er, ‘flyvende ligkister’ og ‘lighuse
fundsgevinster, der er forbundet med den (mind- på hjul’.35 Trafikkens sneglefart i de fleste fattige
sket behov for vejbaner og færre trafikpropper), byer gør den ikke mindre dræbende. Selvom
men også for at sikre, at de fattige har adgang biler og busser snegler sig gennem Kairo med
til billig, offentlig transport. Ikke desto mindre gennemsnitshastigheder på under 10 kilometer i
er der stadig mange fattige, der ikke har råd til timen, formår den ægyptiske hovedstad dog sta-
at benytte transportmidlerne. Derfor er byerne dig at svinge sig op til en årlig ulykkesstatistik på
under pres for at holde billetpriserne på et abso- 8 dræbte og 60 tilskadekomne per 1.000 biler.36
lut minimum. Men for at kunne gøre det, må de I Lagos, hvor indbyggerne gennemsnitligt til-
give køb på kvalitet og komfort. Det får passa- bringer noget så utroligt som tre timer hver dag
gererne fra middelklassen til hurtigst muligt at i trafikpropper, går privatbilister og buschauf-
købe bil. Billige scootere og motorcykler frem- fører bogstavelig talt bersærk – faktisk er der så
skynder middelklassens flugt fra offentlig trans- mange bilister, der kører ind på fortovet eller i
port yderligere. De statslige indtægter fra den den forkerte side af vejen, at trafikministeriet for
offentlige transport bliver mindre, og udby- nylig har indført obligatoriske mentalundersø-
derne sænker kvaliteten yderligere i takt med, gelser af alle, der gør sig skyldig i færdselsover-
at de betjener stadig fattigere kunder. I første trædelser.37 I Delhi har Hindustan Times for nylig
omgang går det primært ud over kvaliteten, men klaget over, at middelklasse-trafikanterne sjæl-
dette efterfølges ofte af et faldende udbud af dent gider standse efter at have påkørt hjemløse
trafikforbindelser.32 klunsere eller fattige børn.38
Internationale udviklingsorganisationer frem- De overordnede økonomiske omkostninger
mer uhensigtsmæssig transportpolitik gennem ved færdselsuheld anslås ifølge Verdenssund-
deres præference for finansiering af veje frem for hedsorganisationen (WHO) at andrage “næsten
jernbaner og gennem deres tilskyndelse til priva- dobbelt så meget som den samlede udviklings-
tisering af lokal transport. I Kina – som tidligere bistand på verdensplan”. Faktisk opfatter WHO
trafik som en af de største sundhedsrisici for den byliv forudsætter bevarelsen af omkringliggende
fattige befolkning i byerne, og man forventer, våd- og landbrugsområder. Desværre forurener,
at færdselsulykker vil være den tredjehyppigste urbaniserer og ødelægger storbyerne i den tredje
dødsårsag i 2020.39 Desværre vil det være Kina, verden – med enkelte undtagelser – systematisk
hvor bilerne er ved at fravriste cyklisterne og de miljømæssige støttesystemer, der er helt afgø-
fodgængerne kontrollen med byernes gader, der rende for deres egen overlevelse.
er toneangivende for denne udvikling: Alene Byernes åbne rum er for eksempel typisk
i de første fem måneder af 2003 blev næsten begravet under et tykt lag henkastet affald, som
250.000 kinesere dræbt eller alvorligt kvæstet skaber små smørhuller for rotter og insektvekto-
i færdselsulykker.40 rer såsom myg. De kroniske ubalancer mellem
Uhæmmet motorisering er naturligvis ensbe- produktionen og indsamlingen af affald er ofte
tydende med en kraftig forværring af den luftfor- helt overvældende: Den gennemsnitlige indsam-
urening, der forpester byerne i den tredje verden. lingsrate i Dar-es-Salaam er kun 25 %, i Karachi
Myriader af gamle biler, ramponerede busser og 40 % og i Jakarta 60 %.43 Byplanlægningschefen
udtjente lastbiler kvæler byområderne med deres i Kabul klager ligeledes over, at “Kabul er ved
dræbende udstødningsgasser, ligesom den urene at udvikle sig til ét stort reservoir af affald i fast
forbrænding i totaktsmotorerne i de små køretø- form … I løbet af et døgn producerer 10 millio-
jer afgiver ti gange så store mængder mikropar- ner mennesker 800 kubikmeter affald i fast form.
tikler som moderne biler. Ifølge en nyere under- Hvis samtlige 40 af vores skraldevogne kører tre
søgelse er luftforureningen mest dødbringende ture om dagen, vil de stadig kun kunne trans-
i de vildtvoksende mega-storbyer i Mexico (300 portere mellem 200 og 300 kubikmeter affald
smog-dage om året), São Paulo, Delhi og Beijing.41 ud af byen.”44 Affaldet kan indimellem have
At trække vejret i Mumbai svarer ligeledes til endog meget uhyggeligt indhold: I Accra har
at ryge to en halv pakke cigaretter dagligt, og i Daily Graphic for nylig beskrevet “vildtvoksende
Delhi har Centre for Science and Environment lossepladser fyldt med sorte plastiksække, som
netop advaret om, at de indiske byer er ved at indeholder aborterede fostre fra kayayee [kvin-
udvikle sig til “de rene gaskamre”.42 delige dragere] og teenagepiger i Accra. Ifølge
The Metropolitan Chief Executive rummer ‘75 %
Indhug i miljøets reservater af alt affald bortkastet i sorte affaldssække i stor-
/ byen aborterede menneskefostre’”.45
Byer i abstrakt forstand er løsningen på den De grønne bælter i byernes periferier for-
globale miljøkrise: Den urbane befolknings- vandles til økologiske ødemarker. O veralt i
tæthed kan omsættes til meget effektiv udnyt- Asien og Afrika bringes fødevaresikkerheden
telse af jord, energi og ressourcer, ligesom de i fare på grund af den grundløse ødelæggelse
demokratiske offentlige rum og kulturinstitutio- af landbrugsjord som følge af unødvendige
ner giver højere livskvalitet end individualiseret by-udvidelser. I Indien koster urbaniseringen
forbrug og kommercialiserede fritidsaktiviteter. hvert år over 50.000 hektar værdifuld landbrugs-
Lige siden Patrick Geddes (bio-regionalismens jord.46 Da ‘bondetilstrømningen’ til de kinesi-
sande fader) har urbanitetsteoretikerne imidler- ske byer stod på sit højeste i årene mellem 1987
tid været på det rene med, at den hensigtsmæs- og 1992, blev næsten en million hektar omlagt
sige udnyttelse af miljøet såvel som den offent- fra landbrugsproduktion til bymæssig anven-
lige velstand forudsætter bevarelsen af et grønt delse hvert år.47 I Ægypten, verdens tættest
matrix af intakte økosystemer, frie arealer og befolkede landbrugsland, har byernes vildtvok-
naturfunktioner: Byer har behov for en alliance sende udbredelse tydeligvis nået et kritisk punkt:
med naturen for at kunne omdanne deres affalds- Rundt om Kairo lægger by-udvidelsen hvert år
produkter til anvendelige bidrag til landbrug, beslag på yderligere 30.000 hektar. Som Florian
havebrug og energiproduktion. Et bæredygtigt Steinberg påpeger, svarer “dette landområde
194
omtrent til den landbrugsjord, der blev indvun- urening fra favela’erne. Det ser i det hele taget
det gennem de omfattende kunstvandingspro- sort ud for São Paulo, som er nødt til at bruge
jekter, som blev indledt med påbegyndelsen af 170.000 tons (eller 17.000 vognladninger) vand-
Aswan-dæmningen”.48 rensningskemikalier om året for at gøre vandet
Ydermere vil den landbrugsproduktion, der drikkeligt. Eksperter advarer om, at sådanne vir-
overlever i randområderne langs bygrænsen, kemidler ikke er en holdbar løsning.
være forurenet af de toksiner, der findes i affø- Halvdelen af São Paulos favela’er ligger på
ringen fra mennesker og dyr. Set fra luften har bredden af de reservoirer, der forsyner byen
de asiatiske byer traditionelt være omkranset af med drikkevand. Dette udgør en sundhedsri-
et klart, grønt bælte af meget produktive han- siko, eftersom de midlertidige bosættelser kaster
delsgartnerier, der strakte sig lige så langt, som deres affald direkte ud i reservoiret eller ned i
det var rentabelt at transportere natrenovati- de vandløb, der forsyner det med vand. Kvali-
onen. Det moderne industrielle spildevand er tetskontrollen med det offentlige drikkevands-
imidlertid blev forgiftet af tungmetaller og far- system har haft utallige problemer i de seneste
lige patogener. Uden for Hanoi, hvor bønderne år. Man har været nødt til at øge kloringen af
og fiskerne konstant fordrives af den urbane drikkevandet for at forhindre spredning af tarm-
udvikling, bruger man nu i vid udstrækning sygdomme, ligesom det har vist sig at være så
kloakvand fra by og industri som erstatning for godt som umuligt at holde algevæksten nede,
kunstgødning. Da forskerne kritiserede denne fordi den stiger meget voldsomt med tilføjelsen
sundhedsfarlige praksis, kunne de konstatere en af organisk materiale.51
vis “kynisme blandt grønsagsdyrkerne og fiske- Overalt forgifter kloakvandet kilderne til drik-
producenterne” over for “de rige i byerne”. “De kevand. I Kampala forurener spildprodukterne
er ligeglade med os og tager os ved næsen med fra slumbosættelserne Lake Victoria, og i Mon-
ubrugelige kompensationer [for mistet land- rovia – som er svulmet op til 1,3 millioner ind-
brugsjord], så hvorfor skulle vi ikke hævne os på byggere efter mange års borgerkrig, men stadig
dem?”49 I Colombo, hvor slumkvartererne bre- har en infrastruktur beregnet på under en kvart
der sig ud på markerne rundt om byen, er der million mennesker – er hele landskabet forpe-
ligeledes “opstået en helt særlig dyrkningsform stet af ekskrementer: strande, gader, baggårde
kaldet keera kotu, hvor man bruger byens affalds- og vandløb.52 I de fattigere dele af Nairobi kan
produkter, herunder hygiejnisk uegnet affald, til man ikke drikke postevandet, fordi det er kon-
at dyrke grøntsager så hurtigt som muligt, hvor tamineret af fækalier.53 Mexico Citys vigtigste
man nu end kan komme til det”.50 økologiske bufferzone, gennemsivningsområdet
I takt med den forværrede boligsituation i de Ajusco, er i dag faretruende forurenet af kloak-
fleste byer trænger slumområderne også direkte vand fra de omkringliggende colonias.54 Faktisk
ind i livsvigtige økologiske reservater og fredede anslår eksperterne, at så meget som 90 % af alt
vandskel. I Mumbai er slum-bosætterne trængt kloakvand i Latinamerika bliver dumpet ube-
så langt ind i Sanjay Gandhi National Park, at handlet i vandløb og floder.55 Hygiejnisk set er
de nu med jævne mellemrum bliver spist af leo- verdens fattige storbyer ikke stort andet end til-
parder (ti tilfælde alene i juni 2004): Et særligt stoppede, overfyldte kloakker.
aggressivt kattedyr gik så vidt som at overfalde en
hel bus. I Istanbul trænger gecekondu’erne ind på I lort til halsen
de afgørende afvandingsområder i Omerli-sko- /
ven, i Quito er Antisana-reservoiret helt omrin- Det store overskud af afføring er bylivets oprin-
get af blikskursbyer, og i São Paulo er vandet delige selvmodsigelse. I 1830’erne og 1840’erne,
i Guarapiranga-reservoiret, som leverer 21 % af hvor kolera- og tyfusepidemierne grasserede
byens vandforbrug og i forvejen er berygtet for i London og de andre industrialiserede byer i
sin ubehagelige smag, truet af yderligere for- Europa, blev den ængstelige britiske middelklasse
Overalt forgifter kloakvandet kilderne

til drikkevand. I Kampala forurener
spildprodukterne fra slumbosættelserne
Lake Victoria, og i Monrovia – som er
svulmet op til 1,3 millioner indbyggere
efter mange års borgerkrig, men stadig
har en infrastruktur beregnet på under
en kvart million mennesker – er hele
landskabet forpestet af ekskrementer:
strande, gader, baggårde og vandløb.
I de fattigere dele af Nairobi kan man
ikke drikke postevandet, fordi det er
kontamineret af fækalier.
tvunget til at forholde sig til et problem, som med snavs og affald”. I en freudiansk kommen-
normalt ikke faldt ind under de stuerene sam- tar til Engels grunder Marcus over det ironiske
taleemner. Den borgerlige “bevidsthed”, forkla- i, at “flere generationer af netop de mennesker,
rer victorianisme-forskeren Steven Marcus, “blev hvis liv dannede grundlag for Englands rigdom,
med ét foruroliget af den erkendelse, at millioner var nødt til at leve i rigdommens negative sym-
af engelske mænd, kvinder og børn mere eller bolske modstykke”.57
mindre levede i lort. Det umiddelbare spørgs- Otte generationer efter Engels lever den fat-
mål forekommer at have været, om de egent- tige bybefolkning stadig (for nu at citere Marcus
lig ikke var ved at drukne i det.”56 Eftersom epi- igen) svøbt i lort – der “mere eller mindre fun-
demierne mentes at udspringe af de stinkende gerer som en objektivering af deres sociale vil-
fækale ‘miasmer’ i slumdistrikterne, fattede sam- kår, deres plads i samfundet”.58 Faktisk vil man
fundseliten pludselig interesse for de levevilkår, passende kunne læse Engels’ The Condition of the
som for eksempel Friedrich Engels havde doku- Working-Class in England in 1844 side om side med
menteret i Manchester, hvor der i visse gader var en moderne roman om bylivet i Afrika som for
“over 200 mennesker om at dele et enkelt klo- eksempel Meja Mwangis Going Down River Road
set”, og hvor den engang landligt idylliske flod (1976) og fundere over de ekskrementale og eksi-
Irk var blevet “en kulsort stinkende flod fyldt stentielle kontinuiteter. “I en af disse baggårde,”
196
Hygiejnisk set er verdens fattige stor-

byer ikke stort andet end tilstoppede,
overfyldte kloakker.
skrev Engels om Manchester, “lige ved indgan- er også dette at leve omgivet af lort en genuin
gen, fører en overdækket passage direkte ind i et eksistentiel skillelinje mellem to forskellige men-
lokum uden dør. Dette lokum er så beskidt, at neskeheder – hvilket victorianerne var udmær-
beboerne kun kan komme ind og ud af gården ket klar over.
ved at vade gennem en pøl af ildelugtende urin Den globale sanitetskrise kan ikke overdri-
og ekskrementer.”59 Tilsvarende skriver Mwangi ves. Ligesom mange andre by-problemer i den
om Nairobi i 1974: “De fleste af stierne på kryds tredje verden har den rod i kolonialismen. De
og tværs af det dugvåde græsområde var over- europæiske imperier nægtede generelt at tilveje-
strøet med menneskelige ekskrementer. … Sam- bringe moderne kloakering og vandforsyning i de
menblandet med dunsten af pis og lort førte den indfødte kvarterer og foretrak i stedet at benytte
kolde, fugtige vind undertiden en sagte mum- racebestemt zoneinddeling og cordons sanitaires
len med sig, et sporadisk udtryk for elendighed, til at sikre garnisoner og hvide forstæder mod
usikkerhed og opgiven.”60 epidemiske sygdomme. Fra Accra til Hanoi har
Det er ganske vist et ufint og taktløst emne, de postkoloniale styrer således arvet store sani-
men desuagtet er det et helt fundamentalt og tære underskud, som kun de færreste regimer
overraskende uløseligt problem ved livet i byerne. har været indstillet på at tage drastiske skridt
I titusinde år har bysamfundene kæmpet en til at rette op på. (De latinamerikanske byer har
hård kamp mod de dødbringende ansamlinger alvorlige sanitetsproblemer, men det er slet ikke
af deres eget affald, og selv de rigeste byer har noget, der kan sammenlignes med problemets
måttet nøjes med at skylle deres ekskrementer enorme omfang i Afrika eller Sydasien.)
længere nedstrøms eller dumpe dem ud i et nær- Mega-storbyen Kinshasa, hvor indbyggertal-
liggende hav. Vore dages fattige mega-storbyer let med hastige skridt nærmer sig de ti millio-
– Nairobi, Lagos, Bombay, Dhaka osv. – er stin- ner, har slet ikke noget kloaksystem. I Nairobis
kende bjerge af lort, som ville have rystet selv de Kibera-distrikt på den anden side af det afrikan-
mest forhærdede victorianere. (Måske med und- ske kontinent havde Laini Saba-slumkvarteret i
tagelse af en sand kender som Rudyard Kipling, 1998 nøjagtig ti fungerende jordlatriner til hen
der i De rædselsfulde nætters by elegant skelnede ved 40.000 mennesker, og i Mathare 4A-kvarteret
mellem “den ulidelige Calcutta-stank” og den var der to offentlige toiletter til 28.000 menne-
unikke odør i henholdsvis Bombay, Peshawar og sker. Slum-beboerne er derfor nødt til at benytte
Benares.)61 Dette hele tiden at have andres affald de såkaldte ‘flyvende toiletter’ eller ‘Scud-missi-
helt tæt inde på livet er en af de mest grundlæg- ler’: “Man smider afføringen i en plasticpose og
gende sociale skillelinjer. Ligesom den univer- kaster det op på et tag eller ud på den nærmeste
selle forekomst af parasitter i de fattiges kroppe færdselsvej.”62 På den anden side har de store
mængder ekskrementer også skabt grundlag for uden kloakering eller adgang til rindende vand.
en række innovative urbane indtjeningsformer: I “Der er rapporter om tætpakkede slumkvarte-
Nairobi kan bilisterne nu blive udsat for “tiårige rer i Beijing,” skriver Dorothy Solinger, “hvor
børn med plastikflasker mellem tænderne, bevæb- over 6.000 mennesker har måttet deles om ét
net med kugler af menneskeafføring, som de toilet, og om et slumkvarter i Shenzhen med 50
truer med at kaste ind gennem et åbent bilvindue læskure, hvori hundredvis af mennesker levede
– for at tvinge føreren til at hoste op”.63 uden adgang til rindende vand, [og] i 1995 kunne
Kloakeringen i Syd- og Sydøstasien er kun en undersøgelse i Shanghai afsløre, at det rent
en anelse bedre end i Afrika syd for Sahara. For faktisk kun var 11 % af næsten 4.500 migrant-
ti år siden havde Dhaka rørlagt vandforsyning til husholdninger, der havde et toilet.”69
sølle 67.000 ejendomme og kun kloakafledning At være tvunget til at forrette sin nødtørft
fra 8.500 af dem. Ligeledes er det under ti pro- i fuld offentlighed vil utvivlsomt være stærkt
cent af boligerne i Manila-regionen, der er for- ydmygende for enhver, men det er først og frem-
bundet med kloaksystemer.64 Til trods for sine mest et stort problem for kvinderne. De fattige
prangende skyskrabere benytter Jakarta stadig kvinder i byerne er fanget i den udvejsløse situ-
åbne grøfter til at bortlede størstedelen af byens ation, at de forventes at overholde strenge blu-
spildevand. I Indien – hvor det anslås, at 700 mil- færdighedskrav uden at have adgang til nogen
lioner mennesker er nødt til at forrette deres nød- som helst form for personlige hygiejne-facilite-
tørft i det fri – er det i dag kun 17 af 3.700 store og ter. “Den manglende adgang til toiletter,” skriver
mellemstore byer, der opererer med nogen som journalisten Asha Krishnakumar, “er en katastrofe
helst form for behandling af spildevandet. En for kvinderne. Den ødelægger deres værdighed,
undersøgelse af 22 indiske slumområder kunne helbred og sikkerhed, krænker deres blufærdig-
konstatere, at 9 af dem slet ikke havde nogen hed og går også indirekte ud over deres produk-
form for latrin-faciliteter. I 10 andre var der kun tivitet og læse- og skrivefærdigheder. Piger og
i alt 19 latriner til 102.000 mennesker.65 Filmska- voksne kvinder er nødt til at vente til efter mør-
beren Prahlad Kakkar, manden bag toilet-doku- kets frembrud med at forrette deres nødtørft,
mentaren Bumbay, fortalte en forbløffet inter- og det udsætter dem for chikanerier og ligefrem
viewer, at “halvdelen af indbyggerne i Bombay seksuelle overgreb.”70
ikke har et toilet at skide i og derfor skider uden- I slumkvartererne i Bangalore – ‘det indiske
for. Det drejer sig om fem millioner mennesker. high-tech-vidunders ansigt udadtil’ – må de fat-
Hvis vi siger, at de skider et halvt kilo lort hver, tige kvinder, som ikke har råd til at benytte de
så bliver det til 2,5 millioner kilo lort hver mor- lokale betalingstoiletter – vente til om aftenen
gen.”66 Ifølge Susan Chaplin har en tilsvarende med at vaske sig eller forrette deres nødtørft.
“undersøgelse fra 1990 i Delhi vist, at 480.000 Loes Schenk-Sandbergen skriver:
familier i 1.100 slumbosættelser samlet set kun “Mænd kan urinere hvor som helst og når
havde adgang til 160 wc’er og 110 mobile toilet- som helst, hvorimod kvinder kun træder af på
vogne. Manglen på toiletfaciliteter i slumområ- naturens vegne før solopgang og efter solned-
derne har tvunget beboerne til at benytte åbne gang. For at undgå farer må kvinderne gå ud
arealer som offentlige parker og deslige, hvilket i grupper ved femtiden om morgenen … ofte
har skabt strid om afføringsrettighederne mellem [til] sumpede områder med masser af slanger
slum-indbyggerne og middelklassen.”67 Arund- eller til en eller anden øde losseplads fyldt med
hati Roy kan faktisk berette om tre tilfælde fra rotter og andre gnavere. Mange kvinder siger,
1998, hvor slumindbyggere i Delhi “blev skudt at de undlader at spise i dagtimerne blot for at
for at skide på offentlige arealer”.68 undgå at være nødt til at gå ud på åben mark
I Kina, hvor blikskursområderne dukkede om aftenen.”71
op igen rundt omkring i byerne efter markedsre- I Bombay er kvinderne ligeledes nødt til at
formerne, lever mange urbaniserings-migranter forrette deres nødtørft “mellem klokken to og
198
fem hver morgen, fordi det er den eneste tid på og nu også tyfus. … Lægen har sagt, at jeg skal
døgnet, hvor de kan gøre det ugenert”. De offent- give ham kogt vand at drikke, at han ikke må få
lige toiletter, som kun sjældent fungerer, forkla- fed mad, og at jeg ikke skal lade ham gå rundt
rer Suketu Mehta, kan som regel ikke hjælpe i vandet. Men vandet er overalt, han kan ikke
kvinderne: “Folk besørger hele vejen rundt om sætte en fod uden for huset uden at vade rundt
toiletterne, fordi selve hullerne har været stop- i det. Lægen sagde, at jeg risikerer at miste ham,
pet til i flere måneder eller år.”72 hvis jeg ikke passer godt på ham.”77
Løsningen på sanitetskrisen – i hvert fald Grønligt, ildelugtende vand overalt. “På ver-
sådan, som den tager sig ud set for visse økono- densplan”, skriver sundhedseksperten Eileen Stil-
miprofessorer i deres komfortable lænestole i Chi- lwaggon, “dræber sygdomme med tilknytning
cago og Boston – har været at gøre den urbane til vandforsyning, kloakering og affald 30.000
afføring til en verdensomspændende forretning. mennesker hver dag, og disse lidelser udgør 75
Faktisk har det været en af den Washington-spon- % af de sygdomme, der plager menneskehe-
sorerede neoliberalismes store resultater, at det den i det hele taget.”78 Mave-tarmsygdomme,
er lykkedes at forvandle de offentlige toiletter som skyldes dårlige sanitetsforhold og forure-
til kontantautomater til afbetaling af udlands- net drikkevand – herunder diaré, tyndtarmska-
gæld – betalingstoiletter er i dag en vækstbran- tar, tyktarmsbetændelse, tyfus og paratyfus –
che overalt i den tredje verdens slumkvarterer. hører til blandt de sygdomme, der tegner sig
I Ghana opstillede militærstyret gratis offent- for flest dødsfald på verdensplan, og de rammer
lige toiletter i 1981, men i slutningen af 1990’erne primært nyfødte og små børn.79 I åbne kloakker
blev toiletterne privatiseret, og i dag betegnes og forurenet drikkevand vrimler det med tarm-
de som stærkt indbringende “guldminer”.73 I parasitter som piskeorm, rundorm og hageorm
Kumasi for eksempel, hvor det var medlem- osv., der inficerer millioner af børn i de fattige
mer af den lovgivende forsamling i Ghana, der storbyer. Koleraen, som hærgede i de victori-
vandt de lukrative licitationer, koster privat toi- anske byer, nærer sig fortsat af den fækale kon-
letbrug én gang om dagen for en enkelt fami- tamination af vandforsyningen i byerne, især i
lie omkring 10 % af grundlønnen.74 I kenyanske afrikanske byer som Antananarivo, Maputo og
slumområder som Mathare koster det seks ame- Lusaka, hvor UNICEF anslår, at op mod 80 %
rikanske cents for hvert besøg på et privat toi- af de dødsfald, der kunne have været forhindret
let: Det er for dyrt for flertallet af de fattige, som (med undtagelse af HIV/AIDS), skyldes dår-
vælger at forrette deres nødtørft i det fri, så de lig kloakering og sanitet. Den diaré, der optræ-
i stedet kan bruge pengene på vand og mad.75 der sammen med AIDS, er en grum forværring
Det samme gælder i slumkvarterer som Soweto af problemet.80
eller Kamwokya i Kampala, hvor de offentlige Uanset hvor desperat slumindbyggerne for-
toiletter koster den afskrækkende sum af 100 søger at praktisere forebyggende hygiejne, bli-
shillings per besøg.76 ver det forpurret af den allestedsnærværende
forurening af drikkevand og mad med affald og
Baby-dræberne kloakvand. I Nairobis enorme Kibera-slum har
/ UN-HABITAT’s Rasna Warah studeret grøn-
“Jeg har gennemgået store lidelser i Cité-Soleil,” sagssælgeren Mberita Katelas dagligdag. Katela
skriver Lovly Josaphat, som bor i Port-au-Princes må gå 400 meter hver morgen for at købe vand.
største slumkvarter. Hun benytter en fælleslatrin lige uden for sin
“Når det regner, bliver min del af Cité over- dør, som hun deler med 100 naboer, og hendes
svømmet, og vandet trænger helt ind i huset. Der hus stinker af overflydende kloakvand. Hun er
står altid vand på jorden, grønligt, ildelugtende konstant urolig over kontamination af det vand,
vand, og der er ingen gangstier. Vi bliver ædt op hun bruger til madlavning og vask – i de senere
af myg. Mit barn på fire har bronkitis, malaria år har Kibera været hærget af kolera og andre
Vore dages fattige mega-storbyer – Nairobi,

Lagos, Bombay, Dhaka osv. – er stinkende
bjerge af lort, som ville have rystet selv de
mest forhærdede victorianere.
fækalie-relaterede sygdomme.81 I Calcutta er det invasion er systemet fortsat i stykker, og selv med
også begrænset, hvad mødrene kan gøre ved de det blotte øje kan man se fibre af menneskeaffø-
berygtede offentlige toiletter, de er tvunget til at ring i postevandet. Om sommeren med tempera-
benytte. Disse små murstensskure afskærmer ler- turer på omkring 46° er det den eneste form for
krukker, som næsten aldrig bliver rengjort, hvil- vandforsyning, de fattige har råd til.84
ket betyder, at “det stinkende svineri rundt om Gennem årene er der blevet lanceret skif-
bustee’ens lokum bliver skyllet direkte ned i de tende korstog på sanitetsområdet. 1980’erne
damme og vandtanke, hvori folk vasker sig selv, var FN’s Internationale Årti for Drikkevand og
deres tøj og deres køkkengrej”.82 Sanitet, men som Anqing Shi fra Verdensbanken
Der er utallige eksempler på de fattiges mag- understreger, var “situationen ikke meget bedre
tesløshed over for sanitetskrisen. Indbyggerne i ved udgangen af 1980’erne”.85 Faktisk medgiver
Mexico City, for eksempel, inhalerer bogstavelig WHO, at “der i 2025 stadig vil være fem milli-
talt lort: De forstøvede fækalier, der blæser ind oner [dødsfald, som kunne være blevet forhin-
fra Texcoco-søen i den varme, tørre årstid, forår- dret] blandt børn på under fem år … hovedsa-
sager tyfus og hepatitis. I‘New Fields’-området gelig forårsaget af infektionssygdomme, hvoraf
rundt om Rangoon, hvortil militærstyret brutalt diaré fortsat vil spille en meget fremtrædende
har forflyttet hundredtusinder af indbyggerne i rolle”.86 “På et givet tidspunkt,” hedder det i
bykernen, bor mange familier ifølge Monique WHO’s rapport for 1996, “vil hen ved halvde-
Skidmore under omstændigheder, som sani- len af den sydlige halvkugles bybefolkning lide
tetsmæssigt svarer til mudderhelvedet i skytte- af en eller flere af de vigtigste sygdomme, der
gravene under 1. Verdenskrig: De laver mad og er forbundet med utilstrækkelig vandforsyning
besørger lige uden for de små stykker plastik, de og kloakering”.87 Selvom rent drikkevand uden
sover under. Ikke overraskende er ‘New Fields’ sammenligning er verdens billigste og vigtigste
hærget af kolera, dysenteri, dengue-feber og lægemiddel, må den offentlige vandforsyning i
malaria.83 I Bagdads enorme Sadr City-slum er lighed med gratis toiletter ofte konkurrere med
hepatitis- og tyfusepidemierne fuldstændig ude stærke private erhvervsinteresser.
af kontrol. De amerikanske luftbombardementer Vandsalg er en lukrativ branche i de fattige
smadrede i forvejen overbelastede vand- og klo- storbyer. Nairobi er som altid et helt ekstremt
akinfrastrukturer, og derfor siver der ubehand- eksempel: Her gensælger driftige forretningsfolk
let kloakvand ind i vandforsyningen til de pri- med de politiske forbindelser i orden det offent-
vate husholdninger. To år efter den amerikanske lige vandværksvand (som næsten intet koster
200
for de familier, der er så rige, at de har råd til at jer 30 % af alle lægebesøg sig om vandrelaterede
få lagt vand ind) til skyhøje priser i slumområ- sygdomme såsom kolera, tyfus og shigellose.92 I
derne. “En undersøgelse viser, at indbyggerne Dar es-Salaam blev lokalmyndighederne pres-
i Kibera-slummen betaler mere end fem gange set af Verdensbanken til at overdrage vandforsy-
så meget for en liter vand som en gennemsnit- ningsnettet til det private britiske firma Biwater
lig amerikaner. Det er skammeligt, at de rige i – hvilket ifølge hjælpeorganisationer betød en
Nairobi kan bruge deres formue til at omlede markant stigning i priserne, selvom drift og ser-
hjælpeforanstaltninger for de fattige til deres vice ikke blev nævneværdigt forbedret – de fattig-
egen fordel.”88 Fordi de ikke kan eller ikke vil ste familier måtte stadig benytte risikobetonede
betale vandsælgernes ublu priser, griber nogle vandkilder. “Ved en privat brønd i Tabata,” beret-
af indbyggerne i Nairobi ifølge to lokale forskere ter The Guardian, “koster en 20 liters fladdunk op
til desperate løsninger såsom “at bruge kloak- til 8 pence, hvilket er en betragtelig sum i en by,
vand, undlade at gå i bad og vaske tøj, bruge hvor mange mennesker lever for under 50 pence
borehulsvand og regnvand eller tappe vand fra om dagen. De familier, der er så fattige, at de
huller i vandrør”.89 ikke har råd til at købe vand til den pris, graver
i stedet overfladiske brønde.” Embedsmændene
Fig. 3 har imidlertid høstet stort bifald fra Washingtons
Vand: Dyrest for de fattige 90 side for deres privatiseringsindsats.93
Vandsælgernes priser sammenlignet med prisen på poste- Den dobbelte byrde

vand. /
De mest ekstreme sundhedsforskelle er ikke læn-
By Bruttofortjeneste i procent gere mellem by og land, men mellem middel-
klassen og de fattige i byen. Dødelighedsraten
Faisalabad 6.800 %
for børn under fem (151 ud af 1.000) i Nairobis
Bundun 5.000 %
slumkvarterer er to til tre gange højere end i byen
Manila 4.200 %
som helhed og halvt så høj som i de fattige land-
Mumbai 4.000 %
distrikter.94 Tilsvarende er spædbørnsdødelighe-
Phnom Penh 1.800 %
den i Quito 30 gange højere i slumområderne
Hanoi 1.300 %
end i de mere velstående dele af byen, og i Kap-
Karachi 600 %
staden er udbredelsen af tuberkulose 50 gange
Dhaka 500 %
så stor blandt de fattige sorte indbyggere sam-
menlignet med velstående hvide indbyggere.95
Situationen er endnu værre i Luanda, hvor de Mumbai er som altid ét stort lighus med 50 %
fattigste husholdninger må bruge 15 % af deres højere dødelighedsrate i slumområderne sam-
indkomst på vand, som private firmaer sim- menlignet med de tilgrænsende landområder.
pelthen pumper op fra den nærliggende, spil- Ydermere kan hele 40 % af alle dødsfald tilskri-
devandsforurenede Bengo-flod.91 “Vand er lige ves infektioner og parasitter, som skyldes vand-
så stor en mangelvare i Kinshasa” – som vel at forurening og jammerlige sanitetsforhold.96 På et
mærke ligger på bredden af verdens næststør- givet tidspunkt i Dhaka og Chittagong “menes
ste flod – “som i Sahara”. Selvom rørlagt vand omtrent en tredjedel af hele befolkningen i slum-
er relativt billigt, forklarer geografen Angeline områderne at være syge” ifølge sundhedsstatistik-
Mwacan og antropologen Theodore Trefon, er ken – hvilket ville svare til en pandemi i enhver
der som regel intet vand i hanerne, hvilket bety- anden urban sammenhæng.97
der, at de fattige må gå mange kilometer for at Sundhedsforskerne understreger, at slum-ind-
hente vand i forurenede floder. Det er for dyrt byggerne bærer en dobbelt sygdomsbyrde. “De
at bruge trækul på at koge vandet. Følgelig dre- fattige i byerne,” skriver et forskerhold, “danner
Halvdelen af indbyggerne i Bombay har

ikke et toilet at skide i og skider derfor udenfor.
Det drejer sig om fem millioner mennesker.
Hvis vi siger, at de skider et halvt kilo lort
hver dag, så bliver det til 2,5 millioner kilo
lort hver morgen.
mellemled mellem underudvikling og industri- hvorefter de forgældede lande afgiver deres øko-
alisering, og deres sygdomsmønstre afspejler nomiske suverænitet til IMF og Verdensbanken
begge problematikker. Underudvikling påfø- – “som regel nedskæringer i de offentlige udgif-
rer dem en tung byrde i form af infektionssyg- ter, herunder udgifter til sundhedssektoren (men
domme og underernæring, og industrialiseringen ikke til militæret)”.102 I Latinamerika og Caribien
udsætter dem for det typiske spektrum af kro- reducerede de spareprogrammer, som strukturtil-
niske lidelser og livsstilssygdomme.”98 Richard pasningsprogrammerne gennemtvang i 1980’erne,
Horton, redaktør på The Lancet, tilføjer, at “urba- og de offentlige investeringer i sanitet og drik-
niseringen nu går hånd i hånd med epidemier af kevand, hvorved man eliminerede den forbed-
sygdomme som bændelorm, rundorm, sneglefe- rede spædbørnsdødelighed, de fattige byboere
ber, sovesyge og dengue-feber, der hidtil typisk tidligere havde nydt gavn af. Efter implemente-
indskrænkede sig til landlige områder”.99 Men ringen af det andet mexicanske strukturtilpas-
også diabetes, kræftsygdomme og hjerte-kar- ningsprogram i 1986 faldt procentdelen af føds-
sygdomme gør størst indhug blandt de fattige ler bistået af sundhedsfagligt personale fra 94 %
i byerne.100 Ydermere er denne dobbelte byrde i 1983 til 45 % i 1988, mens dødelighedskvotien-
ifølge FN-forskere som regel tungest i de “små ten blandt mødrene røg i vejret fra 82 i 1980 til
og mindre velstående byer i lavindkomstlande 150 ud af 100.000 i 1988.103
eller i lavindkomstregionerne i mellemindkomst- I Ghana førte ‘tilpasningen’ ikke alene til et 80
landene”. Politisk dominerende mega-storbyer procents fald i udgifterne til sundhed og uddan-
synes at have relativt let ved at eksportere nogle nelse fra 1975 til 1983, men også til en udvandring
af deres miljø- og sanitetsproblemer nedstrøms af halvdelen af landets læger. I Filippinerne faldt
og bruge andre regioner som afløb for affald og de offentlige sundhedsudgifter per indbygger lige-
forurening.101 ledes til det halve i begyndelsen af 1980’erne.104
Den neoliberale omstrukturering af den tredje Efter at landet er blevet ‘strukturtilpasset’, dør
verdens urbanøkonomier, som har fundet sted en femtedel af de nigerianske børn nu, inden de
siden slutningen af 1970’erne, har haft altøde- når femårsalderen.105 Økonomen Michel Chos-
læggende indvirkning på det offentlige udbud sudovsky holder “forværringen af de sanitære
af sundhedsservice, ikke mindst for kvinder og forhold i byerne og den forringede offentlige
børn. Som Women’s Global Network for Repro- sundhedsinfrastruktur, som ledsagede nedskæ-
ductive Rights påpeger, kræver de strukturelle ringerne på de nationale og lokale budgetter i
tilpasningsprogrammer – dvs. de protokoller, forbindelse med IMF og Verdensbankens struk-
202
turtilpasningsprogram i 1991, ansvarlig for det offentlige udgifter til en snævert defineret pakke
berygtede pestudbrud i Surat 1994”.106 af tilbud, brugerbetaling på offentlige service-
Disse eksempler er blot et lille udpluk: Over- funktioner og privatiseret varetagelse og finan-
alt har underkastelsen under de internationale siering af sundhedssektoren.”108 Et fremragende
kreditorer betydet nedskæringer på sundheds- eksempel på denne tilgang var Zimbabwe, hvor
området, emigration af læger og sygeplejersker, indførelsen af brugerbetaling i begyndelsen af
afskaffelse af fødevaresubsidier og omlægning 1990’erne førte til en fordobling af spædbørns-
af landbrugsproduktionen fra dyrkning til eget dødeligheden.109
behov til eksportafgrøder. Fantu Cheru, en føren- Sundhedskrisen i byerne i den tredje verden
de FN-ekspert i internationale gældsforhold, er dog næppe kun de udenlandske kreditorers
understreger, at den tredje verdens tvangsskat skyld. Når de urbane eliter flytter ind i bevogtede
til I-landene har gjort en forskel, som bogstave- bygningskomplekser i forstæderne, bekymrer de
lig talt har været et spørgsmål om liv og død for sig mindre om sundhedsfarerne i slumkvarteret
millioner af fattige. og mere om sikkerheden i deres egne privathjem
“På verdensplan er over 36 millioner men- og anlæggelsen af højhastighedsveje ind og ud
nesker i dag HIV/AIDS-smittede. Heraf lever af byen. I Indien for eksempel har Susan Cha-
omkring 95 % på den sydlige halvkugle, navnlig plin kunnet konstatere, at sanitetsreformerne
i Afrika syd for Sahara, som rummer 25 millio- bliver undermineret af korrupte embedsmænd
ner HIV/AIDS-smittede. … Hver dag i Afrika og middelklassens ligegyldighed:
dør over 5.000 mennesker af AIDS. Eksperter “Miljøforholdene i Indien er under stadig
anslår, at verdenssamfundet må investere syv forværring, fordi middelklassen aktivt bidra-
til ti milliarder dollars hvert år i kampen mod ger til at udelukke store dele af befolkningen
HIV/AIDS og andre sygdomme som tuberku- fra adgang til basale urbane servicefunktioner.
lose og malaria. Konfronteret med denne huma- Denne monopolisering af de statslige ressourcer
nitære krise betaler de afrikanske lande imidler- og offentlige goder betyder, at middelklassen til
tid stadig 13,5 milliarder dollars årligt i renter trods for sin voksende opmærksomhed på miljø-
og afdrag på deres gæld til kreditorlandene – problemerne til dato har været mere bekymrede
et beløb, som langt overstiger beløbsrammen over det besvær, de selv udsættes for i form af
for FN’s foreslåede globale HIV/AIDS-fond. overtrafikerede veje og den deraf følgende luft-
Den massive overførsel af ressourcer fra fattige forurening, end af risikoen for epidemiske og
afrikanske lande til velstående kreditorer på den endemiske sygdomme.”110
nordlige halvkugle er en af de faktorer, som i Over for plager som HIV/AIDS, der “ryster
alvorlig grad har svækket sundheds- og uddan- jorden og pisker himlen op”,111 kan den urbane
nelsesindsatsen i de lande, som i dag er hårdest isolering imidlertid kun tilbyde en illusorisk bio-
ramt af pandemien.”107 logisk beskyttelse. Vor tids mega-slumområder
På det seneste har Verdensbanken kombi- fungerer faktisk som optimale udklækningskasser
neret en feministisk retorik om ligestilling på helt uden sidestykke for nye og genkommende
sundhedsområdet og kvinders ret til selv at sygdomme, der i dag kan sprede sig overalt i ver-
bestemme over deres egen forplantning med et den med samme hastighed som et passagerfly.
ubønhørligt pres (under dække af ‘reformer’) Som jeg har påpeget i min seneste bog om fug-
for at få bistandslandene til at åbne sig for glo- leinfluenza, The Monster at Our Door, er økonomisk
bal konkurrence fra I-landenes medicinalfirmaer globalisering uden tilsvarende investeringer i en
og private udbydere af sundhedsservice. Ver- global sundhedsinfrastruktur på offentlig basis
densbankens udviklingsrapport for 1993, Inve- en sikker opskrift på en katastrofe.112
sting in Health, skitserede det nye paradigme for
markedsbaseret sundhedsservice: “Begrænsede
Oversat af Morten Visby
1 Stillwaggon, Stunted Lives, Stagnant Economies, s. 67.

2 Verma, Slumming India, s. 69.
3 Seabrook, In the Cities of the South, s. 177.
4 Malcolm Lupton & Tony Wolfson, “Low-Income Housing, the
Environment and Mining on the Witwatersrand” i Main & Wil-
liams, Environment and Housing in Third World Cities, s. 115, 120.
5 Claudia Viana & Terenzinha Galvão, “Erosion Hazards Index for
Lateritic Soils”, Natural Hazards Review 4:2 (May 2003), 82-89.
6 Taschner, “Squatter Settlements and Slums in Brazil”, s. 218.
7 Richard Pike, David Howell & Russell Graymeer, “Lands-
lides and Cities: An Unwanted Partnership” i Grant Hei-
ken, Robert Fakundiny & John Sutter (red.), Earth Science
in the City: A Reader (Washington, D.C.: 2003), s. 199.
8 Virginia Jiemenez-Diaz, “The Incidence and Causes of Slope
Failure in the Barrios of Caracas” i Main & Williams, Enviro-
204
nment and Housing in Third World Cities, s. 120-129. 35 Vinand Nantulya & Michael Reich, “The Neglected Epi-
9 Gerald F. Wieczorek et al., “Debris-Flow and Flooding Haza- demic: Road Traffic Injuries in Developing Countries”,
rds Associated with the December 1999 Storm in Coastal Vene- British Journal of Medicine 324 (11. may 2002), s. 1139-1141.
zuela and Strategies for Mitigation”, USS Geological Survey, 36 El Arabi, “Urban Growth and Environment Degradation”,
Open File Report 01-0144 (Washington, D.C.: 2000), s. 2. s. 392-394 og Oberai, Population Growth. Employment and Poverty
10 Pike, Howell & Graymer, “Landslides and Cities”, s. 200. in Third World Mega-Cities, s. 16 (for ulykkesstatistikken).
11 Citeret i Richard Gott, In the Shadow of the Liberator: Hugo Chá- 37 Glenn McKenzie, “Psychiatric Tests Required for Traffic Dis-
vez and the Transformation of Venezuela (London: 2001), s. 3. orders”, RedNova, 20. juni 2003 og Peil “Urban Housing and
12 Berner, Defending a Place, s. xiv. Services in Anglophone West Africa”, s. 178.
13 Bankoff, “Constructing Vulnerability” i Asian Economic News, 38 Hindustan Times, 1. februar 2004.
31. december, 2001, s. 224-236 (omhandlende filmen om 39 WHO, “Road Safety is No Accident!” (november 2003) og
Payatas-katastrofen). Road Traffic Injuries Research Network citeret i Detroit Free
14 Hamish Main & Stephen Williams, “Marginal Urban Environ- Press, 24. september 2002.
ments as Havens for Low-Income Housing” i Main & Wil- 40 People's Daily (engelsksproget), 24. juni 2003.
liams, Environment and Housing in Third World Cities, s. 159. 41 Asim Khan, “Urban Air Pollution in Megacities of the
15 Mohamed Hamza & Roger Zetter, “Structural Adjustment, World”, Green Times (Spring 1997), udgivet af Penn Environ-
Urban Systems, and Disaster Vulnerability in Developing mental Group. Se også “Commentary: Urban Air Pollu-
Countries”, Cities 15:4 (1998), s. 291. tion” i Current Science 77:3 (10. august 1999), s. 334, “World
16 Azzedine Layachi, “Algeria: Flooding and Muddled State- Bank Group Meets to Clean Up Asia's Deadly Air”, Asso-
Society Relations” i The Middle East Research and Information ciated Press, 22. juli 2003.
Project (MERIP) Online, 11. december, 2001. 42 Suketu Mehta, Maximum City: Bombay Lost and Found (New York
17 “Flood and Mudslides in Algeria”, Geotimes (januar 2002). 2004), s. 29, Karina Constantino-David, “Unsustainable
18 Layachi, “Algeria”. Development: The Philippine Experience” i Westendorff
19 Geoffrey Payne, “Lowering the Ladder: Regulatory Fra- & Eade, Development and Cities, s. 163
meworks for Sustainable Development” i Westendorff & 43 Vincent Ifeanyi Ogu, “Private Sector Participation and
Eade, Development and Cities, s. 259. Municipal Waste Management in Benin City”. Environment
20 Kenneth Hewitt, Regions of Risk: A Geographical Introduction to and Urbanization 12:2 (oktober 2000), s. 103, 105.
Disasters (Harlow: 1997), s. 217-218. 44 Washington Post, 26. august, 2002.
21 Leonard, Lima, 439. 45 Daily Graphic (Accra), 12. august 2000 citeret i H. Wel-
22 Seabrook, In the Cities of the South, s. 271. lington, “Kelewle, Kpokpoi, Kpanlogo” i Ralph Mills-Tet-
23 Berner, Defending a Place, s. 144. tey & Korantema Adi-Dako (red.), Visions of the City: Accra in
24 Hans Schenk, “Living in Bangalore's Slums” i Schenk the Twenty-First Century (Accra 2002), s. 46.
(red.), Living in India's Slums: A Case Study of Bangalore 46 Shahab Fazal, “Urban Expansion and Loss of Agricultu-
(Delhi: 2001), s. 34. ral Land – A GIS-Based Study of Saharanpur City, India”,
25 Matthew Gandy, “Amorphous Urbanism: Chaos and Com- Environment & Urbanization 12:2 (oktober 2000), s. 124.
plexity in Metropolitan Lagos”, New Left Review 33 (May/ 47 Se “Loss of Agricultural Land to Urbanization” på www.
June 2005), s. 1-2. infoforhealth.org/pr/m13/m13chap3_3.shtml#top og “Farm-
26 Seabrook, In the Cities of the South, s. 192. land Fenced Off as Industry Makes Inroads”, China Daily,
27 Verma, Slumming India, s. 16. 18. august 2003.
28 Joel Simon, Endangered Mexico: An Environment on the Edge, (San 48 Florian Steinberg, “Cairo: Informal Land Development and
Francisco: 1997), s. 157. the Challenge for the Future” i Baken & van der Linden,
29 Amnesty International, Clouds of Injustice: The Bhopal Disaster 20 Land Delivery for Low Income Groups in Third World Cities, s. 131.
Years On (London: 2004), s. 12, 19. Gordon Walker, “Industrial 49 Van den Berg, van Wijk & Van Hoi, “The Transformation of
Hazards, Vulnerability and Planning” i Main & Williams, Agriculture and Rural Life Downstream of Hanoi”, s. 52.
Environment and Housing in Third World Cities, s. 50-53. 50 Dayaratne & Samarawickrama, “Empowering Communi-
30 M. Pemberton, Managing the Future – World Vehicle Forecasts and ties”, s. 102.
Strategies to 2020, bd. 1: Changing Patterns of Demand (2000) og 51 Taschner, “Squatter Settlements and Slums in Brazil”, s. 193,
Daniel Sperling & Eileen Clausen, “The Developing Wor- Luis Galvão, “A Water Pollution Crisis in the Americas”,
ld's Motorization Challenge” i Issues in Science and Technology Habitat Debate (september 2003), s. 10.
Online (Fall 2002), s. 2. 52 The News (Monrovia), 23. januar 2004.
31 M. El Arabi, “Urban Growth and Environment Degrada- 53 Peter Mutevu, “Project Proposal on Health and Hygiene
tion: The Case of Cairo”, Cities 19:6 (2002), Expressway and Education to Promote Safe Handling of Drinking Water
Rapid Transit Authority Bangkok, Statistical Report, 1992, and Appropriate Use of Sanitation Facilities in Informal
(Bangkok: 1993), U.S. Department of Energy, Energy Infor- Settlements”, notat, Nairobi (april 2001).
mation Administration, “Indonesia: Environmental Issues”, 54 Imparato & Ruster, Slum Upgrading and Participation, s. 61,
informationspjece (februar 2004). Pezzoli, Human Settlements, s. 20.
32 Sperling & Clausen, “The Developing World's Motoriza- 55 Stillwaggon, Stunted Lives, Stagnant Economies, s. 97.
tion Challenge”, s. 3. 56 Steven Marcus, Engels, Manchester and the Workings Class (New
33 Eksemplet med Beijing er taget fra Sit, Beijing, s. 288-89. York: 1974), s. 184.
34 Undersøgelse foretaget af det WHO-finansierede Road Traf- 57 Ibid.
fic Injuries Research Network, citeret i Detroit Free Press, den 58 Ibid., s. 185.
24. september 2002. 59 Friedrich Engels, “The Condition of the Working-Class in
England in 1844” i Marx-Engels Collected Works, bd. 4 (Moskva: 88 Intermediate Technology Development Group (ITDG) East Africa New-
1975), s. 351. sletter (August 2002).
60 Meja Mwangi, Going Down River Road (Nairobi 1976), s. 6. 89 Mary Amuyunzu-Nyamongo & Negussie Taffa, “The Triad
61 Kipling, The City of Dreadful Night, s. 10-11. of Poverty, Environment and Child Health in Nairobi Infor-
62 Katy Salmon, “Nairobi's ‘Flying Toilets’: The Tip of the Ice- mal Settlements” i Journal of Health and Population in Developing
berg” i Terra Viva (Johannesburg), 26. august 2002, Mutevu, Countries, 8. januar 2004, s. 7.
“Project Proposal on Health and Hygiene Education.” 90 Tallene stammer fra FN's Økonomiske og Sociale Kom-
63 Andrew Harding, “Nairobi Slum Life” (artikelserie), Guardian, mission for Asien og Stillehavsområdet, 1997.
4., 8., 10. og 15. oktober 2002. 91 Hodges, Angola, s. 30.
64 Berner, Defending a Place, s. xiv. 92 Angeline Mwacan & Theodore Trefon, “The Tap Is on
65 UN-HABITAT, Debate 8:2 (juni 2000), s. 12. Strike” i Trefon (red.), Reinventing Order in the Congo: How
66 Citeret i Mehta, Maximum City, s. 127. People Respond to State Failure in Kinshasa (Kampala: 2004),
67 Susan Chaplin, “Cities, Sewers and Poverty: India’s Politics s. 33, 39, 42.
of Sanitation”, Environment and Urbanization 11:1 (april 1999), s. 93 Jeevan Vasagar, “Pipes Run Dry in Tanzania”, Guardian (27.
152. Denne form for klassekamp om “retten til at forrette sin september 2004).
nødtørft” er en forlængelse af en indgroet konflikt i koloni- 94 Herr & Karl, Estimating Global Slum Dwellers, s. 14.
byerne. Gooptu refererer for eksempel til et tilfælde i Kan- 95 Carolyn Stephens, “Healthy Cities or Unhealthy Islands?
pur i 1932: Efter at magistraten havde afvist deres anmodning The Health and Social Implications of Urban Inequality”,
om drikkevandsforsyning og hygiejniske latriner, invaderede Environment and Urbanization 8:2 (oktober 1996), s. 16, 22.
de midlertidige bosættere marken op til embedsmændenes 96 Jacquemin, Urban Development and New Towns in the Third
bungalower og brugte den (i protest) som fælleslatrin. Poli- World, s. 90-91.
tiet blev straks tilkaldt, og det kom til optøjer (Gooptu, The 97 Abul Barkat, Mati Ur Rahman & Manik Bose, “Family
Politics of the Urban Poor in Early Twentieth-Century India, s. 87). Planning Choice Behavior in Urban Slums of Bangladesh:
68 Arundhati Roy, “The Cost of Living”, Frontline 17:3 (5-8 An Economic Approach”, Asia-Pacific Population Journal 12:1
februar 2000). (Marts 1997), særtryk, s. 1.
69 Solinger, Contesting Citizenship in Urban China, s. 121. 98 Edmundo Werna, Ilona Blue & Trudy Harpham, “The
70 Asha Krishnakumar, “A Sanitation Emergency”, Focus 20:24 Changing Agenda for Urban Health” i Cohen et al., Pre-
(22. november – 5. december 2003). paring for the Urban Future, s. 201.
71 Loes Schenk-Sandberger, “Women, Water and Sanitation 99 Richard Horton, Health Wars: On the Global Front Lines of Modern
in the Slums of Bangelore: A Case Study of Action Research” Medicine (New York: 2003), s. 79.
i Schenk, Living in India's Slums, s. 198. 100 Af de 17 millioner dødsfald, der sker hvert år som følge af
72 Mehta, Maximum City, s. 128. hjerneblødninger og hjerteanfald, tegner udviklingslan-
73 Deborah Pellow, “And a Toilet for Everyone!” i Mills-Tetley dene sig således for de 11. Se D. Yach et al., “Global Chronic
& Adi-Dako, Visions of the City, s. 140. Diseases”, Science (21. januar 2005), s. 317 samt læserbrevene
74 Nick Devas & David Korboe, “City Governance and Poverty: (15. juli 2005), s. 380.
The Case of Kumasi”, Environment and Urbanization 12:1 (april 101 David Satterthwaite, “Environmental Transformations in
2000), s. 128-130. Cities as They Get Larger, Wealthier and Better Managed”,
75 Salmon, “Nairobi's ‘Flying Toilets’”. The Geographical Journal 163:2 (juli 1997), s. 217.
76 Halima Abdallah, “Kampala's Soweto”, i The Monitor (Kam- 102 Women's Global Network for Reproductive Rights, A Decade
pala), s. 19-25, november 2003. After Cairo: Women's Health in a Free Market Economy, Corner
77 Beverly Bell, Walking on Fire: Haitian Women’s Stories of Survival House Briefing 30 (Sturminster Newton: 2004), s. 8.
and Resistance (Ithaca: 2001), s. 45. 103 Shi, “How Access to Urban Potable Water and Sewerage
78 Stillwaggon, Stunted Lives, Stagnant Economies, s. 95. Connections Affects Child Mortality”, s. 4-5.
79 Se Pellow, “And a Toilet for Everyone for Everyone!”, Nik- 104 Frances Stewart, Adjustment to Poverty: Options and Choices, (Lon-
hil Thapar & Ian Sanderson, “Diarrhoea in Children: An don: 1995), s. 196, 203, 205.
Interface Between Developing and Developed Countries”, 105 Verdensbankens statistik citeret i Financial Times, 10. septem-
The Lancet 363 (21. februar 2004), s. 641-650, og Mills-Tettey ber 2004.
& Adi-Dako, Visions of the City, s. 138. 106 Citeret i A Decade After Cairo, s.12.
80 UN Integrated Regional Information Network, pressemed- 107 Fantu Cheru, “Debt, Adjustment and the Politics of Effec-
delelse, 19. februar 2003. tive Response to HIV/AIDS in Africa”, Third World Quar-
81 Rasna Warah, “Nairobi's Slums: Where Life for Women is Nasty, terly, 23:2 (2002), s. 300.
Brutish and Short”, UN-HABITAT, Debate 8:3 (2002). 108 Ibid, s. 9.
82 Chaplin, “Cities, Sewers and Poverty”, s. 151. 109 Deborah Potts & Chris Mutambirwa, “Basics Are Now a
83 Skidmore, Karaoke Fascism, s. 156. Luxury: Perceptions of Structural Adjustment’s Impact on
84 Los Angeles Times, 4. august 2004. Rural and Urban Areas in Zimbabwe”, Environment and Urba-
85 Shi, “How Access to Urban Potable Water and Sewerage nization 10:1 (april 1998), s. 75.
Connections Affects Child Mortality”, s. 2. 110 Chaplin, “Cities, Sewers and Poverty”, s. 156.
86 Thapar & Sanderson, “Diarrhoea in Children”, s. 650. 111 Meja Mwangi, The Last Plague, Nairobi 2000, s. 4.
87 WHO-rapport for 1996 som gengivet af David Satterthwaite, 112 Mike Davis, The Monster at Our Door: The Global Threat of Avian
“The Links Between Poverty and the Environment in the Urban Flu (New York: 2005).
Areas of Africa, Asia, and Latin America” i The ANNALS of the
American Academy of Political and Social Science 590 (2003).
Døde
206
sjæle
/
Denationaliseringen af
den amerikanske elite
/
Af Samuel p. Huntington
Debatter om national identitet er karakteristiske for vor tid. Dels

stiller de vedkommende, retoriske spørgsmål, dels har de dybtgå-
ende konsekvenser for det amerikanske samfund og amerikansk
inden- og udenrigspolitik. Forskellige opfattelser – i særdeleshed
mellem borgerne og de mere kosmopolitiske eliter – af, hvad der
udgør den nationale identitet, skaber forskellige nationale interes-
ser og politiske prioriteter. Den brede offentligheds opfattelse af
national identitet adskiller sig væsentligt fra mange eliters opfat-
telse. Offentligheden bekymrer sig generelt om fysisk sikkerhed,
men også om samfundsmæssig sikkerhed, hvilket omfatter leve-
dygtigheden af eksisterende mønstre af sprog, kultur, forening,
religion og national identitet. For mange eliter er disse anliggender
sekundære i forhold til at deltage i den globale økonomi, støtte
international handel og migration, styrke internationale institu-
tioner, fremme amerikanske værdier i udlandet og tilskynde til
minoritetsidentiteter og -kulturer hjemme. Den centrale sondring
mellem offentlighed og elite er ikke isolationisme kontra interna-
tionalisme, men nationalisme kontra kosmopolitisme.
Enkeltpersoners engagement i globa-
liseringsprocesser varierer nærmest
208
direkte i forhold til deres socio-

økonomiske status. Eliter har flere
og dybere transnationale interesser,
forpligtelser og identiteter end ikke-
eliter. Amerikanske eliter, offentlige
styrelser, virksomheder og andre
organisationer har været langt vig-
tigere i globaliseringsprocessen end
tilsvarende instanser i andre lande.
Der er derfor en grund til, at deres
engagement i nationale interesser er
relativt svagere.
Lettre Internationale - Døde sjæle
Døde sjæle og identiteter end ikke-eliter. Amerikanske eliter,

/ offentlige styrelser, virksomheder og andre organi-
I august 1804 færdiggjorde Walter Scott digtet sationer har været langt vigtigere i globaliserings-
The Lay of the Last Minstrel. Han spurgte heri: processen end tilsvarende instanser i andre lande.
Der er derfor en grund til, at deres engagement
“Hviler der den mand med sjæl så død i nationale interesser er relativt svagere.
Der aldrig til sig selv har sagt: Denne udvikling ligner på globalt plan det,
‘Dette er mit eget, mit hjemland?’ der skete i USA efter den amerikanske borgerkrig.
Hvis hjerte aldrig i ham har brændt Efterhånden som industrialiseringen bevægede
Idet han sine skridt hjemad har vendt, … sig fremad, kunne virksomheder ikke længere få
Efter at have strejfet omkring på succes, hvis deres drift var begrænset til en særlig
fremmed strand?” lokalitet eller stat. De var nødt til at operere på
et nationalt plan, hvis de skulle opnå den kapi-
Et nutidigt svar på Scotts spørgsmål er: Ja, antal- tal og de arbejdere og markeder, de havde brug
let af døde sjæle er lille, men voksende blandt for. Ambitiøse personer var nødt til at blive geo-
Amerikas forretningsmæssige, professionelle, grafisk, organisatorisk og i en vis udstrækning
intellektuelle og akademiske eliter. De har, med erhvervsmæssigt mobile og forfølge deres kar-
Scotts ord, “titler, magt og penge”, men de har rierer på nationalt snarere end lokalt plan. Væk-
også mindre og mindre tilknytning til den ame- sten af nationale virksomheder og andre natio-
rikanske nation. Idet de vender tilbage til Ame- nale selskaber fremmede nationale standpunkter,
rika fra en fremmed strand, er det usandsynligt, nationale interesser og national magt. Nationale
at de vil føle sig dybt forpligtet over for deres love og standarder fik forrang frem for statslige.
“hjemland”. Deres holdninger og adfærd står i National bevidsthed og national identitet blev
modsætning til den store patriotisme og nationa- førende i forhold til stat og regionale identite-
listiske identifikation blandt den øvrige amerikan- ter. Det samme gælder i nogen grad stigningen
ske befolkning. I Amerika øges kløften mellem i transnationalisme, selv om den befinder sig på
de døde eller døende sjæle blandt landets elite et tidligt stadie.
og den offentlighed, der takker Gud for Ame- Transnationale idéer og folk falder i tre kate-
rikas eksistens. Denne kløft blev midlertidigt gorier: universalistiske, økonomiske og moralisti-
tilsløret af den patriotiske samling efter 11. sep- ske. Den universalistiske tilgang er i virkelighe-
tember 2001. I fraværet af gentagne tilsvarende den amerikanske nationalisme og exceptionalisme
angreb vil den økonomiske globaliserings domine- ført ud i det ekstreme. Ifølge denne opfattelse er
rende og fundamentale kræfter dog formentlig få Amerika ikke en undtagelse, fordi det er en unik
denationaliseringen af eliterne til at fortsætte. nation, men fordi det er blevet “den universelle
Globaliseringen medfører en enorm vækst i nation”. Landet er fusioneret med verden, ved
de internationale gensidige påvirkninger blandt at folk fra andre samfund er kommet til Ame-
enkeltpersoner, virksomheder, regeringer, ngo’er rika, og gennem andre samfunds udbredte til-
og andre størrelser; den medfører vækst i tal og slutning til amerikansk populærkultur og ame-
størrelse for multinationale virksomheders inve- rikanske værdier.
steringer, produktion og markedsføring globalt, Den økonomiske tilgang fokuserer på økono-
og den medfører også en forøgelse af internati- misk globalisering som en overskridende kraft,
onale organisationer, systemer og regler. Denne der nedbryder nationale grænser, forener natio-
udviklings indflydelse varierer imellem grupper nale økonomier i en global økonomi og hurtigt
og lande. Enkeltpersoners engagement i globalise- undergraver nationale regeringers autoritet og
ringsprocesser varierer nærmest direkte i forhold funktioner. Denne opfattelse er fremherskende
til deres socio-økonomiske status. Eliter har flere blandt ledere i multinationale virksomheder, store
og dybere transnationale interesser, forpligtelser ngo’er og tilsvarende organisationer, der opere-
210
rer på globalt plan, og blandt personer med fær- Nationalismen har modbevist Karl Marx’ fore-
digheder af en sædvanligvis dybt teknisk karak- stilling om et samlet internationalt proletariat.
ter, som der er en global efterspørgsel på, og som Globaliseringen beviser Adam Smiths bemærk-
derfor er i stand til at forfølge deres karriere ved ning om, at mens “ejeren af jord nødvendigvis
at flytte fra land til land. er borger i et bestemt land, hvori hans ejendom
Den moralistiske tilgang kritiserer patriotisme ligger ... så er ejeren af værdipapirer en verdens-
og nationalisme som onde kræfter og argumente- borger og er ikke nødvendigvis knyttet til noget
rer for, at international ret, internationale institu- bestemt land”. Smiths ord fra 1776 beskriver den
tioner, systemer og normer er moralsk overlegne måde, hvorpå nutidige transnationale forretnings-
i forhold til de enkelte nationers. Forpligtelser folk opfatter sig selv. James Davison Hunter og
over for menneskeheden bør erstatte forpligtel- Joshua Yates konkluderer efter deres interview
ser over for nationen. Vi finder denne opfattelse med ledere fra 23 amerikanske multinationale
blandt intellektuelle, akademikere og journali- virksomheder og nonprofitorganisationer:
ster. Økonomisk transnationalisme er rodfæstet “Disse eliter er helt sikkert kosmopolitter: De
i middelklassen, moralistisk transnationalisme i rejser rundt i verden, og deres ansvarsområde er
intelligentsiaen. verden. De ser ganske rigtigt også sig selv som
‘globale borgere’. Vi hørte dem gentagne gange
Davos-mennesket sige, at de anså sig selv mere som ‘verdensbor-
/ gere’, der tilfældigvis havde et amerikansk pas,
I 1953 erklærede chefen for General Motors, der end som amerikanske borgere, der tilfældigvis
var blevet udnævnt til forsvarsminister: “Hvad arbejder i en global organisation. De besidder alt
der er godt for General Motors, er godt for Ame- det, forestillingen om kosmopolitten omfatter.
rika.” Han blev bredt kritiseret for ikke at have De er sofistikerede, urbane og universalistiske i
sagt, at hvad der er godt for Amerika, er godt deres perspektiv og etiske forpligtelser.”
for General Motors. Under alle omstændigheder Sammen med de “globaliserede eliter” fra
antog han og hans kritikere, at der var et sam- andre lande bebor disse amerikanske ledere en
menfald af interesser mellem virksomhed og land. “sociokulturel boble” adskilt fra enkelte natio-
Nu ser multinationale virksomheder imidlertid ners kulturer og kommunikerer med hinanden
deres interesser som værende adskilt fra Ameri- på en slags samfundsvidenskabelig udgave af
kas interesser. Efterhånden som deres globale engelsk, som Hunter og Yates kalder for “glo-
virksomhed udvider sig, bliver virksomheder, bal tale”.
der er grundlagt og har hovedkvarter i USA, De økonomiske globaliseringsfolk er fikseret
gradvis mindre amerikanske. I 1990’erne afviste på at opfatte verden som en økonomisk enhed.
virksomheder som Ford, Aetna, Motorola, Price Som Hunter og Yates rapporterer:
Costco og Kimberly-Clark kraftigt – som svar på “Alle disse globaliserende organisationer –
Ralph Naders forslag – udtryk for patriotisme og ikke bare de multinationale virksomheder
og definerede eksplicit sig selv som multinatio- – opererer i en verden, der er defineret af ‘eks-
nale. Amerika-baserede virksomheder, der ope- panderende markeder’, behovet for ‘konkur-
rerer globalt, rekrutterer deres arbejdsstyrke og rencemæssig fordel’, ‘effektivitet’, ‘omkostnings-
deres ledere, heriblandt deres topledere, uden hen- effektivitet’ og ‘bundlinje’. De retfærdiggør dette
syn til nationalitet. En CIA-embedsmand sagde fokus med den begrundelse, at de imødekom-
i 1999, at CIA ikke længere kan regne med sam- mer forbrugernes behov i hele verden. Det er
arbejde fra Amerikas virksomheder, sådan som deres bagland.”
CIA tidligere var i stand til, fordi virksomhederne “En ting, globaliseringen har gjort,” sagde
anser sig selv som multinationale og ikke nød- en konsulent til Archer Daniels Midlands, “er at
vendigvis ser det som værende i deres interesse flytte regeringers magt til den globale forbruger.”2
at hjælpe den amerikanske regering.1 Efterhånden som det globale marked erstatter
det nationale fællesskab, bliver den nationale høre et nationalt fællesskab. En meningsmåling
borger afløst af den globale forbruger. i begyndelsen af 1980’erne viste, at:
Økonomiske transnationalister er grundstam- “Jo højere folks indtægt og uddannelse ... jo
men i en fremspirende global overklasse. Global mere betinget var deres troskab ... De var mere
Business Policy Council hævder, at: tilbøjelige end de fattige og uuddannede til at
“Belønningen for en stadig mere integreret sige, at de ville forlade landet, hvis de kunne for-
global økonomi har affødt en ny global elite. Med doble deres indtægt.”4
betegnelser som ‘Davos-mænd’, ‘forgyldte arbej- I begyndelsen af 1990’erne nåede den kom-
dere’ eller ... ‘kosmokrater’ er denne fremspirende mende beskæftigelsesminister Robert Reich til
klasse bemyndiget af nye forestillinger om det at en lignende konklusion, idet han bemærkede, at
være globalt forbundet. Den omfatter akademi- “De af Amerikas lønmodtagere, der har den høje-
kere, internationale regeringsembedsmænd og ste indtægt ... har løsrevet sig fra resten af nati-
ledere i globale virksomheder såvel som succes- onen”.5 Denne løsrevne elite, siger John Mick-
rige iværksættere inden for højteknologi.” lethwait og Adrian Wooldridge:
Denne elite skønnedes at udgøre cirka 20 milli- “… river sig i stigende grad løs fra resten af
oner i 2000, hvoraf 40 % var amerikanere, og den samfundet: Dens medlemmer studerer ved uden-
forventes at være fordoblet i 2010.3 Disse trans- landske universiteter, tilbringer et stykke tid
nationalister, der omfatter færre end 4 % af det med arbejde i udlandet og arbejder for organi-
amerikanske folk, har ikke noget særligt behov sationer, der har global rækkevidde. De udgør
for national loyalitet, de anser nationale grænser en verden i verden og er forbundet med hinan-
for at være forhindringer, der heldigvis er ved at den igennem utallige globale netværk, men er
forsvinde, og de anser nationale regeringer for at isoleret fra de mere reaktionære medlemmer af
være levn fra fortiden, hvis eneste nyttige funk- deres egne samfund ... De er mere tilbøjelige til
tion er at gøre elitens globale operationer lettere. at bruge deres tid på at sludre med deres lige-
I de kommende år, spåede en virksomhedsleder mænd rundt om i verden – per telefon eller e-mail
selvsikkert, “er de eneste folk, der vil bekymre – end at snakke med deres naboer i boligbygge-
sig om nationale grænser, politikere”. riet lige om hjørnet.”6
Engagement i transnationale institutioner, Nutidige intellektuelle har forstærket disse
netværk og aktiviteter definerer ikke blot den tendenser. De opgiver deres engagement i deres
globale elite, men er også essentielt i forhold til nation og deres medborgere og bliver forta-
at opnå status af elite inden for nationer. Det er lere for det moralsk overlegne i at identificere
mindre sandsynligt, at folk, hvis loyalitet, identi- sig med menneskeheden som sådan. Denne til-
tet og engagement udelukkende er nationale, når bøjelighed blomstrede i den akademiske ver-
til tops inden for forretning, forskning, medier den i 1990’erne. University of Chicagos Mar-
og de liberale erhverv end personer, der over- tha Nussbaum stemplede “patriotisk stolthed”
skrider disse grænser. Uden for politik gælder som værende “moralsk farligt”, fremhævede kos-
det, at de, der bliver hjemme, sakker bagud. De, mopolitismens etiske overlegenhed i forhold til
der bevæger sig fremad, tænker og handler inter- patriotismen og gjorde sig til fortaler for, at folk
nationalt. Som sociologen Manuel Castells har skulle rette deres “troskab” mod det “verdensom-
sagt: “Eliter er kosmopolitiske, folk er lokale.” spændende fællesskab af mennesker”. Amy Gut-
Muligheden for at melde sig ind i denne trans- mann fra Princeton hævder, at det var “frastø-
nationale verden er imidlertid begrænset til et dende” for amerikanske studerende at erfare, at
lille mindretal af mennesker i industrialiserede de “frem for alt er borgere i USA”. Amerikane-
lande og til blot en ganske lille håndfuld men- res “primære troskab”, skrev hun, “bør ikke være
nesker i udviklingslande. over for USA eller over for noget andet politisk
De transnationale økonomiske eliters globale suverænt fællesskab”, men over for “demokratisk
engagement undergraver deres følelse af at til- humanisme”. George Lipsitz fra University of
Amerika-baserede virks
212
opererer globalt, rekr

arbejdsstyrke og deres
blandt deres topledere
til nationalitet. En CIA
sagde i 1999, at CIA ikke
regne med samarbejde
virksomheder, sådan s
gere var i stand til, ford
derne anser sig selv som
nale og ikke nødvendigv
værende i deres intere
den amerikanske regeri
somheder, der Lettre Internationale - Døde sjæle
rutterer deres
s ledere, heri-
e, uden hensyn
A-embedsmand
e længere kan
fra Amerikas
som CIA tidli-
di virksomhe-
m multinatio-
vis ser det som
esse at hjælpe
ing.
214
California, San Diego, hævdede, at “i de seneste anklagede for at have myrdet en paraguayaner i
år har alle mulige slyngler som deres første udvej Paraguay. Denne kendelse førte til en række lig-
søgt tilflugt i patriotismen”. Richard Sennett fra nende sager anlagt ved amerikanske domstole. I
NYU fordømte “det skadelige ved en national disse sager overskrider domstole i ét land deres
identitet” og anså udhulningen af national suve- lands territoriale jurisdiktion og udøver autori-
rænitet som “et dybest set positivt fænomen”. teten til at skride til handling over for påståede
Peter Spiro fra Hofstra University konkluderede, menneskerettighedskrænkelser foretaget af udlæn-
at det bliver “mere og mere vanskeligt at bruge dinge over for udlændinge i andre lande.
ordet ‘vi’ i forbindelse med internationale anlig- Moralistiske internationale jurister hævder,
gender”. Tidligere brugte folk ordet “vi” i for- at præcedens i international ret erstatter tidligere
bindelse med nationalstaten, men nu “angiver forbunds- og statslige love. Eftersom internati-
tilknytning til nationalstaten ikke længere nød- onal ret hverken bliver fremsat i statutter eller
vendigvis individets interesser eller selv dets tro- traktater, så er den, sådan som den kendte juri-
skaber på det internationale plan”.7 diske forsker Jeremy Rabkin siger, hvad end eks-
Moralistiske transnationalister afviser eller er perterne overtaler:
højst kritiske over for begrebet om national suve- “… en dommer til at tro, at den måtte være.
rænitet. De er enige med FN’s tidligere general- Den vil derfor sandsynligvis komme til at række
sekretær Kofi Annan om, at national suverænitet stadig dybere ind i indenrigsanliggender. Hvis der
burde blive afløst af “individuel suverænitet”, så eksisterer en norm i international ret imod race-
det internationale samfund kan handle for at fore- diskrimination, hvorfor så ikke også imod køns-
bygge eller stoppe regeringers grove krænkelser diskrimination? Og hvorfor så ikke også imod
af deres borgeres rettigheder. Dette princip gør diskrimination på grundlag af statsborgerskab
det muligt for FN at intervenere, militært eller eller sprog eller seksuel orientering?”8
på anden måde, i staters indenrigsanliggender, Moralistiske internationale jurister hævder,
hvilket er en praksis, FN-pagten udtrykkeligt at amerikansk lov skal imødekomme internatio-
forbyder. Moralisterne gør sig mere overordnet nale standarder og godkende udenlandske dom-
til talsmænd for den internationale rets overle- mere, der ikke er blevet valgt, såvel som ameri-
genhed i forhold til national ret, større legitimi- kanske dommere, og skal definere amerikaneres
tet af beslutninger, der er truffet gennem inter- borgerrettigheder i forhold til internationale sna-
nationale i stedet for nationale processer, og rere end amerikanske normer. Moralistiske trans-
udvidelsen af internationale institutioners magt nationalister tror i det hele taget på, at USA bør
sammenlignet med nationale regeringers. Mora- støtte oprettelsen af domstole som den interna-
listiske internationale jurister har udviklet begre- tionale forbryderdomstol og rette sig efter dens
bet “international ret” [customary international beslutninger såvel som efter den internationale
law, red.], der hævder, at normer og praksisser, domstols beslutninger, FN’s generalforsamling
som er bredt accepterede, kan danne grundlag og tilsvarende institutioner.
for en omstødning af nationale love. Udbredelsen af antipatriotiske holdninger
Et afgørende skridt i forbindelse med at blandt liberale intellektuelle førte nogle af dem
gøre dette princip til en realitet i Amerika var til at advare deres liberale fæller mod konsekven-
en beslutning, der i 1980 blev truffet af Lands- serne af sådanne holdninger, ikke for Amerikas,
retten [Second Circuit Court of Appeals, red.], men for den amerikanske liberalismes fremtid.
og som fortolkede en statut fra 1789, der havde Som den amerikanske filosof Richard Rorty har
til formål at beskytte amerikanske ambassadører. skrevet, er de fleste amerikanere stolte af deres
I denne sag, Filartiga mod Pena-Irala, fastholdt land, men “mange af undtagelserne fra denne
retten, at uruguayanske statsborgere, der opholdt regel finder man på universiteter, på de akade-
sig i USA, kunne anlægge et civilt søgsmål mod miske institutter, der er blevet tilflugtssteder for
en paraguyansk regeringsembedsmand, som de venstreorienterede politiske synspunkter”. Disse
venstreorienterede har gjort “mange gode ting ter, ikke-spansktalende hvide, sorte og 95 % af
for... kvinder, afroamerikanere, bøsser og lesbi- de spansktalende amerikanere, at de var meget
ske... Men der er et problem med dette venstre: stolte eller ret stolte af deres land. Adspurgt om
Det er upatriotisk”. Det “afviser forestillingen om prioriteten af deres nationale identitet viste der
en national identitet og følelsen af national stolt- sig dog forskelle. 31 % af de indfødte og af de
hed”. Hvis de venstreorienterede skal bevare deres ikke-spansktalende hvide sagde, at de primært
indflydelse, er de nødt til at indse, at en “følelse identificerede sig med Amerika, men dette tal
af en fælles national identitet ... er en fuldkom- faldt til 25 % for sorte, 19 % for spansktalende
men essentiel del af et statsborgerskab”. Uden amerikanere og 17 % for immigranter. Adspurgt
patriotisme vil de venstreorienterede ikke være om, hvorvidt de ville være villige til at kæmpe for
i stand til at nå deres mål for Amerika.9 De libe- Amerika, sagde 81 % af de ikke-spansktalende
rale er kort sagt nødt til at bruge patriotismen hvide amerikanere og 79 % af de indfødte ameri-
som et middel til at opnå liberale mål. kanere ja, sammenlignet med 75 % af immigran-
terne, 67 % af de sorte og 52 % af de spanskta-
Den patriotiske offentlighed lende amerikanere.11
/ Som disse tal antyder, er der større sandsyn-
Imens dele af Amerikas forretningsmæssige og lighed for, at nye immigranter og efterkommere
intellektuelle eliter identificerer sig mere og mere af folk, der har været tvunget til at blive en del af
med verden som helhed og definerer sig selv som det amerikanske samfund, har mere ambivalente
“globale borgere”, engagerer amerikanere som holdninger til det samfund end efterkommere af
helhed sig mere i deres nation. Et stort flertal nybyggere og tidlige immigranter. Sorte og andre
af amerikanerne hævder at være patriotiske og minoriteter har kæmpet tappert i Amerikas krige.
udtrykker stor stolthed over deres land. Adspurgt Og dog anser markant færre sorte end hvide sig
i 1991 om “Hvor stolt er du over at være ame- for at være patriotiske. I en undersøgelse i 1989
rikansk?” sagde 96 % af amerikanerne “meget sagde 95 % af de hvide og 72 % af de sorte, at de
stolt” eller “ret stolt”. Terrorangrebene 11. sep- anså sig selv for at være “meget” eller “i nogen
tember 2001 havde heller ikke nogen stor effekt grad” patriotiske.12 I 1998 i en undersøgelse af
på niveauet af patriotiske påstande. I september forældrene til skolebørn sagde 91 % af de hvide,
2002 var 91 % af amerikanerne “ekstremt” eller 92 % af de spansktalende amerikanere og 91 % af
“meget” stolte af at være amerikanske.10 immigrantforældrene, at de var stærkt eller i nogen
Disse erklæringer om patriotisme og stolthed grad enige i udsagnet “USA er et bedre land end
over landet ville muligvis være mindre betyd- de fleste andre lande i verden”. Blandt de afroame-
ningsfulde, hvis folk i andre lande svarede til- rikanske forældre faldt procentsatsen til 84 %. I
svarende. Men det gør de stort set ikke. Ameri- andre undersøgelser har forskellene mellem sorte
kanerne har konsekvent og i overvældende grad og hvide været noget mindre, men i en Gallup-
været førende blandt folk i deres patriotisme og undersøgelse i 2002 for ABC News-Washington
deres identifikation med deres land. Amerika ind- Post sagde 74 % af de hvide og 53 % af de ikke-
tog en førerposition i forhold til national stolt- hvide, at de var “ekstremt” stolte af at være ame-
hed blandt de 41 til 65 lande, der blev dækket af rikanske, hvilket var en større forskel end mellem
hver af World Values Survey-undersøgelserne i andre vigtige social-økonomiske kategorier.13
1981-82, 1990-91 og 1995-96, hvor 96 til 98 % af Alt i alt identificerer amerikanerne sig imid-
amerikanerne sagde, at de var “meget stolte” lertid – med små afvigelser – med deres land, i
eller “ret stolte” af deres land. særdeleshed sammenlignet med andre folk. Mens
Omfanget af deres identifikation varierer dog amerikanske eliter måske er ved at blive denati-
med deres socio-økonomiske status, race og føde- onaliserede, konkluderede en sammenlignende
sted. I World Values Survey fra 1990-91 sagde undersøgelse meget rammende, at amerikanerne
over 98 % af de indfødte amerikanere, immigran- forbliver “verdens mest patriotiske folk”.
216
Urepræsentativt demokrati sig som liberale, også som værende “dybest set
/ imod religion”.
Voksende forskelle mellem lederne af større insti- Disse forskelle i forhold til ideologi, natio-
tutioner og offentligheden i forhold til inden- nalisme og religion skaber forskelle i inden- og
og udenrigspolitiske anliggender, som påvirker udenrigspolitiske anliggender, der er knyttet til
den nationale identitet, udgør en vigtig kultu- national identitet. Offentligheden er i alt væsent-
rel brudlinje, der skærer sig tværs gennem klas- ligt bekymret om beskyttelsen af militær sikker-
ser, trosretninger, racemæssige, regionale og hed, samfundsmæssig sikkerhed, den indenland-
etniske skel. På et utal af måder er de førende ske økonomi og suverænitet. Udenrigspolitiske
institutioner i det amerikanske samfund, stats- eliter bekymrer sig mindre om disse sager og er
lige og private, blevet stadig mere adskilt fra mere bekymrede for USA’s fremme af internati-
det amerikanske folk. Politisk set er Amerika onal sikkerhed, fred, globalisering og fremmede
fortsat et demokrati, fordi centrale offentlige landes økonomiske udvikling, end offentlighe-
embedsmænd bliver valgt ved frie og retfær- den er. Der er, som Jack Citrin konkluderer, en
dige valg. Men på mange måder er landet imid- “kløft mellem eliternes kamp for multikultura-
lertid blevet til et urepræsentativt demokrati, lisme og den stædige massestøtte til tilpasning
for på vigtige punkter – især de, der omfatter til en fælles national identitet”.16 Den parallelle
national identitet – vedtager politikerne love kløft mellem den nationalistiske offentlighed og
og implementerer politiske beslutninger, der de kosmopolitiske eliter har sin mest dramatiske
står i modsætning til det amerikanske folks indvirkning på forholdet mellem amerikansk iden-
opfattelser. Det amerikanske folk er samtidig titet og udenrigspolitik. En undersøgelse fra 1994
blevet stadig mere fremmedgjort i forhold til udført af Citrin og andre konkluderede, at:
politik og regering. “… den aftagende konsensus om Amerikas
Bortset fra erhvervslivet og militæret var de internationale rolle er en følge af den aftagende
nutidige amerikanske eliter inden for kategorier enighed om, hvad det vil sige at være ameri-
som fx medier, arbejde, religion, ret og bureau- kansk, og om selve karakteren af amerikansk
krati ifølge en undersøgelse fra 1980’erne næsten nationalisme. De indenlandske støtter af den
dobbelt til tre gange så liberale som offentlighe- kosmopolitiske liberalisme og internationalis-
den som helhed. En anden undersøgelse fandt mens overherredømme efter 2. Verdenskrig er
tilsvarende frem til, at i moralske sager er eliter blevet tyndslidt, helt bortset fra det forhold at
“konsekvent mere liberale” end de jævne ame- USA ikke længere står over for en magtfuld mili-
rikanere.14 Regerings-, nonprofit- og kommuni- tær modstander.”17
kationseliterne er i særdeleshed overvældende Offentligheden og eliterne er enige om mange
liberale i deres syn på tingene. Og det samme er udenrigspolitiske sager. Men alt i alt overstiger
akademikerne. 1960’ernes radikale studerende forskellene imellem dem langt lighederne. Offent-
er blevet professorer med fast ansættelse, især ligheden er nationalistisk, eliterne er transnati-
ved eliteinstitutioner. Som Stanley Rothman onalistiske. I 1998 eksisterede der fx forskelle
bemærker: “Samfundsvidenskabelige fakulte- fra 22 % til 42 % mellem offentlighedens syns-
ter på eliteuniversiteter er overvældende libe- punkter og synspunkterne hos en repræsentativ
rale og kosmopolitiske eller venstreoriente- gruppe af udenrigspolitiske ledere i forhold til
rede. Næsten enhver form for loyalitet over for 34 vigtige udenrigspolitiske sager.18 I seks spør-
samfundet eller patriotisme bliver betragtet geundersøgelser fra 1978 til 1998 faldt andelen af
som reaktionært.”15 Liberalisme har også en til- udenrigspolitiske eliter, der gik ind for en aktiv
bøjelighed til at følges med irreligiøsitet. I en amerikansk rolle i verden, aldrig til mindre end
undersøgelse fra 1969 af Lipset og Ladd klassi- 96 %; andelen af offentligheden, der gik ind
ficerede mindst 71 % af de jødiske, katolske og for en sådan rolle, steg aldrig til mere end 65 %.
protestantiske akademikere, der klassificerede Med få undtagelser har offentligheden konse-
kvent været mere modvillig end lederne til at der var en 75 % overensstemmelse mellem den
bruge amerikansk militær magt til at forsvare offentlige mening og regeringens politik, til
andre lande imod invasion. På den anden side 67 % i 1984-87, 40 % i 1989-92 og 37 % i 1993-
er offentligheden mere bekymret om opstande 94. “De samlede beviser”, konkluderer forfat-
tættere på og er villige til at støtte en indenlandsk terne til denne undersøgelse, “peger på et ved-
opstand mod Fidel Castros regime og anvende varende mønster siden 1980: et generelt lavt og
magt i Mexico, hvis landet var truet af revolu- til tider dalende niveau af lydhørhed over for
tion. Et væsentligt flertal af borgerne mener dog den offentlige mening, i særdeleshed i de før-
også, at USA ikke bør handle alene i internati- ste to år af Clintons præsidentperiode.” Der er
onale kriser uden støtte fra sine allierede, sam- derfor ikke nogen grund, sagde de, til at tro,
menlignet med at mindre end halvdelen af eli- at Clinton eller andre politiske ledere “leflede
terne siger, at USA ikke bør gøre dette. 57 % af for offentligheden”. “En foruroligende kløft
offentligheden har også bifaldet, at Amerika del- øges,” konkluderede en af analytikerne, “mel-
tager “i FN’s internationale fredsbevarende styr- lem hvad almindelige amerikanere mener, er
ker i urolige dele af verden”. den rette rolle for USA i forhold til verdens
Kløften mellem offentlighed og elite er især problemer, og synspunkterne blandt de ledere,
stor i forhold til Amerikas økonomiske forhold der er ansvarlige for at føre udenrigspolitik.”19
til resten af verden. I 1998 mente 87 % af lederne Regeringens politik ved slutningen af det 20.
og 54 % af offentligheden, at økonomisk glo- århundrede afveg mere og mere fra den ame-
balisering hovedsagelig var godt for Amerika, rikanske offentligheds præferencer.
mens 12 % af lederne og 35 % of offentligheden
var af den modsatte holdning. Fire femtedele af Kløftens ansigter
offentligheden, men mindre end halvdelen af /
de udenrigspolitiske ledere, mener, at beskyttel- De politiske lederes svigt i forhold til at “lefle”
sen af amerikanske job bør være et “meget vig- for offentligheden havde forudsigelige konse-
tigt mål” for USA’s regering. 50 % eller mere af kvenser. Eftersom regeringens politik i mange
offentligheden, men aldrig mere end en tredje- sager afviger skarpt fra offentlighedens menin-
del af lederne har givet deres støtte til en redu- ger, kunne man med rette forvente, at offentlig-
cering af den økonomiske hjælp til andre lande. heden vil miste sin tillid til regeringen, vise min-
I forskellige spørgeundersøgelser har 60 % eller dre interesse og deltagelse i politik og vende sig
mere af offentligheden bakket op om told; en til- mod alternative måder at forholde sig politisk
svarende procentdel blandt ledere har støttet en på, der ikke er styret af politiske eliter. Alle tre
reducering eller fjernelse af den. Tilsvarende for- ting skete i slutningen af det 20. århundrede.
skelle eksisterer med hensyn til immigration. I to Alle tre ting havde utvivlsomt mange årsager,
spørgeundersøgelser fra 1990 mente 74 % og 57 % som samfundsvidenskabelige forskere har stu-
af offentligheden og 31 % og 18 % af de uden- deret udførligt, og én tendens – mindre tillid –
rigspolitiske eliter, at et stort antal immigranter forekom i de fleste industrialiserede demokra-
var en “farlig trussel” for USA. tier. Men man kan – i det mindste for USA’s
Disse og andre forskelle mellem eliter og vedkommende – antage, at den voksende kløft
offentligheden har skabt en voksende kløft mellem offentlighedens præferencer og regerin-
mellem offentlighedens præferencer og de gens politik bidrog til alle tre tendenser.
politiske vedtagelser, der er indarbejdet i for- For det første aftog offentlighedens tiltro og
bundslovgivningen og -bestemmelserne. En tillid til regeringen og de betydelige private insti-
undersøgelse af, om ændringer i den offentlige tutioner i det amerikanske samfund dramatisk fra
mening med hensyn til en lang række sager blev 1960’erne til 1990’erne. Som tre ansete forskere
fulgt af tilsvarende ændringer i den førte poli- har påpeget, udtrykte omtrent to tredjedele af
tik, viste en jævn tilbagegang fra 1970’erne, da offentligheden i 1960’erne tiltro til deres rege-
218
ring, mens det tal i 1990’erne kun var omkring interesser, blev fremsættelse af lovforslag pludse-
en tredjedel. I april 1966: lig populære igen, hvilket begyndte i juni 1978,
“… da Vietnamkrigen rasede, og der var race- da 65 % af Californiens vælgere bifaldt Lovfor-
uroligheder i Cleveland, Chicago og Atlanta, slag 13, der kraftigt indskrænkede skatterne til
afviste 66 % af amerikanerne det synspunkt, trods for modstand fra stort set alle de perso-
at ‘de folk, der leder landet, i virkeligheden ner, der udøvede indflydelse i staten inden for
ikke bekymrer sig om, hvad der sker med én’. politik, erhverv og medier. Dette blev starten
I december 1997, midt i den længste periode på en tredobling af fremsatte lovforslag, der lå
med fred og velstand i mere end to generatio- på et gennemsnit på 61 per toårig valgperiode
ner, gav 57 % af amerikanerne deres tilslutning fra slutningen af 1970’erne til 1998. Der blev
til det samme synspunkt.”20 afholdt 55 afstemninger i 1998, 69 i 2000 og 49
I disse årtier forekom et tilsvarende fald i gra- i 2002. Mellem 1980 og 2002 var der 14 afstem-
den af tillid, offentligheden havde til vigtige offent- ninger i seks stater om sager, der vedrørte ame-
lige og private institutioner. Kun to ikke-valgte rikansk national identitet: Seks modsatte sig
regeringsinstitutioner, Højesteret og militæret, tosprogethed, seks gav deres tilslutning til bru-
oplevede en øget tiltro fra offentligheden. gen af engelsk eller erklærede engelsk for sta-
For det andet faldt den offentlige delta- tens officielle sprog, og to modsatte sig positiv
gelse og interesse i de vigtige regeringsinstitu- særbehandling med udgangspunkt i racemæs-
tioner og private institutioner i det amerikan- sige præferencer. I alle disse heftigt debatte-
ske samfund temmelig konstant fra 1960’erne rede valg modsatte eliterne inden for statspoli-
til 1990’erne. Mange undersøgelser har påvist tik, regering, forskningsverden, medier, religion,
dette. 63 % af den voksne befolkning stemte i de liberale erhverv og erhvervslivet sig. I alle
1960, men kun 49 % i 1996 og 51 % i 2000. Det disse valg på nær et bifaldt offentligheden ini-
forholder sig desuden således, som Thomas Pat- tiativerne med en margin på i gennemsnit 63 %
terson bemærker: og helt op til 85 %. David S. Broder konklude-
“Siden 1960 er deltagelsen faldet inden for rede i Democracy Derailed, at “den tillid mellem de,
stort set alle valgaktiviteter, fra de frivillige, der der regerer, og de, der bliver regeret, og som en
arbejder på en kampagne, til seerne, der ser de repræsentativ regering er afhængig af, er blevet
tv-transmitterede debatter. Der var 100 millioner stærkt svækket”.
færre mennesker i USA i 1960 end i 2000, men I USA i dag er der en stor kløft mellem natio-
på trods af dette stillede flere seere ind på præsi- nens eliter og den almene offentlighed i forhold
dentdebatterne i oktober i 1960 end i 2000.” til vigtigheden af national identitet sammenlig-
I 1970’erne tildelte hver tredje skatteyder en net med andre identiteter og i forhold til, hvilken
dollar af den skat, de betalte, til den fond, kongres- rolle USA spiller i verden. Store dele af eliterne
sen havde stiftet til støtte for politiske kampagner. bliver mere og mere adskilt fra deres land, og den
I 2000 gjorde hver ottende skatteyder dette.21 amerikanske offentlighed bliver på den anden
Den tredje konsekvens af kløften mellem side mere og mere skuffet over sin regering.
ledere og offentlighed var den dramatiske vækst
i antallet af lovforslag og afstemninger fremsat af Amerika i verden
befolkningen [amr. initiatives] i forhold til vig- /
tige politiske sager, deriblandt de lovforslag, der Amerikas rolle i verden bliver afgjort af, hvordan
angik national identitet. Disse lovforslag havde landets eliter og de almindelige borgere define-
været et redskab for progressiv reform før 1. Ver- rer deres land, men den amerikanske identitet
denskrig. Brugen af dem faldt derefter støt fra bliver også formet af, hvordan verden opfatter
halvtreds per toårig valgperiode til tyve i begyn- denne rolle. Der findes groft sagt tre idéer om
delsen af 1970’erne. Efterhånden som de lovgi- Amerika i forhold til resten af verden. Amerika-
vende forsamlinger tilsidesatte deres vælgeres nerne kan omfavne verden – det vil sige åbne
Væsentlige dele af de amerikanske
eliter er gunstigt indstillet
over for, at Amerika bliver et

kosmopolitisk samfund. Andre
eliter ønsker, at landet påtager
sig en imperialistisk rolle. Det
store flertal af det amerikanske
folk går ind for et nationalt
alternativ og for at bevare og
styrke den amerikanske identitet
igennem århundreder.
220
deres land for andre folk og kulturer. De kan der USA som en imperialistisk magt. I begyn-
forsøge at omdanne andre samfund i henhold delsen af det ny årtusinde accepterede og støt-
til amerikanske værdier og kultur. Og de kan tede de amerikanske konservative forestillingen
stræbe efter at holde deres samfund og kultur om et amerikansk imperium – om de tilsluttede
adskilt fra andre folks. sig udtrykket eller ej – og brugen af amerikansk
Det første, eller det kosmopolitiske, alterna- magt til at omdanne verden i overensstemmelse
tiv indebærer en genoptagelse af de tendenser, med amerikanske værdier.
der dominerede Amerika før 11. september 2001. Den imperialistiske impuls fik dermed næring
Amerika byder verden velkommen, dens idéer, af en tro på den amerikanske magts overlegen-
dens varer og vigtigst af alt dens folk. Idealet hed og de amerikanske værdiers almengyldig-
ville være et åbent samfund med åbne grænser, hed. Fordi Amerikas magt langt overstiger nogen
der tilskyndede til subnationale etniske, race- anden nations, er Amerika ansvarlig for at skabe
mæssige og kulturelle identiteter, dobbelt stats- ro og orden og konfrontere ondskab over hele
borgerskab, diasporaer og med eliter i spidsen, verden. Ifølge denne universalistiske opfattelse
der i stigende grad identificerede sig med glo- har folk fra andre samfund grundlæggende de
bale institutioner, normer og regler i stedet for samme værdier som amerikanerne, eller hvis de
nationale. Amerika ville være multietnisk, multi- ikke har dem, så ville de ønske, de havde dem,
kulturelt og sammensat af en mangfoldighed af eller hvis de ikke ønsker at have dem, tager de
racer. Mangfoldighed er en af de vigtigste vær- fejl af, hvad der er godt for deres samfund, og
dier, om ikke den vigtigste. Jo flere folk, der brin- amerikanerne er ansvarlige for at overbevise dem
ger forskellige sprog, religioner og skikke med eller at få dem til at omfavne de universelle vær-
sig til Amerika, jo mere amerikansk bliver Ame- dier, Amerika gør sig til talsmand for. I sådan
rika. Middelklasseamerikanere ville identificere en verden mister Amerika sin identitet som en
sig mere og mere med de globale virksomheder, nation og bliver den dominerende del af et over-
de arbejder for, i stedet for med de lokalsam- statsligt imperium.
fund, de bor i. Amerikanernes aktiviteter ville i Hverken antagelsen af overlegenhed eller
stigende grad blive styret af forbunds- og stats- den universalistiske antagelse afspejler imidlertid
regeringerne, men af regler fastsat af internatio- præcist verdens tilstand i begyndelsen af det 21.
nale autoriteter som fx FN, WTO, international århundrede. Amerika er den eneste supermagt,
ret og globale traktater. National identitet bliver men der er andre vigtige magter: Storbritannien,
mindre vigtig sammenlignet med andre identi- Tyskland, Frankrig, Rusland, Kina, Indien og
teter. I dette kosmopolitiske alternativ omdan- Japan på et globalt plan og Brasilien, Nigeria,
ner verden Amerika. Iran, Sydafrika og Indonesien inden for deres
I det imperialistiske alternativ omdanner Ame- regioner. Amerika kan ikke nå nogen væsent-
rika verden. Enden på den kolde krig afskaffede lige mål uden samarbejde med mindst nogle af
kommunismen som den altoverskyggende fak- disse lande. Kulturen, værdierne, traditionerne
tor, der formede Amerikas rolle i verden. Den og institutioner i de andre samfund er ofte ikke
gjorde det dermed muligt for de liberale at for- forenelige med en omformning af disse samfund
følge deres udenrigspolitiske mål, uden at de i overensstemmelse med amerikanske værdier.
behøvede at tænke på, at de ville blive anklaget Deres folk føler sig også generelt dybt forplig-
for, at disse mål kompromitterede den nationale tede over for deres overbevisninger og oprinde-
sikkerhed, og de kunne dermed arbejde for “statslige måder at leve på og modsætter sig derfor
opbygning”, “humanitær indgriben” og “uden- heftigt, at folk fra fremmede kulturer forsøger
rigspolitik som socialhjælp”. Tilblivelsen af USA at ændre dem. Lige meget hvilke mål deres eli-
som verdens eneste supermagt havde en tilsva- ter måtte have, så har den amerikanske offentlig-
rende virkning på de amerikanske konservative. hed desuden konsekvent anset støtten til demo-
Under den kolde krig fordømte Amerikas fjen- krati i andre lande som et mål med lav prioritet.
Indførelsen af demokrati i andre samfund stimu- dens regler, dens bønner stammede primært fra
lerer også ofte antiamerikanske kræfter som fx Storbritannien.”22
de populistiske bevægelser i latinamerikanske Med tilpasninger og ændringer varede denne
stater og voldelige, ekstremistiske bevægelser i originale kultur ved i tre hundrede år. To hun-
muslimske lande. drede år efter, at John Jay i 1789 identificerede
Kosmopolitismen og imperialismen forsøger seks centrale elementer, amerikanere havde til
at indskrænke eller at afskaffe de sociale, poli- fælles, eksisterede en af disse, fælles herkomst,
tiske og kulturelle forskelle mellem Amerika og ikke længere. Adskillige af de fem øvrige – sprog,
andre samfund. En national tilgang ville aner- religion, regeringsprincipper, væsen og skikke,
kende og acceptere de ting, der adskiller Ame- krigserfaring – var blevet ændret eller udvandet.
rika fra disse samfund. Amerika kan ikke blive Men selv om de var blevet udfordret, karakterise-
til verden og stadig være Amerika. Andre folk rede Jays elementer i den amerikanske identitet
kan ikke blive amerikanere og stadig være sig stadig amerikansk kultur i det 20. århundrede.
selv. Amerika er forskellig, og den forskel er i Protestantismen har haft en vigtig og vedvarende
stor udstrækning defineret af landets religiøse betydning. Med hensyn til sprog gjorde forsø-
engagement og anglo-protestantiske kultur. gene blandt det 18. århundredes tyske nybyg-
Alternativet til kosmopolitisme og imperialisme gere i Pennsylvania med at gøre tysk ligeværdigt
er nationalisme, som er helliget bevarelsen og med engelsk blandt andre Benjamin Franklin
forstærkningen af de kvaliteter, der har define- rasende, og de lykkedes ikke.23 Amerika var – i
ret Amerika siden dets oprettelse. hvert fald indtil fremkomsten af tosprogethed
I næsten fire århundreder har de amerikan- og store koncentrationer af spansktalende immi-
ske nybyggeres anglo-protestantiske kultur været granter i Miami og det sydvestlige USA – unikt,
en central og permanent del af den amerikan- i og med at det var et kæmpestort land med mere
ske identitet. Man behøver bare at spørge: Ville end 200 millioner mennesker, der stort set alle
Amerika være det Amerika, det er i dag, hvis det talte det samme sprog.
i det 17. og 18. århundrede ikke var blevet kolo- Igennem det 19. århundrede og indtil slut-
niseret af britiske protestanter, men af franske, ningen af det 20. århundrede blev immigran-
spanske eller portugisiske katolikker? Svaret er ter på forskellige måder tvunget, tilskyndet og
nej. Det ville ikke være Amerika; det ville være overtalt til at tilslutte sig de centrale elemen-
Quebec, Mexico eller Brasilien. ter i den anglo-protestantiske kultur. Nutidige
Amerikas anglo-protestantiske kultur har for- kulturelle pluralister, multikulturalister og tals-
enet politiske og sociale institutioner og skikke, mænd for etniske og racemæssige minoriteter
som er arvet fra England, herunder især det engel- vidner om disse bestræbelsers succes. Michael
ske sprog, med den afvigende protestantismes Novak bemærkede skarpt i 1977, at immigran-
idéer og værdier, der falmede i England, men ter fra Syd- og Østeuropa blev presset til at blive
som nybyggerne tog med sig, og som fik et nyt “amerikanske” ved at tilpasse sig den anglo-pro-
liv på det ny kontinent. Som Alden T. Vaughan testantiske kultur: Amerikanisering “var en pro-
har sagt: I begyndelsen: ces, der indebar umådelig mental undertryk-
“… var næsten alting grundlæggende engelsk: kelse”. Wil Kymlicka hævdede ligeledes i 1995,
måden man ejede og dyrkede jorden på, rege- at før 1960’erne “blev det forventet af immigran-
ringssystemet og lovenes og de retslige procedu- terne, at de vendte deres særegne kulturarv ryg-
rers grundlæggende former, udvalget af under- gen og helt og holdent tilegnede sig de eksiste-
holdning og fritidsaktiviteter og et utal af andre rende kulturelle normer”, som han kaldte for
aspekter af livet i kolonitiden.” “engelsk-konformitetsmodellen”.24
Arthur Schlesinger Jr. samtykker: “Den ny Disse kritikere har ret. Gennem hele den ame-
nations sprog, dens love, dens institutioner, rikanske historie er folk, der ikke var hvide angel-
dens politiske idéer, dens litteratur, dens skikke, saksiske protestanter, blevet amerikanere ved at
222
tilslutte sig engelsk protestantisk kultur og poli- indgik i undersøgelsen, er de lande, der siger, at
tiske værdier. Dette gavnede dem og landet. de ikke er religiøse, mindre tilbøjelige til at være
Millioner af immigranter og deres børn opnå- stolte af deres land”. Den gennemsnitlige forskel
ede rigdom, magt og status i det amerikanske sam- er 11 %. De fleste europæiske folk er placeret lavt
fund, netop fordi de assimilerede sig den frem- i deres tro på Gud og deres stolthed over deres
herskende kultur. Påstanden om, at amerikanere land. Amerika ligger på niveau med Irland og
er nødt til at vælge mellem en hvid, racistisk, Polen, tæt på toppen med hensyn til begge for-
WASP-agtig etnisk identitet på den ene side og hold. Katolicismen er essentiel for den irske og
en abstrakt, overfladisk, borgerlig identitet, der polske nationale identitet. Den afvigende pro-
er afhængig af en forpligtelse over for visse poli- testantiske kulturarv spiller en central rolle for
tiske principper på den anden side, har således Amerikas. Amerikanere føler sig meget forplig-
ikke nogen validitet. Kernen af deres identitet er tede over for både Gud og deres land, og de ser
den kultur, nybyggerne skabte, som generationer de to som uadskillelige. I en verden, hvor reli-
af immigranter har tilegnet sig, og som affødte gion former venskaberne, alliancerne og fjend-
den amerikanske trosbekendelse. Protestantis- skaberne for alle folk på alle kontinenter, bør
men har været centrum for denne kultur. det ikke komme som en overraskelse, at ame-
Religiøsitet adskiller Amerika fra de fleste rikanerne atter vender sig mod religionen for
andre vestlige samfund. Amerikanerne er også at finde deres nationale identitet og deres nati-
overvældende kristne, hvilket adskiller dem fra onale mål.
mange ikke-vestlige folk. Deres religiøsitet fører Væsentlige dele af de amerikanske eliter er
amerikanerne til at se verden som værende opdelt gunstigt indstillet over for, at Amerika bliver et
i godt og ondt i langt højere grad end de fleste kosmopolitisk samfund. Andre eliter ønsker, at
andre folk. Lederne af andre samfund anser ofte landet påtager sig en imperialistisk rolle. Det
denne religiøsitet for at være ikke bare ejendom- store flertal af det amerikanske folk går ind for et
melig, men også irriterende på grund af den dybe nationalt alternativ og for at bevare og styrke den
moralisme, den skaber for overvejelser af politi- amerikanske identitet igennem århundreder.
ske, økonomiske og sociale sager. Amerika bliver til verden. Verden bliver til
Religion og nationalisme har fulgtes ad hånd Amerika. Amerika bliver ved med at være Ame-
i hånd i Vestens historie. Som historikeren Adrian rika. Kosmopolitisk? Imperialistisk? Natio-
Hastings har vist, definerede den første ofte ind- nal? De valg, amerikanerne foretager, vil forme
holdet af den anden: “Enhver etnicitet er blevet deres fremtid som nation, og de vil forme ver-
formet væsentligt af religion, i lige så høj grad dens fremtid.
som den er blevet det af sprog ... [I Europa] har
kristendommen formet nationsdannelsen.”25 For-
bindelsen mellem religion og nationalisme eksi-
sterede i bedste velgående i slutningen af det 20.
århundrede. De lande, der er mere religiøse, har
en tilbøjelighed til at være mere nationalistiske.
En spørgeundersøgelse i 41 lande fandt frem til,
at de samfund, hvor flest mennesker gav en “høj”
bedømmelse af Guds vigtighed i deres liv, også
var de lande, hvor flest mennesker var “meget
stolte” af deres land.26
Personer, der er mere religiøse, har også en
tendens til at være mere nationalistiske. En spør-
geundersøgelse fra 1983 i 15 lande, fortrinsvis
europæiske, konstaterede, at “i alle de lande, der
to Learn About America (New York: Public Agenda, 1998), s. 35.

14 Russell Dalton, Citizen Politics: Public Opinion and Political Par-
ties in Advanced Industrial Democracies (Chatham, NJ: Chatham
House, 1996), s. 275-6; Norris, red., Critical Citizens, s. 38-42;
Tom W. Smith and Lars Jarkko, National Pride: A Cross-National
Analysis (Chicago: University of Chicago/National Opinion
Research Center, GSS Cross National Report, 1998), s. 3-4.
15 Everett Carl Ladd, Jr. og Seymour Martin Lipset, Survey
of the Social, Political, and Educational Perspectives of American Col-
lege and University Vacuity (Washington, DC: National Insti-
tute of Education, 1970), s. 141-6; Ladd and Lipset, The Divi-
ded Academy: Professors and Politics (New York: McGraw-Hill,
1975), s. 141-6; Rothman, “Academics on the Left”, Society
(March-April 1986), s. 6; Connecticut Mutual Life Insurance Co.,
Report on American Values in the 80’s: The Impact of Belief (New
York: Research & Forecasts, 1986), s. 27-8.
Oversat af Mikael Kristiansen
16 Citrin, “The End of American Identity?”, i: Stanley A.
Renshon, red., One America? Political Leadership, National Iden-
tity, and the Dilemmas of Diversity (Washington, DC: George-
1 “How Global Is My Company?”, Communique, Global town University Press, 2001), s. 303.
Business Policy Council, A.T. Kearney, No. 2 (Fourth Quarter, 17 Citrin et al., “Is American Nationalism Changing?, Impli-
2000), s. 3; Udtalelse af John Davey, Directorate of Intel- cations for Foreign Policy”, International Studies Quar-
ligence, CLA, tv-interview, 11. marts 1999. terly (marts 1994), s. 26-7.
2 Hunter og Yates, “In the Vanguard of Globalization: The 18 De spørgeundersøgelser, Chicago Council on Foreign
World of American Globalizers”, i: Peter L. Berger og Relations foretager hvert fjerde år, er uundværlige kilder
Samuel Huntington (red.), Many Globalizations: Cultural Diver- til den udenrigspolitiske opfattelse i både offentligheden
sity in the Contemporary World (New York: Oxford University og blandt en udvalgt række udenrigspolitiske ledere. Med-
Press, 2000), s. 345. mindre andet er angivet, stammer de data, der er brugt her,
3 John Micklethwait og Adrian Wooldridge, A Future Perfect: The fra disse rapporter.
Challenge and Hidden Promise of Globalization (New York: Crown Busi- 19 Lawrence R. Jacobs og Robert Y. Shapiro, “Debunking the
ness, 2000), s. 235; “How Global Is My Company?”, s. 4. Pandering Politician Myth”, Public Perspective (april/maj
4 Adam Clymer, “The Nation’s Mood”, New York Times 1997), s. 3-5; Alan D. Monroe, “Public Opinion and Public
Magazine, 11. december 1983, s. 47. Policy, 1980-1993”, Public Opinion Quarterly (forår 1998),
5 Reich, “What Is a Nation?”, Political Science Quarterly, s. 6; Richard Morin, “A Gap in Worldviews”, Washington
(Sommer 1991), s. 193. Post Weekly Edition, 19. april 1999, s. 34.
6 Micklethwait og Wooldridge, A Future Perfect, s. 241-2. 20 Susan J. Pharr, Robert D. Putnam og Russell J. Dalton,
7 Nussbaum, “Patriotism and Cosmopolitanism”, i: Martha C. “What’s Troubling the Trilateral Democracies”, i: Susan
Nussbaum et al., For Love of Country: Debating the Limits of Patrio- J. Pharr og Robert D. Putnam, red., Disaffected Democracies:
tism (Boston: Beacon Press, 1996), s. 4-9; Gutmann, “Demo- What’s Troubling the Trilateral Countries? (Princeton: Princeton
cratic Citizenship”, ibid., s. 68-9; Lipsitz, “Dilemmas of Beset University Press, 2000), s. 9-10.
Nationhood: Patriotism, the Family, and Economic Change 21 Thomas E. Patterson, The Vanishing Voter: Public Involvement in
in the 1970s and 1980s”, i: John Bodnar, red., Bonds of Affection: an Age of Uncertainty (New York: Knopf, 2002), s. 4-5.
Americans Define Their Patriotism (Princeton: Princeton Univer- 22 Vaughan, “Seventeenth Century Origins of American Cul-
sity Press, 1996), s. 256; Sennett, “America is Better Off Wit- ture”, i: Stanley Coben og Lorman Ratner, red., The Develop-
hout A ‘National Identity’”, International Herald Tribune, 31. ment of an American Culture (New York: St. Martin’s Press,
januar, 1994; Spiro, “New Global Communities: Non-Govern- 1983), s. 30-2; Arthur M. Schlesinger Jr., The Disuniting of
mental Organizations in International Decision-Making Insti- America (New York: Norton, 1998), s. 34.
tutions”, Washington Quarterly (vinter 1995), s. 45. 23 James A. Morone, “The Struggle for American Culture”,
8 Rabkin, Why Sovereignty Matters (Washington, DC: AEI Press, PS: Political Science & Politics (september 1996), s. 428-
1998), s. 51. 9; John Higham, Send These to Me: Jews and Other Immigrants in
9 Rorty, Achieving Our Country: Leftist Thought in Twentieth-Century Urban America (New York: Atheneum, 1975), s. 180.
America (Cambridge, MA: Harvard University Press, 1998), 24 Michael Novak, Further Reflections on Ethnicity (Middletown,
s. 15; Rorty, “The Unpatriotic Academy”, New York Times, PA: Jednota Press, 1977), s. 26; Will Kymlicka, Multicultural
13. februar 1994. Citizenship: A Liberal Theory of Minority Rights (New York: Oxford
10 ABC-Washington Post Gallupundersøgelse, september University Press, 1995), s. 14.
2002. 25 Hastings, The Construction of Nationhood: Ethnicity, Religion, and
11 Pippa Norris, red., Critical Citizens: Global Support for Democra- Nationalism (New York: Cambridge University Press, 1997),
tic Government (New York: Oxford University Press, 1999), s. 185-7, 205.
s. 38-42. 26 Ronald Inglehart og Marita Caballo, “Does Latin America
12 Washington Post National Weekly Edition, 16.-20. juni Exist?”, PS: Political Science and Politics (marts 1997), s. 38.
1989.
13 Steve Farkas et al., A Lot to Be Thankful For: What Parents Want Children
224
Olaf Arndt
Mikkel Bolt
Mark Danner
Mike Davis
Matias Faldbakken
Andreas Harbsmeier
Karl Holmqvist
Samuel P. Huntington
Naomi Klein
Karsten Wind Meyhoff
Loretta Napoleoni
Wolfgang Pircher
Larissa Sansour
Karl Schlögel
Timothy Snyder
Frederik Tygstrup DKK 300,-

Lettre09 Afterthefall

Uploaded by

Document Information

Original Title

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Lettre09 Afterthefall

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

#19 2009

Lettre Internationale Copyright/tekster:

København Design: Pleks

Kunstredaktion Udgivelsen er støttet af:

AFTER THE FALL

SIDE 26 UDE af trit med Virkeligheden

SIDE 32 Six Mandala Designs For

SIDE 48 Smertens teknologi

SIDE 58 Stemmer fra mørket

SIDE 82 Fremtidens geografi

SIDE 86 Europas comeback

SIDE 98 I seng med fjenden

SIDE 116 Holocaust – den oversete virkelighed

SIDE 126 Russisk elegi

SIDE 136 A Space Exodus

SIDE 154 En anden verden er mulig

SIDE 182 Lille leksikon over skuffelsen

SIDE 186 Slumøkologi

SIDE 206 Døde sjæle

BIOGRAFIER mars 2007 à Copenhague” i tidsskrif-

After the fall – 89/09

På et brugtvognsmarked i litauiske Marijampolē, blandt prostituerede på ind-

krige, opstande, militærkup m.m. Den amerikanske historiker David S. Painter

optegne konturerne af den nye tilstand. Derfor er behovet for at få beretninger

vanskelige betingelser for oppositionspolitik samt demokratiets død. Aktivismens

København, oktober 2009

“It seems the whole black community is on one

“The ill effects of a happy grundlæggende forståelse for, at en stor del af

“...the franchising of America, the creation

“In WaspVille you have to abandon Pride, just

3 Alex Marshall, Columbia, Maryland, Metropolis Magazine, 7.

Ude af trit med

virkeligheden ringe på dørklokken, træder hoved-

Medierne har ikke noget ansvar.

Men hvor langt mener du, at man

Vi kommer herefter ud i en lang

A Mandala is usually drawn by someone

Six Mandala Designs for Lettre Internationale

“Lær at tænke med smerten.”

Man kan indvende, at denne nydelse også er Demokratisk lektion nr. 1:

Soldaten bevæger joysticket og udløser en lydløs energistråle.

En jeep kører frem. En dyb brummen rammer

følelse” som smerte det Styrken og varigheden af energiudstrålingen er så begrænset,

eller i lejren. er ramt. Det forventes af Dem, at De bliver stående, indtil

spille. Soldaten er forpligtet til at lade sig selv ude af

de fortrukne torturbødler. Smerte og død er tæt forbundne.

og fremmest at begrænse det rum, der ligger uden for lejren. I

ICRC Report on the Treatment of Fourteen “High Value Detainees”

1. selv om vejen til berømmelse har fulgt et sær-

”Hvis ikke du krænker en eller andens menne-

Denne omfattende artikel af Dana Priest og Bar-

getagelsen af Abu Zubaydah. Få måneder senere

kunne man læse en lignende reportage på forsi-

fulde bytte fra krigen mod terrorisme: tilfangetagne

terrormistænkte i en mørk og surrealistisk ver-

banke [ukvemsord] ud af dem” – vidner om en

Ud over de terrorister, der tilbageholdes på Guan-

i rapporten er knyttet til navngivne personer, og 1.3.3. Slag med halsbånd

ser, der er så alvorlige, at de højst sandsynligt

af forhørene nærmest var planlagt på forhånd.”

indeni… De lagde et stykke stof eller et tæppe over

nister John Ashcroft have spurgt sine kolleger:

“Hvorfor diskuterer vi den slags i Det Hvide

“It seems the whole black community is on one

“...the franchising of America, the creation

“In WaspVille you have to abandon Pride, just

“Vi har med stor taknemmelighed