Vor Taro

Esperanto-Dansk Ordbog
Esperanto-Dansk
Ordbog
Preben Bagger
Esperanto-Dansk Ordbog
Forfatter
Preben Bagger
Redaktion
Jacob Nordfalk
Peter Weide
Jytte Sunekær
Ĉi tiu verko estas disponebla laŭ la permesilo

Krea Komunaĵo Atribuite 4.0 Tutmonda.
Vi povas legi la tutan permesilon ĉe:
http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.eo
1. udgave, 1. oplag
Trykt i xxx, 2014, xxx
ISBN xxx
http://javabog.dk/esperanto/dana_vortaro_bagger/
Forklaringer
agr landbrug
an anatomi
ark arkitektur, bygninger
art kunst, fra kunstens verden
astr astronomi, astrofysik
Bem: Bemærk(ning)
bibl bibelsk
bio biologi
bl.a. blandt andet, blandt andre
bo botanik
ca cirka
dgl daglig tale
dvs det vil sige
edb elektronisk databehandling (IT)
el elektronik, elektricitet
eo (vedrørende) esperanto, dets kultur, historie m.m.
fag fagsprog
fig figurligt, overført
fil filosofi
fin finansielt, økonomisk
fk forkortelse (for)
f.Kr. før Kristus
fon fonetik
fot fotografering
fx for eksempel
fys fysik
gastr gastronomisk, madlavning
geo geografi
geol geologi
geom geometri
gl. gammel, gamle
glds gammeldags, forældet, eller på vej til at blive det
gram grammatik
hist historie, historisk
itr intransitiv
jernb jernbane
jf jævnfør
jur jura
kem kemi
lit litterært
mar maritimt, søfart
mat matematik
med medicin, lægevidenskab
mek mekanik
merk merkantil, handel
met meteorologi
m.fl. med flere
mht med hensyn til
mil militært
min mineral(ologi)
m/k mand/kvinde
m.m. med mere
mus musik, sang
my mytologi, myte
ogs også
o.l. og lignende
osv og så videre
pga på grund af
PIV Plena Ilustrita Vortaro
poet poetisk, poesi
pol politik, politisk
psyk psykologi
rel religion
spo sport, fritid
spr sprog, sprogvidenskab
sta statistik
teat teater, film
tek teknik
teks tekstiler, tøj
tr transitiv
tra trafik, transport
typ typografi, bøger
UEA Universala Esperanto-Asocio
vedr. vedrørende
vha ved hjælp af
zo zoologi
årh. århundrede
| viser ordelementerne i sammensatte ord: bon|ven|ig|i byde velkommen
~ viser, at opslagsordet gentages:

uforandret dek|kelk|e post ~da sekundoj
med tilføjelse af endelse danc|ad|o lerni~n (dancadon)
med udskiftning af endelse danc|i La kuloj ~as (dancas)
i et sammensat ord baskul|o ~ponto (baskulponto/baskuloponto)
= viser et synonym, dvs et ord der stort set har samme betydning
→ betyder i stedet anbefales
, sættes mellem næsten ensbetydende oversættelser af opslagsordet
; sættes mellem mere forskellige oversættelser

ogs viser, at ordet har andre oversættelser end den nævnte. De andre udledes af grund-
ordets eller et parallelt -ig- eller -iĝ-ords oversættelser. Den efter ogs viste oversættelse
kan enten være én, der ikke kan udledes af grundordets oversættelser, eller én som bru-
geren af andre grunde bør gøres opmærksom på
dgl Daglig tale er ment som en anbefaling af det pågældende ord til normal sprogbrug
uden for specialisternes kreds. I modsætning til de esperantoord, der er dannet ud fra de
noget sterile latinske betegnelser, rummer de her anbefalede langt mere af dagligdagens
saft og kraft, og de er derfor lettere at huske. Sammenlign fx ordene for gåsefod og for
hundestejle:
• kenopodi|o - anser|pied|o gåsefod
• gasteroste|o - dorn|fiŝ|o hundestejle
• Visse dgl-navne må fx gøres til genstand for særlig omhu, idet de tilsvarende
nationale navne dækker forskellige arter i forskellige sprog.
Rækkefølge
Opslagsordene, herunder sammensatte ord, er ordnet alfabetisk. Flerordsudtryk er opført un-

der det første ord, medmindre dette er la eller et andet småord.
Uddybninger
Uddybninger står i parentes. Hvis der er et komma foran parentesen, gælder den alle fore-
gående ord eller udtryk med komma imellem, fx anĉo blad, tunge, (i blæseinstrument). Hvis
der ikke er komma foran parentesen, gælder den kun det ord eller udtryk der står lige foran
parentesen, fx ajn som helst, ligegyldigt (hvem, hvilken).
I tilfælde hvor der ikke findes en generelt anvendelig dansk oversættelse, gives en forkla-
ring i parentes lige efter opslagsordet; en oversættelse må så i hvert enkelt tilfælde formuleres
på basis af denne forklaring og eventuelle eksempler.
Transitivitet
Verber der kan – men for manges vedkommende ikke nødvendigvis skal – have genstandsled,
kaldes transitive (tr). Det gælder fx for manĝi:
Mi manĝis bananon (med genstandsled) Jeg spiste en banan.
Li manĝis kiam ni venis (uden genstandsled) Han spiste da vi kom.

Verber der ikke kan have genstandsled, kaldes intransitive (itr). Også verber, der kun kan
have genstandsled i meget begrænset omfang i særlige tilfælde, er intransitive. Et sådant sær-
ligt tilfælde kan fx være at genstandsleddet og det pågældende verbum består af samme ord
i forskellige former. Således kan dormi og vivi normalt ikke have genstandsled, men man kan
godt sige: Ili vivis feliĉan vivon. De levede et lykkeligt liv. Verberne markeres i ordbogen kun
med tr eller itr, hvor dette skønnes at være til praktisk nytte. For det første er alle verber med
-ig- og -iĝ- henholdsvis transitive og intransitive, og for det andet ses den praktiske sprogbrug
ofte af de anførte eksempler.
-a 9 abundokorno
A abomeninda afskyelig (som fortjener

afsky)
abomeno afsky, væmmelse, lede; senti ~n al
-a 1. (endelsen til dannelse af tillægsord, fx
(pri, kontraŭ) io nære afsky for noget
homa menneskelig, af homo menneske);
aboni abonnere på, holde, (fx ~ gazeton en
2. (del af tabelord, med bet. egenskab);
avis)
3. (ses anvendt som endelse i pigenavne abonilo abonnementsblanket
der tilpasses eo) aborigeno 1. [my] indfødt i Latium,
a.K. [fk] = antaŭ Kristo f.Kr. før Kristus 2. indfødt, medlem af oprindelig
abako 1. [mat] kugleramme (til regning); befolkning; (jf praloĝanto, indiĝeno)
2. [ark] abacus (øverste del af søjlehoved) abortaĵo 1. [med] abort (for tidligt født
abatejo abbedi, (kloster ledet af en abbed foster); 2. dødfødt projekt eller idé
eller et af de ældste kristne ordner), (jf aborti [itr] abortere (nedkomme i utide);
monaĥejo) løbe ud i sandet (fx La projekto ~is.)
abato abbed, klosterforstander abortigi fremkalde abort; få til at løbe ud i
abdiki abdicere, frasige sig tronen; frasige sandet (fx ~ ribelon)
sig, give afkald på formandskabet, abortigo abortindgreb
formandsposten, ~ je la prezidanteco el. aborto [med] abort (selve forløbet)
~ la prezidantecon abrikoto [bo] abrikos
abdomeno underliv, bug, bughule; (hos abrotano [bo] ambra (gl. læge- og
insekter) bagkrop; (jf ventro(kavo), duftplante)
abrupta brat, abrupt
subventro)
Abruzoj [geo] Abruzzerne (bjergkæde i
abelĉelaro bikage
Italien)
abelejo bigård
absceso byld; [fig] råddenskab, dårligdom
abelmanĝulo biæder (fugl) absciso [mat] abscisse (tal på x-aksen)
abelo bi (insekt) absido [ark] apsis (korrunding i kirke)
abelsvarmo bisværm absinto absint (grøn malurtlikør); [bo]
abelujo bikube malurt
aberacio afvigelse, aberration, ([astr] absoluta absolut, ubetinget; enevældig
forskydning af synslinjen; [fys] linsefejl; absoluta tonsentivo absolut gehør
[bio] ændring i arveanlæg) absolutismo [hist], [pol] enevælde
Abiĝano Abidjan (Elfenbenskystens absolvi [tr] frikende, (= malkondamni); give
hovedstad) syndsforladelse, (= pekliberigi)
abikonuso grankogle absorbi [tr] absorbere, optage
abio ædelgran (abies, en nåletræsslægt (opmærksomheden), fængsle; ~ita
med ca. 40 arter) (jf piceo) opslugt (jf sorbi)
Abisenio (-ujo) Abessinien (nu Etiopien), abstinado afholdenhed
(jf Etiopujo, Etiopio) abstinenco → abstinado
abismo afgrund, dyb; svælg (fx mellem abstini [itr] afholde sig (~ de io fra noget, fx
rige og fattige lande) alkohol, tobak, sex), leve afholdende (fx
abiturienta ekzameno studentereksamen Li ~as ĉiun vendredon.)
abstrakta abstrakt
abituriento student (person med
abstraktaĵo abstraktion; noget abstrakt (fx
studentereksamen; jf studento)
Geometria punkto estas ~.)
ablativo ablativ (kasus i visse sprog) abstrakti tænke abstrakt; abstrahere (de fra)
abnegacio forsagelse, (selvopofrelse; absurda absurd, meningsløs, fornuftstridig
offervilje) abulio [med] [psyk] abuli (sygelig
abnorma abnorm viljeløshed)
aboco abc; begynderbog; (udt: a'boco; jf abunda rigelig, overdådig; ~ je rig på, med
U'sono, a-i'doso) overflod af, (fx ~ je ideoj); ~j (ogs) masser
aboli afskaffe, ophæve, (fx ~ la mortpunon af, en masse, (fx ~j ideoj)
dødsstraffen, ~ la sklavecon slaveriet) abundi være rigelig, overdådig; ~ je være
abolicii → aboli rig på, vrimle med; Ideoj ~as. Der er
abomaso [zo] kallun (drøvtyggernes fjerde masser af ideer, det vrimler med ideer.
mave) abundo overflod (fx ~ da fruktoj); El ~ de la
abomena afskyelig (afskyvækkende) koro la buŝo parolas. Hvad hjertet er fuldt
abomeni afsky (fx ~ certan odoron en vis af løber munden over med.
lugt), væmmes ved, være led ved abundokorno overflødighedshorn
abutilo 10 admitanco
abutilo [bo] abutilon, klokkelygte, adaptiĝi tilpasse sig

japanlygte adaptilo mellemstik; adapter; overgangsrør
-ac- (efterstavelse for plantefamilier); roz~o adasismo brug af fortærsket rim (rim på
rosenfamilien. Bem: ~ føjes til navnet for efterstavelse, fx amadas/vidadas). Bem:
en karakteristisk slægt, som så navngiver metoden var populær i eo-poesiens
familien barndom, men er for længst gået af mode
acerba besk, bitter, (smag); bidende, ade vedvarende, hele tiden
skånselsløs (kritik) adekvata passende, adækvat
acero [bo] (træslægten) løn; platan~ ahorn; Adelajdo [geo] Adelaide (hovedstad i
suker~ sukkerahorn (sukkerløn) South Australia)
acetata acido eddikesyre; (= acetacido) Adeno [geo] Aden (Al Adan, havneby i
acetato acetat (salt af eddikesyre) Yemen)
acetileno acetylen (luftart til fx svejsning) adepto tilhænger; indviet, adept
aceto eddikesyre; (= acetata acido) adheri [fag] hænge sammen, adhærere; ~ al
acetono acetone (opløsningsmiddel) klæbe sig til, hænge ved, (fx en armita
acida sur; ~ pluvo sur regn betono la fero ~as al la betono)
acida ĉerizo [agr] [bo] [gastr] adiabata [fag] adiabatisk (uden tilførsel
(skygge)morel , sur-kirsebær eller afgivelse af varme, fx om opstigende
(syltekirsebær) lufts afkøling)
acideta syrlig adianto [bo] venushår (en bregne)
acido syre (kemisk forbindelse) adiaŭ farvel; (jf ĝis revido!, ĝis!)
acidrezista syrefast Adiaŭa Kabo [geo] Kap Farvel
Acoroj Acorerne (portugisisk øgruppe) adiaŭi (~ iun) sige farvel (til én), tage
-aĉ- (efterstavelse for ringe kvalitet, ringe afsked (med én)
værdi, uegnethed; temmelig adicii lægge sammen (fx ~ 4 kaj 2), lægge til
nedsættende); ĉeval~o krikke, øg, (fx ~ ion al io), addere
(gammel, udslidt hest); vest~o laser, adjektivo [spr] tillægsord, adjektiv
pjalter, (udslidt, snavset tøj) adjekto [spr] biordsagtigt led, biled,
aĉ! pokkers! (udråb for utilfredshed) adverbial
aĉa ussel, ringe, elendig adjudiki (bort)licitere, udbyde i licitation,
aĉetebla kan købes, (som er) til salg, til at (fx ~ konstruon de ponto)
købe, til fals adjunkto medhjælper
aĉeti købe (fx ~ ion de iu) adjutanto [mil] adjudant (officer hos
aĉeto køb; fari siajn ~jn ordne sine indkøb hærchef o.l.)
aĉetpovo købekraft administracio administration,
aĉetumi gå på indkøb, købe ind forvaltning(-sinstitutioner) Bem: →
-ad- (efterstavelse for gentagen eller varig administrejo (for stedet), administrado (for
handling); vizit~i difinitan drinkejon have handlingen)
sin gang på et bestemt værtshus; salt~i de administrado administration, forvaltning,
loko al loko styrte rundt fra det ene sted til (af noget)
det andet; Li cerbum~is pri la sekvoj. Han administranto administrator (især ulønnet,
spekulerede i et stykke tid over lejlighedsvis; jf -ist-)
konsekvenserne. Bem: ~ har administrejo administration, forvaltning,
dobbeltfunktion ved navneord for (sted; jf -ej-)
redskaber, fx martelo hammer. Her viser ~ administri administrere, forvalte, bestyre,
både handling og varighed: martel~o (ion); lede (fx institucion)
hamren, modsat fx vizito (handling) og administristo administrator (især
vizit~o (varighed). En kort handling må professionel, lønnet, eller mere
så udtrykkes ved fx martelbato permanent; jf -ist-), administrativ
hammerslag medarbejder
adaĝo [mus] adagio (langsom sats, stykke) administro se administrado
Adamo Adam; komenci de ~ begynde med admiralo [mil] admiral (øverste officer i
Adam og Eva flåden)
Adampomo adamsæble admiri beundre, se op til, (fx ~ iun pro io
adapti tilpasse, afpasse, (fx ~ ion al io); ~ nogen for noget)
bearbejde (fx ~ romanon al filmado admirinda beundringsværdig
adaptere en roman til en filmproduktion) admitanco [el] ledningsevne, admittans
admoni 11 afineco
admoni formane (fx ~ iun al io), påminde; aero luft; projektoj en ~ luftige projekter
irettesætte (fx ~ iun pro io); rykke (fx for aerobia [bio] iltkrævende, aerob
betaling) aerogramo 1. [tra] aerogram (let
admonilo rykker(brev) luftpostbrev); 2. [met] (et diagram, som
adobo [ark] adobe (sol- eller lufttørret viser forholdet mellem temperatur og
bygningsmateriale af ler blandet med luftfugtighed i atmosfæren)
halm e.l.) aerolito (→ meteorŝtono) meteorsten,
adoleskanto ung i pubertetsalderen meteorit
adoleski være i pubertetsalderen aeroplano flyvemaskine; (= aviadilo,
adolto voksen; (= plenkreskulo) flugmaŝino)
adonido [bo] adonis (plante); somera ~ aerosolo aerosol (fint forstøvet stof)
aerpirato flykaprer
sommeradonis, junkeren i det grønne
aerponto luftbro
adoniso adonis (smuk (ung) mand; efter
aersako airbag, luftpude,
yngling i græsk mytologi)
(sikkerhedsudstyr i biler)
adopti adoptere; tage til sig (fx ~ metodon), aerŝipo luftskib
være med på (fx ~ modon); antage; aertubo slange (i dæk)
tillægge sig (fx ~ vivstilon) aerujo luftbeholder, luftflaske (fx til
adori tilbede, dyrke; være besat af, være frømand)
vild med, (fx ~ muzikon); ~anto (ogs) fan, aerumi [tr] udlufte (jf ventoli), lufte ud;
(= fano) lufte (tøj)
adorpoŝto fanbreve; (= fanpoŝto) afabla venlig, imødekommende; esti ~ al
adrenalino adrenalin (kontrau) iu være venlig imod én
(karsammentrækkende hormon; afazio afasi (tab af taleevnen)
mængden øges ved ophidselse) afekcia følelsesmæssig, emotionel; ~ ligo al
adresato modtager, adressat io en følelsesmæssig tilknytning til noget
adresi adressere, sende; rette (fx ~ dankon al afekcii gøre indtryk på, røre, virke
iu) følelsesmæssigt på, (fx ~ iun); påvirke (fx
adreso adresse ~ apartan organon et bestemt organ)
Adriatiko [geo] Adriaterhavet afekcio sindsbevægelse; følelsesudbrud;
adsorbi [tr] [kem] adsorbere, optage i sin påvirkning
overflade afektema skabagtig, krukket, affekteret
adstringi [tr] [med] sammentrække, afekti foregive (fx ~ interesiĝon at være
astringere interesseret), lade som om; skabe sig,
adulario [min] adular (slags feldspat) gøre sig til, stille sig an; ne ~u! lad være at
adulteri forfalske, forringe (dvs. tilsætte skabe dig!
noget værdiløst) ~ lakton per akvo afelio [astr] aphelium (punkt fjernest fra
forfalske mælk ved at tilsætte vand solen)
aferisto forretningsmand m/k;
adulti [itr] være sin ægtefælle (sin kone, sin
forretningsfører
mand) utro (begå ægteskabsbrud); [rel]
afero sag, ting, anliggende; forretning (fx
dyrke afguder
kurantaj ~j løbende forretninger); Unu
advento [rel] advent (sidste 4 uger før jul)
~ estas juro, alia praktiko. Ét er jura, noget
adverbo [spr] biord, adverbium
andet er praksis.
adversa (som yder modspil, som kæmper
aferŝarĝito chargé d'affaires (diplomat af
imod); ~ advokato modpartens advokat;
lavere rang end ambassadør)
~ partio modpart; ~ sorto vanskæbne
Afganio, Afganujo [geo] [pol] Afghanistan
adversulo modpart, modspiller, afgano afghaner
modstander afido bladlus; dgl folilaŭso
advokato advokat, sagfører afikso [spr] affiks (for- eller efterstavelse)
adzo skarøkse (til tømrere og bødkere) afina 1. beslægtet (mht. humør, karakter
aera luft-; luftig, flygtig; ~ kastelo luftkastel; o.l.); 2. [kem] affin (tilbøjelig til at indgå
tute libera, kiel birdo ~ fri som fuglen i kemisk forbindelse); 3. [mat] affin (om
luften afbildning)
aerarmeo [mil] luftvåben, luftstyrke afinacii rense flydende metal (fx
aerdukto (varm)luftkanal, ~ krudferon en ŝtalon råjern til stål)
udluftningskanal afineco åndeligt slægtskab; [kem] [mat]
aeri pumpe (fx ~ pneŭon et dæk), puste op affinitet
afiŝi 12 agreso
afiŝi [tr] meddele (ved plakat eller opslag), agitilo [kem] omrører
skilte med (fx ~ grandan rabaton stor agla vido falkeblik
rabat); sætte plakater op; malpermesite ~! aglo [zo] ørn
opslag forbudt! aglofiliko [bo] ørnebregne
aglofloro [bo] akeleje; (jf akvilegio)
afiŝo plakat, opslag
aglomerado agglomerering (det at klumpe
aflikti plage, pine, (psykisk); bedrøve,
fx virksomheder sammen)
bekymre; La kritiko ~as min. Kritikken går aglomeraĵo agglomeration, koncentration,
mig på.; ~ita (ogs) oprevet (fx ~ post la (fx mange virksomheder på ét sted);
akcidento efter ulykken) [geol] agglomerat (fx sammenpressede
aflikto smerte (psykisk), bekymring lavaarter)
aforismo aforisme, fyndord, strøtanke aglomeri hobe sammen (fx ~ fabrikojn);
afranki sætte frimærker på (fx ~ leteron et sammenpresse
brev), frankere (per med) aglutina lingvo agglutinerende sprog
afranko porto (hvor afledning og bøjning sker ved
afrikanso afrikaans (sprog i Sydafrika) tilføjelser til en uforanderlig stamme, fx
afrikato [fon] affrikat (lukke- + hom-a-j-n; eo er et sådant sprog)
hæmmelyd, fx ĉ, ĝ, c) aglutini [tr] [fag] agglutinere
Afriko [geo] Afrika (sammenklæbe eller sammenføje)
afta febro mund- og klovsyge agmaniero handlemåde
afto småblære, sår, (i mundens slimhinde) agnekapabla handlingslammet
agnoski anerkende; ~ ies rajton anerkende
afusto [mil] lavet (undervogn til kanon)
nogens ret
agaci (~ iun) irritere (nogen), gå (nogen) på agnostika [fil] agnostisk (som anser
nerverne, forårsage hvinen i tænderne på virkelig erkendelse for umulig)
(nogen) agnostikismo [fil] agnosticisme
agaco irritation, nervepirrende ubehag ago handling, gerning; montri ion per ~ vise
(fremkaldt af sur frugt, kras støj o.l.) noget gennem handling
agado (langt) virke, gerning; [lit] [teat] agonii være i dødskamp; [fig] synge på
handling sidste vers (fx tiu epoko nun ~as)
agamo [zo] agam (en øgleslægt) agonio dødskamp, agoni
agapanto [bo] skærmlilje agopunkto [fys] angrebspunkt (fx ~ de forto
agar(agar)o agar(agar), (gelédannende stof, en krafts)
fortykningsmiddel og stabilisator) agorafobio pladsangst, agorafobi
agordi [mus] stemme (fx ~ violonon
agariko bladhat, paddehat; dgl lamelfungo;
stemme en violin); [fig] stemme (fx
~j (ogs) champignonfamilien (omfatter
sindets strenge); [el] indstille, afstemme
bl.a. champignoner og fluesvampe)
(et apparat til ønsket frekvens)
agaro [fk] → agaragaro agar
agordisto (de piano) klaverstemmer
agato [min] agat (flerfarvet halvædelsten) agoro agora, torv (i oldtidens Grækenland)
agavbrando agavebrændevin agrabla behagelig (~ al iu, ~ por iu for én);
agavo [bo] agave (plante af liljefamilien) hyggelig (fx ~ kunesto samvær); tiltalende
agavvino [gastr] pulque (agavevin) (fx ~ persono), rar
agema foretagsom, virkelysten agrable behageligt, rart, dejligt; estis ~! det
agendo notesbog (med dagens program), var hyggeligt!
agenda agrafi hægte (fx ~ robon en kjole); lukke (fx
agentejo bureau (fx novaĵ~ nyhedsbureau); ~ kolĉenon en halskæde)
agentur (agents kontor) agrafingo malle (til hægte)
agento agent, repræsentant agrafo hægte; smykkespænde, lås (til
agenturo agentur (ret til kommerciel halskæde o.l.); holder, klemme;
repræsentation af en vare) sårklemme
agregaĵo aggregat (fx maskinenhed)
agi handle, optræde, gøre noget; ~ afable al
agregi aggregere, samle, bringe sammen,
(kontraŭ) iu optræde venligt over for én;
(fx ~ maŝinan kompleton en maskinenhed)
Se vi tiel ~os... Hvis du gør sådan...; [fys] agresa aggressiv (fx ~ tono)
virke; Forto ~as sur la korpo. Der virker en agresema aggressiv (tilbøjelig til
kraft på legemet. aggression)
agiti agitere; ophidse, forurolige; [kem] agresi overfalde (fx ~ landon et land),
røre om i; ~ la popolamason kontraŭ la reĝo. angribe (uprovokeret)
Ophidse folkemængden mod kongen. agreso aggression, overfald, angreb
agrikulturo 13 akcelilo
agrikulturo landbrug nogen sinde; Tia atingo, kiel ~ parta, tre

agrimonio [bo] agermåne (en slægt i helpus. En sådan opnåelse, hvor
rosenfamilien) begrænset den end måtte være, ville
agro ager, mark hjælpe meget. Bem: formen iu ~ bruges i
agrokultivado agerbrug hovedsætninger, mens kiu ~ (og de andre
agronomio landbrugsvidenskab, agronomi ki-former) fortrinsvis hører hjemme i
agronomo agronom bisætninger
agropiro [bo] kvik(græs); dgl kviko ajna hvilken som helst, vilkårlig, (fx
agrostemo klinte; disigi la ~n de la tritiko ~ nombro); sen ~ premo uden nogen form
skille klinten fra hveden for pres
agrostido hvene (græs, fx til græsplæner) ajnulo en hvem som helst; s-ino ~ fru hvem
agutio [zo] guldhare, aguti, (sydam. som helst
skovdyr) ajnuo ainu (medlem af ainufolket i Japan)
ajugo læbeløs (plante)
aĝa (et antal år) gammel; pli ~ ol ældre end; ajuto dyse, strålespids; tud
esti 5 jarojn ~ (= esti 5-jar~) være 5 år -aĵ- (efterstavelse for noget konkret med
gammel; (jf maljuna, malnova) tilknytning til rodordet; bela smuk bel~o
aĝi være (et antal år), være i en alder af (et noget smukt ; konstrui at bygge konstru~o
antal år); ~ 5 jarojn (= esti 5-jara) være 5 år en bygning; ovo et æg ov~o mad eller ret
aĝio agio (kursværdi minus pålydende) lavet af æg (fx omelet)
aĝiotado agiotage (hård børsspekulation, aĵa garantio realsikkerhed; (jf persona
fx med kurspleje) garantio)
aĝioti [itr] drive agiotage; (jf spekuli) aĵo ting, genstand, (som kan sanses). Bem:
aĝo alder malpura ~ (en snavset ting) er ikke det
aha! aha!, nå!; (udt: 'aha) samme som malpur~ (snavs)
ahimso [rel] ahimsa (ikke-vold. bud i aĵura gennembrudt, åben, (med dekorative
hinduismen) åbninger); la ~ silueto de la Ejfelturo
aĥ! ak! (udråb for forbavset beklagelse) Eiffeltårnets fletværkssilhuet
aĥila tendeno akillessene; ogs [fig] for aĵuro dekorativ åbning (i stof eller tøj)
akacio [bo] akacie (plante)
akilleshæl (ømt punkt)
akademio akademi (kulturinstans, ikke en
Aĥilo Akilles (hovedperson i Iliaden) højere læreanstalt)
AI [fk] Amnestio Internacia Amnesty Akademio de
International Esperanto Esperanto-Akademiet
aidoso AIDS (sygdom der nedbryder (vejledende og rådgivende sprogligt
kroppens immunforsvar). Bem: ordet er organ med rødder tilbage til 1905;
dannet af bogstaverne a, i, d, s udtalt på nuværende struktur fra 1948). Officielt
eo: a-i'doso organ: Aktoj de la Akademio
aikido aikido (japansk selvforsvarsteknik); Akademio Internacia de la Sciencoj Det
(udt: a-i'kido) Internationale Videnskabelige Akademi
ailanto [bo] skyrækker (træ); (udt: (videnskabelig institution med eo som
a-i'lanto); dgl ĉielarbo det centrale arbejdssprog; hjemsted San
aino (jf ajnuo) Marino)
AIS [fk] Akademio Internacia de la Sciencoj akaĵunukso [bo] akajounød, elefantlus
Det Internationale Videnskabelige akaĵuo akajou (velsmagende frugtstilk af
Akademi (San Marino); tropetræet Anacardium occidentale)
aj! av! akantiaso pighaj
ajajo [zo] fingerdyr, ai-ai; (= fingrobesto) akanto [bo] akantus (plante)
akapari opkøbe (for at presse prisen op),
ajatolo [rel] ayatollah (religiøs leder inden
hamstre, erhverve (på andres
for islams shiitiske retning)
bekostning); ~ la potencon sætte sig på
ajlero et fed hvidløg
magten
ajlo hvidløg akaro mide
ajn som helst, ligegyldigt (hvem, hvilken, akceli [tr] fremskynde, fremme, (~ ion);
hvor, hvornår, hvordan osv.); Donu al mi [fys] accelerere (fx ~ partiklojn)
iun ~ libron. Giv mig en hvilken som helst akceliĝi at blive accelereret, øge farten; La
bog.; Kiu ~ venos, ne enlasu! Lige meget aŭto ~as rapide. Bilen accelererer hurtigt.
hvem der kommer: luk ikke op!; la plej akcelilo speeder, gaspedal, (= gaspedalo);
malfacila jaro iam ~ det vanskeligste år [fys] accelerator
akcenti 14 akropolo
akcenti fremhæve, betone, accentuere, akompani ledsage, følge(s) med, eskortere;

(~ ion) følge med, være en følge af, (fx tiuj
akcento [spr] tryk (fx ~ sur la dua silabo på problemoj, kiuj ~as la transiron); [mus]
anden stavelse), betoning, accent akkompagnere; Filantropio ne ĉiam ~as
akceptebla acceptabel (som kan accepteres; riĉecon. Velgørenhed går ikke altid hånd i
jf akceptinda); esti ~ (ogs) gå an hånd med rigdom.; Li ~is la donacon per
akceptejo reception (fx i hotel); (jf akcepto) jenaj vortoj. Han overrakte gaven med
akcepti tage imod (~ iun, ion); gå med til, disse ord.
acceptere; godkende (fx formandens akonito [bo] stormhat, venusvogn; dgl
beretning); optage (fx ~ en la gimnazion i kaskofloro
gymnasiet); vedtage (fx ~ per voĉdonado Akonkagvo [geo] Aconcagua (højeste bjerg
ved afstemning); antage (fx en bestemt i Andesbjergene)
form) akordi [itr] harmonere, passe sammen;
akceptiĝi ogs slå an være enige Tomato kaj ajlo bone ~as. Tomat
akceptinda acceptabel (som fortjener og løg passer godt sammen.; ~ kiel akvo
accept) kaj fajro være forskellige som ild og vand;
akcepto modtagelse, ogs reception (fest; jf (jf agordi)
akceptejo) akordiga mæglings-; forligs-; ~ propono
akcesora medfølgende, hørende med, mæglingsforslag
akordigi forlige; bringe i harmoni,
underordnet, bi-, accessorisk; esti ~
harmonisere; ~ horloĝon kun la radio stille
komme i anden række; ~ problemo et
uret efter radioen
andenrangs problem
akordiĝi komme overens, blive enige;
akcesoraĵo tilbehør
komme i harmoni, blive harmoniseret
akcia kompanio aktieselskab akordiono [mus] harmonika, akkordeon
akcidento ulykke(stilfælde) akordo harmoni (inter mellem); enighed;
akcio aktie (andel i aktieselskab) overensstemmelse (fx en ~ kun i
akcipitro [zo] høg overensstemmelse med); [mus] akkord;
akcipitroherbo [bo] høgeurt [gram] kongruens (fx at tillægsord retter
akciulo aktionær; jarĉefkunveno de ~j sig efter navneord i tal); veni en ~n pri io
generalforsamling (i aktieselskab) komme til enighed om noget
akcizenda afgiftspligtig (om vare) akoro [bo] kalmus (vokser fx ved åer)
akcizi (ion) lægge afgift på (noget) akra skarp, spids, bidende, hvas, ram;
akcizo punktafgift (fx på vin, tobak, (også [fig])
benzin) akrediti akkreditere (fx ~ ambasadoron);
akĉento accent (fx dialektal, fremmed) bemyndige, (jf akreditivi)
akeno [bo] [fag] nøddefrugt akreditilo akkreditiv (fuldmagt til
Akerono [my] Akeron (flod i ambassadør)
underverdenen) akreditivi akkreditere (bemyndige en
akerontio [zo] dødningehoved person til at disponere over beløb hos
(sommerfugl) tredjemand, fx ~ iun per mil dolaroj ĉe
akileo [bo] røllike; dgl milfolio banko A)
akiri erhverve, skaffe sig, opnå, (fx ~ ion je akreditivo akkreditiv (anvisning til at
malalta prezo); ~ por io permeson opnå disponere over et beløb hos tredjemand,
tilladelse til noget fx en bank); (= kreditletero)
akiro ogs tilegnelse (fx ~ de nova lingvo) akrega knivskarp
aklami modtage eller hilse (~ iun, ion) med akreo acre (engelsk mål, ca 0,4 ha)
akrido [zo] markgræshoppe
bifald(sråb)
akrigi skærpe, slibe, spidse
aklamo bifald, akklamation; elekti iun per ~ akrila akrylagtig, lavet af akryl, akryl- (fx
vælge én med akklamation -fiber)
aklimatizi → alklimatigi akklimatisere akrobato akrobat, (cirkus)artist
akno bums, filipens akrocefalo [zo] rørsanger; dgl kanbirdo
akomodi [tr] tilpasse, indstille; ~ la rimedojn akromata akromatisk (uden
al la celo afpasse midlerne efter målet farvespredning)
akomodiĝi at blive tilpasset, ogs akronimo akronym, forbogstavsord (fx
akkommodere (om øjne) FN); jf siglo)
akompanantaro (et) følge akropolo akropolis (især Athens)
akrostiko 15 akvoskii
akrostiko akrostikon (digt hvis linjers akumuliĝanta rento rentes rente

begyndelsesbogstaver danner ord; [bibl] akupunkturo akupunktur
digt hvis linjers begyndelsesbogstaver er akurata akkurat, punktlig, præcis (til aftalt
ordnet alfabetisk) tid); esti ~ pri sia laboro være akkurat i sit
akselo armhule; [bo] bladhjørne arbejde
aksingo hjulnav akustiko akustik (et rums lydforhold);
aksiomo aksiom (alment accepteret læren om lydforhold
sandhed); [mat] grundsætning akuŝi nedkomme; [fig] barsle (fx ~ je dika
aksiso taphvirvlen (2. halshvirvel) verko el. dikan verkon med et digert værk);
akso [tek] aksel; [mat] [fys] [astr] akse; ~ je ĝemeloj nedkomme med tvillinger; (jf
[pol] akse (fx Berlin-Rom-aksen) naski)
akuŝistino jordemor
aksoido → aksiso (der stemmer overens
akuŝo nedkomst, forløsning
med int. terminologi) akuŝologio fødselsvidenskab, obstetrik
aksumi rotere (om en akse) akuta akut (modsat kronisk); klar og
aktina aktinisk (om stråler: kemisk gennemtrængende (stemme, lyd); ~
virkende) inteligento skarp intelligens; ~ angulo
aktinidio [bo] kiwifrugt; dgl ĉina groso spids vinkel
aktinio 1. [bo] søanemone, dgl marrozo; akuza akto anklageskrift
2. [kem] aktinium (grundstof, Ac) akuzanto én der anklager; (jf akuzisto)
aktiva aktiv, foretagsom akuzativo akkusativ, genstandsfald
aktivado aktivitet (vedvarende), virke (fx akuzi anklage, beskylde, (fx ~ iun pri io
Ilia ~ estis senĉesa. De var i uafbrudt nogen for noget)
aktivitet.) akuzisto [jur] anklager
aktivaĵo aktivitet (en konkret), projekt (fx akuzito (den) anklagede
~j por junuloj aktiviteter for unge) akvaforto radering; ætset kobberplade
akvamarino akvamarin (blågrøn
aktiva participo tillægsform i aktiv (på eo
smykkesten); (jf smeraldo)
findes tre former: -anta, -inta, -onta) akvarelo akvarel (vandfarvemaleri)
aktiveco aktivitet, foretagsomhed, (som akvario akvarium
egenskab eller karakteristisk træk); Li akvatinto akvatinte (grafisk ætseteknik)
pruvis sian ~n per multaj aktivaĵoj. Han akvedukto akvædukt, (romersk)
beviste foretagsomhed ved mange vandledning; (jf akvodukto)
aktiviteter. akvi vande planter (jf akvumi)
aktivisto aktivist (politik, miljø m.m.) akvilegio [bo] akeleje (plante), dgl aglofloro
aktivo aktivitet; [fin] aktiver; [gram] aktiv; akvilono [lit] nordenvind
~ kaj ripozo alternis aktivitet og hvile akvo vand; glaso da ~ et glas vand; ~ al lia
afløste hinanden muelilo vand på hans mølle
aktivulo aktiv, frivillig medarbejder (i en akvocikuto [bo] gifttyde (plante)
forening, et parti o.l.); La projekto fiaskis akvodidelfo [zo] pungodder
akvodukto vandledning, vandrør
pro manko de ~j. Projektet blev en fiasko
akvoelektrejo vandkraftværk
pga mangel på aktive folk. akvokirlo malstrøm (jf vortico)
akto akt (i teaterstykke); akt (stykke), akvokoko [zo] rørhane
dokument; (officiel) handling, akt (fx akvokondukilo rende, kanal, (eller andet
forsonings-); ceremonia ~ (fx vielses-); ~ de der leder eller styrer vand); vandledning,
akuzo anklageskrift vandrør, (jf akvodukto)
aktori spille (som skuespiller), optræde, (fx akvokreso [bo] brøndkarse
~ en Hamleto) akvolavi skylle (fx ~ telerojn tallerkener)
aktoro skuespiller akvolilio [bo] åkande
aktuala aktuel, nuværende (fx ~ adreso); la akvomarko vandmærke
~ malfortiĝo den momentane svækkelse; akvomelono vandmelon
Kien iru la ~ civilizo? Hvilken retning bør akvonivelo vandstand
akvonukso [bo] hornnød (vandplante)
vor tids civilisation tage?
akvopesto [bo] vandpest (vandplante)
aktualigi opdatere (fx ~ adresaron en akvoprovizado vandforsyning
adresseliste), aktualisere; (jf ĝisdatigi) akvorado vandhjul
aktuario aktuar (forsikringsberegner) akvoralo [zo] vandrikse (fugl)
akumulatoro akkumulator akvorezista vandfast, vandtæt
akumuli [tr] ophobe, akkumulere akvoskii stå på vandski
akvosoldato 16 alie
akvosoldato [bo] krebseklo (plante, jf aldehido [kem] aldehyd (dannes ved

stratioto) iltning af alkoholer)
akvotelero [bo] vandnavle (plante) aldhobojo [mus] engelskhorn
akvumi vande (med spreder, fx ~ la rozojn aldo [mus] 1. alt (mellem sopran og tenor);
vande roserne), oversprøjte, 2. bratsch, (= aldviolono)
gennemvæde; fugte, stænke, (fx ~ aldona tillægs-, yderligere
gladtolaĵon strygetøj) aldone derudover, desuden, oven i købet
aldoni tilføje, tilsætte, (fx ~ ion al io)
al (præposition, som viser retningen af aldonvalora imposto moms; (jf AVI)
handlingen) til, ind til, (fx iri ~ la urbo aldviolono [mus] bratsch
tage (ind) til byen), hen (over, ud, ned alegorio allegori (billedlig fremstilling)
osv.) til (fx iri ~ sia onklo), mod (fx direkti alegro [mus] allegro (hurtig, livlig sats)
sian atenton ~ iu rette sin opmærksomhed aleksandro aleksandriner (versemål)
mod nogen), imod (fx Tion vi ne faru ~ li. alelekti tilvælge (om nævn, bestyrelse o.l.)
Det må du ikke gøre imod ham.); (til at supplere sig med (fx ~ novan membron et
danne hensynsled) Ŝi donis ĝin ~ li. Hun nyt medlem)
gav ham den.; de tempo ~ tempo fra tid til Alemanio [geo] den tysktalende del af
anden; Ŝajnas ~ mi. Det forekommer mig.; Svejts
Venis ~ mi en la kapon. Det faldt mig ind.; alemano svejtser fra den tysktalende del
preni ~ si la liberecon tage sig den frihed aleno syl
aleo allé
-al (del af tabelord, med bet. årsag)
alergio allergi, overfølsomhed
alabastro [min] alabast (en slags fin gips) alero tag(udvidelse) over husindgangen
Alaho Allah (det arabiske ord for Gud). alerono [tra] balanceklap (på flyvinge)
Bem: Allah, der også bruges af kristne Aleutoj [geo] Aleuterne (øer mellem
arabere, bør på eo normalt gengives ved Alaska og Kamtjatka); (udt: Ale'utoj)
Dio alfa alfa (første bogstav i det græske
alarma alarm-, alarmerende; la ~ stato de la alfabet). Bem: som andre bogstaver, også
lando landets alarmerende tilstand Esperantos, har ~ i sin grundform ingen
alarmi alarmere (~ iun, ion), slå alarm; esti endelse
~ita pro io være alarmeret (opskræmt, alfabetigi alfabetisere; (jf legipovigi)
foruroliget) over noget alfabeto alfabet
alarmkrio nødråb alfaradiado [fys], [kem] alfastråling
alarmrakedo nødraket (udsendelsen af heliumkerner af visse
alaŭdfalko [zo] lærkefalk radioaktive stoffer, fx uran)
alaŭdo [zo] lærke alflui strømme til, (om flod)
alfo [bo] alfagræs, espartogræs
Albanio, Albanujo [geo] [pol] Albanien alforĝi fastsmede (fx ~ ion al io); [fig]
albano albaner (fast)nagle
albatroso [zo] albatros (stormfugl) alfronti stå over for (fx ~ problemon); stå
albergo [poet] kro, herberg ansigt til ansigt med; gøre front imod
albino albino (uden pigment i hud, hår alfundiĝi synke (gå) til bunds
m.m.) algebro [mat] algebra (bogstavregning)
Albiono [poet] Albion (poetisk for algo [bo] alge; ~j (ogs) alger (gruppe af
England) sporeplanter)
albordiĝi lægge til (fx ved landgangsbro), algoritmo [edb] [mat] algoritme
komme (svømme, sejle) ind til kysten (regneprocedure)
eller bredden alĝeriano algerier
albumino [kem], [bio] albumin (simple Alĝerio [geo] Algeriet
Alĝero [geo] Algier (by i Algeriet)
proteiner)
alĝustigi tilpasse (fx ~ maŝinpecon en
albumo album
maskindel); indstille (fx ~ teleskopon)
alburno 1. [bo] splintved (modsat alia anden, andet; ~j andre; unu la ~n
kerneved; dgl sukligno); 2. [zo] løje hinanden, hverandre, (jf reciproke); tiu aŭ
(karpefisk; dgl blankfiŝo) ~ en eller anden, denne eller hin; ~j
alcela målrettet, målbevidst tempoj, ~j moroj nye tider, nye skikke
alcentrigi centralisere alianco forbund, alliance
alceo [bo] (→ rozalteo) stokrose alibio [jur] alibi; [pol] ([fig]) skalkeskjul
alciono [zo] isfugl alie på anden måde, anderledes; ellers;
alĉemilo [bo] (→ alkemilo) løvefod inter~ blandt andet; (jf aliel)
aliel 17 Alpoj
aliel på anden måde, anderledes. alkonduka vojo indfaldsvej

aliflanke på den anden side alkonduki føre (herhen, til); ~ al (ogs) føre
aliformigi give en anden form, omforme, frem til; ~u lin ĉi tien! Før (bring) ham
forvandle herhen!
aligatori [spr] (tale sammen på et alkovo [ark] alkove (indbygget sengested)
nationalsprog der kun er modersmål for alkudri sy i (fx ~ butonon en knap)
nogle af deltagerne); (jf krokodili) alkuri løbe hen (~ al til)
aligatoro [zo] alligator (slægt af alkuro ogs tilstrømning; [spo] tilløb
krokodiller) alkutimiĝi vænne sig (til); ~ al io vænne sig
aligita membro kollektivt medlem (fx af til noget; ~ fari ion vænne sig til at gøre
UEA via en landsforening) noget
aliĝi tilmelde sig (fx ~ al la kongreso), slutte allasebla tilladelig
allasi åbne mulighed for, tillade, (fx La
sig til; Ĉu vi ~is? Har du meldt dig til?
teksto ~as du signifojn.); modtage, lade
aliĝilo tilmeldingsblanket
slippe ind, (fx Li ne ~as intervjuistojn)
aliigi forandre, ændre; sorĉe ~ homon en
alligi binde (fx ~ ion al io); knytte (fx ~ iun
porkon trylle et menneske om til et svin
al si); ~ ŝipon al la kajo fortøje et skib til
alikonstruo ombygning
kajen
aliland a udenlandsk
alloga tillokkende, tiltrækkende, attraktiv
aliland e i udlandet allogaĵo attraktion
alimento underholdsbidrag, alimentation allogilo blikfang; appetitvækker
alineo [typ] afsnit; indrykning almanako almanak (kalenderbog)
alinome alias, også kaldet, det samme som almanĝaĵo tilbehør (fx til hovedret)
alio noget andet; tio aŭ ~ dette eller hint; almenaŭ i det mindste, mindst, i hvert fald
nek io, nek ~ hverken det ene eller det almeti tilføje (fx ~ ion al io); lægge (tæt ved,
andet ind mod), sætte (fx ~ la botelon al la buŝo
alirebla tilgængelig flasken for munden)
aliri gå hen (al til, imod), nærme sig; gribe almozi tigge (betle, bede nogen om
an (fx ~ al problemo el. ~ problemon gribe et almisse); Kiu tro ripozas, baldaŭ ~as.
problem an (direkte oversat) Den der hviler for
aliro adgang; libera ~ fri adgang, tilgang meget, kommer snart til at tigge.
alismo [bo] skeblad (plante) almozo almisse
aliso [bo] krognål (plante) almozpeti tigge; (= almozi)
aliteracio [spr] bogstavrim, allitteration, (fx alno [bo] el, elletræ
'i ny og næ') alnomo tilnavn
aliulo en anden (person) alo fløj (fx af en bygning, i et parti,
alivesti (sin) klæde (sig) om; forklæde næsefløj), længe; vinge (fx fly-,
(sig), klæde (sig) ud, (jf kaŝvesti, møllevinge); flanke
maskovesti; travestii) alofono [fon] allofon (variant af sproglyd)
alivorte med andre ord alojo legering (metalblanding)
alizeo [met] passat(vind) alonĝo forlænger (-rør, -stykke); [fin]
alizo [bo] akselbær (frugt af akselrøn) allonge (til veksel)
aljuĝi tilkende, tildele, (fx ~ ion al iu) aloo [bo] aloe (slægt af liljefamilien)
alopekuro rævehale (græs); dgl vulpovosto
alkala [kem] alkalisk, basisk
alozo [zo] majsild, stamsild
alkalo [kem] alkali alpa alpe-, alpin
alkao (→ aŭko) alk Alp-Adrio Alpe- og Adriaterhavsregionen
alkekengo [bo] jødekirsebær, ballonplante (Norditalien, dele af Østrig, Bayern,
alkemilo [bo] løvefod; dgl leonpiedo Slovenien, Kroatien, Vestungarn)
alkemio alkymi (guldmageri) alpa kapro [zo] stenbuk
alklaki klikke på noget (med musen); alpako alpaka (slags uld eller uldstof) ; [zo]
~ menuon klikke en menu frem (tamform af lama)
alklimatigi akklimatisere, tilpasse til alparo pari, pålydende værdi (fx af
(andet) klima; vænne til (andre) forhold; obligationer); (= nominala valoro)
~ tropikan planton en Eŭropo akklimatisere alpa rozo [bo] alperose, rododendron
en tropisk plante i Europa alpa violo [bo] alpeviol
alko [zo] elg, elsdyr alpo [geo] alp (højt, svært tilgængeligt
alkoholaĵo [gastr] alkoholisk drik, spiritus bjerg); alpegræsgang; (jf monto)
alkoholo alkohol Alpoj [geo] Alperne
alporti 18 amaso
alporti bringe, komme med, (fx ~ ion al iu), altlernejo højskole; højere læreanstalt;
medbringe; hente; føre med sig, medføre; popola ~ folkehøjskole
Unu hirundo printempon ne ~as En svale altmaro højvande (jf alta tajdo)
gør ingen sommer. altnaza storsnudet, hoven
alpreni antage, indtage, (fx ~ alian sintenon alto højde; ~ de 9 metroj en højde på 9
en anden holdning); tage til sig, meter; ~ de triangulo en trekants højde;
bestemme sig for; acceptere, gå med til; absoluta ~ absolut højde (dvs over havet;
~ novan statuton vedtage (bestemme sig jf altitudo)
for) nye vedtægter altpremo [met] højtryk
alproksimiĝi nærme sig, komme nærmere; altranga højtstående (af høj rang)
~ al la vero nærme sig sandheden altrudi påtvinge, pånøde (fx ~ ion al iu);
alproprigi tilegne; (= proprigi) ~ sin trænge sig på
altrudiĝema påtrængende, anmassende
alsalti springe hen til; ~ al iu el. ~ iun styrte
altruismo uegennytte, altruisme
(storme) hen til én altsalto [spo] højdespring
alstrebi (~ ion) tilstræbe (noget) aluato [zo] brøleabe; dgl bleksimio
alsupri bevæge sig (gå, køre, klatre osv) aludi hentyde til, antyde; berøre (omtale
opad, stige (fx om fly); ~ monton bevæge flygtigt); ~ ion (el. ~ al io) ~ per gestoj
sig op ad et bjerg; (= supreniri) antyde noget vha fagter; ~ pri io al iu
alsupro opstigning; La ~ estis kruta. antyde noget over for én
Opstigningen var stejl. alumeto tændstik
alta høj aluminio [kem] aluminium (grundstof, Al)
altabliĝi gå til bords alvali [itr] bevæge sig (gå, køre, klatre osv)
altaĵo (en) høj; [fig] højdepunkt ned i(mod) dalen
altano [ark] udsigtsterrasse; (jf balkono) alveni ankomme; komme, nå frem, (fx ~ al
altaro [rel] alter la urbo til byen, ~ al klara decido til en klar
alta tajdo højvande beslutning), indfinde sig
altebenaĵo → altebenejo alveolo hulhed (i organismen); lungeblære
altebenejo højslette, plateau alvoki [tr] tilkalde; opfordre (fx ~ al bojkoto
alteco højde (som egenskab af noget); La til boykot, ~ al partopreno til at deltage);
~ de la montoj estis impona. Bjergenes ringe op (på telefonen); indkalde (som
højde var imponerende.; (jf alto) vidne; soldat); anråbe (fx Gud); ~ al si iun
alteo [bo] lægestokrose, althaea; (jf rozalteo) kalde én til sig
alterigi lande noget (fx ~ aviadilon et fly); alvokito (en) tilkaldt; ~ pagas modtager
[el] forbinde til jord, jorde betaler (telefon)
alteriĝi lande (fx om fly eller skibe) alvokordono indkaldelsesordre
alterna veksel-, skiftende, vekslende; Alzaco [geo] Alsace, Elsas, (provins i
~ kultivado vekseldrift; ~ kurento Frankrig); (= Elzaco)
vekselstrøm -am (del af tabelord, med bet. tid)
alternativa alternativ (fx energi, livsstil) amaĵo hjertebarn (fx Tiu libro estas mia ~.
alternativo alternativ (en anden mulighed) Den bog er mit hjertebarn), øjesten; [glds]
alternatoro [el] vekselstrømsgenerator kærlighedsaffære
alterne skiftevis, på skift amalgamo [kem] amalgam
alterni [itr] afløse hinanden, veksle (fx (kviksølvlegering)
mellem plus og minus); La sezonoj ~as. amando [gastr] mandel (den spiselige
Årstiderne skifter.; Silento kaj tondro ~is. kerne af en mandelfrugt, jf migdalo)
amanito [bo] fluesvamp; dgl muŝfungo
Det vekslede mellem stilhed og torden.
Amano [geo] Amman (Jordans hovedstad)
altforno højovn
amanto elsker; (stor) ynder
altigi forhøje, hæve, (fx prisen) amara bitter, besk
altiĝi stige (fx om priserne), vokse, blive amaranto [bo] amarant (plante)
højere amarilido [bo] belladonnalilje
altiri [tr] tiltrække amasa masse- (fx ~ senlaboreco
altitudo absolut højde (dvs over havet), (= massearbejdsløshed)
absoluta alto); (stjerne)højde (astronomisk amasigi samle (i massevis), ophobe
koordinat) amaskomunikilo massemedie
altkomisaro højkommissær; ~ de UN por amaso bunke, masse, hob; ~ da brutoj kvæg
rifuĝintoj FNs højkommissær for i hobetal; mobilizi la ~jn mobilisere
flygtninge masserne
amata ĉevaleto 19 amplifi
amata ĉevaleto kæphest (yndlingsemne, Amforo [astr] Vandmanden (stjernebillede

fiks idé, jf ŝatokupo) i dyrekredsen)
amato (den) elskede amforo amfora (græsk vase)
amatoro amatør ami [tr] elske; (jf amori, amaĵo)
Amazonio [geo] Amazonas (stat (region) i amika venskabelig, venlig (stemt),
Brasilien) venligsindet; esti ~ al iu være én venlig
Amazono [geo] Amazonas (flod i stemt; esti en ~j rilatoj kun iu have
Sydamerika) venskabelige forbindelser med én; ~
amazono amazone, 1. kraftig, sportstrænet riproĉo venskabelig kritik; (jf afabla)
kvinde, 2. [my] medlem af krigerisk amikaĵo vennetjeneste, (konkret) tegn på
kvindesamfund i Lilleasien) venskab; fari ~n al iu vise én en
ambasadejo ambassade (lokalerne) vennetjeneste
ambasado ambassade (stab) amikeco venskab
ambasadoro ambassadør amikiĝi blive venner; ~ al iu slutte venskab
ambaŭ begge, begge to, begge dele; med én
akceptebla por neniu el ~ ikke acceptabel amiko ven
for nogen af de to amikumi hygge sig blandt venner, og få
ambaŭflanke på begge sider nye
ambaŭseksa tvekønnet amindumi flirte (med); ~ la filinon flirte
ambaŭseksema biseksuel med datteren
ambicii stile efter (fx ~ la rolon de gvidanto amnestio amnesti (kollektiv benådning)
rollen som leder), have som mål Amnestio lnternacia Amnesty
ambicio ambition, ærgerrighed; mål International (forening for frigivelse af
ambigua tvetydig, dunkel; (udt: ambi'gu-a) politiske fanger)
ambivalenco ambivalens (dobbelthed i amo kærlighed (~ al til); (jf amoro, amaĵo)
følelseslivet, fx had-kærlighed) amofilo [bo] klittag, hjælme (hårdfør
amblo pasgang (gangart hos fx kamel) plante); dgl sablogreso
amblulo pasgænger amoko raserianfald, amoktilstand
amoniako ammoniakvand
amboso ambolt (smedeunderlag;
(salmiakspiritus); [kem] ammoniak
øreknogle); esti inter martelo kaj ~ stå for
amorfa amorf (uden krystalstruktur)
skud fra to sider, sidde som en lus
amori (~ iun) elske med nogen, dyrke sex
mellem to negle
med nogen
ambrozio 1. ambrosia (udsøgt måltid; amoristino ludder, prostitueret, jf ĉiesulino,
2. [my] udødeliggørende gudespise) publikulino, putino
ambulanco ambulance; felthospital (jf Amoro [rel] Amor (romersk
lazareto) kærlighedsgud)
ambulatorio ambulatorium (klinik) amoro elskov, erotik, sex
amebo [zo] amøbe amortizi amortisere, afvikle (~ prunton et
amelo stivelse lån); afskrive, nedskrive, (= deprezi)
amen! amen!; diri ~ al io sige ja og amen til amorveka erotisk tiltrækkende, sexet
noget ampeloprazo [bo] perleløg, sylteløg
amendi [jur] ændre, tilføje, (noget i et ampelopso [bo] vildvin; (Parthenocissus);
forslag eller en tekst, fx ~ la duan dgl sovaĝa vito
paragrafon) ampero [el] ampere (måleenhed for
amendo ændring(sforslag) (handlingen) strømstyrke)
amento [bo] rakle (blomsterstand hos fx ampleksa omfattende, stor
birk) ampleksi omfatte, indeholde, rumme,
americio [kem] americium (grundstof, Am) (~ ion)
Ameriko Amerika (kontinentet, ikke USA); ampleksigi udvide, forøge, (gøre
(jf Usono) omfattende)
ametisto [min] ametyst (violet ædelsten) ampleksigita udvidet, forøget; 2a eld.,
amfetamino [kem] amfetamin reviziita kaj ~ anden reviderede og
(stimulerende stof) forøgede udgave
amfibia amfibisk; amfibie- (fx -køretøj) amplekso omfang, størrelse; ~ de jupo en
amfibio amfibium (dyr der kan leve både i nederdels vidde
vand og på land); [zo] padde amplifi [el] forstærke (fx ~ tension en
amfiteatro amfiteater spænding)
amplitudo 20 animismo
amplitudo [fys] amplitude (største Andoro [geo] Andorra (stat i Pyrenæerne)

udsving) androgeno mandligt kønshormon
ampolingo [el] fatning (til elpære) andromedo [bo] rosmarinlyng
ampolo [el] (el)pære; [med] ampul Andromedo [astr] Andromeda
amputi amputere (fx ~ piedon en fod), (stjernebillede)
fjerne (en legemsdel) anekdoto anekdote (historie med pointe)
amuleto amulet (beskytter, lykketing) aneksi indlemme, annektere; udbygge
Amuro [geo] Amur (flod i Østasien) (med anneks), tilføje; ~ statistikojn al
amuza morsom, underholdende raporto knytte statistik til en rapport
amuzi [tr] more, underholde, (fx ~ la anelido [zo] ledorm; ~j (ogs) ledorme
gastojn gæsterne); ~ sin per io more sig (række af orme, Annelida)
med noget anemio blodmangel, anæmi
anemometro vindstyrkemåler,
amuziĝi more sig (fx ~ pri io over noget)
-an- (efterstavelse for medlem, indbygger); anemometer
anemono [bo] anemone
klub~o klubmedlem, insul~o øbo; Bem:
anestezi [tr] bedøve (fx ~ pacienton en
rusi~o er en indbygger i Rusland (Rusio),
patient), give anæstesi
men ikke nødvendigvis russer (ruso). aneto [bo] dild
anagalo [bo] arve (plante) angeliko [bo] angelik, kvan
anagramo anagram (ombytningsord, fx ave angilo [zo] ål
af Eva, lampe af palme) angino [med] halsbetændelse; dgl gorĝa
anakardio [bo] anacardium (plante); (jf inflamo
akaĵuo) angio [an] kar (fx blod-, lymfe-)
anakondo [zo] anakonda (kvælerslange) angiospermo [bo] (plante af gruppen
anakoreto anakoret, eneboer (jf ermito) dækfrøede blomsterplanter); ~j (ogs)
anakronismo anakronisme (fortidslevn, (gruppen) dækfrøede
noget utidssvarende; tidsangivelsesfejl) anglikano [rel] anglikaner (medlem af den
analfabeto analfabet eng. Kirke)
Analiza Skolo Den Analytiske Skole Anglio England; (= Anglujo)
(sproglig retning der ønsker at eo-s anglo englænder
udvikling baseres på streng logik, snarere anglosaksa angelsaksisk (vedr. de
end på tradition; ret lille skole, grundlagt engelsktalende lande; oldengelsk)
af Rikardo Ŝulco) Angolo [geo] [pol] Angola (stat i Afrika)
analizi [tr] analysere, undersøge angoro angst; kval(er)
analo annal, årbog anguleca kantet
analoga analog, tilsvarende; esti ~ al svare angulilo vinkel (redskab); desegna ~
til, være analog med tegnetrekant
angulo hjørne, krog; vinkel; ĉe la lip~ i
ananaso [bo] ananas
anapesto [lit] [poet] anapæst (versefod) mundvigen; trans la ~ lige (rundt) om
anariko [zo] havkat (koteletfisk) hjørnet; tri~ trekant
angulŝoto [spo] hjørnespark (i fodbold)
anarkiismo [pol] anarkisme (ideologi)
angura kapro [zo] mohairged; (jf mohajro)
anarkiisto anarkist
Anguro [hist] Angora (nu Ankara); (jf
anarkio anarki (tilstand uden statsmagt);
Ankaro)
[fig] lovløshed angviso [zo] stålorm
anarkiulo uborgerlig person, boheme anĝelo [rel] engel
anaro flok; medlemsskare anĝelradiko [bo] angelik, kvan
anasido [zo] ælling anheli være forpustet, hive efter vejret,
anasiri vralte (som en and) være stakåndet, (fx ~ pro kurado pga løb)
anaso [zo] and aniĝi melde sig ind, blive medlem
anatemo bandlysning anilino [kem] anilin (til farver)
anatomio anatomi (om organismers animalo [zo] dyr (fællesbetegnelse for
bygning) menneske og dyr, fx la animala regno
anatomo anatom dyreriget; (jf besto, zoo)
anĉo [mus] blad, tunge, (i blæseinstrument) animi besjæle, gøre levende; puste liv i,
anĉovo 1. [gastr] ansjos eller brisling i sætte fut i; animere, tilskynde; ~ la pezan
krydderi; 2. [zo] ansjos atmosferon bryde den tunge stemning
andanto [mus] andante (jævn, rolig sats) animismo [rel] animisme (religion hvor alt
Andoj [geo] Andesbjergene i naturen er besjælet)
animo 21 antaŭsigno
animo sjæl; eĉ ne unu ~ ikke en sjæl; la ~ de normalt en person, fx esper~o én der
la entrepreno sjælen i foretagendet håber; med endelsen e svarer ~ ofte til en
anizo [bo] anis (frugten), (bruges fx til dansk og- eller mens-konstruktion: stari
likør) gap~e stå og glo; plant~e, mi aŭdis ... mens
anizujo [bo] anis (planten) jeg plantede, hørte jeg ...; med nægtelsen
Ankaro [geo] Ankara (Tyrkiets hovedstad) ne og endelsen e er betydningen ofte
ankaŭ også; ~ ne heller ikke 'uden at': Li staris longe, ne moviĝ~e. Han
ankoraŭ endnu, stadig(væk) stod længe uden at røre sig.; (jf -ist-)
ankoraŭfoje endnu en gang antagonismo antagonisme, strid, fjendskab
ankri lægge for anker (fx ~ ŝipon); forankre antagonisto modstander, antagonist
(også [fig]); (jf ankrumi) antarkta antarktisk; (= sudpolusa); la ~ cirklo
ankro [mar] [tek] anker; rotor (i elektrisk den sydlige polarcirkel
generator), (= rotoro); muranker antaŭ (om sted) foran, for; (om tid) før, i (fx
(bygningsanker) tri minutoj ~ la dua tre minutter i to), for ...
ankrumi [itr] ligge for anker; (jf ankri) siden (fx ~ du tagoj for to dage siden);
ankuzo [bo] oksetunge (plante); dgl ~ ĉio frem for alt, først og fremmest; ~ tiaj
bovlango postuloj over for sådanne krav; timo antaŭ
ano medlem (af forening, gruppe osv) la patro frygt for faderen; ĵeti perlojn ~ la
anobio dødningeur (borebille); dgl porkojn kaste perler for svin
morthorloĝo antaŭa (om sted) forreste, for-; (om tid)
anodo [el] anode, positiv pol forrige, sidst, foregående; la ~ . . . la posta
anodonto [zo] dammusling førstnævnte . . . sidstnævnte
anofelo [zo] malariamyg; dgl malaria antaŭa vokalo [spr] fortungevokal (på eo:
moskito i, e)
anomalio anomali (afvigelse fra reglen) antaŭbrako [an] underarm; (jf subbrako)
anonci annoncere; meddele, bekendtgøre; antaŭĉambro entré; forværelse
bebude; Bv. ~ min al la ministro. Meld mig antaŭdiri [tr] forudsige
venligst hos ministeren. antaŭe (om sted) foran, forfra; (om tid)
anonima anonym (uden opgivet navn) først, tidligere, før, på forhånd, forud
anono [bo] annona (planteslægt) antaŭen fremad, videre
anorako [teks] anorak (vindjakke med antaŭenigi (~ ion) fremme (noget)
hætte) antaŭfabriki præfabrikere
antaŭgardi sikre, forebygge; ~ infanon
anoreksio spisevægring, anoreksi; dgl
kontraŭ malsano per vakcino sikre et barn
manĝofobio
mod sygdom vha vaccine
ansergrifo [zo] gåsegrib, gul grib
antaŭgusto forsmag
anserido [zo] gæsling
antaŭĝoji glæde sig til (fx ~ la feston til
ansero [zo] gås
festen)
anserpiedo [bo] gåsefod (plante)
antaŭhieraŭ i forgårs
anservice i gåsegang antaŭi [itr] være foran, være forud; via
anso håndtag, hank
horloĝo ~as dit ur er foran
anst. [fk] anstataŭ antaŭiĝi komme foran, komme forud
anstataŭ i stedet for; Bem: ~ kan have antaŭjuĝi (~ iun, ion) være forudindtaget
n-form efter sig: Mi helpis ŝin ~ Petron Jeg (over for nogen, noget), dømme (nogen,
hjalp hende i stedet for at hjælpe Peter.; noget) på forhånd
Mi helpis ŝin ~ Petro. Jeg hjalp hende i antaŭjuĝo fordom
Peters sted. antaŭkongreso forkongres (kultur- og
anstataŭanto stedfortræder, suppleant turisttræf forud for eo-s årlige
anstataŭi træde i stedet for, erstatte, afløse; verdenskongres)
Mia kolego ~os min je la dua. Min kollega antaŭlasta næstsidste
afløser mig kl. to. antaŭnomo (→ individua nomo , persona
anstataŭigi sætte i stedet for, udskifte, nomo) fornavn
erstatte; Mi provis ~ ilin per aliaj. Jeg antaŭparolo forord
prøvede at udskifte dem med andre. antaŭsenti ane, have på fornemmelsen; Mi
-ant- (efterstavelse for nutids tillægsform i ~is tion. Jeg havde det på fornemmelsen.,
aktiv); dorm~a sovende; Li estis dorm~a Det anede mig.
kiam mi venis. Han sov (var sovende) da antaŭsigno varsel, (godt el. dårligt) tegn;
jeg kom. Bem: med endelsen o betyder ~ vink
antaŭtagmezo 22 apatio
antaŭtagmezo formiddag antoksanto [bo] gulaks (duskgræs)

antaŭtempa for tidlig (fx ~ akuŝo antologio antologi (litteraturudvalg)
nedkomst); forhastet (fx ~ sciigo antonimo antonym (ord med modsat
meddelelse); Ni estas ~j. Vi er for tidligt betydning)
på den. antracito antracit (meget rent kul)
antaŭtempe for tidligt, før tiden; ~ morti dø antrakso [med] miltbrand
før tiden (infektionssygdom)
antaŭtuko forklæde antrop- (del af visse int. ord, med bet.
antaŭulo forgænger; ~j (ogs) forfædre; Ŝi menneske-, vedr. mennesker)
estas via ~. Hun er din forgænger (i antropoidoj [zo] antropoider (østaber og
embedet). vestaber); (simioj)
antaŭvidi [tr] forudse antropologio antropologi (læren om
antemido [bo] gåseurt mennesker og kulturer)
antemo kirkesang (med tekst fra biblen), anturio [bo] flamingoblomst; dgl
anthem; hymne flamengofloro
antenario kattefod; dgl katpiedo Antverpeno [geo] Antwerpen
anteno antenne; følehorn anuitato annuitet (faste renter og afdrag på
antero [bo] støvknap (indeholder plantens lån)
pollen) Anunciacio [rel] Marias bebudelse
anti- (del af visse int. ord, med (25. marts)
anuro [zo] springpadde; dgl senvostulo
betydningen imod, modsat, anti-). Bem:
anusa anal (vedr. tarmåbningen)
der er tendens til at erstatte anti med
anuso [an] endetarmsåbning
kontraŭ; søg også under kontraŭ eller den aorto [an] aorta (den store legemspulsåre)
pågældende rod apaĉo apache(indianer)
antibiotiko antibiotikum (fx penicillin) apanaĝo apanage (årpenge til fyrste)
anticiklono højtryksområde, anticyklon; (= aparataro [edb] maskinel hardware; (jf
kontraŭciklono) hardvaro)
anticipa foregribende, forskuds-, forhånds- aparato apparat
anticipe på forhånd aparatulo pamper; (= karieristo)
anticipi foregribe, tage forskud på, komme aparta særskilt, for sig, enkelt- (fx
i forkøbet, anticipere, (fx ~ ion) -personer), (den) enkelte; særlig, speciel,
antidoto modgift; dgl kontraŭveneno (fx kun ~ intereso); per ~ fervoro med
antikorpo antistof (dannet i organismen) enestående ildhu
antikva gammel, gammeldags, forældet, apartaĵo særkende, ejendommelighed;
antikveret; antik; old- (fx -græsk) enemærke(r), område (forbeholdt for); Tio
antikvaĵo antikvitet (antik genstand) estas ~ de Danio. Det er noget specielt for
antilido [bo] rundbælg Danmark.
Antiloj [geo] Antillerne (ørække i apartamento lejlighed (bolig)
Caribien) aparte især, særlig, specielt; alene, (hver)
antilopo [zo] antilope (hjortelignende for sig; ~ de bortset fra; teni sin ~ holde sig
hovdyr) for sig selv
antimono [kem] antimon (grundstof, Sb) apartenaĵo ejendom, besiddelse; særtræk;
antipatia usympatisk; (= malsimpatia) aranĝi kongreson kun ĉiuj ĝiaj ~j arrangere
antipatio antipati, modvilje; (= malsimpatio) en kongres med alt hvad dertil hører
antipodo antipode (diametralt modsat aparteneco tilhørsforhold (fx politisk,
punkt på jorden; [fig] total modsætning) organisatorisk)
antirino [bo] løvemund; dgl leonfaŭko aparteni al tilhøre; høre under; tilkomme;
antisemitismo antisemitisme; (= Tiu provinco ~as al la plej riĉaj. Den region
kontraŭjudismo) hører til blandt de rigeste.; Ne ~as al ŝi
antisemito antisemit (jødehader); (= juĝi. Det tilkommer ikke hende at
kontraŭjudisto) dømme.
antisepsa (→ kontraŭsepsa;) antiseptisk apartigi skille, udskille; sondre, skelne
antitezo antitese (modtese; [lit] apartismo apartheid (diskriminerende
sammenstilling af modsatte begreber, fx raceadskillelsespolitik)
godt og ondt) apatia apatisk, sløv, ligeglad
antitoksino (→ kontraŭtoksino) antitoksin apatio apati, sløvhed, ligegyldighed,
(antistof mod bakteriegifte) ufølsomhed
apelacii 23 -ar-
apelacii appellere (fx til offentligheden; apokalipso apokalypse, åbenbaringsskrift

[jur] til højere instans); påberåbe sig (fx (især om dommedag); la (A)~: Johannes'
velerhvervede rettigheder); ~ kontraŭ Åbenbaring
verdikto el. ~ verdikton al supera instanco apokrifa apokryf, opdigtet, af tvivlsom
appellere en dom til en højere instans oprindelse.
apelo [mil] appel (sammenkald af soldater, apologio apologi, forsvarsskrift
politibetjente, fanger o.l.) Apolono Apollon (græsk og romersk gud)
apenaŭ næppe, knap (nok), med nød og apopleksio [med] slagtilfælde, apopleksi
apostato frafalden (fra religion, politik o.l.),
næppe; aldrig så snart
afhopper
apendicito [med] blindtarmsbetændelse aposteriora aposteriorisk (erfaringsbaseret,
apendico appendiks, tillæg; vedhæng (på modsat apriorisk). Bem: eo er et
blindtarmen) aposteriorisk sprog, da det bygger på
Apeninoj [geo] Appenninerne (bjergkæde elementer fra nationale sprog
i Italien) apostolo [rel] apostel; [fig] ivrig fortaler
aperi vise sig, dukke op, komme til syne; apostrofi apostrofere (~ ion); [lit] anvende
fremtræde; stå, blive bragt, (i avisen), apostrofe, (jf apostrofo). Bem: i eo kan
komme i (fx på mandag), (ud)komme (fx endelsen o i navneord, samt a i la,
hver uge), blive sendt (i TV); ~ senkulpa erstattes med apostrof
vise sig at være uskyldig; ~ mensoganto apostrofo 1. apostrof ('); 2. [lit] apostrofe
vise sig at være en løgner; Ŝi ne ~is al la (tale til fraværende eller tænkt person)
festo. Hun mødte ikke op til festen. Bem: apoteko apotek
~ ĉiutage vise sig (udkomme, dukke op apoteozo apoteose (forherligelse,
osv) hver dag; ~ ĉiutaga vise sig at være ophøjelse, forgudelse; [teat] storslået
en daglig foreteelse slutscene; [hist], [rel]
aperigi vise, bringe for en dag; guddommeliggørelse)
apozicio apposition (forklarende
offentliggøre, bringe (i avisen, TV)
navnetillæg, fx Oslo, Norges hovedstad)
aperitivo [gastr] aperitif (drink før apreci [glds]; → aprezi
måltidet) apreti appretere (mekanisk og/eller
aperta åben; (= nefermita, malfermita, kemisk (efter)behandle fx tekstiler, læder
senkaŝa) eller papir for at give materialet fx
aperturo åbning, hul, (= malfermaĵo); (i stivhed eller glans)
optik) blænderåbning; [ark] fri højde (fx apreturo (substansen, som bruges for at
under bro) appretere)
apetita appetitvækkende, tillokkende, aprezi [tr] værdsætte, sætte pris på
appetitlig aprezo værdsættelse; montri sian ~n
apetito appetit påskønne
aprila ŝerco aprilsnar
apio vild selleri; dgl sovaĝa celerio
Aprilo april
aplaŭdi klappe (ad, fx ~ aktoron), apriora apriorisk (teoretisk baseret, modsat
applaudere; bifalde (fx ~ iniciaton et aposteriorisk)
initiativ) apro vildsvin; dgl sovaĝa porko
apliki anvende, bruge; ~ al iu la famajn aprobi [tr] godkende, billige; vedtage; ~ita
vortojn de la poeto bruge digterens per 7 voĉoj kontraŭ 2 vedtaget med 7
berømte ord på (om) én stemmer mod 2
aplombo (selv)sikkerhed (i optræden) aproksimi [tr] [mat] approksimere
apogbrako armlæn (beregne tilnærmet)
apogeo højdepunkt (fx af karriere); [astr] apud ved siden af (udt: 'apud). Bem:
apogæum (position længst fra jorden) ~ angiver nærhed, normalt uden
apogi støtte; læne, stille (noget mod fx en berøringskontakt, (jf ĉe)
apuda tilstødende, nabo-; ~ angulo
væg); sin ~ sur rezono støtte sig på fornuft;
nabovinkel
~ sin kontraŭ muro læne sig op ad en mur; apudulo sidemand m/k, sidekammerat
~ proponon støtte et forslag apuso [zo] mursejler
apogrelo gelænder -ar- (efterstavelse for helhed af væsener
apogseĝo lænestol eller ting af samme slags); adres~o
apokalipsa apokalyptisk; [fig] gådefuld, adresseliste, la hom~o menneskeheden,
dommedags- lup~o ulveflok
arabesko 24 arkaismo
arabesko arabesk (ornament af slyngede ardi gløde (være glødende, fx La metalo

figurer; [mus] lunefuldt slynget melodi) ~is.); være fyrig, lidenskabelig; La vangoj
arabistiko arabiske studier ~is. Kinderne glødede.
arabo araber arenario [bo] sandvåner (plante)
arakido jordnød areno arena, skueplads, kampplads
arako [gastr] arrak (orientalsk, berusende areo areal, område
drik) arestejo arrest (lokale), detention
aralio [bo] aralie (plante) aresti [tr] anholde, arrestere, sætte fast
Aralo [geo] Aralsøen (i Asien) arestiĝo anholdelse (det at blive anholdt)
araneo [zo] edderkop aresto anholdelse (handlingen at anholde)
argano boretårn (→ borturo); ogs kran
aranĝanto arrangør
(frarådes)
aranĝi [tr] arrangere, tilrettelægge, ordne,
Argentino [geo] Argentina
sørge for; rede (seng); [mus], [teat]
argilo [min] ler
arrangere, bearbejde, udsætte; sin ~ argonaŭto [bo] papirsnekke (ottearmet
indrette sig (fx komfortabelt), tage blæksprutte)
opstilling (fx om hær) Argonaŭto [my] argonaut (en af de græske
aranĝo arrangement, ordning, helte der hentede Det Gyldne Skind)
tilrettelægning; [mus] [teat] arrangement, argono [kem] argon (grundstof, Ar)
bearbejdelse, udsættelse argumenti argumentere, gøre gældende; Ili
arao [zo] ara (slægt af langhalede ~is lian nescion pri la faktoj. De gjorde
papegøjer) gældende at han var uden kendskab til
araŭkario [bo] araucaria, abetræ de faktiske forhold.
arbalaŭdo [zo] hedelærke argumento argument (også [mat])
arbalesto [mil] armbrøst (gammelt arĝentano [kem] nysølv (legering af
krigsvåben) kobber, nikkel og zink)
arbarizi beplante med skov (fx ~ monton) arĝenti [tr] forsølve; [fig] give sølvskær
arbaro skov; Pro multe da arboj li ~n ne vidas. (som fx i måneskin)
Han kan ikke se skoven for bare træer. arĝentmevo [zo] sølvmåge, havmåge
arbarrando skovbryn arĝento [kem] sølv (grundstof, Ag)
arbarstrigo [zo] natugle arĝentokardo [bo] bakketidsel, (jf karlino)
arbedo busk (træagtig); (jf arbusto, arbeto) -ari- (efterstavelse for grundtal i talsystem);
arbeto lille eller lavt træ; (jf arbedo) la dek~a sistemo titalssystemet
arbitra vilkårlig, arbitrær; egenmægtig arida tør (ørkenagtig)
arbitracianto voldgiftsmand, opmand ariero bagtrop
arbitracii afgøre ved voldgift (fx arierulo forsvarer (i fodbold)
~ konflikton) arigi samle (sammen), bundte
ario [mus] arie
arbitracio voldgift
aristo 1. [bo] stak (stikkende vedhæng på
arbitraĝo [fin] arbitrage (valutahandel og
korns avner) 2. [zo] følehår på
kursspekulation)
antennerne af nogle tovingede insekter
arbitre vilkårligt, efter forgodtbefindende
aristokratio aristokrati (styre eller
arbo træ; ~ de sciado kundskabens træ; (jf
person-gruppen)
ligno) aristokrato aristokrat (adelig person, eller
arbomarteso skovmår; (= marteso) medlem af privilegeret overklasse)
arbopipio [zo] skovpiber (gråbrun aristolokio [bo] slangerod
spurvefugl) Aristotelo Aristoteles (græsk filosof)
arbusto busk (mindre end arbedo og kun aritmetiko [mat] aritmetik (læren om tal)
træagtig til et stykke over roden, fx lyng, arja arisk (i relation med stammerne og
hindbærbusk); (jf arbedo, staŭdo) sprogene, som blev persisk eller indisk;
arbuto [bo] jordbærtræ; dgl fragarbo brugt af nazismen om den hvide,
arĉinstrumento strygeinstrument ikke-jødiske 'race'); (jf hindeŭropa,
arĉo [mus] bue; [tra] strømaftagerbøjle hindirana)
Ardenoj [geo] Ardennerne (bjergkæde i arkado [ark] søjlegang, buegang, arkade
Belgien) arka ( ik ) a gammeldags, forældet, arkaisk;
ardeo [bo] hejre (storkefugl) (udt: arka'ika)
ardezo 1. [min] skifer; 2. [hist] (lille) arkaismo arkaisme (forældet ord eller
skifertavle (til skolebørn) udtryk; [lit] tilstræbt gammeldags
arkaˆjo 25 asbesto
sprogstil); "Arĥaismo" estas ~. Formen aroki rokere (i skak)

arĥaismo er en arkaisme. aromherbo [bo] krydderurt; (jf spicherbo)
arkaĵo bue (i bygningsværk, fx bro-); [glds] aromo aroma, krydret duft, vellugt
aropa dosiero [edb] katalog (samling af
hvælving, (jf volbo)
filer)
arkana kryptisk, gådefuld, hemmelig
aroruto salep (stivelse fra fx
arkeo [rel], [mar] ark (Noahs)
marantaplanten)
arkeologio arkæologi arpeĝo [mus] arpeggio (brudt akkord)
arkeologo arkæolog arsenalo [mil] arsenal (våbenlager, tøjhus;
arkigi gøre buet; krumme (ryg) [fig] lager, fx af vittigheder)
Arkimedo Arkimedes (græsk filosof) arseniko arsenik (giftig arsenforbindelse)
arkipelago [geo] øhav, arkipelag arseno [kem] arsen (grundstof, As)
arkitekto arkitekt arta kunstnerisk; [glds] kunstig, (jf
arkitekturo arkitektur artefarita)
arkivo arkiv (dokumenter eller artaĵo kunstværk; [glds] kunstprodukt
sted/bygning); meti en ~n arkivere artefakto artefakt (noget menneskeskabt)
arko bue (fx i bygning; til afskydning af artefarita kunstig, kunst-; ~ reno kunstig
pile; del af kurve), (jf arĉo); vest~ bøjle (til nyre
artemizio [bo] bynke
tøj); ~j sub la okuloj rande under øjnene;
arterio [an] pulsåre, arterie; [tra]
tro streĉi la ~n spænde buen for højt
færdselsåre
arkta arktisk; (= nordpolusa); la ~ cirklo den arterisklerozo åreforkalkning
nordlige polarcirkel arteza artesisk (om brønd eller boring hvor
Arkta Maro [geo] Det Arktiske Hav vandet kommer op af sig selv)
(Ishavet) artfajraĵo fyrværkeri; (= piroteknikaĵo)
arkteo [bo] burreplante (arctium) (jf lapo) artifiko kneb, kunstgreb, list
arktio 1. [zo] bjørnespinder (sommerfugl); artiklo vare, artikel; (jf artikolo)
2. (jf arkteo) artiko [an] led; [tek] forbindelsesled (fx
arlekeno harlekin; gøgler, nar kardanled)
armadelo [zo] bæltedyr artikolo artikel (i avis, ordbog, lov,
armaĵo bevæbning, våben; armering (til trosbekendelse o.l.; [gram] kendeord); (jf
kabler o.l.); [hist] rustning, harnisk, (jf artiklo)
kiraso) artiktordo forstuvning
artikulacio artikulation (udtalemåde)
armaturo [tek], [ark] forstærkning, skelet
artikulo [zo] leddyr (dyr af rækken leddyr,
(fx stænger, tråde i støbte ting); [fig] (ogs)
fx insekt, krebsdyr); ~j (ogs)
struktur; [fys] anker (til magnet)
(dyrerækken) leddyr
armea militær, militærisk artilerio [mil] artilleri
Armenio [geo] Armenien; (= Armenujo) artisto kunstner; (jf akrobato)
armeno armenier artiŝoko [bo], [gastr] artiskok (spiselig
armeo militær; hær, armé kurvblomst)
armerifuzanto militærnægter arto kunst
armerio [bo] engelskgræs artr- (del af visse int. ord, med bet. led-)
armi bevæbne (fx ~ iun per pafilo); væbne artrito ledbetændelse, gigt
(fx ~ sin per pacienco væbne sig med artropodo [zo] leddyr (dyr af rækken
tålmodighed); forstærke, armere (fx leddyr), dgl artikulo; ~j (ogs)
beton, kabel); [hist] iføre rustning, (= (dyrerækken) leddyr
kirasvesti) artrozo [med] slidgigt
artsketado [spo] kunstskøjteløb
armilo våben
arumo [bo] dansk ingefær, aronsstav
armistico våbenstilstand arvikolo [zo] mosegris, vandrotte
armita betono jernbeton, armeret beton -as (endelsen for nutid). Bem: 1. : indirekte
arniko [bo] guldblomme (gl. lægeplante) tale har samme tid som direkte: Ŝi diris ke
aro ar (= 100m2) ŝi est~ malsana. Hun sagde hun var syg.,
aro samling, bunke, flok; [mat] mængde; 2. : eo bruger nutid om noget der har
~ da simioj en flok aber varet nogen tid og varer endnu: Mi loĝ~ ĉi
aroganta arrogant, overlegen, hovmodig tie du jarojn. Jeg har (nu) boet her i to år.
arogi være fræk (ublu) nok til; ~ al si (ion) asafetido dyvelsdræk (slags
formaste sig til (noget), (uretmæssigt) plantemedicin)
tillade sig (noget) asbesto [min] asbest
ascendi 26 -at-
ascendi (→ alsupri, supreniri) bevæge sig aspekti se ud; fx ~ bele se smukt ud

(gå, køre, klatre osv) opad, stige aspektismo = itismo
asekuri forsikre; [fig] sikre (fx Laboro ~as aspekto udseende; side (af en sag),
kontraŭ mizero. Arbejde sikrer én mod synsvinkel, aspekt (også [gram], [astr])
nød.); ~ domon kontraŭ fajro forsikre et hus aspergi (over)bruse (nænsomt, fx ~ ion per
mod brand akvo); [rel] bestænke (med vievand, fx
asekuro forsikring; forsikringskontrakt; ~ iun)
brul~ brandforsikring; ~ pri vivo, viv~ aspergilo sprøjte med forstøver, kande
livsforsikring med spreder; [rel] vievandskost,
asembleo forsamling (fx lovgivende, FNs aspergillum
general-) aspergilo [bo] vandkandeskimmel
asemblero [edb] symbolsk maskinsprog, (skimmelsvamp)
assembler, (oversætter af program til asperulo [bo] skovmærke, bukkar
aspidistro [bo] aspidistra (stueplante)
maskinsprog)
aspido [zo] 1. egyptisk kobra,
asepso [med] aseptik
aspis-slange; (Naja haje); 2. navn for
(infektionsforebyggelse)
forskellige giftslanger
aserti påstå, forsikre; Li ~as la malon. Han
aspidvipuro [zo] giftsnog; (Vipera aspis)
påstår det modsatte.; ~ sian lojalecon aspiko [gastr] kødgelé, aspic
forsikre om sin loyalitet aspiracio [spr] aspiration (pust ved udtale
asesoro dommerfuldmægtig, retsassessor; af fx h, k)
bisidder; popola, laika ~ lægdommer, aspiri (~ ion, ~ al io) stræbe, hige, (efter
domsmand noget); være opsat, forhippet, (på noget)
asfalto asfalt asplenio [bo] radeløv (bregne)
asigni bevilge, tildele, anvise, bestemme aspra ujævn, ru, (overflade); grov, barsk,
(til, for); [jur] stævne; ~ monon al bevilge (fx ~ karaktero)
penge til; astateno [kem] astat (grundstof, At)
asimili assimilere (fx ~ fremdan homgrupon), asterio [zo] søstjerne; dgl marstelo
optage (i sig, fx næringsstoffer); tilegne asterisko [typ] stjerne, asterisk, (*)
sig, leve sig ind i, forstå, (fx matematik, astero [bo] asters
nogle regler) asteroido [astr] asteroide (småplanet)
asimptoto [mat] asymptote (ret linje som astigmata [med] astigmatisk (med
en kurve nærmer sig, men aldrig når) bygningsfejl i øjet; (i optik) med
asisti assistere, bistå; yde bistand, rådgive, afbildningsfejl)
tage sig af; ~ al iu el. ~ iun pri io assistere astmo [med] astma (sygdom med
én med noget åndenød)
asiza ĵuriano nævning astragalo [bo] astragel (plante); [an]
asizo nævningedomstol rulleben (i fodroden); [ark] astragal
askalono (bør undgås) (jf ŝaloto) skalotteløg (halvrund liste på søjleskaft)
astro [astr] himmellegeme (fx stjerne,
(chalotteløg)
komet)
askarido [bo] spolorm (tarmparasit)
astrologo astrolog (stjernetyder)
asketo asket (strengt afholdende person)
astronaŭtiko rumfartsvidenskab,
askorbata acido [kem] askorbinsyre; dgl astronautik
vitamino C astronaŭto astronaut, rumpilot
aso es (i kortspil) astronomio astronomi
asociaĵo association (tankeforbindelse) astronomo astronom
asocii forene, sammenslutte; associere; Ŝi Asunciono [geo] Asuncion (Paraguays
~as la vorton belo kun la flava koloro. Ordet hovedstad)
skønhed får hende til at tænke på den aŝkenazo ashkenazisk jøde; [hist]
gule farve. polsk-tysk jiddisch-talende jøde; (jf
asociiĝi (ogs) sættes i forbindelse (~ al sefardo)
med, fx io ~as al Esperanto) -at- [spr] (efterstavelse for nutids
asocio forbund, forening; ideassociation; tillægsform i passiv); skrib~a der er ved at
samfund (fx mikrobe-); forbindelse (fx blive skrevet. Bem: med endelsen o
molekyle-) betyder ~ normalt en person, fx adres~o
asonanco halvrim, vokalrim, assonans modtager, adressat; [kem] (efterstavelse
asparago [bo], [gastr] asparges for de almindeligste salte med
ataki 27 aŭdaci
sammensatte negative ioner); acet~o simpel aktiv, fx skribis, svarer derfor kun
acetat (salt af eddikesyre) én passivform: estis skribata, mens estis
ataki angribe; gå i gang med; Febro ~is lin. skribita er førdatid; (jf itismo). Bem:
Feber ramte ham.; ~ novan taskon tage fat atismen frarådes af Akademio de Eo, den
på en ny opgave er i modstrid med modelsætningerne i
atako angreb; anfald, udbrud; ~ de rido Fundamento.
latteranfald; ~ de kolero vredesudbrud Atlantido Atlantis (sagnø i Atlanten)
ataŝeo attaché, medarbejder, (fx presse-) Atlantiko [geo] Atlanterhavet
atavismo atavisme (nedarvning fra fjerne atlanto 1. [an] ringhvirvlen (→ atlaso).
forfædre) Bem: atlaso stemmer med int.
ateismo [rel] , [fil] ateisme (filosofi der terminologi; 2. [ark] atlant (bærende led i
benægter gud(er)s eksistens) en bygningskonstruktion, udformet som
ateisto ateist (tilhænger af ateisme) en mandlig figur)
ateliero atelier (kunstnerværksted) atlaso 1. [lit] atlas (kortsamling eller
atelo [zo] klamreabe; dgl svingsimio billedværk); 2. [an] ringhvirvlen (øverste
atenci begå attentat mod; krænke, træde halshvirvel)
under fode, øve vold imod; ~ ies vivon Atlaso [geo] Atlasbjergene (Nordafrika);
stræbe én efter livet [my] Atlas (græsk kæmpe der bar
atenco attentat; overgreb himlen)
atendejo ventesal, venteværelse atletiko [spo] atletik, fri idræt
atendi vente (på, fx ~ iun); forvente (fx ~ atleto [spo] atlet (idrætsudøver; stærk
ion de iu noget af én) person)
atendo venten, vente-; forventning atmo [fil] atman (den personlige
Ateno [geo] Athen (Grækenlands bevidsthed ifølge indisk filosofi,
hovedstad) menneskesjælen)
atenta opmærksom (~ pri, al på) atmosfero atmosfære (luftlag; stemning;
atentema årvågen [fys] måleenhed for tryk)
atenti være opmærksom (på), lægge atolo [geo] atol (ringformet koralø)
mærke til, tage notits af; passe på; atomcentralo atomkraftværk, (jf
~ konsilon lytte til et råd; ~u! pas på!; ~ la nukle(o)energia centralo)
infanon passe på barnet (men: varti la atomkerno [fys], [kem] atomkerne
infanon passe barnet atomo [fys], [kem] atom
atentigi gøre opmærksom på (fx ~ iun pri atonala [mus] atonal (uden påviselig
io) grundtone)
atrakcio attraktion
atento opmærksomhed; direkti sian ~n al
atribui tildele (fx ~ premion al iu); tillægge,
rette sin opmærksomhed mod
tilskrive, mene at (noget) skyldes; ~ al io
atestanto vidne
gravecon tillægge noget betydning; ~ la
atestantoj de Jehovo [rel] Jehovas vidner
atesti bevidne, bekræfte; vidne (om); venkon al hazardo mene at sejren skyldes
~ favore al iu vidne til fordel for én; Tio ~as en tilfældighed
atributo (væsentlig) egenskab, særkende,
saĝon. Det vidner om klogskab.
kendetegn, attribut; symbol
atestilo certifikat, bevis, attest
atrio 1. [ark] atrium, indre gård; 2. [an]
atesto bekræftelse; udtalelse, vidnesbyrd;
forkammer
vidneudsagn; attest, bevis, (jf atestilo);
atriplo [bo] mælde (plante)
Unua ~ estas la vesto. Klæder skaber folk. atrofio atrofi, svind (i et organ)
Atilo [hist] Attila (hunnisk erobrerkonge, atuti spille trumf, stikke med trumf; sætte
5. årh.) trumf på; super~ (iun) overtrumfe (nogen)
atingebla opnåelig atuto trumf (i kortspil, ogs [fig])
atingi nå (fx Li ne povis ~ la tenilon. Han aŭ eller
kunne ikke nå håndtaget); nå frem (op, aŭ! av!
ud osv) til (fx la domon huset); opnå (fx aŭ ... aŭ enten ... eller
sukceson); Ĝi devas ~ la redaktejon antaŭ la Aŭbrietio [bo] blåpude
5a de Feb. Det skal være redaktionen i aŭda høre-; auditiv
hænde inden 5. feb.; ~ la trajnon nå toget aŭdaca dristig, vovelig; fræk
atingo resultat, opnåelse, præstation aŭdaci vove, driste sig til (fx ~ eniri); Ili ~is
atismo [spr] atisme (sproglig retning der spiti la admonon. De vovede at trodse
ser eo-s passiver alene som tider; til formaningen.
aŭdado 28 avano
aŭdado hørelse; det at høre, høren (på, Aŭstralio [geo] Australien

efter) aŭstro østriger
aŭdaparato høreapparat Aŭstrujo Østrig
aŭdi høre (Mi ne ~is tion.); [bibl] bønhøre aŭtarcio selvforsyningspolitik, autarki
aŭdienco audiens, foretræde aŭtejo garage, sted til en bil
aŭtenta autentisk, ægte, egentlig; ~ informo
aŭdigi gøre hørbar, lade høre, opløfte (sin
en pålidelig oplysning
røst); ~ sian voĉon få ørenlyd
aŭtentigi godtgøre ægtheden af
aŭdiĝi blive hørt; Kvankam ~is plendoj. Selv aŭtentika → aŭtenta
om der lød (hørtes) beklagelser. aŭtismo autisme (sygelig indesluttethed)
aŭdilo [tek] (ethvert apparat, som aŭtismulo autist
omdanner el. bølger til lyd og skal holdes aŭtisto bilist
tæt på øret) aŭto bil; per aŭto i bil
aŭditorado høring aŭtobiografio → membiografio selvbiografi
aŭditorio auditorium, forelæsningslokale; aŭtobuso bus, rutebil; (= buso)
(= aŭskultejo) aŭtodafeo kætterbrænding, autodafé
aŭditoro [jur] dommer i en høj aŭtodidakte → memlerne, meminstrue ved
domstolsinstans selvstudium
aŭtodidakto → memlerninto, memstudinto
aŭdo lydindtryk, høreoplevelse; Unu vido
selvlært, autodidakt
pli taŭgas, ol dek ~j. Ét blik er mere værd aŭtofloto bilpark
end ti forklaringer.; (jf aŭdado) aŭtografo autograf, egenhændig
aŭdvida audiovisuel (der henvender sig underskrift
både til hørelse og syn) aŭtokratio [hist], [pol] enevælde
aŭguri spå, varsle (om), indvarsle (fx ~ pli aŭtokrato [hist], [pol] enehersker
bonan tempon bedre tider) aŭtoktono → aborigeno; praloĝanto urbeboer
Aŭgusto august (medlem af oprindelig befolkning)
aŭkciisto auktionarius aŭtomacio → aŭtomatigo;
aŭkcio auktion; en ~ på en auktion; vendi aŭtomata automatisk
per ~ sælge på auktion aŭtomatigo automatisering
aŭko [zo] alk (nordatlantisk kystfugl) aŭtomato automat
aŭtomobilo automobil; (= aŭto)
aŭlo [ark] aula, festsal
aŭtonoma selvstyrende, autonom; (=
aŭrelio [zo] (hvid) vandmand, øregople;
memrega)
dgl vitromeduzo aŭtoriparejo bilværksted
aŭreolo glorie (også [fig]), dgl glorkrono; aŭtoritata myndig (bestemt); (jf plenaĝa)
[astr] ring (fx om solen) aŭtoritatisma ogs autoritær
aŭrikulo [bo] aurikel; ĝardena ~ aŭtoritato myndighed, autoritet; anseelse;
haveaurikel ~j myndigheder, autoriteter
aŭro aura; [med] varsel om epilepsianfald aŭtoro [lit] forfatter; skaber, ophavsmand;
aŭrori gry (også [fig]); ~as nova epoko en ny (jf verkisto)
epoke ser dagens lys aŭtorrajto ophavsret; (= aŭtora rajto)
aŭroro morgenrøde (også [fig]); (= aŭtoŝoseo [tra] motorvej; (= aŭtovojo)
matenruĝo) aŭtovojo [tra] motorvej
aŭskultado vedvarende lytning; ogs aŭtuno efterår (også [fig])
avalo vekselgaranti, -kaution
afhøring; høring
avanci avancere, blive forfremmet, (fx ~ pro
aŭskultejo auditorium (bygningen)
merito pga fortjeneste, ~ pro servdaŭro pga
aŭskultema lydhør, villig til at høre efter,
anciennitet); rykke frem (gøre
til at lytte
fremskridt), vinde terræn
aŭskulti lytte, høre efter; ~ konsilon lytte til avancigi forfremme
et råd; Al kiu ~? Hvem skal man nu rette avancinta avanceret; fremskreden;
sig efter? ~u! (ogs) Ved du hvad!? ~ malsano en fremskreden sygdom; (jf
aŭskultilo 1. tek = aŭdilo; 2. [med] avancita)
stetoskop avancita avanceret (fx ~ metodo, ~ tekniko).
aŭskultumi lytte til (med stetoskop); ~ la Bem: avancita er egentlig en kort form af
pulmojn lytte til lungerne avancigita; (jf avancinta)
aŭspicio protektion, regi; (fremtidsudsigt, avangardo fortrop; foregangsmænd m/k;
varsel; ~j (ogs) auspicier avantgarde
aŭstraliano australier avano [mil] forreste linje
avantaĝo 29 bakaˆjo
avantaĝo fordel, fortrin Azoroj [geo] (→ Acoroj) Azorerne

avanulo [spo] angriber (fx i fodbold) Azova Maro [geo] Asovske Hav (indhav
avara nærig, påholdende, gerrig; ~ je laŭdoj ved Krim)
karrig med ros; ~ pri io påholdende med azteko azteker (indianerfolk i Mexico)
noget
avari være nærig (med), påholdende
(med); ~ al iu la manĝaĵon ikke unde én
maden
B
avarulo gnier ba! (udråb for ringeagtende
avataro [my] en guds inkarnation, avatar; ubekymrethed)
[fig] forvandling babelo sted med sprogforvirring (fx La
avela dormomuso [zo] hasselmus hotelo estis vera ~.)
avelo [bo] hasselnød Babelo [bibl] Babel (navn for Babylon);
avenflokoj [gastr] havregryn [fig] babelstårn
aveno [bo] havre; sovaĝa ~ flyvehavre babilaĉi pjadre, skvadre, kværne; plapre
aventuro eventyr (oplevelse eller ud med (fx ~ privataĵojn private ting)
hændelse); (jf fabelo) babilaĵo! (sikke noget) snak!
avenuo avenue (bred gade med babilema snakkesalig, sludrevorn
beplantning) babilema silvio [zo] gærdesanger
averaĝa gennemsnitlig, gennemsnits- (fx babili (små)snakke, sludre, (fx ~ pri io);
-alder; la ~ dano gennemsnitsdanskeren; fortælle (ligegyldigheder); ~ malsaĝaĵojn
(jf meza) diske op med tåbeligheder
averaĝo gennemsnit; [mat] middelværdi babilona saliko [bo] sørgepil, grædepil; (=
averio havari (på skib eller ladning); fejl (fx plorsaliko)
~ en komunika centro), (teknisk) Babilonio [hist] Babylonien
sammenbrud Babilono Babylon (hovedstad i
averso forside (fx af mønt); ret (af stof) Babylonien)
averti advare; advisere; ~ iun kontraŭ io babiruso [zo] hjortesvin
advare én mod noget babordo [mar] bagbord (venstre side af
AVI [fk] Aldonvalora imposto; fx pagi AVIon skib)
betale moms bacilo [zo] bacille (stavformet bakterie)
aviadilo [tra] flyvemaskine baĉeloro bachelor (person med kortere
aviado [tra] flyvning, luftfart universitetsuddannelse); (= bakalaŭro)
avida havesyg, begærlig, som tørster (efter) badmintono [spo] badminton (fjerboldspil)
avidi være havesyg; begære, efterstræbe; Bafina Golfo Baffinbugten (mellem
~ riĉecon el. ~ je riĉeco tørste efter rigdom Grønland og Canada)
avino bedstemor bagaĝo bagage
avio [tra] fly; (= aviadilo) bagaĝportilo bagagebærer
avizi meddele, advisere, (fx ~ iun, ke ... ) bagatelema tilbøjelig til at hænge sig i
avizo meddelelse, seddel; vejledning (i småting, pedantisk
brug, fx i telefonboks); ~ pri uzado de bagatelo bagatel, ubetydelighed; ~j (ogs)
medikamento anvisning i brug af et småting
lægemiddel Bagdado [geo] Bagdad (Iraks hovedstad)
avo bedstefar bagro [tek] gravemaskine (til jordlag, sand,
avoceto [zo] klyde (vadefugl) kul o.l.)
avokado [bo], [gastr] avokado (tropisk bahaismo [rel] bahaisme (er imod religiøs
frugt) strid, da alle religioners profeter er sendt
azaleo [bo] azalea (arter af rododendron) af Gud)
azenikardo [bo] æselfoder (plante) Bahamoj [geo] Bahamas (stat i Vestindien)
azeno [zo] æsel; [fig] fjols, kvaj, dumrian Bahao [rel] Baha-ullah (bahaismens profet)
Azerbajĝano [geo] Aserbajdsjan (stat i Baĥo [rel] Bakkus (vinens gud)
Asien) bajadero bajadere (indisk
azilo asyl, fristed tempeldanserinde)
azilpetanto asylansøger Bajkalo [geo] Bajkalsøen (i Sibirien)
azimuto [astr] azimut (astronomisk bajoneto [mil] bajonet
koordinat) bajto [edb] byte, oktet (8 bit); (= bitoko)
Azio [geo] Asien bakaĵo bagværk
bakalaŭro 30 bankizo
bakalaŭro bachelor (person med kortere balkono [ark] altan, balkon; sidi sur la ~
universitetsuddannelse); (= baĉeloro) sidde på balkonen (fx i teater)
bakanalo drikkelag, sviregilde, bakkanal balo bal
bakelito bakelit (formstof, fx til fatninger) balono ballon
Bakĥo [rel] Bakkus (vinens gud); (= Baĥo) balotado afstemning (skriftlig, hemmelig);
baki bage (fx ~ panon brød); (ovn)stege; elektita per la unua ~ valgt ved første
tilberede (i ovn); brænde (fx mursten); afstemning, i første omgang, i første
[fig] udtænke, udklække, (fx ~ planon) valgrunde
balotejo afstemningssted, valgsted
bakterio [zo] bakterie
baloti stemme (vha stemmeseddel, fx ~ pri
balaaĵo fejeskarn; ragelse
io om noget, ~ por aŭ kontraŭ io for eller
balado [lit], [mus] ballade (fx dansevise,
imod noget); (jf voĉdoni, elekti)
folkevise) balotilo stemmeseddel
balai feje (fx ~ ion per ~ilo); (om miner) baloto stemme; stemmeafgivning
stryge; ~ antaŭ sia pordo feje for egen dør balotujo stemmeurne, valgurne; (= urno)
balailo (feje)kost; nova ~ bone balaas nye Baltaj Ŝtatoj = Baltio
koste fejer bedst Balta Maro [geo] Østersøen
balalajko [mus] balalajka balteo skrårem, skulderrem, (til våben o.l.)
(strengeinstrument) Baltio [geo] De Baltiske Stater, Baltikum,
balanci gynge, vippe, vugge, svinge; ~ jese (Estland, Letland, Litauen)
la kapon nikke bekræftende; La vento ~is la balto balter
branĉojn. Grenene svajede i vinden. balustrado rækværk, gelænder, balustrade
balanciero uro (i ur); udligger (til båd); balzamabio [bo] balsamgran
transmission (plejlstang + krumtap); (jf balzami balsamere; gøre vellugtende; La
balancilo) abioj ~is la venteton. Granerne gjorde
balanciĝi svaje, gynge (fx frem og tilbage), brisen balsamisk.
vippe (fx op og ned); La pesilo ~as ĉirkaŭ 8 balzamino [bo] springfrø, flittiglise; dgl
kg. Vægten svinger (lige) omkring 8 kg. netuŝumino
balzamo balsam (vellugtende eller
balancilo vippe, gynge; pendul; desuden =
lindrende væske; lindring, trøst)
balanciero (jf baskulo)
balzo balsatræ
balano 1. [zo] rur (havkrebsdyr; dgl bambuo [bo] bambus
marglano); 2. [an] glans (yderste del af banado badning
penis) banala banal, ordinær, fortærsket
balasto [mar] ballast bananmuŝo bananflue
Balatono [geo] Balatonsøen (i Ungarn) banano [bo] banan
balbuti stamme; tale dårligt (på et bandaĝo bandage, (støtte)forbinding
fremmedsprog), hakke i det; fremstamme banderolo banderole; korsbånd
(fx ~ pardonpeton en undskyldning) bandito bandit, voldsmand
baldakeno baldakin, tronhimmel bando bande, flok; band, gruppe, (fx rock-;
baldaŭ snart; Li ~ alkutimiĝos! Han vænner → grupo)
sig hurtigt til det!; kiel eble plej ~ så snart bangalo [ark] bungalow (enetages villa
som muligt med lavt tag)
baldaŭa snarlig, nær forestående; ĝis Bangladeŝo [geo] Bangladesh
~ revido! på snarligt gensyn! banĝo [mus] banjo
bani [tr] bade (nogen, noget), give bad; ~ la
Balearoj [geo] Balearerne (bl.a. Mallorca)
bebon bade den lille; ~ sin, sin ~ tage bad,
baleno [zo] hval
bade (fx en apuda lago i en nærliggende
baleto ballet; balletmusik
sø)
balgo bælg (fx i harmonika, mellem
baniĝi tage bad, bade; La branĉoj ~as en la
togvogne)
akvo. Grenene hænger ned i vandet.
Balio [geo] Bali (ø i Indonesien) banjano [bo] banyan (figentræ, helligt for
balistiko ballistik (projektilbevægelse) hinduer)
balisto [hist] [mil] kastemaskine, stenkaster bankalsono badebukser
balkanigi balkanisere (splitte op i små bankbileto pengeseddel; (= monbileto)
stater) bankedo banket, festmiddag
Balkano [geo] Balkan(halvøen) bankiero bankier; bankør (i spil)
Balkanoj [geo] Balkanbjergene (Stara bankizo havisflade (i polarhav), pakis,
Planina) storis
banko 31 batalilo
banko bank (pengeinstitut); ~ de sango bari spærre (fx ~ al iu la vojon vejen for én);
blodbank dæmme op for; sætte en stopper for,
Bankoko [geo] Bangkok (Krung Thep, hindre; ~ ion kontraŭ/de evoluo afskære
Thailands hovedstad) noget fra at udvikle sig
bankroti [itr] gå fallit (fx La firmao ~is.); barierkuro hækkeløb
spille fallit (fx Liaj ideoj ~is.) bariero bom (fx grænse-); skranke (fx i
bankuvo badekar; (jf banujo) retslokale)
bano bad (fx damp-, fod-, sol-); preni ~n barikado barrikade
barilo hegn, stakit, stengærde; hindring;
tage bad; fari inter iuj sango~n foranstalte
salti trans la ~n hoppe over hegnet; stari
et blodbad blandt nogen
trans la ~ stå på den anden side af hegnet;
bantamo bantam- (fx i boksning: -vægt);
rampi tra la ~ kravle gennem hegnet
dværghøne, -hane (fra Java) bario [kem] barium (grundstof, Ba)
banto sløjfe (fx ~ de ŝulaĉoj på snørebånd) baritono [mus] baryton (stemme mellem
bantuo bantu (afrikaner af bantufolkene) tenor og bas)
banujo badekar; (jf bankuvo) barkarolo [mus] barkarole (gondolsang)
baobabo [bo] abebrødtræ, baobabtræ, (i barko [mar] bark (slags sejlskib)
tropisk Afrika) baro [fys] bar (måleenhed for lufttryk); (jf
bapti døbe; navngive (fx ~ ŝipon per vino); milibaro)
[fig] forringe, fortynde, forfalske, (~ per baro barriere, hindring; [mat] grænse
akvo med vand, fx ~ vinon) (supera ~ øvre, suba ~ nedre); ~ kontraŭ
baptisto døber; baptist (trossamfund); evoluo en hindring for udvikling
Johano la Baptisto Johannes Døberen baroko barok (stilperiode)
bapto dåb, (ogs) ricevi sian aer~n, fajro~n få barometro [fys] barometer (til måling af
sin luftdåb, ilddåb lufttryk)
barono baron, friherre
baptopatr(in)o gudfar (-mor) barpafado [mil] spærreild
baptujo døbefont barto [zo] barde (hornsi i bardehvalers
baraĵo spærring (fx vej-); dæmning, dige mund)
barako barak (midlertidig bygning) barumo flodbølge (ved flodmunding)
barakti sprælle (fx ~ per la piedetoj med de basbalo [spo] (→ bazpilko) baseball
små ben), slå om sig; kæmpe (fx ~ kontraŭ baseno bassin (fx svømme-, havne-); [geo]
malfacilaĵoj med vanskeligheder); trænge afvandingsområde
sig på (~ en ies kapo i ens hoved, fx ideer, basketbalo [spo] (→ korbopilko; basketball
planer) basko (frakke)skøde
baskulo vippe (fx til leg), (jf balancilo); [tek]
Barato [geo] [pol] Indien; (jf Hinda Unio)
vippe-(anordning); ~ponto vippebro;
Barbado [geo] [pol] Barbados (stat i
~ŝaltilo vippekontakt
Caribien)
baso [mus] bas, basstemme
barbarismo grov sprogfejl, sprogligt bastardo bastard, (= krucaĵo, hibrido); [glds]
regelbrud, barbarisme barn uden for ægteskab
barbaro barbar (uciviliseret, rå person) bastiono bastion, værn, (fx ~ kontraŭ io
barbfiŝo [zo] barbe (flodfisk, akvariefisk) mod noget)
barbio = barbfiŝo basto bast (bindemateriale; støttevæv i
barbiro barber; (= razisto) planter)
barbo skæg bastoni slå (med stok o.l., fx ~ iun), prygle
barbobeno [el] drosselspole (til regulering bastono stok; stav (fx ski-, trylle-); kølle (fx
af vekselstrøm) golf-); kø (billard-); taktstok; jeti ~n en la
Barcelono [geo] Barcelona radon stikke en kæp i hjulet
bardo [mus] visesanger, folkesanger; basulo [mus] bassanger
skjald, barde baŝo presenning
bataĵo bule (efter slag), blåt mærke (jf
Barejno [geo] Bahrain (arabisk stat)
tubero)
bareliefo basrelief (relief med kun svagt batalama kampglad
fremhævede figurer), = basa reliefo batalema stridbar
bareliĝi ogs få mave, lægge sig ud batali kæmpe, slås, (fx ~ por io, ~ kontraŭ
barelo tønde (beholder; måleenhed); iu); ~ kune kun iu kæmpe sammen med
~ malplena sonas plej laŭte. Tomme tønder én; ~ kontraŭ io per argumentoj bekæmpe
buldrer mest. noget med argumenter
barĝo [mar] lastbåd (pram, lægter, junke) batalilo våben (jf armilo)
bataliono 32 Belizurbo
bataliono [mil] bataljon (del af regiment) base; [el] basis (i transistor); [mat]
batalo kamp, slag; ~ pri vivo kaj morto en grundtal; sur leĝa ~ på lovens grund, med
kamp på liv og død støtte i loven; ĉe la ~ de la altaĵo ved højens
batato sød kartoffel, batat; (= dolĉa terpomo) fod
baterio batteri (1. [mil] en artillerienhed; bazpilko baseball
2. [el] en energikilde, som omdanner bazuko [mil] raketstyr, bazooka,
kemisk til elektrisk energi) (antitankvåben)
batetendi udhamre, fx ~ folion de oro et be! (æh)bæh!; bæh, mæh, (lydord om får)
guldfolie beata lyksalig, salig; [rel] saligkåret
bebĉaro barnevogn
bati slå (fx ~ iun, ion), banke (fx tæpper);
bebo spædbarn, baby
piske (fx æg, flødeskum); ~ per la flugiloj bebvartejo vuggestue
baske med vingerne; ~ la tablon slå i bedaŭri beklage, være ked af; begræde (fx
bordet; La motoro ~as. Motoren banker. ~ la forpasintan junaĝon den tabte
(udsender mislyd); ~ la grenon slå kornet ungdom)
ned (fx hagl) bedaŭrinde desværre, beklageligvis
batiko [teks] batik (mønsterfarvning af bedo bed (fx blomster-)
stof) bedueno beduin (ørkennomade)
batisto [teks] batist (tæt, lærredsvævet stof) begonio [bo] begonie (tropisk plante)
batita kremo flødeskum; (= kirlita kremo) bei bræge (om får)
batmiksi piske sammen (fx olie og eddike) beja (om hest) rødbrun
batrako [glds] (→ amfibio) padde Bejruto [geo] Beirut (Libanons hovedstad)
batuisto klapper (ved klapjagt); (= bekfluto [mus] blokfløjte
beki pikke (fx grajnojn korn), hakke (med
ĉaspelanto)
næb); pippe, kvidre, synge
batuo klapjagt; (= pelĉaso) beknutri made (fx birdidojn fugleunger)
baŭksito [min] bauxit (aluminiummalm) beko næb; rørmunding (fx på gasbrænder);
baŭmi stejle (rejse sig på bagbenene; [fig] horn (på ambolt); Birdo kantas laŭ sia ~.
blive forbløffet og forarget) Hver fugl synger med sit næb.
baŭo [mar] dæksbjælke (bærer bekvadrato [mus] opløsningstegn (i
skibsdækket) musik) (= naturigilo)
Bavario [geo] Bayern (delstat i Tyskland) bela smuk, køn, flot; yndig, dejlig, (jf skøn);
bavaro bayrer (særlig) god; jen ~ historio! en køn
bavi savle, (= salivumi); udskille skum (fx historie, må jeg sige!
hos tudser, snegle) beladono [bo] belladonna, galnebær,
bavuro grat (ru kant, fx ved boring, (lægeplante)
støbning) belaĵo noget smukt (som konkret udtryk,
baza grundlæggende, fundamental, fx smuk ting, form, udfoldelse,
afgørende, basis- (fx ~ scio basisviden), fremtræden); Multaj ~j kreis la belecon de la
grund- (fx ~ lernejo grundskole, pejzaĝo. Mange smukke detaljer skabte
~ koncepto grundbegreb); [kem] basisk landskabets skønhed.; du ~j en la simfonio
bazalto [min] basalt (mørk, vulkansk to skønne passager i symfonien
stenart) Belartaj Konkursoj UEAs
bazaro torv; markedsplads, basar litteraturkonkurrence (ved eo-s årlige
Bazelo [geo] Basel (by i Svejts) verdenskongres)
bazi basere (fx ~ ion sur io); bygge (på) belarto én af de skønne kunster (bildende
(bruge som fundament, fx ~ domon sur kunst, musik, poesi m.fl.); la ~j (ogs)
roko bygge på klippegrund); sin ~ sur loka kunsten, finkulturen
kutimo støtte sig til stedets skik og brug beleco skønhed (som egenskab eller
baziliko [ark] basilika (oldkristelig kirke) karakteristisk træk); (jf belo, belaĵo)
beletristo forfatter, forsker eller anmelder
bazilio [bo], [gastr] basilikum (krydderurt)
af skønlitteratur
bazilisko basilisk (1. [zo] slægt af sydam.
beletro skønlitteratur
leguaner; 2. [my] fabeldyr, hvis blik belforma velformet, velskabt
dræber) Belgio [geo] [pol] Belgien; (= Belgujo)
bazlernejo grundskole belgo belgier
bazo basis, grundlag, (fx ~ de la teorio for Belizo [geo] [pol] Belize (stat i
teorien); fod, fundament, sokkel; (i Mellemamerika)
geometri) grundlinje; [kem] [mil] [spo] Belizurbo [geo] Belize (byen)
belo 33 bierumi
belo 1. skønhed; det smukke; det skønne; bero [bo] bær

Ĝi floris kiel bildo de la ~. Den blomstrede berserko bersærk (rasende nordisk kriger)
som et billede på skønheden.; ~ kaj saĝo bertramo [bo] nyserøllike
renkontiĝis.; 2. [fys] bel (mål for bestio vilddyr; bestialsk person
lydstyrke; [el] mål for forstærkning og besto dyr; (om mennesker) bæst, dyr (fx
dæmpning); (jf decibelo) malsaĝa ~! tåbelige dyr!)
belono [zo] hornfisk beŝamelo [gastr] bechamelsovs (opbagt
belsona vellydende hvid sovs)
Belto [geo] bælt (Store-, Lille-) beta beta (andet bogstav i det græske
belvedero → belvidejo alfabet Bem: jf alfa)
betaradiado [fys] betastråling (elektroner
belvidejo udsigtspunkt (med smuk udsigt)
der udsendes af mange radioaktive
bemolo [mus] b (fortegn i musik)
bendi binde (vikle) en strimmel (et bind) stoffer)
betatrono [fys] betatron
om; forbinde (med strimmel, bind); ~ la
(elektronaccelerator)
harojn tage hårbånd på; ~ al iu la okulojn
betelaĵo [gastr] betel (stimulerende
give én bind for øjnene, binde én for
tyggemiddel)
øjnene Betelĝuzo [astr] Betelgeuze (stjerne i
bendo bånd, bændel, strimmel, bind; Orion)
(lyd)bånd, (film)strimmel; [fys] betelo [bo] betelpeberbusk (hvis blade
(frekvens)bånd, bånd(spekter) bruges i betel)
bendsegilo [tek] båndsav betelpalmo [bo] betelpalme (hvis nød
benefico fordel; velgørenhedsforestilling; bruges i betel)
benefice beto [bo] bede (fx rød-), roe (fx sukker-)
Benelukso [geo] Benelux (Belgien, Holland betono [tek], [ark] beton (byggemateriale)
og Luxembourg) betulo [bo] birk
beni velsigne; mindes med respekt, tænke bevelo skrå kant, rejfning, (skråsleben
på med taknemmelighed, (fx la nepoj nin kant); smig (skæv vinkel; skrå flade)
~os, se ... ) bezonaĵo fornødenhed; nødvendig ting,
benigna [med] godartet (svulst, sygdom) nødvendigt materiale
Benino [geo] Benin (stat i Vestafrika) bezoni behøve, have brug for, trænge til (fx
benjeto [gastr] indbagt kød (frugt, fisk); ~a ~ tablon por la ĉambro et bord til værelset);
pasto beignetdej Mi ~as dormi. Jeg trænger til søvn.
benko bænk; arbejdsbænk; banke (fx Biblio [rel] Bibelen
sand); stime (fx ~ da haringoj sildestime) bibliofilo samler af smukke eller sjældne
benzeno [kem] benzen (opløsningsmiddel) bøger, bibliofil
benzino [kem] benzin bibliografio bibliografi (bogfortegnelse;
benzinujo benzintank (fx i bil) bogklassificering, -beskrivelse); (=
benzolo [kem] benzol (ældre navn for librografio)
benzen) bibliografo bibliograf; (= librografo)
Beogrado [geo] Beograd (Serbiens biblioteko bibliotek
bicepso [an] biceps (bøjemuskel, fx i
hovedstad)
overarm)
berberiso [bo] berberis (tornet busk)
biciklo cykel (med to lige store hjul); per ~
berbero berber (folk i Nordafrika)
på cykel (jf ciklo, velocipedo)
Berenica Hararo [astr] Berenikes Hovedhår
bidento [bo] → dudento brøndsel
(stjernebillede nær Løven) bideo bidet (sædebadekar)
bereto baskerhue; (= vaska ĉapo); (jf bireto) bido kugle (med hul igennem, fx i
bergamoto [bo] bergamot (sydfrugt) kugleramme eller til legetøj), (uægte)
beribero [med] beriberi (mangelsygdom) perle (fx til halskæde)
berilio [kem] beryllium (grundstof, Be) bielo plejlstang (fx mellem stempel og
berilo [min] beryl (ædelsten; krumtap)
berylliummalm) bienalo udstilling eller stævne, der
berkelio [kem] berkelium (grundstof, Bk) afholdes hvert andet år, biennale
Berlino [geo] Berlin (Tysklands hovedstad) bieno landejendom, gård, gods; retiriĝi al
Bermudoj [geo] Bermudaøerne sia ~ trække sig tilbage til sin gård
berniklo [zo] knortegås (dgl kolringa bierfarejo bryggeri
ansero) biero [gastr] øl
Berno [geo] Bern (hovedstad i Svejts) bierumi hygge sig over en øl
bifsteko 34 blankulo
bifsteko [gastr] bøf birdbekulo [zo] næbdyr; (= bekmamulo)

bigamio bigami (gift med to samtidigt) birdherbo [bo] fuglegræs (art af
bigarado [bo] pomerans; dgl maldolĉa fladstjerne)
oranĝo birdlakto [bo] fuglemælk (plante)
biglo [zo] beagle (jagt- og selskabshund) birdnesta orkideo [bo] rederod (plante)
bignonio [bo] trompetblomst; (dgl birdo fugl
trumpetfloro) birdotimigilo fugleskræmsel
bigoto skinhellig person, hvis fromhed kun birdpiedo [bo] fugleklo (plante)
er overfladisk birdreĝo [zo] fuglekonge. Bem: PIV
bikino bikini (badedragt) angiver gærdesmutte; det synes ikke at
bikso [bo] smørfarvetræ; (= rokuarbo) finde støtte i andre sprog end fransk
bikŝuo buddhistisk munk bireto [teks] baret (flad hue); (jf bereto)
bilabialo [fon] bilabial (sproglig tolæbelyd, biri pejle
fx b) Birmo [geo] Burma (Myanmar, stat i Asien)
bilanco regnskabsoversigt, som viser bis! en gang til!, igen!; [mus] da capo,
aktiva og passiva; [fig] afsluttende gentages!
betragtning bisekci → dusekci [mat] dele (~ angulon en
bilardo [spo] billard (spillet eller bordet) vinkel) i to lige store dele
bildigi (al si) danne (sig) et billede af bisi kræve gentagelse af (fx ~ kanton)
bildkarto postkort (med billede), biskoto [gastr] tvebak
prospektkort biskvito 1. [gastr] kiks; biscuit; småkage;
bildo billede; libro kun ~j en bog med 2. uglaseret porcelæn
billeder; ~ sur la ekrano et billede på bismuto [kem] vismut, bismut, (grundstof,
skærmen; Dio kreis la homon laŭ sia ~. Gud Bi)
skabte mennesket i sit billede. bistro sodfarve (mørkebrun)
bildstrio tegneserie bisturio operationskniv
bileto billet; (penge)seddel bito 1. [edb] bit; 2. [mar] pullert (på skib, til
bilharzio [zo] bilharziose-ikte (snyltende fortøjning)
fladorm) bitoko [edb] byte, oktet (8 bit); (= bajto)
bilharziozo [med] bilharziose (sygdom bitumo [kem] bitumen (naturligt
fremkaldt af ferskvandsikte) forekommende kulbrinter, restprodukt
biliono billion (ettal med 12 nuller); (jf ved råolieraffinering)
miliardo) bivako bivuak (lejr under åben himmel)
bilo værdipapir; (= valorpapero) Bizanco [geo] Byzans (nu Istanbul)
binara binær; dobbelt; [bio] toleddet bizara besynderlig, sær, bizar
(nomenklatur); [edb] binært (system, bizono [zo] bison(okse)
med kun to tegn); [mat] (→ duaria) totals- Bjalistoko Bialystok (Zamenhofs fødeby)
(-system, med cifrene 1 og 0); (= duuma) Bjelorusio [geo] [pol] Hviderusland
bindi indbinde (~ librojn bøger) bjeloruso hviderusser
bingo bingo, bankospil bk [fk] bildkarto
binoklo kikkert, teaterkikkert blagi (~ al iu) bilde (én) noget ind; lave
binomo → dutermo [mat] toleddet sjov, gøre grin, drive løjer, (med én)
størrelse, binomium blago humbug, skipperhistorie, skrøne
bioenergio bioenergi blanka hvid; blank (fx ubeskrevet); blanko-
biogenezo biogenese (læren om levende (fx -check); [fig] havi ~jn manojn have rene
væseners udvikling) hænder; ~ kartoĉo løs patron; ~j armiloj
biografio biografi (levnedsskildring) blanke våben
biografo biograf (forfatter af biografi) blanka abio [bo] almindelig ædelgran
biokemio biokemi Blanka Monto [geo] Mont Blanc (Europas
biologio biologi næsthøjeste bjerg)
biologo biolog blanka piceo [bo] hvidgran
biomaso biomasse (mængden af levende blanka poplo [bo] sølvpoppel
væsener i et område) blankarda hvidglødende
biosfero biosfære (alt levende på jorden) blanketo blankofuldmagt, frie hænder,
biotopo biotop (levested for dyr og planter carte blanche; blankocheck; (jf formularo)
der kræver ens betingelser, fx hede, sø) blankfiŝo [zo] løje (lille sølvskinnende fisk)
birdaraneo [zo] fugleedderkop blankulo en hvid person
blasfemi 35 bombikso
blasfemi bespotte (fx ~ la solan Dion den boardi [itr] [mar] krydse (med sejlbåd op
eneste Gud); forbande; [glds] bande; (jf mod vinden)
sakri) boatkonkurso [mar] regatta; kapsejlads;
blasfemo blasfemi, gudsbespottelse; [glds] kaproning
eder og forbandelser; (jf sakraĵo) boato [ma]r båd, jolle
blato 1. [zo] kakerlak; 2. [edb] chip, (= ĉipo, bobelnivelilo vaterpas
ico) bobelo (luft)boble
blazo blære (på hud), blegne, vable bobeno spole, rulle (fx film-); (garn)trisse;
blazono våben, våbenskjold el spole (fx tænd-, induktions-)
bleki (om dyr: give lyd fra sig, fx) bræge, bobo [spo] bobslæde
gø, grynte, vrinske, snadre, kukke; [fig] bobolinko [zo] risstær (am. fugl)
råbe, brøle, (som et dyr) Bocvano [geo] Botswana (stat i Afrika)
bleksimio [zo] brøleabe Bogoto [geo] Bogota (Colombias
blendo 1. [glds] [min] blende (fx zink-, et hovedstad)
mineral); 2. [mil] panser(plader), (jf boĝio [tra] bogie (flerakslet undervogn, fx
kiraso) på jernbanevogn)
blinda blind (fx om person, vej); esti ~ pri io Bohemio [geo] Bøhmen (tjekkisk: Čechy)
være blind for noget bohemo bøhmer
blinde i blinde; blindt bojeti bjæffe; hyle (af pludselig smerte); (=
blindigi blinde, gøre blind; blænde; jelpi)
forblinde boji gø (fx ~ kontraŭ (al) iu el. ~ iun gø ad
blindludo blindebuk (leg) nogen); [fig] råbe op, kæfte op
blindumo forblindelse; (= blindigo) bojkoti boykotte (fx ~ firmaon)
blokado blokering, blokade bokbarbo [bo] gedeskæg (plante)
bloki blokere (fx ~ straton en gade, ~ radon boko buk (1. [zo] hannen hos fx hjorte;
et hjul), spærre (fx ~ konton en konto) 2. [spo] gymnastikredskab til spring;
bloko blok (fx skrive-, marmor-, hugge-, 3. [tra] kuskesæde)
boksado [spo] boksning, boksesport
parti-); helhed (fx af forslag); prop (fx
boksi bokse (fx ~ kontraŭ iu)
trafik-)
bokso [spo] boksestød
blonda blond, lys(håret)
bolardo [mar] pullert (fortøjningspæl på
bloveto vindpust, luftning; let pust
kaj)
blovi blæse (fx om vinden, om hvaler);
bolero bolero 1. [mus] (spansk dans);
puste (fx , ~ vitron puste glas); puste på
2. [teks] (kort jakke)
(fx ~ varman supon varm suppe); ~ per ĉiuj boleto [bo] rørhat (svamp); (dgl tubfungo)
fortoj blæse af alle kræfter; La ĉevalo ronke boli [itr] koge (være i kog, fx la akvo ~as);
~is. Hesten prustede. syde og koge (fx om havet, ~ pro ŝtormo);
blovo blæst; pust; træk, (jf trablovo) boble (fx ~ de ĝojo af fryd)
blovpafilo pusterør boligi [tr] koge (~ ovojn koge æg); (bringe i
blua blå kog, fx ~ akvon); (jf kuiri)
blua infano blåt barn (med hjertefejl) Bolivio [geo] [pol] Bolivia (stat i
bluaĵo noget blåt; blåt mærke (efter slag) Sydamerika)
blua sango blåt blod (adelig herkomst) bolkruĉo kedel, vandvarmer
blua vulpo [zo] blåræv bolpunkto kogepunkt
blufi bluffe, narre; Ne timu, li nur ~as. Vær bolŝevisto bolsjevik (russisk kommunist;
ikke bange, han bluffer kun. betegnelsen afskaffet 1952)
blugorĝulo [zo] blåhals (art nattergal) bolti [tr] bolte
blukaskulo [mil] blå baret (FN-soldat) boltingo boltmøtrik
blunderbuzo [mil] muskedonner bolto bolt, nagle
(gammeldags bøsse) bombado [mil] bombardement
bluparuo [zo] blåmejse bombardi bombardere (fx ~ iun per leteroj
bluso [mus] blues (sang- og musikform) én med breve); ~ urbon per obusoj
bluzo [teks] bluse; vindjakke; kort bombardere en by med granater
kunstnerkittel bombasto svulstighed, højtravende tale
bo- (forstavelse for slægtskab gennem bombi bombe (fx ~ la fabrikon)
giftermål); ~filo svigersøn bombicilo [zo] silkehale (spurvefugl); (dgl
boaco [zo] rensdyr, ren; (= rangifero) silkvostulo)
boao [zo] boa (kvælerslange) bombikso [zo] silkesommerfugl
bombo 36 bradipo
bombo bombe; (også [fig], fx glaciaĵ~ bonvoli være (så) venlig at; ili ~is helpi de
isbombe) var så venlige at hjælpe
bombono [gastr] bolsje, godte bonvolu! værsgo!
bona god; dygtig (fx ~ dommastrino bonzo [rel] buddhistisk præst, bonze
husmor); egnet (fx hundo ~ por ĉaso en borago [bo] hjulkrone, agurkurt
hund der er (vel)egnet til jagt); rar, venlig; borakso [min] boraks (bruges fx i glas,
Ŝi vivis en ~ stato. Hun levede i bedste glasur, emalje)
bordelo bordel
velgående; ~ puno por mal~ peno en
borderi kante (fx ~ ĉapon per pelto en hue
passende straf for en dårlig indsats
med skind), forsyne (fx et bed, et fortov)
Bonaero [geo] Buenos Aires (Argentinas
med kant
hovedstad) bordero kant (af skind, sten, buske m.m.)
Bona Espero (Godt Håb; børnelandsby for bordhirundo [zo] digesvale
forældreløse eller fattige brasilianske bordi ligge ved bredden af, ligge ud til (fx
børn; tosproget: portugisisk og eo; staben la domo ~as la maron)
international; grundlagt 1957) bordo bred, strandbred, kyst; domo ĉe la
bonafide [jur] i god tro mar~ et hus ved kysten
bonaĵo noget godt (som konkret udtryk, fx bordŝipo [mar] kystfartøj, coaster
god gerning, hjælpsom handling, bori bore (fx ~ truon en io hul i noget);
tjeneste); (et) gode (materielt eller ~ sian vojon tra io bane sig vej gennem
åndeligt) noget
bonazio [zo] jærpe, hjerpe, (hønsefugl) borilo bor (fx til boremaskine)
bondeziro lykønskning; ønske om alt godt borkonko [zo] boremusling
(fx i det nye år) boro [kem] bor (grundstof, B)
borso børs (fonds-, vare-); kvotita en la ~
bone godt; okay, o.k.; ~ , mi venos! Godt,
noteret på børsen
jeg kommer!; ~ , ni vidos! Okay, vi får se!
borspecimeno [min] boreprøve
boneco godhed (som egenskab eller borturo boretårn; (jf argano)
karakteristisk træk); Li havis multajn bosanovo [mus] bossanova (jazzpåvirket
bonajn ecojn, sed li ne havis ~n. Han havde brasiliansk sambamusik)
mange gode egenskaber, men ikke bosko lund; trægruppe (i park); krat
godhed. (jf bono, bonaĵo) Bosnio [geo] Bosnien
Bonespera Kabo [geo] Kap Det Gode Håb bosno bosnier
bonfaranto velgører Bosporo [geo] Bosporus (stræde ved
bonfari (al) gøre godt (imod), gøre vel Istanbul)
(imod) botaniki botanisere (samle planter)
bonfaro velgerning, velgørenhed botaniko botanik
bonfarti [itr] have det godt botaŭro [zo] rørdrum (hejrefugl)
botelkolo flaskehals (også [fig])
bonfarto velfærd; velvære; trivsel botelkukurbo [bo] flaskegræskar; (=
bongusta velsmagende; smagfuld (fx kalabaskukurbo)
møblering) botelo flaske; ~ da ĉampano en flaske
bonhava velhavende; dyr (med tegn på champagne
velstand, fx ~ loĝejo en dyr bolig) boto støvle; marŝi per sepmejlaj ~j gå med
bono det gode, noget godt; gavn (fx por la syvmilestøvler
~ de io til gavn for noget); oferi ion al la botŝtipo læst til støvler; støvleblok
komuna ~ ofre noget til fælles bedste; bottirilo støvleknægt
distingi inter ~ kaj mal~ skelne mellem boŭlo bowling (keglespil)
godt og ondt bovidino kvie
bonorde korrekt (efter forskrifterne), bovido kalv
omhyggeligt; efter skik og brug bovino ko
bovintritiko [bo] kohvede
bonŝanca heldig
bovlango [bo] oksetunge (plante), (jf
bonŝance heldigvis
ankuzo)
bontrovo forgodtbefindende; agi laŭ ~ bovlo stor skål, terrin, (punche)bolle
handle efter forgodtbefindende, gøre som bovo et stykke kvæg (ko, tyr, stud),
man selv synes kreatur; okse
bonvena velkommen bovokulo [mar] koøje (skibsvindue)
bonvenigi byde velkommen braceleto armbånd, armring, ankelring
bonvenon! velkommen! bradipo [zo] dovendyr
braĝo 37 bronko
braĝo trækul breto hylde; sur la fenestra ~ i

Brahmao [rel] [my] Brahma (indisk vindueskarmen
guddom) Bretonio [geo] Bretagne (del af Frankrig)
Brahmo [rel] [my] brahman (det højeste bretono bretagner, bretoner
princip i den indiske mytologi) breviero 1. [rel] bønnebog (for katolske
brajlo blindeskrift, punktskrift, brailleskrift præster), 2. breviar
brako arm; akcepti iun per etenditaj ~j brezi grydestege
modtage én med åbne arme; preni iun je la bridi lægge hovedtøj på (fx ~ ĉevalon en
~ tage én i armen; ĵeti iun en la ~jn de iu hest); tøjle, dæmpe, styre, (fx ~ la koleron
kaste nogen i armene på nogen vreden); ~ sian buŝon vare sin mund
brakseĝo lænestol brido hovedtøj (til hest, med bidsel og
brakteo [bo] dækblad (ved skud eller tøjler); tøjler, bremse, dæmper (fx meti ~n
blomst) al io lægge en dæmper på noget)
brakumi omfavne, knuse (give knus) brigado brigade (hærenhed); korps (fx
bramano [rel] brahman (medlem af Indiens brand-)
brigo [mar] brig (tomastet skib)
præstekaste)
briĝo bridge (kortspil)
Bramaputro [geo] Bramaputra (flod i brikfarejo teglværk
Asien) briko [ark] mursten; ~ da oro guldbarre;
bramo 1. [zo] brasen (karpefisk); 2. [mar] ~ da karbo briket
bram (fx -sejl, -stang); brila skinnende, ogs glimrende,
branĉo gren (fx på et træ, af videnskaben, fremragende
af en familie); branche brilaĵo noget skinnende; (billigt) glimmer
brando [gastr] brændevin, snaps, akvavit brili skinne, stråle, (fx la suno ~as); blinke,
brankardo båre (til sårede og syge) glimte, lyne, glitre, (fx juveloj ~is); brillere
branko [zo] gælle (hos fisk) (fx ~ per sia sprito med sit vid)
brano klid (skaldele fra korn) brilianto [min] brillant (specielt slebet
branpano klidbrød diamant)
brasiknapo [bo] kålroe brilo glans, skær
brasiko [bo], [gastr] kål brioĉo brioche (en slags wienerbrød)
brasikpapilio [zo] kålsommerfugl Brita Konfederacio [hist], [pol] det britiske
Bratislavo [geo] Bratislava (Slovakiets statssamfund, commonwealth
hovedstad) Brita Nacikomunumo = Brita Konfederacio
brava prægtig, hæderlig; pålidelig, brav; Britio 1. [geo] øen, hvorpå England,
flink, dygtig; tapper, kæk Skotland og Wales ligger, 2. [pol]
bravuro bravur, overlegen sikkerhed, (især Storbritannien; (= Britujo)
i musik og teater, fx ludi kun ~); kun ~ brito brite
(som satsbetegnelse) con brio brizo 1. [met] brise (let vind); 2. [bo]
brazi slaglodde; (= hardluti) hjertegræs, bævregræs, (dgl tremgreso)
Braziljo [geo] Brasilia (Brasiliens broĉo broche (smykke med spændenål)
hovedstad) brodaĵo broderi
brodi brodere (fx ~ figuron sur io)
brazilnukso [bo] paranød
brogaĵo [gastr] kødsuppe; kødafkog
Brazilo [geo] Brasilien
brogi skolde; koge; ~ al si fingron skolde en
breĉeto skår (fx i en kop, i en knivs æg)
finger
breĉi [tr] skyde breche i, gennemhulle brogvundo [med] brandsår (fra
breĉo breche, brud; åbning, hul; [fig] kløft; skoldning); (jf brulvundo)
enpenetri per/tra ~ en la muro trænge ind brokaĵo brokade (brocheret stof; jf broki)
via en breche i muren brokanti handle med brugte ting, være
bredejo avlested, forædlingscenter; ĉeval~ marskandiser; ~ per mebloj handle med
stutteri; [fig] udklækningsanstalt (fx ~ de brugte møbler
bonaj aŭtoroj for gode forfattere) broki brochere, indvæve (mønster i stof);
bredi avle (~ bestojn dyr), opdrætte; ~ ŝtofon per floraĵoj indvæve
forædle (planter) blomsterfigurer i et stof
breloko (hænge)smykke (fx til halskæde) brokolo [bo], [gastr] broccoli (en slags
bremsi bremse (fx ~ veturilon et køretøj, blomkål)
~ evoluon en udvikling) bromo [kem] brom (grundstof, Br)
bremso bremse bronkito [med] bronkitis
bretaro reol, hyldesystem bronko [an] bronkie (luftrørsforgrening)
brontosaŭro 38 bulo
brontosaŭro [zo] tordenøgle (forhistorisk) brutaro besætning; flok, hjord, (husdyr)

bronzepoko [hist] bronzealder bruto (et stykke) kvæg, kreatur; [fig] kvaj,
bronzi bronzere; gøre bronzefarvet; La suno fæ
~is la haŭton. Huden blev bronzefarvet af bubaĵo drengestreg, narrestreg
solen. bubalo [zo] bøffel
bronzo bronze (kobber-tin-legering) bubo spilopmager, (møg)unge, knægt
brosi børste (fx ~ la veston tøjet, ~ la dentojn (også i kortspil; = fanto); (køns)lem, pik
tænderne) bucero [zo] næsehornsfugl
broso børste (fx hår-, tand-) buĉejo slagteri; (blodig) slagmark
brostiro ét enkelt tag med en børste buĉi slagte; nedslagte (~ homojn, fx ved
broŝ. [fk] broŝurita uindbunden hensynsløs massakre)
broŝuri hefte (fx ~ libron en bog) budaismo [rel] buddhisme
broŝuro pjece, brochure, reklametryksag; budaisto buddhist
Budao [rel] Buddha (den oplyste;
uindbunden bog, billigbog
buddhismens grundlægger)
brovo [an] øjenbryn; sulkigi la ~jn rynke
Budapeŝto [geo] Budapest (Ungarns
brynene
hovedstad)
brr! brr! (udråb når man ryster af kulde,
budĝeto → buĝeto;
har kuldegysninger, ryster af skræk) Budho Buddha; (→ Budao)
brui støje, larme, gjalde, suse (fx om budo bod, stade; skur (fx redskabs-);
vinden), brage, tordne (fx om bølgerne); (telefonboks; gardostara ~ skilderhus
[fig] reklamere, slå på tromme, (~ pri io buduaro boudoir, damekabinet
for noget) bufago [zo] oksehakker (afrikansk fugl)
brulaĵo brændstof; brændsel; brændbar bufedo [gastr] buffet (disk eller bord med
substans; brændende (træ)stykke (jf fuelo) mad- eller drikkevarer)
brulema brandfarlig, letantændelig bufo [zo] tudse, skrubtudse
bruleti gløde, ulme bufono hofnar; (= kortega amuzisto)
bruli [itr] brænde (være i brand, fx La bufro kofanger; stødpude; [edb] [jernb]
papero ~as.); ~ de scivolo, pro senpacienco buffer
brænde af nysgerrighed, af buftalmo [bo] tusindstråle; (dgl bovokulo)
utålmodighed; ~ de febro blusse af feber bugenvilo [bo] trillingranke, bougainvillea
bruligi [tr] brænde (noget, fx leteron et bugri røvpule (have analt samleje med)
brev); brænde (såre med ild, fx ~ al si la buĝeto budget
fingrojn brænde fingrene) Bukareŝto [geo] Bukarest (Rumæniens
brulilo brænder (fx gas-, skære-) hovedstad)
brulimuna ikke brændbar bukceno trompetsnegl, konk, (havesnegl)
brulmeduzo [zo] brandmand (rød bukedo buket (fx ~ da violoj); bouquet (vins
vandmand) duft)
brulrezista brandsikker (fx ~ pordo buki spænde (fx ~ rimenon en rem)
branddør) buklo hårlok, krølle; løkke (fx ~ de banto på
brulstampi brændemærke en sløjfe)
buko spænde (fx på sko, i bælte)
brulvundo brandsår; (jf brogvundo)
bukso [bo] buksbom (stedsegrøn busk)
bruna brun
bulbero et fed løg
bruna karbo brunkul
bulbilo yngleknop
Brunejo [geo] Brunei (sultanat på Borneo) bulbo [bo] løg, svibel, blomsterløg;
brunelo [bo] brunelle (plante) løgkuppel; (jf cepo)
brungorĝulo [zo] bynkefugl bulĉapelo bowler(hat)
bruselbrasiko [bo], [gastr] rosenkål; (= buldogo [zo] buldog (hunderace)
burĝonbrasiko) buldozo bulldozer (maskine til
Bruselo [geo] Bruxelles (Belgiens jordflytning og rydning)
hovedstad) buleo bulle (pavelig forordning)
bruska brysk, affejende, studs Bulgario [geo] Bulgarien
brustaĵo (mad af brystkød) -bryst (fx okse-, bulgaro bulgarer
kyllinge-) buljono [gastr] bouillon, kødsuppe;
brusto [an] bryst; bati al si la ~n slå sig for (nærings)substrat (til bakteriekulturer)
brystet bulko [gastr] rundstykke
brutala rå, voldelig, brutal bulo klump, bolle, knold; (sne)bold;
brutalo en brutal person (jf brutala) (garn)nøgle; (papir)kugle; (jf neĝbulo)
Bulonjo ĉe Maro 39 cefalopodo
Bulonjo ĉe Maro [geo] Boulogne-sur-Mer buŝpleno mundfuld; ~ da akvo en

(1. eo-kongres, 1905) mundfuld vand
bulpiedo [med] klumpfod buŝtraduki tolke (oversætte mundtligt, jf
bulteno bulletin, (officiel) meddelelse; interpreti)
medlemsblad buŝtuko serviet
bulvardo boulevard (bred gade med træer) buŝumo mundkurv; La gazetaro portas ~n.
bum! bum! (lydord for pludseligt fald) Pressen har fået mundkurv på.; (jf
bumerango boomerang (kastevåben) muzelingo)
buteo [zo] musvåge
bumo [mar] bom
buteri smøre (smør på, fx la panon brødet)
bunkro bunker (dækningsrum) buterigi kærne (fløde til) smør
bunta flerfarvet, broget, spraglet; ~ publiko buterlakto [gastr] kærnemælk
et broget publikum butero [gastr] smør
buntpego [zo] flagspætte (en skovfugl) buterpano [gastr] smørrebrød, håndmad
buo [mar] bøje (sømærke) buti hyppe (fx ~ terpomojn kartofler)
bupleŭro [bo] hareøre (plante) butiko butik, forretning
burdo [zo] humlebi butikuma ĉaro indkøbsvogn
bureto burette (måleglas, fx til titrering) butikumi gå i butikker, shoppe, købe ind
butomo [bo] brudelys (plante i søer og åer)
burgo [hist] (befæstet) borg butoni knappe (fx ~ la jakon jakken); (=
burĝa borgerlig butonumi)
burĝo borger; indbygger; person af butono knap; knop (fx på flagstang); dup
middelstanden (fx på kårde)
burĝonbrasiko [bo], [gastr] rosenkål; (= butonumi knappe; (= butoni)
bruselbrasiko) bv. [fk] bonvolu vær (så) venlig at
burĝoni knoppes; [fig] spire frem; ~is
homrajta movado. En
menneskerettighedsbevægelse spirede
frem.
C
burĝono knop; [fig] spire, antydning caro [hist], [pol] tsar, zar, (russisk
Burkino [geo] Burkina Faso (stat i Afrika) kejsertitel)
burleska burlesk, overdreven komisk, cebo [zo] kapucinerabe, snohaleabe
naragtig ceceo [zo] tsetseflue (overfører sovesyge),
burnuso burnus (arabisk kappe med (jf glosino)
hætte) cecidomio [bo] galmyg (forårsager galler
buro boer (nederlandsk kolonisator i (knuder) på planter)
Sydafrika; nu: afrikander) cedaĵo (noget man har givet (giver) afkald
burokrato bureaukrat (stiv, snæversynet på, fx) det afståede, det overdragne
embedsmand) ceddevo [tra] vigepligt
buroo kontor, bureau cedema eftergivende, føjelig, medgørlig
Burundo [geo] Burundi (stat i Afrika) cedi give efter, give sig; vige (fx ~ al iu for
buso 1. [tra] rutebil; 2. [edb] bus nogen); være eftergivende (fx ~ al siaj
infanoj over for sine børn); opgive (fx sin
busprito [mar] bovspryd (på sejlskib)
kandidatur); afgive (fx ~ oksigenon ilt);
busto byste, (skulptur af) hoved og bryst
overdrage (fx sine rettigheder); ~ lokon al
buŝa mundtlig; mund- (fx -hule); [fon] oral
give plads for; La nokto ~is al griza tagiĝo.
(modsat nasal)
Natten gav plads for et gråt daggry.; Ĉiuj
buŝaĉo kæft
virinoj ~is al li. Alle kvinder faldt for ham,
buŝaĵo mundstykke (fx ~ de fluto på en
ingen kvinder kunne stå for ham.
fløjte), spids (fx pibe-); (= buŝpeco)
cedilo [spr] cedille (undertegn, fx under c i
buŝangulo mundvig
fransk)
buŝego gab cedo given efter, bøjen sig (for);
buŝelo skæppe (gl. rummål) indrømmelse
buŝo mund; munding (fx ~ de pafilo på et cedrato [bo] tykskallet citron, citronat,
gevær, de rivero flod-), udløb (fx ~ de (bruges til sukat, dvs indsukret skal)
kloako); (adgangs)lem, hul, åbning, (fx cedro [bo] ceder (træ)
~ de forno på en ovn); fermi la ~n al iu cefalopodo [zo] blæksprutte (dyr af
lukke munden på én; Tio iris al li preter la klassen blæksprutter), (dgl kappiedulo); ~j
~n. Det gik hans næse forbi. (ogs) (bløddyrsklassen) blæksprutter
cejano 40 ceremonio
cejano [bo] kornblomst; (dgl grenfloro) centimo [fin] centime (hundrededel franc)
Cejlono [geo] [hist] Ceylon (fra 1972: Sri centjara hundredårig, hundredårs-
Lanka); (jf Srilanko) cento (et) hundred (stykker); hundred (fx
cekumo [an] blindtarm; (jf apendico) kolonnen med hundreder); ~j hundreder,
celado stræben, bestræbelse; (tagen) sigte; hundredvis
~ de iu al io nogens stræben efter (mod) centobla hundred gange større (fx tal, sum)
noget centono hundrededel; procent; (jf centi-)
cele al med henblik på, med det formål at centope (alle) hundrede sammen, i
celebri højtideligholde, fejre; forrette (fx en gruppe(r) på hundrede
vielse); celebrere (fx ~ meson en messe) centra banko [fin] centralbank (i Danmark:
celerio [bo], [gastr] selleri (dyrket); sovaĝa Danmarks Nationalbank)
~ vild selleri Centrafrika Respubliko [geo]
celesto [mus] celesta (et klaver-klokkespil) Centralafrikanske Republik
centralizi centralisere; (= alcentrigi)
celi sigte (på); være møntet på (fx Ĉu tio
centralo (telefoncentral;
~as min?), være rettet mod, have som
(kommunikationscenter; værk (fx
mål; stræbe efter (fx ~ al io); ~ ion per
elektricitets-, varme-); (= centrejo)
pafilo sigte på noget med et gevær Centra Oficejo UEAs hovedkontor (fra
celilo sigte (på skydevåben); søger (fx på 1955 i Rotterdam)
fotoapparat) centrejo center (bygningen) (fx ~ de nukleaj
celita tilsigtet esploroj for kerneforskning); værk (fx
celkonforma formålstjenlig, akvoenergia ~ vandkraftværk)
hensigtsmæssig; målrettet centri samle, koncentrere, centrere, (fx
celo mål, formål, hensigt; La ~ pravigas la ~ ion en iu loko); [tek] centrere
rimedojn. Hensigten helliger midlet. centrifuga [fys], [fig] centrifugal- (fx
celofano cellofan (gennemsigtigt folie) -kraft), centrifugerende
Celsio Celsius (svensk fysiker) centrifugi centrifugere (fx ~ lakton mælk)
celsiusa celsius- (fx -skalaen), celsius (”C”, centripeta [fys], [fig] centripetal- (fx -kraft,
gradoj ~j grader celsius) der påvirker ind mod centrum)
celtabulo skydeskive centro centrum, midtpunkt; center; [pol]
celtaŭga formålstjenlig, hensigtsmæssig midterparti, moderat fløj; [mat]
celulozo [bo] cellulose (i planters symmetripunkt, centrum
cellevægge) centrulo midtbanespiller (i fodbold)
celumi rette (mod), indstille, (fx ~ kanonon, cenzuri censurere (forhåndsundersøge, fx
instrumenton) ~ filmon)
cembro [bo] cembrafyr (med blødt, let ved) cepo [bo], [gastr] (spise)løg (fx supo kun ~j
cementi cementere (ogs) [fig]; tio ~is nian suppe med løg); rødløg (køkkenurt)
amikecon det cementerede vores venskab ceramikaĵo keramik (brændt lervare),
cemento [ark] cement (binde-, keramisk produkt
byggemateriale) ceramiko keramik, pottemagerarbejde
cendo [fin] cent (hundrededel af fx dollar) cerastio [bo] hønsetarm (plante)
cenotafo kenotaf, gravminde (monument cerasto [zo] hornslange (ørkenhugorm)
uden lig) ceratofilo [bo] hornblad
censo folketælling cerbaro [fig] hjernetrust, ekspertgruppe
Cerbero 1. [my] hund der vogter
cent hundred; du~ tri 203
indgangen til dødsriget: 2. [fig] kerberos
centa nummer hundred, hundrede (fx for
(streng og ubehøvlet vogter)
hundrede gang)
cerbeto [an] lillehjerne
centajara i det hundrede år; (jf centjara) cerbo [an] hjerne
centaŭreo [bo] knopurt; (dgl stelnodo) cerbskuo [med] hjernerystelse
centaŭro [my] kentaur (sagnfigur, halvt cerbujo [an] hjerneskal
hest og halvt menneske) cerbumi spekulere, bryde sit hoved (~ pri
centavo [fin] centavo (hundrededel af fx io med noget)
peso) cerealo [bo] korn(plante); (jf greno)
centi- centi- (forled for hundrededel af en cerebelo [an] lillehjerne, cerebellum; (dgl
måleenhed); ~metro centimeter; (jf cerbeto)
centono) cerefolio [bo], [gastr] kørvel (krydderurt)
centigrado hundrededel grad ceremonio ceremoni, højtidelighed, (fx
centilitro centiliter (hundrededel liter) bryllups-, kronings-)
cerio 41 cinogloso
cerio [kem] cerium (grundstof, Ce) ciferi anslå (i tal), sætte tal på, (fx ~ la
cerkopiteko [zo] marekat (abe) elspezojn udgifterne)
certa sikker; vis, bestemt; esti ~ pri io være cifero [mat] ciffer
sikker på noget; ~ nombro da jaroj et vist ciferplato urskive
antal år cigano sigøjner; (= romao)
certaĵo noget sikkert; Promeson de li vi povas cigaredo cigaret
rigardi kiel ~n. Et løfte fra ham kan du cigareto cerut
roligt tage for pålydende (anse for helt cigaro cigar
sikkert). Cigno Svanen (stjernebillede)
cigno svane; kanto de ~ svanesang
certe sikkert, bestemt; Tio ~ ĝustus, sed ...
(kunstners sidste værk)
Det er ganske vist rigtigt, men ... Bem:
cikado [zo] cikade (insekt)
~ angiver ikke noget usikkert, som fx i cikatriĝi danne ar, læges; Ŝia doloro ankoraŭ
dansk: Han kommer sikkert i morgen.; (jf ne ~is. Hendes smerte var stadig et åbent
verŝajne) sår.
certeco ogs pålidelighed (fx ~ de historia cikatro [med] ar (mærke efter sår)
okazaĵo af en historisk begivenhed) ciklameno [bo] alpeviol; (dgl alpa violo)
certigi forsikre, sikre, (gøre sikker); Tio ne ciklo periode (tid for ét af gentagne forløb);
~as min. Det beroliger/overbeviser mig cyklus (fx digt-, måne-); cykel (fx motor-,
ikke; Tio ~is la venkon. Det sikrede sejren.; trehjulet)
(jf asekuri) ciklono [met] hvirvelstorm, cyklon
certio [zo] træløber (spurvefugl) ciklopo [my] kyklop (enøjet kæmpe)
ceruzo blyhvidt (malerfarve); (dgl plumba ciklotrono [fys] cyklotron
blanko) (partikelaccelerator)
cervo [zo] hjort, dyr (af hjorteslægten) cikonio [zo] stork
cervoskarabo [zo] eghjort (bille), (jf lukano) cikorio [bo], [gastr] cikorie; julesalat
cetaco [zo] hval (dyr af ordenen hvaler), cikuto [bo] gifttyde (plante); (plante)gift
(dgl baleno); ~j (ogs) (pattedyrsordenen) (vistnok den som Sokrates måtte drikke);
hvaler (jf akvocikuto)
cetera øvrige, øvrige del af, resten af cilindra ĉapelo [teks] cylinderhat, høj hat
cetere for øvrigt, i øvrigt, desuden cilindro [mat], [tek], [ark] cylinder (fx i
cetonio [zo] guldbasse (bille) motor); valse
cezara operacio [med] kejsersnit cilio [zo] fimrehår, cilie; randhår
cezaro [hist] cæsar (heraf ordene kejser og ciliulo [zo] ciliat (encellet organisme med
tsar) fimrehår)
cezio [kem] cæsium (grundstof, Cs) cimbalo [mus] bækken (slaginstrument)
cezuro cæsur (pause i verslinje); [fig] cimitaro [mil] (orientalsk) krumsabel
skillevej, skæbnetime cimo [zo] væggelus; (dgl litlaŭso); [edb]
ci du (modsat De; bruges næsten aldrig) programfejl
cianacido [kem] cyansyre (HCNO); (jf cinabra cinnoberrød
cinabro [min] cinnober (rødt farvestof)
cianida acido)
cinamkolora kanelbrun
cianida acido [kem] blåsyre (HCN, yderst
cinamo [gastr] kanel (krydderi af
giftig)
kaneltræsbark)
cianido [kem] cyanid (salt af blåsyre); (jf cindrigejo forbrændingsanstalt, (jf
kalia cianido) kremaciejo)
ciano [kem] cyan (kemisk forbindelse af cindrigi brænde (til aske); lægge i aske,
kul og kvælstof) destruere
cibernetiko [glds] (→ kibernetiko) cindro aske; sin vesti per sakaĵo kaj ~ klæde
kybernetik sig i sæk og aske; Paco al lia ~! Fred være
cicero cicero (måleenhed for skriftstørrelse) med hans jordiske rester!
cico [an] brystvorte, patte cindrujo askebæger; askeskuffe
cicumo sut (på sutteflaske) cindrulino askepot
cidonio [bo] kvæde (frugt) cinerario [bo] cinerarie (stueplante)
cidro [gastr] æblevin, cider; (= pomvino) cinika kynisk; skamløs, fræk
cifera [mat] talmæssig;digital; tri~ nombro cinipo [zo] galhveps
trecifret tal cinklo [zo] vandstær (spurvefugl)
ciferdisko nummerskive, drejeskive (på cinogloso [bo] hundetunge (plante); (dgl
telefon) hundlango)
cinozuro 42 ĉampano
cinozuro [bo] kamgræs citruso [bo] citrus(træ) (appelsin, citron

cionismo [hist], [pol] zionisme (jødisk m.fl.)
nationalbevægelse) civeto [zo] zibetkat (desmerdyr)
Ciono [geo] Zion (høj i Jerusalem) civila civil (ikke militær), borgerlig (ikke
cipreso [bo] cypres (nåletræ) kirkelig, ikke kriminal-)
Cipro [geo] Cypern (ø i Middelhavet) civilamilito [mil] borgerkrig
cipselo [glds] (→ apodo, apuso) mursejler civilizacio → civilizo
cirila [spr] kyrillisk (om alfabetet i fx civilizi civilisere
Rusland) civilizo civilisation, kultur
Cirilo [hist], [spr] Kyrillos (grundlagde det civilulo civilperson (modsat militær-)
kyrilliske alfabet) civitana malobeo [pol] civil ulydighed
cirkelo passer (til tegning og måling) civitana milito [mil] borgerkrig
cirklo cirkel; polarcirkel (la arkta ~, antarkta civitaneco [pol] statsborgerskab
~) civitano [pol] borger, statsborger
cirko cirkus civito folkefællesskab; (by)stat (fx de gl.
cirkonstanco omstændighed, forhold; græske: polis)
pligraviga ~ skærpende omstændighed cizeli ciselere, punsle, (lave mønster i fx
cirkulado cirkulation, omløb; færdsel metal); ~ arĝentan pleton ciselere en
cirkulero cirkulære, rundskrivelse sølvbakke
cirkuli [itr] cirkulere, være i omløb; Onidiro cizelilo mejsel, punsel (lille stålstang)
~as ke... Der går rygter om at....; Amaso da CO [fk] Centra Oficejo UEAs hovedkontor
codoromo [edb] CD-ROM
homoj ~as en la urbo. En masse mennesker
colo tomme (måleenhed)
færdes i gaderne.; (jf disiri)
Cseh-metodo Cseh-metode (metode til
cirkumcidi [med], [rel] omskære (fjerne en
undervisning i eo, udviklet i 1920-erne af
del af forhuden)
Andreo Cseh); (udt: ĉe)
cirkumflekso [spr] cirkumfleks (tegnet
cugo [bo] tsuga (granlignende træ)
over fx eo-s s og g: ŝ, ĝ)
cunamo [met] flodbølge (pga jordskælv
cirkuo [zo] kærhøg
eller vulkanudbrud), tsunami
cirkvito [el] strømkreds (elektrisk strøms
kredsløb)
ciro skosværte, blanksværte
cirozo [med] sygelig skrumpning,
skrumpe- (fx hepata ~ skrumpelever)
Ĉ
cirsio [bo] bladhoved (en slags tidsel) ĉ. [fk] ĉirkaŭ
ciruso [met] cirrus(sky), fjersky ĉabrako skaberak (hestedækken)
cis på denne side af; (= maltrans) ĉaĉaĉao [mus] cha-cha-cha
cisterno cisterne, regnvandsbeholder; tank- (latinamerikansk dans)
(fx -bil, -skib) ĉadiano tchader
cisto 1. [bo] soløje (med rosenlignende Ĉadio [geo] [pol] Tchad (stat i Afrika)
blomster); 2. [med] [fag] blære (jf kisto) Ĉado [geo] Tchadsøen (i Afrika)
cistopterido [bo] bægerbregne; (dgl ĉadoro [teks] chador (traditionel
vezikfiliko) klædedragt for muslimske kvinder)
citadelo [ark] citadel (mindre, lukket ĉagreni [tr] ærgre, gøre ked af det, virke
fæstning) forstemmende (på); Tio ne ~u nin. Det
citaĵo [spr] citat skal vi ikke ærgre os over.
citi citere (fx ~ ion al iu noget for én), anføre ĉagreniĝi ærgre sig
(fx som argument); nævne, opregne, (fx ĉajoto [bo] kayote (plante) (Sechium edule)
flere lignende tilfælde) ĉaleto [ark] fjeldhytte, sæterhytte
citilo [spr] citationstegn, anførselstegn ĉambelano kammerherre
citizo [bo] gyvel (dyrkede former) ĉambristo kammertjener
citologio cellelære, cytologi ĉambro værelse, stue, rum; kammer (fx
citoplasmo celleslim, cytoplasma komerca ~ handels-); (fx ~ de pumpiloj
citro [mus] citer (strengeinstrument) pumpe-); [glds] maŝin~ (→ maŝinejo)
citronmeliso [bo], [gastr] citronmelisse, maskinrum
hjertensfryd ĉamo [zo] gemse
citrono [bo], [gastr] citron ĉampano [gastr] champagne (mousserende
citronpremilo citronpresser vin)
ĉampinjono 43 ĉeĥo
ĉampinjono [bo], [gastr] champignon ĉasi jage, jagte; ~ per (paf)arko jage med bue
(spiselig svamp) og pil; ~ profiton jage efter profit; iri ~ gå
ĉampionado mesterskabskonkurrence på jagt
ĉampiono [spo] mester (fx mond~ de ĉasio [tra] chassis (understel af køretøj)
manpilkado verdensmester i håndbold); ĉaso jagt (jægerens metier, beskæftigelse);
[hist] forkæmper iri al ~ gå (ud) på jagt; reveni de ~ vende
ĉano hane (del af låsen på gevær) hjem fra jagt, (jf ĉasado)
ĉaspelanto klapper (ved klapjagt); (jf
ĉanojo teceremoni (i japansk stil)
batuisto)
ĉantaĝi afpresse (fx ~ iun per skandalminaco
ĉasputoro fritte (jagtilder)
nogen ved trussel om skandale) ĉasta kysk, uberørt; (seksuelt) dydig
ĉanto [mus] kirkesang; monoton, ĉastafekta snerpet
messende sang ĉatnio [gastr] chutney (krydret indisk
ĉapbeko [teks] skygge (på kasket) syltetøj)
ĉapelita litero [spr] bogstav med ĉaŭĉaŭo [zo] chowchow, kinesisk spids,
cirkumfleks (hat), (i eo er det ĉ, ĝ, ĥ, ĵ, ŝ) (hunderace)
ĉapelo hat (også på svampe); veni al iu kun Ĉaŭdefono [geo] La Chaux-de-Fonds (by i
la ~ en la mano stå med hatten i hånden Svejts, hjemsted for Kultura Centro
ĉapitro [lit] kapitel Esperantista)
ĉe ved (fx sidi ~ tablo, ~ piano), hos (fx loĝi
ĉapo [teks] hue; hætte (fx ban~ badehætte);
~ amiko, sidi ~ malsana infano); dormi
kapsel (fx rad~ hjulkapsel); vaska ~
~ malfermitaj fenestroj sove for åbne
baskerhue, (= bereto)
vinduer; esti maldika ~ la koksoj være smal
ĉar fordi, idet, for, da, eftersom
om hofterne; labori ~ gazeto arbejde på en
ĉardaŝo [mus] czardas (ungarsk dans)
avis
ĉarelo [tra], [tek] (gaffel)truck; (= forkĉaro, Ĉeĉenio [geo] Tjetjenien (land i Kaukasus)
levĉaro) ĉeĉeno tjetjener
ĉareto trækvogn; vogn (på skrivemaskine) ĉeesti være til stede (ved), overvære (fx
ĉarlatano charlatan, fidusmager, ~ kunvenon et møde); Ĉu vi mem ~is? Var
kvaksalver du der selv?
ĉarma charmerende, indtagende ĉef- hoved-, chef-, over-, ærke-, (forstavelse
ĉarmi charmere, betage, (fx ~ iun per sia for nogen/noget der er overordnet,
sprito nogen med sit vid) fremtrædende, vigtigere end
ĉarmo charme; ~j (ogs) ynder (hos kvinde) andre/andet af samme kategori); ~vojo
ĉarniro 1. [tek] hængsel; 2. [an] hængselled hovedvej; ~redaktisto chefredaktør;
ĉaro vogn; kærre; [hist] stridsvogn; beb~ ~rabeno overrabbiner; [hist] ~duko
barnevogn; butikuma ~ indkøbsvogn; ærkehertug
infan~ klapvogn, barnevogn ĉefa vigtigste, hoved-
ĉefanĝelo [rel] ærkeengel
ĉarpentaĵo tømmerværk (i bygning); ĉefartikolo [lit] lederartiklen (i avis)
afstivning (i mine); træunderlag, -stativ ĉefcirklo storcirkel (cirkel på kugle, med
o.l. samme centrum som kuglen)
ĉarpenti tømre, lave tømrerarbejde på (fx ĉefdelegito delegationschef;
~ domon et hus); skære op (fx ~ trunkojn eo-hovedrepræsentant for UEA i et land
en trabojn kævler til bjælker); afstive (fx ~ ĉefe især, først og fremmest, hovedsagelig
mingalerion en minegang), (= trabizi) ĉefenestra vindues-, ved vinduet (fx
ĉarpleno vognfuld, vognlæs; ~ da pajlo et ~ ŝranko et skab ved vinduet); (jf fenestra)
læs halm ĉefepiskopo [rel] ærkebiskop
ĉarti chartre (fx ~ aviadilon et fly) ĉefmasto [mar] stormast
ĉarto 1. [pol] traktat, forfatning; 2. [tra] ĉefministro [pol] statsminister
ĉefo (an)fører, leder, chef; ~ de la familio
chartring (af skib eller fly); 3. [hist] charta
familiens overhoved
(retligt, officielt dokument); la ~ de UNo
ĉefpropozicio hovedsætning
FN-pagten ĉefrolulo hovedperson (fx i teaterstykke)
ĉarumo trillebør ĉefsezono højsæson
ĉasado jagt (handlingen) (fx ~ de balenoj ĉefurbo hovedstad
hvalfangst, ~ kontraŭ leono løvejagt), (jf ĉefvelo [mar] storsejl
ĉaso) Ĉeĥio, Ĉeĥujo [geo] Tjekkiet
ĉasaĵo jagtbart dyr, (ogs) mad af disse dyr ĉeĥo tjekke
Ĉeĥoslovakio 44 ĉifĉafo
Ĉeĥoslovakio [hist] Tjekkoslovakiet ĉevalkaŝtano [bo] hestekastanje

(opløst 1992) ĉevalo 1. [zo] hest; 2. [spo] springer
ĉekaro checkhefte (skakbrik)
ĉeko check; pagi per ~ betale med check; ĉevalpiedo [bo] følfod, (jf tusilago)
trastrekita ~ krydset check ĉevalpovo [tek] hestekraft (måleenhed for
ĉelkerno cellekerne effekt)
ĉelo [ark], [bio], [pol] celle; tern (fx tuko kun ĉevrono [ark] tagspær
ĉi som biord (udtryk for det nærmere) ~ tie
bluaj ~j tørklæde med blå tern); felt (fx
her, (modsat tie dér); som forstavelse
~ de ŝaktabulo på et skakbræt); lum~
(udtryk for umiddelbar nærhed) ~-lande
fotocelle
her i landet, ~-sube her nedenfor; som
ĉemane lige ved hånden (fx havi ion ~)
tillægsord (især i poesi) denne, dette: En
ĉemizo skjorte
~ murdepoko I denne myrderiernes epoke
ĉenero led (i kæde)
(digt af Kalocsay). Bem: ved tabelord kan
ĉenkanto kanon (sang der gentages
~ sættes foran eller bagved; Zamenhof
forskudt, fx Mester Jakob)
tilråder at det normalt sættes foran. Ellers
ĉeno kæde, lænke; kætting (fx ~ de ankro
sættes ~ foran med en bindestreg.
anker-); Ili formis ~n. De dannede kæde; ĉi- (del af tabelord, med bet.
~ de monto bjergkæde; ~ da lagoj en (hel) sammenfattende)
kæde af søer ĉia (af) enhver (slags), enhver tænkelig; en
ĉenreakcio kædereaktion ~ vetero i al slags vejr
ĉensegilo kædesav ĉiakaze under alle omstændigheder, i alle
ĉenstablo samlebånd; (= muntoĉeno) tilfælde, ~ mi skribos al vi Jeg skriver til
ĉenujo kædekasse dig under alle omstændigheder
ĉerimolio [bo] cherimoya (tropisk frugt) ĉial (af enhver grund), ud fra enhver
ĉerizo [bo], [gastr] kirsebær; acida ~ morel forudsætning; Tio estas ~ konsilinda. Det
(syltekirsebær) er tilrådeligt ud fra enhver betragtning.
ĉerkejo (plads for kister) gravkammer, (jf ĉiam altid, hele tiden; ~ pli stadig mere; por
tombo) ~ for altid, for bestandig, for stedse
ĉerko ligkiste ĉiama stadig, evindelig, vedvarende
ĉerkveturilo rustvogn (ligvogn) ĉiamaniere på enhver måde
ĉerpi øse (fx ~ akvon el fonto vand fra en ĉiamulo stamgæst
kilde); fremdrage, skaffe sig, (fx ĉiamverda [bo] stedsegrøn
ĉiaokaze ved enhver (tænkelig) lejlighed, i
~ dokumentojn el biblioteko); drage (fx
alle tilfælde; ~ li rakontis pri tio. Han
~ utilon el vojaĝo nytte af en rejse); hente
fortalte om det ved enhver tænkelig
(fx ~ inspiron por io inspiration til noget);
lejlighed.
~ instruon el io tage ved lære af noget; ~ el
ĉiapreze for enhver pris
fremda monujo leve på andres bekostning; ĉiĉerono guide, turistfører
~ per kribrilo øse med en si (stræbe ĉie overalt, alle vegne
forgæves) ĉiea allestedsnærværende, som findes
ĉesi [itr] holde op, høre op, (fx la pluvo ~is overalt, som forekommer alle vegne
regnen holdt op), standse; holde op med ĉiel på enhver måde, i enhver henseende
(fx ~ labori); ~is pluvi det holdt op med at ĉielarbo [bo] skyrækker (træ)
regne; ~u! hold op! ĉielarko [met] regnbue
ĉesigi bringe til ophør, sætte en stopper for, ĉielaspira nazo [an] opstoppernæse
standse; ~ disputon per kompromiso skære ĉieliro [rel] himmelfart
igennem med et kompromis; ~ sian ĉielo himmel; sub libera ~ under åben
laboron standse (men ikke nødvendigvis himmel; sur la ~ på himmelen; en la sepa ~
afslutte) sit arbejde; (jf fini) i den syvende himmel
ĉesigo (nogens) standsning (af noget); ~ de ĉielskrapanto [ark] skyskraber; (→
la militagoj fare de la generalo generalens nubskrapulo)
ĉien i alle retninger
standsning af krigshandlingerne
ĉi-ene herinde
ĉeso ophør, stop; ~ de la militagoj ĉies alles, enhvers; en ~ ĉeesto i alles nærvær
krigshandlingernes ophør ĉiesaĵo fælleseje, [edb] gratis program
ĉevaleto (ogs) amata ~ kæphest ĉiesulino ludder; (jf amoristino)
(yndlingsemne, fiks idé), (jf ŝatokupo) ĉiesulo mandlig prostitueret
ĉevalido [zo] føl ĉifĉafo [zo] gransanger
ĉifi 45 ĉu ... aŭ
ĉifi krølle (sammen), (fx ~ leteron); nerve li ĉirkaŭe rundt omkring, omkring- (fx
~is sian buŝtukon han knugede nervøst sin -liggende); omtrentlig
serviet ĉirkaŭen til alle sider (fx rigardi ~)
ĉi-foje denne gang ĉirkaŭfrazo [lit] omskrivning, perifrase, fx
ĉifonfiguro fugleskræmsel; (= birdotimigilo) den italienske hovedstad i stedet for Rom; (jf
ĉifonisto klunser (mennesket) parafrazo)
ĉifono klud, las; stump (af stof, tapet o.l.) ĉirkaŭi omgive (fx ~ sin per io), omringe,
ĉifonulo lazaron (pjaltet klædt person) omkranse
ĉifri [tr] chifrere (skrive med hemmelig ĉirkaŭkolo halsbånd
skrift) ĉirkaŭo periferi, omkreds
ĉirkaŭpreni gribe fat om; lægge (armen)
ĉifro chiffer (hemmelig skrift, kodeskrift);
om; ~ per unu rigardo la horizonton
kode (fx til pengeskab)
omslutte horisonten med et enkelt blik
ĉikani mobbe, chikanere (genere, drille, fx
ĉirkaŭskribi afgrænse (fx ~ temon et emne);
~ novajn lernantojn chikanere nye elever);
[mat] omskrive
komme med spidsfindigheder, hænge sig
ĉirpi pibe eller synge (skingert, som fx
i ord
fårekyllinger eller cikader)
ĉikano mobning, chikane; ordkløveri, ĉi-sube (her) nedenunder, (her) nedenfor,
spidsfindighed (fx i en tekst)
ĉiko [zo] sandloppe (tropisk hudparasit); ĉi-supre her ovenover, her ovenfor, (fx i en
(dgl sablopulo) tekst)
ĉi-kune hermed, vedlagt, (fx i brev) ĉit! stille! (udråb for at tysse, skabe ro); (=
ĉi-lasta sidstnævnte ŝŝ!, silentu!, silenton!)
Ĉilio [geo] Chile (stat i Sydamerika) ĉiu hver, enhver, (af de forekommende,
ĉi-matene her (nu) til morgen; i morges altså af en bestemt gruppe, fx ~ lernanto
ĉimozino [glds] osteløbe (= kazeigilo, jf (= ĉiu el la lernantoj) hver elev; ~j alle; (jf
labenzimo) ĉia)
ĉimpanzo [zo] chimpanse (menneskeabe) ĉiufoje hver gang
ĉina inko tusch; (= tuĉo) ĉiujare hvert år
ĉinĉilo [zo] chinchilla (gnaver, pelsdyr) ĉiuokaze ved enhver (given) lejlighed, i
Ĉinio, Ĉinujo [geo] Kina alle (ethvert) tilfælde; ~ li rakontis tion han
ĉino kineser fortalte det ved enhver given lejlighed
ĉio alt, alting, det hele; antaŭ ~ frem for alt; ĉiurilate i enhver henseende, under alle
aŭ ~ aŭ nenio alt eller intet forhold
ĉiofarulo altmuligmand ĉiutaga daglig, dagligdags, hverdags-;
ĉiom det hele, (det) alt sammen ~ gazeto dagblad; ~ okazaĵo en daglig
ĉiomanĝanta altædende foreteelse
ĉiopova almægtig ĉiutagaĵo hverdagsbegivenhed, rutinesag
ĉioscia alvidende ĉizi mejsle, udhugge (med mejsel eller
stemmejern)
ĉiosolva som løser alt (fx ~ respondo)
ĉizilo mejsel, stemmejern
ĉiovora (især i zoologi) altædende
ĉizojo pladesaks
ĉipo chip, integreret kredsløb, (komponent -ĉj- (efterstavelse der sammen med
i edb-maskiner); (= blato, ico) afkortning giver kælenavne til mænd);
ĉipso [gastr] én af chipsene, de franske Joĉjo af Johano, Vilĉjo af Vilhelmo, paĉjo af
kartofler, (fx Ŝi ĵetis ~n kontraŭ lin.); ~j patro; (jf -nj-)
chips, franske kartofler ĉoko (lille japansk sake-kop) (ogs) slang for
ĉirkaŭ cirka; om (fx ~ la kolo), rundt om (fx haŝiŝo
Ili staris ~ la buso.), omkring (fx kolekti iujn ĉokolado chokolade; tabulo da ~ en plade
~ si); Li iris ~ la angulon. Han gik rundt chokolade
om hjørnet. ĉoto [zo] ulk (fisk med knudret hud)
ĉirkaŭa omkringliggende, omgivende; ĉu 1. (Indleder spørgsmål, som kan
omtrentlig, cirka- (fx -tal) besvares med ”ja” eller ”nej”.) ~ ŝi venos
ĉirkaŭaĵo omgivelser, omegn morgaŭ? Kommer hun i morgen?; 2. (som
ĉirkaŭbari indhegne, omgærde, (fx ion per bindeord) om (fx Li demandas ~ ŝi venos.
io); [fig] afsondre, mure inde, belejre Han spørger om hun kommer.)
ĉirkaŭĉizi tilhugge (forme i grove træk ĉu ... aŭ (om)... eller; ĉu esti aŭ ne esti at
med mejsel) være eller ikke være; Ĉu li estas amiko aŭ
ĉu ... ĉu 46 Danujo
malamiko, tion mi ne scias. Om han er ven damao dådyr

eller fjende, det ved jeg ikke. Damasko [geo] Damaskus (Syriens
ĉu ... ĉu (hvad) enten ... eller, om ... eller (fx hovedstad)
~ pro timo, ~ pro fiero, li ĉiukaze nenion damasko [teks] damask (stof, fx til duge)
respondis. Om det nu var pga frygt eller damludo [spo] dam (et brætspil); (= damoj)
stolthed, så svarede han i hvert fald ikke. dammantelo [bo] løvefod (jf alkemilo)
det være sig . . . eller (fx ~ konservativa, damne pokkers!, satans!
~ socialisma det være sig konservativt damni fordømme (fx ~ iun al infero, til
eller socialistisk) helvede); ~ita sterk'! (det) forbandede
ĉue spørgende; ŝi gestis ~ hun gjorde en møg!; (jf kondamni)
spørgende bevægelse damo 1. [spo] dame (i kortspil); dronning (i
ĉuko [tek] patron (på drejebænk eller skak); dam (særlig brik i spillet dam);
boremaskine) 2. [hist] adelig frue; ridders eller digters
ĉu ne? ikke sandt? udkårne
ĉuro dgl sæd (hos mænd, jf spermo) damokla glavo damoklessværd (truende
ĉurovo dgl (= kojono); ~j nosser, jf testiko fare)
Damoklo Damokles (kendt for et truende
ĉurŝpruco udløsning, sædafgang (jf ejakulo)
sværd, hængt over hans hoved)
ĉu vere? virkelig?, er det sandt?
dampi dæmpe (~ ion, fx tone, lyd, skud)
dampilo 1. [mus] sordin, dæmper; 2. [tek]
lyddæmper; lydpotte
D dancado langvarig dansen, dans; lerni ~n
lære at danse; (jf danco)
da (forholdsord der ikke oversættes til danci danse ; La kuloj ~as. Myggene
dansk; det forbinder en afmålt eller danser.; ~ valson danse vals; ~ laŭ ies fajfilo
angivet mængde med betegnelsen for det danse efter ens pibe; ~ ekster la vico falde
afmålte eller angivne); du kilogramoj da teo uden for systemet, skille sig ud fra det
to kg te; glaso da vino et glas vin. Bem: da normale
kan ikke stå foran: 1. la (iom da kuko, men: danco (en) dans; lerni ~n lære en dans; (jf
iom de la kuko); 2. tiu (iom de tiu kuko); dancado)
3. ejestedord (iom de via kuko); 4. talord dando laps, modenar
(dek kronoj da rento, men: rento de dek danĝera farlig (fx ~ por homoj for
kronoj); (5. ord der udtrykker bestemt mennesker)
mængde (deko da jaroj, men: parto de jaro); danĝero fare (fx esti en ~ være i fare, esti
(jf de) ~ por iu, io være til fare for nogen, noget
dabi duppe (~ ion per io, fx næsen med danhundo [zo] granddanois (hunderace)
Danio [geo] [pol] Danmark, (jf Danlando,
pudder, et sår med jod)
Danujo)
dafnio [zo] dafnie (krebsdyr, fx til
danka tak skyldig; takke-; ~ letero
akvariefoder)
takkebrev; ~ rigardo taknemmeligt blik;
dafno [bo] dafne (slægt af buske, bl.a.
Pro tio mi estus tre ~. Det ville jeg være
pebertræ)
meget taknemmelig for.; esti ~ al iu være
dafodilo [bo] påskelilje
én tak skyldig
daktilo 1. [bo] daddel; 2. [lit] daktyl
danke med tak; ~ al tiu ideo takket være
(versefod)
den idé
dalio [bo] georgine, dahlia dankema taknemmelig; havi ~n karakteron
Dalmatio [geo] Dalmatien (ved være taknemmelig af natur; (jf danka)
Adriaterhavet) danki takke, sige tak; ~ al iu, el. ~ iun pro io
dalmato dalmatier takke én for noget
daltonismo [med] daltonisme (rød-grøn dankinde! (ordret) takværdigt; ne ~! det
farveblindhed) var så lidt!, å, jeg be'r!
damaĝbesto skadedyr danko tak; ~ de iu pro io nogens tak for
damaĝi skade, beskadige, være til skade noget
for; ~ ies reputacion skade nogens gode dankon! Tak!
navn og rygte; (jf domaĝi) Danlando [geo] Danmark; (jf Danujo)
damaĝito (den) skadelidte dano dansker
damaĝkompenso skadeserstatning Danubo [geo] Donau
damaĝo (forvoldt) skade Danujo Danmark; (jf Danlando)
Dardaneloj 47 dediĉi
Dardaneloj [geo] Dardanellerstrædet deadmona armilo afskrækkelsesvåben

(mellem Marmarahavet og Ægæerhavet) deadmoni tale fra (fx ~ iun de io tale nogen
darmo [rel] Dharma (buddhismens fra noget), fraråde, advare mod;
læresætninger) afskrække (fx om atomvåben)
darvinismo darwinisme (udviklingslære) dealta fra oven og nedefter, overlegen
Darvino Darwin (eng. Naturforsker debato debat, drøftelse,
1809-82) meningsudveksling
datenbazo [edb] database debeto debet (gældsside af kundekonto)
dateno [edb] data debila debil (svag, kraftløs)
dati datere (fx ~ leteron et brev, ~ antikvaĵon debitoro [fin] debitor, skyldner
en oldsag), tidsfæste debuti debutere (træde frem første gang, fx
datiĝi (de) datere sig (fra) ~ en io); la aktoro ~is kun sukceso
dativo [spr] dativ, hensynsfald, (kasus i skuespilleren debuterede med succes
visse sprog) deca anstændig, passende; (jf konvena)
dato dato Decembro december
datreveno årsdag deci være passende, passe sig, sømme sig;
datumo [edb] data; (= dateno) Tio ne ~as al la ofico. Det er ikke passende
daturo [bo] pigæble; (dgl dornpomo) for embedet. Bem: efter deci følger u-form
daŭbo 1. tøndestav; 2. [ark] kileformet hvis man taler om fremtiden, fx Ne ~as, ke
sten (i bue); 3. [geo] tidszone; 3. [mat] vi suferu lian punon. Det er ikke rimeligt at
den krumme overflade (af kegle) du skal udstå hans straf.
daŭra varig, vedvarende deci- deci- (forstavelse for tiendedel af en
daŭre stadig, fortsat; varigt, i længere tid, måleenhed); -metro decimeter; (jf dekono)
til stadighed, permanent decibelo decibel, dB (mål for lydstyrke; [el]
daŭri [itr] vare, vare ved; blive ved; La mål for forstærkning og dæmpning)
fabrikado ~is malgraŭ la striko. decida bestemt (fx tone(fald), mine);
Fabrikationen fortsatte trods strejken. afgørende (fx bevis)
decidanto beslutningstager
daŭrigi fortsætte (med); forlænge (få til at
decidema beslutsom
vare ved); ~ la laboron fortsætte arbejdet;
decidi beslutte, bestemme; træffe afgørelse;
La vento ~is la froston. Vinden fik frosten
Mi jam ~is tion! Det har jeg allerede
til at trække ud. Bem: former som Mi ~as
besluttet!; ~ favore al iu træffe afgørelse til
labori. Jeg fortsætter med at arbejde
fordel for én
(frarådes af Zamenhof). I stedet tilrådes decidigi (iun) få (nogen) til at beslutte;
Mi ~as mian laboron. Når førstnævnte Monmanko ~is nin halti. Pengemangel fik
form alligevel ses, skyldes det os til at beslutte at stoppe.
formodentlig indflydelse fra Mi ĉesas decidiĝi bestemme sig; blive bestemt,
labori. Jeg holder op med at arbejde. afgjort; Mi ne povas ~ al tio. Jeg kan ikke
daŭrigota fortsættes (fx i næste nummer) bestemme mig til det.; Lia sorto subite ~is.
daŭripova bæredygtig; vedvarende Hans skæbne blev pludselig afgjort.
daŭro varighed, (for)løb, tid(srum); en la decido afgørelse, beslutning, (jf verdikto)
~ de monato i løbet af en måned decilitro deciliter (tiendedel liter)
davito [mar] david (bom til redningsbåd) decimala decimal- (fx brøk)
dazipo [zo] bæltedyr decimala sistemo titalssystem
de fra (fx ~ nun fra nu (af), ~ Berlino), af (fx decimalo [mat] decimal (ciffer efter
~ sama speco af samme slags, plena ~ akvo kommaet i decimalbrøk)
fuld af vand); (ved mål) på (fx alto ~ ok decimetro decimeter (tiendedel meter)
metroj) en højde på otte meter, (jf da); (ved deĉifri tyde (~ ion, fx kode, kragetæer,
besiddelse) la libro ~ Petro Peters bog; ansigtsudtryk), dechifrere; (= malĉifri)
norde ~ nord for; homo ~ granda talento et dediĉi tilegne, dedikere (fx ~ libron al
menneske med stort talent; forigi ion ~ sur amiko); vie, hellige, bruge (fx ~ la lastan
la tero fjerne noget fra jordens overflade. tagon al io bruge den sidste dag på noget;
Bem: da ~ har mange betydninger, afsætte (tid eller plads, fx ~ tutan horon al
anvendes ofte mere præcise ord, når diskuto afsætte en hel time til diskussion,
dette er muligt, fx antaŭ, disde, ekde, el, fare ~ parton de la revuo al poezio afsætte
de; pri, pro (jf disse) (reservere) en del af bladet til poesi);
DEA [fk] Dana Esperanto Asocio sætte ind (fx ~ siajn fortojn al io sætte sine
Esperantoforeningen for Danmark kræfter ind på noget), bruge al sin tid,
dedukti 48 dekolti
hele sin energi, (fx sin ~ al politiko); ~ degni nedlade sig til (fx ~ saluti iun), være
plenan atenton al iu problemo skænke et så nådig
problem fuld opmærksomhed degradi degradere (nedsætte eller fratage
dedukti udlede, slutte, deducere, (fx ~ ion rang, fx ~ oficiron, oficiston)
el io) dehaki hugge af; ~ kverkon hugge en eg om
deekstere udefra dehiski springe op (om frugtkapsel o.l., fx
DEFA [fk] Dana Esperantista Fervojista kapsulo ~as)
Asocio deiri de gå ud fra
deirpunkto udgangspunkt
defalaĵo affald (fx spåner, papirrester);
deĵori have tjeneste, have vagt, (fx
radioaktiva ~ radioaktivt nedfald
~ dimanĉe om søndagen); Mi ~as ĉiun trian
defali falde af (ned, fra); ~intaj folioj
nokton. Jeg arbejder/har vagt hver tredje
nedfaldne blade
nat.
defaŭlto default (opsætning, som et deĵoro tjeneste, vagt
IT-system anvender, medmindre dek ti
brugeren griber ind), standardværdi deka tiende, nummer ti; la ~ en la ~ vico
defendi forsvare (fx ~ iun kontraŭ io); ~ sin nummer ti, i tiende række
per armiloj forsvare sig med våben deka- deka- (forstavelse for tidobling af en
defendo forsvar måleenhed); ~metro dekameter, 10 m
defensivo defensiv(en), forsvarskamp dekadenco (begyndende) forfald,
defetismo defaitisme, modløshed, dekadence
opgivende holdning, nederlagsstemning dekano dekan (leder af
deficito [fin] underskud universitetsfakultet)
defii udfordre; trodse; ~ ĉian difinon trodse dekanti omhælde, dekantere (fx ~ vinon
enhver beskrivelse vin)
defilejo smalt pas, hulvej dekduo dusin
defili defilere, marchere (fx ved parade); ili dekkelke godt og vel ti; post ~ da sekundoj
~as preter la ĉerkon de defilerer forbi kisten efter godt en halv snes sekunder
deklama koruso talekor
definitiva definitiv, endelig, uigenkaldelig deklami deklamere, fremsige, foredrage
deflacio [fin] deflation (modsat inflation) deklaracio → deklaro
deflankiĝi afvige, komme på afveje; ~ de la deklarenda skattepligtig; toldpligtig
temo komme bort fra emnet deklari erklære; bekendtgøre (fx ~ ion al
deflori deflorere (bryde mødomshinden, fx iu); opgive (noget til skattevæsenet);
~ iun) anmelde (toldpligtige varer); deklarere;
defluejo udløb, rendesten melde (i kortspil); ~ sin kontraŭ la propono
deflui strømme ned eller ud (fx akvo ~as de erklære sig imod forslaget
la monto) deklaro erklæring; bekendtgørelse;
defluilo afløb(srør), (tag)rende; rendesten deklaration; -angivelse (fx impost~
defore på afstand selvangivelse); melding (i kortspil)
deformi [tr] deformere deklinacii → deklini
defraŭdi [jur] begå underslæb mod (fx deklinacio 1. [spr] bøjning (af navneord,
~ iun, ~ firmaon) tillægsord og stedord), (= deklino);
defrotaĵo afskrabning (fx hud-) 2. [geo] deklination (misvisning på
defroti gnide af; gnide hul på; ~ makulon de kompas); 3. [astr] deklination (en
io gnide en plet af noget stjernekoordinat)
degeli [itr] smelte (om is, sne, fx La neĝo deklini bøje (navneord, tillægsord og
~as. Sneen smelter.), tø; ~as! det tør!; (jf stedord); (jf konjugi)
[tr] degeligi, fandi) dekliniĝi blive bøjet ~as bøjes (om
degeligi (få til at) smelte (om is, sne), tø navneord, tillægsord og stedord)
dekliva skrå, skrånende
(nogen eller noget) op; frigøre (fx
deklivo skråning (fx bjerg); hældning (i
~ frostintajn kreditojn indefrosne kreditter)
vejkurve)
(jf fandi) deko en halv snes; tier (fx i kortspil)
degelo tø(vejr); optøning (fx mellem to dekoktaĵo afkog (af planter)
lande) dekokti (plantojn) afkoge (planter)
degeneri degenerere; udarte (fx Tio ne ~u dekoltaĵo [teks] nedringning, udskæring
en anarkion! Det må ikke udarte til dekolti nedringe (fx ~ robon en kjole); ~ sin
anarki!), gå i forfald profunde klæde sig dybt nedringet
dekonaˆjo 49 dentego
dekonaĵo [hist], [rel] tiende (afgift til delto [geo] delta (ved flods udløb)
kirken) demagogio [pol] demagogi (hensynsløs
dekono [mat] tiendedel; (jf deci-) agitation)
dekope ti og ti, (alle) ti sammen demagogo demagog (folkeforfører)
dekoracii → dekori demamigi vænne et barn fra (at die)
dekoracio → dekoro demandi spørge; ~ iun (el. ~ al iu pri io)
dekori dekorere, udsmykke (fx ~ salonon spørge én om noget
per verdaj plantoj) demando spørgsmål; estas nur ~ pri tempo
dekoro udsmykning, dekoration (fx på det er kun et spørgsmål om tid; fari ~n al
teaterscene) iu stille én et spørgsmål
dekreto [jur] bekendtgørelse; dekret; (jf demarkacio demarkation, afgrænsning
reglamento) demarŝo demarche, diplomatisk skridt,
dekstra højre diplomatisk forespørgsel
demenco [med] demens (sjælelig
dekstren (i retning) mod højre, til højre
svækkelse, sløvhed)
dekstrino [kem] dekstrin (klæbemiddel af
dementi dementere (fx ~ onidiron et
stivelse)
forlydende), afkræfte (fx ~ aserton en
dekstruma højredrejende, som drejer med
påstand); (= malkonfirmi)
uret demeti tage af (om tøj, fx ~ la jakon); lægge
dekuma nombrosistemo titalssystem, (jf
(æg); kaste (anker); lægge af (fx dårlig
decimala sistemo)
vane); aflejre (fx om flod)
dekutimigi vænne én af med noget demisii træde tilbage (fx La ministro ~as.),
delegacio delegation; (jf delegitaro) gå af, demissionere
delegi delegere, sende som repræsentant demiurgo verdensskaberen (ifølge Platon)
(fx ~ iun al kongreso) demografia
Delegita Reto (kontaktnet for eo-talende, eksplodo befolkningseksplosion
bestående af ca 2000 lokale demografio demografi, befolkningslære
UEA-repræsentanter (jf delegito); demokratio [pol] demokrati, folkestyre
kontaktliste i Jarlibro de UEA UEAs årbog) demokrato demokrat
delegitaro gruppe af delegerede, demono dæmon (ondsindet væsen)
delegation, (jf delegacio) demonstrativo [spr] påpegende stedord,
delegito delegeret; [eo] lokal repræsentant demonstrativt pronomen, (fx tiu)
for UEA demonstri forevise, demonstrere, (~ ion, fx
delekti [lit] fryde, henrykke, glæde et apparat, en maskine); [mat] (= pruvi)
delevi tage op, løfte af bevise
delfeno [zo] delfin demoralizi demoralisere (fx ~ armeon en
delfinio [bo] ridderspore (plante); (dgl hær), nedbryde moralsk
kavalirsprono) denaska esperantisto 'født esperantist'
Delfo [geo], [my] Delfi (oldgræsk by med (person der er opvokset med esperanto)
berømt orakel) denaska makulo modermærke
delico delikat nydelse denaturigi [kem] denaturere (fx
delikata delikat; udsøgt, lækker; fin, sart, ~ alkoholon, dvs gøre den udrikkelig)
skrøbelig; umærkelig, let; ømtålelig; denominatoro (→ subtermo) nævner (i
fintfølende, taktfuld brøk)
denove på ny, igen, atter
delikataĵo delikatesse, lækkeri
densa tæt; kompakt; ~ solvaĵo koncentreret
delikto [jur] forseelse, lovovertrædelse
opløsning
deliri lide af delirium, tale i vildelse, densejo sted præget af ophobning;
delirere; Li ~as pro febro. Han taler i skovtykning
vildelse pga feber. densigi gøre tæt(tere), (mere) kompakt;
deliro delirium, vildelse, (kortvarig fortætte (fx vanddamp)
forvirringstilstand) densiĝi blive tættere, trække sammen; la
delogi forføre (fx knabinon); lokke (på nuboj ~as skyerne trækker sammen (til
afveje), forlede tordenvejr)
deloki flytte (fx ~ pezan ŝrankon et tungt denskorpa tætbygget (om krop)
skab); forflytte (fx ~ funkciiston en dentalo [spr] dental (tandlyd, fx t, d)
funktionær) dentbroso tandbørste
delta [spr] delta (fjerde bogstav i det dentego kæmpetand, stødtand, hugtand;
græske alfabet) (Bem: jf alfa) (jf pikdento)
denti 50 detektilo
denti [tr] forsyne med tænder; lave takker efterstavelse (fx dometo af domo); 2. [mat]
(fx ~ segilon lave tænder på en sav) differentiere
(hakker) i; (jf dentizi) dermo [an] læderhud (lag under
dentisto tandlæge overhuden)(jf epidermo, subhaŭto)
dentizi forsyne med tænder (især i derompi (ion) brække (noget) af
maskinindustrien, fx ~ radon) derviŝo [rel] dervish (muslimsk munk)
dento tand; tak; gren (fx på gaffel); spids; des desto, des; ~ pli bone! så meget desto
brosi la ~jn børste tænder) la ~ de la tempo bedre!
desaponti skuffe (fx ~ ies atendojn nogens
tidens tand
forventninger)(jf elrevigi, seniluziigi)
dentologio tandlægevidenskab, odontologi
descendi (→ desupri, malsupreniri) bevæge
dentologo odontolog
sig (gå, køre, klatre, osv) nedad, dale
dentopasto tandpasta desegna angulilo tegnetrekant
dentpikilo tandstikker desegnaĵo tegning
dentrado tandhjul desegni 1. tegne (fx ~ ion per krajono noget
denunci angive, melde, sladre (om), stikke; med blyant); ~ laŭ la memoro tegne efter
~ iun al la polico melde én til politiet hukommelsen; 2. [geom] konstruere
denuncanto angiver, sladrehank desegniĝi [ogs] aftegne sig, tone frem; la
denuncisto (politi)stikker monto klare ~is bjergene aftegnede sig
departemento departement (ministerium) klart
dependi afhænge, komme an på, (fx tio ~as desegnotabulo tegnebræt
de vi!) deserto [gastr] dessert
depeŝo depeche (meddelelse i desinfekti (→ malinfekti, seninfektigi)
udenrigstjenesten) desinficere, rense
deploji [mil] bringe i stilling; opmarchere; deskvamiĝi skalle af (om hud)
desmano [zo] desman (muldvarpeart)
opstille (fx ~ misilojn missiler)
desmodo [zo] ægte vampyr (flagermus);
deponatesto depotbevis, kvittering
(dgl vampiro)
deponejo depot(rum), deponeringssted despera desperat
deponi 1. deponere, anbringe ~ ion en la despoto [pol] despot, tyran
vestgardejo anbringe noget i garderoben; destini (forud)bestemme, udse, udpege;
2. [edb] gemme (sikre data, fx på diskette) ~ iun por io forudbestemme én til noget
~ sur disketo gemme på diskette; 3. [geo][l] destino bestemmelse, mission;
aflejre; 4. [kem] afsætte, bundfælde forudbestemt skæbne; (jf sorto, fatalo)
deporti deportere, forvise destrojero [mar], [mil] torpedojager,
depozicio vidneudsagn (til politi eller destroyer
domstol) desubismo græsrodsstrategi (den
depravacio fordærvelse; udartning; opfattelse at en sag bedst fremmes
depravation; (= korupto, senmoraligo) nedefra, dvs via folkelig tilslutning); (jf
depresio [fin] lavkonjunktur, krise(tid); desuprismo)
depression; (jf deprimo) desupri bevæge sig (gå, køre, klatre, osv)
deprezi nedskrive (ion, fx værdien af en nedad (fx Li ~as), dale; La aviadilo ~as.
maskine) Flyet daler.; Ili ~as la monton. De bevæger
deprima deprimerende sig ned ad bjerget.; (= malsupreniri)
deprimi deprimere, gøre nedtrykt, (fx desuprismo elitær strategi (den opfattelse
~ iun) at en sag bedst fremmes fra oven, dvs via
deprimita nedtrykt, deprimeret tilslutning fra politikere og eksperter); (jf
deprimo (psykisk) depression (jf depresio) desubismo)
detala detaljeret, udførlig; detail- (-handel)
deprunti låne noget fra nogen (fx ~ ion de
detalema omstændelig; esti ~ gå i detaljer
iu); (= pruntepreni) detali (ud)arbejde i detaljer (fx ~ la historion
deputi [tr] vælge (én) som de eo antaŭ 1900); handle en detail
parlamentsmedlem, deputere (én) detalisto detailhandler
deputito parlamentsmedlem, deputeret detalo detalje
dereliĝi blive afsporet detekti påvise elektromagnetiske bølger
derivaĵo 1. [spr] afledning (af ord); med detektor, detektere (noget); [el] (=
2. [mat] (→ deriveo) differentialkvotient malmoduli) demodulere
derivi 1. [spr] aflede (et ord af et andet); detektilo detektor (fx mine-); [el]
~ vorton per sufikso aflede et ord vha demodulator
detektivo 51 diareo
detektivo kriminalbetjent, opdager, devizo 1. [spr] slagord, slogan; valgsprog,

detektiv motto; 2. [fin] valuta (check eller veksel)
deteni [tr] (af)holde (sig, nogen, noget) fra; devo pligt
(for)hindre; Li ne povis sin ~ montri devojigi lede på vildspor, vildlede; bringe
intereson. Han kunne ikke lade være med på afveje eller gale veje
at vise interesse. devojiĝi miste orienteringen, fare vild;
deterganto vaskemiddel; rensemiddel; (= komme på afveje eller gale veje
lesivo) devota hengiven, selvopofrende;
detergi rense (med rensemiddel, fx ~ ion (overdrevent) from
per io, jf purigi) dezajno design, formgivning, udformning
determini bestemme (nærmere), afgrænse, dezertlinko [zo] ørkenlos, (jf karakalo)
præcisere; ~ planton bestemme (arten, dezerto [geo] ørken, ødemark
slægten af) en plante deziri ønske, have lyst til; begære; Ĉu vi
determinismo determinisme (læren om ~as kafon? Vil du have kaffe?
forudbestemthed, ingen fri vilje) dezirinda ønskelig, tiltrækkende,
detonaciilo detonator, tændsats attråværdig
detonacio detonation, eksplosion, knald dia guddommelig; gudbenådet,
detranĉi skære af, skære fra; ~ iun de io vidunderlig
afskære nogen fra noget diabeto [med] sukkersyge
detronigi detronisere, afsætte diabla cirklo ond cirkel
detruemo ødelæggelsestrang diablaĵo djævelsk ting, sag, handling
detrui ødelægge (fx ~ la sanon helbredet), diable! pokkers!, for fanden!
tilintetgøre (fx ~ tutan urbon en hel by), diablo [rel] djævel
destruere diablofadeno [bo] (hør)silke (snylteplante)
deturni dreje bort, dreje væk; ~ la rigardon diabloungego rapunsel(klokke) (plante), (jf
for de iu vende blikket bort fra én, se bort; fiteŭmo)
diabolo [spo] djævlespil (legetøj)
~ ies atenton aflede nogens
diademo diadem (hovedsmykke)
opmærksomhed
diafana gennemskinnelig, diafan
deŭterio [kem] tung brint, deuterium
diafragmo 1. [an] mellemgulv; 2. [bo] [tek]
devaluti [fin] devaluere (fx ~ la dolaron,
membran; (i optik) blænder
nedskrive (en valuta) diagnozo diagnose; [bo] [zo] beskrivelse
devanci overhale, lægge bag sig;
(fx arts-, slægts-)
malpermesite ~! overhaling forbudt! diagonalo diagonal (indre ret linje mellem
deveni (de) komme (fra), (ned)stamme
to vinkelspidser, fx i en firkant)
(fra), være resultat (af); Lia malsano ~as de diagramo diagram (tegning; figur)
drinkado. Hans sygdom kommer af druk. diakono diakon (sygeplejer med kristen
deveno herkomst, afstamning; oprindelse baggrund; underordnet gejstlig; [hist]
devi skulle, måtte; ~as skal (absolut), må almisseuddeler)
(nødvendigvis), er nød til; Mi ne emas, sed diakrita [spr] diakritisk (om skrifttegn som
mi ja ~as. Jeg gider ikke, men jeg skal jo.; cirkumfleks, accent o.l.)
Kiu ~as, tiu povas. Man kan, når man skal.; diakrona diakron (set i historisk
Ĉiu vivanto devas morti. (= estas devigata perspektiv, modsat synkron)
morti) Vi skal jo alle dø.; Mi ~is fari tion. dialektiko dialektik (debatmetode)
Jeg var nød til at gøre det (og jeg gjorde dialekto [spr] dialekt (egnsmål, fx fynsk)
det).; Mi ~us fari tion. Jeg burde gøre det.; dializi dialysere, rense (~ ion, fx blod i
Mi estus devinta fari tion. Jeg burde have kunstig nyre)
gjort det (men jeg gjorde det ikke).; (jf ~u) dialogo dialog, samtale; bog i dialogform
deviga forpligtende, tvungen, obligatorisk diamanto [min] diamant (ædelsten)
devigi tvinge; ~ iun (el. ~ al iu fari ion) diametro [mat] diameter, tværmål
tvinge én til at gøre noget; forpligte dianto [bo] nellike
devii afvige (fx Tio ~as de la normo. Det diapazono [mus] toneregister, omfang (af
afviger fra normen.), komme bort (fx fra stemme, instrument); stemmegaffel;
dydens vej) dekdunota ~ tolvtoneskala
deviigi slå ud af kurs (fx Ŝtono ~is la radon.), diapozitivo lysbillede, diapositiv; (dgl
bringe på afveje; forskubbe, forrykke lumbildo)
devio afvigelse; deviation (lokal diareo [med] diaré (tynd og hyppig
misvisning på kompas) afføring)
diaskopo 52 diletanto
diaskopo lysbilledapparat, diaskop; (= difini definere (fx ~ sencon de vorto et ords

projekciilo) betydning), forklare; bestemme, (jf
diasporo [rel] diaspora (en {tros}gruppes determini)
bosættelse uden for hjemlandet; [fig] de difrakti afbøje (~ ion, noget, især lys eller
esperantotalende), (= sporadularo) elektroner)
diatermio [med] diatermi (elektrisk difterio [med] difteri (smitsom
varmeterapi) svælgsygdom)
diatomea tero [min] diatomit; [glds] diftongo [spr] tvelyd, diftong, (fx ej, oj)
kiselgur, (jf diatomito) difuza diffus, spredt
diatomeo [bo] kiselalge, diatomé difuzi sprede (i alle retninger, fx ~ lumon
diatomito [min] diatomit; [glds] kiselgur lys)
diatona [mus] diatonisk (om toneskala, difuziĝi 1. blive spredt, spredes; sive ud;
modsat kromatisk) 2. [fys] diffundere
difuzo 1. spredning; 2. [fys] diffusion
diboĉa udsvævende (fx ~ vivo)
digestebla fordøjelig; malfacile ~ libro svært
diboĉaĵo udskejelse (vedr. bordets og
tilgængelig bog
sengens glæder)
digesti fordøje (fx ~ la nutraĵon føden);
diboĉi leve i sus og dus, svire, være kapere, tilegne sig
udsvævende; Li ~is dum tuta semajno. digi inddige; opdæmme (~ akvon vand)
Han svirede en hel uge. digitalo [bo] fingerbøl, digitalis,
diboĉo leven i sus og dus, sviren (lægeplante)
diboĉulo udsvævende person, svirebror, digitario [bo] fingeraks
levemand digno værdighed
didaktiko didaktik, undervisningslære digo dige (hav-, flod-); dæmning
didelfedoj [zo] pungrottefamilien; (dgl digresio sidespring (fra emnet), digression
poŝmusoj) diĝeriduo [mus] didgeridoo (australsk
didelfo [zo] opossum (pungrotte) musikinstrument)
dido [zo] dronte (uddød fugl) diĝita digital (vedr. tal, ciffer); ~ horloĝo
dielektriko [el] dielektrikum (elektrisk digitalur (= cifera)
polariserbart stof) diigi forgude; [hist] gøre til gud
dieso kryds: # diismo [rel] deisme (læren om en gud der
dieto [gastr] diæt har skabt verden, men ikke griber ind i
difavoro [rel] Guds nåde; (= graco) den)
difektaĵo mangel, skade dika 1. tyk; 2. [typ] (= grasa) fed
difekti ødelægge (fx ~ maŝinon); beskadige dikfingro [an] tommelfinger, (jf polekso)
(fx ~ fingron); skade (fx ~ ies sanon ens dikhaŭtulo [zo] tykhud (fx næsehorn)
helbred); ~ al si brakon komme til skade diklina [bo] diklin, enkønnet (med adskilte
med en arm han- og hunblomster); (jf monoklina,
dioika, monoika)
difektiĝema med hyppige fejl; skrøbelig
dikotomio opdeling (i to grupper),
difektiĝi [ogs] gå i stykker, tage skade
tvedeling, gaffeldeling; (= disduiĝo)
difekto [ogs] forringelse; mangel (fx Neniu
diktafono diktafon
objekto sen ~. Der er mangler ved alting.); diktaĵo diktat (ogs skoleopgaven diktat)
esti granda ~ por være et hårdt slag for, diktatoro diktator
være en alvorlig forringelse af diktaturo diktatur
diferenci [itr] være forskellig, afvige; ~ de dikti diktere (fx ~ leteron et brev); påtvinge,
eo per la akcento afvige fra eo hvad angår befale; Agu tiel kiel ~as la konscienco. Gør
trykket som samvittigheden byder.
diferenciali [mat] finde differentialet af dilati udvide (~ ion, fx ved opvarmning);
diferencialo 1. [tek] differentiale (fx i med udspile (fx et organs hulrum); Varmo
biler); 2. [mat] differential ~as feron. Varme får jern til at udvide sig.
diferencigi skelne (fx ~ ion de io), sondre dilatiĝi blive udvidet; udvide sig; Gasoj ~as
(fx ~ inter io kaj alio mellem det ene og det pro varmigo. Luftarter udvider sig ved
andet) opvarmning.
diferenco 1. forskel; 2. [mat] differens dilemo dilemma, knibe, vanskeligt valg
difina 1. definerende, definitions-; (mellem to muligheder)
2. [gram] bestemt (om artikel, kendeord) diletanto dilettant, fusker; amatør
diligenta 53 disertacio
diligenta flittig, omhyggelig; ~ pri io dipsako [bo] kartebolle (plante); (dgl kardo)
ihærdig med noget diptero [zo] insekt af ordenen tovingede
diligenti være flittig, omhyggelig; Li ~is pro (fx flue, myg); ~j (ordenen) tovingede
la ekzameno. Han var flittig pga eksamen. insekter
diliĝenco [tra] diligence (lukket post- og diraĵo talemåde, vending
rejsevogn) direkcio direktion, direktorat
dilui fortynde (~ ion, fx maling), spæde op direkta retnings-, der viser retning; (jf rekta)
diluilo opløsningsvæske, fortynder direkte (al) i retning (af); Ŝi iris ~ al la maro.
diluvo 1. [rel] syndflod; 2. [met] kæmpe Hun gik i retning af havet. (jf rekte)
direkterono [tra] sideror (på fly)
oversvømmelse
direkti rette (fx ~ ion al iu noget mod
dimanĉe om søndagen (gentagne gange)
nogen); styre (fx et skib); lede (fx et
dimanĉo søndag
firma), dirigere (fx et orkester); vise
dimensio dimension, omfang, mål
(nogen) vej; sin ~ suden begive sig mod
diminuendo [mus] diminuendo (aftagende
syd
styrke)
direktiĝi (al) have retning (mod), være
diminui formindske (~ ion, fx et billede, en
rettet (mod); La boato ~is al la bordo. Båden
tones styrke); tage ind (om strikketøj)
havde retning mod kysten (bredden).
diminutivo [spr] diminutiv, direktilo [tra] ror, rat, styr
formindskelsesord, (fx dometo i forhold til direktivo direktiv (rettesnor, anvisning)
domo) direkto retning; verdenshjørne; Ŝi iris en la
dinamika dynamisk ~ al la maro. Hun gik i retning af havet.
dinamiko [fys] dynamik (læren om kraft direktoro direktør, leder
og bevægelse) diri sige (fx ~ ion al iu noget til én, ~ ion pri
dinamito [kem] dynamit iu noget om én)
dinamo [el] dynamo; (jf generatoro) dirigento (→ direktisto, direktanto) dirigent
dinamometro dynamometer, kraftmåler (for et orkester)
dinaro [fin] dinar (mønt) dirko dirk
dinastio dynasti (fyrstehus, magtfuld dirmaniero udtryksmåde (fx familiær) diro
slægt) ytring, tale; ~n oni neas, skribo ne pereas.
dingo [zo] dingo (australsk vild hund) Det sagte benægter man, det skrevne
dinosaŭro [zo] dinosaur (forhistorisk består (forgår ikke).; la ~ de la Eternulo
kæmpeøgle) Guds (Den Eviges) tale
Dio [rel] Gud (som egennavn) dis- (forstavelse for spredning, adskillelse,
dio [rel] gud udbredelse); ~peli jage til alle sider; ~fali
dioce z o [rel] stift (ledet af en biskop) falde fra hinanden; ~doni dele ud
diodo [el] diode (bruges fx som ensretter) disa spredt, adskilt
dioika [bo] med særbo (tvebo), (om planter disaŭdigi udsende (i radio)
hvor det enkelte individ kun har enten disbati slå i (stumper og) stykker; ~ ies
han- eller hunblomster); (jf monoika, argumentojn per faktoj tilintetgøre nogens
diklina) argumenter med fakta
dioneanto [rel] gudsfornægter discentra [geom] [tek] excentrisk (=
dioneo [bo] Venus-fluefanger (plante) elcentra)
disciplino disciplin (orden og lydighed;
dioniza overstadig, tøjlesløs, dionysisk
fag-, sportsgren)
Dionizo [rel] Dionysos (græsk gud for
disĉiplo discipel, elev
ekstase, vin og vindyrkning) disde fra; infano forprenita ~ la patrino et
dioptrio [fys] dioptri (mål for linsestyrke) barn der er fjernet fra moderen; (jf de)
diplomata diplomatisk, diplomat-; disdoni dele ud (fx ~ ion al iuj), omdele;
~ kvartalo diplomatkvarter give (kort)
diplomatia (relateret til diplomatiet); disduiĝo opdeling (i to grupper),
~ imuneco diplomatisk immunitet tvedeling, gaffeldeling
diplomatio diplomati disenterio [med] dysenteri (smitsom
diplomato diplomat tarmbetændelse)
diplomita eksamineret (som har diseriĝi blive spaltet i sine bestanddele
eksamensbevis) diseriĝo spaltning (i sine bestanddele);
diplomo diplom; eksamensbevis; [fys] (kerne)spaltning, (radioaktivt)
afgangsbevis henfald, (jf disfali)
dipolo [el] (→ dupoluso) dipol disertacio → disertaĵo; disputats
disertaˆjo 54 dissemi
disertaĵo afhandling, disputats (~ ion, fx et budget), (= pridiskuti); (jf

diserti forelægge en afhandling (fx ~ pri disputi)
Kant om (filosoffen) Kant) diskuto diskussion; drøftelse, behandling
diservo [rel] gudstjeneste disleksio ordblindhed, dysleksi
disfali falde fra hinanden, styrte sammen, dislimi skille; ~ la harojn lave en skilning i
gå i opløsning; (om radioaktive stoffer) håret
henfalde (al til), (jf diseriĝo); La domo ~is dislimo skillelinje; skilning
pro tertremo. Huset styrtede sammen pga dismeti brede (dele) ud, lægge (placere)
jordskælv. spredt; [mar] fortrænge, have et
disflugi flyve til alle sider; La novaĵo ~is tra deplacement på; ~ tranĉilojn kaj forkojn
la lando. Nyheden fløj landet rundt. dele knive og gafler ud; La ŝipo ~as dek mil
dishaki hugge i stykker; ~ ion en du partojn tunojn. Skibet har et deplacement på ti
hugge noget over i to stykker tusind ton.
disidento systemkritiker, afviger, dissident disocii dissociere, spalte (~ molekulojn
disigi skille, sprede, splitte, adskille molekyler)
disiĝi [ogs] gå hver til sit disonanco [mus] dissonans (modsat
disipi bortødsle, formøble, (fx ~ heredaĵon konsonans); [fig] disharmoni,
en arv); (jf malŝpari) uoverensstemmelse
disiri gå fra hinanden, tage hver til sit, disondo kølvand; (= poststrio)
spredes (for alle vinde), gå i forskellige disopinii have (vidt) forskellige meninger,
retninger; Ili ~is de la loko. De gik fra være (vildt) uenige, (fx pri io)
stedet i alle retninger;(jf cirkuli) dispecigi bryde, brække eller slå i
diskdrajvo (→ diskturnilo) diskettedrev (i (små)stykker
dispeli jage til alle sider; forjage (fx
datamaskine)
bekymringer); bortvejre (fx enhver tvivl)
diskedo diskette (magnetisk skive til data)
dispepsio [med] fordøjelsesbesvær,
diskestro pladevært, discjockey
dyspepsi
disketo [ogs] diskette (magnetisk skive til
dispersi farvesprede (~ lumon lys); findele
data); (= diskedo)
eller opløse (stof)
disko 1. skive; 2. [mus] plade; 3. [spo]
disponi disponere (over), råde (over); ~ pri
diskos; 4. [an] intervertebra ~ bruskskive
vivo kaj morto bestemme over liv og død;
diskogurdo jukeboks Ili ~as nur du aŭtojn. De råder kun over to
(grammofonautomat) biler.
diskoĵeto [spo] diskoskast (sportsgren) disponigi stille til disposition, rådighed;
diskomuziko diskomusik (til diskoteker) ~ ĉambron al iu stille et værelse til
diskonigi gøre kendt i vide kredse rådighed for én
diskonti [fin] diskontere (fx ~ kambion en dispono rådighed, disposition; esti je ~ stå
veksel) til rådighed
diskonto [fin] diskonto (vekselrentesats) dispozicio tilbøjelighed, anlæg,
diskoteko diskotek (musik- og dansested) disposition; indretning (fx en haves);
diskrecio [jur] beføjelse (beslutningsfrihed, placering (fx stjerners); ~j (ogs)
eventuelt inden for visse grænser) dispositioner, forholdsregler; havi ~n por
diskreta diskret; taktfuld, betænksom; muziko have anlæg for musik
dæmpet disprozio [kem] dysprosium (grundstof,
diskriminacii diskriminere nogen Dy)
(forskelsbehandle pga. køn, religion, race disputi strides, skændes, (fx ~ kun iu pri io);
mm) [glds] diskutere; (jf diskuti)
diskriminacio diskrimination disputiga givende anledning til disput,
(forskelsbehandling pga. køn, religion, kontroversiel, omdiskuteret
race mm) dissalti springe til alle sider; sprænges (i
diskrimini diskriminere noget (skelne, stumper og stykker); Ili ~is inter la arbojn.
klarlægge forskelle i undersøgt materiale) De sprang til alle sider, ind mellem
diskturnilo diskettedrev (det mekaniske træerne.
system); dgl → diskingo (der, hvor dissekci dissekere (fx ~ kadavron et lig;
disketten sættes i datamaskinen) opskære i videnskabeligt øjemed)
diskuti diskutere (fx ~ kun iu pri io), dissemi udså, sprede (vidt og bredt, fx
udveksle meninger; drøfte, behandle ~ malpacon så splid, ufred)
dissemita 55 dogmo
dissemita udsået, spredt (vidt omkring); disvastiĝi (ud)brede sig, gribe om sig, blive
oazoj ~j en la dezerto oaser spredt ud over udbredt; Lia influo ~as. Hans indflydelse
ørkenen bliver mere og mere omfattende.
dissendi sende ud til en gruppe af disvolviĝi folde sig ud; udvikle sig
modtagere (fx ~ cirkuleron al iuj); udsende ditirambo [lit] [poet], dityrambe (begejstret
(fx i radio) hyldestdigt)
dissolvi opløse, (fx ~ ruston per petrolo rust diurno døgn; (= tagnokto)
divano divan (liggemøbel; [hist] statsråd)
med petroleum) divenaĵo gåde (emne for gætteri)
dissplitiĝi splintres; blive sønderdelt diveni gætte, løse en gåde (fx ~ enigmon en
disŝiri sønderrive, rive fra hinanden gåde); ~ ies intencojn gætte (ane) nogens
dista [lit] fjern (= malproksima) hensigter; ~ per kartoj spå i kort; (jf
distanci være i (en eller anden) afstand sortodiveni)
(fra); La urbo ~as je kvar kilometroj. Byen er divenisto spåmand/-kone; (= aŭguristo,
fire kilometer væk. antaŭdiristo)
distanco afstand, stykke vej, distance; en divenprove på må og få, på lykke og
granda ~ de i stor afstand fra; la ~ al la luno fromme, gætte
afstanden til månen; la 500-metra ~ divenvergo ønskekvist
500-meter-distancen diverĝa divergerende; [mat] divergent
diverĝi divergere, fjerne sig fra hinanden
distili destillere (fx ~ akvon)
(fx la linioj ~as); afvige, være forskellige
distinga karakteristisk (karakteriserende), (fx om meninger)
særlig, distinktiv (som muliggør diverĝiga lenso [fys] spredelinse
skelnen); kendings-; la ~ eco de bona diversa forskellig, varierende; ~j
komedio det særlige ved en god komedie; forskellige, diverse
~ melodio kendingsmelodi diverseco forskellighed, ~ de la karaktero
distingi skelne; sondre; skimte (noget, fx i karakterernes forskellighed; (jf diverso)
mørke); kendetegne, udmærke; ~ bluon de diversi være forskellig
verdo skelne blåt fra grønt; ~ inter skelne diversigi variere (fx ~ sian nutraĵon sin
mellem kost), gøre afvekslende
distingiĝi adskille sig (fra); være tydelig, diversnivela på forskellige niveauer (fx om
træde klart frem; udmærke sig; ~ per sprogundervisning)
simpleco udmærke sig ved enkelhed dividaĵo (en del, fremkommet ved fx
(ind)deling), stykke, portion, kapitel,
distingita anerkendt, anset, fornem,
sektion
distingveret
dividendo [fin] dividende, udbytte
distingo skelnen; sondring; udmærkelse dividi dele, inddele; dividere; ~ ion en du
distordi forvride; forvrænge (fx ~ bildon) partojn dele noget i to dele; ~ 21 per 7
distraĵo underholdning (noget der dividere 21 med 7
underholder); Televidado estas pasiva ~. dividiĝi dele sig; blive delt
TV-kiggeri er passiv underholdning.; divido deling; [mat] division
(distro) divizio [mil] division (hærafdeling)
distri underholde (fx ~ dublikon et divorci [itr] blive skilt; Ŝi ~is (dis)de li. Hun
publikum), adsprede; distrahere lod sig skille fra ham. ; (= eksedz(in)iĝi)
distribui fordele (fx ~ ion inter iuj), dele ud divorco skilsmisse
dizelo [tek] dieselmotor
(fx ~ ion al iuj), distribuere dizelpetrolo dieselolie
distributabulo (strøm)fordelingstavle dizerti [mil] desertere; Li ~is de la armeservo.
distriĝema distræt Han deserterede fra militærtjenesten.
distriĝi more sig, blive adspredt; blive dizertinto desertør
distraheret DNA [fk], [kem] desoksiribonuklea acido
distrikto distrikt, område, kreds (fx valg) DNA (genetisk materiale)
distro underholdning (det at underholde); do altså, følgelig; så; Vi vidas ~ , ke ... Du ser
(jf distraĵo) altså, at...; Kial ~ vi ne laboras? Hvorfor
distrofio [med] dystrofi (degeneration af arbejder du så ikke? Iru ~ ! Gå så!
docento universitetslektor; [glds] docent
væv)
doganejo toldsted, toldkammer
distromastro vært, konferencier dogano told, (= limimposto); toldvæsen
distrumpeti (ion) udbasunere (noget) dogma dogmatisk
disvastigi udbrede dogmo dogme (trossætning; læresætning)
dogmumi 56 dorno
dogmumi optræde dogmatisk bogen, for han ville ikke ofre pengene.;
dogo [zo] dogge (fx bulldog, mops) Pafu, kaj ne ~u kuglojn! Skyd løs, og spar
doĝo [hist] doge (valgt hersker i Venedig ikke på kuglerne!; ne ~ sian penon ikke
eller Genua) sky nogen anstrengelse
dojeno doyen, alderspræsident domaĝo (en) skam (at), synd (at); Post
doko [mar] dok; ~j (ogs) havn + pakhuse ~ venas saĝo. Af skade bliver man klog.
dokta lærd dombesto husdyr
doktoreco doktorgrad domenbriko [spo] dominobrik; (=
doktoro doktor (en person med domenpeco)
doktorgrad) domeno domino (spil; (karnevals)dragt)
doktrino doktrin, lære, læresætning domenpeco dominobrik
dokumentaĵo dokumentation domicilo hjemsted, bopæl, domicil
dokumenti (ion) dokumentere (noget) domina dominerende (som dominerer)
dokumento dokument; (skriftligt) bevis dominema dominerende (tilbøjelig til
dokumentujo (dokument)mappe, chartek dominans)
dolaro [fin] dollar domini dominere, beherske; ~ rondon per
dolĉa sød; mild, blid, yndig; fersk (modsat aplombo dominere et selskab ved
salt); ~ knabino en sød pige selvsikker optræden
dolĉa akvo dgl for: ferskvand; (= sensala domo hus
dompasero [zo] gråspurv
akvo)
domposedanto husejer
dolĉacida sursød donaci forære, skænke, (fx ion al iu)
dolĉa ĉerizo [bo] fuglekirsebær donaco gave
dolĉaĵo godte; sød musik (i ens ører); doni give, skænke; ~ al iu taskon por fari
balsam (for sjælen); ~j (ogs) søde sager, give én en opgave at udføre; ~ al iu trinki
slik give én noget at drikke; ~ al si celon sætte
dolĉamaro [bo] bittersød (natskygge), (en sig et mål
lian) donitaĵo noget givet; la ~j de kendte data,
dolĉa terpomo [bo], [gastr] sød kartoffel, det givne
batat donjuano Don Juan (kvindebedårer)
dolĉigi søde; forsøde donkiĥoto Don Quijote (sværmerisk
dolĉigilo sødemiddel fantast)
dolio [tek] lille vogn, kameravogn, dolly dopi [med], [spo] dope
dolmeno stendysse dopado [med], [spo] doping (brug af
Dolomitoj [geo] Dolomitterne (bjerge i forbudt stimulans i sport)
Norditalien) dorika [ark] dorisk (om antik søjleorden);
dolora smertens-, smertelig; smertende; (jf ionika, korintika)
~ krio smertensskrig; ~ disiĝo smertelig dorloti forkæle, forvænne; ~ serpenton ĉe sia
adskillelse; ~ vundo smertende sår brusto nære en slange ved sit bryst
dolori gøre ondt, smerte; Tio ~as! Det gør dormegi sove tungt, sove som en sten
ondt!; Kie vin doloras? Hvor har du ondt?; dormema søvnig; glad for at sove
Min tre ~as, ke ... Det gør mig virkelig dormemulo sovetryne
ondt, at... dormeti slumre, sove let
doloriga smertefremkaldende, dormi sove (ogs [fig]); Ĉi tiu urbo jam longe
smertebringende ~as. Denne by har allerede længe sovet
dolorigi volde smerte i, få det til at gøre tornerosesøvn.; Ŝi ~is profundan dormon.
ondt i; Forta lumo ~is la okulojn. Et stærkt Hun sov i en dyb søvn.
lys fik øjnene til at gøre ondt. dormiga søvndyssende, sove- (fx -pille)
dormigi få til at sove, lulle i søvn
doloro smerte, kval
dormigilo sovemiddel
domaĝa beklagelig
dormo søvn
domaĝe beklageligt; Kiom ~! Hvor er det dormomuso [zo] dgl syvsover
synd!; ~ ke ... det er synd at... (muselignende gnaver), (jf gliro)
domaĝi synes det er synd for, være øm dormsako sovepose
over; (ville) spare på, ikke ville ofre; dorna tornet; tornefuld
(ville) skåne; Li evitis la pluvon, ĉar li ~is la dorndrato pigtråd; (= pikdrato)
novan veston. Han undgik regnen, for han dornejo krat med torne
var øm over det nye tøj.; Li ne aĉetis la dornfiŝo [zo] hundestejle (jf gasterosteo)
libron, ĉar li ~is la monon. Han købte ikke dorno torn
dornpomo 57 dubi
dornpomo [bo] pigæble driado dryade, skovnymfe

dorsaĵo rygstykke (af fx bog; slagtet dyr) dribli [spo] drible (i fodbold); Li ~is preter
dorsflanko bagside (af mønt o.l.) kontraŭulon. Han driblede forbi en
dorsnaĝo rygsvømning modspiller.
dorso ryg; stoleryg; bagside (fx af billede); drilego [tek] bor (til olieboring)
porti ion sur la ~ bære noget på ryggen drilo drilbor
dorssako rygsæk drinki drikke umådeholdent, svire, drikke
dosiero sag, sagsakter, dossier; (kriminels) sig fuld; Ne fidu lin: li ~as! Stol ikke på
generalieblad; [edb] [fil] ham: han drikker!; ~ tutajn tagojn drikke i
doti give medgift; begave (fx ~ iun per dagevis; (jf trinki)
talento nogen med talent) drinkulo dranker
dozi dosere (fx ~ kuracilon et lægemiddel), drivi drive (med strøm eller vind); La ŝipo
afpasse ~as pro maŝindifekto. Skibet driver om
dozo dosis (medicin); portion (fx sund med maskinskade.
fornuft) drivo driven om; afdrift
drabo [bo] gæslingeblomst drivreto drivgarn (til fiskeri)
dragi mudre op, uddybe (fx ~ riverfundon drogaĉo (→ narkotaĵo) narko; ~j stoffer,
et flodleje) narkotika. Bem: det er betænkeligt at
dragilo grave- og muddermaskine, gøre grundbetegnelsen formelt
paternosterværk nedsættende (-aĉ-); det er ikke alle
dragono [mil], [hist] dragon ((rytter)soldat) kulturer der betragter alle narkotiske
drajvi slå hårdt og fladt (i tennis); ~ la midler som forkastelige
pilkon returnen hamre bolden tilbage drogaĉulo (→ narkotisto) narkoman; dgl
drajvo [edb] drev; (jf diskingo, diskturnilo) drogdependulo
drakmo [fin], [hist] drakme (græsk mønt) drogo (plante)stof til medicinsk brug,
drako drage (fabeldyr; flyvende øgle) medicinsk materialvare; narko (→ narko)
drakocefalo [bo] dragehoved (plante) drogulo narkoman
drakona drakonisk, overdrevent streng dromedaro [zo] dromedar
Drakono [hist] Drakon (athensk lovgiver) droni [itr] drukne (omkomme, fx i havet);
drakunkolo [bo], [gastr] estragon, synke, gå under, (om skib); [fig] drukne
kongesalat, (heraf estragoneddike) (fx i arbejde); ~ en siaj pensoj falde i staver
dronigi [tr] drukne (nogen, sin sorg);
drama dramatisk
sænke (et skib); begrave (fx hænderne) i;
dramaturgio dramaturgi (læren om
~ ribelon en sango kvæle et oprør i blod
dramaet)
droninto en druknet
dramaturgo dramaturg
droso [mar] rorkæde
dramigi dramatisere
drozero [bo] soldug (insektædende plante);
dramo drama
(dgl sunroso)
drapiri drapere (dække med klæde i folder,
drozofilo [zo] bananflue; (dgl bananmuŝo)
fx ~ fenestron) druido [hist] druide (keltisk præst)
drapo klæde (vævet af uld) drumo [mus] slagtøj (i orkester til rytmisk
drasta drastisk; kraftigt virkende (fx musik)
middel) du to
draŝejo lo, tærskeplads dua anden, nummer to; la ~ en la ~ vico
draŝi tærske (fx ~ grenon korn); slå løs på, nummer to i anden række
prygle, (fx ~ iun per io) duafoja andengangs-
draŝilo plejl duafoje for anden gang, (jf dufoje)
draŝmaŝino tærskemaskine duala dobbelt (med to principper, fx godt
drato tråd af metal eller plastic og ondt)
dravido (medlem af sproggruppe i dualismo dualisme, dobbelthed
Sydindien); ~j dravider (sydindiske folk) duaranga andenrangs, andenklasses,
dreliko sækkelærred; cowboystof sekunda
dreni dræne (fx ~ kampon en mark, ~ duaria sistemo totalssystem (system med
vundon et sår), afvande to tal, cifrene 1 og 0)
drenilo drænrør; dræn (fx i sår) duba tvivlsom, usikker, tvivls-
dresi dressere, afrette, (fx ~ hundojn por ĉaso (-spørgsmål, -tilfælde)
hunde til jagt) dubi tvivle, være i tvivl; ~ pri ies honesteco
drezino [tra] dræsine (lille skinnevogn) nære tvivl om nogens hæderlighed; Mi
dubigi (iun) 58 ebleco
~as, ke iu jesus. Jeg tvivler på at nogen duonŝlemo [spo] lilleslem (i kortspil)

ville sige ja. duontaga halvdags
dubigi (iun) bringe (nogen) i tvivl duonvoĉe med lav stemme
dubinda tvivlsom, mistænkelig, fordægtig duopa dobbelt- (fx -linje), i grupper på to;
dubli dublere (fx ~ aktoron en skuespiller); ~ lito dobbeltseng
eftersynkronisere (~ filmon) duope to og to, (begge) to sammen; paroli
Dublino [geo] Dublin (Irlands hovedstad) kun iu ~ tale med én på tomandshånd
dudek [mat] tyve (toti) duplikato genpart, aftryk, duplikat
dudieso [mus] dobbeltkryds (fortegn) dupoluso [fys], [tek] dipol (to modsatte
due for det andet poler nær hinanden)
duelbirdo [zo] brushane dupunkto kolon
dura hård, drøj, anstrengende, krævende
duelo duel
duri være hårdt; ~as! Det er hårdt!
dueto [mus] duet (for to stemmer eller dusekci [mat] dele i to lige store dele (fx
instrumenter) vinkel)
duflo [teks] duffelcoat (frakke med hætte) duŝi oversprøjte, douche, (fx ~ ion per akvo)
duigi dele i to dele; tage af (i kortspil); (jf duŝo brusebad, douche
duoni) dutermo [mat] toleddet størrelse,
duilo [mat] (i statistik) median; (jf mezanto) binomium
dukato [hist], [fin] dukat (gammel mønt) dutraka tosporet (fx om jernbane)
duko hertug duuma binær; dobbelt; [bio] toleddet
dukto (rør)ledning (fx akvo~ vandledning; (nomenklatur); [edb] binært (system med
oleo~ olieledning), kanal (fx aer~ kun to tegn); (jf binara)
luftkanal; [an] leder (fx ægge-), duvalenta divalent (med kemisk valens to)
(udførsels)gang (fra kirtel) duzo dyse, strålespids
dum under, i (løbet af); mens; ~ la jaroj i
årenes løb; ~ la parolado li dormis. Under
talen sov han; Forĝu feron, ~ ĝi estas
varmega! Smed mens jernet er varmt!
E
dume imens, i mellemtiden, indtil da -e (endelsen til dannelse af biord, fx rapide
dumkrime ogs på fersk gerning; kapti iun ~ hurtigt, af rapida hurtig, hejme hjemme, af
gribe nogen på fersk gerning; (jf freŝa) hejmo hjem). Bem: i sætninger der ikke
dumpado dumpning (af affald) har navneord eller stedord som
dumpi dumpe (fx ~ rubon affald)
grundled, har omsagnsled endelsen -e, fx
dumpingo [merk] dumping
Hodiaŭ iĝos varme. Det bliver varmt i dag.,
dumviva livsvarig
Kuri estas sanige. Det er sundt at løbe.
dumvoje undervejs -e (del af tabelord, med bet. sted)
dunganto arbejdsgiver; (= labordonanto) E- [fk] (i sammenhængninger) esperanto-
dungi ansætte, antage, engagere, (fx ~ iun ebena plan, jævn, (fx ~ surfaco overflade),
por io) flad (fx ~ pejzaĝo landskab)
dungito ansat, arbejdstager; (= ebenaĵo (noget plant, jævnt, fladt, fx) plan
laborprenanto) overflade, flad mark; slette (→ ebenejo; jf
duno klit sovaĝejo)
duobla dobbelt ebenigi glatte ud, jævne med jorden, (ogs)
duodeno [an] tolvfingertarm bane (fx ~ la vojon bane vej)
duonbrido grime (hovedtøj uden bidsel); ebeno [mat] plan
(= kaprimeno) -ebl- (efterstavelse for det der er muligt);
duonfilo stedsøn leg~a læselig; brulig~a brændbar; defend~a
duonfinalo semifinale der kan forsvares (fx defend~a fronto,
duonfrato halvbror teorio)
duonhoro halv time ebla mulig
duonigi halvere eble muligt; måske; Ne estis al mi ~. Det var
duoniĝtempo [fys] halveringstid ikke muligt for mig.; kiel ~ plej bone så
duoninsulo halvø godt som muligt
duono halvdel ebleco mulighed (som egenskab, det at
duonpatro stedfar noget har en mulighed); Mi miras pri la
duonŝlemiĝi [spo] blive lilleslem (i ~ de la projekto. Jeg undrer mig over
kortspil) muligheden, som ligger i projektet. Bem:
ebligi 59 egale
~ bør ikke bruges når der ikke er tale om eduka (jf eduki); (ogs) holdningsskabende
en egenskab → eblo, eblaĵo, fx Ni havis tri (fx la ~ signifo de la kongreso kongressens
eblojn. Vi havde tre muligheder; (jf -ec-) holdningsskabende betydning)
ebligi muliggøre; ~ al iu ion sætte én i eduki opdrage, uddanne, oplære
stand til noget edz(in)iĝi blive gift, gifte sig, (~ al iu med
eblo mulighed (for) (fx ~ telefoni); ~ por én); (jf geedziĝi)
atingi ion en mulighed for at (op)nå edzino hustru, kone
edzo (ægte)mand
noget; fari sian ~n gøre sit bedste
edzperanto [eo] (andet led i ordspillet
ebonito [tek], [el] ebonit (elektrisk
Esperanto – edzperanto der direkte oversat
isolerende stof)
betyder: esperanto ~ formidler af
ebono ibenholt (ved fra ibenholttræer)
ægtemænd; det hentyder til de mange
ebria fuld, beruset; opstemt (fx ~ de ĝojo af ægteskaber mellem esperantotalende, (jf
glæde), optændt (fx ~ de kolero af vrede) svatisto)
ebriigi (ogs) stige til hovedet; Lin ~is la efedrino efedrin (karsammentrækkende
sukceso. Succesen steg ham til hovedet. stof)
ebrio (ogs) rus; ~ de entuziasmo efekta effektfuld (fx ~ opereto operette)
begejstringsrus efekti [itr] opnå effekt; La dekoroj ~as
Ebur-Bordo [geo] [pol] Elfenbenskysten malĝuste. Dekorationerne skaber et
(stat i Afrika) forkert indtryk.
eburo elfenben efektiva virkelig, faktisk, notorisk en okazo
-ec- (efterstavelse for egenskab, de ~ bezono i tilfælde af et reelt behov;
karaktertræk, tilstand, beskaffenhed); ~ plibonigo en klar forbedring
hom~ menneskelighed; amik~o venskab; efektive faktisk,virkelig, i virkeligheden;
silk~a silkeagtig. kvankam mi ~ sciis skønt jeg godt vidste;
eco egenskab Ĉu ~ oni faru tion? Spørgsmålet er om
eĉ endda, endog, selv, ligefrem (fx Oni man virkeligt skal gøre det!
povus ~ pensi ke ... Man kunne ligefrem tro efektivigi virkeliggøre, gennemføre;
at...); ~ ne ikke engang, end ikke; ~ se selv ~ principon føre et princip ud i livet
hvis, om end (fx ~ se pro premo om end efektiviĝi (jf efektiva) (ogs) blive til noget
under pres); ~ ne unu ikke en eneste; Ili (fx Se la festo ~os. Hvis festen bliver til
laboris ~ dimanĉe. De arbejdede sågar om noget.)
efekto effekt, indtryk; fari ~n opnå effekt;
søndagen. Bem: ~ bør stå lige foran det
esti granda ~ være af stor effekt
led det understreger: ~ li tion ne vidis. efemera kortvarig, flygtig, forbigående,
Selv han så det ikke. Li ~ tion ne vidis. døgn-
Selv dét så han ikke. efemero 1. [bo] døgnflue 2. ogs [fig] noget
-ed- (efterstavelse for dyrefamilier); cerv~o) kortvarigt
hjortefamilien. Bem: ~ føjes til navnet for eferveski bruse (fx om sodavand),
en karakteristisk slægt, som så navngiver skumme; [fig] sprudle
familien efika effektiv, virkningsfuld
edelvejso [bo] edelweiss (alpeblomst) efikeco effektivitet
edemo [med] ødem, væskeansamling efiki [itr] virke, have virkning, indvirke,
edeno [fig] paradis (~ al på); ~ kontraŭ febro virke mod feber;
Edeno [rel] Edens Have La ŝanĝoj ~os ekde morgaŭ. Ændringerne
edifa opbyggelig får virkning fra i morgen.
edifi (iun) virke opbyggeligt på (nogen) efiko virkning, effekt
efluva [el] udladnings-; ~ lampo glimlampe
edikto edikt, forordning, (bekendtgørelse
efluvo [el] glimudladning
fra øvrigheden) -eg- (efterstavelse for forøgelse,
Edipa komplekso ødipuskompleks (efter intensivering); granda stor, grand~a
Ødipus, der ifølge sagnet dræbte sin far kæmpe stor; peti bede, pet~i bønfalde;
og blev gift med sin mor) brulo brand, brul~o storbrand
editoro editor, udgiver, (person der klargør egala ens (fx ~j kazoj ens tilfælde), (den)
et værk til udgivelse) samme (fx ~ sorto samme skæbne); ~ al
edp [fk] elektronika datenprilaboro [edb] lig med; lige meget; Tio estas ~ por mi. Det
(elektronisk databehandling) er mig lige meget.
edro [mat] (side)flade (fx på terning, egalanima sindsligevægtig
pyramide) egale lige meget, lige så (fx Ĝi estas ~ bona.)
egali 60 ekonutraˆjo
egali være ens; være lig (med); La valoro ~as ekarto [mat], [mar], [mil] afvigelse
al nulo. (el. ~as nulon) ekde (lige) siden (fx ~ aprilo); (lige) fra (fx
egaligi (jf egala), ogs udligne, sidestille ~ vagabondo ĝis direktoro); i (fx Li loĝas tie
egallatera triangulo [mat] ligesidet trekant ~ tri jaroj. Han har boet der i tre år). Bem:
egalpaŝe i trit ~ skrives i ét ord, da ek- er forstavelse.
ege (jf -eg-); yderst, højst, overordentlig ekesti opstå (fx ~is problemo. Der opstod et
Egea Maro [geo] Ægæerhavet (mellem problem); blive til
Grækenland og Tyrkiet) ekflari vejre, lugte
egido ægide (beskyttelse, ledelse; [my] ekflori (om blomster) springe ud, (begynde
Zeus' og Athenes skjold) at blomstre; [fig] blomstre op (frem)
Egiptio = Egiptujo ekhavi få (begynde at have); Subite li ~is
egipto egypter tempon por tio. Pludselig fik han tid til det;
Egiptujo [geo] [pol] Egypten (jf ricevi)
eglanterio æblerose (vild rose); (dgl sovaĝa eki [itr] begynde, starte, (fx io ~is)
rozo) ekidno [zo] myrepindsvin; (dgl poŝerinaco)
eglefino [zo] kuller (torskefisk) ekino [zo] søpindsvin
egocentra egocentrisk, selvoptaget ekio [bo] slangehoved (plante)
ekipaĵo (jf ekipi) ogs materiel
egoismo egoisme (egenkærlighed)
ekipi udstyre, udruste, (fx ~ iun per io)
egoisto egoist
ekiri (jf iri) begynde at gå (fx ~ direkte al la
egoo (et) jeg, ego
lago i retning af søen), tage af sted; ~ bone
egopodio [bo] skvalderkål
begynde godt
egreto [bo], [zo], [teks] (→ plumtufo) ekkoni lære at kende, stifte bekendtskab
fjerbusk (fx på hat, på fugls hoved) med; blive klar over; Laŭ la frukto oni
eĝo [tek], [mat] æg (fx på kniv), kant arbon ~as. Træet kender man på dets
eĥ ... (se også ek ...) frugt.
eĥi kaste lyd tilbage, give genlyd (fx La halo ekkono (jf koni) ogs erkendelse; teorio pri ~
forte ~as. Hallen giver kraftig genlyd.); erkendelsesteori
genlyde af ekkrii (jf krii) begynde at råbe op; Bonege! li
eĥo ekko, genlyd, (også [fig]); (jf resono) ~is. Godt! udbrød han.
eĥosondilo [mar] ekkolod eklektika eklektisk, udvælgende, (om
-ej- (efterstavelse for 1. et sted bestemt for, helhed bestående af udvalgte elementer
eller karakteriseret ved, noget; fra andre helheder)
2. institution eller afdeling, sted såvel eklezio kirke (institution: fx den danske
som personale); loĝ~o bolig; dens~o folke-), trossamfund; gejstlighed; (jf
skovtykning, sted præget af ophobning; preĝejo, kirko)
neces~o wc, toilet, (direkte oversat: et ekliki springe læk
nødvendigt sted); redakt~o redaktion; eklipsi ogs overskygge, stille i skygge, (fx
eldon~o forlag; sekretari~o sekretariat ~ iun)
ej! (udråb for overrasket spørgen eller mild eklipso [astr] formørkelse af et
protest) himmellegeme; sun~ solformørkelse, (=
ejakuli ejakulere (udtømme sæd); (jf sunmallumiĝo)
ekliptiko [astr] ekliptika (solens
spermelĵeti)
tilsyneladende bane på himlen i et år)
ejnŝtejnio [kem] einsteinium (grundstof,
eko- (præfiks med betydningen: i harmoni
Es)
med økologi, fx) øko-, grøn
ejo (jf -ej-); lokale, sted
ekoimposto [fin] grøn afgift
Ejro [geo], [pol] Republikken Irland; (jf ekokupi (jf okupi) tage i besiddelse; besætte
Irlando) (indtage)
EK [fk] Eŭropa Komunumo EU (Europæiske ekologio økologi
Union) ekologo økolog
ek- (forstavelse for begyndende eller ekonomia økonomisk
pludselig og kortvarig handling); ~sonori ekonomikisto (national)økonom
begynde at ringe; ~brilo glimt. ekonomiko (national)økonomi.
ek! af sted!; lad os (nu) se at komme i ekonomio økonomi; besparelse
gang!; lad os (nu) begynde!; Ek al la buso! ekonomo økonom (administrator,
Af sted til bussen! forvalter)
ekami (iun) forelske sig (i nogen) ekonutraĵo økologisk fødevare
ekosistemo 61 ekspresionismo
ekosistemo økosystem (fx en ø, en dimanĉojn gyldig i 20 dage undtagen

regnskov) søndage
ekpensi (jf pensi) komme i tanker (~ pri ekskluzivi udelukke (fx Tio ne ~as ion. Det
om), falde (én) ind, få den idé (~ ke at) udelukker ikke noget); La prezo ~as la
ekpenso (jf pensi) indfald, indskydelse vinon. Vin er ikke medregnet i prisen.
ekposedi (jf posedi) tage i besiddelse, ekskomuniki [rel] ekskommunikere
bemægtige sig; Tiu penso ~is min tute. Jeg (udelukke fra den katolske kirke),
blev som besat af den tanke. bandlyse
ekpreni (jf preni) snuppe (fx ~ ion de iu) ekskremento ekskrement, afføring; (jf
ekpreno (jf preno) snuptag fekaĵo)
ekradiki [itr] (jf radiko) slå rødder (~ en i) ekskuiĝi (jf skui) fare sammen; Li ~is. Det
ekrano skærm (fx data-, tv-); (film)lærred gav et sæt i ham.
ekskuo (jf skui) sæt (fx leviĝi per ~ fare op
ekridi (jf ridi) briste i latter, bryde ud i
med et sæt), ryk; (jf ektiro)
latter, (fx ~ pro io) ekskurso tur, udflugt; ekskursion
ekrigardi (jf rigardi) ogs kaste et blik på; (jf ekskuzi (→ pardoni, pardonpeti, senkulpigi)
ekvidi) undskylde (fx ~ sin per tio ke . . .
ekrigardo (jf rigardi) blik; Sufiĉis unu ~. Et undskylde sig med at . . .
enkelt blik var nok.; (jf ekvido) ekslibriso ekslibris (ejermærke i bog)
eks- tidligere, forhenværende, eks-, eksmembriĝi (jf membro) melde sig ud,
(forstavelse for forhenværende, eller for tabe medlemskab
ophør af en tidligere tilstand); ~reĝo eksmoda gammeldags
ekskonge; ~moda gammeldags; ~amikiĝi eksoni (jf soni) ogs slå (om ur)
holde op med at være venner ekspansii [itr] udvide sig (fx ~ pro varmiĝo
eksa forhenværende, tidligere pga. opvarmning), ekspandere
eksalti (jf salti) springe op (fx ~ de/ pro ĝojo ekspansio udvidelse (fx ~ de merkato af et
af glæde) marked, ~ de la universo)
ekscelenco excellence (fx La (E)~ Hans ekspedi ekspedere, (for)sende; ~ iun en la
Excellence) ĉielon ekspedere én over i den anden
ekscentra excentrisk, overspændt, sær; verden
ekspedicio ekspedition (rejse)
[geom], [tek] excentrisk, (= discentra,
ekspedisto speditør
elcentra) eksperimento forsøg, eksperiment
ekscesa umådeholden; udsvævende; ekspertizi undersøge, vurdere som
~ ekspluatado rovdrift sagkyndig; ~ pentraĵon undersøge (fx
eksceso udskejelse, overgreb; overdrivelse ægtheden af) et maleri
ekscii [tr] (jf scii) få at vide, høre (~ pri om) eksperto sagkyndig, ekspert; (jf spertulo)
eksciti ophidse, vække, opflamme, (fx ~ ies eksplicita udtrykkelig, eksplicit
interesiĝon, koleron nogens interesse, ekspliki (jf klarigi;) forklare nærmere og
vrede); skærpe (fx ~ la apetiton); (om grundigt, udlægge (fx en tekst)
nerve) pirre; [tek] fremkalde (fx en eksplodaĵo sprængstof
svingning, en kemisk reaktion) eksplodema sprængfarlig, eksplosiv
ekscitiĝema pirrelig eksplodi eksplodere, springe; bryde ud
ekscitiĝi ogs blive oprørt; ~ pro bagatelo (pludseligt, fx om krig, strejke); ~ pro
blive oprørt over en bagatel furiozo eksplodere af raseri; ~ pro rido
eksedz(in)iĝi blive skilt; (= divorci) revne af grin
ekshibicio ekshibitionisme (sygelig trang eksplodigi sprænge
eksplodilo sprængladning
til at blotte kønsorganerne)
ekspluati udnytte, udvinde (fx
eksidi (jf sidi) sætte sig, tage plads
~ petrolfonton en oliekilde, ~ lian situacion
eksigi afskedige, afsætte, fjerne (fra en
hans situation); udbytte
post); ekskludere (fx af en forening) eksponento [mat] eksponent (fx 3 i 23)
eksklude eksklusive, ikke medregnet eksponi eksponere, belyse, (fx ~ filmon);
ekskludi = ekskluzivi udstille, (jf ekspozicii)
ekskluziva eksklusiv (fx selskab); ene- (fx eksporti eksportere (~ varojn aŭ servojn
-ret); La prezo estas ~ je/de la vino. prisen er varer eller tjenesteydelser)
eksklusive vin. ekspozicio udstilling
ekskluzive eksklusive, ikke medregnet; ekspresionismo ekspressionisme
udelukkende; valida por 20 tagoj ~ la (kunstretning)
ekspreso 62 ekzempli
ekspreso ekspresbud, ogs -tog ektiro (jf ektiri) ryk (fx per unu sola ~ med et
eksproprietigi ekspropriere (overtage mod enkelt ryk); (jf ekskuo)
erstatning) ekumena [rel] økumenisk (fælleskirkelig)
ekstari (jf stari) rejse sig, stille sig (op); ekuo [glds] ecu (fælles møntenhed i EU); (jf
opstå eŭro)
ekstaza ekstatisk, som i den syvende ekvacio [mat] ligning
himmel Ekvadoro [geo] Ecuador (stat i
ekstazo ekstase, (hysterisk) betagelse Sydamerika)
ekster uden for; esti ~ si være ude af sig ekvalidi træde i kraft
selv. Bem: ~ kan følges af retnings-n: Ekvatora Gvineo [geo] Ækvatorialguinea
veturi ~ la urbon køre ud af byen; veturi (stat i Afrika)
~ la urbo køre rundt uden for byen ekvatoro [geo] ækvator
ekstera ydre, udvendig, udvortes; la ekvidi få øje på; ~ la lumon de la mondo se
~ flanko ydersiden, den udvendige side dagens lys; (jf ekrigardi)
eksterdome udendørs ekvido øjekast; per la unua ~ ved første
ekstere udenfor, udvendigt (fx bela kapo, sed øjekast; (jf ekrigardo)
nur ~ et godt hoved, men kun ekvilibri [itr] være i ligevægt, balancere,
udvendigt); Ŝi iris ~n Hun gik ud (af et (fx La buĝeto ~as.)
rum); Ŝi iris ~. Hun gik rundt udenfor.; (jf ekvilibro ligevægt, balance (fx ~ inter en-
-n) kaj elspezoj mellem indtægter og udgifter)
eksterigi (jf ekster) ogs blotlægge; ~ siajn ekvinokso [astr] jævndøgn
sentojn krænge sine følelser ud ekvivalento ækvivalent (noget tilsvarende;
eksterlande i udlandet tilsvarende mængde, beløb;
ekstermi udrydde, udslette, (fx ~ la ensbetydende ord)
malamikojn fjenderne, ~ malnovan kulturon ekvizeto [bo] padderok (sporeplante)
en gammel kultur ekz. = ekz-e
ekstero ydre; Ne juĝu pri afero laŭ ĝia ~. ekzakta eksakt (fx la ~j sciencoj de eksakte
Man skal ikke skue hunden på hårene. videnskaber), nøjagtig, præcis
eksterordinara usædvanlig; ekstraordinær ekzalti [tr] gøre nogen eksalteret, gøre
eksterpartia partiløs, værende udenfor (nogen overspændt; ~ita eksalteret,
partier/et parti; (jf senpartia) overspændt
eksterpoli [mat] ekstrapolere (anslå ekzamenado (jf ekzameni) ogs eksamination
(tal)værdier uden for allerede kendte); (jf ekzameni undersøge (fx ~ pacienton en
interpoli) patient; eksaminere (fx iun pri io); [jur]
eksterulo (en) udenforstående afhøre, (= pridemandi)
ekstra ekstra; ekstra-, sær-, (fx -tog) ekzameno undersøgelse; eksamen; enira ~
ekstradicii udlevere (fx ~ krimulon al alia adgangseksamen; elira ~ afgangseksamen
lando en forbryder til et andet land) ekzantema tifo [med] plettyfus
ekstraĵo ekstranummer; tillæg ekzantemo udslæt (ved
ekstrakti udtrække, udvinde, (fx ~ ion el infektionssygdomme); (jf erupcio, ekzemo)
io); uddrage (fx ~ regulon el ekzemploj) ekz-e [fk] ekzemple f.eks.
ekstrakto ekstrakt, udtræk; uddrag ekzegezo fortolkning, udlægning, (af en
ekstrapoli → eksterpoli (bibeltekst)
ekstravaganco ekstravagance, ekzekucii eksekvere (fx verdikton per
løssluppenhed, galskab forpreno de io en dom ved at gøre udlæg i
ekstrema yderst; ekstrem, grænseløs; noget), fuldbyrde, føre ud i livet
yderliggående ekzekuti henrette
ekstremaĵo det yderste (fx ~ de la orelo af ekzekutiva (→ plenuma) udøvende,
øret); [an] ekstremitet (arm, ben) forretnings- (-udvalg)
ekstremo yderpunkt, yderste ende; højeste ekzemo [med] eksem, udslæt
grad fx ~ de senhonteco af skamløshed); ekzempla eksemplarisk, forbilledlig, (fx
yderlighed (fx Gardu nin de tiaj ~j! Skån ~ konduto opførsel); illustrerende,
os for den slags yderligheder!) -eksempel (fx ~ frazo sætningseksempel)
ekstriki gå i strejke, (fx ~ pro io, por io), ekzemple for eksempel
nedlægge arbejdet ekzemplero eksemplar
ektiri (jf tiri) begynde at trække, hive, ekzempli eksemplificere (fx ~ regulon en
rykke (fx ~ ies manikon nogen i ærmet) regel)
ekzemplo 63 elektrolito
ekzemplo eksempel; forbillede; bela ~ de elcento procent; (= centono, procento)

helpemo et godt eksempel på elcentra [tek] [geom] excentrisk; (=
hjælpsomhed discentra)
ekzerci øve, opøve; ~ sin øve sig (fx ~ sin elĉerpi (jf ĉerpi) tømme (fx petrolfonton en
pri rajdo i ridning, ~ sin pri prelego på et oliekilde); bruge al (fx la grenon kornet);
foredrag). Bem: Det man øver sig på kan udtømme (fx ĉiujn eblojn alle
ikke være genstandsled, altså ikke muligheder); ~ lian favoron nedslide hans
~ kanton, men ~ sin pri kanto. velvilje
ekzerciĝi øve sig elĉerpiĝi (jf ĉerpi) ogs slippe op; blive
ekzerco øvelse; (i skole) ogs stil; (jf eseo) udmattet
elĉerpita (jf ĉerpi) udtømt; ogs brugt op;
ekz-ero [fk] ekzemplero eksemplar
udsolgt; udmattet
ekzili [tr] landsforvise
eld. [fk] eldono
ekziliĝi gå i landflygtighed eldevigi aftvinge, fremtvinge
ekzilito (en) landsforvist eldiri udtale, meddele, fremsige (fx ~ sian
e kzistadismo, e kzistencialismo [fil] opinion sin mening)
eksistentialisme (søger grundvilkårene eldomigi (jf domo) skaffe ud af huset; ogs
for menneskets eksistens) sætte på gaden (ud af huset); (jf evikcii)
ekzisti eksistere, findes, være; Kie lumo ~as, eldonejo forlag, udgivelsesstedet
ankaŭ ombro troviĝas. Hvor der er lys, er eldoni udgive (fx ~ libron en bog)
der også skygger. eldoniĝi udkomme, blive udgivet, (fx om
ekzisto eksistens, tilværelse bøger)
ekzistominimumo eksistensminimum eldono udgave; oplag
Eldorado eldorado (et utopisk sted med
ekzistorajto eksistensberettigelse
pragt, overflod og masser af guld)
ekzorci uddrive (fx ~ malbonan spiriton en
ele (= ekstere) udenfor
ond ånd), mane bort eleagno [bo] sølvblad (busk)
ekzorcisto djævleuddriver elefantiazo [med] elefantiasis (sygdom)
ekzota eksotisk, fremmedartet elefanto [zo] elefant
ekzotera eksoterisk, for uindviede, eleganta elegant, smagfuld
almenfattelig; (jf esotera) elegio [poet] vemodigt digt, klagesang,
ekzotika = ekzota elegi
el ud af (fx iri ~ la domo gå ud af huset), af elektanto (en) vælger, stemmeberettiget
(fx unu ~ ili en af dem, statuo ~ marmoro elektebla (jf elekti) ogs valgbar (fx ~ al la
statue af marmor) fra (fx rakonto ~ la Biblio estraro til bestyrelsen)
en beretning fra Bibelen); ~ tio ni vidas. elektema (jf elekti og -em-) kræsen
elekti vælge (fx ~ prezidanton formand,
Heraf ser vi.; rakontoj ~ trans la montoj
~ inter pluraj ebloj mellem flere
beretninger fra landet hinsides bjergene;
muligheder; ~ al si ion udvælge sig noget;
fx ~danigi oversætte fra dansk. Bem: ~
(jf baloti, selekti)
anvendes som forstavelse for fuldført elektinda én eller noget der fortjener at
handling, fx ~pagi betale fuldt ud; i denne blive valgt
funktion møder ~ stigende konkurrence elektita valgt; udvalgt (fx ~j fabeloj
fra fin-: finpagi, idet ~ her anvendes uden udvalgte eventyr)
for sin sædvanlige betydning pga elektito valgt repræsentant; [fig] udvalgt
indflydelse fra nationale sprog elekto valg; udvælgelse (fx severa ~ en
-el (del af tabelord, med bet. måde) streng udvælgelse)
elaĉeti løskøbe (fx ~ sklavon en slave) elektodistrikto valgkreds
elando [zo] elsdyrantilope elektokampanjo valgkamp
elano elan, sving, begejstring, iver elektrejo elværk, elektricitetsværk
elartikigi vride af led elektrigi elektrisere (gøre elektrisk)
elektriko elektricitetslære
elasta elastisk, spændstig, smidig; [fig]
elektrizi elektrificere (fx ~ fervojon en
(ogs) rummelig (fx ~ difino definition)
jernbane)
elaterio [bo] æselagurk (plante) elektro elektricitet
elatero [zo] smælder (insekt) elektrocentralo → elektrejo;
elaŭdi bønhøre (fx Dio ~is ŝin. Gud elektrodo elektrode (el. pol, positiv eller
bønhørte hende.) negativ)
elaŭtiĝi komme ud af, stå ud af bilen elektrolito elektrolyt (leder strøm vha
elbusiĝi komme ud af, stå af bussen ioner og sønderdeles ved elektrolyse)
elektrolizi 64 elpoŝigi
elektrolizi elektrolysere (sønderdele vha elira ekzameno afgangseksamen

strøm) elirejo udgang
elektrona elektron- (fx ~ mikroskopo eliri gå ud af (fx ~ el la domo huset); komme
elektronmikroskop); elektronisk ud (fx ~as vaporo. Der kommer damp ud.,
elektronika elektronik- (fx la ~ industrio ~ el malespero komme ud af sin
elektronikindustrien); elektronisk fortvivlelse); ~ el la aŭto stå ud af bilen;
elektroniko elektronik ~ publike træde frem for offentligheden; Li
elektrono [fys], [kem] elektron (atomar ĵus ~is. Han er lige gået ud.
partikel) eliro udgang (fx neniu ~ post la deka ingen
elektroskopo [tek] elektroskop (påviser udgang efter kl. ti); udvandring (fx
elektrisk spændingsforskel) protesta ~ udvandring i protest; udvej (fx
elektrotekniko elektroteknik Oni ne vidas ~n. Der ses ingen udvej.);
elementa (som vedrører elementer eller fremtræden (fx neniu publika ~ ingen
bestanddele, fx) elementar- (fx ~ partiklo offentlig fremtræden); fremkomst (fx la
elementarpartikel, dvs en af naturens ~ de nova eldono fremkomsten af en ny
mindste), grundstof- (fx ~ konsisto udgave)
elirpunkto udgangspunkt. Bem. ~ betyder
grundstofsammensætning); Bem: I
egentlig: det punkt hvor noget går ud
betydningen elementær og grund- har elito elite (de ypperste)
~ fået stigende konkurrence fra baza, fx elitro [zo] dækvinge (hos insekter)
~ lernejo → baza lernejo, ~ kurso → baza Elizeo [my] Elysium (lykkeland, paradis)
kurso, ~rajto; elizii [spr] elidere, apostrofere, udelade (fx
elemento element, bestanddel; grundstof; ~ vokalon en vokal)
(elektrisk) element, (= pilo); la furiozo de la elizio elision, udeladelse (af slutvokal); (jf
~j elementernes (dvs naturkræfternes, apostrofi)
uvejrets) rasen; esti en sia ~ være i sit rette elkliniĝi læne sig ud
element, være i sit es elkovi (jf kovi) udruge (~ idojn afkom);
elevatoro transportør (til fx korn op i silo), udklække (fx ~ planon)
(korn)snegl, (korn)blæser; (jf lifto) elkrani tappe (fx ~ bieron el barelo øl fra
elfa reĝo elverkonge fad); (= ellasi per krano)
ellabori udarbejde (fx ~ regulojn pri io
elflari opsnuse
regler for noget)
elflui flyde ud, strømme ud, (~ el fra); Fonto
ellasi slippe ud, slippe løs; (lade komme
~as el la roko. En kilde vælder frem fra
ud, fx) ~ krion udstøde et skrig, ~ larmojn
klippen.
knibe en tåre, ~ sian ĝojon vise sin glæde
elfo alf (eventyrvæsen); monteto de ~j ellastubo udstødningsrør
elverhøj ellitiĝi komme ud af sengen, stå op (af
elfreĝo = elfa reĝo sengen)
elguŝigi bælge (fx ~ pizojn ærter) elloĝigi (jf loĝi) ogs sætte ud (af bolig)
eligi (bringe ud, fx) udsende, udstråle, elmetaĵo det fremlagte; det udstillede
udstøde; frembringe (fx ~ tonojn el violono elmeti lægge frem, stille frem, udsætte (fx
toner på en violin); ~ ĝemon udstøde et ~ ion al lumo noget for lys); udstille; klare
suk ~ la problemon lægge problemet klart
eliksiro eliksir, mirakeldrik; [glds] frem; sin ~ al io udsætte sig for noget
lægedrik elmigri udvandre, emigrere
elimini eliminere, fjerne; ~ nekonaton el elokventa veltalende
eloviĝi (jf ovo) komme ud af ægget
ekvaciaro eliminere (bortskaffe) en
elparoli udtale (fx ~ la vokalojn klare); (=
ubekendt fra et ligningssystem
prononci)
elimo sabla [bo] marehalm (klitplante) elpaŝi træde frem (melde sig); træde
elingigi (jf -ing-) (tage ud af holderen, fx) (offentligt) frem, gøre noget (aktivt), (fx
~ kandelon tage et lys ud af stagen, ~ kontraŭ rasismo mod racisme), tage
~ ampolon skrue en pære ud af fatningen; skridt til
trække (fx ~ tranĉilon en kniv) elpensi udtænke, opfinde; Li pulvon ne ~is.
Elinjo Fingreto Tommelise Han har ikke opfundet krudtet.
elipsa elliptisk (ellipseformet; forkortet) elporti bære ud, bringe ud, (fx ~ ion el
elipso 1. [mat] ellipse; 2. [spr] (udeladelse domo); udholde, tåle, (jf toleri); povi ~ la
af sætningselement(er), som uden videre kostojn kunne bære omkostningerne
kan forstås ud fra sammenhængen) elpoŝigi tage op af lommen
elprovi 65 emiro
elprovi afprøve (fx ~ ideon en idé) forvente præcision. Bem: når ~ udtrykker
elprovo afprøvning; prøvelse formåen, er der tendens til at bruge -iv- i
elreliĝi (jf relo) blive afsporet; (= dereliĝi) stedet, fx produkt~a grundo → produktiva
elrevigi (iun) (jf revo) rive (nogen) ud af grundo frugtbar jordbund
(hans) drømmeverden, skuffe (nogen) ema tilbøjelig (til)
elreviĝi (jf revo) blive skuffet, vågne op til emajlo emalje
virkeligheden emancipi frigøre, emancipere, (fx ~ la
elsendo udsendelse (fx i radio); (= dissendo) proletaron proletariatet)
emani 1. [fys] strømme ud, udstråle, (om
Elsinoro [geo] Helsingør
gasser eller stråler); 2. [fil], [fig]
elspezi give (penge) ud; ~ multon por io
udspringe, udgå, (~ el, de) udstrømme fra
bruge mange penge på noget
embarasa gørende eller visende
elspeziga udgiftskrævende
forlegenhed (fx ~ mieno mine), pinlig,
elspezo udgift
generende
elstara fremtrædende; fremstående, som embarasi [tr] sætte i forlegenhed, gøre
rager frem forlegen; bringe i knibe, give bryderier,
elŝalti afbryde (fx ~ la kurenton strømmen); (~ iun)
lukke for (fx ~ la radion radioen), slukke embaraso forlegenhed; knibe, bryderi
(fx ~ la lumon lyset); (= malŝalti) embargo [merk] embargo; indførsels-,
elŝipiĝi gå (køre, komme) i land; blive udførselsforbud
udskibet emberizo [zo] værling (fugl)
elŝteliĝi snige sig ud emblemo emblem, symbol; (i kortspil)
elteni holde ud; holde til (fx ~ longan farve
vojaĝon en lang rejse); tåle (fx ~ la embolo [med] embolus (fremmedlegeme i
komparon kun (al) io sammenligning med blodstrømmen)
noget); Li ne povas ~ pli. Han kan ikke embolozo [med] blodprop, emboli
tage mere; (jf toleri) embrio embryo, (det tidlige) foster;
elterigi (bringe op af jorden, fx) grave op, (plante)kim; [fig] spire, (tidligt) udkast
embriologio embryologi
udgrave, pumpe op, udvinde
embuski ligge i baghold; ligge på lur
elteriĝi komme op af jorden, ogs spire
(~ kontraŭ iu el. ~ iun ligge på lur efter
frem, skyde (frem)
nogen); ~ por pafi anasojn ligge i skjul for
eltiraĵo uddrag (fx ~ el teksto af en tekst); at skyde ænder
udtræk (fx på et bord) embusko baghold; skjul (fx til jagt)
eltondaĵo (jf tondi) udklip (fx ~ el gazeto) emerĝi dukke op, komme til syne, (fx over
eltrajniĝi stå af toget vandoverfladen); [fys] (om stråler) træde
eltrovi opdage, finde ud af, (fx ~ manieron ud, gå ud, (af et stof)
forkuri en måde at komme væk på) emeritiĝi gå af med pension
elturniĝema (jf turni) snu, udspekuleret, emerito pensioneret tjeneste- eller
snedig embedsmand
elturniĝi (jf turni) klare sig ud (~ el af, fx en emetiko [med] brækmiddel; (dgl vomigilo)
vanskelig situation); komme med emfazi udtale med eftertryk (fx disse ord);
udflugter betone, pointere
eluzi slide op (fx ~ siajn fortojn per vanaj emfazo eftertryk; betoning
penoj slide sig selv op i forgæves emfizemo [med] emfysem (luftansamling i
stræben); udnytte til det sidste (jf trivi) vævene)
emi gide (fx Mi ne ~as. Jeg gider ikke.),
elvoki kalde frem; fremkalde (fx ~ ridon
have lyst til (fx Mi ~us jesi. Jeg ville have
latter), vække (fx ~ ĉe iu abomenon afsky
lyst til at sige ja.), være tilbøjelig til (fx
hos nogen); fremmane (fx ~ spiritojn
~ akcepti ion at acceptere noget); Mi estas
ånder); ~ ĉe ni bildojn kalde billeder frem i
laca kaj ~as dormi. Jeg er træt og har lyst til
os
at sove.
elvokiva malende (fx ~ esprimo udtryk), emido [zo] sumpskildpadde; (dgl marĉa
billedskabende (fx ~ vorto ord) testudo)
Elzaco [geo] Alsace, (provins i Frankrig); (= eminenco eminence (titel)
Alzaco) eminenta fremragende, fremtrædende,
-em- (efterstavelse for tilbøjelighed); eminent
labor~a arbejdsom; babil~a snakkesalig; emirlando emirat
preciz~a tilbøjelig til at praktisere og emiro emir (arabisk fyrste)
emisii 66 eniro
emisii udsende; fin udstede (fx ~ monon endogena endogen, indefra kommende
penge), emittere endokigi [mar] dokke, sætte i dok, (om
emitoro [el] emitter (i transistor) skib)
emo lyst, tilbøjelighed endokrina endokrin, med indre
emocia følelsesmæssig; følelsesbetonet; afsondring, (om kirtel)
emotionel endoma indendørs (fx ~ laboro arbejde),
emocii røre (fx ~ iun ĝis larmoj nogen til stue- (fx ~ temperaturo), inde- (fx ~ klimato
tårer); ~ita rørt, bevæget, grebet -klima)
emocio sindsbevægelse, bevægelse endormiĝi falde i søvn
empatio indføling, samfølelse endosi [fin] endossere, skrive bag på, (fx
empenerono [tra] højderor (på fly, ubåd); ~ ĉekon en check)
(= vertikala direktilo) ene indeni, indenfor, inde, indvendigt; ~ de
empeno [tra] haleparti på fly; (dgl vosto) la muroj inden for murene
empetro [bo] revling (hedeplante); (dgl energetiko [fys] energetik, energilære,
korvbero) energiteknologi
empiria erfaringsmæssig, empirisk energia energisk
empirio erfaringsbaseret viden energio energi
empiro empire (stil) enesti være (inde) i; Ĉu io ~is? Var der
emulsio emulsion (væske med findelt stof, noget i?
fx mælk) enfalujo faldgrube
emuo [zo] emu (australsk strudsart) enferigi lægge i jern, lænke
en i, inde i (fx ~ la ĝardeno i haven,), ind i enfermi lukke inde; indeslutte; ~ sin en sia
(fx ~ la ĝardenon ind i haven), om (fx ~ la biblioteko lukke sig inde på sit bibliotek
mateno om morgenen); på (fx esti ~ la enfili [mil] bestryge, beskyde (fx ~ ŝipon et
lernejo være på skolen, ~ la dana lingvo på skib) på langs (langskibs)
dansk), til (fx traduki ~ Esperanton enfiltri infiltrere (ion noget); (jf infiltri)
oversætte til esperanto enflui flyde, strømme, løbe, rinde ind, ud,
-en (del af tabelord, med bet. retning) ned osv i; La rivero ~as en la maron. Floden
ena indre, indvendig; (= interna) løber (munder) ud i havet.
enado [zo] huldue enfokusigi fokusere; bringe i fokus
enamiĝi forelske sig, blive forelsket, (~ al i) engaĝi engagere (fx ~ artiston en kunstner);
enarmeigi optage i hæren (militæret, de involvere; ~ sin engagere sig
væbnede styrker) engaĝiĝi engagere sig, blive engageret
enaŭtiĝi sætte sig ind i bilen engetigi anbringe i en ghetto; afsondre,
enbusiĝi stå på bussen isolere
encefalito [med] encefalitis, engetiĝo anbringelse i en ghetto;
hjernebetændelse; (dgl cerbinflamo) afsondring, isolering; konduki al kultura ~
encefalo [an] hjerne; (dgl cerbo) føre til kulturel isolation
encefalogramo (elektro)encefalogram engraŭlo [zo], [gastr] ansjos; (dgl anĉovo)
(kurve over elektriske svingninger i enhavi indeholde
hjernen) enigi (bringe ind, fx) sætte ind, stikke ind,
encikliko [rel] encyklika, pavelig indsætte (fx i en ligning), slæbe ind, lulle
rundskrivelse ind; ~ iun en sonĝojn hensætte nogen i en
enciklopedio encyklopædi, drømmetilstand
nationalleksikon enigma gådefuld
-end- (efterstavelse for handling som man enigmo gåde
er nødt til eller forpligtet til at udføre); La eningigi (sætte i holder, fx) ~ kandelon
luprezo estas tuj pag~a. Lejen skal betales sætte et lys i stage, ~ ampolon skrue en
straks.; plibonig~a raporto en rapport som pære i fatningen; (= ingi)
det er nødvendigt at forbedre; Kio ~as? enira ekzameno adgangseksamen
Hvad skal der til? enirejo indgang (stedet; jf eniro)
endanĝerigi bringe i fare, udsætte for fare eniri gå ind (fx ~ (en) la ĉambron i værelset),
endemio [med] endemi (sygdom gå ud (fx ~ (en) la kuirejon i køkkenet);
begrænset til en bestemt egn) vinde indpas (fx ~ en la lingvon i sproget);
endivio [bo] endivie (salatplante) ~ la aŭton sætte sig ind i bilen
endogamio endogami (regel om giftermål eniro indgang (handlingen) (fx ~ tra la
inden for egen gruppe) pordego gennem porten), adgang, indtog
enirpago 67 entute
(fx ~ en la urbon i byen); ~ malpermesita! ensalto (jf salti) (ogs) [typ] indrykning
adgang forbudt! enscenigi iscenesætte, (jf surscenigi)
enirpago entré (betalingen) ensemado inseminering, insemination
enkadre (de) inden for rammerne (af); ~ de ensemblo ensemble; helhed
UN i FN-regi ensemi inseminere (befrugte ad kunstig
enkadrigi indramme; ~ita de montoj vej)
omkranset af bjerge; (= kadri) ensifero [zo] langhornet græshoppe; (jf
enkapigi (ion al iu) banke (noget) ind i kelifero, herbsaltulo)
hovedet (på nogen); ~ al si ion få noget ensiligi fylde i silo (fx ~ grenon korn); [glds]
ind i sit hoved lægge i kule (fx ~ rapojn roer); (jf insili)
enskribi indskrive (også [mat]), skrive ind;
enkarcerigi fængsle (sætte i fængsel)
~ sian nomon en la historion indskrive sit
enkarniĝo inkarnation (legemliggørelse)
navn i historien
enkasigo in(d)kassering, opkrævning;
ensorbi absorbere, opsluge (fx ~ alian
inkasso
firmaon et andet firma), optage (fx ~ en sin
enketi efterforske, undersøge, (~ pri io el.
i sig); suge til sig, tage til sig
~ ion); foretage et rundspørge (om) ensorĉi fortrylle (fx ~ iun per io)
enketilo spørgeskema enspezi modtage (betaling), have
enketo undersøgelse; rundspørge indtægter, få (penge) ind; ~ ĉekon en
enklavo enklave (område omgivet af check
fremmed land) enspeziga indbringende
enkonduki indføre (fx ~ novan vorton et nyt enspezimposto indkomstskat
ord); indlede (fx ~ la paroladon per proverbo enspezo indtægt, indkomst
talen med et ordsprog) enŝipiĝi gå (køre, komme) om bord; blive
enlanda indenlandsk indskibet
enlanda milito borgerkrig enŝteliĝi snige sig ind; Eraro ~is. Der har
enlasi (iun) lukke (nogen) ind indsneget sig en fejl.
enlitiĝi gå i seng entelo [zo] langur, hulman, (abe, hellig for
enloĝanto beboer hinduer); (= hulmano)
enloĝiĝi flytte ind enteni (ion) indeholde, rumme, (noget);
enmanigi (ion al iu) give (nogen noget) i indbefatte noget
hånden entento entente (venskabsforbindelse
enmariĝo udløb (i havet), udmunding mellem stater)
enmemiĝinta indesluttet (af væsen) enterigi komme noget i jorden, begrave
enmeti lægge ind (fx ~ ion en ŝrankon lægge (også [fig])
noget ind i et skab), putte i, stikke i enterito [med] tarmbetændelse; (dgl intesta
enmigri indvandre kataro)
enmiksiĝo indblanding entjeriko [mat] teorien om hele tal
eno yen (japansk møntenhed) entjero [mat] helt tal (-2, -1, 1, 2, 3,...)
ento [fil] entitet (eksistens; væsen; enhed;
enoficigi indsætte (i et embede)
enordigi (sin) indordne (sig) ting)
entomologio [zo] entomologi, insektlære
enorma enorm
entomologo insektforsker
enoteraco [bo] natlysfamilien; (= onagraco) entreprenema foretagsom, driftig
enotero [bo] natlys; (dgl vespera rulfloro) entrepreni foretage (fx ~ vojaĝon en rejse),
enpaĝigo opsætning på en side papir (fx påtage sig (fx ~ laboron et arbejde), gå ind
~de artikolo af en artikel) i (fx Ni ne ~os tion. Det kan vi ikke gå ind
enpakaĵo emballage i)
enpensa tankefuld, i sine egne tanker entreprenisto entreprenør
enpense (som) i tanker entrepreno foretagende, virksomhed
enpensiĝi falde i staver (tanker) (firma); forehavende
enpoŝigi putte i lommen entropio [fys] entropi (graden af uorden)
enprofundiĝi (en ion) fordybe sig (i entrudiĝi mase sig ind, blande sig (i andres
noget), blive opslugt (af noget) sager)
enradikiĝi slå rod; blive rodfæstet entrudulo påtrængende person, ubuden
enradikiĝinta (jf radiko) ogs indgroet gæst
enrompi bryde ind; lave indbrud; ~ la entute i alt (fx ~ tri personoj); alt i alt (fx
pordon slå døren ind ~ estas bone ke ... Alt i alt er det godt at...);
enrompisto indbrudstyv i det hele taget, overhovedet; i
entuziasmo 68 ergoto
almindelighed (fx por la urbo ~ for byen i epigramo epigram, fyndord, sentens
almindelighed) (vittig, ironisk o.l.)
entuziasmo begejstring, entusiasme epika episk (fortællende)
enua præget af kedsomhed, sløv, dorsk; epikura epikuræisk, nydelsessyg, vellystig,
~ mieno en mine (udtryk) af kedsomhed (efter en falsk fortolkning af den græske
enui [itr] kede sig; Mi neniam ~as. Jeg keder filosof Epikur)
mig aldrig. epilepsio [med] epilepsi (krampeanfald,
enuiga kedelig (som keder), kedsommelig, bevidsthedstab)
(fx ~ romano) epilobio [bo] dueurt; (dgl salikrozo)
enuigi kede nogen (fx La komedio ~is ŝin.) epilogo epilog (slutningstale)
enujigi (anbringe i beholder, fx) komme i, epipakto [bo] hullæbe (orkidé); (dgl
putte i, hælde i, lægge i, (æsken, glasset, vespoorkideo)
flasken, skålen, futteralet m.fl.) episkopo [rel] biskop
epistolo epistel, brev, skrivelse (i brevform)
enuo kedsomhed, kedsommelighed
epitafo epitaf, gravskrift; (dgl tomba
enurezo [med] enurese, ufrivillig
surskribo)
vandladning; (dgl liturinado) epitelio [an] epitel, dækvæv
envejna intravenøs (i blodåren, fx ~ injekto epiteto [spr] epitet (karakteriserende
indsprøjtning) tilføjelse, fx) tillægsord, tilnavn, biord.
envelopo [mat] indhyldingskurve Bem: i blanka domo og tre gaja er blanka og
enverguro [tra], [zo] vingefang; tre epiteter
spændvidde epizoda forbigående, episodisk
enveturejo indkørsel epizodo episode
envia (som er) misundelig, misundelses- epokfara skelsættende, epokegørende
enviciĝi indtage sin plads (~ inter blandt, i epoko epoke, tidsalder, alder (fx la mez~
rækken af) middelalderen), tid (fx glaci~ istid)
envido indblik epoleto epaulet (skulderprydelse på
enviema (tilbøjelig til at være) misundelig uniform)
envii misunde (~ ion al iu, iun pro io) epopeo heltedigt
enviinda misundelsesværdig eposo epos, heltedigtning
envio misundelse epsila epsilon (femte bogstav i det græske
envolvi indsvøbe (fx ~ ion en paperon noget alfabet). (Bem: jf alfa)
i papir), indhylle; involvere; ~ita en nebulo -er- (efterstavelse for bestanddel af en
indhyllet i tåge helhed); ĉen~o kædeled; sabl~o sandkorn;
envulti bringe ulykke over (ved magi), neg~o snefnug
forhekse erantido [bo] erantis
enzima enzymatisk erao æra, tidsalder, epoke
enzimo enzym (styrer livsprocesser) erara fejlagtig, forkert
Eo [fk] Esperanto esperanto erari tage fejl (~ pri io af noget); gøre, begå
eola [geol] æolisk (sammenført af vinden) (en) fejl; ~ home estas. Det er menneskeligt
eono æon, evighed (langt tidsrum) at fejle.
eperlano [zo] smelt (laksefisk) erarigi vildlede; få til at begå fejl
erarlumo lygtemand (lokkende
epicentro [geol], [met] epicentrum (for
lysfænomen over moser)
jordskælv)
eraro fejltagelse, fejlgreb, fejl
epidemio [med] epidemi
erbio [kem] erbium (grundstof, Er)
epidermo [an], [bo] overhud (yderste erco [min] malm
hudlag) erekti få til at erigere, rejse (~ penison penis)
epidiaskopo epidiaskop (til papir- og erektiĝo erektion, opsvulmen (af et
lysbilleder); (dgl universala projekciilo) (køns)organ), rejsning
Epifanio [rel] helligtrekongersdag ereto (smådel, fx) krumme, splint, smule,
epifito [bo] epifyt (plante der lever på, men stump, flis, tot
ikke af, en anden plante) ergo [glds] erg (måleenhed for arbejde og
epigloto [an] strubelåg energi; 1 erg = 107 Joule)
epigono epigon, uselvstændig efterligner, ergonomio ergonomi (tilpasning af
eftersnakker redskaber og arbejde til mennesker)
epigrafiko epigrafik (videnskaben om ergotismo [med] meldrøjeforgiftning
indskrifter) ergoto 1. [zo] spore (på fugle); 2. [bo]
epigrafo epigraf, indskrift; (dgl surskribo) sklerotie (meldrøjer)
ergotozo 69 Esperanto
ergotozo meldrøje (svampesygdom på escepti undtage, udelukke, (~ iun, ion)

korn) escepto undtagelse
erigerono [bo] bakkestjerne (kurvplante) eseisto essayist, essayforfatter
erikejo hede (landskab) esenca væsentlig; grundlæggende
eriko [bo] lyng esence i virkeligheden, egentlig, i bund og
erinackapo [bo] pindsvineknop (vand-, grund; Estas ~ agi rapide. Det er afgørende
sumpplante) at handle hurtigt.; ~ diversaj
erinaco [zo] pindsvin væsensforskellige
eringio [bo] mandstro (skærmplante) esenco væsen; kerne, hovedindhold; essens
erioforo [bo] kæruld; (dgl lanherbo) eseo essay (kortere, subjektiv skildring af
Eritreo [geo] Eritrea (stat i Afrika) et emne); (i skole) fristil
erizimo [bo] hjørneklap (plante); (dgl -esk- (efterstavelse for: i stil med, efter skik
rakedo) og brug i); japan~a på japansk manér;
erizipelo [med] rosen (hudsygdom) virin~a kvindagtig; vir~a mandhaftig;
ermeno [zo] hermelin, lækat dant~a i stil med Dante
ermitejo eneboerhytte eskadro [mil] eskadre (større flåde- eller
ermito eneboer, eremit luftstyrke); (jf skadro)
ero (bestanddel, fx) del, småstykke, fnug, eskaladi kravle op ad en (jakobs)stige el.
korn, gran; sen eĉ ~ da vero uden det lejder (fx ~ muron en mur); entre, borde,
mindste gran af sandhed (fx ~ ŝipon et skib); eskalere (fx la konflikto
erodi afslibe; nedslide (fx ~ motoron), slide ~as konflikten eskalerer)
op (fx ~ ŝuojn sko); [fig] nedbryde eskalado opstigning; optrapning
erodio [bo] hejrenæb (tranehals); (dgl eskalatoro rullende trappe; (= rulŝtuparo)
tordobeko) eskaligi optrappe, eskalere noget, (fx
erodo nedslidning; [fig] nedbrydning ~ konflikton)
eskalo stige; [mar] lejder; (= ŝtupetaro)
erofilo [bo] gæslingeblomst; (dgl
eskapi undslippe (fx ~ el malliberejo fra et
printempuleto)
fængsel); slippe fra (for), undgå;
erogena erogen; (= amorveka)
~ senvunda el io slippe uskadt fra noget;
Eroso [rel], [my] Eros (kærlighedens gud i
~ etburĝan vivon slippe ud af et
græsk mytologi)
småborgerligt liv; ~ el danĝera situacio
erotika erotisk
erotiko erotik, elskov redde sig ud af en farlig situation
eskapismo eskapisme, virkelighedsflugt
erozio [geol] erosion, nedbrydning
eskapo undvigelse, flugt; redning;
erpi harve (fx ~ kampon en mark)
virkelighedsflugt
erpilo (en) harve
eskimo [glds] (inuito) inuit; eskimo
erudi undervise dybtgående; ~ iun gøre én eskorti eskortere (fx konvojon en konvoj)
lærd; ~ita lærd, belæst eskorto eskorte (væbnet følge)
erudicio (dybtgående) lærdom, viden, eskudo [fin] escudo (portugisisk mønt)
kundskab eskvizita [lit] ekskvisit, udsøgt, fortrinlig
erudiciulo = erudito esotera esoterisk, kun for indviede; (jf
erudito (en) lærd ekzotera)
erupcio 1. [geol] vulkanudbrud; 2. [med] esparceto [bo] esparsette (plante)
udslet på huden esparto [bo] espartogræs
erupta dannet ved udbrud (fx ~roko Esperanta PEN-Centro Penklub Esperanto
klipper; med udslet (fx ~ malsano en (stiftet 1991 og optaget i PEN
sygdom) International 1993)
erupti (om vulkan) være i udbrud, komme esperantigi oversætte til esperanto
i udbrud; (om sygdom) slå ud Esperantio esperantoverdenen (jf
erupto (vulkansk) udbrud; med udslæt Esperantujo)
ESA [fk] Eŭropa Spacagentejo ESA esperanto én der håber, (en) håbende
(europæisk rumfartsorganisation) Esperanto esperanto (transnationalt sprog,
esameno [agr] bisværm; (dgl abelsvarmo) grundlagt i 1887 af den polske jøde
escepta usædvanlig; en ~j kazoj i Zamenhof). Bem: den videnskabelige
undtagelsestilfælde betegnelse ”plansprog” fokuserer på
escepta stato undtagelsestilstand esperantos oprindelse; de mere
escepte undtagelsesvis; ~ de undtagen, dagligdags betegnelser ”internationalt
med undtagelse af sprog” eller ”mellemfolkeligt sprog”
Esperantujo 70 estri
fokuserer på esperantos anvendelse; (jf ~os plenkreska. Når jeg er stor; La letero ~is
artefarita) skribata. Brevet blev skrevet); (som
Esperantujo esperanto-verden; (= hjælpeudsagnsord ogs) have (fx Kiam li
Esperantio) ~is manĝinta, li foriris. Da han havde spist,
espereble forhåbentlig (håb er muligt); (jf gik han.); Tio ~as. Det vil sige.; Kio ~as al
esperinde) vi? Hvad er der i vejen med dig?; Bem:
esperi håbe, håbe på (fx ~ gajnon gevinst) ~ ledsages oftest af omsagnsled med
esperiga lovende (fx ~ debuto en lovende endelsen -a, fx Mi ~as laca. Jeg er træt.;
debut) men hvis ~ betyder 'befinde sig (et sted)'
esperinde forhåbentlig (værd at håbe på) skal endelsen være -e, fx Mi ~as hejme
espero håb; la (E)~ (esperantos hymne); Ŝi (apude, surstrate). Jeg er hjemme (ved
estas la ~ de la familio. Hun er familiens siden af, på gaden).; Om andre tilfælde
håb. hvor endelsen skal være -e, (jf -e)
esplanado esplanade, promenade; (= estiganto (ogs) [mat] frembringer
promenejo) estigi fremkalde, udløse, foranledige,
esplora undersøgende (fx ~ rigardo blik); skabe; ~ tumulton skabe røre; [mat]
undersøgelses-, efterforsknings-, frembringe
estiĝi opstå (fx ~ is problemo. Der opstod et
forsknings- (fx ~ medio -miljø)
problem); blive til; (jf fariĝi)
esplorado (jf esplori) ogs forskning estimata sinjoro (i brev) ærede hr.
esplori undersøge (fx ~ vundon et sår), (efterfulgt af navnet, fx) Peter Hansen,
udforske (fx ~ dezertan insulon en øde ø); Hansen
efterforske (fx ~ krimaferon en estimi værdsætte (fx ~ honeston
kriminalsag) hæderlighed), sætte højt, have store
esploro undersøgelse, udforskning, tanker om, agte
efterforskning estimo agtelse; ~ de iu al iu nogens agtelse
espreso espresso (stærk kaffe) for nogen
esprimi udtrykke; ~ sin per gestoj estingi slukke (fx ~ fajron en ild, ~ la lumon
gestikulere, udtrykke sig ved hjælp af lyset, ~ la soifon tørsten); ~ita rigardo et
fagter udslukt blik; ~ vivon bringe et liv til
esprimiva udtryksfuld; ~ priskribo en ophør
malende beskrivelse estingiĝi slukkes, brænde ud, gå ud; La
esprimo udtryk (fx lingva~ sprogligt, ~ sur roza brilo ~is. Det rosenrøde skær tonede
vizaĝo ansigts-), vending; ~ de opinio bort.; Lia memfido ~is. Hans selvtillid gik
meningstilkendegivelse fløjten; Ilia kolero iam ~os. Deres vrede vil
establaĵo etablissement, engang dø ud.
(handels)foretagende estingita kalko [kem] læsket kalk (kalk
establi etablere, oprette, stifte, (fx ~ firmaon overhældt med vand)
et firma) estinta forhenværende, tidligere
estintaĵo noget fra fortiden
establo etablering, oprettelse, stiftelse; estinteco fortid; [gram] datid
foretagende, forening esto væren, eksistens
estado tilværelse, eksistens; Estonio [geo] [pol] Estland
tilstedeværelse; trijara ~ en Islando et estono ester
treårigt ophold i Island estonta kommende, fremtidig
estaĵo noget som er (til), noget der estontaĵo noget fremtidigt
eksisterer; [glds] væsen, skabning, (→ estonteco fremtid (som egenskab, fx Ĉu tio
estulo) havas ~n? Har det nogen fremtid?); (jf
estero [kem] ester (kemisk forbindelse) futuro)
-estr- (efterstavelse for leder, (an)fører, chef
estetikismo æsteticisme (litterær eller
o.l.); lernej~o skoleleder, forstander; ŝip~o
kunstnerisk retning)
skibsfører, kaptajn; arme~o hærchef; urb~o
estetikisto æstetiker (studerer æstetik);
borgmester
æsteticist estrado ledelse (handlingen) (fx sub ~ de
estetiko æstetik (skønhedsidealer; læren under ledelse af, jf estraro)
om kunstens væsen) estrado [glds] estrade (tribune); (jf podio)
estetikulo æstetiker (livsførelse) estraro bestyrelse, ledelse (personer)
esti være; være til; (i fremtid og som estri lede (fx ~ firmaon et firma), have
hjælpeudsagnsord ofte) blive (fx Kiam mi kommandoen (over)
estro 71 Eŭrovizio
estro leder, (an)fører, chef etimo [spr] stamord, etymon, (oprindelig

estuaro [geo] bred flodmunding form og betydning)
(tragtformet, med tidevand) etimologio [spr] etymologi (om ords
estulo væsen, skabning (om mennesker) oprindelse)
eŝafodo skafot etiologio ætiologi (om sygdommes
-et- (efterstavelse for formindskelse, nedsat opståen)
intensitet); dom~o lille hus; varm~a Etiopio(-ujo) [geo] Etiopien (stat i Afrika)
etiopo etiopier
lunken; rid~i smile. Bem: ~ kan i enkelte
etna etnisk
tilfælde optræde som forstavelse; så etna purigado etnisk udrensning
udtrykker ~ lidenhed for det begreb som etnismo ideen om etniske gruppers lige
roden udtrykker, fx ~burgo småborger rettigheder
(men burĝ~o lille borger), ~industrio etno etnisk gruppe, folk(eslag)
småindustri etnografio etnografi (beskrivende)
eta eta (syvende bogstav i det græske etnologio etnologi (sammenlignende)
alfabet). (Bem: jf alfa) etologio etologi, adfærdsforskning; (=
eta lille, lillebitte kondutiko)
etaĝero etagere (hyldemøbel) etoso stemning, atmosfære
etaĝo etage, sal (fx på anden sal = tredje Etruskio Etrurien (oldtidsland i Italien)
etage). Bem: etager tælles ikke ens i alle etrusko etrusker
etŝpura smalsporet (jernbane)
lande ettranĉita småtskåret (fx ~ ajlo hvidløg)
etapo etape; per ~j i etaper, etapevis etudo [mus] etude, øvelsesstykke
etato opgørelse, redegørelse, etulo (en lille person m/k, fx) rolling, purk,
personalefortegnelse, etat stump; pusling; ~j (ogs) småfolk, de små
etbienulo småbonde etuzo hundepersille; (dgl hunda petroselo)
etburĝo småborger EU [fk] Eŭropa Unio EU (Europæiske
etendaĵo (noget udstrakt, fx) udstrakt Union)
område; ~ da akvo (kampoj, sablo) område eŭfemismo eufemisme, formildende
dækket af vand (marker, sand) omskrivning, (fx forpasi gå bort, i stedet
etendi [tr] strække (ud) (fx ~ risorton en for morti dø)
fjeder, ~ la membrojn lemmerne); række eŭforbio [bo] vortemælk
frem (fx ~ la manon hånden); brede ud (fx eŭforio eufori, (umotiveret) opstemthed
eŭfrazio [bo] øjentrøst (gl. lægeurt)
~ tablotukon en dug); udvide (fx ~ sian
eŭgeniko arvehygiejne, eugenik; [glds]
povon sin formåen); [geom] (→ pluigi)
racehygiejne
forlænge (fx en kurve); ~ per martelado eŭkalipto [bo] eukalyptus
udhamre, (= batetendi) (hurtigtvoksende træ)
etendiĝi strække sig, brede sig; Montaro eŭkaristio [rel] nadverens sakramente
~as inter la riveroj. En bjergkæde strækker eŭnuko eunuk (kastreret haremsvogter)
sig mellem floderne. eŭpatorio [bo] hjortetrøst (kurvplante)
etera æterisk, overjordisk Eŭratomo [fk] Eŭropa Komisiono de Atoma
eterna evig; evindelig, uendelig; Energio EURATOM
uforgængelig; la ~ Urbo den evige stad Eŭrazio [geo] Eurasien (Europa + Asien)
(Rom); ~j disputetoj evindelige eŭro euro (fælles møntenhed i EU); Ŝi pagis
småskænderier per ~j. Hun betalte med euro.; Ŝi pagis tri
eterneco evighed; evig beståen ~jn. Hun betalte tre euro.
eternfloro [bo] evighedsblomst eŭrodolaro eurodollar (dollar i europæisk
eternigi forevige bank)
eŭropa europæisk
eterno evighed; det evige, det uendelige
Eŭropa Konsilio Europarådet
Eternulo Dio la ~ Gud den evige Eŭropa Spacagentejo European Space
etero æter; æteren (luften, det klare Agency (europæisk
himmelrum) rumfartsorganisation)
etfingro lillefinger Eŭropa Unio Europæiske Union (EU)
etikedo etiket, mærkeseddel Eŭropo Europa 1. [geo] (kontinent);
etiketo 1. etikette (norm for selskabelig 2. [my] (datter af kong Agenor, én af
optræden); 2. etiket (= etikedo) Zeus' kærester)
etiko [fil] etik (moralfilosofi) Eŭrovizio eurovision (europæisk
etilo [kem] ætyl TV-samarbejde)
Eŭskio 72 faka
Eŭskio [geo] Baskerlandet, Baskien faceti facettere (fx ~ diamanton)

eŭsko basker faceto facet (også [fig])
eŭtanazio dødshjælp, eutanasi facila let, nem; per ~ paŝo med lette fjed;
Eva (jf Evo) kun ~ koro let om hjertet
evakui evakuere (iun); rømme (ion), (= facilanima letsindig, tankeløs
malokupi) faciligi lette (gøre lettere, fx ~ al iu la
evangeliisto [rel] evangelist laboron lette en i hans arbejde)
evangelio [rel] evangelium; la ~ laŭ Luko facilmova behændig; letbevægelig
Lukas-evangeliet facilpieda let på tå
faco flade (plan og begrænset)
evaporito [geol] saltbjergart, evaporit; (=
fadenbulo garnnøgle
salŝtono) fadeno tråd (til tekstiler og [fig]); perdi la ~n
evento (vigtig) begivenhed
tabe tråden; la ~ de la rakonto den røde
eventuala eventuel
tråd i for tællingen; ligitaj per neŝireblaj ~j
eventualaĵo eventualitet, mulighed; ~j
knyttet sammen med stærke bånd; (jf
(ogs) eventuelt (på dagsorden)
drato)
evidenta indlysende, oplagt, (sole)klar, fado fading (i radio)
evident fago [bo] bøg
evidentigi gøre åbenbar, tydeliggøre; ~ sian fagocito [med] fagocyt (celle der kan
malsaĝecon stille sin manglende begavelse uskadeliggøre andre celler)
til skue fagonukso [bo] bog (bøgens frugt)
evikcii [jur] sætte ud (af bolig), fratage (fx fagopiro [bo], [gastr] boghvede
~ iun je posedaĵo aŭ ŝtataneco fratage én fagoto [mus] fagot (blæseinstrument)
ejendom eller statsborgerskab), fajenco fajance (en slags keramik)
ekspropriere fajfanaso [zo] pibeand
evitema undvigende (fx ~ respondo svar) fajfi fløjte (handlingen); ~ por sia hundo
eviti undgå, holde sig fra; ~ demandon fløjte efter sin hund; Ili ~as pri tio! Det
knibe uden om et spørgsmål blæser de på! (lader hånt om)!; ~ gajan
evitigi spare for, redde fra; ~ al iu erarojn melodion fløjte en munter melodi
spare én for fejl fajfilo fløjte (instrumentet) (fx ~ de la
Evo Eva; kostumo de ~ evakostume futbaljuĝisto fodbolddommerens); danci
evolucio [glds] → evoluo laŭ ies ~ danse efter ens pibe
evolui [itr] udvikle sig (fx La lingvo ~as. fajfleporo [zo] pibehare
Sproget udvikler sig.) fajlaĵo filspåner
evoluigi udvikle nogen el. noget (fx Ili ~as fajli file (fx ~ metalobjekton et metalemne)
fajlilo [tek] fil
la lingvon. De udvikler sproget.)
fajna fin (fx fintmærkende, findelt)
evoluismo udviklingslære fajnagordo finindstilling
evolulando udviklingsland fajnajta [mat] → finia
evoluo udvikling fajnajto [mat] finit tal (endeligt tal)
evonimo [bo] benved (en busk) fajnigi forfine
ezofago [an] spiserør fajrargilo ildfast ler
ezoko [zo] gedde fajrego ildebrand, ogs ildhav (fx flamanta ~
Ezopo Æsop (lilleasiatisk fabeldigter, et flammende ildhav)
6. årh. f.Kr.) fajrejo ildsted
fajrero gnist
fajrilo (cigaret)tænder, fyrtøj, lighter
F fajro ild; ildebrand; ludi kun la ~ lege med
ilden; pasi akvon kaj ~n gå gennem ild og
vand; esti kiel ~ kaj akvo være forskellige
fabela eventyrlig, fabelagtig som ild og vand; verŝi oleon sur ~n komme
fabelaĵo skrøne, opspind benzin på bålet; ~ de ĝojo glædesblus
fabelo eventyr (fx de Andersen); (jf aventuro) fajrobrigado brandkorps
fabla fabel- (fx besto -dyr); fabelagtig fajrokrano brandhane
fablo fabel (fortælling med dyr i rollerne) Fajrolando [geo] (jf Fuegio)
fabo [bo] bønne; hestebønne (plante); soj~ fajroplanto [bo] diktam (Moses'
sojabønne; (jf fazeolo) brændende busk)
fabriki fabrikere (fx ~ aŭtojn biler) fajrorezista ildfast
fabriko fabrik faka faglig, fag- (fx ~ revuo fagtidsskrift)
fakiro 73 fanklubo
fakiro fakir (asket, selvplager) Ne ~as frukto malproksime de la arbo. Æblet

fako fag; afdeling; rum (fx i skuffe); felt (fx falder ikke langt fra stammen.
på skakbræt; = ĉelo) faligi vælte nogen el. noget (fx ~ la
fakoĉero [zo] vortesvin; (dgl verkukapro) registaron regeringen), fælde (fx ~ arbon et
faksi faxe (fx ~ feteron et brev) træ), få til at falde; ~ tiranon styrte en
faksilo fax (maskine) tyran; ~ vorton pri io lade et ord falde om
faksimilo faksimile (trykt kopi) noget
fakso fax (skrivelse) falilo [fig] faldgrube; (fx falfosaĵo)
fakta faktisk, de facto falko [zo] falk; [fig] høg (tilhænger af hård
fakte faktisk, i virkeligheden kurs)
falsa falsk, uægte, forfalsket; ~ ĵuro mened
fakto kendsgerning, faktum falsaĵo forfalskning
faktorialo [mat] fakultet (fx 4! = 1x2x3x4 = falseto [mus] falset (høj mandsstemme)
24) falsi forfalske (fx ~ dokumenton), fremstille
faktoro faktor (også [mat]) falske (fx ~ monbiletojn pengesedler)
faktoto faktotum, altmuligmand (= falstelo stjerneskud
ĉiofarulo) falti rynke (handlingen); La aĝo ~is lian
fakturi fakturere (fx ~ kvar laborhorojn fire vizaĝon. Alderen har rynket hans ansigt.
arbejdstimer) falto rynke (i huden)
fakturo faktura faluso fallos (penis som symbol på
fakulo fagmand, sagkyndig frugtbarhed)
fama berømt; esti ~ pro sia scio berømt for
fakultativa fakultativ, valgfri (modsat
sin viden
obligatorisk); (= nedeviga) famema der stræber berømmelse
fakultato fakultet, hovedområde fami [itr] være berømt, have ry, (~ pro for);
(faggruppe på universitet) Pri via mildo ~as. Der går ry af din
fakulto [fil] åndsevne; (= spirita kapablo) mildhed.
falaĵo (det som er faldet ned, fx) familia familie-, familiær (fx ~ tono tone);
nedstyrtede klippestykker (jordmasser, ~ nomo efternavn, familienavn
snemasser), nedfaldne blade familiara familiær, uformel, ugenert; (=
falangio [zo] mejer (langbenet edderkop) familia, intima)
falango 1. [hist] falanks (tæt slagorden; familio familie, slægt; [bo] [zo] familie
politisk gruppe); 2. [an] fingerknogle, famo berømmelse, ry; rygte, (= onidiro);
tåknogle akiri al si grandan ~n skaffe sig stor
falarido [bo] glansfrø (kanariegræs) berømmelse; havi ~n de fripono have ry for
falaro [bo] (jf falarido) at være en skurk
falaropo [zo] svømmesneppe (thorshane, famulo berømthed (berømt person)
fanatika fanatisk
odinshane)
fanatikulo fanatiker, fan
falbalo flæse, garnering, (fx på kjole) fandango [mus] fandango (spansk dans)
falĉi slå, meje; meje ned (fx ~ grupon da fandforno smelteovn
soldatoj en gruppe soldater) fandi [tr] smelte (fx ~ metalon); støbe, (=
falĉilo (en) le muldi); (jf fandiĝi, degeli)
falĉisto 1. mejer (høstarbejder); 2. [zo] fandiĝi smelte (selv) (fx La metalo ~as.
mejer (langbenet edderkop) Metallet smelter); ~ kun la horizonto
faldi folde, lægge sammen (fx ~ ĉemizojn smelte sammen med horisonten
lægge skjorter sammen) fando smeltning (processen i materialet)
faldo fold (fx la ~j de la kurteno forhængets (fx ~ de metalo af metal)
folder) fandopunkto smeltepunkt
faldseĝo klapstol fandujo smeltebeholder, (ogs) [fig] (jf
faldumi plissere (fx ~ jupon en nederdel); fandvazo)
fandvazo [tek] smeltedigel; (= krisolo)
(jf plisi) fanfaro fanfare
falfolia løvfældende fanfaroni prale (fx ~ pri io el. ~ ion prale
falfosaĵo faldgrube; (jf falilo) med noget); ~ per sia riĉeco optræde
fali [itr] falde (ned), falde om (fx ~ sur pralende med sin rigdom; Li ~is ke neniu
seĝon på en stol, ~ pro elĉerpiĝo af povos lin venki. Han pralede med at ingen
udmattelse); ~ en kaptilon gå i en fælde; La kunne besejre ham
kurteno ~as. Tæppet går ned.; Kiom fanfaronulo pralhals, pralhans
malalten li ~is! Hvor er han sunket dybt!; fanklubo fanklub
fano 74 faŭli
fano fan ('fanatisk' beundrer) (jf fanatikulo) Gerningsmanden vender tilbage til
fantasmo fantasibillede, hjernespind gerningsstedet.
fantazia fantastisk; fantasirig fariseo farisæer (selvretfærdig person;
fantaziaĵo fantasifoster, fri fantasi [hist] medlem af jødisk, religiøst parti)
fantaziema fantasifund (tilbøjelig til at farmaciisto farmaceut
fantasere); Ŝi estas ~. Hun har en livlig farmacio farmaci (læren om
fantasi. lægemiddelfremstilling)
fantazii fantasere; ~ ion fantasere sig til farmakologio farmakologi (læren om
noget, forestille sig noget lægemidler)
fantazio fantasi (også [mus]) farmakologo farmakolog
farmakopeo farmakopé
fantaziulo fantast
(lægemiddelfortegnelse)
fanto knægt (i kortspil; jf bubo)
farmi forpagte en gård eller jord
fantomi spøge, gå igen farmo 1. forpagtning; 2. forpagtergård
fantomlemuro [zo] spøgelsesabe (jf tarsio) faro gerning, handling
fantomo spøgelse, genfærd; syn; blind farsa farce- (fx ~ aktoro farceskuespiller);
makker (i kortspil) farceagtig
far → fare de. Bem: formen ~ (af fari) farsisto farcør, farceskuespiller
nævnes i PIV (1970), men frarådes af farso farce
Lingva Servo de UEA i 1972 farti [itr] have det, befinde sig; Kiel vi ~as?
farado [fys] farad (enhed for kapacitans) Hvordan har du det?; ~u bone! Ha' det
farado (stadig) handling; fremstilling; godt!
neni~ lediggang farto befindende
faraĵo værk (udført arbejde) farunaĵo [gastr] ret der mest består af mel
faraono farao (kongetitel i det gamle faruno mel
Egypten) fasado facade
faraonrato [zo] faraorotte (desmerdyr i fascina fascinerende
fascini fascinere (fx ~ la ĉeestantojn de
Nordafrika)
tilstedeværende), fængsle, fortrylle,
farbi påføre maling på en stor flade (fx
betage
~ muron en væg) (jf pentri, tinkturi)
fasciolo [zo] leverikte (indvoldsorm)
farbisto maler(håndværker) fasĉino faskine, risknippe
farbo maling, (maler)farve; (jf koloro) faskigi bundte
farĉi farsere (fx ~ anseron en gås) fasko bundt (fx ~ da rafanetoj et bundt
farĉo [gastr] fars radiser), knippe
fare de (viser den der udfører fasmo [zo] vandrende pind (insekt)
handlingen)-s (fx la konkero de la urbo ~ la fasoni skære til (fx ~ robon en kjole), give
vikingoj vikingernes erobring af byen), facon
arrangeret af (fx akcepto ~ la urbestro fasono [teks] snit (om tøj), facon
reception hos borgmesteren), begået af (fx fasti faste (fx ~ pro religia motivo af religiøse
la murdo ~ Petro mordet der blev begået af grunde)
Peter). Bem: ~ anvendes især hvor de fasto faste; en stato de ~ på fastende hjerte
alene ikke sikrer entydighed; (jf de) faŝismo [pol] fascisme
fari lave, gøre; fremstille (fx ~ paperon faŝisto fascist
papir); skabe (fx ~ timon frygt, ~ ion el fatala skæbnesvanger, ulyksalig, fatal;
nenio noget af ingenting); Kion ~? Hvad skæbnebestemt
fatalaĵo (skæbnesvanger) ulykke, uheld
skal man stille op? Oni ~is lin generalo.
fatalismo fatalisme (læren om skæbnens
Man gjorde ham til general.; ~ paroladon
uafvendelighed)
holde tale; ~ pacon stifte fred; ~ violonon
fatalisto fatalist
bygge en violin; ~ el neceso virton gøre en fatalo (uafvendelig, tung) skæbne
dyd af nødvendigheden fatamorgano fatamorgana, luftspejling; (jf
fariĝi blive til noget andet end før (fx miraĝo)
~ profesoro); Subite ~is nokto. Pludselig fatraso ragelse, skrammel
blev det nat.; Kio ~os el li? Hvad skal der faŭki [itr] gabe, stå på vid gab
blive af ham? (jf estiĝi) faŭko gab (fx de leono løvens) Fermu la ~n!
faringo [an] svælg; (dgl gorĝo) Hold kæft! ; (stor eller truende) åbning;
farinto den der har gjort det; faŭli (optræde ureglementeret i sport, fx)
gerningsmand; La ~ revenas al la farejo. lave frispark, lave uren takling
faŭlo 75 feo
faŭlo [spo] ureglementeret spil, uren feliĉa lykkelig; ~ en kartludo, mal~ pri amo
takling, ulovlighed, (i sport) held i kortspil, uheld i kærlighed
faŭlto [geol] forkastning feliĉe lykkeligt; heldigvis (fx sed ~ tio ne
faŭno 1. [zo] fauna (dyreliv); 2. [my] faun daŭris men det varede heldigvis ikke ved)
(skovgud, satyr) (jf bonŝance)
fava skurvet feliĉigi gøre lykkelig
favora gunstig; velvillig, imødekommende feliĉo lykke
favoraĵo gunstbevisning, tjeneste feliĉulo (jf feliĉo) ogs lykkens pamfilius,
favorato favorit heldig kartoffel
favore ~ al til fordel for; ~ al iu i nogens felietono føljeton (fortsat roman o.l.)
feliso [zo] kattedyr (fx jaguar, løve, tiger)
favør
felo skind, hud; Antaŭ mortigo de urso ne
favori begunstige, favorisere, (fx
vendu ĝian ~n Man skal ikke sælge
~ familianon et medlem af familien); være
skindet før bjørnen er skudt.
stemt for felta filtagtig, filt- (fx ~ ĉapelo filthat)
favoro gunst; velvilje, imødekommenhed feltherbo [bo] museurt, (jf filago)
fazano [zo] fasan felti filte (fx ~ lanon uld, dvs gøre den til
fazeolaĵo [gastr] bønner (en ret, mad med filt)
bønner) feltizi (~ ion) sætte filt på (noget), udstyre
fazeoleto [bo], [gastr] brun bønne; flava ~ (noget) med filt
voksbønne felto [teks] filt
fazeolo [bo], [gastr] bønne (fx verda ~ femalo [bo] [zo] (en) hun, (jf masklo)
snitbønne); bønne (planteslægt); (jf fabo) feminismo feminisme, kvindebevægelse;
fazo fase (også [el]); stadium (= inismo)
febla [lit] svag; (= malforta) feministo feminist, kvindesagsforkæmper;
febro feber; havi ~n de 39° have 39° i feber; (= inisto)
afta ~ mund- og klovsyge femuro 1. [an] lår; 2. [zo], [gastr]
Februaro februar (dyre)kølle
februlo patient med feber fendebla materio [fys], [kem] ogs spalteligt
feĉo [gastr] bærme, bundfald (også [fig]) materiale (atombrændsel)
federa jf federi fendhufo klov (fx hos grise, kameler, køer)
federacia forbunds-; federativ; federalistisk (jf parhufo)
fendi kløve, flække; flænge; få til at slå
federacio federation, forbund; (= federo)
revner; Troa seko ~as la teron. For stor
federala → federacia
tørke får jorden til at slå revner.
federi forene, slutte sammen i federation,
fendiĝi (jf fendi) ogs revne, slå revner
fx ~ ŝtatojn stater) fendo revne, sprække
federo 1. federation, forbund, 2. processen, fendro kamingitter
som fører til federation el. forbund fenestra vindues- (fx ~ loko vinduesplads)
feino [my] fe fenestro vindue
fek'! Lort! Satans osse!; kia ~ sikke noget fenestrobreto vindueskarm (kun det
lort! nederste bræt); sur la ~ i vindueskarmen
fekaĵo (afføring, fx) lort, hestepære, møg, fenestroframo vindueskarm,
gødning vinduesramme
fekejo lokum fenestrokruco vinduessprosse
feki [itr] have afføring, skide Fenicio [hist] Fønikien
feko afføring fenico [hist] føniker
fekulo skiderik, dumt svin fenikoptero [zo] flamingo (vadefugl); dgl
fekunda frugtbar; La arbo estas ~ Træet flamengo
bærer godt. fenikso [my] fugl Føniks
fenikuro [zo] rødstjært; (dgl ruĝvostulo)
fekundigi befrugte; gøre frugtbar; bestøve
fenkolo [bo], [gastr] fennikel
(= poleni); artefarita ~o kunstig
feno [met] føn (varm, tør vind)
befrugtning fenolo [kem] fenol
fekundiĝo befrugtning fenomena fænomenal, fremragende
fekundo frugtbarhed fenomeno fænomen, foreteelse
fela skind- (fx ~ ĉapo skindhue) fenotipo fænotype, fremtoningspræg
felaho fellah (egyptisk bonde) fenugreko [bo] bukkehorn (krydderurt)
feldspato [min] feldspat (mineral) feo [my] fe, ånd
fera 76 fidelo
fera jern- (fx ~ krado jerngitter); fast, festa festlig, fest- (fx ~ prezentado
urokkelig (fx ~ pacienco urokkelig festforestilling)
tålmodighed); teni per ~ mano styre med festeni [itr] feste, holde gilde, holde
hård hånd festmåltid; Kiam kato promenas, la musoj
feraĵo ting af jern; isenkram ~as. Når katten er ude spiller musene på
fera kurteno [hist], [pol] jerntæppe (delte bordet.
Europa 1946 – 1989) festeno festmåltid, gilde
ferdekbarilo [mar] ræling festi fejre (fx ~ jubileon); feste
ferdeko [mar] dæk (på skib) festivalo festival
festo fest
fergarnita jernbeslået festono feston; guirlande (én bue); tunget
feri beslå (med jern, fx ~ fignoŝuojn træsko) bort
ferii være på ferie, holde fridag festotago helligdag, festdag
ferio fridag, feriedag; ferie; rezigni pri du ~j festuko [bo] svingel (græsart); (dgl
give afkald på to fridage; ~j (ogs) ferie. svingogreso)
Bem: ifølge PIV hedder ferie ~j, men i fetiĉismo fetichisme, fetichdyrkelse
praksis møder man også entalsformen ~ fetiĉo fetich (hellig ting)
ferkasko [mil] stålhjelm feto (det sene) foster; (jf embrio)
ferli [mar] beslå (~ velon et sejl) fetori stinke; Tiu negoco ~as. Den handel
ferma lukke- afslutnings-; la ~ kunsido det stinker.
afsluttende møde fetoro stank
feŭda feudal, lens- (fx ~ sinjoro lensherre)
fermato [mus] fermat
feŭdismo [hist] feudalisme, lensvæsen
fermentado gæring feŭdo [hist] len
fermentaĵo gærende masse; surdej fezo [teks] fez (hue med kvast)
fermenti [itr] gære; hæve sig fi fi (21. bogstav i det græske alfabet). (Bem:
fermentilo gæringsmiddel, gær, ferment jf alfa)
fermhoko haspe, krog fi- (forstavelse for foragt, ringeagt,
fermi [tr] lukke; afslutte, slutte; ~ la fordømmelse); ~aĵo vederstyggelighed;
kurtenojn trække gardinerne for ~ejo lastens hule; ~fama berygtet; ~insektoj
fermiĝi blive lukket, lukkes, lukke (fx La utøj; ~ulo svindler; (jf -aĉ-)
butiko ~as je la 18-a. Butikken lukker kl. fi! fy!, (udråb for fordømmelse,
18. ; blive lukket, fx La teatro ~is antaŭ du afstandtagen)
jaroj. Teatret lukkede for to år siden.); fia skændig, frastødende, modbydelig
lukke sig (fx La truo en la sablo rapide ~is. fiaĵo skændsel, vederstyggelighed
Hullet i sandet lukkede sig hurtigt.) fiakro drosche (hestetrukket hyrevogn)
fianĉiĝi forlove sig, blive forlovet, (~ al iu
fermilo lukke (et apparat, værktøj),
med én)
lukketøj
fianĉino forlovede (en kvinde), (jf
ferminaĵo jernmalm
novedzino)
fermio [kem] fermium (grundstof, Fm) fianĉo forlovede (en mand), (jf novedzo)
fermo lukning, afslutning fiaski [itr] mislykkes, slå fejl
fero [kem] jern (grundstof, Fe); Forĝu ~n fiasko fiasko
dum ĝi estas varmega. Man skal smede fibolo sikkerhedsnål, (dgl sekurpinglo);
mens jernet er varmt. [hist] fibula, bøjenål)
feroa færøsk fibra fiber-, fiberholdig
Feroaj Insuloj [geo] Færøerne; (jf Feroio) fibra lino [teks] spindhør (forædlet
feroca [lit] bestialsk, vild, grusom hørtype)
Feroio [pol] Færøerne (den politiske enhed) fibrino fibrin (fremmer blodets størkning)
ferolo [bo] ferula (skærmplante) fibro fiber
fibromo [med] fibrom (godartet
ferrubo gammelt jern, skrot
bindevævssvulst)
fervojisto ansat ved jernbanen, fibroriĉa fiberrig, fiberholdig
jernbanemand; [eo] medlem af IFEF fibulo [an] lægben
fervojo jernbane fideikomiso fideikommis, betroet formue
fervori være ivrig, gå varmt ind (~ pri for), fidela tro, trofast, (~ al mod); sandfærdig
gå op (i), brænde (for); Tro ~ estas danĝere. (fx ~ rakonto en sandfærdig beretning),
Det er farligt at være alt for ivrig. nøjagtig (fx ~ bildo et naturtro billede)
fervoro iver, tjenstiver, glød; ~ por io varm fidelo troskab, trofasthed; sandfærdighed,
støtte til, stor forkærlighed for nøjagtighed; alta ~ stor nøjagtighed, høj
fidi 77 fina venko
kvalitet, (fx ved musikgengivelse), high fiksilo (indretning til fastgøring, fx) holder,
fidelity binding, spænde
fidi stole på, have tillid til, sætte sin lid til, fiksrigardi stirre (på) (fx ~ iun)
(fx ~ al iu, ~ ion) fiktiva (→ fikcia) fiktiv
fidinda pålidelig; driftsikker filadelfo [bo] uægte jasmin, pibeved
fido tillid, tiltro filago [bo] museurt
fidro [el] fødeledning filamento 1. [el] glødetråd; 2. [bo] støvtråd
fiejo (lyssky lokalitet, fx) bordel, spillebule, filandro flyvende sommer (tråde af
lastens hule spindelvæv)
fiera stolt (~ pri af); hovmodig (jf orgojla, filantropio filantropi (praktisk
humila) menneskekærlighed)
fieri være stolt af (~ pri af) filantropo filantrop
fierindaĵo (noget man med rette kan være filatelisto filatelist
filatelo filateli (interesse for frimærker)
stolt af)
fileo 1. [gastr] filet, 2. [ ark], [typ]
fiero stolthed; hovmod; Antaŭ la pereo iras
(udsmykning i form af en lang, tynd
~. Hovmod står for fald.
streg)
fifama berygtet
filharmonio filharmonisk orkester
fifro [mus] pibe (fx piber og trommer) filigrano filigran (guld- eller
figarbo [bo] figentræ
sølvtrådsarbejde)
Figaro Figaro; Edziĝo de ~ Figaros Bryllup filiko [bo] bregne
(opera) filino datter
figo [bo], [gastr] figen filio filial
figujo (→ figarbo) figentræ Filipinoj [geo], [pol] Filippinerne (øgruppe
figura overført (fx ~ senco overført og stat i Asien)
betydning), billedlig; figurativ (fx ~arto filistro filister, spidsborger
figurativ kunst) filmado (film)optagelse
figuranto statist filmi filme (fx ~ komedion)
figuri afbilde (fx ~ ion sur ekrano noget på filmigo filmatisering
en skærm); forestille; optræde (~ kiel filmo film; silenta ~ stumfilm
som), figurere, være med (fx ~ en filmo i filo søn
en film) filoksero [zo] druelus, vinlus
figuro figur, skikkelse, form filologio filologi (tekstfortolkende
Fiĝioj [geo], [pol] Fiji (øgruppe og stat i sprogvidenskab)
Stillehavet) filologo filolog (sprogforsker)
fihomo (moralsk anløben person, fx) filoskopo [zo] (løv)sanger; (jf fitiso)
svindler, sjover, slyngel, møgkælling filozofi filosofere
fiinsekto snyltende insekt; ~j (ogs) utøj filozofio filosofi
filozofo filosof
fikario [bo] vorterod
filtraĵo filtrat (fx filtreret væske)
fikcia fiktiv, opdigtet
filtri filtrere (fx ~ likvaĵon en væske)
fikcio fiktion, noget opdigtet
filtriĝi blive filtreret, filtreres; sive (fx Lumo
fiki (~ iun) kneppe (nogen)
~as tra la kurtenoj. Lys siver gennem
fikilo pik
gardinerne.)
fiko kneppen, knald
filtrilo filter
fiksa fast, stift; ~ ideo fiks idé fin- (forstavelse for fuldført handling); ~fari
fiksastro [astr] fiksstjerne gøre færdig; ~pagi betale fuldt ud; ~trinki
fiksi fæste (fx ~ pinglon en robo en nål i en
drikke ud
kjole, ~ ion al robo per pinglo noget på en fina slut-, afslutnings-, sidste (fx ~ parto de
kjole vha en nål, ~ rigardon sur (al) iu sit io sidste del af noget); endelig, afgørende
blik på nogen), gøre fast; fastlægge (fx en finaĵo [gram] endelse
kurs, en norm); (om foto) fiksere; ~ sian finalo finale (i musik og sport)
atenton sur (al) io rette sin financa finansiel, finans-, økonomisk
opmærksomhed mod noget; kun ~ita financi finansiere (fx ~ revuon et blad)
rigardo med et stift blik financo finans, pengevæsen; ~j finanser
fiksiĝi fæstne sig (fx ~ en la memoro i fina venko endelig sejr; [eo] (ifølge lang
hukommelsen); køre (hænge, gå) fast, tradition) la ~ den officielle indførelse
stivne; La ŝipo ~is en la glacikampo. Skibet (eller de facto-anerkendelse) af esperanto
gik fast i ismasserne. i hele verden
finbruli 78 flagelo
finbruli [itr] brænde ud (fx La kandelo ~is. finvenkismo [eo] tiltro til officiel indførelse
Lyset brændte ud.) (eller de facto-anerkendelse) af esperanto
fine (til) sidst; endelig, omsider i hele verden; (jf fina venko, raŭmismo)
fineso finesse, 1. [tra] (i luftfarten: fiolo [kem] fiole (lille flaske med tynd hals)
forholdet mellem løftekraft og firma fast, sikker; ~ ofico fast stilling; ~j
flymodstand), 2. [spo] (en spilleteknik i prezoj faste priser; havi ~n decidon helpi
nogle kortspil) være fast besluttet på at hjælpe; marŝi sur
finfine ogs langt om længe, endelig ~grundo have fast grund under fødderne
firmamento firmament, himmelhvælving
fingri [mus] angive fingersætning i (fx firmao firma
~ partituron) firme ogs fuldt og fast
fingringo fingerbøl firmigi befæste (fx ~ la pacon freden), styrke
fingro finger; fingersbred; ([fig]) bruligi (fx ~ ĉe iu la decidon nogen i hans
siajn ~jn brænde nallerne beslutning); fæstne, gøre fast
fingrobesto [zo] fingerdyr, ai-ai, firmo [glds] (→ firmao) firma
(abelignende dyr); (jf ajajo, daŭbentonio) firmo fasthed
fingrofloro [bo] fingerbøl (lægeplante) firmvaro [edb] programkode (i
fingroherbo [bo] potentil, potentilla, ROM-kreds), firmware
(plante); (= potentilo) firno firn, snebræ, (kornet sne ved gletsjer)
firsto tagryg; la ~ de la mondo verdens tag
fingrospuro fingeraftryk
(Tibet)
fingrujo (fingerbeholder) finger (på fisia bombo [mil] fissionsbombe
handske); fingertut (atombombe)
fingrumi fingere ved, pille ved (fx ~ la fisio [fys] fission, atomspaltning
butonojn de la televidilo knapperne på fisko statskasse; skatteministerium
fjernsynet), famle ved (fx ~ la seruron fistulo [med] fistel (rørformet sår)
låsen) fiŝaglo [zo] fiskeørn
fini [tr] afslutte noget (fx ~ sian paroladon fiŝaĵo [gastr] fiskeret
per proverbo sin tale med et ordsprog), fiŝejo fiskeplads, fangstplads
fiŝi fiske (fx ~ per hoko med krog); ~ ion
afslutte, ende (fx ~ sian vivon sit liv), blive
fiske noget (op); ~ en malklara akvo fiske i
færdig med, holde op (med);
rørt vande
gennemføre; ~u do! Hold så op!; (jf ĉesigi)
fiŝisto fisker; fiskehandler, (= fiŝvendisto);
finia [mat] endelig dambruger, (= fiŝbredisto)
finiĝi blive afsluttet (afsluttes), ende, høre fiŝo fisk; nek ~ nek viando hverken fugl eller
op; Kiam ~is la jaro. Da året var omme.; (jf fisk; esti kiel ~ en akvo befinde sig som en
fini, ĉesi) fisk i vandet
finiŝo (= finspurto) slutspurt Fiŝoj [astr] Fiskene (stjernebillede i
finlandano finne; (= suomo) Dyrekredsen)
Finlando [geo] [pol] Finland; (= Suomio) fiŝosto fiskeben
Finnlando [geo] [pol] (→ Finlando). Bem: fiteŭmo [bo] rapunsel(klokke)
Zamenhof benyttede formen Finlando; fitiso [zo] løvsanger
fiulo (moralsk anløben person, fx) svindler,
dobbeltkonsonanter er et
sjover, slyngel
fremmedlegeme i esperanto
fiuzo (de io) ufin (lumpen, gemen, nedrig)
finno (→ finlandano; jf Bem. under brug (af noget)
Finnlando) finne fizalido [bo] blærebæger (plante)
f-ino [fk] fraŭlino frk., frøken fizika fysisk
fino ende, ophør, (af)slutning; endeligt, fizikisto fysiker
død; meti ~n al io sætte en stopper for fiziko fysik
noget; fari ~n al iu gøre kål på nogen; fiziologio fysiologi (om organismers
Venis ~ al mia latino. Det gik over min livsfunktioner)
forstand. fiziologo fysiolog
finpoluri (ion) lægge sidste hånd på (noget) fizionomio fysiognomi, ansigtstræk,
udseende
finpoluro sidste afpudsning, finish
fizioterapio fysioterapi
finspurto slutspurt fjordo fjord
finto finte, skinmanøvre flagelanto flagellant, selvpisker; [hist]
fintrinki drikke ud, tømme (fx ~ vinbotelon svøbebroder
en vinflaske) flagelo [bo] [zo] flagel, svingtråd, fimrehår
flagelulo 79 florbrasiko
flagelulo flagellat (encellet organisme med flari lugte (opfatte lugt), lugte til (fx
svingtråde) ~ parfumon), snuse til; (jf odori)
flagi [itr] flage; duonstange ~ flage på halv flaro lugtindtryk, luftoplevelse gennem
flago flag næsen
flagornami pynte med flag; ~ ŝipon flarsenso lugtesans
flagsmykke et skib flata smigrende
flagreti (jf flagri), også spille (fx sur lia flataĵo smiger
vizaĝo ~is rideto der spillede et smil om flati smigre (~ iun, al iu); ~ sin el. ~ al si
hans læber smigre sig med
flagri blafre (fx La flamo ~is en la vento. flato smiger; smigren, smigreri
Flammen blafrede i vinden.), flagre (fx flaŭro flora (planteverden)
Ŝia hararo ~is en la vento. Hendes hår flava gul
flava akvolilio [bo] gul åkande
flagrede i vinden.); Ruĝe ~is erikejoj.
flava emberizo [zo] gulspurv
Lyngtæppet flammede rødt. flavaĵo noget gult; la ~ det gule
flaĝoleto [mus] flageolet (slags fløjte) flavbekulo grønskolling
flako vandpyt, pyt flavi være gul
flakono flakon (lille fin flaske) flaviĝi gulne, blive gul
flamema (meget) brændbar flavmalsano gulsot, (jf iktero)
flamengo [zo] flamingo (vadefugl) flavo (noget) gult; gul farve
flamengofloro flamingoblomst flebito [med] årebetændelse; (dgl vejnito,
flami blusse, flamme; ~is nur momente la vejninflamo)
alumeto. Tændstikken blussede kun et flegejo plejehjem, plejested
øjeblik.; La vangoj ~is. Kinderne blussede. fleghejmo (→ flegejo) plejehjem
flamigi ogs opflamme; ~ la fajron puste til flegi pleje, passe, (fx ~ malsanan infanon et
ilden sygt barn)
flamiĝema let antændelig, brandfarlig; flegisto sygeplejerske m/k
uligevægtig, let at begejstre flegmo flegma, koldsindighed, træghed
flamiĝi blusse op, bryde ud i flammer; flegmulo flegmatiker
blive fyr og flamme fleksebla bøjelig
flamkardelo [zo] gråsisken fleksi bøje (fx ~ la brakon armen, ~ branĉon
flamo flamme, lue; el ~ sin eltiri, en fajron en gren)
eniri komme fra asken i ilden fleksiĝema bøjelig, fleksibel
flandra flamsk fleksiĝi blive bøjet; bøje sig
Flandrio [geo] Flandern; (= Flandrujo) fleksio [gram] bøjning
flandro flamlænder fleo [bo] rottehale (græsart); (jf timoteo)
fleso [zo] skrubbe (fladfisk)
flanelo flonel, flannel, (blødt stof)
flikado lapning (handlingen)
flanĝo [tek] flange
flikaĵo lapning (tingen); sammensurium
flanka side- (fx ~ vojo sidevej), bi- (fx ~ afero fliki (~ ion) lappe, reparere, (noget; også
biting); de ~ signifo af underordnet [fig])
betydning fliko lap; lapning
flanka navo sideskib (i kirke) flikpeco lap
flanke ved siden af, udenfor (fx teni sin ~ flirti flagre (fx Papilio ~is tien kaj reen. En
holde sig udenfor); lasi ~ ion se bort fra sommerfugl flagrede hid og did.), blafre
noget, lade noget ligge (fx La flago ~is. Flaget blafrede.), vaje;
flanke de (io) ved siden af (noget) flirte (~ kun iu med nogen)
flanken til side, (ud) til siden; sidelæns flirto flagren, blafren, flirt
flanki flankere (fx Du turoj ~is la palacon. To floemo [bo] phloem, sivæv (til
tårne flankerede paladset.) næringstransport)
flanko side, flanke; la venta ~ vindsiden; de floko fnug (fx sne-), tot (fx uld-); maiz~j
la ~ de la registaro fra regeringens side; la cornflakes; aven~j havregryn; sap~j
kvar ~j de la mondo de fire verdenshjørner sæbespåner
flankokupo bibeskæftigelse flokso [bo] floks (plante)
flankpiko sidesting; (= flankdoloro) flora blomstrende (fx ~ junaĝo blomstrende
flanktimono vognstang (på hver side af ungdomsår); blomster- (fx ~ odoro
hesten) blomsterduft); blomstret
flano [gastr] (flad, rund, tynd) kage, florado blomstring
klatkage florbrasiko blomkål
flordesegnita 80 folitigo
flordesegnita blomstret (med mønster af fluktui [itr] svinge, variere, fluktuere; lasi
blomster) (fx ~ tapeto tapet) valuton ~ lade en valuta flyde
Florenco [geo] Firenze (by i Italien) flulinia strømlinet
floreno [hist], [fin] florin (gl. mønt) fluo strøm, strømning; kontraŭ la ~ mod
flori blomstre; Unu ~as, alia ploras. Den strømmen; ~ da homoj en strøm af
enes død er den andens brød. mennesker; tempaj spritaj ~j åndelige
florkrono (blomster)krans strømninger i tiden
floro blomst (kun selve blomsten, ikke fluoreski fluorescere (lyse ved bestråling)
planten; jf planto) fluoresko fluorescens
fluoro [kem] fluor (grundstof, F)
florornamita blomstersmykket
fluorspato [min] flusspat, (jf fluorito)
flosaĵo (flydende genstande, fx) flusablo kviksand
drivtømmer, drivis, drivgods fluskemo blokdiagram, rutediagram
flosi flyde (dvs. ikke synke) fluso flod (modsat ebbe); (jf altmaro)
flosigi flåde noget (fx ~ lignon al segejo træ flustri hviske (fx ~ ion al iu noget til nogen,
til et savværk) ~ kun iu pri io med nogen om noget)
flosilo flyder, svømmer flustro hvisken
(vandstandsregulator); ponton (på fluti [itr] spille på fløjte
vandfly) fluto [mus] (en) fløjte, (jf fajfilo)
floslinio [mar] lastemærke fobio fobi, (sygelig) angst
floso (tømmer)flåde foceno [zo] marsvin; (dgl marporko)
foino [zo] husmår; (dgl mustelkato)
flosponto pontonbro, flydebro
foirejo messehal; markedsplads
floto flåde (en samling af skibe, fx handels-) foiro messe (salg eller udstilling); marked
flua strømmende, rindende (fx ~ akvo foja en eller anden gangs, lejlighedsvis (fx
vand); flydende (fx ~ stilo stil) ~ vojaĝo rejse); tidligere; unu~ engangs-;
fludiagramo arbejdsdiagram; [edb] unua~ førstegangs-
blokdiagram, rutediagram foje engang; somme tider; unu~ én gang;
flue flydende, paroli ~ tale (et sprog) unua~ for første gang; plur~ flere gange
flydende fojfoje engang imellem, ind imellem
fluejo flodseng, flodleje fojnamaso høstak
flugdaŭro flyvetid fojnejo høloft
flugfiŝo [zo] flyvefisk fojno hø
flughaveno lufthavn fojo gang (tilfælde af en hændelse); unu ~n
flughundo [zo] flyvehund (storflagermus), por ĉiam én gang for alle; ~n post ~ gang
(jf pteropo) på gang
foko [zo] sæl
flugi [itr] flyve; fare; (jf flugigi)
fokseno [zo] elritse (ferskvandsfisk)
flugigi [tr] flyve (fx ~ ion ien noget et eller fokstroto foxtrot (dans)
andet sted hen); få til at flyve fokuso brændpunkt, fokus
flugilfloro [bo] mælkeurt, (jf poligalo) fola [glds] fjollet, skør; (jf freneza)
flugilhava vorto bevinget ord foldi false (fx ~ ion danne fals på noget);
flugilo vinge fure, note
flugkompanio flyselskab, luftfartsselskab foldo fals; fure, not
flugkontrolisto flyveleder folia blad-; løvklædt
flugo flyvning folianto folio (stort format); foliant (bog i
flugpilko volleybold stort format)
flugsaŭro [hist], [zo] flyveøgle foliarbo [bo] løvtræ
flugsciuro flyveegern foliaro løv
folicelerio [bo], [gastr] bladselleri,
flui strømme (ned), løbe (ud, ned), rinde,
blegselleri
flyde; La akvo ~is de ŝiaj haroj. Vandet drev
foliiĝi springe ud (om træer og buske)
fra hendes hår.; La vivo ne ~as. Livet foliklo bælgkapsel; follikel, kirtelblære;
forløber ikke uden problemer.; Larmoj har~ hårsæk
facile ~as al mi. Jeg har let til tårer. folilaŭso bladlus
fluida flydende, letbevægelig; [fys] (om folio blad (fx på plante, i bog); ark;
stof) ikke-fast (dvs. flydende, (metal)folie; tremi kiel aŭtuna ~ ryste som
luftformigt); [glds] flydende (modsat fast, et espeløv
luftformig; → likva foliosimio [zo] bladabe (jf presbito)
flukso [fys] flux (kraftlinjestrøm) folitigo [bo] bladstilk
foliumi 81 formetejo
foliumi blade, bladre; ~ libron bladre i en fordiboĉi solde op (fx ~ la grandan gajnon
bog den store gevinst)
foliumilo [edb] browser fordirekti bringe på afveje, køre (nogen,
folkloro folklore (folkeminder) noget) ind på et sidespor; ~ la atenton
fomentaĵo varmt omslag bortlede (aflede) opmærksomheden
fomenti lægge varmt omslag på (fx brakon foresti være væk, ikke være til stede, være
en arm) fraværende
fondaĵo stiftelse (institution) foresto manglende tilstedeværelse, fravær;
fondi grundlægge, stifte; ~ sian opinion sur ([jur]) en ~ in absentia (under fravær)
io bygge sin opfattelse på noget forfermi afskære, udelukke, (fx ~ ion de io)
fondo grundlæggelse, stiftelse (fx ~ de forfikulo [zo] ørentvist
klubo af en klub) forfluigi få til at løbe væk (om væske),
fonduso fond (af)tappe (fx ~ motoroleon motorolie)
forgesema glemsom
fonemiko [spr] fonetik
forgesi glemme
fonemo [spr] fonem (sproglyd)
forgesigi (al iu ion) få (nogen) til at glemme
fonetika skribo lydskrift
(noget)
fonetiko [spr] fonetik (lydlære) forgesiĝi blive glemt, gå i glemmebogen,
fono baggrund; sur blua ~ på blå bund synke ned i glemsel
fonografo fonograf (forløber for forgeso forglemmelse; glemsel; meti ion en
grammofonen) ~n lade noget gå i glemmebogen
fonologio [spr] fonologi, fonemik; (= forgumi viske ud (fx ~ krajonan noton et
fonemiko) blyantsnotat)
fontanelo [an] fontanelle (blød del af forĝejo smedje
kraniet) forĝi smede; ~u feron dum ĝi estas varmega.
fontano springvand Man skal smede mens jernet er varmt.;
fonti have sit udspring i, (~ el) stamme fra Ĉiu ~as sian sorton. Enhver er sin egen
fontindiko kildeangivelse, lykkes smed.
kildehenvisning forigi fjerne, rydde væk, rydde af vejen;
fonto kilde, udspring ~ ĉian dubon rydde enhver tvivl af vejen
Fonto (litteraturtidsskrift 1980–) foriĝi komme væk, forsvinde; ~u (do)!
fontplumo fyldepen Kom så væk!
for bort (fx turni sin ~ de io vende sig bort forinto [fin] forint (ungarsk møntenhed)
fra noget); borte (fx Ĝi estis kaj restis ~. foriri tage af sted; gå (væk); afgå; rejse;
Den var og blev borte.); væk (fx iri iom ~ ĉerpi akvon gå ud for at hente (øse) vand
~ de iu gå lidt væk fra nogen); Ĉia espero foriro bortgang; afgang; afrejse
estis ~. Alt håb var ude.; iri ~ en la mondon forĵetaĵo affald
tage af sted ud i verden forĵeti smide væk; forkaste (fx ~ oportunan
for! (gå) væk; Iru ~! Gå nu væk! Væk med solvon en gunstig løsning)
dig; ~ la manojn! Fingrene væk! forkĉaro gaffeltruck; (jf ĉarelo)
fora fjern, fjerntliggende, afsides forkego fork, høtyv; greb
forko gaffel
foraĉeti opkøbe for at presse prisen op;
forlasi forlade; opgive; ~u la malsaĝaĵojn!
~ grenon opkøbe korn; (jf akapari)
Opgiv de tåbeligheder!
forbalai feje til side, feje af bordet (fx
forlavi skylle væk, spule bort, (fx
~ problemon et forslag)
~ malpuraĵon snavs)
forbati (ion) slå (noget) væk, slå (noget) ud formacio [geol] [mil] formation
(fx af hånden på nogen); ~ spliton slå en formala formel
flis af formalaĵo formalitet, formssag
forcedi give afkald på (fx ~ sian heredaĵon formalema (tilbøjelig til at være) formel
sin arv); ~ de vana rezisto opgive formalino formalin (bakteriedræbende
udsigtsløs modstand middel) (jf formolo)
forceja gaso drivhusgas formanĝi spise (rub og stub), fortære; Tio
forcejefiko drivhuseffekt ~is liajn fortojn. Det slugte hans kræfter;
forcejo drivhus, væksthus La glavo ~as homon post homo. Sværdet
forcepso forceps, (fødsels)tang kræver det ene offer efter det andet.
forci (frem)drive (~ plantojn planter, formato format (fx af en bog)
blomster) formetejo pulterkammer
formeti 82 fotomuntaˆjo
formeti lægge væk; henlægge; fralægge fortigi styrke (fx ~ la muskolojn musklerne);
(sig); ~ de si ĉian rolon fralægge sig enhver gøre stærk
rolle fortika robust, kraftig (fx ~ muskolo
formi forme, danne, udgøre (fx La limon muskel), solid (fx ~ amikeco venskab),
~as kanalo. En kanal udgør grænsen.) stabil (fx ~paco fred); [mil] befæstet
formigri drage bort; ~ en alian urbon drage fortikaĵo fæstningsværk; fæstning
til en anden by fortiki forstærke, styrke, gøre (mere)
formiĝi tage form, formes, dannes modstandsdygtig; befæste
formika acido [kem] myresyre fortimigi skræmme væk
forto styrke, kraft, magt; la armitaj ~j de
formikejo myretue
væbnede styrker
formikleono [zo] myreløve (insekt) (jf fortostreĉo kraftanstrengelse
mirmeleono) fortranĉi skære væk (fx ~ makulon de pomo
formikmanĝulo [zo] myresluger en plet på et æble); afskære; ~ita de la
formiko [zo] myre mondo afskåret fra omverdenen; (jf
formikurso [zo] stor myresluger detranĉi)
formilo formgivende værktøj (til fodtøj, fortreso fæstning, fæstningsby
hatte o.l.); ŝu~ læst Fortuno [rel] Fortuna (lykkens gudinde)
formio [bo] hørlilje (til newzealandsk hør) forturni dreje væk, dreje bort (fx ~ sin de io
formo form, skikkelse (fx en la ~ de almozulo dreje sig bort fra noget); (jf deturni)
i en tiggers skikkelse); pro ~ proforma (fx forumo forum (sted, forsamling)
proforma fakturo proformafaktura) foruzi opbruge (fx ~ la tutan provizon hele
formorti uddø; dø hen, dø forrådet)
formovi flytte noget (~ ion ien noget et sted forvaporiĝi fordampe, dampe væk; Lia
hen); (jf transloĝiĝi) kuraĝo jam ~is. Hans mod vær forsvundet
Formozo [geo], [glds] (→ Tajvano) Formosa ud i den blå luft.
forviŝi viske bort (fx ~ larmon en tåre);
formularo formular, blanket
udviske, slette
formuli formulere (fx ~ demandon et
fosaĵo grav (gravet hul), grøft; rempar~
spørgsmål)
voldgrav; fal~ faldgrube
formulo formulering; formel (fx kemisk) fosejo grav (fx grus-), grube, mine; ([fig])
fornelo komfur ~ de riĉaĵoj guldgrube
forno ovn (jf fornelo) fosfato [kem] fosfat (salt af fosforsyre)
foroferi opofre (~ sin sig); ofre (fx ~ ion por fosforeski [fys] fosforescere (lyse efter endt
iu noget til fordel for nogen) bestråling)
forpasi [itr] gå bort (dø); blive passé, blive fosforesko [fys] fosforescens
forbi fosforo [kem] fosfor (grundstof, P)
forpeli jage bort (fx ~ la zorgojn fosi grave (fx ~ ĝardenon have, ~ tombon en
bekymringerne), drive bort grav)
forpermesi bevilge orlov til (fx ~ dungiton fosilia [geol] fossil, forstenet
en medarbejder); lade gå; give fri fosilio [geol] fossil, forstening
fosilo (graveredskab, fx) spade, hakke,
forpermeso orlov; udgangstilladelse; nokta
skovl
~ nattegn
fosmaŝino gravko
forpuŝa frastødende foso grav (gravet hul), udgravning;
forputri rådne op gravning
forsendi afsende fosto pæl, stolpe; lanterna ~ lygtepæl
forsilenti tie ihjel (fx ~ kazaĵon en fotelo lænestol; (= brakseĝo)
hændelse), fortie; (jf prisilenti) foti fotografere (fx ~ la koramikon kæresten)
forsitio [bo] forsythia (havebusk) fotilo fotoapparat, kamera
forsto plantet skov; (jf arbaro) fotisto fotograf
forstreki strege ud (fx ~ kelkajn liniojn foto billede, fotografi
nogle linjer), stryge fotoĉelo fotocelle; (= lumĉelo)
forŝiri rive væk (bort), vriste løs (ud); ~ sin fotofibro lysleder; (= lumfibro)
fotografaĵo billede, fotografi; (= foto)
de la televido rive sig løs fra fjernsynet fotografi fotografere; (= foti)
forŝteliĝi snige sig bort fotogravuri fotogravere; (= lumgravuri)
forta stærk, kraftig fotokopio fotokopi
fortepiano [glds] (→ piano) klaver fotometro fotometer, lysmåler
fortiga styrkende fotomuntaĵo fotomontage
fotono 83 freto
fotono [fys] foton, lyskvant frangolo [bo] tørstetræ (ca 5 m høj busk)
fotosfero [astr] fotosfære (solens ydre franĝi pynte med frynser; Domoj ~is la
lysende lag) klifon. Der lå huse langs randen af klinten.
fotosintezo [bo] fotosyntese franĝo frynse; udkant; ydergruppe
fototerapio (→ lumterapio) fototerapi, franjo (kælenavn for fratino, fx) kære
lysterapi, lysbehandling; (dgl lumkuraco) søster, lille søster
fototopografio [geo] topografisk franko [fin] franc (mønt); [hist] franker
fotogrammetri (kortlægning ved hjælp af (medlem af germansk stamme)
fotos) frankolino [zo] frankolin (afrikansk
fraĉjo (kælenavn for) bror; (jf -ĉj-) hønsefugl)
fragarbo [bo] jordbærtræ (frugten ligner frapa slående, rammende
jordbær) (jf arbuto) frapi slå, banke, ramme; ~ al la pordo el. la
fragila skrøbelig, skør pordon banke på døren; ~ la tablon slå i
fragmenta usammenhængende, bordet; ~is min ke det slog mig at; kvazaŭ
fragmentarisk ~ita de fulmo som ramt af lynet
fragmento fragment, brudstykke frapilo ogs dørhammer, (jf frapi)
fragmito [bo] tagrør (sumpplante) frapo slag; elektra ~ elektrisk stød
frata broderlig
frago [bo], [gastr] jordbær
frataro broderskab (sammenslutning)
fraji gyde rogn
frateco broderskab (forhold)
frajo [zo] rogn, fiskeæg fraterkulo [zo] søpapegøje, lunde; (dgl
frajtaĵo fragtgods marpapago)
frajti befragte (fx ŝipon et skib) fratino søster
frajto fragt (betaling for befordring) frato bror; broder
frakasi smadre, knuse, tilintetgøre, (også fraŭdi bedrage (fx ~ iun pri io nogen for
[fig]); ~ liajn argumentojn tilintetgøre hans noget), svindle
argumenter fraŭdo bedrageri
frakaso ødelæggelse, tilintetgørelse fraŭla ungkarle- (fx ~ vivo -liv)
frakcio brøk; brøkdel; [pol] fraktion fraŭlino frøken
frako kjole (den, som mænd har på, når de fraŭlo ungkarl
møder i kjole og hvidt) frazelemento sætningsled
frakseno [bo] ask (et træ) frazeologio [spr] fraseologi (særlig
frakturo knoglebrud, fraktur; (= ostrompo) udtryksmåde, faste vendinger)
framasonismo frimureri frazo sætning; [mus] frase
framasono frimurer frazstrukturo sætningsbygning
frambezio [med] guineaknopper, fregato [mar] fregat; [zo] fregatfugl
hindbærsyge, yaws, framboesia, frekvenco frekvens
(tropesygdom) frekventi gå i (fx ~ lernejon skole, ~
frambo [bo], [gastr] hindbær gimnazion gymnasiet); besøge jævnligt,
frambujo [bo] hindbærbusk komme tit i (på), holde til i (på);
framo [tek] (bærende konstruktion, fx) frekventere; (= vizitadi)
ramme, skelet, stel; (jf kadro) fremda fremmed
francio [kem] francium (grundstof, Fr) fremdigi fremmedgøre (~ al for)
freneza skør, vanvittig, afsindig; ude af sig
Francio [geo] [pol] Frankrig; (= Francujo)
selv (~ pro af)); sindssyg
franciskano franciskaner (munk af
frenezejo galehus
franciskanerordenen)
frenezigi drive til vanvid
Francisko el Asizo [rel] Frans af Assisi frenezjako spændetrøje
(katolsk helgen) frenezo vanvid; sindssyge
franco franskmand frenezulejo galeanstalt
franĉizo selvrisiko (den del af en skade, frenezulo galning
som den forsikrede selv skal betale) fresko fresko, kalkmaleri
franda lækker freŝa frisk; ny; kapti iun ĉe ~ faro gribe
frandaĵo lækkeri, lækkerbisken, godbid nogen på fersk gerning; (jf dumkrime)
frandema lækkersulten, slikken freŝdata af ny dato
frandemulo slikmund freŝo friskhed
frandi (spise fordi man er lækkersulten, fx) freto à la grecque, mæander, (græsk
nyde (en lækkerbisken), spise slik; linjeornament); [mus] (tvær)bånd (fx på
~ bonbonojn spise godter guitar)
freŭda 84 fuksino
freŭda freudiansk frosti fryse, være iskold; ~as! Det fryser!;

Freŭdo Freud (grundlægger af Mi ~as! Jeg fryser!
psykoanalysen) frostigi få til at fryse; ~ la salajron fastfryse
frezi fræse (fx ~ metalan krudpecon et lønningerne
metalemne) frostiĝi fryse (til is), stivne; La salajroj ~is.
frezilo fræser (værktøj) Lønningerne blev fastfrosset.
frezio [bo] fresia (plante) frosto frost; kulde
frezmaŝino fræsemaskine frostopunkto frysepunkt
fri [merk] (varen leveres med, fx) ~ dogano frostŝvelo frostknude
frostujo (en) fryser
told betalt, ~ Roterdamo fragt betalt til
frostvundo forfrysning, frost (fx i
Rotterdam
fødderne)
frida (især [lit] [tek]) kølig, kold
froti gnide, gnubbe, frottere; ~ al si la
fridigi (af)køle, nedkøle
manojn gnide sig i hænderne
fridigilo køleaggregat frotkoeficiento [fys] gnidningskoefficient
fridujo køleskab froto gnidning; gnidningsmodstand
fridvagono kølevogn frua tidlig; (jf antaŭtempa)
frigano [zo] vårflue frue tidligt; (jf antaŭtempe, frutempe)
frigida frigid (seksuelt eller frugilego [zo] råge; (dgl kampokorvo)
følelsesmæssigt kold) frui være tidlig, være tidlig på den; Mia
Frigio [hist] Frygien (rige i Lilleasien) horloĝo ~as. Mit ur er foran.
frikasaĵo frikassé (kødstuvning) frukta frugt- (fx ~ arbo -træ, ~ ĝardeno
frikasi tilberede (fx ~ kokidon en kylling) -have)
som frikassé fruktaĵo (mad, ret eller tilbehør tilberedt af
frikativo [spr] frikativ, hæmmelyd, (fx f, s) frugter, fx) frugtsuppe, frugtgrød,
fringelo [zo] grønsisken; (= verda kardelo) kompot, frugtsalat
fringo [zo] bogfinke frukto frugt; udbytte, resultat, følge
friponaĵo slyngelstreg, skurkestreg fruktodona frugtbar
fripono slyngel, slubbert; skurk fruktotenejo frugtlager
fruktozo fruktose, frugtsukker
Frisio [geo] Frisland; (= Frislando)
frumatene tidligt om morgenen
friso [ark] frise (udsmykning); [geo] friser fruntalo [an] pandeskal, pandeben
friti brase, stege, (på pande); ~itaj terpomoj frunto [an] pande
brasekartofler; ~ita ovo spejlæg fruntosto [an] pandeben
fritilario [bo] fritillaria (fx stauderne frustracio → frustriĝo
kejserkrone, vibeæg) frustri frustrere (forhindre ønskers
fritilo stegegrej, stegepande; (= pato) opfyldelse, behovs dækning)
frivola letfærdig, pjanket frustriĝo frustration
frizaĵo frisure frustrita frustreret
frizejo frisørsalon frutempe i god tid; Venu ~! kom i god tid!;
frizi frisere; krølle; ~ al iu la hararon ordne (jf akurata)
nogens hår ftiro [zo] fladlus; (dgl puba laŭso)
frizisto frisør ftizo [glds] lungetuberkulose, svindsot,
frogo [jernb] hjertestykke (ved krydsspor) tæring; (jf tuberkulozo)
fromaĝburgo cheeseburger fu! puh!, pyh (ha)!
fromaĝo ost Fuegio [geo] Ildlandet (Terra del Fuego;
frondo bregneblad; palmeblad ved Sydamerikas sydspids)
fuelo brændstof
fronte al lige over for
fuenano fynbo
fronti stå over for, mod (fx ~ al problemo); Fueno [geo] Fyn
stille sig ansigt til ansigt; La domo ~as al la fugo [mus] fuga
parko. Huset vender ud mod parken.; (jf fuĝa flygtig; dum ~ sekundo i et flygtigt
alfronti) sekund
frontispico frontispice (gavllignende fuĝi flygte (fx ~ de la danĝero fra faren, ~ el
udbygning; billede over for titelblad) la urbo ud af byen)
fronto front; forside fuĝo flugt
frontono fronton (lille frontispice, fx over fuko [bo] tang (vandplante)
vindue) fuksino [kem] fuchsin (rødt
frontrada pelo forhjulstræk anilinfarvestof)
fuksio 85 futurismo
fuksio [bo] fuchsia, Kristi bloddråbe, fungicido svampemiddel

(plante) fungo [bo] svamp (sporeplante uden
fulardo silkehalstørklæde; blødt silkestof klorofyl), paddehat, (jf spongo)
fulgi sode; La kameno ~as. Pejsen soder. funguso [med] fungus (svampet udvækst
fulgo sod eller svulst)
fuli valke (blødgøre fx tekstiler); ~ drapon funiklo [an] navlestreng; (dgl umbilika
valke uldklæde ŝnuro); [bo] frøstreng
fuligulo [zo] troldand; (dgl tufanaso) funikularo [tra] tovbane (på skinner)
fuliko [zo] blishøne funkcia funktionel; ~ malordo
fulma lyn-, lynagtig; (fx ~ kurso -kursus) funktionsforstyrrelse
fulmaro [zo] mallemuk, isstormfugl funkciado virksomhed (handlingen); La
fulmi lyne; ~is lancoj. Lanser lynede.; Liaj banko ĉesigis sian ~n. Banken indstillede
okuloj ~is kolere. Hans øjne lynede vredt. sin virksomhed. (jf entrepreno)
fulmo [met] lyn funkcii fungere, virke; La seruro ne ~as.
fulmoŝirmilo lynafleder Låsen virker ikke.
fulmotondro tordenvejr funkciisto funktionær
fuma røg- (fx ~ nubo -sky); røgfyldt (fx funkcio funktion; hverv; rezigni sian ~n
~ bierejo ølstue) nedlægge sit hverv
fumaĵejo røgeri funkciulo funktionær; (= funkciisto)
funto pund (gl. vægtenhed)
fumaĵi røge; ~ita ŝinko røget skinke
fuorto [mil] fort
fumaĵo [gastr] røgvare (fx ~ita haringo
furaĝbeto [bo] runkelroe
røget sild) furaĝo foder (til husdyr)
fumario [bo] jordrøg (plante) furaĝrako foderhæk (fx til hø)
fumejo rygerum, område for rygere furio furie (rasende kvinde; romersk
fumi ryge (afgive røg, fx La fumtuboj ~as. hævngudinde)
Skorstenene ryger.); ryge (indtage røg, fx furioza rasende; ~ ŝtormo en brølende
~ cigaron ryge en cigar, ~ haŝiŝon ryge storm
hash) furiozi rase (fx ~ kontraŭ io, pri io, pro io
fumkolono røgsøjle over noget); ~as la ŝtormo. Stormen raser.
fumo røg furiozo raseri
fumtubo skorsten furo [zo] fritte (jagtilder); (= ĉasputoro)
funda bund-; grundig furoraĵo (mode)hit; bestseller
fundamenta fundamental, furori florere, gå sin sejrsgang, være
grundlæggende; ~ ŝtono grundsten højeste mode
fundamenti fundamentere; bone ~ita teorio furorkanto hit
en velfunderet teori furorlisto hitliste
fundamentismo fundamentalisme furoro højeste mode
fundamentisto fundamentalist furorulo øjeblikkets berømthed, øjeblikkets
fundamento fundament; grundlag; idol
Ekŝanceliĝis la ~ de la firmao. Firmaet furunko [med] byld (i hårsæk); (jf absceso)
rystedes i sin grundvold. furzi fise, prutte
Fundamento (ordbog, grammatik og furzo prut, skid
fusilo gevær, riffel
øvelser der udgør det officielle grundlag
fusto [ark] søjleskaft (mellem basis og
for esperanto. Vedtaget 1905)
kapitæl); [tek] (den del af en genstand
funde på bunden; grundigt, til bunds; ~ de
som man griber om, fx) greb, håndtag,
la maro på havets bund
stilk (fx på et glas), skaft, kolbe
fundo bund; en la ~ de sia koro i sit hjertes
fuŝa sjusket
inderste fuŝaĵo makværk, sjusk
funebra sørge- (fx ~ procesio -tog); ~ sciigo fuŝi spolere (fx ~ la saŭcon sovsen),
et sorgens budskab forkludre
funebri sørge (fx ~ pro iu /pri iu over fuŝkontakto [el] dårlig forbindelse
nogen); bære sorg fuŝkuracisto kvaksalver
funebro sorg (ved dødsfald) fuŝulo klovn, sjuske, klodsmajor, klodrian
funeli lede gennem en tragt; ~ kafon tragte futbalisto (professionel) fodboldspiller
kaffe futbalo fodbold, (jf piedpilko)
funelo tragt futo [glds] fod (længdemål)
funga svampe- (fx ~ toksiĝo -forgiftning) futurismo futurisme (kunstretning)
futuro 86 galope
futuro fremtid; (= estonteco); [gram] fremtid gajni vinde; ~ la grandan ~on vinde den
fuzaĵo brændstof (som fx i nytårsraket), store gevinst; ~ la matĉon vinde kampen;
tændmasse, (jf fuelo) ~ tempon vinde tid, (jf venki)
fuzelaĝo [tra] fuselage (et flys krop) gajninto vinder
fuzelo [kem] fusel (de ved snapsbrænderi gajno gevinst; udbytte, (jf venki)
uønskede alkoholforbindelser) gajo [ogs] godt humør (fx infekta ~
fuzeo detonator (sprænganordning i fx smittende humør)
granat, bombe), tændsats gajulo [ogs] humørspreder, livstykke
fuzi [itr] brænde 'langsomt' (dvs. uden gaki gække (om gæs)
eksplosion) galago øremaki, øreabe, (halvabe)
galaksio galakse, mælkevej
fuzio fusion (også [fys])
galanta galant, opmærksom (over for
fuzo 'langsom' forbrænding, (jf fuzi)
kvinder); ridderlig
galanterio sy- og besætningsartikler,
galanterivarer
G galanti være galant, opmærksom, ridderlig
galantino [gastr] sylte, kød i gelé; (jf
g [fk] gramo gram gelateno)
gabardino gabardine (stof med skrå ribber) galanto vintergæk; (dgl neĝborulo)
gabaro pram, lægter galanto ridderlighed, galanteri
gablo gavlfelt (øverste trekantede del af Galapago(j) Galapagos (øer i Stillehavet)
gavl); gavltrekant (fx over dør) Galateo [my] Galathea (græsk havnymfe)
Galatio [hist] Galatien (gallisk rige i
gablomuro gavl
Lilleasien)
gabonano gaboneser
galato [hist] galater; (jf Galatio)
Gabono [geo] [pol] Gabon (stat i Galegio, Galegujo [geo] Galicien
Vestafrika) (nordvestlige Spanien)
gado tørret (torske)fisk; [zo] torskefisk galego galicier; (jf Galegio)
(torsk, kuller, hvilling m.fl.); salita ~ galeno [min] blyglans
klipfisk; (jf moruo) galeopiteko flyveabe (kaguang)
gadolinio [kem] gadolinium (grundstof, galeopso hanekro (plante)
Gd) galerio galleri; art~ kunstgalleri; mineja ~
gaela gælisk minegang; (jf arkado, pulbalkono)
gaelo gæler (keltisk indbygger i Irland eller galero galej
Skotland) galerulo galejslave (dømt til galejen)
gafo [mar] gaffel (til at holde sejl) Galicio [geo] Galicien (sydøstlige Polen)
gagato [min] gagat, jet, (smykkesten) galileano galilæer
gageo guldstjerne (forårsblomst); (dgl Galilejo [hist] Galilei (italiensk astronom
orstelo) og fysiker)
gago komisk påfund (fx i sketch) Galileo [geo] Galilæa (nordlige Palæstina);
gaĝo gage, pant [hist] Galilei (italiensk astronom og
gaino hofteholder, (stramtsiddende fysiker) (= Galilejo)
dametøj, fx) stramt (under)skørt; ~jupo galimatio galimatias (forvirret sludder,
stram nederdel vås)
gaja glad, livlig, lystig, munter; La galinago [zo] bekkasin (vadefugl)
galino [zo] [fag] fugl i hønseslægten
~ Vidvino Den Glade Enke (operette);
galinoformaj birdoj [zo] [fag] fugle
~ societo et livligt selskab; suna ~ ĉirkaŭaĵo
tilhørende hønseordenen; (dgl kokbirdoj)
lyse og venlige omgivelser
galinulo [zo] rørhøne; (dgl akvokoko)
gaji være glad, livlig, lystig, munter; ŝi ~is galio [bo] snerre (plante); [kem] gallium
en la dancrondo hun svingede sig i dansen (grundstof, Ga)
gajigi opmuntre, oplive; ~ iun sætte humør galiumo [glds] (→ galio) gallium
i én; floroj ~is la ĉambron blomster livede galjono gallon (eng. rummål)
op i værelset galo galde
gajiĝu! op med humøret! galono galon, tresse, (bånd til dekoration,
gajlo galæble, galle fx på uniform)
gajlvespo galhveps (fremkalder galler på galopanta galopperende (fx inflacio
planter) inflation)
gajnbato vinderslag (fx i tennis) galope i galop
galopejo 87 garni
galopejo galopbane gapi måbe, stå og glo (med åben mund);

galopi galoppere ~ al iu glo på nogen; ne ~u! la' vær' og stå
galopo galop (også [mus]) og glo!
galoŝo galoche (overtrækssko af gummi) garaĝo [glds] (→ parkejo, aŭtejo, (aŭto)
galvanizi galvanisere (give metalovertræk, riparejo o.l.) parkeringshus; bilværksted
fx forzinke) garantia garanti- (fx ~ fonduso -fond)
galvanometro galvanometer (til måling af garantiaĵo sikkerhed, pant; meti kiel ~n
svage strømme) stille som sikkerhed; preni ~e ion tage
galveziko galdeblære noget som sikkerhed
gama gamma (tredje bogstav i det græske garantii garantere (por for), stille garanti
alfabet); (jf alfa) (por for, pri vedrørende), stå inde for,
gamaglobulino [an] Immunoglobulin sikre, være garant for, borge for; Sendu la
(antistoffer); (jf imunoglobulino) knabon kun mi, mi ~os por li. Send drengen
gamaradiado gammastråling med mig, jeg står inde for ham; La nomo
(elektromagnetisk stråling der udsendes de la aŭtoro ~as por la valoro. Forfatterens
af mange radioaktive stoffer) navn borger for kvaliteten.
gamaŝo [teks] gamache (ankelbeklædning) garantio garanti, sikkerhed; nenia ~ de
gambiano gambier sukceso ingen som helst garanti for succes
garbejo staklade
Gambio [geo] [pol] Gambia (stat i
garbo neg; knippe; ~ de pajlo halmknippe;
Vestafrika)
~ da pajlo et knippe halm
gambito [spo] gambit (åbningstræk i skak)
garcinio [bo] garcinia (en planteslægt)
gambo [an] ben (fra hofte til tå); (jf kruro)
garda beskyttelses-; bevogtnings-; ~ deĵoro
gamelo [mil] [mar] kogekar
vagttjeneste
gameto [bio] kønscelle, gamet; (dgl genera
gardanĝelo skytsengel
ĉelo)
garde på vagt; forsigtigt, (= singarde)
gamnoto [mus] grundtone (fx c i c-dur); (=
gardenio [bo] gardenia (blomsterbusk)
toniko)
gardi beskytte (fx iun kontraŭ perforto én
gamo skala; omfang, register; [mus] skala, mod vold), værne om (fx sian personan
(= skalo); toneart, (= tonalo); la tuta ~ de dignon sin personlige værdighed);
koloroj hele farveskalaen; la ~ de bevogte (fx krimulon en forbryder);
vidpunktoj estis senfina synspunkternes bevare; passe på; ~ sin gardere sig, tage
mangfoldighed var uden ende; la tuta sig i agt; ~u ŝin bone! pas godt på hende!;
~ de sentoj hele følelsesregistret; li Dio ~u nin! Gud bevare os!; ~ sin kontraŭ
prezentis ~n da proponoj han fremlagde en surprizoj gardere sig mod overraskelser;
bred vifte af forslag ~u vin kontraŭ trompuloj! tag dig i agt for
gamsigno [mus] nøgle og fortegn svindlere!; ~ sekreton holde på en
ganaano ghaneser hemmelighed; ~ sian langon vare sin
Ganao [geo] [pol] Ghana (stat i Vestafrika) mund; ~u min kontraŭ amikoj, kontraŭ
ganglio ganglie (samling af nerveceller) malamikoj mi ~os min mem! fri mig for
Gango [geo] Ganges (flod i Indien) mine venner, mine fjender skal jeg nok
gangreno [med] koldbrand (døende selv klare!
cellevæv) gardilo [el] sikring; fand~ smeltesikring
gangsterismo gangstervælde gardisto vagt; vogter
gangstero gangster (medlem af gardo beskyttelse, værn; bevogtning; vagt
forbryderbande) gardostaranto vagtpost, skildvagt (jf
Ganimedo Ganymedes [my] en kongesøn, sentinelo)
som bliver Zeus' elsker og mundskænk gargari gurgle (~ la gorĝon halsen); skylle,
[astr] måne omkring Jupiter (= akvolavi, tralavi)
ganto handske; ĵeti la ~n al iu kaste gargojlo [ark] vandspyer (tud på tagrende
handsken til én (udfordre); delevi la ~n formet som menneske eller dyr)
tage handsken op XXX tjek garnaĵo garniture, tilbehør; garnering,
gantro signalbro (til jernbanesignaler, besætning; beslag
vejskilte, kabler m.m.); portal (til kran); garni garnere (fx kotleton per legomoj en
servicetårn (til raket) kotelet med grøntsager); pynte (fx robon
gantujo handskerum, -beholder per brodaĵoj en kjole med broderinger)
garnituro 88 genisto
garnituro garniture (sæt af 2. danner en kønsneutral betegnelse for

sammenhørende dele, fx toiletgarniture) en enkelt person fra en sådan gruppe);
garnizono garnison (militær styrke i en by) ~patroj forældre; ~ fratoj søskende; ~patro
garolo [zo] skovskade forælder; ~edzo ægtefælle
gasdukto gasledning gea (som angår begge køn, fx) ~ koruso
gasfarejo gasværk blandet kor; ~ lernejo fællesskole;
gaskamero gaskammer ~ parludo mixed double (fx i tennis);
gaskrano gashane ~ vivo kærlighedslivet
gasmezurilo gasmåler geamantoj (de) elskende
gaso gas; luftart (fx hidrogeno brint) geastro [bo] stjernebold (svamp); (dgl
gaspedalo speeder, gaspedal terstelo)
gasrezervujo gasbeholder (fx ved gasværk) geavoj bedsteforældre
gastado ophold (som gæst) geedzeco ægteskab
gastejo kro; værtshus geedzigi vie (et par)
gasterosteo hundestejle; (dgl dornfiŝo) geedziĝi gifte sig (med hinanden)
gasti [itr] være gæst (fx ĉe iu hos nogen) geedziĝo bryllup
gastiganto vært geedzo ægtefælle; ~j ægtepar
gastigema gæstfri gefiloj børn (sønner og døtre)
gefratoj søskende
gastigi (iun) tage imod (nogen) som sin
geheno [bibl] Gehenna
gæst, have (nogen) som gæst, beværte gejo bøsse (homoseksuel mand); (jf
(nogen) lesbanino)
gastlaboristo gæstearbejder gejsero [geo] gejser (varm springkilde)
gasto gæst gejŝo geisha (japansk danse- og syngepige)
gastrito [med] mavekatar; (dgl stomaka geko [zo] gekko (lille øgle)
kataro) gelatenaĵo [gastr] sky (gelé af kødsaft)
gastroenterito [med] mavetarmkatar; (dgl gelateno gelatine; husblas
stomakintesta kataro) geloĝi bo sammen (papirløst)
gastrofilo [zo] hestebremse gemastroj værtspar; herskab
gastronomio gastronomi gemisto (sliber af ædle stene, fx)
gastronomo gastronom (madkender) diamantsliber
gasujo gasflaske gemo ædelsten
gasumi gasse (dræbe eller henrette med gemuta gemytlig, hyggelig
gas) genciano ensian (plante)
gaŭĉo gaucho (sydamerikansk cowboy) genealogia arbo stamtræ
gaŭĝo måler (til væskestand) genealogio slægtsforskning, slægtshistorie;
Gaŭlio [hist] [geo] Gallien (keltisk område) stamtavle; genealogi
gaŭlo galler genealogo slægtsforsker
gaŭlterio vintergrøn (stedsegrøn plante) generacia abismo generationskløft; (=
gaŭro [zo] gaur (Sydasiatisk vildokse) generacia breĉo)
gaŭsa distribuo [mat] Gaussfordelingen, generacia breĉo generationskløft
generacio generation, slægtled; nova ~ de
normalfordelingen
poetoj en ny generation af digtere
gaŭso [fys] [glds] gauss (enhed for
genera ĉelo kønscelle (jf spermatozoo, ovolo)
magnetisk fluxtæthed; 1gauss = 0,0001
generalo general
tesla); (jf teslo) generatoro generator; kontinukurenta ~
gavialo [zo] gavial (indisk krokodille) jævnstrøms generator; alternkurenta ~
gavio [zo] lom vekselstrømsgenerator
gavoto [mus] gavotte (en dans) generema der formerer sig hurtigt
gazelo [zo] gazelle (antilopeart) generi avle; frembringe; [mat] frembringe,
gazetaro printmedier, aviser, presse (= estigi)
gazeto avis; tidsskrift; magasin; ĉiutaga ~ genetiko genetik, arvelighedslære
dagblad (= ĵurnalo); semajna, monata ~ genevoj søskendebørn (nevø(er) og
ugeblad, ugeavis, månedsblad, tidsskrift, niece(r))
magasin, (= revuo, magazino) genezo skabelse; tilblivelse;
gazo gaze (forbindsstof) tilblivelseshistorie; (G)~ 1. Mosebog
gazono græsplæne genia genial
ge- (forstavelse der 1. udtrykker at en genio genialitet; geni; skytsånd
given gruppe omfatter begge køn, eller genisto [bo] visse (lav busk)
genistvorulo 89 gitaristo
genistvorulo [bo] gyvelkvæler (plante) gerundio [gram] gerundium

genitivo genitiv, ejefald gesinjoroj! mine damer og herrer!
geniulo (et) geni gesta lingvo tegnsprog
geno gen, arveanlæg gesti gestikulere
genocido folkemord gesto håndbevægelse, gestus; ~j (ogs)
genotipo [bio] anlægspræg (modsat fagter
fremtoningspræg) getao [teks] geta (japansk træsandal)
genoto [zo] genette (desmerdyr) geto ghetto; jødekvarter
genro [bo] [zo] slægt; [gram] køn Getsemano [bibl] [geo] Getsemane (have
gento slægt, stamme, folk, folkeslag hvor Jesus blev pågrebet)
genuflekso knæbøjning geumo [bo] nellikerod
genui knæle (ligge på knæ) gibi [mar] gibbe (at udføre et bestemt
genuiĝi knæle (lægge sig på knæ); (= sejlmanøvre)
gibono [zo] gibbon (abe)
ekgenui)
giĉeto (billet-)luge, skranke; lem, (til
genuingo knæbeskytter
udlevering, overvågning, samtale o.l.)
genukavo [an] knæhase; (jf poplito)
giga- giga- (forstavelse for en milliard
genuo knæ
gange en måleenhed); ~herco gigahertz
genuosto knæskal
(GHz, en milliard hertz)
geo (gruppe bestående af en mand og en
giganta gigantisk, kæmpe
kvinde eller en dreng og en pige) giganto kæmpe, gigant
Geo [my] Gaia (jorden, jordens gudinde) gigo [mar] gig (let, smal robåd)
geocentra geocentrisk (med jorden som gildo gilde, lav
centrum) gilotino guillotine
geodeziisto geodæt gimnastikejo gymnastiksal,
geodezio geodæsi (læren om udmåling af gymnastiklokale
jordoverfladen) gimnastikilo gymnastikredskab
geofiziko geofysik (læren om jordklodens gimnastiko gymnastik
fysik) gimnasto gymnast
geografio geografi gimnaziano gymnasieelev
geografo geograf gimnazio gymnasium
geologio geologi gimnospermo [bo] (plante af gruppen
geologo geolog nøgenfrøede frøplanter); ~j (ogs)
geometrio geometri (gruppen) nøgenfrøede; (jf angiospermo)
geometro geometriker; [zo] [glds] måler gimnoto [zo] elektrisk ål
(natsommerfugl) ginekologio [med] gynækologi (læren om
geonkloj tante og onkel (faster og onkel, kvindesygdomme)
moster og onkel, farbror og tante, ginekologo gynækolog
morbror og tante) gingivito [med] tandkødsbetændelse; (dgl
geotekniko geoteknik (teknisk dentkarna inflamo)
jordbundsundersøgelse) gingivo [an] en gumme, tandkød; (dgl
geotrupo [zo] skarnbasse; (dgl dentokarno)
ginko [bo] tempeltræ
sterkoskarabo)
ginsengo [bo] ginseng (gl. lægeplante)
gepardo [zo] gepard (rovdyr)
gipaeto [ zo] lammegrib; (dgl ŝafgripo)
geraĵo [tek] gering, hjørnesamling (fx af to gipo [zo] gåsegrib, gul grib; (dgl ansergrifo)
lister) gipsi gipse (fx plafonon et loft)
geranio [bo] storkenæb gipso gips (i pulverform); havi brakon en
geri [tek] gere (skære træ skråt af) ~ (~a bandaĝo) have en arm i gips; (jf
geriatrio [med] geriatri (læren om gipsoŝtono)
alderdomssygdomme) gipsofilo [bo] brudeslør
gerilano guerillasoldat gipsoŝtono [min] gips (som det findes i
gerilo guerilla (krig) naturen)
gerleno [mar] trosse, varp girlando guirlande (kæde af blomster,
germana tysk blade o.l.)
germanio germanium (grundstof, Ge) giroskopo gyroskop (fx til autostyring)
Germanio, Germanujo [geo] [pol] giso støbejern; blanka ~ støbestål
Tyskland gisto gær
germano tysker gitaristo guitarist
gitaro 90 glugli
gitaro guitar gld. [fk] [fin] guldeno gylden (mønt)

glacea glittet, glat; satineret, med glat og glekomo [bo] korsknap (plante)
blank overflade (om stof); ~ papero glittet glicerino [kem] glycerin (fx til kosmetik og
papir sprængstof); ([fag] = glicerolo)
glaceigi glitte (fx papir); satinere (stof) glicerio [bo] sødgræs
glacia is- (fx ~ akvo isvand); iskold; glicerolo [kem] glycerin; [fag] glycerol
~ malvarmo isnende kulde glicirizo lakrids
glaciaĵo is (til at spise) glikolo [kem] glykol
glaciepoko istid glimi skinne, glimte
glacifloro isblomst glimo [min] glimmer
glacihokeo ishockey gliptoteko glyptotek (skulpturmuseum)
glaciigi få til at fryse til is; isafkøle; La gliro [zo] syvsover (muselignende gnaver)
vintro ~is riverojn. Vinteren fik floderne til glisi bevæge sig i glideflugt, svæveflyve
glisilo svævefly
at fryse til.; ~ita ĉampano isafkølet
glita glat (så man/ens hånd glider på det);
champagne
~ kiel angilo glat som en ål
glaciiĝi fryse til is; stivne; La rivero ~is.
glitejo glidebane
Floden frøs til.; Ŝia rideto ~is. Hendes smil
gliti glide; skride (ud, ned); smutte; La aŭto
stivnende.
~is flanken. Bilen skred ud.; Servistoj ~is
glacikampo isvidder, ismarker
inter la gastoj. Tjenere smuttede rundt
glacimonto isbjerg
mellem gæsterne.
glacio is; rompi la ~n bryde isen (også [fig])
glitiga glat (som får én til at glide); Atentu,
glacipendaĵo istap
la vojo estas ~! Pas på, vejen er glat!
glacirompilo isbryder
globartiko kugleled
glacisako ispose globĵeto [spo] kuglestød
glaciso glacis (side af dæmning, jordvold) globkapa baleno [zo] grindehval
glaco rude (støbt og poleret glas) globkrajono kuglepen
glacoviŝilo vinduesvisker globlagro kugleleje
glaĉero gletsjer globo kugle; klode; lampekuppel; bilarda ~
gladi stryge (fx ~ ĉemizon en skjorte) billardkugle; la tera ~ jordkloden; la ~ de la
gladiatoro [hist] gladiator (deltager i okulo øjeæblet; regna ~ rigsæble; (jf kuglo)
kamplege) globulino [kem] globulin (protein i fx
gladilo strygejern blodserum)
gladiolo [bo] gladiolus (plante) globuso globus
gladotabulo strygebræt glora glorværdig, ærefuld; hæderkronet
glando kirtel glorama som elsker at være genstand for
glano agern (egens frugt) hædersbevisninger, æresbevisninger,
glareolo [zo] braksvale glans og herlighed
Glasgovo [geo] Glasgow (havneby i gloravida som tørster efter hæder og ære,
Skotland) glans og herlighed; ærekær, ærgerrig
glaso glas (til at drikke af); (jf vitro) glori hædre, ære, hæve til skyerne;
glata glat, jævn; La maro estis tute ~. Havet glorificere, forherlige; (lov) prise; Oni
var fuldstændig roligt.; logi per ~ buŝo multe ~is lin. Man hævede ham til
lokke med indsmigrende ord; (jf glitiga) skyerne.
glate glat, uden problemer; Tio ne iris ~. glorigi forårsage berømmelse og anseelse,
Det forløb ikke uden problemer. kaste glans over, gøre kendt; Grandaj
glatigi gøre glat, jævn; glatte (fx ~ al si la scienculoj ~as sian naskiĝlandon. Store
harojn sit hår); jævne (fx ~ la vojon al iu videnskabsfolk kaster glans over deres
vejen for én); ~ sian stilon polere sin stil fødeland. (Sed ili ne gloras ĝin. Men de
glaŭcio [bo] hornskulpe (plante); (dgl lovpriser det ikke.)
kornopapavo) glorkrono glorie
glaŭka [lit] blågrøn gloro hæder, ære; glans, herlighed;
glaŭkomo [med] grøn stær (øjensygdom) senmorta ~ uvisnelig hæder
glavingo skede til et sværd glosino [zo] tsetseflue; (= ceceo)
glavo sværd gloso forklaring til sjældne eller fremmede
glazuri glasere (fx ~ torton en la lagkage) ord
glazuro glasur (på lervarer, gryder eller gloto stemmeridse
kager) glugli klukke (som vand af en flaske)
glui 91 grandparte
glui klæbe, klistre, lime; ~ foton sur gorĝo svælg, strube, hals; meti al iu
kartonon klistre et billede op på pap; La tranĉilon al la ~ sætte én kniven for
ŝvito ~is lian ĉemizon al la dorso. Sveden struben; kanti el plena ~ synge af fuld hals
klistrede hans skjorte til ryggen. gorilo [zo] gorilla
glukozo [kem] glukose, druesukker gota gotisk (om goterne, fx ~ lingvo gotisk
glumarko mærkat, klistermærke sprog); (jf gotika)
glumo avne (fjernes fra kernen ved gotika gotisk (om byggestil eller skrift)
tærskning) goto [hist] goter (medlem af germansk
gluo lim, klister; farun~ melklister; fiŝ~ folk); glds barbar, vandel
fiskelim grabeno [geol] gravsænkning
gluplastro hæfteplaster gracia yndefuld, graciøs; elegant, fin
glutema forslugen, grådig gracila spinkel, klejn; lille, fin, tynd
glutemulo slughals, grovæder gracio ynde; elegance
graco Guds nåde; (= difavoro)
gluteno [kem] gluten (proteinstof i korn)
gracoherbo [bo] nådeurt, (jf glaciolo)
gluteo [an] endeballe; (= sidvango)
grada grads– (fx ~ diferenco –forskel);
gluti synke, indtage; sluge; ~ ion per la
gradvis (fx ~ ŝanĝiĝo en gradvis
okuloj sluge noget med øjnene; Ĉu ni ~u
forandring), (= laŭgrada)
konjakon? Skal vi snuppe en konjak?; (om gradiento [fag] gradient (mål for tiltagen
tablet) ~u senmaĉe! synkes hel! eller aftagen); temperatura ~
gluto indtagning (af føde); slurk, bid, temperaturgradient (fx ændring i grader
mundfuld; Li prenis ~n da brando. Han tog når højden ændres 1 km)
en slurk brændevin. gradigi graduere, ordne progressivt (fx la
gnafalio [bo] (sump) evighedsblomst ekzercojn en lernolibro øvelserne i en
gnejso [geol] gnejs (bjergart) lærebog); gradinddele (fx termometron)
gnomika [lit] gnomisk (af form som grado grad; frostis kelke da ~j det frøs nogle
tankesprog, aforisme o. l.); ~ poemo et grader; ĝis kia ~? i hvor høj grad?
gnomisk digt grafika grafisk
gnomo gnom, bjergånd grafikaĵo graf (grafisk fremstilling)
gnostikismo gnosticisme (religiøs retning i grafiko grafik
kristendommens tidligste tid) grafitio graffiti
gnuo [zo] gnu (hesteagtig antilope) grafito grafit (mineral af kulstof)
gobelino [teks] gobelin (vævet vægtæppe) grafo greve
Gobio [geo] Gobi (ørken i Centralasien) grafologo grafolog (læser karaktertræk i
golejo [spo] mål (stedet) håndskrift)
Golfa Fluo Golfstrømmen grajlo [met] finhagl (nedbør i form af
golfejo golfbane ganske små hagl)
golfeto [geo] vig grajno korn, kerne; gran; ~ de pipro
golfo [geo] golf, bugt; [spo] golf peberkorn; ~ de vinbero vindruekerne;
Golgoto Golgata (hvor Jesus blev ~ da oro et guldkorn; ~ da vero et gran af
korsfæstet) sandhed
goliato [zo] goliatbille graketi rømme sig
Goljato [bibl] Goliat (filister besejret af graki skrige hæst (som en ravn); harke
David) gralo gral (helligt offerkar)
golo mål (scoret) gramatika grammatisk
golulo målmand gramatiko grammatik
Gomoro [bibl] Gomorra (by ved Det Døde gramo gram (vægtenhed)
gramofono grammofon
Hav)
granatarbo [bo] granatæble (træ)
gonado [an] kønskirtel, gonade
granato [bo] granatæble (frugt)
gondolisto gondoliere (gondolfører) granda stor; høj (fx ~ aĝo alder
gondolo [tra] gondol (lang, smal båd) grandanima storsindet, ædelmodig
gongo [mus] gongong (slaginstrument) grandigi gøre stor
goniometro [fys] goniometer (apparat til grandiĝi blive stor, vokse
vinkelmåling) grandioza storslået
goo [spo] go (japansk brætspil) grand m eduzo [zo] storgople (vandmand)
Gordia nodo den gordiske knude grandnombre i stort tal
gorĝdoloro smerte i halsen grando størrelse; storhed
gorĝinflamo [med] halsbetændelse grandparte for en stor del
grandpotenco 92 grimpi
grandpotenco stormagt graviolo [bo] pigget annona (tropisk frugt)

grandskale i stor målestok graviti føle sig tiltrukket af er
grandurbo storby magtcentrum; gravitere (bevæge sig i
granito [min] granit (bjergart) overensstemmelse med
granulaĵo granulat massetiltrækningen); Ili ~is ĉirkaŭ la
granulo lille korn potenculo. De kredsede vedholdende om
grapfrukto [bo] grapefrugt magthaveren.
graplo [mar] dræg (lille anker) gravito [astr] tyngdekraft, gravitation
grapolo klase; ~ de vinbero en vindrueklase; gravo betydning, betydningsfuldhed;
~ da vinberoj en klase vindruer alvor; kunveno de ekstrema ~ et møde af
grasa fed; fedtet; Li estas ~. Han er fed.; ~j yderste vigtighed; Li afektis ~n. Han
tipoj fede typer, (= dikaj tipoj) stillede sig an som om han var
grasaĵo fedt (i kød), det fede betydningsfuld.
grasbovido fedekalv gravulo betydningsfuld person
graseco fedme gravuri (ind) gravere, indhugge; ~ ion en
grasherbo [bo] vibefedt (sumpplante) sian memoron indprente noget i sin
grasi fedte; smøre (med fedt) hukommelse
grasigi fede (fx ~ anseron en gås; Tio ~as! gravuristo gravør
det feder!) gravuro gravering, stik (fx kupro~
graso fedt, fedtstof kobberstik)
grataĵo rift, skramme grebo [zo] lappedykker (fugl)
gratenaĵo [gastr] gratin greftaĵo podekvist; med transplantat
grefti pode (fx ~ pombranĉeton sur pirarbon
grateni gratinere (fx ~ terpomkaĉon
en æblekvist på et pæretræ); overføre,
kartoffelmos)
transplantere, (væv, fx ~ novan haŭton ny
grati kradse, klø, skrabe; Hundo ~is je la
hud); (jf transplanti)
pordo. En hund kradsede på døren.; ~ al si
grefto podning; vævstransplantering
la kapon klø sig i nakken; (jf juki) grego hjord, flok
gratifiki (iun) give gratiale, gratifikation, Gregoria kalendaro den gregorianske
(til nogen) kalender (i Danmark fra 1700)
gratilo kløpind; pibekradser grejhundo [zo] mynde (hunderace)
grato kradsen; rift Grekio, Grekujo [geo] Grækenland
gratuli lykønske, gratulere, (fx ~al iu pro io greko græker
el. ~iun pro io nogen med noget) grenadilo [bo] passionsfrugt
gratulo lykønskning; ~n! tillykke! grenado [mil] granat (hånd-, gevær-); (jf
graŭli knurre, snerre obuso)
grava betydningsfuld, vigtig, væsentlig; grenato [min] granat (rød ædelsten)
alvorlig; ~ persono en betydningsfuld grenejo kornloft, kornmagasin
person; ~ kunveno et vigtigt møde; ~ helpo greno korn, brødkorn; Ĉie estis ~kampoj.
en væsentlig hjælp; ~ akcidento en alvorlig Der var kornmarker overalt.; kia ~, tia
ulykke pano som kornet, så brødet; (jf cerealo)
gravaĵo noget betydningsfuldt, alvorligt; grenrozo [bo] kornvalmue
Aŭskultu bone, temas pri ~! Hør godt efter, Grenviĉo [geo] Greenwich (længdegrad
det her er vigtigt! nul)
graveda gravid; drægtig; ~ de tri monatoj greso [bo] græs (plante af familien
gravid i tredje måned; la senlima spaco, græsser); ~j græsser (plantefamilie); (jf
~ je astroj det uendelige rum, med stjerner herbo)
Grezijono [geo] Grésillon
i svøb; decido ~ je gravaj sekvoj en
(esperanto-kulturcenter sydvest for Paris)
beslutning der bærer kimen til alvorlige grifelo griffel; radernål
følger grifo [zo] grib; [my] grif (løve med
gravedeco graviditet; drægtighed ørnehoved og vinger)
gravediĝi blive gravid; Monto ~is, muso grilbirdo [zo] græshoppesanger
naskiĝis. Bjerget barslede og fødte en mus. grilo [zo] fårekylling (insekt)
gravi være betydningsfuld (vigtig, grimaci lave grimasser
væsentlig, alvorlig); Ne ~as! Det gør ikke grimaco grimasse
noget!; Bryd dig ikke om det! grimpi klatre, kravle; gå (vandre) op (ad,
gravigi gøre betydningsfuld (vigtig, på, i); ~ krutan rokon klatre op på en stejl
væsentlig, alvorlig) klippe; Ŝi sukcesis ~ en la boaton. Det
grimpo 93 gvati
lykkedes hende at kravle op i båden.; Mi grupo gruppe

ne emas ~ la turon. Jeg gider ikke gå (med) gruzo grus
op i tårnet. guanako [zo] guanaco (vildtlevende lama)
grimpo klatring, klatretur; opstigning guano guano (fuglegødning fra
grinci knirke, hvine, skrige; Ŝlosilo ~as en la Sydamerika)
seruro. En nøgle knirker i låsen; ~ per la guberniestro (leder af et administrativt
dentoj skære tænder distrikt, fx) guvernør, amtsborgmester;
grinco knirken, hvinen, skrigen [hist] statholder
grio gryn gubernio (administrativt distrikt, fx)
gripo influenza provins, amt
griza grå gudri tjære (fx la tegmenton taget)
griza papago [zo] grå jako (papegøje) gudrita kartono tagpap
grizfoko [zo] gråsæl gudro tjære
gufo [zo] store hornugle
grizharulo gråhåret person; [bo]
gujavo [bo] guava (tropisk frugt)
brandbæger gulaŝo [gastr] gullasch (ungarsk gryderet)
grizi være grå guldeno [fin] gylden (hollandsk mønt)
grizuo grubegas gulo [zo] jærv (rovdyr)
groco gros (12 dusin; gl. mål) gumarbo [bo] gummitræ
grogo [gastr] grog, toddy gumi gummiere (fx ~ poŝtmarkojn
Gronlando [geo] Grønland frimærker)
gropo [zo] kryds (del af ryggen hos dyr) gumo gummi, klæbemiddel; viskelæder
groptegmento [ark] valmtag (skråt tag i guno kvie (ungko)
gavlen) gupio [zo] guppy, millionfisk, (akvariefisk)
grosarbusto [bo] stikkelsbærbusk gurdi spille på lirekasse; lire (noget) af
grosiero grossist, grosserer; (= pograndisto) (rutinemæssigt, automatisk, uinspireret)
groso [bo] stikkelsbær; ĉina ~ kiwifrugt gurdo lirekasse
groŝo (småmønt, fx) skilling, øre, klink; gurnardo [zo] knurhane (fisk)
[hist] groschen (tysk mønt); sen ~ en poŝo guruo guru (åndelig vejleder)
uden en øre på lommen; ĝis la lasta ~ til gusti [itr] smage; Tio ~as bone. Det smager
sidste krone godt.; (jf gustumi)
groteska grotesk, barok, naragtig gustigi (ion) sætte smag på (noget); Tio ~is
groto grotte, klippehule al ŝi tenison. Det gav hende smag for
grubeko [bo] storkenæb (plante) tennis.
grumblema slem til at brokke sig, gnaven, gusto smag; la ~ de ruĝa pipro smagen af rød
knurvorn peber; ĝuste laŭ mia ~ lige efter min smag
grumbli knurre; mukke, gøre vrøvl, brokke gustumi smage (på) ; Li glutis la manĝon ne
sig ~ante. Han slugte maden uden at smage
grumblulo gnavpotte, kværulant på den.; ~ la saŭcon smage på sovsen; ~ la
grumelo [gastr] klump (fx i sovs, fløde) plezuron aŭdi dolĉajn vortojn snuse til den
grumiksamo [bo] (kirsebærlignende lykke det er at høre blide ord
brasiliansk frugt fra træ af slægten gustumisto (vin) smager
Eugenia) guŝo [bo] bælg; ~ de pizo en ærtebælg
gutaperko guttaperka (gummilignende
grumo staldkarl, (= ĉevalisto, stalisto);
stof)
piccolo, (= servoknabo)
guti [itr] dryppe; La sango ~is. Blodet
grundi gå på grund, grundstøde
dryppede; ~antoj arboj dryppende træer
grundo jord, jordbund; grund; grobund;
gutigilo dråbetæller
argila ~ leret jordbund; sur roka ~ på guto dråbe; Tio estus ~ en la maro. Det ville
klippegrund; firma ~ sub la piedoj fast være en dråbe i havet.
grund under fødderne; prepari la ~n por gutoŝtono drypsten
propono skabe grobund for et forslag, guturalo [spr] strubelyd
gøde jorden for et forslag guverni være huslærer
grundpurigo jordrensning guvernisto huslærer, guvernante
gruntbovo [zo] yakokse gvardio garde, livvagt
grunti grynte Gvatemalo [geo] Guatemala (stat i
gruo [zo] trane (vadefugl) Mellemamerika)
grupano gruppemedlem gvati belure, udspionere; holde udkig,
grupigi gruppere holde vagt
gvatisto 94 ĝisosta
gvatisto een, der er på vagt eller overvåger ĝenro genre, kunstform, stil; genrebillede
fjendens bevægelser (maleri af folkeliv)
gvatsekvi skygge (en person) ĝentila høflig (~ al over for)
gvidanto leder; la elektita ~ den valgte leder ĝentilaĵo høflig bemærkning; (en lille)
gvidi lede, føre, vise vej; vise rundt; sin ~ opmærksomhed
lade sig lede (per af); ~ en muzeo vise ĝentilo høflighed
rundt på et museum; ~ blindulon trans la ĝentilulo høflig, beleven person;
straton hjælpe en blind over gaden gentleman
gvidisto leder, guide; ~ por grupo da ĝenulo fredsforstyrrer; generende person
montaraj migrantoj guide for en gruppe ĝermado spiring
fjeldvandrere ĝermana germansk; ~j lingvoj germanske
Gvineo [geo] [pol] Guinea (stat i sprog
Vestafrika) ĝermano [hist] germaner
ĝermi spire; ideo ~is en ŝia cerbo en ide
Gvineo-Bisaŭo [geo] [pol] Guinea-Bissau
voksede frem i hendes hjerne
(stat i Afrika)
ĝermingo kimbladsskede (fx hos græsser)
ĝermo spire, kim
ĝeto [mar] (mindre) mole; (jf moleo)
Ĝ ĝi den, det
ĝia dens, dets
ĝiba pukkelrygget; med udvækst
ĝangalo jungle ĝibaĵo udvækst
ĝardenbrasiko [bo] havekål ĝibo pukkel
ĝardenisto gartner ĝibobovo pukkelokse, zebu, (jf zebuo)
ĝardeno en have Ĝibraltaro [geo] Gibraltar (på Spaniens
ĝardenrapo [bo] majroe (grønsag) sydkyst)
ĝardensilvio [zo] havesanger ĝibulo (en) pukkelrygget
ĝartero strømpebånd; la ordeno de la (Ĝ)~ Ĝibutio [geo] Djibouti (stat i Østafrika)
hosebåndsordenen ĝigo [mus] gigue, jig, (hurtig dans)
ĝazo [mus] jazz, (jf ĵazo) ĝigolo gigolo (anset dansepartner)
ĝelo [kem] gel Ĝingis-Ĥano [hist] Djengis Khan
ĝemado sukken; stønnen (mongolsk erobrer)
ĝemela urbo venskabsby ĝino [gastr] gin (enebærbrændevin)
ĝemeliĝi (om to byer) blive venskabsbyer ĝinzo cowboybukser, jeans
ĝemelo tvilling ĝirafo giraf
Ĝemeloj Tvillingerne (stjernebillede i ĝiraĵo overført beløb
dyrekredsen) ĝiri overføre (penge), girere
ĝemi sukke; stønne; klage (sig); kiel bela ŝi ĝirilo girokort, overføringsformular
ĝis til, indtil; ~ kie? hvor til?; ~ la arbo indtil
estis! ~is la elfo hvor var hun smuk!
træet; Mi restos ~ morgaŭ. Jeg bliver til i
sukkede alfen
morgen; nur ~ certa grado kun til en vis
ĝemo suk; støn
grad; Estas loko por nur ok ~ dek personoj.
ĝena forstyrrende, generende, besværlig
ĝendarmo gendarm, politisoldat, Der er kun plads til otte til ti personer.
ĝis! hej! (som afsked; jf. ĝis (la) revido, adiaŭ)
grænsebetjent
ĝisatendi afvente (fx ~ ŝian alvenon hendes
ĝenerala almindelig, generel; general– (fx
ankomst)
~ kunveno –forsamling, ~ striko –strejke) ĝis baldaŭ! Vi ses snart!
ĝenerale [ogs] almindeligvis, i ĝisdatigi opdatere, føre ajour; (jf aktualigi)
almindelighed ĝisekstreme til det yderste
ĝeneraligi gøre almengyldig; generalisere ĝis iam ie! Vi ses på et eller andet
Ĝenevo [geo] Geneve (by i Svejts) tidspunkt et eller andet sted!
ĝeni forstyrre, genere, ulejlige; Ĉu mi ~as? ĝis la revido ! på gensyn!
Forstyrrer jeg? ; ~ sin være ĝis morgaŭ! Vi ses i morgen!
tilbageholdende med, ikke bryde sig om; ĝis neniam! Her sætter jeg aldrig mine ben
Li sin ~is fari tion. Han havde det ikke mere!
godt med at gøre det. ĝisnuna hidtidig
ĝeno gene, besvær; forstyrrelse; ~ al la ĝisosta [fig] helt ind til marven, med liv og
publika ordo forstyrrelse af den offentlige sjæl; Li estas ~ esperantisto. Han er
orden esperantist helt ind til marven.
ĝis revido! 95 Hamburgo
ĝis revido! farvel!, på gensyn!; (jf adiaŭ) hafnio [kem] Hafnium (grundstof, Hf)
ĝis tiam! Hej så længe! Hago [geo] Haag (Hollands regeringsby)
ĝisvivi nå at opleve; Ŝi ne ~is la edziĝon de haĝo pilgrimsfærd til Mekka
sia filo. Hun nåede ikke at opleve sin søns haitiano haitianer
bryllup. Haitio [geo] [pol] Haiti (stat i Caribien)
ĝoja glad; ~ rideto et glad smil; ~n feston! hajko [lit] haiku (japansk digtform)
go' fest! hajlero [met] (et) hagl (nedbør)
ĝoji glæde sig (pro over), være glad; Mi ~as hajli hagle; ~as! Det hagler!
hajlo hagl (nedbør); ~ da kugloj kugleregn
ke vi restos! Det glæder mig at du bliver!
hakaĵo hakket med; hakkelse (foder)
ĝojiga glædelig haki hugge (fx ~lignon brænde); hakke (fx
ĝojigi glæde, gøre glad; Tio ~as min! Det ~ viandon kød, ~cepojn løg); Ĝi ~is per sia
glæder mig! La letero ~is ŝin. Brevet pinta beko. Den hakkede med sit spidse
gjorde hende glad. næb.
ĝojo glæde; vivi en ~ kaj plezuro leve i fryd hakilo (redskab til at hugge eller hakke
og gammen med, fx) økse, hakkekniv
ĝuema nydelsessyg hako hug
ĝui nyde; kunne glæde sig over; Li ~is la hakŝtipo huggeblok
freŝan aeron. Han nød den friske luft; Ŝi haladza ildelugtende, (skadeligt) stinkende
~is perfektan sanstaton. Hun kun kunne haladzi dunste, stinke,
glæde sig over et perfekt helbred; Ili ~is (sundhedsskadeligt)
utilon de lia helpemo. De nød godt af hans haladzo dunst, (skadelig) stank
hjælpsomhed.; antaŭ~ la vojaĝon glæde halebardo [hist] hellebard (spyd med spids
sig til rejsen og økse)
ĝuiga nydelsesrig haleluja! halleluja!
ĝuilo nydelsesmiddel halfo midtbanespiller; (= mezulo)
ĝuo nydelse; La domo estis ~ por la okuloj. haliaeto [zo] havørn; (dgl maraglo)
Huset var en fryd for øjet. halikero [zo] gråsæl; (dgl grizfoko)
ĝusta rigtig, ret; Ŝi estas la ~ persono por tiu halioto [zo] søøre, abalone, (bløddyr); (dgl
tasko. Hun er den rette person til marorelo)
opgaven; la sole ~ reago den eneste rigtige halito [min] stensalt, halit; (dgl minsalo)
halo hal, sal
reaktion; Ĉu tiu horloĝo estas ~ ? Går det
ha lo! hallo! (i telefonen)
ur rigtigt?
halogeno [kem] halogen (saltdanner)
ĝustaĵo noget rigtigt; fari la ~n en la ĝusta haloo lysende ring (fx omkring solen),
tempo gøre det rigtige på det rigtige halo; (i optik) lysrefleks (falsk lys)
tidspunkt halso [mar] hals (til sejl)
ĝustatempa vorto et ord i rette tid haltejo stoppested; holdeplads
ĝuste lige; netop, lige akkurat; (som svar) halterlevo [spo] vægtløftning
ja netop, helt rigtigt, lige præcis; por diri haltero [spo] håndvægt
pli ~ rettere sagt; ~ antaŭ miaj okuloj lige halti [itr] standse, gå i stå, gøre holdt,
for øjnene af mig; ~ pro tio mi ne respondis stoppe op; Ŝia rigardo ~is ĉe unu el ili.
netop derfor svarede jeg ikke Hendes blik stoppede op ved en af dem.;
ĝustigi rette (til); justere; ~ la kravaton rette La oratoro ~is, interrompita de bruo. Taleren
på slipset; ~ la horloĝon stille uret; (jf holdt inde, afbrudt af larm.; (jf haltigi)
alĝustigi) haltigi standse (fx ~ preterpasanton en
ĝusto rigtighed; ~ de kalkulado en forbipasserende, ~ la aŭton bilen)
beregnings rigtighed halto standsning; stop, (kort) ophold
haltostreko tankestreg
halucino hallucination (falsk
H sanseoplevelse)
halukso [an] storetå; (dgl pieda dikfingro)
hamadriado [zo] kappebavian; (dgl mantela
ha! ha!; ah! paviano)
Habelo [bibl] Abel hamako hængekøje
haĉi skravere (fx ~ areon en desegnaĵo et hamamelido [bo] troldnød (busk)
område på en tegning) Hamburgero [gastr] (→ bovburgero; jf
haĉo skravering burgero) hamburger
Hadeso [my] Hades; dødsriget Hamburgo [geo] Hamburg
Hamleto 96 hedero
Hamleto [lit] Hamlet (tragedie af haro hår; knabino kun blondaj ~j en pige
Shakespeare; oversat af Zamenhof i 1894) med blondt hår (jf hararo)
hamstri hamstre (fx ~nutraĵojn fødevarer) harpi spille på harpe
hamstro [zo] hamster (lille gnaver) harpio [zo] harpy (sydamerikansk ørn);
hamstr ad o hamstring [my] kvindelig vinged dødsånd; [fig] en
Hamurabo [hist] Hammurabi (babylonisk harpe (skrapt kvindemenneske)
konge) harplektaĵo fletning i håret; (jf plektaĵo)
handbalo [spo] håndbold (spillet); (= harpo [mus] harpe (jf harpio)
manpilko) harpuno harpun
harsekigilo hårtørrer
handikapo handikap
harstariga hårrejsende
handikapulo handikappet person hartondo klipning (af håret)
hangaro hangar hartufo hårtot
Hanojo [geo] Hanoi (Vietnams hovedstad) Harun-al-Raŝido Harun Al Rashid (kalif i
Hanovro [geo] Hannover (hovedstad i Bagdad omkring år 800)
Niedersachsen) harvosto hestehale (frisure); (= ponevosto)
hansa urbo hansestad (fx Hamburg) hasta hastig; forhastet, overilet; ~, nefidinda
Hanso [hist] Hanseforbundet, Hansaen, konkludo en forhastet, utroværdig
(nordtysk handelsforbund) konklusion
hanti hjemsøge, plage; tiu ideo daŭre ~as haste [ogs] i al hast; letero ~ skribita et brev
min den tanke spøger stadig i mit hoved skrevet i al hast
hapakso engangsord (der i et værk eller en hasti haste, ile; forhaste sig; Ne ~u fari la
litteratur kun optræder én gang) taskon, restas sufiĉe da tempo! Forhast dig
hapalo silkeabe (egernabe); (dgl silksimio) nu ikke med opgaven, der er tid nok!
harakiri begå harakiri hasto hast, hastværk
harakiro harakiri (japansk rituelt haŝiŝo hash
selvmord) haŭbizo [mil] haubits (kanon)
hararanĝo frisure; (jf frizaĵo) haŭli hale (fx ŝnuregon i et tov)
haŭsero [mar] trosse (til fortøjning)
hararo hår; knabino kun blonda ~ en pige
haŭsiero [fin] haussist (børsspekulant)
med blondt hår; (jf haro)
haŭtkremo hudcreme (mod udtørring)
Harco [geo] Harzen (bjergparti i Tyskland) haŭto hud, skind; ham; La serpento deĵetis la
hardi hærde (fx ~ ŝtalon stål); La batalado ~n. Slangen skiftede ham.; savi sian ~n
min ~is. Kampen har hærdet mig. redde sit skind
hardiĝi blive hærdet; ~ita krimulo en haŭtskvamo skæl (i håret); (jf skvamo)
forhærdet forbryder Havajo [geo] Hawaii
hardluti slaglodde; (= brazi) havaĵo ejendele, besiddelser; mia tuta ~ alt
hardvaro [edb] maskine, hardware; (= hvad jeg ejer og har
aparataro) Havano Havanna (Cubas hovedstad)
haremo harem havanto ihændehaver
hareto tyndt hår; Lia vivo pendas de ~. Hans havebla som kan fås
liv hænger i en tynd tråd. havebli kunne fås, være i handelen
harfendado ordkløveri, hårkløveri haveno havn
harfoliklo hårsæk havi have, eje; La muroj ~as orelojn.
harhava behåret Væggene har ører.
haringo [zo] [gastr] sild havigi skaffe, tilvejebringe; få fat i; hente;
harklipo hårklemme, hårspænde ~ al si taksion få fat i en taxi; mi ~os al vi
harmonia harmonisk vian jakon! nu skal jeg hente din jakke!
havo ejendele, besiddelser; ju pli da ~, des
harmonii harmonere (~ kun med)
pli da pravo jo mere man ejer, lettere får
harmoniigi harmonisere (fx om musik,
man ret
priser); bringe i harmoni
hazarda tilfældig
harmoniko [mus] (mund) harmonika; (jf hazarde tilfældigt, tilfældigvis
akordiono) hazardludo hasardspil
harmonio harmoni, samklang, fred og hazardo tilfældighed, tilfælde; nura ~ et
fordragelighed rent tilfælde, en ren tilfældighed
harmoniscienco [mus] harmonilære he! hør (du der)!, hallo!
harmoniumo [mus] harmonium, stueorgel hebreo hebræer, jøde
harmono [mus] overtone, (dgl kromtono) hedero vedbend (klatreplante)
hedonismo 97 hepato
hedonismo hedonisme (nydelse som heliĝi blive lys; Lia vizaĝo ~is kiam ŝi venis.
livsmål) Hans ansigt lyste op da hun kom.
hegemonio overherredømme, hegemoni heliko [zo] snegl (med hus), (jf limako); [an]
heĝo hæk sneglen (i det indre øre)
hejma hjemlig, hyggelig helikoptero helikopter
hejme hjemme; Sentu vin kiel ~! Lad som helikrizo [bo] evighedsblomst; (dgl
om du er hjemme! eternfloro)
helikso [an] helix (ørets ombøjede kant)
hejmeco hjemlig atmosfære; hygge
heliocentra [astr] heliocentrisk (med solen
hejmfarita hjemmelavet; (jf memfarita)
i centrum)
hejmo hjem heliotropo [bo] heliotrop (plante der drejer
hejmsopiro hjemlængsel, hjemve, (jf sig efter solen)
nostalgio) heliumo [kem] helium (grundstof, He)
hejmtasko hjemmeopgave helo det lyse; la nokta luna ~ nattens
hejmveo hjemve, nostalgi, (jf nostalgio) måneskær
hejtejo varmested, -værk helodeo vandpest (vandplante); (dgl
hejtforno ovn (til opvarmning) akvopesto) (jf elodeo)
hejti opvarme (fx ĉambron et værelse); fyre helpe de ved hjælp af
(fx per tergaso med naturgas) helpema hjælpsom
hejtilo varmeapparat, varmeovn helpi hjælpe; ~u lin! hjælp ham!; Mi ~os al
hejtisto varmemester; fyrbøder vi! Nu skal jeg hjælpe!; bonvolu ~! Hjælp
hejto opvarmning, varme- (fx ~instalaĵo (mig) lige!
–anlæg); fyrings– (fx ~sezono sæson) helpilo hjælpemiddel
helpo hjælp; ~n! hjælp!; krii ~n råbe om
hekatombo hekatombe [hist] offer på
hjælp
hundrede okser, [fig] massakre, blodbad Helsinko [geo] Helsinki
heksaedro (→ sesedro) hexaeder (sekssidet helvelo [bo] foldhat (svamp)
legeme) Helvetio, Helvetujo [hist] [geo] Helvetia
heksagono (→ sesangulo) sekskant (latinsk for Svejts)
heksametro [lit] heksameter (versemål) helveto helvetier
hektaro hektar (flademål) hemanto [bo] blodblomst; (dgl sangofloro)
hektika hektisk (fx febro feber) hematito [min] hæmatit, jernglans;
hekto- hekto- (forled for hundrede gange blodsten
en måleenhed); ~litro hektoliter (100 l) hematopo [zo] strandskade
hektogramo hektogram hemerokalo daglilje; (dgl taglilio)
hemiono [zo] halvæsel (asiatisk vildæsel)
hektolitro hektoliter
hemiplegio [med] hemiparese, hemiplegi,
hektopaskalo [fys] hektopascal (pascal:
halvsidig lammelse
måleenhed for det meteorologiske hemisfero [geo] [astr] halvkugle,
lufttryk) hemisfære; [an] halvdel af storhjernen
hela lys, lys og klar; ~ buklaro lyse lokker; hemistiko hemistik, halvvers (halv
~ voĉo en lys stemme verslinje)
helblua lyseblå hemofilio [med] hæmofili, blødersygdom
heleboro [bo] julerose, nyserod; (jf hemoglobino [an] hæmoglobin (blodets
kristnaska rozo) røde farvestof)
helenismo hellenisme (kulturen i hemoroido [med] hæmoride (udvidet åre
Alexander den Stores verdensrige) ved endetarmen)
heleno hellener, græker henao henna (farvestof, fx til hår)
Helesponto [hist] [geo] Hellespont heni vrinske; La ĉevalo ~is. Hesten
(oldtidens navn for Dardanellerne) vrinskede.
helflava lysegul henro [fys] henry (måleenhed for
heli være lys; Jam ~as! Det er allerede lyst! induktans)
hepata cirozo [med] skrumpelever
heliantemo [bo] soløje hepataĵo [gastr] lever (tilberedt som mad)
helianto [bo] solsikke; (dgl sunfloro) hepatiko [bo] levermos, (= hepatmusko); blå
helica skrue-; propel-; ~ aviadilo propelfly anemone, (= hepatherbo)
(jf helico) hepatito [med] leverbetændelse
helico skrue (på skib); propel; skrue-, hepatmusko [bo] levermos (plante), (jf
spirallinje, enhver skrueagtig anordning hepatiko)
til fremdrift af fartøjer, (jf ŝraŭbo) hepato [an] lever
heptagono 98 hidrografio
heptagono [mat] (→ sepangulo) syvkant heroldi forkynde, bebude; ~ la printempon

herakleo [bo] bjørneklo (plante) indvarsle forårets komme
Heraklo [my] Herakles (græsk helt; hos heroldo budbringer; [hist] herold; ~ de
romerne: Herkules) printempo forårsbebuder
heraldiko heraldik (læren om Heroldo de Esperanto (uafhængigt
våbenskjolde) esperantoblad, grundlagt 1920)
herbaĉo ringe, nedslidt græs, elendig heroo helt; [my] hero(s)
plante; ukrudt, (= trudherbo) herpeto [med] herpes, forkølelsessår
herbario herbarium (samling af tørrede herso faldgitter (fx ~ en kastelpordego i en
planter) borgport); skodde (fx en irigacia kanalo i
herbeja kreso [bo] Eng-karse en vandingskanal); (jf kluzo)
herbejo eng, græsplæne Hesio [geo] Hessen (delstat i Tyskland); (=
herbejreĝino mjødurt, (jf ulmario) Heslando)
herbicido ukrudtsmiddel heso hesser (borger i Hessen)
herbo [bo] græs; (ikke træagtig) plante, urt; hesperido [bo] aftenstjerne (plante)
arom~, spic~ krydderurt; drog~ hetajro [hist] hetære (dannet prostitueret i
lægeplante oldtidens Grækenland)
herbovor ul o [zo] planteæder heterogena heterogen, uensartet
herbsalo urtesalt heŭristiko [fil] heuristik (læren om
herco [fys] hertz (måleenhed for frekvens) metoder i videnskaben)
hereda arvelig (fx malsano sygdom); arve- hezita tøvende; per ~j paŝoj med tøvende
(fx imposto –afgift) skridt
heredaĵo [jur] arv hezitema ubeslutsom
heredanto arving; arvtager heziti tøve; vakle; Eĉ momenton ŝi ne ~is.
heredi arve (fx ~ ion de iu noget efter Hun tøvede ikke så meget som et øjeblik.
nogen) hezito tøven; sen ia ajn ~ uden nogen som
heredigi udpege som arv; testamentere (fx helst tøven
hiacinto [bo] hyacint (plante)
~ ion al iu noget til nogen); Ŝi ~is lin pri la
Hiadoj [astr] Hyaderne (stjernehob i Tyren)
domo. Hun indsatte ham som arving til
hiato [spr] hiat (vokalsammenstød, fx vi
huset.
iler)
heredo handlingen at arve
hibisko [bo] hibiscus, hawaiiblomst
heredordo arvefølge hibrido [bio] krydsning, hybrid
hereza kættersk hida hæslig, afskyelig; gyselig
herezi være kættersk, optræde kættersk hidno [bo] pigsvamp; (dgl pintfungo)
herezo [rel] kætteri hidranto brandhane
herezulo kætter hidrargo [kem] kviksølv (grundstof, Hg)
Herkulo [my] Herkules (berømt for sin hidraŭlika hydraulisk (fx ~ bremso bremse)
styrke); [astr] Herkules (stjernebillede) hidraŭliko [tek] hydraulik (læren om
hermafrodita hermafrodit (tvekønnet væsker i rør)
individ) hidro hydra [my] mangehovedet uhyre;
hermeneŭtiko hermeneutik (læren om [fig] sejlivet onde; [zo] ferskvandspolyp;
fortolkning) [kem] (som præfiks) hydrogen
hermeta → hermetika Hidro [astr] Vandslangen, Hydra,
hermetika hermetisk, (lukket) lufttæt; (stjernebillede)
utilgængelig; ~ fermaĵo lufttæt lukning; hidro- hydro- (del af visse int. ord, med
preskaŭ ~ izoliĝo næsten total isolation betydningen vand-)
herniario [bo] brudurt (brokurt) hidrocefalo [med] vand i hovedet,
hernio [med] udposning af materie fra en hydrocefalus
kropshule gennem dennes væg, fx brok, hidrodinamiko hydrodynamik (læren om
diskusprolaps væskers bevægelser)
heroa heroisk, heltemodig, helte- (fx ago hidroelektrejo vandkraftværk
–gerning) hidrofono hydrofon (undervandsudstyr til
heroaĵo heltedåd, heltegerning at lytte og pejle)
Herodo [hist] Herodes (konge over Judæa) hidrogeno [kem] brint, hydrogen,
heroeco heltemod, heroisme (grundstof, H)
heroino heltinde hidrografio hydrografi (videnskaben om
heroino heroin jordens vandområder)
hidrokarito 99 Hiroŝimo
hidrokarito [bo] frøbid (plante); (dgl hiperono [fys] hyperon (elementarpartikel)

ranmordo) hipertensio [med] for højt blodtryk,
hidrokotilo [bo] vandnavle (plante); (dgl hypertension; (dgl (tro) alta sangopremo)
akvotelero) hipertrofio [med] hypertrofi (et organs
hidroplano [tra] vandflyver, hydroplan overudvikling)
hidropso [med] vattersot hipio hippie (ungdomsoprører fra
(væskeophobning i vævene) 1960'erne)
hidrostatiko hydrostatik (læren om hipno [bo] cypresmos (plante)
væskers ligevægt) hipnota hypnotisk
hieno [zo] hyæne hipnoti være hypnotiseret
hieracio [bo] høgeurt hipnotigi, hipnotizi hypnotisere (fx
hierarkio hierarki, rangorden ~ pacienton en patient)
hieraŭ i går; ~ matene i går morges; antaŭ~ i hipnotigisto hypnotisør
forgårs; la gazeto de ~ avisen fra i går hipnoto hypnose
hieraŭa (som fandt sted eller fandtes i går, hipocentro [geol] hypocentrum (centrum
fx) la ~ festo gårsdagens fest; la ~ mondo for jordskælv)
verden af i går hipodromo hippodrom (bane til
hieroglifo hieroglyf (oldegyptisk hestevæddeløb)
skrifttegn); ~j (ogs) kragetæer hipofeo [bo] havtorn, sandtidsel, klittorn
higiena hygiejnisk, renlig hipofizo [an] hypofyse (kirtel)
higieno hygiejne hipogloso [zo] helleflynder [an] n.
higrometro fugtighedsmåler, hygrometer hypoglossus (et par kranienerver, som
hikorio hickory (slægt af am. styrer tungens funktion)
valnøddetræer); (= karjo) hipogrifo [my] hippogrif (fabeldyr, hest
hilo [zo] løvfrø med grifhoved)
Himalajo [geo] Himalaya hipokampo 1. [zo] søhest; 2. [my]
himantopo [bo] stylteløber (fugl) hippokamp (fabeldyr, halvt hest, halvt
himeno mødomshinde, hymen fisk); 3. [an] hippocampus (en del af
himenoptero [zo] årevinget insekt (fx bi, hjernen)
myre, hveps); ~j (ogs) (ordenen) hipokaŝtano, hipokastano hestekastanje;
årevingede (dgl ĉevalkaŝtano)
himnaro salmebog hipokero [bo] kongepen (planten)
himno salme; hymne; nacia ~ nationalsang hipokondrio [med] hypokondri
Hinda Unio [geo] Indien; (jf Barato) (tilbøjelighed til at føle sig syg)
hindeŭropa indoeuropæisk hipokondriulo hypokonder
hindia lingvo hindi (officielt sprog i hipokrita hyklerisk
Indien) hipokriti hykle, forstille sig; ~ honeston
Hindio [geo] Indien; (Hinda Unio) hykle hæderlighed, lade som om man er
hindirana indoiransk hæderlig
hindo inder hipokritulo hykler
hinduismo [rel] hinduisme hipolao [zo] gulbug (fugl)
hinduo hindu hipopotamo flodhest
hipeastro [bo] ridderstjerne (plante) hipoteki belåne, optage lån i, (fx sian
hiper- hyper- (del af visse int. ord, med domon sit hus)
betydningen over-, super-) Bem: ved hipoteko prioritet, pant i fast ejendom
mere almindelige eo-ord udfyldes denne hipotensio [med] for lavt blodtryk,
funktion ofte af -eg-,fx elegantega hypotension; (dgl (tro) malalta
superelegant, modernege hypermoderne sangopremo)
hiperbolo [mat] hyperbel; [spr] hipotenuzo [mat] hypotenuse
overdrivelse (fx tondra voĉa en tordnende hipoteza hypotetisk
stemme) hipotezi arbejde ud fra en hypotese om (fx
hiperboloido [mat] hyperboloide kvinjarajn intertempojn femårs
(fremkommer ved at dreje en hyperbel tidsintervaller)
om en af dens akser) hipotezo hypotese, foreløbig teori
hiperiko [bo] perikon (plante) hipurido [bo] vandspir, hestehale, (plante)
hipermetropa [med] langsynet; (dgl Hiroŝimo [geo] Hiroshima (japansk by,
malmiopa) ødelægt af den første atombombe i 1945)
hirta 100 honorarii
hirta strittende (fx ~j haroj, pikiloj strittende Hokajdo [geo] Hokkaido (nordligste
hår, pigge), opretstående; uplejet (fx japanske hovedø)
~ barbo skæg), rodet (fx ~ stilo stil) hokeilo [spo] hockeystav
hirti stritte, stå lige lodret op; være rodet, hokeo [spo] hockey (boldspil)
være uplejet, (fx om hår) hoki få på krogen (fx ~ fiŝon en fisk)
hirtigi få til at rejse sig (fx om hår), få til at hoko krog; knage; [spo] hook (boksestød)
hokoherbo [bo] nellikerod
stritte; stritte med hokokruco hagekors; (jf svastiko)
hirtiĝi komme til at stritte; La haroj ~is sur hokstango bådshage
mia kapo. Hårene rejste sig på mit hoved. hola! hallo! (udråb for at opnå nogens
hirudo [zo] blodigle opmærksomhed)
hirundo svale; Unu ~ printempon ne holdingo holdingselskab
alportas. Én svale gør ingen sommer. holdluko luge (til et skibs lastrum)
hirundvostulo [zo] svalehale (sommerfugl) holdo lastrum (i skib)
hisi hejse (fx ~ flagon et flag, ~ velon et sejl) Holivudo [geo] Hollywood
holko [bo] hestegræs
hisilo hejseapparat; [mar] fald (tov,
holmio [kem] holmium (grundstof, Ho)
hvormed et sejl hejses) holografio holografi (metode til
hiskiamo [bo] bulmeurt tredimensionale billeder)
hisopo [bo] isop (busk) holografo [jur] holografisk testamente
Hispanio, Hispanujo [geo] Spanien hologramo hologram (holografisk billede)
hispano spanier holosteo, holosto [bo] skærmarve (plante)
histeria hysterisk holoturio [zo] søpølse (bløddyr); (dgl
histerio hysteri markolbaso)
histeriulo hysteriker homa menneskelig, menneske- (fx ~ svarmo
histo væv (fx osta ~ knoglevæv, muskola ~ –mylder); la ~j rajtoj
muskelvæv) menneskerettighederne
histologio vævslære, histologi homamaso menneskemængde
histologo histolog homaranismo (et af Zamenhof formuleret
historia historisk; ~ momento et historisk idekompleks der på det religiøse og
øjeblik; la ~j tempoj historisk tid; antaŭ etiske område skulle virke som en
~ civilizo en forhistorisk civilisation fredens og retfærdighedens bro mellem
historiisto historiker folkeslagene)
homaro menneskehed; la tera ~ den
historio historie; mond~ verdenshistorie;
jordiske menneskehed; la ~
Tio eniros la ~n. Det går over i historien.
menneskeheden
historiografio historieskrivning homeopatio [med] homøopati (en
histriko [zo] hulepindsvin alternativ sygdomsbehandling)
histriono tredjerangs, dårlig skuespiller; homeopato homøopat
gøgler, klovn hominde menneskeværdigt; vivi ~ leve
hm! hm! (udråb for at udtrykke tøven, menneskeværdigt
eftertænksomhed, tilstedeværelse) homino (let nedsættende)
ho! åh! (udråb for at levendegøre, kvindemenneske; terura ~ et rædsomt
understrege) kvindfolk
hobio hobby homo menneske; ~j (ogs) folk
hobojo [mus] obo (træblæseinstrument) homogena homogen, ensartet
hodiaŭ i dag; ~ matene i morges; ~ estas homonimo [spr] homonym (ord der
sabato. I dag er det lørdag.; la gazeto de ~ udtales og staves ens, men har forskellig
avisen fra i dag betydning)
hodiaŭa (som finder sted eller findes i dag, Honduro [geo] Honduras (stat i
fx) la ~ festo dagens fest; la ~ mondo Centralamerika)
honesta hæderlig, ærlig, redelig, retskaffen
verden af i dag
honesto hæderlighed, ærlighed
hodiaŭo dagen i dag; Ĝuu la ~n! Nyd Hongkongo, Honkongo Hongkong
dagen i dag! honora ærefuld, æres- (fx ~ membro
hodometro skridttæller medlem); la ~ loko ĉe la tablo
hoj! ohøj!, halløj!, hallo! hæderspladsen ved bordet
hojli hyle (som en hund), tude (som en ulv) honoraĵo æresbevisning
hojo hakke (til at løsne jorden); (= honorarii betale honorar til (fx advokaten
plugpioĉo) en sagfører)
honorario 101 Hundo
honorario honorar hostiujo [rel] monstrans

honori ære, beære; hædre; Li ~is min per sia (nadverbrødbeholder)
amikeco. Han beærede mig med sit hosto [bo] hosta, funkie, (plante)
venskab.; ~ iun per ordeno hædre nogen hot! hyp! (til hest)
med en orden hotelestro hotelvært
honorinda som fortjener ære; mia ~ kolego hotelo hotel
min ærede kollega hotentoto hottentot (medlem af et folk i det
honoro ære, hæder; Ekzistas eblo retiriĝi kun sydlige Afrika)
~. Der er mulighed for at trække sig ho ve! (udråb for klage, beklagelse, smerte)
tilbage med æren i behold. hubo [glds] (husmands)lod
Honŝuo [geo] Honshu (den japanske hubulo [glds] husmand; (jf etbienulo)
hufbati sparke bagud
hovedø)
hufferi sko (handlingen) (fx ~ ĉevalon en
honta skamfuld (fx ~ mieno mine)
hest)
hontema (tilbøjelig til at være) skamfuld,
huffero hestesko
undselig hufo hov; klov; (jf fendhufo)
honti skamme sig (~ pro over); ~ antaŭ iu hufulo hovdyr; ~j (ogs) pattedyrordenen
skamme sig over for nogen hovdyr (dyr med hove og klove)
hontinda skammelig hulahulo hula-hula (hawaiidans)
honto skam (følelse); skam (plet); ruĝiĝi pro huli svaje eller gynge rytmisk bølgende
~ rødme af skam; Li estas la ~ de sia huligano hooligan, fodboldbølle
familio. Han er en skamplet på familien. hulmano [zo] langur, hulman, (abe, hellig
hop! hop! for hinduer)
horaro timeplan, køreplan, fartplan; fervoja hulo dønning
~ togplan; (leciona) ~ (skole-) skema hulringo hulahopring; (jf huli)
hordea byg- (fx ~ kaĉo -grød) humana human (menneskevenlig)
hordeo byg humanisma humanistisk
hordeolo [med] bygkorn (på øjet) humanismo humanisme
hordo horde, flok humanisto humanist
horizontala vandret, horisontal humero overarmsben
horizonto horisont; la spirita ~ den humida fugtig (fx ~ aero luft)
åndelige horisont humido (luft) fugtighed
horloĝisto urmager humila ydmyg, underdanig
horloĝo ur; La ~ sonis naŭ. Klokken slog ni.; humile ydmygt; Tre ~ li proponis tion. Han
Mia ~ malfruas. Mit ur er bagefter. foreslog det i al ydmyghed.
hormono [bio] hormon (regulerer humiligi ydmyge, fornedre; ŝi ~is lin antaŭ
kropsfunktioner) la familio hun ydmygede ham i familiens
horo time; Kioma ~ estas? Hvad er påsyn
humilo ydmyghed; ~ antaŭ la tasko
klokken?; pint ~ (j) myldretid; je la oka
ydmyghed over for opgaven
(horo) (kaj) kvardek du (8h42) klokken 8. 42
humo muldjord
horora rædselsvækkende,
humoresko humoreske (musikstykke)
skrækindjagende humoro humør, stemning; en bona ~ i godt
hororfilmo gyser, skrækfilm humør
horori blive grebet af rædsel humura humoristisk (fx ~ rakonto
hororo rædsel, skræk; la ~j de atommilito fortælling)
atomkrigens rædsler; paralizita de ~ humuraĵo humoristisk (et eller andet, fx)
skrækslagen udtalelse, gestus, anekdote
horoskopo horoskop; starigi ies ~n stille ens humuristo humorist
horoskop humuro humor; nigra ~ sort humor
hortensio [bo] hortensie, hortensia, (plante) hunda hunde– (fx ~ domo hundehus)
hortikulturo havebrug hundaĉo møghund, køter
hortulano [zo] hortulan (spurvefugl) Hundaj tagoj [astr] hundedagene (dies
hosana! hosianna! (hyldestråb) caniculares)
hoso [tek] slange (fx ĝardena ~ haveslange); hundbredejo kennel
~duŝilo håndbruser hundo hund; Bojanta ~ ne mordas. Gøende
hospico hospice; hospits hund bider ikke. (dvs. Han har det mest i
hospitalo hospital, sygehus; (= malsanulejo) munden.)
hostio nadverbrød Hundo [astr] Store Hund (stjernebillede)
hundolango 102 idilia
hundolango [bo] hundetunge (plante) vaklen; Ni ne estas ~j teoriaj fantaziuloj. Vi

hundovosto [bo] kamgræs er ikke bare nogle tilfældige teoretiske
Hungario [geo] Ungarn fantaster.; Via vino estas nur ~ acidaĵo. Din
hungaro ungarer vin er ikke andet end en ubestemmelig
huno [hist] hunner (medlem af mongolsk sur væske.; Ĉi tie estas ~ kaŝita afero. Her
folkeslag) stikker noget under.
hupi dytte IAEO [fk] Internacia Atom-Energia
hupo (bil) horn; [glds] dusk, tot, (jf tufo) Organizaĵo IAEA
hura! hurra! iai skryde (om et æsel)
hurai råbe hurra ial af en eller anden grund
hurao hurraråb iam engang; på et eller andet tidspunkt;
hurdo risgærde (ved hestevæddeløb) nogensinde; ~ ajn nogensinde; når som
hurli tude, hyle, (fx som en ulv) helst
iama forhenværende
husaro husar (ryttersoldat)
ibekso [zo] stenbuk
huŝ! (udråb for at kyse eller genne smådyr, ibera iberisk; la ~ duoninsulo Den Iberiske
eller for at opfordre til stilhed) Halvø, Pyrenæerhalvøen
huzo [zo] beluga (den største art af stør) iberido [bo] iberis (plante)
ibero iberer (medlem af oldtidsfolk på Den
Iberiske Halvø); (jf ibera)
ibiso [zo] ibis (fugl)
Ĥ -icid- -cid-, -icid- (suffiks der betyder
dræbende, fx) insekt~o insektdræbende
ĥano [his]t khan (mongolsk fyrstetitel); (jf middel, insekticid
Ĝingis-Ĥano) ico [edb] chip; (= blato)
Ĥaribdo [my] Charybdis (havuhyre; -id- (efterstavelse for afkom, efterkommer,
malstrøm) (jf Scilo) visse kemiske forbindelser, fx) hund~o
ĥato stråtækt hus på landet hundehvalp; plant~o (planteafkom, fx)
kimplante, spire, stikling; reĝ~o
ĥi [spr] chi (22. bogstav i det græske –
kongesøn, prins; latin~a lingvo romansk
alfabet.); (jf alfa)
sprog; izrael~o (hist) israelit; natria hidr~o
ĥino [glds] kineser; (→ ĉino)
natriumhydrid (NaH); sakar~o kulhydrat
ĥironekto [glds] pungodder; (jf kironekto) idaro kuld, yngel
ĥolero [med] kolera (tarmsygdom) idea idé- (fx ~ mondo idéverden)
ĥoraĵo [mus] (komposition for kor, fx) ideala ideel, fuldendt
korværk, korsang, koral; (= korusaĵo) idealigi idealisere
idealismo idealisme
ĥoralo [mus] koral, salmemelodi idealisto idealist
ĥordo [zo] rygstreng idealo ideal, forbillede
ĥoro [mus] kor; (= koruso) identa identisk (kun, al med), nøjagtig ens;
Mia projekto estas ~ kun tiu de Petro. Mit
projekt er identisk med Peters.; La
I ĉefrolulo estas ~ al la aŭtoro.
Hovedpersonen er identisk med
-i (endelsen for udsagnsord i navnemåde); forfatteren
identiga identitets- (fx ~ karto
est~ at være; vid~ at se
identitetskort)
-i- (suffiks for 1. et land ([glds], nu
identigi identificere
anbefalet: -uj-); 2. et navn for (a) et idento identitet; konstati ies ~n fastslå ens
begreb, et fag eller et samfundssystem identitet; pruvi sian ~n bevise sin identitet
udledt af udøveren, (b) en teknik udledt ideo idé, forestilling; brila ~ ! strålende
af instrumentet); Dan~o Danmark; idé!; Ne eblas havi ~n pri tia riĉeco. Man
ksenofob~o fremmedhad, xenofobi; kan ikke gøre sig forestilling om en sådan
biolog~o biologi; demokrat~o demokrati; rigdom.; Li havas nenian ~n pri arto. Han
mikroskop~o mikroskopi har ikke begreb skabt om kunst.
i.a. [fk] inter aliaj, interalie bl. a. ideogramo ideogram (billed- eller
i.r.-telefono smartphone stavelsesskrifttegn)
ia en eller anden slags, en eller anden form ideologio ideologi
for; sen ~ ŝanceliĝo uden nogen form for idilia idyllisk
idilio 103 imaga
idilio idyl iĝi blive, komme i, komme til at

idioma idiomatisk Ijobo [bibl] Job
idiomaĵo idiomatisk udtryk -ik- (efterstavelse for videnskabsgren,
idiomo idiom (særegent sprogligt udtryk) studiefag); arab~o arabiske studier; film~o
idiota idiotisk filmlære; varm~o varmelære
idiotaĵo (idiotisk handling eller sag, fx) ikneŭmono [zo] Ichneumon eumerus (et
tåbelighed, dumhed, graverende hyperparasitært insekt)
bommert, alvorlig fadæse ikono ikon, helgenbillede
ikonoklasto billedstormer; (dgl
idioteco idioti (som egenskab)
ikonrompisto)
idiotismo [spr] idiomatisk udtryk; (=
ikonrompisto billedstormer
idiomaĵo) ikosaedro [mat] ikosaeder; (= dudekedro)
idioto idiot iksfoto røntgenbillede
idli rotere frit (fx frihjul på en cykel); gå i iksio [bo] kornlilje
tomgang (fx bilmotor) ikso x (bogstavet)
idlonabo frihjulsnav iksodo [zo] skovflåt (blodsugende mide)
ido barn, unge, afkom; efterkommer iksradio røntgenstråle
Ido Ido (plansprogsprojekt fra 1907) iktero [med] gulsot; (dgl flavmalsano)
idolkulto idoldyrkelse -il- (efterstavelse for redskab eller middel,
idolo idol; afgud fx kudri at sy, kudr~o synål); vetur~o
iduso [zo] rimte (fisk) køretøj; voĉdon~o stemmeseddel; kurac~o
ie et eller andet sted; Ni iros ~n en la lægemiddel; manĝ~o spiseredskab (fx
montaro. Vi tager ud til et eller andet sted gaffel, ske, spisepind)
i bjergene. ilaro værktøj, grej
ilekso [bo] kristtorn, kristtjørn
iel på en eller anden måde; ~ ŝi ĉiam
ileo [an] krumtarmen (del af tyndtarmen)
sukcesas. Hun klarer den altid, hvordan
ili de
det så end går til. ilia deres
IEMW [fk] Internacia Esperanto-Muzeo en Iliado [hist] [poet] Iliaden (græsk digt af
Vieno Det Internationale Homer)
Esperantomuseum i Wien (grundlagt ilicio [bo] stjerneanis; (dgl stelanizo)
1929) -ilion- [mat] (efterstavelse der angiver at
ies nogens, en eller andens en million (=106 ) skal opløftes til den
IFEF [fk] Internacia Fervojista potens som det foranstående talord
Esperanto-Federacio IFEF angiver); du~o (106 )2 = 1012 ; tri~o (106 )3 =
-ig- (efterstavelse med betydningen gøre, 1018 ; tri du~oj 3×1012 (= 3×10 pot 12 = tri
at noget forandrer sig, få til at) fx bel~i oble dek pot dek du); (jf pot)
gøre smuk; for~i fjerne (gøre fjern), pint~i Ilirio [hist] Illyrien (balkankysten ud mod
spidse (gøre spids), dorm~i få til at sove, Adriaterhavet)
dysse i søvn, aŭd~i lade høre ilo redskab; ~j (ogs) grej
igi gøre (til), få til at, lade; Tio ~is lin esti ilumini illuminere, oplyse festligt; give
singarda. Det fik ham til at være forsigtig ekstraordinær intuitiv indsigt
(= Tio faris lin singarda.) iluminito person med åndeligt eller
iglo [ark] iglo (eskimoisk snehytte) religiøst klarsyn, person med visionær
ignamo [bo] [gastr] yams(rod) (rod af intuition
tropisk plante) ilumino illumination, illuminering
ilustri illustrere (fx ~ libron en bog); belyse
ignoranto person der ignorerer; (jf
(fx ~ regulon per ekzemplo en regel ved
sensciulo)
hjælp af et eksempel)
ignori ignorere, ikke tage hensyn til;
ilustro illustration, illustrering
overse, overhøre; Saĝulo ~as ofendon. Den iluzia illusorisk; illusionistisk
kloge overhører fornærmelser. iluzii foregøgle; ~ sin gøre sig illusioner
igvano [zo] leguan (øgle) iluziiĝi gøre sig illusioner
-iĝ- (efterstavelse med betydningen blive, iluziisto tryllekunstner
komme i, komme til at fx) sek~i blive tør; iluzio illusion, falsk forestilling;
dis~i blive spredt, skilles, gå hver til sit, sansebedrag
flam~i komme i flammer, blive fyr og imaga forestillings- (fx ~ povo
flamme; pend~i komme til at hænge, forestillingsevne); indbildt (fx malsano
detru~i blive ødelagt syge)
imagi 104 imuna
imagi forestille sig; ~u mian ĝojegon! implici indebære i sig (fx certan problemon
forestil dig min fryd! et bestemt problem), rumme
imaginara [mat] imaginær; la ~ parto de implicita (medindbefattet, fx)
kompleksa nombro den imaginære del af et underforstået, implicit
komplekst tal implikaĵo forvikling; internaciaj ~j
imago forestilling, fantasi, fabuleringsevne; internationale forviklinger
fantasibillede, (drømme)syn impliki vikle (nogen, noget) ind (i);
imamo [rel] imam (muhamedansk præst) sammenfiltre; ~ iun en malagrablaĵon rode
imanenta iboende, immanent nogen ind i ubehageligheder
imbecilo [med] åndssløv person (IQ implikita impliceret, indblandet, delagtig;
mellem 40 og 60) sammenfiltret, viklet ind (i), indviklet
imbriki anbringe taglagt (overlappende) implodi [fys] implodere (modsat
imersio [astr] immersion (et eksplodere)
himmellegemes indtræden i et andets impona imponerende
skygge) imponi imponere, indgyde respekt; tio ~is
imitanto efterligner; eftersnakker al mi det imponerede mig; Li ne ~as per sia
imiti efterligne, imitere; ~ ies ekzemplon ekstero. Han imponerer ikke ved sit ydre.
importi importere (fx ~ grenon korn)
følge ens eksempel
importisto importør
imitisto imitator (fx af dyrestemmer)
importo import
imito efterligning impostdeva skattepligtig (person)
imortelo [bo] evighedsblomst, immortel impostfraŭdo skattesvig
impedanco [el] impedans imposti beskatte (fx ~ vinon vin)
(vekselstrømsmodstand) imposto skat
imperativa bydende nødvendig, bindende; impotenta impotent
~ mandato bundet mandat impotento impotens
imperativo imperativ, moralbud, impozi [typ] udskyde (placere klummer)
handlingsregel; [gram] bydemåde; (jf impregni imprægnere (fx ~ mantelon en
volitivo) frakke)
imperatoro [hist] imperator (lat. hersker, impresa bevægende, imponerende
en titel, som romerske soldater kunne impresario impresario (arrangør af turneer,
give en sejrrig general som hyldest.) koncerter m.m.)
imperia imperie- (fx ~j revoj impresebla modtagelig for indtryk
imperiedrømme) impresi gøre indtryk på (fx ~ iun nogen);
imperialo tagsiddepladser (på virke; Tio ~is kiel paradokso. Det virkede
transportmiddel) som et paradoks.
imperiestra krono kejserkrone (staude) impresiĝema let modtagelig for indtryk
impresionismo impressionisme
imperiestro kejser
imperiismo imperialisme (kunstretning)
impresionisto impressionist
imperiisto imperialist
impreso indtryk; fari ~n de virke som
imperio imperium imprimaturo imprimatur, trykketilladelse
impertinenta næsvis, uforskammet (oprindelig den katolske kirkes tilladelse)
impertinento næsvished, uforskammethed improvize uden forberedelse, på stående
impeta fremstormende, kraftfuld; ~ galopo fod
forrygende galop; ~ fluego rivende improvizi improvisere (fx ~ paroladon en
vandmasser; ~ parolado en medrivende tale, ~ manĝon et måltid), lave på stående
tale fod
impeti kaste sig frem, springe fremad, fare impulsi tilskynde, drive (frem); Tio ~is la
frem; brase fremad, være fremfusende; evoluon. Det gav stødet til udviklingen.
ondoj ~is kontraŭ la bordo bølgerne slog impulsiĝema impulsiv
hårdt ind mod kysten; vento ek~is det impulso tilskyndelse, (pludselig)
blæste kraftigt op indskydelse; stød, (pludselig) påvirkning,
impetigino [med] → impetigo børnesår, drivkraft; [el] impuls
impetigo imputi tilskrive, tillægge; beskylde; Li ~is
impetigo [med] børnesår, impetigo la akcidenton al mallerteco. Han tilskrev
impeto fremdrift, fremmarch; kraft, styrke, ulykken udygtighed.; ~ al iu krimon
energi; flugt; nekontraŭstarebla ~ beskylde én for en forbrydelse
uimodståelig fremstormen imuna immun
imuneco 105 industriisto
imuneco immunitet; parlamenta ~ indigna indigneret (fx ~ rigardo blik)

parlamentarisk immunitet indigni være indigneret, harmes, være
imunigi gøre immun (fx ~ per vakcinado harmfuld, være opbragt, (pro over); ~ pro
ved vaccination), immunisere maljusta akuzo harmes over en uretfærdig
imunoglobulino [an] immunglobulin, anklage
antistof indignigi gøre indigneret; La akuzo ~is ilin.
-in- 1. [spr] (efterstavelse for et væsen af Anklagen vakte deres harme.
hunkøn); kat~o hunkat; kuz~o kusine; indigno indignation, harme
princ~o prinsesse; (jf vir-); 2. [kem] indigo indigo (mørkeblåt farvestof)
(suffiks for det traditionelle navn for et indiĝeno (en) indfødt
stof udvandet af det relevante indikaĵo [jur] indicium; kondamnita per ~j
råmateriale); koka~o kokain; penicil~o dømt på indicier
penicillin indikativo [gram] indikativ (fortællemåde)
ina kvindelig; ~ floro hunblomst ; ~ rimo indikatoro [kem] indikator (= indikilo)
kvindeligt rim indiki angive (fx ~ horon kaj lokon tid og
inaŭguri indvie, åbne, afsløre; Li ~is sian sted), vise; betegne, markere;
reĝadon per amnestio. Han indledte sin tilkendegive; (om bil) vise af (med
kongegerning med en amnesti. blinklys); ~u dekstren! vis af til højre!; ĉio
inaŭguro indvielse, åbning, afsløring ~as ke eblos alt tyder på det er muligt
incendio storbrand indikilo overvågningsinstrument, signal;
incensi ære med røgelse; ombølge med blinklys (retningsviser på bil); [kem]
virak; ~ al Dio ære Gud med røgelse indikator
incenso røgelse, virak indiko angivelse, visning; tegn; betegnelse,
incensujo røgelseskar markering; tilkendegivelse, oplysning;
incesto blodskam, incest; (= sangadulto) Laŭ ĉiuj ~j ŝi gajnos. Alt tyder på hun
incida indfaldende; ~ angulo indfaldsvinkel vinder.
incidento episode, optrin, intermezzo indio [kem] indium (grundstof, In)
incidi [fys] falde ind (fx om lysstråle) individua individuel, personlig; la
inciteti drille, stikke til, stikle til ~ libereco den personlige frihed
inciti tirre, pirre; drille; ~ iun per io tirre individueco individualitet; særpræg,
nogen med noget egenart
incitiĝema pirrelig, irritabel individuismo individualisme
incito tirren, drilleri; irritation, ophidselse individuisto individualist
incizivo fortand; (dgl tranĉdento) individuo individ, enkeltperson
indoneziano indoneser
-ind- (efterstavelse for -værdig); leg~a
Indonezio [geo] [pol] Indonesien
læseværdig; vid~a seværdig; bedaŭr~e
indrio [zo] indri (halvabe)
desværre (beklagelsesværdigt)
induki [fys] inducere
inda værdig (je til); ~ je som fortjener (fx induko [fys] induktion
atento opmærksomhed) induktanco [fys] induktans
indantreno indantrenfarve (lys- og indukti udlede, slutte; [fil] [fys] inducere;
vaskeægte) (jf dedukti)
indekso fortegnelse (alfabetisk), register, indukto [fil] [fys] induktion
indeks; (jf indico) indulga overbærende (fx ~ pri eraroj de aliaj
indi være værdig til, fortjene, (fx ies fidon med andres fejl)
nogens tillid) indulgema overbærende (fx ~ naturo af
indiano indianer natur)
indico -indeks (fx prez~ prisindeks; [mat] indulgenco [rel] aflad
[fys] indeks (fx tallet 2 i x2 eller H2 O); indulgi bære over med (fx lian eraron hans
refrakta ~ brydningsindeks fejltagelse), være mild imod, skåne
indieno [teks] chintz, sirts (et bomuldsstof) indulgo overbærenhed, mildhed,
indiferenta ligegyldig; ligeglad, skånsomhed; montri ~n al iu vise
uinteresseret; uanfægtet; Tio estas al mi ~. overbærenhed over for nogen
Det er mig ligegyldigt.; Lia opinio estis al ŝi indulto [rel] pavelig dispensation
~. Hans mening var ganske uden industria industriel; industri- (fx ~ areo
betydning for hende. –område)
indiferenteco ligegyldighed (fx ~ de la industriigi industrialisere
publiko offentlighedens) industriisto industridrivende, fabrikant
industrio 106 inici
industrio industri; la turisma ~ influi påvirke (fx ~ la humoron humøret),

turistindustrien, turisterhvervet have indflydelse på, influere
inercimomanto [fys] inertimoment influo indflydelse
inercio inerti informadiko informatik,
inercirado svinghjul informationsvidenskab; (jf komputiko)
inerta træg, upåvirkelig, uvirksom; [kem] informado oplysning (-sarbejde),
inaktiv (jf nobla) (fremskaffelse af) offentlig omtale,
inerto træghed; manglende reaktionsevne reklamering
infana børne- (fx ~j vestoj børnetøj); informejo information (-skontor),
barnlig, (fx ~ konduto opførsel) oplysning (-skontor); Bonvolu turni vin al
infanaĝo barndom la ~! Henvend Dem venligst i
infanaĵo barnlig handling informationen!
infana paralizo [glds] børnelammelse, informi oplyse (fx ~ iun (el. al iu) pri io
polio; (jf poliomjelito) nogen om noget), underrette, informere;
infanĉaro klapvogn; barnevogn; (jf bebĉaro) meddele
infaneco barnlighed, barnagtighed; (jf informiĝi blive informeret; skaffe (sig)
infanaĝo) oplysninger; Mi ~is pri tio nur hieraŭ. Jeg
infano barn fik det først at vide i går.; Iru ~ pri la
infansimila barnlig, børnelignende (fx okazaĵoj! Tag hen og find ud af hvad der
~ ĝojo, fido glæde, tillid) sker!
infanterio infanteri, fodfolk informisto informationsmedarbejder
infanvartejo børnehave; (jf bebvartejo) informo oplysning, underretning; besked,
infarkto [med] infarkt (vævsdød efter meddelelse
blodprop) informpeto forespørgsel
infekta smitsom (fx ~ malsano sygdom), infra- infra- (forled (præfiks) der betyder:
infektions-; smittende (fx ~ rido latter) neden for, neden under)
infektaĵo smitstof infraruĝa infrarød (fx ~ radiado stråling)
infekti smitte, inficere; ~ iun per sia gaja infrastrukturo infrastruktur
humoro smitte nogen med sit gode humør infuzaĵo udtræk (fx af teblade,
infektiĝi blive befængt (~ de med) kaffebønner)
infuzi (hælde kogende vand på
infekto smitte, infektion
infera helvedes, infernalsk; ~ bruo en plantedele); ~ teon (kamomilon, kafon)
helvedes larm; ~j turmentoj helvedes hælde kogende vand på teblade
kvaler (kamilleblomster, kaffebønner)
infuzorio [glds] infusionsdyr; (→ ciliulo)
inferen ad helvede til; Iru ~! Gå ad helvede
-ing- (efterstavelse for holder til at sætte
til!
noget fast i); ampol~o fatning (til elektrisk
inferenco [fil] følgeslutning
pære); kandel~o lysestage; bolt~o møtrik
infero helvede
ingesti [med] indtage gennem munden (fx
infesti hjemsøge, plage, (om skadedyr)
~ nutraĵon føde)
infikso [gram] infiks (stavelse indføjet i en
ingi (sætte fast i holder); ~ ampolon skrue
stamme)
en pære i; ~ kandelon sætte et lys i;
infiltri [med] (om blod, serum m.m.)
~ konektilon sætte et stik i stikkontakten
trænge ind i, infiltrere, (~ histon væv); (jf ingo (holder til at sætte noget fast i, fx)
enfiltriĝi) stikkontakt, stage, fatning, skede, sokkel
infinitezima kalkulo [mat] ingoto [tek] barre (af metal), (metal) blok
infinitesimalregning (differential- og ingredienco ingrediens, bestanddel
integralregning) ingveno lyske
infinitezimo [mat] infinitesimal (uendelig inĝenia opfindsom, begavet
lille størrelse) inĝeniero ingeniør
infinitivo [gram] infinitiv, navnemåde inhali inhalere (fx ~ medikamenton medicin)
inflacio inflation inhalo inhalering
inflama betændt inhibi [med] [kem] [psyk] hæmme,
inflamigi forårsage betændelse blokere, (fx ~ kemian proceson kemisk
inflamo betændelse proces)
infloresko [bo] blomsterstand inhibicii = inhibi
influa indflydelsesrig inici indvie (fx ~ iun al io nogen i noget); (jf
influebla påvirkelig konsekri)
inicialo 107 insisto
inicialo begyndelsesbogstav; forbogstav, inkrustaĵo indlæg (fx ~ de eburo af

initial elfenben)
iniciatema initiativrig inkrusti indlægge (udføre dekupørarbejde)
iniciati tage initiativ til (fx ~ traktadon en (fx ~ kesteton per arĝento et skrin med sølv)
forhandling), foranledige inkubacio inkubationstid
iniciatinto initiativtager, ophavsmand inkubatoro [med] kuvøse; (dgl kovilo)
iniciato initiativ inkubo mare; mareridt, (jf koŝmaro)
inicito (en) indviet inkubsonĝo mareridt; (= koŝmaro)
inismo feminisme, kvindebevægelse inkudo [an] ambolt (i øret); (dgl amboso)
inkujo blækhus
inisto feminist, kvindesagsforkæmper
inkunablo inkunabel (bog trykt før 1501;
initi [edb] initiere (sætte startparametre)
eo inkunabel (bog trykt før september
injekti indsprøjte (fx ~ morfinon morfin, ~
1889)
brulaĵon brændstof); tilføre inkvizicio [rel] inkvisition
injektilo injektionssprøjte; [tek] injektor (kætterforfølgelse)
injekto indsprøjtning, injektion; tilførsel inkvizitoro inkvisitor
inkandeska hvidglødende; strålende, ino kvinde; (let nedsættende)
blændende; ~ lampo glødelampe kvindemenneske; (om dyr) hun
inkandeski være hvidglødende; være inokuli [med] [fig] indpode (fx ~ ion al iu
strålende, blændende noget i nogen); vaccinere
inkandesko hvidglødende tilstand inseksa hunkøns- (fx ~ estulo -væsen)
inkao inka (indianer) insekticido insekticid, insektdræbende
inklina tilbøjelig, oplagt, opsat; Li estis ~ al middel
petolado. Han var oplagt til løjer.; Ŝi estis insekto insekt
~ al tuja foriro. Hun var opsat på at tage af insektomanĝulo insektæder (pattedyr af
sted med det samme.; Mi estas ~ al ordenen insektædere, fx pindsvin,
diskreto. Jeg er indstillet på diskretion. spidsmus), (jf insektovorulo)
inklinacio [fys] inklination (om magnetnål) insektovorulo [zo] insektæder; (dgl
inklini være tilbøjelig til (fx ~ akcepti at insektomanĝulo)
acceptere); Mi ~as al la opinio ke ... Jeg inserti [an] [bo] indsætte, indføje, anbringe
hælder til den anskuelse at... (fx ion sur io noget på noget)
inkliniĝi blive tilbøjelig (~ al til) inserto [an] [bo] indsætning, insertation;
inklino tilbøjelighed muskola ~ en muskels tilhæftning (til det
inklude inklusive, medregnet; (jf eksklude) den bevæger)
inkludi inkludere, iberegne; omfatte, inside rænkefuld, listig, lumsk, lusket; Li
indbefatte; La prezo ~as la vinon. Vinen er sidas ~e en kaŝita loko. Han sidder på lur,
medregnet i prisen; Akcepto ~as godt skjult.
voĉdonrajton. Optagelse inkluderer insidi smede rænker, lægge snarer (fx ~ al
stemmeret.; (jf ekskludi) iu for nogen), intrigere (~ kontraŭ mod);
inkludita inkluderet Neniu vidas, kio lin ~as. Ingen ser de farer
inkludo indbefatning (fx ~ de rezervoj en la der lurer på én
insido rænke, list, lusk; La demandoj plenis
kontrakto af forbehold i kontrakten),
de ~j. Spørgsmålene var fulde af
medregning
faldgruber.
inkluziva inkluderende; La prezo estas ~je
insigno mærke, emblem; skilt (fx ~ de
(de) la vino. Prisen er inklusive vinen.
policisto en politimands)
inkluzive inklusive, medregnet; paĝoj 7 ĝis insilaĵo [agr] ensilage
23 ~ side 7-23 inklusive; (= inklude) insili [agr] ensilere (fx ~ herbaĵon
inkluzivi = inkludi grøntfoder)
inko blæk; [typ] trykfarve insilujo [agr] ensilagebeholder
inkofungo [bo] → kopreno insinui insinuere (groft antyde, fx ~ ion pri
inkognite inkognito; restadi ~ en la urbo iu noget om nogen)
opholde sig inkognito i byen insista indtrængende (fx ~ peto
inkognito inkognito (hemmeligholdelse af anmodning), vedholdende
navn og rang); konservi sian ~n dum la insisti stå fast (fx pri io på noget), fastholde,
vojaĝo bevare sit inkognito under rejsen insistere
inkognitulo person der optræder insisto fastholdelse, vedholdenhed,
inkognito insisteren
insolenta 108 intenci
insolenta uforskammet, udfordrende; (= insulano øbo

malrespekta, senhonta) insularo øgruppe
inspekti inspicere, føre tilsyn med (fx insulino [med] [kem] insulin (middel mod
~ fabrikon en fabrik), besigtige, undersøge sukkersyge)
inspektisto inspektør insulo ø
inspektoro = inspektisto insulta uforskammet, fornærmende,
inspiri inspirere, give idé til; indgive, krænkende; skældende og smældende;
indgyde; ~siajn fidelulojn inspirere sine hånlig, udfordrende
trofaste; Tio ~is al li temon por nova libro. insulti overfuse, rakke ned (på); skælde
Det gav ham ideen til indholdet af en ny ud; forhåne (fx ~ la nomon de Dio Guds
bog.; ~ al iu respekton indgyde én respekt navn); Li koleras kaj ~as. Han skælder og
inspiriĝi blive inspireret, lade sig inspirere smælder.
inspiro inspiration insulto skældsord; overfusning,
instalaĵo installation, udstyr nedrakning; forhånelse; superŝuti iun per
instali installere, opstille; indrette (fx ~j overdænge nogen med skældsord
~ oficejon et kontor); indsætte (fx insurekcio folkeopstand; (dgl ribelo)
~ direktoron en direktør) insurgento oprører (i folkeopstand); (dgl
instalisto montør; installatør ribelanto, ribelinto)
instanco instans, myndighed, organ; [jur] -int- (efterstavelse for datids tillægsform i
instans aktiv); dorm~a der har sovet, bem: med
instepo [an] vrist endelsen o betyder ~ normalt en person,
instigi tilskynde (fx ~ iun al io nogen til fx send~o afsender (den der har sendt); (jf
noget), anspore, (indtrængende) -ant-)
opfordre; drive (frem); Scivolo ~is min al intajlo (en) gemme (ædelsten med
plia esploro. Nysgerrighed drev mig til at udskæringer)
undersøge det nærmere. integra integrerende, nødvendig,
instigilo spore, drivfjeder, incitament uadskillelig
instigo tilskyndelse integralhava [mat] integrabel
instinkta instinktiv integrali [mat] integrere (~ funkcion en
instinkto instinkt, drift; ~ de memkonservo funktion)
selvopholdelsesdrift integralo [mat] integral
institucio institution integrato [mat] integrand (funktionen
instituto institut under integraltegnet)
instrua lærerig (fx ~ interparolo samtale), integri indpasse, integrere; ~ enmigrintojn
som man kan lære af; Ŝi estas ~ ekzemplo. en la socion integrere indvandrere i
Hun er et tankevækkende eksempel. samfundet
instruado undervisning (fx ~ en la baza integriĝi blive integreret, tilpasse sig; ~ al
lernejo i grundskolen) sia ĉirkaŭo tilpasse sig til sine omgivelser
instruanto (lejlighedsvis) underviser integrita cirkvito [el] integreret kreds
instrui undervise, lære (fra sig); Televido integro integration, indpasning, tilpasning
multe nin ~as. Man lærer meget af at se integrosigno [mat] integraltegn
fjernsyn.; Li ~is al mi la rafinaĵojn de la intelekta intellektuel, forstandsmæssig;
lingvo. Han indførte os i sprogets åndelig; ~j kapabloj åndsevner
raffinementer. intelekto forstand, intellekt
instruisto lærer intelektulo (en) intellektuel
instrukcio instruktioner, anvisning(er); inteligencio intelligentsia; (jf intelektularo)
instruks; bekendtgørelse; [edb] inteligenta intelligent; forstandig
programanvisning inteligento intelligens, forstand; la ~ (ogs)
instrumentalo [gram] instrumentalis intelligensen (akademikerne,
(kasus i flere sprog) åndsarbejderne)
instrumenti [mus] instrumentere intenca forsætlig, tilsigtet
(~ muzikaĵon et musikstykke), udsætte for intence med vilje, forsætligt
orkester intenci agte, have til hensigt; ~ malbonon
instrumento instrument, redskab have ondt i sinde; Ĉu vi ~as fari tion?
instruo undervisning; lære; ricevi ~n (ogs) Er det din mening at gøre det?; pri la
modtage undervisning; prenu tion kiel ~n! ~ata eldono vedrørende den påtænkte
tag det som en lærestreg! udgivelse
intenco 109 inter si
intenco hensigt, forsæt; plenumi sian ~n intermiksi sammenblande, forveksle; ~ du

gennemføre sit forsæt aferojn blande to ting sammen
intendanto tilsynshavende, inspektør; intermita periodisk optrædende; ~ lumo
forstander; godsforvalter, slotsforvalter; blinklys
oldfrue, økonoma; armea ~ intendant intermiti optræde periodisk; La febro ~as.
intensa intens, voldsom (fx ~ doloro Feberen kommer og går.
smerte), stærk (fx ~ malvarmo kulde), intermito afbrydelse, standsning; Ŝi laboris
kraftig (fx ~ sono lyd), heftig (fx ~ febro dum ~j de sia malsano. Hun arbejdede i
feber); intensiv (fx kultivado dyrkning) pauser i sygdommen.
intermonto pas (i bjergkæde); (=
intensigi intensivere, forstærke, forøge
montpasejo)
intensiĝo intensivering, forøgelse interna indre, indvendig; intern; med
intensiva = intensa indvortes; ~ maro indhav; ~ haveno
intenso intensitet, styrke, heftighed; inderhavn; ministrejo pri ~j aferoj
intensivitet indenrigsministerium
inter mellem, imellem; blandt, iblandt; Nu, internacia international
ni estas ~ ni! Nå, vi er jo kun os selv! internacia juro folkeret
intera mellemliggende, mellem-; la ~j Internacia Mona Fonduso Den
tavoloj de mellemliggende lag; ~ stato Internationale Valutafond
mellemtilstand Internacia Olimpika Komitato Den
interaĵo (noget der befinder sig imellem); Internationale Olympiske Komité
Mi vidis la komencon kaj la finon, sed ne la internaciigo internationalisering
~n: Jeg så begyndelsen og slutningen, Interna Ideo [eo] esperantos idégrundlag
internaĵo det der er indeni, det indre; ~j
men ikke det mellemliggende.
(ogs) indvolde, indre organer
interakto mellemakt interne indeni, indenfor, inde; ~ de ŝi i
interalie blandt andet (= i.a.) hendes indre; (jf ene)
interbatali kæmpe indbyrdes, slås med internen ind; Ni iru ~. Lad os gå indenfor.;
hinanden iri ~ de Egiptio tage til det indre af
interdikto [rel] interdikt (forbud mod Ægypten
kirkelige handlinger) internigi internere
interesa interessant interno (et) indre; Mia ~ kompatis lin. I mit
interesi interessere; Tio min ne ~as. Det indre havde jeg ondt af ham.
interesserer mig ikke. internulejo internat; kostskole
interesiĝi (pri) interessere sig (for), være interparolo samtale
interesseret (i) interpelacio forespørgsel (fx til minister),
intereso interesse interpellation
interplaneda interplanetarisk
interezo rente (i procent); ~ de kvar procentoj interplekti (ogs) folde (~ la manojn
en rente på fire procent; (= rentumo), hænderne)
interfaco interface; grænseflade; interpoli [mat] interpolere; (jf eksterpoli)
kontaktflade interpreti tolke; fortolke, udlægge; Tion ni
interfaka tværfaglig ~as kiel minacon. Det opfatter vi som en
interferdeko mellemdæk trussel.
interferi [fys] interferere interpretisto tolk
interfero [fys] interferens (bølgesamspil) interpunkcio tegnsætning
interjekcio udråbsord, interjektion interpuŝiĝo skubben (og masen, fx i en
interkona vespero [eo] mængde); sammenstød (fx ~ de atomoj
lære-hinanden-at-kende-aften mellem atomer)
interregado interregnum (tidsrum uden
interkonsenti aftale; enes; være enige; Ni
ledelse)
~is pri tempo kaj loko. Vi aftalte tid og sted.
interreto internet
interkonsento aftale, forståelse interrilati have indbyrdes forbindelse;
interkonsiliĝe i samråd (kun med) ~ kun (ogs) omgås
interkrampe i parentes interrompi afbryde (fx ~ la kurenton
interkrutejo slugt, kløft strømmen); Mi ~is ŝin. Jeg afbrød hende.
interlingvistiko [spr] (videnskaben om inter si indbyrdes, sammen, med (mod, til,
{betingelserne for} internationale sprog) fra) hinanden; Ili decidis ~ ke... De aftalte
interludo mellemspil indbyrdes at ...; Ili parolis ~ pri tio. De talte
intermezo [mus] intermezzo sammen om det.; La du demandoj estas
interspaco 110 irmaniero
ligitaj ~. De to spørgsmål er forbundet inversio omvendt ordstilling, inversion;

med hinanden; Ili estis amikaj ~. De var [met] inversion
venlige mod hinanden.; Ili estis forte ligitaj inverso (noget) omvendt; [mat] reciprok
~. De var stærkt knyttet til hinanden.; Ili værdi
diferencas ~ per la aĝo. De adskiller sig inverti [mus] omvende (flytte noder i
aldersmæssigt fra hinanden. akkord)
interspaco mellemrum, afstand inverto [mus] omvending
interŝanĝi udveksle, bytte; ~ kelkajn vortojn investi investere (fx ~ en oro i guld),
kun iu veksle et par ord med nogen anbringe (fx ~ sian monon sine penge)
intertempe i mellemtiden investituro [hist] investitur (ret til at
intertempo mellemrum (i tid) indsætte biskopper)
intertrakti forhandle (~ pri io om noget) investo investering
intervalo interval; [mus] [mat] interval; (jf inviti invitere (fx ~ iun al io nogen til
interspaco) noget), indbyde
invito invitation, indbydelse
interveni gribe ind, intervenere; Io ~is.
involukro [bo] svøb (om blomsterstand)
(ogs) Der kom en mand med en slæde i
io noget; pli bona ~ ol nenio lidt er bedre end
vejen.
ingenting
intervjui udspørge, interviewe iom lidt, en smule; noget, i nogen grad; En
intervjuo interview ĉiu malbono estas ~ da bono. Intet er så galt
intesta kataro tarmkatar at det ikke er godt for noget.
intesto [an] tarm; dika ~ tyktarm iomete en lille smule; Atendu ~. Vent et lille
intima intim, fortrolig; plej ~ konvinko øjeblik.
inderste overbevisning ionika [ark] jonisk (om antik søjleorden);
intimo intimitet (jf dorika, korintika)
intonacio [spr] intonation Ionio [hist] [geo] Jonien (Lilleasiens
intrigema intrigant, rænkefuld vestkyst)
intrigi intrigere, smede rænker, (fx ~ por iono joner (medlem af oldgræsk folk)
atingi ion for at opnå noget) ipeko [bo] brækrod (brækmiddel)
intrigo intrige, rænke iperito [mil] [kem] sennepsgas; (dgl
introspekto selviagttagelse, introspektion mustarda gaso)
introvertita [med] introvert, indadvendt ipo [zo] typograf (barkbille)
intuicia intuitiv ipsilono y (bogstavet)
intuicio intuition, umiddelbar forståelse irakano iraker
inuito inuit (eskimo) Irako [geo] Irak
inulo [bo] alant (plante) iranano iraner
inundi oversvømme (fx ~ la kampojn Irano [geo] Iran
markerne, ~ la merkaton markedet) irebla farbar (fx ~ vojo vej)
inundo oversvømmelse iri gå; tage (fx af sted, hen til); trans~ la
invadi invadere, trænge ind (i), angribe; straton gå over gaden; ~ per trajno tage
~ita de turistoj oversvømmet af turister med toget; ~ per aŭto køre i bil, tage bilen;
invado invasion La cikonio ~is suden. Storken fløj mod syd.;
invalideco invaliditet Ĉio ~is glate. Det hele gik fint.; Li for~is je
invalido (en) invalid la sepa. Han tog af sted klokken syv.
invaro [tek] invar (metallegering, Iriano [geo] Irian (vestlige Ny Guinea)
bestående af 35,7% nikkel og 64,3% jern) iridio [kem] iridium (grundstof, Ir)
inventari lave fortegnelse over (fx ~ siajn irido [bo] sværdlilje, iris, (plante)
irigacii kunstvande (fx ~ kampon en mark)
varojn sine varer)
irigacio kunstvanding, overrisling
inventaro inventarfortegnelse, (vare-) irisito [med] regnbuehindebetændelse
opgørelse iriso [an] regnbuehinde, iris, (i øjet)
inventema opfindsom iriti [med] irritere (fx ~ la stomakon maven)
inventi opfinde, udtænke irizi spille i alle regnbuens farver, changere
invento opfindelse irk [fk] internacia respondkupono
inversa omvendt, modsat (fx en ~ direkto i international svarkupon
modsat retning); [mat] ([ogs]) invers irlandano irer
inversigi vende (noget) om; ~ kurenton Irlando [geo] Irland
vende strømretningen; ~ la rolojn bytte irmaniero gang (måde at gå på); gracia ~
rollerne om yndefuld gang
iro 111 ja
iro gang; tur; la ~ de la mondo verdens gang; itinero rejserute

~ kaj reveno tur retur; senrezulta ~ al itismo itisme (det fremherskende
Berlino en forgæves tur til Berlin synkende syn på esperantos passiv; til
irokezo irokeser (indianer) simpel aktiv, fx skribis, svarer to
ironia ironisere (pri over) passivformer: estis skribata for uafsluttet
ironio ironi handling, og estis skribita for afsluttet
irreveno tur retur; la ~ de la ondoj bølgernes handling; jf atismo). Bem: itismen
rullen frem og tilbage anbefales af Akademio de Esperanto og
irtapiŝo løber (fx la ruĝa ~ den røde) stemmer med Zamenhofs sprogbrug
-is [gram] (endelsen for datid) (jf -as) itrio [kem] yttrium (grundstof,Y)
iskia doloro iskias iu nogen, én, en eller anden; ~j nogle
-iv- [gram] (efterstavelse for duelig, i stand
iskia nervo [an] iskiasnerven (jf iskiato)
til, dygtig); pag~a i stand til at betale;
iskiato [an] iskiasnerven
funkci~a funktions dygtig; produkt~a
iskio [an] sædeben
produktiv
islama islamisk -iz- [gram] (teknisk efterstavelse for
islamano muslim 1. forsyne med, 2. industriel eller
islamiko, islamologio islamiske studier videnskabelig proces); buton~i forsyne
islamo islam (tøj) med knapper; najl~i beslå med søm;
islandano islænding hipnot~i hypnotisere
Islando [geo] Island izatido [bo] vajd (plante)
-ism- [gram] (efterstavelse for 1. åndelige izatiso blåræv; (dgl blua /arkta vulpo)
eller ideologiske bevægelser og retninger, Izmiro [geo] Izmir (Smyrna), (tyrkisk
samt for karakteristiske tænke– og havneby)
handlemåder, 2. forgiftninger); buda ~o izobaro [met] isobar (linje på vejrkort,
buddhisme; marks~o marxisme; spirit~o samme tryk)
spiritisme; alkohol~o alkoholisme; izola isolerende; ~ bendo isolerbånd
diletant~o dilettantisme izolejo isoleret sted, ødemark
israelano israeler izoli isolere, afsondre; [kem] udskille;
Israelo [geo] Israel ~ muron, konduktilon isolere en mur, en
-ist- [gram] (efterstavelse for en person der elektrisk ledning; ~ kontraŭ bruo
enten professionelt eller med en vis støjisolere
stadighed beskæftiger sig med et givet izolilo isolator
izolismo [pol] isolationisme
område); dent~o tandlæge; verk~o izolisto isolationist
forfatter; esperant~o esperantist. Bem: izolo isolation
redakt~o er enten en lønnet redaktør eller izomero [kem] isomer (samme
en ulønnet redaktør der fungerer i en bestanddele, forskellig struktur)
længere periode, mens redaktanto er en izormorfa [kem] [min] [mat] isomorf
person der redigerer lejlighedsvis, som (samme (krystal)form)
regel ulønnet izotermo isoterm (linje på vejrkort, samme
Istanbulo Istanbul (tyrkisk havneby) temperatur)
istmo landtange; ~ de Panamo izotopo [kem] isotop (samme grundstof,
Panamatangen anden atomvægt)
Istrio [geo] Istrien (kroatisk halvø) izotropa [fys] isotrop (med samme
-it- 1. [gram] (efterstavelse for datids egenskaber i alle retninger)
tillægsform i passiv); skrib~a skrevet.
Bem: med endelsen o betyder ~ normalt
en person, fx send~o udsending. 2. [med]
(efterstavelse for betændelse); apendic~o
J
blindtarmsbetændelse. 3. [kem] -j [gram] (endelsen for flertal); domo et hus,
(efterstavelse for salte med lavere domo~ huse; granda~ domo~ store huse;
iltindhold end -at-salte, fx) sulf~o sulfit granda~ domo kaj ĝardeno et stort hus og
Italio, Italujo [geo] Italien en stor have; blanka kaj ruĝa domo~ et
italo italiener hvidt og et rødt hus
iteracio [mat] iteration (stadig tættere ja jo (understregende, indforstået); Mi
beregning) ~ iris. Jeg TOG jo af sted.; Ni ~ scias ke ...
iterbio ytterbium (grundstof, Yb) Vi ved jo at ...
jaborando 112 jota
jaborando [bo] jaborandi, pilocarpus, jejuno [an] hungertarmen, jejunum, (del af

(brasiliansk busk) tyndtarmen)
jacinto [min] hyacint (smykkesten); (jf jelpi hyle (af pludselig smerte); bjæffe; (jf
hiacinto) bojeti)
jado [min] jade (en grøn sten) jemenano jemenit
jaguaro [zo] jaguar (sydamerikansk Jemeno [geo] [pol] Yemen (stat på den
rovdyr) Arabiske Halvø)
jahurto [gastr] jogurt; (= jogurto) jen der er, her er; det er (var); (og) så; her
jakano [zo] bladhøne (tropisk vadefugl) har vi (du); der ser du; ~ Amalio! Der er
jakarando [bo] jakaranda (tropisk træ) Amalie!; ~ por unu fojo ŝi diris la veron. Så
jako jakke, trøje sagde hun for en gangs skyld
jakobeno [hist] jakobiner (reformivrig sandheden.; ~ kiaj ni estas! Der ser man
republikaner) hvordan vi er!; ~ io, ~ alio snart det ene,
jakto [mar] lystbåd, yacht snart det andet; så det ene og så det andet
Jakutio [geo] Jakutien, Sakha (republik i jena følgende, denne her
det østlige Rusland) jene således, på følgende måde
jakuto jakuter (medlem af et folk i Sibirien) jeno (det) følgende; memoru la ~n! husk
jakvo [bo] jackfrugt (ligner brødfrugt) følgende!
jakvoarbo [bo] jacktræ jeremiado jeremiade (trættende klage,
jalapo [bo] jalaperod (fra mexicansk jammer)
plante) Jeremio [rel] Jeremias (profet)
Jalto [geo] Jalta (by på Krim) Jeriko [geo] Jeriko (by i Palæstina)
jam allerede; Ŝi ~ venis. Hun er allerede jerikorozo [bo] jerikorose
kommet.; ~ estas tempo. Det er på tide, Jerusalemo [geo] Jerusalem
tiden er inde.; ~ ne ikke længere jes ja, jo; Ĉu li ne venis? Jes, li ĵus venis. Er
Jamajko [geo] Jamaica (stat i Det Caribiske han ikke kommer? Jo da, han er lige
Hav) kommet!
jamba jambisk jesa bekræftende (fx ~ respondo svar)
jambo [lit] jambe (versefod) Jesaja [rel] Esajas (profet)
jango kaj jino yang og yin (taoismens jesi sige ja; svare bekræftende; ~ al propono
elementer) sige ja til et forslag
janiĉaro [hist] janitshar (tyrkisk soldat) jeso (et) ja; Ne atendu ~n! Du skal ikke
jankio yankee (amerikaner, forvente et ja!
Jesuo Kristo Jesus Kristus
nordstatsmand)
jeto jetfly
Januaro januar
jezuito jesuit (munk; hyklerisk, snedig
Japanio, Japanujo [geo] Japan
person)
japano japaner
jido [spr] jiddisch (sprog blandt jøder i
jara årlig, års
Østeuropa og U.S.A)
jarcento århundrede
jingo [zo] vendehals (fugl); (dgl koltordulo)
jardeko tiår, årti
jodli jodle (veksle mellem almindelig
jardo yard (længdemål); [mar] rå (bom på
stemme og falset)
sejlskib) jodo [kem] jod (grundstof, I)
jarkolekto årgang (af tidsskrift) jogano yogi (udøver af yoga)
jarlibro årbog; (J)~ UEAs årbog jogo yoga (indisk filosofi)
jarmilo årtusinde jogurto jogurt; (= jahurto)
jaro år; en la ~ 1980 i året 1980 jolo [mar] jolle; yawl (sejlbåd)
jasmeno [bo] jasmin (busk) jonigi jonisere
jaspo [min] jaspis jono [fys] [kem] jon
Javo [geo] Java (ø i Indonesien) jonosfero jonosfære (del af atmosfæren)
jaziono [bo] blåmunke (plante) jordaniano jordaner
je (forholdsord uden fast betydning; Jordanio [geo] Jordan (staten)
anvendes når ingen andre er træffende); Jordano Jordanfloden
abunda ~ ideoj rig på ideer; ~ la dua jori skride ud; dreje; [mar] gire, slingre
klokken to; ~ via sano! skål!; kredi ~ Dio joro udskridning (om bil); drejning (et fly
tro på Gud om sin akse); [mar] giring, slingren
Jehovo [rel] Jehova; atestantoj de ~ Jehovas jota jota (niende bogstav i det græske
vidner alfabet) (Bem: jf alfa)
ju 113 ˆjetono
ju ... des jo ... jo, jo ... des, jo ... desto; ~ pli jupkuloto [teks] buksenederdel
frue, des pli bone jo før jo hellere jupo [teks] nederdel
juano [fin] yuan (kinesisk mønt) jura retslig; juridisk; en rilato ~ i juridisk
jubileo jubilæum forstand
jubileulo jubilar jurisdikcio jurisdiktion, domsmyndighed,
jubili juble retsområde
judasmon(er)o [bo] judaspenge → lunario juristo jurist
judismo jødedom jurmedicino retsmedicin
judo jøde juro ret; jura, retsvidenskab; internacia ~
jugi bringe under åget, undertvinge folkeret; la romana~ romerretten
juglando [bo] [gastr] valnød jurŝtato retsstat
jugo åg; sin klini sub fremda ~ bøje sig under jurto jurte (flytbart filttelt)
justa retfærdig; rimelig
fremmed åg
justico retsvæsen; ministrejo pri ~
juĝa povo (den) dømmende magt
justitsministeriet
juĝejo retslokale, retssal; tinghus
justo retfærdighed, rimelighed
juĝi dømme; bedømme; Ne ~u pri afero laŭ justulo retfærdig person
ĝia ekstero. Man skal ikke skue hunden på Jutlando [geo] Jylland
hårene. juto jute (stof til fx sække)
juĝisto dommer; enketa ~ juvelisto juveler, smykkehandler
undersøgelsesdommer juvelo juvel; fig (ogs) perle, klenodie; ~j
juĝo dom; bedømmelse (ogs) smykker
jujubo [bo] kinesisk daddel, jujube juvelujo smykkeskrin
jukao [bo] palmelilje
juki klø; La vango ~as Det klør på kinden.
juko kløe
julavo julemand (ogs) Kristnaskviro, paĉjo
frosto
Ĵ
Julieto kaj Romeo [teat] Romeo og Julie ĵaboto [teks] jabot (flæse på fx bluse);
Julio juli kalvekrøs (kruset stofstrimmel)
julo [mar] vrikkeåre ĵaketo [teks] jaket (herrejakke med skøder;
Julo jul, (jf kristnasko) tætsiddende damejakke)
juna ung; ~ katido en lille kattekilling; ĵako [el] jack
~ klubo en ret ny klub ĵaluza jaloux, skinsyg; ~ pri sia edzino
junaĝo ungdomsår, de unge år, jaloux på sin kone; esti ~ pri siaj rajtoj
ungdomstid våge skinsygt over sine rettigheder
juna ŝtonepoko yngre stenalder ĵaluzio jalousi (lameldelt skærm eller
june ungdommeligt, ungt skodde)
juneco ungdommelighed ĵaluzo jalousi, skinsyge
jungi spænde for; ~ la ĉevalon al la ĉaro ĵamboreo jamboree (international
spænde hesten for vognen spejderlejr)
jungilo sele; ~aro seletøj ĵargono jargon (indforstået gruppesprog)
junigi gøre ung; La amo ~as. Kærlighed gør ĵartelo strømpebånd; (jf ĝartero)
ung. ĵartelzono strømpeholder
ĵaŭdo torsdag; la sankta ~ skærtorsdag
Junio juni
ĵazo [mus] jazz
junipero [bo] enebær (busk)
ĵeleo gelé (tyk saft); ~ el riboj ribsgelé
junko [bo] siv ĵerzo [teks] jersey (stof; klædningsstykke)
junkro [hist] junker (tysk adelsmand) ĵetglobo [spo] kugle (til kuglestød)
juno det at være ung ĵeti kaste; smide (fx ~ ion en paperkorbon
junti fuge, sammenføje; ~ kablojn noget i papirkurven); ~ ombron kaste
sammenkoble kabler skygge; Ili sin ~is sur lin. De kastede sig
junto fuge (fx ~ inter brikoj mellem over ham; ~ bastonon en la radon stikke en
mursten); sammenføjning; samling; ~ de kæp i hjulet
kablo kabelsamling ĵetilo slynge
junulo (en) ung; la ~aro de unge, ĵetkubo terning
ungdommen ĵetlanco kastespyd
Jupitero [astr] [rel] Jupiter (planet; ĵeto kast
himmelgud) ĵetono jeton (spillemærke)
ˆjibo 114 kakofonio
ĵibo klyver (sejl) kaĉigi lave til grød; mose

ĵinzo [teks] → ĝinzo cowboybukser, jeans kaĉo grød; mos; suppedas; pom~ æblegrød;
ĵokeo [spo] jockey (væddeløbsrytter) terpom~ kartoffelmos
ĵokero joker (spillekort) kadavro lig; ådsel, kadaver
ĵongli jonglere; ~ per vortoj jonglere med kadavrofloro [bo] ådselblomst,
ord ordensstjerne, (= staplelio)
ĵonglisto jonglør kadavrogrifo [zo] ådselgrib
ĵonko [tra] junke (kinesisk fartøj) kadenco [mus] kadence; [fig] rytme
ĵudo [spo] judo (kampsport) kadeto kadet (officerselev)
ĵulo joule (energienhed) kadio [jur] kadi, dommer (med koranen
ĵuraso [geol] jura som grundlag)
kadmio [kem] kadmium (grundstof, .cd)
ĵuri sværge, aflægge ed; Je sia honoro li ~is
kadoleo enebærtjære (olie fra enebærtræ)
diri la veron. Han svor ved sin ære at ville
kadri indramme; blue ~itaj okuloj øjne med
sige sandheden.
blå rande; (= enkadrigi)
ĵuriano jurymedlem kadro ramme, karm; ~j (ogs) stampersonel;
ĵurio jury, dommerkomite kadrer; (jf framo)
ĵurnalisto journalist kaduceo merkurstav, heroldstav
ĵurnalo avis, dagblad kaduka faldefærdig, vakkelvorn, forfalden;
ĵuro ed; falsa ~ mened affældig; [jur] forældet; ~ kabano en
ĵurpromeso højtideligt løfte faldefærdig hytte; ~ oldulo en affældig
ĵurrompo edsbrud; [jur] falsk forklaring for olding; ~ espero et skrøbeligt håb
retten kaduki være faldefærdig osv. (jf kaduka)
ĵus lige, lige før, netop, for et øjeblik sidden kaduko faldefærdighed; forfald;
ĵusa (sket for kort tid siden, fx) netop sket, affældighed; forsømthed
netop overstået, netop gennemført, lige kafarbo kaffebusk
for nylig. kafeino koffein
kafejo café
kafeterio cafeteria
K kafgrajno kaffebønne
kafkruĉo kaffekande
kafmaŝino kaffemaskine
k [fk] kaj kafo kaffe
k.a. [fk] kaj aliaj og andre, m.fl. kaftano [teks] kaftan (lang overklædning
k.s. [fk] kaj simile o.l. (og lignende) til mænd)
kabalo [glds] rænkespil kaĝo bur
kabano hytte kaheli sætte fliser (kakler) op (fx ~ la
kabareto kabaret banĉambron i badeværelset
kabei (forlade esperanto pludseligt og kahelo kakkel, flise; ~forno kakkelovn;
fuldstændigt, efter lang tid som aktiv; ~planko flisegulv; (jf slabo)
efter Kabe der forlod esperanto i 1911) kairno varde, stendynge
Kabilio, Kabilujo [geo] Kabylien (del af kaj og; ~ ... ~ både ... og; ~ (ankaŭ) samt
Algeriet) kajako [tra] kajak
kabilo kabyler Kajbaro [geo] Khyberpasset
kabineto kabinet kajero hæfte; stilebog
kabino kabine (fx i fly) kajmano [zo] alligator
kajo kaj; perron, (jf perono)
kablo kabel; trosse; samaksa ~
kajto drage (til at flyve med)
koaksialkabel; tren~ slæbetov
kajuto kahyt; cockpit
kablo televido kabel-tv kaĵoli overtale ved smiger, snakke godt
kabo forbjerg, (i geografiske navne) Kap; for; ~ iun besnakke nogen
pynt, odde; (K)~ de Bona Espero Kap det kakao [bo] [gastr] kakao
gode Håb kakatuo [zo] kakadue (papegøje)
Kabulo [geo] Kabul (Afghanistans kakemono kakemono (japansk billedrulle)
hovedstad) kaki lave bæ, lave pølser, skide
Kaburbo [geo] Kapstaden, Cape Town kakia kakifarvet
kaco pik (penis) kakio [teks] kaki (gulbrunt, kraftigt
kacujo (folkeligt udtryk for gylp; jf kaco) bomuldsstof)
kaĉaloto [zo] kaskelot (hval) kakofonio kakofoni, disharmonisk larm
kaktaco 115 kamaradeco
kaktaco [bo] plante af kaktusfamilien, (dgl kalitrikso [zo] silkeabe (= silksimio)

kakto); ~oj (ogs) kaktusfamilien kalkaĵo hvidtekalk, (= kalkŝmiraĵo); puds (=
kakto [bo] kaktus kalktegaĵo)
kala [med] hård hud; ~ mano en barket kalkaneo [an] hælben
næve kalkano [an] hæl (på fod); bem: akilleshæl
kalabaskukurbo flaskegræskar; (= (ømt punkt) = aĥila tendeno
botelkukurbo) kalkanumo [teks] hæl (på sko)
kalabaso kalabas (beholder; kalkargilo mergel (jordart); (= marno)
musikinstrument); flaskegræskar, (= kalkfosejo kalkbrud
kalabaskukurbo) kalki kalke (fx ~ domon et hus), (=
Kalaharo [geo] Kalahariørkenen (i Afrika) kalkŝmiri); ~ kampon strø kalk på en mark
kalamino [min] zinkspat kalko kalk; estingita ~ læsket kalk
kalkuli tælle (fx ĝis dek til ti, ~ sian monon
kalaminto [bo] voldtimian
sine penge); beregne (fx ~ la renton
kalamo [bo] calamus (palmeslægt), (jf
renten), regne ud; regne (fx povi legi kaj ~
rotango); [hist] skriveredskab
kunne læse og regne)
kalandri rulle duge, linned o.l. (fx ~ tolaĵojn
kalkulilo regnemaskine; poŝ~
tekstiler); glitte, (jf glaceigi)
lommeregner
kalandro [zo] en fugl i lærkefamilien kalkulo optælling (fx ~ de la voĉoj af
kalao [bo] kærmysse (plante)
stemmerne); regning (fx hotela ~ hotel) (jf
kalcedono [min] kalcedon (smykkesten)
fakturo); beregning; opgørelse; regning (fx
kalceolario [bo] tøffelblomst
integrala ~ integralregning); fari ~n sen la
kalcini udgløde (noget usmelteligt)
mastro gøre regning uden vært
kalcio [kem] kalcium (grundstof, Ca) kalkuluso [med] sten; (dgl ŝtono)
kalcitri sparke bagud, (dgl hufbati); stejle, kalma [met] vindstille, (= senventa); rolig
være genstridig, stritte imod med hænder kalmaro [zo] (en art) tiarmet blæksprutte
og fødder kalmo [met] vindstille; (= senvento)
kaldronkrusto kedelsten kalmuko kalmyk (kalmykkerne er et
kaldrono kedel; vapor~ dampkedel; (jf mongolsk folk)
bolilo, bolkruĉo) kalo hård hud; pied~ ligtorn
kalejdoskopa kalejdoskopisk, broget, kalorimetro [fys] kalorimeter
forvirret, skiftende kalorio kalorie (varmeenhed; 1cal = 4,18 J)
kalejdoskopi bestandigt ændre sig kalosomo [zo] pupperøver (løbebille)
kalejdoskopo kalejdoskop kaloto [mat] [geom] kugleafsnit
kalemburo ordspil (ved forkert orddeling, kalozo [med] hjernebroen (mellem højre og
fx vejret / vej-ret) venstre halvdel); [bo] [kem] callose
kalendaro kalender (plante-kulhydrat)
kalendulo [bo] morgenfrue (plante) kalsoneto trusser
kaleŝo [tra] kalechevogn kalsono underbukser; ban~ badebukser
kalsonŝtrumpoj strømpebukser
kalfatri kalfatre (tætte et skib)
kalto [bo] engkabbeleje
kalia cianido kaliumcyanid (cyankalium, kalumnii bagtale, bagvaske; ~ iun antaŭ lia
en stærk gift) amiko bagtale en overfor hans ven
kalibri måle kaliber (fx ~ kanonon på en kalumnio bagtalelse, bagvaskelse; disporti
kanon) ~n inter la homojn bringe bagvaskelse ud
kalibrigi justere kaliber blandt folk
kalibro kaliber kaluno [bo] lyng; (dgl eriko)
kalifo kalif (arabisk titel) kalva skaldet; ~ montpinto nøgen bjergtop;
Kalifornio [geo] Californien (jf senhara)
kalifornio [kem] californium (grundstof, kalvario [rel] kalvariegruppe
Cf) (mindesmærke, gerne på en høj, som
kaligrafio kalligrafi, skønskrift viser Jesus på korset omgivet af sørgende
kaligrafo kalligraf personer); (ogs) smertefuldt livsafsnit,
kaliko kalk, bæger; [bo] bæger tornefuld vej; [med] kraniekuplen
kalio [kem] kalium (grundstaf, .K) (calvaria)
kalipso calypso (musik) kalvinismo [rel] calvinisme
Kalipso [my] Kalypso (græsk nymfe) kalvino Calvin (fransk kirkelig reformator)
kalistegio [bo] gærdesnerle kalvo et skaldet sted
kalitriko [bo] vandstjerne (plante) kamaradeco kammeratskab
kamarado 116 kandidato
kamarado kammerat kamparo landet; iri en la ~n tage ud på

kambio veksel landet (= iri kamparen): (jf montaro)
kambiumo [bo] kambium (vækstlag hos kampeĉo [bo] blåtræ, campechetræ
planten) kamphirundo [zo] landsvale
Kamboĝo [geo] Cambodja (stat i kampi slå lejr (for natten)
Sydøstasien) kampintenso [fys] feltstyrke
kampo mark, ager; område, felt; en la ~ de
kambrio [geol] kambrium (geologisk
la literaturo på litteraturens område; ~ de
periode)
gravito tyngdefelt
Kamĉatko Kamtjatka (halvø i Østsibirien)
kampobrasiko [bo] [gastr] agerkål
kameleono [zo] kamæleon (ogs) kampokorvo [zo] råge; (jf frugilego)
holdningsløs person kampopasero [zo] skovspurv
kamelio [bo] kamelia (busk) kamporapo [bo] [gastr] turnips (foderroe)
kamelo [zo] kamel kampulo bonde; bondeknold
kamenbreto kaminhylde kampuso campus (universitetsområde)
kameno kamin, pejs; ildsted, (jf stovo) kamuflaĵo kamuflage
kamenskrapisto skorstensfejer kamufli kamuflere, sløre, (fx ~ kanonon en
kamentubo skorsten; (jf fumtubo) kanon, ~ siajn intencojn sine hensigter)
kameo kamé (smykkesten med kamuflilo kamufleringsmiddel (fx net,
fremstående relief) grene)
kanabeno [zo] tornirisk
kameraisto kameramand
kanabo hamp
kamerao kamera (film, video); (jf fotilo) kanadano canadier
kamero [tek] kammer; eksplod ~ Kanado [geo] Canada
forbrændingskammer; nub ~ tågekammer kanajlo slyngel, skurk; skælm, gavtyv
kameruniano camerouner [glds] kanalje
Kamerunio [geo] Cameroun (stat i .Afrika) kanako kanak (indfødt på Stillehavs øerne)
Kameruno [geo] Camerounbjerget, Mont kanaligi gøre kanalagtig; ~ riveron gøre en
Cameroun flod sejlbar
kamforo kamfer (mølmiddel) kanalizi forsyne med kanaler, offentligt
kamikazo [mil] kamikaze (både ledningsnet
selvmordspilot og hans fly); (ogs) kanalo kanal; veturi sur ~ sejle på en kanal;
vovehals televida ~ fjernsynskanal; la (K)~ de
kamioneto varevogn; (jf liveraŭto) Mozambiko Mozambique-kanalen
kamiono [tra] lastbil; baskul~ lastbil med kanao [bo] kanna (plante)
vippelad; (jf ŝarĝaŭto) kanapo [ark] kanapé (lille bænklignende
kamizolo [hist] vams; underliv sofa); [gastr] lille stykke fint smørrebrød
Kanariaj Insuloj [geo] De Kanariske Øer
(undertrøje)
kanariherbo [bo] glansfrø (kanariegræs) (jf
kamloto [teks] kamelot (groft vævet Kanaria falarido)
uldstof) kanario [zo] kanariefugl
kamo [tek] kam, knast, ~ŝafto knastaksel, kanbastono spanskrør
kamaksel Kanbero [geo] Canberra (hovedstad i
kamomila teo [gastr] kamillete Australien)
kamomilo [bo] kamille (plante); [gastr] kanbirdo [zo] rørsanger (jf akrocefalo)
kamillete kancelario [hist] kancelli
kampadejo campingplads kanceliero [hist] kansler; (jf ĉefministro)
kampadi campere kancero kræft; mama ~ brystkræft; fruktarba
kampa kokherbo [bo] rød arve (grine til ~ frugttræskræft
middag); (jf ruĝa anagalo) kancerogena kræftfremkaldende
kancerologio [med] onkologi (læren om
kampalaŭdo [zo] sanglærke
kræftsygdomme), (jf onkologio)
kampaneto [mus] klokkespil (i orkester); (jf
kancerulo kræftramt
kariljono) kandelabro kandelaber, flerarmet lysestage
kampanilo [ark] klokketårn, kampanile; (= kandelingo lysestage
sonorilturo) kandelo lys (levende lys, oftest lavet af
kampanjo kampagne; elekto~ valgkamp stearin eller paraffin); vaks~ vokslys
kampanulo [bo] klokkeblomst, blåklokke; kandi kandisere (fx ~ fruktojn frugter)
(dgl kloŝfloro) kandidato kandidat (fx ~ al la parlamento til
kamparano landmand, bonde parlamentet)
kandizi 117 kapopiedulo
kandizi [glds] → kandi kanzonisto visesanger; visedigter

kando kandis (sukker i krystalform) kanzono [mus] vise
kanejo rørskov kaolino [min] kaolin (ler til porcelæn)
kanelo rille, riffelgang (i geværløb); kaosa kaotisk
kannelure (lodret rille i søjle) kaoso kaos
kanemberizo [zo] rørspurv kapa hoved-; ~ parto hovedgærde (modsat
kanguruo [zo] kænguru fodende)
kanibalismo kannibalisme kapa kappa (tiende bogstav i det græske
kanibalo kannibal, menneskeæder alfabet) (Bem: jf alfa)
kanino [an] hjørnetand; (dgl kojnodento) kapabla i stand til; med evner for
kaniso [zo] Canis (hundeslægten) kapabli være i stand til, formå; Mi ne ~is
kanjono [geo] canyon, fjeldkløft helpi. Jeg var ude af stand til at hjælpe.
kankano [mus] cancan (fransk dans) kapablo evne, formåen
kankro [zo] krebs (flodkrebs) kapacitanco [fys] kapacitans
Kankro [astr] Krebsen (stjernebillede i kapacito kapacitet, rumindhold; (jf kubi)
Dyrekredsen, tropiko de la ~ Krebsens kapaŭskultilo høretelefon
vendekreds kapdoloro hovedpine
kano [bo] rør, tagrør; suker~ sukkerrør kapei [mar] underdreje; La ŝipo ~is. Skibet
kanoniko kannik (medlem af et sejlede underdrejet.
domkapitel) kapeigi [mar] dreje et skib op mod vinden
kapelo kapel; kirkekor og –orkester
kanonizi [rel] kanonisere (erklære for
kaperi [hist] kapre (opsnappe skibe fra
helgen); (= sanktuligi)
fjenden)
kanono [mil] kanon; [mus] kanon; [rel]
kaperŝipo [hist] kaperskib
kanon (officiel bibeltekst; munkeforskrift;
kapilara hårfin, kapillar; ~ tubo hårrør.,
helgenfortegnelse)
kapillarrør
Kanoso [hist] [geo] Canossa; iri al ~ gå til kapilareco hårrørsvirkning
Canossa (ydmygende underkaste sig) kapilaro hårkar, kapillær, (årernes fineste
kanseĝo kurvestol forgreninger)
kansukero rørsukker kapitalintensa kapitalintensiv,
kantaĵo sang; re~ omkvæd, refræn kapitalkrævende
kantalupo [bo] [gastr] cantaloup (art kapitalismo kapitalisme
melon) kapitalisto kapitalist
kantarelo [bo] [gastr] kantarel (svamp) kapitalo kapital; fiksa ~ anlægsaktiver
kantarido [zo] spansk flue (bille) kapitano kaptajn
kantaro [mus] sangbog kapitelo [ark] kapitæl, søjlehoved
kantaro [zo] blødvinge (bille) Kapitolo [hist] Capitolium (i Rom), [ark]
kantato [mus] kantate (korværk) storartet bygning: la ~ de Vaŝingtono
kanteti småsynge (fx ~ por si mem for sig kongresbygningen i Washington
selv); (jf zumi) kapitulaci [mil] kapitulere, overgive sig
kanti synge; ~u al ni! syng for os!; ~ pro kapitulaco [mil] kapitulation
ĝojo synge af glæde; ~ kanton el la kantaro kapjesi nikke bekræftende
synge en sang fra sangbogen kapkuseno hovedpude
kantino kantine; (= manĝejo) kapnei ryste på hovedet
kantisto sanger (professionel) kapo hoved; overhoved; ~ de brasiko
kanto sang; ~ pri Danlando en sang om kålhoved; ~ de pinglo knappenålshoved;
Danmark ~ de masto mastetop; Ŝi havas bonan ~n
kantocigno [zo] sangsvane Hun er et godt hoved.; Ne venis al mi en la
kantonmenti ligge i kantonnement ~n. Det faldt mig ikke ind.; Pro ~ malsaĝa
kantonmento [mil] kantonnement suferas la kruroj. Hvad man ikke har i
(midlertidigt indkvarteringssted) hovedet må man have i benene.
kantono [geo] kanton (delstat i Svejts) kapoko [bo] kapok (kapoktræets
kantoro [mus] kantor (kirkeforsanger) frøhårfibre)
kantoturdo [zo] sangdrossel kapolo [min] cabochon (slebet, ufacetteret
kanulo kanyle smykkesten)
kanuo kano kapono [zo] kapun (kastreret hane)
kanvaso [teks] kanvas (stof med åben kapopiedulo [zo] blæksprutte (dyr af
vævning); [fig] grundtræk klassen blæksprutter); ~j (ogs)
kapopuŝo 118 karbunkolo
(bløddyrsklassen) blæksprutter, (jf karabeno karabin (kort gevær)

cefalopodo) karabo [zo] løbebille
kapopuŝo [spr] hovedstød (i fodbold) Karaĉio [geo] Karachi (by i Pakistan)
kaporalo korporal karafo karaffel
kaporo [gastr] kapers (krydderi) karagano [bo] ærtetræ
kapoto [tra] motorhjelm på en bil; [glds] karakalo [zo] ørkenlos
kappe med hætte karaktera karakter-, personligheds-;
Kapreo [geo] Capri (ø ved Napoli) ~ perturbo personlighedsforstyrrelse;
kapreolo [zo] rådyr ~ rolo karakterrolle
kaprica lunefuld, kapriciøs karakteristiko [mat] karakteristik (i
kaprico indfald, lune, kaprice logaritme)
kapriĉo [mus] capriccio karakteriza karakteristisk, betegnende
kaprido gedekid karakterizaĵo kendetegn; [fys]
kaprifolio [bo] gedeblad, kaprifolie karakteristik
Kaprikorno [astr] Stenbukken karakterizi karakterisere, kendetegne
(stjernebillede i Dyrekredsen); tropiko de karaktero karakter, karaktertræk,
la ~ Stenbukkens vendekreds personlighed, natur; egenskab; præg
kaprimeno grime (hovedtøj til hest) karaktro (→ signo) [edb] tegn. Bem: ~ bør
kaprimulgo [zo] natravn undgås
kapriolo bukkespring, glædeshop karakulo [zo] karakulfår; persianer (pels
kapro [zo] ged; propeka ~ syndebuk fra karakullam)
kaprobleki bræge; (= meki) karamboli karambolere; støde sammen
kapsaluti nikke (til hilsen) (~ kun med)
kapselo [bo] hyrdetaske (plante) karambolo karambolage, sammenstød; [lit]
kapsigni give tegn (med hovedet); Li ~is møde mellem to trykstærke stavelser i en
direkte al la pordo. Han nikkede i retning verslinje
af døren. karamelbombono [gastr]
kapsiko peber (Capsicum: rød eller grøn; flødekaramelbolsje
plante eller frugt); chili, (jf pipro) karamelo [gastr] karamel
karao [bo] kransnål (alge)
kapstano [mar] gangspil, spil (med lodret
karapaco [zo] (ryg)skjold (af skildpadde,
akse), [mus] en skrue i klaverets mekanik
krabbe)
kapsulo kapsel (fx flaske-, frø-, led-)
karaso [zo] karusse (fisk)
kapti gribe, gribe fat i; fange; ~ al io gribe
karateo [spo] karate (kampsport)
ud efter noget; Ilin ~is timo. de blev karato karat (vægtenhed for ædelsten; glds
grebet af frygt; ~ la okazon benytte sig af guldindhold)
lejligheden; Ŝi lasis sin ~ de la etoso. Hun karavanejo [hist] karavanserai (herberg)
lod sig rive med af stemningen.; La morto karavano karavane, grupperejse
~is ilin. Døden indhentede dem.; ~ aeron karavelo [hist] karavel (skib)
snappe efter vejret; ~u! (ogs) stop tyven! karbaĵo kullignende substans
kaptiĝi blive grebet; blive fanget; Ne ~u pro karbigi omdanne til kul
ŝia belo! Lad dig ikke besnære af hendes karbiĝi forkulle; Ligno facile ~as. Træ
skønhed! forkuller let.
kaptilo fælde karbiĝinta forkullet; nigraj ~j traboj sorte
kaptito fange forkullede bjælker
kapto greb, griben; fangst; pågribelse karbo kul; ligno~ trækul; ŝton~ stenkul
kapturna svimlende (fx ~ alto højde) karbonhidrato kulhydrat. Bem: man ser
kapturno svimmelhed; senti ~n være også formen karbohidrato, da kulhydrater
svimmel ikke er ``hydrater af kulstof```
kapucena simio [zo] kapucinerabe karbonio [geol] kultiden, karbon,
kapuceno kapuciner (munk) (geologisk periode)
kapuĉino [gastr] cappuccino (stærk kaffe karbono [kem] kulstof, karbon, (grundstof,
med mælk) C); datado per ~ 14 kulstof 14-datering
kapuĉo hætte, munkehætte, kaleche; karborundo [kem] karborundum (hårdt,
røgfang; emhætte ildfast materiale)
kapvesto hovedbeklædning karbunklo [med] brandbyld (karbunkel)
kapvorto opslagsord karbunkolo [glds] [min] karfunkel (rød
kara kær, sød; dyrebar; glds dyr, kostbar smykkesten)
karburi 119 karoto
karburi karburere (lave gasblanding i Karibio, Karibujo [geo] Caribien

bilmotor) karibo caribier
karburilo karburator karibuo [zo] karibu (canadisk rensdyr)
karcero arrest; isolationscelle; [hist] karierema karrierebevidst
fangehul; (jf prizono) karieristo karrieremenneske
karcino [zo] strandkrabbe kariero karriere, løbebane
karcinomo [med] karcinom (kræft fra hud karikaturi karikere; ~ ŝian parolmanieron
eller slimhinder) karikere hendes talemåde
kardamino [bo] springklap (plante); amara karikaturo karikatur
~ vandkarse; herbeja ~ engkarse kariko [bo] [gastr] melontræ, papaya
kardamomo [bo] [gastr] kardemomme kariljono [mus] klokkespil (i kirketårn); (jf
(plante eller krydderi) kampaneto)
kardana pendigo [tek] kardansk Karintio [geo] Kärnten (provins i Østrig)
ophængning (holder fx kompas vandret i kario karies, huller i tænderne
søgang) kario- [bio] cellekerne- (fx kariokinezo
kardanartiko [tek] kardanled karyokinese, indirekte celledeling)
kardano [tek] kardanforbindelse (fx ~ŝafto kariofilo [bo] [gastr] kryddernellike
kardanaksel) kariolo [tra] karriol, kærre, (tohjulet
kardelo [zo] stillids (fugl) enspændervogn)
kardi karte (handlingen) (fx ~ lanon uld) karisma karismatisk; ~ politikisto
kardilo karte (uldkam); [bo] kartebolle karismatisk politiker
kardinala kardinals-, tilknyttet en kardinal, karismo karisma (stærk personlig
(ogs) kardinal-, hoved-, grundlæggende, udstråling; [rel] nådegave
karitato (næste) kærlighed; kredo, espero kaj
fundamental; ~ punkto kardinalpunkt,
~ tro, håb og kærlighed. Bem: PIV
hovedpunkt
kritiserer at La Londona Biblio bruger fido i
kardinalbirdo [zo] kardinal (fugl)
stedet for kredo
kardinalo kardinal (høj gejstlig)
karjo [bo] → hikorio
kardiologio [med] kardiologi (læren om
karlino [bo] bakketidsel; (dgl arĝentokardo)
hjertesygdomme)
karmelano karmeliter (tiggermunk)
kardlano karteuld (med korte fibre)
Karmelo Karmel (bjerg i Israel); (k)~
kardo [bo] tidsel
karmeliterordenen
kardono [bo] kardon (vild artiskok)
karmina højrød
karekso [bo] stargræs karmino karmin (højrød farve)
Karelio [geo] Karelen (område delt mellem karmo karma (skæbne bestemt af ens
Finland og Rusland) handlinger)
karelo kareller (som bor i Karelen) Karnako [geo] Karnak (landsby ved Nilen
kareno [mar] skibsskrog med berømt tempel); [hist] [geo] Carnac
(undervandsdelen); [bo] kølen, båden, (forhistorisk område i Bretagne)
(sammenvoksede kronblade i ærtekrone) karnavalo karneval
kareo [gastr] karry karno kød; frugtkød; ~ kaj sango kød og
karesa kærtegnende (fx ~ gesto blod; iri la vojon de ĉiu ~ gå alt kødets
håndbevægelse); kælen (fx ~ voĉo gang; (jf viando)
stemme); ~ rigardo et ømt blik karnomanĝulo kødædende dyr, carnivor;
karesi kærtegne, kæle for, klappe; Ŝi ~is al (= karnovorulo)
li la vangon. Hun klappede ham på karnovorulo kødædende dyr, carnivor; (=
kinden.; ~ kontraŭ la haroj stryge mod karnomanĝulo)
hårene; Mono min neniam ~is! Jeg har karoa ruder- ; ~ damo ruder dame
aldrig været overrendt af penge! karobarbo [bo] johannesbrødtræ
Karesmo fastetiden forud for påsken karobo [bo] johannesbrød (frugtbælg)
kareso kærtegn; ursa ~ bjørnetjeneste Karono [my] Charon (færgemanden der
kargo [tra] (skibs)ladning, last bringer sjæle til dødsriget)
kargokapablo lasteevne karoo [spo] ruder (i kortspil)
kargoŝipo fragtskib karoserio karosseri
kariatido [ark] karyatide (søjle formet som karoso [tra] karosse (stor, tung karet)
kvinde) karoteno [kem] karotin (plantefarvestof)
kariba caribisk; la (K)~ Maro Det Caribiske karotido halspulsåre; (dgl kolarterio)
Hav karoto [bo] [gastr] gulerod
Karpatoj 120 katalepsio
Karpatoj [geo] Karpaterne (bjergkæde i kaso kasse (fx i butik, bank, forening);
Centraleuropa) ŝpar~ sparekasse; regna ~ statskasse; (jf
karpelo [bo] frugtblad kesto)
karpeno [bo] avnbøg kasonmalsano [med] dykkersyge
karpeo [an] håndrodsben, (jf karpo) kasono [tek] sænkekasse
karpo [zo] karpe (fisk) [an] håndrodsben Kaspio [geo] det Kaspiske Hav; (= la
karsto [geol] karstlandskab ~ Maro)
kartaro kortsamling, et spil kort kasregistrilo kasseapparat
kartelo kartel, trust kastanjeto [mus] kastagnet
kartezia koordinatsistemo retvinklet (rytmeinstrument, klaptræ)
(kartesisk) koordinatsystem; (= orta kastelo [ark] (befæstet) slot; herregård; aera
koordinatsistemo) ~ luftkastel [mar] skibscitadel (også på
Kartezio [fil] Descartes (fransk filosof) civile skibe)
kastelurbo [ark] fæstningsby; (= fortreso)
kartilago brusk
kastiliano castilianer
karto kort; spisekort; laŭ la ~ à la carte;
Kastilio [geo] Castilien (det centrale
kredit~ betalingskort, dankort; enir~
Spanien)
adgangskort; ludi ~jn spille kort; (jf mapo)
kastismo kastevæsen
kartoĉo patron; farbo~ farvepatron
kastoro [zo] bæver; bæverskind
kartoĉzono patronbælte Kastoro [astr] Castor (én af stjernerne i
kartografio kartografi stjernebilledet Tvillingerne) [my]
kartografo kartograf, korttegner; (= tvillingebroder til Pollux, søn af Leda
mapisto) kastri kastrere
kartonaĵo kartonnage, ting af pap kastrita virĉevalo [zo] vallak (kastreret
kartono pap, karton; ondo~ bølgepap hingst)
kartoteko kartotek kastrumo [hist] [mil] castra (romersk
Kartumo [geo] Khartoum (hovedstad i militærlejr)
Sudan) kaŝadreso dækadresse
kartuŝo kartouche (ornament i kaŝaŭskulti aflytte
rammeform) kaŝe i det skjulte, i smug; hemmeligt; Li
Kartvelio, Kartvelujo [geo] Georgien ~importis fotilon en la ĉambron. Han
kartvelo georgier smuglede et kamera ind i stuen.
karulo (min) kære, min yndling, skat, kaŝejo gemmested, skjul
øjesten kaŝi skjule, gemme; holde hemmelig;
karuseli køre i karrusel Saĝulo ~as sian ofendiĝon. Den kloge viser
karuselo karrusel ikke sin fornærmelse.
karvibrando kommensnaps kaŝiri snige sig (fx ~ en la domon ind i huset)
karvio [bo] [gastr] kommen kaŝkomerco ulovlig handel;
kasacia kortumo kassationsdomstol sortbørshandel, smughandel
kasacii [jur] omstøde (fx verdikton en dom) kaŝmiro [teks] kashmir (stof af
kasavo [bo] [gastr] kassava, maniokmel; kashmiruld)
maniokbrød Kaŝmiro Kashmir (region i Nordindien)
kaŝmurdi snigmyrde
kasedo kassette (lydbånd, video)
kaŝnomo dæknavn
kaserolo kasserolle, stegegryde
kaŝpafisto snigskytte
kaseto = kasedo; [fot] kassette
kaŝpenso bagtanke
kasio [bo] cassia (plante) kaŝtano kastanje
Kasiopeo [astr] Cassiopeia (stjernebillede) kaŝvojaĝanto blind passager
kasiso [gastr] cassis (fransk solbærlikør) kata katte-; iri per ~j paŝoj gå på kattepoter
kasisto kasserer katafalko katafalk (forhøjning til kiste)
kasiterito [min] tinsten, cassiterit kataklismo naturkatastrofe; ragnarok
kaskada konekto [el] [tek] kaskadekobling katakombo katakombe (underjordisk
kaskado kaskade, (trinvise) vandfald; ~ da gravkammer)
demandoj en kaskade af spørgsmål katakrezo [spr] katakrese (inkonsekvent
kaskedo kasket ordbrug, fx lædertræsko)
kasko hjelm; sun~ tropehjelm katalepsio [med] katalepsi (krampeagtig
kaskofloro [bo] stormhat, venusvogn stivnen)
katalizi 121 kavo
katalizi katalysere (fremskynde en proces) katpiedo kattefod (plante) (jf (dioika)

katalizilo katalysator antenario)
katalogi katalogisere (fx ~ pentraĵojn katuno [teks] kattun (bomuldsstof)
malerier) kaŭcie ved hjælp af kaution; liberigi ~ få
katalogo katalog (~ de, ~ pri over) løsladt mod kaution
kataluna lingvo catalansk kaŭcii kautionere
Katalunio [geo] Catalonien (region i kaŭcio kaution
Spanien) kaŭĉuko kautsjuk, naturgummi
kataluno catalonier kaŭkalido [bo] fodangel (plante)
katamarano [mar] katamaran (bådtype) Kaŭkazio [geo] Kaukasus (regionen)
Kaŭkazo [geo] Kaukasus (bjergkæden)
kata mento [bo] katteurt
kaŭri sidde på hug; sidde sammenkrøbet;
kataplasmo [med] grødomslag
sidde på spring
katapulto slangebøsse; katapult (til kaŭriĝi sætte sig på hug; krybe sammen
flystart); [hist] kastemaskine (klar til spring)
katarakto [med] grå stær (øjensygdom); kaŭrio [bo] kaurifyr, agathis, (et nåletræ)
[geo] (kæmpe-, kaskadeagtigt) vandfald; kaŭstika [kem] kaustisk, ætsende; [fig]
la ~ de Niagaro Niagara-vandfaldet bidende skarp
katario [bo] katteurt; (dgl katmento) kaŭstikaĵo kaustisk middel
Kataro [geo] Qatar (stat på den Arabiske kaŭstiko [fys] kaustisk flade, læren om
Halvø) brændlinjer
kataro [med] katar, slimhindebetændelse; kaŭtero [med] kauter, glødenål
fojn~ høfeber kaŭza årsags-; forårsagende; ~ interrilato
katarso katarsis (sjælelig renselse) årsagssammenhæng
katartedoj [zo] vestgribbe (i Amerika) kaŭze de som følge af, på grund af
katastro (jordregister, fx) matrikel, kaŭzi forårsage, medføre, fremkalde,
jordebog forvolde, bevirke; ~ al iu grandajn
katastrofa katastrofal elspezojn påføre én store udgifter
katastrofo katastrofe kaŭzo årsag; grund; ~ de milito årsag til
kateĉuo [bo] catechu (planteekstrakt) krig; Ne estas ~ timi. Der er ingen grund
kateĉupalmo [bo] betelpalme; (dgl til at være bange.
betelpalmo) kava hul; hullet; med fordybninger;
katedralo domkirke, katedral ~ trunko hul træstamme; ~ vojo hullet vej;
katedro lærestol, professorat; kateder ~j vangoj indfaldne kinder
kategoria [ogs] kategorisk kavalerio [mil] kavaleri (beredne tropper)
kategorio kategori, slags kavalira ridder-; ridderlig
katekismo [rel] katekismus (kristen kavalireco ridderlighed; ridderskab
grundbog) kavaliro ridder; la (K)~ de la Trista Mieno
kateni lænke, lægge i lænker; Tiu kontrakto Ridderen af den bedrøvelige skikkelse
nin ~as. Den kontrakt binder os på (Don Quixote)
kavalirsprono [bo] ridderspore (plante)
hænder og fødder.
kavalkado [glds] kavalkade (rytteroptog)
kateniĝo bundethed kavao [gastr] kava (stimulerende,
kateno lænke, fodlænke berusende drik af kavabuskens rødder),
katetero [med] kateter (tyndt bøjeligt rør)
[bo] kava (busken)
kateto [mat] katete (side i retvinklet kavatino [mus] kavatine (kort arie)
trekant) kaverno hule
katherbo baldrian, (jf (oficina/kuraca) kavernulo huleboer
valeriano) kaviaro [gastr] kaviar (saltet fiskerogn)
katido kattekilling kavigi udhule; gøre hullet; bevirke
Katmanduo [geo] Kathmandu (Nepals fordybninger i; trinki el sia ~ita mano
hovedstad) drikke af sin hule hånd
katmento katteurt kaviĝi blive udhulet; blive hullet; La benko
kato kat ~is pro lia pezo. Bænken buede nedad
katodo [el] katode (negativ pol) under hans vægt.
katokalo [zo] ordensbånd (sommerfugl) kavio [zo] (slægt af gnavere, fx) marsvin;
katolikismo [rel] katolicisme (jf kobajo)
katoliko katolik kavo hule, hul; fordybning, hulhed;
Katono [hist] Cato (romersk statsmand) hulrum; ~ de roko klippehule; buŝa ~
Kazaĥio 122 kibernetiko
mundhule; vango~ smilehul; fromaĝo kun kelko nogle (stykker, eksempler), del,
~j en ost med huller; ~plena vojo en vej uddrag; mi vicigis ĉi tie ~n jeg har her
fyldt med huller; strigo en ~ de arbo en opregnet nogle stykker
ugle i et hult træ; ~ de leono løvekule kelnero tjener
Kazaĥio [geo] Kasakhstan (stat i kelo kælder
keloido [med] keloid (forvokset arvæv)
Centralasien) kelonio havskildpadde; (dgl granda
kazaĥo kasakher martestudo)
kazako [teks] russerbluse, kasak kelto kelter (medlem af europæisk
kazeigilo [gastr] osteløbe, (jf labenzimo) oldtidsfolk)
kazeino [kem] kasein (ostestof) Kembriĝo [geo] Cambridge (3. eo-kongres,
kazemato kasemat (kælder i fæstning) 1907)
kazeo [gastr] ostemasse, skørost, oplagt kemiaĵo kemikalie
mælk kemiisto kemiker
kemio kemi
kazerno kaserne
kemioterapio kemoterapi
kazino kasino (spillehus) kenjano kenyaner
kazo tilfælde; [gram] kasus; du identaj ~j to Kenjo [geo] [pol] Kenya (stat i Østafrika)
identiske tilfælde keno harpiksholdigt træ
kazuaro kasuar (strudsfugl) kenomelo [bo] japankvæde
kazublo [teks] messehagel kenopodio [bo] gåsefod; (= anserpiedo)
keo [zo] kea (papegøje)
kd [fk] kompakta disko cd
Keopso [hist] Keops (egyptisk konge); la
ke at; Mi pensas ~ jes. Jeg tror, at (jeg kan piramido de ~ Keopspyramiden
sige) ja. ; Ili diras ~ ne. De siger, at (sådan kepo kepi (militærkasket)
er det/forholder det sig) ikke. kepro [teks] kipervævet stof
Kebekio [geo] Québec (delstat i Canada) kerkedulo [zo] atlingand; (= marĉanaso)
kebraĉo [bo] quebracho (hårde kermeso kermesse (kirkefest, marked)
sydamerikanske træsorter) kerna kerne-; ~ reakcio kernereaktion
kecalo [zo] quetzal (fugl med lange kernkorpo [bio] (cellens) kernelegeme
kerno [bo] kerne; sten (i frugt); ~ de nukso
prydfjer)
nøddekerne; [kem] atom~ atomkerne;
keĉo [mar] ketch (sejlfartøj)
[fig] la ~ de la demando sagens kerne; [el]
keĉua lingvo [spr] quechua (sprog der
kore; (jf nukleo)
tales i Sydamerika) kernrompulo kernebider (fugl)
keĉupo [gastr] ketchup kero hjerter (i kortspil)
kedivo [hist] khediv (vicekonge i Egypten) keroseno [kem] kerosin (råstof til
kefiro [gastr] kefir (syrlig drik) jetbrændsel)
keglado [spo] bowling kerubo kerub, engel
keglejo bowlingbane, bowlinghal kesto kasse; kiste; skrin; ~ kun fera garnaĵo
keglo kegle; ludi ~j bowle, spille kegler, (jf kiste med jernbeslag
kg [fk] kilogramo kg
konuso) khz [fk] kiloherco KHz
keiranto [bo] gyldenlak (plante) kia hvordan, hvilken slags; ~ li estas?
kejlo pløk; spuns, tap (i tønde); agord~ Hvordan er han? Hvad er han?; ~ supo ĝi
stemmeskrue (fx på violin) estas? Hvad er det for en suppe?; ~ bruo!
kekso (→ biskvito) kiks, biskuit, småkage sikke en larm!
KELI [fk] Kristana Esperantista Ligo kia ajn ligegyldigt hvordan, ligegyldigt
Internacia (Evangelisk Kristent hvilken
Esperantoforbund) kial hvorfor; Jen ~ mi venis. Her ser du
kelidonio [bo] svaleurt hvorfor jeg er kommet, det er grunden til
kelifero [zo] korthornet græshoppe; (jf at jeg er kommet.
ensifero, herbsaltulo) kialo grund, motiv
kiam hvornår; når; da; ~ mi venis al li, li
kelka nogen, noget; post ~ tempo efter
dormis. Da jeg kom, sov han.; ~ oni estas
nogen tid; ~j nogle
riĉa ... når man er rig...
kelke da nogle (få); nur ~ homoj kun nogle kiam ajn når som helst
få mennesker; post dek~ sekundoj efter kiamaniere hvordan, på hvilken måde
godt halv snes sekunder kiango [zo] kiang (asiatisk vildæsel)
kelkfoje nogle gange, somme tider kibernetiko kybernetik (styring og kontrol
kelkloke nogle steder af systemer)
kibuco 123 kirŝo
kibuco kibbutz (kollektiv koloni i Israel) kino filmkunst; la dana ~ dansk film
kiĉa smagløs, værdiløs, kitschet kio hvad; som, der; hvilket; ~ brulas? Hvad
kiĉo kitsch (værdiløst bras, smagløs kunst) er det der brænder?; ~ okazis? Hvad er
kie hvor; Neniu scias de ~ ŝi venis. Ingen ved det sket?; Pri ~ temas? Hvad drejer det sig
hvor hun kom fra.; Estas kazoj ~ ne eblas... om?; ~ estas via nomo? Hvad er dit navn?
Der er tilfælde hvor det ikke er muligt at Bem: Kiu estas via nomo? Hvilket (af
...; loĝi tie, ~n eĉ birdo ne flugas bo der hvor navnene på denne liste) er dit navn?
kragerne vender k-io [fk] kompanio co. (kompagni)
kie ajn hvor som helst kio ajn hvad som helst, ligegyldigt hvad
kiel (om måde eller grad, fx) hvordan, kiom hvor meget, hvor mange; som; så
hvor; som; ~ vi fartas? Hvordan, har du vidt; ~ tio kostas? Hvor meget koster det?;
det?; ~ urbestro mi havas... Som ~ da mono vi havas? Hvor mange penge
borgmester har jeg... har du? ~ ofte li tion ripetis! Hvor tit har
han gentaget det!; ~ da homoj, tiom da
kiel ajn uanset hvordan, uanset hvor; ~ vi
gustoj Der er lige så mange
reagos, ne eblos... Uanset hvordan du
smagsopfattelser som der er mennesker.;
reagerer, vil det ikke være muligt at...; ~
~ mi scias, ne! Ikke så vidt jeg ved!; ~ eble
malfrue vi venos, vi estos bonvena. Uanset
så vidt muligt
hvor sent du kommer, så er du
kioma (spørger om en plads i en
velkommen.
rækkefølge, fx) hvilken, hvilket; ~ horo
kiel do? hvordan det/så?
estas? Hvad er klokken?; La ~n fojon li jam
kiel eble plej . . . så . . . som muligt; ~
ripetas sian rakonton? Gad vide for
rapide så hurtigt som muligt; Mi deziras
hvilken gang han fortæller den historie?
kafon, ~ fortan. Jeg vil gerne have kaffe, så kiom ajn ligegyldigt hvor meget, uanset
stærk som muligt. hvor meget
kiel vi? dgl Hvordan går det hos dig? kiomope hvor mange (i aktuel gruppe);
kien hvorhen; ~ vi iras? Hvorhen går du? ~ vi estas? Hvor mange er I?
kies hvis; Pri ~ mono vi parolas? Hvis penge kiosko kiosk; (jf budo)
taler du om?; Petro, ~ libron mi tradukis kipro saltet, flækket og røget sild
Peter, hvis bog jeg har oversat Kipro [geo] Cypern (middelhavsø)
kikero [bo] [gastr] kikært kirasa pansret, panser-; ~ veturilo pansret
Kilimanĝaro [geo] Kilimanjaro (Afrikas køretøj
højeste bjerg) kirasi pansre (fx ~ veturilon et køretøj)
kilo [mar] køl kiraso panser (også hos dyr); [hist]
kilo- kilo- (forstavelse for tusinde gange en rustning, harnisk; (jf karapaco)
måleenhed); ~metro kilometer (1000m) Kirgizio [geo] Kirgisistan (stat i
Centralasien)
kilogramo kilogram
kirgizo kirgiser
kilovato kilowatt Kiribato [geo] Kiribati (stat i Stillehavet)
kilsono [mar] kølsvin kirko [rel] kirke; (jf preĝejo)
kilto [teks] kilt (skørt til mænd) kirlakvo malstrøm
kimero kimære, hjernespind, fantasifoster; kirli røre, piske; ~ ovojn piske æg;
[my] kimære (fabelvæsen) ~ majonezon røre majonæse; iom ~ en la
kimono [teks] kimono (japansk dragt; poto røre lidt i gryden
morgenkåbe) kirliĝi hvirvle rundt; Neĝeroj ~is. Snefnug
Kimrio, Kimrujo [geo] Wales (del af hvirvlede rundt.; La pensoj ~is en lia kapo.
Storbritannien) Tankerne for rundt i hovedet på ham.
kimro waliser kirlilo pisker, piskeris
kinejo biograf kirlita kremo [gastr] flødeskum
kinematiko [fys] kinematik, kirlo hvirvel; hvirvlen; ~ da tumultaj pensoj
bevægelseslære en malstrøm af forvirrede tanker
kirmeso [kem] kermes (rødt farvestof)
kinematografo [glds] filmapparat
kiromancio kiromanti (spå ud fra
kineta [fys] kinetisk; ~ energio kinetisk
hænderne)
energi kiromio fingerdyr, aye-aye; (dgl fingrobesto)
kinetiko [fys] kinetik (om legemærs kironekto [zo] pungodder
bevægelse under kraftpåvirkning) Kirono [my] Cheiron (kentaur)
kinino [med] kinin (lægemiddel) kiropraktiko kiropraktik
kinkono [bo] kinatræ; kinabark kirŝo [gastr] kirsebærsnaps
kirurgio 124 klingo
kirurgio [med] kirurgi klara klar, tydelig; stel~ stjerneklar, ~ kapo

kirurgo kirurg et lyst hoved
kiselguro [geol] (= diatomea tero) diatomit; klarigi forklare, klarlægge; ~ al si la voĉon
glds kiselgur klare stemmen
kisi kysse fx (~ iun sur la frunto én på klarigo forklaring
panden); ~ al iu la manon kysse nogen på klarioni blæse (på signalhorn); ~ la leviĝon
hånden; La sunradioj ~is la supron de la blæse reveillen
monto. Solens stråler strejfede bjergets klariono [mus] signalhorn
top. klarneto [mus] klarinet
kiso kys; ricevi ~n få et kys; perfingra ~ klaro klarhed; lun~ måneskin
klarvida klarsynet; clairvoyant
fingerkys
klasi inddele i klasser, ordne; (= enklasigi)
kisto [med] cyste (væskefyldt svulst); (jf klasifiki klassificere, inddele i klasser
cisto) klasifiko klassifikation
kitelo kittel klasika klassisk
kitino [kem] kitin (hornagtigt stof) klasikismo klassicisme (kunstretning)
kitio [zo] ride (tretået måge); (= trifingra klasikulo klassiker (fx en forfatter)
mevo) klaso klasse; la meza ~ middelklassen; la
Kito [geo] Quito (Ecuadors hovedstad) tria ~ en la baza lernejo tredje klasse i
kiu hvem; hvilken; som, der; ~ venis? folkeskolen; artisto de la unua ~ en
Hvem var det der kom?; Pri ~ libro vi førsteklasses kunstner; Ŝi havas ~n! Der
parolas? Hvilken bog taler du om?; Plej er stil over hende!; [bo] [zo] klasse
bone ridas, ~ lasta ridas. Den der ler sidst, (mellem orden og række, jf klado)
ler bedst. klaŭno klovn
kiu ajn uanset hvem (hvilken), ligegyldigt klaŭstrofobio klaustrofobi
hvem (hvilken); ~ venos, ne enlasu! Uanset klaŭzo klausul (tillægsbestemmelse)
hvem der kommer; lad ham ikke ind! klavario [bo] køllesvamp
kivio [zo] kiwi (fugl) klavaro tastatur, klaviatur, manual (på
kivo [bo] kiwifrugt orgel); (elektronisk) keyboard
klabo kølle, knippel; [hist] stridskølle; golf~ klavi (ind)taste, (fx ~ ciferon et tal)
golfkølle; polica ~ politistav klaviceno [mus] cembalo
klaviklo [an] kraveben, nøgleben
klaĉgazet ar o gul presse, sladderpresse
klavo tast, tangent
klaĉi sladre, snakke; La homoj ~as! Folk klematido [bo] klematis (slyngplante)
snakker! klemo [el] klemskrue
klaĉo sladder kleo [mus] nøgle
klado [zo] række (gruppe af klasser) kleomo [bo] Cleome, edderkopplante
kladonio [bo] rensdyrlav kleptomanio [med] kleptomani (sygelig
klafto [hist] favn (gl. længdemål, ca 1,1m) trang til at stjæle)
klaki klapre; smække; La dentoj ~is. klera oplyst, kultiveret, dannet;
Tænderne klaprede.; La pordo ~is. Døren ~ absolutismo oplyst enevælde
smækkede.; La pluvo ~is sur la vitro. klerigi gøre oplyst, kultiveret, dannet
Regnen trommede på ruden.; ~ per la kleriko gejstlig (medlem af præsteskabet)
fingroj knipse med fingrene; ~ per la lango klerismo oplysningstiden (18. årh)
slå smæld med tungen; La cikonio ~is per klero dannelse, kultur
la beko. Storken knebrede. klientaro kundekreds, klientel
klakigi smække i; ~ la pordon smække kliento klient, kunde
døren i kliffalko [zo] eleonorafalk
klako klapren; smæk; ~ de vipo piskesmæld klifmelo [zo] klippegrævling
klifo klint
klamidosporo [bo] klamydospore
kliko klike; [tek] pal, spærhage
(svampespore) klimakso klimaks, højdepunkt
klangulo [zo] hvinand (dykand) klimaktero overgangsalder, klimakterium
klano klan (slægtsgruppe) klimatizi klimatisere
klapo klap, lem; ventil; ~ de tablo bordklap; klimatizilo klimaanlæg
~ de klarneto klap på en klarinet; ~ de valvo klimato klima
ventilklap; Mankas ~ en lia kapo. Han har klina skrånende; bøjnings-; hældnings-;
en skrue løs. retro~ frunto tilbageskrånende pande
klapseĝo klapsæde klingo klinge, blad
klini 125 kodekso
klini bøje; stille (sætte, anbringe) på skrå, kloŝo klokke (beholder; blomst); mergo~
få til at hælde; ~ la kapon bøje hovedet; La dykkerklokke; la blankaj ~j de jasmeno
neĝo ~is la branĉojn. Sneen bøjede grenene jasminens hvide klokker; (jf sonorilo)
ned.; ~u la glason! Hold glasset på skrå!; klozeto wc-kumme; (jf necesejo)
Ili sin ~is super la infanon. De bøjede sig klubano klubmedlem
ned over barnet.; Antaŭ tio mi devas min ~. klubejo klublokale
Det må jeg bøje mig for. klubo klub
kluĉi slippe koblingen (i bil); mal~ koble
kliniĝi hælde; bøje sig, (= sin klini); La ĉaro
ud; (jf kupli)
~as danĝere. Vognen hælder faretruende.
kluĉilo kobling (i bil)
kliniĝo (ogs) [mar] slagside kluĉpedalo koblingspedal
kliniko klinik kluki kagle (om høns); (jf glugi)
klinkero klinke (mursten, flise) kluso [mar] klys (åbning i skibssiden)
klinko smæklås; klinke (lukketøj, fx til kluzi sluse igennem (fx ~ ŝipon et skib)
havelåge) kluzo sluse
klino bøjning; [fys] (en linjes) hældning; kluzpordo sluseport
saluti per kap~ hilse med et nik; la aksa ~ de knaba drenge- (fx ~ revo –drøm)
la tero jordens aksehældning knabaĉo sølle knægt, forhutlet frækkert,
klipero [mar] [tra] klipper (sejlskib, fly) møgunge
knabaĝo drengeår
klipo klips knabino pige
klistero lavement knabo dreng
kliŝo kliché (trykplade; forslidt udtryk) knali knalde; La vipo ~is Pisken smældede.
klitoro [an] klitoris (kvindeligt kønsorgan) knaligi (få til at) knalde; Ili ~is la balonojn.
klivebeno spalteflade (fx de kristalo i en De knaldede ballonerne.; Ŝi ~is la vipon.
krystal) Hun slog smæld med pisken.
klivi kløve, spalte; ~ ardezon kløve skiffer knaranaso [zo] knarand
klivio [bo] klivia (plante) knari knirke, knager; kradse; La glacio ~as.
kloakaĵo kloakvand, kloakindhold Isen knager.; La neĝo ~as. Sneen knirker.;
kloakcisterno septiktank ~anta voĉo knirkende stemme
knarilo [mus] skralde
kloako kloak; Ĉi tiu kvartalo estas ~ de ĉiuj
knedi ælte (fx ~ paston dej, ~ argilon ler)
malvirtoj. Denne bydel er en sump af knedliko [gastr] melbolle, kødbolle;
laster og fordærv. indbagt frugt (kød, søde sager)
kloakulo [zo] kloakdyr knido nældecelle
klono [bo] [zo] klon knidulo [zo] polypdyr
klopoda bestræbende knokaŭto [spo] knockout
klopodema ihærdig, villig til at tage fat knuto knut (pisk)
klopodi gøre ihærdige bestræbelser (fx ~ ĉe koaguli få til at størkne, få til at koagulere
la ministro over for ministeren), prøve koaguliĝi størkne, koagulere; Sango ~as en
energisk; ~ pri ĉies favoro forsøge at gøre aero. Blod størkner i luft.
alle tilpas; Li ~is pri la malfeliĉa loĝantaro: koakso koks
koalicii danne koalition, gå sammen, (fx
Han søgte at tage sig af de stakkels
~ kontraŭ iu mod nogen)
beboere.
koalicio koalition, forbund; la registara ~
klopodo bestræbelse, forsøg, besvær, regeringskoalitionen
anstrengelse koalo [zo] koala, pungbjørn
kloro [kem] klor (grundstof, Cl) kobajo marsvin (gnaver); (jf marporko)
klorofilo [bo] klorofyl, bladgrønt kobalto [kem] kobolt (grundstof, Co)
kloroformo [kem] [med] kloroform kobitido [zo] smerling (fisk)
(opløsningsmiddel; bedøvelsesmiddel) koboldo nisse, trold
kloropreno [kem] kloropren kobro [zo] kobra, brilleslange
klorozo [bo] klorose, klorofylmangel; glds koĉenilo [kem] cochenille, karmin (rød
[med] blegsot, klorose farve af cochenillelus); (jf koĉo)
koĉero kusk
klostro klostergang (søjlegang mod indre
Koĉero Kusken (stjernebillede)
gård), klostergård; (jf monaĥ(in)ejo) koĉo [zo] skjoldlus, cochenillelus
kloŝfloro [bo] klokkeblomst, (jf kampanulo) kodeino [kem] kodein (hostemiddel)
kloŝforma klokkeformet, som fx en kodekso [hist] codex (bog, håndskrift); (jf
osteklokke kodo)
kodi 126 kolekti
kodi kode (omsætte til kode); ~ita telegramo koketo koketteri; Troa ~ impresas malbone.
telegram i kode Overdrevent koketteri gør et dårligt
kodicilo [jur] kodicil (tillæg til testamente) indtryk.
kodigi kodificere (samle retsregler) kokherbo [bo] arve (plante), (jf anagalo)
kodo kode; kodeks; genetika ~ genetisk kokido [zo] kylling
kode; la societa ~ den selskabelige kodeks kokino [zo] høne; (jf koko)
kokleario [bo] kokleare (plante); skorbut~
kodono [bio] codon, triplet
lægekokleare, skørbugsurt
koeficiento [mat] koefficient (konstant
kokleo [an] sneglen (i det indre øre); (dgl
faktor)
heliko)
koenduo [zo] træpindsvin kokluŝo [med] kighoste (børnesygdom)
koferdamo [tek] kofferdam (til at tørlægge koko [zo] (hane eller høne); vir~ hane; ~ino
et arbejdssted); (jf kasono) høne; ~j høns; La ~j gratas. Hønsene
kofro bagagerum (i bil); [glds] stor, stiv skraber.
kuffert, kurvekuffert; (jf valizo) kokokresto [zo] hanekam
kohera sammenhængende, veldisponeret, kokono [zo] kokon (puppehylster); la ~ de
kohærent; ne~ parolado en silkraŭpo silkeormens hylster
usammenhængende tale kokoso [bo] kokospalme, kokosnød
koheri hænge sammen; Lia argumentado ne kokotraŭsto [zo] kernebider (fugl); (=
~as. Hans argumentation hænger ikke kernrompulo)
sammen. kokpiedo [bo] hanespore (plante) (jf
kohero sammenhæng, kohærens; [fys] kratago)
kohæsion (indre sammenhængskraft) kokri gøre til hanrej; Ŝi ~is sian edzon. Hun
kohorto [hist] kohorte (romersk hærenhed) gjorde sin mand til hanrej.
kokrito hanrej (bedraget ægtemand)
koincidi ske samtidig, falde sammen kokso [an] hofte
(~ kun med); [mat] være sammenfaldende koksosto hofteben
koincido sammenfald; kia ~! sikke et koktelo [gastr] cocktail
sammentræf! kolao [gastr] cola (læskedrik); [bo]
koiti have samleje (~ kun med) kolatræet
koito samleje kolapsi kollapse; klappe (synke) sammen;
kojlito [med] tyktarmsbetændelse; (dgl kollabere, bryde sammen
dikintesta inflamo) kolapso kollaps, sammenbrud
kojlo tyktarm; (dgl dika intesto) kolarterio halspulsåre
kojndento [an] hjørnetand kolatitudo [astr] afstand til polen (målt i
kojni kile fast grader); (jf latitudo)
kolaziono [gastr] (let eftermiddagsmåltid,
kojno kile
fx) eftermiddagskaffe, (= posttagmeza kafo)
kojnskribo [hist] kileskrift kolbasbulko pølsebrød
kojono nosse; ~j nosser kolbaso pølse
kojoto [zo] prærieulv; (dgl prerilupo) kolbo [mil] kolbe (på gevær); greb (på
kojpo [zo] sumpbæver (sydamerikansk pistol)
bæverrotte); (= miokastoro) kolĉeno halskæde
kokaino [kem] kokain (fra kokaplanten) kolĉikino [kem] colchicin (bruges til
kokaĵo [gastr] (ret med) hønsekød planteforsøg)
kokao [bo] koka (blad fra kokaplanten) kolĉiko [bo] høsttidløs, nøgen jomfru,
kokardo kokarde (roset på uniformshue) (plante)
kokbirdo [zo] hønsefugl (af ordenen kolecistito [med] galdeblærebetændelse;
hønsefugle); ~j (ogs) (ordenen) (dgl galvezika inflamo)
hønsefugle kolecisto [an] galdeblære; (dgl galveziko)
koledoko [an] galdegangen; (dgl galdukto)
kokcigo [an] haleben
kolega kollegial
kokcinelo [zo] mariehøne kolegeco kollegialitet
kokejo hønsehus, hønsestald kolegio kollegium (persongruppe, fx la
kokeriko kykliky (hanegal) ~ de la kardinaloj kardinalkollegiet); højere
koketa koket (skælmsk, indsmigrende) skole, højere uddannelsessted
koketi kokettere; Ŝi ~is al la kelnero. Hun kolego kollega
koketterede med tjeneren.; ŝi ~is pri sia kolekti samle, indsamle; samle på;
malforto Hun koketterede med sin ~ amikojn ĉirkaŭ si samle venner omkring
svaghed. sig; ~ poŝtmarkojn samle på frimærker;
kolektiĝi 127 koluteo
~ siajn pensojn samle tankerne; Kolombo [geo] Colombo (Sri Lankas

~ impostojn inddrive skatter hovedstad)
kolektiĝi samles kolombumi kissemisse
kolektiva kollektiv, fælles kolonaro [ark] kolonnade, søjlerække; (jf
kolektivo kollektiv klostro)
kolekto samling; jar~ de revuo årgang af et kolonelo oberst
kolonhalo søjlehal
tidsskrift
kolonii kolonisere
kolektomanio samlermani koloniismo kolonialisme
kolektoro [el] [glds] kollektor (del af kolonio koloni; la dana ~ en Parizo den
transistor) danske koloni i Paris
koleo [kem] [med] galde; (dgl galo) Kolonjo [geo] Køln (by i Tyskland)
koleoptero [zo] bille (insekt af ordenen kolono søjle; pille; kolonne; fum~ røgsøjle;
biller); ~j (ogs) (ordenen) biller; (dgl la ~j de la saĝo visdommens grundpiller;
skarabo) kvina ~ femte kolonne (landsforrædere);
koleoptilo [bo] kimbladsskede; (= Ŝi fariĝis ~ el salo. Hun blev til en
ĝermingo) saltstøtte. (fra biblen); (jf piliero)
kolera vred (al iu på nogen, pro io over kolora farvet, kulørt
noget) koloradoskarabo [zo] coloradobille
kolerema hidsig, opfarende koloraturo [mus] koloratur (løb og triller i
koleri være vred sang)
kolorblinda [med] farveblind
kolerigi gøre vred
kolori farve (give farve til); La herbo verde
koleriĝi blive vred
~as la kampojn. Græsset gør markerne
kolero vrede; justa ~ retfærdig harme
grønne.
kolesterolo [med] kolesterol (stof i fx blod) kolorigi farve (behandle med farve), male;
kolharoj manke ~ bluzon farve en bluse; Li ~ is la muron
kolĥozo [hist] kolkhoz (landbrugskollektiv blua han malede væggen blå; (jf farbi)
i Sovjetunionen) koloriĝi blive farvet, blive malet
kolibro [zo] kolibri (fugl) kolorkonserva farveægte
koliero halssmykke koloro farve, kulør; la naciaj ~j de nationale
koliko [med] kolik, mavekrampe farver; prezenti ion per rozaj ~j fremstille
kolimati [fag] kollimere (lave et parallelt noget i et rosenrødt skær; Kiam nokto
strålebundt) vualas ĉiuj ~j egalas. I mørke er eller katte
kolimatilo kollimator grå.; (jf farbo)
kolimbo [zo] [glds] lom (fugl) (jf gavio) kolosa kolossal
kolizifuĝinto flugtbilist Koloseo [hist] Colosseum (amfiteater i
kolizii kollidere, støde sammen, (kun Rom)
med); Tio ~us kun la leĝo. Det ville være i koloso kolos; kæmpestatue
kolostro [gastr] råmælk
strid med loven.
kolporti kolportere, sælge ved dørene,
kolizio kollision, sammenstød; ~ de drive gadehandel
interesoj interessekonflikt kolportisto gadehandler
kolkateno halsjern kolringa ansero [zo] knortegås
kolo hals; botel~ flaskehals (også [fig]) kolringo halsbånd (til hund)
kolobomo [med] kolobom (medfødt kolrompa halsbrækkende
spalte, fx i øjet) koltordulo [zo] vendehals (fugl), (jf jingo)
kolocinto [bo] kolokvint (plante) koltuko halstørklæde
kolofono [typ] kolofon (oplysninger om kolubro [zo] snog
Kolumbo [hist] (Christoffer) Columbus;
udgiver, trykkested m. m); [kem]
ovo de ~ columbusæg
kolofonium (renset harpiks, fx til
kolumglareolo [zo] rødvinget braksvale
violinbuer), (jf rezinaĵo) kolumno spalte (fx de gazeto avis-); kolonne
koloido kolloid (opløsning med meget små (fx de ciferoj tal-)
partikler) kolumo krave, flip; refaldi la ~n smøge
kolokvo kollokvium (samtalemøde) kraven op
kolombejo dueslag kolumpluvio, g randa p luvio [zo] stor
Kolombio [geo] Colombia (stat i præstekrave (fugl)
Sydamerika) koluteo [bo] blærebælg (busk); (=
kolombo due; ~ de paco fredsdue vezikarbusto)
koluzio 128 komparebla
koluzio hemmelig forståelse, aftalt spil komforto komfort, bekvemmelighed,

komandi have kommandoen over (fx la praktisk indretning
armeon hæren) komika komisk
komandita societo kommanditselskab komikisto komiker
komanditisto kommanditist komiko komik
komando kommando; preni la ~n tage komikulo komisk person
kommandoen (de over); laŭtaj ~j høje komisarejo en kommissærs kontor,
kommandoråb kommissariat
komandoro kommandør (af en orden) komisaro kommissær
komasacio [hist] udskiftning (ophævelse af komisia komerco [merk]
landsbyfællesskabet) kommissionsforretning
komato [med] koma, dyb bevidstløshed komisie på vegne (~ de af); [merk] i
kombajno mejetærsker kommission
kombi rede; hæmme; Li ~is sin. Han redte komisii overdrage (fx ~ taskon al iu en
sit hår.; ~ lanon kæmme uld (før spinding) opgave til nogen), betro (fx ~ al iu
kombilo kam plenumon de io nogen at udføre noget);
kombinaĵo kombination; [kem] forbindelse overlade
kombinatoriko [mat] kombinatorik komisiito (person der har fået overdraget
kombineo [teks] (helkropsdragt, fx) et hverv, fx) repræsentant, kommitteret,
kedeldragt, overtræksdragt; ranhoma ~ mandatar
frømandsdragt; spac~ rumdragt komisio overdragelse (fx ~ de certa tasko af
kombini kombinere (fx literojn bogstaver), en vis opgave); hverv; mandat,
forbinde, sammenstille bemyndigelse, beføjelse; honora ~ et
komedio komedie; lystspil ærefuldt hverv; ricevi ~n de iu få en
komedono hudorm bemyndigelse fra nogen
komelino [bo] commelina (tropisk plante) komisionero [merk] kommissionær; (=
komenca begyndelses- (fx ~ litero komisiisto)
–bogstav); ~j vortoj indledende ord komisiono kommission; udvalg; enketa ~
komencanto (en) begynder undersøgelseskommission; parlamenta ~
komenci [tr] begynde (på, et), indlede; folketingsudvalg, parlamentsudvalg
~ laboron begynde på et arbejde; komitatano komitémedlem,
~ maljuniĝi begynde at blive gammel; udvalgsmedlem
~ interparolon indlede en samtale; (jf komitato komité; plenum~
komenciĝi) forretningsudvalg
komenciĝi begynde (blive indledt, gå i komizo ekspedient, assistent; glds kommis
gang); La milito ~is. Krigen begyndte.; La komo komma; tri komo kvin (3,5) tre
vorto Zamenhof ~as per Z. Ordet Zamenhof komma fem
begynder med Z. komodo kommode, dragkiste
komenco begyndelse; tuj de la ~ straks fra Komoroj [geo] Comorerne (stat i Det
begyndelsen; Ĉiu ~ estas malfacila. Al Indiske Ocean)
begyndelse er svær. kompakta kompakt, tæt (pakket); (jf
komentarii 1. udlægge eller forklare en denskorpa)
tekst, et værk med hjælp af fodnoter (= kompakta disko CD, compactdisk; (jf kd)
prinoti), 2. → komenti kompaniano [merk] parthaver, deltager,
komenti kommentere, gøre bemærkninger kompagnon; interessent
om kompanio selskab; [merk] [mil] kompagni;
komentisto kommentator akcia ~ aktieselskab; Hachette kaj k-io
komento kommentar, bemærkning Hachette og co. (udgav i samarbejde med
komerca handels.; kommerciel; ~j Zamenhof bøger på esperanto 1901-1918)
interrilatoj handelsforbindelser kompano kumpan, kammerat; ~j (ogs)
komercaĵo handelsvare slæng
komerci handle (kun iu med nogen, per io komparacio [gram] gradbøjning,
med noget) komparation
komercisto købmand, forretningsmand komparativo [gram] højere grad,
komerco handel komparativ
kometo [astr] komet kompare i sammenligning (~ kun med)
komforta komfortabel komparebla sammenlignelig (~ kun med)
kompari 129 komputoro
kompari sammenligne (fx ~ ion kun io kompleza venlig, imødekommende

noget med noget) komplezi vise sig imødekommende (fx ~ al
komparo sammenligning iu over for nogen)
kompaskarto kompasrose komplezo venlighed, tjeneste; fari al iu ~n
kompaso kompas; magneta ~ vise nogen en venlighed; pro ~ de på
magnetkompas grund af imødekommenhed fra
kompati have medlidenhed med; forbarme komplico (en) medskyldig
sig over; Dio, ~u nin! Herre, forbarm dig komplika kompliceret, indviklet
over os! komplikaĵo forvikling; med komplikation;
kompatinda stakkels diplomatia ~ diplomatiske forviklinger
kompatindulo stakkel; (jf mizerulo) kompliki kompliceres, blive indviklet; ~is
kompato medlidenhed; barmhjertighed la aferon, ke det komplicerede sagen at
kompensdeva asekuro ansvarsforsikring komplimenti komplimentere (fx ~ iun pro
kompense til gengæld; La stilo estas terura, io nogen for noget)
sed ~ la enhavo estas bona. stilen er komplimento kompliment
forfærdelig, men til gengæld er indholdet komploti rotte sig sammen
godt. komploto komplot, sammensværgelse
kompensi erstatte, godtgøre; give komponi komponere (fx ~ operon en opera,
erstatning for; holde skadesløs; opveje; ~ kostumon et kostume)
kompensere for; Bona enhavo ~as la komponisto komponist
mallerton de la stilo. Et godt indhold kompono komposition (handlingen, (=
kompenserer for stilens komponado); værket, (= komponaĵo))
ubehjælpsomhed. kompostaĵo [typ] sats
komposti [typ] sætte
kompenso erstatning, godtgørelse,
kompoŝto [gastr] kompot
kompensation
kompozicio → kompon(aĵ)o
kompetenta kompetent, sagkyndig
kompozitacoj [bo] kurvblomstfamilien
kompetento kompetence, sagkundskab komprenebla forståelig, der er til at forstå
kompetentulo kompetent person, kompreneble [ogs] forståelig, (jf
sagkyndig memkompreneble) naturligvis, selvfølgelig
kompilero [edb] [glds] kompiler komprenema forstående
(oversætte til maskinsprog); (= tradukilo) kompreni forstå, fatte, begribe; Mi ne ~as
kompili udarbejde, sammenstykke (af lian maltrankvilon. Jeg forstår ikke hans
eksisterende dele), kompilere; ~ indekson uro.; Ŝi ~as juston. Hun har sans for
udarbejde et register; ~ antologion samle retfærdighed.; Saĝa kapo duonvorton ~as.
en antologi Et godt hoved forstår en halvkvædet vise;
kompilo kompilation (handlingen at komprenigi få til at forstå; ~ al iu, ke lade
kompilere, (= kompilado); skrift der er nogen forstå at; ~ sin gøre sig forståelig
kompileret, (= kompilaĵo) komprenkapablo fatteevne, forstand
kompleksa sammensat (fx ~ karaktero kompreno forståelse; havi ~n pri io have
karakter), indviklet (fx ~ demando forståelse for noget; erara ~ de io en
spørgsmål), kompleks; [mat] ~ nombro forkert opfattelse af noget
komplekse tal komprenpovo fatteevne, forstand
komplekseco kompleksitet kompreso [med] kompres (gaze på sår); (jf
komplekso kompleks; kompleksitet; loĝ~ fomentaĵo)
boligkompleks; ~ de malplivaloro kompresoro [tek] kompressor; (=
mindreværdskompleks aer-kunpremilo)
komplementa supplerende, udfyldende; kompromiso kompromis, forlig
~ koloro komplementærfarve; [mat] kompromiti kompromittere; blamere; ~ sin
~ angulo komplementvinkel publike kompromittere sig offentligt
komplemento komplement (noget der komputi [tek] beregne eller bearbejde ved
fuldstændiggør) hjælp af en algoritme (regneprocedure);
kompleta fuldstændig, komplet, hel; [glds] måle (med måler, fx forbrug af el,
~ klarigo en udtømmende forklaring vand)
kompletigi komplettere (fx s~ian kolekton komputiko datalogi
sin samling) komputilo computer, datamaskine,
kompleto helhed; sæt; ~ da vestoj et sæt tøj; datamat; persona ~ pc
generatora ~ et komplet generatorudstyr komputoro [glds] (→ komputilo) computer
komuna 130 konduktilo
komuna fælles, til fælles; ~ saĝo sund koncilio kirkeforsamling, koncil; (jf sinodo)
fornuft koncipi undfange; udtænke; konstruaĵo ~ita
komunii [rel] uddele brød og vin (under de usonano en bygning udtænkt af en
altergang) amerikaner
komuniki kommunikere, meddele; konciza kortfattet, koncis
overføre koncizo kortfattethed
komunikilo kommunikationsmiddel; konĉerto [mus] koncert (stykke for
amas~ massemedie soloinstrument og orkester); (jf koncerto)
kondamni dømme; fordømme; ~ iun al
komuniko kommunikation; meddelelse;
monpuno idømme nogen en bøde
gazetara ~ pressemeddelelse kondamninda forargelig, som bør
komunio [rel] altergang, nadverens fordømmes
sakramente kondamno dom; fordømmelse
komunisma kommunistisk (fx ~ lando kondensado kondensation, fortætning
land) kondensaĵo kondens
komunismo kommunisme kondensi kondensere, fortætte, (fx
komunisto kommunist ~ vaporon damp)
komunumo kommune; la Pariza (K)~ kondensilo [tek] kondensator (i
Pariserkommunen (1871) destillationsapparat); [el] kondensator
komuti [el] kommutere (omskifte kondensoro [fys] kondensor (linsesystem)
strømretningen); [jernb] betjene et kondicionalo [gram] konditionalis,
sporskifte; [mat] udskifte faktorer i et betinget måde; (dgl us-modo)
produkt med hinanden kondiĉa betinget; ~ juĝo en betinget dom;
~ modo betinget måde, (= us-modo)
komutilo [el] kommutator, strømvender;
kondiĉe ke forudsat at, på betingelse af at
[jernb] [glds] → trakforko sporskifte kondiĉi stille som betingelse; være betinget
konatiĝi kun lære at kende, stifte af; Aliĝo ~as akcepton de la statuto.
bekendtskab med Indmeldelse er betinget af accept af
konato (en) bekendt vedtægterne.
koncedi (modstræbende) indrømme, kondiĉo betingelse, forudsætning; vilkår
(modstræbende) erkende; Mi ~ as ke li kondilomo [med] kondylom, kønsvorte
pravas. Jeg må erkende at han har ret. kondimento [lit] krydderi; (dgl spico)
koncedo indrømmelse kondolenci kondolere (fx ~ la vidvinon
koncentrejo koncentrationslejr enken)
koncentri koncentrere (fx ~ trupojn kondolenco kondolence
tropper); sin ~ koncentrere sig; (jf centri) kondomo kondom
koncentro koncentrering; koncentration kondoro [zo] kondor (stor grib)
konduki føre, lede; stå i spidsen for; tage
koncepti opfatte, anskue; unue percepti,
(nogen) med (hen); La vojo ~as al la lago.
poste ~ først modtage indtryk, derefter
Vejen fører ned til søen.; ~ la armeon stå i
danne sig en opfattelse; Kiel ŝi ~as la
spidsen for hæren; Li ~is la arestiton al la
vivon? Hvordan ser hun på livet?
policejo. Han tog arrestanten med på
koncepto opfattelse, begreb, syn; Lia ~ pri
stationen.; Mi ~is lin iom for de la aliaj. Jeg
demokratio estis malklara. Hans
trak ham lidt væk fra de andre.; Ŝi ~is lin
forestillinger om demokrati var uklare.;
laŭ la vojo de modero. Hun holdt ham på
viv ~ livssyn, livsanskuelse
mådeholdets vej.
koncerna pågældende, vedkommende;
konduko førelse, -førsel; milit~
relevant; ~ literaturo ne ekzistas. Relevant
krigsførelse; al~ de akvo tilførsel af vand;
litteratur findes ikke.
post for~ de la arestito efter at arrestanten
koncerne angående, hvad angår, med
var ført væk
hensyn til; ~ min hvad mig angår kondukpermesilo kørekort
koncerni vedrøre, angå; Tio ne ~as vin! Det konduktanco [fys] konduktans
kommer ikke dig ved! (ledningsevne, det omvendte af
koncertino [mus] concertina (slags modstand eller resistans)
harmonika) kondukti [fys] lede (fx ~ la varmon
koncerto [mus] koncert varmen); Fero bone ~as la elektron. Jern er
koncesii give koncession (~ ion til noget); en god elektrisk leder.
~ita kompanio koncessioneret selskab konduktilo [el] ledning; plilongiga ~
koncesio koncession, bevilling, (~ pri til) forlængerledning; super~ superleder
konduktiva 131 kongrua
konduktiva ledende; ~ materio ledende konfiski konfiskere, beslaglægge, (fx

materiale; (jf izola) ~ kontrabandaĵon smuglergods)
konduktoro [tra] konduktør (fx i tog) konfisko konfiskation
konduti opføre sig (fx ~ ĝentile al iu høfligt konfitaĵo syltetøj
over for nogen) konfiti sylte, henkoge, (fx ~ berojn bær)
kondutiko adfærdsforskning konflikti være i konflikt; Tio ~as kun la
konduto opførsel, adfærd gramatiko. Det er i modstrid med
koneksa samhørig, samhørende; ~j grammatikken.
demandoj hermed forbundne spørgsmål, konflikto konflikt; armita ~ væbnet konflikt
dertil hørende spørgsmål konforma (~ al) overensstemmende (med)
svarende (til); Estu viaj agoj ~j al viaj
konekso (tæt) forbindelse (~ kun med)
principoj! Lad dine handlinger stemme
konekti [tek] forbinde, tilslutte; ~ lampon
overens med dine principper!; Li serĉis
sætte en lampe til (stikkontakten); ~ du
vortojn ~jn al la situacio. Han søgte efter
punktojn de cirkvito forbinde to punkter i
ord der passede til situationen.
et elektrisk kredsløb
konforme al i overensstemmelse med
konektilo [el] stik (prop); ingi ~n sætte et
konformigi bringe i overensstemmelse,
stik i stikkontakten
tilpasse, tillempe; Ŝi ~is sin al la novaj
konektingo [el] stikkontakt
kondiĉoj. Hun indstillede sig på de nye
konekto forbindelse, tilslutning; La betingelser.
flugkompanio havas multajn ~jn. konformo overensstemmelse (fx ~ inter
Flyselskabet har mange forbindelser.; diro kaj ago mellem ord og handling)
([el]) paralela ~ parallelforbindelse konfronti konfrontere (fx ~ la du partiojn de
konfederacii [pol] forene (i forbund) to parter), stille ansigt til ansigt
konfederacio konføderation (løst forbund); konfuce(an)ismo konfucianisme
la Brita (K)~ det britiske statssamfund, Konfuceo Kongfutsi, Konfutse (kinesisk
commonwealth tænker, ca 500 f Kr)
konfederi → konfederacii konfuza forvirret, rodet; ~ murmuro
konfekcio [teks] konfektion (færdigsyet utydelig mumlen
tøj) konfuzi forvirre, bringe forvirring i;
konferenco konference forveksle; Viaj demandoj min ~as. Dine
konfesejo [rel] skriftestol spørgsmål forvirrer mig.; Tio nur ~as la
konfesi indrømme (fx eraron en fejl); tilstå demandon. Det bringer blot forvirring i
(fx krimon en forbrydelse); bekende; tingene.
skrifte; ~ religion bekende sig til en konfuziva i stand til at skabe forvirring
religion konfuzo forvirring, uorden; la babilona ~
konfesio [rel] konfession, kirkesamfund den babyloniske forvirring
konfeso indrømmelse; tilståelse; kongeli dybfryse
bekendelse; skriftemål kongelujo dybfryser
konfeto konfetti (papirsstumper) kongesto [med] kongestion,
konfida tillidsfuld blodtilstrømning
konglomeraĵo [min] konglomerat
konfidenca fortrolig
(grovkornet bjergart; uensartet masse)
konfidenco fortrolighed; fortrolig
konglomeri [min] sammenklumpe,
meddelelse
sammenhobe, (til konglomerat); (jf
konfidi betro (med sindsro), overlade; stole
aglomeri)
på, have tillid til, (= fidi); ~ al iu sekreton
Kongo [geo] Congofloden
betro nogen en hemmelighed; Ŝi ~is la kongregacio [rel] kongregation
infanon al la vartistino. Hun overlod med (sammenslutning af 1. kvindelige eller
sindsro barnet til barnepigen. mandelige præster, 2. folk, der har afgivet
konfidiga (moralsk) tiltrovækkende, samme højtidelige løfte, 3. en afdeling i
tillidvækkende den katolske kurie i Rom)
konfido (moralsk) tiltro, tillid; betroelse kongresano kongresdeltager
konfirmacii [rel] konfirmere kongresi holde kongres; være til kongres
konfirmacio [rel] konfirmation kongreso kongres
konfirmi bekræfte (fx ~ novaĵon en nyhed), kongro [zo] havål; (= marangilo)
stadfæste, bestyrke kongrua kompatibel (om udstyr) som kan
konfirmo bekræftelse anvendes sammen, [mat] kongruent,
kongrui 132 konservi
kongrui kongruere, stemme overens; falde konkulo [zo] skaldyr

sammen konkure om kap; Ĉiuj ~ rapidis al la pordo.
koni kende; Mi ~as ŝin nur laŭ la nomo. Jeg Alle skyndte sig for at komme først hen
kender hende kun af navn.; Li ne ~is til døren.
malvenkon. Han kendte ikke til nederlag. konkurenci konkurrere; ne eblas ~ kun
konifero [bo] nåletræ; (= pinopsidoj, dgl subvenciata firmao man kan ikke
pingloarbo) konkurrere med et firma der får støtte
konigi gøre kendt; gøre bekendt med; Tio konkurenco konkurrence (handel,
~is lin en la urbo. Det gjorde ham kendt i industri); libera ~ fri konkurrence
byen.; Ŝi ~is al li la dokumentojn. Hun konkuri konkurrere, kappes, (~ kun med)
gjorde ham bekendt med dokumenterne. konkuro [ogs] kapløb; ~ de armado
koniko [mat] keglesnit våbenkapløb
konikoido [mat] keglesnitsflade, konkursi deltage (i konkurrence)
andengradsflade konkurso konkurrence (fx i sport); rem~
konio [bo] skarntyde (giftig plante) kaproning; ĉeval~ hestevæddeløb
konjako [gastr] konjak (fransk brændevin) kono kendskab; neniu ~ pri agrikulturo intet
konjektebla antagelig, kan formodes kendskab til landbrug; (jf scio)
konjekti formode, antage; Ne eblas ~ la konosamento [tra] konnossement
rezulton. Man kan ikke gisne om (søfragtbrev); (= ŝarĝatesto)
resultatet. konscia bevidst
konscienca samvittighedsfuld
konjekto formodning, gisning
konscienco samvittighed
konjugacii [gram] bøje verber
konsciencriproĉo samvittighedsnag, (jf
konjugacio [gram] bøjning (af verber)
rimorso)
konjugi [gram] [mat] konjugere
konscii være klar over, være bevidst om;
konjugo [mat] konjugation
være ved bevidsthed; Ŝi mem tion ne ~is.
konjunkcio bindeord, konjunktion; [astr]
Hun var ikke selv klar over det.; La
konjunktion (to himmellegemer ses i
paciento ne plu ~is: Patienten var ikke
samme retning)
længere ved bevidsthed.
konjunktivo [med] øjets bindehinde
konsciigi bevidstgøre
konjunkturo [fin] konjunktur
konscio bevidsthed; kun la ~ de i
(markedsforhold)
bevidstheden om
konkava konkav (som buer indad); ~ lenso konsekri vie, indvie; ~ iun episkopo vie
spredelinse nogen til biskop; ~ templon al Zeŭso indvie
konkeri erobre (fx ~ urbon en by) et tempel til Zeus; (jf inici)
konkero erobring konsekro indvielse
konklavo [rel] konklave (møde om konsekvenca konsekvent; logisk; ~ homo et
pavevalg) konsekvent menneske; ~ sekvo en logisk
konkludi konkludere, slutte, udlede; Ŝi ~is følge
ke... Hun konkluderede at... konsekvenco følge, konsekvens; agi sen
konkludo konklusion ordo kaj ~ handle rodet og uden
konko [zo] skal (fx af musling, østers), konsekvens
konkylie, sneglehus konsente i enighed; Ĉiam ~ ili agis. De
konkoido [mat] konkoide handlede altid i enighed.
konkordanco konkordans (en ordbog, der konsentema medgørlig, eftergivende
nævner alle steder, hvor et bestemt ord i konsenti være enig (~ kun med, ~ pri om),
en given tekst forekommer) samtykke, indvillige i; Mi ~as ke ŝi pravas.
konkordato [pol] [hist] konkordat (aftale Jeg er enig i at hun har ret.; Li ~is pagi.
mellem paven og en stat) [fin] aftale Han gik med til at betale.
mellem en insolvent erhvervsdrivende og konsentite! enig!; det siger vi!; det er okay!
hans kreditorer konsento enighed, samtykke; fari ion en ~
konkordi være i samklang lave noget i enighed; Silento estas ~. Den
konkordo enighed, samklang der tier samtykker.
konkreta konkret, håndgribelig konservaĵo konserves
konkretigi konkretisere, tydeliggøre konservativa konservativ
konkubino [glds] konkubine (fast konservatorio [mus] konservatorium
elskerinde) konservi bevare; beholde, opretholde;
konkubo mandlig konkubine opbevare; konservere (fx ~ nutraĵon
konservisto 133 konstruigi
madvarer); ~ la pacon bevare freden; Ŝi ~is konsorcio konsortium (firmaer der
ĝin kiel memoraĵon. Hun beholdt den som sammen løser en opgave)
souvenir.; ~ la ordon opretholde ro og konspiri konspirere, lave en
orden; ~ la librojn en kestoj opbevare sammensværgelse (fx ~ por renversi la
bøgerne i kasser registaron for at styrte regeringen), rotte
konservisto konservator sig sammen (fx ~ kontraŭ iu mod nogen)
konservo bevarelse, opretholdelse; konspiro konspiration, sammensværgelse;
konservering; (= konservado) ~ de silento en mur af tavshed
konsiderema eftertænksom konstanta konstant, vedvarende, uafbrudt;
konsideri overveje; tage i betragtning; anse fast; uforanderlig; ~ pluvo vedvarende
(for); Antaŭ ol agi, ~u la sekvojn. Overvej regn; ~ loĝloko fast bopæl; natura ~ ĉefo en
følgerne før du handler.; Ne ~u mian naturlig og ubestridt leder; ~ armeo en
opinion, agu laŭ via plaĉo. Tag ikke hensyn stående hær
til min mening, gør som du synes. konstante uafbrudt, hele tiden; blive ved
konsiderinda betragtelig, anselig, med; fast; Blovis ~. Det blæste uafbrudt.;
betydelig Li ~ transloĝiĝas. Han flytter hele tiden.;
konsidero overvejelse, betragtning; la ~j de ~ venas novaj demandoj. Der bliver ved
la leĝo lovens bemærkninger med at komme nye spørgsmål.; Ŝi loĝas
konsigni [merk] konsignere (sende varer ~ en Berlino. Hun bor fast i Berlin.
til en forhandler, som sælger dem mod konstanto uforanderlighed, konstans; [fys]
provision), [mil] holde tropper konstant (fx la gravita ~
kampberedte i kasernen gravitationskonstanten)
konsilanto rådgiver konstati konstatere, fastslå; La kuracisto ~is
konsili råde; Ŝi ~is al mi pagi. Hun rådede la morton. Lægen konstaterede at døden
mig til at betale.; ~u, kiu povas! Nu er var indtrådt.; ~ la identon de la arestito
gode råd dyre! fastslå den anholdtes identitet
konsiliĝi rådslå, rådspørge; ~ kun iu pri io konstato konstatering
rådføre sig med nogen om noget konstelacio [astr] stjernebillede
konsilinda tilrådelig konsterna forfærdende (fx ~ katastrofo);
konsilio råd (forsamling) [fig] forbløffende; ~ genio en forbløffende
Konsilio de Eŭropo Europarådet genialitet
Konsilio de Sekur ( ec ) o Sikkerhedsrådet konsterni forfærde, gøre bestyrtet; Ilia
(FN) reago min ~is. Deres reaktion gjorde mig
konsilisto rådgiver; konsulent bestyrtet.
konsilo råd; doni ~n give et råd; plenumi ~n konsterniĝi blive forfærdet, blive bestyrtet
konsterniĝo forfærdelse, bestyrtelse; Mi
følge et råd
preskaŭ svenis pro ~. Jeg var ved at
konsistenco konsistens; siropeska ~ en
besvime af forfærdelse.
sirupsagtig konsistens
konsternita [ogs] lamslået
konsisti bestå (~ el af)
konsterno forfærdelse, bestyrtelse; ~ ŝin
konsistigi udgøre
frapis. Hun blev grebet af forfærdelse.
konsisto sammensætning konstipi [med] forårsage forstoppelse hos
konsistorio [rel] 1. i den protestantiske
(fx ~ infanojn børn)
kirke: kirkeråd. 2. i den katolske kirke: konstipo [med] forstoppelse; (= mallakso)
kardinalkollegiet i sin funktion som konstitucia konstitutionel,
pavens; bem: konsistorium = universitata forfatningsmæssig; ~ rajto
konsilio grundlovssikret ret
konskripcio [hist] tvangsrekutering af konstitucio [jur] [pol] forfatning,
soldater konstitution; [med] konstitution
konskripto (en) værnepligtig (modstandskraft mod sygdom)
konsoli trøste; ~as min, ke mi faris ĉion eblan. konstrikti [med] sammensnøre; indsnævre
Det trøster mig at jeg gjorde alt hvad der (fx ~ arterion en pulsåre)
var muligt. konstruaĵo (en) bygning
konsolo trøst konstruejo byggeplads
konsonanco [mus] konsonans (modsat konstrui bygge, opføre; konstruere;
dissonans) ~ modernan justicon opbygge et moderne
konsonanto [spr] konsonant retsvæsen
(ikke-vokal/selvlyd) konstruigi lade bygge, lade opføre
konstruo 134 kontraŭe
konstruo bygning, opførelse; konstruktion kontinento [geo] kontinent, verdensdel

konsulejo konsulat kontingenc a [fil] tilfældig
konsulo konsul kontingento kvote (fx import-);
konsultejo konsultation (lokale) (troppe)kontingent; (jf kotizo, kvoto)
konsulti rådføre sig med, rådspørge, (fx kontinua kontinuerlig, uafbrudt,
~ spertulon en ekspert); konsultere (fx sammenhængende; [mat] kontinuert;
~ kuraciston en læge); slå op i (fx ~ kurento jævnstrøm
~ vortaron en ordbog); ~ sian konsciencon kontinuaĵo kontinuum
rådføre sig med sin samvittighed (sammenhængende hele)
konsulto konsultation (besøg) kontinui være kontinuerlig
konsumanto forbruger kontinuo kontinuitet
kontisto bogholder
konsumi forbruge; fortære, konsumere;
konto konto; komerci je sia propra ~ handle
Malsato ~as lian forton. Sulten tærer på
for egen regning (og risiko)
hans kræfter.; ~ ies tempon lægge beslag kontoro [glds] (→ oficejo) kontor
på nogens tid; Li estas for~ata de malsano kontrabandaĵo smuglergods, smuglervarer
kaj malsato. Han er udmarvet af sygdom kontrabandi smugle (fx ~ cigaredojn
og sult. cigaretter)
konsumiĝi blive brugt, slippe op; sygne kontrabando smugleri
hen (fx ~ pro malĝojo af sorg) kontrabaso [mus] kontrabas
konsumita [ogs] udmattet, hærget; Ŝi estis kontrahi trække sammen (~ muskolon en
~ pro la kuro. Hun var udmattet efter muskel)
løbet.; ~ vizaĝo et hærget ansigt; (= kontrahiĝo muskelsammentrækning
forkonsumita) kontraktanto (-into) kontrahent (nogen,
konsumo forbrug der indgår en kontrakt)
konsumsocio forbrugersamfund kontrakti slutte (skrive, indgå) kontrakt (fx
kontado bogføring, bogholderi ~ kun iu pri io med nogen om noget),
kontaĝa der smitter ved kontakt kontrahere; ~ liveradon por la armeo indgå
kontaĝanto smittespreder kontrakt om leverancer til militæret
kontaĝi [med] overføre sygdom (ved kontrakto kontrakt; lu~ lejekontrakt
kontakt); La rato ~as peston. Rotter kontrakturo [med] kontraktur
overfører pest.; (jf infekti) kontralto [mus] kontraalt (dyb altstemme)
kontaĝo smitte (ved kontakt), (også [fig]) kontrapunkto [mus] kontrapunkt
kontrasti være i kontrast, kontrastere; La
kontakti kontakte, sætte sig i forbindelse
figuro akre ~as al la fono. Figuren står i
med, (~ iun nogen)
skarp kontrast til baggrunden.; La pala
kontaktiĝi komme i kontakt (~ kun med)
frunto ~as al la ruĝaj vangoj. Den blege
kontakto kontakt, berøring, forbindelse;
pande danner kontrast til de røde hinder.
agi en plena ~ kun iu handle i tæt kontakt
kontrastigi sætte i kontrast
med nogen kontrasto kontrast, modsætning
kontanta kontant; ~ prezo kontantpris kontraŭ mod, imod; over for; du ~ unu to
konteltiro kontoudtog mod en; Ĉiuj estis ~ mi. Alle var imod
kontempli tænke dybsindigt over (fx mig.; Ili sidis unu ~ la alia. De sad over for
~ sortobatojn skæbnens tilskikkelser); hinanden.; flugi ~ vitron flyve ind i en
betragte eftertænksomt rude
kontenerizi containerisere (fx ~ la trafikon) kontraŭa modsat, modstridende; rekte
kontenero container ~ rezulto det stik modsatte resultat; ~j
kontenta tilfreds (~ pri med) postuloj modstridende krav; ([mat])
kontentiga tilfredsstillende (fx ~ respondo ~ antaŭsigno modsat fortegn; ~ angulo
svar) topvinkel
kontentigi tilfredsstille, opfylde (fx kontraŭciklono [fag] anticyklon (højtryk);
~ deziron et ønske) (= superpremejo, dgl altpremo)
kontento tilfredshed kontraŭdiri modsige; indvende; Ili ne havis,
kontesti bestride, benægte; ~ aserton kion ~. De havde ikke noget at sige til
benægte en påstand deres forsvar.
konti bogføre (fx ~ sumon et beløb) kontraŭe modsat; tværtimod; over for;
kontinentbreto [geol] kontinentalsokkel, overfor; agi ~ al la leĝo handle i strid med
fastlandssokkel loven; rekte ~ al nia domo lige over for
kontraŭesida 135 kopiado
vores hus; la najbaro de ~ naboen overfor, konvena passende, korrekt; (jf deca,
genboen oportuna)
kontraŭesida [bo] modsat (bladstilling) konvencio konvention (traktat; uskreven
kontraŭi være imod, være modstander (fx regel)
al io af noget); Ŝi ~is la proponon. Hun var konveni være passende, passe (sig), være
imod forslaget. korrekt; Li ekregis sin, kiel ~as al reĝo. Han
kontraŭkoncipa svangerskabsforebyggen- tog sig i det, som det sig hør og bør for en
de konge
kontraŭkonstitucia forfatningsstridig, konveno det passende; Nur pro ~ li ĉeestis.
grundlovsstridig Han var kun til stede for et syns skyld.
konverĝi konvergere (nærme sig hinanden
kontraŭleĝa mod loven, ikke i
eller noget)
overensstemmelse med loven konverĝiga lenso samlelinse
kontraŭlume i modlys konversacii snakke, sludre, konversere;
kontraŭsepsa antiseptisk, ~ kun iu underholde sig med nogen
bakteriedræbende konversacio snak, konversation, samtale
kontraŭstari modstå; Neniu povas ~ al ŝi. konvertebla konvertibel (fx ~ ŝtatprunto
Ingen kan modstå hende.; ~ la projekton statslån)
modsætte sig projektet konverti omvende (fx ~ iun al islamo nogen
kontraŭtoksino antitoksin (antistof mod til islam); omregne (fx ~ dolarojn en eŭrojn
bakteriegifte) (= antitoksino) dollar til euro), (= transkalkuli); konvertere
kontraŭulo modstander (fx ~ deprunton et lån); [el] omforme
kontraŭveneno modgift konvertiĝi blive omvendt, omvende sig,
kontraŭvole ufrivilligt konvertere, (~ al til)
kontribucio [mil] krigskontribution: konvertilo omdanner, [el] omformer;
ydelse, som pålægges en befolkning af (konvertoro)
konvikti kende skyldig, domfælde; ~ iun
den vindende magt; (dgl militkompensaĵo)
pri krimo kende nogen skyldig i en
kontribui bidrage; (~ per med, ~ al til),
forbrydelse
medvirke
konvikto domfældelse
kontribuo bidrag; medvirken, indsats konvinki overbevise (fx ~ iun pri io nogen
kontroli kontrollere, overvåge, have opsyn om noget)
med; gennemgå; Ŝi ~is la iradon de aferoj. konvinkiĝi blive overbevist (om)
Hun holdt øje med tingenes gang. konvinko overbevisning
kontrolisto kontrollør, kontrollant konvojo konvoj
kontrolkomisiito ombudsmand konvolvulo [bo] snerle (plante)
kontrolleganto korrekturlæser konvulsia krampagtig
kontrollegisto korrekturlæser (profession) konvulsio krampetrækning; (jf kramfo)
konzerno [merk] koncern
kontrolo kontrol, overvågning, opsyn
konzolo [ark] konsol; [hist] konsolbord
kontulo kontohaver koopera andels-; ~ laktejo andelsmejeri
kontumaca [jur] ulydig mod rettens ordre kooperativo andelsselskab, kooperativ;
konturo omrids, kontur ~ sen profitaj celoj almennyttigt
kontuzaĵo blåt mærke andelsselskab
kontuzi kvæste; forslå, støde; La knabo sin koopta selvsupplerende
~is falante. Drengen slog sig da han faldt.; koopti (om nævn, bestyrelse o. l) supplere
Li ~is al si la genuon. Han slog sit knæ.; Li sig med (fx ~ novan membron et nyt
estas ~ita. Han er forslået. medlem); (dgl alelekti)
kontuzo kvæstelse, stød, slag koordinato [mat] koordinat
konuro [zo] parakit (papegøje) koordinatsistemo [mat] koordinatsystem;
konusa kegle-; kegleformet; ~ morkelo orta ~ retvinklet koordinatsystem
keglemorkel (bægersvamp); ~ tranĉo kopaivo copaibabalsam (olier fra
keglesnit, (= koniko) copaiferatræet)
kopalo kopel (materiale i overgangsstadiet
konuso [mat] kegle; [bo] kogle; (jf keglo)
mellem harpiks og rav)
konustrunko [mat] keglestub kopeko [fin] kopek (russisk mønt)
konvalo [bo] liljekonval Kopenhago [geo] København
konvekcio konvektion (opadgående strøm Koperniko Kopernikus (1473-1543, skabte
af varm luft) det heliocentriske verdensbillede)
konveksa konveks (som buer udad) kopiado kopiering
kopii 136 korpa
kopii kopiere (fx ~ dokumenton) korespondisto korrespondent (fx i et

kopio kopi firma); trilingva ~ tresproglig
kopirajto copyright (eneret til gengivelse) korrespondent; (jf raportisto)
kopreno [bo] blækhat (spiselig svamp) korespondo korrespondance
kopro kopra (tørret frøhvide af kokosnød) koriandro [bo] koriander (krydderurt)
koridora korridor-; ses~ aŭtovojo sekssporet
kopto [rel] kopter (kristen egypter)
motorvej
kopulacii kopulere, have samleje, (~ kun koridoro gang, korridor; (vedr. motorvej)
med); (jf koiti, fiki) spor
kopulacio kopulation, samleje; korifeno [zo] guldmakrel
befrugtning; (jf koito, fiko) korifeo koryfæ, foregangsmand,
kopulo [gram] copula (udsagnsord, som førstemand
forbinder subjekter med prædikater) korikso [zo] bugsvømmer (vandtæge)
kora hjertelig; ~n dankon! mange tak! korimbo [bo] halvskærm (blomsterstand)
koracio [zo] ellekrage korinklino hengivenhed, kærlighed
korinta vinbero [bo] [gastr] korende (lille
korafliktiĝo hjertesorg
tørret vindrue)
korako [zo] ravn; (= granda korvo); (dgl korintika [ark] korinthisk (om antik
korvo) søjleorden); (jf dorika, ionika)
korala koral-; koralrød; ~ rifo koralrev; ~ korko kork; prop
lipŝminko koralrød læbestift korkokverko [bo] korkeg
koralino [bo] koralalge korktirilo proptrækker
koralo [zo] koral kormo [bo] stængelplante (en plante, som
koralorizo [bo] koralrod (plante) har rod, stængel blade)
kormorano [zo] skarv (svømmefugl)
koralrifo koralrev
kornaro [zo] gevir; (= ramuro)
koralulo [zo] koraldyr kornbulko [gastr] horn (bagt af
Korano [rel] Koranen rundstykkedej)
koratako hjerteanfald korneo [an] hornhinde (i øjet)
korbelo bygningsfremspring, karnap korneto [mus] kornet (blæseinstrument)
korbo kurv kornfloro [bo] hønsetarm (plante) (jf
korda strenge-; -strenget; dek~ liro cerastio)
tistrenget lyre kornfolio hornblad (plante) (jf ceratofilo)
kornico [ark] karnis (corniche), profileret
kordifekto hjertefejl
gesims; (jf modluro)
kordito cordit (røgsvagt krudt) korniko [zo] krage; (= griza korvo)
kordo streng; [mat] korde; voĉ~ korno horn; preni la bovon per la ~j tage
stemmebånd tyren ved hornene; alpa ~ alpehorn;
kordono ordensbånd (over skulderen); abundo~ overflødighedshorn
pyntebånd; kæde (fx af politi eller kornopapavo [bo] hornskulpe (plante) (jf
soldater); båndgesims glaŭcio)
kordurojo [teks] jernbanefløjl kornpuŝi stange
koregono [zo] helt (laksefisk) kornuso [bo] kornel (plante)
koregrafio koreografi koro [an] hjerte; malŝarĝi la ~n lette sit
koregrafo koreograf hjerte; Por tio mi ne havas ~n! Det kan jeg
ikke nænne!
Koreio, Koreujo [geo] [pol] Korea
korodi ætse, tære, korrodere; ~ita de rusto
korekta korrekt, rigtig tæret af rust; La ĵaluzo ~is lian sanstaton.
korekti rette, korrigere; ~ misskribon rette Jalousien undergravede hans helbred.
en skrivefejl korodimuna korrosionsfast
korekto rettelse korodo ætsning, tæring, korrosion
korelativa korrelativ (som svarer til korolario logisk konsekvens, naturlig følge
hinanden) korolfolio kronblad, (jf petalo)
korelativo korrelation, sammenhæng korolo blomsterkrone (kronbladene)
koronaria arterio [an] kranspulsåre
koreo [geo] koreaner; [med] chorea koronilo [bo] kronvikke (plante); (dgl
(Huntingtons chorea; sanktvejtsdans) kronherbo)
korespondanto en der korresponderer korono [astr] korona (ydre solatmosfære)
(privat) koronopo [bo] ravnefod (plante)
korespondi korrespondere, udveksle korpa kropslig, legemlig, krops-; ~ puno
breve, (~ kun med) korporlig afstraffelse
korpo 137 kovi
korpo krop; legeme; tremi per la tuta ~ ryste kosmopolita kosmopolitisk

over hele kroppen; fremda ~ en la okulo et kosmopolito kosmopolit, verdensborger
fremmedlegeme i øjet kosta havende en pris: multekosta dyr,
korpodamaĝo legemsbeskadigelse malaltkosta havende en lav pris, billig
korpogardisto livvagt Kostariko [geo] Costa Rica (stat i
korporacio korporation (faglig Mellemamerika)
sammenslutning), interesseorganisation koste de på bekostning af; Li gajnis la
korpulenta korpulent, kraftig; (= dikkorpa) konkuron ~ ilia amikeco. Han vandt
korpusklo [fys] partikel; alfa ~ alfapartikel kapløbet på bekostning af deres venskab.
korpuso [mil] armékorps, [spr] korpus (en kosti koste (et beløb, en pris); Kiom ĝi ~as?
samling af udsagn eller tekster som Hvad koster den?; Tio ~is al li la vivon.
grundlag for sprogvidenskabelige Det kostede ham livet.
analyser) kosto omkostning, pris; vojaĝ~j
korsaĵo [teks] korsage, kjoleliv rejseomkostninger; je kia ajn ~ for enhver
korsaro [hist] korsar (sørøver; sørøverskib) pris
korseto [teks] korset; [hist] snøreliv; (jf kostokonscia omkostningsbevidst
kostumo [teks] dragt, kostume; dimanĉa ~
gaino)
søndagstøj; ~ de Evo evakostume
korŝira hjerteskærende
koŝera kosher (jødisk forskriftsmæssig
kortega hof-; ~ amuzisto hofnar, (jf bufono)
ernæring)
kortego hof koŝmaro mareridt
kortiko [med] bark; binyrebark koŝo [tek] kovs (metalring ved enden af et
kortikosteroido [kem] binyrebarkhormon tov), [el] kabelsko
kortizono [bio] kortison kota mudret, pløret; smudsig, snavset,
(binyrebarkhormon) beskidt; ~ vojo en pløret vej; ~ koro en
korto gård (plads); La ĉambro rigardas al la skidt moral
~. Værelset vender ud mod gården.; la kotangento [mat] cotangens
kokina ~ hønsegården koterio klike, slæng; (dgl kliko)
kortobirdoj fjerkræ kotiledono [bo] kimblad
kortumo [jur] domstol; apel(aci)a ~ kotiljono [mus] kotillon (kontradans)
appeldomstol kotizi betale sin del (fx kontingent, gebyr,
kortuŝa rørende, (hjerte) gribende et bidrag); Ĉu vi ~is por la nova jaro? Har
kortuŝi røre, gribe; Ilia suferado ŝin profunde du betalt kontingent for det kommende
~is. Deres lidelser rørte hende dybt. år?
kortuŝito en rørt person kotizo kontingent; betaling (fx ~ por la
korundo [min] korund bankedo for banketten); præmie, bidrag
korupti bestikke, korrumpere; fordærve, kotleto [gastr] kotelet
spolere; ~ oficiston bestikke en koto mudder, pløre, dynd; smuds, snavs,
embedsmand; ~ la naciajn morojn skidt; Ili vadis en ~ De vadede i mudder.;
fordærve de nationale skikke; (jf subaĉeti) trempi ies nomon en ~ slæbe ens navn ned i
korupto korrumpering; fordærv skidtet
kotona bomulds- (fx ~ bluzo –bluse)
koruso [mus] kor; (= ĥoro)
kotonaĵo [teks] bomuldsvare
korventriklo [an] hjertekammer
kotoneastro [bo] dværgmispel (plante)
korveto [mil] korvet (mindre krigsskib) kotono [bo] [teks] bomuld
korveto [zo] allike (= monedo) kotorno [hist] [teat] koturne (tyksålet
korvo [zo] ravn; kragefugl fodtøj, som skuespillere i det antikke
korvobero [bo] revling (hedeplante) græske teater brugte)
kos [fk] kosinuso cos kotŝirmilo stænkskærm
kosinuso [mat] cosinus koturno [zo] vagtel (hønsefugl)
kosma kosmisk; ~ radiado kosmisk stråling kovarda fej (som en karakterløs person,
kosmetikaĵo kosmetisk middel der handler brutalt overfor andre, uden
kosmetiko kosmetik at udsætte sig selv for fare); Bati infanon
kosmo kosmos, verden, universet estas kovarde. At slå et barn er fejt.
kosmogonio [fil] kosmogoni (læren om kovejo rugeplads; arnested; ~ de konspiro
verdens oprindelse) arnested for sammensværgelse
kosmologio kosmologi koverto konvolut
kosmonaŭto astronaut, kosmonaut; (= kovi ruge, udruge (fx ~ la ovojn æggene);
astronaŭto) ruge over; ~ venĝon pønse på hævn
kovilo 138 kreozoto
kovilo rugemaskine; kuvøse kranko krumtap; håndsving, startsving

Kovno [geo] Kaunas (hjemby for krano hane (fx akvo~ vandhane)
Aleksandro Zilbernik, Zamenhofs krasulo [bo] crassula (plante af
svigerfar og sponsor) stenurtfamilien); (jf sedo)
kovri dække, tildække; dække over; fylde; kraŝi [tra] styrte ned, forulykke; [fin]
~ la kostojn dække omkostningerne; krakke
~ malsaĝaĵon per spritaĵo dække over en kraŝkasko styrthjelm
kraŝo flystyrt, kraftig bilskade pga uheld;
dumhed med en kvik bemærkning; ~ la
[fin] krak
muron per grafitio fylde muren med kratago [bo] tjørn, hvidtjørn
graffiti; ~ la ŝultrojn per mantelo tage en kratero [geo] [astr] krater [hist] krater (et
frakke over skuldrene; korto ~ ita per slaboj stort kar, som blev brugt i antikken til at
en gård belagt med fliser blande vin og vand)
kovrilo tæppe; låg, dæksel; (bog) omslag; kraŭlo [spo] crawl (svømning); (=
lanuga ~ duntæppe; lit~ sengetæppe rampnaĝo)
kovro dække; dækning; omslag; delikata kraŭno [fys] kronglas (kun svagt
neĝa ~ at fint dække af sne; libro kun bela ~ farvespredende)
en bog med et smukt omslag; ĉeko sen ~ kravato [teks] slips
dækningsløs check; sub ~ de amikeco kreaĵo (det skabte, fx) frembringelse, værk
under dække af venskab kredebla troværdig, plausibel, sandsynlig
kozako kosak (person af sydrussisk kredeble sandsynligvis, nok, formodentlig,
folkestamme) antagelig, formentlig; ~ mi ne povos veni.
krabli krabbe, kravle Jeg kan nok ikke komme.
kredema godtroende
krabo krabbe
kredi tro; Li ~is ĉiun vorton. Han troede
krabro [zo] stor gedehams
hvert et ord.; Ne ~u al li! Tro ham ikke!; Ili
kraĉi spytte (fx ~ sur iun på nogen); (jf
~as je Dio. De tror på Gud.
sputi) kredinda troværdig, pålidelig, tilforladelig
kraĉo spyt; spytteri krediti kreditere
kradaĵo gitterværk kreditkarto betalingskort
kradi tilgitre (fx ~ fenestron et vindue), kredito kredit
forsyne med gitter kreditoro kreditor
kradlito tremmeseng, barneseng kredkonfeso [rel] trosbekendelse
krado gitter; rist; ~ de kristalo krystalgitter kredo tro; lia ~ je la homaro hans tro på
kradrostilo grill (til madlavning) menneskeheden
krajoni skrive, tegne, (med blyant); ~ ies krei skabe; Ŝi ~is unikan establon. Hun har
profilon tegne nogens profil med blyant skabt et enestående foretagende.; Tio ~is
ĵaluzon. Det skabte jalousi.
krajono blyant
kreiva kreativ
krakeno saltkringle krekso [zo] engsnarre (fugl)
kraketi knitre; knase; la fajro ~is. Ilden kremaciejo krematorium
knitrede.; La gruzo ~is sub la pneŭoj. kremacii kremere, brænde et lig
Gruset knasede under dækkene.; Sekaj kremacio ligbrænding, kremation,
folioj ~is en la vento. Tørre blade raslede i kremering
vinden. kremaĵo [gastr] creme (en blanding af
krakgaso [kem] knaldgas (en blanding af mælk, æg og sukker)
ilt og brint) Kremlo Kreml (borganlæg i Moskva)
kraki knalde, smælde; brage; knage; La kremo [gastr] fløde; kirlita ~ flødeskum; la
vipo ~is. Pisken knaldede.; La kverko ~is ~ de la societo foreningens spidser
pro la ventego. Egen knagede i stormen.; krenelaro [ark] krenelering (murkrone
(jf knali) med murtinder og skydeskår)
kreneli forsyne med skydeskår (fx
Krakovo [geo] Krakow (by i Polen)
~ muron)
krakpano [gastr] knækbrød
krenelo skydeskår
krambo [bo] strandkål; (= marbrasiko) kreno [bo] [gastr] peberrod; raspita ~ revet
kramfo [med] krampe (fx ~ de la suro i peberrod
læggen); (jf konvulsio, spasmo) kreo skabelse
krampo krampe (u-formet stift); parentes, kreolo kreoler (person i Caribien eller
klamme Latinamerika med særlig kultur)
kranio [an] kranie, hovedskal kreozoto kreosot (en tjæreolie)
krepido 139 kristalino
krepido [bo] høgeskæg (plante) Hun råber på retfærdighed.; inter lupoj ~u

krepo [teks] krep (crepe; let, vævet stof) lupe Man skal tude med de ulve, man er
krepuskiĝi mørkne; [fig] blive uklar iblandt.
krepusko tusmørke, skumring kriketo [spo] kricket (boldspil)
krescento halvmåneformet figur; (jf kriko donkraft
lunarko) krima kriminel, forbryderisk
krimeco kriminalitet, forbryderiskhed
kresĉendo [mus] crescendo
Krimeo [geo] Krim (halvø i Sortehavet)
kreskado vækst; opvækst; Li estis malsana krimi begå en forbrydelse
dum sia ~. Han var syg under sin kriminala kriminal-, straffe-; ~ juro
opvækst. kriminalret, strafferet; ~ polico
kreskaĵo vækst, plante kriminalpoliti; ~ leĝo straffelov
kreskejo naturligt voksested kriminalistiko kriminologi
kreski vokse, gro; tiltage; La homamaso krimo forbrydelse; kriminalitet
daŭre ~is. Menneskemængden voksede krimromano krimi(nalroman)
stadig.; La lumo ~as Lyset tager til.; La krimulo forbryder, kriminel,
luno estas ~anta. Månen er i tiltagende. gerningsmand
kreskigi få til at gro, få til at vokse; forøge; kringo [gastr] kringle (bagværk)
La pluvo ~is la herbon. Regnen fik græsset krino hestehår (fra manke eller hale)
til at gro.; La seko ~is lian ŝuldon. Tørken krinoidoj [zo] søliljer (klasse af hvirvelløse
forøgede hans gæld. dyr)
krinolino [teks] krinoline (skørt; kjole)
kresko vækst, tiltagen; Ŝi estas de meza ~. krio råb, skrig
Hun er middel af vækst. kriolito [min] kryolit
kreso [bo] [gastr] karse (krydderurt) kripla forkrøblet, misdannet; vanfør;
krespo [gastr] pandekage; (= patkuko) ~ saliko forkrøblet piletræ
kresto [zo] [geo] kam (hane-; bjerg-) kriplaĵo misdannelse, deformitet
krestomatio læsebog, krestomati kripligi lemlæste; fortegne, forkrøble; (jf
kretaceo [geol] Kridt (kridttiden); kridt distordi)
(kridtaflejring) kriplulo krøbling
kreteno [med] kretiner (person med kripo krybbe
dværgvækst og intelligensdefekt); [fig] kripta kryptisk, gådefuld
dumrian, tåbe kriptaĵo kryptogram (meddelelse i
kreto kridt (tavlekridt; bjergart) hemmelig skrift)
kripto krypt (rum under kirke)
Kreto [geo] Kreta (græsk ø) kriptogamo [bo] sporeplante
kretono [teks] cretonne ({bomulds}lærred) kriptono [kem] krypton (grundstof, Kr)
krevi briste, revne; springe; sprænges; La krisigno udråbstegn
veziko ~is. Boblen bristede.; La glaco ~is. krisolo [tek] smeltedigel; (= fandvazo)
Ruden revnede.; La kordo ~is. Strengen krispa kruset, krøllet; rynket
sprang. krispa brasiko [bo] [gastr] grønkål
krevigi få til at revne; sprænge; ~ nukson krispaĵo krusning; krølle; krus
knække en nød krispa mento [bo] [gastr] krusemynte
krevo revne, brist (som opstår pga for stort krispigi kruse, krølle; rynke; La vento ~is la
indre tryk) lagon. Vinden lavede krusninger på søen.;
Krezo [hist] Krøsus (konge af Lydien; Ŝi ~is la talion de la jupo. Hun rynkede
umådelig rig) nederdelen i taljen.
krispiĝi blive kruset, blive krøllet; blive
kriaĉi skråle
rynket
kriaglo [zo] skrigeørn
krispo ruche (rynket eller kruset strimmel);
kribri sigte (bruge en si) (fx ~ farunon mel), pibekrave (til præstedragt); [an] krøs;
si [hist] kalvekrøs
kribrilo (en) sigte, si, sold kristala krystallinsk (fx ~ roko bjergart);
kriĉi skrige (skingrende); Ŝi ne kantas ŝi ~as. krystalklar (fx ~ fonto kilde)
Hun synger ikke, hun skriger.; (jf grinci) kristaligi (ud) krystallisere; La kunveno ~is
krifo klo; la ~j de la aglo ørnens kløer; la deziron de la popolo. Mødet
liberigi iun el la ~j de la krimuloj befri udkrystalliserede folkets ønske.
nogen fra forbrydernes kløer; (= ungego) kristaliĝi blive (ud) krystalliseret,
krii råbe, skrige; Li ~is, ke ili haltu. Han krystallisere sig
råbte at de skulle standse.; Ŝi ~as pri justo. kristalino [an] øjets linse; (dgl okullenso)
kristalo 140 kronprinco
kristalo krystal; krystalglas ingen til stede.; Ekzistas alia bono ~ manĝi
kristalografio krystallografi kaj trinki. Der findes andre goder end at
kristanismo [rel] kristendom spise og drikke.
kristano (en) kristen kroma yderligere, ekstra
kristarbo juletræ kromata [mus] kromatisk (om toneskala,
kristnaska rozo [bo] julerose modsat diatonisk); ([fys]) ~ aberacio
kristnasko jul; (jf julo) kromatisk aberration (brydningsfejl i
Kristo Kristus linser)
kristofora herbo [bo] druemunke (plante) kromatino [bio] kromatin (det stof
Kristoforo Kolumbo Christoffer Columbus kromosomer består af)
Kriŝno [rel] Krishna (hinduistisk guddom) kromatografio kromatografi (analyse- og
kriterio kriterium adskillelsesmetode)
kritika kritisk krome desuden
kritikaĉi rakke ned på (fx ~ la firmaon kromedzino medhustru
firmaet) kromefiko bivirkning
kritikanto kritiker, en der kritiserer; (jf kromgusto bismag
kristikisto) kromii forkrome; ~ita ŝtalo forkromet stål
kritiki kritisere; Li ĉiam kaj ĉion ~as. Han kromklapo [tra] trimklap (på fly)
kritisere alt og alle. kromlaboro bierhverv; overarbejde
kritikisto kritiker, anmelder (fx teatra ~ kromleĥo stendysse; (= dolmeno)
teater-) kromnomo tilnavn
kritiko kritik kromo [kem] krom (grundstof, Cr)
kromosfero [astr] kromosfære (region i
kriza kritisk, relateret til en krise
krizalido [zo] (sommerfugle) puppe; (jf solens atmosfære)
kromosomo [bio] kromosom (bærer af
papo)
gener)
krizantemo [bo] krysantemum (plante)
kromtempo overtid
krizo krise; med vendepunkt, krise
kromtono [mus] overtone
krizoberilo [min] chrysoberyl kronado kroning
krizokalo guldbronze (legering) kronaĵo krone (på en tand)
krizolito [min] chrysolit (grøn smykkesten) kronherbo [bo] kronvikke (plante), (jf
krizopo [zo] guldøje (insekt) koronilo)
krizoprazo [min] chrysopras (kvartsagtig, kroni krone; bekranse; sætte krone på (en
grøn smykkesten) tand); Ili ~is lin reĝo. De kronede ham til
Kroatio, Kroatujo [geo] Kroatien konge.; La laborado ~iĝis per sukceso.
kroato kroat Arbejdet kronedes med held.; ~ la
kroĉeti hækle laŭreaton bekranse pristageren; Kupolo ~
kroĉetilo hæklenål as la palacon. En kuppel knejser over
kroĉi hage fast, klamre; fæstne; hænge slottet.; urbo ĉirkaŭ~ita de arbaro en by
(noget) på en krog; ~u vin al mi! Hold fast omkranset af skov
i mig!; ~ boaton per hokstango hive fat i en kronika kronisk
båd med en bådshage; liaj manoj ~is la kroniki skrive krønike (fx ~ nian jarcenton
randon de la boato hans hænder holdt fast over vort århundrede)
om bådens kant; ~ sian rigardon sur iun kroniko krønike; (K)~ Krønikebøgerne (i
fæstne sit blik på nogen Bibelen)
kroĉiĝi hage sig fast (~ al i, til), klamre sig krono krans; krone; laŭra ~ laurbærkrans;
(al til); (= sin kroĉi) demeto de flor~ kransenedlæggelse; triumfa
kroketo [spo] kroket (udendørs kuglespil) ~ sejrskrans; dorna ~ tornekrone; bienoj de
krokizi lave en krokitegning (af) la ~ krongods; meti la ~n al sia tasko sætte
krokizo krokitegning (hurtigt tegnet skitse) kronen på værket; glor~ glorie
krokodili (tale sit modersmål i et Krono [astr] Den Nordlige Krone
esperantomiljø; udtrykket opstod (stjernebillede); Den Sydlige Krone
omkring 1935) (stjernebillede)
krokodilo [zo] krokodille kronologia kronologisk (i naturlig
krokuso [bo] krokus (plante) tidsmæssig rækkefølge)
krom foruden, ud over; undtagen, bortset kronologio kronologi, tidsregning
fra; end; ~ se medmindre; ~ la estraro kronometro kronometer (nøjagtigt ur)
neniu ĉeestis. Ud over bestyrelsen var der kronprinco kronprins
kropo 141 kubuto
kropo [zo] kro (en del af fuglenes skærende kontrast; ~ puŝo hårdhændet
fordøjelsessystem); [med] struma, (= skub; ~ kampulo simpel bondeknold
strumo) krudaĵo råmateriale; råkost
krosopterigo [zo] kvastfinnet fisk krudo råhed; grovhed
krotalario [bo] crotalaria (bælgplanter, bl.a. krudulo bølle
til bengalsk hamp) kruela grusom, barbarisk, ubarmhjertig
kruelaĵo grusomhed (noget grusomt); Iliaj
krotalo [zo] klapperslange; (= sonserpento)
~j estis ĉie videblaj. Deres grusomheder
krotona oleo crotonolie (giftig, stærkt
kunne ses overalt.
afførende) kruelo grusomhed, ubarmhjertighed
krotono [bo] croton (planteslægt) kruelulo grusom og ubarmhjertig person
krozi krydse, sejle rundt; La floto ~is en la krupiero croupier (i spillekasino)
golfo. Flåden krydsede i bugten. krupo [med] strubehoste
krozmisilo [mil] krydsermissil kruro ben; skank; [an] underben; la du ~j de
krozŝipo [mil] krydser (krigsskib) cirkelo passerens to ben
krucaĵo krydsning; Mulo estas ~ de azeno kaj krurumo [teks] bukseben
ĉevalo. Mulddyret er en krydsning krurzono [teks] strømpebånd
mellem et æsel og en hest.; (jf hibrido) krusto skorpe (fx ~ de pano brød-; ~ de
krucaraneo [zo] korsedderkop vundo sår-); ter ~ jordskorpe
krucbekulo [zo] korsnæb (fugl) krustulo [zo] skaldyr (fx omaro hummer,
kankro krebs); (= krustaco)
krucejo gade-, vejkryds; La aŭto paneis meze
kruta stejl, brat
de la ~. Bilen gik i stå midt i krydset., (dgl. krutaĵo skrænt (jf taluso, deklivo)
stratkruciĝo) kruto stejlhed
kruci krydse, skære; lægge over kors; Tie ksantio [bo] brodfrø (plante)
kie la vojo ~as la fervojon. Der hvor vejen ksenofobio fremmedhad, xenofobi
krydser jernbanen.; ~ la brakojn lægge ksenono [kem] xenon (grundstof, Xe)
armene over kors; ~ araban virĉevalon kun kserofito [bo] xerofyt (tørkeplante)
dana ĉevalino krydse en arabisk hingst og kserografio xerografi (kopieringsmetode)
en dansk hoppe ksi ksi (14. bogstav i det græske alfabet)
krucifero [bo] korsblomstret plante; ~j (Bem: jf alfa)
korsblomstfamilien ksifio [zo] sværdfisk; (dgl spadfiŝo)
ksileno [kem] xylen (opløsningsmiddel)
krucifikso krucifiks
ksilofono [mus] xylofon (slaginstrument)
kruciĝi krydse hinanden; La du vojoj ~as. ksilografiaĵo xylografi, træsnit; (dgl
De to veje krydser hinanden.; Via letero lignogravuraĵo)
~is kun la mia. Vore breve har krydset ksilografio xylografi (kunsten at lave
hinanden. træsnit); (dgl lignogravuro)
kruciĝo det at krydse hinanden; kryds; ksilografo xylograf (person der laver
krydsning træsnit); (dgl lignogravuristo)
krucisto [hist] korsfarer (deltager i KSKE fk Konferenco pri Sekuro kaj Kunlaboro
korstog); (= krucmilitisto) en Eŭropo CSCE (Konferencen for
kruckavaliro korsridder (medlem af Sikkerhed og Samarbejde i Europa); (i
gejstlig ridderorden) 1994 afløst af OSKE OSCE)
kruclinia ternet (fx papero papir) ktp fk kaj tiel plu osv (og så videre)
krucmilito korstog Kuala-Lumpuro [geo] Kuala Lumpur
kruco kors; kryds; fari la signon de ~ gøre (hovedstaden i Malaysia)
korsets tegn; Ruĝa (K)~ Røde Kors; Suda kuba kubisk, terningformet; kubik- (fx
(K)~ Sydkorset (stjernebillede); ~ de Malto metro kubikmeter); ~ radiko kubikrod
malteserkors kubano cubaner
kubi opløfte til tredje potens
krucplakaĵo møbelplade kubigi skære ud i terninger (fx ~ terpomojn
krucumi korsfæste kartofler)
krucumo korsfæstelse kubismo kubisme (kunstretning)
kruĉo kande; kaf~ kaffekande; te~ tepotte kubo kubus, terning; tredje potens; la ~j
kruda rå; rå-; ubehandlet, uforarbejdet, jam estas ĵetitaj terningerne er kastet; la
ubearbejdet; grov, barsk; hård, ublid; ~ de 3 estas 27 tredje potens af 3 er 27
utilsløret; grel; ~ silko råsilke; ~ diamanto Kubo [geo] Cuba
usleben diamant; ~ frukto frisk frugt; kubuto [an] albue; uzi la ~jn bruge
~ koloro skrigende farve; ~ kontrasto albuerne
kubutumi 142 kunkanti
kubutumi albue sig frem kulpa skyldig; esti ~ pri være skyld i; La
kudraĵo sytøj kuracisto ne estis ~ ke la paciento mortis.
kudrero sting Lægen var ikke skyld i at patienten døde.
kudri sy (fx ~ robon en kjole) kulpi være skyld (~ pri i); Ŝi ne ~is! Det var
kudrilo synål ikke hendes fejl!
kudro syning kulpigi give skylden
kudromaŝino symaskine kulpigo beskyldning
kufo [teks] kyse; hætte kulpiko myggestik
kuglingo patronhylster kulpo skyld; Mia ~! det var min fejl!, Ingen
kuglo kugle (fra skydevåben), projektil; (jf forseelse! Ĵeti la ~n sur iun. Skyde skylden
globo) på nogen.
kuirado madlavning kulpulo (en) skyldig
kuiraĵo tilberedt mad kulsvarmo myggesværm
kulti dyrke; forgude, tilbede; Li ~is sian
kuirejo køkken
patrinon. Han forgudede sin mor.
kuirforno komfur, (jf fornelo)
kultivado dyrkning (fx ~ de terpomoj, tulipoj
kuiri lave mad med hjælp af varme; lave,
af kartofler, tulipaner)
tilberede, koge; ~ teon lave te; ~ ovojn kultivejo (dyrkningssted, fx) mark,
koge æg; ~ terpomojn koge kartofler væksthus, friland, drivhus; (jf forcejo)
kuirilaro køkkengrej, kogegrej kultivi dyrke planter, (jf kulturi)
kuiristo kok; Tro da ~j kaĉon difektas. Mange kultivisto planteavler; handelsgartner
kokke fordærver maden. kulto kult; dyrkelse, tilbedelse, forgudelse
kuirkulero grydeske, slev kulturado dyrkning; kultivering; ~ de
kuiro tilberedning; dum la ~ aldonu iom da klasika muziko dyrkning af klassisk musik;
kremo tilsæt lidt fløde under (jf kultivado)
tilberedningen kulturi dyrke (fx jorden, sin have), perler,
kuirplato kogeplade bakterier; ~ siajn muskolojn pleje sine
kuirpoto gryde muskler; opdyrke; kultivere, udvikle,
kukejo konditori, (jf tortokafejo) uddanne; ~ita homo et kultiveret
Kuk-Insularo [geo] Cookøerne (under menneske; klasike ~ita kantisto en klassisk
New Zealand) uddannet sanger; (jf kultivi)
kukisto konditor, bager kulturo kultur
kuklando slaraffenland kulverto stenkiste (gennemløb under vej)
kuko [gastr] kage kulvualo myggenet
kukolfloro [bo] trevlekrone (plante) kumino [bo] [gastr] spidskommen
kukolo [zo] gøg (krydderi)
kukui sige kukkuk kumuluso [met] cumulussky
kukumeto [gastr] sylteagurk kun med, sammen med
kukumo [bo] [gastr] agurk kunagi arbejde sammen (mod et fælles
kukurbo [bo] [gastr] græskar; squash mål)
kunĉenado sammenkædning
kulaso [mil] bundstykke (i skydevåben);
kune sammen, tilsammen, i fællesskab;
[tek] topstykke (i forbrændingsmotor)
~ kun sammen med; Ili foriris ~. De tog af
kuleranaso [zo] skeand
sted sammen.; Vi puŝu ĉiuj ~ . I skal
kulerego øseske; (= ĉerpilo); (jf kuirkulero)
skubbe alle sammen
kulereto teske
kunesto samvær
kulero ske; skefuld; ~ el ligno ske af træ; kunfandiĝo sammensmeltning (fx ~ de
~ da mielo en skefuld honning nacioj af nationer)
kulinara kulinarisk; (= kuirarta) kunfluejo sted hvor to floder løber
kulio [hist] kuli (fattig daglejer i Kina) sammen
kuliso kulisse; sætstykke kunigi forene; sammenføje; ~ utilon kun
kulmini kulminere agrablo forene det nyttige med det
kulmino kulmination (også [astr]), behagelige
højdepunkt kuniklo [zo] kanin
kulmo [bo] strå kuniri gå med, tage med; Ĉu vi ~os? Tager
kulo myg du med?
kulombo [fys] coulomb (måleenhed for kunĵuri sammensværge; sin ~
elektrisk ledning) sammensværge sig; (jf konspiri)
kuloto knæbukser kunkanti synge med
kunkudro 143 kursivo
kunkudro [teks] søm (syning), (jf orlo) kuraco behandling, kur

kunlabori at samarbejde kuraĝa modig, tapper
kunmeti sætte sammen; lægge sammen; El kuraĝe modigt, tappert; roligt; Vi ~ skribu
la floroj ŝi ~is belan bukedon. Af blomsterne al li. Du kan roligt skrive til ham.
sammensatte hun en smuk buket.; ~ita kuraĝi turde, vove, driste sig til; Ŝi ~is
vorto sammensat ord entrepreni la vojaĝon. Hun dristede sig til
kunordigi koordinere, samordne, (fx ~ la at foretage rejsen.
penojn de la savgrupoj redningsholdenes kuraĝigi opmuntre, indgyde mod
indsats) kuraĝo mod, tapperhed
kunplekti flette sammen kuraĝulo en modig person
kuranta løbende; indeværende; ~j elspezoj
kunporti medbringe, have med (sig), tage
løbende udgifter; en la ~ monato i
med (sig); Ŝi ~is tekon. Hun havde en
indeværende måned
mappe med.
kuranto en løbende person
kunpreni tage med; ~u vian patron! Tag din
kuraro kurare (sydamerikansk pilegift)
far med! kuratoro værge, formynder; (jf sindiko)
kunpuŝiĝi støde sammen (~ kun med); Ŝi kurba krum, buet; snoet, bugtet, slynget;
~is kun policano. Hun ramlede ind i en ~ dorso krum ryg; la ~ fluo de la rivero
betjent. flodens snoede løb
kunsent(iv)o indføling, samfølelse kurbigi krumme, bøje; La aĝo lin ~is.
kunsido (et) møde Alderen her gjort ham krumbøjet.; (jf
kuntara pezo bruttovægt (vare plus fleksi)
indpakning) kurbiĝi blive krum, blive bøjet; La arbo ~is
kunteksto kontekst pro la fruktoj. Træet blev tynget ned af
kunulo (en som man er sammen med, fx) frugterne.
kammerat, ledsager, fælle, makker, kurbo kurve
partner, ven, veninde kurĉevalo væddeløbshest
kunveni mødes, samles; holde møde; La Kurdio [geo] Kurdistan
partoprenantoj de la ekskurso ~os en la kurdo kurder
stacidomo. Deltagerne i ekskursionen kurejo startbane; landingsbane, (jf
mødes på stationen. startleno, surteriĝa leno); [spo] bane til løb
kunveno møde; forsamling kurentintenso strømstyrke
kunvivi leve sammen kurento [el] strøm; kontinua ~ jævnstrøm;
kunvoki indkalde (til møde); kalde alterna~ vekselstrøm
sammen; ~ ĝeneralkunvenon indkalde til kureto [med] curette (instrument til
generalforsamling udskrabning)
kuo (bogstavet) q kuri løbe; Li ~is al la pordo. Han løb hen til
kupeo kupé døren.; Ŝi ~is brakumi lin. Hun løb hen for
Kupid (on) o [my] Cupido (Amors tilnavn) at give ham et knus.; ~ en danĝeron løbe
kupli koble sammen (fx ~ du motorvagonojn ind i en fare; La arterio ~as laŭlonge de la
to motorvogne); [el] ~ itaj cirkvitoj muskolo. Pulsåren løber langs med
koblede kredse; (jf kluĉi) musklen.
kuplilo kobling(sanordning); (jf kluĉilo) kuriero kurer; [spo] (i skak) løber
kuplo kobling (fx fiksa ~ fast kobling) kurio [rel] kurien (den katolske kirkes
kupo sugekop styrelse); [hist] kurie (senatets mødested i
kupolo kuppel Rom)
kupono kupon kurioza kuriøs, mærkværdig, besynderlig
kuriozaĵo kuriositet, kuriosum,
kupra af kobber, kobber-; kobberfarvet
mærkværdighed
kupri overtrække med kobber;
kuristo løber (fx i sport); (jf kuranto, kuriero)
(kobber)forhude (~ ŝipon et skib) kuriumo [kem] curium (grundstof, Cm)
kupro [kem] kobber (grundstof, Cu) kurkulio [zo] snudebille
kuracao [gastr] Curaco (orangelikør) kurkumo [bo] [gastr] gurkemeje (plante)
kuracejo kursted kurlo [zo] regnspove (fugl) (= numenio)
kuraci behandle; kurere; ~ vundon kuro (et) løb; la ~ de la rivero flodens løb;
behandle et sår centmetra ~ hundredmeterløb
kuracilo (middel til sygdomsbehandling, kursano kursist
fx) lægemiddel, middel til genoptræning kursivigi kursivere
kuracisto læge kursivo kursiv (hældende trykskrift)
kurso 144 kvartalo
kurso kursus; (om skib eller fly) kurs; (jf kva! kvæk! kvak kvaks kvaks! Kvæk kvæk
kurzo) kvæk! (frøens kvækken)
kurso r o [edb] cursor (viser kvadranto [mat] kvadrant
skriveposition)(= montrilo) kvadrata kvadratisk; ~ metro kvadrat meter
kurta [lit] [tek] kort; (= mallonga) (m²); ~ ekvacio andengradsligning; La
kurtaĝo kurtage (mæglersalær) ~ radiko de 64 estas 8. Kvadratroden af 64
kurtcirkviti [tr] kortslutte er 8. ; (jf rad)
kurteni forsyne med forhæng (gardiner); kvadrati kvadere; ~ita papero kvadreret
~ fenestro(j)n hænge gardiner op papir; ~ nombron kvadrere et tal (opløfte
kurteno forhæng; gardin; [teat] tæppe til 2. potens)
kurtondo kortbølge kvadratigi gøre kvadratisk
kvadrato [mat] kvadrat; anden potens; la
kuruko [zo] gærdesanger; (dgl babilema
~ de 8 estas 64 kvadratet af 8 er 64; (jf pot)
silvio)
kvadraturo kvadratur; la ~ de la cirkulo
kurzo kurs (valuta, aktier m.m.); La
cirklens kvadratur (umulig opgave)
~ altiĝas (falas). Kursen stiger (falder).; (jf
kvadrilo [mus] kvadrille (dans for fire par)
kurso) kvakero [rel] kvæker (medlem af det
kusenego dyne, (jf litkovrilo) kristne Vennernes Samfund)
kuseno [teks] pude, hynde; [spo] bande kvaki kvække (som frø); rappe (som and)
(inderkant af billardbord) kvalifiki [tr] kvalificere; Multjaraj spertoj ~is
kusensako pudebetræk ŝin kiel gvidanton. Mange års erfaringer
kusineto [tek] bøsning (et leje) kvalificerede hende til lederposten.
kuskuso [bo] [gastr] Couscous kvalifikiĝi kvalificere sig; Li ~is kiel
kuskuto [bo] (hør)silke (snylteplante, slægt avanulo. Han kvalificerede sig som
i silkefamilien) angriber (i fodbold).
kuspi stryge imod (hårene), børste imod kvalifiko kvalifikation
(luven); ~ la harojn de la kato ae katten kvalita kvalitativ, kvalitets-
imod hårene kvalito kvalitet, egenskab, beskaffenhed
kuŝejo leje; fari al si ~n de fojno lave sig et kvankam selv om, skønt
leje af hø kvanta kvantitativ
kuŝi ligge; ~ malsana ligge syg; Ĝis kiam vi kvanto mængde, kvantum, (om varer)
~os? Hvor længe bliver du liggende?; parti; kvantitet; ([fys]) ~ de movo
~ kun iu ligge i med nogen bevægelsesmængde, impuls
kvantumo [fys] kvant (udelelig mængde)
kuŝigi lægge; ~ la bebon en la lulilon lægge
kvar fire
babyen ned i vuggen
kvara fjerde
kuŝiĝi lægge sig; Ŝi ~is sur la sofo. Hun kvarangulo firkant; (= kvarlatero)
lagde sig på sofaen; (= ekkuŝi) kvaranteno [med] karantæne (isolering
kutiklo [bo] kutikula (lag på planters pga smittefare)
overhud) kvarcito [min] kvartsit (bjergart)
kutima sædvanlig kvarco [min] kvarts (mineral)
kutime sædvanligvis kvardek fyrre
kutimi pleje, være vant (til), have for vane kvare for det fjerde
(at); Mi ~as iri per trajno. Jeg plejer at tage kvarfolio [bo] firblad (plante)
toget.; Li ~as al orienta malrapido. Han er kvarko [fys] [kem] kvark
vant til orientalsk langsommelighed. (elementarpartikel)
kutimigi vænne (til) kvarlatero firkant
kutimiĝi vænne sig (til), blive vant (til), få kvaro firer (fx i kortspil); firtal; kera ~
for vane (at); ~ al io vænne sig til noget; hjerter fire
~ fari ion vænne sig til at gøre noget; (= kvarobla firedobbelt, fire gange så stor
kvarobligi firedoble, gøre fire gange så stor
alkutimiĝi)
kvaronhoro kvarter (15 minutter)
kutimo vane, sædvane, skik kvaronnoto [mus] fjerdedelsnode
kutro [mar] kutter (skib) kvarono fjerdedel; kvarter, kvart; ~ post la
Kuvajto [geo] Kuwait dua kvart over to
Kuvajturbo Kuwait by kvarope (alle) fire sammen; fire og fire
kuvo balje, kar kvarpiedi kravle på alle fire
kuzino kusine kvarradpela med firehjulstræk
kuzo fætter kvartalo bydel, kvarter
kvarteto 145 labormerkato
kvarteto [mus] kvartet (musikværk; Kvinslando [geo] Queensland (delstat i

ensemble) Australien)
kvarto [mus] kvart (fire tonetrin); [typ] kvintesenco kvintessens (det væsentlige)
kvart (bogformat) kvinteto [mus] kvintet (musikværk;
kvarvoĉa [mus] firestemmig (fx ~ kanto ensemble)
sang) kvinto [mus] kvint (fem tonetrin)
kvita kvit; gældfri; Post ĉi tiu pago mi estos
kvasto kvast (dusk af frynser)
~ al vi. Efter denne betaling er vi kvit.; Ni
kvateruaro [geol] kvarter
nun estas ~j. Nu er vi kvit; domo ~ de ĉiu
kvazaro [astr] kvasar (stjernelignende
hipoteko et gældfrit hus
himmelobjekt)
kvitanci kvittere; ~ la lupagon kvittere for
kvazaŭ som om; som om det (hun, han, de)
huslejen
var; så at sige, ligesom; Li frapis la pordon, kvitanco kvittering
~ li estus fremdulo. Han bankede på døren kvizo quiz (konkurrence om paratviden)
som om han var en fremmed.; Ni akceptis kvociento [mat] kvotient (resultat af
lin ~ reĝon. Vi modtog ham som var han division); La ~ de 12 per 4 estas
en konge.; Ŝiaj okuloj ~ parolis. Hendes 3. Kvotienten 12 : 4 er 3
øjne talte, så at sige.; Ŝi vivas ~ en alia kvorumo kvorum (beslutningsdygtigt
mondo. Hun lever ligesom i en anden antal)
verden.; ~ laŭ sorĉa frapo, ĉio mutiĝis. Som kvoti notere (på børsen); (jf Borso)
ved er trylleslag blev alt stille. kvotigi kvotere
kvazaŭa en slags, en form for; omtrentlig, kvoto kvote, andel; notering (på børsen);
rimelig, ganske god; påstået; Estas fiŝ~ fiskekvote; (jf kontingento)
~ trompo, silenti pri la vero. Det er en form
for bedrag, at tie stille med sandheden.;
kun ~ certo med rimelig sikkerhed; Diroj
pri ia ~ malharmonio estas malvero. Al snak
L
om påstået uoverensstemmelser i er la (den bestemte artikel) den, det, de;
usand. ~ granda domo det store hus; ~ domoj
kverelema ufordragelig, krakilsk, husene. Bem: a i la kan, især i poesi,
trættekær erstattes af apostrof (l')
kvereli skændes, mundhugges la [mus] la (tonen a)
kverelo skænderi, mundhuggeri labenzimo [gastr] osteløbe
kveri kurre (som turtelduer) labiaco [bo] en plante i læbeblomstfamilien
kverko [bo] eg, egetræ labialo [spr] læbelyd, labial; (= lipsono)
labila [fag] labil, ustabil; (dgl malstabila,
kvieta stille, rolig, fredelig; ~ malĝojo stille
nestabila)
sorg; ~ dormo rolig søvn; ~ sanktejo en labio [bo] læbeblomst (blomsterkronens
fredfyldt helligdom underlæbe)
kvietigi berolige, dæmpe, dulme; ~ la labirinta labyrintisk, indviklet
doloron dulme smerten; ~ la koleron labirinto labyrint
dæmpe vreden; ~ la soifon stille tørsten labo 1. [tek] [fk] laboratorio laboratorium:
kvietiĝi [ogs] stilne af; la pluvo ~is regnen 2. [zo] kallunet (abomasus), også: hinde
stilnede af hos pattedyr, som producerer
kvieto stilhed, ro osteløbe-enzymer
kviko [bo] kvik (græs) laboraĵo arbejde (produkt); la ~j de la artisto
kvin fem kunstnerens arbejder
kvina femte laboratorio laboratorium
kvindek halvtreds labordonanto arbejdsgiver
kvine for det femte laborejo arbejdsplads, værksted
laborema arbejdsom, flittig
kvino femmer, femtal; trefa ~ klør fem
labori arbejde; ~ kvantopage arbejde på
kvinobla femdobbelt, fem gange så stor
akkord; ~ tempopage arbejde på timeløn
kvinono femtedel laborigi beskæftige; sætte i arbejde; La
kvinope (alle) fem sammen; fem og fem fabriko ~as 100 homojn. Fabrikken
kvinpinta femtakket; (eo) la ~ stelo de beskæftiger 100 mand.
Esperanto esperantos femtakkede stjerne laboristo en arbejder
(esperantos symbol; de fem takker laborkampo arbejdsområde, felt
symboliserer de fem verdensdele) labormerkato arbejdsmarked
laboro 146 lampiro
laboro arbejde; Restu tajloro ĉe via ~. Lakta Vojo [astr] Mælkevejen
skomager, bliv ved din læst (ordret: bliv, laktejo mejeri; (= laktaĵejo)
skrædder, ved dit arbejde). lakto mælk; kokosa ~ kokosmælk; lando kie
laborperejo arbejdsformidling (kontoret) fluas ~ kaj mielo et land hvor der flyder
laborpermeso arbejdstilladelse med mælk og honning
laborprenanto arbejdstager, lønmodtager, laktodento [an] mælketand
jf dungito laktofungo [bo] mælkehat (svamp)
labrako [zo] bars (fisk) laktokardo [bo] svinemælk, skørtidsel
labredo [zo] en fisk i læbefisk(familien) laktolo voksdug; (= vakstolo)
labro [zo] rødnæb (hun), blåstak (han), (art laktosukero [kem] mælkesukker, laktose;
af læbefisk) (= laktozo)
laktosupo [gastr] vælling
laburno [bo] guldregn (giftig busk); (dgl
laktovitro mælkeglas, opalglas
orpluvo) laktozo [kem] laktose, mælkesukker; (=
laca træt; Ŝi estis ~ esti la reĝino de la balo.
laktosukero)
Hun var træt af at være ballets dronning. laktuko salat (lactuca : plante, især
lacerto [zo] firben havesalat, hovedsalat); (jf salato)
laciga trættende laktumo mælke (hanfiskens sæd)
laciĝi blive træt; Li fine ~is je la diboĉaĵoj. lama halt; ~ je unu kruro halt på det ene
Han blev omsider træt af udskejelserne. ben; ~ rezono et ræsonnement der halter
laco træthed; ~ venkis, ŝi ekdormis. lamao [rel] lama (præst eller munk i Tibet);
Trætheden overmandede hende, hun (jf lamo)
faldt i søvn. lambastono krykke
laĉi snøre; ~ siajn ŝuojn snøre sine sko lambda lambda (11 bogstav i det græske
laĉo snørebånd alfabet) (Bem: jf alfa)
ladbovaĵo [gastr] oksekød på dåse lame haltende; dårligt fungerende; ~ paŝeti
ladisto blikkenslager, vvs-mand; (jf tubisto) halte af sted; La preparoj iras ~.
ladmanĝo konserves, dåsemad Forberedelserne halter.
lado blik (tynd metalplade); stanita ~ lamelfungo bladhat, paddehat, (svamp)
hvidblik (til konservesdåser); ond ~ lamelo [bo] lamel (på undersiden af
bølgeblik svampehat); (jf lameno)
ladskatolo konservesdåse lamenigi tildanne til lamel (plade, skive,
lafo [geol] lava blad)
lagenario [bo] flaskegræskar lameno lamel (fx i persienne); tynd plade
lago sø (skive, blad)
lagopo [zo] rype (hønsefugl) lamenti jamre (sig), klage, sørge
lagro [tek] leje; (jf kusineto) lamentinda jammerlig, ynkværdig
laguno lagune lamento jammer, klage
laika læg, ustuderet lami være halt, halte; fungere dårligt; Ŝi
laiko lægmand denaske ~as. Hun er født halt.; La planado
lakaĵo lakarbejde (produkt) ~as. Planlægningen fungerer dårligt.
lakeo lakaj lamigi gøre halt; gøre ineffektiv
laki lakere (fx ~ plankon et gulv, ~ karoserion laminario [bo] bladtang (brunalger)
laminatejo valseværk
et karosseri)
laminati [tek] udvalse (fx ~ ladon tynde
lakmuso lakmus (farvestof); ~a papero
metalplader)
lakmuspapir
laminatilo valsemaskine
lako lak; ungo ~ neglelak lamio [bo] døvnælde, tvetand
lakona lakonisk, kort og fyndig lamiri halte, humpe
laksetiga der holder maven i orden; lamno [zo] sildehaj
Olivoleo estas ~. Olivenolie holder maven lamo [zo] lama (dyr af kamelfamilien); (jf
i gang. lamao)
laksiga afførende lampaŝe haltende; Li revenis ~ . Han kom
laksigilo afføringsmiddel (fx ~ parafina oleo haltende tilbage
paraffinolie) lampetro [zo] flodlampret (fisk)
lakso diarre , (= diareo) lampiono lampion, kinesisk lygte, kulørt
laktaĵo mælkeprodukt, mejeriprodukt; lampe
mælkemad lampiro [zo] sankthansorm (ildflue); (dgl.
laktario [bo] mælkehat; (dgl laktofungo) for den kvindelige flue: lumvermo)
lampo 147 latero
lampo lampe large [mus] largo-agtig (langsomt); [mar]

lampŝirmilo lampeskærm om et skibs position: Vinden kommer fra
lamulo person der halter siden og bagfra
lana ulden, uld-; uldagtig larĝa bred, vid; ~ robo en vid kjole; du
lanaĵo [teks] uldtøj, uldvare metrojn ~ to meter bred; havi ~n
lanceto [med] lancet (kirurgisk instrument) konsciencon have en rummelig
lanco spyd, lanse samvittighed
lancocervo [zo] spidshjort (Sydamerika) larĝaĵo bredde (stofstykke); kurteno de du ~j
lancoĵeto [spo] spydkast et gardin af to bredder
lanĉejo affyringsrampe larĝe (i udstrakt grad, fx) Ŝi malfermis la
lanĉi lancere, introducere; søsætte; opsende pordon ~. hun åbnende døren på vid gab.;
(fx ~ kosmoŝipon et rumskib); ~ la modon de ~ malfermi la okulojn spærre øjnene op;
la aŭtuno introducere efterårsmoden oscedi ~ kaj laŭte gabe højt og lydeligt; vivi
landaŭo [tra] landauer (hestekøretøj) ~ kaj lukse leve i sus og dus
landlimo statsgrænse larĝi være bred (fx ~ du metrojn to meter)
lando land larĝigi gøre bred, gøre vid
lanfadeno uldgarn larĝo bredde; la ~ de la fosaĵo grøftens
lango tunge; elŝovi la ~n række tunge; ~ de bredde
sonorilo klokkeknebel; Kion koro sentas, lariko [bo] lærk (nåletræ)
~ prezentas. Hvad hjertet er fuldt af, løber laringo [an] strubehoved
munden over med (ordret: Hvad hjertet laringologio [med] laryngologi
føler, tungen præsenterer).; foldo kaj ~ not (videnskaben om strube – og
og fer (til sammenføjning af brædder) svælgsygdomme)
langusto [zo] [gastr] languster (krebsdyr) larmi få tårer i øjnene, knibe en tåre; (jf
langvoro [lit] sløvhed, mathed plori)
lanherbo [bo] kæruld (plante) larmiga der får tårerne frem; ~ gaso tåregas
lanio [zo] tornskade larmo tåre; ridegi ĝis ~j le så tårerne triller
laro [fag] [zo] måge (af slægten Larus); (dgl
lano uld
mevo)
lanolino [kem] lanolin (fedtstof fra fåreuld)
larvo [zo] larve; maddike; (jf raŭpo)
lanta [lit] langsom; (= malrapida)
lasanjo [gastr] lasagne (en pastaret)
lantano [kem] lanthan (grundstof, La); [bo]
Lasao [geo] Lhasa (Tibets hovedstad)
lantana (plante) lasciva [lit] liderlig, lysten; pirrende,
lanterno lygte, lanterne æggende
lantmove i langsom gengivelse; (= lasero [fys] laser; ~ radio laserstråle
malrapidmove) lasi lade; efterlade, lade ligge (stå, være
lantondo klipning (af får) osv); overlade; slippe; Mi ~is lin paroli.
lanuga dunet, dun-; ~ kusenego dundyne Jeg lod ham snakke.; Ŝi ~is la libron sur la
lanugo dun; ~ sur la supra lipo dun på tablo. Hun lod bogen ligge på bordet; ~u
overlæben; ~ de persiko en ferskens dun ŝin trankvila! Lad hende være i fred!; Ni
Laoso [geo] Laos (stat i Sydøstasien) ~is la decidon al li. Vi overlod
lapidara lapidarisk, kortfatter og præcis; beslutningen til ham.; ~u min! Slip mig!
~ stilo lapidarstil lasta sidste, seneste; forrige; Mi vizitis lin
lapiso [kem] [glds] lapis, helvedessten, ~n mardon. Jeg besøgte ham sidste
(sølvnitrat); (= infera ŝtono), (jf lazurito) (forrige) tirsdag.; Li alvenis la ~. Han
lapo [bo] burre (planten; dens blomst) ankom som den sidste.; Ŝi havis la ~n
lap fermil o burrelukke, velcrobånd vorton. Hun fik det sidste ord.; la plej ~j
lapona samisk; [glds] lappisk; la ~ lingvo eltrovoj de seneste opdagelser, (jf pasinta)
samisk lastatempe for nylig; i den senere tid
Laponio [geo] Lapland (Sameland) laste sidst, senest; la ~ okazinta elekto det
lapono same; [glds] lap senest stedfundne valg
lapsano [bo] haremad (plante) lastekso [teks] latex (stof med indvævede
lardhaŭto [gastr] flæskesvær elastiske tråde)
lardkubo [gastr] bacontern lastmomente i sidste øjeblik
lardo [gastr] flæsk, bacon; omleto kun ~ latenta latent, skjult
omelet med bacon; balena ~ hvalspæk; lateralo [fon] lateral (fx sproglyden l)
fumaĵita ~ bacon laterito [min] laterit
laredo [zo] en fugl i mågefamilien (= mevo) latero [geom] side; tri~ trekant
latinida 148 legaco
latinida romansk (som har udviklet sig af laŭreato pristager

latin); la ~j lingvoj de romanske sprog laŭrencio [kem] lawrencium (grundstof,
latino latin; Venis fino al mia ~. Det gik over Lr)
min forstand. (ordret: (så) kom enden på laŭro [bo] laurbær; laurbærtræ; rikolti ~jn
min latin) høste laurbær
latiro [bo] latyrus, fladbælg, ærteblomst laŭrokroni laurbærkranse; (= laŭri)
latiso gitterværk, trådnet, trådrist; laŭrokrono laurbærkrans
laŭso [zo] lus
tremmeværk; gitter-; (jf krado) laŭsoherbo [bo] dgl troldurt, (jf pedikularo)
latitudo [geo] breddegrad laŭta høj, kraftig (om en lydkilde); ~j
latkurteno persienne; jalousi reklamoj højrøstede reklamer
latlatiso espalier (tremmeværk op ad mur); laŭtigi gøre høj, gøre kraftig; ~ sian voĉon
(= lataĵo); (jf spaliro) hæve stemmen; ~u! Skru op! (for lyden)
lato tremme (af træ); lægte; liste laŭto lydstyrke, volumen
latreo [bo] skælrod (plante) laŭtparolilo højtaler
latrino latrin (primitivt toilet) laŭtregilo volumenkontrollen
latuninstrumento [mus] laŭvice efter tur, i rækkefølge
messingblæseinstrument laŭvola valgfri; ~ elekto inter du ebloj frit
latuno messing valg mellem to muligheder; ~ fako valgfrit
Latvio, Latvujo [geo] [pol] Letland fag
laŭvole efter behag; frit; kafo aŭ teo ~ kaffe
latvo lette
eller te efter behag
laŭ ifølge, efter; langs (med); ~ mia opinio
laŭvorta ordret; ~ ripeto ordret gengivelse
efter min mening; ~ mia scio så vidt jeg lavango [met] lavine, sneskred; ~ da
ved; danci ~ ies fajfilo danse efter nogens indigno en flodbølge af harme
pibe; jen la vojo, iru ~ ĝi! her er vejen, følg lavejo vaskeri
den!; Mi konas ŝin nur ~ la nomo. Jeg lavendo [bo] lavendel (plante)
kender hende kun af navn.; manĝi ~ la lavi vaske; ~ la telerojn vaske op; ~ al si la
karto spise a la carte; Birdo kantas ~ sia manojn vaske sine hænder (også [fig])
beko. Hver fugl synger med sit næb.; Dio lavitaĵo vasketøj (efter vask)
kreis la homon ~ sia bildo. Gud skabte lavmaŝino vaskemaskine
mennesket i sit billede. lavo vask; fari al iu bonan ~n give nogen et
laŭbo lysthus, løvhytte; festo de ~ ordentligt møgfald
løvhyttefest (jødisk mindefest) lavotaĵo vasketøj (før vask)
laŭcela formålstjenlig, hensigtsmæssig lavpulvoro vaskepulver, (jf deterganto ,
laŭdi rose, berømme; ~u tagon nur vespere. lesivo)
lavtuko vaskeklud
Ingen kender dagen før om aftenen.
lavujo håndvask; køkkenvask;
laŭdinda rosværdig vaskekumme
laŭdire efter sigende lavurso [zo] [dgl] vaskebjørn, (jf prociono)
laŭdo ros (~ pro io for noget) lazareto lazaret, felthospital;
laŭeble så vidt (som det er) muligt karantænebygning
laŭiri gå langs med, følge, (fx ~ riveron en lazi fange med lasso, lassoe
flod) lazo lasso
laŭlarĝe på tværs; trairi la landon laŭlonge lazura azurblå, himmelblå
kaj ~ gennemrejse landet på kryds og lazuro azur, himmelblåt
tværs leandro [zo] fjordreje (dgl.: salikoko)
laŭleĝa lovlig; ~ rajto lovmæssig ret leciona undervisningstime-; ~ horaro
laŭlitera bogstavelig (skole)skema
leciono undervisningstime, lektion; preni
laŭlonge på langs; langs; (med); (jf laŭlarĝe)
~jn pri io tage timer i noget; Ŝi donis al li
laŭmerite efter fortjeneste
bonan ~n! Hun gav ham en lærestreg!
laŭnature af natur; ~ grumblema gnaven af lecitino lecitin (jævningsmiddel)
natur ledaĵo lædervare, læderarbejde
laŭnome af navn; ved navn; Mi konas lin ledo læder, skind; porka ~ svinelæder;
nur ~. Jeg kender ham kun af navn.; iu mansako el krokodila ~ håndtaske af
kuracisto, ~ Lise Lang en læge ved navn krokodilleskind
Lise Lang legacio legation, gesandtskab
laŭplaĉe efter behag, som man (du, den legaco [jur] legat (testamentarisk
osv) har lyst til begunstigelse); (jf stipendio)
legaˆjo 149 lesivo
legaĵo læsestof, lekture lemniskato [mat] lemniskat (algebraisk

legato legat (pavelig udsending); (jf nuncio) kurve)
legebla (let) læselig, tydelig lemno [bo] andemad (plante)
legenda legendarisk, sagnagtig, lemo [mat] lemma, hjælpesætning
sagnomspunden lemuro [zo] lemur, maki, (halvabe)
leg i nda læseværdig lenso [fys] [an] linse; kontakto~
legendo legende, sagn kontaktlinse; okul~ øjets linse; konverĝiga
legi læse; ~ ion al iu læse noget for nogen; ~ samlelinse; diverĝiga ~ spredelinse; [bo]
~ instrumenton aflæse et instrument → lento
legiano legionær lentisko [bo] pistacietræet; (dgl mastikarbo)
legio legion; la Fremdula (L)~ lento [bo] linse (tørret plantefrø; planten
Fremmedlegionen selv)
legitimado legitimering lentugo [med] fregne
legitimi legitimere; sin ~ per pasporto leondento [bo] borst (mælkebøttelignende
legitimere sig ved at vise pas; (jf aŭtentigi) plante)
leonfaŭko [bo] løvemund (plante) (=
legitimilo legitimation, identitetskort
antirino, lupfaŭko)
lego læsning; aflæsning
leono [zo] løve
legomĝardeno køkkenhave Leono [astr] Løven (stjernebillede i
legomo grønsag
dyrekredsen)
legosigno bogmærke leonpiedo [bo] løvefod (plante) (= edelvejso)
leg i povigi lære (nogen) at læse leontodo [bo] mælkebøtte, løvetand; (dgl
legumenaco [bo] [glds] en plante i buterfloro de la diablo)
ærteblomstfamilien, de ærteblomstrede, leontodono [bo] borst (plante); (dgl
(= fabaco, leguminozo (siden 2002), leondento)
legumaco (siden 2002)) leonuro [bo] hjertespand (lægeplante)
legumeno [bo] bælg; (dgl guŝo) leopardo [zo] leopard
leĝa lovlig, lov-; per ~j rimedoj med lovlige lepidoptero [zo] sommerfugle
midler; la ~ bazo lovgrundlaget (insektorden); (= papilioj)
leĝdona lovgivende; la ~ povo den lepismo [zo] sølvkræ, sølvfisk, (insekt)
lovgivende magt; (jf juĝa povo) leporhundo [zo] mynde
leĝeco lovlighed; (= laŭleĝeco) leporlipo [med] læbespalte, hareskår
leĝera let; letbenet; overfladisk leporo [zo] hare
leĝigi lovfæste lepro [med] spedalskhed
leĝo lov; ret; ~ kaj juro lov og ret; rompo de ~ leprulo (en) spedalsk
lovbrud; la ~ de la pli forta den stærkeres leptinotarso coloradobille; (=
ret; laŭ ĉiuj ~j de la arto efter alle kunstens terpomskarabo, dgl koloradoskarabo)
leptono [fys] lepton (elementarpartikel)
regler; [fys] la ~j de Kepler Keplers love
lernaĵo lærestof; pensum; ekzamena ~
lejŝmanio [med] leishmania
eksamensstof
(sygdomsfremkaldende flagellat)
lernanto elev; meti~ lærling
lekanteto [bo] tusindfryd, bellis lernejo skole; baza ~ grundskole,
lekanto [bo] hvid okseøje, margerit folkeskole; la ~ de la vivo livets skole
lekcii forelæse, holde forelæsning lernema lærevillig, flittig
lekcio forelæsning; (jf prelego) lerni lære (fx ~ ion de iu noget af nogen);
leki slikke (på); ~ glaciaĵon slikke på en is ~ parkere lære udenad; ~u juna, vi scios
leksemo [spr] leksem (leksikalsk enhed); maljuna. Hvad man i ungdommen
[eo] morfem der kræver en endelse (fx nemmer, man i alderdommen ej glemmer.
dom, kur) lerniva lærenem
leksiko [spr] leksikon (et sprogs ordforråd) lerta dygtig; behændig, smidig; begavet;
leksikografio leksikografi (læren om ~ metiisto en dygtig håndværker; per ~j
ordbøger) manoj med øvet hånd; ~ elturniĝo en fiks
leksikologio leksikologi (læren om udvej
ordforrådet) lertaĵo begavet og kvik handling, genistreg
leksikono [fag] (fag)ordbog; leksikon (jf lesba lesbisk
vortaro, enciklopedio) lesbanino lesbisk (homoseksuel kvinde);
lektino [kem] lektin (protein) (= gejino)
lektoro docent, lektor (ved universitet) lesivo vaskemiddel, opvaskemiddel; (jf
lemingo [zo] lemming (gnaver) lavpulvoro)
Lesoto 150 ligaturi
Lesoto [geo] [pol] Lesotho (stat i det libelo [zo] guldsmed (insekt)
sydlige Afrika) libera fri; ledig; ~ aliro fri adgang; Ĉu tiu
letala [med] letal, dødelig seĝo estas ~ ? Er den plads ledig?; ~ kiel
letargia sløv, apatisk birdo aera. Fri som fuglen.; [fil] la ~ volo
letargio sløvhed, apati; letargi den frie vilje
Leteo [my] Lethe (glemselens flod) liberala [pol] liberal (fx partio parti); (jf
leterkesto brevkasse, (jf poŝtkesto) liberanima)
letero brev; nefermita ~ åbent brev liberalismo liberalisme
liberalisto (en) liberal
leterportisto postbud
liberanima frisindet
leŭcino [kem] [bio] leucin (aminosyre) liberhaveno frihavn
leŭcisko [zo] strømskalle (fisk) liberiano liberianer
leŭkemio [med] leukæmi, blodkræft liberigi frigøre, befri; Ŝi ~is sin de lia teno.
leŭkocito [an] hvidt blodlegeme Hun gjorde sig fri af hans greb.; ~u nin de
leŭso [min] løss (fin kornet jordart) la sovaĝaj normandoj. Fri os for de vilde
leŭtena n to løjtnant normanner!
levi løfte, hæve; rejse; bringe på bane; liberiĝi blive fri; ~ de teda gasto komme af
samle op; ~ la kapon løfte hovedet; ~ sian med en trættende gæst;[ kem] Gaso ~as
glason hæve sit glas; ~ demandon rejse et dum la reakcio. Der frigives gas ved
spørgsmål; La vento ~is polvonubon. reaktionen.
Vinden rejste en støvsky.; Li ne povis sin Liberio [geo] Liberia (stat i Vestafrika)
~ post la falo. Han kunne ikke rejse sig liberkomerco frihandel
efter faldet.; ~ alian projekton bringe et libero frihed; persona ~ personlig frihed; la
andet projekt på bane; ~ poŝtukon de la ~ de la maroj havenes frihed (lige ret for
planko samle et lommetørklæde op fra alle skibe)
gulvet; ~ la ŝultrojn trække på skuldrene; liberpensulo fritænker
liberrado frihjul
Unu piedon la cikonio ~is sub sin. Storken
libertempo fritid
trak det ene ben op under sig.; ŝipo kun libervola frivillig
plene ~itaj veloj et skib for fulde sejl libiano libyer
levido [hist] levit (medlem af den jødiske libido libido (seksualdriftens psykiske
Levi stamme) energi)
leviĝi blive løftet, blive hævet; stå op; rejse Libio [geo] Libyen (stat i Nordafrika)
sig; stige op; Nubo da polvo ~is. En libro bog
støvsky rejste sig.; La fumo ~is. Røgen librobreto boghylde
steg op.; La nebulo ~as. Tågen letter.; ~as librotenado bogføring, bogholderi; (jf
matenruĝo. Morgenrøden toner frem; La kontado)
montaro ~is ĉe kurbiĝo de la vojo. Bjergene librotenisto bogholder; (jf kontisto)
dukkede op ved en drejning af vejen. librovendejo boghandel
licencio p.h.d.-graden (licentiatgraden)
levilo løftestang, vægtstang
licenco [jur] bevilling, tilladelse; licens;
levistiko [bo] løvstikke (plante) (dgl permeso, permesilo, rajtigo, koncesio);
levitacio levitation (evnen til at kunne [lit] digterisk frihed (til at afvige fra
svæve over jorden) normal sprogbrug)
Levjatano [my] Leviatan, Livjatan, liceno [bo] ildfugl (sommerfugl)
(vældigt havuhyre); [bibl] [lit] krokodille liceo gymnasium
levkojo [bo] levkøj (plante) lici [lit] være tilladt
levulozo [kem] fruktose, frugtsukker licio [bo] bukketorn (plante)
lezi [med] lædere, beskadige; (jf vundi) liĉiarbo [bo] litchi (træ); (jf liĉio)
lezo [med] læsion, skade; (jf damaĝo) liĉio [bo] kærlighedsfrugt (fra træet litchi)
li han, ham; Mi transigis la sumon al ~. Jeg lido [mus] lied (enstemmig sang)
overførte beløbet til ham; Mi donis la Lieĝo [geo] Liège (by i Belgien)
lieno [an] milt (organ i bughulen)
sumon al ~. Jeg gav ham beløbet.
liftisto elevatorfører
lia hans; Petro kaj ~ edzino Peter og hans lifto elevator
kone ligaĵo bundt; ~ da monbiletoj et bundt
liano [bo] lian (slyngplante) pengesedler; (jf fasko)
liaso lias (geologisk epoke, tidlig jura) ligamento [an] ligament, bånd, ledbånd
libanano libaneser ligaturi [med] underbinde (fx ~ arterion en
Libano [geo] Libanon (stat i Mellemøsten) pulsåre)
ligaturo 151 linfaŭketo
ligaturo [med] underbinding likvido [fon] likvid (hver af sproglydene l

ligi binde; forbinde; knytte; ~ ies , manojn og r)
kaj piedojn binde nogen på hænder og likvigi gøre flydende; fortætte; ~ita gaso
fødder; ~ amikajn rilatojn knytte flydende gas
venskabelige forbindelser; Aerolinio ~as likvo væske; [fys] subfridigita ~
Kopenhagon kun Vieno. En flyrute underafkølet væske; (= likvaĵo, fluaĵo)
forbinder København med Wien. likvoro [gastr] likør
ligiĝi blive bundet lila lilla; (siringviola, violkolora)
liliblanka liljehvid
ligilo bånd; forbindelse lilio [bo] lilje
lignaĵisto snedker liliputo lilleput
lignaĵo trævare, træting limako [zo] snegl (nøgensnegl); (jf heliko)
lignejo tømmerhandel, tømmerplads limando [zo] ising (fisk)
lignero (træ) splint; ~j (træ) flis limeriko limerick (humoristisk femlinjet
ligneto pind (lille træstykke); brul~ vers)
pindebrænde limeso [mat] grænseværdi
lignino [kem] lignin, vedstof, (afstivende limeto [glds] lime (citrusfrugt) (= limedo)
stof i planter) limfa angio [an] lymfekar
lignito [glds] brunkul; (dgl bruna karbo) limfangito [med] lymfangitis,
lymfekarbetændelse
ligno træ (som materiale); brul ~ brænde;
limfo lymfe
(jf arbo) limfocitoj [bio] lymfocytter (gruppe af
lignogravuraĵo træsnit (billede) hvide blodlegemer)
lignokarbo trækul limfonodo [an] lymfeknude
lignotegaĵo træpanel limi danne grænse; grænse op til; La rivero
lignotegi forsyne med træpaneler (fx ~as la landon oriente. Floden danner
muron en væg) landets grænse mod øst.; La parko ~as la
ligo bånd; liga, forbund; forbindelse; [kem] kampojn. Parken grænser op til markerne.
binding; ~ de amikeco venskabsbånd; limigi begrænse, indskrænke; afgrænse;
(L)~ de Nacioj Folkeforbundet (forløber ~ sin je la plej necesa indskrænke sig til det
for FN) mest nødvendige; ~ la povojn de la
ligustro [bo] liguster (busk) direktoro sætte grænser for direktorens
Liĥtenŝtejno [geo] [pol] Liechtenstein magt; ~ la parkon per fosaĵo afgrænse
(fyrstendømme) parken med en grøft; ~ la terenon per flagoj
likado lækage afmærke området ved hjælp af flag
likeno [bo] lav (plante) limimposto told; (= dogan(pag)o)
liki lække væske, være læk; være utæt; limino [psyk] sansetærskel
lække oplysninger; La ŝipo ~as. Skibet limneo [zo] mosesnegl
limo skel; grænse; kamp~ markskel; land~
tager vand ind.; (jf ekliki, tralikiĝi)
landegrænse; Jen la ~ de mia pacienco! Der
likida [fin] likvid (fx ~ kapitalo kapital)
går grænsen for min tålmodighed!
likidaĵo [fin] likvider Limo [geo] Lima (Perus hovedstad)
likido [fin] likviditet limolo [zo] dolkhale (leddyr)
liknido [bo] trevlekrone; (dgl kukolfloro) limonado [gastr] limonade; læskedrik,
liko læk, lækage; utæthed sodavand
likoperdo [bo] støvbold (svamp); (dgl limonio [bo] hindebæger (plante)
polvofungo) limonito [min] limonit, brunjernsten
likopo [bo] sværtevæld (plante); (dgl limozo [zo] kobbersneppe (vadefugl)
lupopiedo) limtempo tidsfrist, deadline; paga ~
likopodia pulvoro [bo] heksemel betalingsfrist
likopodio [bo] ulvefod (plante) limuzino [tra] limousine (stor luksusbil)
likva flydende (modsat fast, luftformig); (jf linaĵo [teks] (tekstilvare af hør, fx) linned,
fluida) hørlærred; (jf tolaĵo)
linario [bo] torskemund; (dgl linfaŭketo)
likvidado likvidation; fali en ~n træde i linĉi [jur] lynche (dræbe ved selvtægt)
likvidation linda [lit] attraktiv, pikant (af udseende)
likvidi afvikle (fx ŝuldon en gæld, firmaon et lineara lineær (fx ~ ekvacio ligning)
firma), ophæve (fx konton en konto); lineo linje (fx telefona ~ telefonlinje)
likvidere (fx la kontraŭulojn de la reĝimo linfaŭketo [bo] torskemund (plante), (jf
regimets modstandere) linario)
lingvaĉo 152 lobulario
lingvaĉo elendigt sprog, kaudervælsk literaturo litteratur

lingvaĵo sprogstil, udtryksmåde litere bogstaveligt, bogstavelig talt
lingviko → lingvistiko litero bogstav
lingvistiko sprogvidenskab, lingvistik literumi stave (fx ~ sian nomon sit navn)
lingvisto sprogforsker, lingvist literumilo [edb] stavekontrol
lingvo sprog litio [kem] litium (grundstof, Li)
linia lineær, linje-; ~ spektro linjespektrum litkorbo babylift
linii linjere, afmærke linjer på (noget); ~ita litkovrilo sengetæppe
papero linjeret papir litlaŭso [zo] æggelus
lito seng; la pieda parto de la ~ fodenden af
liniigi opstille på linje; ~ la pakojn lægge
sengen
pakkerne på rad og række
litografaĵo litografi
liniilo lineal; (= rektilo)
litografi litografere
linimento liniment (flydende salve) litografio litografi (teknikken)
linio linje; legi inter la ~j læse mellem litografisto litograf
linjerne; Ŝi devenas de grafo laŭ rekta ~. litorino [zo] strandsnegl
Hun nedstammer i lige linje fra en greve. litorno [bo] sjagger (drossel); (= griza turdo)
linko [zo] los (rovdyr) litosfero [geol] litosfære (jordens yderste
lino [bo] hør (plante) lag)
linoleo linolie litoto [spr] litote (underdrivelse, fx ikke så
linoleumo linoleum ringe = vældig god)
linsemo [bo] hørfrø Litovio, Litovujo [geo] Litauen
lintelo overligger (over dør eller vindue) litovo litauer
lipangulo mundvig litpelvo bækken (skål til sengeliggende
lipĉelo [bo] læbecelle patienter)
lipharoj overskæg litro liter
lipo [an] læbe littablo natbord
lipsono [spr] læbelyd, labial littolaĵo sengetøj
lirika lyrisk littuko lagen
lirikisto lyriker liturgio [rel] liturgi (gudstjenestens
liriko lyrik handlinger)
lirikulo person med et lyrisk gemyt liturinado ufrivillig vandladning
lirli risle, pludre litvagono sovevogn
liro [hist] lyre (strengeinstrument), [hist] liuto [mus] lut (strengeinstrument)
[fin] lira (italiensk møntenhed) liva venstre. Bem: anvendes især i støjende
Liro Lyren (stjernebillede) og/eller kritiske situationer, hvor det
lirvostuloj [zo] lyrehale (fugl) kunne få alvorlige følger, hvis mal- i
Lisbono [geo] Lissabon (Lisboa, Portugals maldekstra blev overhørt: Turnu liven! Drej
hovedstad) til venstre!
liso [teks] kædens orientering (lodret eller liveraĵo leverance
liveraŭto varevogn
vandret); (jf varpo)
liveri levere; fremskaffe; aflevere; yde,
lispi læspe
give; (til skoleelev:) Kiam vi ~u? Hvornår
listelo liste, kant, (af træ eller metal); (jf
skal du aflevere?; ~ monhelpon yde
modluro)
finansiel støtte; Brando ~as varmon.
listero [bo] fliglæbe (plante)
Brændevin giver varme.; Neĝo ~as akvon
listigi lave en liste over
al la kampoj. Sne betyder vand til
listo liste, fortegnelse; la nigra ~ den sorte
markerne.
liste
livero levering
litanii udføre et litani; remse op, messe livio [zo] klippedue; (dgl rokkolombo)
litanio litani (vekselbøn i kirken); monoton livreo [teks] livré, liberi, (tjenerdragt)
opremsning lizimakio [bo] fredløs (plante)
litargiro [kem] sølverglød, blyoxid lizino lysin (aminosyre)
literatura litterær, litteratur lo! hallo! (i telefonen); (= halo!)
Literatura Foiro (litteraturtidsskrift 1970–) lobelio [bo] lobelie, lobelia, (plante)
Literatura Mondo (litteraturtidsskrift lobii lave lobbyarbejde (fx ~ en EU i EU)
1922–26, 1931–38, 1947–49) lobo [an] [bo] flig, lap; ~ de cerebro
literaturiko, hjernelap; ~ de orelo øreflip
literaturscienco litteraturvidenskab lobulario [bo] biblomme (plante)
lofi 153 lubrikaˆjo
lofi [mar] luve (gå op mod vinden) lokuso [mat] geometrisk sted
lofio [zo] havtaske, bredflab, (fisk) lokustelo [zo] græshoppesanger; (=
lofo [mar] luv (den side der vender mod grilbirdo)
vinden) lokusto [zo] vandregræshoppe; (jf
loganbero [bo] loganbær (planten; dennes herbsaltulo)
frugt) loligo [zo] tiarmet blæksprutte
logaritmo [mat] logaritme; kontraŭ~ lolio [bo] rajgræs
antilogaritme; natura ~ naturlig logaritme lombardejo lånekontor
logbirdo lokkedue lombardi [fin] pantsætte
logi lokke, tiltrække, friste; ~ iun per io lombardisto pantelåner
Londono [geo] London
lokke nogen med noget; Ĉio ~as al aĉeto.
longa lang; duoble pli ~ ol larĝa dobbelt så
Man bliver fristet til at købe.
lang som den er bred; du metrojn ~ to
logika logisk
meter lang; ~ somera tago en lang
logiko logik
sommerdag
logistiko [mat] logistik, symbolsk logik; (jf
longdaŭra langvarig
loĝistiko)
longe længe; Jam de ~ mi scias, ke ... Jeg har
logivo tiltrækningskraft; Ĉu ŝia rava
allerede længe vidst at ...
~ malaperos? Mon hendes fortryllende longforma aflang
tiltrækningskraft forsvinder? longigi gøre lang, forlænge
loglibro logbog (autoriseret skibsjournal) longitudo [geo] længde
logo [glds] log (fartmåler til skibe) longo længde
logo tillokkelse; tiltrækning; fristelse; La longorela langøret
ĉefa ~ estis la kazino. Den største attraktion longosalto [spo] længdespring
var kasinoet.; Kiel rezisti iliajn ~jn? lonicero [bo] gedeblad, kaprifolie; (dgl
Hvordan modstå deres lokketoner? kaprifolio)
logogrifo ordgåde, logogrif lontana [lit] fjern (= malproksima)
loĝantaro befolkning lopo loop (lodret cirkelbevægelse)
loĝata beboet; dense ~ areo tæt bebygget lorio [zo] lori (papegøje)
område loriso [zo] dovenabe, lori, (halvabe)
loĝebla beboelig lorno kikkert (et rør); (jf binoklo)
loĝejo bolig lotado lodtrækning
loĝi bo; ~ en la tria etaĝo bo på tredje etage; lotaĵo gevinst, andel, (ved lodtrækning); (jf
~ ĉe sia frato bo hos sin bror gajno)
loĝigi indkvartere, indlogere; huse lote ved lodtrækning
loteria lotteri- (fx ~bileto -seddel)
loĝio loge; loggia; (frimurer)loge
loterio lotteri; Geedziĝi estas nura ~. At gifte
loĝistiko logistik (fx det at klare
sig er det rene lotteri.
varestrømmen gennem en
loti trække lod (~ pri io om noget)
produktionsvirksomhed eller en militær loto (lodtrækningsredskab, fx) lod (seddel),
forsyningstjeneste) nummer, mønt; La ~ trafis lin. Loddet
loĝo logi; manĝo kaj ~ kost og logi; senpaga faldt på ham.
~ fri bolig lotumi fordele ved lodtrækning (fx la lokojn
lojala loyal, tro (mod bestående pladserne)
myndigheder) lotuso [bo] lotus; kællingetand; lotustræ;
lojalo loyalitet egipta~ egyptisk lotus (nøkkerose i
lojto [zo] ferskvandskvabbe åkandefamilien); hinda ~ indisk lotus,
loka lokal, stedlig, lokal- (fx ~ anestezo – hellig lotus, (åkandefamilien)
bedøvelse) loza løs; upræcis; løstsiddende, vid; [merk]
lokalizi lokalisere (fx ~ submarŝipon en i løs vægt, som massegods; ~ bluzo
undervandsbåd) løstsiddende bluse; ~ kargo massegods
lokaŭto lockout lozanĝo rombeformet figur (fx i heraldik);
loki placere, anbringe; Ŝi ~is sin apud la rombeformet pastil; (jf rombo)
piano. Hun stillede sig ved klaveret.; Ĝi lozkarga ŝipo [mar] [tra] massegodsskib
povis ~ en si nur du homojn. Den kunne LSD [kem] lsd (vanedannende rusgift)
kun rumme to personer. lu lu (lydord der skal lulle et barn i søvn);
loko sted, plads (jf luli)
lokomotivo lokomotiv luanto lejer
loksio [zo] korsnæb (fugl); (dgl krucbekulo) lubrikaĵo smørelse
lubriki 154 lundaŭro
lubriki [tek] smøre (fx ~ lagron et leje); (jf hofterne; sin ~ en la iluzion ke ... lulle sig
ŝmiri) ind i den illusion at ...
lucerno ampel (hængende lampeskål) lulilo vugge; la ~ de la civilizo
lucida lysende klar (fx ~ komprenkapablo civilisationens vugge
opfattelsesevne) lulkanto vuggesang
lucido lysende klarhed; intervalo de ~ lyst lulseĝo gyngestol
øjeblik (fx i en ellers mørk mental luma lysende, lys; ~ estontaĵo lysende
tilstand) fremtid lyse fremtidsudsigter
Lucifero Lucifer (navn for Djævelen) lumbago med hekseskud, lumbago; (=
ludejo legeplads lumbalgio)
ludema legesyg; spilleglad lumbaĵo [gastr] mørbrad
ludi lege; spille; La vento ~is per ŝiaj haroj. lumbildo lysbillede
Vinden legede med hendes hår.; lumbo [an] lænd
~ violonon spille violin; ~ Ŝekspiron spille lumbriko regnorm; (= tervermo)
Shakespeare; Ni ~u (kvazaŭ ni estus) lumbuo [mar] lysbøje, lystønde
marsanoj. Lad os lege (vi er) marsmænd. lumĉelo fotocelle
ludilo legetøj lumeno [fys] lumen (måleenhed for
ludkaĝo kravlegård lysstrøm)
ludo leg; spil; olimpiaj ~j (olimpiko) lumfibro lysleder
olympiske lege; ~ de la lumo en la foliaro lumi lyse, skinne; Lia vizaĝo ~is de ĝojo.
lysets spil i løvet; Mieno fiera al ~ mizera. Hans ansigt lyste af glæde.
Gode miner til slet spil. lumigi tænde; (op)lyse; belyse; ~u! tænd
ludoni udleje; (= luigi) lyset! (fx i stuen); ~ kandelon tænde et lys
Ludoviko (Zamenhofs fornavn; jf (fx af stearin); ~u ĉi tie! lys her! (fx ~ per la
Zamenhof ) poŝlampo med lommelygten)
lufo [bo] luffa (plante med agurkelignende lumigilo belysningsapparat,
frugt) belysningsanordning
lugro [mar] lugger (lille sejlskib) lumilo lyskilde; elektraj ~j elektrisk
lui leje (fx ~ ion de iu noget af nogen); (= belysning
lupreni) lumineski [fag] udvise luminescens
luiganto udlejer (udsende lys)
luigi udleje; (= ludoni) luminesko [fag] luminescens
lukano [zo] eghjort (bille); (= cervskarabo) lumintenso [fys] lysstyrke
luko luge; lysåbning; mandehul; (jf lumjaro [astr] lysår
lumluko, holdluko) lumkuraco [med] lysbehandling
Luko Lukas; la evangelio laŭ ~ lumluko (lysåbning, fx) gittervindue,
Lukasevangeliet glughul, tagvindue; (jf bovokulo)
lukri tjene (penge ved arbejde); Ŝi ~as du lumo lys; verda ~ grønt lys (i trafik); nord~
mil dolarojn monate. Hun tjener to tusind nordlys; ekvidi la ~n de la mondo se dagens
dollar om måneden. Bem: det lys; meti iun en malĝustan ~n stille nogen i
almindelige ord er perlabori, mens gajni et falsk lys
betyder vinde lumpo [zo] stenbider (fisk)
luksa luksuriøs, overdådig; ~ florado lumterapio lysterapi, lysbehandling; (=
overdådig blomsterpragt lumkuraco)
luksaĵo luksusartikel lumturo fyrtårn
Luksemburgio [geo] Luxembourg (landet) lumvermo [zo] sankthansorm (ildflue)
Luksemburgo [geo] Luxembourg lunario [bo] judaspenge (plante); (=
(hovedstaden) judasmon(er)o)
lukso luksus, overdådighed, pragt; la revo lunarko halvmåne; Ruĝa (L)~ Røde
pri ~ drømmen om luksus Halvmåne (Røde Kors i muslimske
lukti kæmpe, brydes; Mi ~is kaj strebis. Jeg lande)
har kæmpet og slidt. lunatiko (en) månesyg, (en) sindssyg;
lukto kamp, brydning; [spo] brydning; lunefuld person
senespera ~ kontraŭ la morto en håbløs lunĉi spise frokost
kamp mod døden, (jf refrakto) lunĉo [gastr] frokost
luli lulle, vugge; ~ bebon al la dormo lulle et lundaŭro måneskifte (tiden mellem to
barn i søvn; ~ la koksojn vugge med nymåner); (= lunmonato)
lunde 155 mahuto
lunde om mandagen; på mandag; i madreporo [zo] stjernekoral; (= stelkoralo)

mandags Madrido [geo] Madrid (Spaniens
lundo mandag; postfesta ~ blå mandag hovedstad)
luneklipso måneformørkelse; (= madrigalo [mus] madrigal (verdslig sang;
lunmallumiĝo) kort lyrisk digt)
lunfazo månefase mafio mafia
luno måne; La ~ estas kreskanta. Månen er i magazeno varehus, stormagasin; lager,
tiltagende. pakhus; magasin (patronbeholder til
lunsemo [bo] månefrø (plante) skydevåben)
lunŝtono [min] månesten (smykkesten) magazino ugeblad, illustreret tidsskrift
lupago betaling af leje, husleje; (jf luprezo) magdalenio magdalenien (forhistorisk
lupeno [bo] lupin (plante) kultur i Syd– og Mellemeuropa)
lupeo lup, forstørrelsesglas; (= grandiga magiaĵo en magisk handling eller virkning
vitro) magiisto magiker, (jf iluziisto)
lupfantomo varulv magio magi; nigra ~ sort magi
lupino [bo] [glds] → lupeno lupin (plante) magistrato magistrat, byråd
lupo ulv; Inter ~j kriu lupe. Man skal tude magistro magister
med de ulve man er iblandt. magmo [geol] magma (smeltet stenmasse i
lupolo [bo] humle (slyngplante) jordens indre)
luprezo leje, husleje; (jf lupago) magnato magnat (magtfuld
lustro lysekrone erhvervsperson)
lutaĵo loddemetal magneta magnetisk; ~ kampo magnetisk felt
lutecio [kem] lutetium (grundstof, Lu) magnetado magnetisering
luteristo [rel] lutheraner magneti magnetisere (fx ~ ferpecon et
Lutero [hist] Luther stykke jern)
luti lodde (metalstykker sammen) magnetito [min] magnetit, magnetjernsten
lutilo loddekolbe magneto magnet; daŭra ~ permanent
lutreolo [zo] ink (rovdyr) magnet
lutro [zo] odder magnetofono båndoptager
luzerno [bo] lucerne (foderplante) magnetosfero magnetosfæren (omkring
luzulo [bo] frytle (plante) jorden)
magnezio [kem] magnesium (grundstof,
Mg)
M magnezito [min] magnesit

magnezo magnesia (afføringsmiddel)
magnitudo magnitude [astr] stjerners
maato [mar] styrmand; ĉef~ tilsyneladende lysstyrke; [geol] energien i
førstestyrmand; (ŝipsubestro) et jordskælv i dens brændpunkt
maceri udbløde og opløse opløselige dele magnolio [bo] magnolia, magnolie,
(fx ~ planton en alkoholo en plante i (plante)
alkohol); [rel] pine sig selv som bod mago mager, troldmand; [bibl] la Tri (M)~j
maco [gastr] usyret brød (uden gæret dej) de vise mænd fra Østerland
maĉeto machete (lang, krum kniv) magoto [zo] berberabe, gibraltarabe, magot
maĉgumo tyggegummi magra mager; sparsom, ringe sep ~j jaroj
maĉi tygge syv magre år
maĉostomako kråse Magrebo [geo] Maghreb (det vestlige
maĉtabako skrå(tobak) Nordafrika)
Madagaskaro [geo] Madagaskar (østat øst maĝango [spo] mah jong (kinesisk spil)
for Afrika) mahagono mahogni
Madejro [geo] Madeira (portugisisk mahajano [rel] mahayana (retning inden
atlanterhavsø); [gastr] (m)~ madeira for buddhismen)
(hedvin) maharaĝo maharaja (indisk fyrstetitel)
madjaro magyar, ungarer; (jf hungaro) Mahometo [rel] Muhammed (grundlægger
madono madonna (Jomfru Maria, billede af islam)
eller figur) mahonio [bo] mahonie (stedsegrøn busk);
Madraso [geo] Madras (Chennai, by i (jf mahagono)
Indien) mahuto elefantfører
maĥo 156 malantaŭ
maĥo [fys] [tra] mach (mål for makleri optræde som mægler, formidle (fx
flyvehastighed); ~ du mach to (to gange køb og salg, kontrakter); ~ negocon
lydens hastighed) formidle en handel; ~ bilojn formidle køb
maizflokoj [gastr] cornflakes og salg af værdipapirer
maizo [bo] majs; spadiko de ~ majskolbe makleristo [merk] mægler
majao maya (indianer) makro- forled med betydningen
majesta majestætisk, ophøjet omfattende, stor, makro-; la ~socio
majesto ophøjet værdighed, majestæt; la verdenssamfundet, det øvrige
~ de la Alpoj Alpernes storladenhed; (jf (omgivende) samfund; ~ekonomie
moŝto) makroøkonomisk (set)
majfloro [bo] liljekonval; (= konvalo) makrocefalo [zo] [glds] kaskelot,
majno 1. [zo] beostær; 2. [geo] (M)~ Main spermacethval; (jf kaĉaloto)
(tysk flod); 3. Maine (stat i USA) makrokosmo makrokosmos
majo maj makroo [edb]
majoliko majolika (slags fajance) makropo kænguru; (dgl kanguruo)
majonezo [gastr] majonæse maksimo grundsætning, (leve)regel,
majorano [bo] [gastr] merian (krydderurt) maksime
majorato førstefødselsret maksimume højst, maksimalt
majoritato flertal, majoritet (= plimulto); maksimumo maksimum
myndighedsalder (= plenaĝeco) makula plettet, med pletter; (= makulhava)
Majorko [geo] Mallorca makulaturo makulatur (kasseret tryksag)
majoro [mil] major (officer) makuli plette; ~ita reputacio et blakket ry
majskarabo [zo] oldenborre (bille), (jf makulo plet; la ~j de la leopardo leopardens
melolonto) pletter; denaska ~ modermærke; Neniu
majstraĵo mesterværk sanktulo estas sen ~. Selv en helgen er ikke
majstri mestre, beherske; (Li ~is la pletfri.
skermadon. Han mestrede fægtekunsten. makzelo [an] kæbe
majstro mester; la malnovaj ~j de gamle ma l- (forstavelse for det modsatte); ~longa
mestre (fx malere); la ~j – kantistoj kort; ~ami hade; ~ofte sjældent
mestersangerne; trovi sian ~n møde sin mala modsat (tillægsord); la ~ direkto den
overmand; ([eo]) la (M)~ (kærlig – modsatte retning
humoristisk ærestitel til Zamenhof, der malaboni opsige sit abonnement (på)
malabundo knaphed, mangel
ikke selv brød sig om den)
malafabla uvenlig, afvisende
majusklo [spr] stort bogstav, majuskel
malagaso madagasker (indbygger i
maĵora [mus] dur; ~ skalo durskala;
Madagaskar); (jf Madagaskaro)
simfonio en D ~ symfoni i D-dur
malagema sløv, dvask, doven; (jf neagema)
makadami makadamisere (fx ~ vojon en
malagrabla ubehagelig
vej) malajo malaj (medlem af sydøstasiatisk
makadamo [tra] makadam (vejbelægning) folk)
makako [zo] makakabe; (jf magoto) malajziano malaysier
makaono [zo] svalehale (sommerfugl); (= Malajzio [geo] [pol] Malaysia (stat i
hirundvostulo, hirundvosta papilio) Sydøstasien)
makaronio [gastr] makaroni (pasta) malakceli tage farten af (fx aŭton en bil);
makarono [gastr] makron forhale, hæmme
Makedonio [geo] Makedonien (stat på malakceliĝi mindske farten; La aŭto ~is.
Balkan) Bilen sagtnede farten.
makedono makedoner malakito [min] malakit (smykkesten)
maketo model (fx af bygningsværk), malalta lav
reproduktion i mindre målestok malaltgermana plattysk, nedertysk
makiavelismo [pol] machiavellisme malaltigi sænke, nedsætte, (fx prisen)
(skrupelløs magtholdning) malaltiĝi synke, falde, (fx om vandstand,
Makiavelo [hist] Machiavelli (politisk pris)
teoretiker) malami hade
makiso [bo] [geo] maki (subtropisk malamikiĝi blive uvenner
kratlandskab); [ogs] skjulested for malamiko fjende, uven
guerillakæmpere mm malankri lette anker
makleraĵo provision, kurtage malantaŭ bag, bagved
malantaŭe 157 malfluso
malantaŭe bag, bagved; ~ en la preĝejo bag i maldensejo lysning (i en skov)

kirken; Ili estas ie ~ De er et eller andet maldensigi udtynde
sted bagved; ataki iun de ~ angribe nogen maldika tynd
bagfra maldiligenta doven
malantaŭo baggrund; bagside maldiligentulo dovenlars, drivert,
malaperi forsvinde dovendidrik
malaplaŭdi buhe (udtrykke mishag som maldiskreta indiskret
tilskuer) Maldivoj [geo] Maldiverne (østat syd for
malaprobi misbillige; forkaste Indien)
malaprobinda forkastelig maldolĉa bitter, besk; ~ oranĝo pomerans
malaranĝi skabe uorden, ugle; ~itaj haroj (citrusfrugt); ~ pomo et surt æble; ~j larmoj
uglet hår; kun ~itaj vestoj med tøjet i salte tårer, (jf amara, acida)
uorden maldormi være vågen; ~ ĉe malsanulo våge
malaria moskito malariamyg hos en syg person
malario [med] malaria (koldfeber, maldungi afskedige, fyre
male tværtimod; tute ~! lige tværtimod!
sumpfeber)
malebena ujævn
malarmi nedruste
malekvilibro uligevægt, ubalance
malatenti overhøre, overse, negligere malema utilbøjelig (til)
malavara gavmild, rundhåndet malenvii unde (fx ~ ion al iu nogen noget)
Malavio [geo] Malawi (stat i det sydlige maleo 1. [tek] træhammer; prezidanta ~
Afrika) dirigenthammer; 2. [spo] (kroket)kølle;
malbari fjerne (fx en hindring, et hegn); La 3. [an] hammer(i øret); 4. [med] [zo] en
polico ~is la vojon. Politiet ryddede vejen. hestesygdom, forårsaget af Pseudomonas
malbela grim mallei
malbeni forbande maleolo [an] ankel
malbloki frigive (fx ~ kreditojn kreditter) maleopilko [spo] polo; (= poloo)
malbona dårlig; ond, slem maleoŝarko [zo] hammerhaj
malbonaŭgura ildevarslende malesperi fortvivle (~ pri over)
malbonfama berygtet, famøs malesperigi gøre fortvivlet
malbonintenca med slette hensigter malestimi foragte, ringeagte
malbono onde, ondskab; dårligdom; malestiminda foragtelig
neevitebla ~ et nødvendigt onde; distingi maleviti bevidst ikke undgå, stå op imod,
inter bono kaj ~ skelne mellem godt og trodse
ondt malfacila vanskelig, svær, besværlig
malbonŝanca uheldig malfacilaĵo vanskelighed, besvær,
malbrua uden enhver larm, støjfri, (jf besværlighed, problem
senbrua) malfaciligi vanskeliggøre, besværliggøre
malbuki åbne (fx ~ bukon et spænde); malfajna grov (fx sablo sand)
lukke op, tage af, (fx ~ la sekurzonon malfaldi folde ud; ~ la manikojn rulle
sikkerhedsselen) ærmerne ned
malbutoni knappe op malfari omgøre (fx ~ decidon en
malcerta (om ting) usikker; La rezulto estas beslutning), ophæve
~. Resultatet er usikkert.; (jf necerta) malfavora ugunstig, ufordelagtig
malfavoro ugunst; fali en ~n falde i unåde
malĉasta letlevende, ukysk
malfaza [fys] i modfase
malĉasti være letlevende, lave udskejelser
malfekunda ufrugtbar, gold
malĉasto ukyskhed, udskejelse,
malfeliĉa ulykkelig
udsvævelse malfeliĉe uheldigvis
malĉea fjern- (fx ~ instruado malfermaĵo åbning (stadet) (jf aperturo)
fjernundervisning) malfermi åbne
maldekstra venstre; (jf liva) malfermo åbning (handlingen)
maldekstren (i retning) mod venstre, til malfervora lunken, valen, lad
venstre malfidela troløs, illoyal; ~ traduko en
maldekstrulo (en) venstreorienteret unøjagtig oversættelse
maldekstruma venstredrejende, som drejer malfidi nære mistillid til, mistro
mod uret; (= livuma) malfidinda ikke pålidelig, bør ikke stoles
maldelikata grov; taktløs på, løs, usikker
maldensa spredt, tynd malfluso ebbe, lavvande
malforta 158 mallarĝa
malforta svag, kraftesløs; Tiu ŝnuro estas tro malinda uværdig; ~ je som ikke fortjener
~! Den snor er ikke stærk nok!; ~ biero en (fx ~ je atento opmærksomhed)
lys øl; ~ kafo tynd kaffe malinfekti desinficere (fx ~ apartamenton
malfortigi svække en lejlighed)
malfortika skrøbelig, skør malinklina utilbøjelig, uvillig
malfreŝa gammel, hengemt (modsat frisk) malintensigi neddrosle (fx ~ la aktivaĵojn
malfrua sen; ~ je dek minutoj forsinket ti aktiviteterne)
Malio [geo] Mali (stat i Vestafrika)
minutter; ĝis ~ nokto til langt ud på
maljuna gammel (modsat ung); pli ~ ældre;
natten; (jf posttempe)
la pli ~ filino den ældste datter (af to); (jf
malfrue sent; sidst; ~ en Septembro sidst i
malnova)
september; (jf posttempe) maljunaĝo alderdom
malfrui komme sent, være sent på den; ~ je maljunulo (en) gammel
dek minutoj være ti minutter forsinket; maljusta uretfærdig, urimelig
Mia horloĝo ~as. Mit ur er bagefter. maljusto uretfærdighed, urimelighed
malfruigi sinke, forsinke malkaŝema åbenhjertig, oprigtig
malfruinfano efternøler malkaŝi afsløre, røbe
malgaja nedslået, forstemt, bedrøvet; malkiel i modsætning til, til forskel fra;
sørgmodig, trist ~ glavo, ĵetilo estas uzebla de malproksime.
malgajni tabe (modsat vinde) Til forskel fra sværdet kan slyngen
malglata ru, ujævn; ~ stilo en knudret stil bruges på afstand.
malklara uklar, grumset
malglori vanære (nogen)
malkluĉi koble ud, træde på koblingen
malgracia klodset malkolmio [bo] strandlevkøj
malgranda lille; ~j små; de ~ valoro af ringe malkombi ugle håret; La vento vin ~is.
værdi Vinden her gjort dit hår forpjusket.
Malgranda Hundo [astr] Lille Hund malkompakta løs (modsat tæt, massiv),
(stjernebillede) porøs
Malgrandazio [geo] Lilleasien malkondamni frikende; (jf absolvi)
malgrandigi gøre lille, formindske malkonekti afbryde (et elektrisk kredsløb)
malgrasa mager; ~ viando magert kød; [an] malkonfesi nægte sig skyldig (fx ~ krimon i
~ histo fedtfattigt væv; (jf magra) en forbrydelse); fornægte (fx ~ sian
malgraŭ trods, til trods for, på trods af, religion sin religion)
uagtet; Estas varme, ~ ke la sumo subiris. malkonfirmi dementere (fx ~ onidiron et
Det varmt, til trods for at solen er gået forlydende), afkræfte (fx ~ aserton en
ned. påstand), (jf dementi)
malkonfuzi bringe orden i, klare (fx ~ siajn
malĝentila uhøflig, grov
pensojn sine tanker)
malĝoja bedrøvet, ked af det
malkonsenti være uenig; være imod, afslå;
malĝoji være bedrøvet, være ked af det
Neniu ~is plenumi la peton. Ingen var
malĝojo bedrøvelse, sorg, (jf funebro)
imod at efterkomme anmodningen.; Li
malĝusta forkert, fejlagtig
~is pagi. Han afslog at betale.
malhavi undvære malkonsili fraråde
malhela mørk, dunkel; ~ verdo en mørk malkonstrui rive ned
grøn farve malkovri opdage; afdække, blotte; Kolumbo
malheligi gøre mørk, formørke; La sciigo ~is Amerikon. Columbus opdagede
~is la feston. Meddelelsen lagde en Amerika; jf malkaŝi
dæmper på festen. malkreski aftage, falde, blive mindre; La
malhelpi hindre, forhindre; modarbejde, senlaboreco ~as. arbejdsløsheden falder; La
forstyrre luno estas ~anta. Månen er i aftagende.
malhisi fire med; stryge (fx ~ la flagon malkruta svagt skrånende
flaget) malkudri sprætte en søm op
malhonesta uhæderlig, uærlig malkune hver for sig, spredt, adskilt; Ili
malhonori vanære, skænde alvenis ~. De ankom hver for sig.
malkuraĝa fej, bange; (jf nekuraĝa, kovarda)
malhumana umenneskelig, inhuman
malkvieta urolig, oprørt
malhumila hovmodig, arrogant, (jf orgojla) malkvietigi forurolige
malica ondskabsfuld mallaborema doven, ugidelig
malico ondskabsfuldhed mallakso hård mave
maligna [med] ondartet (fx ~ tumoro svulst) mallarĝa smal, (jf malvasta)
mallaŭdi 159 malprava
mallaŭdi bebrejde, kritisere malneta ikke renskrevet; brutto; ~ salajro

mallaŭta lav, dæmpet, sagte; per ~ voĉo bruttoløn
med lav stemme malneta nacia produkto [fin]
mallaŭtigi [ogs] skrue ned for en lydkilde bruttonationalprodukt
(fx ~ la radion radioen) malneto kladde
mallerni vænne sig af med (noget man har malnobla tarvelig, lav, nedrig, gemen
malnova gammel (modsat ny); (jf maljuna)
lært)
malnovmoda gammeldags
mallerta klodset, ubehjælpsom, lidt tung i malo det modsatte; Ili faris la ~n. De gjorde
det det modsatte.
mallevi sænke (fx ~ la brakojn armene); ~ la malobeema ulydig
lifton ĝis la teretaĝo køre elevatoren ned til malobei være ulydig mod (fx ~ sian patron
stueetagen sin far); overtræde (fx ~ malpermeson et
malliberejo fængsel forbud)
malliberulo fange malobservi krænke, overtræde, (fx
malligi løse (gør fri fra reb, bånd, lænker ~ regulon en regel)
ol), slippe løs (fx ~ la hundon); frigøre malofte sjældent
mallogi frastøde, virke frastødende malokupi rømme (forlade); (jf evakui)
mallojala illoyal maloportuna uhensigtsmæssig; uheldig,
mallonga kort ubelejlig; Tio okazis en tre ~ tempo. Det
mallongigi forkorte skete på et meget ubelejligt tidspunkt.
maloportuno uhensigtsmæssighed; besvær
malluma mørk, skummel
malordemulo rodehoved
mallumigi mørklægge, [ogs] slukke lyset malordo uorden, rod
malmanĝi have afføring, lave stort; (jf feki, malpacienca utålmodig;
maltrinki malpacienciĝi tabe tålmodigheden
malmendi afbestille malpaco ufred, strid
malmergi tage (bringe) op af en væske malpaki pakke ud
malmergiĝi dykke op til overfladen af en malpara (som er den ene del af et par, fx)
væske, La submarŝipo ~is. den ene, kun én, en enkelt, (fx ~ ŝuo sko);
Undervandsbåden dykkede op til (jf nepara)
overfladen. malpermesi forbyde; Frukto ~ita estas plej
malmiksi adskille ting der er blandet bongusta. Forbuden frugt smager bedst.
sammen, sortere, (fx ~ la lavotaĵon malpermeso forbud
malpeza let (modsat tung); ~ kiel plumo let
vasketøjet) ordne
som en fjer
malmiksiĝi udskille sig fra hinanden; La malpezigi lette (fx ~ sian koron sit hjerte)
saŭco ~as. Sovsen skiller.; Kelkaj likvaĵoj malpia ugudelig
~as je malvarmiĝo. Nogle væsker i malplaĉa utiltalende, frastødende; La tasko
blanding udskiller sig fra hinanden ved ne estas ~ al mi. Opgaven er mig ikke
afkøling. imod.
malmilda hård, ublid; la ~ sezono den kolde malplaĉi mishage, vække mishag; Al mi
årstid ~as laŭta muziko. Jeg bryder mig ikke om
malmiopa [med] langsynet, (jf høj musik.
hipermetropa) malplej mindst; la ~ laborema den mindst
malmodera umådeholden arbejdsomme
malmodesta ubeskeden malplekti trevle op, pille op
malmola hård; (jf dura) malplena tom; Li revenis kun ~j manoj. Han
malmolnuka hårdnakket kom tomhændet tilbage.
malmorala umoralsk malplenigi tømme
malpleno tomhed
malmulta (kun) lidt, (kun) ringe; ~j få; Li
malplenumi undlade at op fylde (fx ~ sian
montris al mi ~n simpation. Han viste mig
promeson sit løfte), forsømme (fx ~ sian
kun ringe sympati.
devon sin pligt)
malmultigi formindske antallet/mængden malplezuro fortrædelighed, ærgrelse
af; ~ la gardostarantojn formindske malpli mindre; ~ granda ol ikke så stor som
antallet af vagter malplimulto mindretal
malmulto (kun) lidt; ili faris ~n por helpi de malprava forkert på den, galt afmarcheret;
gjorde kun lidt for at hjælpe uberettiget; grundløs, Vi estas ~ Du har
malmunti afmontere uret.; ~ plendo en grundløs klage
malpravi 160 malŝarĝi
malpravi have uret malsana syg; esti ~ je la stomako have dårlig

malprofito tab; je ~ de la konsumantoj på mave, have ondt i maven
forbrugernes bekostning malsaneca sygelig
malprofunda (med ringe dybde, fx) malsani være syg
lavvandet, overfladisk; ~ telero en flad malsaniĝi blive syg
tallerken malsano sygdom
malprofundaĵo [mar] et sted på havet med malsanulejo sygehus, hospital; (= hospitalo)
lavt vand, som kan blive farligt for malsata sulten
skibstrafikken malsati være sulten
malprogresi være i tilbagegang, gå tilbage, malsatmorti dø af sult
falde; La vendado ~as. Salget går tilbage. malsato sult
malproksima fjern; (M)~ oriento det Fjerne malsatstriko sultestrejke
Østen malseka våd; ~ aero fugtig luft; (jf humida)
malseko vådhed, fugtighed
malproksimiĝi fjerne sig
malsekretigi (gøre hemmelige ting
malpropra andres; Ne miksu vin en ~jn
tilgængelige, fx) afsløre, røbe, frigive (fx
aferojn. Bland dig ikke i andres sager.
~ protokolojn referater), åbne (fx ~ arkivon
malprospera fejlslagen (fx ~ peno forsøg)
malprosperi vantrives, skrante, køre på et arkiv)
malserena dyster, mørk
pumperne, sygne hen; slå fejl
malserioza useriøs, letbenet, overfladisk
malpruda usnerpet, ligefrem (mht sex)
malseriozo letsindighed, overfladiskhed
malprudenta ufornuftig, fra forstanden,
malsevera mild (fx om karakter, straf);
tosset
lempelig
malprudento dårskab, ufornuft
malsimila forskellig (al fra)
malpublike uden adgang for malsimpatia usympatisk, frastødende
offentligheden; La jura proceso okazis ~. malsimpatio antipati, modvilje
Retssagen blev ført for lukkede døre. malsimpla sammensat, kompliceret,
malpura snavset, beskidt; uren; ~ metalo indviklet; (jf komplika)
urent metal malsobra umådeholden (fx mht mad og
malpuraĵo snavs, urenhed; forlavi ~n vaske drikke)
noget snavs af malsovaĝa tam
malpurigi snavse til (fx ~ sin sig), malsovaĝigi tæmme
tilsmudse malsprita tør og kedelig, tung i det,
malrapida langsom; tede ~ langsommelig gumpetung
malrapidema sendrægtig, sløv malstreĉi slække, slappe, løsne; ~u vin!
malrapido langsomhed; teda ~ Slap af!
langsommelighed malsukcesi mislykkes, slå fejl; Li ~is en la
malrefi [mar] forøge et sejls areal (modsat ekzameno. Han dumpede til eksamen.; Ili
rebe) certe ~os! De klarer den aldrig!
malrekomendi fraråde, (bestemt) ikke malsukceso nederlag, fiasko
anbefale, advare mod malsupera lavere, ringere; la ~j ŝtupoj de la
malrekta krum, skæv socio de lavere trin på samfundsstigen
malrespekti (modsat respektere, fx) ikke malsupra nedre, nederste
give meget for, se ned på, foragte, malsupre nede, forneden, nedenunder; plej
ringeagte ~ nederst; dekstre ~ nederst til højre;
malriĉa fattig rigardi ion de ~ se noget nedefra; Kiel vi
malriĉigi gøre fattig, forarme vidos ~ Som du vil se nedenfor (i den
malriĉo fattigdom følgende tekst),...
malrigida slap, slatten malsupren nedad
malsaĝa uklog, tåbelig, dum malsupreniri gå nedad
malsaĝo uklogskab, manglende malŝalti lukke for (fx ~ la radion radioen),
dømmekraft, dårskab slukke (fx ~ la lumon lyset, ~ la lampon
malsama forskellig; Ŝi estas ~ ol aliaj lampen); (jf mallumigi)
instruistoj. Hun er forskellig fra andre malŝargi aflade (fx ~ baterion et batteri,
lærere. ~ armilon et våben)
malsamo forskel, forskellighed; Kia ~ inter malŝarĝi læsse af; tømme (fx ~ kamionon en
la du fratoj! Sikken forskel på de to lastbil); losse (fx ~ ŝipon et skib); (jf
brødre! senŝarĝigi)
malŝati 161 manekeno
malŝati ikke kunne fordrage; ringeagte, se malvera usand, falsk, uægte

ned på malvero usandhed
malŝatinda forfærdelig, rædselsfuld, malversacio [jur] underslæb
gyselig malvesti klæde af (fx ~ sin sig); (=
malŝato modvilje; ringeagt senvestigi)
malŝlosi låse op, åbne malvigla træg, mat, sløv, dvask; ~ fajro en
malŝpari bruge løs (af), rutte med; forøde, sagte ild
formøble (fx ~ heredaĵon en arv), ødsle malvirgigi deflorere; (= deflori)
(bort, væk); Patroj avaras, infanoj ~as. malvirto last, fejl, brist; Senlaboreco estas
Fædre er påholdende, børnene bruger patrino de ĉiuj ~j. Lediggang er roden til
løs., (jf prodigi) alt ondt.
malŝparulo ødeland, flottenhejmer malvo [bo] katost (plante)
malvokolora brunviolet (mauve)
malŝraŭbi skrue af
malvoli være utilbøjelig til, ikke have lyst
malŝuldigi eftergive gæld
til
malŝveli svinde ind, skrumpe
malvolonte modstræbende, modvilligt
maltano malteser malvolvi vikle op, vikle af, folde ud
maltazo [kem] maltase (enzym) malzorgi forsømme, sløse med; ~ sian
maltegi (fjerne betræk, beklædning o.l. fra sanon sjuske med sit helbred
(noget), fx) ~ kusenon tage et pudebetræk mambo [zo] mamba (giftsnog)
af; ~ muron fjerne (fx) panelerne fra en mamnutri amme
væg; ~ tubon fjerne isolationen fra et rør; mamo [an] bryst hos de kvindelige
La kirurgo ~ is la tendenon. Kirurgen pattedyr; yver; ~j bryster, barm
blotlagde senen. mamono [bibl] mammon (rigdom som
maltejo malteri afgud)
malteni slippe; La knabo subite ~is la mampinto brystvorte; (= cico)
balonon. Pludselig slap drengen ballonen. mamsuĉi at die
maltigi malte (fx ~ hordeon byg) mamulo pattedyr
maltima dristig mamuto [zo] mammut
Malto [geo] Malta (stat i Middelhavet) mamzono [teks] bh, brystholder
malto [gastr] malt (spiret korn) manaĝero manager (impresario,
maltozo [kem] maltose (maltsukker) forretningsfører for musikere eller
maltrafi ramme ved siden af sportsfolk)
maltrankvila urolig, ængstelig, foruroliget manao [bo] manna (størknet saft fra
maltrankviligi forurolige, ængste asketræ, let afføringsmiddel); [bibl]
maltrankviliĝi blive urolig, ængstes manna (spise fra himlen); (jf orno)
maltrankvilo uro, ængstelse manartiko [an] håndled
maltrinkejo pissoir, (jf necesejo) manato [zo] manat (søko); kariba ~
maltrinki tisse; (jf pisi, urini, malmanĝi) vestindisk manat
maltrinkilo tissemand; (jf peniso, kaco, fikilo) manbatalo håndgemæng
maltusismo malthusianisme mancinelo [bo] hippomane mancinella
(befolkningsteori) (giftigt træ i Caribien og Mexico)
Manĉestro [geo] Manchester (engelsk by)
Maltuso Malthus (engelsk økonom
Manĉurio [geo] Manchuriet (historisk for
1766-1834)
det nordøstlige Kina)
malutili være til skade (~ al for), skade
manĉuro manchu (indbygger i Manchuriet)
malvarma kold; ~ akcepto en kølig mandareno mandarin (det officielle sprog i
modtagelse Kina), kinesisk; [hist] mandarin (kinesisk
malvarmigi nedkøle, afkøle embedsmand)
malvarmo kulde mandarino [bo] mandarin (frugt)
malvarmumi være forkølet mandato mandat; fuldmagt
malvarmumo forkølelse mandiveni spå i hånden
malvasta snæver, trang; ~ robo en stram mandolino [mus] mandolin
kjole (strengeinstrument)
malvastejo (sted med ringe plads, fx) en mandorso [an] håndryg
snæver kløft, et smalt sund mandragoro [bo] alrune (plante)
malvastigi indsnævre mandrilo [zo] mandril (abe)
malvasto snæverhed manekeno mannequin; gine; kunstners
malvenko nederlag leddedukke
manfarita 162 maratono
manfarita håndlavet mankavo (den) hule hånd

mangano [kem] mangan (grundstof, Mn) manke de i mangel af, af mangel på
manglo [bo] mangrovetræ mankhava mangelfuld
mango [bo] mango (frugt); ~arbo mangotræ manki [itr] mangle, savnes; ~as al mi mono.
mangostano [bo] mangostan (frugttræ) Jeg mangler penge.; Vi ~is al ni. Vi
mangrenado [mil] håndgranat savnede dig.; ~as klapo en lia kapo. Han
manĝado spisning har en skrue løs.
manĝaĵo mad; madvare manko mangel; ufuldkommenhed, fejl;
manĝebla spiselig ~ de pripenso mangel på omtanke; Malgraŭ
manĝejo (et sted hvor man spiser, fx) siaj ~j li faras grandajn servojn. Sine fejl til
spisesal, kantine, spisested, madsted, trods udretter han en masse godt.
frokoststue, spisestue, spisekrog mankranko håndsving
manĝeto lille let måltid, mellemmåltid Manksinsulo [geo] Man (engelsk ø)
manĝi spise; æde; Li ~is ŝin per la rigardo. mankso beboer på øen Man
Han slugte hende med øjnene., (jf vori) manlarĝo håndsbred
manĝigi få til at spise; bespise; fodre, mano [an] hånd; teni iun per fera ~ holde
made; Post la rajdado li ~is la ĉevalon. Efter nogen i et jerngreb; gvidi per fera ~ lede
ridtet fodrede han hesten.; Ni ~is 50 med hård hånd; man' en mano hånd i
homojn. Vi bespiste 50 mennesker hånd
manometro [fys] manometer (trykmåler)
manĝilaro spisebestik
manovri [itr] manøvrere; mil være på
manĝo måltid; mad; ~ kaj loĝo kost og logi;
manøvre; La ŝipo ~is. Skibet manøvrerede.
Fremda~ havas bonan guston. Fremmed
manovrigi manøvrere; ~ ŝipon en havenon.
mad smager bedst.; la sankta (M)~ den
Manøvrere et skib i havn.
sidste nadver manovro manøvre
manĝobastono spisepind manplato [an] håndflade
manĝoĉambro spisestue manpleno håndfuld
manĝofobio [med] spisevægring manpremo håndtryk
manĝomanio uimodståelig trang til mad, manradiko [an] håndrod
´ædeflip´ mansako håndtaske, (jf teko)
manĝujo en beholder der spises eller ædes mansardo [ark] kvistværelse, loftværelse;
af, fx) tallerken, madskål, trug, krybbe mansard (tag)
maniero måde, facon, maner mansigni give tegn (med hånden)
manifestacio [pol] demonstration (fx mansvingi vinke
offentlig, masse-) mantela paviano [zo] kappebavian
manifesti manifestere, tilkendegive mantelo [teks] frakke; kåbe; kappe; pluv~
manifesto manifest, programerklæring regnfrakke
manihoto [bo] manihot (plante) mantiso [mat] mantisse (i logaritme)
Manikaj Insuloj [geo] Kanaløerne; (jf manto [zo] knæler (insekt)
Maniko) mantro [rel] mantra (hellige ord der
maniko ærme; vindpose gentages)
Maniko [geo] Kanalen (mellem England manufakturo manufaktur (førindustrielt
og Frankrig) produktionssted)
manikurado manicure; (= manflego) manumo manchet
manilkaro [bo] manilkara (tropisk manuskripto manuskript, manus
maorio maori (person af oprindelig
træslægt)
befolkning i New Zealand)
Manilo [geo] Manila (hovedstad i
maparo kortsamling; atlas; (jf atlaso)
Filippinerne)
mapo land-, stjernekort); [mat] afbildning
manio mani, sygelig tilbøjelighed marabuo [zo] marabustork
manioko [bo] maniok (plante); (jf kasavo) maraglo [zo] havørn
manipuli håndtere, betjene; manipulere maranaso [zo] dykand
med; Ŝi scias ~ pafilon. Hun kan håndtere marangilo [zo] havål
et gevær.; Ili ~is la kalkulaĵon. De maranto [bo] maranta (tropisk plante)
manipulerede regnskabet. mararmeo [mil] søværnets flåde, marine
maniso [zo] skældyr marasmo [med] marasmus (afmagring
mankanto (en) savnet (fx soldat, med afkræftelse); [fig] stilstand,
katastrofeoffer) stagnation
mankateno håndjern maratono [spo] maraton (maratonløb)
marbordo 163 marvirino
marbordo kyst marmoro [geol] marmor

marbrasiko [bo] strandkål (= mara krambo) marmorumi marmorere
marcipano [gastr] marcipan marmoto [zo] murmeldyr
marĉa cirkuo [zo] rørhøg marni mergle (fx ~ acidan grundon en sur
marĉanaso [zo] atlingand jordbund)
marĉandaĵo godt køb, røverkøb, (efter at marnivelo havets overflade; Ni loĝas 400
der er pruttet om prisen) metrojn super la ~. Vi bor 400 meter over
marĉandi prutte (om prisen), tinge, købslå havet.
marĉa testudo sumpskildpadde marno [min] mergel (jordart)
marĉejo moseområde, sumpområde maro hav; la libero de la ~j havenes frihed
marĉevaleto søhest (fisk) (= hipokampo) (lige ret for alle skibe); sur la sep ~j på de
marĉgaso [kem] sumpgas; (= metano) syv have (overalt, hvor som helst); ~ da
marĉo mose, sump, morads; marsk; la ~ de homoj et hav af mennesker
la mizero elendighedens sump marokano marokkaner
mardo tirsdag marokeno maroquin (gedeskind), safian
marelefanto [zo] søelefant Maroko [geo] Marokko (stat i Nordafrika)
marono [bo] [gastr] spiselig kastanje
marfluo havstrøm
marorelo [zo] søøre (bløddyr), (jf halioto)
margarino [gastr] margarine
marpapago [zo] søpapegøje, lunde (=
marglano [zo] rur (havkrebsdyr), (jf balano)
fraterkulo)
marĝena marginal, rand-; ~ noto marpigo [zo] strandskade
randbemærkning marporko [zo] marsvin (lille hval); (jf
marĝeno margin; rand; ~ de sekuro kobajo)
sikkerhedsmargin marpulo [zo] sandhopper (krebsdyr) (=
marĝenulo enspænder, særling talitro)
Maria kardo [bo] marietidsel (gl. marrabisto sørøver, pirat; (= pirato)
lægeplante), (= Maria silibo) Marso [astr] Mars
mariĥuano marihuana (rusgift) marsupio [zo] pung (hos pungdyr); (dgl
marimbo [mus] marimba poŝo)
(musikinstrument) marsupiulo [zo] pungdyr; (dgl poŝbesto)
marinaĵo marinade (fx eddike plus marŝalo marskal; hofmarskal
krydderier) marŝaŭmo [min] merskum (= sepiolito)
marini [gastr] marinere (fx ~ haringojn sild) marŝi marchere; gå
marioneto marionet; nikkedukke marŝo march; spadseretur, tur; peniga ~ en
mariskarabo [zo] → kokcinelo mariehøne (= la sablo en anstrengende gåtur i sandet; la
maribesto) Longa (M)~ den Lange March (Mar
maristo sømand 1934-35)
marketri indlægge (fx ~ ebonon per eburo martagono [bo] krans-lilje; (= turka lilio,
elfenben i ibenholt), (jf inkrusti) turbana lilio)
markezo markise, solsejl martaŭga sødygtig
marki sætte mærke på (i, ved), afmærke, martelado hamren
martelbato et hammerslag
markere; ~ sian bagaĝon sætte mærker på
marteli hamre; ~ la malamikajn tranĉeojn
sin bagage
hamre løs på fjendens linjer
markizo markis (adelsmand) martelĵeto [spo] hammerkast
marko mærke; mark (møntenhed) martelo [tek], [an], [spo] hammer (redskab;
markolbaso [zo] søpølse (bløddyr) (= kugle i mellemøret; kugle til
holoturio) hammerkast)
markolo stræde, sund, kanal (naturlig) marteso [zo] skovmår; (= arbomarteso); (jf
markoto aflægger (i havebrug); (jf stikaĵo, mustelo)
stolono) martestudo [zo] havskildpadde
marksismo marxisme Martiniko [geo] Martinique (ø i Caribien)
Markso Marx (Karl, 1818-1883) martireco martyrium (egenskaben at være
marmalsano [med] søsyge martyr)
marmapo søkort martiriĝo martyrium (lidelserne og død af
marmejlo sømil (1852m) en martyr)
marmelado [gastr] marmelade martiro martyr
marmito gryde; (= kuirpoto) marto marts
Marmora Maro [geo] Marmarahavet marvirino [my] havfrue
marviro 164 edong
marviro [my] havmand maŝo [teks] maske (i strikketøj eller net),

marvojo søvej løkke; surmetu 36 ~jn slå 36 masker op
masaĝi massere (fx ~ la muskolojn matadoro matador 1. tyrefægter, 2. (ogs)
musklerne) førende, ofte pengestærk person
masaĝisto massør m/k matĉo [spo] kamp, match
masaĝo massage matearbo [bo] matebusk (art kristtorn)
masakri massakrere, nedsable matematikisto matematiker
masakro massakre, blodbad matematiko matematik
mateniĝo morgengry
masiva massiv; el ~ oro af massivt guld
matenmanĝi spise morgenmad
masivo kompakt masse; ~ da montoj et mateno morgen (begyndelsen af dagen) ;
bjergmassiv bonan ~n godmorgen
maskareto [geo] tidevands bølge (i matenruĝo morgenrøde
flodmunding); (jf cunamo) matenstelo [astr] morgenstjernen (Venus)
maskerado maskerade mateo [gastr] mate (opkvikkende te)
maski maskere; sin ~ kiel almozulon Mateo [bibl] Matthæus (evangelist)
maskere sig som tigger; ~ siajn intencojn materia materiel, stoflig; ~ damaĝo materiel
maskere sine hensigter skade; la ~ mondo den materielle verden;
maskito maskeret person la ~ strukturo den stoflige struktur
masklo [bio] (en) han; (dgl virbesto) materiala materiale- (fx ~ difekto
masko maske; sub ~ de amikeco under materialefejl)
venskabs maske materialismo (→ materiemo, materiismo)
maskovesti klæde ud (fx ~ sin sig) materialisme
maso masse (også [fys]); Li vidis nedifineblan materialo materiale, stof; materiel; krudaj
~n antaŭ si. Han så en ubestemmelig ~j råstoffer; ruliĝanta ~ rullende materiel;
masse foran sig.; (jf amaso) ~ por pripensado stof til eftertanke
materiemo materialisme (levemåde med
masoĥismo [psyk] masochisme
vægt på materielle goder), (jf materiismo)
(tilfredsstillelse gennem pinsler); (=
materiigi materialisere
masokismo) materiismo [fil] materialisme; (jf materiemo)
masonaĵo murværk materiisto [fil] materialist
masoni at mure materio stof; [fil] materie; solida, likva, gasa
masonisto murer ~ fast, flydende, luftformigt stof; La spirito
mastikarbo [bo] pistacietræet, (= lentisko) lasis alligi sin al la ~. Ånden lod sig knytte
mastiko kit; mastiks (harpiks) til materien.
masto mast matigi (i skak) gøre mat
mastodonto [hist] [zo] mastodont (uddød matineo matiné (eftermiddagsforestilling)
elefant) mato 1. [teks] måtte; 2. [spo] (i skak) mat
mastri være herre over noget, styre (fx matraco madras; risorta ~ springmadras
~ ĉion alting), beherske; ~ lingvon mestre matriarka matriarkalsk (med moderen som
et sprog overhoved)
mastro vært, herre; mester (håndværker); matrico matrice (støbeform;
la dom~ herren i huset, husets herre prægestempel); [mat] matrix
mastruma husholdnings- (fx ~ aparato matrikulo matrikel (fortegnelse, liste,
-apparat); [edb] ~ sistemo styresystem register); matrikeludskrift
mastrumi føre hus, stå for husholdningen matura moden, færdigudviklet; ~ fromaĝo
mastrumilo [edb] styresystem vellagret ost, stærk ost
maturigi modne (gøre moden)
masturbi tilfredsstille seksuelt med
maturiĝi modne (blive moden)
hånden, andre kropsdele eller apparater; maturo modenhed
~ sin onanere matutino [rel] matutin (første tidebøn)
maŝina maskinel; maskin-; ~ paneo Maŭricio [geo] Mauritius (stat i Det
maskinstop pga teknisk fejl Indiske Ocean)
maŝinejo maskinrum; maskinhal Maŭritanio [geo] Mauretanien (stat i
maŝinestro maskinchef Vestafrika)
maŝino maskine; la ~ de la partio maŭro maurer (medlem af de arabiske
partimaskineriet erobrere i Spanien, ca 700 – 1500)
maŝinpafilo maskingevær Maŭ Z edong [hist] [pol] Mao Zedong
maŝkiraso brynje (Kinas leder 1949 – 1976)
maŭzoleo 165 mem
maŭzoleo [ark] mausoleum megavato megawatt

(bygningsgravmæle) megero arrig kvinde, rappenskralde, furie
mazamo [zo] spidshjort (Sydamerika); (= megomo → megaomo
lancocervo) meharo [zo] ridedromedar
mazurko [mus] mazurka (dans; musik) meĥ... → mek...
mazuto brændselsolie, fuelolie mejla vedr. mil; sep ~j botoj syvmilestøvler
meandri bugte sig, sno sig, slynge sig; mejlo mil; angla ~ mile (1609m)
vandre omkring må og få mejloŝtono milepæl
mejozo [bio] meiose, reduktionsdeling,
meandro bugtning, slyngning, (fx en vejs,
(speciel celledeling)
en flods)
mekanika mekanisk
mebli møblere mekaniko [fys] mekanik (læren om
meblo møbel
legemers bevægelse og ligevægt)
meblotenejo møbelopbevaring (stedet) mekanismo [tek] mekanisme, [fil]
mecenato mæcen mekanicisme, mekanisk naturopfattelse
meĉaĵo fyrsvamp, tønder; (= tindro) mekan ik isto mekaniker; fysiker med
meĉo væge; lunte, tændsnor; [med] meche speciale i mekanik; tilhænger af
(dræn af gaze) mekanicisme (mekanisk naturopfattelse)
meĉujo fyrfad mekan ik i g i mekanisere (fx ~ la
medaliono medaljon agrikulturen landbruget)
medalo medalje; fronto kaj dorso de ~ en meki (om ged) bræge
medaljes for- og bagside Meksikio [geo] [pol] Mexico; (Meksiko)
mediacio [jur] mediation (mægling) melampiro [zo] kohvede; (dgl bovintritiko)
mediaktivisto miljøaktivist Melanezio [geo] Melanesien (øer i
medialo [spr] medium (verbalform) Stillehavet)
mediano [glds] (→ [geom] mezanto; [mat] melanino [bio] melanin (farvestof i huden)
duilo) median melankolia melankolsk, tungsindig
medianto [mus] mediant (3. tone i en skala) melankolio [med] [psyk] melankoli,
medicino lægevidenskab, lægekunst; (jf tungsind
medikamento) melankoliulo melankoliker
medikago [bo] sneglebælg melaso [gastr] melasse (biprodukt ved
medikamento medicin, lægemiddel, sukkerfremstilling)
medikament; (jf medicino, kuracilo) Melburno [geo] Melbourne (havneby i
medimalpurigo miljøforurening (= Australien)
poluado) melduo [bo] meldug (svampeangreb på
mediministro miljøminister planter)
medio miljø meleagro [zo] kalkun
meditema eftertænksom melhundo [zo] gravhund (grævlingehund)
Mediteraneo [geo] Middelhavet (= vertago)
mediti meditere, gruble, spekulere meliko [bo] flitteraks; (dgl perlogreso)
meliloto [bo] stenkløver (plante)
medito mediteren, meditation
meliso [bo] hjertensfryd (plante); (dgl
mediumo (spiritistisk) medium
citronmeliso)
medo [gastr] mjød (honningbryg)
melkado malkning
medolito [med] knoglemarvsbetændelse melki malke; ~ monon el sia familio malke
medolo [an] [bo] marv; sambuka ~ sin familie for penge
hyldemarv; (jf mjelo) melo [zo] grævling
meduzo [zo] vandmand; brul~ brandmand melodia melodisk, melodiøs
mefito [zo] stinkdyr, skunk; (jf skunko) melodio melodi
mega- mega- (forled for en million gange melodramo melodrama
en måleenhed); ~volto megavolt (en melolonto [zo] oldenborre (bille); (=
million volt) majskarabo)
megafono megafon (lydforstærker) melongeno [bo] [gastr] aubergine
megalito [hist] megalit (sten i forhistorisk melono [bo] [gast]r melon
mindesmærke) mem selv; mi ~ prenos ĝin jeg tager den
megalomanio [med] [psyk] selv; ~lumanta selvlysende; Tio estas
storhedsvanvid, megalomani evidenta per si ~. Det er i sig selv
megaomo [el] megaohm indlysende.; Ne venos rato ~ al kato. Rotten
megatuno megaton kommer ikke af sig selv til katten.
membrano 166 merino
membrano membran, hinde; muka ~ Mendelo [hist] Mendel (Gregor,

slimhinde østrig-ungarsk planteforsker, 1822-1884);
membreco medlemskab la leĝoj de ~ Mendels (arveligheds) love
membro medlem; lem (fx brako arm); [mat] mendi bestille (fx ~ hotelĉambron et
side (i en ligning); [an] la seksa ~ det hotelværelse), afgive ordre på
mandlige lem mendilo bestillingsseddel, ordreseddel
memcerta selvsikker mendo bestilling, ordre
mendolibro ordrebog
memestimo selvagtelse
menestrelo [hist] musiker (ansat hos
memfarita selvhjulpen, som er kommet
adelig)
frem ved egen hjælp, self-made (fx menhiro [hist] bautasten (menhir)
~ artisto kunstner); (jf hejmfarita) menianto [bo] bukkeblad
memfido selvtillid meningito [med] meningitis,
meminstrue ved selvstudium hjernehindebetændelse
memkompreneble selvfølgelig, meningo [an] hjernehinde
naturligvis; (jf komprenebla) menisko [an] menisk (bruskskive i knæet)
memkonscia selvbevidst menispermo [bo] månefrø (plante); (=
memkonservo det at holde sig i live og lunsemo)
beskytte sig mod farer; instinkto de ~ menopaŭzo [bio] overgangsalder,
selvopholdelsesdrift klimakterium; (= klimaktero)
memkontenta selvglad, selvtilfreds mensa metal; Ĉiuj ~j kapabloj malaperis,
memlerne ved selvstudium restis nur vivanta korpo. Alle mentale
memo (et) jeg, (et) selv evner var forsvundet, der var kun en
memoraĵo souvenir; minde; ~j ([ogs]) levende krop tilbage.
mensmalsanulo [med] [psyk] (en)
erindringer, memoirer, selvbiografi
sindslidende
memorando memorandum menso sind; intellekt, forstand; Amu vian
memorebla som kan huskes; facile ~ regulo Dion per via tuta horo, per via tuta animo kaj
en regel som det er let at huske per via tuta ~. Elsk din Gud af hele det
memori huske, erindre, mindes; Kiom mi hjerte, af hæle din sjæl og af hele dit sind
~as, ili alvenis ne kune. Så vidt jeg husker mensogi lyve (fx ~ senhonte skamløst)
ankom de hver for sig. mensogo løgn
memorigi minde (fx ~ iun pri io nogen om mensostato mentalitet, mental tilstand
noget); ~u al mi ke ... husk mig på at ... menstruo menstruation
memorilo [edb] hukommelsesmedium; menstrutampono tampon til menstruation
diska ~ pladelager mento [bo] mynte (plante); (pipro)~
memorinda mindeværdig (fx ~ okazaĵo pebermynte
begivenhed) mentolo [kem] mentol (fra
memoro hukommelse erindring; minde; pebermynteolie)
mentono [an] hage; duobla ~ dobbelthage
[edb] hukommelse; desegni ion el la ~
mentoro mentor (vejleder, rådgiver)
tegne noget efter hukommelsen menueto [mus] menuet (dans; musik)
memregado selvstyre; (jf sinrego) menuo [gastr] menu (liste over måltidets
memserva selvbetjenings- (fx ~ butiko retter); [edb] menu
-butik) menuro [zo] lyrehale (fugl); (= lirvostulo)
memservo selvbetjening mercerizi mercerisere (gøre bomuldsfibre
memstara uafhængig, selvstændig glansfulde)
memstareco uafhængighed, mercero [teks] sy- og besætningsartikler
selvstændighed merdo lort; Kia ~! Sikke noget lort !
memvola af egen vilje, (jf libervola) mergi sænke ned (i en væske); neddyppe,
menaĝerio menageri (samling vilde dyr) ~ kasonon nedsænke en sænkekasse;
mencii nævne, omtale mal~ angilnason tage en åleruse op
menciinda som bør nævnes; Aparte ~ estas mergo nedsænkning (i en væske)
mergokloŝo dykkerklokke
ŝia bonhumoro. Især bør hendes gode merĝo [zo] skallesluger (en dykand)
humør nævnes.; ne ~ ikke nævneværdig merĝoboligilo dyppekoger
mencio omtale; Tio meritas ~n Det fortjener meridiano meridian, længdecirkel; [astr]
at blive nævnt. meridian
mendelevio [kem] mendelevium meringo [gastr] marengs
(grundstof, Md) merino [zo] [agr] merinofår
merita 167 metodo
merita fortjenstfuld, prisværdig; metaldehido [kem] metaldehyd (fast

velfortjent; ŝiaj plej ~j verkoj hendes mest brændstof, ”tørsprit”)
fortjenstfulde værker; laboro finita, ripozo metalfadeno metaltråd; (= drato)
~ et velfortjent hvil oven på arbejdet metalizi metallisere (overfladebehandle
meriti fortjene (fx ~ dankon tak) med metal)
merito fortjenstfuldhed, fortjeneste, fordel, metalo metal; noblaj ~j ædle metaller
værd; ~j (ogs) gode sider; ricevi laŭ sia ~ få metalografio metallografi (metallære)
efter fortjeneste; Tio estas unu el la ~j de la metaloido [glds] ikke-metal (metalloid) →
libro. Det er en af bogens gode sider. nemetalo
merizo [bo] glds (→ dolĉa ĉerizo) metalroko [mus] heavy metal
fuglekirsebær metalsegilo nedstryger (metalsav)
merkantilismo [hist] merkantilisme metalurgio metallurgi (læren om
merkatanalizo markedsanalyse udvinding og egenskaber)
merkata porcio markedsandel metamorfa [geol] metamorf (som er
merkatiko handelsvidenskab omdannet)
merkato marked (som en større økonomisk metamorfozo metamorfose, forvandling
enhed); la brazila ~ det brasilianske metano [kem] metan, sumpgas; (jf
marked; la ~ de la mono pengemarkedet; la marĉgaso)
nigra ~ det sorte marked; (jf vendoplaco, metanolo [kem] metanol, træsprit
foiro, bazaro) metatarso [an] mellemfod
merkredo onsdag metatezo [gram] metatese, lydombytning
merkurialo [bo] bingelurt metazoo [bio] flercellet dyr; (= animalo)
Merkuro [astr] Merkur (den inderste meteoro [astr] meteor
planet i vores solsystem); [my] romersk meteo [me][t] vejrfænomen
gud meteo logi o [met] meteorologi (=
merlango [zo] hvilling (fisk) meteorologo)
merlo [zo] solsort meteo log o [met] meteorolog (=
merluĉo [zo] kulmule (fisk) meteorologio)
meropo [zo] biæder (fugl); (= abelmanĝulo) meteorŝtono meteorsten, meteorit
mesaĝbotelo flaskepost meti lægge, sætte, stille, komme, putte,
mesaĝo besked, meddelelse, budskab; (jf anbringe; ~ sukeron en la kafon komme
sciigo) sukker i kaffen; ~ finon al io sætte en
mesembrianto [bo] middagsblomst stopper for noget; ~ iun en danĝeron
Mesio [rel] frelseren (i både jødedom, bringe nogen i fare; ~ iun en embarason
kristendom og islam); [bibl] Jesus fra sætte nogen i forlegenhed; ~ ion en
Nazareth, som for de kristne er frelseren; forgeson lade noget gå i glemmebogen; ~
[mus] Messias (oratorium af Händel) sian fidon al io sætte sin lid til noget; Ŝi ~is
meskalino [kem] [psyk] meskalin la brakojn ĉirkaŭ mian kolon. Hun slog
(bevidsthedsudvidende stof) armene om min hals.; ~ monon en
meslibro [rel] messebog entreprenon sætte penge i et foretagende
meso [rel] [mus] messe; (jf foiro) metiejo værksted
mespilarbo [bo] mispel (træ) metiisto håndværker
mespilo [bo] stenæble (frugt af metilernanto lærling
mispeltræet) metilo [kem] metyl
mestizo mestiz (person af blandet hvid og metio håndværk
indiansk afstamning) meto (det at lægge, sætte osv, fx)
MET [fk] mezeŭropa tempo MET indlæggelse, nedlægning, anbringelse; La
(mellemeuropæisk tid) sekvo estis ok ~j en hospitalojn. Resultatet
metabolo stofskifte, metabolisme var otte hospitalsindlæggelser; ~ de
metacentro [fys] metacenter submara oleodukto nedlægning af en
metafiziko metafysik (teori om undersøisk olieledning
virkelighedens almene træk) metoda metodisk
metaforo [spr] [lit] metafor (billedligt metodiko metodologi, metodelære
udtryk) metodismo [rel] metodisme (kristent
metakarpo [an] mellemhånd trosretning)
metala metallisk, metalagtig; af metal, metodisto metodist; (jf metodismo)
metal-; ~ rebrilo metalglans metodo metode, fremgangsmåde
metonimio 168 mikrokosmo
metonimio [spr] metonymi (brug af mezulo [spo] midtbanespiller (fodbold)

erstatningsord, fx læse Goethe i stedet for: mezurbendo målebånd
læse Goethes værker) mezuri måle, opmåle (fx ~ kampon en
metopo [ark] metope (del af dorisk frise) mark); Ŝi ~is lin per la okuloj. Hun målte
metra metrisk, meter-; la ~ sistemo ham med øjnene.
metersystemet (målesystem) mezurilo måleredskab; målestok
metrika metrisk (fx ~ strofo vers); [mat] mezuro mål; måling; [mus] takt; omfang;
~ spaco metrisk rum måde; preni ~n tage mål; utiligi ion laŭ
metriko [poet] [lit] metrik, verslære; [mat] granda ~ benytte noget i rigt mål; Tio
metrik (en afstandsfunktion) validas laŭ plena ~. Det gælder i fuldt
metro meter (længdeenhed); [tek] –måler omfang.; Ĉio estu laŭ ĝusta ~. Alt med
(fx alto~ højdemåler), -meter måde; Li ne scias ~n. Han kender ikke til
metrologio metrologi (læren om mål og måde.
mezurostreko [mus] taktstreg
vægt)
mi jeg, mig; [mus] mi (tonen e)
metronomo [mus] metronom (taktapparat) mia min, mit; ~j mine
metroo metro, undergrundsbane mialgio [an] myalgi, muskelgigt,
metropolito [rel] metropolit, ærkebiskop muskelsmerter; (dgl muskoldoloro)
metropolo metropol, hovedstad, storby miaopinie efter min mening; (= laŭ mia
mevo [zo] måge opinio)
meza middel, middel-; gennemsnitlig, miasmo [glds] miasma (smitte via dunster)
gennemsnits-; midterst, midter-; Ŝi estas miaŭi mjave (om katte)
de ~ kresko. Hun er middel af vækst.; la micelio [bo] mycelium (svampetråde)
~ kvartalo de la urbo byens midterkvarter miceto [glds] → fungo skimmelsvamp; (dgl
mezaĝa midaldrende ŝimfungo)
mezalianco mesalliance (ægteskab mellem miela honningagtig, honning-; lango ~, sed
for forskellige parter) koro kruela glat tunge, men grusomt hjerte
Mezameriko [geo] Mellemamerika mielmonato hvedebrødsdage
mielo honning
m ezanto [geom] median
mieni se ud, tage sig ud
meze middel-; midt; ~ granda middelstor; ~ mieno mine, ansigtsudtryk
de la placo midt på torvet; ~ de la nokto migalo [zo] fugleedderkop; (= avikulario)
midt om natten; ~ de la komuna gajo midt i migdalo [bo] frugten af et mandeltræ, jf
den almindelige munterhed amando
mezepoko [hist] middelalder; (jf mezaĝa) migra omvandrende, omrejsende (fx ~ cirko
mezereo [bo] pebertræ cirkus), vandre- (fx ~ ekspozicio
mezfingro [an] langfinger, langemand -udstilling)
mezgranda middelstor, mellemstor migrado vandring; (om fugle) træk; la ~j de
mezlernejo den skole, som følger efter den la mongoloj mongolernes vandringer
første, elementære, i Danmark fx migranto vandrer
gymnasiet, teknisk skole, erhvervsskole migreno [med] migræne
meznokto [glds] (→ noktomezo) midnat; (jf migri vandre, drage; trække; Legendoj ~as
tagmezo) de lando al lando. Legender vandrer fra
meznombro gennemsnit land til land; Mire li ~is tra la lando.
mezo midte, midtpunkt; Ili sin movis direkte Undrende drog han gennem landet.;
al la ~ de la urbo. De bevægede sig ind Baldaŭ la birdoj ~os suden. Snart trækker
mod byens midte.; Ŝi foriros en la ~ de fuglene sydpå
marto. Hun tager af sted i midten af mikado [glds] mikado (Japans kejser)
Mikelanĝelo [hist] Michelangelo
marts; la ora ~ den gyldne middelvej
(1475-1564)
mezodermo [an] mesoderm (cellelag i
mikro- mikro (forled der betyder: 1. meget
kimskive)
lille, mikroskopisk, 2. en milliondel af en
mezolitiko [hist] mesolitikum,
måleenhed); ~filmo mikrofilm; ~organismo
mellemstenalder
mikroorganisme; ~ volto mikrovolt
mezono [fys] meson (elementarpartikel) mikrobiologio mikrobiologi
Mezopotamio [hist] [geo] Mesopotamien mikrobo [glds] → mikroorganismo mikrobe
mezotinto mezzotinto, sortekunst, (grafisk mikrofono mikrofon
teknik) mikrokoko kuglebakterie (kokker)
mezozoiko [geol] mesozoikum mikrokosmo mikrokosmos
mikrometro 169 minaci
mikrometro mikrometer (en milliontedel mili- milli- (forled for en tusindedel af en

meter) måleenhed); ~ metro millimeter; (jf milono)
mikrometro [tek] mikrometer miliardo milliard
(måleinstrument) miliardulo milliardær
Mikronezio [geo] Mikronesien (østat i milibaro [glds] → hektopaskalo millibar
Stillehavet) milicio milits
miligramo milligram (tusindedel gram)
mikrono [glds] → mikrometro mikrometer milimetro millimeter
(en milliontedel meter) milio [bo] hirse (kornart)
mikroonda forno mikrobølgeovn miliono million
mikroondo mikrobølge milionulo millionær
mikroorganismo mikroorganisme (fx militago krigshandling
bakterio bakterie) militarismo militarisme
mikroskopo mikroskop; elektrona ~ militdamaĝo krigsskade
elektronmikroskop militema krigerisk
mikrotomo mikrotom (apparat til tynde militestro feltherre; Napoleono, la granda ~
snit) Napoleon, den store feltherre
militi føre krig; iri ~ kontraŭ iu gå i krig
miksado blanding (handlingen); post zorga
mod nogen
~ de la teoj efter omhyggelig blanding af militiro felttog
teerne militkaptito krigsfange
miksaĵo blanding (det blandede); bongusta militkompensaĵo krigsskadeserstatning
~ el teoj en velsmagende teblanding militkrima
miksdevena af blandet herkomst tribunalo krigsforbryderdomstol
miksedemo [med] myksødem, lavt militkrimo krigsforbrydelse
stofskifte militkrimulo krigsforbryder
miksedziĝo blandet ægteskab milito [mil] krig; enlanda ~ borgerkrig;
miksi blande, blande sammen; ~ kartojn malvarma ~ kold krig
blande kort; Li ~is farunon kun lakto, cepo militrifuzanto [glds] → armerifuzanto
kaj sojfaboj. Han blandede mel, mælk, løg militærnægter
og sojabønner sammen.; sin ~ en aferon milittribunalo krigsret
milo (et) tusind (stykker); ~j tusinder; El
blande sig i en sag
ĉiu ~ li prenis tri. Af hver tusind tog han
miksiĝi blande sig, blandes; ridoj ~is kun
tre.
larmoj smil blandede sig med tårer milobla (der er) tusind gange større (fx
miksilo mikser (røremaskine) ~ sumo sum, beløb); tusindtallig (fx
miksino [zo] slimål (fisk) ~ homamaso menneskemængde);
miksnaĝo [spo] medley (blandet ~ plimultiĝo en forøgelse på tusind gange
svømning) milono tusindedel; promille; (jf mili-)
mikso blanding milope (alle) tusinde sammen, i gruppe(r)
miksomatozo [med] myxomatose på tusinde
(virussygdom hos fx kaniner) milpiedulo [zo] tusindben
miksomikoto [bo] slimsvamp (= milvo [zo] glente (fugl)
mukofungo) mima mimisk
mikspoto [gastr] gryderet; [mus] mimetismo [zo] mimicry
potpourri; [lit] antologi (beskyttelseslighed)
mikspupitro mikserpult mimi at mime
mimiko mimik (mimekunsten)
miksturo mikstur (flydende lægemiddel)
mimo [teat] mimiker (en skuespiller, som
mil tusind; du ~ tri 2003; (M)~ kaj Unu
ingen tekst har, men udelukkende
Noktoj Tusind og én Nat
udtrykker sig gennem minespil og
mila nummer tusind, tusinde (fx for
gebærder)
tusinde gang) mimozo [bo] mimose (plante); sentema ~
milda mild, blid ~ riproĉo en mild følsom mimose (hvis blade klapper
bebrejdelse, ~ tuŝo en blid berøring sammen)
milde [ogs] let; ~ leviĝanta deklivo en let mimulo [bo] abeblomst; (= simifloro)
opadgående skråning minaca truende
mildigi mildne minaci true; true med; ~ iun (al iu) per io
mildo mildhed, blidhed true nogen med noget Tio ~as fariĝi
milfolio [bo] røllike kutimo. Det truer med at blive en vane.;
minaco 170 mistifiki
~as pluvo Det truer med at blive regn, mirido [bo] sødskærm, spansk kørvel
regnen truer. mirigi undre; La kolera tono min ~is. Det
minaco trussel; Li estas ~ al la reĝimo. Han vrede tonefald undrede mig.
er en trussel mod regimet. miriko [bo] pors (plante)
minaĵo malm, erts; (= erco) mirinda forunderlig, vidunderlig
minareto minaret (tårn ved moske) mirindaĵo forunderlig ting
minca [lit] tynd, (= maldika) mirinfano vidunderbarn
mineja mine- (fx ~ galerio minegang) mirmekofago [zo] stor myresluger; (=
minejo mine, grube; karbo~ kulmine formikurso)
minerala mineral- (fx ~ akvo -vand); la ~ mirmeleono myreløve (insekt); (=
regno mineralriget formikleono)
miro undren, forbavselse, forundring
mineralo mineral
mirtelo [bo] [gastr] blåbær (plante)
mineralogio mineralogi
mirto myrte (plante)
mini minere (fx ~ ponton en bro) mis- mis-, (forstavelse for forkert, ukorrekt,
miniaturo miniature (maleri eller skulptur fejlagtigt); ~aŭdi høre forkert; ~citi citere
i meget lille format) ukorrekt; ~ paŝo bommert, brøler;
minimuma minimal, mindst mulig ~konduto dårlig opførsel
minimumo minimum misa forfejlet, fejlslagen; ~ ĵeto et forfejlet
minio [kem] mønje (farvestof) kast; ~ klopodo helpi et fejlslagent forsøg
ministerio [pol] ministerium, (= ministrejo) på at hjælpe
ministo minearbejder misagordi gøre forstemt (fx ~ pianon et
ministraro [pol] kabinet (statsministeren + klaver)
de øvrige ministre); (= kabineto, jf misalo [rel] missale, messebog; (dgl
registaro) meslibro)
ministrejo [pol] ministerium, (= ministerio) misaŭdi høre forkert
ministro minister; ĉef~ statsminister misciti fejlcitere, citere ukorrekt
mino mine, grube, (= minejo); [mil] mine (fx misformi deformere, misdanne
landmine, sømine); [hist] mine (vægt- og misgluti få noget i den gale hals
møntenhed i diverse oldtidskulturer) misiejo missionsstation
minora mindre, mindre betydningsfuld; misiisto missionær
[mus] mol-; ~ skalo molskala; (jf maĵora) misilo [mil] missil, raket; mezdistanca ~
minoritato minoritet, mindretal mellemdistanceraket
minsalo [min] stensalt (køkkensalt fra misinterpreti fejlfortolke
minedrift) (= halito) misio [pol] [mil] [rel] mission (opgave;
minus minus; 7 – 4 = 3 Sep ~ kvar estas tri. personer) packonserva ~ de UN en
minusklo lille bogstav, minuskel fredsbevarende FN-mission; membro de la
minuto minut; [mat] (bue)minut dana ~ en UN medlem af den danske
mio (et) jeg mission ved FN
mioceno [geol] miocæn miskalkuli regne forkert
miogalo [zo] desman (muldvarp) miskompreni misforstå
miopa nærsynet; [fig] kortsynet miskonduto dårlig opførsel
miozoto [bo] forglemmigej (plante); (= miskreditigi miskreditere
miskresko misvækst
neforgesumino)
misloki forlægge; placere forkert
mirabelo [bo] mirabelle (blomme) miso [ogs] forbier; Ĉiuj kvin pafoj estis ~j.
miraĝo luftspejling, fatamorgana; Alle fem skud var forbiere.
blændværk, illusion; (= fatamorgano) misparolo fortalelse
mirakla mirakuløs (fx ~ resaniĝo mispaŝo bommert, brøler
helbredelse) misproporcia fejlproportioneret, dårligt
miraklo mirakel, vidunder proportioneret
mirho [bo] myrra (aromatisk harpiks) misrikolto misvækst
miri undre sig, forbavses; ~ pro io undre sig mistaksi fejlbedømme, fejlvurdere
over noget; Mi ~as ke... Det undrer mig mistero mysterium; la ~j de la naturo
at...; Mi ~is ekscii ke... Det forbavsede mig naturens mysterier; [hist] la eleŭzisaj ~j de
at høre at...; Li ~is antaŭ tia lukso. Han eleusinske mysterier (hellensk
undrede sig ved synet af en sådan luksus. mysteriereligion)
miriado myriade, utal mistifiki mystificere, lave numre med; (=
miriapodo [zo] tusindben; (dgl milpiedulo) mistifi)
mistika 171 moldavo
mistika mystisk moderigaĵo [fys] moderator (stof der

mistikismo [rel] mysticisme nedbremser neutroner)
mistikisto mystiker (tilhænger af moderigi moderere, dæmpe; ~ ies koleron
mysticisme) dæmpe nogens vrede
mistiko mystik moderna moderne
mistikulo mystisk og hemmelighedsfuld modernigi modernisere
person modero mådehold, moderation
mistono mislyd; La kunsido okazis sen ~. modesta beskeden, fordringsløs
Mødet forløb uden mislyd. modesto beskedenhed
mistraduki oversætte forkert modifi modificere, ændre
mistralo [met] mistral (kold vind fra modifo modificering, modifikation
modkreisto modeskaber
Alperne)
modla argilo pottemagerler
misuzi misbruge modli modellere, forme, (af blødt
miŝmaŝo miskmask materiale)
mito myte (sagn; opspind); la ~ de Arometeo modlisto modellør
Prometheusmyten (Han gav menneskene modlopasto modellervoks
ilden.); la ~ pri la pura raso myten om den modluro gesims, liste (fremstående kant);
rene rase (jf kornico, listelo)
mitologio mytologi (en kulturs eller modo mode; [gram] måde, modus
religions samlede myter), (= mitaro); modparado modeshow, modeopvisning
mytologi (videnskaben om myter), (= modulado [mus] [el] modulation
mitiko; jf -ik-); la helena ~ den græske moduli [mus] [el] modulere
mytologi modulo modul (selvstændig del af noget
mitralo [mil] maskingevær; (= maŝinpafilo) større, som fx et apparatur, en
mitro [rel] [teks] mitra, bispehue uddannelse); [ark] modul (grundmål);
mitulo [zo] blåmusling [mat] modulo (ved kongruens)
mizantropo misantrop (menneskehader) mohajro [teks] mohair (stof, fremstillet af
mizera elendig, ussel, miserabel, ynkelig; uld fra mohairged (angoraged)); (jf
~ nutraĵo elendig mad; ~ kabano en ussel angura kapro)
hytte; Kreskis kelkaj ~j arboj. Der stod Mohamedo [rel] Muhammed; (=
nogle forkrøblede træer. Mahometo)
mizerikordo [lit] barmhjertighed; (jf mojosa cool; sej; fedt; (ungdomsslang,
kompato) sammensat af moderneco, juneco, stileco)
mizero elendighed, nød, armod; moka hånlig, spottende
ynkelighed; usselhed mokao [gastr] mokka (stærk kaffe)
mizerulo stakkel mokaseno [teks] mokkasin (blød lædersko)
mjelito [med] rygmarvsbetændelse mokbirdo [zo] spottefugl (almindelig
mjelo rygmarv spottedrossel)
moki håne, spotte
mnemoniko mnemoteknik (husketeknik)
moknomo øgenavn; (jf ŝercnomo)
MNP [fin] fk malneta nacia produkto BNP
moko hån, spot
(bruttonationalprodukt) mokrido hånlatter
mobilizi mobilisere (fx la armeon hæren, mokso [med] materialet, som bliver
siajn amikojn sine venner) afbrændt i moksibustion
mobilizo [mil] mobilisering, [bio] moksoterapio [med] moksibustion
frigørelse af ressourcer (asiatisk varmeterapi)
mobilo uro, mobile mola blød; la krepuske ~j konturoj
mocio [pol] (i parlamenter m.m.) forslag, tusmørkets bløde konturer; ~ akvo blødt
dagsordensforslag vand; ~ viando mørt kød
modaĵo modevare, modeartikel molaĵo noget blødt, de(n) bløde del(e);
modela forbilledlig, eksemplarisk, Feliĉe li falis sur ~n. Heldigvis faldt han på
mønstergyldig noget blødt.
modeli modellere; (= modli) molanaso edderfugl
modelo model, mønster, forbillede; pozi kiel molaro [an] molar, kindtand; (dgl
~ sidde model mueldento)
modemo modem (forbinder en computer Moldavio, Moldavujo [geo] [pol] Moldova
med telefonnettet) (stat i Sydøsteuropa)
modera moderat, mådeholden(de) moldavo moldover
moleco 172 monto
moleco blødhed monelo monelmetal

molekulo [kem] molekyle (nikkel-kobber-legering)
moleo mole; (jf ĝeto, varfo) monero mønt
molesti genere, besvære, forulempe, monfalsisto falskmøntner
overfuse, (jf ĝeni, insulti) monfarejo mønt (fremstillingsstedet, fx
molibdeno [kem] molybdæn (grundstof, Den Kongelige Mønt)
Mo) Mongolio [geo] Mongoliet (stat i
moligi blødgøre, opbløde fjernøsten)
moliĝi blive blød, tø op; Lia koro ~is. Han mongolismo glds (→ sindromo de Down)
blev blød om hjertet Downs syndrom, mongolisme
mongolo mongol
molinio [bo] blåtop (tueformet græs)
monigi (omsætte til (rede) penge, fx)
molo [kem] mol (måleenhed for
~ ĉekon hæve en check; ~ siajn juvelaĵojn
stofmængde)
realisere sine smykker
moloko [zo] molok (øgle) monismo [fil] monisme (enhedslære)
molusko [zo] bløddyr (fx snegl, musling) monitoro monitor
momanto [fys] moment; ~ de forto mono penge
kraftmoment; magneta ~ magnetisk monoftongo [spr] monoftong (vokal uden
moment ændring)
momente i øjeblikket; (for) et øjeblik; ~ ne! monogamio monogami (kun én ægtefælle)
ikke i øjeblikket!; por ~ liberiĝi de la bruo monografio monografi (bog med
for at blive fri for støjen et øjeblik begrænset emne)
momento øjeblik; ~ da silento et øjebliks monogramo monogram (fx en persons
stilhed forbogstaver)
momordiko [bo] momordica, monoika [bo] sambo (med både han- og
balsamagurk, (plante) hunblomster); (jf dioika)
monaĥejo kloster monoklina monoklin, [min] om et
monaĥo munk krystalsystem; [bo] plante med
monako = monaĥo tvekønnede blomster; (jf diklina)
monoklo monokel (brilleglas til ét øje)
Monako [geo] Monaco (fyrstendømme ved
monokromata [fys] monokromatisk (med
Middelhavet)
kun én farve eller frekvens)
monardo [bo] hestemynte, monarda, monolito monolit (som er lavet af én
(plante) stenblok)
monarĥo glds (→ monarko) monologo monolog, enetale
monarkio [pol] monarki; konstitucia ~ monomanio monomani, ensporethed
konstitutionelt (grundlovssikret) monarki monomo [mat] enleddet størrelse
monarko monark, regent monopoligi monopolisere (fx ~ la vendadon
monata månedlig (fx ~ lupago husleje), en la dana merkato tage monopol på salget
måneds- (fx ~ salajro -løn) på det danske marked),
monato måned monoteismo [rel] monoteisme (en doktrin,
monazito [min] monazit (mineral med som hævder at der er kun én gud)
sjældne jordarter) monotona monoton, ensformig
monbileto pengeseddel; (jf bileto) monotono monotoni, ensformighed
Monda Banko [fin] Verdensbanken monpuno (en) bøde
monsinjoro [rel] monsignore (gejstlig
mondcivitano verdensborger, kosmopolit
ærestitel)
mondĉampiono verdensmester
monstra monstrøs, vanskabt; rædsom,
mondfama verdensberømt
uhyrlig
mondflanko verdenshjørne monstro monster, uhyre; monstrum,
mondkoncepto verdensbillede, vanskabning
verdensanskuelse monŝanĝejo vekselkontor
mondo verden; ekvidi la lumon de la ~ se montaro højlandet; iri en la ~n tage op i
dagens lys; sin retiri for de la ~ trække sig højlandet (= iri montaren); (jf kamparo)
tilbage fra verden monteto bakke, høj; la sep ~j de Romo Roms
mondumo den mondæne verden, de højere syv høje
kredse, det gode selskab montkorvo [zo] alpekrage, (jf pirokorako)
monedo [zo] allike, (= korveto) monto bjerg; Li venis de trans la ~j. Han
monelmetalo [glds] → monelo kom fra landet hinsides bjergene.; promesi
montoĉeno 173 motivo
orajn ~jn love guld og grønne skove; ~ de morgaŭa (som finder sted eller findes i
Venuso venusbjerg morgen, fx) la ~ festo morgendagens fest;
montoĉeno bjergkæde la ~ mondo verden af i morgen
montofringo [zo] kvækerfinke morgaŭo dagen i morgen; Antaŭĝuu la ~n!
montpasejo bjergpas Glæd dig til i morgen!
montri vise, pege; lægge for dagen; Li per morkelo [bo] morkel (svamp)
mormono [rel] mormon (medlem af
sia mieno ~is plenan senhelpecon. Hans
mormonkirken)
ansigtsudtryk vidnede om total morna [lit] mørk, dyster; trist, trøstesløs,
hjælpeløshed.; ~u viajn manojn, ĉu ili estas moro skik, sædvane, skik og brug, kutyme
puraj! Lad mig se om dine hænder er moroza [lit] gnaven; (= malgajhumora)
rene! morsa alfabeto morsealfabet
montriĝi vise sig, komme til syne; Nia morsi at morse
laboro ~is vana. Vores arbejde viste sig at morta ~ angulo en død vinkel; ~ lingvo et
være forgæves. dødt sprog; ~ silento en dødlignende
montrilo 1. viser; la longa (mallonga) ~ den stilhed; ~ rigido dødlignende dødsstivhed
store (lille) viser; 2. [edb] markør, cursor mortanto en døende
mortero mørtel
montro det at vise; anvisning; ~ al alia eblo mortezo [tek] not (udfræsning); (jf tenono)
påpegning af en anden mulighed morti at dø
montrofingro pegefinger mortideva dødelig; Ni ĉiuj estas ~j Vi er alle
monujo pengepung dødelige.
monumento monument, mindesmærke mortiga dræbende, dødelig, dødbringende;
mopedo [tra] knallert (let motorcykel) ~ malsano en dødelig sygdom
mopso [zo] moppe, mops, (hund) mortigi slå ihjel, dræbe; tilintetgøre,
morala moralsk; ~ sento moralfølelse udslette
mortiĝi blive slået ihjel, blive dræbt, dø; Li
moralaĵo morale (af en historie)
falis sub trajnon kaj ~is. Han faldt ind
moraleco moralitet (fx ~ de decido i en
under et tog og bliv dræbt.
beslutning) mortinto en afdød
moralo moral mortnaskita dødfødt
moratorio moratorium, henstand morto død; la ~ de la klasika arto den
Moravio [geo] Morava (landsdel i klassiske kunsts død
Tjekkiet); [hist] Moravien, Mæhren mortpuno dødsstraf
morbilo [med] mæslinger morulo [an] morula (tidligt fosterstadium)
moruo [zo] torsk
morbo [med] sygdom; (dgl malsano) morusarbo morbærtræ
mordaĵo (en) bid; bidsel (til hest) moruso [bo] morbær; morbærtræ
mordanta bidende; ~ sarkasmo bidende morvo [med] snive (hestesygdom), (jf
sarkasme maleo)
mordema bidsk Moseo [bibl] Moses
mordi bide; ~ la polvon bide i græsset moskeo moské
mordo (et) bid moskito [zo] stikmyg, moskito
mosko moskus (vellugtende stof)
moreno [geol] moræne moskobovo [zo] moskusokse (= ovibovo)
morfemo [spr] morfem (mindste moskulo [zo] moskushjort
betydningsbærende størrelse) Moskvo [geo] Moskva
Morfeo [my] Morfeus (søvnens og mosto [gastr] ugæret druesaft
drømmenes gud) moŝto (en ikke nærmere bestemt ærestitel,
morfino [kem] morfin fx) Ŝia Reĝa (M)~ Hendes Kongelige
morfinomanio morfinmisbrug Højhed; Lia Papa (M)~ Hans
morfogenezo [bio] morfogenese Højærværdighed Paven; alt~a sinjorino!
(strukturdannelse) Højstærede frue!
motacilo [zo] vipstjert (fugl); (=
morfologio [bio] [spr] morfologi
vostskuanto)
(formlære)
motelo motel
morganata edziĝo morganatiske ægteskab, moteto [mus] motet (kirkelig sang)
ægteskab til venstre hånd motivi motivere, anføre en begrundelse;
morgaŭ i morgen; post ~ i overmorgen; ~ ~ sian proponon begrunde sit forslag
matene i morgen tidlig; la gazeto de ~ motivo personligt handlingsbegrundelse;
avisen for i morgen motiv (også i musik og billedkunst); nenia
moto 174 multiplikato
~ por malesperi ikke spor grund til at mufo muffe; [tek] (samle) muffe
fortvivle muftio [rel] mufti (muslimsk lærd)
moto motto, valgsprog mugilo [zo] multe (fisk)
motorciklo [tra] motorcykel muĝi brøle; larme, drøne; bruse; buldre;
motorizi motorisere runge La bovo ~as. Koen brøler.; La ŝtormo
motoro motor; la ĉefa ~ de la kongreso ~is. Stormen brølede.; La marondoj ~is.
hovedkraften bag kongressen Bølgerne tordnede.; La tondro ~is.
movado [ogs] (politisk) bevægelse; la Tordenen rungede; La akvofalo ~is.
laborista ~ arbejderbevægelsen vandfaldet brusede; ~anta homamaso en
movebla flytbar, bevægelig; ~j bretoj brølende menneskemængde
muka membrano slimhinde
flytbare hylder; pupo kun ~j brakoj dukke
muki (om næse) løbe; Via nazo ~as, lasu al
med bevægelige arme
mi tuki ĝin! Din næse løber, lad mig tørre
movforto drivkraft
den!
movi flytte, bevæge, drive; ~ pecon sur la muknazo snotnæse
ŝaktabulo flytte en brik på skakbrættet; Ŝi muknazulo snotabe; snothvalp
tute ne ~as la buŝon. Hun bevæger slet muko slim; snot
ikke munden.; ~ata de elektro eldrevet; Li mukofungo [bo] slimsvamp (=
ne povis sin ~. Han kunne ikke røre sig; ~u miksomikoto)
la okulojn dekstren! Drej øjnene til højre! mukozo [an] slimhinde; (dgl muka
moviĝi blive flyttet, flytte sig, bevæge sig; membrano)
Neniu venteto ~is. Ikke en vind rørte sig. mul [fk] multiptikita per gange; Du mul tri
moviĝo (det (tilstanden) at blive flyttet, estas ses. To gange tre er seks. (= oble)
bevæge sig) bevægelse; la ~ de la branĉoj mulao [rel] mullah (muslimsk (reaktionær)
grenenes bevægelser lærd)
movimento [mus] sats mulato mulat (af blandet sort – hvid
movo bevægelse; per fulma ~ med en afstamning)
lynhurtig bevægelse; matigi per du ~j gøre mulĉo [agr] dækningsmateriale (fx halm,
mat i to træk (i skak) træflis)
muldi støbe, tage en afstøbning;
mozaiko mosaik
~ betonelementojn støbe betonelementer;
Mozambiko [geo] [pol] Mocambique (stat i
~ la vizaĝon de mortinto tage afstøbning til
det sydlige Afrika)
en dødsmaske
Mozelo [geo] Mosel (biflod til Rhinen) muldilo støbeform; bak~ bageform
Mozo [geo] Maas, Meuse, (flod i Holland muldokartono papmaché (opløst
og Frankrig) papirmasse)
mu my (12. bogstav i det græske alfabet) mulo [zo] muldyr; obstina kiel ~ stædig som
(Bem: jf alfa) et æsel
muari [tek] moirere, vatre, (forsyne fx silke multa megen, meget; ~j mange; Ŝi montris
med bølgende mønstre) ~n paciencon. Hun udviste megen
mucida muggen, indelukket tålmodighed.
muelado maling (med en mølle) (fx ~ de multangulo mangekant, polygon; (jf
kafgrajnoj af kaffebønner) poligono)
mueldento kindtand multbranĉa vidt forgrenet (fx ~ sistemo
muelejo mølle (stedet) system)
mueli male (med en mølle); maskinhakke multe meget; langt; pli ~ mere; plej ~ mest;
(fx ~ viandon kød); maskinknuse (fx ~ pli bona langt bedre, meget bedre;
~ ercon malm Kiu venis unua, muelas plej ~ antaŭ la aliaj langt foran de andre; ~ da
frua. Den der kommer først til mølle, får mono mange penge
først malet. multekosta dyr (= koster mange penge)
muelilo mølle; vent~ vindmølle; pipro~ multenhava indholdsrig
multflanka mangesidet
peberkværn; Ĝi estas akvo al lia ~. Det er multfoje mange gange
vand på hans mølle. multigi (gøre til mange, fx) gøre talrig,
muezino [rel] muezzin (udråber der kalder formere; ~ planton per stikado formere en
til bøn) plante ved stiklinger; (jf plimultigi)
mufganto bælgvante multiĝi blive mange; (jf plimultiĝi)
muflo [tek] muffel (kappe i keramisk ovn) multiplikanto multiplikator
muflono [zo] muflon (vildfår) multiplikato multiplikand
multipliki 175 muzika
multipliki multiplicere, gange; Tri ~ita per orelojn. Væggene har ører.; Ne pentru
kvin estas dek kvin. Tre multipliceret med diablon sur la ~. Man skal ikke male
fem er femten. fanden på væggen.
multipliko multiplikation Muro de Lamentoj [rel] Grædemuren (i
multjara mangeårig Jerusalem)
multkolora broget, mangefarvet murrompilo murbrækker, rambuk
multnombra talrig muskardeno [zo] hasselmus; (dgl avela
multo mængde, masse; disdoni ~n da mono dormomuso)
muskatarbo [bo] muskatnødtræ
uddele en masse penge; ~ mankas, por ke
muskato [bo] [gastr] muskatnød
vi sukcesus. Der mangler meget i at det musketisto musketer
kunne lykkes for dig. musketo [hist] musket, muskedonner,
multobla mangfoldig, talrig (forladegevær)
multope i hobetal, i massevis; talrigt, musko [bo] mos (plante)
massivt, Rigardu, kiel ~ ili aliĝas. Se hvor muskola atrofio [med] muskelatrofi
talrigt de tilmelder sig.; Ili venis ~. De (muskelsvind pga alder, manglende brug
kom i hobetal. m.m.)
mumio mumie muskolaro muskulatur
mumpso [med] fåresyge muskoldistrofio [med] muskeldystrofi
mungi pudse næse; (= nazpurigi), (jf purigi) (muskelsvind pga sygdom)
mungoto [zo] (mungo) zebramangust (et muskoldoloro muskelsmerter, muskelgigt
desmerdyr); (dgl zebromangusto) muskolo [an] muskel
municiejo ammunitionsdepot muskolora musegrå
muskovito [min] muskovit, lysglimmer
municio [mil] ammunition muslino [teks] musselin (glatvævet stof)
municipo [jur] (by med en vis grad af muslio [gastr] mysli (havregryn med
selvstyre); [hist] municipium nødder og frugt)
(selvstyrende by i romerriget) muso [zo] mus
Munkeno [geo] München (hovedstad i musono [met] monsun (tropisk vind)
Bayern) mustango [zo] mustang (præriehest)
muntado montage (handlingen); halo por ~ mustarda gaso [mil] sennepsgas (krigsgas)
montagehal mustardo [gastr] sennep
munti montere, opstille; indfatte (fx musteledoj mårfamilien
~ brilianton en ringon en brillant i en ring); mustelkato [zo] husmår
mustelo [zo] mår
klippe og sammensætte igen (fx ~ filmon
muŝfungo [bo] fluesvamp, (= muŝa
en film)
amanito)
muntisto montør; filmklipper muŝkaptulo [zo] fluesnapper (fugl); [bo]
muntoĉeno samlebånd venus' fluefanger (plante)
muono [fys] myon (elementarpartikel) muŝo flue: banan~ bananflue; bati du ~jn per
murdento [ark] murtinde unu bato slå to fluer med et smæk
murdi myrde muta stum, umælende; målløs; tavs; ~ pro
murdinto morder teruro stum af skræk; ~ pro surpriziĝo
murdo mord målløs af forbavselse; palaj, ~j atestantoj
mureno [zo] muræne (fisk) blege, tavse vidner
murgrimpulo [zo] murløber (fugl) (= mutacii mutere
tikodromo) mutacio [bio] mutation (ændring i
murhirundo [zo] bysvale arvemateriale)
murmuri mumle; murre, knurre, brumme; mutigi gøre stum; bringe til tavshed
rumle; risle, bruse; Mia kulpo, li ~is. Det mutiĝi blive stum, miste talens brug; blive
var min fejl, mumlede han.; homoj ~as pro bragt til tavshed, forstumme
muto stumhed
la impostoj folk skumler over skatterne;
mutuala [jur] gensidig hjælpende ~ societo
Ŝia stomako ~is Hendes mave rumlede; La
gensidig understøttelsesforening
maro ~is en la malproksimo. Havet brusede mutulo stum person
i det fjerne. muzelingo mundkurv
murmuro mumlen; murren, knurren, muzelo snude, tryne, mule
brummen; rumlen; rislen, brusen muzeo museum
muro mur, væg; la Granda Muro Den Store muzika musik- (fx lernejo -skole),
Mur, Den Kinesiske Mur; La ~ havas musikalsk (fx programero indslag)
muzikaˆjo 176 narvalo
muzikaĵo musikstykke naĝo svømning

muzikalo musical naĝveziko [zo] svømmeblære (hos fisk)
muziki musicere, spille musik naiva naiv, troskyldig
muzikigi sætte musik til (fx poemon et digt) naivo naivitet, troskyldighed
muzikisto musiker najado [my] najade, vandnymfe
muziko musik najbara nabo-; naboens; la ~ insulo
muzo muse (inspirerende gudinde eller naboøen; Sia estas pli kara ol la ~ Enhver
person) synes bedre om sit end om naboens.
najbaraĵo nabolag
najbaro nabo; Malsaĝo estas ~ de mizero.
N Elendighed er dårskabens følgesvend.

najli sømme (= bruge søm) (fx ~ keston en
kasse sammen)
-n Endelse der angiver 1. direkte objekt najlizi beslå med søm (fx ~ botojn støvler)
(genstandsled), fx Li trinkas kafon.; najlo et søm; tendo~ teltpløk
2. bevægelse hen mod et sted hos de najo [zo] kobra (giftsnog); (jf kobro)
forholdsord, der også kan vise en najtingalo [zo] nattergal
hændelse på et sted, fx en la domon ind i NALKA [fk] Nordamerika Liberkomerca
huset, men en la domo inde i huset; Bem: Asocio NAFTA (North American Free
Der er aldrig –n efter al, de, el og ĝis, da de Trade Agreement)
altid angiver bevægelse, aldrig en Namibio Namibia (stat i det sydlige
hændelse på et sted. 3. tid, mål og vægt, Afrika)
når disse ikke er subjekt (grundled) eller nana dværgagtig, dværg-; ~ vesperto
præpositionsled (forholdsordsled), fx Li dværgflagermus
alvenis la trian de junio Han ankom den nanduo [zo] nandu (strudsfugl)
tredje juni.; La tablo estas du metrojn longa. naneco dværgvækst
Bordet er to meter langt.; La letero pezas nankeno [teks] nankin (svært bomuldsstof)
dudek gramojn. Brevet vejer tyve gram. nano dværg
nabĉapo hjulkapsel nano- nano- (forled for en milliarddel af en
nabo [tek] nav måleenhed); ~metro nanometer
nacelo [tra] gondol (under luftskib eller nanogramo nanogram
luftballon); (jf gondolo) nanosekundo nanosekund
nacia national, national-; ~ lingvo naoso [ark] naos (det centrale rum i græske
nationalsprog; ~ funebro landesorg og romerske templer)
napalmo [mil] napalm (benzingelé som
nacieco nationalitet
våben)
naciigi nationalisere (fx ~ la fervojojn
napo [bo] [gastr] raps (olieplante)
jernbanerne)
Napolo [geo] Napoli (by i Italien)
naciismo nationalisme
narcisismo [psyk] narcissisme,
nacilingva nationalsproget (fx ~ vortaro
selvoptagethed
ordbog) narciso [bo] narcis (slægt af løgplanter)
nacio nation; Ligo de (N)~j Folkeforbundet; Narciso [my] Narkissos, Narcissus,
Unuiĝintaj (N)~j Forenede Nationer (forelskede sig i sit eget spejlbillede)
nadiro [astr] nadir; [fig] lavpunkt nardo [hist] nardus (i antikken af
nadlo (kompas) nål; injektionsnål; viser (på katteskæg udvundet vellugtende
instrument); stift; spids klippe; kurba plantestof) [bo] katteskæg
sutur ~ krum kirurgisk synål nargileo vandpibe
naftaleno [kem] naftalen (fx til mølkugler) narkolepsio [med] narkolepsi (pludselig
nafto råolie (= kruda petrolo), [glds] nafta søvntrang)
(brændbar væske) narkotaĵo bedøvelsesmiddel,
naĝejo svømmebassin; svømmehal euforiserende stof, (jf drogo)
naĝi svømme, flyde; Ĉirkaŭe ~is glacimontoj. narkotaĵŝakristo narkoforhandler, pusher;
Isbjerge flød rundt omkring.; Ŝi ~as en (dgl ŝakristo)
riĉaĵoj. Hun svømmer i penge. , (jf flosi) narkoti bedøve, give anæstesi, (jf anestezi)
naĝilo [zo] finne (på fisk); [spo] narkotigi sin fixe, indtage narkotika
svømmefod narkotisto narkoman
naĝisto [spo] begejstret eller professionel narkozo narkose, anæstesi; (= anestezo)
svømmer narvalo [zo] narhval
naski 177 nebuli
naski føde; afføde, fremkalde; Oni ne scias, naŭzi fremkalde kvalme hos; fylde med
kion ~os la tago. Man ved ikke hvad dagen væmmelse; La gusto min ~as. Smagen
vil bringe. giver mig kvalme.
naskiĝi blive født, fødes; ~is en ŝi stranga naŭzo kvalme, væmmelse
sento. En mærkelig følelse kom op i Navaro [geo] Navarra (tidligere kongerige,
hende nu spansk provins)
naskiĝo fødsel (det at nogen/noget naveda [ogs] der transporterer frem og
kommer til verden); Per sia ~ ŝi estis tilbage; ~ servo pendultrafik; ~ buso
nobela. Af fødsel var hun adelig.; la ~ de la pendulbus
printempo forårets komme navedo [teks] skyttel (i væv)
naskiĝotago fødselsdag navigado navigation; navigering
naskiĝurbo fødeby navigebla sejlbar (fx ~ rivero flod)
nasko fødsel; unuafoja ~ førstegangsfødsel navigi navigere, sejle; ~ inter la insuloj styre
naskolimigo fødselskontrol ud og ind mellem øerne; (jf manovri)
navo [rel] [ark] skib (kirkerum)
naso ruse; angil~ åleruse
nazalo [fon] nasal (næselyd)
nasturcio [bo] brøndkarse; (dgl akvokreso),
naziismo nazisme
(= nasturtio)
nazio nazist
NATO [fk] Nord-Atlantika Traktat-Organizo nazlobo næsefløj
NATO nazo [an] næse; purigi al si la ~n pudse
natrio [kem] natrium (grundstof, Na) næse; vidi nur ĝis la pinto de sia ~ ikke
natura naturlig, natur-; medfødt; [mus] kunne se ud over sin egen næsetip; la ~ de
(om node) uden fortegn; ~j kapabloj la aviadilo flyets næse
medfødte evner; ~ silko natursilke nazosimio [zo] næseabe
naturaĵo naturprodukt; pagi per ~j betale nazpinto næsetip
med naturalier nazsangado næseblod
naturalismo naturalisme, både i filosofien naztruo næsebor
og i billedkunsten nazumo [hist] lorgnet (briller klemt fast om
naturalisto naturalist næsen)
naturalizi naturalisere (tildele en nazuo [zo] næsebjørn; (dgl nazurso)
udlænding indfødsret) nazurso [zo] næsebjørn
naturalizo naturalisation NB [fk] notu bone NB (nota bene)
naturdotita [med] naturbegavelse ne nej; ikke; ~ tute ikke helt; tute ~ slet ikke,
natureco naturlighed overhovedet ikke; Ŝi foriris ~ manĝinte.
naturigilo [mus] opløsningstegn, (= Hun gik uden at have spist.
bekvadrato) nea benægtende (fx ~ respondo svar)
naturigo naturalisering (etablering af neagema lad, initiativløs, passiv; (jf
plante – og dyrearter i et for dem nyt malagema)
område) neakirebla ikke til at få fat i, uopnåelig;
naturismo naturisme, nudisme utilgængelig
naturisto naturist, nudist neakordigebla uforenelig; ~ konflikto en
uløselig konflikt
naturkolora naturfarvet (ingen kunstige
nealirebla utilgængelig;
farvestoffer)
Neandertalo [geo] Neandertal (dal ved
naturo natur; beskaffenhed; la sovaĝa ~ den
Düsseldorf)
vilde natur; la ~ de la grundo jordbundens
neandertalulo neandertalmennesket
beskaffenhed
neantaŭvidebla uforudselig
naŭ ni; ~ oble du estas dek ok. Ni gange to er neapartigebla uadskillelig
atten. nebridebla ustyrlig (fx fantazio fantasi)
naŭa niende nebruligebla ikke brændbar; (jf brulimuna,
naŭdek halvfems brulrezista)
naŭno [mus] none (ni tonetrin), (= naŭto) nebula tåget
naŭo nier, nital; karoa ~ ruder ni nebulaĵo uklarhed (fx ~ en likvaĵo i en
naŭono niendedel væske)
naŭtilo [zo] nautil (blæksprutte med nebuleto [met] dis
sneglelignende hus) nebuli være tåget; ~as en malaltaj lokoj. Det
naŭza kvalmende; væmmelig er tåget på lavtliggende steder.
nebuligi 178 nekonfuzebla
nebuligi sløre, forvirre; få til at dugge (fx neglektema forsømmelig, efterladende

~ vitron en rude); forstøve (~ likvaĵon en neglekti forsømme (fx ~ siajn devojn sine
væske); Larmoj ~is la okulojn. Tårer pligter); negligere, tilsidesætte
slørede øjnene. negliĝo [teks] negligé (gennemsigtigt
nebulo [met] tåge; benko da ~ tågebanke klædningsstykke)
nebulozo [astr] stjernetåge (gas- og negoca forretnings- (fx ~ afero
støvsamling i rummet) forretningsanliggende); nia ~ tempo vores
necerta tvivlsom; usikker; Li estas ~ pri si forretningsprægede tid
mem. Han er usikker på sig selv.; (jf negoci gøre forretninger, handle
malcerta) negocisto forretningsmand
negoco forretning, handel; la ~j de la tago
necesa nødvendig; nepre ~ antaŭkondiĉo en
dagens forretninger; fari bonan ~n gøre en
ubetinget nødvendig forudsætning
god handel
necesaĵo fornødenhed; nødvendighed; ~j
negro neger
de la vivo livsfornødenheder; ekonomia ~ neĝa sne-; ~ montpinto sneklædt bjergtop; la
økonomisk nødvendighed (N)~ Reĝino Snedronningen
necesejo toilet, wc neĝborulo [bo] vintergæk (= neĝa galanto)
necesigi nødvendiggøre; Tio ~is al mi foriri. neĝbulo snebold; [bo] snebolle (prydbusk)
Det gjorde det nødvendigt for os at neĝduno snedrive
forlade stedet. neĝero snefnug
neceso nødvendighed; senti la ~n silenti neĝi (at) sne; ~as Det sner.
føle nødvendigheden af af tie neĝo sne; [fig] narko (kokain)
necivilizito uciviliseret person neĝplugilo sneplov
nedeca upassende, uanstændig Neĝulino Snehvide
nederlandano hollænder nehaltigebla som ikke kan standses, ikke
Nederlando [geo] Holland, Nederlandene til at standse
nedetruebla som ikke kan ødelægges, ikke nehavigebla som ikke kan skaffes, ikke til
til at ødelægge at skaffe
nedeviga frivillig, valgfri; uforpligtende; (jf nei sige nej; benægte, bestride; Mi petis al li
laŭvola, libervola, voluntula) veni, sed li ~is Jeg bad ham komme, men
nedisputebla ubestridelig han nægtede.; Ili ne ~as ke ili estis tie. De
neebla umulig benægter ikke at de har været der.
neimagebla utænkelig
neelĉerpebla uudtømmelig
neinversebla irreversibel (som ikke kan
neerariva ufejlbarlig (fx om paven)
vendes om); ~ proceso irreversibel proces
neesprimebla usigelig (fx ~ doloro smerte) nek og heller ikke; ej heller, mi ne vidis lin,
neevitebla uundgåelig; ~ malbono et
~ lian fraton jeg har ikke set ham, og
uundgåeligt onde
heller ikke hans bror
nefarebla ugørlig, umulig nek ... nek hverken ... eller; Li havas
neforgesebla uforglemmelig ~ aŭtoritaton, ~ forton. Han har hverken
neforgesumino [bo] forglemmigej (plante) autoritet eller styrke.
(= miozoto) nekalkulebla utallig; som ikke kan
neforigebla som ikke kan fjernes, ikke til at beregnes
fjerne nekapabla ude af stand til, uduelig (om en
nefoskopo [met] nefoskop, skyspejl, (måler person)
skyers bevægelse) nekaptebla som ikke kan gribes eller
nefrito [med] nyrebetændelse; (dgl fanges; som ikke kan opfanges,
reninflamo), [min] nefrit umærkelig; ~ nuanco en umærkelig
nefrozo [med] nefrose (nyresygdom) nuance
nefumanto ikkeryger neklarigebla uforklarlig
negacio [spr] negation, nægtelse, (fx ordet nekomparebla uforlignelig
”ikke”) nekonato ubekendt person; mat ubekendt;
negastama ugæstfri unu ekvacio kun unu ~ én ligning med én
negativa negativ; ~ kritiko negativ kritik; ubekendt
~ voĉo nejstemme; ~ poluso negativ pol, nekonfuzebla som ikke kan bringes ud af
minuspol; ~ nombro negativt tal fatning, ikke til at bringe ud af fatning,
negativo negativ (på fotografisk film) koldblodig; som ikke kan forveksles; La
negi benægte, bestride; (dgl nei) du kvalitoj estas ~j. De to kvaliteter kan
negladenda strygefri ikke forveksles.
nekonsolebla 179 nereala
nekonsolebla utrøstelig nenocivo uskadelighed (fx ~ de farbo en

nekontentigebla som ikke kan malings)
tilfredsstilles, som ikke kan opfyldes neo (et) nej; Vi verŝajne ricevos ~n. Du får
nekredeble! utroligt!; ~ granda ufattelig nok et nej.
stor neodimo [kem] neodym (grundstof, Nd)
nekrofilio [psyk] nekrofili (seksuel neofendiĝema utilbøjelig til at blive
omgang med lig) fornærmet, overbærende, fordragelig
nekroforo [zo] ådselgraver (bille) neofito [rel] neofyt (en nyomvendt); novice
nekrologo nekrolog neofrono [zo] ådselgrib; (= kadavrogrifo)
nekromancio [rel] åndemaneri, nekromanti neolitiko [hist] neolitikum, yngre
nekropolo [hist] nekropol (stor stenalder; (dgl juna ŝtonepoko)
underjordisk gravplads) neologism o [spr] (om ord) neologisme,
nekropsii obducere nydannelse; (→ novvorto)
neono [kem] neon (grundstof, Ne)
nekropsio [med] obduktion
neopreno [kem] neopren, (syntetisk
nekrozo [med], [bo] nekrose (celledød)
gummi)
nektarglando [bo] honningkirtel (hos
neorganika uorganisk (fx ~ kemio kemi)
planter), (= nektarujo) neotio [bo] rederod (plante); (= nestorkideo)
nektarino [bo] [gastr] nektarin (art fersken) Nepalo [geo] [pol] Nepal (stat i Asien)
nektario [bo] honningkirtel, nektarie, (hos nepara ulige (~ nombro tal); (jf malpara)
planter); (= nektarujo, nektarglando) neparhufulo [zo] uparrettået hovdyr (fx
nektaro nektar; [my] gudedrik hest); (jf parhufulo)
nekuracebla som ikke kan behandles eller nepekiva (som ikke kan synde eller
kureres, uhelbredelig; (jf nesanigebla) forsynde sig, fx) ~ stilisto en fejlfri stilist
nekuraĝa forsagt; (jf malkuraĝa) nepento [bo] kandebærer (plante)
nelaborivo uarbejdsdygtighed, manglende nepereiva uforgængelig
arbejdsevne nepero [el] [glds] neper (måleenhed for
nelacigebla utrættelig størrelsesforhold i elektroteknik), (jf belo,
neloĝata ubeboet decibelo)
nemalhavebla uundværlig nepeto [bo] katteurt; (= katmento katherbo)
nematodo [zo] rundorm nepino barnebarn (sønnedatter eller
Nemezo [my] Nemesis (hævnens gudinde) datterdatter); (jf genepoj)
nemiskomprenebla umisforståelig, ikke til neplenaĝa under myndighedsalderen
at tage fejl af nepo barnebarn (sønnesøn eller dattersøn);
nemoveblaĵo fast ejendom (jf genepoj)
nenia ingen slags, ingen form for; Ni toleras nepostulema ikke-krævende,
~jn ŝercojn. Vi tåler ikke nogen form for kompromissøgende
morsomheder.; ~ konstruo estas senbrua. nepotismo nepotisme (begunstigelse af
Intet (ingen slags) byggen er støjfrit. slægt og venner)
neniaĵo (noget der er helt uden værdi og nepra helt uundgåelig, tvingende
betydning, fx) Kompare kun sia fratino ŝi nødvendig
nepre helt bestemt; ufravigeligt, ubetinget,
estas ~. Ved siden af sin søster er hun nul
endelig; Mi ~venos. Jeg kommer helt
og niks.; Lia kontrubuo estis ~. Hans
bestemt.; ~ manĝu! Spis endelig!
bidrag var det rene ingenting.
nepri være bydende nødvendig
nenial af ingen grund neprigi gøre tvingende nødvendig
neniam aldrig; pli bone malfrue ol ~ bedre nepriskribebla ubeskrivelig
sent end aldrig neprofitema uegennyttig, (jf altruisma)
nenie intetsteds neprokrastebla uopsættelig
neniel på ingen måde n eptunio [kem] neptunium (grundstof,
nenies ingens, ikke nogens Np)
nenifarado lediggang Neptuno Neptun [astr] planet, [rel]
neniigi tilintetgøre romersk gud)
neniiĝi gå til grunde, blive tilintetgjort neputrema (som ikke kan rådne eller
nenio intet; aŭ ĉio, aŭ ~ alt eller intet pli fordærves, fx) langtidsholdbar,
bona io, ol ~ lidt er bedre end ingenting ufordærvelig
neniom intet, ikke det mindste; ~ da ingen, neracia uden fornuft, irrationel
ikke nogen; intet, ikke noget nereala urealistisk (fx ~ projekto projekt),
neniu ingen, intet uvirkelig
nerefutebla 180 nevo
nerefutebla uigendrivelig nestoro nestor (den ældste og klogeste);

neregebla uregerlig, ustyrlig [my] Nestor (helt i Iliaden)
Nereidino [my] nereide (én af det 50 døtre nesuperebla uovervindelig (fx ~ malfacilaĵo
af Nereus), (jf Nereo) vanskelighed); ~ĉampiono en suveræn
nerekte indirekte; skråt overfor; ad omveje mester
Nereo [my] Nereus (græsk havmand, far til nesuspektebla (som er) hævet over
nereiderne) (enhver) mistanke
nere ( id ) o [zo] nereide (havbørsteorm) neŝancelebla urokkelig, uden vaklen, fast
nerepacigebla uforsonlig, som ikke vil (fx ~ en sia kredo i troen)
forsoning neŝanĝebla som ikke kan ændres,
nerespekto manglende respekt uforanderlig (fx ~ decido beslutning)
nerezistebla uimodståelig (fx ~ ĉarmo neta renskrevet (fx ~ etero brev); netto,
charme) netto – (fx ~ pezo –vægt); [tek] ren (fx
nerimarkeble umærkeligt; iom post iom, ~ tranĉo et rent snit)
preskaŭ ~ lidt efter lidt, næsten netaksebla uvurderlig (fx ~ servo tjeneste)
umærkeligt netaŭga uegnet (til opgaven); la ~ŝlosilo
nerimarkite ubemærket den forkerte nøgle; (jf sentaŭga)
nerio [bo] nerium (planteslægt, fx nerie); (= netigi renskrive; ~ lernejan taskon skrive en
oleandro) hjemmeopgave (eksamensopgave) ind
neto noget renskrevet; mal~ kladde
neriproĉebla upåklagelig
netralasiva uigennemtrængelig
nerompebla som ikke kan brækkes netransitiva [spr] intransitiv (om verbum
(knækkes, gå i stykker); ubrydelig (fx der ikke kan have objekt (genstandsled))
~ promeso løfte) netuŝebla urørlig, som der ikke kan røres
nerona grusom og despotisk (som Nero); ved
(jf Nerono) netuŝenda som der ikke bør røres ved
Nerono [hist] Nero (romersk kejser) netuŝumino [bo] springfrø, flittiglise,
nerva nerve- (fx ~ sistemo –system); nervøs, (plante) (dgl.: balzamino)
(= nervoza) neŭralgio [med] neuralgi, nervesmerte
nervito [med] nervebetændelse, (dgl.: neŭrastenio [med] neurasteni (fysisk og
nervoinflamo) psykisk træthed)
nervo [an] nerve; [bo] åre, ribbe, (i et blad), neŭrito [med] neuritis, nervebetændelse;
(= nervuro); milito de la ~j nervekrig (= nervito)
nervoĉelo nervecelle neŭrologio [med] neurologi; (= nervologio)
nervologio [med] neurolog (jf neŭrologio) neŭrono [bio] neuron, nervecelle; (dgl
nervoza nervøs nervoĉelo)
nervozigi gøre nervøs neŭroptero [zo] netvinge (insekt)
nervozo nervøsitet neŭrozo [psyk] neurose
nervuro [bo], [zo] åre, ribbe, (i et blad eller neŭtra [spr] intetkøns- (fx ~ vorto -ord);
en insektvinge); [ark] ribbe (i en [kem] neutral; ~ solvaĵo opløsning der
hvælving) reagerer neutralt (hverken surt eller
nesanigebla uhelbredelig basisk)
nesatigebla umættelig (fx ~ sciavido hunger neŭtrala neutral
efter kundskaber) neŭtraleco neutralitet
neŭtraligi neutralisere; ~ landstrion
nesavebla ikke til at redde; La domo estis ~.
neutralisere (erklære politisk neutral) en
Huset stod ikke til at redde
nesentebla umærkelig; preskaŭ ~j progresoj strimmel land; (jf neŭtrigi)
neŭtrigi [kem] neutralisere (fx ~ acidon per
næsten umærkelige fremskridt
bazo en syre med en base)
neskuebla urokkelig (fx ~ fido tillid)
neŭtrino [fys] neutrino (elementarpartikel)
nesolventa [fin] insolvent neŭtrono [fys] neutron (elementarpartikel)
nesperta uerfaren, uden erfaring, grøn nevajo [geol] firn (= firno)
nesplitebla splintfrit (fx ~ vitro glas) nevaria uforanderlig, konstant
nesti bygge rede; have rede, bo; Paseroj ~as nevendebla usælgelig
en la truoj de la turo. Spurvene har deres nevenkebla uovervindelig, uoverstigelig,
reder i tårnets huller.; Florplantoj ~as en la uoverkommelig (fx ~ malfacilaĵo
rokfendoj Blomster finder plads i vanskelighed)
klippesprækkerne. nevino niece
nesto rede; ~ de rabistoj røverrede nevo nevø
nevolonte 181 noĉo
nevolonte nødig(t) nimfo [my] nymfe; [bio] nymfe

nevundebla usårlig (ungdomsstadium hos visse insekter)
nevuso [med] nævus, modermærke; (dgl nimfomanio [psyk] nymfomani (stærkt
denaska makulo) seksualbehov hos kvinder)
ni vi, os niobo [kem] niobium (grundstof, Nb)
nia vores, vor, vort; ~j vore, vores niplo [tek] nippel
Nica Literatura Revuo (litteraturtidsskrift Nipono [geo] [pol] Nippon, Nihon, (den
1955-62) japanske betegnelse for Japan); (jf Japanio)
Nico [geo] Nice (fransk by ved nirvano [rel] nirvana (tilstræbt ophøjet og
Middelhavet) befriet tilstand)
niĉo niche; merkata ~ en niche på markedet niti (at) nitte
nielo niello (mørk masse til dekoration af nito [tek] nitte; (jf ŝtudo)
nitrato [kem] nitrat
sølvgenstande; genstanden selv)
nitrito [kem] nitrit
nifo [fk] neidentigita fluganta objektoj ufo
nitrobenzeno [kem] nitrobenzen
(uidentificeret flyvende objekt) nitrogeno [kem] nitrogen, kvælstof,
nigelo [bo] jomfru i det grønne (plante) (grundstof, N)
nigra sort, mørk; ~ pano mørkt brød; Li nitroglicerino [kem] nitroglycerin
estas en la ~ listo. Han er på den sorte nivelado nivellering
liste.; ~ laboro sort arbejde; la ~ merkato niveli nivellere, planere, jævne; ~ la sociajn
det sorte marked klasojn udjævne forskellen mellem de
Nigra Maro [geo] Sortehavet (mellem sociale klasser
Europa og Lilleasien) nivelilo nivellerinstrument
nigrigi gøre sort, farve sort, sværte; nivelo niveau; prez~ prisniveau; alte super
formørke (fx ~ ies menson nogens sind) la ~ de la maro højt over havets overflade:
nigro sort; ~ sur blanko sort på hvidt; politikaj kontaktoj je alta ~ politiske
~ gajnis! Sort vandt! (fx i skak) kontakter på højt plan
nigrulo sort (person) nivelpasejo overskæring (fx fervoja ~
nigrumi mørklægge jernbane-)
niĝeriano nigerianer nizo [zo] spurvehøg
Niĝerio [geo] [pol] Nigeria (stat i -nj- (efterstavelse der sammen med
Vestafrika) afkortning giver kælenavne til kvinder);
Niĝero [geo] [pol] Niger (stat i Vestafrika) Anjo af Aniko, Natanjo af Natalio, panjo af
nihilismo [fil] nihilisme (opfattelse der patrino; (jf –ĉj-)
ikke anerkender autoriteter) njo-knabo dreng i pæderastisk forhold
Nikaragvo [geo] [pol] Nicaragua (stat i (sex mellem en mand og en dreng); en
Mellemamerika) piget udseende dreng
nikeli fornikle nobela adelig, adels-
nikelino [tek] nikkelin (nysølv); (dgl nobelaro adelen, de adelige, adelsstanden
arĝentano) nobeleco adelskab
nikelo [kem] nikkel (grundstof, Ni) nobelino adelskvinde
nikolo Nicols prisme (laver polariseret lys) nobelio [kem] nobelium (grundstof, No)
nobelo adelsmand
(= Nikola prismo)
Nobelo Alfred Nobel (1833-96, stifter af
nikotiano [bo] (planteslægten tobak, fx)
nobelprisen)
almindelig tobak, bondetobak; (jf vilaĝa nobelpremiito nobelpristager
tabako) nobelpremio nobelprisen
nikotino [kem] nikotin nobla storsindet, ~ karaktero en fornem
Nikozio [geo] Nicosia (Cyperns karakter; ~ metalo ædelmetal; ~ gaso
hovedstad) ædelgas (fx neon)
niksino [my] undine, havnymfe nobleco storsind
nikso [my] nøkke, havmand noca skadelig; (= malutila)
niktago [bo] mirabilis (vidunderblomst) noci [lit] skade, være skadelig for; (=
Nilo [geo] Nilen (flod i Afrika) malutili (al)); (jf damaĝi)
nilono [kem] nylon nocio begreb
nimbo nimbus, glorie nocivo skadevirkning (fx ~ de narkotaĵoj af
nimbuso [met] regnsky stoffer)
nimfeo [bo] åkande, nøkkerose; (dgl noĉo [tek] (V-formet udskæring) hak, skår,
akvolilio) indsnit, rille
nodaˆjo 182 novedzino
nodaĵo [med] knude noo [teat] no (japansk teaterform)

nodi binde en knude, slå knuder, knytte norda nordlig, nord-; ~ vento nordenvind
nodo knude, knob (fx teksista ~ væver-); Norda Kabo [geo] Nordkap
knast; knudepunkt (fx trafika ~ trafik-); Norda Maro [geo] Vesterhavet, Nordsøen
norde (i) en nordlig retning; ~ de Kopenhago
forviklinger (fx ~ de la intrigo intrigens);
nord for København: La ĉambro rigardas
[bo] nodie (det sted på stænglen hvor
~n. Værelset vender mod nord.
bladfoden (bladfæstet) sidder); [fys]
Nordio Norden (de europæiske nordiske
knude (i stående bølge); [mar] knob; [an]
lande)
limfo ~ lymfeknude; tranĉi la gordian ~n nordo nord, nordlig, del; la ~ de Italio den
løse den gordiske knude nordlige del af Italien
nokaŭti [spo] knockoute, slå ud norena [spr] norrøn, oldnordisk; (=
nokta natlig (fx ~ interparolo samtale), nat- pranordia)
(fx ~ besto natdyr), natte- (fx ~ dormo norma standard-; normal-
søvn); la ~ Parizo Paris ved nat normala normal
noktardeo [zo] nathejre normalo den normale værdi; [mat] normal;
nokte om natten; Parizo ~ Paris ved nat super la ~ over normalen
noktiĝi : ~as. Natten falder på. Normandio Normandiet (historisk område
nokto nat i NV-Frankrig)
noktomezo midnat normando normanner
normigi normere, standardisere
noktuo [zo] kirkeugle normo norm, rettesnor; standard
nokturno [mus] nocturne norno [my] norne (nordisk
nomadi leve som nomade skæbnegudinde)
nomado nomade Norvegio, Norvegujo Norge
nomaro navneliste, navnefortegnelse norvego nordmand
nombrado tælling, optælling nostalgio nostalgi (sentimental længsel
nombrebla tællelig efter noget svundet); hjemve
nombri tælle; indeholde, have; Nia klubo nostoko nostoc, søblomme, søbrombær
~as 30 membrojn. Vores klub tæller 30 (bakterier)
medlemmer; (jf kompti) notacio notation (tegnsystem, fx i kemi,
nombro tal; antal; [mat] absoluta valoro de ~ musik)
notariejo notarialkontor, dommerkontor
numerisk værdi af et tal; [fys] abstrakta ~
notario [jur] notar, notarius publicus
et rent tal (uden måleenhed) noti notere, skrive (op); notere sig, lægge
nombrovorto talord (fx dek ti); (= numeralo) godt mærke til; ~u bone! notabene!, (jf
nome nemlig; af navn, (= laŭnome); ~ de på NB)
vegne af; Venos nur du, la tria ~ estos for. notico oversigt, (kortere) artikel, notits;
Der kommer kun to, den tredje er nemlig historia ~ historisk oversigt; biografia ~
bortrejst. biografisk overblik
nomenklaturo nomenklatur, terminologi notinda værd at notere sig
nomi kalde; navngive; nævne; Kiel oni ~as noto notat, optegnelse; note (fx diplomatia ~
ĉi tiun? Hvad kalder man den her?; Oni diplomatisk, ~ en libro i en bog); (i skolen)
~as lin Niĉjo. De kalder ham Niĉjo.; La karakter; [mus] node
gepatroj ~is sian filinon Margareto. notonekto [zo] rygsvømmer (insekt) (=
Forældrene gav deres datter navnet dorsnaĝa cimo)
Margareto.; Krom la ~ita ofico, estas ... nova ny; ~ balailo bone balaas. Nye koste
Foruden den nævnte stilling er der... fejer bedst.
nominala nominel; pålydende (fx ~ valoro novaĵagentejo nyhedsbureau
novaĵprogramo TV-avis, radioavis; ~j
værdi); ~e li estas ĉefo. Rent formelt er han
([ogs]) nyhedsudsendelse, nyhed
chef.; (jf alparo)
novali ligge brak
nominativo [gram] nominativ novalo [agr] brakjord, brakmark
(grundledsfald) novao [astr] nova (pludseligt opblussende
nomo navn; persona ~ fornavn; familia ~ stjerne)
efternavn; Kio estas via ~? Hvad er dit nove ny-; ~ bakita nybagt; ~ konstruita
navn?; Kiu estas via ~? Hvilket navn (fx nybygget
på en liste) er dit? novedzino brud (på bryllupsdagen, efter
nomumi udnævne; Li ~is ŝin juĝisto. Han brylluppet), nybagt frue (i den første tid
udnævnte hende til dommer. efter brylluppet); (jf fianĉino)
novedzo 183 nupto
novedzo brudgom (på bryllupsdagen, efter nuda nøgen, blottet, bar; utilsløret; kun
brylluppet), nybagt ægtemand (i den ~ kapo med blottet hoved; kun ~j piedoj på
første tid efter brylluppet); (jf fianĉo) bare fødder; per la ~ okulo med det blotte
novelo [lit] novelle øje; la ~ vero den utilslørede sandhed
novembro november nudelo [gastr] nudel
Nov-Gvineo [geo] Ny Guinea (ø nord for nudigi blotte, klæde af; [lit] trække (fx
Australien) ~ ponardon en kniv)
novico [rel] novice (person på prøve i et nudismo nudisme
nudisto nudist
kloster; nybegynder)
nudkapa barhovedet
novigi forny nudo nøgenhed
novjaro nytår nudpieda barfodet
Nov-Jorkio [geo] New York (delstat i USA) nufaro [bo] gul åkande; (= flava akvolilio)
Nov-Jorko [geo] New York (byen) nugato [gastr] nougat
Nov-Kaledonio [geo] Ny Kaledonien nuklea nuklear, kerne-; ~ fiziko kernefysik
(franske øer i Stillehavet) nukleo kerne (~ de ĉelo celle-; ~ de atomo
Novlando [geo] Newfoundland (canadisk atom-); (dgl kerno)
ø) nukleolo [bio] nucleolus, (cellens)
novluno [astr] nymåne kernelegeme; (dgl kernkorpo)
novnaskito (en) nyfødt nukleono [fys] nukleon (kernepartikel)
nuko [an] nakke; klini la ~n bøje nakken
novo nyhed, det nye; la allogo de la ~
(være ydmyg)
nyhedens interesse; La ~ de la stilo ne nukso nød; ter~ jordnød
kompensas ĝian malbelon. Det nye i stilen nuksrompilo nøddeknækker
kan ikke opveje det grimme. nuksrompulo [zo] nøddekrige (fugl) (=
novriĉulo opkomling, nyrig nucifrago)
novvorto [spr] neologisme, nydannelse; (= nul nul; tri komo ~ ok (3,08) tre komma nul
neologismo) otte
Nov-Zelando [geo] [pol] New Zealand nula nulte; ikkeeksisterende, lig med nul
nu nå; nå, men; altså; jamen, ~, pluen! nå, nulejo [mat] nulpunkt, rod; (jf radiko)
videre!; ~, ĉu vi estas preta? Nå, er du nuligi annullere, erklære ugyldig
klar?; ~, bonan nokton! Nå, godnat!; ~, ni nulo nul; nullert; La utilo de tio prezentus ~n.
devas konstati, ke li ne sukcesis Nå, men vi Nytten heraf ville være lig med nul.;
må konstatere at han ikke klarede den.; ~, Venis ia altranga ~. Der kom en eller
ni ne sciis kion fari. Altså, vi vidste ikke anden højt placeret nullert.
numenio [zo] regnspove (fugl); (dgl kurlo)
hvad vi skulle gøre.; ~, necesis ke ni foriru!
numeralo [spr] talord (mængdetal,
Jamen, vi var nødt til at gå!
ordenstal)
nu ny (13. bogstav i det græske alfabet) numeratoro [mat] tæller (i brøk); (=
(Bem: jf alfa) supertermo)
nuanci nuancere (fx ~sian stilon sin stil) numerebla aro [mat] numerabel mængde
nuanco nuance; anstrøg, afskygning; numeri nummerere (fx ~ la lokojn en teatro
diversaj ~j de bluo forskellige afskygninger pladserne i et teater)
af blåt; per ~ de malestimo med et anstrøg numero nummer
af foragt numido [zo] perlehøne
nuba skyet, sky-; uklar; malgaja kaj numismatiko numismatik (studiet af
~ rigardo et bedrøvet og sløret blik mønter og medaljer)
nubiĝi blive dækket af skyer; ~as de numismato numismatiker
okcidente. Det skyer til fra vest. nun nu; Ho jes, ~ kiam vi ŝin mencias, mi
Nubio Nubien (historisk region i Nildalen) ekmemoras. Ak ja, nu når du nævner
nubkovraĵo skydække hende, dæmrer det for mig.
nuna nuværende, indeværende; la ~ tago
nubo [met] sky; [ogs] sværm (fx ~ da akridoj
dagen i dag
af græshopper); Tio metis ~n sur ilian nunatako [geo] nunatak (klippetop over
amikecon. Det kastede en skygge ind i indlandsisen)
deres venskab. nuncio nuntius (pavelig diplomat)
nubskrapulo [ark] skyskraber; (= nuno (et) nu; Gravas la ~. Det er nuet der
ĉielskrapanto) tæller.
nucifrago [zo] nøddekrige (fugl); (= nuntempo nutid
nuksrompulo) nupto bryllup
nur 184 obturi
nur kun, blot, bare, alene; (om tid) først, kvin~e pli rapide fem gange så hurtigt; Ĝi
ikke før valoras kelk~e pli. Den er flere gange så
nura slet og ret, bare, lutter, ren; Tio estas meget værd.; mil~a homamaso en
~ eraro. Det er slet og ret en fejl.; La ~ bleko tusindtallig menneskemængde; (jf mul)
de leono timigas. Bare brølet fra en løve gør oblato oblat, nadverbrød
en bange.; Li estas ~ knabo. Han er en ren obligacio [fin] obligation, [jur] en
dreng.; Tio ne estas ~ plezuro. Det var ikke forpligtelse til at forholde sig på en
lutter lagkage. bestemt måde
Nurenbergo Nürnberg (1. eo-klub, 1888) obligi gange, multiplicere; (= multipliki)
nutacio [fys] nutation (en snurres nikken) oblikva skrå; skæv; ~ rigardo et skævt blik
oblikvi skrå (gå i en skrå retning); Ni ~u tra
nutono [fys] newton (måleenhed for kraft)
la kampoj. Lad os skrå over markerne.
nutra nærende
oblikvo det at være på skrå; skævhed
nutrado ernæring; rimedoj de ~ oblo multiplum; 18 estas ~ de ses. 18 er et
næringsmidler multiplum af seks.; 30 estas la plej
nutraĵo fødevare malgranda komuna ~ de kvin kaj ses. 30 er
nutri give føde, underholde; fodre; Ili devis det mindste fælles multiplum af fem og
sin ~ per paneroj. De måtte leve af seks.
brødkrummer.; Li ~is la kolombojn per pizoj oblonga [lit] aflang; (dgl longforma)
kaj greno. Han fodrede duerne med ærter obolo [hist] obol (old græsk sølvmønt;
og korn.; ~ esperon nære håb, nære, give halvpenning)
næring (til); obscena obskøn, sjofel
nutristino [hist] amme obsedato (en) besat; Li laboregas kiel ~. Han
nutro næring knokler som en besat.
obsedi besætte, stadig plage, forfølge; ~ata
de fiksa ideo besat (plaget) af en fiks ide
O observanto iagttager; observatør
observatorio observatorium
observejo udkigspost
-o (endelsen for substantiver (navneord) i observi observere, iagttage; overholde; ~u
ental, nominativ); kat~ (en) kat; dom~ (et) bone, kiu venos! Læg godt mærke til hvem
hus der kommer!
oazo [geo] oase; ~ de silento meze en la urbo observo iagttagelse; overholdelse
en stilhedens oase midt i byen obsidiano [min] obsidian (sort bjergart)
obea lydig obskura mørk, dunkel, uklar; ukendt (fx
obei adlyde (fx ~ la patron, ~ al la patro ~ verkisto forfatter)
faderen), rette sig efter obstaklo hindring
obeigi gøre lydig, bringe til lydighed obstaklokuro [spo] forhindringsløb
obstetriko [med] obstetrik,
obelisko obelisk (stemstøtte)
fødselsvidenskab; (dgl akuŝologio)
obeo lydighed obstina stædig; genstridig (fx ~ menso
obeza [med] fed (ramt af fedme); (dgl
sind); hårdnakket (fx ~ rezistado
grasa)
modstand)
obezo [med] fedme, adipositas; (dgl obstini være stædig, fremture; Li ~is en sia
graseco) eraro. Han fremturede i sin fejltagelse; (jf
obio [teks] obi (japansk kimonobælte) persisti)
objektiva objektiv, saglig obstino stædighed; genstridighed;
objektivo objektivitet hårdnakkethed
objektivo [fys] (i optik) objektiv obstrukci forhale, obstruere; spærre,
(linsesystem) tilstoppe; La opozicio ~is la balotadon.
objekto ting, genstand; [gram] objekt; ~ de Oppositionen forhalede afstemningen.;
instruado emne i undervisningen; rekta ~ La veturiloj ~is la straton. Køretøjerne
direkte objekt, genstandsled; nerekta ~ spærrede gaden.
indirekte objekt, hensynsled obstrukco obstruktion, forhaling;
obĵeti indvende, gøre indsigelse; (= spærring, tilstopning
kontraŭdiri) obturi lukke af, proppe til, blænde, (fx et
obĵeto indvending, indsigelse rør, et løb på et skydevåben); ~ neuzatan
-obl- (efterstavelse for -dobbelt, gange, kamentubon lukke af for en skorsten der
-tallig); la tri~a sumo den tredobbelte sum; ikke bruges
odiseado 185 okro
odiseado odyssé (en (fortælling om en) oftalmo [an] øje; (dgl okulo)
lang og eventyrlig rejse); la (O)~j oftalmologio [med] oftalmologi (læren om
Odysseen (Homers digt om Odysseus' øjet og dets sygdomme)
rejse fra Troja) oftalmologo [med] øjenlæge; (dgl okulisto,
Odiseo Odysseus (græsk sagnhelt) okulkuracisto)
odonato j [zo] guldsmede (insektorden, ofte ofte, tit
der fx omfatter vandnymfe og ofteco hyppighed
guldsmed); (jf libelo) ogivo [ark] spidsbue; (dgl pintarko), [mil]
odori lugte (udsende lugt), lugte af; dufte sprænghoved (på et missil)
(udsende duft); La rozoj ~as rave. Roserne ogro trold
Oĥocka Maro [geo] det Okhotske Hav
dufter så dejligt.; (jf flari); Tio ~as perfidon!
(ved Sibiriens østkyst)
Det lugter af forræderi! ~is je brasika supo.
-oid- (suffiks med betydningen: lignende,
Der lugtede af kålsuppe; Ĉie ~as agrabla
fx elips~o ellipsoide, aster~o asteroide)
parfumo. Overalt dufter behagelig
parfume. oj! åh nej!; ak ja!; ~ denove! Åh nej! Nu
igen!; ~ kiel rapide pasas la tagoj! Ak ja!
odoro lugt; duft; Mono ~n ne havas. Penge
Som dagene dog går!
lugter ikke.
ojstro [zo] fårebremse (insekt); (jf tabano)
oero [fin] øre (mønt)
ok otte
ofendi fornærme, støde, krænke, såre; (jf oka ottende
malobservi) okapio [zo] okapi (afrikansk hovdyr)
ofendiĝema tilbøjelig til at blive okarino [mus] okarina (fløjte)
fornærmet, let at støde, nærtagende okaza lejlighedsvis; ~j vizitoj lejlighedsvise
ofendiĝi blive fornærmet (stødt) besøg; (jf hazarda)
ofendo fornærmelse, krænkelse okaze ved lejlighed; i anledning af;
ofensivo offensiv, angreb lejlighedsvis; Mi ~ uzos vian permeson. Jeg
oferema offervillig vil ved lejlighed gøre brug af din
oferi ofre tilladelse.; ~ de la festo i anledning af
ofero offer (det man ofrer), ofring, (= festen; Nur ~ ni vidas nin. Vi ses kun
oferado); grandaj ~j de tempo kaj mono store lejlighedsvis; (jf hazarde)
ofre i tid og penge; (jf viktimo) okazejo (sted hvor noget er sket, fx)
oferti tilbyde (vare eller tjenesteydelse) gernings-sted, åsted
oferto [merk] tilbud okazi ske, hænde, forekomme, indtræffe;
ofertorio [rel] offertorium (del af katolsk Kio ~is? Hvad skete der?; Kiel ~is?
messe) Hvordan gik det til?
oficejo kontor, bureau okazigi afholde (fx ~ kongreson en
oficiala officiel kongres); bevirke, afstedkomme
oficialigi gøre officiel okazo begivenhed, hændelse, Stranga
oficino officin (lokale i apotek) ~ trafis min. Jeg kom ud for en mærkelig
oficiro officer begivenhed.; ~ kreas ŝteliston. Lejlighed
oficisto (medarbejder inden for kontor, gør tyv.
handel, administration, fx) assistent, okcidenta vestlig (fx ~ vento vind)
funktionær, tjenestemand, embedsmand okcidente vest (fx ~ de la urbo for byen); Ŝi
ofico job, Ŝi ne ricevis la ~n. Hun fik ikke iris ~n Hun gik mod vest.
okcidento vest; (O)~ Vesten (især EU +
stillingen.; ~ de ministro en ministerpost;
USA, modsat Asien); La Sovaĝa (O)~ Det
arbejde, stilling; embede; post
Vilde Vesten
ofiogloso [bo] slangetunge (bregne); (dgl
okcipito [an] baghoved
vipurlango)
okcitana lingvo occitansk sprog (i
ofiuro [zo] slangestjerne (hvirvelløse dyr)
Sydfrankrig)
ofriso [bo] flueblomst okdek firs
ofsajdi være offside; Li ~is. Han var okedro [mat] oktaeder
offside. Okinavo [geo] Okinawa (japansk ø)
ofsajdo [spo] offside; esti en ~ være offside; okluzio [met] okklusion (når en koldfront
ofseto offset (trykkemetode) indhenter en varmfront)
ofta hyppig; almindelig; unu el la plej ~j oko otter, ottetal; pika ~ spar otte
malsanoj en af de mest almindelige okono ottendedel
sygdomme okro [min] okker (gul-eller rødfarvet jord)
oksalido 186 ombrejo
oksalido [bo] surkløver (planteslægt, fx okupo optagethed; beskæftigelse; erhverv;

skovsyre) besættelse
oksidado oxidation okupsoldatoj [mil] besættelsestropper
oksidi oxidere (fx ~ feron jern) okzalo [bo] alm. syre (plante)
oksido [kem] oxid ol end
oksigeno [kem] ilt, oxygen, (grundstof, O) olda [lit] gammel; (= maljuna)
oksikoko [gastr] [bo] tranebær olea olieholdig; olieagtig; olie- (fx farbo
oksimoro [lit] oxymoron (talefigur med –farve, maling)
modsigende begreber, fx) Lia silento estis oleandro [bo] nerie, oleander (plante); (=
elokventa. Hans tavshed var meget nerio)
sigende. oleastro [bo] sølvblad (plante)
oktana oktan- (fx ~ nombro -tal) olei smøre (med olie), oliere
oktanindico oktantal oleo olie
oktano [kem] oktan (bestanddel af benzin) oleodukto olieledning
oktanto [mat] oktant; [hist] oktant oleokampo oliefelt
(vinkelmåleinstrument) oleorafinejo olieraffinaderi
oleoŝipo olietanker
oktavo [mus] oktav (otte tonetrin); [typ]
olepentraĵo oliemaleri
oktav (bogformat)
olibano [bo] olibanum, virak
okteto [mus] oktet (musikværk; ensemble)
(gummiharpiks fra viraktræet, en slags
oktobro oktober
røgelse)
okulangulo øjenkrog
okulario [fys] (i optik) okular oligarĥio oligarki, fåmandsvælde
okulfrapa iøjnefaldende oligoceno [geol] oligocæn
oligoelemento [bio] sporstof,
okulglobo [an] øjeæble
mikronæringsstof, mineral (i ernæring)
okulharo øjenvippe
olimpiado (fireårsperioden mellem to
okulisto øjenlæge
Olympiske Lege); (jf Olimpiko, Olimpiaj
okulkavo [an] øjenhule
okullenso [an] øjets linse Ludoj)
Olimpiaj Ludoj Olympiske Lege; (=
okulmezure på (efter) øjemål
Olimpiko)
okulo [an] [bo] øje; fali en la ~jn falde i
Olimpikoj olympiske Lege; (Olimpiaj
øjnene; havi (ion) antaŭ la ~j have (noget)
Ludoj)
for øje; laŭ miaj ~j i mine øjne
Olimpo [rel] Olympen (de olympiske
okulŝirmilo skyklap
guders bolig), [geo] Olymp (bjerg i
okulta okkult, mystisk, magisk
Grækenland)
okultismo [rel] okkultisme
olivarbo [bo] oliventræ
okulumi blinke (~ al iu til nogen); sende
olivino [min] olivin
forelskede blikke olivkolora olivengrøn
okulvitroj briller olivo [bo] oliven (frugten af et oliventræ)
okupacio [mil] besættelse; (jf obsedi) olivoleo olivenolie
okupado (varig) optagethed; besættelse -olog- -olog (efterled for specialist i et fag);
okupata optaget (fx Mi estas ~. Jeg er i soci~o sociolog; dent~o odontolog; (jf -ist-)
gang med noget, jeg er midt i noget.); -ologi- -logi, -ologi, (efterled for
besat (fx La urbo estas ~. Byen holdes videnskabsgren, studiefag); soci~o
besat.); (jf okupita) sociologi; leksik~o leksikologi;(jf -ik-)
okupi 1. optage (fx ~ sidlokon en omaĝi hylde, hædre, vise respekt; Li ~is al
siddeplads, ~ ies pensojn nogens tanker), ŝi per dediĉo en la antaŭparolo. Han
beskæftige (fx ~ in pri io sig med noget); hædrede hende med en dedikation i
fylde (fx La poemo ~as tutan paĝon. Digtet forordet.
fylder en hel side.), dække (fx ~ tri omaĝo hyldest, hædersbevisning; [hist]
hektarojn tre hektar); tage (fx ~ multan troskabsed (homagium, aflagt af vasal
tempon lang tid); beklæde (fx ~ oficon de over for lensherre)
ministro en ministerpost; tage i Omano [geo] [pol] Oman (stat i
besiddelse, (= ekokupi); 2. holde besat; En Mellemøsten)
la evoluo de la civilizo la helenoj ~as gravan omaro [zo] hummer (krebsdyr)
pozicion. I civilisationens udvikling ombra skyggefuld; skygge- (fx ~ registaro
indtager de gamle grækere en vigtig skyggekabinet)
plads. ombrejo skyggefuldt sted
ombrelo 187 oposumo
ombrelo paraply; parasol; (jf pluvombrelo, ononido [bo] krageklo (plante), (= onono,
sunombrelo) ononiso)
ombri skygge (for); kaste skygge over; onopordo [bo] æselfoder (plante); (=
overskygge azenkardo)
ombro skygge; Ŝi estas nur ~de si mem. Hun -ont- (efterstavelse for fremtids tillægsform
er kun en skygge af sig selv.; sen ~ da dubo i aktiv); dorm~a der skal til at sove Bem:
uden skygge af tvivl; Ne estis ~ da med endelsen -o betyder ~ normalt en
malpaco. Der var ikke antydning af ufred. person, fx la reg~o den kommende regent;
ombrumi lægge skygger på (en tegning (jf -ant-)
eller et maleri) ontogenezo [bio] ontogeni (et individs
omego, omega omega (24. og sidste udvikling fra befrugtet æg til voksen)
bogstav i det græske alfabet) (Bem: jf alfa) oolito [geol] oolit (runde kalkstenskorn)
omikra omikron (15. bogstav i det græske oomiceto [bo] ægsporesvamp
alfabet) (Bem: jf alfa) -op- (efterstavelse med betydninger som:
omleto [gastr] omelet ad gangen, alle... sammen i grupper på);
omo [fys] [el] ohm (måleenhed for elektrisk pasi unu ~e passere en ad gangen; La boato
modstand) estis tro malgranda por ĉiuj, necesis transiri
-on- -del (efterstavelse for brøkdel); du~o kvar~e. Båden var for lille til alle, det var
halvdel; tri kvar~oj tre fjerdedele; tri kaj nødvendigt at sejle over i grupper på fire;
du~a litroj tre en halv liter; El multaj Viciri du ~e. Gå to og to.
mil~oj fariĝas milionoj. Mange bække små opaka [tek] (om mineral, glas, pastik)
gør en stor å. (ordret: ud af mange uigennemsigtigt
opalo [min] opal (smykkesten)
tusindedele bliver der millioner) opcio option
onagracoj natlysfamilien; (= enoteraco) ope samlet, som en enhed
onagro [zo] onager (vildæsel) operaciejo operationsstue
onanismo onani, masturbation operacii operere (fx ~ pro apendicito for
ondatro [zo] bisamrotte, moskusrotte blindtarmsbetændelse)
ondi bølge (fx ~ tien kaj reen frem og operacio operation (kirurgisk indgreb;
tilbage) målrettede handlinger); cezara ~
ondigi danne bølger; Kiam la vento blovas, la kejsersnit; financaj ~j finansielle
greno ~as. Når vinden blæser, danner operationer
kornet bølger operaco [mil] operation (militær aktion)
ondkartono bølgepap operatoro [tek] operatør; [mat] operator
ondlado bølgeblik operejo operahus, opera; (= operdomo)
ondo bølge (fx ~ sur la maro på havet); ~ da opereto [mus] operette
simpatio en bølge af sympati; strik~ opero [mus] opera
strejkebølge; [fys] elektromagnetaj ~j opidumo [hist] oppidum (befæstet keltisk
elektromagnetiske bølger bosættelse)
ondrompilo bølgebryder opinii mene, anse for, Ne ~u vin saĝa! Du
ondumi gøre bølget; ondulere; rynke, rifle skal ikke tro du er noget!, tro, synes
oni man opinio mening, opfattelse
onidiro rygte, forlydende opinisondo meningsmåling
opio [med] opium
onikso [min] onyks (smykkesten)
opipapavo [bo] opiumsvalmue
onisko [zo] bænkebider oponanto modstander; opponent
onjo (kælenavn for onklino tante); (jf -nj-) oponi opponere, komme med
onklino tante; (jf onjo) indvendinger; Tamen ~is unu voĉo. Een
onklo onkel; (jf oĉjo) stemme var dog imod.
onko [med] tumor, især kræft, cancer; (dgl oportuna bekvem, hensigtsmæssig,
kancero) opportun; belejlig, gunstig
onkologio [med] onkologi (læren om oportunaĵo bekvemmelighed; modernaj ~j
kræftsygdomme); (dgl kancerologio) moderne bekvemmeligheder
ono brøkdel oportune bekvemt; hensigtsmæssigt;
onobriko [bo] esparsette (plante) belejligt
onomastiko [spr] onomastik (videnskaben oportunismo opportunisme
om egennavne) oportunisto opportunist
onomatopeo [spr] lydord, (fx kokeriko oposumo pungrotteskind, opposumskind;
kykliky), onomatopoietikon (jf didelfo)
opozicio 188 organdio
opozicio [pol] [astr] opposition ordigi ordne, bringe i orden, rydde op;
opresi [pol] undertrykke ~ liton rede seng; (jf prepari)
optativo [gram] optativ, ønskemåde, (fx ordigo det at bringe i orden, oprydning
Vivu la reĝ'! Kongen leve !) ordinado ordination (det at ordinere),
optikisto optiker; [fys] fysiker med ordinering)
speciale i optik ordinara almindelig, sædvanlig, ordinær
optiko [fys] optik (lyslære) ordinare som regel, almindeligvis, i
optimismo optimisme, lyssyn almindelighed, sædvanligvis
optimisto optimist ordinaro det jævne, almindeligheder; regis
optimuma optimal ~ man holdt sig på det jævne; Li
optimumo optimum (det bedst opnåelige) preskaŭpereis en la torento de la ~. Han var
opulo [bo] snebolle (busk) ved at gå til i strømmen af
opuntio [bo] figenkaktus, (= nopalo) almindeligheder.
ordinato [mat] ordinat (koordinat på
ora guld-; gylden; ~ tempo gyldne tider;
y-aksen)
promesi ~jn montajn love guld og grønne
ordini ordinere, præstevie
skove; la ~ bovido guldkalven; [mat] la
ordino [rel] en ordineret person (fx præst,
~ nombro (proporcio) del gyldne snit
biskop)
oracio (højtidelig) mindetale ordo orden, rækkefølge; forretningsorden;
oraĵisto guldsmed [bio] orden (under klasse og over
oraĵo smykke; guldting familie); [ark] søjle orden (fx dorika ~
orakoli give orakelsvar dorisk søjleorden); laŭ ~ i rækkefølge,
orakolo orakel; orakelsvar; la ~ en Delfo efter tur; voki iun al ~ kalde nogen til
oraklet i Delfi orden
orangutango [zo] orangutang ordoni give ordre til, give besked om; La
(menneskeabe) kuracisto ~is al mi ripozon, ~is min al la lito.
oranĝa appelsin- (fx ~ marmelado Lægen foreskrev hvile, beordrede mig i
appelsinmarmelade); orange, seng; befale; foreskrive
orangefarvet ordono ordre, befaling, besked; bud; [rel] la
oranĝarbo [bo] appelsintræ Dek (O)~j de ti bud, (jf dekalogo)
oranĝejo appelsinlund ordovicio [geol] ordovicium (geologisk
oranĝerio [ark], [agr] orangeri (væksthus periode)
til citrustræer) orelfoko [zo] øresæl; kolhara ~ mankesæl
oranĝo [bo], [gastr] appelsin orelinflamo [med] ørebetændelse
oratora oratorisk orelisto [med] ørelæge
oratoraĵo medrivende (del af en) tale, orellobo [an] øreflip
oratorisk mesterstykke orelo øre; akrigi la ~jn spidse ører; La muro
oratori holde (en medrivende) tale havas ~jn. Væggene har ører.
oratorio [mus] oratorium (dramatisk orelringo ørering
musikværk) orelstrigo [zo] skovhornugle
oratoro taler; Ŝi estas vera ~. Hun er en orelvakso ørevoks, (= cerumeno)
oratorisk begavelse. orepoko guldalder
orfa forældreløs; forladt; Oni vidis nur la
orbito [an] øjenhule, (= okulkavo); [astr]
~jn domojn. Man så kun de forladte huse.
bane (for himmellegeme eller satellit),
orfeismo [hist] [rel] orficisme (religiøs
[fig] virkefelt, sfære;
bevægelse)
orbriko guldbarre, (jf ingoto) orfejo børnehjem
orcino [zo] spækhugger (delfin); (jf orko) Orfeo [my] Orfeus
orĉeno guldkæde orfiŝo [zo] guldfisk
orda ordentlig (modsat rodet) orfo forældreløst barn
orde i god orden; Ŝi ~ aranĝis la vestojn. orfosisto guldgraver
Hun lagde tøjet i fin orden. organa organisk (som vedrører organer i
ordeni tildele en orden kroppen; som har en naturlig
ordeno orden (hædersbevisning); sammenhæng); La grupoj kunlaboris kiel
(munke)orden; la ~ de la Ĝartero ~tuto. Grupperne samarbejdede som et
hosebåndsordenen; la ~ de la Franciskanoj organisk hele.; (jf organika)
franciskanerordenen organdio [teks] organdi (specialbehandlet
ordi [mat] ordne (en mængde) bomuldsstof)
organika 189 ortopediisto
organika organisk (som indeholder origino oprindelse, kilde, ophav;

kulstofforbindelser); ~ kemio organisk herkomst; [mat] begyndelsespunkt, origo
kemi; (jf organa) orikteropo [zo] jordsvin
organismo organisme oriolo [zo] pirol (spurvefugl)
organizacio [glds] (→ organizaĵo, organizo) Oriono [astr] Orion (stjernebillede)
organisation Orkadoj [geo] Orkneyøerne (ved Skotland)
organizado organisering orkestrejo orkestergrav
organizaĵo organisation; partia ~ orkestri orkestrere (arrangere for orkester)
partiapparat orkestriono [hist] orkestrion (mekanisk
organizanto organisator, (jf organizisto) instrument)
organizi organisere, tilrettelægge orkestro orkester
organiziĝi blive organiseret orkideo [bo] orkidé (plante)
orko [zo] spækhugger (delfin); (jf orcino)
organizisto organisator (professionel), (jf
Orko [rel] Orcus (både guden over
organizanto)
dødsriget og dødsriget selv)
organizo organisation
orli kante, sømme op
organo organ (del af kroppen; stemme; orlo [teks] kantsøm, (fx ~ de jupo på en
talerør) nederdel)
orgasmo [bio] orgasme ornamado pyntning, udsmykning
orgenisto organist ornamaĵo pynt, udsmykning (genstanden)
orgeno [mus] orgel ornami pynte, smykke, dekorere
orgentubo orgelpibe ornamo pynt, ornament; [fig] pryd; La
orgio orgie parko estas vera ~ de la urbo. Parken er en
orgojlo hovmod, opblæsthed pryd for byen.
ori forgylde ornato ornat (gejstlig embedsdragt)
orienta øst (fx ~ vento vind), øst-; la ornitogalo [bo] fuglemælk (plante)
~ marbordo østkysten ornitologio ornitologi (studiet af fugle)
orientalisto orientalist (person der forsker i ornitologo ornitolog
Østens sprog og kultur) ornitopodo [bo] fugleklo (plante); (=
oriente øst (fx ~ de la domo for huset); Ili iris birdpiedo)
~n. De gik mod øst. ornitorinko [zo] næbdyr
orienti orientere (noget mod noget); lægge orno [bo] manna-ask; (jf manao)
(med facaden) mod øst; sin ~ finde oro [kem] guld (grundstof, Au)
orienteringen; orientere sig orobanko [bo] gyvelkvæler (plante)
orientiĝi orientere sig orpluvio [zo] hjejle (vadefugl)
oriento øst; østlig del; (O)~ Østen (landene orpluvo [bo] guldregn (= laburno)
i Asien); la Ekstrema (O)~ Fjernøsten; la orstelo [bo] guldstjerne (forårsblomst),(=
Proksima (O)~ Mellemøsten gageo)
orifico [an] munding, åbning orta [mat] vinkelret; ret (= 90°); ~ al rekto
origano [bo], [gastr] merian (krydderurt); vinkelret på en ret linje; ~ angulo ret
(jf majorano) vinkel; ~ koordinatsistemo retvinklet
origina oprindelig; La ~ palaco havis nur koordinatsystem; ~ trilatero retvinklet
unu turon. Det oprindelige palads havde trekant
kun ét tårn; (jf originala) ortangulo rektangel
ortanto [mat] normal (fx ~ al rekto til en ret
originala original, oprindelig, original-;
linje)
traduki el la ~ lingvo oversætte fra
ortilo tegnetrekant
originalsproget; Ĉi tiu pentraĵo sendube ortito [min] allanit, orthit
estas ~. Dette maleri er uden tvivl ægte.; orto ret vinkel
Ŝi estis ~ infano, silenta kaj pensanta. Hun ortodoksa 1. ortodoks, i overensstemmelse
var et specielt barn, stille og med den traditionelle lære, 2. relateret til
eftertænksom. de østlige kristelige kirker
originaleco originalitet ortodokseco ortodoksi
originalo original (modsat kopi eller ortodoksismo ritualer og tankegang i de
efterligning) ortodokse kirker
originalulo original, særling ortodoksulo ortodoks person
origini stamme (~ el, ~ de fra); Lia familio ortografio [spr] retskrivning, ortografi
~as el Napoleono. Hans familie ortopedia ortopædisk
nedstammer fra Napoleon. ortopediisto 1. ortopæd; 2. ortopædist
ortopedio 190 pacperanto
ortopedio [med] ortopædi (videnskaben og otoskopio [med] otoskopi,

behandlingen af bygningsfejl og skader øreundersøgelse
på kroppen) otuso [zo] skovhornugle; (jf orelstrigo)
ortopteroj [bo] græshoppernes orden, ovacii hylde (med bifald)
retvingede insekter ovacio hyldest, ovation, bifald
orvergo [bo] gyldenris (plante) ovaĵo [gastr] mad eller ret lavet af æg
ovala oval (ægformet)
-os [spr] (endelsen for fremtid)
ovalo oval
oscedanta gabende (fx ~ abismo afgrund) ovario [an] æggestok, ovarie; [bo]
oscedi gabe frugtknude
oscedo gaben, gab ovblanko æggehvide
oscilado svingning, oscillation; [fys] ovibovo [zo] moskusokse; (dgl moskobovo)
altrudita ~ tvungen svingning ovingo æggebæger
oscili [fys] svinge, oscillere ovio [zo] fåredyr
oscililo oscillator ovo [bio], [gastr] æg
oscilo en enkelt svingning ovoĉelo ægcelle
osciloskopo [fys] oscilloskop (viser ovodukto [an] æggeleder
forløbet af elektriske svingninger) ovoflavo æggeblomme
ovolo [zo] ægcelle, æg; [bo] frøanlæg
Osiano [lit] Ossian (mytisk irsk skjald)
-oz- [spr] Suffiks for 1. at noget udgør en
Oskaro 1. mandenavnet Oskar, 2. Oscar
rigelig del af noget; 2. sygdom (a)
(filmpris)
forårsaget af fx en bakterie eller en
OSKE [fk] Organizo por Sekuro kaj Kunlaboro
parasit, (b) karakteriseret af et bestemt
en Eŭropo OSCE (Organisationen for
sygdomsvæv, (c) uden betændelse, men i
Sikkerhed og Samarbejde i Europa)
et bestemt organ (jf -et-);
osmeroj [zo] smelt (fisk). Bem: europæisk
3. plantesygdom); ŝton~a stenet (som er
smelt = eperlano
fuld af sten); streptokok~o sygdom
osmio [kem] osmium (grundstof, Os)
fremkaldt af streptokokker; tuberkul~o
osmoza osmotisk (fx ~ premo tryk)
tuberkulose; artr~o slidgigt
osmozo [fys] [bio] osmose ozono [kem] ozon (O3 , beskyttende gasart
(gennemsivning) i stratosfæren)
osmundo [bo] kongebregne; (= reĝofiliko) ozontavolo ozonlag
osta knogle- (fx ~ histo knoglevæv); benet,
knoglet
ostaĝi være gidsel
ostaĝo gidsel P
ostero knoglesplint, bensplint
p.K. [fk] post Kristo e.Kr. (efter Kristus)
ostiĝi forbene; La kartilago ~is. Brusken
paca fredelig, fredfyldt
forbenede. pacama fredselskende
ostito [med] knoglebetændelse pacema fredsommelig af natur
ostmembrano benhinde pacienca tålmodig
osto [an], [gastr] knogle, ben pacienci være tålmodig, have tålmodighed
ostomedolito [med] pacienco tålmodighed
knoglemarvsbetændelse paciento patient
ostracismo [hist] ostrakisme Pacifiko [geo] Stillehavet
(landsforvisning ved folke afstemning i pacifismo pacifisme (ubetinget modstand
det antikke Athen) mod krig)
ostrejo østersbanke pacifisto pacifist
paciga fredsskabende (fx ~ misio mission)
ostro [zo] [gastr] østers
pacigi fredeliggøre (fx ~ Eŭropon Europa);
ostrompo knoglebrud, benbrud
bilægge (fx ~ konflikton en konflikt)
-ot- [spr] (efterstavelse for fremtids paciĝi blive fredelig; slutte fred (~ kun iu
tillægsform i passiv); skrib~a der vil blive med nogen); forlige sig (~ kun io med
skrevet; Bem: med endelsen o betyder noget)
~ normalt en person, fx send ~o packonserva fredsbevarende (fx ~ misio
kommende udsending mission)
otario [zo] mankesæl; (jf orelfoko) paco fred
otido [zo] trappe (fugl) pacperado fredsmægling
otito [med] ørebetændelse; (dgl orelinflamo) pacperanto fredsmægler
pacpipo 191 paliso
pacpipo fredspibe pajlero halmstrå; Kroĉi sin al ~. Klynge sig

paĉjo (kælenavnsform af patro) far; (jf –ĉj-) til et halmstrå.
paĉulo 1. [bo] Pogostemon cablin pajlo halm
2. patchouli (æterisk olie til parfume, pajlohomo stråmand
udvundet af plantens blade) Pajno [my] Pan (hyrdegud)
padeli piske i vand; La ŝipo ~is la akvon. Pajnoŝalmo panfløjte
pakado pakning (fx ~ de la valizoj af
Skibet piskede vandet til skum.; La knabo
kufferterne)
~is per la piedoj. Drengen pjaskede og
pakaĵo en pakke (det der er pakket); [glds]
sprøjtede med fødderne; (jf pagaji)
bagage, (→ bagaĝo); en~ emballage
padelo åreblad; blad (på skibsskrue, paki at pakke (fx ~ sian havaĵon sine ting)
propel); skovl (på skovlhjul i fx turbine, pakistanano pakistaner
gravemaskine, vandmølle) pako en pakke (fx kristnaska ~ jule-)
padelrado skovlhjul pakto [pol] pagt; la ~ de UNO FN-pagten
Pado [geo] Po (flod i Italien) pala bleg; kadavre ~ pro timo ligbleg af
pado sti skræk; la ~ vintra suno den blege vintersol
paduso [bo] hæg (et træ) (= grapolĉerizujo) palaco [ark] palads, slot
paf ! bang! (om lyden af et skud) paladio [kem] palladium (grundstof, Pd);
pafado skydning [my] palladion (statue af Pallas Athena)
pafaĵo projektil palafito [ark] 1. pælehus; (dgl surfosta
pafarko flitsbue domo), 2. én af de pæle, som et pælehus
pafdistanco skudvidde står på
palankeno bærestol; (dgl portseĝo)
pafejo skydebane Palaso 1. [astr] Pallas (asteroide), 2. antikt
pafi skyde, afskyde, affyre; slynge; ~ al celo græsk og romersk mandenavn
skyde til måls; ~ al si en la frunton skyde palata gane- (fx ~ velo ganesejl)
sig en kugle for panden palatalo [fon] palatal, ganelyd
pafilo skydevåben; gevær Palatino [geo] Palatinerhøjen (i Rom)
pafisto skytte; kaŝ~ snigskytte palato [an] gane
pafo skud; [spo] skydning; La unua ~ estis palavri snakke vidt og bredt
miso. Det første skud var en forbier. palavro palaver (forhandling; tom snak)
pagaji padle; pagaje paledo [tra] palle; kesto~ bokspalle
pagajo paddel, padleåre, (= simpla pagajo); palemono [zo] [glds] fjordreje, roskildereje,
pagaj, tobladet åre, (= duobla pagajo) → leandro (dgl salikoko)
paleoceno [geol] paleocæn (geologisk
pagana hedensk
epoke)
paganismo hedenskab paleografio palæografi (videnskaben om
pagano [rel] hedning gammel skrift)
paganto betaler (fx malbona ~ en dårlig paleolitiko palæolitikum, ældre stenalder;
betaler) (dgl maljuna ŝtonepoko)
pagelo [zo] blankesten (fisk) paleontologio palæontologi (studiet af
pagenda som skal betales fortidens dyr og planter)
pagi betale; Ŝi ~is kontante per eŭroj. Hun paleontologo palæontolog
betalte kontant med euro.; Ŝi ~is tri paleozoiko [geol] palæozoikum (Jordens
eŭrojn. Hun betalte tre euro. oldtid)
pagigi få til at betale; ~ al iu ion lade nogen Palestino [geo], Palæstina
betale noget paletro palet (plade til farver; kunstners
pagilo betalingsmiddel farveholdning)
pagiva i stand til at betale, betalingsdygtig, paliativo [med] lindrende middel;
(dgl pagpova) foranstaltning der midlertidigt forbedrer
pago betaling; lu~o leje, husleje; tuja ~ paligi gøre bleg, blege
paliĝi blive bleg, blegne
omgående betaling palindromo [spr] palindrom (ens læst
pagodo [rel] pagode (tempel) forfra og bagfra)
paguro [zo] eremitkrebs palinuro [zo] languster (krebsdyr); (dgl
paĝio [hist] page langusto)
paĝo 1. side (af et papirblad) titol ~ palisandro [bo] palisander (træsort fra
titelblad , 2. alt, hvad der står på en side; Brasilien)
Relegu ~n du! Læs side to en gang til!; palisaro palisade
pajaco [teat] bajads (klovn) paliso pæl, stolpe
palisumi 192 papiliono
palisumi spidde paniko panik

paliumo [rel] pallium (hvidt bånd med panjo (kælenavnsform af patrino) mor; (jf
sorte kors) -nj-)
palmacoj [bo] palmefamilien pankracio → pankratio
palmo [bo] palme pankratio [bo] pancratium (plante)
palmoleo palmeolie pankreatito [med]
palmopiedo [zo] svømmefod; (= rempiedo) bugspytkirtelbetændelse
palo bleghed pankreato [an] bugspytkirtel
palpado beføling; famlen pankromata pankromatisk (om fotografisk
palpe famlende; ~ serĉi ion famle efter film)
noget pankrusto brødskorpe
palpebla til at (tage at) føle på, pano [gastr] brød rostita ~ ristet brød; la
håndgribelig ĉiutaga ~ det daglige brød; sekala ~
palpebro [an] øjenlåg rugbrød; tritika ~ franskbrød, hvedebrød
palpebrumi blinke (om øjet); (jf okulumi) panoptiko vokskabinet, panoptikon
palpi føle på, berøre; famle; befamle; panoramo panorama (vid udsigt;
~ antaŭ si føle sig frem (for); ~ en mallumo rundskue)
panrostaĵo ristet brød; (= rostita pano)
famle sig frem
panrostilo brødrister
palpilo [zo] følehorn pansaĵo (ting til sårbehandling, fx) salve,
palpitacio [med] hjertebanken; (dgl
vat, plaster, gaze; (jf bandaĝo)
korbatado) pansi forbinde et sår
palto [teks] overfrakke, vinterfrakke; (jf panslavismo [hist] [pol] panslavisme
mantelo) pantalonfendo [teks] gylp
palumbo [zo] ringdue, skovdue; (= pantalono [teks] bukser, benklæder
ringokolombo) panteismo [fil] panteisme (Gud er ét med
pamfleto pamflet, smædeskrift Universet)
pampelmuso [bo] pompelmus, pomelo panteisto panteist
(stor grapefrugtlignende frugt) panteono panteon (gudekreds, fx de
pampo pampas (steppe); (= stepo) olympiske guder); (P) ~ Pantheon
panaceo universelt helbredelsesmiddel (tempel i Rom)
panakoj [bo] ginseng-slægten pantero [zo] panter, sort leopard
Panamo [geo] Panama (stat i pantoflo [teks] tøffel, morgensko
Mellemamerika) pantografo [tra] pantograf (strømaftager),
panarbo [bo] brødfrugttræ (jf troleo); [tek] pantograf (tegnemaskine)
panbulo bolle, rundstykke; (jf bulko) pantomimo [teat] pantomine (mimespil)
pandiono [zo] fiskeørn; (= fiŝaglo) pantranĉo en skive brød, en rundtenom
pando [zo] panda; granda~ stor panda, panujo brødkasse
bambusbjørn; malgranda ~ lille panda, panumi panere
kattebjørn papageto [zo] undulat (fugl)
panegira panegyrisk, overdrevent rosende papago [zo] papegøje; [fig] efterplaprer
panegiro [lit] panegyrik, lovtale papagumi efterplapre
papajo [bo] papaja (træet og frugten)
panei (om bil) gå i stå; [tek] bryde sammen,
papaŭo [bo] asimina triloba (et træ)
gå i sort; La aŭto ~is meze de krucejo. Bilen
papavo [bo] valmue
gik i stå midt i et kryds. paperfolio et ark papir
panelo [ark], [tek], [traf] panel (på væg) paperkorbo papirkurv
fyldning (fx i dør); instrumentbræt; papermaĉaĵo → muldokartono papmaché
kontrolbord papero papir; ~j ([ogs]) papirer (personlige
paneo motorstop; teknisk fejl, teknisk dokumenter); Viajn ~jn, mi petas! Må jeg
uheld se Deres papirer?
panero brødkrumme paperŝmiristo bladsmører
Panĝabo [geo] Punjab (område delt papertranĉilo papirkniv
mellem Indien og Pakistan) papilio [zo] sommerfugl; ~j (ogs)
paniki bringe i panik (insektordenen) sommerfugle
panikita panikslagen papilionedoj [zo] svalehalefamilien
paniklo [bo] top (sammensat (sommerfugle)
blomsterstand), [an] fedtlaget under papiliono [zo] svalehale (slægt af
huden (panniculus adiposus) sommerfugle, bl.a. makaono)
papiloto 193 pargeto
papiloto papillot, curler parametro parameter

papiruso [bo] papyrus (plante; papir heraf) paranojo [med], [psyk] paranoia (paranoid
papo [rel] pave psykose, forfølgelsesvanvid)
papriko [gastr], [bo] paprika (krydderi); (jf parapeto beskyttelsesmur (ved afgrund),
kapsiko) [mil] brystværn, jordvold (foran
papuo papuaner (fx fra Ny Guinea) skyttegrav), rækværk, brystning
para i par, parvis; [mat] lige (nombro tal); parapsikologio parapsykologi (studiet af
fasado kun ~j kolonoj facade med parvise overnaturlige psykiske fænomener)
søjler parasimpato [an] det parasympatiske
parabolo [rel] [lit] lignelse; [mat] parabel nervesystem
parada parade- (fx ~ marŝo parademarch); paraŝuti springe ud med faldskærm
kuŝi sur ~ lito ligge på lit de parade paraŝutigi smide ned med faldskærm (fx
paradi paradere, gå i procession, føre sig ~ nutraĵojn fødevarer); ~ soldatojn
frem Li ĉiam ~as kiam venas gastoj. Han landsætte faldskærmssoldater
fører sig altid frem når der kommer paraŝuto faldskærm
gæster. ; stille til skue Ŝi ~is sian riĉecon. paratakso [gram] paratakse, sideordning
Hun stillede sin rigdom til skue., skilte paratifo [med] paratyfus (tarminfektion)
(med) paratiroido [an] biskjoldbruskkirtel
paradigmo paradigme; [gram] paraziti snylte, nasse
bøjningsmønster parazitismo [bio] parasitisme (samliv
paradizbirdo paradisfugl; [zo] paradisfugl mellem parasit og vært)
paradizeo [zo] paradisfugl; (= paradizbirdo) parazito snyltegæst, snylter; [bio] parasit;
paradizo paradis snylteplante; snyltedyr
parado parade, optog; pomp og pragt; parazitologio [bio] parasitologi (læren om
senenhava vort~ tom snak parasitter)
paradoksa paradoksal, selvmodsigende parceligi udstykke
parcelo parcel, jordlod, grund
paradokso paradoks (selvmodsigende eller
Parco [my] parce (græsk skæbnegudinde);
absurd ting)
(jf Norno)
parafi parafere
pardonebla tilgivelig, undskyldelig
parafino paraffin (voksagtig masse)
pardonema overbærende, barmhjertig
parafo parafering (medunderskrift, fx i
pardoni tilgive, undskylde; ~u! undskyld!
form af initialer); (ekstra, karakteristisk pardono tilgivelse, forladelse; Mi petas ~n!
streg som tilføjelse til en underskrift) Undskyld!, Om forladelse!
parafrazi parafrasere pardonpeti bede om undskyldning; Mi ~as
parafrazo parafrase (fortolkende ke... Du må undskylde at...
omskrivning) pare parvis; (jf duope)
paragrafo paragraf, stykke, parenca beslægtet, i familie; ~j lingvoj
paragrafsymbolet beslægtede sprog; Ili estas ~j inter si. De er
Paragvajo [geo] Paraguay (stat i i familie med hinanden.
Sydamerika) parenceco slægtskab
Parakleto [rel] Paraklet (Helligånden som parenco slægtning
talsmand) parenkimo [bo], [an] parenkym
paralakso [astr] parallakse (tilsyneladende (grundvæv; cellevæv)
forskydning) parenteza parentetisk
paralela parallel parenteze i parentes; i parentes bemærket
paralele parallelt; ved siden af; Uzi novan parentezo parentes (sidebemærkning); (jf
vorton ~ al la malnova. Buge et nyt ord ved krampo)
siden af det gamle. parezo [med] parese (let lammelse); (dgl
paralelepipedo [geom] parallelepipedum milda paralizo)
paralelogramo [geom] parallelogram parfeo [gastr] parfait (is med flødeskum og
paralizi lamme, paralysere frugt)
paraliziga lammende parfumi parfumere
paralizita lammet; lamslået parfumo parfume
paralizo lammelse; infana ~ (= poliomjelito); pargetero parketstav
børnelammelse pargeti lægge parketgulv i (fx ~ la salonon
paralogismo paralogisme, fejlslutning dagligstuen)
paramagneta [fys] paramagnetisk pargeto parketgulv
parhufulo 194 ruano
parhufulo [zo] klovdyr (parrettået hovdyr, propono? Er der noget der taler for
fx okse); (jf neparhufulo) forslaget?; Koro tro plena – buŝo ~as. Hvad
parietalo [an] isseben; (dgl vertosto) hjerter er fuldt af, løber munden over
parietario [bo] springknap (plante) med.
parieto [an] væg (i et hulorgan, fx parolo tale, ord; La prezidanto donis la ~n al
mavesækken); [tek] inderside (fx i la sekretario. Formanden gav ordet til
cylinder, rør) sekretæren.; nepripensita ~ et uoverlagt
parigi parre ord, en uoverlagt udtalelse; ~ estas
pariĝa parrings- (fx ~ tempo parringstid) arĝento, oron similas silento. Tale er sølv,
pariĝi parre sig tavshed er guld.
pario paria, (en) udstødt; (en) kasteløs parolrekono [edb] talegenkendelse
Pariso [my] Paris (prins i Troja) parolturno talemåde, vending
Parizo [geo] Paris (Frankrigs hovedstad) paronimo [spr] paronym (ord der er
parkado parkering rodbeslægtet med et andet)
parkejo parkeringsplads paronomazio [spr] paronomasi (ordspil, fx
parkere udenad hastværk er lastværk)
parkerigi lære udenad parotidito [med] fåresyge; (dgl mumpso)
parki parkere parotido [an] ørespytkirtel
parkinsona malsano [med] Parkinsons parseko [astr] parsec (længdeenhed = 3,26
sygdom lysår)
parko park, anlæg parta delvis; ~ luneklipso partiel
parkometro parkometer måneformørkelse
parlamenta parlaments- (fx ~ konstruaĵo parte delvis; dels, til dels
parlamentsbygning); parlamentarisk partenogenezo [bio] partenogenese,
parlamentano parlamentsmedlem jomfrufødsel
parlamentario [mil] parlamentær Partenono [ark] Parthenon (tempel på
(forhandler) Athens Akropolis)
parlamentejo parlamentsbygning partero [teat] parket; parterre, [ark]
parlamentismo parlamentarisme stueetagen
parlamento parlament partia parti- (fx ~ gazetaro partipresse);
parma fromaĝo [gastr] parmesanost partisk
Parnaso Parnassos (bjergmassiv i partianiĝi tage parti (fx ~ al iu for nogen)
Grækenland); [my] musernes partiano partimedlem; tilhænger (fx ~ de
tilholdssted; [lit] digtergruppen tiu aŭ alia ideo af den ene eller den anden
parnassisterne ide)
paro par (to ting, som hører sammen) participo [gram] tillægsform, participium
parodii parodiere partieco partiskhed
parodio parodi partigi dele (i flere dele)
pa t ogena [bio] [med] patogen, partiklo [fys] partikel
sygdomsfremkaldende; (dgl malsaniga) partikulara partikulær, speciel, som dyrker
særpræg (i stedet for det der forener)
paroĥa sogne- (fx ~ domo sognegård);
partikularismo partikularisme
~ gazeto kirkeblad partikulo [gram] småord, partikel,
paroĥismo snæversyn (ubøjeligt ord)
paroĥo sogn; (= paroko) partio parti (især politisk); part (fx i
paroksismo heftigt anfald (fx af vrede eller konflikt, retssag); ~ de ŝako et parti skak;
smerte), paroksysme; (jf atako) fari bonan ~n gøre et godt parti (om
paroksitona [spr] som har tryk på giftermål); (jf kvanto, parto)
næstsidste stavelse partituro [mus] partitur (bog med alle
parola mundtlig; ~ promeso et mundtligt stemmer)
tilsagn partizano [mil] partisan, guerilla; (jf gerilo);
parolado (en) tale; la multa ~ den megen ukritisk tilhænger, partisoldat
snak partnero partner; (jf parulo)
parolanto (en) taler parto del, part, andel; [mus] parti
parolelemento ordklasse partopreni deltage (fx ~ la laboron (en la
parolema snakkesalig, sludrevorn laboro) i arbejdet), tage del (i)
paroli tale, snakke; La ciferoj ~as per si mem. partopreno deltagelse
tallene taler for sig selv; Ĉu io ~as por la p e ruano peruaner
paruedoj 195 patkuko
paruedoj [zo] mejsefamilien paso passage; forløb; post ~ de unu jaro efter
parulo partner; Ŝi estis mia ~ dum la balo. et år
Hun var min partner ved ballet. paspartuo passepartout (kartonramme);
paruo [zo] musvit (fugl af mejsefamilien) hovednøgle, (dgl ĉefŝlosilo)
parvenuo opkomling paspermesilo passerseddel
pasaĝero passager pasporto pas
pasamento [teks] possement (bånd, kvaster pastaĵo pasta (fx makaroni, spaghetti); (jf
m.m. til pynt) pasto)
pase i forbigående, midlertidigt pasteĉo postej
pasejo passage (til gennemgang), pas; pastelo pastil
mont~ bjergpas pasteŭrizi pasteurisere (varmebehandle)
pasema forbigående, flygtig pastiĉo pastiche (stilefterligning)
paseo fortid; (jf estintaĵo, pasintaĵo, futuro) pastinako [bo] pastinak (planten eller dens
pasero [zo] spurv; (jf dompasero, rod)
kampopasero) pasto dej; pasta (blød masse); dento~
pasi passere, gå; gå over, forsvinde; Aŭto tandpasta; (jf pastaĵo)
~is preter la domo. En bil passerede forbi pastoralo [lit] [mus] pastorale (værk om
huset.; La vojo ~as tra arbaro. Vejen går hyrdemiljø)
igennem en skov.; ~ al alia demando gå pastra præste- (fx ~ ofico præsteembede),
over til et andet spørgsmål; ~is tuta jaro. præstelig (fx ~ mildo mildhed)
Der gik et helt år.; Ebrio ~as post dormo. En pastri være præst
brandert forsvinder efter søvn. pastriĝi blive præst
pasia lidenskabelig, passioneret pastro [rel] præst; (jf kleriko)
pasifloro [bo] passionsblomst pasvorto adgangskode, kodeord
pasigi tilbringe, opholde sig, fordrive; få til paŝao [hist] pasha (osmannisk ærestitel)
at passere, lade gå (få til at gå); Ŝi ~is la paŝi træde, gå; ~ sur ŝtonon træde op (ned,
vintron en Hispanio. Hun tilbragte hen, over) på en sten; La funebra procesio
vinteren i Spanien.; Li scias kie la kankroj ~is antaŭen. Sørgetoget skred fremad.
~as la vintron. Han ved hvor krebsene paŝmezuri skridte af (måle med sine
opholder sig om vinteren.; Ili ~is la skridt)
atendotempon per kartludo. De fordrev paŝo skridt, trin, gang; Ŝi havas facilan ~n.
ventetiden med kortspil.; Li ~is ilin tra la Hun har en let gang.; Ili aŭdis ~jn en la
densejo. Han lod dem gå gennem koridoro. De hørte trin på gangen.; Li
tykningen.; ~u al mi la korbon! Ræk mig malrapidigis siajn ~jn. Han sagtnede sin
kurven! gang.; facilanima ~ et letsindigt skridt
pasiigi gøre lidenskabelig, vække paŝtejo græsgang
lidenskab, sætte lidenskaberne i kog paŝtela pastel- (fx ~ koloro pastelfarve)
pasintaĵo fortidig begivenhed fortid; Ni paŝtelo pastel (kridt eller billede)
forgesu la ~n. Lad os glemme fortiden. paŝti sætte på græs, lade græsse; Li ~is la
pasintjara sidste års, fra sidste år bovojn. Han sætte køerne på græs.; La
pasio lidenskab (fx ~ al ludo for spil), brutoj ~is sin sur herbejo. Kvæget
passion; lidenskabelig kærlighed græssede på en eng.
Pasiono [rel] passion (Jesu lidelse og død); paŝtista sako [bo] hyrdetaske (plante)
[mus] passionsmusik; ~ laŭ Johano paŝtisto hyrde
Johannespassion (musik), [lit] værker om patelo [an] knæskal, (dgl genuosto); [zo]
Jesu lidelse eller tidlig kristeligt albueskæl (havlevende snegl)
martyrium pateno [rel] patene, disk, tallerken til
pasiva passiv, uvirksom; [gram] i passiv, nadverbrød)
passive patenti patentere (= at give retsbeskyttelse
pasivigi passivisere til monopol på en opfindelse)
pasivo passivitet; [fin] passiver; [gram] patentigi at opnå patent
passiv patento patent
paskalo [fys] pascal (måleenhed for tryk) patienco [bo] engelsk spinat (plante)
Paskinsulo [geo] Påskeøen; (= Rapa Nui) patino patina (præg af ælde)
Pasko [rel] påske patio [med] lidelse (samlebetegnelse for
paskvilo [glds] (→ pamfleto) paskvil sygdomme i samme organ)
(smædeskrift) patkuko [gastr] pandekage; (= krespo)
pato 196 pelmela
pato stegepande; el la ~ en la fajron fra pecetigi skære i småstykker (fx ~ karotojn

asken i ilden gulerødder)
patologio [med] patologi, sygdomslære peceto småstykke
patologo patolog peco stykke, del; ~ de muziko et
patoso patos (højtidelig fremstilling) musikstykke; Ŝi kantis la saman ~n. Hun
patra fader- (fx ~ amo faderkærlighed), sang det samme stykke.; ŝak~ skakbrik;
faderlig (fx ~ severo strenghed) vic~ reservedel
patreco faderskab peĉblendo begblende
patriarko patriark (kirkeover hoved; [bibl] peĉi bege
stamfar; [fig] ærværdigt peĉo 1. beg, 2. [fig] uheldig hændelse eller
familieoverhoved) omstændighed
patricio [hist] patricier (person af fornem pedagogo pædagog (lærer, opdrager)
slægt) pedanta pedantisk
patrico patrice (stempel i ophøjet relief, pedanteco pedanteri
pedanto pedant, pernittengryn,
hanstempel, modsat matrice);
paragrafrytter
garantistempel i guld- og sølvvarer; (jf
pedelo pedel, betjent (fx kirke-, rets-)
matrico) pediatrio [med] pædiatri (læren om
patrina moder- (fx ~ lakto modermælk; børnesygdomme)
~ eklezio moderkirke); moderlig (fx pediatro pædiater, børnelæge; (dgl
~ zorgo omsorg); ~ lingvo modersmål infankuracisto)
patrineco moderskab pediko [zo] lus (hos mennesker); (dgl laŭso)
patrino mor, moder; la ~ Tero moder Jord pedikularo [bo] troldurt; (dgl laŭsoherbo)
patrio fædreland; (= patrujo) pedikuro pedicure, fodpleje; (= piedflego)
patriotismo patriotisme (nationalfølelse) pedunkla kverko [bo] stilkeg, almindelig
patrioto patriot eg
patriperfido landsforræderi pedunklo [bo] (blomster) stilk; (dgl tigo)
patro far, fader; Li estas la portreto de sia ~. Pegazo [my] Pegasus (bevinget hest); [astr]
Han er sin far op ad dage.; la ~ de la poezio Pegasus (stjernebillede)
poesiens fader pegedoj [zo] spættefamilien
patroli patruljere pego [zo] spætte
patrolo patrulje pejzaĝisto landskabsmaler
patroneco protektion pejzaĝo landskab; landskabsmaleri
Patronia [rel] fadervor peka i strid (~ kontraŭ med); [rel] syndig
patrono protektor, (= alta protektanto); pekano [bo] pekan (amerikansk
velgører, mæcen; [rel] skytshelgen; [hist] valnøddetræ eller dettes frugt); (jf hikorio)
patronus (beskytter, velgører) pekario [zo] navlesvin
paŭperismo pauperisme peki forsynde sig imod, handle i strid med
(samfundsfattigdom, modsat individuel (~ kontraŭ); [rel] synde
peklaĵo saltet madvare
fattigdom)
pekli [gastr] salte (lægge madvarer i salt)
paŭsi kalkere; efterligne, kopiere pekliberigi give syndsforladelse (jf
paŭti surmule
indulgenco)
paŭzi holde pause (hvil, frikvarter) peko forsyndelse; [rel] synd
paŭzo pause; afbrydelse; hvil; frikvarter pekteno [zo] , [gastr] kammusling; jakoba ~
pavano [hist] pavane (dans) ibsskal
pavezo [mar] ræling; (dgl ferdekbarilo) pektino [kem] pektin (fortykningsmiddel)
pavi (om påfugl) folde halen ud; vigte sig, pekulo [rel] synder
føre sig frem pelagro [med] pellagra (mangelsygdom)
paviano [zo] bavian pelargonio [bo] pelargonie (plante)
pavilono [ark] pavillon pelĉaso klapjagt
pavimbatilo brolæggerjomfru peli drive, jage; ~ la brutojn herbejen drive
pavimero brosten kvæget på græs; troe ~ drive for hårdt på;
pavimi brolægge ~ iun al malespero drive nogen til
pavimisto brolægger fortvivlelse; Ŝi ~is ĝin for. Hun jog den
pavimo brolægning, vejbelægning væk.
pavo [zo] påfugl; [fig] vigtigper, pralhals pelikano [zo] pelikan (svømmefugl)
pazigrafio pasigrafi (universalskrift) pelmela hulter til bulter; forvirret, rodet,
peano festhymne; sejrssang uordentlig
pelmelo 197 peonio
pelmelo virvar, rod, forvirring, tumult, peniko pensel; tiro de ~ penselstrøg

uorden penikŝimo → penicilo
pelo det at drive, det at jage; frontrada ~ peninda (der er) ulejligheden værd
forhjulstræk; kvarrada ~ firhjulstræk penisingo kondom; (jf kondomo)
peltaĵo pelsværk peniso [an] penis; (jf maltrinkilo, kaco, fikilo)
peno anstrengelse, bestræbelse, forsøg,
peltĉapo pelshue
indsats; Mi esperas ke viaj ~j havos
peltisto buntmager
sukceson. Jeg håber dine anstrengelser
pelto 1. [teks] pels (til beklædning); (jf felo),
bærer frugt.; dankon pro via ~! tak for din
2. på våbenskjolde tofarvede mønstre,
indsats!; Tio ne valoras la ~n. Det er ikke
som efterligner pels
ulejligheden værd.
pelvo (lav skål til væske, fx) lav~ vandfad; pensado tænkning
lit~ bækken; (jf bovlo, lavujo, plado) pensema tænksom, tankefuld
pemfigo [med] pemfigus (hudsygdom) penseo [bo] stedmoderblomst
pemikano [gastr] pemmikan (konserveret pensi tænke; tro, mene, synes; Mi ~as, ke
kødblanding) jes. Ja, det tror jeg.; Kion vi ~as pri mia
penalo [spo] straf, handikap; (i fodbold) projekto? Hvad mener du om mit projekt?
straffe Kion vi ~as? Ĉu bela? Hvad synes du? Er
penco [fin] penny (engelsk mønt) den pæn?
pendi [itr] hænge; Lia rigardo ~is je ŝiaj lipoj. pensiga tankevækkende
Hans blik hang ved hendes læber. pensii pensionere
pendigi [tr] hænge, hænge op; Li ~is la pensiiĝi gå på pension
mantelon sur hoko. Han hængte frakken på pensio pension (efter endt arbejdsliv)
pensionlernejo kostskole
en knage.; Iam oni ~is krimulojn. Engang
pensiono pensionat
hængte man forbrydere. pensionulo pensionær
pendlito hængekøje; (= hamako) pensisto tænker; la grandaj ~j de store
pendoglacio istap; (= glacipendaĵo) tænkere
pendoli svinge; pendle pensiulo pensionist
pendolo pendul pensivo tænkeevne, forstand; (jf
pends e kigi dryptørre komprenivo)
pendumi hænge (forbrydere); (= pendigi) penskapablo tænkeevne, forstand; (=
pendumilo galge; (= pendigilo) pensivo; jf komprenkapablo)
pene med møje, med nød og næppe penso tanke
penema ihærdig, omhyggelig pensulo tænksom person
pentagono pentagon, femkant; (dgl
penetrebla gennemtrængelig;
kvinlatero)
gennemskuelig
pentagramo pentagram, femtakket stjerne;
penetrema gennemtrængende;
(jf kvinpinta)
indtrængende pentametro [lit] pentameter (femfodet
penetri trænge ind, strømme ind, bane sig verslinje)
vej; gennemtrænge, gennemstrømme; La Pentateŭko [bibl] Pentateuken,
odoro ~is al li. Duften trængte sig frem til Mosebøgerne
ham.; La malvarmo ~is ĝis la ostoj. Kulden pentatlono [spo] femkamp
gik gennem marv og ben; ~ la misterojn de pentekosto [rel] pinse
la naturo trænge ind i naturens mysterier penti [rel] angre
penetro indtrængen; gennemtrængen pento anger
peni anstrenge sig, bestræbe sig for, prøve, pentofari gøre bod
forsøge; Kiom ajn mi ~is, mi ne sukcesis. pentrado det at male; ~ forprenas lian
Ligegyldigt hvor meget jeg anstrengte tempon. Maleriet tager al hans tid.
pentraĵo maleri
mig, så klarede jeg den ikke.; Ĉiuj ~is eliri.
pentrejo maleratelier; (jf ateliero)
Alle forsøgte at komme ud. pentri male (billeder o.l.); Ne ~u diablon sur
penicilino [med] penicillin (lægemiddel) la muro. Man skal ikke male fanden på
penicilio → penicilo væggen.; ~ al si rozan futuron se fremtiden
penicilo [bo] penicillium, penselskimmel, i et rosenrødt skær; (jf farbi)
(skimmelsvamp); (= penikŝimo) pentrinda malerisk, værd at blive malet; (jf
peniga anstrengende, besværlig, (fx pitoreska)
~ laboro arbejde) pentristo kunstmaler; (jf farbisto)
peniki pensle peonio [bo] pæon, bonderose
peono 198 periodo
peono [spo] bonde (i skak) pereiga ødelæggende, katastrofal

pepado pippen, kvidren pereigi tilintetgøre, udslette, ødelægge;
pepi pippe, pibe, kvidre; La pasero ~as. tage livet af; La pesto ~is milojn. Pesten tog
Spurven pipper.; Ŝi senĉese ~is pri siaj livet af tusinder.
nepinoj. Hun kvidrede i det uendelige om pereo undergang, ødelæggelse; [rel]
sine børnebørn. fortabelse
peplo [hist] peplos (græsk kvindedragt) perfekta perfekt, fuldkommen, fuldendt
peplomo vattæppe; (= vatita kovrilo) perfektemulo perfektionist
pepo (et) pip perfektigi gøre perfekt, fuldkommengøre;
pepsino [bio] pepsin (fordøjelsesenzym) forbedre
per (betyder ”ved hjælp af {noget, som perfektiĝi blive perfekt; ~ en Esperanto
bliver brugt som ”instrument”}”i forbedre sit (allerede gode) esperanto
forskellige afskygninger); med (fx iri ~ perfekto fuldkommenhed; [gram]
trajno tage med toget); af (fx sin nutri ~ førnutid, perfektum; ~ maloftas. Det
legomoj leve af grønsager); ved (fx nur ~ fuldkomne forekommer sjældent.
fortostreĉo kun ved en kraftanstrengelse); perfida forræderisk, troløs
ved hjælp af (fx Eblis nur ~ vortaro Det var perfidi forråde; røbe; svigte; ~ sekreton røbe
kun muligt ved hjælp af en ordbog.); på en hemmelighed; Lia memoro lin ~is.
(fx Substantivoj finiĝas ~ o. Navneord Hukommelsen svigtede ham.
ender på o); ad (fx atingi la domon perfido forræderi
~ nerekta vojo nå frem til huset ad en perfidulo forræder
omvej) perforado [med] perforering, perforation
pera formidlende; mæglende; indirekte perfori [med] perforere; (jf trui)
perado formidling; mægling; La perforta voldelig, voldeligt påtvunget, (jf
pac~ malsukcesis Fredsmæglingen violenta)
perforte med magt, med vold, voldeligt; Ŝi
mislykkedes.
~ sin kvietigis. Hun tvang sig til at være
peramelo [zo] punggrævling
peranto formidler, mellemmand; mægler; rolig.
perforti øve vold imod; gennemtvinge
La konfliktantoj akceptis ŝin kiel ~n. De
med magt; seks~ voldtage
stridende parter accepterede hende som
perforto vold; seks~ voldtægt
mægler.
perfortulo voldsmand
perceptebla mærkbar
pergameno pergament (skind til at skrive
percepti opfatte, sanse, fornemme
på)
percepto opfattelse, sansning; erkendelse
pergolo [ark] pergola (gang med dække af
(gennem sanserne), perception
slyngplanter)
perĉo [zo] hork (fisk)
peri formidle, være mellemmand; mægle;
perdi tabe, miste; spilde; ~ la spiron tabe
Ni ~as ĉiajn librojn. Vi fremskaffer alle
pusten; ~ la apetiton miste appetitten; Vi
slags bøger.
~os vian tempon! Du vil spilde din tid!; peridoto [min] peridot (smykkesten)
~ iun el la vido tabe nogen af syne; ~ sian periferio periferi, udkant; [mat] lukket
vojon fare vild kurve
perdigi (få nogen til at tabe, miste eller perifrazo perifrase, omskrivning; (dgl
spilde, fx) Li ~is al mi la paciencon. Han fik ĉirkaŭfrazo)
mig til at tabe tålmodigheden. perigeo [astr] perigæum (position nærmest
perdiĝi gå tabt; fortabe sig; Li ~as en detaloj. jorden); (jf apogeo)
Han fortaber sig i detaljer.; Ŝi forlasis nin perihelio [astr] perihelium (position
kaj ~is en la popolamasoj. Hun forlod os og nærmest solen); (jf afelio)
forsvandt i menneskemængden. perikardiito [med] hjertesækbetændelse
perdo tab; spild perikardio [an] hjertesæk
perdrikoj [zo] agerhøns perikarpo [bo] frøgemme
pere de ved hjælp af perimetro [geom] omkreds, perimeter
pereema forgængelig perineo [an] mellemkød
perei omkomme, forulykke, forlise; gå til perioda periodisk
grunde, forgå; [rel] fortabes Li ~is en periodaĵo tidsskrift; (= revuo)
batalo. Han blev dræbt i kamp.; La ŝipo ~is periode periodevis, i perioder
kun homoj kaj havoj. Skibet gik ned med periodo periode, tid, tidsrum; [astr]
mand og mus. omløbstid
periosto 199 petardo
periosto [med] periost, benhinde; (dgl persekuti forfølge; leĝe ~ retsforfølge, rejse
ostomembrano) sag imod
peripetio [lit] omslag, vendepunkt, Perseo [astr] Perseus (stjernebillede); [my]
peripeti Perseus (søn af Zeus)
periplo (verdens)omsejling eller Persepolo Persepolis (oldtidspalads i Iran)
beskrivelse af en sådan rejse persieno persienne, skodde
periskopo periskop persikarbo [bo] ferskentræ
peristalto [bio] peristaltik (tarmbevægelse) persiko [bo] [gastr] fersken
peristilo [ark] peristyl (søjlegård, søjlehal, persimono [bo] daddelblomme (træ);
søjlegang); (jf kolonaro, klostro, kolonhalo) kakifrugt (fra daddelblomme)
peritoneito [med] bughindebetændelse, Persio [hist] [geo] Persien; (fra 1935: Irano)
peritonitis; (dgl ventromembrana inflamo) persista ihærdig, utrættelig
peritoneo [an] bughinde; (dgl persisti blive (ihærdigt) ved (med), holde
ventromembrano) (ihærdigt) fast ved; La pluvo ~as. Regnen
perko [zo] aborre bliver ved og ved.; (jf obstini)
perkolado perkolation, nedsivning, persisto ihærdighed, utrættelighed,
gennemsivning vedholdenhed
perkoli nedsive (fx til grundvandet), perso perser; (jf iranano)
gennemsive, perkolere persona personlig
perkuti slå, banke; [med] udføre persona garantio [ogs] kaution,
perkussion bankgaranti; (jf aĵa garantio)
perkutilo slaglås, perkussionslås, (på personeco personlighed
personigi personificere
skydevåben)
persono person
perkutinstrumento [mus]
perspektivo perspektiv; udsigt; la nuna
slagtøjsinstrument,
situacio prezentas bonajn ~jn den
percussionsinstrument (= frapinstrumento)
nuværende situation rummer gode
perlabori tjene (penge ved arbejde); (jf
fremtidsmuligheder
lukri)
persvadi overtale; Longe oni ~is lin, sed
perlamoto [zo] perlemor
vane. Længe forsøgte man at overtale
perli perle; La ŝvito ~is sur lia frunto.
ham, men forgæves., (jf konvinki)
Sveden perlede på panden af ham.
persvado overtalelse
perlito [tek] perlit (bestanddel af stål) perturbi bringe forstyrrelse i (fx ~ la
perlo perle; fajna ~ naturperle; kultiva ~ digestadon fordøjelsen)
kulturperle; ros~j dugperler perturbo [tek]; [med]; [met] forstyrrelse;
perlofiŝisto perlefisker atmosfera ~ atmosfæriske forstyrrelser
perlogreso [bo] flitteraks (= meliko) peruko paryk
perlokonko [zo] perlemusling (= pinktado) Peruo [geo] [pol] Peru (stat i Sydamerika)
permeabla [tek] gennemtrængelig; (dgl perversa ondsindet, fordærvet; seks~
tralasiva) pervers
permesebla tilladelig perversio [med] perversion, seksuel
permesi tillade; ~ al si tillade sig afvigelse
permesilo (dokument, som giver tilladelse pesario [med] pessar (præventionsmiddel)
til noget) pesi veje (måle vægten af); mane ~ ŝtonon
permeso tilladelse veje en sten i hånden; ~ ĉiuj sian vorton
permio [geol] perm; permformation veje hvert eneste ord; (jf pezi)
permitivo [fys] permittivitet pesilo vægt (til vejning)
permuti ombytte; [mat] permutere Pesilo [astr] Vægten (stjernebillede i
permuto [mat] permutation dyrekredsen)
pernicioza [med] perniciøs, ondartet; pesiltaso vægtskål
~ anemio alvorlig blodmangel pesimismo pessimisme, sortsyn
pernio [med] frostknude; (dgl frostoŝvelo) pesimisto pessimist
perono udvendig hovedtrappe; (jf kajo) peso vejning
perpendikulara vinkelret; (jf orta) peso [fin] peso (møntenhed i Sydamerika)
perpleksa perpleks, rådvild, forvirret pesto [med] pest
perpleksigi gøre rådvild, forvirre petalo [bo] kronblad; (= korolfolio)
perplekso rådvildhed, forvirring petardo kineser, sværmer, raket,
persekutado forfølgelse fyrværkeri, (jf artfajraĵo)
petazo 200 pigo
petazo [hist] [teks] petasos (antik pfenigo [hist] [fin] pfennig (tidligere tysk
bredskygget hat) mønt)
petegi bønfalde, trygle; plage p H [kem] pH, pH-værdi, (en væskes
Peterburgo [geo] Sankt Petersborg surhedsgrad) (udtales: poho)
peti bede (om), anmode (om); ansøge (om); pi pi (16. bogstav i det græske alfabet)
~ oficon søge en stilling; Sidiĝu, mi ~as! (Bem: jf alfa)
Vær venlig at tage plads! pia from, gudfrygtig
peticio petition (henvendelse fra borgere til pianisto pianist
fx regering eller parlament) piano [mus] klaver; flygel
petilo ansøgningsskema piastro [hist] [fin] pjaster (tidligere spansk
petiolo [bo] bladstilk; (dgl folitigo) sølvmønt)
petito [typ] petit (skriftstørrelse) picejo pizzeria
peto anmodning; ansøgning, bøn piceo [bo] rødgran (picea)
petola skælmsk, munter; sprælsk, pico [gastr] pizza
piĉo fisse, kusse
balstyrig; ŝiaj ~j bukloj hendes viltre
pieco fromhed; (= pio)
lokker pieda fod-; ~ dikfingro storetå, på (i) foden
petolema kåd, sprudlende, spillevende piedartiko ankelled, fodled, (= maleolo)
petoli lave sjov, fjante, fjolle rundt, boltre piedbati sparke; (jf hufbati)
sig; tumle rundt; muntre sig; Ili ~is sur la piede til fods; forneden (fx ~ de la paĝo på
stratoj. De lavede sjov i gaden. siden)
petolo narrestreg, drengestreg, spilopper, piedestalo piedestal, fodstykke
hundekunster Ne estas tempo por ~. Det er piedfingro [an] tå
ikke tiden til hundekunster.; Lia imago piedfrapi stampe (trampe)
faris al li ~n. Fantasien spillede ham et piedingo stigbøjle (til ridning; knogle i
puds. øret)
petolulo skælm, spilopmager, gavtyv piediranto [tra] fodgænger
petrelo stormsvale piediri gå til fods
petro bjergart (materiale i jordskorpen) piedkalo ligtorn
Petro Peter; la disĉiplo ~ disciplen Peter; piedo fod; esti sur la ~j være på benene;
Sankta ~ Sankt Peter stari per ambaŭ ~j sur la tero have begge
petrolkampo oliefelt ben på jorden; stari per unu ~ en la tombo
petrolkompanio olieselskab stå med det ene ben i graven; ĉe la ~ de al
petrolo (alle de forskellige stoffer, som kan monto ved foden af bjerget
udvindes af råolie), mineralolie; kruda ~ piedpilkado [spo] fodbold (spillet); (jf
råolie, (jf nafto) futbalo)
petrologio [geol] petrologi (læren om piedpilko fodbold (bolden)
bjergarter) piedpinte på tåspidserne
petrolŝipo olietanker piedpremi trampe ned; træde under fode
petromizo [zo] lampret, niøje, (fisk) piedsigno fodspor
petroselo [bo] [gastr] persille piedstumbligi spænde ben
piedvesto fodtøj, (jf ŝuo, sandalo, boto)
petskribo ansøgning; (jf peto)
pielo → pjelo
petunio [bo] petunia (plante)
pierido [zo] kålsommerfugl; (dgl
petveturi rejse på tommelfingeren, blaffe
brasikpapilio)
peza tung; ~ industrio sværindustri; ~ sorto
pieroto [teat] pjerrot (skuespilfigur)
en tung skæbne; [kem] ~ akvo tungt vand pietato ærbødighed
pezi veje (have vægt), tynge; Ĝi ~is 50 pietismo [rel] pietisme (protestantisk
gramojn. Den vejede 50 gram.; Tiu fromhedsbevægelse)
argumento multe ~is. Det argument vejede pietisto pietist
tungt.; (jf pesi) piezoelektro [fys] piezoelektricitet (opstår
pezigi gøre tung, tynge (ned); La fruktoj ~as ved tryk på en krystal)
la branĉon. Frugterne tynger grenen ned. piga [ogs] sortbroget
pezilo lod på vægtskål Pigmaliono [my] Pygmalion (kunstner
pezo vægt, tyngde; doni multe da ~ al io hvis statue blev levende)
lægge stor vægt på noget pigmento pigment; farvestof
pezocentro tyngdepunkt (mineralpulver)
pezoforto tyngdekraft; (= gravito) pigmeo pygmæ
pezoleo → mazuto pigo [zo] skade (fugl)
pigra 201 pioniro
pigra doven; (= maldiligenta, mallaborema, pilotado flyvning (af et fly); lodsning;

malpenema) senvida ~ blindflyvning
piĝino pidgin (blandingssprog) pilotejo cockpit
piĵamo [teks] pyjamas pilotfiŝo [zo] lodsfisk
pika stikkende; bidende; pikant piloti flyve (et fly); lodse
pikdento gifttand, hugtand, (hos slange); piloto [tra] pilot; lods
pilulario [bo] pilledrager (bregne); (dgl
(jf dentego)
pilolfiliko)
pikdoloro sidesting pimenti krydre med allehånde
pikdrato pigtråd pimento [gastr] allehånde (krydderi); [bo]
pikedo [mil] feltvagt; [spo] piquet (et pimenta (plante)
kortspil) pimpa fortryllende, bedårende; flot
pikema tilbøjelig til at stikke til andre pimpinelo [bo] pimpinelle (planteslægt, fx
piki stikke, prikke, punktere; ~ al si la anisplanten; jf anizujo)
fingron stikke sig i fingeren; La abelo ~is pinaklo [ark] spir, murtinde, pinakel, fiale;
lin. Bien stak ham.; La frosto ~is la vizaĝon. (dgl turpinto, spajro)
Frosten bed i ansigtet. pinakoteko [ark] pinakotek, malerisamling
pikilfungo [bo] pigsvamp, (jf hidno) pinastro strandfyr; (dgl mara pino)
pikilo pig, spids; [zo] brod; dent~ pinĉi knibe, klemme, nippe, nappe; [mus]
tandstikker knipse (fx akordon sur harpo en akkord på
pikloj [gastr] pickles en harpe)
pinĉilo pincet; klemme; [zo] klo (på
pikmortigi (dræbe med stik, fx) stikke
krebsdyr); tuk~ tøjklemme
ihjel, dolke til døde
pinĉo nap
pikniko picnic, skovtur pinĉtenajlo knibtang
piko stik, prik pineala glando [an] koglekirtlen, epifysen
piko [spo] spar (i kortspil) pingikolo [bo] vibefedt (plante); (dgl
piko- pico- (forled (præfiks) for en grasherbo)
billiontedel af en måleenhed); ~metro pinglo knappenål, nål; [bo] nål; sidi sur ~j
picometer sidde som på nåle
pikofarado [fys] picofarad (pF); (jf farado) pingloarbo [bo] nåletræ
pikpiki pikke korn (om høns fx) pinglokuseno nålepude
pikpioĉo spidshakke (med to spidser) pingveno [zo] pingvin
piktogramo piktogram (billedtegn) pinikolo [zo] krognæb (fugl)
pinio [bo] pinje (nåletræ)
pikvundo stiksår
pinjono [ark] gavlfelt (øverste trekantede
pilafo [gastr] pilaf, pilau, (orientalsk risret)
del af gavl); (= gablo), [tek] drivende
pilastro [ark] pilaster, vægpille
spidshjul
Pilato [hist] Pilatus pino [bo] fyr, fyrretræ; monta ~ bjergfyr;
pilĉardo [zo] sardin; (dgl sardino) nigra ~ østrigsk fyr; mara ~ strandfyr
pileo [an] portåre; (dgl pordavejno) pinpinglo [bo] fyrrenål
pilgrimado pilgrimsfærd; valfart; (= pinta spids (fx ~ mentono hage); ~ ĉapo
pilgrimo) tophue, nissehue
pilgrimanto pilgrim pintarko [ark] spidsbue
pilgrimi drage på pilgrimsfærd; valfarte pintbarbo fipskæg
piliero [ark] pille (fx bropille, bærepille); pinthoro myldretid
grundpille; (jf pilolo) pinti være spids; Jam ~as la ŝosoj. Skudene
pilko bold er allerede langt fremme.
pilo [el] element; galvana ~ galvanisk pintigi spidse (fx ~ krajonon en blyant)
pintkunveno topmøde
element; (jf baterio) pinto spids, top, tinde; højdepunkt; ~ de
pilolfiliko [bo] pilledrager (bregne), (= nazo næsetip; ~ de piedo tåspids; Mi havis
pilulario) la vorton sur la ~ de la lango. Jeg havde det
pilolo pille (lægemiddel); Ni devis gluti la lige på tungen.
maldolĉan ~n. Det var en bitter pille at pio fromhed, (= pieco)
sluge. pioĉo hakke (værktøj ved gravearbejde); (jf
pilono [ark] pylon, brotårn; [hist] pylon hakilo, hojo)
(indgangsportal til egyptisk tempel) pionira banebrydende, pioner
pilorio gabestok; (dgl kolono de malhonoro) pioniro pioner, foregangsmand; soldat i
piloro [an] maveporten ingeniørtropperne
piono 202 planimetrio
piono [fys] pion (elementarpartikel) pivota som kan dreje sig om en tap;
pipeto [kem] pipette (sugehævert) ~ kanono en kanon der kan vippes
pipio [zo] piber (fugl) pivoti dreje sig om en tap; dreje sig om sin
pipistrelo [zo] dværgflagermus egen akse, pivotere
pipo pibe (til tobak) pivotingo [tek] lejehus
pipri pebre, komme peber i (på) pivoto [tek] tap (hvorom noget drejer sig),
pipro [bo] [gastr] peber akseltap; krankoŝafta ~ tap på
piproarbedo [bo] peberbusk krumtapaksel
piprujo peberbøsse pivotradiko [bo] pælerod
pipso pip (fuglesygdom) pizo [bo] [gastr] ært
piralo [zo] pyralide (småsommerfugl); (= pjelito [med] nyrebækkenbetændelse; (dgl
lummoteo) renpelva inflamo)
piramida pyramidal, pyramideformet pjelo [an] nyrebækken; (dgl renpelvo)
placebo [med] placebo, blindtablet,
piramido pyramide
(virkningsløs tablet)
piranjo [zo] piratfisk
placento [an] moderkage; (jf postnaskaĵo)
pirarbo [bo] pæretræ
[bo] frøstol
pirata pirat- (fx ~ radiostacio piratsender),
placentulo [zo] placental (pattedyr med
sørøver- (fx ~ trezoro sørøverskat);
moderkage)
~ eldono piratudgave placo torv, plads
pirati udøve piratvirksomhed; drive plaĉa tiltalende, behagelig, dejlig
sørøveri plaĉema som anstrenger sig for at behage
pirato pirat; sørøver, (= marrabisto) eller gøre et godt indtryk
Pirenea Duoninsulo [geo] Pyrenæiske plaĉi falde i (ens) smag, behage, kunne
Halvø lide, synes om; Mi pensas ke tiu solvo ~os al
Pireneo [geo] Pyrenæerne vi. Jeg tror den løsning vil falde i din
pirito [min] svovlkis, pyrit smag.; Ŝi ~ al mi tuj. Jeg kunne lide hende
piro [bo] pære; Bem.: elpære → ampolo, med det samme.; Ne ~os al li, se vi tion
lampo faros. Han vil ikke synes om det, hvis du
piroforma pæreformet gør det.; Al Dio ~u, sed sur diablon ne
pirogo pirog [tra] kano af udhulet kraĉu. Vær Gud til behag, men spyt ikke
træstamme), [gastr] russisk bagværk af på djævelen.
dej, fyldt med forskellige hakkede plaĉo behag; laŭ via ~ som du synes
fødevarer plado fad; ret, platte; (jf pleto)
pirokorako [zo] alpekrage; (= montkorvo) plafono loft (fx i en stue); kredit~ låneloft,
pirolo [zo] dompap (fugl) kreditloft; (jf subtegmento)
piroteknikaĵo fyrværkeri; (= artfajraĵo) plagi hærge; [bibl] nedkalde en plage over;
pirotekniko pyroteknik, fyrværkerikunst Pesto ~is la urbon. Pesten hærgede byen.
pirozo [med] halsbrand plagiati plagiere
pirueto piruet (omdrejning på tåspidsen) plagiatisto plagiator
pisejo pissoir; (jf maltrinkejo) plagiato plagiat, efterligning; plagiering
pisi pisse; (jf maltrinki, urini) plago plage, ulykke, svøbe; la dek ~j de
pistako [bo] [gastr] pistacie (nød eller træ) Egiptio Egyptens ti plager
pisti støde (i en morter), knuse, plaĝo badestrand, badested, riviera; (jf
pulverisere; ~ pipron støde peber strando)
pistilo støder, pistil plakaĵo fineret plade; plet, metalgenstand
pistilo [bo] støvvej overtrukket med kostbart metal; kruc~
pistolo pistol; sprøjtepistol krydsfiner
pistomaŝino knusemaskine, knuser plaki finere; plettere
planado planlægning
pistujo morter
plandmarŝulo [zo] sålegænger
piŝto [tek] stempel (fx i motor, pumpe) plando [an] fodsål; [teks] sål, (= plandumo)
Pitagoro Pythagoras (græsk matematiker); plandumo [teks] sål, (jf plando)
la teoremo de ~ Pythagoras´sætning planedo [astr] planet
pitono [zo] pyton (kvælerslange) planeo [tek], [tra] opdriftsgivende vinge på
pitoreska malerisk, pittoresk fly og både; akvo~ hydrofoil
piulo en from person planetario planetarium
PIV [fk] Plena Ilustrita Vortaro de Esperanto plani planlægge (fx ~ vojaĝon en rejse)
PIV (Esperanto-esperanto ordbog) planimetrio [geom] plangeometri
planimetro 203 pleni
planimetro planimeter (arealmåler) La maro ~as kontraŭ la boato. Havet

planklumo rampelys klukker omkring båden.; Ansero ~is en la
planko gulv akvo per la flugiloj. En gås plaskede i
planktono [bio] plankton vandet med vingerne.
plano plan (fx vojaĝ~ rejseplan); grundrids, plaŭdiĝi begynde at skvulpe osv; (=
udkast, (bygnings) tegning; (jf nivelo) ekplaŭdi)
plantado plantning (det at plante) plaŭdo skvulpen, pludren, klukken; plask;
plantago [bo] vejbred (plante) smælden
plantejo plantage plazio [bio] vævsdannelse; [med] hipo~
planti at plante hypoplasi (ringe udvikling af et organ)
plantidejo planteskole plebano plebejer
plantido ung plante plebiscito [jur] plebiscit (folkeafstemning
planto en plante; akvi la ~jn vande om suverænitet, tilhørsforhold); (dgl
blomsterne (fx i en stue); (jf floro) referendumo)
plasmo [bio] blodplasma; [fys] plasma plebo den gemene hob; [hist] plebejerne
(ioniseret gas) (den romerske underklasse)
plasmodio [zo] plasmodium (parasit der pledado plædering, forsvarstale
pledi plædere (~ por for), tale for en sag
forårsager malaria)
plej (danner superlativ-formerne) mest; la
plastia [med] plastisk, plastik-; ~ kirurgio
~ feliĉa den mest lykkelige, den
plastikkirurgi
lykkeligste; la ~ rapida den hurtigste; kiel
plastika plastisk (kunstnerisk
eble ~ rapide hurtigst muligt; ~ ofte (som)
udtryksfuld); (jf plastia)
oftest
plastiko [art] [spo] plastik (kunst; Plejadoj [astr] Syvstjernen, Plejaderne,
gymnastik); (jf plasto) (stjernehob i stjernebilledet Tyren), [my]
plastio [med] plastisk operation
Atlas' syv døtre
plasto plastik (= syntetisk materiale), plast plejdo plaid (varmt tæppe; del af skotsk
plastro plaster (= et omslag med noget dragt)
lægende eller lindrende); Bem.: pleje allermest; for det meste
hæfteplaster → sparadrapo, (jf kataplasmo) plejmulto de fleste; (jf plimulto)
plata flad, jævn; ~ ŝtono en flad sten; ~ kiel plejofte (som) oftest
telero flad som en tallerken plejparte for størstedelen
plataleo [zo] skestork plejstoceno [geol] pleistocæn (geologisk
platanacero [bo] ahorn (acer epoke)
pseudoplatanus, træ) plektado fletning (det at flette)
platano [bo] platan (træ) plektaĵo fletværk; fletning, (= harplektaĵo)
platbeka anaso [zo] gråand plekti flette, binde, sno; ~ florkronon binde
plateno [kem] platin (grundstof, Pt) en blomsterkrans
plateso [zo] rødspætte plektro [mus] plekter
platfiŝo [zo] fladfisk plena fuld, hel, fuldstændig ~ libero de
platformo platform, bagperron; [pol] agado fuld handlefrihed; ~jn du jarojn mi
platform (grundlag for program eller atendas. Hele to år har jeg nu ventet.;
valgoplæg); (jf perono, kajo) ~ gramatiko en fuldstændig grammatik; Ŝi
platfunda fladbundet estas la ~ portreto de sia patro. Hun er sin
platigi gøre flad; ~ sian nazon kontraŭ la far op ad dage. Bem.: fuld = beruset →
vitro tykke sin næse flad mod ruden ebria
plato plade; kuir~ kogeplade; numer~ plenaĝa [jur] myndig; (jf aŭtoritata)
plenbarbo fuldskæg
nummerplade, jf pleto
plenblovi puste op (fx ~ balonon en ballon);
platona platonisk (åndelig, ikke – sanselig);
sin ~ puste sig op
~ amo platonisk kærlighed (som ikke plenbuŝo [glds] (→ buŝpleno) mundfuld
omfatter sex) plenda klagende (fx ~ krio råb), anklagende
Platono Platon (græsk filosof) (fx ~ rigardo blik)
platpiedo platfod plendi at klage, beklage sig; ~ pro kapdoloro
platsklerozo [med] dissemineret sklerose, klage over hovedpine
multipel sklerose; (jf sklerozo) plendo en klage; meti ~n kontraŭ iu indgive
plaŭdi (om vand) skvulpe, pludre, klukke; klage over nogen
plaske, sjaske; (om flag) smælde; La akvo plengorĝe af fuld hals
~is en la rojo. Vandet pludrede i bækken.; pleni være fuld (de af)
plenigi 204 ploto
plenigi fylde; ~ formularon udfylde en to.; ~ da bruo ol da faro Det var mere ord
blanket end handling.
pleniĝi blive fuld, fyldes plia endnu en, yderligere; jen ~ eblo! Så
plenkreska voksen endnu en mulighed!; yderligere
plenkreskulo (en) voksen pliaĵo tillæg
plenkure i fuldt firspring plialtigi forhøje, højne
plenlumo fuldmåne plibeligi gøre smukkere, forskønne
plibonigi forbedre
plenmano [glds] (→ manpleno) håndfuld plie derudover, desuden, yderligere
plennombra fuldtallig plifortigi forstærke
plennoto [mus] helnode plifruigi fremskynde (fx ~ ies morton
pleno -fuld (fx buŝ~ mundfuld); læs, -læs nogens død)
(fx ĉar~ vognlæs); fylde; en la ~ de sia pligrandigi gøre større, forstørre (fx ~ foton
prudento ved sine fulde fem, ved sin et billede), udvide
fornufts fulde brug; Kiam venos la ~ de la pligrandiĝi blive større
tempo. Når tidens fylde kommer pligraviga cirkonstanco skærpende
plenplena stopfuld, fyldt til randen omstændighed
plenrajta fuldgyldig; fuldt berettiget; pligravigi gøre mere betydningsfuld
~ membro de la grupo fuldgyldigt medlem (vigtig, væsentlig, alvorlig)
af gruppen pliigi forøge (fx ~ la nombron antallet),
plenrajte med fuld ret forhøje, gøre større
plenumi opfylde (fx ~ deziron et ønske), plijunigi gøre yngre, forynge
plilarĝigi gøre bredere; gøre videre; udvide
indfri (fx ~ promeson et løfte); udføre (fx
plilongigi gøre længere, forlænge
~ sian taskon sin opgave), tage sig af (fx la plimultigi (gøre til flere, fx) forøge antallet,
korespondadon korrespondancen); fuldføre udvide antallet; (jf multigi, pliigi)
plenumiĝi blive opfyldt, ske, blive til plimultiĝi blive flere; (jf multiĝi)
virkelighed plimulto flertal, majoritet; absoluta ~
plenumkomitato forretningsudvalg absolut flertal; (jf plejmulto)
pleonasmo [spr] pleonasme (udtryk med plinto fodpanel; [ark] plint (fodstykke, fx
overflødigt ord) til søjle)
plesiosaŭro [hist] [zo] svaneøgle, plio (noget) mere, noget ekstra; ~ ne
plesiosaur ekzistas. Mere findes der ikke.
pleto (serverings)bakke (til fx kopper og plioceno [geol] pliocæn (geologisk epoke)
tallerkner) pliproponi overbyde (fx ~ iun je dek dolaroj
pletoro [med] forøget blodmængde; [fig] nogen med ti dollar)
usund overflod plisi plissere (fx ~ jupon en nederdel)
pleŭrito [med] lungehindebetændelse, pliso [teks] plissering
plivaloriĝi stige i værdi
pleuritis plivastigi udvide (fx ~ loĝkvartalon et
pleŭro [an] lungehinden beboelseskvarter, ~ sian horizonton sin
plezura fornøjelig (som rummer horisont)
fornøjelse); (jf plezuriga) plombado plombering (handlingen)
plezurboato lystbåd plombaĵo plombering (resultatet)
plezuri være fornøjet plombi plombere (~ denton en tand)
plezuriga fornøjelig (som skaber plombo plombe, tandfyldning
fornøjelse); (jf plezura) plonĝi springe i vandet, lave udspring;
plezurigi fornøje (om fly) styrtdykke
plezuriĝi blive fornøjet; (= ekplezuri) plonĝo [spo] udspring
plezuro fornøjelse, glæde; estis ~! Det var plorema som har let til tårer
en fornøjelse!, Det gjorde jeg gerne!, plorĝemi hulke
plori græde (fx ~ pro ĝojo af glæde)
(variant af ne dankinde; jf dankinde)
Plorkanto (de J eremi a ) [bibl]
plezurvojaĝo fornøjelsesrejse
Klagesangene
pli (danner komparativ), mere; (ved ploro gråd; spasma ~ krampegråd
sammenligning mellem to) mest; ~ aŭ ploronta grædefærdig
mal~ mer eller mindre, omtrent, cirka; Li plorsaliko [bo] grædepil, sørgepil; (jf
estis ~ stulta ol mi pensis. Han var mere babilona saliko)
dum end jeg troede.; Ŝi estas la ~ ĉarma el plorsingulti hulke
la du. Hun er den mest charmerende af de ploto [zo] skalle (fisk)
plotono 205 podetale
plotono [mil] deling pluskvamperfekto [gram] førdatid,

plozivo [fon] lukkelyd, klusil pluskvamperfektum
plu længere, mere; videre; ĝis tie kaj ne ~ pluso plus; overskud; naskiĝa ~
dertil og ikke længere; Ne aperu ~ ĉi tie! fødselsoverskud
Du skal ikke vise dig her mere!; Se vi legus plussigno plustegn, additionstegn
~, vi vidus ke ... Hvis du læste videre, ville pluŝo [teks] plys
du se at ...; kaj tiel ~ og så videre; (jf ktp) pluŝurso teddybjørn, bamse
plua videre, yderligere, fortsat; la ~ sorto de plutokratio [pol] plutokrati
ili deres videre skæbne; Temas pri ~j (rigmandsvælde)
mendoj. Det drejer sig om yderligere plutokrato plutokrat
plutonio [kem] plutonium (grundstof, Pu)
ordrer.
Plutono [astr] Pluto (planet), [my] Pluton
pluaĵo (det) videre forløb, fortsættelse
(underverdenens gud i den oldgræske
pludoni give videre, fortsætte
religion)
plue fortsat, yderligere; Mi ~ silentos! Jeg
pluva regn- (fx ~ guto regndråbe), regnfuld
vil fortsat holde mund!; Ĝi estu sekreta pluvagi vandre videre, slentre videre
ankaŭ ~. Den bør være hemmelig også pluvakvujo regnvandsbeholder, cisterne
fremover. pluvarbaro regnskov
pluen videre, derudad; Ŝi trenadis sin ~. pluvego styrtregn, øsregn
Hun slæbte sig videre.; Li nur iradis ~. pluveto finregn, støvregn
Han gik bare derudad. pluvglacio [met] isslag
pluigi fortsætte, videreføre; [geom] pluvi regne; ~as. Det regner.; Insultoj ~is
forlænge (fx ~ kurbon en kurve) sur lin. Skældsord regnede ned over ham.
plukado plukning; pillen, pilleri pluvigi få til at regne
pluki plukke; pille (fx ~ fadenon de la pluvimuna vandtæt (fx ~ mantelo frakke)
maniko en tråd af ærmet) pluvio [zo] præstekrave (fugl); or~ hjejle
plumaro fjerdragt pluvneĝo [met] slud
plumba bly-; blygrå; ~ blanko blyhvidt pluvo regn; Bem.: byge → ŝaŭro
pluvombrelo paraply
(malerfarve, der nu erstattes af
pneŭmata pneumatisk, trykluft- (fx ~ borilo
titanhvidt; jf titana blanko)
trykluftbor)
plumbago [bo] blyrod (plante)
pneŭmatiko trykluftteknik, pneumatik
plumbisto blikkenslager, vvs-mand; (= pneŭmokoko [med] pneumokok (bakterie)
tubisto) pneŭmonito [med] lungebetændelse,
plumbo [kem] bly (grundstof, Pb) pneumoni; (dgl pulminflamo)
plumhava fjerklædt pneŭo dæk (fx på bil); malŝvela ~ et fladt
plumi smykke med fjer dæk; La ~ paneis. Dækket brød sammen
plumingo penneskaft (punkterede).; (jf ferdeko)
plumo fjer; pen; malpeza kiel ~ let som en pneŭpaneo punktering
fjer; prunti la pavajn ~jn smykke sig med po (hver, til hver, hver af, fx) Ili trinkis
lånte fjer (ordret: låne påfuglens fjer) ~ unu botelon. De drak en flaske hver.; Ŝi
plumono dundyne; (= lanuga kusenego) donis al ili ~ dek pomojn. Hun gav dem ti
plumpa plump, klodset, kluntet æbler hver.; Ŝi donis al ili pomojn, ~ dek.
pluporti bringe videre; ~ la torĉon løfte Hun gav dem æbler, ti til hver.; La kurso
arven, overtage roret daŭras dek tagojn (fojojn) ~ 30 minutoj.
pluraj flere, adskillige Kurset varer ti dage (gange), hver af 30
pluralo [gram] flertal, pluralis minutter.; (med en fart af, fx) veturi ~ cent
pluredro [mat] polyeder; (jf edro) kilometrojn hore køre med en fart af
plurfoje flere gange, gentagne gange hundrede kilometer i timen; (en pris af,
plurisma pluralistisk (fx ~ socio samfund) til en pris af, fx) pagi ~ cent dolarojn por ses
plurlatero [geom] polygon (mangekant) boteloj betale en pris af hundrede dollar
plurlingva flersproget pr. seks flasker
plurobla flerdobbelt; ~ ripeto de la simbolo poaco [bo] en plante i græs-familien
gentagen brug af symbolet (poaceae)
plursenca flertydig pobo [mar] agterstævn; agterdæk
plursilaba flerstavelses- (fx ~ vorto pocio mikstur (lægemiddel)
flerstavelsesord) poĉi [gastr] pochere (æg)
plurvoĉa [mus] flerstemmig podagro [med] podagra (gigt i fødderne)
plus plus; 4+5 = 9 (Kvar ~ kvin estas naŭ) podetale [merk] en detail
podicipo 206 poluro
podicipo [zo] lappedykker (fugl); (dgl poligi gøre polsk (af karakter)
grebo) poliginio polygyni (flerkoneri); (jf
podio podium, forhøjning, talerstol poliandrio)
podokarpo [bo] podocarpus (nåletræ) poligloto polyglot (person der taler mange
poefago → gruntbovo sprog)
poemaro digtsamling poligonato [bo] konval; (= salomonsigelo)
poemo digt poligono [bo] pileurt, (dgl multnodo);
poento point [geom] polygon (mangekant; dgl
poetiko [lit] poetik plurlatero)
poeto digter, poet poliĥeto → poliketo
poezia poetisk poliketo [zo] havbørsteorm
poeziaĵo poetiskt værk, digt polikromia polykrom, mangefarvet; (dgl
poezio poesi; ~ de pejzaĝo et landskabs multkolora)
poesi polikromio polykromi
pogrande en gros polimerigo [kem] polymerisation
pograndisto grossist polimero [kem] polymer
pogromo pogrom, jødeforfølgelse, vold polimorfa [kem] [min] [bio] polymorf
mod mindretal (mangeformet); (= plurforma)
pojno [an] håndled; (dgl manartiko) polineziano polynesier
Polinezio [geo] Polynesien (øer i
pokalo pokal (glas eller bæger på fod);
Stillehavet)
[spo] pokal (præmie)
polinomo [mat] polynomium
pokero [spo] poker (kortspil)
polio [med] [fk] poliomjelito polio,
pokso [agr] kokopper (kvægsygdom)
børnelammelse; (= infana paralizo)
polara [fys] topols-, dipolær, (som udgør polipo [med] polyp (slimhindesvulst); [zo]
en dipol); ~ molekulo dipolært molekyle); polyp (fastsiddende polypdyr); (jf
(jf polusa) knidulo)
polarigi polarisere; (jf polarizi) polipodio [bo] engelsød (bregne)
polarizi polarisere (lys) poliptero [zo] bikir (fisk)
polaroido [fot] polaroidkamera (til poliso police (forsikring)
færdigbilleder) polistiko [bo] skjoldbregne
poldero [agr] kog, polder, (inddiget marsk) politeismo [rel] polyteisme (flerguderi)
polekso [an] tommelfinger; (dgl dikfingro) politika politisk
polemika polemisk politikisto politiker
polemiki polemisere (~ kontraŭ mod) politiko politik
polemiko polemik politologio politologi, statskundskab
polemonio [bo] jakobsstige (plante) politologo politolog
poleni bestøve polituri påføre politur
poleno [bo] pollen, blomsterstøv poljo [geol] polje (dyrket, lerholdig
polento [gastr] majsgrød; (dgl maiza kaĉo) flodslette i karstlandskab)
poli [mat] (anslå værdier ud fra allerede polko [mus] polka
kendte); (jf eksterpoli, interpoli) Pollando [geo] [pol] Polen
poliandrio polyandri (når en kvinde er gift polmo [an] håndflade; (dgl manplato)
med flere mænd); (jf poliginio, poligamio) polo polak
polonezo [mus] polonæse (dans)
polica politi-; ~ gardo politibevogtning,
polonio [kem] polonium (grundstof, Po)
politibeskyttelse
poloo [spo] polo (boldspil); (= maleopilko)
policejo politistation polpo ottearmet blæksprutte
policenketo politiundersøgelse poltrono kujon, kryster; (= malkuraĝulo)
policestro politimester polu(ad)i forurene miljøet (fx la aeron
policinsigno politiskilt luften)
policisto politibetjent, politimand polu(ad)o miljøforurening (handlingen)
polico politi poluaĵo forurenende stof
polifonio [mus] polyfoni (flerstemmig polucio 1. [med] pollution (sædafgang
musik); (jf plurvoĉa) under søvn), 2. → polu(ad)o
poligalo [bo] mælkeurt Polujo [geo] [pol] Polen; (= Pollando)
poligamio polygami (ægteskab mellem poluri polere, pudse, blanke; bril~
flere end to personer); (jf poliandrio, blankpolere; ~ sian stilon finpudse sin stil
poliginio) poluro polering; glans
polurpulvoro 207 poreo
polurpulvoro slibepulver popgrupo popgruppe

polusa polar (fx ~j regionoj polare popkantisto popsanger
områder), polar- (fx ~ klimato polarklima); poplino [teks] poplin (halvsilkestof)
polær (fx satelitoj kun ~j orbitoj satellitter poplito [an] knæhase; (dgl genukavo)
med polære baner); (P)~ Stelo poplo [bo] poppel
Nordstjernen; [mat] ~ koordinatsistemo popmuziko [mus] popmusik
polært koordinatsystem; (jf polara) popo [rel] pope; [glds] præst
poluso [geo] pol (fx norda nord-; la pozitiva (græs-kortodoks)
popo pop
den positive; magneta magnetisk,
popola folkelig; folke- (fx ~ sano
magnet-); [fys] du~ dipol
folkesundhed)
polvero støvgran, støvkorn popolado (befolkning af et område, fx)
polvigi gøre til støv; [fig] skyde i grus,
menneskelig indtrængen, tilflytning,
lægge i ruiner
tilstrømning af nybyggere; la ~ de Alasko
polviĝi blive til støv; [fig] synke i grus
menneskenes indtrængen i Alaska
polvo støv popoldiro ordsprog; (= proverbo)
polvofungo [bo] støvbold (svamp) popoli befolke (forsyne med indbyggere);
polvokovrita dækket af støv (jf senpopoligi)
polvosuĉilo støvsuger popolismo populisme
polvoŝovelilo fejebakke popolkanto [mus] folkevise; (jf balado)
pomacoj [bo] kernefrugtfamilien popollegendo folkesagn
pomado lotion, pomade popolo folk
pomalgrande [merk] en detail; (= podetale) popolregistro folkeregister
pomarbo [bo] æbletræ populacio population, bestand
Pomerio [geo] Pommern (polsk-tysk populara populær; letfattelig
område ved Østersøen) popularigi gøre populær; popularisere
pomero pomeraner (indbygger i Pommern) popularo popularitet
pomkaĉo [gastr] æblegrød por (forholdsordet kendetegner ”målet” for
pomo [bo] [gastr] æble en handling.) for, til; (om tidsrum) i; ~ ke
pomologio [agr] pomologi (læren om for at; ~ ĉiam for altid; ~ kia celo? til
frugttræer) hvilket formål?
pompa pompøs pora porøs
Pompejo [geo] Pompeji (antik by ved porcelanaĵo porcelænsting, porcelæn
Vesuv) porcelano porcelæn
porcio portion, ration; del, andel; ~ da
pompi være pompøs, prange
pompo pomp og pragt glaciaĵo en portion is; La ~j al la kaptitoj
pomujo æblekurv, æbleskål, æblefad; estis malgrandaj. Fangernes rationer var
æbletræ, (jf pomarbo) små.; bona ~ da mono en god portion
pomvino [gastr] æblevin, cider; (= cidro) penge, en hel del penge; merkata ~
ponardi dolke markedsandel; bona ~ da batoj en
ponardo dolk, daggert ordentlig (om)gang tæsk; malgranda ~ da
ponĉo [teks] poncho (firkantet klæde med prudento en smule fornuft
midterhul til hovedet) porciokupono rationeringsmærke
porciumi rationere
poneo [zo] pony (lille hest)
porĉiama (som vil vare altid, fx)
ponevosto hestehale (frisure); (= harvosto)
tidsubegrænset; eviggyldig (fx ~ leĝo lov);
pontarko brobue
livsvarig (fx ~ posedaĵo besiddelse)
pontifiko [rel] (en katolsk gejstlig af høj
pordanso dørhåndtag
rang, fx) biskop, kardinal; [hist] pontifex porda vejno [bio] [an] portåre (fra tarm til
(medlem af romersk præstekollegium); lever)
ĉef~ pontifex maximus, paven pordego port
pontimposto broafgift pordisto portner; portier; dørmand
pontkapo brohoved pordo dør; låge (fx ~ de forno ovn-, ~ de
ponto [ark] bro; bruligi post si la ~jn brænde ŝranko skabs-); gate (i lufthavn)
alle broer bag sig pordoferme [jur] for lukkede døre; (jf
pontono ponton malpublike)
pontpiliero bropille pordokurteno portiere
poo [bo] rapgræs poreco porøsitet
poparto popkunst poreo [bo] [gastr] porre
porfiro 208 poŝo
porfiro [geol] porfyr (bjergart) postaĵo bagdel, rumpe, ende

porhava porøs postdati fremdatere
porkaĵo [gastr] svinekød, flæsk, [fig] postdrinka kapdoloro tømmermænd
svineri poste bagefter, senere; [glds] bagved, (→
porkejo svinestald malantaŭe)
porkido [zo] smågris, (patte)gris postefiko eftervirkning
porko [zo] svin, gris;; ĵeti perlojn antaŭ la posteni stå skildvagt, stå på vagt
~jn kaste perler for svin; vildsvin → apro posteno post, stilling, embede; [mil] post,
porna pornografisk, porno-; ~ magazino stilling; Ŝi okupas gravan ~n. Hun har en
pornoblad stor stilling.; la ~ de prezidento
pornaĵo pornografisk materiale præsidentembedet
porno porno, (jf pornografio) posteulo efterfølger
pornografio pornografi; (jf porno) Bem.: postfesta lundo blå mandag
postgusto eftersmag
Pornografio er det mere nedsættende
postiljono [hist] postillon (postrytter,
udtryk, porno det mere neutrale.
postkusk)
poro [an] [bio] [bo] [tek] pore
postiri følge efter, komme efter
porofungo [bo] poresvamp post kiam efter at; Mi foriris nur ~ ŝi venis.
portaĵo det man bærer, byrde Jeg gik først efter at hun var kommet.
portalo [ark] portal (monumental indgang) postklapo [tra] landingsklap, flap, (på fly)
portebla bærbar postkongreso [eo] efterkongres
portero [gastr] porter (øl) (turistarrangement i kølvandet på
porti bære, bringe; gå med, have på; ~ la esperantos årlige verdenskongres)
ŝarĝojn de la vivo bære livets byrder; ~ al iu postkranio → okcipito
sciigon bringe nogen en besked; ~ perukon postkuri løbe efter, sætte efter, forfølge
gå med paryk; ~ someran veston have postlasaĵo efterladenskaber; dødsbo
sommertøj på postlasi efterlade, efterlade sig
portiko [ark] søjlegang, søjlehal, porticus postmorgaŭ i overmorgen
portisto (en) bærer, drager postmorta posthum (fx ~ eldonaĵo
Porto-Riko [geo] Puerto Rico (østat i udgivelse)
Caribien) postnaskaĵo efterbyrd; (jf placento)
portreti portrættere post nelonge om kort tid, inden længe
portretisto portrættør postpozicio [gram] efterstillet forholdsord
portreto portræt (fx landet over), postposition
portseĝo [hist] bærestol postresti være (blive) tilbage, være (blive)
portugalo portugiser tilovers
Portuga lio, Portuga lujo [geo] Portugal postsekvanta næstfølgende
portulako [bo] portulak (plante) postskribo efterskrift; (jf PS)
porulo fortaler, forkæmper, tilhænger; (jf poststrio kølvand; (= trenstrio, jf disondo)
kontraŭulo) posttagmezo eftermiddag
posttempa for sen (fx ~ reago reaktion), (jf
porvivaĵo livsfornødenhed
porzano [zo] rørvagtel (fugl) malfrua)
posttempe for sent
poseda eje-, besiddelses-; ~ pronomo
postulato postulat
ejestedord, possessivt pronomen postulema krævende
posedaĵo ejendom, besiddelse postuli kræve, forlange
posedanto en ejer, besidder postulo krav; [merk] efterspørgsel; proporo
posedi at eje, besidde: have, sidde inde kaj ~ udbud og efterspørgsel
med postvivi overleve (fx ~ sian geedzon sin
posedo et eje, besiddelse ægtefælle); (jf transvivi)
posesivo ejestedord, possessivt pronomen; poŝbesto [zo] pungdyr, (jf marsupiuloj)
(= poseda pronomo) poŝeldono billigbog
post efter (fx iom ~ iom lidt efter lidt); om poŝmono lommepenge
(fx Mi lin vizitos ~ tri tagoj Jeg vil besøge poŝmuso [zo] pungrotte; ~j (ogs)
ham om tre dage.); fra (fx de ~ lige fra; jf pungrottefamilien, (jf didelfedoj)
de post); [glds] bag, bag ved, bag efter, (→ poŝo lomme; pung (hos pungdyr); hul (i
malantaŭ) billard); ~ de gaso gaslomme (fx i
posta senere, efterfølgende; [glds] bageste undergrunden); rezista ~
(→ malantaŭa) modstandslomme (militær)
poŝtaˆjo 209 precedenco
poŝtaĵo postforsendelse praavo oldefar; (jf prageavoj)

poŝtelefono [tek] mobiltelefon Praeksplodo [fys] Big Bang (teori om
poŝti poste, lægge i postkassen universets begyndelse)
poŝtkesto postkasse, (jf leterkesto) praformo urform, oprindelig form
poŝtkodo postnummer prageavoj oldeforældre
poŝtmarko frimærke pragenepoj oldebørn
poŝto post; postvæsen; [hist] postvogn pragmata pragmatisk
poŝtoficejo posthus, postkontor prahistoria forhistorisk (fx ~ arkeologio
poŝtuko lommetørklæde arkæologi), (= antaŭhistoria);
poŝvokilo personsøger, bipper oprindelseshistorisk
pot [fk] potencita per i; Tri ~ du estas naŭ. Tre prahistorio oprindelseshistorie, de tidlige
i anden er ni (3² = 9). stadiers historie; la ~ de la Tero Jordens
potaĵo pottemagervare tilblivelseshistorie
potaso [kem] potaske (kaliumkarbonat) prahomo urmenneske, fortidsmenneske
potenca mægtig, stærk, kraftig; magtfuld prajmo [mil] fænghætte
praktika praktisk
potenci have magt over; [mat] opløfte (til
praktikado udøvelse, praktiseren
potens); (jf pot)
praktiki praktisere, udøve
potenciala potentiel; [fys] potential- (fx ~ praktikisto praktiserende person (fx læge)
diferenco potentialforskel, spænding) praktiko praksis, øvelse
potencialo [fys] potential praktikulo praktisk anlagt person
potenciometro [fys] potentiometer pralinoj [gastr ][praline][r]
potenco magt; [mat] potens; la ~ de la praloĝanto urbeboer, medlem af oprindelig
kutimo vanens magt; la ~ de la mallumo befolkning; (jf aborigeno)
mørkets magter; ~ koruptas. Magt prami at færge (over); Ili ~is min insulen.
korrumperer. De færgede mig over mod (til) øen.
potenculo magthaver pramisto færgemand
potentilo [bo] potentil, potentilla, (plante) pramo [tra] en færge
potfarejo pottemagerværksted pranci (om hest) danse, stampe
potisto pottemager pranepino oldebarn (datter af barnebarn);
poto potte; gryde; krukke; (jf kuirpoto, (jf pragenepoj)
marmito) pranepo oldebarn (søn af barnebarn); (jf
potpeco potteskår pragenepoj)
poŭpo [glds] → pobo agterstævn pranevo grandnevø (brors eller søsters
pova i stand til; Li foriris, apenaŭ ~ kredi, ke... barnebarn)
Han gik, næsten ude af stand til at tro at... pranordia oldnordisk, norrøn; (= norena)
povi kunne; Kion oni volas, tion oni ~as. prapatro forfader
Man kan hvad man vil.; ~as esti ke... Det prapeko arvesynd
kan godt være at..., Det er muligt at... prapraavo tipoldefar
pratempo urtid
povo kunnen, formåen, evne, magt; [fys]
pratinkolo rødvinget braksvale; (dgl
effekt
kolumglareolo)
povra stakkels; (= kompatinda)
pratipo normal (målenormal, fx for
pozi stå (sidde) model, posere; stille sig i
længdemålinger); fil idé (fx la ~j de
positur, stille sig an
Platono Platons ideer)
Pozidono [rel] Poseidon (græsk havgud) prava der har ret; berettiget; Ŝi estis ~ Hun
pozitiva positiv
havde ret.; ~ kritiko berettiget kritik
pozitivo positive (fotografisk billede); prave med rette
[gram] positiv (1. grad, grundform) pravi have ret
pozitrono [fys] positron pravigi berettige, retfærdiggøre; give ret
pozo stilling, position; mil stilling pravo ret, rigtighed; berettigelse; Tio pruvas
pra- (forstavelse for 1. slægtninge i nogle ĝian ~n. Det beviser dens rigtighed.; ~ de
slægtleds afstand; 2. en fjern fortid; fx) ekzisto eksistensberettigelse
~avo oldefar; ~genepo oldebarn; ~nevino prazeodimo [kem] praseodym (grundstof,
datter af niece; ~homo urmenneske, Pr)
fortidsmenneske; ~patroj forfædre; preamblo [jur] præambel
~arbaro urskov prebendo [rel] [hist] præbende (en kanniks
praarbaro urskov embedsformue)
praavino oldemor precedenco præcedens
precedento 210 preskaŭ
precedento glds (→ precedenco) præcedens malamikojn direkte al la maro. De tvang

precepto [rel] ufravageligt religiøst bud fjenderne i retning af havet; ~ al dentojn
precesio [fys] præcession (en snurreakses bide tænderne sammen; (jf presi)
kredsning) premiero premiere
precioza preciøs, overraffineret, krukket premii præmiere
precipa hoved-, væsentligst, vigtigst premilo en presse (fx ~ por vinberoj til
precipe især, først og fremmest, vindruer)
hovedsagelig premio præmie, pris
precipitaĵo [kem] bundfald; [met] nedbør premiso præmis
precipiti [kem] udfælde, bundfælde premiumo (forsikrings) præmie
preciza nøjagtig, præcis; (jf akurata) premkuirilo trykkoger
precize nøjagtigt; præcis, netop premo tryk, pres; ~ de tri atmosferoj et tryk
precizema pertentlig, minutiøst på tre atmosfærer (jf preso)
premtordi vride (fx ~ pottukon en karklud);
omhyggelig
(= vringi)
precizigi præcisere
premtranĉi [tek] stanse
precizo præcision, nøjagtighed
preni tage; ~ iun je la mano tage nogen i
predi tage (få) som bytte; La ĉasanto ~is
hånden; Ŝi ~is kun si la sakon. Hun tog
cervon. Jægeren fik en hjort som bytte,
tasken med sig.; Li ~is sur sin la taskon.
jægeren fik nedlagt en hjort.
Han påtog sig opgaven.; La armeo ~is la
Predikanto [bibl] Prædikerens Bog
urbon. Hæren indtog byen.; ~ iun kiel
predikativo [gram] prædikativ,
atestanton tage nogen til vidne; Ne ~u lin
omsagnsled
serioze! Tag ham ikke alvorligt!; ~ freŝan
predikato [gram] prædikat; udsagnsled
aeron trække lidt frisk luft; Tempo venos,
prediki prædike, forkynde
zorgon ~os. Tiden læger alle sår.
predikisto prædikant (professionel)
prenilo gribeinstrument, tang (redskab), (jf
prediko [rel] prædiken
tenajlo)
predo bytte; rov; Li estis facila ~. Han var et preniva [ogs] gribe- (fx ~ vosto hale); (=
let bytte prenipova)
prefaco forord; (dgl antaŭparolo) preno tag, greb; indtagelse; (i kortspil) stik
prefekto præfekt (administrative leder, fx (fx Mi faris tri ~jn. Jeg tog tre stik.)
amtmand); (jf guberniestro) prepara forberedende, forberedelses
prefera præference- (fx ~ akcio prepari forberede, tilberede, tilrettelægge;
præferenceaktie), fortrinsberettiget ~ liton rede op; (jf ordigi)
prefere fortrinsvis; hellere; ~ estu konformo preparo forberedelse
inter diro kaj faro. Der bør være preposto [rel] provst
overensstemmelse mellem ord og prepozicio [gram] forholdsord,
handling. præposition
preferi foretrække, ville hellere prepozitivo [gram] forholdsordsled,
preferinda som er at foretrække præpositionsled
prefero forkærlighed, svaghed (for noget) prepucio [an] forhud
prefikso [gram] præfiks, forstavelse prerilupo [zo] prærieulv, (jf kojoto)
preĝa bede- (fx tapiŝo -tæppe) prerio prærie, græssteppe
preĝejo [rel] bedested, gudshus; (jf kirko) prerogativo fortrinsret, prærogativ
preĝi bede (til Gud) presado trykning
preĝo [rel] bøn presaĵo tryksag
preĝorado bedemølle presbiopa som har alderssyn
prelato [rel] prælat (højtstående gejstlig) presbiopeco [med] alderssyn, presbyopi
presbitero [rel] presbyter (menighedens
prelegejo foredragssal
leder)
prelegi holde foredrag
presbito [zo] bladabe; (dgl folisimio)
prelego foredrag; (jf lekcio)
presejo trykkeri
preludo [mus] præludium preseraro trykfejl
prema trykkende presi trykke (fx en bog); (jf premi)
premgrupo pressionsgruppe presigi lade trykke
premi trykke, presse, knuge; tvinge; presilo trykkemaskine; (= presmaŝino)
~ butonon trykke på en knap; ~ citronon presinko tryksværte
presse en citron; Li ŝin ~is al si. Han presisto trykker
knugede hende ind til sig.; Ili ~is la preskaŭ næsten, så godt som
preskribi 211 prifosi
preskribi foreskrive; [med] ordinere pretigi gøre parat (færdig, klar), tilberede
preskribo forskrift; [med] ordination pretoro [hist] prætor (romersk
preskriptiĝi [jur] blive forældet, embedsmand)
overskride forældelsesfristen preventi (især [med]) forebygge
preskripto [jur] forældelse, præskription preventilo præventionsmiddel
prezaltigo prisforhøjelse
preslitere med blokbogstaver
prezaltiĝo prisstigning
preso tryk; ~ provaĵo korrektur, prøvetryk; prezenco [gram] nutid, præsens
(jf premo) prezentado præsentation; opførelse
presprovaĵo korrektur, prøvetryk prezentaĵo forestilling, stykke
prestiĝo prestige, anseelse prezenti præsentere; fremlægge,
preta parat, færdig, klar; havi ~n respondon forelægge; opføre; vise (frem); forestille;
have svar på rede hånd; Ŝi estis ~ sveni byde på; udgøre; Li ~is sian fianĉinon. Han
Hun var på nippet til at besvime. præsenterede sin forlovede.; Ŝi ~is planon.
preteksti bruge som påskud, foregive Hun fremlagde en plan.; ~ leĝproponon
preteksto påskud, (dårlig) undskyldning forelægge et lovforslag; La teatro ~as
pretendi gøre krav på; foregive (at være); komedion. Teatret opfører en komedie.;
Mi ne ~as pri la premio. Jeg har ingen ~ varojn al la klientoj vise varer frem for
prætentioner i retning af præmien.; Kaj kunderne; La bildo ~as virinon. Billedet
tio ~as esti profundpensa! Og det skal forestiller en kvinde.; La vojaĝo ~os
forestille at være dybsindigt! surprizojn. Rejsen vil byde på
pretendo prætention; foregivende overraskelser.; Ĉi tiu volumo ~as la duan
preter forbi (fx pasi ~ io passere forbi parton de mia romano. Dette bind udgør
noget); Flugis anĝelo ~ orelo. Der gik en anden del af min roman.; La afero ~as
engel gennem stuen.; Ĝi iris al li ~ la malfacilaĵojn. Sagen rummer
buŝon. Den gik hans næse forbi. vanskeligheder.
preteratenti overse, ikke lægge mæske til prezento præsentation; fremlæggelse,
preterdistanci distancere (fx iun je pluraj forelæggelse; fremvisning
metroj nogen med flere meter) prezidanto formand, præsident; (jf
preterdormi sove fra; sove over sig; Mi ~is prezidento)
la tuton. Jeg sov fra det hele. prezidento præsident (politisk stilling)
prezidi være ordstyrer, lede (fx et møde),
pretere (forbi nogen eller noget), fx Kiam ili
være formand, præsidere, føre forsædet
iris ~, li ridetis. Da de gik forbi, smilede
prezindico prisindeks
han.; La parko estis granda, kaj ~ oni vidis prezlisto prisliste
kastelon. Parken var stor, og længere ude prezo pris (det, man betaler for noget), (jf
så man et slot. premio)
preteriri gå forbi, komme forbi pri (Forholdsordet viser emnet, som bliver
preterito [gram] datid, præteritum omtalt.) om (på, for, i) angående,
preterlasi lade (nogen) komme forbi; vedrørende, med hensyn til; paroli ~ io
udelade; undlade tale om noget; dubi ~ io tvivle på noget;
pretermezure til overmål zorgi ~ io sørge for noget; profesoro
preterpafi skyde forbi ~ lingviko professor i lingvistik
preterpasanto forbipasserende priapismo [med] priapisme (vedvarende,
preterpasi passere forbi, gå forbi, komme smertefuld erektion)
forbi pridemandi udspørge; forhøre, afhøre
preterpaso det at passere forbi; Kaŝite li pridiskuti (gennem)diskutere;
vidis la ~n. Fra sit skjul så han de drog (gennem)drøfte; (jf diskuti)
forbi pridisputata omstridt
pridubi betvivle
preterpaŝi (tage nogle skridt forbi, fx)
prie derom, deri; Ĉu mi kulpu ~? Skulle jeg
træde forbi, gå forbi
være skyld i det?
preterpermese hinsides det tilladte; ~ stulta prifajfi pibe ud (fx ~ kantiston en sanger)
dummere end politiet tillader prifalĉi meje (fx ~ kampon en mark), slå
preterŝoviĝi skyde sig forbi, glide forbi med en le eller segl (fx ~ la fosaĵrandon
pretervidi overse (fx ~ gravan detalon en grøftekanten), (jf falĉi)
vigtig detalje) priflari snuse til (fx ~ viandoston et kødben)
pretervole uden at (vedkommende) ville prifosi udgrave (fx ~ tumulon en
det kæmpehøj)
prijuĝi 212 produkti
prijuĝi bedømme priŝteli bestjæle, stjæle fra; Nur riĉulojn li

prikalkuli beregne ~is. Han stjal kun fra de rige.; Ŝi estis ~ita.
prikanti hylde i sang; lovsynge Hun blev bestjålet.; (jf ŝteli)
prikli [agr] plante ud, prikle pritondi beskære (fx ~ la rozojn roserne)
prikonstrui bebygge pritrakti behandle (fx ~ problemon et
prilabori bearbejde problem)
privata privat, privat- (fx ~ persono
prilumi belyse
privatperson)
primadono primadonna privatigo privatisering
primara primær, vigtigst; nia ~ tasko vores privatulo privatperson
fornemste opgave privilegii privilegere
primato primat (abe, menneske) privilegio privilegium, særrettighed,
primico [rel] 1. førstegrødeoffer, 2. den rettighed
første gudstjeneste, som en ny katolsk privilegiulo (en) privilegeret
præst leder prizono fængsel; (= malliberejo); (jf karcero)
primitiva primitiv, oprindelig, enkel prizorgi passe (fx ~ malsanulon en syg, ~ la
primo [mat] primtal ĝardenon haven); tage sig af, sørge for
prizorgo pasning, omsorg
primolo [bo] kodriver, primula
pro (Forholdsordet omtaler en ”årsag” til
principe principielt, i princippet
noget.) på grund af, for
principo princip probabla sandsynlig; (= verŝajna)
princlando fyrstedømme probable sandsynligvis
princo fyrste; prins probabliko sandsynlighedsregning og
printempe om foråret sandsynlighedsteori
printempo forår probablo sandsynlighed
printempuleto → drabo probablokalkulo sandsynlighedsregning
printi printe, skrive ud problema problematisk
problemo problem
printilo printer
procedi gå frem, gå til værks, bære sig ad;
prioritato prioritet (fortrinsret) ~u jene. Sådan gør du.:
prioro [rel] prior (klosterforstander) procedo fremgangsmåde, metode; nova
pripalpi føle efter; Li ~is la poŝon, la monujo kirurgia ~ en ny kirurgisk fremgangsmåde
estis for! Han følte efter på lommen, proceduri procedere
pungen var væk! proceduro procedure, fremgangsmåde,
priparoli drøfte; Ni ĉion bone ~u. Lad os (regelsæt); ~ de voĉdonado
tale det hele grundigt igennem.; (jf mencii) afstemningsprocedure
priparolinda værd at drøfte procelario [zo] skråpe (stormfugl); (=
pripensado overvejelse; post longa ~ efter pufino)
mange overvejelser procentaĵo procentdel
pripensema eftertænksom procento procent
procentunuo procentpoint
pripensi tænke over, overveje, betænke
procesi føre sag (fx ~ kontraŭ iu mod
pripenso eftertanke
nogen)
priplori begræde, sørge over; (jf funebri) procesilo [edb] processor
priplorinda som er til at tude over procesio procession, optog; torĉa ~
prirabi røve (fx ~ bankon en bank), plyndre; fakkeltog; funebra ~ sørgetog
~ bankon je dek mil eŭroj røve ti tusind proceso 1. proces (fx ~ kemia kemisk, pac~
euro fra en bank; ~ la jularbon plyndre freds-); 2. [jur] retssag, proces
juletræet; (jf rabi) procesoro = procesilo
priradii bestråle procezo = proceso
prisekreti holde hemmelig (fx ~ leteron et procionhundo [zo] mårhund (= niktereŭto)
brev) prociono [zo] vaskebjørn; (dgl lavurso)
Prociono [astr] Procyon (stjerne i Lille
prisilenti tie stille med (fx ~ sian amon sin
Hund)
kærlighed), holde mund med, fortie; (jf prodaĵo vovestykke
forsilenti) prodo vovehals; [hist] berømt og modig
priskribi beskrive ridder
priskribo beskrivelse produktado produktion
prismo prisme produkti producere, fremstille; regiono, kiu
pristo [zo] savrokke; (= segilfiŝo) ~as nenion krom dornoj kaj veproj et område
produktiva 213 promesi
der ikke frembringer andet en progresiva progressiv (med jævn tilvækst);

tjørnebuske og krat ~ imposto progressiv skat; (jf progresema)
produktiva produktiv progreso fremskridt; haltigi la ~jn de la fajro
produktivo produktivitet en la arbaro standse ildens fremtrængen i
produkto produkt, frembringelse skoven
produktogamo varesortiment prohibicio [jur] [merk] forbud; (jf
produktoro producer malpermeso)
produto [mat] produkt projekciado fremvisning (af billeder på en
profana profan, verdslig skærm), projicering
projekcii projicere (fx ~ filmon en film)
profani profanere, vanhellige
projekciilo projektor; lysbilledeapparat; (jf
profesia professionel; erhvervs- (fx diaskopo, epidiaskopo)
~ malsano erhvervssygdom) projekcio projektion
profesio profession, erhverv (lysbilledfrembringelse, kort-); [geom]
profesoreco professorat [tek] projektion
profesoro professor projekti planlægge, projektere
profetaĵo profeti projekto projekt, plan
profeti profetere prokavio [zo] klippegrævling; (= klifmelo)
profeto profet proklamado proklamering (handlingen)
profilakta [med] profylaktisk, proklami proklamere; udråbe (fx ~ iun reĝo
forebyggende; (jf preventi) nogen til konge)
profilo profil; psikologia ~ en psykologisk proklamo proklamation
prokrastebla som kan udsættes, som tåler
profil
udsættelse
profita profitabel, fordelagtig
prokrastema sendrægtig, nølende
profitama profithungrende prokrasti udsætte, udskyde
profitema profitsøgende, profitorienteret prokrasto udsættelse, udskydelse
profiti profitere, drage fordel, (~ de af); Sed proksima nær, nærliggende; tæt (på);
mi, kion mi ~is? Men jeg, hvad fik jeg ud Fabelo kaj realo estis ~j unu al la alia. Drøm
af det? og virkelighed var tæt på hinanden.
profito udbytte, fordel; profit, fortjeneste proksimigi (gøre nær, fx) ~u vian seĝon.
profunda dyb; dybsindig, dybtgående Ryk din stol nærmere.; Samlingveco ~as la
profundaĵo dyb, afgrund homojn Sprogfællesskab bringer folk
profundigi gøre dyb; en ~ sin en ion nærmere hinanden.
fordybe sig i noget proksimiĝi nærme sig
profundmara dybhavs- (fx ~ fiŝo proksimo nærhed
dybhavsfisk) Proksimoriento [geo] Mellemøsten
proksimulama næstekærlig
profundo dybde; dyb
proksimulo næste (medmenneske); Amu
profundpensa dybsindig
vian ~n, kiel vin mem. Du skal elske din
progesterono [bio] progesteron næste som dig selv.
(kønshormon) proksimuma omtrentlig
prognozi forudsige, prognosticere; Oni ~as prokuristo prokurist
ŝtormon. De forudsiger storm. prokuro prokura, fuldmagt
prognozo prognose; forudsigelse prokuroro statsadvokat, offentlig anklager
programaro [edb] programmer, software prolaktino [bio] prolaktin
programero programpunkt (mælkedannende hormon)
programi programmere proletaro proletariat
programisto programmør proleto proletar; ~j el ĉiuj landoj, unuiĝu!
programo program Proletarer i alle lande, foren jer!
prologo prolog (indledning)
progresema fremskridtsvenlig, progressiv
promenejo promenade, esplanade
progresi gøre fremskridt, komme videre, promeni gå en tur, spadsere; (jf migri)
skride fremad promeno tur; gåtur, spadseretur; bicikla ~
progresigi fremme (fx ~ nian aferon vores cykeltur; dum miaj ~j en Romo under mine
sag) vandringer i Rom
progresio [mat] progression; aritmetika ~ promenŝipo krydstogtskib
aritmetisk progression, differensrække; promesi love; ~ orajn montojn love guld og
geometria ~ geometrisk progression, grønne skove; la ~ita lando det forjættede
kvotientrække land
promeso 214 providenco
promeso løfte, tilsagn propulsi (om motor) drive frem (fx

promesplena lovende, løfterig ~ raketon en raket)
Prometeo [my] Prometheus proskribi [hist] gøre fredløs, proskribere
prometio [kem] promethium (grundstof, prospekto prospekt, reklametryksag
Pm) prospera fremgangsrig, blomstrende;
promocii promovere, forfremme, udnævne velstående
promontoro [geo] forbjerg; (jf kabo), [an] prosperi gå godt, trives, have fremgang;
promontorium Ŝia firmao ~as. Hendes firma går godt.
prompta prompte, omgående, øjeblikkelig prospero fremgang, vækst; godt resultat,
prompto (en) straksreaktion; [edb] promt velstand
(et klartegn på skærmen) prostatito [med] betændelse i prostata
promulgi promulgere (stadfæste en prostato [an] blærehalskirtel, prostata
vedtaget lov) prostitui prostituere (fx sin sig)
pronelo [zo] jernspurv prostituisto alfons
prostituito (en) prostitueret; (jf putino)
pronomo [gram] stedord, pronomen
prostituo prostitution
prononci udtale (fx ~ vorton et ord)
protagonisto protagonist (for kæmper;
prononco udtale (fx senakĉenta ~ uden
hovedperson); (jf ĉefrolulo)
accent) protaktinio [kem] protactinium
propaga udbredelses- (fx ~ rapido (grundstof, Pa)
-hastighed) proteino [kem] protein, æggehvidestof
propagando propaganda, agitation protekta beskyttende, beskyttelses-
propagi [fys] [med] udbrede (fx ~ lumon tra protektanto beskytter; protektor,
medio lys gennem et stof); sin ~ udbrede ærespræsident
sig protekti beskytte; En tia kazo ni ŝin ne ~us. I
propagiĝi udbrede sig; epidemio kiu ~as de et sådant tilfælde ville vi ikke holde
lando al lando en epidemi der breder sig hånden over hende.
fra land til land protektismo protektionisme
propano [kem] propan (brændbar gas) protekto beskyttelse, protektion
propedeŭtiko propædeutik (forberedende protektorato [hist] protektorat (stat
undervisning) ”beskyttet” af en anden)
propeka kapro syndebuk protelo [zo] jordulv
propilo [kem] propyl proteo [bo] protea (planteslægt, fx i
propoliso propolis (stof lavet af Sydafrika); [zo] hulepadde
honningbier) protestanto [rel] protestant
proponi foreslå; tilbyde; Homo ~ as Dio protesti protestere (~ kontraŭ mod, over);
disponas. Mennesket spår, men Gud rå' r. [fin] ~ kambion protestere en veksel
propono forslag; ~ kaj postulo udbud og protesto protest
efterspørgsel protezo protese (fx denta tand-)
proporcia proportional, forholdsmæssig; protokolanto referent
rekte ~ al ligefrem proportional med; protokoli tage referat, protokollere
protokolo referat, forhandlingsprotokol
inverse ~ al omvendt proportional med
protono [fys] proton
proporcio proportion, forhold; la ora ~
protoplasmo [bio] protoplasma
gyldne snit
(cellemateriale)
propozicio [gram] sætning prototipo prototype (forbillede, typisk
propra egen, eget; jen moro ~ al la angloj Der
eksempel); [tek] prototype
har du en skik der er særegen for protozoo [zo] protozo (encellet dyr)
englændere. protuberanco [astr] protuberans
propradecide på egen hånd provaĵo prøve (fx metal~ metalprøve);
propraĵo særegenhed; ejendele korrektur, (jf presprovaĵo)
propramane egenhændigt proverbo ordsprog
propravole af egen fri vilje provi afprøve, prøve, Oni ~u eĉ la neeblaĵon.
propre egentlig, i grunden, strengt taget, i Man skal forsøge selv det umulige.
virkeligheden. i og for sig proviantado proviantering
proprietaĵo [jur] ejendom provianti forsyne med proviant (fx ~ ŝipon
proprieto [jur] ejendomsret et skib); ~ sin proviantere
proprietulo [jur] ejer (der har provianto proviant; (= manĝoprovizo)
ejendomsretten) providenco forsyn
provilo 215 publiko
provilo prøveredskab, kontrolmiddel pruvi bevise, vise

provinca provins- (fx ~ urbo provinsby); pruvo bevis
provinsiel pruvobjekto bevismateriale
provinco provins; Kopenhago kaj la ~ PS [fk] postskribo PS (efterskrift)
København og provinsen Psalmaro [bibl] Davids Salmer
provizado forsyning; La ~ de la urbo je akvo psalmo [bibl] salme (fra Davids Salmer,
estis problemo. Byens forsyning med vand Salmernes Bog); (jf himno)
var et problem. psalterio [mus] psalterium (psalter,
provizejo lager (fx ~ de greno korn-); (jf strengeinstrument)
grenejo) pseŭdo- (forled med betydningen)
provizi forsyne, udstyre; ~ la gazetaron per pseudo-, kvasi-
informoj forsyne pressen med oplysninger pseŭdocugo [bo] douglasgran
pseŭdoinstruita halvstuderet
provizio provision
pseŭdonimo pseudonym; (= pseŭdonomo)
provizo forsyning; beholdning, forråd
pseŭdonomo pseudonym; (jf kaŝnomo)
provizora midlertidig, foreløbig, psi psi (23. bogstav i det græske alfabet)
provisorisk, interimistisk (Bem: jf alfa)
provizregiono dækningsområde psidio [bo] psidium (planteslægt, fx
provo prøve, afprøvning; Estis nur du ~j gujavarbo); (jf gujavo)
antaŭ la koncerto. Der var kun to prøver psika psykisk
før koncerten. psikanalizo psykoanalyse
provokanto provokatør psikedela psykedelisk,
provoki provokere (fx ~ iun al io nogen til bevidsthedsudvidende
noget); fremprovokere (fx ~ ribelon et psikiatrio psykiatri
oprør) psikiatro psykiater
provoko provokation psiko psyke (det mentale liv)
provoso fængselsbetjent psikologio psykologi
provtubo reagensglas psikologo psykolog
proza prosa- (fx ~ verkisto -forfatter); psikopato psykopat
prosaisk, poesiforladt, hverdagsagtig psikosomata psykosomatisk (der skyldes
prozaĵo prosatekst samspillet mellem psyke og krop)
prozelito proselyt, tilhænger, omvendt psikoterapio psykoterapi
prozisto prosaforfatter psikozo [med] psykose, sindssygdom
prozo prosa psitako [zo] grå jako (papegøje); (= griza
prozodio [fon] prosodi papago)
prozopopeo [lit] personifikation psitakozo [med] papegøjesyge, psittakose
pruda snerpet psoriazo [med] psoriasis (hudsygdom)
prudenta fornuftig, forstandig ptarmiko [bo] nyserøllike; (= ternigherbo)
pteranodonto [zo] [hist] pteranodon
prudentigi tale til fornuft, få til at være
(flyveøgle)
fornuftig
pterido [bo] pteris (bregneslægt)
prudentiĝi komme til fornuft, blive
pterokarpo [bo] pterocarpus (planteslægt)
fornuftig pteropo [zo] pteropus (slægt af flagermus,
prudento fornuft, forstand flyvehunde)
prudentulo (en) snerpe pu! føj!; ~, kia haladzo! føj for en stank!
prujno [met] rim puba monto venusbjerg; (dgl monto de
prunarbo [bo] blommetræ Venuso)
prunelo [bo] [gastr] slåenbær pubera i pubertetsalderen, pubertets-
pruno [bo] [gastr] blomme pubero pubertet
prunte som et lån, til låns pubio [an] skamben; (dgl pubosto)
pruntedoni låne (ud) publaŭso [zo] fladlus (= ftiro)
pruntepreni låne (af nogen) publicisto publicist (skribent)
prunti låne; (jf pruntedoni, pruntepreni) publika offentlig; de ~ intereso af almen
prunto lån interesse; la ~j servoj de offentlige
prunuso [bo] prunus (planteslægt, fx forsyningsvirksomheder (vand, gas, el),
blommetræ) transportselskaber o.l.; la ~ sektoro den
pruo [mar] forstævn; fordæk offentlige sektor
Prusio [geo] [hist] Prøjsen; (= Prusujo) publikigi offentliggøre
pruso prøjser publiko publikum; offentligheden
publikulino 216 pupitro
publikulino ludder; (= prostituitino) pulsanta pulserende

publikutila almennyttig pulsatilo [bo] kobjælde (plante)
pubo pubes (den region af kroppen der pulsi banke, pulse; pulsere; La sango ~is en
omfatter kønsorganerne) la arterioj. Blodet hamrede i årerne.; Novaj
pubosto [an] skamben ideoj ~is en ŝi. Hun boblede af nye ideer.
puca overlæsset, barok; majet ud pulso puls; [mus] slag (i en takt); Li palpis al
puĉo (stats) kup ŝi la ~n. Han tog hendes puls.
puĉulo kupmager pulsobato pulsslag
pudelo [zo] puddel, puddelhund pulsostelo [astr] pulsar (roterende
pudingo [gastr] budding neutronstjerne)
pudli [hist] [tek] pudle (omdanne råjern til pululanta myldrende
smedejern) pululi myldre frem
pudora blufærdig pulvo krudt
pudoro blufærdighed, skamfølelse pulvorigi pulverisere
pulvoro pulver
pudri pudre
pulvorsukero [gastr] flormelis, florsukker
pudrilo pudderkvast
pum! plask!, bum!; (jf bum!)
pudro pudder
pumiki polere med pimpsten
pudrujo pudderdåse pumiko [min] pimpsten
pufa [med] puffer; ~j vangoj pumo [zo] puma, bjergløve
æbleskivekinder pumperniklo [gastr] pumpernikkel (slags
pufigi udspile; poppe (popcorn) rugbrød)
pufiĝi svulme (op); La pasto devas malrapide pumpi pumpe (fx ~ akvon vand)
~. Dejen skal hæve langsomt pumpilo pumpe
pufino [zo] skråpe (stormfugl) pumpo pumpning
pufmaizo [gastr] popcorn punca højrød, valmuerød
pufmaniko [teks] pufærme punĉo [gastr] punch
pufo [teks] puf (udposning på tøj) punĉujo punchebolle
pufpuga bredrøvet pundo [fin] pund (møntenhed)
pugfiki røvpule; (jf bugri) puni straffe
pugni slå med knytnæve puniĝi blive straffet
pugnigi knytte (~ la manon hånden) punika [ogs] punisk (fx ~ milito krig)
pugno knytnæve puniko [bo] granatæble (plante); (jf
pugo røv; (jf postaĵo) granatarbo)
pugtruo røvhul punĵeto [spo] straffekast, (jf penalo)
pukcinio [bo] rustsvamp (Puccinia); (jf punkcii [med] punktere (fx ~ la pleŭron
rustfungo) lungehinden); (jf punkturo)
pulardo [zo] [gastr] poulard (opfedet punkti lave punkter på, lave prikker på
slagtekylling) punktita med prikker; punkteret; nigre
pulbalkono [ark] galleriet (i teater) ~ plumaro en fjerdragt med sorte prikker;
pulbazaro loppemarked ~ linio en punkteret linje
punkto punkt, prik; [gram] punktum; ruĝaj
pulĉinelo [teat] pulcinella (teaterfigur)
pulherbo loppeurt, (= pulikario) ~ sur la haŭto røde prikker på huden; lia
puliaro blok (i talje) vunda ~ hans ømme punkt
punktokomo semikolon
pulikario [bo] loppeurt; (dgl pulherbo)
punkturo [med] punktur, punktering
pulio [tek] trisse, remskive
punlaboro strafarbejde
pulko [gastr] pulque (agavevin); (= puno straf; [spo] straffe
agavvino), (jf tekilo) punpagi betale bøde (strafporto, strafrente
pulkvo [glds] (→ pulko) m.m.); (jf monpuno)
pulmfiŝo [zo] lungefisk punŝoto [spo] straffespark, (jf penalo)
pulminflamo [med] lungebetændelse, (jf puntiliema ærekær, nærtagende
pneŭmonito) puntilio æressag
pulmo [an] lunge punto knipling
pulmoherbo [bo] lungeurt (= pulmonario) pupĉaro dukkevogn
pulmonario [bo] lungeurt; (= pulmoherbo) pupilo [an] pupil
pulo [zo] loppe pupisto (person der spiller dukketeater, fx)
pulovero [teks] striktrøje, sweater, pullover dukkespiller, dukkefører
pulpo [bo] frugtkød; pulp; [an] blødt væv pupitro pult
pupo 217 radikaˆjo
pupo dukke; [zo] puppe; (jf krizalido)

pupteatro dukketeater
R
pura ren; ~ konscienco ren samvittighed; la rabaĵo rov, udbytte
~ vero den rene og skære sandhed; en rabarba radiko [med] rabarberrod
~ stato i renkultur, rendyrket (plantemedicin)
pureco renhed (som egenskab af rabarbo [bo] [gastr] rabarber
nogen/noget); (jf puro) rabataĵo vare der sælges med rabat, nedsat
purema renlig vare
pureo [gastr] puré rabati give rabat
purgatorio [rel] skærsild rabato rabat
rabdo ønskekvist; (= divenvergo)
purigi gøre rent (fx ~ la kuirejon i køkkenet);
rabeno [rel] rabbiner, rabbi, (jødisk præst)
gøre ren, rense; ~ la nazon pudse næse
rabetilo falshøvl; (= rabetrabotilo)
purino [kem] purin rabeto [tek] fals
purismo overdreven rabetrabotilo falshøvl
sprogkonservativisme, purisme rabi røve (fx ~ ion de iu noget fra nogen); Li
puritana puritansk, asketisk ~is dek mil eŭrojn. Han røvede ti tusind
puritano puritaner, asket; [rel] puritaner euro.; Ili ~is de mi la lastan esperon. De
puro renhed berøvede mig det sidste håb.; (jf prirabi)
purpurao [med] hudblødning, purpura rabia rabies- (fx ~ atako rabiesanfald);
purpuro purpur (rødviolet farvestof); rasende; kontraŭ~ vakcino rabiesvaccine;
purpurfarvet klæde ~ de kolero frådende af raseri
puruma (om små børn og kæledyr) renlig rabio [med] hundegalskab, rabies; raseri
rabisto røver
(= har lært at besørge det passende sted)
rabmevo [zo] kjove (fugl) (= laredo)
pusi afsondre pus rabmurdo rovmord
puso [med] pus rabo røveri
pustulo [med] pustel, hudblære, filipens; rabobesto [zo] rovdyr
(jf akro) rabobirdo [zo] rovfugl
pustulozo [med] pustulose (hudsygdom) rabotado høvling
puŝi skubbe, mase; støde (fx ~ kontraŭ rabotaĵo høvlspåner
mod, sammen med); presse (fx ~ iun al io raboti høvle
nogen til noget); sin ~ mase sig (frem, rabotilo høvl
gennem, forbi, ind, op osv); Li al racia fornuftig, rationel
generaleco sin ~as. Han går efter at blive raciigi rationalisere, gøre rationel
raciismo [fil] rationalisme (moderat
general.; sin ~ en la mondumon møve sig
irrationalisme); (jf racionalismo)
ind i de højere kredse
racio fornuft; ŝtata ~ statsræson
Puŝkino Pusjkin (russisk digter) racionala [fil] rationalistisk; [mat] rational;
puŝo skub, stød; ~ antaŭen et skub fremad; ~ nombro rationalt tal
~ de ponardo et dolkestød racionalismo [fil] rationalisme (modsat
puŝtua lingvo pashto, pushtu, (sprog i empirisme); (jf raciismo)
Afghanistan) rad [fk] radikita per ([mat]) rod af (fx a ~ n
putino ludder; (jf ĉiesulino, publikulino) den n'te rod af a)
putisto brøndborer, brøndgraver radaro radar
puto brønd radia strålende, solbeskinnet; [fys]
putoro [zo] ilder stråleformet, stråle- (fx ~ formo
putrado forrådnelse stråleform); ~ pejzaĝo et solbeskinnet
putraĵo råddenskab, råd landskab; ~ rideto et strålende smil
radiano [mat] radian (mål for vinkler)
putrema letfordærvelig
radiatoro radiator; (i bil) køler
putri rådne; rådne op (fx ~ en malliberejo i et radiestezo radiæstesi (fx vandsøgning); (jf
fængsel) divenvergo, rabdo)
putrigi få til at rådne, bringe i forrådnelse; radii stråle, skinne; udstråle; ~ de feliĉo
lade rådne op stråle af lykke
puzlero brik (i et puslespil); ~j pri Ĉinio radikaĵo (jord)klump (omkring
brikker til en mosaik om Kina planterødder); planto kun ~ en plante med
puzlo puslespil klump
radikala 218 randaˆjo
radikala radikal, gennemgribende; [pol] rajdi ride

radikal, yderliggående rajdigi få til at ride; Li ~is la infanon sur la
radikalo [kem] radikal; [spr] ordstamme genuoj. Han lod barnet ride ranke på
radikaro rodsystem; [spr] en mængde af knæene.
(ord)rødder; Zamenhofa ~ rødder anvendt rajdodresi ride til (fx ~ ĉevalon en hest)
af Zamenhof rajdvesto ridedragt
radiki have (sin) rod (i); [mat] uddrage rajo [zo] rokke (fisk)
roden af; Li ~is en la kamparo. Han havde rajono [teks] rayon, kunstsilke
sine rødder på landet. rajpi (om maskine, motor) brænde
radiklo [an] nerverod sammen; (om metaldele) sætte sig fast,
radiko rod; [mus] grundtone (i akkord), blokere
rajta retmæssig; la ~ posedanto den
[mat] (i polynomium) rod, nulpunkt (jf
retmæssige ejer; (jf prava)
nulejo); ~j de haroj hårrødder; la ~j de milito
rajte retmæssigt; (jf prave)
krigens rødder; kvadrata ~ kvadratrod
rajti have tilladelse til; være berettiget til;
radiksigno [mat] rodtegn
Ĉu mi ~as? Må jeg (have lov)?; Vi ne ~as!
radio stråle; (i hjul) ege; radio(station); ~ de
Du må ikke!; Vi ~as ricevi kompenson. Du
akvo vandstråle; Pola (R)~ Den Polske
må få en erstatning.
Radio rajtigi bemyndige, give fuldmagt til, give
radioaktiva radioaktiv ret til, give tilladelse til
radioaktivo radioaktivitet rajtigilo bemyndigelse, fuldmagt,
radiografaĵo røntgenbillede tilladelse, (dokumentet)
radiografi røntgenfotografere rajtigo bemyndigelse, fuldmagt, tilladelse
radiografisto radiograf rajto ret, rettighed; adkomst
radiogramo radiotelegram rakedo [spo] ketsjer; [teks] snesko
radiolario [zo] radiolar (encellet raketo raket; homloĝata ~ bemandet
organisme) rumraket
radiolarito [geol] radiolarslam rakito [med] engelsk syge, rakitis
radiologio [med] radiologi rako stativ; hæk (til foder, fx hø); biciklo~
radiologo [med] radiolog cykelstativ; sekig~ tørrestativ; furaĝ~
radiometro [fys] radiometer foderhæk
radioricevilo radioapparat rakonti fortælle, berette
radiosondilo [met] radiosonde rakontisto fortæller
radiumo [kem] radium (grundstof, Ra) rakonto fortælling, beretning
radiuso radius; [an] spoleben raliko [mar] ligline (i kanten af sejl)
rado hjul ralio [spo] rally
radono [kem] radon (grundstof, Rn) ralo [zo] rikse (fugl)
radrondo fælg Ramadano [rel] ramadan (islams
radsulko hjulspor fastemåned)
rafaneto [bo] [gastr] radise rambutano [bo] rambutan (træ, dettes
rafanistro [bo] kiddike (plante) frugt)
ramio [bo] ramie, kinagræs
rafano [bo] [gastr] ræddike
ramno [bo] vrietorn (busk, træ)
rafinado raffinering
ramo rambuk; [hist] murbrækker, (=
rafinaĵo raffinement; noget raffineret
murrompilo)
rafinejo raffinaderi rampa krybe- (fx movo bevægelse),
rafini raffinere, rense krybende (fx planto plante)
rafinita raffineret (fx ~ gusto smag) rampaĵo kryb; krybende plante
rafio raffia-bast; [bo] raffiapalme rampi krybe, kravle; ~ antaŭ la potenculoj
raflezio [bo] rafflesia (snylteplante) krybe for magthaverne; La tempo ~as.
raglana raglan- (fx maniko ærme) Tiden snegler sig af sted.
raglano [teks] raglanfrakke ramplo [ark] rampe (til op- og nedkørsel)
Ragnarok o [my] Ragnarok rampulo [zo] krybdyr; ~j (→ reptilioj)
ragtimo [mus] ragtime (klassen) krybdyr
raguo [gastr] ragout (middagsret) ramuro [zo] gevir; (= kornaro)
raĝo rajah (indisk fyrste) ranca harsk
rajdado ridning ranĉo [agr] ranch (kvægfarm)
rajdanto rytter randaĵo (yderste afgrænsede del, fx) kant,
rajdejo ridebane, ridehal bort, skygge (på hat); (jf bordero)
rando 219 reaktanco
rando kant, rand; udkant; ĉe la ~ de la raspilo rivejern, råkostjern

dezerto i udkanten af ørkenen; arbar~ rasti rive (fx ~ bedon et bed), rive sammen
skovbryn (fx ~ fojnon hø); La polico ~is la terenon.
randrompita med skår i (der er slået skår i, Politiet finkæmmede området.
fx ~ taso kop) rastilo (en) rive
randumo (overfladen rundt langs kanten, rastumo [tek] raster
fx) la strekita ~ de monero den rillede kant ratifi ratificere, stadfæste
på en mønt; la ~ de pneŭo slidkanten på et ratifiki = ratifi
dæk, (jf pneŭotegaĵo, tegaĵo) rato [zo] rotte
rangi rangere (fx ~ alte højt) raŭka hæs
rangifero [zo] rensdyr; (= boaco) raŭkiĝi blive hæs
rango rang, grad; kuracisto de la unua ~ en raŭmismo [eo] (ideologisk retning baseret
førsterangs læge på Manifesto de Raŭmo
ranĝi [jernb] rangere (Rauma-manifestet), 1980, der definerer
ranhomo frømand de esperanto-talende som ”en selvvalgt,
ranido [zo] haletudse spredt boende sproglig minoritet”)
rankoro nag, bitterhed Raŭmo [geo] Rauma (by i Finland)
ranmordo [zo] frøbid (plante) raŭndo [spo] omgang, runde i boksning
rano [zo] frø (padde) raŭpo [zo] larve (af sommerfugl);
ranunkolo [bo] ranunkel, smørblomst larvefødder (på bæltekøretøj); (jf larvo)
rapida hurtig, hastig raŭvolfio [bo] rauvolfia (plante)
rava fortryllende, betagende
rapideco hastighed (som egenskab af
ravenalo [bo] ravenala (den vejfarendes
nogen eller noget)
trøst) (et træ)
rapidema kvik, hurtig, rask
ravi fortrylle, betage, henrykke, begejstre
rapidi skynde sig, haste; Ne ~u insulti, volu
raviĝo henrykkelse, begejstring; lumi de ~
aŭskulti. Vær ikke for hurtig til at rakke
lyse af begejstring
ned, giv dig tid til at lytte. ravino kløft, slugt, ravine
rapidigi fremskynde, sætte skub i; skynde ravioloj [gastr] ravioli (pasta med fyld)
på ravo henrykkelse, begejstring; ĝojkrii de ~
rapidmanĝejo [gastr] fastfoodrestaurant juble af begejstring
rapido hastighed; hurtighed; kun fulma ~ razi barbere
med lynets hast; supersona ~ razilo barbermaskine
overlydshastighed razio 1. razzia, 2. [hist] (I den arabiske
rapidometro speedometer verden en ekspedition i fjendtligt område
rapidpieda rapfodet for at røve kvæg, kvinder eller slaver)
rapidumilo gearstang razisto barber; (= barbiro)
rapidumo gear re [mus] re (tonen d)
rapiro fleuret; [hist] kårde re- tilbage, igen, gen-, (forstavelse for
rapo [bo] [gastr] roe 1. tilbagevenden til et sted eller en
raportaĵo reportage tilstand, eller 2. gentagelse); ~veni
raporti rapportere, melde; referere; fortælle komme tilbage; ~bonigi eraron råde bod
raportisto korrespondent (fx for en avis), på en fejl; ~legi læse igen; ~konstrui
reporter; (jf korespondisto) genopbygge
raporto rapport, melding; indberetning; reado [bo] kornvalmue; (jf papavo)
betænkning reagi reagere, virke tilbage; (jf reakcii)
rapsodio [mus] rapsodi reago reaktion, imødegåelse; tempo de ~
rapunkolo [bo] havepest, ensidig klokke, reaktionstid; la leĝo pri ago kaj ~ loven om
(plante) aktion og reaktion; (jf reakcio)
rara sjælden; værdifuld (pga sjælden reakcia reaktionær; [kem] reaktions-, (=
forekomst) reaga)
rasismo [pol] racisme reakcii være reaktionær; [kem] reagere, (=
raslo [med] rallen; (dgl stertoro) reagi)
raso race; ~j de kokoj hønseracer reakcio [pol] reaktion, bagstræb; [kem]
raspa ru reaktion, (= reago)
raspaĵo noget der er revet, raspet reakciulo (en) reaktionær
raspi raspe, rive (på rivejern); ~ita kreno reaktanco [fys] reaktans
revet peberrod (vekselstrømsmodstand)
reaktoro 220 referendumo
reaktoro reaktor, atomreaktor, redakcio redaktion (sted, personale); (=

kernereaktor; jetmotor, (= jetmotoro) redaktejo)
reala virkelig, faktisk, reel; (jf reela) redaktado redigering (vedvarende
realaĵo noget virkeligt; la krudaj ~j de la vivo handling), (jf redakto)
livets barske realiteter redaktanto redaktør (især lejlighedsvis); (jf
realeco virkeligheden, realiteten (som -ist-)
egenskab af nogen eller noget), (jf realo) redaktejo redaktion (sted, personale)
realgaro [min] realgar redakti redigere; formulere, udfærdige
realigi realisere, virkeliggøre, føre ud i livet redaktisto redaktør (fast, professionel); (jf
redaktanto, -ist-)
realiĝi blive til virkelighed; Mia deziro ~is.
redakto redigering (eengangshandling), (jf
Mit ønske gik i opfyldelse.
redaktado)
realismo [lit] [fil] realisme redaktoro redaktør; (= redaktisto)
realo virkelighed, realitet redempti [rel] forløse (fra synd)
reanimi [med] genoplive; (dgl revivigi) Redemptoro [rel] forløseren (Jesus)
reao [zo] nandu (strudsfugl); (= nanduo) redingoto [teks] redingote (slags frakke)
reartikigi [med] sætte i led (om knogler redoksa redox-; ~ reakcio redoxproces;
der har været af led) ~ potencialo redoxpotential
rebaloto anden (ny) afstemning, anden redokso [kem] redoxpar
(ny) valgrunde redoni give tilbage; gengælde (fx ~ saluton
rebati slå igen; slå tilbage (fx ~ aserton en en hilsen); gengive; La portreto ĝuste ~as
påstand), tilbagevise (fx ~ argumenton et lian fizionomion. Portrættet gengiver fint
argument) hans ansigtstræk.
rebo [agr] vinstok; (= vinbertrunko); (jf vito) reduktanto [kem] reduktionsmiddel; (i
rebonigi udbedre, sætte i stand; ~ eraron fototeknik) fremkalder
råde bod på en fejl redukti reducere, formindske, nedbringe;
rebrili lave genskin (genskær); steloj ~antaj [kem] reducere
en lago stjerner hvis lys spejlede sig i en sø reduktiĝi blive reduceret; Erco ~as al pura
rebuso rebus metalo. Malm reduceres til rent metal.
redukto reduktion, formindskelse; [kem]
recenzi anmelde (= offentliggøre en
reduktion
vurderende omtale) (fx ~ filmon en film),
redunda redundant (overflødig, men med
(jf denunci)
for tydeligheds skyld eller pga sikkerhed)
recenzisto anmelder, (jf recenzi, stukaĉo) redundo redundans
recenzo anmeldelse, (jf recenzi) reduto [mil] redoute (lukket fæstning)
recepi [agr] skære helt ned (fx ~ arbuston en ree igen, atter
busk); (= ĝisgrunde pritranĉi) reedukado resocialisering
receptaklo [bo] blomsterbunden, reela [mat] reelt (~ nombro tal); (jf reala)
receptaklet reelekti genvælge
recepto opskrift; recept reelo [mat] reelt tal
recesio recession, konjunkturafmatning reen tilbage; tien kaj ~ frem og tilbage
recesiva [bio] recessiv, vigende; (= ceda) reenkarniĝo reinkarnation
recidivo [med] [jur] tilbagefald, recidiv; refaldi smøge op (fx ~ la manikojn
(dgl remalsaniĝo, rekulpiĝo) ærmerne)
recikligi genanvende; (jf reuzi) refali falde tilbage (fx ~ en la rutinon til den
reciproka gensidig, indbyrdes sædvanlige rutine)
refari lave om (fx ~ kalkulon et regnskab);
reciproke gensidigt, indbyrdes; sin
gøre igen
~ pardoni tilgive hinanden
refektorio [ark] refektorium (spisesal i et
reciprokeco gensidighed som egenskab af
kloster)
noget, (jf reciproko) referaĵo (videnskabeligt) foredrag, indlæg
reciproki gengælde referenci henvise til (fx ~ paĝon 98 side 98),
reciproko gensidighed, gensidig referere til; relatere (en målt værdi) til (et
udveksling, reciprocitet; [mat] det givet nulniveau)
reciprokke tal referencilo henvisningstegn (fx asterisk: *)
recitaĵo tekst til recitation referenco henvisning (fx til kilde);
recitativo [mus] recitativ anbefaling, reference; referencenormal
reciti recitere, fremsige (målenormal)
recito recitation referendumo folkeafstemning
referi 221 regurgito
referi holde et (videnskabeligt) foredrag, regema herskesyg

komme med et indlæg (fx ~ pri la kosmaj regeneri puste nyt liv i (fx ~ rutiniĝintan
radioj om kosmisk stråling) institucion en rutinepræget institution),
refi [mar] rebe (~velon et sejl) forny; [bio] regenerere
refleksivo [gram] refleksivt pronomen, regento regent (stedfortræder for
tilbagevisende stedord monarken)
reflekso refleks (bevægelse); kondiĉita ~ regeo [mus] reggae
betinget refleks regi herske, regere; styre; beherske;
reflekti kaste tilbage, reflektere; afspejle (fx bestemme (over); ~is morta silento. Der
la mezan moralon den gennemsnitlige herskede en dødlignende stilhed.
moral) regilo [edb] styreenhed
reflektilo reflektor, parabol (fx i billygter) regimentestro regimentschef (oberst)
reflekto [fys] refleksion, spejling; [mat] regimento [mil] regiment
spejling (afbildning i planen eller i regiona regional, regions- (fx ~ planado
rummet) regionplanlægning)
reflui strømme tilbage, løbe tilbage regiono område, region, egn; la altaj ~j de la
refo [mar] reb (i sejl) atmosfero de øvre lag i atmosfæren; la
refoje engang til, endnu en gang lumba ~ lænderegionen
Reformacio [hist], [rel] Reformationen registaro regering
reformemo reformiver registo regeringsmedlem
reformi reformere, omforme (til det bedre) registrado registrering
reformisto reformator registraĵo optagelse (fx på bånd)
reformo reform registri registrere (fx ~ akton et aktstykke),
reforstumi genplante skov notere; ~ita letero anbefalet brev, optage
refortiĝi komme til kræfter, komme til (noget på et medium)
hægterne registrigi få nogen eller noget registreret,
refrakta brydnings- (fx ~ angulo optaget; ~ sin en la liston lade sig optage
brydningsvinkel) på listen
refrakti bryde (~ la lumon lyset) registrilo registrerende måleinstrument,
refraktilo linsekikkert, refraktor, apparat til at optage noget
(teleskop); (jf binoklo) registro register, fortegnelse; [mus] register
reglamenti forordne, regulere, anordne
refrakto [fys] brydning (lysets), (jf lukto)
reglamento [jur] anordning, forordning;
refreno [mus] omkvæd, refræn
~ de EU EU-forordning; (jf dekreto)
refreŝigaĵo forfriskning
regnano borger, indbygger (jf enloĝanto)
refreŝigi friske op, forfriske; ~ la memoron
regnestro statsoverhoved
genopfriske hukommelsen
regno rige, stat; la ~ de la belo skønhedens
refreŝiĝi blive frisk igen, blive forfrisket
rige; animala ~ dyreriget
refuti tilbagevise, gendrive, modbevise
regnoglobo rigsæble
refuto tilbagevisning, gendrivelse regolito [geol] regolit (løst klippesmuld)
rega styre- (fx ~ cirkvito styrekredsløb), regolo [zo] fuglekonge
styrende regresa som går tilbage (med), regressiv; (i
regado magtudøvelse, magt; styring; statistik) ~ linio regressionslinje
ledelse; la unua tago de mia ~ min første regresi trække sig tilbage (fx ~ je kelkaj paŝoj
dag ved magten; perdi la ~n super sia vivo nogle skridt); gå tilbage; La vendado
miste magten over sit liv; la Romia ~ en la konstante ~is. Salget gik konstant tilbage.
Rejnaj regionoj det romerske herredømme regreso tilbagegang; [geol] regression
i Rhinområdet (faldende havniveau)
regajni vinde tilbage regula regelmæssig, forskriftsmæssig, i
regali beværte, traktere; La artisto ~is nin overensstemmelse med reglerne, regulær;
per du eksterprogramaj kantoj. Kunstneren [mat] ligesidet
beærede os med to sange uden for regularo reglement
programmet.; La knaboj ~is sin reciproke reguleco regelmæssighed
per frapoj kaj puŝoj. Drengene trakterede reguligi regulere, normalisere, styre
hinanden med knubs. reguligilo regulator
regalo traktement, beværtning regulo regel, forskrift
regato undersåt regurgiti gylpe
regejo [jernb] fjernstyringsanlæg regurgito [med] gylp (fx hos småbørn)
reĝa 222 religieco
reĝa kongelig, konge- (fx ~ krono rekonstrui genopbygge

kongekrone) rekordo rekord
reĝado monarkens regeringstid rekordulo rekordindehaver
reĝi være konge, [fig] herske Regis plena rekremento (restprodukt efter udvinding
silento. Der herskede fuldstændig stilhed. af saft, olie m.m. fra frugt, frø m.m., fx)
reĝido kongesøn, kongedatter mask, grums, presserest, ekstraktionsrest;
reĝimo regime, styre; system kaf~ kaffegrums
reĝinedzo prinsgemal rekrutigi [mil] rekruttere; (jf varbi)
reĝino dronning rekruto rekrut
reĝisoro instruktør; sceneinstruktør; rekta lige, ret; direkte; rank; ~ vojo en lige
filminstruktør vej; ~ linio en ret linje; ~ dissendo en
reĝo konge; [bibl] (R)~j Kongebøgerne direkte udsendelse; Ŝi estis ~ kiel kandelo.
reĝofiliko [bo] kongebregne, (jf osmundo) Hun var rank som et lys.
reĝolando kongerige rekte lige, direkte; Li sidis ~ sub la lampo.
reĝustigi rette (til) igen; justere igen Han sad lige under lampen.; iri ~ antaŭen
reĝvelo [mar] røjl (øverste sejl) gå lige ud; Mi diris tion ~. Jeg sagde det
rehabiliti rehabilitere (gengive anseelse ligeud; Sako malplena sin ~ ne tenas. En
eller muligheder) tom sæk kan ikke stå alene.; (jf direkte)
reiri gå tilbage, vende tilbage rektifi [el] ensrette; [kem] rense (ved
Rejno [geo] Rhinen flertrinsdestillation); [mat] bestemme
rejunigi gøre ung igen, forynge buelængden af en kurve
rejuniĝi blive ung igen, blive forynget rektifo [el] ensretning
rektigi gøre lige, rette ud; ~u la dorson! Ret
reĵeti kaste tilbage
rekantaĵo [mus] omkvæd, refræn; (jf ryggen!
rektiĝi blive lige, rette sig (op)
refreno)
rektilo tømmerlineal, målelægte; (jf liniilo)
rekapabligi genoptræne rekto [mat] ret linje
rekapti fange igen (fx ~ eskapintan panteron rektoro rektor
en undsluppet panter), pågribe igen (fx rektumo [an] endetarm
~ forkurintan malliberulon en undvegen rektumoskopio [med] rektoskopi
fange; gribe (fx ~ la falantan ganton den (kikkertundersøgelse af endetarm og
faldende handske); genvinde nederste del af tyktarmen)
reklamacii reklamere (= klage over en rekulpiĝo tilbagefald (til kriminalitet)
vare); (jf plendi) rekuperi genvinde, genbruge (fx
reklamacio reklamation spildvarme)
reklami reklamere (= gøre opmærksom på rekviemo [mus] rekviem (dødsmesse)
en vare) (fx ~ varon en vare) rekvizicii rekvirere, tvangsudskrive
reklamilo reklame (fx en tryksag) rekvizicio rekvisition (dokument, seddel)
reklamo reklame (omtale); (jf reklamilo) rekvizitisto [teat] rekvisitør
reko [spo] reck; paralelaj ~j barre rekvizito rekvisit (nødvendigt tilbehør)
rekognoski [mil] rekognoscere; (= skolti) relajso [tek] relæ
rekomenci begynde igen, genoptage (fx relativa relativ
~ laboron et arbejde) relativeco relativitet; la teorio de ~
rekomenciĝi begynde igen, starte forfra; La relativitetsteorien
relativismo [fil] relativisme
pluvo ~as. Regnen begynder igen.
relegacio [jur] relegation (forvisning til et
rekomendi anbefale
bestemt sted)
rekomendinda anbefalelsesværdig
relevi genrejse; samle op igen; [bibl] lade
rekomendo anbefaling
genopstå
rekompence som belønning, som releviĝi genopstå, rejse sig igen (fx ~ el siaj
gengældelse; (jf kompense) ruinoj af ruinerne); [bibl] genopstå fra de
rekompenci gengælde, belønne; (jf døde
kompensi) reliefa relief- (fx ~ mapo reliefkort)
rekompenco belønning, gengældelse reliefe i relief; montri ~ sætte i relief
rekonduki føre tilbage, lede tilbage reliefigi fremhæve, sætte i relief
rekonebla genkendelig reliefo relief
rekoni genkende; anerkende, (= agnoski) religia religiøs
rekono genkendelse; anerkendelse religiano medlem af en religion
rekonsciiĝi komme til bevidsthed religieco religiøsitet
religio 223 renversiĝo
religio religion renaĵo [gastr] nyre (som mad)

religiulo religiøs person; (medlem af en renaskiĝi blive genfødt, reinkarnere
religiøs orden, fx) munk, nonne, broder, rendevuo aftalt møde, stævnemøde
søster rendimento ydeevne, effektivitet; [fin]
relikvo relikt, levn; [rel] relikvie afkast; [tek] virkningsgrad
relikvujo relikvieskrin renedo [agr], [gastr] reinette, pippinæble
relingo [jernb] befæstelse af skinne til renegato overløber, renegat; [hist] en
svelle kristen der konverterede til islam
reljunto [jernb] skinnestød (mellemrum Renesanco [hist] renessancen
mellem skinnerne) reninflamo [med] nyrebetændelse
relkomutilo [jernb] de bevægelige dele af renio [kem] rhenium (grundstof, Re)
et sporskifte; (jf trakforko, komutilo), renklodo [bo], [gastr] reineclaude
relo skinne; [jernb] skinne (blomme)
renkonte i møde, imod; Li kuris al ŝi ~. Han
relŝuo [jernb] stopklods på jernbaneskinner
reluktanco [fys] reluktans (magnetisk løb hende i møde.; ~ al li iris virino. En
modstand) kvinde kom gående imod ham.
renkontebla som det er muligt at møde;
relvojo [jernb] baneanlæg, banelegeme
malofte ~ eco en egenskab man ikke
remaĉi tygge drøv (også fig)
remaĉulo [zo] drøvtygger møder hver dag
renkonti møde, træffe; ~ malfacilaĵojn støde
remado roning
på vanskeligheder
remalfermi genåbne
renkontiĝi mødes, møde hinanden; Ili ~is
remalsaniĝo [med] tilbagefald
en la arbaro. De mødtes i skoven.
remanenco efterbillede (ved sanseindtryk);
renkontiĝo møde (det at mødes),
[fys] remanent magnetisering
sammenkomst, komsammen;
remanto en roer
sammentræf (fx ~ de cirkonstancoj af
remburaĵo fyld, som man bruger til at
omstændigheder); nia unua ~ vores første
polstre eller udstoppe møbler eller dyr
møde (med hinanden)
remburi polstre, udstoppe møbler eller
renkonto møde (det at møde nogen eller
dyr; [typ] justere ordmellemrum
noget); mia unua ~ kun ŝi mit første møde
remburse pr efterkrav
med hende; (jf renkontiĝo)
remburso efterkrav
reno [an] nyre; artefarita ~ kunstig nyre
rememorigi huske (nogen på noget), renomo renommé, ry, berømmelse
minde om (ligne) renonci melde afbud, renoncere; (i
remeti lægge (sætte, stille osv) tilbage kortspil) være renonce
remi at ro (~ boaton en båd) renovigi forny, renovere; ~ la akvon de la
remilingo åregaffel; åregang; åretold akvario udskifte vandet i akvariet
remilo åre til at ro med renpelva inflamo [med]
remizo remise; garage; (jf aŭtejo) nyrebækkenbetændelse
Remo Remus (en af Roms grundlæggere); renpelvo [an] nyrebækken
(jf Romulo) rentabilitato rentabilitet
remodli modellere igen, omforme; Rentgeno Röntgen (tysk fysiker); (jf
genskabe, rette, ændre, (ved plastisk iksradio)
kirurgi); ~nazon rette en næse rento rente (indtægt); Ŝi vivas de la ~. Hun
remolado [gastr] remulade lever af renteindtægten.; (jf rentumo)
remonstranto [rel] remonstrant rentulo rentier
(arminianer) rentumo rente (i procent); (= interezo)
remonto [mil] remonte (unge renversi vende bunden i vejret på, vende
militærheste); remontekommission (til op og ned på; ne ~u! Denne side op!
indkøb af remonter) vælte (fx ~ glason et glas), omstyrte,
remorki (om fartøj eller køretøj) trække kuldkaste; ; (jf renversiĝi)
efter sig renversiĝi at blive vendt med bunden i
remorko [tra] (fartøj eller køretøj der vejret, at blive væltet (fx La glaso ~is
slæbes eller trækkes af et andet, fx) pram, Glasset blev væltet.); La ŝipo ~is. Skibet
påhængsvogn, anhænger kæntrede.
remoro [zo] sugefisk renversiĝo omvæltning; Ili ricevis ĝemelojn,
remparo vold, fæstningsvold; [fig] bolværk kia ~! De fik tvillinger, sikke en
rempiedo svømmefod; (= palmopiedo) omvæltning!
renverso 224 resti
renverso (det at vende bunden i været på resalti springe tilbage; La ŝtono ~is de la
eller vælte nogen eller noget, fx) La akvosurfaco. Stenen slog smut.
intenca ~ de la glaso estis provoko. Det var resanigi helbrede (give sundheden
en provokation at vælte glasset med vilje. tilbage); gøre (noget) sundt igen (fx la
Reo [my] Ra (egyptisk solgud) financojn pengevæsenet)
reologio reologi (læren om resaniĝi komme sig
flydeegenskaber) resendi sende tilbage, returnere
reordigi genordne, genskabe orden i reserĉi søge igen
reskribi skrive om; skrive tilbage
reorganizi reorganisere reskripto [rel] pavelig forordning; [hist]
reostato [el] reostat (regulerbar modstand) reskript
repacigi forlige, genskabe fred (mellem) resonanco [fys] resonans
repagi refundere, godtgøre, tilbagebetale; resonatoro akustisk resonator
gengælde; (jf retropagi) resoni genlyde, give genlyd
reparacio [jur] erstatning, resono genlyd; genklang, resonans
skadeserstatning; krigsskadeserstatning, resontabulo resonansbund, klangbund
(dgl milikompensaĵo); (jf kontribucio) respekta respektfuld, ærbødig
repertuaro repertoire respekti respektere, rette sig efter; agte
repetitoro manuduktør respektinda agtværdig, respektabel
respektiva respektive, hver sin
replenigi fylde igen, fylde oveni; ~u la respektive respektive, henholdsvis
glasojn! Fyld glassene op! respekto respekt, agtelse
repliko svar (på tiltale), replik; [teat] responda svar- (fx ~ letero svarbrev);
stikord; (om kunstværk) replika tilsvarende; glds ansvarlig, (= responsa)
repo [mus] rap (musikstil) respondeca ansvarlig; (= responsa)
reporti bringe tilbage, bære tilbage respondeci have ansvaret (~ pri for), være
repostuli kræve tilbage ansvarlig (~ antaŭ over for); (= responsi)
reprezalio repressalie, respondeco ansvar; (= responso)
gengældelsesforanstaltning respondeculo (en) ansvarlig,
reprezenta repræsentativ ansvarshavende; (= responsulo)
reprezentado repræsentation respondi svare ~ al til), besvare, svare på;
reprezentato den der repræsenteres af en ~ la telefonon tage telefonen; ~ la pordon
anden person lukke op
reprezenti repræsentere respondo svar
responsa ansvarlig
reprezentigi bevirke at nogen responsi have ansvaret (~ pri for), være
repræsenterer en anden person; Li ~is sin ansvarlig (~ antaŭ over for)
per sia filo, Han lod sig repræsentere af sin responso ansvar
søn. responsorio [rel] responsorium
reprezentiveco egenskabet at være (vekselsang)
repræsentativ; kontesti la ~n de la responsulo (en) ansvarlig, ansvarshavende
kunsidantaro bestride at forsamlingen er respublikano republikaner
repræsentativ respublikestro præsident; (= prezidento)
reprezento repræsentation (det at respubliko [pol] republik
repræsentere) resta rest- (fx ~ sumo restbeløb)
reprografado reprografi, kopieringsteknik restadejo opholdssted
restadi opholde sig (fx ~ monaton en Usono
reprografi mangfoldiggøre, kopiere
en måned i USA)
repso [teks] reps (ribbet stof)
restado ophold
reptilio [zo] krybdyr, reptil restaĵo rest; levning
repudii forstøde restarigi genoprette, genskabe, genrejse
repudio [jur] forstødelse af en ægtefælle restaŭri restaurere, renovere; [pol]
uden deltagelse af en juridisk instans genindsætte (fx ~ dinastion et dynasti)
repuŝi skubbe tilbage, trænge tilbage, resti blive, forblive; være tilbage, være
afvise; fortrænge (fx ~ alagrablan igen, være tilovers; ~as nenio, ĉio estas for!
rememoron en ubehagelig erindring), Der er intet tilbage, alt er væk!; ~as nur du
støde fra sig semajnoj. Der er kun to uger igen.; ~u
reputacio anseelse, renommé, omdømme tajloro ĉe via laboro. Skomager, bliv ved
rerigardi betragte på ny, kigge en gang til; din læst. (ordret: Bliv skrædder, ved dit
se sig tilbage arbejde)
restigi 225 revizii
restigi få til at blive (fx tilbage, boende); retrospekto tilbageblik (på et forløb)
lade blive (fx stående, tilbage); efterlade retrovi genfinde; genvinde (fx ~ la sanon
restitui [jur] tilbagelevere (en uretmæssig helbredet); ~ la trankvilon genvinde
erhvervelse); [lit] genoprette (fx en fatningen
beskadiget tekst) retumi surfe på nettet
restmono byttepenge, (jf ŝanĝmono) returne retur, tilbage
resto rest; [mat] rest (ved division) returnebla reversibel (som kan vendes om)
restoracio [gastr] restaurant returni dreje tilbage; vende (fx ~ la aŭton
restrikta restriktiv, begrænset bilen); sin ~ vende sig om; turni kaj
restrikti begrænse, indskrænke ~ ideon vende og dreje en ide
restrikto restriktion, begrænsning returniĝi vende sig selv om, blive vendt
resume kortfattet, sammenfattende om; iom poste ili ~is lidt senere vendte de
resumi sammenfatte, resumere, om
opsummere retuŝi retouchere (efterbehandle); [teks]
resumo resumé, sammendrag rette til
resurekti [rel] opstå fra de døde retuŝo retouche; retouchering
resurso resurse (forråd, reserve) reumo [bo] Rheum; (jf rabarbo)
Reunio [geo] Réunion (ø i Det Indiske
resusfaktoro [bio] rhesusfaktor (protein i
Ocean)
blod)
reunuigi genforene
resuso [zo] rhesusabe reŭmatismo [med] gigt, reumatisme
reŝargi genoplade (fx ~ baterion et batteri); reŭmatologio reumatologi
lade igen reuzi genbruge, genanvende
retablo retabel (alterprydelse) reuzpapero genbrugspapir
retadreso e-mail-adresse, netadresse reva drømmende (fx ~ rigardo blik)
retaĵo flet (flettet materiale); (jf plektaĵo) revakcini vaccinere anden gang
retina nethinde- (fx ~ disiĝo revalorigi genoprette værdien af
nethindeløsning) revanĉo [spo] revanche
retino [an] nethinde revelacia åbenbarings- (fx ~ religio
retinopatio [med] nethindelidelse åbenbaringsreligion)
retiri trække tilbage revelacii åbenbare
retiriĝi trække sig tilbage revelacio åbenbaring
ret o romanĉa [spr] rætoromansk (om revema drømmerisk, drømmende
dialektgruppe i Schweiz og Italien) revendi sælge videre; aĉeti kaj ~ købe og
retkonekto internetforbindelse, sælge videre
netopkobling reveni komme tilbage, vende tilbage;
retmesaĝo mail, e-mail; (jf retpoŝto) komme igen
reto net; netværk; garn (til fiskeri) revenigi bringe tilbage
retpilko [spo] Volleyball (= flugpilko, reveno tilbagevenden, tilbagekomst;
volejbalo) hjemkomst
reverki skrive om , omarbejde; skrive igen
retrati [fin] hæve (monon penge)
reverso bagside (fx ~ de medalo, monero af
retreto det at trække sig tilbage (fx fra en
en medalje, mønt); vrang (fx ~ de ŝtofo af
post); [mil] tilbagetog
stof); (jf roverso)
retro- (forled der betyder: tilbage,
reveturi køre tilbage
baglæns); ~klini la kapon bøje hovedet reveturo tilbagetur
tilbage; ~paŝi gå baglæns revi dagdrømme; (jf sonĝi)
retroaktive tilbagevirkende (~a efiko kraft) revidi gense
retrofleksi bøje bagover (fx ~ la dorson revido gensyn; ĝis ~! på gensyn!
ryggen), bøje bagud, bøje tilbage reviga som får én til at drømme
retroklina tilbageskrånende (fx ~ frunto revindi skifte ble, skifte forbinding på et
pande) sår, (~ la bebon babyen)
retrokuplo tilbagekobling, feedback revivigi genoplive
retropagi tilbagebetale (en fejlagtig reviviĝi blive genoplivet; genopstå
modtaget sum); (jf repagi) revizii revidere (fx ~ sian opinion sin
retrorigardi se sig tilbage opfattelse, ~ la kontojn regnskabet); nøje
retrosceno [teat] flashback (tilbageblik) gennemgå (fx for at kontrollere, forbedre,
retrospegulo bakspejl rette, opdatere); [tek] efterse(fx motoron de
retrospekta retrospektiv aviadilo en flymotor)
revizio 226 riĉ-raĉ
revizio revision; gennemgang; [tek] rezistilo [el] resistor

eftersyn rezistivo [fys] resistivitet
revizoro revisor rezisto modstand; modstandsdygtighed
revo dagdrøm; (jf sonĝo) rezolucio resolution
revoki kalde tilbage; genkalde; Ili klopodis rezoluta resolut, beslutsom
rezonema eftertænksom
~ lin. De forsøgte at kalde ham tilbage.; Ŝi
rezoni ræsonnere, slutte; indvende,
penis ~en sian memoron ĉiujn detalojn. Hun
komme med indvendinger
prøvede at genkalde sig alle detaljer. rezono ræsonnering, slutning; indvending
revolucia revolutionær, revolutions- rezultanto [mat] [fys] resultant
revolucii revolutionere rezultato = rezulto
revolucio revolution, omvæltning rezulti følge, komme (ud) af, resultere,
revolvero revolver fremgå
revui give en oversigt (over); [mil] rezultigi føre til et resultat, forårsage
mønstre, holde revy over rezulto resultat
revulo (en) drømmer ribela oprørs- (fx ~ movado
revuo tidsskrift, magasin; oversigt, revy; oprørsbevægelse)
[teat] revy; [mil] mønstring, revy ribelanto oprører
ribelema oprørsk, rebelsk
rezedo [bo] reseda (plante)
ribeli gøre oprør (~ kontraŭ imod); gøre
rezerpino reserpin (plantemedicin)
mytteri
rezervejo reservat ribeligi få til at gøre oprør
rezervi reservere, forbeholde, gemme; Mi ribelo oprør, opstand; mytteri
~as al mi la rajton fari ŝanĝojn. Jeg ribelulo oprører (af natur)
forbeholder mig ret til at lave ændringer.; ribo [bo] ribs (busk); ribs (bær); nigra ~
~ la plejbonon por la fino gemme det bedste solbær (busk); ruĝa ~ ribs (busk); (jf
til sidst ribobero)
rezerviĝema reserveret, afmålt ribobero [bo] ribs, solbær
rezervo reserve; forbehold riboflavino [kem] riboflavin, B2-vitamin
rezervujo reservoir riceli modtage som hæler (fx ~ juvelojn
rezidento resident (udstationeret smykker)
embedsmand) ricelisto hæler
ricelo [jur] hæleri
rezidi residere, have bopæl
ricevanto modtager; [bio]
rezidua residual, rest-; ~ petro
receptormolekyle; (jf ricevilo)
residualbjergart; ~ heredanto ricevebla som kan fås; der kan modtages
residualarving (fx ~ radiostacio en radiostation); La libro
reziduo residual, rest, (forskel mellem ne plu estas ~. Bogen fås ikke mere.
faktisk og beregnet værdi); [geol] ricevema modtagelig (for smitte)
residualaflejring; [jur] residual (restbeløb ricevi få, modtage; Ŝi ~is la oficon! Hun fik
af en arv); [mat] residuum jobbet!; Mi ~is kapdoloron. Jeg fik
rezignacii resignere hovedpine.; Ili ~is du infanojn. De fik to
rezignacio resignation børn.
rezigni afstå fra, give afkald på, opgive, ricevilo modtager (apparat)
frasige sig, fraskrive sig; (i kortspil) ricevo modtagelse
melde pas, passe ricinlektino [kem] ricin (giftigt protein)
rezigno det at afstå fra (give afkald på osv), ricino [bo] kristpalme, ricinus
opgivelse, tilbagetræden ricinoleo ricinusolie (amerikansk olie)
rezinaĵo renset harpiks, kolofonium, (jf riĉa rig; ~ kvartalo rigmandskvarter;
kolofono) ~ meblaro dyre møbler
riĉaĵo rigdom (som den konkrete ting, der
rezino [bo] harpiks; [kem] kunstharpiks
har en værdi), værdigenstande; heredi
rezista modstands- (fx ~ volo
grandan ~n arve store rigdomme
modstandsvilje), oppositionel; [med] riĉeco rigdom (som et egenskab af
modstandsdygtig nogen/noget)
rezistanco [fys] resistans riĉigi gøre rig, berige; ([tek]) ~ uranion
rezisti modstå, holde stand; modsætte sig, berige uran
gøre modstand (imod); være riĉiĝi blive rig
modstandsdygtig; [bio] være resistent; ~ riĉo rigdom (det abstakte begreb)
al tento modstå en fristelse riĉ-raĉ ritsch ratsch
riĉulo 227 ripari
riĉulo rig person rikolti høste; plukke; ~ aplaŭdon høste

rideti smile bifald
ridgaso [kem] lattergas rikolto høst, afgrøde
ridi le, grine; smile; Li ~is antaŭ mia nazo. rikura [mat] [edb] rekursiv
Han grinede mig lige op i ansigtet.; ~anta rikuri [mat] [edb] referere til sig selv
pejzaĝo et smilende landskab rikuro [mat] [edb] rekursion
rilaksado afspænding, afslapning
ridigi få til at le
rilaksi behandle med afspænding
ridinda latterlig rilakso [fys] relaksation (søgen mod
ridindaĵo noget latterligt, en latterlig ting ligevægt når ydre påvirkning ophører)
ridindigi latterliggøre rilate i forhold (til)
ridmevo [zo] hættemåge rilati forholde sig (til), have forbindelse
ridmuskolo lattermuskel (med), angå
rido latter rilatigi forbinde; La polico ne povis ~ ŝin al la
rifo rev, klipperev krimo. Politiet kunne ikke forbinde hende
rifto [geol] rift, riftzone; (jf grabeno) med forbrydelsen.; Mi ne povas ~ vian
rifuĝejo tilflugtssted, ly; herberg; helle (for konkludon al viaj premisoj. Jeg kan ikke se
fodgængere) sammenhængen
rifuĝi søge tilflugt (fx ~ en eksterlando i rilativa [gram] relativ- (fx ~ propozicio
udlandet), søge ly relativsætning)
rifuĝinto flygtning rilativo [gram] relativt pronomen; (jf
rifuĝo tilflugt, beskyttelse relativo)
rifuzi nægte, afslå; afvise, sige nej til rilato forhold, forbindelse; henseende;
rifuzo afslag relation
rigardaĉi glo, glane rima ĵo et lille rim (et vers)
rimarkebla (som der kan lægges mærke til,
rigardado [ogs] vindueskiggeri
fx) mærkbar, registrerbar, synlig, tydelig
rigardi kigge, betragte, se; se efter; anse for; rimarki lægge mærke til, bemærke
vende (ud) mod; Ni ~u, ĉu ĝi estas tie. Lad rimarkigi gøre opmærksom på
os se efter, om den er der.; La ĉambro ~as al rimarkinda bemærkelsesværdig
la korto. Værelset vender ud mod gården.; rimarko bemærkning; iagttagelse
La salono ~as suden. Dagligstuen vender rimedo middel, udvej; ~j (ogs)
mod syd. pengemidler
rigardilo inspektionsåbning; rimeno rem; [tek] drivrem
sigteanordning rimi [lit] rime (lave rim); Ŝi scias ~. Hun er
rigardo blik; ĵeti ~n al io kaste et blik på god til at rime.; (jf rimiĝi)
noget; multeparola ~ et sigende blik rimiĝi rime (udgøre rim); ”amaro” kaj
rigardulo lurer, kigger, vindueskigger ”homaro” ~as. ”amaro” og ”homaro”
rigi [mar] rigge (fx ~ maston en mast) rimer.
rigida stiv; ubøjelig, streng, rigid rimo [lit] rim (i vers)
rimorsi føle samvittighedsnag
rigidiĝi blive stiv, stivne; ~ de teruro stivne
rimorso samvittighedsnag
af skræk rinanto skjaller (plante)
rigido stivhed; stivsind; kadavra ~ ringi omringe
dødsstivhed ringigi gøre ringformet
rig l ilo slå, rigel; malantaŭ seruro kaj ~ bag ringiĝi blive ringformet
lås og slå ringizi forsyne (fx en mastetop) med
rigli skyde slåen for metalringe for at forstærke
rigo rigning ringo ring; [spo] boksering
rigora rigoristisk, streng og ubøjelig; ringokolombo [zo] ringdue, skovdue, (jf
stringent, klar og logisk palumbo)
rigoro strenghed; stringens ringumi at ringmærke
Rigvedo [rel] Rigveda (den ældste veda) rino [med] rhino- (næse-); (jf rinoplastio)
rinocero [zo] næsehorn
Riĝelo [astr] Rigel (stjerne i Orion) rinoplastio [med] rhinoplastik, næseplastik
rikani le hånligt, grine ondskabsfuldt riolito [geol] rhyolit (vulkansk bjergart)
rikano hånlig latter, ondskabsfuldt grin ripaĵo [gastr] ribbenssteg
rikecio [bio] rickettsia (gramnegativ riparejo værksted, reparationsværksted
bakteri) ripari reparere, udbedre, lave; rette, gøre
rikiŝo [tra] rickshaw (tohjulet vogn) god igen
riparisto 228 romanĉo
riparisto reparatør rivero [geo] flod

riparo reparation, udbedring Riviero [geo] Rivieraen
ripeti gentage, repetere; sin ~ gentage sig rivolua omdrejnings-; omløbs-; [mat]
selv ~ elipsoido omdrejningsellipsoide
ripeto gentagelse, repetition; laŭvorta ~ rivolui [mat] [tek] foretage en omdrejning
ordret gengivelse rivoluo [mat] [tek] omdrejning; [astr]
ripo ribben; (på paraply) stiver; [bo] [teks] omløb; mil ~jn minute tusinde
ribbe; [mar] spant omdrejninger i minuttet
riposti [spo] ripostere, [fig] svare rizaĵo [gastr] risret
slagfærdigt på noget rizgrajno [bo] riskorn
ripozejo rekreationshjem, hvilehjem, rizo [bo] [gastr] ris; risengryn, (= rizgrajnoj)
hvilerum rizoforo [bo] rhizophora (mangroveslægt)
ripozi hvile, hvile sig; Li ~is post la vojaĝo. rizomo [bo] rhizom, jordstængel; (dgl
Han hvilede sig efter rejsen.; Ŝia mano ~is subtera tigo)
rizorio [an] lattermuskel; (= ridmuskolo)
sur lia ŝultro. Hendes hånd hvilede på
rizoto [gastr] risotto (middagsret)
hans skulder.; (jf ripozigi)
rizovino [gastr] japansk risbrændevin; (=
ripozigi give noget hvile (fx ~ la cerbon
sakeo)
hjernen); iom ~ la brakojn hvile armene lidt RNA [fk] ribonuklea acido RNA
ripozo hvile, ro, rekreation; hvil
(ribonukleinsyre)
riproĉa bebrejdende (fx ~ rigardo blik) robaio [lit] (versemål af persiske
riproĉi bebrejde (fx ~ ion al iu nogen noget) oprindelse)
riproĉo bebrejdelse robinio [bo] robinie; (jf ŝajnakacio)
riska risikabel robo [teks] kjole; kjortel
riskema tilbøjelig til at løbe en risiko robotiko robotforskning, robotteknologi
riski risikere, vove, sætte på spil; ~ sian roboto robot
vivon sætte livet på spil; Kiu ne ~as, tiu ne robro [spo] rubber (i bridge)
gajnas. Hvo intet vover, intet vinder. roburo stilkeg; (dgl pedunkla kverko)
risko risiko Rodano [geo] Rhone (flod)
riskopreta risikovillig rodeo rodeo (cowboy-konkurrence)
rismo ris (måleenhed for papir) Rodezio [geo] [hist] Rhodesia (afrikansk
risorta fjeder- (fx ~ pesilo fjedervægt); stat 1965-80, i dag Simbabwe)
~ matraco springmadras rodio [kem] rhodium (grundstof, Rh)
risorti fjedre Rodiso [geo] Rhodos (ø i Middelhavet)
risorto fjeder rodo [mar] red
ristorno [fin] ristorno (tilbagebetaling, rododendro [bo] rododendron
tilbageføring) rojalismo [pol] royalisme
rita rituel rojalisto royalist
ritma rytmisk rojo [geo] bæk
ritmenbluso [mus] rythm and blues roka klippe- (fx insulo klippeø)
ritmo rytme rokaĵo kunstigt klippearrangement (fx i en
rito rite (kulthandling, ceremoniel park)
handling); ritual; nuptaj ~j bryllupsriter rokcelo [bo] lakmuslav
ritornelo [mus] ritornel; (jf stornelo) rokenrolo [mus] rock and roll
rokforto [gastr] roquefort (ost)
rivali rivalisere; Ŝi povas ~ kun la grandaj
rokkolombo [zo] klippedue
pianistoj. Hun kan måle sig med de store
roko [geo] klippe; klippegrund; [mus] rock
pianister. rokoko rokoko (stilperiode)
rivalo rival rokperdriko [zo] stenhøne
rivalto [teat] scenen mellem fortæppe og roksaksikolo [zo] stenpikker, digesmutte
rampe rokuarbo [bo] smørfarvetræ; (= bikso)
riveli afsløre, røbe; [fot] fremkalde rokuo [kem] (farvestof fra smørfarvetræet)
rivelilo [fot] fremkalder roli spille, agere
rivelĵurnalistiko opsøgende og rolo [teat] rolle
afdækkende journalistik rolulo rolleindehaver, person
rivelo afsløring; [fot] fremkaldelse roma romersk; ~j ciferoj romertal
riverbuŝo [geo] flodmunding romanco [mus] [lit] romance, ballade
riverenci at bukke, neje romanĉo person der taler romansch; (jf
riverenco buk, nejen retiromanĉa)
romando 229 rubisto
romando fransktalende svejtser, (jf velŝo) ronroni (om kat) spinde

romaneca romantisk (vedr. romantik); (jf rori brøle (fx som en løve)
romantika) rosas der falder dug
romaneco romantik (= poetisk og rosero dugdråbe
følelsesfyldt stemning); (jf romantikismo) rosino [gastr] rosin; (= sekvinbero)
romaneska romanagtig rosmareno [bo] rosmarin (plante)
romanika [ark] [spr] romansk rosmaro [zo] hvalros
romanisto romanforfatter roso [met] dug (vanddråber)
Romano romer (borger i Rom) rostaĵo [gastr] steg
rostejo grillbar
romano [lit] roman
rosti stege, riste; sin ~ en la suno lade sig
romantika romantisk (vedr. romantikken);
bage i solen
(jf romaneca)
rostokrado grillrist
romantikismo romantikken (kunststilen); rostostango stegespid
(jf romaneco) rostro [zo] snabel
romantikulo romantiker (ynder af rosumo små vanddråber på en kølig flade,
romantikken) dug (fx på en rude)
romao roma, sigøjner; (= cigano) rota rho (17. bogstav i det græske alfabet)
rombo [mat] rombe (Bem: jf alfa)
romboedro [mat] romboeder rotacia rotations- (fx ~ presilo
rombofiŝo [zo] pighvar (fisk) rotationspresse), omdrejnings- (fx
romboida romboid ~ rapido omdrejningshastighed)
romiano romer (borger i Romerriget) rotacii rotere, dreje sig
Romio [hist] Romerriget rotacio rotation, omdrejning
Romo [geo] Rom rotango [bo] spanskrør (plantestængel);
rompaĵo = rompitaĵo [bo] calamus (spanskrørspalme); (jf
rompi bryde, brække, knække; slå i kalamo)
stykker; slå; ~ la silenton bryde stilheden; Rotario Rotary International
~ al si la kruron brække benet; ~ rekordon roto flok, gruppe, trop; ~ da perdrikoj en
slå en rekord flok agerhøns
rompiĝema skør, skrøbelig rotondo [ark] rotunde (rund bygning)
rompiĝi gå i stykker, brække over; briste; rotoro rotor (fx ~ de helikoptero på en
Ŝia voĉo ~is. Hendes stemme knækkede helikopter; [tek] rotor (i elektriske
over.; La silento ~is stilheden blev brudt. maskiner)
rompita [ogs] skåret (fx taso en kop), (= rotorpadelo rotorblad
randrompita); nedbrudt (fx pro malsano af roverso [teks] revers (fx på en jakke)
sygdom) roza rosen- (fx akvo -vand); rosa; [fig]
rompitaĵo brokke, stump, stykke, skår; rosenrød
vragdel rozacoj rosenfamilien
rompo brud, afbrydelse rozalteo [bo] havestokrose
Romulo [my] Romulus (en af Roms rozario rosenkrans (kors + perlekæde)
grundlæggere); (jf Remo) rozeolo [med] rødt udslæt; (jf rubeolo,
ronda rund, rund-; konferenco de la ~ tablo morbilo)
rozo rose; kompasrose; bruser, (=
rundbordskonference
ŝprucrozo); ~ de Jeriko jerikorose
rondaĵo noget der fremtræder rundt og
ruana (om hest) rødskimlet; (jf beja)
buttet; Ŝiaj ~ plaĉis al li. Hendes runde
Ruando [geo] [pol] Rwanda (stat i Afrika)
former faldt i hans smag. rubaĵo affald
rondbuŝulo [zo] rundmund (hvirveldyr) rubando bånd (især som pynt);
(= ciklostomoj) ordensbånd; (jf bendo)
rondcifere rundt regnet rubejo losseplads
rondelo [mus] rondo rubekolo [zo] rødkælk, rødhals; (=
rondigi gøre rund; afrunde (fx et beløb) ruĝgorĝulo)
rondiri gå rundt; cirkulere rubeno [min] rubin
rondo kreds, rundkreds, ring rubeolo [med] røde hunde (børnesygdom)
ronĝi gnave rubetro [zo] bynkefugl; (dgl brungorĝulo)
ronĝulo [zo] gnaver rubidio [kem] rubidium (grundstof, Rb)
ronki snorke; pruste, fnyse rubio [bo] krap (plante)
ronko snorken; prusten, fnysen rubisto skraldemand
rublo 230 sabotaˆjo
rublo [fin] rubel (russisk møntenhed) Rumanio, Rumanujo [geo] Rumænien

rubo affald, skrald; murbrokker rumano rumæner
rubriko rubrik, overskrift; [rel] forskrift rumbo [mus] rumba (dans)
rubŝakto affaldsskakt, nedstyrtningsskakt rumekso [bo] skræppe (plante)
rubujo skraldespand rumeno [zo] vom (hos drøvtygger)
rubusbero [bo] [gastr] brombær (bærret) rumo [gastr] rom (spiritus)
rubuso [bo] brombær; brombærbusk rumoro summen (af stemmer)
rudbekio [bo] solhat (plante) rundo runde (fx en vægters); (jf raŭndo)
rudimenta rudimentær, ufuldstændig rungo stigetrin; sprosse; tremme; (jf ŝtupo)
runo rune
rudimento rudiment, levn
rupio [fin] rupi (møntenhed)
rudristo rorgænger, rorsmand
ruro landet (modsat byen) (= kamparo)
rudro [mar] ror
rusa russisk
rufa rødgul rusiano borger i Rusland
rugbeo [spo] rugby (boldspil) Rusio, Rusujo [geo] Rusland
ruĝa rød rusko [bo] musetorn (plante)
Ruĝa Kruco Røde Kors ruso russer
Ruĝa Maro [geo] Det Røde Hav rusta rusten
ruĝigi gøre rød, farve rød rustfungo [bo] rustsvamp
ruĝiĝi blive rød, rødme rusti være rusten
ruĝo rødme, rød farvetone rustiĝi ruste, blive rusten; Malnova amo ne
ruĝvostulo [zo] rødstjært (= fenikuro) ~as. Gammel kærlighed ruster ikke.
rui udbløde planter, hvis fibre skal væves rustika rustik, simpel, grov, landlig
ruina i ruiner, -ruin; ~ preĝejo kirkeruin rustimuna rustfri
ruinigi lægge i ruiner, ødelægge; rusto rust; [bo] rustsvampeangreb
nedbryde; ruinere; ~ tutan urbon lægge en rusulo [bo] skørhat (svamp)
hel by i ruiner; ~ ies sanon ødelægge ruŝo [teks] ruche (rynket stofstrimmel)
nogens helbred rutenio [kem] ruthenium (grundstof, Ru)
ruiniĝi blive lagt i ruiner, blive ødelagt; rutilo [min] rutil (titanmineral)
blive nedbrudt; blive ruineret rutina rutinemæssig, rutine-
ruino ruin rutino rutine, fast procedure
rutinulo rutinepræget person
ruĵo rouge
ruto [bo] rude (plante), (jf glaco)
ruk! hiv!; ho ~ å hiv!
ruza snedig, listig, snu, udspekuleret
rukti ræbe, bøvse ruza ĵo snedig plan, listigt påfund
rukto bøvs, ræb ruzi bruge list
rukuli at kurre som en due; (= kveri) ruzo list, kneb; milita ~ krigslist
rulaĵo [gastr] (forårs)rulle ruzulo snedig person, snu rad,
rulbloko trisse, remskive, (= pulio); udspekuleret fyr
rulle(stok)
ruleto roulette (kasinospil)
rulglitilo rulleskøjte; (= rulsketilo)
ruli rulle (fx ~ arbotrunkon en træstamme), S
trille; [edb] køre (fx ~ programon et
program); ~ la r-ojn rulle på r-erne; La sabato lørdag; sabbat; ~a jaro sabbatår; (jf
vento ~is la nebulon. Vinden hvirvlede ŝabato)
tågen op.; (jf ruliĝi) sabeliko [bo] [gastr] grønkål; (= krispa
ruliĝi rulle, trille; [edb] blive kørt; La ŝipo brasiko)
sabino [bo] sevenbom (træ)
~is. Skibet rullede.; La programo ~is per
sabla sand- (fx ~ grajno sandkorn)
alia komputilo. Programmet blev kørt på
sablaĵo sandbanke
en anden computer. sablero sandkorn
rulkurteno rullegardin sabli strø sand på (fx ~ la vojon vejen)
rulo rulle; valse; [edb] kørsel sablo sand
rulseĝo kørestol, rullestol sablopipio [zo] markpiber (fugl)
rulsketilo rulleskøjte; (= rulglitilo) sablopulo [zo] sandloppe (hudparasit)
rulŝtono rullesten sabloviva som lever i sand
rulŝtuparo rulletrappe sablujo sandkasse; (= sablokesto)
rultabulo [spo] rullebræt, skateboard sabotado sabotage
rulujo løbering (i kugleleje) sabotaĵo noget saboteret
saboti 231 salikornio
saboti sabotere (fx ~ la fervojon jernbanen) sakfluto = sakŝalmo

sabri hugge med sabel; nedsable sako taske; pose; sæk; pung
sabringo sabelskede sakraĵo kraftudtryk, bandeord
sabro sabel sakrala sakral (vedr. gudsdyrkelse eller
sabrodenta tigro [hist] [zo] sabelkat (= kult)
smilodonto) sakramento [rel] sakramente (hellig, rituel
saburo [med] belægning på tungen handling)
sacerdoto [rel] præst (katolsk, anglikansk sakri bande
eller ortodoks) sakrilegii begå helligbrøde
sadismo sadisme sakrilegio [rel] helligbrøde, vanhelligelse
sadisto sadist sakristio [rel] sakristi (præstens rum i
sadukeo [hist] [rel] saddukæer (medlem af kirken)
en jødisk gruppe) sakro [an] korsben
safiro [min] safir (smykkesten) saksifrago [bo] stenbræk (plante); (dgl
safismo → sapfismo ŝtonborulo)
saksikolo [zo] bynkefuglslægten; (jf
safrani krydre med safran
rubetro, brungorĝulo)
safrano [gastr] safran (krydderi); [bo]
Saksio, Saksujo [geo] [pol] Sachsen (tysk
safrankrokus
delstat); [hist] (hertugdømmet) Sachsen;
sagaca skarpsindig, dreven, kløgtig
Malsupra ~ Niedersachsen (tysk delstat)
sagaco skarpsindighed, kløgt
Saksio-Anhalto [geo] [pol] Sachsen-Anhalt
sagao saga
(tysk delstat)
sagherbo → sagitario
sakso sakser (indbygger i Sachsen); [hist]
sagi stryge af sted; Ĉiuflanke ~is ŝercoj. Der
sakser (medlem af nordtysk folkeslag)
blev fyret vittigheder af fra alle sider.
saksofono [mus] saxofon
Sagitario [astr] Skytten (stjernebillede i sakstrato blind vej, blindgyde
dyrekredsen) sakŝalmo [mus] sækkepibe
sagitario [bo] pilblad sala salt- (fx ~ akvo saltvand)
sago pil (= pind, som der skydes med); Saladino Saladin, Salah al Din, (muslimsk
sekvu la ~jn følg pilene (fx til udgangen); leder mod korsfarerne)
la ~j de Amoro Amors pile; (jf saliko) salajreco (samfundssystem med)
sagujo pilekogger lønarbejde
saguo [gastr] sago salajri lønne, aflønne; bone ~ata godt lønnet
sagupalmo [bo] sagopalme salajro løn, hyre; reala ~ realløn
saĝa klog, vis salajrulo lønmodtager
saĝigi gøre vis; Malfeliĉo ~as. Af skade salakvo saltvand; saltlage
bliver man klog. salamandro [zo] salamander (padde)
saĝiĝi blive klogere, blive vis; Ĉu neniam li salamo [gastr] salami (pølse)
~os? Bliver han da aldrig klogere? salamotaktiko salamitaktik
saĝo klogskab, visdom; komuna ~ sund salangano [zo] salangan (fugl med 'spiselig
fornuft; Ĉu vi perdis la ~n? Er du rigtig rede')
klog? salato salat (= blanding af spiselige
saĝulo vismand; Li ne estas unu el la grandaj småstykker); (jf laktuko)
~j. Han hører ikke til de klogeste. salatujo salatskål
saĝumi være hårkløver, være ordkløver Salcburgo [geo] Salzburg; ~a Festivalo
Saharo [geo] Sahara Salzburgfestspillene
saldi saldere
Saĥaleno [geo] Sakhalin (russisk ø)
saldo [fin] saldo (fx kredita kredit-)
Sajgono [geo] Saigon; (= Ho-Ĉi-Min-Urbo)
saleco saltholdighed
sajmirio [zo] dødningehovedabe, saimir salejo saltudvindingssted
sakaĵo [rel] [teks] sæk (bodsdragt); ~ kaj salhava saltholdig
cindro sæk og aske sali salte, komme salt i (på)
sakaridoj [kem] kulhydrater, sakkarider salikaĵo pileflet
sakarino [kem] [gastr] sakkarin salikario [bo] kattehale (plante)
(sødemiddel) salikino [kem] salicin (fra pilebark)
sakaro [bo] sukkerrør, (dgl sukerkano); saliko [bo] pil, piletræ; herbeca ~ dværgpil;
[kem] (som præfiks) sukker kapra ~ seljepil; (jf plorsaliko)
sakeo [gastr] japansk risbrændevin; (= salikoko [zo] reje
rizovino) salikornio [bo] salturt; (dgl sodherbo)
salikrozo 232 sanghundo
salikrozo → epilobio samaĝa jævnaldrende;Ŝi estas ~ kiel mi.

salivi producere spyt Hun er jævnaldrende med mig.
salivo spyt samariano samaritaner; la bona ~ den
salivtuko hagesmæk barmhjertige samaritaner
salivumi savle samario [kem] samarium (grundstof, Sm)
Sallaga Urbo [geo] Salt Lake City Samario [geo] Samaria (oldtidsby nær
salmo [zo] laks Jerusalem)
salmonedo [zo] laksefisk samaro [bo] vingefrugt (fx hos ask og elm)
sambo [mus] samba (dans)
salmonelo [zo] salmonella (bakterie)
sambuko [bo] hyld
salmonelozo [med] salmonellainfektion, samcentra [mat] koncentrisk
salmonellose same på samme måde, ligesådan; ~! I lige
salmono [zo] salmon (slægt af laksefisk: måde!
laks og ørred) sameo same; glds lap; (= lapono)
salo [gastr] [kem] salt samgo [rel] sangha (buddhistisk munke-
Salomeo [lit] [mus] [rel] Salome (hun fik og nonnesamfund)
Johannes Døberens hoved på et fad) samideano meningsfælde, ligesindet; [eo]
Salomono [rel] Salomon; (s) ~a juĝo en (tiltaleform blandt esperantotalende)
salomonisk dom samizdato samizdat (undergrundsskrift)
salomonsigelo konval (plante) (= samklasano klassekammerat; klassefælle
poligonato) (person fra samme samfundsklasse)
salono dagligstue; salon samlandano landsmand
salpetro [kem] salpeter; ĉilia ~ chilesalpeter samnaciano person fra samme nation;
(gødning) landsmand
samnomulo navnebror; navnesøster
salpingito [med] betendelse i æggelederen,
samo det samme; La ~ okazis al li. Det
salpingitis
samme skete for ham.
salpingo [an] æggeleder; (dgl utera tubo) Samojedo samojede (medlem af
salpo [zo] salpe (sækdyr) nordsibirisk folk)
salsolo [bo] sodaurt; (dgl sodherbo) samolo [bo] samel (plante)
salŝtono saltbjergart; (jf evaporito) Samoo [geo] [pol] Samoa (stat i Stillehavet)
saltantilopo [zo] springbuk samovaro samovar (temaskine)
salte i spring, springende, hoppende; Li sampano sampan (østasiatisk båd)
~ leviĝis de la sofo. Han sprang op fra sampli [mus] sample
sofaen. samplo statistisk stikprøve
salti springe, hoppe; Ŝi ~is trans la paĝojn de samranga af samme rang (fx ~ kiel mi som
priskribo. Hun sprang over siderne med mig)
beskrivelser. samreligiano trosfælle
samsanga blodsbeslægtet
saltigi få til at springe (hoppe)
samseksema homoseksuel
salto spring, hop; [edb] hop samspeca af samme slags
(goto-sætning); temperatura ~ de dudek samtempe samtidig; Li estis ~ kiel Mozarto.
gradoj et temperaturhop på tyve grader Han var samtidig med Mozart.
saltulo [zo] græshoppe; (= herbsaltulo) samtempeco samtidighed
salubra sundhedsbefordrende (fx ~ klimato samtempulo (en) samtidig
klima) samumo [met] samum (tør, hed ørkenvind)
salubreco det at et sted er samurajo [hist] samurai (japansk kriger)
sundhedsbefordrende sana rask, sund; ~ pano sundt brød; ~ menso
salujo saltbøsse, saltkar en ~ korpo en sund sjæl i et sundt legeme
saluti hilse (på); [mil] salutere; [ebd] logge sanatorio sanatorium
ind, koble sig på sandalo [teks] sandal
saluto hilsen sandro [zo] sandart (fisk)
sandviĉejo sandwichbod, sandwichbar
Salvadoro [geo] [pol] El Salvador (stat i
sandviĉo [gastr] sandwich
Mellemamerika) San-Francisko [geo] San Francisco
salveleno [zo] fjeldørred, rødding (havneby i Californien)
salvio [bo] salvie (plante) sanga blodig, blod- (fx ~ makulo blodplet)
salvo [mil] salve (fx fra kanoner); (jf sangado blødning; ~ de nazo næseblod
ungvento) sangeltiri årelade
sama samme sanghundo blodhund
sangi 233 sateno
sangi bløde Sapfo Sapfo (græsk kvindelig digter, 600 f.

sango blod; ŝia filo, ŝia propra karno kaj ~ Kr)
hendes søn, hendes eget kød og blod sapherbo sæbeurt
sangofloro [bo] blodblomst (= hemanto) sapi sæbe ind
sangokolbaso [gastr] blodpølse sapigi forsæbe
sangomanko blodmangel; (= anemio) sapindo [bo] sæbetræ; (= saparbo)
sapo sæbe
sangopremo blodtryk
saponario [bo] sæbeurt
sangoruĝa blodrød saponino [kem] saponin (sæbeagtigt
sangoveneniĝo blodforgiftning plantestof)
sangoverŝo blodsudgydelse saporo smag (påvirkning af smagssansen,
sangrio [gastr] sangria (spansk punch) fx amara ~ bitter smag); (jf gusto)
sangvina sangvinsk (glad og sorgløs) sapotacoj [bo] sapotaceae (plantefamilie)
sangvisorbo [bo] kvæsurt sapotbero [bo] [gastr] sapodil (bær)
sani være sund og rask sapoto [bo] [gastr] sapodil (træ og frugt)
saniga godt for helbredet, sundt, saprofito [zo] [bo] rådplante, saprofyt
helbredende; Ĝoja koro estas ~. Et glad sapropelo [geol] sapropel (rådnende
hjerte er godt for helbredet. bundslam)
sanigi gøre rask, kurere, helbrede; ~ la sapŝtono fedtsten (= steatito)
korprematojn fjerne de nedtryktes sapujo sæbeetui, sæbeskål
mismod; (jf resanigi) sapumi = sapi
saniĝi blive rask, blive helbredt; Ili kuracis sarabando [mus] sarabande (dans;
lin, sed li ne ~is. De behandlede ham , musikstykke)
saracenio [bo] fluetrompet, sarracenia,
men han blev ikke rask.; (jf resaniĝi)
(plante)
saniklo [bo] sanikel (plante)
saraceno [hist] saracener (muslim)
sanitara sanitær sarafano [hist] sarafan (russisk
San-Joseo [geo] San José (hovedstaden i kvindedragt)
Costa Rica) sardano [mus] sardana (catalansk dans)
sankcii sanktionere; stadfæste; godkende sardelo [gastr] ansjos (på dåse)
officielt sardino [zo] sardin
sankcio sanktion; stadfæstelse; officiel Sardio [geo] Sardinien
godkendelse sardo sarder (indbygger på Sardinien)
sankta hellig sardona sardonisk, ondskabsfuldt
sanktaĵo noget helligt, en hellig ting spottende
sankteco hellighed; (= sankto) Sargasmaro [geo] Sargassohavet
sanktejo helligdom sargaso [bo] sargassotang (brunalge)
sanktigi gøre hellig sario [teks] sari (kvindedragt)
sarkasma sarkastisk, spydig
sankto hellighed
sarkasmo sarkasme, spydighed
Sankt-Peterburgo [geo] Sankt Petersborg sarki luge (fx ~ bedon et bed)
sanktuligi erklære (nogen) for helgen, sarkilo lugejern, skuffejern
kanonisere; (= kanonizi) sarkindaĵo ukrudt; (jf trudherbo)
sanktulo helgen sarkofago sarkofag (udsmykket stenkiste)
Sanmarino [geo] [pol] San Marino (stat i sarkomo [med] sarkom, kræftsvulst
Europa) sarkopto [zo] fnatmide
sano sundhed, helbred; ~n! prosit! sarmento [bo] vinranke; ranke
sanpaŭlio [bo] usambaraviol, saintpaulia sarongo [teks] sarong (draperet skørt)
San-Paŭlo [geo] Sao Paulo (by i Brasilien) sasafraso [bo] sassafras (træ)
sanseviero [bo] bajonetplante, svigermors SAT [fk] Sennacieca Asocio Tutmonda
skarpe tunge ”Anational Verdensforening”
sata mæt; profundaĝa kaj ~ de vivo gammel
sanskrito [spr] sanskrit (oldindisk)
og mæt af dage
santalo [bo] sandeltræ
satana satanisk
sanulo en sund og rask person satano satan
saparbo [bo] sæbetræ → sapindo satelita satellit- (fx urbo by)
sapei underminere satelito satellit; måne; arta ~ kunstig
sapeo underminering; [mil] løbegrav satellit; natura ~ måne
sapfa sapfisk (om Sapfos versemål) sateneto [teks] bomuldssatin
sapfismo lesbisk homoseksualitet sateno [teks] satin, atlask
sati 234 segboko
sati være mæt scienca videnskabelig, videnskabs

satigi mætte; ~ siajn instinktojn mætte sine sciencisto videnskabsmand m/k
drifter scienco videnskab
satiĝi blive mæt scifozoo [zo] storgople (vandmand); (=
satira satirisk grandmeduzo)
satiristo satiriker scii vide, kunne; Kiom mi ~as. Så vidt jeg
satiro satire ved.; Li ~as kuiri! Han er god til at lave
satiruso [my] satyr mad!
satisfakcio satisfaktion, oprejsning sciigi meddele, underrette
satrapo [hist] satrap (persisk statholder) sciigo meddelelse, underretning; (jf mesaĝo)
satureco mætning (-spunkt) sciiĝi få at vide, erfare; (jf ekscii)
satureo [bo] sar (plante) sciinda værd at vide, værd at kunne
scilo [bo] skilla (plante)
saturi [tr] mætte (så der ikke kan optages
Scilo [my] Skylle (havuhyre); (jf Ĥaribdo)
mere), gennemvæde scinkedoj [zo] skinker (familie af øgler)
saturita mættet (fx ~ sukersolvaĵo scinko [zo] sandfisk (ørkenfirben)
sukkeropløsning); ~ atmosfero ~ de scintili [astr] blinke; [fys] scintillere
malpaco en atmosfære mættet med ufred (udsende lysglimt)
saturnalio [hist] saturnalia (romersk fest); scintilografio [med] scintigrafi
(= saturna festo) (billedundersøgelse med isotoper)
saturnio [zo] natpåfugleøje (sommerfugl) scintilogramo [med] scintigram (billede af
Saturno [astr] [rel] Saturn (planet; romersk et organ)
gud) scio viden, kundskab, kendskab; la arbo de
Sauda Arabio [geo] [pol] Saudi-Arabien (= ~ kundskabens træ; (jf kono)
Sauda Arabujo) (stat i Mellemøsten) scipovo knowhow, ekspertise
saŭco [gastr] sovs scirpo [bo] kogleaks (plante)
saŭcujo sovseskål sciuro [zo] egern
saŭdado bittersød erindring scivola nysgerrig; ~ rigardo et nysgerrigt
saŭno sauna, finsk badstue blik
saŭrkraŭto [gastr] sauerkraut, surkål scivolemo (generel) nysgerrighed
saŭro [hist] [zo] øgle se hvis, dersom, såfremt, ifald; når; ~ ĝi
savano [geo] savanne (tropisk græssteppe) tamen kreskis ... Når den alligevel voksede
savanto redningsmand; [rel] frelser ...; ~ nur hvis bare; ~ ne paroli pri ... for
savarino [gastr] savarin (hvededejskage ikke at tale om ...
gennemvædet med rom eller seanco seance (spiritistisk); (tiden for en
sukkervand) enkelt) modelsidning; [med] (en enkelt)
savboato redningsbåd behandling; [edb] session (en hel
saveliro nødudgang brugerdialog)
savi redde; [rel] frelse; Ŝi ~is la situacion. sebasto [zo] rødfisk
Hun reddede situationen. sebi smøre med talg (fx ~ vafloferon et
saviĝi blive reddet; blive frelst vaffeljern)
savito (en) reddet sebo talg, tælle (= dyrisk fedt)
savjako redningsvest sebumo talg (fra talgkirtel)
secesio udtræden; løsrivelse; la Milito de (S)
savklapo sikkerhedsventil
~ Den Amerikanske Borgerkrig
savkopio [edb] sikkerhedskopi
sed men
savo redning; frelse
sedativa [med] beroligende
savzono redningskrans, redningsbælte sedativo [med] beroligende middel
sbiro (nedvurderende betegnelse for et sedimenta [geol] sedimentær (fx ~ petro
medlem af terroriserende politikorps, bjergart)
dødspatrulje o.l.) sedimentiĝo sedimentering (dannelse af
scenaro drejebog, scenarium; [fig] scenarie sedimenter)
scenejo scene (sted); ~ de krimo sedimento [geol] sediment (aflejring);
gerningssted; (jf sceno; farinto) [kem] bundfald (fra opslæmning)
sceno scene (del af en akt); optrin; ~ el la sedo [bo] stenurt
vera vivo scene fra det virkelige liv; (jf sefardo [rel] sefardisk jøde; [hist] spansk
scenejo) jøde; (jf aŝkenazo)
sceptro scepter segaĵo savsmuld
sciema videbegærlig segboko savbuk
segejo 235 sekvi
segejo savværk Han lægger ikke skjul på at ...; Pri kio vi

segi save (fx ~ branĉon de arbo en gren af et ~as? Hvad hvisker og tisker I om?; (jf
træ); ~ arbon fælde et træ, (jf faligi) prisekreti)
segildenta savtakket sekretigi gøre hemmelig, hemmeligholde
segilfiŝo [zo] savrokke (= pristo) sekretino [bio] sekretin (hormon) (=
segilo sav sekreciino)
segmento [geom] Afsnit, segment; [zo] sekreto hemmelighed; profesia ~ (oplysning
segment (led af dyrs krop); ~ de disko omfattet af) tavshedspligt
cirkelafsnit seksa seksuel, kønslig, køns-
segregacio opdeling, adskillelse, seksallogo sexappeal
segregation seksardo brunst, løbetid
seĝo stol; kana ~ kurvestol; okupi la ~n de seksatenco voldtægtsforsøg; (jf seksperforto)
prezidanto sidde i formandsstolen sekseco kønskarakter
seismo jordskælv; (dgl tertremo) seksinstinkto kønsdrift
sekskuniĝi parre sig; have samleje
seismologio seismologi (læren om
sekso køn (mandlig eller kvindelig); la bela
jordrystelser)
~ det smukke køn
sejno vod (til fiskeri)
seksologio sexologi
Sejno [geo] Seinen (flod i Frankrig) seksperforto voldtægt; (jf seksatenco)
Sejŝeloj [geo] [pol] Seychellerne (stat i Det sekstanto [astr] [mar] sekstant
Indiske Ocean) (måleinstrument)
seka tør; ~ akcepto de vizitanto kølig Sekstanto [astr] Sekstanten (stjernebillede)
modtagelse af en besøgende; Eĉ la plej seksto [rel] sekst (tidebøn); [spo] sekst
~ koro tuŝiĝis. Selv det mest ufølsomme (parade i fægtning); (jf sesto)
hjerte blev rørt. seksumi dyrke sex
sekalo [bo] [gastr] rug seksurĝo sexlyst
sekalpano [gastr] rugbrød (= nigra pano) sekta sekts-; sekterisk
sekanto [mat] secans, sec (= Vcos); (jf sekto [gastr] sekt
sekcanto) sektoro sektor (fx la ~ de publikaj servoj den
sekcaĵo [bio] [med] [geol] snit (tynd skive offentlige sektor); mil sektor, frontafsnit;
til mikroskopi, fx ~ de organo af et organ, [geom] udsnit (fx ~ de disko cirkel-)
~ de petro af en bjergart) sekulara verdslig, sekulær
sekci [med] snitte, skære over (igennem); sekularigi verdsliggøre, sekularisere
[fig] opdele (fx ~ vorton en morfemojn et sekundanto sekundant
ord i morfemer); [geom] skare; (jf dissekci) sekundara sekundær
sekco [ark] [an] [geol] (tvær) snit (fx ~ de sekundo sekund; [mat] (bue) sekund; [spo]
konstruaĵo af en bygning) sekund (dækstilling i fægtning)
sekeco tørhed: [met] tørke sekura sikker, tryg, i sikkerhed; Mi estas
sekigejo tørrerum, tørreloft certa, ke ŝi nun estas ~. Jeg er sikker på at
sekigi tørre (fx ~ vestojn tøj); udtørre hun nu er i sikkerhed.
sekigilo tørretumbler sekureco sikkerhed som egenskab af noget
sekigŝnuro tørresnor, tøjsnor sekurigi sikre, betrygge
sekiĝi blive tør, tørre; tørre ud; enspezofonto sekurigilo sikringsanordning (fx på
kiu neniam ~os en indtægtskilde der skydevåben); [el] sikring, (= (fand)gardilo)
sekuro sikkerhed
aldrig tørrer ud
sekurpinglo sikkerhedsnål
sekpiede tørskoet sekurvalvo sikkerhedsventil
sekpurigado kemisk rensning sekurvitro sikkerhedsglas, panserglas
sekreta hemmelig; la ~j servoj de sekurzono sikkerhedssele
hemmelige tjenester sekvaĵo (den) følgende del; med
sekretariato sekretariat; (= sekretariejo) følgevirkning, følgesygdom
sekretariejo sekretariat, kontor sekvanta følgende
sekretario sekretær (fx ~ de kuracisto læge-) sekvantaro (et) følge
sekreteco fortrolighed; hemmeligholdelse; sekve følgelig, altså; ~ de som følge af
la ~ de la konsiliĝoj rådslagningernes sekvenco sekvens (fx tonerække,
fortrolige karakter filmafsnit, spillekort i rækkefølge)
sekretema hemmelighedsfuld sekvestri [jur] beslaglægge (og deponere)
sekreti tale fortroligt; holde hemmelig; sekvi følge, følge efter; ~ konsilon følge et
betro en hemmelighed; Li ne ~as, ke ... råd; El tio ~as, ke ... Heraf følger at ...
sekvigi 236 senesprima
sekvigi få til at følge, lade følge; have til senbaza grundløs, uunderbygget, grebet
følge, afstedkomme ud af luften
sekvinbero rosin; (= rosino) senbrida hæmningsløs, ubehersket; uden
sekvo følge tøjler
sekvojadendro [bo] mammuttræ senbrua lydløs, støjfri; per ~j paŝoj med
sekvojo [bo] rødtræ lydløse skridt
selaginelo [bo] dværgulvefod sencela formålsløs, uden mål
selakto valle sencerbulo tankeløs person
senceremonia ligefrem, uformel, afslappet
Selando [geo] Sjælland, (jf Zelando)
senchava meningsfuld
selekti udvælge, selektere senco mening, betydning
selektiva selektiv sencoriĉa meningsfyldt
seleno [kem] selen (grundstof, Se) sencumo [mat] orientering
selino [bo] seline (plante) (fortegnsvedtægt, fx for en ret linje)
selisto saddelmager senĉesa uophørlig, uafbrudt, vedvarende
selo saddel sendaĵo forsendelse (genstanden, som
semado såning bliver sendt) (fx et brev)
semaforo [tra] lyskurv sendanĝera ufarlig, harmløs
semajna uge- (fx ~ salajro ugeløn); ĉiu~ sendanka utaknemmelig; malvarme kaj ~e
ugentlig koldt og uden tak
semajnfino weekend sendefenda forsvarsløs
semajno uge sendenta tandløs
sendependa uafhængig
semantemo glds (→ leksemo) leksem
sendeviga uforpligtende
semantiko [spr] semantik (betydningslære) sendevojiĝe uden slinger i valsen
semero (et) sædekorn, såkorn, frø sendi sende
semgrajno (et) sædekorn, såkorn sendifekta uskadt
semi at så (fx ~ tritikon hvede); sprede (fx sendilo et sendeapparat
~ teruron rædsel) sendinto afsender
semi- semi-, halv-; (= duon-) sendisciplina udisciplineret
semida semitisk sendiskute uden debat, uden diskussion
semido semit sendispute uden indvendinger,
seminario seminar; seminarium (lærer-, enstemmigt
præste-) sendito udsending; gesandt
semiologio [glds] (→ semistiko) semiotik sendo afsendelse (fx ~ de pako af en pakke)
sendokostoj forsendelsesomkostninger
semiotiko semiotik (tegnlære)
sendolora smertefri
semo frø; kerne, korn; sæd (sperm) sendoloriga smertestillende
semolo [gastr] semulje (gryn) sendolorigilo smertestillende middel
semotempo såtid sendorma søvnløs; uden søvn; ankoraŭ
sempervivo [bo] husløg ~ nokto endnu en nat uden søvn
semplantoj frøplanter sendube uden tvivl, utvivlsomt
semŝelo frøkappe senecio [bo] brandbæger (stolt Henrik);
sen uden; ~ demandi uden at spørge (dgl grizharulo)
senakcenta ubetonet; (jf senakĉenta) senefika virkningsløs, uden virkning
senakĉenta uden accent (i udtalen) senegala uden sammenligning
senakva uden vand; tør, regnfattig, (fx Senegalio [geo] [pol] Senegal (stat i
~ regiono egn) Vestafrika)
senalkohola alkoholfri Senegalo [geo] Senegal (flod i Vestafrika)
senao [bo] sennepsplante; sennepsblade og seneĥe ”uden ekko”, sporløst, uden at
–bælge (afførende) efterlade sig spor
senapetiteco appetitløshed senekzempla eksempelløs, uden
senarba uden træer (fx ~ tereno område) sidestykke, enestående
senelira uden udvej
senarma ubevæbnet
senenergia slap, uden energi
senarmigi afvæbne senenhava indholdsløs, intetsigende, tom
senatano senator senerara fejlfri
senatenta uopmærksom, uagtsom senescepte uden undtagelse
senato senat (førstekammer; [hist] romersk senespera håbløs
forsamling) senesprima udtryksløs
senfama 237 senmona
senfama ukendt (af offentligheden) senkalciiĝi [med] (om organisme) blive

senfantazia fantasiløs afkalket; (dgl senkalkiĝi)
senfebriga feberstillende senkalkigi afkalke (fx ~ kafmaŝinon en
senfeligi flå; (jf senhaŭtigi) kaffemaskine)
senfiera uden stolthed, underdanig, ydmyg senkalkiĝi miste kalk, blive afkalket
senfina uden ende, uendelig, endeløs senkapigi hugge hovedet af, halshugge;
senflua stillestående, (jf stagni) ~ papovojn skære (slå) hovedet af valmuer
senfolia bladløs; la ~j branĉoj de nøgne senkaraktera karakterløs, farveløs,
grene intetsigende
senfoliigi afløve senkarna mager, der ikke har kød på
senforma formløs, amorf kroppen
senforta kraftesløs senkatenigi løse af lænkerne, befri
senfortigi gøre kraftesløs, tappe for kræfter senkaŭza grundløs, uden plausibel grund
senfrukta ufrugtbar, steril; frugtesløs senkernigi udstene (fx ~ prunojn blommer)
senfulgigi fjerne sod, feje en skorsten; senkolora farveløs (fx ~ likvo væske);
rense en motorcylinder karakterløs
senkompara uden sammenligning,
senfunda bundløs
senfundamenta uunderbygget; uden eminent, fremragende
senkompata ubarmhjertig, nådesløs
fundament
senkondiĉa betingelsesløs, uden
senglora uden hæder, ære; glans, herlighed
betingelser
sengusta uden smag (fx ~ manĝaĵo mad); senkonscia bevidstløs; ubevidst
smagløs senkonscienca samvittighedsløs
senĝena utvungen; ugenert senkonsciiĝi blive bevidstløs, (jf sveni,
senhalta uafbrudt, ud i en køre, sinkopo)
ustandselig; uden stop (fx ~ trajno et tog) senkonsidera uovervejet, hovedløs
senhara uden hårvækst; skaldet; (jf kalva) senkonsila rådvild, i vildrede
senharulo en skaldet senkontrola ukontrolleret
senhaŭtigi flå; (jf senfeligi) senkora hjerteløs
senhava ubemidlet senkorpa uden krop, ikke-kropslig,
senhavigi fratage (fx ~ iun je lia havaĵo ikke-fysisk, åndelig
nogen hans ejendele), berøve senkosta gratis
senhavulo en ubemidlet senkremigi skumme fløde af (lakton mælk)
senhejmulo en hjemløs senkrima uden forbrydelse, ikke kriminel,
senhelpa hjælpeløs uskyldig
senheredigi gøre arveløs senkritika kritikløs, ukritisk
senhezite uden tøven senkronigi fjerne kronen (fra); ~ arbon
senhoma mennesketom fjerne et træs krone
senhomigi affolke senkulpa uskyldig
senhonora æreløs senkulpigi undskylde; fritage for skyld; Ĉi
senhonorigi vanære (~ iun nogen) tiu nova fakto ~as lin. Denne nye
senhonta skamløs, fræk kendsgerning frikender ham.
senideala som er uden idealer senkuraĝa modløs
senigi fratage, berøve (fx ~ iun je la vivo senkurza uden børskurs, uden
nogen livet) børsnotering
seniĝi blive frataget, blive berøvet; Ŝi ~is je senlabora uden arbejde, arbejdsløs; som
siaj vestoj. Hun blev frataget sine klæder. ikke arbejder
senila senil, alderdomssvækket; ~ demenco senlaboreco arbejdsløshed
senlaborulo en arbejdsløs
senil demens
senlanigi klippe (et får)
seniluziigi desillusionere, skuffe, (jf senlima ubegrænset, grænseløs
desaponti) senluma uden lys, ubelyst
seniluziiĝo desillusion, skuffelse senmakula uden pletter; uplettet, pletfri
senindulga skånselsløs, ubarmhjertig senmanka uden fejl, fuldstændig, komplet
seninfana barnløs senmaskigi demaskere, afsløre
seninfektigi desinficere, (jf desinfekti) senmastra herreløs
senintenca uforsætlig, ufrivillig senmebligi rydde (et rum for møbler)
seninterrompa uafbrudt senmerita uden fortjenester, ordinær
senkafeina koffeinfri senmona ubemidlet
senmoraligi 238 senstila
senmoraligi demoralisere senprokraste uden tøven, straks,

senmorta udødelig øjeblikkeligt
senmorteco udødelighed senprudenta ufornuftig
senmortigi udødeliggøre (fx ~ ies nomon senpudora ublufærdig, skamløs
nogens navn) senpune ustraffet
senmotiva umotiveret, grundløs senrabate uden rabat, til fast pris
senradika uden rod; rodløs, overfladisk,
senmova ubevægelig, stillestående
flygtig
senmovigi gøre ubevægelig, sætte i stå
senrajta retsløs, uberettiget, uretmæssig;
sennacia uden nationalitet
uvedkommende; ~ plendo uberettiget
sennacieca uden national karakter, med en
klage; ~ aliro malpermesita!
kosmopolitisk indstilling
Uvedkommende adgang forbudt!
sennacigi gøre nationalitetsløs, gøre senrajtigi (iun) ophæve (nogens)
kosmopolitisk bemyndigelse, (fuldmagt, tilladelse)
sennoma uden navn, navnløs, anonym; senrangulo menig soldat
~ akcio ihændehaveraktie senrevene uigenkaldeligt, definitivt
sennombra talløs senrevigi (iun) rive (nogen) ud af
sennuba skyfri; ~ idilio den rene idyl dagdrømmeriet, bringe (nogen) ned på
seno [fin] sen (japansk mønt) jorden
senodora lugtfri senrezerva uden reserve, uforbeholden,
senokupa uden beskæftigelse, uden forbehold
ubeskæftiget senrezulta resultatløs
senopone uden indvendinger, enstemmigt senrima urimet (fx ~ poemo digt)
senorda rodet, i uorden senrimede hjælpeløst (fx ~ perdita fortabt)
senornama uden pynt, usmykket, enkel senripoze hvileløst, rastløst
senpaga gratis, fri senriska uden risiko, risikofri
sensacia sensationel, opsigtsvækkende
senparola stum, umælende, som ikke kan
sensacii lave sensation, vække opsigt
tale sensacio sensation, opsigt; La artikolo faris
senpartia upartisk; (jf eksterpartia) ~n. Artiklen vakte opsigt.
senpasia lidenskabsløs, koldsindig sensaco glds (→ sensaĵo) sanseindtryk
senpatra faderløs sensaĵo sanseindtryk
senpedikigi afluse sensala uden salt; ~ akvo ferskvand
senpeka uden synd, ulastelig sensama sensuel
senpene uden besvær senscia uvidende
senpera umiddelbar, direkte sensciulo uvidende person, ignorant
senpersona upersonlig, uden personlighed sensebla sanselig, mærkbar, følelig
senperspektiva perspektivløs, udsigtsløs senseligi tage sadlen af
senpiede uden fod sensenca meningsløs, uden mening
sensencaĵo meningsløshed, vrøvl
senplane planløst, uden planlægning
sensenta følelsesløs; ufølsom, følelseskold
senplumigi fjerne fjer, plukke (fjerkræ) sensi sanse
senpolvigi tørre støv af sensignifa uden betydning; ubetydelig,
senpopoligi affolke betydningsløs
senposedigi fratage nogen hans ejendom sensilo sansecelle
senpotenca magtesløs, afmægtig; (jf sensismo [fil] sensualisme
senpova) sensiva følsom, sensitiv, (sansemæssigt); (jf
senpotencigi gøre magtesløs, tage magten sentema)
fra senskrupula skruppelløs, uden skrupler
senpova ude af stand til at gøre noget; (jf senskvamigi skrabe skæl af
senpotenca) senso sans; humura ~ humoristisk sans
senpovigi fratage formåen, sætte ud af sensoifigi slukke (nogens) tørst, læske
spillet sensona lydløs
sensora [an] sensorisk
senprecedenca uden fortilfælde sensorgano sanseorgan
senprepara uforberedt, uden forberedelse sensperta uerfaren, uden erfaring
senpretenda fordringsløs, uden senspire åndeløst
prætentioner sensprita uden vid, slagfærdighed, kedelig
senpreza uden pris, uvurderlig, ubetalelig senspure sporløst
senpripensa tankeløs, ubetænksom senstila stilløs, triviel, banal
sensualismo 239 sereniĝi
sensualismo [glds] (→ sensismo) senvostulo [zo] springpadde (fx tudse, frø)

sensualisme (= anuro)
sensufera lidelsesfri, uden lidelser senvuala uden slør, utilsløret; Mi~e diros al
sensuka uden saft; uden saft og kraft vi ke... Jeg siger dig lige ud at...
senŝanĝa uforanderlig, uændret senvualigi tage sløret af (fx ~ iun nogen);
senŝarĝigi lette (fx ~ sian koron sit hjerte); afsløre; ~ sin lægge sløret
(jf malŝarĝi) senzorga sorgløs, ubekymret
senŝaŭmigi skumme (fx ~ la supon suppen) senzorgo sorgløshed
senŝaŭmigilo skummeske, hulske sep syv
sepa syvende
senŝeligi skrælle, pille (fx ~ ovon et æg),
sepalo [bo] bægerblad (= kalikfolio)
knække (fx ~ nuksojn nødder), afbarke
separatismo = separismo
senŝeligilo skrællekniv separeo bordniche (i restaurant)
senŝuldigi eftergive gæld; (= malŝuldigi) separi bevilge separation
sentakta ude af takt; taktløs separismo separatisme
sentara netto- (fx ~ pezo nettovægt) separo [jur] separation
sentaŭga (generelt) ubrugelig, uduelig; (jf sepdek halvfjerds
netaŭga) sepe for det syvende
sentaŭgulo uduelig person, umulius sepio [zo] sepia (tiarmet blæksprutte);
sentebla mærkbar sepia (brunt farvestof)
sentema letpåvirkelig, følsom sepiolito [min] merskum, sepiolit; (=
(følelsesmæssigt); (jf sensiva) marŝaŭmo)
sentempa tidløs sepo syver; syvtal; trefa ~ klør syv
sentenco sentens, fyndord, bevinget ord; sepobla syvdobbelt, syv gange så stor
[bibl] la (S) ~j de Salomono ordsprogenes sepono syvendedel
sepope (alle) syv sammen; syv og syv
Bog
sepsa som bevirker betændelse, infektion
senti føle, mærke, fornemme
eller forrådnelse; inficeret, betændt
sentigi lade (nogen) føle (noget), udsætte sepsaĵo noget betændelses- eller
(fx ~ al iu sian koleron nogen for sin vrede), forrådnelsesfremkaldende
sentima frygtløs, uforfærdet sepsemio [med] sepsis, blodforgiftning;
sentimentala sentimental (dgl sangoveneniĝo)
sentimentalaĉa salvelsesfuld Septembro september
sentimentalo sentimentalitet septeto [mus] septet (musikværk;
sentinelo skildvagt, vagtpost; (= ensemble)
gardostaranto) septi forsyne med skillevæg
sentiva [bio] [tek] følsom; ~ pesilo en septimo septim, 1. [mus] (= septo); 2. [spo]
fintmærkende vægt (parade i fægtning)
sentivo [bio] [tek] følsomhed septo 1. [mus] septim; 2. skillevæg,
sento følelse, fornemmelse skillerum; [an] septum
sentoksigi afgifte Septuaginto [rel] [lit] Septuaginta (græsk
sentumo glds (→ senso) sans oversættelse af Det Gamle Testamente)
senutila nytteløs, omsonst; unyttig sepulti (tage sig af et lig, fx) begrave,
senvalora værdiløs, uden værdi kremere, balsamere
senvaloraĵo noget værdiløst, bras; (jf serafo [rel] seraf (seksvinget engel)
fatraso) serajlo serail (sultanpalads;
senvalorigi gøre værdiløs; ~ liajn haremsbygning)
argumentojn pille hans argumenter fra serasalmo [zo] piratfisk; (= piranjo)
Serbio, Serbujo [geo] [pol] Serbien
hinanden
serbo serber
senvento vindstille serĉi søge, lede (efter); Oni lin ~is. Man
senvertebrulo [zo] hvirvelløst dyr ledte efter ham.
senvestigi (iun, sin) klæde (nogen, sig) af serĉilo søgeapparat
senvestiĝi klæde sig af, tage tøjet af serĉo søgen; søgning
senvianda kødløs serena med ophøjet sind, munter, afklaret;
senviva livløs [met] klar, skyfri
senvivigi aflive serenado [mus] serenade
senvola viljeløs, veg sereniĝi blive rolig, blive afklaret, komme i
senvosta haleløs bedre humør; klare op
sereno 240 sfero
sereno afklaret ro, sindsro, munterhed, varer og tjenesteydelser er steget.; Ŝi faris
klarhed bonajn ~jn en tiu posteno. Hun gjorde en
serĝento sergent god indsats på den post.; la publikaj servoj
serĝo [teks] serge (kamgarnsstof) de offentlige værker (fx el-,
seria serie- (fx ~ fabrikado seriefabrikation); varmeværker), de offentlige væsener (fx
[el] ~ konekto serieforbindelse post-, brandvæsen)
sericino [kem] sericin (silkelim) servobremso servobremser
sericito [min] sericit servosoldato [mil] ordonnans
serifo [typ] serif, skraffering servuti udføre hoveri
serinoj [zo] gulirisk-slægt (vild servuto [hist] hoveri (pligtarbejde)
kanariefugl); (jf sovaĝkanario) servutulo en hoveripligtig
serio række, serie; mat række ses seks
serioza seriøs, alvorlig sesa sjette
seriozaĵo noget seriøst, noget alvorligt sesangulo sekskant
seriozo seriøsitet, alvor sesdek tres
sesdeknaŭumi (gensidigt slikke hinandens
sero [bio] serum (fra blod); (jf serumo)
kønsorganer); (= sesdeknaŭi)
serpentario [zo] sekretær (rovfugl)
sese for det sjette
serpenteno [min] serpentin
sesedro heksaeder (sekssidet legeme)
serpentenpetro [min] serpentinit (bjergart) seselo [bo] hjorterod (plante)
serpento [zo] slange, (jf hoso tubo) sesila [bo] siddende (uden stilk, fx blad); (=
serpentodresisto slangetæmmer sida)
serpentumi slynge sig, slange sig; La rivero sesio session, møde (række)
~as tra la pejzaĝo. Floden slynger sig seso sekser; sekstal; trefa~ klør seks
gennem landskabet. sesobla seksdobbelt, seks gange så stor
serpigina [med] serpiginøs, krybende sesono sjettedel
serpilo [bo] smalbladet timian, vild timian sesope (alle) seks sammen; seks og seks
serpo beskærekniv, krumkniv; [agr] segl sesteto [mus] sekstet (musikværk;
serumo [med] serum (injektionsvæske); (jf ensemble)
sero) sesto [mus] sekst
seruristo låsesmed setario [bo] skærmaks
serurlango låsefalle, låserigel setero [zo] setter (jagthund)
seruro lås setlejo boligområde, bebyggelse,
servalo [zo] serval (afrikansk vildkat) bosættelse
servanto tjener, hjælper; (jf servisto, kelnero) setli (om gruppe) bosætte sig, slå sig ned
servema tjenstvillig, hjælpsom setono [med] dræn (der går gennem huden
servi tjene, gøre tjeneste; ~ sian partion tjene to steder)
sit parti; ~ kiel oficiro gøre tjeneste som Seulo [geo] Seoul (Sydkoreas hovedstad)
officer; Ĝi ~as jam unu semajnon. Den har severa streng, hård, barsk; ~, sed justa
allerede været i brug i en uge.; Ĝi ~is kiel streng, men retfærdig; ~ kritiko hård
stratlanterno. Den fungerede som kritik; ~ klimato et barsk klima
gadelygte. severo strenghed
sevrugo [zo] stjernehus (en stør)
servico [gastr] service (alt som bruges til
sezamo [bo] sesam (plante)
spiseborddækning)
sezono årstid; sæson
servigi få til at tjene; ~ ŝin kiel pacperanton sfacelo [med] fugtig koldbrand (gangræn)
få hende til at gøre tjeneste som sfagno [bo] tørvemos, sphagnum, (plante),
fredsmægler (jf torfo)
servila servil, underdanig sfalerito [min] zinkblende, sphalerit
servilo [edb] server sfego [zo] gravehveps; (= rabvespo)
serviri [spo] serve, bringe bolden i spil sfenisko [zo] sydafrikansk pingvin
serviro [spo] serv sfenodonto [zo] tuatara, broøgle
servistaro tjenestefolk sfenoido [an] kileben (kranieknogle)
servisto (professionel medhjælper i sfera kugleformet; sfærisk; ~ korpo et
hjemmet, fx) tjener, hushjælp, ung pige i kugleformet legeme; [mat] ~ triangulo
huset sfærisk trekant
servitudo servitut sfero kugleflade; en ĉiuj ~j de la socia vivo på
servo tjeneste, tjenesteydelse, indsats; La alle samfundslivets områder; konata en ~j
kostoj de varoj kaj ~j altiĝis. Priserne på instruistaj kendt i lærerkredse; la muziko
sfigmo 241 siliko
de la ~j sfærernes musik; (jf globo, kuglo), sigelilo signet (seglstempel)

kugle (= globo); (virke) felt, område, kreds sigelo segl (tegn); Kaina ~ kainsmærke
sfigmo [med] puls; (dgl pulso) sigelringo signetring
sfingo [zo] aftensværmer (sommerfugl) siglo forbogstavord, initialord, akronym;
sfinkso sfinks (fabeldyr; gådefuld person) (jf akronimo)
sfinktero [an] lukkemuskel, ringmuskel sigma sigma (18. bogstav i det græske
si sig; Ŝi vestas ~n. Hun tager tøj på.; Li lavis alfabet) (Bem: jf alfa)
al ~ la manojn. Han vaskede sine hænder. signali signalere
SI SI systemet (måleenheder) (udtales so i) signalilo [jernb] (lys) signal
sia sin, sit signalizi (om trafikåre) forsyne med
sialo [geol] øvre del af jordskorpen; (jf signaler
simo) signalo signal; [mar] sømærke
siama siamesisk signaturo signatur, underskrift
signi gøre tegn, mørke; afmærke, betegne
siatempe i sin tid
signifa som har betydning
sibarito sybarit, levemand
signifi betyde
siberia sibirisk signifika [mat] signifikant (ikke – tilfældig)
Siberio [geo] Sibirien signifiki [mat] være signifikant
sibila uklar, gådefuld; la ~j libroj De signifo betydning
Sibyllinske Bøger (profetier) signifoplena betydningsfuld
sibilo sibylle, spåkvinde signo tegn; mærke; [edb] tegn; [astr] tegn (i
sibla hvislende, hvæsende dyrekredsen)
sibli hvisle, hvæse signumo [mat] fortegn (+ eller -)
siciliano sicilianer siĥo [rel] sikh (medlem af indisk sekt)
Sicilio [geo] Sicilien sikario lejemorder
Siĉŭano [geo] Sichuan (provins i Kina) Sikimo [geo] [pol] Sikkim (indisk stat)
sida siddende (fx ~ laboro arbejde); siklo [fin] shekel, sekel, (Israels
siddende (uden stilk, fx blad) møntenhed); [hist] shekel (nærorientalsk
sidaĉi sidde sløvt og henslængt, hænge; Ili måleenhed)
tuttage ~as tie. De hænger der hele dagen. sikomoro [bo] morbærfigen (træ)
sidanta siddende Siksta Kapelo [ark] [rel] Sixtinske Kapel
sidejo sæde, hjemsted; centra ~ hovedsæde silabi udtale stavelse for stavelse
sidera [astr] siderisk, stjerne- (fx ~ jaro silabiga stavelsesdannende
stjerneår) silabo stavelse
siderito [min] siderit, jernspat silano [kem] silan (Si + H)
sidi at sidde sileno [bo] limurt; ŝvela ~ blæresmælde
sidigi at få nogen eller noget til at sidde silenta stille, tavs
ned silentema fåmælt, stille, indesluttet,
sidiĝi sætte sig, tage plads; (jf eksidi) ordknap
sidloko siddeplads silenti tie (stille), være tavs
Sidnejo [geo] Sidney (by i Australien) silentigi få til at tie, bringe til tavshed;
sido siddende stilling; pasi de ~ al kuŝo gå støjdæmpe
silentigilo lyddæmper
fra siddende til liggende stilling; sidden;
silentiĝi blive stille, blive tavs
Lia surĉevala ~ estis embarasa. Hans sidden
silento stilhed, tavshed; [mus] pause
til hest var pinlig.
(tegn); ~n mi petas! Må jeg bede om ro!
sidvango endeballe; (jf gluteo) sileo [mus] stol (på strengeinstrument)
sieĝi belejre; bestorme silepso [gram] syllepsis
sieĝo belejring Silezio [geo] Schlesien (region i
sieĝostato militær undtagelsestilstand Centraleuropa)
sienito [min] syenit (bjergart) silfino sylfide
sieno siena (farvestof) silfo [my] sylfe (luftånd); [zo] ådselbille
Sieraleono [geo] [pol] Sierra Leone (stat i silibo [bo] marietidsel; (dgl maria kardo)
Vestafrika) silicio [kem] silicium (grundstof, Si)
siesto siesta (middagsfri) silico [kem] [min] silica (siliciumdioxid,
sifiliso [med] syfilis (kønssygdom) SiO2)
sifono sifon (sodavandsflaske) silikato [kem] [min] silikat (silicium+ ilt+
sigeli besegle; forsegle, (= sigelfermi); metal)
~ amikecon besegle et venskab siliko [min] flint
silikono 242 sinergio
silikono [kem] silikone simo [geol] nedre del af jordskorpen; (jf

silikvo [bo] skulpe (kapselfrugt) sialo)
silka silke- (fx ~ tuko silketørklæde), som simonio [rel] simoni (handel med kirkelige
silke; ~ haŭto en hud som silke embeder og værdier)
silkeca silkeagtig simpatio sympati, fællesskabsfølelse;
silko silke, silkestof medfølelse
silkraŭpo [zo] silkeorm simpato [an] det sympatiske nervesystem;
silksimio [zo] silkeabe (= kalitrikso) (jf parasimpato)
simpla simpel, enkel, ligetil, ukompliceret;
silkvostulo [zo] silkehale (spurvefugl) (=
Ne estis ~ pluvo, estis pluvego. Det var ikke
bombicilo)
regn, det var styrtregn.; ~ soldato menig
silo [agr] [ark] silo; (jf ensiligi)
soldat; (bo) ~ folio helt blad (ikke delt)
silogismo syllogisme (logisk slutning) simpleco simpelhed, enkelhed
silto [geol] silt (finkornet aflejring) simpligi forenkle, simplificere
siltopetro [min] siltsten (bjergart) simpozio symposium (møde for
siluetiĝi vise sig som silhuet; La turoj bele specialister) [hist] symposion
~is. Tårnene tegnede smukt deres (drikkegilde)
silhuetter. simptomo symptom; tegn
silueto silhuet, skyggebillede; detondi ~jn simulado simulering
klippe silhuetter simuli simulere (foregive; efterligne);
silurio [geol] silur (geologisk periode) ~ malsanon simulere syg; ~ stelformiĝon
siluro [zo] malle (fisk) per komputilo simulere stjernedannelse
silvestra nytårs- (fx ~ vespero nytårsaften) ved hjælp af computer
silvino [min] sylvin (mineral) simulilo simulator
simulio [zo] kvægmyg
silvio [zo] sylvia (slægt af sangere); simultana samtidig, simultan- (fx
ĝarden~ havesanger ~ interpretado simultantolkning)
simbiozanto symbiont (deltager i sinagogo [rel] synagoge (både bygningen
symbiose); (= simbiozulo) og menigheden)
simbiozo [bio] symbiose (samliv mellem to sinamo egenkærlighed
arter) sinapo [bo] sennep (plante); (jf mustardo)
simbola symbolsk, symbol- (fx ~ lingvo sinapso [bio] synapse (forbindelse mellem
symbolsprog) to nerveceller)
simboli symbolisere, være symbol for; sincera oprigtig
Rado ~is la sunon. Et hjul symboliserede sincere oprigtigt
solen. sincero oprigtighed
sincitio [bio] syncytium (kæmpecelle)
simboligi symbolisere, lade (noget) sindefendo selvforsvar
symbolisere (af noget); Oni ~is la pacon sindeteno (det ikke at deltage i noget
per olivarbo. Man lod freden symbolisere fælles, fx) fravær, ikke-deltagelse, holden
ved et oliventræ. sig væk fra noget, udebliven; (det at
simboliko læren om symboler tilkendegive at man hverken stemmer for
simbolo symbol, tegn eller imod)
simbranko [zo] gælleål sindevigo selvforpligtelse, selvmoderering
simenso [fys] siemens (enhed for sindikatismo syndikalisme (revolutionær
ledningsevne) fagforeningsbevægelse)
simetria symmetrisk; ~ trilatero ligebenet sindikato fagforening; sammenslutning,
trekant syndikat
simetrio symmetri sindiko [jur] syndikus (juridisk rådgiver i
simfito [bo] kulsukker (plante) et firma eller en korporation); kurator (for
simfonio [mus] symfoni konkursbo)
simii at abe efter sindona hengiven
sindromo [med] syndrom (en sygdoms
simila lignende; som ligner; esti ~ al ligne
symptomer); ~ de Down Downs syndrom,
simili ligne (fx ~ unu la alian hinanden); Lia
mongolisme
filo ~as al li. Hans søn ligner ham. sinedrio [hist] synedrium (jødisk råd)
similigi få til at ligne, gøre lig sinekdoko [lit] synekdoke (stilfigur)
simio [zo] abe sinekuro sinecure (embede uden pligter)
simiuloj [zo] antropoider; okcidentaj ~ sinergio synergi (samvirke der giver øget
vestaber; orientoj ~ østaber virkning)
singarda 243 skalpo
singarda forsigtig sireno sirene; [my] sirene; [zo] søko

singularo [gram] ental, singularis siriano syrer
singuleto [fys] singlet (enkelt spektrallinje) siringo [bo] syren
singulti at hikke siringviola lilla; (= lila)
sinĝena genert, tilbageholdende, forlegen sirinkso [zo] syrinx (stemmedanner hos
sinhalo [spr] singalesisk (sprog i Sri Lanka) fugle); [mus] panfløjte, (= pajnoŝalmo)
sinistra ildevarslende Sirio [geo] [pol] Syrien (stat i Mellemøsten)
sinjorino frue; fru; Nia (S)~ Jomfru Maria Siriuso [astr] Sirius, Hundestjernen
sinjoro herre; hr.; la (S)~ Herren Siro Deres (Hans, Hendes) Højhed
sinki synke, gå ned, gå under siroko [met] scirocco, sirocco, (varm
sinklinalo [geol] synklinal (foldestruktur) ørkenvind)
sinko (det at synke, fx) synken, forlis, siropo [gastr] sirup
skibbrud sisalo [teks] sisal (plantefiber)
sismo [geol] glds (→ seismo) jordskælv;
sinkono selverkendelse, indsigt i sit eget
(dgl tertremo)
væsen
sistema systematisk
sinkopo [mus] [spr] synkope; [med]
sistematiko [bio] systematik
afmagt, besvimelse sistemeco det systematiske (fx ~ de analizo i
sinkretismo [fil] [rel] synkretisme en analyse)
sinkrociklotrono [fys] synkrocyklotron sistemigi systematisere, sætte i system
sinkrona synkron, samtidig, synkron (fx sistemo system
~ motoro – motor) sistolo [an] systole (sammentrækning af
sinkronigi synkronisere hjertet)
sinkrotrono [fys] synkrotron sistro [mus] sistrum (rasleinstrument)
(partikelaccelerator) sitelo spand
sinlaŭdo selvros sito [zo] spætmejse
sinmortigo selvmord situacio situation, forhold,
s-ino [fk] sinjorino fru omstændigheder
sino skød (= området mellem talje og knæ); situi ligge, være beliggende, være placeret
bryst og omfavnende arme som situo beliggenhed
”beskyttelsesrum”, [ogs] den del af siumo [bo] mærke, sium, (plante)
beklædningen, som dækker brystet og siuo sioux (prærieindianer)
bliver brugt som lomme siverto [fys] sievert (enhed for
sinodika [astr] synodisk (fx ~ monato strålingsdosis)
måned) sizaro [bo] (art af) mærke; (jf siumo)
sinodo [rel] synode, kirkeforsamling sizifa sisyfos- (fx laboro arbejde)
(lokal); (jf koncilio) Sizifo [my] Sisyfos
sinofero opofrelse sizigio [bo] syzygium (plante); [astr]
sinonimo synonym syzygie
sinoptika synoptisk, kortfattet skabelo skammel
sinovio [an] ledvæske skabeno kommunaldirektør
skabio [med] fnat
sinrego selvbeherskelse, selvkontrol
skabiozo [bo] skabiose (plante)
sinsekva i række; ~j malsanoj den ene
skabo [bo] skurv
sygdom efter den anden skadro [mil] eskadron; eskadrille; (jf
sinsekvo rækkefølge
eskadro)
sintagmo [gram] syntagme (ordgruppe) skafaldo stillads
sintakso [spr] syntaks, sætningsbygning skafandro dykkerdragt
sinteno holdning skafoido [an] bådbenet (håndrodsknogle)
sinteza syntetisk; kunstig; sammenfattende skafopodoj [zo] søtand; ~j (ogs) søtænder
sintezi syntetisere (klasse af bløddyr)
sintezilo synthesizer (musikinstrument) skalaro [mat] skalar
sintezo syntese, sammenfatning skaldo [hist] skjald
sintri [tek] sintre (sammenhæfte) skalena [geom] uligesidet (fx trekant)
sinturno henvendelse, drejning om sig selv skalo skala, gradinddeling;
sinui slynge sig, sno sig, bugte sig målestok(sforhold)
sinuo slyng, slyngning, snoning, bugtning skalpelo [med] skalpel
sinusito [med] bihulebetændelse, sinuitis skalpi skalpere
sinuso [mat] sinus; [med] hulrum, bihule skalpo skalp
skandala 244 skorpio
skandala skandaløs skisma splittelses- (fx ~ tendenco

skandali skandalisere splittelsestendenser)
skandaliĝi blive skandaliseret skismi forårsage splittelse
skandalo skandale skismo skisma, splittelse; [rel] kirkestrid
skandi [lit] skandere skisto [geol] skifret bjergart
skandiko [bo] jomfrukam; (jf venuskombilo) skistosomo [zo] schistosoma (blodsnylter)
skistosomozo [med] schistosomiasis
Skandinavio [geo] Skandinavien
(tropesygdom)
skandinavo skandinav skitelfero skilift
skandio [kem] scandium (grundstof, Sc) skito [hist] skyther (medlem af sydrussisk
skani skanne nomadefolk)
skanilo skanner skizi skitsere
skapo [bo] (bladløs) stilk (fx på tulipan); (jf skizo skitse, udkast
tigo) skizofrenio [psyk] [med] skizofreni
skapolaĵo [gastr] (ret tilberedt af) bov skizoida skizoid (med træk af skizofreni)
skapolo [an] skulderblad sklava slave- (fx ~ laboro slavearbejde),
skapulario [rel] skapular (del af slaveagtig, (jf slava)
munkedragt) sklave slavisk; ~ plenumita udført af slaver
skarabo [zo] bille; torbist; skarnbasse (= retsløse personer)
skarifiki [med] skarificere, ridse i huden; sklaveco slaveri
sklavigi gøre til slave; slavebinde
[agr] løsne (jorden)
sklavo slave, træl, (jf slavo)
skarifikilo [med] skarifikationskniv; [agr] sklera [med] [bo] fortykket, hård
(speciel) plov (til at løsne jorden) skleranto [bo] knavel (plante)
skarlata skarlagensrød sklerenkimo [bo] sklerenkym (afstivende
skarlatino [med] skarlagensfeber væv)
skarlato skarlagen (højrød farve) skleroto [bo] sklerotie (organ hos svampe);
skarolo [bo] (dyrket variant af) endivie; (= [an] senehinde (det hvide i øjnene)
larĝfolia endivio); (jf endivio) sklerozo [med] sklerose; multobla ~
skarpo bind, slynge, (til dårlig arm); dissemineret sklerose, multipel sklerose;
langsjal, stola; skærf (jf platsklerozo)
skatolo æske, dåse skolastiko [fil] skolastik
skeĉo [teat] sketch skoldi skælde ud
skeleta skelet- (fx ~j restaĵoj skeletrester), skolekso [zo] bændelormens hoved
skeletagtig; [fig] radmager skoliozo [med] skoliose (sidekrumning af
skeleto skelet rygsøjlen)
skolo skole (retning i fx kunst); (jf lernejo)
skema skematisk skolopendrio [bo] hjortetunge (bregneart)
skemo skematisk fremstilling skolopendro [zo] skolopender, tusindben
skeptikismo [fil] skepticisme skolopo [zo] skovsneppe
skeptiko skepsis skolti være spejder
skeptikulo skeptiker skolto spejder
skerco [mus] scherzo (muntert stykke) skombro [zo] [gastr] makrel
skermi [spo] fægte skono [gastr] scone (slags bolle)
skermisto fægter -skop- (suffiks for et apparat der 1. viser
skermo fægtning (oftest) usynlige fænomener; 2. muliggør
sketado skøjteløb organundersøgelse); elektro~o
sketejo skøjtebane, skøjtehal elektroskop; oftalmo~o oftalmoskop
sketi [spo] løbe på skøjter (øjenspejl)
sketilo skøjte Skopjo [geo] Skopje (Makedoniens
skiado løbe på ski hovedstad)
skopofilio vindueskiggeri, voyeurisme;
skii løbe på ski
(dgl rigardado)
skinko [zo] = scinko skopolamino [kem] scopolamin (middel
skio [spo] ski mod søsyge)
skipo hold, sjak, team; tri~a laboro skorbuto [med] skørbug
treholdsskift skoriejo slaggeplads
skirpo [bo] = scirpo skorio slagge; affald; (om mennesker)
skisaltejo skihopbakke bærme, de udstødte; [geol] scorie
skisalto [spo] skihop skorpio [zo] skorpion
Skorpio 245 snobo
Skorpio [astr] Skorpionen (stjernebillede i skurĝi piske; gennemhegle

Dyrekredsen) skurĝo svøbe (pisk)
skorzonero [bo] skorzoner (plante); skusorbilo støddæmper
skorzonerrod; hispania ~ skorzonerrod, skutelario [bo] skjolddrager (plante)
haveskorzoner, aspargesrod skuti løbe på løbehjul
skotero [tra] scooter skvalo pighaj
Skotlando [geo] [pol] Skotland skvamo skæl; (jf haŭtskvamo)
skoto skotte skvamuloj [zo] skælklædte krybdyr
skovelo [tek] rensebørste (fx til rør, løb), skvaro haveanlæg (midt på et torv)
flaskerenser skvaŝo [spo] squash (ketsjerspil)
skrapado [ogs] [med] udskrabning skvateno [zo] havengle (haj)
skrapgumo viskelæder slabo plade, flise; metalplade; marmora ~
skrapi skrabe, kradse; ~ la orelojn skurre i marmorplade; (jf kahelo)
ørerne; ~ violonon gnide på en violin slalomo slalom
skrapilo skrabejern, skraber slango [spr] slang, jargon; (jf ĵargono)
skrapmaŝino [tek] scraper (til slava slavisk (= som har at gøre med de
jordflytning), (jf buldozo) slaviske folk eller sprog), (jf sklava)
skrapreto trawl; vod, (jf trolo) slavisto slavist (studerer slaviske sprog)
skrapvundo hudafskrabning slavo slaver (slavisktalende person)
skriba skriftlig, skrift- (fx ~ lingvo Slavonio [geo] Slavonien (del af Kroatien)
skriftsprog) slavono [spr] kirkeslavisk
skribado skrivning sledi køre i slæde, køre i kane
skribaĵo skrivelse sledo slæde, kane
skribe skriftligt slipo seddel; kartotekskort
slipujo kartotekskasse
skribi skrive; taste ind
slivo [bo] sveske, (jf pruno)
skribilo skriveredskab
slivovico [gastr] blommebrændevin
skribo skrift; skrivning
slogano slogan, slagord
skrofolherbo [bo] brunrod, (= skrofulario)
slojdo sløjd
skrofolo [med] skrofulose,
slovaka slovakisk
kirteltuberkulose
Slovakio [geo] [pol] Slovakiet
skrofulario [bo] brunrod (plante); (=
slovako slovak
skrofolherbo) slovena slovensk
skroto [an] testikelpungen; (= testikujo) Slovenio [geo] [pol] Slovenien (stat på
skrupula samvittighedsfuld, skrupuløs Balkan)
skrupulo skrupler, betænkelighed; sloveno slovener
skrupuløsitet slumo slum, slumkvarter
skrutinio stemmeoptælling slupo [mar] slup
skualo [met] kastevind smalto ved hjælp af smalte farvet glas
skui ryste, ruske; rokke; ~ arbon ryste et smeralda [ogs] smaragdgrøn
træ; La novaĵo lin ~is. Nyheden rystede smeraldo [min] smaragd (smykkesten);
ham.; Tio ~is lian kredon. Det rokkede ved marblua ~ akvamarin (jf akvamarino)
hans tro. smilako [bo] sarsaparil (plante)
skuiĝi blive rystet; ~ pro frosto ryste af smilakradiko sarsaparilrod (lægemiddel)
kulde; Mi ~is pro la novaĵo. Jeg blev rystet smilodonto [hist] [zo] sabelkat; (dgl
over nyheden. sabrodenta tigro)
skulptado skulpturarbejde smirga smergel- (fx ~ papero
skulptaĵo skulptur smergellærred)
skulptarto billedhuggerkunst smirgi slibe (med smergellærred)
skulpti lave (en skulptur), (ud)skære, smirgo [min] smergel
(ud)hugge, (ud)snitte; rokoj ~itaj de ventoj Smirno [glds] (→ Ismiro) Smyrna, Ismir
kaj pluvoj klipper formet af vind og vejr smokingo [teks] smoking
skulptisto billedhugger, skulptør smuto [bo] brand (kornsygdom)
skunko [zo] skunkpels; stinkdyr, skunk; (jf snajpero snigskytte; (= kaŝpafisto)
mefito) snoba snobbet
skuno [mar] skonnert snobeco snobberi (som egenskab af nogen
skuo rystelse; la unua ~ de la tertremo eller noget)
jordskælvets første rystelse snobo snob
snufi 246 somaliano
snufi snuse, sniffe; snøfte; ~ kokainon sniffe soldatiĝi blive soldat, komme ind som
kokain soldat
so(l) [mus] sol (femte tone) soldato soldat
sobra ædru; nøgtern, mådeholden; soldo sold (soldaterløn)
sobro mådehold; nøgternhed sole alene; eneste; la ~ ebla den eneste
socia samfunds-; social mulige; ~ nur ene og alene
sociala social, velfærds- (fx ~ reformo soleca ensom
velfærdsreform) soleco ensomhed
socialema velfærdsorienteret (fx ~ ŝtato solecismo [spr] soløcisme, solecisme,
stat) (sprogfejl)
socialigi socialisere noget solejo ensomt sted
socialismo socialisme solena højtidelig; pompøs, festlig
socialisto socialist solenado højtideligholdelse, festligholdelse
societa selskabs-, forenings-, ~ babilado solenejo (sted for højtidelighed, festlighed,
selskabelig snak fx) festsal, kirkerum, kapel
societema selskabelig, festlig soleno højtidelighed, festlighed
societo selskab, forening, sammenslutning, soleno [zo] knivmusling
societet solenoido [fys] solenoide (cylindrisk spole)
sociigi socialisere (~ infanon et barn) soleo [zo] [gastr] tunge (fisk); [an] soleus
Socinismo [rel] socinianisme (forløber for (del af lægmusklen)
unitarismen) solfataro [geol] solfatare (slags fumarole)
socio samfund solfeĝo [mus] solfège (sangøvelser)
solida fast; solid, pålidelig; ~ nutraĵo fast
sociologio sociologi
sociologo sociolog føde; havi ~jn motivojn por have gode
sodherbo [bo] saltplante (fx salturt, grunde til
solidago [bo] gyldenris; (= orvergo)
sodaurt)
solidara solidarisk
sodo [kem] soda, natron
solidareco solidaritet
sodomio sodomi (analsex, sex med dyr)
solideco soliditet, pålidelighed
sofismo sofisme (smart, men uholdbart
solidigi få til at størkne; gøre pålidelig;
argument)
konsolidere
sofo sofa
solidiĝi størkne; blive pålidelig; blive
sofolito sovesofa
konsolideret, konsolidere sig
soforo [bo] pagodetræ solido fast stof (modsat væske, gas)
softa dæmpet, blid solinfano enebarn
softvaro [glds] (→ programaro) software solipsismo [fil] solipsisme (kun ens jeg
soifa tørstig eksisterer)
soifi være tørstig, tørste solisto solist
soifigi gøre tørstig, få til at tørste solo afsondrethed; uforstyrrethed; en ene-
soifo tørst eller alenestående ting; [mus] solo
sojfabo [bo] sojabønne (frugten) solo [kem] sol (kolloid opløsning)
sojherbo [bo] sojabønne (planten); (= solsola absolut eneste, eneste ene
sojfabujo) solstico [astr] solhverv
sojlakto [gastr] sojamælk solulo (en) enlig
sojlo tærskel, dørtrin solvaĵo opløsning (væsken)
sojo [gastr] sojasovs solvebla som kan løses; opløselig
soklo sokkel solventa [fin] solvent, betalingsdygtig
soko muldplade (på plov) solvento solvens
Sokotro [geo] Sokotra (ø i Det Indiske solvi løse; opløse (fx ~ salon en akvo salt i
Ocean) vand)
Sokrato Sokrates (græsk filosof) solviĝi blive løst; blive opløst, opløses
sola alene; eneste; unu ~ guto en enkelt solvilo opløsningsmiddel; løsningsmodel
dråbe solvo løsning; opløsning
solano [bo] natskygge (plante); tubera ~ -som- [bio] (suffiks med betydningen:
kartoffel (= terpomo) præget af abnorme kromosomer); tri~o 21
soldanelo [bo] alpeklokke (plante) trisomi-21 (Downs syndrom,
soldata soldatermæssig, soldater- mongolisme), (jf sindromo, mongolismo)
soldati være soldat somaliano somalier
Somalio 247 sovĥozo
Somalio [geo] [pol] Somalia (stat i Sorabio [geo] sorbernes hjemegn

Østafrika) sorabo sorber (medlem af et slavisk folk i
somata somatisk Tyskland)
somaterio [zo] edderfugl; (= molanaso) sorba søbende, slubrende, absorberende,
somato [fag] [bio] krop (modsat psyke) sugende; [fys] absorptions- (fx ~ linio
sombra dybt melankolsk; mørk, dyster, absorptionslinje)
trist sorbeco opsugningsevne,
somera sommerlig, sommer absorberingsevne
somere om sommeren; sommerligt sorbi søbe; slubre; opsuge, absorbere,
somero sommer indtage (i sig); Ŝi ~is ĉiun vorton. Hun
somnambulismo søvngængeri slugte hvert et ord.; [fys] Nigra korpo plene
somnambulo søvngænger ~as lumon. Et sort legeme absorberer lyset
somnolo døsighed fuldstændigt.; (jf absorbi)
somo sadomasochisme (SM) sorbigi lade (nogen, noget) opsuge (noget),
sonanta klingende; pagi per ~j moneroj få til at absorbere, lade (nogen) indtage
betale i klingende mønt (noget)
sonato [mus] sonate sorbiĝi blive opsuget, blive absorberet,
sondi sondere; lodde (dybden); undersøge blive indtaget
(med sonde) sorbilo (stof, redskab eller aggregat der
sondilo sonde; lodline kan absorbere)
sondo sondering; lodning; undersøgelse sorbo opsugning, absorbering, indtagelse
soneto [lit] sonet (digt) sorbuso røn; (jf sorpo)
sorĉa trolddoms- (fx ~ povo –magt), trylle-;
sonĝa drømmeagtig, drømme
fortryllende, betagende
sonĝi at drømme (under søvn)
sorĉaĵo trolddomsværk
sonĝo drøm (under søvn); (jf revo) sorĉi forhekse, trylle; fortrylle, betage
soni lyde, klinge; Tio ~as kiel fabelo. Det sorĉistino heks, troldkvinde
lyder som et eventyr.; Barelo malplena ~as sorĉisto troldmand
plej laŭte. Tomme tønder buldrer mest. sorĉo trolddom, trylleri, hekseri;
sonigi lade lyde, lade klinge fortryllelse
sonizoli lydisolere sordida afskyvækkende snavset; ussel
sonko [bo] svinemælk, skørtidsel; (dgl sordino [mus] sordin (dæmper)
laktokardo) sorgo [bo] durra (plante)
sono lyd; Ŝi aŭdis ~jn de voĉo. Hun hørte soriko [zo] spidsmus
lyden af stemmer. sorito kædeslutning, sorites
sonobtuzilo lyddæmper soro [bo] sporehushob (hos bregne)
sonondo lydbølge sorobano soroban, kugleramme; (jf abako)
sonora klingende klangfuld; [spr] sonorant sorpo [bo] rønnebær; (jf sorbuso)
sonorado kimen, ringen, ringning sortimenti udstyre (med varer eller
sonori klinge, ringe, lyde; ~iloj ~is la værktøj); bone ~ita veludstyret,
komencon de Kristnasko. Klokker ringede velassorteret
julen ind.; ~as la gongo. Gongongen lyder. sortimento sortiment, udvalg
sorto skæbne, lod
sonorigi ringe, kime; ~ ĉe la pordo ringe på
sortobato et hårdt slag af skæbnen
døren; ~ per la sonoriloj kime med sovaĝa vild, utæmmet, vildtvoksende;
klokkerne uhæmmet, bestialsk; ~ marbordo øde
sonorilaro klokkespil, (jf kariljono) kyststrækning; ~ porko vildsvin, (jf apro)
sonorilisto klokkenist sovaĝejo vildmark, ødemark
sonorilo klokke; La ~j sonoris. Klokkerne sovaĝi opføre sig vildt, rase, husere
ringede. sovaĝkanario vild kanariefugl
sonoro klang sovaĝo vildskab; vild tilstand
sonserpento klapperslange, (jf krotalo) sovaĝulo vildmand; grov eller voldelig
sonteknikisto lydtekniker person
sopire længselsfuldt Sovetio → Sovet-Unio
sopiri længes (efter), sukke (efter) soveto sovjet
sopiro længsel Sovet-Unio [hist] [pol] Sovjetunionen
soprano [mus] sopran (opløst 1991)
sor = supren; op sovĥozo [hist] sovkhos (statsejet
soraba sorbisk (fx ~ lingvo sprog) storlandbrug i Sovjetunionen)
sozio 248 spezi
sozio dobbeltgænger specio [bio] [min] art

spaca rumlig, rum- (fx ~ angulo rumvinkel) speco slags, art, sort; (jf specio)
spaco rum; okupi tro da ~ fylde for meget, speguli spejle; afspejle; La traduko ne ~as la
optage for maget plads originalon. Oversættelsen gengiver ikke
spacohava rummelig originalen.
spacoŝipo rumskib speguliĝi spejle sig; afspejle sig
spadfiŝo sværdfisk, (jf ksifio) spegulo spejl
spadiko [bo] kolbe (blomsterstand) spektado det at se og lytte til noget, det at
spadingo skede til kårde overvære
spado kårde spektaĵo forestilling, stykke; begivenhed,
spagato spagat syn
spagetoj gastr spaghetti spektaklo = spektaĵo
spajro [ark] spir spektanto tilskuer
spaliero [spo] ribbe (til gymnastik) spekti se og lytte til noget(fx ~ filmon en
spaliri binde fast (som espalier); ~ pirarbojn film), overvære
spektinda (der er) værd at se
lave en pæreespalier
spektra spektral-; (fys) ~ analizo
spaliro espalier; formi ~n danne espalier
spektralanalyse; (fys) ~ linio spektrallinje
spanielo [zo] spaniel (hund)
spektro spektrum; (fys) linia ~
spano [ark] spænd (fx mellem bropiller)
linjespektrum; (fys) emisia ~
sparadrapo [med] hæfteplaster, (hf plastro)
emissionsspektrum; (fys) sorba ~
sparganio [bo] pindsvineknop (plante)
absorptionsspektrum
sparkado tænding (i motor)
spektroskopio [fys] spektroskopi
sparkbobeno tændspole spekula spekulativ
sparkilo tændrør spekulado spekulation
sparko gnist spekulaĵo spekulationsobjekt
sparo [zo] guldbrasen (fisk); [tek] spekulanto spekulant
hovedbjælke spekulativa spekulativ
sparta spartansk spekuli [fin] spekulere (fx ~ en la borso på
Sparto [geo] Sparta (by i Grækenland) børsen)
spasma krampagtig, anspændt, krampe speleo [fag] naturlig hule
spasmiga spasmefremkaldende, speleologio huleforskning, speleologi
krampetrækningsfremkaldende speleologo huleforsker, speleolog
spasmo muskeltrækning; krampetrækning, spelto [bo] spelt (hvedeart)
spasme; (jf kramfo) spergulario [bo] hindeknæ (plante)
spatelo spatel spergulo [bo] spergel (plante); agra ~
spato [bo] hylsterblad; [min] (glds) spat (fx almindelig spergel
fluor~ flusspat); [zo] [med] ([glds]) (→ spermatio [bo] spermatium (hanlig
spavino) spat (hestesygdom) kønscelle)
spatulo [zo] [glds] (→ kuleranaso) skeand spermatiujo [bo] spermogonium
spavino [zo] [med] spat (hestesygdom) spermatofitoj [bo] frøplanter; (dgl
speca (-artet, af slags, fx) divers~ semplantoj)
forskelligartet; unu~ ensartet, af samme spermatogenezo [bio] spermatogenese
slags; ĉia~j af enhver slags (dannelse af sædceller)
spermatozoo [bio] sædcelle, spermatozo
speciala speciel, særlig, special-, sær
spermel ĵ eti udtømme sæd, ejakulere
specialaĵo specialitet
spermicido sæddræbende middel
speciale specielt, især spermo [bio] sæd, sperm
specialigi specialisere spermodukto sædleder
specialisto specialist sperta erfaren, rutineret, øvet, kyndig;
specialo speciale erfaringsmæssig
specifa specifik, særlig; ~ maso massefylde, sperti erfare, opleve
densitet; [fys] ~ varmo specifik spertiĝi blive erfaren (rutineret, øvet,
varmekapacitet kyndig)
specifi specificere, præcisere sperto erfaring, oplevelse
specifo specifikation spertulo erfaren (rutineret, øvet, kyndig)
specigi sortere person
specimeno prøve, vareprøve; kurioza ~ de speso [eo] [hist] [fin] spes (møntenhed)
homo en besynderlig type spezi omsætte, overføre (penge)
spezimposto 249 sproso
spezimposto omsætningsafgift spitema trodsig

spezo omsætning spiti trodse
spica krydret spito trods
spicaĵo [gastr] (krydret substans, fx) splankniko [an] splanknisk nerve
ketchup, sojasovs, sennep splena tungsindig, mismodig, livsled
spicejo kryddeributik, krydderiafdeling splenda splendid, strålende, overdådig
spicherbo krydderurt; (jf aromherbo) spleno sjæletilstand præget af kedsomhed,
spici krydre tungsind, mismod, livslede
spicisto urtekræmmer splinto [med] skinne (til fx en brækket
spico krydderi arm)
spicujo krydderibeholder, krydderidåse splisi splejse; splidse
spikiĝi danne aks spliso splejsning; splidsning; maŝa ~
spiko [bo] aks øjesplejsning
spili lave hul til aftapning (fx ~ barelon i en spliti skære (fx ~ lignon træ) til
tønde) pindebrænde; splintre
splitiĝi blive hugget til pindebrænde;
spina rygsøjle-; [fys] spin-
splintres; blive splittet
spinaco [bo] spinat
splito splint, flis; en skive (af
spinako [mar] spiler (sejl)
halvlederkrystal), wafer
spindelo [tek] spindel; ten
spoko [tek] eger (i et hjul)
spinelo [min] spinel spongeca som en vaskesvamp, svampet,
spineto [mus] spinet
svampeagtig
spinmomanto [fys] spinmoment spongi vaske, suge med svamp
spino [an] rygsøjle, rygrad; [fig] bjergryg; spongo svamp (vaskesvamp), (jf fungo)
[fys] spin spongulo [zo] svamp (svampedyr)
Spinozo Spinoza (filosof) sponsorado sponsorering
spionado spionage, udspionering sponsori sponsorere
spioni spionere; udspionere sponsoro sponsor
spionito det at se spioner alle vegne spontana → spontanea
spiono spion spontanea spontan
spira åndedræts- (fx ~ organo spontaneeco spontanitet
åndedrætsorgan) sporada sporadisk, spredt
spirado åndedræt, vejrtrækning sporangio [bo] sporangium (slags
spiraĵo ånde (det man ånder ud) sporehus)
spirala spiralformet, spiral- sporiĝo sporedannelse
spiralaĵo spiralformet rør; spiralformet sporo [bo] spore
ornament (jf voluto) sporsakfungo [bo] sæksporesvamp
spirali danne spiraler sporta sportslig, sports-
spiralo spiral; (jf helico) sportejo sportsplads
spiranteso [bo] skrueaks (plante) sportisto sportsmand
spireo [bo] spiræa (plante) sporto sport, idræt
sporujo [bo] sporehus
spiri trække vejret, ånde; ~ la lastan ~on
spoto spot, spotlys
drage sit sidste åndedrag
spraji spraye
spirilo [zo] spiril (spiralsnoet bakterie) sprinti sprinte
spirita åndelig, ikke-fysisk sprinto [spo] sprint (løb)
spiritĉeesto åndsnærværelse sprita slagfærdig, åndfuld, vittig, fyndig
spiriteco åndelighed spritaĵo vittighed, åndfuld bemærkning
spiritismo spiritisme spriti være vittig, være slagfærdig, sige
spirito ånd, sjæl åndrigheder
spiritualismo [fil] spiritualisme sprito slagfærdighed, åndfuldhed
spiro åndedrag, vejret, pusten; reteni sian spritulo vittig, slagfærdig, åndfuld person
~n holde vejret; perdi la ~n tabe pusten sproni at spore (= prikke med sporer);
spirogiro [bo] spirogyra (grønalge) anspore, tilskynde, stimulere
spiroketo [zo] spirokæt (bakterie) sprono en spore (fx på støvle, blomst); (jf
spiromanka åndeløs ergoto)
spirometrio [med] spirometri sprosi at spire (fra en knop)
spirulino [zo] spirulina (blågrønalge) sproso en spire (begyndende blad fra en
spite trods, til trods for, på trods af, uanset knop)
sproto 250 steatito
sproto [bo] brisling stampi stemple; præge (fx ~ moneron en

spuri at spore, opspore mønt); indprente; ~ita per bona organizado
spuro spor, fodspor; La polico trovis novan præget af god organisation
~n. Politiet har fundet et nyt spor.; (jf stampilo stempel (redskab), (jf stampo)
ŝpuro, trako) stampo stempel (aftryk); præg, (jf stampilo)
spurti spurte stana tin- (fx soldato tinsoldat)
spurto [spo] spurt stanado fortinning (handlingen)
sputi spy, udspy, spytte; ~ insultojn standardisto fanebærer
udslynge skældsord; (jf kraĉi) standardo fane, stander, banner, standart
Srilanko [geo] [pol] Sri Lanka (stat i Asien) stando stand (på en udstilling)
s-r o [fk] sinjoro hr. stanfolio stanniol; tinfolie
stabestro stabschef stango stang
stabila stabil stano [kem] tin (grundstof, Sn)
stabiligi stabilisere stapedo [an] stigbøjlen (knogle i øret); (dgl
stabiligilo stabilisator (på fly, skib) kadavrofloro)
stabilo stabilitet; stabile (slags skulptur) staplo lagerplads; [hist] stabelplads
stablo værkstedsbord, arbejdsbord; buk (fx stari stå
savbuk), stativ; staffeli starigi opstille; oprette; nedsætte (fx
stabo stab ~ komisionon en kommission, et udvalg)
stacidomo stationsbygning stariĝi rejse sig; stille sig; (jf ekstari)
staciestro stationsforstander starilo stativ (fx til reagensglas)
stacio station; banegård staro det at stå; Post momenta ~ ŝi eksidis.
stadio stadium Efter at have stået et øjeblik satte hun sig.
stadiono stadion starti [itr] starte (selv); La motoro ~as.
stafetkuro stafetløb Motoren starter.
stafeto stafetløber startigi starte noget; ~ la motoron starte
stafilokoko [bo] stafylokok (bakterie) motoren
stagni stagnere, gå i stå, stå i stampe startigilo selvstarter, starter
starto start
stagno stagnation, stilstand
stata tilstands-; [fys] ~ ekvacio
staĝo kursusophold; oplæringsperiode
tilstandsligning
stajo stag; vant
stati stå til; Kiel ~as la negocoj? Hvordan går
stajponto skråstagsbro, stagbro
forretningerne?
stajvelo stagsejl
statika [el] statisk (fx ~ elektro elektricitet)
stakate [mus] staccato
statiko [fys] statik
stakigi stakke, stable
statistika statistisk
stakio [bo] galtetand (plante); oficina ~
statistiki lave statistik, føre statistik
lægebetonie; tubera ~ knoldgaltetand statistikisto statistiker
(kinaskokker) statistiko statistik
stakiso = stakio stativo [tek] stativ (i laboratorium)
stako stak, stabel; [edb] stak, stack stato tilstand, stand; la financa ~ de la firmao
stalagmito [geol] stalagmit (stående firmaets finansielle stilling
drypsten) statoro [el] stator (modsat rotor)
stalaktito [geol] stalaktit (hængende statua statueagtig, statue- (fx ~ efekto
drypsten) statueeffekt)
stalfako bås statueto statuette
stali være på stald statuo statue
stalinismo [pol] stalinisme staturo statur, vækst, legemsbygning
stalo stald statuso [jur] status
stalono [zo] hingst; (= virĉevalo) statuto statut, vedtægt
stameno [bo] støvdrager staŭdo [bo] staude (flerårig prydplante)
stamfi at stampe (fx i gulvet) staŭli stalle (tabe opdrift)
stamino [teks] etamine (åbent vævet stof); stavo dam, kær
klæde (fx til filtrering) stazo [med] stase
stamo [bo] stamme af mikrober stearino stearin
stampado stempling; prægning stearo [kem] animalsk fedt (i sammensatte
stampedo bisse (det at fx køer løber vildt af ord)
sted), hovedkulds flugt steatito [min] fedtsten; (= sapŝtono)
stebi 251 stiristo
stebi stikke, sy en stikning, steppe (sy lige la horizonto. Marker strakte sig helt ud til
sting i hånden eller på maskine) horisonten.
stebo sting (i sammensyning) sterniĝi blive bredt ud; blive lagt på
stegi afstive, forstærke sternumo [an] brystbenet
stego stiver, støtte; skinne; afstandsstykke; stero rummeter (især om brænde)
~j [ogs] afstivning steroido [kem] steroid
stegosaŭro [hist] [zo] stegosaur sterolo [kem] sterol
stertori ralle
(fortidsøgle)
stertoro rallen
stekiometrio [kem] støkiometri stetoskopi stetoskopere
steko [gastr] steg stetoskopio stetoskopi
stela stjerne-, stjerneformet stetoskopo [med] stetoskop
stelario [bo] fladstjerne (plante) stevardino stewardesse
steleo stele (grav- eller mindesten); [bo] stevardo steward
stele (ledningsvæv) stifto stift; duobla ~ split
stelfolio [bo] musetorn (plante) stigmato sårmærke, brændemærke, ar;
steliono [zo] hardun (øgle) sygdomstegn; [rel] stigma; ~j de variolo ar
stelkoralo [zo] stjernekoral (= madreporo) efter kopper
stelo stjerne stigmo [bo] støvfang [zo] hudåbningen til
steni stenografere en traké (åndedrætsorgan hos leddyr)
steno stenografering; stenografi stiĥometrio [teat] stikomyti
stenografi = steni stikaĵo aflægger, stikling; (jf markoto)
stenozo [med] stenose (forsnævring) stiki plante en stikling
Stikso [my] Styx (grænsefloden til
stentora stentor- (fx ~ voĉo stentorrøst)
dødsriget)
stepkoko [bo] steppehøne
stilbo [fys] stilb (enhed for luminans)
stepo [geo] steppe; steppejord stileto stilet (lille stikvåben); [hist] griffel,
steradiano [mat] steradian stylus, (til at skrive i voks)
stereo- [fag] (præfiks med betydningen stiligi stilisere
rum, rumlig); ~kemio stereokemi; ~skopo stilistiko stilistik
stereoskop stilisto stilist
stereofonio stereofoni, stereo stilito [rel] søjlehelgen, stylit
stereokemio [kem] stereokemi stilo stil, stilart
stereoskopo [fys] stereoskop stilobato [ark] stylobat (søjlefundament)
stereotipa stereotyp, fantasiløs stiluso [bo] griffel
sterila steril, ufrugtbar, gold stilziri gå på stylter
sterileco sterilitet stilzo stylte
stilzobirdo [zo] stylteløber (fugl) (=
steriligi sterilisere (umuliggøre
vadbirdoj)
forplantning)
stimanto [mat] estimator
sterilizi desinficere, sterilisere, (fx stimi [mat] estimere
~ instrumentojn instrumenter) stimo estimat
sterilizilo desinficeringsapparat stimulaĵo stimulans
sterkaĵo gødning; minerala ~ stimuli stimulere; anspore
handelsgødning, kunstgødning stimulilo stimuleringsapparat, -remedium;
sterkakvo gylle kor~ pacemaker
sterkejo mødding stimulo stimulering; [med] stimulus
sterki gøde stinka ildelugtende, stinkende
sterko staldgødning; gødning; fig møg, lort stinki stinke
sterkorario [zo] kjove (fugl); (= rabmevo) stipendio stipendium
sterkulio [bo] sterculia (plante) stipendiulo stipendiat
stipito [bo] stok (svampe); stamme
sterledo [zo] sterlet (fisk)
(palmer)
sternado det at brede (noget) ud; det at
stipo [bo] fjergræs (plante); [bo] = stipito
lægge (noget) på; det at strø stipulo [bo] fodflig, akselblad
sternaĵo det der er bredt ud; det der er lagt stirako [bo] styraks (plante)
på; neĝa ~ snetæppe, snedække stireno [kem] styren, vinylbenzen
sterni brede ud, sprede ud, udbrede; lægge stiri styre, føre, (fx bil, skib)
på; ~ gruzon sur la trotuaro strø grus på stirilo styr; rorpind
fortovet; sin ~ brede sig; Kampoj sin ~is ĝis stiristo fører; rorgænger
stirrado 252 strikposteno
stirrado rat stratego [hist] strateg (hærførertitel i

stivi [mar] stuve Athen)
stoika stoisk, ligevægtig strateto stræde, gyde
stoikismo [fil] stoicisme stratigrafio [geol] stratigrafi
stoikisto [fil] stoiker stratigrafo [geol] stratigraf
stoiko sindsligevægt stratioto [bo] krebseklo (= akvosoldato,
stoikulo ligevægtig person akvoaloo)
stratlanterno gadelampe
stokasta stokastisk (fx ~ variablo variabel)
strato gade
stokastiko sandsynlighedsregning og stratokumuluso [met] stratokumulus
statistisk teori stratosfero [met] stratosfære
stokasto [mat] stokastisk proces; stokastisk stratulino gadeluder
variabel stratumo [geol] geologisk lag; [an] lag (i
stoki have på lager overhuden); [mat] befolkningsudsnit
stoko lager; (jf staplo) stratuso [met] stratus (slags skyer)
stolo stola strebi stræbe
stolono [bo] udløber (fx ~de fragujo fra en strebo stræben
jordbærplante) streĉa anstrengende, stram; spændende
stomaka mave- (fx ~ suko mavesaft) streĉi spænde, stramme, strække,
stomakaĵo [gastr] (ret tilberedt af anspænde; [fig] skærpe; ~ la orelojn
dyremave) spidse ører
stomako [an] mavesæk, mave; (jf ventro) streĉiĝi blive spændt, strække sig, blive
stomatito [med] mundkatar, stomatitis anspændt
streĉita spændt, anspændt, hektisk, strakt,
stomato [fag] mund (i sammensatte ord);
stræk- (fx ~ marŝo strækmarch)
(dgl buŝo)
streĉo anstrengelse, anspændelse;
stomo [bo] spalteåbning, stoma; ~a ĉelo spænding; [fys] deformerende
læbecelle (dgl lipĉelo) påvirkning (fx træk, bøjning, vridning)
stompi [art] stupere, estompere (sløre, strekaĵo (noget der består af streger, fx
lægge skygge[,] udviske, gøre uklart), ogs stregtegning, stregkode)
fig streki lave en streg, tegne en linje; [fig]
stompo stup (tegneredskab) strege
stoplejo stubmark strekkoloro [geol] stregfarve
stoplo stub (kun resterne af afskårne strå), streko streg, linje
(jf stumpo) strelicio [bo] strelitzia (plante)
storako benzoeharpiks streptokoko [zo] streptokok (bakterie)
stornelo [lit] ritornel (digt); (jf ritornelo) streptomiceto [zo] streptomyces (bakterie)
stovo ovn (til opvarmning); (= hejtforno) streptomicino streptomycin (antibiotikum)
straba skeløjet, skelende; skulende stresa stress- (fx ~ aganto stressfaktor)
stresiga stressende (fx ~ laboro arbejde)
strabi skele; skæve, skule
stresigi stresse (nogen)
strabismo skeløjethed stresiĝi blive stresset
strabulo skeløjet person streso stress
stramonio [bo] almindelig pigæble; (jf streta smal (= mallarĝa)
dornpomo, daturo) stretloko [tra] flaskehals
strando sandstrand, sandbred; (jf plaĝo) stria stribet
stranga mærkelig, underlig, besynderlig, strida skinger
ejendommelig, sær stridi skingre
strangaĵo noget mærkeligt, strigedoj [zo] egentlige ugler (uglefamilie)
mærkværdighed strigli strigle
strango særhed striglilo (en) strigle
strigo [zo] ugle
strangoli strangulere, kvæle
strii lave striber; ~ita stribet
strangulo særling, mærkelig person striki strejke
strangurio [med] stranguri (smertefuld striknino [kem] stryknin (giftstof)
vandladning) strikno [bo] strychnos (plante); vomnuksa ~
straso simili strychnos nux-vomica (= vomarbo)
stratangulo gadehjørne striko strejke; sovaĝa ~ vild strejke; loktena ~
strategiisto strateg sitdownstrejke (= sidostriko)
strategio strategisk strikposteno strejkevagt
strikrajto 253 submetiĝi
strikrajto strejkeret stumpa stump- (fx ~ vosto stumphale); [fig]

strikrompanto strejkebryder, skruebrækker beskåret, decimeret
strikta stramtsiddende; snæver, streng, stumpigi kupere; beskære, decimere
ufravigelig, striks, præcis stumpo stump; stub (talon)
striktaĵo stramtsiddende dragt stupaĵo en bunke blår (fx til fyld, polstring)
strikto strenghed, ufravigelighed, stupao [rel] stupa (buddhistisk monument)
præcision stupi stoppe (fylde) med blår
stringi knuge, kramme, omklamre stupo blår
stringo favntag, omklamring stupora lamslået, skrækslagen, sanseløs
strio stribe stuporiga som gør én lamslået
striptizo striptease (skrækslagen, sanseløs)
strobilo [bo] kogle; (dgl konuso) stuporo lamslåethed, sanseløshed; [med]
strobo [bo] weymuthfyr; (dgl vejmuta pino) stupor
stroboskopo [fys] stroboskop stupro voldtægt; (= seksperforto)
sturgo [zo] stør
strofantino [kem] strofantin (lægemiddel:
sub under
pilegift)
suba nedre, under-
strofanto [bo] strophantus (plante) subbrako armhule; (= akselo)
strofo vers, strofe; kvarversa ~ vers med fire subdukcio [geol] subduktion: (jf subŝoviĝo)
linjer sube nede, nedenfor
stromatolito [geol] stromatolit suben ned
stromo [an] stroma (bindevæv); [bo] suberino [kem] [bo] suberin
stroma (svampevæv) suberito korkagtigt materiale
stroncianito [min] strontianit subero [bo] korkvæv (af forkorkede celler)
(strontiummineral) subfosi undergrave, underminere
stroncio [kem] strontium (grundstof, Sr) subgrund a undergrunds- (fx ~ movado
struktura strukturel, struktur- undergrundsbevægelse)
strukturi strukturere subhaŭto underhud
strukturismo strukturalisme subiri gå ned (især om solen)
strukturo struktur subita pludselig
strumo [med] struma subite pludselig, med ét
struta strudse- (fx plumo fjer; ~ politiko subiteco pludselighed
strudsepolitik) subjekta subjekts-, til grundled; [fil]
struto [zo] struds subjektiv
stuci [agr] studse (fx en busk, en hæk) subjektiva subjektiv
studado det at studere, studie-; religia ~ subjektiveco subjektivitet
religiøse studier subjektivismo [fil] subjektivisme
studaĵo studie (værket) subjekto [spr] grundled, subjekt; [fil]
studenta studenter- (fx ~ asocio -forening) subjekt (jeget)
subjunkcio [gram] underordnende
studento studerende, student
konjunktion; (= subordiga konjunkcio)
studi studere, læse
subjupo underskørt
studio studie (lokale)
subklaso underinddeling; [bio]
studo det at studere; studium; studie
underklasse
stufaĵo [gastr] stuvning (mad)
subkolonelo [mil] oberstløjtnant
stufi [gastr] stuve mad subkompreni underforstå
stukaĉo stikker; sladrehank subkonscio underbevidsthed
stukaĵo puds (på en mur) sublima sublim, ophøjet
stuki pudse (fx ~ muron en mur) sublimaĵo [kem] sublimat
stuko stuk; puds sublimi [kem] få til at sublimere
stulta dum, tåbelig, fjollet sublimigi gøre sublim; [psyk] sublimere
stultaĵo dumhed, tåbelighed, (handling, sublimigo [psyk] sublimering
udsagn) sublimiĝi [kem] sublimere
stulteco dumhed, tåbelighed som egenskab submara undersøisk, undervands
af nogen eller noget submeti udsætte (fx ~ ion al io noget for
stultiga fordummende noget), underkaste (fx ~ sin sig);
stultulo dumrian, fjols fremlægge; underlægge
stumbli snuble; [fig] tage fejl submetiĝi rette sig efter, indordne sig,
stumblo snublen underkaste sig
submini 254 sugesti
submini anbringe en sprængladning subteraĵo (noget der er bygget under

under, minere, (fx ~ konstruaĵon en jorden, fx) kælder, krypt, gravkammer
bygning); (jf mini) subtila subtil, fin, raffineret, sofistikeret
subnutrita underernæret subtileco subtilitet af nogen eller noget
suboficiro [mil] underofficer subtili ræsonnere subtilt
subordigi underordne subtrahato [mat] subtrahend
subordigilo [spr] underordnende subtrahi [mat] subtrahere, trække fra
konjunktion subtraho [mat] subtaktion
subordo [bio] underorden subvencii støtte, subsidiere, subventionere
subpasejo underføring (af vej, jernbane, subvencio støtte, subsidier, subvention
kanal m.m.), undergang, viadukt subvente på læsiden (fx ~ de la insulo af
subporti understøtte, bære, (jf apogi, øen); med vinden
subventro [an] underliv
subteni)
subvesto undertøj
subpremi undertrykke
suĉi suge, sutte; die, patte
subproduktado underforsyning af suĉigi amme, give bryst, give die
markedet suĉilo sut; [tek] –suger (fx polvo ~
subpropozicio bisætning, ledsætning støvsuger); [zo] sugesnabel
subreto [teat] soubrette (kammerpige) suĉo sugen, sugning
subridi smile i det skjulte suda sydlig; la ~j virinoj sydens kvinder
subrigardi betragte i smug, udspionere Sudano [geo] [pol] Sudan (stat i
subrosti [gastr] brune Nordafrika)
subsidiĝo [geol] aflejring, bundfældning, sudo syd, syden
udfældning sudokcidenta sydvestlig, sydvest
subskribi skrive under sudorienta sydøstlig, sydøst
subskribo underskrift Sud- Sud ano [geo] [pol] Sydsudan (stat i
subskripcii [fin] tegne (fx aktier) Afrika)
subspecio [bio] underart sudulo sydlænding
substanca substantiel, væsentlig, essentiel suedo [bo] strandgåsefod; (dgl sodherbo)
substanco substans; masse; [fil] substans suferi lide, have det dårligt: ~ perdojn lide
substantiva substantivisk tab; ~ pro la varmo have det dårligt på
substantivigi substantivere, gøre til grund af varmen
navneord suferiga lidelsesfuld, smertefuld
substantivo [gram] substantiv, navneord suferigi pine, plage, påføre lidelse; ~ al ŝipo
substituaĵo erstatning (noget som man ŝtormon udsætte et skib for storm
bruger i stedet for) suferinto en der har lidt
substitui sætte i stedet for; ~ helpanton al la sufero lidelse, pine
malsana profesoro sætte en hjælper i stedet sufiĉa tilstrækkelig, nok
for den syge professor sufiĉe nok, tilstrækkeligt, i tilstrækkelig
substituito substitut, stedfortræder; ~ al la grad; temmelig, rimelig; ~! Så er det nok!
profesoro stedfortræder for professoren sufiĉi være nok, slå til
substrato substrat (grundlag; sufiĉo tilstrækkelig mængde
sufikso [gram] suffiks, efterstavelse
vækstmedium); [spr] substrat
sufleo [gastr] soufflé
substreki strege under; understrege
suflorejo sufflørkasse
subŝovi skubbe ind under; [fig] pådutte,
suflori sufflere, hviske
skyde i skoene sufloro [teat] sufflør
subŝoviĝo skyden sig ind under; [geol] sufoka kvælende
lagforskydning, indsynkning sufoki kvæle, undertrykke
subŝtofi fore sufokiĝi blive kvalt, kvæles
subŝtofo [teks] for sufokiĝo kvælning (det at blive kvalt)
subtaksi undervurdere sufoko kvælning (det at kvæle)
subtegmento tagkammer, loftsværelse, sufokserpento kvælerslange
loft, loftsrum, (jf mansardo) sufuzi [med] (om blod) trænge ud i væv
subtenanto støtte, bidragyder, fortaler sugesta forslående, antydende, ledende
subteni understøtte, støtte; opretholde, sugesti foreslå (som hypotese), kunne
vedligeholde forestille sig; lægge (nogen noget) i
subtera underjordisk, undergrunds- (fx munden, antyde; udtrykke; indgyde
fervojo bane); ~ tigo jordstængel (nogen en ide)
sugestiebla 255 superkonduktanto
sugestiebla suggestibel sumera sumerisk

sugestii suggerere sumerano sumerer (oldtidsfolk)
sugestio [psyk] suggestion sumero [mat] led
sugesto forslag, antydning Sumero [hist] Sumer (område i
suicido selvmord; (= sinmortigo) Mesopotamien)
suito [mus] suite sumigi lægge sammen
suka saftig sumo sum, beløb
sukcedi efterfølge (fx på tronen, i et suna sol-, solrig; la ~ flanko solsiden
embede) sunaismo [rel] sunnisme
sukcena rav- (fx ~ perlo ravperle); ravgul sunaisto sunnimuslim
sukceno rav sunao [rel] sunne (Muhammeds
sukcesa vellykket, succesfuld, heldig adfærdsnorm)
sukcesi lykkes, have held; have succes, sunbruno solbrændthed
Sundo [geo] Øresund; Sundastrædet
være succesrig; ~ en la ekzameno bestå
suneklipso solformørkelse; (=
eksamen
sunmallumiĝo)
sukcesio (i økologi) succession
sunenergio solenergi
sukceso succes
sunfloro [bo] solsikke, (jf helianto)
sukeco saftartighed, saftholdighed sunfrapo solstik
sukera sukker-; [fig] sød, (jf dolĉa) sunhorloĝo solur
sukeracero [bo] sukkerløn (træ) sunkasko tropehjelm
sukeraĵejo slikbutik sunleviĝo solopgang
sukeraĵo j søde sager, slik sunlumo sollys
sukerbeto [bo] [agr] sukkerroe sunmakulo solplet
sukeri komme sukker i, søde, sukre Suno [astr] Solen
sukerkano [bo] sukkerrør suno sol; sin bani en la ~ tage solbad
sukero sukker sunombrelo parasol
sukerpalmo [bo] sukkerpalme sunradio solstråle
sukerpomarbo [bo] sukkerannone; (jf sunroso [bo] soldug (insektædende plante)
anono) (= drozero)
sukerujo sukkerskål sunsubiro solnedgang
sukerumi strø sukker på sunumi sole, sætte ud i solen; ~ al si la
sukijako [gastr] sukiyaki (japansk ret) korpon få sol på kroppen
sukligno splintved (modsat kerneved) (= Suomio [geo] [pol] Finland; (= Finnlando)
[bo] alburno) suomo finne (person fra Finland)
suko saft; juice supeo souper (finere middag)
sukubo [my] djævel i kvindeskikkelse super over, oven over; ud over, op over,
sukulenta [bo] saftfuld, sukkulent hen over
sukuri yde førstehjælp supera højere, over; super-, overlegen;
Sulaŭesio [geo] Sulawesi, Celebes, (ø i hævet over
Indonesien) superabunda i overflod
sulfato [kem] sulfat superaĵo fortrin
sulfido [kem] sulfid superakvi oversvømme, sætte under vand
sulfito [kem] sulfit superatuti overtrumfe
superba storslået, prægtig, superb
sulfo [fk] sulfuro svovl
superbazaro supermarked
sulfono [kem] sulfon
superbordiĝi gå over sine bredder
sulfuri behandle med svovl, svovle
superbrui overdøve
sulfuro svovl (grundstof, S) supereco overlegenhed
sulki fure, rynke; La boato ~is la ondojn. superemo trang til at overgå
Båden pløjede sig gennem bølgerne. superflua overflødig, overskydende
sulkiĝi blive furet, blive rynket superfluo overflod
sulkio [spo] sulky superforti overvælde
sulko fure, rynke; kølvandsstribe superforto overmagt
sulo [zo] sule (fugl) superfrostigi dybfryse
sultano sultan superhoma overmenneskelig
sumako [bo] sumak (plante); venena ~ superi overgå, overstige, overvinde
giftsumak superjaro skudår
sume i alt; alt i alt, når alt kommer til alt superkonduktanto [fys] superleder
superlativo 256 surtabligi
superlativo [gram] superlativ, højeste suprenigi slå op, klappe op, løfte op, hive
supermezura overordentlig, umådelig op
supernacia overnational supreniri gå op ad; gå opad
supernatura overnaturlig, overjordisk supro top, det øverste
supernovao [astr] supernova supujo terrin
superpasejo vejbro; fodgængerbro sur på; Ili sin ĵetis ~ lin. De kaste de sig over
superponti slå bro over, slå bro mellem ham.
suraksa aksel- (fx ~ premo akseltryk)
superpovi overgå i styrke
surakviĝi (om fly) 'lande' på vandet
superregi have overmagt; have forrang surao [rel] sura (kapitel i Koranen)
superrigardi have overblik, føre surbaze ~ de på basis af, på grundlag af
overordnet tilsyn surbendigi optage, indspille på bånd; (jf
superruzi overliste surdiskigi, registri)
supersatigi overmætte, gøre stopmæt surĉevaliĝi stige til hest
supersaturi [kem] overmætte surda døv, tunghør
supersigno [spr] overtegn surdeco døvhed, tunghørhed
supersona overlyds-, supersonisk surdigi gøre døv
supersoni overdøve surdiĝi blive døv
superstiĉa overtroisk; som vedrører surdiskigi optage, indspille på disk (jf
overtro registri)
surdmutulo døvstum person
superstiĉo overtro surdorsigi tage (anbringe) på ryggen;
superŝarĝi overlæsse; overbebyrde ~ selon al ĉevalo sadle en hest
superŝuti overstrø; overøse, overdænge surdulo (en) døv, (en) tunghør; prediki al ~j
supertago skuddag tale for døve øren
supertera overjordisk; høj- (fx ~ fervojo surfaca overflade- (fx ~ tensio
højbane) overfladespænding)
supertuto kedeldragt surfaco overflade
superulo overordnet; overmand surfi [spo] surfe
supervarmigi [tek] overophede (til over surfo brænding
kogepunktet); (jf trovarmigi) surfosta på pæle
superverŝi oversvømme; (= inundi) surfotabulo [spo] surfbræt
supervivi overleve; (jf postvivi, transvivi) surfundaĵo bundfald; (= feĉo)
surgenue på knæ
suplemento supplement, tillæg; [mat]
Surinamo [geo] [pol] Surinam (stat i
supplementvinkel
Sydamerika)
supleme n ta supplerende suriri gå op på, bestige; (jf supreniri)
supo [gastr] suppe surmeti lægge (sætte, stille) på; (om tøj)
supori være lamslået (skrækslagen, tage på
sanseløs) surmuleto [zo] stribet mulle (fisk)
supoze under forudsætning af, hvis vi surnaĝi flyde ovenpå (på vand), (jf flosi)
forestiller os suro [an] læg (del af benet)
supozeble formodentlig surogato surrogat, erstatning
supozi formode, antage; ~u ke... Forestil surpriza overraskende, overraskelses- (fx
dig at... atako angreb)
supozigi få til at tro, få til at formode; Lia surprize overrasket; alveni tute ~ komme
tono ~is al mi. Hans tonefold fik mig på helt uventet
den tanke. surprizi overraske, komme bag på,
supozo formodning, antagelse overrumple
surpriziĝi blive overrasket; Ŝi tute ~is. Det
supra øvre, over-
kom helt bag på hende.
supraĵa overfladisk, overflade- (fx ~ tavolo
surprizo overraskelse
overfladelag) surskribi påtegne
supraĵe overfladisk surskribo påskrift, påtegning; indskrift,
supraĵo overflade inskription
supre oppe, ovenpå, øverst; ovenfor surŝipe om bord
(tidligere i teksten); ~ sur oven på, oppe surŝprucigi oversprøjte, overbruse; [rel]
på; de~ oppefra, ovenfra bestænke (fx ~ sanktan akvon med
supremo [mat] supremum, øvre grænse vievand), (jf aspergi)
suprengrimpi klatre op, gå op surtabligi sætte, lægge på bordet; servere
surtera 257 ŝakmovo
surtera jordisk; på jordoverfladen svetero [teks] sweater

surterigi landsætte; ~a ŝipo landgangsfartøj svingi svinge; vifte med, vinke med, logre
surteriĝi tage landingsbanen, lande; (jf med
alteriĝi) svingiĝi svinge frem og tilbage, svinge sig;
surtronigi sætte på tronen, indsætte ~ en danco svinge sig i dansen
surtuto [teks] overfrakke svingilo (det der svinger, fx) knebel,
survango lussing, ørefigen (= vangofrapo) pendul
survoje på vej, undervejs svingo sving; [mus] swing
susceptanco [fys] susceptans svisa svejtsisk, svejtser-
suspekta mistænkelig, suspekt Svisio, Svisujo [pol] [geo] Svejts
sviso svejtser
suspektema mistænksom, mistroisk
svitenio [bo] swietenia, mahogni: (dgl
suspekti mistænke, have mistanke om; Mi
mahagono)
~is, ke vi estis venonta. Jeg havde på
fornemmelsen, at du ville komme.
suspektigi gøre mistænkelig, gøre suspekt
suspekto mistanke
suspendi [jur] suspendere (fx ~ policiston
Ŝ
en politimand, ~ regulon en regel) ŝabato [rel] sabbat; (jf sabato)
suspendo suspendering ŝablono skabelon; [fig] banalitet, stivnet
suspensio [tek] ophæng (fx hjulophæng); rutine
[kem] suspension ŝafa fåre- (fx ~ lano -uld); fåret
suspenso [teat] (i film, drama) ŝafaĵo [gastr] ret med fårekød
spændingshøjdepunkt ŝafaro en flok får
suspensorio [med] suspensorium ŝafido [zo] lam; la (Ŝ)~ de Dio Guds lam
suspiri sukke (Kristus)
suspiro suk ŝafisto fårehyrde
susurado raslen, susen ŝafo [zo] får; doma ~ tamfår; sovaĝa ~ vildfår
susuri rasle, suse; Folioj ~is en la vento. Ŝafo [astr] vædderen (stjernebillede i
Blade raslede i vinden. Dyrekredsen)
suŝio [gastr] sushi (japansk ret) ŝafto [tek] aksel; helica ~ skrueaksel (på
sutano præstekjole skib)
sutro [rel] sutra (indisk læresætning) ŝagrino chagrin (nopret læder)
suturo [med] sutur (sammensyning); sutur ŝaho shah
ŝajna tilsyneladende; foregiven, fingeret
(forbindelse mellem kranieknogler); [bo]
ŝajnakacio [bo] robinie (træ)
søm ŝajne tilsyneladende, formentlig,
suverena suveræn, uafhængig; enevældig velsagtens, antagelig, sikkert, nok
suvereneco suverænitet, uafhængighed ŝajni synes (at være), se ud som (om); Ŝi
suvereno [pol] (et lands) øverste ~as heziti. Hun synes at tøve.; Li ~as homo
myndighed; [fin] sovereign (engelsk prudenta. Han synes at være et fornuftigt
mønt) menneske.; Tio ~is al ili naiva. Det
svaga upræcis, diffus forekom dem naivt.; Tio ~as oro. Det ser
svahilo [spr] swahili (sprog) ud til at være guld.
svarmado myldren ŝajnigi lade som om, foregive, give det
svarmi myldre, vrimle, sværme udseende af, simulere, spille
svarmo sværm, mylder, vrimmel, flok ŝajno skin, udseende, det tilsyneladende,
svastiko hagekors; [rel] svastika; (jf tegn, dække; ~ trompas. Skinnet
hokokruco) bedrager.; sen plej eta ~ de miro uden det
svatisto ægteskabsformidler mindste tegn på undren; sub ~ de amikeco
sveda svensk under dække af venskab, under venskabs
Svedio, Svedujo [geo] [pol] Sverige maske
svedo svensker ŝak! skak! (= ŝakon!)
svelta slank ŝakalo [zo] sjakal
sveltiga slankende, slanke- (fx ~ dieto ŝakdoo guld-kobber-legering (til
slankekur) kunsthåndværk)
sveni besvime; [fig] fortone sig Ŝakjamunio [rel] Shakyamuni (den
svenigi få til at besvime historiske Buddha)
sveno besvimelse; [fig] hendøen ŝakmovo skaktræk
ŝako 258 ŝipa
ŝako [spo] skak ŝario [rel] sharia (islamisk lov)

ŝakpeco skakbrik ŝarko [zo] haj
ŝakri sjakre, småhandle ŝatata afholdt, værdsat
ŝakristo kræmmer, småhandlende ŝati værdsætte, holde af, sætte pris på;
ŝaktabulo skakbræt bryde sig om, godt kunne lide; Mi ~us
ŝaktio [rel] shakti demandi.. Jeg vil gerne spørge...
ŝakto skakt ŝatinda påskønnelsesværdig, prisværdig
ŝakuhaĉo [mus] shakuhachi (langfløjte af ŝatmanĝo [gastr] livret
bambus) ŝato værdsættelse (af), påskønnelse (af),
ŝakumita inddelt i felter (som et skakbræt) tilfredshed (med), glæde (over)
ŝalmo [mus] rørfløjte; skalmeje; sugerør; ŝatokupo hobby
[glds] strå (jf kulmo) ŝaŭmaĵo [gastr] mousse
ŝalo sjal ŝaŭmi skumme, fråde
ŝaloto [bo] [gastr] skalotteløg, chalotteløg ŝaŭmo skum; fråde
ŝalti [el] tænde, lukke op for (fx ~ la radion ŝaŭro [met] byge
Ŝebao [hist] [geo] Saba (oldtidsby I Yemen)
radioen), slutte til, koble til
ŝedo skur, læskur
ŝaltilo kontakt, afbryder, knap
ŝejko sheik
ŝalto [el] tilkobling
ŝeklo [tek] sjækkel (en slags bøjle)
ŝaltopanelo [el] afbryderpanel Ŝekspiro Shakespeare
ŝaltotabulo fordelingstavle; ŝelaĵo forskalling
omstillingsbord ŝelako shellak
ŝalupo [mar] chalup; barkasse ŝelko seler (til bukser)
ŝamanismo [rel] shamanisme ŝelo bark; skræl; skal; skorpe; ~ de fromaĝo
ŝamano shaman, åndemaner osteskorpe; ([fys]) elektrona ~ elektronskal
ŝamigi forarbejde (skind) til vaskeskind Ŝemo [bibl] Sem (Noas søn)
ŝamiseno [mus] shamisen (langhalset lut) ŝenoprazo [zo] [gastr] purløg
ŝamo gemseskind, vaskeskind Ŝeolo [rel] Sheol (dødsriget); (jf Hadeso)
ŝamoto [tek] chamotte, ildfast ler; (dgl ŝerca spøgefuld
fajrargilo) ŝercemulo spøgefugl
ŝampuo shampoo ŝerci spøge, skæmte, lave sjov; Mi ja ~is.
ŝanceli rokke, få til at svaje, få til at vakle; Det var bare for sjovt!, Det var min spøg!
ryste, undergrave; La vento ~is la arbon. ŝerco spøg, vittighed
Vinden fik træet til at svaje.; Tio ~is ŝian ŝereo [gastr] sherry
aŭtoritaton. Det undergravede hendes ŝerifo sherif
autoritet. ŝero skær (i skærgård)
ŝanco chance, mulighed ŝerpo sherpa (folk I Nepal)
ŝanĝi [tr] ændre, skifte, veksle, ombytte Ŝetlandoj [geo] Shetlandsøerne
ŝargi lade; sætte i; oplade: [edb] inddatere, ŝi hun, hende; Li donis ĝin al ~. Han gav
indlæse, indtaste; ~ita pistolo en ladt hende den.
pistol; ~ fotilon per filmo sætte en film i ŝia hendes; Amalio kaj ~ edzo Amalie og
apparatet; ~ akumulatoron oplade en hendes mand
akkumulator ŝiboleto [rel] shibbolet (ord som kun
ŝargiĝi blive (op)ladet indfødte kan udtale)
ŝarĝa belastende, tyngende ŝijaismo [rel] shiisme, shiaislam
ŝijaisto [rel] shiit, shiamuslim
ŝarĝado læsning, lastning
ŝika chik, smagfuld, fiks, moderne
ŝarĝatesto konnossement (søfragtbrev)
ŝiki være chik
ŝarĝaŭto lastbil; (jf kamiono) ŝildo skjold; skilt; [geol] skjold; termika ~
ŝarĝbesto lastdyr
varmeskjold; Balta ~ Det Baltiske Skjold
ŝarĝi læsse, laste, belæsse, tynge; belaste, ŝilingo [fin] shilling
bebyrde; ~ ĉaron læsse en vogn; ~ ŝipon ŝima muggen
laste et skib; ~ita de jaroj tynget af alder; ŝimaĵo mug, skimmel
~ sian memoron belaste sin hukommelse; ŝimi mugne, blive muggent
Mi ne plu ~os vin per miaj sinturnoj. Jeg ŝimo [bo] skimmel, mug; skimmelsvamp
skal ikke mere bebyrde dig med mine ŝindo tagspån
henvendelser. ŝinko [gastr] skinke
ŝarĝo byrde, last; vægt; belastning ŝintoo [rel] shinto
ŝarifo sharif (arabisk titel) ŝipa skibs-
ŝipano 259 ŝpruca
ŝipano besætningsmedlem bone veturas. Den der smører godt, kører

ŝiparo flåde, flotille godt.
ŝipbeko forstavn, stævn; (jf pruo) ŝnurdancisto linedanser
ŝipestro skibsfører, kaptajn; (jf kapitano) ŝnurego reb, tov, trosse, (jf kablo, haŭsero)
ŝipfarejo skibsværft ŝnureskalo rebstige
ŝipglitejo bedding ŝnuri binde (med snor)
ŝipkorpo skibsskrog ŝnuristo rebslager
ŝipo skib, fartøj ŝnuro snor, line, reb; tiri la ~jn trække i
ŝippereo forlis, skibbrud trådene; umbilika ~ navlestreng
ŝiprompi lide skibbrud ŝnursalti sjippe
ŝiprompiĝo skibbrud ŝofori føre (en bil), køre (en bil); ĉu vi ~os?
ŝiri rive (i stykker) rive (over, af, løs), flå; Vil du køre?
ŝoforo chauffør, fører
plukke (fx ~ rozojn roser); ~anta krio et
ŝoguno [hist] shogun (japansk titel)
øresønderrivende skrig
ŝiriĝi blive revet, briste ŝoĥti udføre schæchtning (jødisk
ŝirma skærmende, beskyttende, slagtemetode)
beskyttelses- ŝoĥtisto shohet (slagter, som slagter efter
ŝirmado beskyttelse; [el] afskærmning den jødiske slagtemetode)
ŝirmejo tilflugtssted, ly, læskur ŝoka chokerende, rystende
ŝirmi beskytte, skærme, give læ; give ly; ŝoki chokere, ryste
ŝoko chok
~ita de beskyttet af; ~ita kontraŭ beskyttet
ŝokondo [fys] chokbølge
mod
Ŝopeno Chopin (komponist)
ŝirmilo skærm, skjold
ŝorbeto [gastr] sorbet (isret)
ŝirmo læ, ly, beskyttelse ŝorto [teks] shorts, korte bukser
ŝiro riven (i stykker); plukning; [spo] træk ŝosea vej- (fx ~ kovro vejbelægning)
(i vægtløftning) ŝoseo landevej; kørebane
Ŝivao = Ŝivo ŝoserulilo vejtromle
Ŝivo [rel] Shiva (guddom i hinduismen) ŝosi [bo] skyde
ŝkopi [mar] øse, lænse; [spo] (i kortspil) ŝoso [bo] skud; (jf burĝono)
tage hele puljen ŝoti [spo] sparke til en fodbold
ŝkopo [mar] øse, øsekar, (til båd) ŝoto [spo] et spark til en fodbold; [geo]
ŝkoto [mar] skøde lavtliggende halvørken
ŝlagro slager ŝotro skærve
ŝlemo [spo] (kortspil) storeslem; malgranda ŝovebla forskydelig
~ lilleslem ŝoveli skovle; [mar] øse, tømme
ŝlifi slibe; (jf erodi) ŝovelilo skovl; øse
ŝlima mudret ŝovi skubbe; stikke; ~ leteron en sian poŝon
ŝlimejo mudderhul, mudderpøl; morads stikke et brev i lommen
ŝlimo mudder; dynd ŝoviĝi blive skubbet, forskubbes, rutsje
ŝlosi låse, aflåse; låse inde; Ŝiaj lipoj estis ŝoviĝo forskubbelse, forskydning
~itaj. Hendes mund var lukket med syv ŝovinismo chauvinisme
segl. ŝovinisto chauvinist
ŝlosila nøgle- (fx ~ industrio nøgleindustri) ŝovo skub
ŝpalo svelle, tværliggende bjælke
ŝlosilo nøgle
ŝparado opsparing (det at spare)
ŝmaci smaske
ŝparaĵo opsparing (det opsparede)
ŝmaco smasken, smæk; smækkys
ŝparema sparsommelig
ŝmalci smøre fedt på (brødet) ŝpari spare (op, på noget, nogen for noget)
ŝmalco [gastr] tilberedt dyrisk fedt ŝpato spade; (jf fosilo)
ŝmalcpano [gastr] fedtemad ŝpico [zo] spids (hund)
ŝminkado sminkning ŝpinaĵo spind
ŝminki sminke, lægge makeup ŝpinejo spinderi
ŝminko sminke, makeup ŝpini spinde
ŝmirado smøring ŝpinilo ten
ŝmiraĵo smørelse ŝpinrado rok
ŝmiri smøre; [bibl] salve; ~ mielon sur pano ŝproso sprosse
smøre honning på brødet; Kiu bone ~as, ŝpruca sprudlende
ŝpruci 260 ŝveligi
ŝpruci sprøjte; sprudle, vælde; sprutte; ŝtopi (til)stoppe, tætne, tætte, proppe, (ud)
Apude ~is fonto. Ved siden af sprang en fylde, lukke; ~ fendon tætne en revne;
kilde. ~ ŝtrumpojn stoppe strømper; La aŭtovojo
ŝprucigi sprøjte; ~ insekticidon sur planton estis ~ita. Der var kø på motorvejen.;
sprøjte en plante med insektmiddel ~ botelon proppe en flaske
ŝrotaĵo [gastr] en ret, som er tilberedt med ŝtopiĝejo [fig] flaskehals; (jf botelkolo)
skrå; grovbrød; grød, ŝtopiĝo trafikprop
ŝroto skrå (groftmalet korn) ŝtopilingo stikkontakt
ŝrumpi skrumpe ind ŝtopilo prop; [el] stik
ŝtopringo tætningsring
ŝrumpigi få til at skrumpe
ŝtorma storm-; stormende, stormfuld
ŝtala stål- (fx ~ plato stålplade), af stål; ŝtormi være stormfuld, være i oprør
stålsat; stålgrå ŝtormo [met] storm; ~ en tetaso en storm i et
ŝtalejo stålværk glas vand
ŝtaligi hærde stål ŝtrebo støttepæl; stræbepille
ŝtalo stål ŝtrumpeto sok
ŝtanci [tek] stanse ŝtrumpo strømpe
ŝtancilo stanseværktøj ŝtudo [tek] gevindtap; (jf nito)
ŝtata stats-; statslig ŝtupa trinvis, gradvis; trappeformet;
ŝtatano [glds] (→ regnano) borger, tri~ raketo tretrinsraket
indbygger ŝtupareto trappestige
ŝtateklezio statskirke ŝtuparo trappe
ŝtupetaro stige; (= eskalo)
ŝtatestro statsoverhoved ŝtupo trin; (jf rungo)
ŝtatigi nationalisere ŝuisto skomager
ŝtato stat ŝulaĉo snore bånd
ŝtatperfido landsforræderi, højforræderi ŝuldanto skyldner, debitor
ŝtelaĵo tyvekoster ŝuldi skylde; Al Nilo ~as Egiptio sian
ŝtelĉasi drive krybskytteri prosperon. Egypten kan takke Nilen for
ŝtelema tyvagtig sin velstand.
ŝteli stjæle ŝuldigi sætte i gæld; forpligte
ŝtelimuna tyverisikret ŝuldiĝi blive sat i gæld; forpligte sig
ŝteliri snige sig af sted ŝuldo gæld, det man skylder
ŝtelisto tyv ŝultro [an], [tek] skulder; agi ~ ĉe ~ stå
ŝtelo tyveri skulder ved skulder
ŝunjato [rel] shunyata (begreb i
ŝterno [zo] terne (fugl)
buddhismen)
ŝtiparo [ogs] brændestak
ŝunto [el] shunt
ŝtipejo brændeskur, brænde hus ŝuo sko; esti sub la ~ være under tøflen
ŝtipo blok, knude, klods; malsaĝa kiel ~ ŝupurigisto skopudser
dum som et bræt (hul i jorden) ŝusi hvisle, hvæse
ŝtofo [teks] stof ŝuŝa hvislende, hvæsende; ~ konsonanto
ŝtoko [mar] stok (på anker) hvislelyd
ŝtona sten-, af sten; Li dormis ~n dormon. ŝuti strø, drysse, fylde; [edb] downloade,
Han sov som en sten. uploade; ~ sablon sur teron sprede sand
ŝtonborulo [bo] stenbræk ud på jorden
ŝtonhakisto stenhugger ŝutiĝi blive strøet, drysse; La greno ~is sur la
ŝtonhava stenet, fuld af sten plankon. Kornet dryssede ud på gulvet.
ŝtonigi forstene; Tio lin ~is. Det fik ham til ŝutro skodde (til vindue)
at stivne. ŝvabri svabre
ŝvabrilo svaber
ŝtoniĝi forstene (blive til sten); [fig] stivne,
ŝvebaĵo noget der svæver; [kem]
blive lamslået
suspension (jf suspensio)
ŝtoniĝinta forstenet ŝvebi svæve
ŝtonkarbo stenkul ŝvebo svæven
ŝtono sten ŝvelaĵo hævelse, bule
ŝtonoza stenet, fuld af sten ŝveli svulme (op), hovne (op), bulne; tage
ŝtonslabo stenflise, stenplade til, stage; La bruo ~is. Larmen tog til.;
ŝtontajlisto diamantsliber; stenhugger ~anta produktado stigende produktion
ŝtonumi stene (dræbe) ŝveligi få til at svulme, få til at hæve
ŝvelo 261 talismano
ŝvelo svulmen taĝeto [bo] tagetes, fløjlsblomst

ŝvita svedig Taĝikio, Taĝikujo [geo] [pol] Tadsjikistan
ŝviti svede (stat i Asien)
ŝvitiga der får én til at svede; [med] taĝiko tadsjiker
sveddrivende Tahitio [geo] Tahiti (ø i Polynesien)
ŝvito sved tajdo tidevand
tajfuno [met] taifun (tropisk cyklon)
Tajlando [geo] [pol] Thailand (stat i Asien)
tajli trimme, tilhugge, tilslibe, tilskære,
T fremstille
tajlisto diamantsliber; tilskærer
-t- [mus] (suffiks, der med talord angiver tajlori (om skrædder) sy
intervalnavn); tri~o terts; ses~o sekst tajloro skrædder
t.e. [fk] tio estas; dvs: det vil sige tajo thailænder
t.n. [fk] tiel nomata såkaldt tajpi skrive på maskine; (fx tele~ skrive pr.
tabako tobak; [bo] tobaksplante; ~industrio telex)
tobaksindustri tajpilo skrivemaskine (mekanisk eller
tabano [zo] klæg; dgl bremse; (jf ojstro) elektrisk)
Tajvano [geo] [pol] Taiwan
tabelo tabel, fortegnelse; [hist] tavle
takelo [tek] talje, hejseværk
tabernaklo [rel] tabernakel; sakramentshus taki [mar] gire; krydse (jf boardi)
(i katolsk kirke) taki- tachy- (= hurtig-); [med] ~kardio
tabeto [med] rygmarvstæring (form for tachykardi; [tra] ~grafo et apparat der
syfilis) automatisk måler et køretøjs hastighed
tableto lille bord formet i diagramform
tablo bord; primeti la ~n dække bord; taksa vurderings- (fx prezo pris)
longigebla ~ udtræksbord; ~teniso taksi anslå, vurdere, taksere; bedømme;
bordtennis værdsætte; skyde på/gætte på
tablojdo [med] tablet taksimetro taxameter
tabua tabubelagt, tabu- (fx ~ temo taksio [tra] taxa
tabuemne) takso vurdering, taksering
tabui tabuisere fx ~ politikan diskuton en taksodio [bo] sumpcypres
politisk diskussion taksono [bo] [zo] taxon (systematisk
tabulo bræt; tavle; plade; planke; kabano el enhed)
~j en hytte af plader; ~lito briks; tablo~ taksonomio taksonomi (dgl taxonomi),
bordplade; ~ por gladi strygebræt; ~ por systematik
taksonomo specialist i taksonomi
tranĉi panon et skærebræt; la nigra ~ den
taksuso [bo] taks (plante)
sorte tavle; ~de ŝako skakbræt; [spo] takta taktfast; taktfuld
surfo~ surfbræt; ~ da ĉokolado en plade takte i takt; taktfuldt
chokolade; iri sur la ~jn gå til scenen, taktika taktisk
tabulkomputilo tabletcomputer taktikisto taktiker
tabuo tabu taktiko taktik
tabureto taburet taktilo [edb] klokgenerator
taĉmento [mil] enhed, afdeling, trop; tuta takto takt; ~bastono taktstok; montri ~n
~ da en hel hær af udvise takt
taĉo [spo] sidelinje; (= tuŝlinio) talamo [an] thalamus (del af hjernen)
tadorno [zo] gravand talanto [hist] [fin] talent (vægtenhed;
tafto [teks] taft møntenhed); (jf talento)
taga dag- (fx ~ laboro dagarbejde), dags- (fx talaro talar (dommerkappe, præstedragt)
~ iro dagsmarch) talenta talentfuld, begavet
talento talent (anlæg, evne); (jf talanto)
tage om dagen; ~ kaj nokte dag og nat talentulo talent (talentfuld person)
tagiĝi lysne, dages, gry talero [hist] [fin] daler (sølvmønt)
tagiĝo daggry, morgengry taliktro [bo] frøstjerne (plante)
tagmezo middag (midt på dagen) Talino [geo] Tallinn (Estlands hovedstad)
tagnokto døgn talio talje, liv; [kem] thallium (grundstof,
tago dag; Li jam konis pli belajn ~jn. Han har Tl); (T) ~ Thalia (komediens muse; en af
kendt til bedre tider. de tre gratier)
tagordo dagsorden; [mil] dagsbefaling talismano talisman, amulet
talitro 262 tatui
talitro [zo] sandhopper (krebsdyr); (dgl tantiemo tantieme; forfatterhonorar

marpulo) tantrismo tantrisme (indisk filosofi)
talki smøre med talkum tantro [rel] tantra
talko talk (mineral); (som pulver) talkum Tanzanio [geo] [pol] Tanzania (stat i
Talmudo [rel] Talmud (jødisk lovbog) Østafrika)
talo [an] rulleben (fodrodsknogle); [bo] T ao [rel] tao (dao)
thallus (slags plantelegeme) taoismo [rel] taoisme (daoisme)
talono talon; (i kortspil) stak, talon tapeti tapetsere
talpa muldvarpe- (fx ~ felo muldvarpepels); tapeto tapet
~ laboro muldvarpearbejde tapioko [gastr] tapioka (stivelsesholdige
talpejo muldvarpegang; muldvarpeskud gryn)
talpo [zo] muldvarp tapiro [zo] tapir (pattedyr)
taluso [tra] dæmning (til vej eller jernbane) tapiŝi lægge tæppe på
tamanduo [zo] tamandu (slags myresluger) tapiŝo borddug; tæppe, gulvtæppe;
tamariko [bo] tamarisk (busk) vægtæppe, tapisserie; [fig] meti ion sur la
tamarindo [bo] tamarinde (træ); ~n tage noget op til diskussion
tamarindefrugt tapso [bo] (art af) kongelys (plante)
tamburego [mus] stortromme taraksako [bo] mælkebøtte, løvetand; (jf
tamburi spille på tromme; tromme; slå på leontodo, buterfloro)
tromme for; nerve ~ per la fingroj tromme tarantelo [mus] tarantel (dans)
nervøst med fingrene tarantulo [zo] tarantel (edderkop)
tamburino [mus] tamburin (håndtromme) tarda sen; (= malfrua)
tardigradoj [zo] bjørnedyr (mikroskopiske)
tamburisto trommeslager
tardulo mentalt retarderet (person)
tamburo tromme; [tek] tromle (fx ~ de
tarifi fastsætte tarif for
lavmaŝino i en vaskemaskine)
tarifo tarif
tamen dog, alligevel, ikke desto mindre
taro tara (emballagens vægt)
Tamizo [geo] Themsen (flod)
taroko [spo] tarokkort, tarotkort; ~j
tamponi standse en blødning med tampon
tarokspil, tarotspil
tampono tampon tarsio [zo] spøgelsesabe; (dgl fantomlemuro)
tamtamo [mus] tamtam tarso [an] fodrodsknogler; tars
(slagtøjsinstrument) tartano [teks] tartan (uldstof); [mar]
Tamulio [geo] [pol] Tamil Nadu (delstat i (sejlskib med én mast)
Sydindien) Tartaro [my] Tartaros (afgrund i dødsriget)
tamulo tamil tartro vinsten; [med] tandsten
tanaceto [bo] rejnfan, regnfang, (plante) tartufo hykler, snyltegæst; [teat] (T)~
tananto garvestof; vegetaĵa ~ garvesyre, Tartuffe (komediefigur); (jf hipokritulo)
tannin; (= tanino) tarzito [med] betændelse i øjenlågsranden
tandemo tandem (cykel til to) tarzo [an] øjenlågsbrusk
tanejo garveri taski pålægge (fx ~ al iu esplori la aferon
tangado vedvarende duven, duvning, nogen at undersøge sagen), give i opdrag
stampen tasko opgave, hverv, mission; [edb]
tangaro [zo] tangar (spurvefugl) program eller del af et program
tangento [geom] tangens Tasmanio [geo] [pol] Tasmanien (delstat i
tangi danse tango; [mar] duve, stampe Australien)
tango [mus] tango; [mar] duven, duvning, taso kop; ~ da teo en kop te; ~ por teo, tetaso
stampen en tekop
tanĝanto [geom] tangent Taŝkento [geo] Tasjkent (hovedstad i
tanĝi tangere, strejfe; [geom] tangere Usbekistan)
tani garve tatamo tatami (japansk gulvmåtte)
tanino garvesyre, tannin; (= tananto) Tatario,Tatarujo [hist] [pol] Tatarstan
tanisto garver (republik i Den Russiske Føderation)
tankao [lit] tanka (japansk digt) tataro tatar (person)
tankisto kampvognssoldat ta ta ta! bla bla bla! (for at gengive
tanko [mil] kampvogn omfattende ligegyldig eller tåbelig snak)
tantaligi friste på skrømt (gøre til Tantalos) tatuado tatovering (handlingen)
tantalo [kem] tantal (grundstof, Ta); [my] tatuaĵo tatovering (tegningen)
(T)~ Tantalos tatui tatovere
taŭ 263 teksuma
taŭ tau (19. bogstav i det græske alfabet) TEJO [fk] Tutmonda Esperanto-Junulara
(Bem: jf alfa) Organizo Verdens-Esperanto-Ungdoms-
taŭga egnet, velegnet; tilfredsstillende Organisation
taŭge tilfredsstillende, på en god måde tekilo tequila (agavebrændevin); (=
taŭgeco egnethed, duelighed agavbrando), (jf pulko)
taŭgi egne sig, du, være anvendelig teknecio [kem] technetium (grundstof, Tc),
taŭono [fys] tau-partikel radioaktivt element udvundet af uran
taŭro [zo] tyr (= virbovo); [fig] en meget teknika teknisk
potent mand [astr] (T) ~ Tyren teknikisto tekniker
(stjernebillede i dyrekredsen) tekniko teknik (udstyr)
Taŭruso [geo] Taurus (bjergkæde i Tyrkiet) teknikoloro technicolor (billedfarveteknik)
taŭtologio [fil] tautologi teknokrata teknokratisk (en løsning som
taŭtomereco [kem] tautomeri ikke tager hensyn til de menneskelige
taŭtomero [kem] tautomer følelser)
taŭzi behandle hårdhændet, ruske; ugle teknokratio [pol] teknokrati (samfund
(håret ~ la harojn) ledet af tekniske eksperter)
taverno taverne, værtshus, kro teknokrato teknokrat (teknisk ekspert som
tavoligo lagdeling er med til at lede samfundet el. større
tavoliĝi blive lagdelt virksomhed)
tavolo lag; (geologisk) lag; (samfunds) lag; teknologia teknologisk (fx ~ venko
(jf stratumo) gennembrud), teknologi- (fx evoluo
tazeto [bo] tazet (løgplante) udvikling; transdono overførsel)
teamo hold, team; (jf skipo) teknologio teknologi (fx bio~ bioteknologi)
tearbo [bo] tebusk teknopatio [med] erhvervssygdom
teko mappe, (hånd) taske; [ogs]
teatra teater- (fx ~ domo teaterbygning)
teatraĵo teaterstykke opbevaringssted, samling (som
teatro teater oversættelse af det græske theke) karto~
Tebo [hist] Theben (by) kartotek, filmo~, mapo~, gazet~, disko~
teksa tekstil- (fx ~ fabriko tekstilfabrik;
teda kedelig, trættende; påtrængende
tedeumo [rel] [mus] tedeum (lovsang) ~ industrio tekstilindustri)
teksaĵo tekstil, vævet stof, spind (fx tapiŝo
tedi kede, trætte, La ĉiamaj pluvoj ~is al ŝi.
el lana ~ uldtæppe; silka ~ silkestof); [fig]
De evindelige regnskyl gik hende på.
sammenspisthed
tediĝi blive træt (~ de af), få nok (~ de af)
Teksaso [geo] [pol] Texas (delstat i USA)
tedo kedsommelighed, ulidelighed, lade;
teksi væve; [fig] udtænke (fx en
påtrængenhed, anmasselse
løgnehistorie)
tedulo kedsommelig person; påtrængende
teksilo væveredskab
person teksisto væver
teflono teflon (stærk plastic som tåler teksnavedo skyttel el. skytte (1. holder til
varme) undertråd i symaskine; 2. redskab som
tegaĵo overtræk; betræk (fx ~ de fotelo på en holder spole med garn, og som bruges til
lænestol); isolering (fx ~ de kablo på et vævning)
elkabel); panel (fx ~ de ligno træ-) teksta (i forbindelse med teksten) (fx
tegenario [zo] husedderkop; (dgl ~ eraro en fejl i teksten, ~ kritiko skriftlig
domaraneo) kritik)
tegi overtrække, betrække, beklæde teksti lyde (på)
tegmenta tag- (fx ~ defluilo tagrende); tekstila → teksuma
~ konstruo tagkonstruktion; ~ teraso tekstilo tekstbehandlingsprogram; (=
tagterrasse tekstoprilaborilo, tekstoprogramo)
tegmenti overdække (med tag) teksto tekst (fx ~legado -læsning; ~traktado
tegmentisto tagdækker, tækkemand -behandling; ~traktilo
tegmento tag (det på et hus) -behandlingsprogram); kontekst kun~
tego (aftageligt) betræk (fx ~ de kuseno teksturo [geol] tekstur; beskaffenhed (fast,
pude-); dække, overdække (fx af sne) flydende eller luftig) og opbygningen
tegoli lægge tegl på (mikro-)
tegolo tegl, teglsten, tagsten teksuma tekstil- (fx ~j plantoj planter til
teĥnika = teknika tekstilfremstilling; ~ industrio
teismo [fil] teisme tekstilindustri)
tektona 264 tempuro
tektona [geol] tektonisk; som vedr. telfero [tra] tovbane, lift

jordskorpens udvikling og opbygning telkele [merk] (solgt eller købt uden
tektoniko tektonik; læren om jordskorpens garanti om varens tilstand)
opbygning og bevægelser telo ruinhøj (overdækket by på Balkan og i
tektono [geol] tektonik (jordskorpens Nærøsten)
udvikling og opbygning) teluro [kem] tellur (Te), kemisk element,
Tel-Avivo [geo] Tel Aviv (israelsk havneby) atomnr. 52
tembro [mus] [fon] klangfarve
telefona telefonisk; telefon- (fx ~ budo temerara [lit] [hist] frygtløs, dumdristig
-boks; ~ alvoko opkald; ~j deĵorhoroj temi (pri) have som emne, handle om
telefontid; ~ konektilo telefonstik ; temo emne, tema
~ konekto telefonforbindelse; ~ lineo tempa (i forbindelse med tid; afgrænset tid)
telefonlinje; ~ mesaĝo telefonbesked; (fx ĝusta~ rettidig, belejlig; esti ĝusta~a
~ respondilo telefonsvarer; ~ reto holde tiden; la ~ mezurado tidsmålingen;
telefonnet; ~ subaŭskultado ~ oficado midlertidig afløsning; sen~ tidløs
telefonaflytning; ~ tarifo telefontakst) tempe om tiden (fx ĝusta~ rettidigt; inter~ i
telefone pr./via telefon mellemtiden; mia~ i min tid; ĉiu~ til
telefoni telefonere enhver tid (altid); sia~ i/til sin tid; tiu~e
telefono telefon (fx preni la ~n) tage på/til den tid; antaŭ~ før tid; nun~ for
telefonen; poŝ~ mobil-; malkonekti la ~n tiden)
tage stikket ud) temperamenta temperamentsfuld;
telegrafa telegrafisk ~ demando temperamentspørgsmål
telegrafaĵo telegrafbesked (fx lasthora ~ de temperamento temperament
temperatura temperatur- (fx ~ pliiĝo (~
nia speciala sendito sidste besked fra vores
altiĝo) temperaturstigning; malpliiĝo
specielle udsending)
(malaltiĝo) temperaturfald; ~j cirkonstancoj
telegrafi telegrafere (fx Mi ~os morgaŭ, ĉu
temperaturforhold)
mi venos aŭ ne. Jeg telegraferer i morgen temperaturo temperatur (fx meza/ averaĝa
om jeg kommer eller ej.) ~ gennemsnits-; kontroli la ~n de tage
telegrafia telegrafisk (fx ~ administracio temperaturen på
administration) tempesto [met] stærk storm; [fig] stormløb
telegrafo telegraf (fx af protester)
telegramo telegram tempigi (tilpasning af tid) al~ la horloĝon
telekomunika tele- (fx ~ kompanio stille uret; al~ sian respondon, ke ĝi alvenu
teleselskab; ~ reto telefonnet) antaŭ la kunveno tilpasse sit svar så det
telekomuniko telekommunikation (fx ~ado kommer frem før mødet
teletrafik; [ogs] telekomunika trafiko) tempio [an] tinding (del) (fx ~osto
telekonduki fjernstyre (fx ~ aviadilon en tindingeben (→ temporalo))
flyvemaskine) templo tempel, helligdom (fx ~halo
telemarko [spo] ”telemark” (i skisport, tempelhal)
hurtig vending eller stop) tempo tid; tempo; (fx ~limo termin,
telepatio telepati; tankeoverføring; tidsfrist; daŭri ĝis la lim~ holde tiden ud;
forbindelse fra et individ til et andet uden la postuloj de la ~j nutidens krav; de ĉiuj ~j
at det sker ved hjælp af de almindelige alle tiders; ~ venos, zorgon prenos den tid,
sanser (fx ~a komunikiĝo telepatisk den sorg; Abundas la ~ Der er god tid.;
kommunikation) Malabundas la ~. Der er ingen tid at
teleregi fjernbetjene spilde.; dum kelka ~ (for) en tid, (i) et
telero tallerken stykke tid; de ~ al ~ fra tid til anden, til
teleskopo teleskop tider; ~pasigo tidsfordriv; preni ~n give sig
teletajpilo telex; (system til overførelse af tid; post kelka ~, kun la ~paso med tiden;
meddelelser fra en art skrivemaskine til Estas jam ~, ke ni ekiru. Det er på tide vi
en anden ved hjælp af telegraf el. telefon) tager af sted.; ~mezuri tage tid på; Tio
televidi se fjernsyn rabas multe da ~. Det tager lang tid.)
tempokalkulo = erao æra
televidilo fjernsynsapparat temporalo [an] tinding
televido fjernsyn (fx ~pirato sortseer; ~serio tempumi tidsindstille
fjernsynsserie; ~stacio tv-station; ~studio tempumilo [tek] stopur
tv-studie) tempuro [gastr] japansk ret (fisk, rejer,
televizio = televido grønsager i dej)
tenaca 265 tercio
tenaca stærk, solid, langtidsholdbar, tenono [tek] tap (af træ), bolt
vedholdende; (fx ~ kiel ŝtalo stærk som tenoro [mus] tenor (fx ~a saksofono -sax; ~a
stål; ~ gluo solid lim; ~ rememoro saksofonisto -saxofonist; ~ulo -sanger)
langtids-hukommelse; ~ kreditoro tensio spænding (fx alta ~ de 1000 voltoj høj
vedholdende kreditor spænding, på 1000 V. ~falo
tenado det at holde noget; ~ de bieno holde spændingsfald; arteria ~ blodtryk; surfaca
en gård; [mus] holde en tone ~ overfladespænding)
tenajlo tang tenso [spr] [gram] tid (fx simplaj, kompleksaj
tenanto bestyrer; arvtager; sub~ støtter ~oj simple / komplekse tider; regulaj,
tenaro [an] thenar (tommelfingerbalden) neregulaj ~oj regelmæssige /
tendenca tendentiøs uregelmæssige tider)
tendenco tendens tensoro [an] strækmuskel; [fys] tensor
tentaklo [zo] føletråd på munden af dyr, fx
tendenito [med] seneskedebetændelse
blæksprutter, ringorm
tendeno 1. [an] sene (fx aĥila ~ tenti friste (fx Vane vi ~as, mi ne konsentas.
akillessenen, ogs kalkanea ~); 2. strengen Forgæves frister du, jeg er ikke med på
på en flitsbue den.; ~aj perspektivoj fristende
tendo telt (fx ~aro teltlejr) perspektiver; ~anto fristeren; la ~iĝo de
tendro [jernb] tender Evo fristelsen af Eva)
tenebrio [zo] en bille indenfor tento fristelse
tenebrio-gruppen tenujo beholder
tenejo opbevaringssted tenuro [hist] (afgiftsbelagt gårdbrug, en af
tenera kærlig, øm de tre ejeformer i middelalderen); (~ano
tenereco ømhed -bruger)
Tenerifo [geo] Tenerife teo [bo] [gastr] te (planten, bladene, teen)
Tenesio [geo] [pol] Tennesee (delstat i Teodiceo [rel] [lit] [hist] teodicé
USA) (metafysisk værk af Leibnitz)
teni holde (fx re~ hindre, holde tilbage; teodolito vinkelmåler
re~ spiron holde vejret; bon~ vedligeholde; teokratio [pol] (regime hvor præst regerer i
el~ ikke gå itu; udholde; fajrel~a ildfast; guds navn)
firme ~ holde fast, holde ved; ~ promeson teologia teologisk; teologi- (fx ~ studento
overholde et løfte; ~ aparte holde adskilt; teologistuderende)
holde ude; ~ sin ekstere holde sig udenfor; teologio teologi
teologo teolog
de~ holde fra; esti re~ema være
teoremo teorem (læresætning som kræver
tilbageholdende; ~ alte holde oppe; sub~
bevis) (fx la ~ de Pitagoro Pytagoras'
understøtte, bakke op; firme ~ holde på;
teorem)
nere~eblaj larmoj tårer der ikke kunne teoria teoretisk
tilbageholdes; ~ sin holde sig; ~ iun ĉe la teorie teoretisk, i teorien (fx ~ ĝusta, sed
laboro holde nogen til arbejdet; ~ fermita praktike nerealigebla i teorien rigtig, men i
holde lukket; ~ sin dekstre holde til højre; praksis ikke gennemførlig)
~ sin al holde sig til; forholde sig til; havi teorio teori (fx La ~ plejofte kontrastas kun la
per kio viv~ sin have noget at leve af praktiko. Teorien er oftest modsat praksis)
teniĝi basere sig på; indeholde, bestå af teoriulo teoretiker
teniĝo indstilling, holdning; (fx politika ~ tepalo [bo] bægerblad (et af de ydre blade
politisk indstilling; korpa ~ der omgiver en blomsterkrone)
kropsholdning); ogs sinteno tepida lunken
teniicido [med] medikament mod tera jord-
bændelorm tera- = biliono billion
tenilo håndtag, hank, skede, holder; prem~ terapeno [zo] terrapene (skildpaddeart)
skruestik terapiisto terapeut
terapio terapi
tenio [zo] bændelorm
teraplano [tra] flyvebåd, luftpudebåd
teniso [spo] tennis (fx ~ejo -bane; ~a turniro terario terrarium
-turnering; ~a kubuto -albue; ~a matĉo teraso terrasse
-kamp) terbio [kem] terbium; metal
tennoo [pol] japansk regent (tidligere terceto trio
kejser, symbol for regent lige siden 1946) tercio 1. = tritio terts; 2. [mus] tertstone;
teno tag, hold, greb, handling (gestus) 3. [spo] position i opdækning; rækkefølge
terebinta esenco 266 testosterono
af 3 kort i spil; 4. [rel] Tertia (én af de 8 ternara [kem] [bio] ternær (havende tre
tidebønner i den katolske kirke) komponenter)
terebinta esenco essens af harpiks (til terni nyse (fx ~iga polvoro nysepulver)
fremstilling af fx terpentin, fernis) Terno [geo] Terni (by i Italien)
terebintino harpiks (fra stammen af fx terno nys
pistacie- eller nåletræ); ogs terebinto ternukso [bo] jordnød (= ~a arakido); [gastr]
terebinto pistacie-træ (vokser i guŝoj de ~ afskallede jordnødder
middelhavsområdet); ogs terebintarbo Tero [astr] jordkloden (planeten,
teredo [zo] pæleorm himmellegemet)
tereno terræn (fx La skiisto havas idealan ~n tero jord; (fx ~amaso -høj; iri sub la ~n gå
por trejnado. Skiløberen har et ideelt under jorden; fali ~en falde til jorden;
terræn til træning.; ~aj studoj (kontraste en~igi kaste jord på, komme i jorden)
terori terrorisere; ogs terorizi
kun la laboratoriaj) terrænstudier (i
terorismo terrorisme
modsætning til laboratorie-))
teroristo terrorist
teretaĝo stueetage teroro terror
terglobo jordklode terpeco jordstykke, jordlod
terhundo [zo] terrier terpeno [kem] terpen (en kulbrinte som
teritoria territorial; ekster~ udenfor lands forekommer i æteriske olier fx
lov og ret, fx ambassade terpentinolie)
teritorio territorium, område terpiro [bo] [gastr] = tubera helianto;
terkolo [geo] = istmo landtange, istme, næs jordskok; tubero de topinamburo roden af
terkontakto jordforbindelse en jordskok
terlango [geo] næs terpom-fritoj [gastr] pomfritter, pommes
termika [fys] termisk (vedr. varme eller frites; (= frititaj terpomoj)
temperatur) terpomo [bo] [gastr] kartoffel; (planten;
terminalio [bo] terminalia (tropisk træ) kartoffel); ~kaĉo -mos; frititaj ~j pomfritter
terminalo [edb] terminal (skærm og tertremo jordskælv
tastatur som står i forbindelse med større terura forfærdelig
central computer) terure forfærdeligt, meget
terminaro [spr] samling af termer, teruri skræmme, forfærde
fagudtryk; faglige betegnelser teruro skræk, forfærdelse, rædsel; [fig]
termino [spr] term, fagudtryk vedr. terrorist; (fx La okuloj povas larĝiĝi de ~.
videnskab, kunst, håndværk, fag; (fx En Øjnene kan spærres op af forfærdelse.;
politikaj ~j tio estas nomata ultimato. I subite eksenti ~n blive skræmt); ~ de la
politiske termer kaldes det ultimatum.; klaso klassens terrorist
~a defino, precizeco termisk definition) Tesalio [geo] Thessalien (region i nordlige
terminologio [spr] terminologi del af Grækenland)
termistoro [el] termistor (modstand, Tesaloniko (= Saloniko) Thessaloniki
bestemt af halvleder med høj negativ (havneby i Grækenland)
teslo [fys] tesla (måleenhed for magnetisk
temperaturkoeficient)
induktion)
termito [zo] termit (fx ~ejo termitbo); [kem]
testacelo [zo] testacella (rovsnegl med
[tek] svejsetråd (blanding af
meget lille hus bag på kroppen)
aluminiumspulver og jernilte som efter
testamenta testamente- (fx ~ interpretado
antændelse udvikler meget stærk varme)
testamentefortolkning); testamentarisk
termo term (fagudtryk, faglig betegnelse); testamenti testamentere, give; efterlade
~j de alternativo alternative termer; [fil] Testamento [rel] Testamente (det
element (enhver af to forbundne led i den Gamle/Ny i biblen)
af 3 led bestående syllogisme testamento [jur] testamente
(fornuftsslutning)) testi teste; afprøve; (fx ~ lernantojn teste
termo- termo-, varme-; (fx ~botelo elever; ~ kafpulvoron prøve kaffepulver
termoflaske; ~elemento varmeelement; testiko [an] testikel (fx ~ujo, ~sako (= skroto
~fonto varmtvandskilde) testikelpung))
termometro termometer testo [psyk] test, prøve; [merk] (vare)prøve;
termoso = termobotelo termokande (fx signifikanco~ statistisk test)
termostato termostat (fx ~ de centra hejtado testosterono testosteron (mandligt
centralvarme-termostat) kønshormon)
testudo 267 timida
testudo skildpadde (fx ~ŝelo (= karapaco) tie der (på et bestemt sted), derhenne (fx Li
-skjold) restis ~ longe. Han blev der længe.; oriente
teta (det 8. bogstav i det græske alfabet) de ~ øst (der)for); ~a derværende; ~n
tetano [med] stivkrampe, tetanus; tetani; derhen; Venu ĉi ~n! Kom herhen! ~n kaj
ogs tetanoso reen hen og tilbage, fra og til, frem og
-teto [mus] -tet; musikstykke bestående af tilbage)
et vist antal dele eller spillere; tiel således, på den måde; særligt, så (fx ne
efterstavelse for musikgruppe, fx kvartet) estas ~ malfacile det er ikke så svært; kaj ~
tetra- (= kvar-) tetra- plu (= ktp.) og så videre; por ~ diri så at
tetragonio [bo] [gastr] (= novzelanda sige; ~ ne estas det er ikke tilfældet
spinaco) new-zealandsk spinat ties dens, dets; La trafiko de la urbo kaj eĉ de ~
tetraleno [kem] tetrahydronaphthalen ĉirkaŭaĵo estas tre vigla. Trafikken i byen, ja
tetrastila tetrastyl (bygning med 4 søjler) endog i dens omgivelser, er meget livlig.
tetrationato [kem] tetrathionat tifeo [bo] dunhammer (typha latifolia)
tetrilo [kem] tetryl (kraftigt sprængstof) tifo [med] tyfus
tetro [zo] urfugl tigo [bo] stilk, stængel; [tek] tigo de kristala
teujo tebeholder, tedåse glaso stilken på et krystalglas
teŭgo [mar] bak (overbygning på tigobrasiko [bo] [gastr] kålrabi
fordækket) tigro [zo] tiger; (fx ~stria tigerstribet)
teŭkrio [bo] løgurt, kortlæbe (teucrium) tikl(ad)o kilden, pirren; kildren; ~ de ies
tezo tese, påstand (fx Tiu ĉi konstato estas tre orgojlo berøre ens hovmod
valora por mia ~. Denne konstatering er tikla kilden; vanskelig, følsom, øm,
meget værdifuld for min tese.) prekær; ~ ektuŝo de herbo kildren ved
tia sådan (af den slags, henvisende til en berøring af græs; ~ punkto et ømt punkt;
egenskab) (unu ~ sådan én; ĉi ~ sådan en Jen vere ~ demando. Her er virkelig et
her; ~ĵojn mi neniam diris. Sådan noget kildent spørgsmål.
har jeg aldrig sagt.; ~ viro kiel li sådan en tikli kilde, pirre; kildre; La patrino ~is sian
mand som ham) bebon per plumeto. Moderen kildrede sin
tial derfor (af den grund) baby med et lille fjer.; La odoro de la rostaĵo
tialo [kem] (organisk substans i forbindelse ~is ĉies nazojn. Duften fra stegen kildede i
med aldehyd, R-CHS) alles næsebor.; ~ ies vantecon berøre ens
tiam da, dengang (fx kiam . . . , ~ . . . når . . . , forfængelighed
da . . . ; ĝuste ~ i det samme; ~ ni do provu. tikliĝema kilden (være følsom overfor at
Så lad os da prøve.; ~ vi estos kara. Så er blive kildet)
du sød.) tiko [med] krampagtig muskeltrækning
tiksotropa [fys] tiksotrop (om væsker, som
tiama daværende (fx La ~j gazetoj nenion
efter rystning har større viskositet end
raportas pri tio. Datidens aviser
før)
rapporterer intet om det.)
tiktaki tikke
tiamino [kem] [bio] thiamin (vitamin B1)
tiktako tik-tak (fx om ur)
tiamulo dalevende person tilburo [hist] tilbury (let, tohjulet,
Tianŝano [geo] → Tjanŝano Tian Shan
topersoners enspændervogn)
(kinesisk bjerg) tildo [typ] tilde (slangeformet typografisk
tiaro pavekrone tegn: ~)
tiazolo [kem] thiazol, C3H3NS tili hegle (affibre hamp- el. hørstilke)
Tiberiado [geo] Tiberias (by og sø i Israel) tilio [bo] lind (et træ)
Tiberio Tiberius (den 2. romerske kejser) tilo [teks] hegle (redskab til affibring af
Tibero [geo] Tiber (floden gennem Rom) hamp- el. hørstilke)
Tibestio [geo] (bjergkæde i Sahara) timalo [zo] stalling (fisk)
tibeta tibetansk timbalo [gastr] timbale; [mus] pauke,
tibetano tibetaner tromme
Tibeto [geo] [pol] Tibet timema frygtsom, modløs
tibio [an] skinneben timemo frygtsomhed
Tibisko [geo] Timi[219?] (ungarsk biflod til timi frygte, være skræmt, være bange for
Donau) (fx antaŭ~ ane; ek~ blive bange for); ~ la
tibuŝeno [bo] tibouchina (tropiske serpentojn være bange for slangerne
plantearter i Amerika) timiano [bo] [gastr] timian (krydderplante)
Tiĉino [geo] Tessin (flod og kanton i Svejts) timida genert, bly; ~eco generthed
timig(ad)i 268 titolo
timig(ad)i kyse, gøre bange, skræmme (fx tipografio typografi

for~ skræmme væk; mort~ skræmme livet tipografo typograf
af, fra vid og sans) tirado tirade ([lit] afrundet udvikling af en
timiĝi blive bange (fx Ŝi ek~is kaj iris enkelt tanke i prosa el. vers; [mus]
returne. Hun blev bange og vendte om.) toneløb)
timo skræk, frygt; forudanelse (fx tremi de tiraljoro [mil] [hist] tiraillør
~ ryste af skræk; pro ~ de af skræk for) tirana tyrannisk
timolo [kem] thymol (kunstig mentol) tiraneco tyranni; [fig] la ~ de la modo
timono vognstang, stjært modens tyranni
timpanito [med] mellemørebetændelse tirani tyrannisere
tirano tyran, despot, enehersker
timpano [mus] tromme, pauke; [an]
tiraviro [mar] 1. skruetov; 2. længe, strop
mellemøre (fx ~a membrano
tirbesto trækdyr
trommehinde); [ark] pladsen under tirboji hyle (hund, ulv)
gavlgesimsen; vandmøllehjul Tirena Maro [geo] Tyrrhenske Hav
timulo person, der er let at gøre bange (mellem Italien, Sicilien, Korsika og
(kujon, bangebuks) Sardinien)
timuso [an] [gastr] brissel tireoido [an] skjoldbrusken; udvikles hos
tinamo [zo] stumphale (fugl), tinamu mænd til adamsæblet
tineo [zo] møl tirharmoniko [mus] trækharmonika
ting-tang! Ding-dong!, ding-dang! tiri trække, hive, drage; uddrage; tiltrække;
tinisto bødker (håndværker, der laver udtrække; ~ iun per la maniko flanken hive
tønder og kar af træstaver) en til side ved træk i ærmet; ~ oleon el
tinito [med] tinnitus olivoj udtrække olie af oliven; ~ el io utilon
tinko [zo] karpe, tinca, suder (fisk) drage nytte af noget; La fino de la rakonto
tinkturi farve (fx ~ al si la harojn farve sit iom sin ~as. Slutningen af fortællingen
hår; ~ bluan robon nigra farve en blå kjole trækkes noget i langdrag.
sort) tirilo trækredskab (fx ~ de pordeto håndgreb
tinkturo tinktur, farve; udtræk af planter til på låge; boto~ støvleknægt; kork~
medikamenter; (fx vesto~ tøjfarve; joda ~ proptrækker)
jodudtræk) tirkablo [mar] [tra] træktov
tino bøtte, kar, trætønde uden låg tirkesto skuffe; eltiri ~n trække skuffe ud
tinti klirre, klinge, rasle; klimpre; ~igi tiro træk(ken), drag; eltrinki per unu ~
monerojn aŭ ŝlosilojn rasle med mønter drikke ud i et drag
eller nøgler; La glavoj kaj armaĵoj krak~is. tiroido [an] skjoldbruskkirtel
Sværdene og skytset klingede tiroksino [bio] tyroksin
tintilo bjælde, klokke (fx ~ de biciklo tirola tyrolsk
cykelklokke) tirolano tyroler
tin tin tin! (om klokkelyd) Tirolo [geo] Tyrol
tiroo i sammensatte ord: angående
tinuso [zo] tunfisk
skjoldbruskkirtlen; ~tropa tyreotrop
tio den, det, den ting; de ~, el ~, pro ~ deraf;
(skjoldbruskkirtel-påvirkende)
por ~ til fordel for; Tio, kion vi diras, estas
tirozino [kem] tyrosin (en aromatisk
grava. Det, du siger, er betydningsfuldt;
aminosyre fra protein)
~ ĉi estas la unua fojo Dette er den første Tiso [geo] Tisza (ungarsk flod, biflod til
gang. Donau)
tiolo [kem] thiol (alkohol med S i stedet for titano [min] [kem] titan
O) Titano [astr] titan (Saturns største måne),
tiom så meget, så mange, i så høj grad; [my] [rel] Titan (barn af Gaia og Uranos)
Fumis ~ ke oni ne povis spiri. Det røg så Titikako [geo] Titicaca-sø (i
man ikke kunne få vejret.; ne pli ol Andesbjergene)
~ granda ikke større end som så; ~ pli ĉar titio [zo] silkeabe (om flere arter små
så meget mere som amerikanske aber)
tipa typisk, -type, type-; laŭ~ normeret Tito mandenavn [hist] [pol] Jossip Broz
tipo type, mønster; model; liter~ Tito (1892—1980, jugoslavisk statschef)
bogstavtype; tiu ~ de domoj, tiaj domoj den titoli titulere, tiltale (som); navngive (fx en
type huse; la ~ de ĝentlemano typen på en bog)
gentleman; ~aprobo typegodkendelse titolo titel; overskrift; sub~ undertekst
titri 269 tomato
titri [kem] titrere (bestemme mængden af tokso gift (medicinsk); anti~ modgift;
visse kemiske stoffers tilstedeværelse i en ~maniulo misbruger
opløsning) toksologio toksikologi (læren om
titro [kem] titreranalyse, titration (analyse giftstoffer)
af mængden af visse kemiske stoffers toksomanio narkomani (vane- og
tilstedeværelse i en legering) overforbrug i indtagelse/indsprøjtning af
titulara titulær (som har en titel uden fx alkohol, kokain, morfin, nikotin,
tilsvarende embede) opium)
tiu den, det; ~ kiu volas povas provi ĝin. Den tola lærreds-
der vil kan afprøve den.; ~ ĉi granda domo tolaĵo linned; tøj; tabla ~ borddug; lit~
dette store hus; Forpelu ~n ĉi kaj lasu la sengetøj; malpura ~ vasketøj; virina ~
alian Jag denne væk og lad den anden dametøj
blive. Toledo [geo] Toledo (spansk by)
tizano urtete, afkog el. uddrag af planter tolerebla tålelig; ne~ spektaklo et utåleligt
tizanopteroj [zo] blærefødder (små fluer) optrin
tju! tssh! udråb (fx for at bortjage dyr) tolereco [med] [kem] [tek] tolerance (=
tlaspo [bo] pengeurt, thlaspi arvense; (dgl modstandsdygtighed, tilladt afvigelse);
mon(ero)herbo) malgranda ~ al antibiotikoj en lav tolerance
tmezo [spr] tmesis (adskillelse af overfor antibiotika
sammensat ord og indskyden af et eller tolerem(ec)o tolerance (= fordragelighed,
flere) tålsomhed over for andre); religia ~
toasto [gastr] toast (ristet brød); teo kun ~j tolerema tolerant, tålsom; ne~ patro en
te med ristet brød; fromaĝita ~ toast med intolerant far
ost, (jf tosto) toleri tåle, tolerere, finde sig i, fordrage; (fx
Tobio Tobias (hebræisk navn) Li ~is ĉiujn religiojn en sia regno. Han
tobogano lav slæde; rutschebane på tolererede alle religioner i sit rige.; La
legeplads; transport-glidebane malplimultuloj estas nur apenaŭ ~ataj
tofeo [gastr] toffee fremduloj. Mindretallet er lige akkurat
tofo [geo] tuf (hærdnet vulkansk støv og tålte fremmede.; ne ~ata medikamento ikke
aske); [med] aflejringer i blodårer ved fx tålt medicin; Tiuj du substancoj ne ~as unu
urinsyregigt og podagra la alian. Disse to substanser arbejder ikke
togo toga (klædning i form af et langt sammen.
stykke stof) tolero overbærenhed; [tek] tolerance (fx i
Togolando [geo] [pol] Togo dimension, masse, frekvens); (fx Tio estas
tohuvabohuo tohuvabohu, kaos, virvar; ja ne rajto, sed nur ~. Det er jo ikke ret,
meti ordon en la ~n de la fakterminoj lave men kun overbærenhed.; La
orden i fagtermernes kaos metalindustriaj ~j estas esprimitaj per
toĥaro [spr] (hindo-europæisk mikrometroj (µm). Metalindustriens
sprogstamme fra folk, der boede i det nu tolerance udtrykkes i my.
kinesiske Turkestan) tolo lærred; glatvævet stof; til et maleri
Tokajo [geo] Tokaj, ungarsk vinregion Tolstojo Tolstoj, russisk forfatter
tokajo [gastr] tokayer (ungarsk vin) (1828-1910)
tokato [mus] toccata (fantasifuldt virtuost tolua balzamo tolubalsam (harpiks der
musikstykke for orgel el. klaver) indeholder toluen)
tokelo [med] (tropisk hudsvampe-sygdom) tolueno [kem] toluen (aromatisk kulbrinte,
Tokio [geo] Tokyo (japansk hovedstad) brugt bl.a. som opløsningsmiddel)
tokoferolo [bio] vitamin E (= vitamino E) toluidino [kem] aminotoluen, toluidin
tokonomo (japansk dekorationsniche i (kemisk forbindelse som anvendes til
gæsteværelse) anilinfarver)
tokseco giftighed toluilo [kem] toluen-radikal (aromatisk
toksi forgifte; homo ~ita de funga tokso kulbrinte anv. i industrien, bl.a. som
person forgiftet af svampegift opløsningsmiddel)
toksiĝo forgiftning; alkohola ~ tomahoko tomahavk (indiansk stridsøkse);
alkoholforgiftning enterigi la ~n (fari pacon) lægge
toksino [med] [bio] toksin (biologisk); stridsøksen
anti~ modgift tomato [bo] [gastr] tomat; -plante
tomba 270 trablovo
tomba grav-, (relateret til et gravsted) topinamburo [bo] jordskok (plante);

tombako [tek] tombak (legering af kobber ~tubero [gastr] jordskok (den spiselige
og tin, brugt til billige smykker og uægte del); (dgl terpiro)
forgyldninger), [fig] billig og dårlig toporo skovøkse
imitation torako [an] brystkasse; [zo] kroppen på et
tombejo gravsted, kirkegård insekt
tombisto graver torĉo fakkel; ~procesio fakkeloptog
tombo grav; gravsted; en~igo begravelse tordi vride, sno; ~ siajn harojn en longan
tombolo tombola plektaĵon ordne sit hår i en lang fletning;
Tomo = Tomaso Thomas ~ kablon sno et kabel; el~ el iu sekreton
-tomo- [med] -tom- ; (fx ~grafio tomografi; lokke en hemmelighed ud af en.
~grafo tomograf; mikro~ tordiĝi vride sig, blive snoet, sno sig; (fx
mikroskop-skæreinstrument; laparo~io ~kiel argilo som en ål)
bugsnit) tordo vrid; [mat] rezisto de akso al ~
tonalo [mus] toneart vridningsmodstand på en aksel
tonalto [mus] toneleje, pitch, tonehøjde torenta [geo] [fig] [met] som en rivende og
(frekvens) kraftigt strømmende flod
tondi klippe; trimme; (~ gazonon slå græs) torenti [geo] [fig] [met] strømme med
tondilo saks rivende og stor kraft
tondisto klipper (fx ~ de hundoj torento [geo] [fig] [met] rivende og kraftig
hundeklipper) strøm (fx ~ de rivero i en flod; ~ de larmoj
tondra torden-, tordnende af tårer; pluv~ tordenbyge)
tondri tordne, buldre torfo tørv
tondro [met] torden; (rul- kaj krakbruego torni dreje; 1. ~ et emne på en drejebænk
tordenbulder og -brag) (en figur ud af metal eller træ); 2. ~ på en
tonelo [mar] registerton (2,83 kubikmeter); drejeskive (fx en skål af ler); [fig]
~aro tonnage (fx la nombro de kargo~j, kiun velforme (fx et vers); ~ilo drejebænk;
ŝipo povas porti et skibs lasteevne målt i drejeskive
tons) toro [mat] [bo] vulst, krave; [ark] [mat]
tonemo [spr] [fon] tonem; lyd + endelsen i torus (ornamentering ved foden af søjle)
fonem; (højere og lavere toner, fx i Toro [my] Thor; i den nordiske mytologi,
kinesisk og i mindre form i svensk og krigens gud
torpedo [mil] torpedo; [zo] elektrisk rokke
norsk (i dansk erstattet med stødet))
torporo [med] sløvhed, upåvirkelighed;
Tongo [geo] [pol] Tonga Øerne (polynesisk
følelsesløshed, (jf stuporo); [bio] hi
østat)
torso torso; overkrop; (fx nuda ~ bar
tonigi tone (i forbindelse med farvning)
overkrop; [ogs] i form af skulptur)
toniko [mus] udgangstone; [med] tonika
tortikolo [med] (hold i nakken, så hovedet
vino tonic-vin; tonic (en slags sodavand
ikke kan bevæge sig frit)
med stimulerende stoffer) tortiljo [gastr] tortilla (en slags pandekage
tonio [bio] [med] (samspillet i indre til forskellige madretter)
organer); ~igo aktivering af nerverne der torto [gastr] tærte; kage med fyld; ~ujo
styrer spændingen; ~ estas necesa al la kageform; ~fundo lagkagebund
teniĝo de la korpo. Spænding er nødvendig torturi torturere
i kropsholdningen. torturo tortur
tonlingvo [spr] tonesprog (fx kinesisk med toŭfuo [gastr] = sojkazeo; tofu
højere og lavere toner, i skrift angivet (sojabønneprodukt med højt indhold af
med ekstra tegn i bogstavet) proteiner)
tono tone, tonefald, stemmens klangfarve; tpr! prrrr! (for at standse en hest eller andet
doni la ~n angive tonen; sonigi ~n anslå arbejdsdyr); ogs pru!
tonen; alpreni akordiĝeman ~n anslå en tra gennem, igennem; Ili iras ~ dezerto. De
forsonlig tone; farvenuance, farvetone går gennem en ørken.; Li iras ~ la pordo.
tono [spr] [mus] [fon] tone Han går gennem døren.; Koko kokerikas
tonsilo [an] mandel, halskirtel ~ la tuta nokto. En hane galer hele natten
tonsuro [rel] 1. kronragning som tegn på igennem.; ~ekzameni eftergå
at være trist eller have sorg; 2. den ved trabeklo [an] vævsbjælker; fx karnaj ~j de la
afragning frembragte plet på issen hos kora atrio skillevægge i hjertet
katolske gejstlige trablovo gennemtræk
trabo 271 transfuzo
trabo bjælke; byggeelement; vognstang, tramelo [mar] net med 3 forskellige

stjært; profil~ profiljern; ĉef~ bærende maskestørrelser
bjælke tranco trance
trabori gennembore tranĉa skærende, skarp, hvas; ~ hakilo
tradi [jur] (give debitorens ejendom til skarp økse; ~ malvarmo bidende kulde;
kreditoren) ~ respondo skarpt svar
tradicia traditionel, sædvanlig; ~ proceduro tranĉaĵo snitte; skive (fx brød)
sædvanlig procedure tranĉeo [mil] skyttegrav, løbegrav; [geo]
tradicie traditionelt udgravning til fundament
tradicio tradition (skik; overlevering) tranĉeti ridse, snitte; (jf grati)
tranĉi skære, snitte; hugge ~ viandon ridse
tradormi sove igennem (natten)
kød; al~ snitte/skære til (= tajli); de~
tradukado oversættelse (handlingen)
skære af/ned; dis~ skære op, i
traduki oversætte
stykker/skiver; en~ skære ind; tra~ skære
tradukisto oversætter (jf interpretisto)
sig igennem
traduko oversættelse (værk)
tranĉilo kniv
tradukrajto oversættelsesret tranĉo skæren; snit; hug; en~ indsnit;
trafa rammende, slående ~vundo snitsår
trafe rammende, slående, træffende; ~ kopii tranĉobrulilo skærebrænder
la manieron de paroladon kaj irado tranĉodento fortand på gnaver (= incizivo)
rammende gengive talemåde og gangart tranĉrando skær (på en plov, en hakke, et
trafi træffe, ramme spyd)
trafiki cirkulere, komme omkring (om folk trankvila rolig; ubekymret
eller varer) trankvileco rolighed, fred og ro
trafikilo transportmiddel trankviligaĵo beroligende middel
trafiko trafik; (fx la ĉiam kreskanta aer~ den trankviligi berolige
stadigt voksende lufttrafik; Sur la ĉefplaco trankviliĝi falde til ro; ophøre
regas vigla ~. På torvet er der livlig trafik.; trankvilo ro, fred
la reglamento de la ~ trafikreglerne tranokti overnatte
traflui gennemstrømme, løbe igennem trans hinsides, (et sted eller rum ligger) på
trairejo gennemgangsrum, den anden side (af noget), om-; ĵeti pilkon
gennemløbssted trans muron kaste en bold over en mur; ni
trairi gå igennem; (fx ~ riveron naĝante ~iris/ ~pasis vi er ovre; ~ la montoj
svømme over floden) hinsides bjergene; ~atlantika
trajno tog; (fx ŝip~ en række af skibe; transatlantisk; ~oceana oversøisk; ~verŝi
regiona ~ regionaltog; var~ godstog; ~estro vinon el butelo en karafon omhælde en vin
togfører) fra flaske til karaffel
transa hinsidig, værende på den anden
trajto islæt; ansigtstræk, karaktertræk;
side; la ~ trotuaro det modsatte fortov;
admirinda ~ de kuraĝo et
~ najbaro genbo
bemærkelsesværdigt træk af mod
transakcio [fin] transaktion
trako [jernb] spor, skinne; [tra]
transdoni overdrage (fx ~ la bienon
landingsbane for fly; [el] spor (fx på
gården), overlevere (fx ~ mesaĝon en
magnetbånd, diskette, lydspor på film)
besked), overføre (fx ~ monon penge)
trakomo [med] trakom (smitsom videregive; give tilbage
betændelse af øjets slimhinde med transformado [mat] [el] [bio]
dannelse af små gryn) transformering
trakt(ad)o behandling, håndtering, transformi ændre, forvandle, omdanne,
forhandling; ~ kun forhandling med; omforme; [el] transformere (fx ~ kurenton
elteni ~n udholde en behandling; ~ de strøm); Barbo povas ~ homon ĝis
problemo behandling af et problem; ~ de nerekonebleco. et skæg kan ændre et
malsano behandling af en sygdom menneske til ukendelighed
trakti behandle, håndtere, forhandle; transformilo = transformatoro;
~ malsanulon per . . . behandle en syg med transformator; transformer
... transformo [el] [mat] transformation
trakuri gennemløbe transfuzi transfundere (fx ~ sangon give
tralegi gennemlæse blod)
tramalsekiĝi blive gennemblødt transfuzo transfusion
Transilvanio 272 traveturi
Transilvanio [geo] Transsylvanien, region i transskribi afskrive, skrive af efter

Rumænien transskribo afskrift
transira overgangs-; ~ fazo overgangsfase; transŝovi [pol] tilbageføre (fx en emigrant
~ tempo overgangstid til grænsen); [psyk] (bringe i affekt,
transiri overgå (til), gå over (til) (fx lidenskab psykisk ubalance)
~ landlimon en grænse; ~ al alia partio et transŝovo [psyk] affekt, lidenskab
andet parti) transtera overjordisk (i det hinsides), efter
transistoro transistor; -radio døden
transturni vende, dreje; bladre (fx i en bog)
transitiva [gram] transitiv (om verber som transulo genbo
har objekt (genstandsled); li batis la transversa tværgående, tværliggende;
hundon han slog hunden; (jf ne~ ~ trabo tværbjælke
intransitiv) transverse på tværs
transitivigi gøre transitiv transvesti sin skifte tøj
transito transit transvestulo transvestit
transkuri strejfe, berøre, omtale meget transviola = ultraviola
kort; (fx ~ pensante strejfe i tanker); [mil] trapafi skyde igennem; ne ~ebla ikke til at
(jf dizerti); desertere, overløbe (til fjenden) skyde igennem
transkurinto overløber trapasejo gennemgang
trapasi gå igennem, gennemleve,
translacio [jur] [fys] [mat] translation
gennemføre, overstå
(overførsel, overflytning, overladelse)
trapenetri gennemsyre, -trænge, -bore
transloĝigi omkvartere, genhuse, (for)flytte trapezo [mat] [spo] trapez;
transloĝiĝi flytte (skifte bopæl) gymnastik-redskab; [an] muskel i ryg og
transloki overflytte, overføre nakke
transmigranta på gennemtræk (om dyr, fx trapiki gennembore (med en spids
~j cikonioj storke) genstand, fx nål, sværd)
transmigri vandre over noget traplekti gennemflette
transmisii transmittere (overføre en tra ra ra (imitere 1. hurtigsnakken; 2. lyden
bevægelse eller kraft til maskindel, af march eller galop)
overføre en smitsom sygdom, sende en trarigardi gennemse (fx en tekst)
direkte tv- eller radioudsendelse) trarigardo gennemsyn
transmisio [tek] transmission (direkte tv- trarompi gennembryde
eller radioudsendelse); [med] overførsel traserĉi gennemsøge
trastreki gennemstrege; fx ~ ĉekon crosse en
af smitsom sygdom
check
transpasi passere, komme forbi;
trastreko [typ] streg igennem et bogstav, fx
gennemrejse, overgå, ændre tilstand; ~ la
i det danske ø
limon komme over grænsen; Tio ~as mian trasuferi gennemleve (opleve en svær tid,
komprenon. Det overgår min forstand.; lide i et stykke tid)
~ al la tagordo gå over til dagsordenen; trasulki gennemfure, gennembryde
~ de la solida al la flueca stato ændre bølgerne
tilstand fra fast til flydende form trasulko fure (fx rada ~ hjulspor)
transpasigisto bådfører i persontransport traŝovi trænge igennem
ved færgeoverfart trateratra! trut! (trompetlyd)
transpaŝi overskride (fx en linje, trati [merk] trassere, udstede eller trække
tolerancetærskel) en veksel (på nogen); ~ kambion trække
transplantado transplantation en veksel
(handlingen) trato [merk] tratte, trasseret udtrukket
transplanti transplantere; [bo] omplante; veksel
[fig] overføre traŭmata [med] traumatisk
traŭmato [med] traume; La akcidento donis
transponti bygge bro over; overvinde
al ŝi ~n por vivo. Ulykken gav hende et
transporta transport-; ~ aviadilo -fly; ~j
traume for livet.
elspezoj -udgifter; ~ firmao -firma; ~ grupo travadi gennemvade, vade over
-gruppe; ~ politiko -politik; ~ reto -net; travertino [geol] kildekalk, frådsten
~ tempo -tid; ~ vojo -vej travestii klæde sig ud; [lit] parodiere;
transporti transportere travestere
transporto transport; [fin] overførsel traveturejo gennemkørselssted
transruĝa = infraruĝa traveturi rejse, køre igennem
traveturo 273 trikromio
traveturo gennemkørsel; ŝipa ~ treponemo [med] [zo] treponema

gennemsejling (mikroorganisme, fx af syfilis: treponema
travida gennemsigtig; (= travidebla) pallidum)
travidi se igennem (fx ~ vitron glas); treti træde, skubbe, sparke; ek~ herbon
gennemskue træde i græs; ~ en la teron træde ned i
travintri tilbringe vinteren, overvintre jorden; sur~ træde på; akvo~ træde vande
travivaĵo oplevelse Treviro [geo] Trier (tysk by)
travivi opleve; gennemleve trezoro skat, (jf imposto) klenodie, forråd,
travojaĝanta på gennemrejse værdi; ~trovo, trovita ~ skattefund;
travojaĝi gennemrejse ~ĉasado skattejagt
tri tre; ~pieda trebenet; ~jara treårs; ~jaraĝa
tre meget; ~ multe virkelig meget; ~ granda
treårig; ~a tredje; ~foje tre gange
meget stor; ne ~ ŝati ikke være meget for;
triado [mus] treklang
~ege overmåde, overordentlig, triafoje for tredje gang
ualmindelig triangulo trekant
Trebizondo [geo] Trabzon (tyrkisk triaso trias (en periode af jordens
havneby) udviklingshistorie)
tredi tråde, trække, isætte (fx Oni ~as tribestro (stamme)høvding
fadenon en kudriltruon, tra perloj. Man tribo folkestamme, stamme
tråder en nål, trækker perler på snor.; tribo- gnidnings-; ~metrio (læren om
~ laĉon tra laĉringetoj de ŝuo isætte gnidningsmodstand)
snørebånd) tribordo [mar] styrbord, (jf babordo)
tredilo (redskab til at føre sytråden tribrako [lit] tribrachys, (versfod)
gennem nåleøjet) tribunalo tribunal, domstol, ret
tribuno tribune; podium
trefo [spo] klør (i kortspil)
tributo [fin] tribut, afgift
trejni træne, opøve; ~iĝi øve sig tricent tre hundrede
trejnisto træner tricepso [an] triceps (armstrækker-muskel)
trejnoŝipo skoleskib triciklo trehjulet cykel
tremao [typ] overtegn, trema (to punkter ¨ tricio [kem] → tritio tritium (brint-isotop,
der sættes over den sidste af to på der er tre gange så tungt som de
hinanden følgende vokaler for at betegne almindelige)
at de skal udtales hver for sig) tridakno [zo] kæmpemusling
trematodoj [zo] ikter (fladorme-orden) tridek tredive
trembrili blinke, glimte, tindre, blafre (ild), trideka tredivte
(jf blinki, glimi) tridento høtyv; trefork
trielo [zo] triel, burhinus oedicnemus
tremeti gyse, skælve; blafre (fx ~kiel a flamo
trifolio [bo] kløver, trekløver
de kandelo som flammen på et stearinlys) triftongo [spr] triftong
tremi ryste, skælve, bæve, dirre; frosto~, triglo [zo] knurhane (fisk)
tim~ ryste af kulde, bæve af frygt trigonelo [bo] bukkehorn (plante)
tremo rysten; ter~ jordskælv trigonometrio [mat] trigonometri
tremolo [bo] asp, bævreasp triketro [an] håndrodsknogle (ogs trikvetro)
trempi dyppe; lægge i blød; (fx Via maniko triki strikke
~ĝas en la saŭco. Dit ærme dyppes i trikilo strikkeredskab, strikkepind
sovsen.) trikino [zo] trikin
tremsonoj [mus] skælven, tremolo triklina triklin (om krystaller med tre ulige
(gentagelse af samme tone eller akkord lange akser, der skærer hinanden i skæve
meget hurtigt efter hinanden så at det vinkler)
trikofito [bo] trichophyton (hår-/
lyder som en bæven)
hud-parasit, -svamp)
trenaĵo slæb trikolomo [bo] heksering-ridderhat
treni slæbe, trække efter sig (svamp)
trenkablo kabel (svært tov af ståltråd) trikoloro trikolore (trefarvet, om det
trepani [mek] gennembore; [med] franske flag)
trepanere trikomicetozo [med] trichomykose
trepano [mek] stenbor; [med] trepan, (hår-svampelidelse)
kraniebor trikopteroj [zo] vårfluer
trepidi [med] ryste (svagt); epilepsioida ~ado trikromio trikromi (farvebilled-teknik med
epileptiske rystelser tre grundfarver)
triktrako 274 troni
triktrako [spo] backgammon (brætspil) triviala triviel, kedelig, ensformig, simpel

trikuspido [an] tricuspidal-klap (i højre trivialigi drage ned (i lavt plan)
hjertehalvdel) tro for, alt for; (multe) ~ granda alt for stor;
trili [mus] slå triller, trille ~pagita imposto overskydende skat
triliono trillion troa overdreven; ~ prezo overpris
trilo [mus] en trille troaĵo overdrivelse, noget, som er for
trilogio trilogi (værk i tre dele) meget, overdrevet eller overflødigt
trimarano [mar] trimaran (skib bestående troe i overmål, for meget; overskydende
af tre både med fælles dæk) trofeo trofæ
trimestro trimester (tidsrum af tre trofio [bio] [med] trofi (vævenes ernæring
måneder, især om undervisning) (= og vækst i fødekæden)
kvaronjaro) troglodito = kavernulo; [hist] huleboer; [zo]
trinaskito trilling; dgl triĝemelo fugleart, fx fuglekongen (kun i Europa)
tringo [zo] ryle, tringa (vadefuglfamilie) trogo trug
trinitrotolueno [kem] TNT (et sprængstof i trogono [zo] trogonfugl
krystalform) trogrado øsehjul
trinkaĵo drik; ~j drikkelse; alkoholaj ~j trograndigi overdrive
alkoholiske drikke troigi overdrive
trinkejo vandingssted; værtshus (ikke troja ĉevalo [edb] trojaner (computervirus);
nødvendigvis alkoholisk) [hist] stor træhest, som førte helenerne til
trinketi nippe sejr mod Troja
trinki drikke; skåle i forbindelse med Trojo [hist] [geo] Troja
lykønskning; drikke ved visse trokantero [an] trochanter (del af
ceremonier; el~, fin~ drikke ud lårbensknogle)
trinkigi få til at drikke; vande (dyr) trokaro [med] trokar (inderste del i kanyle)
trokeo [lit] trokæ (versfod)
trinkmono drikkepenge
trokitero [an] tuberculum (lille knude;
trinkujo beholder, som der drikkes af, trug;
knoglefremspring; tuberkel)
krus, glas; (ogs trogo)
trolbarko trawler, fiskekutter
trio [mus] trio; tre (fx trefo ~ klør 3); [lit] (i
trolebuso [tra] trolley-bus
forbindelse med poesi)
troli [mar] fiske med vod
trioleto [lit] triole (poesi, opbygning med
trolio [bo] engblomme (gul blomst som
gentagelser)
vokser i enge)
tripo [an] indvolde fra et slagtet dyr; trolo [my] trold; [mar] slæbevod
[gastr] indmad; [zo] spiserøret ned til en troloĝata overbefolket, overfyldt
drøvtyggermave tromatura overmoden
Tripolo [geo] Tripolis trombidio [zo] (rød) jordmide
tripso [zo] blærefødder, thrips; trombidiozo [med] skab (udslæt el. kløe
frynsevinger (insekter i græs) fremkaldt af mide)
trireĝa vespero helligtrekongers aften trombo [med] blodprop; [met] skypumpe
triskipa treholdsskift trombocito [an] blodplade
trista trist, bedrøvet; dgl malĝoja (størknings-blodlegeme)
tristeco melankoli trombono [mus] basun; ŝov~ trækbasun
triteto [mus] terzet (komposition bestående trombozo [med] trombose
af 3 dele eller for 3 spillere) (blodpropdannelse)
tritiko [bo] [gastr] hvede tromelo [tek] metaltromle (til rengøring af
trito [mus] terts (toneinterval) kartofler (på kartoffelmelsfabrik) eller
trituro [zo] salamander sortering af metaller)
triulo tredjeperson; tredjepart tromemfida indbildsk
triumfarko [ark] triumfbue trompa skuffende, falsk, bedragerisk
triumfi triumfere (være meget stolt og glad trompaĵo bedrag
over en sejr eller succes og fryde sig over trompi bedrage, snyde, skuffe
modpartens nederlag) (fx ~ super iu trompiĝi tage fejl, blive snydt
triumfere over nogen) trompisto bedrager, snyder
triumfo triumf; sejr, succes; stolthed over tromultiĝo overhånd
en sejr eller succes troni trone; poeto, kiu ~as meze de siaj
trivi (op)bruge, slide op (fx ~itaj ŝuoj slidte admirantoj en digter som troner midt
sko) iblandt sine beundrere; Sur sia sterkamaso
trono 275 turbano
~as la koko Hanen troner over sin truo hul; (fx manik~ ærmegab)
mødding. trupo trup; trop, skare
trono trone trupunuo troppeenhed
tropeolo [bo] indisk karse (dyrkes i truso [ark] tagspær-konstruktion
Amerika for brug til pynt og/eller trusto [merk] trust
medicin) truto [zo] forel
tropika [geo] tropisk ts! hys! tys! (udråb for at tysse på nogen)
tropiko [geo] troper; [astr] (om solens tualeto toilette; (sminkeudstyret;
bevægelse i rummet) stadskjole; istandgøring) [glds]; ~ujo
tropopaŭzo [met] tropopause (grænselaget toilettaske
i op til 9-16 km-højde mellem tualetpapero renseserviet; toiletpapir
tuberkulino [kem] tuberkulin
troposfæren og stratosfæren)
tuberkulo [bio] tuberkel
troposfero [met] troposfære
tuberkulozo [med] tuberkulose
(jordatmosfærens nederste lag, op til 9-16 tubero knold, knude, bule, knast
km-højde) tuberoso [bo] tuberose
trosentema overfølsom tubisto blikkenslager, vvs-mand; ogs
trostreĉi overanstrenge plumbisto
troŝarĝi overfylde, overlæsse tubjo [mus] tuba
trotaksi overvurdere tubo rør, slange, tube, -gang; (fx aer~
troti trave; ek~ sætte i trav; nerapide ~ante i cykelslange; fum~ skorsten; orel~
let trav øregang), (jf hoso)
trotuaro fortov tuĉi skrive, tegne, farve med tusch
trovaĵo fund; hittegods tuĉo tusch; tus, tuschpen (= feltkrajono)
trovi finde; (fx el~ finde ud af, tufo dusk, tot
opdage/afdække) tuj omgående, straks, lige, umiddelbart;
troviĝi være, befinde sig, ligge ~ poste straks efter; ~ antaŭe ligefor;
trovito = trovitulo; forladt barn, hittebarn ~ kiam eble så snart som muligt
trovo (et) fund tuja omgående, øjeblikkelig, umiddelbar;
trua (gennem)hullet, hulagtig ~ plenumo de deziro omgående opfyldelse
trudema påtrængende, anmasende, af et ønske
nærgående tujo [bo] thuja
trudherbo ukrudt tukano [zo] peberfugl, tukan (= ramfasto)
trudi true, presse, nøde,; al~ påtvinge; el~ (lever i troperne i Amerika)
aftvinge; prem~ tvinge tuko dug; klæde; tablo~ borddug; kap~
trudkitelo spændetrøje; dgl frenezjako tørklæde; lito~ sengelinned
trudpeti trygle tukpinĉilo tøjklemme
trufi [gastr] garnere med trøfler Tuleo [geo] Thule
trufo [bo] trøffel (svamp, hele planten); tulio [kem] thulium, (grundstof, Tm)
[gastr] den spiselige del tulipo [bo] tulipan
trui gennemhulle, perforere tulo [teks] tyl
truilo hultang, billettang, hulleapparat Tuluzo [geo] Toulouse (fransk by)
eller -maskine tumoro [med] svulst, tumor
tumulo gravhøj, kæmpegrav
truki bruge fidus, trick
tumulta larmende, voldsom
truko filmkunst; fif, trick, kneb, fidus; snyd
tumulti være i oprør, støje, larme
(et spil) tumulto tumult, røre, tummel, støj, larm
truleto spartel tundro [geo] tundra (sibirisk steppe)
trulo murske; nedsænkningssigte til friture tunelo tunnel
trumpeti blæse på trompet; (dis~ tungsteno [kem] → volframo
udbasunere) tunguzo tunguser (af mongolid race, i det
trumpeto [mus] trompet mellemste og østlige Sibirien)
trunketo [bo] stængel, stilk tuniko tunika
trunko stamme; krop, hoved- (fx -pulsåre); Tunizio [geo] [pol] Tunesien
Hedero grimpas sur la ~ de la kverko. Tunizo [geo] Tunis (by)
Vedbend gror op ad stammen på tuno ton; je ~j i tonsvis; ~j da tonsvis af;
egetræet.; ~ de konuso keglestamme [mar] ~aro 1. et skibs lasteevne; 2. et skibs
trunkoboato stammebåd (udskåret vægt
træstamme) turbano turban
turbino 276 -ul-
turbino turbine tuŝo berøring

turbo snurretop; rotor i tuta hel, fuldstændig, total
spilledåse/lirekasse; roterende skær til at tute helt, helt og holdent, aldeles,
forme stukmønster med fuldstændig; en~ i alt; i det hele taget;
turbul(ad)o turbulens (i fx luftlag; uro (bemærk forskellen mellem ~ ne
omkring en person) overhovedet ikke, og ne ~ ikke helt)
turbula turbulent; urolig, stormende tuto et hele, totalitet, helhed; ~aĵo det hele
turbuli være turbulent (ting)
turdo [zo] drossel Tuvalo [geo] [pol] Tuvalu (polynesisk
turga [bio] svulmende, hævende østat)
turgeco (hævelse pga tilbageholdt tvido [teks] tweed
veneblod) tvisto [mus] twist (dans)
Turingio [geo] [pol] Thüringen
turisma turistisk; ~ celo turistmål; ~j
profesiuloj turistfolk; ~ agentejo
turistbureau; ~ aŭtobuso turistbus; ~ lando
U
turistland; ~ profesio turisterhverv; ~ ĉefo u- (formet som et U): U-fero U-jern; U-tubo
turistchef; ~ industrio turistindustri u-rør
turismo turisme -u (endelse for bydemåde (imperativ)) fx
turisto turist manĝu! spis!
turka tyrkisk uako [gastr] Wok
turkmeno turkmener UALE [fk] Universala Artista Ligo de
Turkmenio, Turkmenujo [geo] [pol] Esperantistoj
Turkmenistan ublieto [hist] (underjordisk) fængsel (jf
turko tyrk forgeskelo, forgesejo)
turmalino [min] turmalin UEA [fk] Universala Esperanto-Asocio
(smykkesten-mineral, der bliver elektrisk Esperanto-verdensforbundet (jf SAT)
ved tryk og varme) uedo [geo] Wadi (af arab. wādı̄'flod': et
turmenti at plage; pine flodleje i ørkenområde, kun vandførende
turmentiĝi plages; pines med mellemrum)
turmento en plage uf! (interjektion, som udtrykker lettelse) fx
turnakvo hvirvelstrøm, (jf vortico) Uf! Finfine biero! Heldigvis! Endelig en øl!
turnedoso [gastr] tournedos Ugando [geo] [pol] Uganda
ugra (relateret til sproggruppen, som
turnei [teat] turnere; La grupo ~s la tutan
omfatter ungarsk, ostjakisk og vogulsk)
someron. Gruppen turnerede hele
(jf finno-ugra)
sommeren.
ugviso [zo] silkesanger (en fugleart i
turneo [teat] turné
slægten cettia)
turni vende, dreje; sin ~ vende sig, tage ny
-uj- (efterstavelse for 1. en beholder cindr~o
retning, henvende sig
askebæger; 2. en frugt eller blomster
turniketo [med] (blodtryks-)manchet,
givende plante pom~o æbletræ; 3. et land,
tourniquet (til at afbinde et lem)
hvis beboere bliver nævnt i ordroden
turnilo håndsving
German~o Tyskland
turniro [spo] turnering
ujguroj uigurer (et turko-tatariske folk)
turnoplato drejeskive (for togvogn, på ujo beholder
teatersene, i grammofon) UK [fk] Universala Kongreso {de Esperanto}
turo tårn (den årlige esperanto-verdenskongres)
Turo [geo] Tour (fransk by) ukazo [hist], [pol] (et dekret i det zaristiske,
turpa = malbela grim, hæslig sovjetiske og nuværende Rusland)
turstrigo [zo] slørugle ukijo (japanske billeder eller tryk af en
turto turteldue bestemt genre, især fra Edo-perioden)
tusi hoste; rømme sig ukraino en person fra Ukraine
tusilago [bo] følfod; dgl ĉevalpiedo Ukrain i o, Ukrainujo Ukraine
tuŝi røre (ved), berøre, være i kontakt med; ukulelo [mus] ukulele (en „lille guitar“
vedrøre, vedkomme, rage; berøre med kun fire strenge)
(komme ind på) (følelsesmæssigt); Dum -ul- (efterstavelse for 1. (a) en mand med et
la kunveno oni ~is la demandon. Under i ordroden nævnt egenskab, fx riĉulo en
mødet berørte man spørgsmålet. rig mand, (b) ogs for dyr eller ting: la
ulcero 277 uranio
grizulo æselet (den grå); nubskrapulo Cultural Organization, FNs organisation

skyskraber; 2. navngivelse af en for uddannelse, videnskab, kultur og
dyregruppe uden systematisk orden: kommunikation)
mam~oj pattedyr; ogs for mennesker: la ungo [an] negl
blankuloj de hvide) ungolo [bo] negl
ulcero byld, sår: fx stomaka ulcero mavesår ungvento [med] salve
ulekso [bo] tornblad uniformo uniform
Uliso Ulysses (jf Odiseo) unika unik, enestående, enkeltstående
ulmo [bo] elm Unikodo [edb] Unicode (et 16-bit-tegnsæt
ulno 1. alen (gammelt længdemål), 2. [an] til computere)
albueben unikorno [my] enhjørning
ulo en mand, en fyr unio [pol] union
ultimato ultimatum unisono [mus] enstemmighed (som opstår,
ultra- (forstavelse, som viser, at noget når to eller flere stemmer eller
ligger hinsides en grænse eller har en musikinstrumenter frembringer samme
yderligtgående position) fx ultrasono tone)
ultralyd unitariismo [rel] unitarisme (betegnelse for
ultramara ultramarineblåt (kraftigt lysende en bevægelse, som afviser læren om
blåt) treenigheden)
ululi tude (som en ulv, en sirene eller en unito måleenhed (jf unuo)
defekt højtaler) univ. [fk] universitato
-um- (efterstavelse uden fastlagt universala universel, altomfattende
universitato universitet
betydning, brugt for at danne ord, hvis
universo [astr] verdensrummet (jf kosmo)
forhold til ordroden ikke er meget
unkti [rel] at salve med kultisk formål
nøjagtigt fastlagt fx laktumi malke,
UNo fk Unuiĝintaj Nacioj FN, Forenede
cerbumi overveje, bryde sit hoved)
Nationer
umbelo [bo] skærm (blomsterstanden hos unu [mat] en, et (kun talordet! unu er IKKE
skærmplanter) den ubestemte artikel, jf la); eĉ ne ~ venis
umbiliko [an] navle, ogs i overført
ikke en eneste kom
betydning: umbiliko de la mondo verdens Unuel [lit] pseudonym for Zamenhof (unu
navle el la popolo)
umbro 1. [zo] trommefisk 2. umbra (brun unuiĝo forening (= frivillig forening af
jordfarve, som indeholder limonit og flere elementer, foreninger, lande osv.
mangandioxid) omkring en fælles målsætning)
UMEA [fk] Universala Medicina unuj la ~ regas super la aliaj de ene hersker
Esperanto-Asocio over de andre
umjako umiak (stor skindbåd benyttet af ununura den eneste
inuit til fangst og transport), konebåd unuo [fys], [mat] (måle)enhed (fx meter,
umlaŭto [fon] omlyd/umlaut gram)
unara [fys], [kem] (bestående af én Upaniŝadoj [rel] upanishader (Sanskrit: „at
komponent) sætte sig ved en lærers (gurus) fødder):
unaŭo [zo] totået dovendyr (Choloepus) hinduistiske filosofiske tekster
uncialo [typ] uncial-bogstav (uncial: upaso [bio] upas (kraftigt gift, brugt på pile
skrifttype med afrundede majuskler) til jagt og krig fra upas-træet Antiaris
uncio [zo] sneleopard (Panthera uncia) toxicaria)
unco unse (gammel dansk vægtenhed, ca. upupo [bio] hærfugl
30 g) uracilo [kem] uracil (C4H4N2O2, en
undarioj [bo] gruppe af brunalger nukleobase)
(undaria) uragano 1. [met] orkan 2. (fig) fx ~ de
undek- [kem] (præfiks, som viser aplaŭdo stormende applaus
kulbrinte-forbindelser med en kæde af 11 urako [an] urachus (en rudimentær streng
kulstofatomer) fra navlen til urinblæren)
Undino [my] undine (en kvindelig ånd, Uralo [geo] 1. Uralbjergene, 2. Uralfloden
som ifølge middelalderlig folketro levede uranilo [kem] uranyl (salte af ionen
i vandet) [UO2]2+)
Unesko [pol] [fk] UNESCO (United uraninito [kem] uraninit (UO2)
Nations Educational, Scientific and uranio [kem] uran (grundstof, U)
Uranio 278 uzbeko
Uranio [my] Urania (i den græske mytologi afstammende fra urin; 3. [kem] urin fx
den muse, som beskyttede astronomien) ~ata acido urinsyre
uranismo [med] mandlig homoseksualitet urodeloj [zo] halepadder
(jf sapfismo) urogalo [zo] tjur
Urano 1. [my] Uranos (latinsk: Uranus) (i Ursino [astr] hver af de to
den græske mytologi gud for himlen), bjørnestjernebilleder: Granda ~ino Store
2. [astr] planeten Uranus Bjørn (Ursa major) Malgranda ~ino Lille
urato [kem] urat (urinsurt salt) Bjørn (Ursa Minor)
urbanizi urbanisere (omdanne et areal til urso [zo] bjørn
by eller bymæssigt område) urtikario [med] nældefeber
urbo [geo] by, ~estro borgermester, ~domo urtiko [bio] brændenælde
Urugvajo [geo] Uruguay; ~ano uruguayer
rådhus
Urumĉio [geo] Ürümqi (en kinesisk storby,
urduo [spr] urdu (ny-indoarisk sprog i den
hovedstaden i den Autonome Region
indoiranske sprogfamilie)
Xinjiang)
ureato [glds] → urato uruŝio [bo] 1. laktræet (Rhus verniciflua),
uredo [bio] sommersporer (uredosporer) af 2. saften fra dette træ
rustsvampe ~aloj rustsvampe -us (endelsen for betinget måde
uremio [med] uræmi (forgiftning pga. for {konjunktiv}). Den betingede måde
mange urinstoffer i blodet) bruger man, for at udtrykke, at en
ureo [kem] urinstof ((NH2)2CO, ~azo hændelse ville ske, hvis betingelserne var
urease (et enzym, som nedbryder tilstede.
urinstof til ammoniak og kuldioxid) usklo (fælles ord for både min~ minuskel
uretano [kem] uretan (fælles navn for salte og maj~ majuskel)
af en kvælstofholdig organisk syre) usneo [bo] skæglav (Usnea) (slægt af laver
uretero [an] ureter, urinleder (fra nyre til med rigt forgrenet og busket løv)
urinblære), ~ito urinlederbetændelse Usono [geo] USA ~ano USA-statsborger
uretro [an] urethra (urinrøret), ~ito ustilago [bo] brandsvamp
urinrørsbetændelse Utaho [geo] Utah (stat i det vestlige USA)
ureuso uræus (gengivelse af den hellige utajo [lit] (teksten til og musikalsk
egyptiske brilleslange på recitation af et japansk No-teaterspil
hovedbeklædninger i egyptiske utao [lit] uta (japansk digtform)
kongegrave) Utarpradeŝo [geo] Uttar Pradesh (en
urĝi [tr] skynde, fx La fajrobrigadisto urĝis la delstat i det nordlige Indien)
enloĝantojn forlasi la brulantan domon. utero [an] livmoder ~a cerviko
Brandmanden skyndede på beboerne til livmoderhalsen, ~ito livmoderbetændelse
hurtigt at forlade de brændende hus.; utila nyttig, gavnlig, mal~ unyttig,
~as! Det haster! skadende, kontraproduktiv ~igi [tr] (gøre
Urija [rel] Urias (soldat hos kong David, brugbar) benytte, anvende
Utopio [lit] Utopia (et fiktivt land,
som havde et forhold med Urias' kone og
beskrevet af Thomas More)
derfor sørgede for,. at Urias stod forrest i
utopio utopi (en idé om en ideel, men
et slag og blev dræbt {uriaspost})
uopnåelig tilstand)
urino urin;~i [itr] lade vandet, tisse (jf
utriklo [an] utriculus (en del af
maltrinki, pisi); ~ologio (videnskaben, som
sanseorganet for ligevægts- og
beskæftiger sig med urinen) (jf urologio)
rotationssans i det indre øre)
urio 1. [ zo] lomvie (en slægt i familien af utrikulario [bo] blærerod (planteslægten
alkefugle), 2. i sammensatte ord: -uri utricularia)
(noget, som der er {for meget af} i urinen) uveo [an] uvea (samlebetegnelse for øjets
fx fosfat~ fosfaturi regnbuehinde, strålelegeme og årehinde),
urlio → mumpso fåresyge ~ito uveabetændelse
urno urne uverturo [mus] ouverture (musikalsk
uro 1. [bio] urokse (uddød okseart); 2. [an] forspil, som indleder et større musikalsk
[med] i sammensatte ord: angående værk)
urinvejene og tilhørende organer fx uvo vindrue (jf vinbero)
~ologio urologi, (studiet af sygdomme i uvulo [an] drøbel
urinvejene og tilhørende uzanco sædvane, kutyme
organer);~(o)gena a) urindannende b) uzbeko usbeker (U)~io, (U)~ujo Usbekistan
uzi 279 Valezo
uzi [tr] benytte, bruge, anvende (jf apliki, vagino [an] vagina (den kvindelige skede)
bezoni, utiligi); el~ (benytte, bruge noget, Vagnero [mus] Wagner (tysk komponist og
indtil det slipper op); ~ebla brugbar forfatter)
uzino (en fabrik, som fremstiller eller vagono [tra] wagon, togvogn
bearbejder metalprodukter) (jf fabriko) vaĝrajano [rel] vajrayana (én af de tre
uzukapi [tr] (erhverve ejerrettigheder ved hovedretninger i buddhismen)
hævd eller langvarig okkupation) vaiŝjo vaishya (medlem af den tredje af de
uzuro åger fire traditionelle indiske kaster)
uzurpatoro (= uzurpinto) usurpator vajco skruestik (jf ŝraŭbtenilo)
uzurpi [tr] usurpere, uberettiget tilrane sig vajdo 1. [bo] Farvevajd (Isatis tinctoria)
en titel, en ejendom, en magt 2. blå farvestof, udvundet af planten,
lysere end indigo
Vajmaro [geo] Weimar (by i den tyske
delstat Thüringen) ~a Respubliko Den
Ŭ tyske republik 1919-1933, opkaldt efter
byen, hvor forfatningen blev vedtaget
ŭ (læs: u hoko eller hoketa u) (bogstav, som Vajomingo [geo] Wyoming (delstat i det
bruges til at danne diftong {tvelyd} nordvestlige USA)
vajro vair 1. pelsværk, der er afvekslende
sammen med a eller e, sjældne gange
hvidt/sølvfarvet og gråt/blåligt,
med o; brugt undtagelsesvis selvstændigt
2. heraldisk pelsværk (mønstret
af Zamenhof for at danne
”gråværk” på våbenskjold)
onomatopoietika {lydord}, i nyere tid for
vakameo [bo] Wakame (japansk for
at gengive engelske eller asiatiske lyde
brunalgen Undaria pinnatifida)
mere nøjagtigt) vakario [bo] Konellike
ŭa (lydmalende for a. babyvræl b. vakcinio [bo] plante fra bølle-slægten (fx
hundegøen) tranebær, blåbær, tyttebær)
Ŭajt-insulo [geo] Isle of Wight (britisk amt vakcino [med] vaccine
og ø i Den engelske Kanal) vakero [agr] cowboy (jf gaŭĉo)
vaki [itr] at være vakant, ledig, ubesat, ikke
optaget
V vakso voks
vakuo vakuum (lufttomt rum)
vakuolo [an] vakuole (et hulrum, omgivet
v det romerske tegn for tallet 5
af en membran, i kroppen af encellede
v. [fk] 1. [an] vejno vene 2. vidu se, se
dyr)
under, se også valabio [zo] Wallaby, harekænguru
vaĉo [mar] en vagt (-tjeneste) på et skib
valaĥo valakker (medlem af folket
vademekumo vademecum (”Gå/følg med
valakkere), ~ujo geo Valakiet
mig”: rådgiver i form af en lille bog) Valencio [geo] Valencia 1. spansk region,
vadi at vade (gå gennem lavt vand, fugtigt 2. spansk provins i denne region,
terræn, sne, snavs mm.) 3. spansk by i denne provins,
Vaduzo [geo] Vaduz (hovedstaden i 4. hovedstad i Carabobo (en delstat i
fyrstendømmet Liechtenstein) Venezuela)
vaflo vaffel Valenteno Valentin ~a tago valentinsdag
vagabondo vagabond, landstryger, (14. februar)
landevejsridder valento valens ([kem] elektronantallet i et
Vagaduguo [geo] Ouagadougou atoms yderste skal; [lit] antallet af
(hovedstaden i Burkina Faso) nominale sætningsled, som et
vagi vandre omkring uden bestemt mål, udsagnsord kan knytte til sig)
~lumo lygtemand (kortvarigt valerianelo [bo] 1. planteslægten
lysfænomen, især over sumpe og moser) valerianella, 2. = vårsalat, feldsalat
vaginalgio (jf vaginismo) (Valerianella locusta)
vaginalo [an] (en bestemt type hinde i valeriano [bo] valerian (planteslægten
kroppen) testika ~ tunica vaginalis testis valeriana) oficina/kuraca ~o baldrian
(den inderste dobbelte hinde omkring en valeto kammertjener (jf ĉambristo)
testikel) Valezo [geo] Valais/Wallis (kanton i
vaginismo [med] vaginisme, skedekrampe Schweiz)
valga 280 vasabio
valga [med], [an] (havende en fejlstilling af Vanuatuo [geo] [pol] Vanuatu (republik og
ben eller knogler udadtil), ~aj genuoj øgruppe, tidligere navn: Ny Hebriderne)
kalveknæ, (jf vara) vaporo [fys] damp
Valhalo [my] Valhalla vara 1. [med], [an] varus (havende en
valida gyldig, gældende, ~i at være gyldig, fejlstilling af ben eller knogler indadtil),
at gælde varaj genuoj hjulben (jf valga), 2. adjektiv
valino [kem] valin (en for menneske til varo
livsvigtig aminosyre) varanedoj [zo] varaner (varanidae: en
valizo kuffert (som kan bæres i hånden) (jf øgle-familie med over 45 arter)
varango [mar] bundstok
kofro) varano [zo] varan
Valkirio valkyrie varapo [spo] klatring som en disciplin
Valmikio [lit] Valmiki (indisk vismand, indenfor bjergbestigning
angivelig forfatter til Ramayana) varbado [merk] reklame
valo [geo] dal varbi hverve (kunder eller soldater,
valono vallon (indbygger af det det reklamere
sydlige, fransktalende Belgien) varengo [hist] varæger
valoro værdi, ~i at være værd, at gælde varfo [mar] mole, havnedæmning
Valparaiso [geo] Valparaiso, 1. en provins i variablo [mat] variabel (en størrelse, der
Chile, 2. hovedstaden i denne provins kan antage forskellige talværdier)
variacio [mus] variation (ændring af et
Valpurgo [rel] Valborg (katolsk
musikstykke uden forandring af
helgeninde) ~a nokto valpurgisnat (natten
grundtemaet)
til den 1. maj) varianto variant (fra grundformen lidt
valso [mus] vals afvigende form eller type)
valuto [fin] valuta varicelo [med] skoldkopper
valvo 1. [tek] a. ventil b. rør (i elektronik), varieteo varieté
2. [med] klap (fx hjerteklap), 3. [zo] hver varii [itr] variere, skifte (La temperaturo
af de to halvdele af en muslingeskal, daŭre ~as. Temperaturen skifter hele
4. [bo] hver af de to sider af en bælg tiden.) (jf ŝanĝi) afveksle
vampiro 1. [zo] vampyrum spectrum (en variko [med] åreknude
flagermusart, som lever i Mellem- og Varingjeno Waringhien, Gaston
Sydamerika) (angående blodsugende (1901-1991, Esperanto-forfatter,
flagermus jf desmodo); 2. [my] vampyr (et esperantolog, hovedforfatteren af Plena
fabelvæsen, som om natten prøver på at Ilustrita Vortaro)
vario 1. [bo] varietet en lille, afvigende
suge blod ud mennesker); 3. [fig]
gruppe af en art, 2. [mat] afvigelse
blodsuger, ågerkarl
variolo [med] kopper
vampir in o 1. kvindelig vampyr, 2. [fig] varleto 1. [hist] væbner, våbendrager,
vamp (en kvinde, som koldt og 2. [tek] bænkdup (jern med hoved til at
beregnende klæder og opfører sig spænde arbejdsmateriale fast på et
seksuelt udfordrende) arbejdsbord)
vampo (jf vampirino 2. ) varma varm
vana forgæves, omsonst; vana promeso et varmega hed, meget varm
tomt løfte varo 1. [merk] (handels)vare, gods, 2. [el]
vanado [kem] vanadium (et grundstof, V) var (”voltampere reaktiv”, en enhed for
vandalismo vandalisme at måleden reaktive effekt i
vandao [bo] vanda (en orkidé-slægt med vekselstrømskredse)
mere end 40 arter) varpero én af kædetrådene
vando (skille)væg (jf muro) varpo [teks] trend, varp, kæde (ved
vanelo [zo] vibe vævning de tråde, der spændes ud
vaneso [zo] vanessa (en mellem to bomme), (jf vefto)
varpringo [teks] øjet på en lidse i en
sommerfugle-slægt med ca. 20 arter)
vævestol
vango 1. [an] kind, sid~o balde, 2. [tek] Varsovio Warszawa (Polens hovedstad)
kæbe varti pleje, passe, føre opsyn med
vanilino [kem] vanillin (aromastof) Varuno [rel] Varuna (gud i vedareligionen)
vanilo [bo] vanilje (a. en orkidé-slægt med vasabio [bo] wasabi (Wasabia japonica, en
ca. hundrede arter, b. krydderiet) planteslægt med 4 arter, friskrevet
vanta uden værdi, forfængelig, tom (snak) wasabirod bruges som krydderi)
vasalo 281 veneno
vasalo [hist] vasal (fri mand under en vego [spo] (væddeløbs)bane

lensherre) (jf servutulo) Vego [astr] Vega
vasko 1. [ark] (stor, muslingeformet bassin vehiklo vehikel 1. [kem], [med]
til springvand), 2. glds for basker, (jf transportmiddel (opløsnings-,
eŭsko) bindemiddel til fx maling, piller),
vaskulo 1. [an] kar (blod-, lymfekar), 2. [med] bærer af et sygeliggørende
2. [bo] (hovedelementet i xylem [ved]) arveanlæg, som ikke fører til sygdom hos
vasta vid, udstrakt, omfattende, rummelig, bæreren selv, 3. [lit] ”befordringsmiddel”
dis~igi uddele, fordele, sprede for tanker Liaj komedioj estas ~ por liaj
Vaŝingtono 1. [hist] George Washington politikaj ideoj. Hans komedier er vehikel
(første præsident i USA, 1732 – 1799), for hans politiske ideer.
2. [geo] Washington, D.C. (hovedstaden i vejno [an] (blod)åre
veki [tr] vække (få nogen eller noget til at
USA)
vågne, til at opstå (fx et ønske))
Vaŝington i o [geo] Washington (en af
veksilo kvadratisk standart, båret af en
USAs delstater)
vandret stang
Vatikano 1. [geo] Vatikan (højen udenfor veksilologio veksillologi (videnskaben om
de antikke Rom, 2. [pol] Vatikanstaten, faner og flag)
3. [pol], [rel] Vatikanet (de bygninger i vekto 1. vægtstang (stangen på en vægt,
Vatikanstaten, som har politisk eller der holder de to vægtskåle); 2. åg
religiøs funktion) (bærestok, som ligger på skuldrende);
vato 1. [teks] vat, 2. [el] watt 3. [tek] bengel (den vandrette stang med
Vato Watt, James (skotsk ingeniør, vægte i enderne, som man brugte i en
1736–1819) hånddreven presse for via et gevind at
Vaŭdo [geo] Vaud (schweizisk kanton) sænke eller løfte trykpladen)
vavo W (bogstavet dobbelt-v) vektoro [mat], [fys] vektor
vazaro service (tallerkener, kopper etc.) velaro [fon] ganesejlslyd
vazelino vaseline veldi [tr], [tek] svejse
vazistaso udluftningsklap eller -vindue, veleno 1. vellum (bearbejdet kalveskind,
indbygget i vindue, låge eller dør som bruges til at skrive på); 2. velin
vazo 1. kar, skål, vase (enhver beholder til (pergamentlignende, glat papir)
væske eller fast materiale), fand~ veliko [an] den bløde gane, [fon] velum
Velingtono [geo] Wellington (New
smeltedigel, 2. (blodkarrelateret) (jf
Zealands hovedstad)
vaskulo)
velki 1. [bo] visne, 2. svinde ind, miste
vazopresino [bio] vasopressin
styrke, falme, [tek] ~a kalko læsket kalk (jf
(”karpressende” hormon, som er vigtig
estingita kalko)
for kroppens væskebalance) velo [mar] sejl, [an] palata ~o ganesejl,
VD [fk] vicdeligito ~tabulo vindsurfbræt
ve! ve, ak (interjektion) velŝo schweizer med fransk som
vedanto [rel] vedanta (et veda-baseret modersmål (jf romando)
indisk filosofisk system) veltera [spo] (værende i weltervægtklassen
Vedoj [rel] veda (veda-religionens religiøse i boksning)
tekster) veluro [teks] fløjl
vefto [teks] skuddet, islættet, (jf varpo) venado [zo] pampashjort (ozotoceros
vegano veganer, ~ismo veganisme bezoarticus)
(ernæringsideologi, som kræver, at man Vendemiero [hist] Vendémiaire
ernærer sig udelukkende af planteføde) (vinhøstmåneden, den første måned i den
vegetaĵo [bo] vækst, plante franske revolutions Republikanske
vegetalino fedt, olie, smør, udvundet af Kalender)
planter Vendeo [geo] Vendée 1. fransk
vegetalo → vegetaĵo departement, 2. en flod i departementet
vendeto [jur] vendetta, fejde (korsikansk
vegetara vegetarisk
hævn)
vegeti [itr] [bo] leve, vegetere, ~aĵo plante, vendi at sælge
vækst, ~aĵismo veganisme vendredo fredag
(ernæringsideologi, som kræver, at man Venecio [geo] Venedig
ernærer sig udelukkende af planteføde), veneni [tr] forgifte
vegetaĵano veganer veneno gift (skadeligt, dødbringende stof)
venera 282 vestiĝo
venera [med] venerisk (smittende ved vernacio [bo] (bladanordningen i en

kønslig omgang) blomsterknop)
Venero → Venuso vernalizo [agr] [bo] vernalisering
Venezuelo [geo] [pol] Venezuela (kuldebehandling af frø)
venĝi [tr], [jur] at hævne verniero [mat] nonius (hjælpeskala til
veni [itr] at komme aflæsning af tiendedele)
veniala [rel] tilgivelig (om synd, modsat verniso [kem], [tek] fernis
dødssynd) vero sandhed (jf realo)
venki [tr] besejre eller overvinde nogen veronalo [med] veronal (et tidligere brugt
eller noget, (jf gajni) stærkt sovemiddel)
vento [met] vind veroniko [bo] ærenpris, veronica (en
ventoli ventilere, lufte ud planteslægt med ca. 180 arter)
Ventozo [hist] Ventôse (den sjette måned i Versajlo [geo] Versailles (forstad til Paris,
den franske revolutions Republikanske kongelig residensslot fra 1682 til 1789)
Kalender) versalo [typ] versal (versindledende stort
ventriklo [an] ventrikel bogstav), (jf majusklo)
versiklo [lit] versikel (1. et langt vers uden
ventro 1. [an] mave, bug (den del af
indre struktur, 2. inddelingsenhed i
kroppen, som sidder mellem bryst og
biblen, koranen eller klassisk litteratur)
bækken, jf stomako), [tek] mave, bug (af et
versio version
skib, en flaske m.m.); 2. [an] muskelmave
verso [lit] vers
(venter) verŝi [tr] at hælde (en væske ud af noget),
Venuso [rel], [astr] Venus (romersk skænke, gyde
gudinde, planeten) vertago [zo] gravhund, (jf melhundo)
venuso [zo] en musling i ordenen vertebraro 1. [an] rygsøjlen; 2. [fig] (det
veneridae bærende element)
veproo [bo] krat, buskads vertebro [an] hvirvel
vera sand, rigtig, virkelig (jf aŭtentika) verticila [bo] kransformet, -stillet
Verakruco [geo] Veracruz by (Mexicos verticilio [bo] verticillium (en
vigtigste havneby) svampeslægt)
verando [ark] veranda verticilo [bo] krans (af mindst 3 blade eller
veratro [bo] foldblad (veratrum, en blomster på den samme akse)
planteslægt omfattende ca. 10 arter) vertico [mat] knudepunkt, hjørnepunkt,
verbasko [bo] kongelys (verbaskum, en begyndelsespunkt
planteslægt omfattende ca. 250 arter) vertigo [zo], [med] vertigo (hjernesygdom
verbeno [bo] jernurt (verbenum, en hos heste)
planteslægt omfattende ca. 225 arter) vertiĝo [med] svimmelhed
verbezeno [bo] verbesina/actinomeris vertikala lodret
verbo [spr] udsagnsord, verbum verto 1. [an] isse; 2. [fig] højdepunkt, (jf
verda grøn kulmino)
verdigro [kem] spanskgrønt (kobbersalt af vertrago [zo] mynde, (jf leporhundo)
eddikesyre) verugao [med] Oroya-feber,
verdikto [jur] dom, kendelse (jf decido) veruko [med] vorte
Vergilio Vergil (digter i det førkristlige verumontano [an] colliculus seminalis (en
Rom) del af urinrøret, som ligger i
vergo [bo] kvist blærehalskirtlen)
vervo begejstring, [fig] (indre) ild
verki [tr] at forfatte, at skabe (noget
veselo (forældet) skib, (jf ŝipo)
kunstnerisk)
vespero aften
vermiĉeloj [gastr] (tynde) nudler, (jf vespertilio [zo] vespertilio (en
makaronioj, nudeloj, spagetoj) flagermus-slægt i familien barnæser)
vermifugo [med] (middel mod orm) vespertilionedoj [zo] barnæser
vermiljono [kem] Vermillon (farven (Vespertilionidae) (en flagermusfamilie)
cinnoberrød) vesperto [zo] flagermus
vermiso [an] vermis (en del af lillehjernen) vespo [zo] hveps, almindelig gedehams
vermo [zo] orm vespro [rel] aftengudstjeneste
Vermonto [geo] Vermont (delstat i USA) vestalo [rel] vestalinde
vermuto [gastr] vermouth (hedvin, tilsat vestiblo vestibule, indgangshal
malurt) vestiĝo levn, relikt
vesto 283 virozo
vesto tøj, (be)klædning (båret for at dække vikingo [hist] viking

kroppen) vikstremio [bo] Wikstroemia (en gruppe
Vesto Vesta (gudinde i det antikke Rom) planter, som findes i Australien, Asien og
veŝto vest (beklædning) på pacifiske øer)
veterano veteran viktimo offer (1. [rel] noget levende, der
veterinaro veterinær, dyrlæge, (jf gives til guderne, 2. en person, som lider
bestkuracisto) smerte eller død pga andres handlinger
vetero [met] vejr eller som bliver udsat for noget
veti at vædde ubehageligt)
vetoo veto viktualio [gastr] fødevare, proviant
veturi [itr] (at lade sig befordre af et vikuno [zo] lama vicugna (den mindste
transportmiddel) at køre, at rejse lama-art, har værdifuld uld)
vezanio vesania (forældet betegnelse for vilaĝo [geo] landsby
psykisk sygdom, psykose) vilao [ark] villa
veziko blære, boble Vilemurbo [geo] Willemstad (Curaçaos
veziro vesir (tidligere: minister eller høj hovedstad)
embedsmand i islamiske lande) Vilno [geo] Vilnius (Litauens hovedstad)
Vezuvio [geo] Vesuv (vulkan i Italien) vilo 1. (hår-)tot, dusk; 2. trådlignende
vi [spr] du, I, De (personligt stedord) vækst på slimhinder fx intestaj viloj
viadukto viadukt tarmtotter (villusceller)
viando kød (til madlavning), (jf karno) vimeno [bo] bånd-pil (salix viminalis)
vimplo vimpel (langt, smalt flag)
viatiko [rel] 1. nadver til en døende;
vinagro [gastr] eddike
2. betaling for en prædiken holdt af en vincetoksiko [bo] svalerod (vincetoxicum)
præst fra en anden menighed end den vinĉo [tek] vinde (i fx et hejseværk) (jf
lokale kapstano)
vibrafono [mus] vibrafon (et vindaso [mar] ankerspil
musikinstrument i slægt med xylofonen) Vindhuko [geo] Windhoek (Namibias
vibri vibrere, dirre, sitre, (jf oscili, tremi) hovedstad)
vibrio [med], [zo] vibrio (en gruppe af vindo ble, svøb, forbinding (ethvert tekstil,
stavformede bakterier) som svøbes omkring kroppen)
vibriso [an], [zo] varbørste-hår (vibrissae) vinilo [kem] vinyl (CH2=CH-)
viburno [bo] viburnum (en vinjeto vignet (lille bogdekoration)
prydbuske-slægt) vinko [bo] singrøn (vinca)
vic- vice- (en forstavelse, som betegner en vinkto bolt, (hæfte)klamme, spænde, (jf
person, der er stedfortræder for en nito)
anden, fx vicurbestro viceborgmester vinkulo [mat] (streg over et matematisk
vicio [bo] vikke (en slægt i udtryk for at binde dem sammen i stedet
ærteblomstfamilien) for parentes)
vico række, kø, tur (Estas via vico. Det er vino [gastr] vin
din tur.) (jf sinsekvo) vintro [met] vinter
video video- (et billedsignal i forbindelse viola violet (mere blålig end lilla)
med elektronisk optagelse og gengivelse violenta uhæmmet voldelig (jf perforta)
af levende billeder) violo [bo] viol (viola)(en planteslægt med
vidi at se, [fig] at møde nogen, at forstå over 500 arter)
violonĉelo [mus] cello
vidvo enkemand
violono [mus] violin
Vieno [geo] Wien (Østrigs hovedstad)
vipako [rel], [fil] vipaka (i buddhismen
vigili at holde sig vågen med vilje
tidspunktet, hvornår virkningen af
vigla livlig, (jf vervo)
karma indtræffer)
vigno [bo] vigna (en gruppe ”bønneagtige”
vipero [zo] vipera (en slange-slægt, i
planter)
Danmark findes kun hugormen), = vipuro
vigvamo Wigwam (nordamerikansk, vipo pisk, også fig.
indiansk type hytte) vipuro → vipero
vikara [bo] (havende samme levevilkår virga jomfruelig
som en meget lignende plante, men Virginio [geo] Virginia (en stat i USA)
levende i et andet område) Virgo Jomfruen (stjernetegnet)
vikario [rel] vikar (= katolsk eller viro en mand
protestantisk hjælpepræst) virozo [med] sygdom pga. virus, = virusozo
virto 284 volvarielo
virto dyd voandzeo [bo] ærtebønne, angolaært

virtuala virtuel (lignende virkeligheden, vobli [itr] slingre (ændre en rotationsakses
men kunstigt skabt) 1. [fil] kun retning, mens et hjul drejer sig), ~ilo
tilsyneladende tilstede, 2. [psyki] anlæg, trimmeoscillator
disposition voĉo 1. [an] stemme (også i musik og
virtuozo en virtuos politik); 2. [gram] modus (kategori for
virulenta [med] virulent (meget let bøjning af verber)
smittende) vodevilo [teat] vaudeville (sangspil)
viruso [med] virus vodko [gastr] Vodka
viscero [med] indvolde (viscera: ethvert vojaĝi [itr] [tra] at rejse (til et mål) (jf levi)
indre organ, også fx hjerne, lunge) vojo [tra] vej, bane
viskio [gastr] Whisky Vojvodino [geo] Vojvodina (en provins i
visko [bo] mistelten (en slægt i Serbien)
misteltenfamilien) vokalo [fon] vokal (selvlyd)
Viskonsino [geo] Wisconsin (delstat i det vokativo [gram] vokativ (tiltalefald)
midtvestlige USA) voki at (til-, på-)kalde (jf krii)
viskoza [fys] sejtflydende vokoido [fon] vokoid (sproglyde, der
visterio [bo] blåregn (en slægt i dannes med fri passage for luften i
ærteblomstfamilien) munden)
viŝi [tr] at viske vokto [hist] foged, opsynsmand
volano [spo] fjerbolden, som bruges til
Viŝnuo [rel] Vishnu (en guddom i
badminton
hinduismen)
Volapuko [spr] volapük ('verdenssprog', et
vitala vital (livsnødvendigt, meget vigtigt),
kunstsprog skabt af Johann Martin
livskraftig
Schleyer)
vitamino [kem], [med], [an] vitamin
volatila [kem] flygtig, let fordampende
vitelo [zo] æggeblomme
volbo [ark] hvælving
vitiligo [med] vitiligo (en hudsygdom)
volejbalo [spo] Volleyball, (= retpilko)
vito [bo] vinstok volframo [kem] wolfram (grundstof, W)
vitralo (et vindue med blyindfattede ruder) Volgo [geo] Volga (3500 km lang flod i
vitreo [an] glaslegemet i øjet Rusland)
vitrino vitrine, glasskab voli [tr] at ville, at kræve
vitriolo [kem] vitriol (sulfat af et voliero [ark] voliere (et så stort fuglebur, at
tungmetal) fuglene kan flyve rundt i det)
vitro glas (materialet) (jf glaso) volitivo [gram] volitiv (en bøjningsform af
vivario vivarium (et begrænset rum med et udsagnsordet, som udtrykker viljen eller
bestemt biotop: akvarium, terrarium, hensigten af den handlende)
paludarium) volonte gerne, beredvilligt
vivero [zo] desmerdyr (den artsrigeste volovano [gastr] vol-au-vent
familie indenfor rovdyrordenen) (butterdejsbageværk, fyldt med bl.a. kød-
vivi [itr] al leve eller fiskestykker)
vivisekcio [med] vivisektion Voltao 1. Volta (italiensk fysiker
vizaĝo [an] ansigt 1745–1827); 2. [geo] Volta (vestafrikansk
viziero visir flod)
vizio vision volteo [spo] volte (en kredsfigur i
viziti [tr] at besøge ridesporten)
vizo visum Voltero Voltaire (fransk forfatter,
vizono [zo] amerikansk mink (Neovison 1694–1778)
vison, tidligere: Mustela vison) volto [el] volt (måleenheden for elektrisk
vjelo [mus] drejelire spænding)
Vjentjano [geo] Vientiane (hovedstaden i volumeno [fys] volumen, rumfang
Laos) volumo [typ] bind (en enkelt bog af et
vjetnamo en vietnameser større værk)
Vjetnam io [geo] Vietnam; (= Vjetnamujo) volupto lyst, vellyst (især seksuel), (jf
Vladivostoko [geo] Vladivostok (Ruslands delico)
største havneby ved Stillehavet) voluto [ark] volut (spiralformet ornament)
vo navnet på bogstavet v; duobla ~ volvarielo [bo] bladhatte (en gruppe af
bogstavet w stilksporesvampe)
volvi 285 zemstvo
volvi [tr] at rulle, vikle (noget om noget vultua [med] (om et ansigt: rød og
andet eller genstanden selv); dis~ at rulle oppustet pga blodansamling)
ud, at udvikle (sine evner fx) vulturo [zo] grib
volvoko [bo] volvox (en grønalge-slægt) vulvo [an] vulva (de ydre kvindelige
volvulo [med] volvulus (en form for kønsorganer)
tarmslyng) vundi at såre, at tilføje en kvæstelse
vombato [zo] vombat (vombatter er en
pungdyrefamilie med tre arter)
vomero [an] plovskærbenet, vomer (en
knogle i næsen)
Z
vomi at kaste op, at brække sig, vomitere Z 1. [fk] Zamenhof, (jf Zam), 2. tegn for (a)
vomito [med] gul feber [tek] en profilform, fx Z-fero z-formet jern,
Vorarlbergo [geo] Vorarlberg (en delstat i (b) [mat] mængden af hele tal
Østrig) zabajono [gastr] zabaglione
vori 1. sluge, grovæde, 2. leve af bestemt (vinskumcreme, en italiensk dessert)
føde fx kadavrovora ådselædende Zagrebo [geo] Zagreb (hovedstaden i
vorko [ark] betydningsfuldt storbyggeri Kroatien)
eller projekt, som fx en bro, en motorvej Zairio [geo] [hist] [pol] Zaïre (i årene 1971 –
o.l. 1997 betegnelsen for det land, som nu
vormiano [an] os suturarum (inkonstant kalder sig Den Demokratiske Republik
knogle i fontaneller og suturer) Congo)
Zairo [geo] Zaïre, Congofloden
vortaro ordbog, ordsamling
Zam [fk] Zamenhof, (jf Z)
vorticelo [zo] klokkedyr (vorticellidae, en Zambezo [geo] Zambezi (en af de længste
slægt af ciliater) floder i Afrika)
vortico [met], [fys] strømhvirvel, malstrøm, Zambio [geo] Zambia (sydafrikansk stat)
hvirvelvind, [med] hvirvelmæssig Zamenhofo [hist] (oftest brugt uden -o)
anordning omkring et organ ~aj vejnoj de Zamenhof, Ludwik Lejzer (1859 – 1917,
la koroido vortexvenerne (venae skaberen af esperanto)
vorticosae) Zanzibaro [geo] Zanzibar (en ø i den
vorto [gram] ord Indiske Ocean, i unionsfællesskab med
vosto [zo] hale, ogs. i overført betydning, Tanganyika i United Republik of
fx ~o de vico enden af en kø, ~ de ŝtormo Tanzania)
sidste stormpust zapi at zappe (hurtigt skifte
Votano [rel], [my] Odin fjernsynsprogrammet)
voto 1. højtideligt løfte overfor Gud, Zaragozo [geo] Zaragoza/Saragossa
2. præste-, munkeløfte at tjene Gud (hovedstaden i den autonome spanske
vrako [tra] vrag region Aragon/Aragonien)
vringi at vride zebro [zo] Zebra
vuajerismo [med] voyeurisme (jf skopofilio) zebuo [zo] Zebu (bos indicus)
Zefiro [rel] Zefyr (den græske gud for
vualo slør (stof)
vestenvinden)
Vuhano [geo] Wuhan (den kinesiske
zefiro zefyr 1. [met] (en mild [fugtig og
Hubei-provinsens hovedstad)
varm] vestenvind [i
vukerio [zo] Wucheria, Filaria (en gruppe
middelhavsområdet]), 2. [teks] en
snyltende rundorme)
fintrådet, let stof
vulgara almindelig, vulgær Zelando [geo] Zeeland (en provins i
Vulgato [rel] Vulgata (den almindelige Nederlandene [Holland]), (jf Selando)
Bibel, oversat af Hieronymus fra hebraisk zelkovo [bo] Zelkova (en slægt af
og græsk til latin) løvfældende buske og træer)
vulkanizi [tek] at vulkanisere (at behandle zeloto zelot 1. [hist], [rel] medlem af en
rågummi med bl.a. svovl under jødisk gruppe, der kæmpede mod den
opvarmning og tryk) romerske besættelse, 2. [rel], [fil] nidkær
Vulkano [rel] Vulcanus, Vulkan eller fanatisk tilhænger af en religion eller
(smedekunstens, ildens og vulkanernes doktrin
gud i det antikke Rom) zemstvo [hist] Zemstvo (en slags lokal
vulkano [geo] vulkan selvforvaltning i Rusland mellem,
vulpo [zo] ræv 1864–1917)
zenano 286 Zuriko
zenano zenana 1. [ark] indisk eller persisk zimo [kem], [gastr] enzymerne i ølgær
kvindegemak, -hus eller harem), 2. [teks] zingibro [bo], [gastr] ingefær
letvævet stof til kvindetøj zinio [bo] zinnia (en slægt i
zendo [hist], [spr] zend (et gammelpersisk kurvblomstfamilien [Asteraceae])
sprog) zinko [kem] zink (et grundstof)
zenito zenit 1. [astr] et punkt på himlen, zipo [teks] lynlås
som ligger lodret over iagttageren, 2. [fig] zirkonio [kem] zirkonium, zirconium (et
højdepunkt af en positiv udvikling grundstof, Zr)
zeno [fil] Zen (en meditationsform) zirkono [min] zirkon, zircon (meget hårdt
zeo [bo] Zea (majs-slægten) silikatmineral [ZrSiO4])
zeolito [kem] zeolit (et kiselsyreholdigt zizelo [zo] sisel (en gnaver i egerngruppen)
mineral) zizifo [bo] zizyphus (en slægt med ca 40
Zepelino [hist] Zeppelin, Ferdinand von arter i korsved-familien) (jf Sizifo)
(bl.a. konstruktør af luftskibe, 1838 – zoarco [zo] fisk i slægten zoarces, fx
1917) ålekvabbe
zepelino [tek], [trans] zeppeliner (luftskib zodiako [astr] zodiaken, dyrekredsen (den
med stift skelet) zone, i hvilken ekliptika ligger og Solen,
zeta [spr] zeta (sjette bogstav i det græske Månen og planeterne bevæger sig)
alfabet) zomi 1. stige stejlt (fx et fly, en raket);
zeŭgmo [spr] zeugma (sætningsbygning, 2. [fot], [tek] at zoome (at ændre
hvor udsagns- eller tillægsordet knyttes brændevidden af en linse eller størrelsen
til to navneord) fx Mi ne vidis la viron, nur af noget på en skærm), 3. [dgl] hurtigt
lian voĉon. Jeg så ikke manden, kun hans føle virkningen af et euforiserende stof
stemme. zono [teks], [geo], [astr], [med] bælte, zone,
Zeŭso [rel] Zeus (den øverste af de mam~ brystholder, BH, hor~ tidszone
olympiske, oldgræske guder) zonulo [an] zonulatrådene (zonula ciliaris:
zeŭso [zo] zeus (en fiskeslægt) øjenlinsens ophængningsapparat), (jf
zibelo [zo] zobel (martes zibellina, en art i zoneto)
mårfamilien) zoo 1. et dyr, forstået som et levevæsen i
zibeto [zo] indisk zibetkat (viverra zibetha) riget animalia (dyr og mennesker), (jf
zidovudino [med] (et synonym for animalo), (fx zooforma, zoomorfa) zoomorf
azidotymidin, fk AZT [et medikament (havende udseende af et dyr), zoologio
mod AIDS]) zoologi (videnskaben om dyr);
zigeno [zo] køllesværmere (zygaenidae, en 2. zoologisk have
familie af sommerfugle) zorgi at bekymre sig om noget, at være
zigofilo [bo] zygophyllum (planteslægt bekymret, at drage omsorg, sørge for,
med ca. 80 arter) tage sig af
zigomicetoj [bo] koblingssvampe (en zorio badesandal, ”klipklapper” (sandal,
svampegruppe med ca 700 arter) som kun består af sål og to remme, som
zigomo [an] kindben (os zygomaticum) mødes mellem storetå og andentåen)
zigosporo [bo] koblingsspore, zygospore Zoroastro [rel] Zarathustra (grundlægger
(en spore opstået ved forening af to af zarathustrismen, Irans største
sporer.) præ-islamiske religion)
zigoto [bio] zygote (en befrugtet ægcelle) zostero 1. [bo] bændeltang (zostera,
zigurato [ark], [hist] ziggurat planteslægt); 2. [med] helvedesild
(mesopotamisk trappepyramide) (herpes zoster)
zigzago zigzag, siksak (linje/bevægelse, zuavo [mil] zuav (fransk eliteinfanterist i
afvigende fra midterlinjen i vinkler) Algeriet)
Zimbabvo [geo] Zimbabwe (stat i det zuluo zulu (et medlem af Zuluerne, en
sydlige Afrika) etnisk gruppe i det sydlige Afrika)
zimbalono [mus] Cimbalon, hakkebræt (et zumi at summe
musikinstrument med vandret spændte Zuriko [geo] Zürich (hovedstaden i den
strenge, som spilles på med to pinde) schweiziske kanton Zürich)
Om ordbogens tilblivelse – pri la ekesto de la vortaro
de Jacob Nordfalk
Inter 2007 kaj 2009 mia familio kaj mi loĝis en Nepalo, unu el la landoj kun la plej malriĉaj
loĝantaroj de la mondo (laŭ malneta nacia produkto po loĝanto). Kvankam la esperantistoj
tie elturniĝas diversmaniere, mi ofte pripensis ĉu ne eblus iel doni al ili enspezojn: Pro la
malaltaj salajroj kaj vivkostoj, nepalaj esperantistoj povus fari laboron por Esperanto, kiu estus
tro longdaŭra por fari libertempe en nia parto de la mondo. Mi sukcesis kolekti monon por tiaj
projektoj (interalie por fari la filmojn pri Mejzi la Muso) inter esperantistoj de pli riĉaj landoj.
Tiam mi aŭdis de Kim Henriksen pri la vortara projekto de Preben Bagger: Li havis tre
ellaboritan vortaron, sed nur kiel mane skribitan manuskripton, kiun estus tro koste entajpi
en Danio – kaj venis la ideo trovi nepalan esperantiston por fari tiun laboron. Mi telefonis al
Preben kaj proponis la ideon kaj ni interkonsentis elprovi ĉu la ideo funkcios.
Tiel interkonsentite, mi vizitis Preben Bagger somere 2009 kaj skanis lian manuskripton. La
literojn A-F li antaŭe enkomputiligis, sed la dosiero perdiĝis – li nenion plu havis enkomputile,
nur surpapere. Dum tago mi enskanis ĉion haveblan: 71 paĝoj kun la literoj A-F kun mane
skribitaj korektoj, A-E sen korektoj (por transformi al kruddokumento per optika signorekono),
kaj G-T kiel mane skribita manuskripto de 731 paĝoj.
Parto de unu el la 731 paĝoj de la mane skribita manuskripto
Reveninte al Nepalo mi prezentis la manuskripton kaj la ideon al nepalaj esperantistoj, kaj

juna virino, Alinka Pokhrel, pretis preni la taskon, kaj dum la sekva jaro ŝi uzis pli ol 1500
laborhorojn por entajpi kaj kontroli la 800 paĝojn, kontraŭ normala Nepala studenta salajro.
Danke al DEFA (Dana Esperanta Fervojista Asocio) ni ricevis malnovan komputilon kun dana
literumkontrolilo, kiu povis helpi ŝin literumi preskaŭ ĉiun danan vorton ĝuste, kvankam ŝi ne
parolis la danan:
Pg. 24
kares/a kærtegnende (fx gesto håndbevægelse); kælen (fx
vocˆo stemme); ˜rigardo et ømt blik
karesi kærtegne, kæle for, klappe; sˆi ˜is al li la vangon hun

klappeda ham på kinden; ˜ kontrauˆ la karoj stryge mod
hårene; mono min neniam ˜is! jeg har aldrig været overrendt
af penge!
karesmo fastetiden, fasten, (forud for påsken)
kares/o kærtegn; ursa˜ bjørnetjenste
La sama parto, post entajpo de Alinka
Ĉiuj dosieroj de tiuj unuaj fazoj estas elŝuteblaj de la adreso: http://javabog.dk/esperanto/

dana_vortaro_bagger/ .
Dum 2010 mi serĉis kunlaborantojn kiuj volus helpi kontroli kaj kompletigi la entajpitan
manuskripton kaj trovis Jytte Sunekær kaj Peter Weide. Dum tri jaroj ni laboradis en nia libera
tempo pri la perfektigo de la manuskripto. Ni provis konservi la originalajn ideojn kaj stilon
de Preben, ankaŭ en la literoj T, U, Ŭ, V kaj Z, kiujn Peter Weide lerte ellaboris.
Preben transdonis ĉiujn rajtojn pri la materialo al ni, .... kaj ni nun ŝatus pludoni tiun rajtojn
al vi:
Permesilo – copyright
Undertegnende Preben Bagger overdrager hermed Jacob Nordfalk samtlige rettigheder over
det til ham tidligere udleverede materiale til ESPERANTO-DANSK ordbog, og jeg fraskriver
mig hermed alle rettigheder til det nævnte materiale.
Vi, Peter Weide, Jytte Sunekær og Jacob Nordfalk, tillader hermed enhver digital og fysisk
brug, ændring og reproduktion af ordbogen, så længe der er en angivelse af kilden.
Vi har arbejdet med største omhu. Alligevel vil læseren finde fejl. Vi vil være taknemme-
lige, hvis man informerer os, så vi kan rette fejlene. Forslag til nye ord er selvfølgelig er også
velkomne. Vi beder om at anvendelser i trykte ordbøger venter, til denne udgave er udsolgt.
Tiu ĉi verko estas komuna havaĵo; vi rajtas uzi la verkon kia ĝi estas, komerce aŭ nekomerce, plibonigi,
ŝanĝi, adapti. Kion ajn. La sola kondiĉo estas ke vi menciu la fonton.
Ni laboris laŭeble atenteme. Tamen eraroj troviĝos. Ni kun danko akceptas informojn pri ili
kaj laŭeble rapide korektos ilin. Memkompreneble ankaŭ proponoj pri aldono de novaj vortoj
estas bonvenaj.
Ni petas (ne postulas, sed petas) ke viaj uzoj ne rekte malgrandigu la vendadon de tiu ĉi
eldono, ĝis ĝi elĉerpiĝos.
Jacob Nordfalk, Peter Weide kaj Jytte Sunekær
Valby, aprilo 2014.
Ĉi tiu verko estas disponebla laŭ la permesilo

Krea Komunaĵo Atribuite 4.0 Tutmonda.
Vi povas legi la tutan permesilon ĉe:
http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/deed.eo

Vor Taro

Uploaded by

Document Information

Copyright

Available Formats

Share this document

Share or Embed Document

Sharing Options

Did you find this document useful?

Is this content inappropriate?

Copyright:

Available Formats

Vor Taro

Uploaded by

Copyright:

Available Formats

Esperanto-Dansk Ordbog

Ĉi tiu verko estas disponebla laŭ la permesilo

| viser ordelementerne i sammensatte ord: bon|ven|ig|i byde velkommen

~ viser, at opslagsordet gentages:

→ betyder i stedet anbefales

, sættes mellem næsten ensbetydende oversættelser af opslagsordet

; sættes mellem mere forskellige oversættelser

Opslagsordene, herunder sammensatte ord, er ordnet alfabetisk. Flerordsudtryk er opført un-

Mi manĝis bananon (med genstandsled) Jeg spiste en banan.

Li manĝis kiam ni venis (uden genstandsled) Han spiste da vi kom.

A abomeninda afskyelig (som fortjener

abutilo [bo] abutilon, klokkelygte, adaptiĝi tilpasse sig

agrikulturo landbrug nogen sinde; Tia atingo, kiel ~ parta, tre

akcenti fremhæve, betone, accentuere, akompani ledsage, følge(s) med, eskortere;

akrostiko akrostikon (digt hvis linjers akumuliĝanta rento rentes rente

akvosoldato [bo] krebseklo (plante, jf aldehido [kem] aldehyd (dannes ved

aliel på anden måde, anderledes. alkonduka vojo indfaldsvej

amata ĉevaleto kæphest (yndlingsemne, Amforo [astr] Vandmanden (stjernebillede

amplitudo [fys] amplitude (største Andoro [geo] Andorra (stat i Pyrenæerne)

antaŭtagmezo formiddag antoksanto [bo] gulaks (duskgræs)

apelacii appellere (fx til offentligheden; apokalipso apokalypse, åbenbaringsskrift

arabesko arabesk (ornament af slyngede ardi gløde (være glødende, fx La metalo

sprogstil); "Arĥaismo" estas ~. Formen aroki rokere (i skak)

ascendi (→ alsupri, supreniri) bevæge sig aspekti se ud; fx ~ bele se smukt ud

aŭdado hørelse; det at høre, høren (på, Aŭstralio [geo] Australien

avantaĝo fordel, fortrin Azoroj [geo] (→ Acoroj) Azorerne

belo 1. skønhed; det smukke; det skønne; bero [bo] bær

bifsteko [gastr] bøf birdbekulo [zo] næbdyr; (= bekmamulo)

braĝo trækul breto hylde; sur la fenestra ~ i

brontosaŭro [zo] tordenøgle (forhistorisk) brutaro besætning; flok, hjord, (husdyr)

Bulonjo ĉe Maro [geo] Boulogne-sur-Mer buŝpleno mundfuld; ~ da akvo en

cinozuro [bo] kamgræs citruso [bo] citrus(træ) (appelsin, citron

Ĉeĥoslovakio [hist] Tjekkoslovakiet ĉevalkaŝtano [bo] hestekastanje

malamiko, tion mi ne scias. Om han er ven damao dådyr

Dardaneloj [geo] Dardanellerstrædet deadmona armilo afskrækkelsesvåben

detektivo kriminalbetjent, opdager, devizo 1. [spr] slagord, slogan; valgsprog,

diaskopo lysbilledapparat, diaskop; (= difini definere (fx ~ sencon de vorto et ords

disertaĵo afhandling, disputats (~ ion, fx et budget), (= pridiskuti); (jf

dornpomo [bo] pigæble driado dryade, skovnymfe

~as, ke iu jesus. Jeg tvivler på at nogen duonŝlemo [spo] lilleslem (i kortspil)

ekosistemo økosystem (fx en ø, en dimanĉojn gyldig i 20 dage undtagen

ekzemplo eksempel; forbillede; bela ~ de elcento procent; (= centono, procento)

elektrolizi elektrolysere (sønderdele vha elira ekzameno afgangseksamen

ergotozo meldrøje (svampesygdom på escepti undtage, udelukke, (~ iun, ion)

estro leder, (an)fører, chef etimo [spr] stamord, etymon, (oprindelig

Eŭskio [geo] Baskerlandet, Baskien faceti facettere (fx ~ diamanton)

fakiro fakir (asket, selvplager) Ne ~as frukto malproksime de la arbo. Æblet

freŭda freudiansk frosti fryse, være iskold; ~as! Det fryser!;

fuksio [bo] fuchsia, Kristi bloddråbe, fungicido svampemiddel

galopejo galopbane gapi måbe, stå og glo (med åben mund);

garnituro garniture (sæt af 2. danner en kønsneutral betegnelse for

genistvorulo [bo] gyvelkvæler (plante) gerundio [gram] gerundium

gitaro guitar gld. [fk] [fin] guldeno gylden (mønt)

grandpotenco stormagt graviolo [bo] pigget annona (tropisk frugt)

lykkedes hende at kravle op i båden.; Mi grupo gruppe

heptagono [mat] (→ sepangulo) syvkant heroldi forkynde, bebude; ~ la printempon

hidrokarito [bo] frøbid (plante); (dgl hiperono [fys] hyperon (elementarpartikel)

honorario honorar hostiujo [rel] monstrans

hundolango [bo] hundetunge (plante) vaklen; Ni ne estas ~j teoriaj fantaziuloj. Vi

idilio idyl iĝi blive, komme i, komme til at

imuneco immunitet; parlamenta ~ indigna indigneret (fx ~ rigardo blik)

industrio industri; la turisma ~ influi påvirke (fx ~ la humoron humøret),

inicialo begyndelsesbogstav; forbogstav, inkrustaĵo indlæg (fx ~ de eburo af

insolenta uforskammet, udfordrende; (= insulano øbo