Kolonihaven var engang små alternativt byggede huse med frodige haver, som folk især benyttede for fællesskabet skyld. De frodige haver og fællesskaberne er der stadig, men går man igennem Odenses kolonihaver, finder man også havelodsejere, der bygger alt for stort og benytter kolonihaverne som helårsboliger, selvom det er ulovligt.
- Der har været forskellige udfordringer i kolonihaverne. Overordnet så overholder de fleste kolonihaveejere de regler, der er, men der er også nogle, der ikke gør, siger by- og kulturrådmand i Odense Søren Windell (K).
For syv kolonihaveforeninger i Odense skyldes det blandt andet, at de endnu ikke er underlagt en egentlig lokalplan.
Derfor vedtog By- og Kulturudvalget i sidste uge syv nye lokalplaner, der skal gælde for haveforeningerne Heltengen, Biskorup, Martins Minde, Søndergårds Haver, Lilletoften, Svenstrupengen og Enghaven.
- Der er nogle, der bygger for stort, og der er også nogle, der bor der hele året. Det er det, vi skal have ryddet lidt op i, forklarer rådmanden.
De nye lokalplaner skal hjælpe kommunen og foreninger under Odense Havelodselskab med at håndhæve reglerne.
Ophold i og brug af kolonihaver - Sådan er reglerne
Tvunget til at flytte
En af dem, der bor i sin kolonihave hele året rundt, er Ra. Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn, men han bedt os kalde ham Ra.
Efter at have boet både i byen og i Vollsmose en del år fik han nok og har nu fundet ro i Haveforeningen Martins Minde.
- Jeg fik et nervesammenbrud og måtte helt ned under gulvbrædderne. Og så flyttede jeg herover, hvor der er fred og ro. Her er det, jeg holder allermest af lige nu, og det er at gå og arbejde med planter, forklarer han.
Når de nye lokalplaner træder i kraft, kan Odense Kommune håndhæve loven om ingen helårsbeboelse, og det betyder, at Ra skal finde et andet sted at bo om vinteren.
- Jeg ville blive rigtig ked af at skulle ind i en lejlighed igen. Det ville jeg ikke kunne. Jeg har oplevet ting, der har givet mig traumer, og som gør, at jeg er nødt til at have folk på afstand. Det kan jeg her, forklarer han.
I problemer med lovgivning
Det største problem i kolonihaverne er netop, at folk benytter husene som helårsboliger.
- Det paradoksale er, at selvom du ikke må bo i kolonihaven, så må du gerne have din folkeregisteradresse der, påpeger Søren Windell.
Det er en del af CPR-loven, som siger, at du skal have folkeregisteradresse der, hvor du faktisk opholder dig.
- Det karambolerer med, at man har en bopæl, der ikke er lovlig. Vi har set nogen, der har spekuleret i at misbruge den her lovgivning i forhold til sociale ydelser, og det skal vi altså have ryddet op i, understreger rådmand Søren Windell.
Derfor har By- og Kulturudvalget også rettet henvendelse til Christiansborg og efterspurgt redskaber, der skal gøre det lettere for Odense Kommune og de enkelte foreninger under Odense Havelodselskab med at håndhæve reglerne.
- Vi er nødt til at få styr på de her lovgivninger og hjælpe haveforeningen, som skal håndhæve det her, og der mangler altså nogle redskaber i dag. Derfor har vi rettet henvendelse til Christiansborg, siger Søren Windell.
Kan ende med nedrivninger
Har havelodsejerne ifølge de nye lokalplaner bygget for stort, kan de ende med at skulle rive noget af deres kolonihave ned.
I juni 2018 vedtog byrådet nye lokalplaner for 24 kolonihaver i Odense, der siger, at der ikke må bygges huse, der er større end 60 kvadratmeter.
Med de nye lokalplaner i hånden skal Odense Kommune nu i gang med at kontakte de mange havelodsejere, som har for store huse.
De nye lokalplaner skal behandles i økonomiudvalget på onsdag, og derefter skal de endeligt vedtages i byrådet, før de træder i kraft.