Læs opgaven - Forsvarskommandoen

FORSVARSAKADEMIET UKLASSIFICERET 

VUT II/L-STK 2002/2003 APR 2003 

Orlogskaptajn J. Andersen 

Kaptajn H. Støjko 

Kaptajn M. Rose 

UNRESTRICTED WARFARE 

- Krig uden grænser med alle midler - 

Den har heldet med sig, som bringer sin handlemåde i overensstemmelse 

med tidernes beskaffenhed. Niccolo

UKLASSIFICERET 

FORSVARSAKADEMIET UKLASSIFICERET 

VUT II/L-STK 2002/2003 APR 2003 

Orlogskaptajn J. Andersen 

Kaptajn H. Støjko 

Kaptajn M. Rose 


Der gennemføres en eksplorativ undersøgelse af begrebet Unrestricted Warfare (UW). Der 

foretages en identifikation og en empirisk analyse af en signifikant UW-aktør, al-Qaida. Der 

foretages en teoretisk analyse af UW ud fra en bred teoretisk tilgang – dvs. set i et 

krigsteoretisk, politologisk, sociologisk og filosofisk perspektiv. På baggrund af den 

teoretiske og empiriske analyse opstilles kriterier for bekæmpelse af UW med henblik på. 

at give et svar på, hvorvidt Vesten er rustet til at bekæmpe UW. 

Speciale 


2


RESUMÉ 

To kinesiske oberster, Qiao og Wang, formulerede i 1999 en bog med titlen Unrestricted 

Warfare (UW). Den første regel i UW er - at der ikke er nogen regler i krig. Intet er forbudt. 

Mere konkret er UW-krigen den krig, den svage og militært underlegen part fører, når alle 

andre muligheder er udtømte, og der ikke er anden mulighed end at ty til anvendelse af 

alle midler inkl. ”illegitime midler”, når vitale interesser er truet. 

UW-krigen og UW-krigere har i princippet altid eksisteret. Machiavelli beskrev den 

”ubegrænsede krig”, da han skrev, at politikkens mål er erhvervelse og udvidelse af magt, 

og de midler, der er mest hensigtsmæssige for at nå dette mål, er de midler, som fyrsten 

skal bruge, også når de strider imod den almindelige moral. For fyrsten er statens ve og 

vel hovedmålet, og i varetagelsen af dette må han tilsidesætte ethvert andet hensyn. 

På baggrund af de teknologiske muligheder som det moderne samfund tilbyder 

sammenholdt med de utallige sårbarheder, som det moderne samfund udstiller, kan vi 

konstatere, at UW-krigen er indtrådt i en ny tidsalder. Vi må konkludere, at UW-krigen – i 

den kontekst, vi har valgt at betragte UW-krigen – er en ny form for krig, er en ny form for 

terrorisme og er en ny, mere kompleks og ødelæggende aktionsform. Ved at studere al- 

Qaida netværket, kan vi konstatere, at netværket opererer i overensstemmelse med 

principperne for UW, og at disse terrorister er nutidens UW-krigere. 

UW-krigerne spiller ”vores spil” -, og at de spiller med stor dygtighed. De forstår os meget 

bedre, end vi forstår dem, hvorfor de støt og roligt er ved at tilkæmpe sig initiativet. Den 

vestlige verden er derfor tvunget til at ændre på spillereglerne og gøre spillet vanskeligere 

for at kunne bekæmpe UW i fremtiden. 

På baggrund af en analyse af UW har vi opstillet et sæt af kriterier for bekæmpelse af UW. 

Disse kriterier omfatter: 

• Ændring og tilpasning af normaltilstand. 

• Styrkelse af Vestens legitimitet. 

• Udvikling af samarbejde. 

• Styrkelse af efterretningsindhentning og –samarbejde. 

• Aktiv bekæmpelse af UW. 

• Tilpasning af de væbnede styrker. 

De første tre kriterier kan betragtes som den ”bløde” eller forebyggende bekæmpelse af 

UW, og de tre sidste kriterier kan betragtes som den ”hårde” bekæmpelse af UW. 

Analysen har vist, at der er et slående misforhold mellem på den en side opfyldelse af de 

”hårde” kriterier og opfyldelse af de ”bløde” kriterier. Analysen peger i retning af, at 

bekæmpelsen af UW næsten udelukkende sker på baggrund af de ”hårde” kriterier. Hvis vi 

ser på kriterierne ”styrkelse af vestens legitimitet” og ”udvikling af samarbejde” så peger 

analysen i retning af, at der snarere er sket alvorlige svækkelser på disse to områder. 

Ved at sammenholde de opstillede kriterier med de tiltag den vestlige verden har gjort 

mhp. bekæmpelse af UW kan det konkluderes, at Vesten p.t. er dårligt rustet til at 

bekæmpe UW. 

Bekæmpelse af UW stiller krav om en anderledes og radikal form for nytænkning på alle 

områder i de vestlige samfund. Denne nytænkning skal udspringe af, at vi ”rydder bordet” 

forstået på den måde, at vi skal frigøre os fra den traditionelle virkelighedsopfattelse. Der 


3


skal fokuseres på at opfylde de ”bløde” kriterier, hvilket vil bidrage til fjernelse af årsagerne 

til UW og fremkomsten af nye former for UW og UW-krigere. 


4


INDHOLDSFORTEGNELSE 

Titelblad……………………………………….………………………………………….………….2 

Resumé……………………………………………….………………………………………..……3 

1. KAPITEL ....................................................................................................................... 8 

INDLEDNING ................................................................................................................ 8 

1.1. BAGGRUND.............................................................................................................. 8 

1.2. RELEVANS............................................................................................................... 9 

1.3. EMNEDISKUSSION .................................................................................................... 9 

1.4. PROBLEMFORMULERING ......................................................................................... 11 

1.5. EMNEAFGRÆNSNING .............................................................................................. 11 

1.6. IDENTIFIKATION OG AFGRÆNSNING AF UW AKTØR..................................................... 13 

1.7. METODE OG ANALYSE............................................................................................. 15 

1.8. CENTRALE BEGREBER INKL. SPECIFIK AFGRÆNSNING ................................................ 18 

1.9. KILDER.................................................................................................................. 18 

1.10.FORMALIA.............................................................................................................. 19 

2. KAPITEL ..................................................................................................................... 20 

UNRESTRICTED WARFARE ..................................................................................... 20 

2.1. INDLEDNING........................................................................................................... 20 

2.2. UW TEKNOLOGI ..................................................................................................... 20 

2.3. UW KRIGEREN ...................................................................................................... 21 

2.4. UW ORGANISATION................................................................................................ 22 

2.5. UW FORMER FOR KRIGSFØRELSE............................................................................ 22 

2.6. UW KAMPRUMMET................................................................................................. 22 

2.7. UW VÅBEN ............................................................................................................ 22 

2.8. ANVENDELSE AF KOMBINATIONER ............................................................................ 23 

2.8.1. Over-nationale kombinationer ................................................................ 23 

2.8.2. Kombinationer af domæner.................................................................... 24 

2.8.3. Kombinationer af militære og ikke militære midler.................................. 25 

2.8.4. Kombinationer af niveauer ..................................................................... 25 

2.9. ANVENDELSE AF SIDEREGLEN, DER FØRER TIL SEJR.................................................. 26 

2.10.UW PRINCIPPER .................................................................................................... 28 

2.10.1. Kombineret brug af alle relaterede faktorer ............................................ 28 

2.10.2. Synkronisering........................................................................................ 28 

2.10.3. Begrænsede mål .................................................................................... 28 

2.10.4. Ubegrænsede midler.............................................................................. 28 

2.10.5. Asymmetri .............................................................................................. 29 

2.10.6. Minimalt forbrug...................................................................................... 29 

2.10.7. Flerdimensional koordination ................................................................. 29 

2.10.8. Processtyring og kontrol......................................................................... 29 

2.11.SAMMENFATNING AF UNRESTRICTED WARFARE........................................................ 29 


5


3. KAPITEL...................................................................................................................... 31 

DEN FØRSTE DISKUSSION: UW I EMPIRISK PERSPEKTIV................................... 31 

3.1. INDLEDNING ........................................................................................................... 31 

3.2. ETABLERING OG UDBREDELSE AF AL-QAIDA OG DETS NETVÆRK.................................. 31 

3.2.1. Den religiøse arv..................................................................................... 31 

3.2.2. Veteranerne fra Afghanistan................................................................... 32 

3.2.3. Al-Qaida organiseres .............................................................................. 33 

3.3. KAMPEN OM LOYALITET ........................................................................................... 35 

3.3.1. Opstilling af kriterier med udgangspunkt i kampen om loyalitet .............. 36 

3.4. NETVÆRKET........................................................................................................... 37 

3.4.1. Ledelsen ................................................................................................. 37 

3.4.1.1. Usama bin Ladin ....................................................................... 38 

3.4.1.2. Fortiden ..................................................................................... 38 

3.4.1.3. Den afghanske betydning.......................................................... 38 

3.4.1.4. Motivet....................................................................................... 39 

3.4.2. Shuraen, "det konsulterende råd"........................................................... 40 

3.4.3. Den religiøse og politiske komite ............................................................ 40 

3.4.4. Den militære komite................................................................................ 41 

3.4.5. Den økonomiske komite ......................................................................... 43 

3.4.6. Cellerne .................................................................................................. 44 

3.5. KRAVET TIL SAMARBEJDE ........................................................................................ 45 

3.5.1. Kriterier udledt af kravet til samarbejde .................................................. 47 

3.6. AL-QAIDAS VIRKE ................................................................................................... 47 

3.6.1. Anvendelse af terror som asymmetrisk strategi...................................... 48 

3.6.2. En profil af en terrorist eller potentiel terrorist ......................................... 49 

3.6.3. Fristeder og terroristreder ....................................................................... 51 

3.6.4. Rekruttering og træning .......................................................................... 52 

3.6.5. Planlægning og gennemførelse af operationer....................................... 53 

3.7. DEN VÆBNEDE KAMP .............................................................................................. 55 

3.7.1. Kriterier udledt af den væbnede kamp.................................................... 57 

3.8. ANALYSE AF DEN EMPIRISKE SAMMENHÆNG MED UW PRINCIPPER.............................. 58 

4. KAPITEL...................................................................................................................... 60 

DEN ANDEN DISKUSSION: UW I BREDT TEORETISK PERSPEKTIV .................... 60 

4.1. BEHANDLING AF UW I FORHOLD TIL KRIGSTEORI ....................................................... 60 

4.1.1. Sun Tzu .................................................................................................. 60 

4.1.2. Clausewitz .............................................................................................. 62 

4.1.3. B. H. Liddell Hart..................................................................................... 64 

4.1.4. John A. Warden...................................................................................... 65 

4.1.5. Network Centric Warfare (NCW)............................................................. 66 

4.1.6. Sammenfatning af UW i forhold til krigsteorien....................................... 67 

4.2. BEHANDLING AF UW HOS POLITOLOGER, SOCIOLOGER, FILOSOFFER OG ANDRE .......... 70 

4.2.1. Om krigen ............................................................................................... 70 

4.2.2. Om globale netværk ............................................................................... 71 

4.2.3. Om staten ............................................................................................... 72 


6


4.2.4. Om sikkerhedspolitik og splittelsen i den vestlige verden....................... 74 

4.2.5. Om frihed ............................................................................................... 75 

4.2.6. Om demokrati......................................................................................... 75 

4.2.7. Sammenfatning af behandling af UW hos politologer, sociologer og 

filosoffer.................................................................................................. 76 

5. KAPITEL ..................................................................................................................... 79 

KRITERIER FOR BEKÆMPELSE AF UW ................................................................. 79 

5.1. SYNTESE AF KRITERIER FOR BEKÆMPELSE AF UW .................................................... 79 

5.2. ÆNDRING OG TILPASNING AF NORMALTILSTAND ........................................................ 81 

5.3. STYRKELSE AF VESTENS LEGITIMITET ...................................................................... 82 

5.4. UDVIKLING AF SAMARBEJDE .................................................................................... 83 

5.5. STYRKELSE AF EFTERRETNINGSINDHENTNING, -ANALYSE OG SAMARBEJDE ................. 85 

5.6. AKTIV BEKÆMPELSE AF UW .................................................................................... 86 

5.7. TILPASNING AF DE VÆBNEDE STYRKER..................................................................... 86 

6. KAPITEL ..................................................................................................................... 88 

AKTUEL BEKÆMPELSE VS. KRITERIER FOR BEKÆMPELSE AF UW ................ 88 

6.1. BEKÆMPELSE AF UW SAMMENHOLDT MED KRITERIUM ”ÆNDRING OG TILPASNING AF 

NORMALTILSTAND”.................................................................................................. 88 

6.1.1. Delkonklusion......................................................................................... 91 

6.2. BEKÆMPELSE AF UW SAMMENHOLDT MED KRITERIUM ”STYRKELSE AF VESTENS 

LEGITIMITET”.......................................................................................................... 91 


6.3. BEKÆMPELSE AF UW SAMMENHOLDT MED KRITERIUM ”UDVIKLING AF SAMARBEJDE” ... 93 


6.4. BEKÆMPELSE AF UW SAMMENHOLDT MED KRITERIUM "STYRKELSE AF 

EFTERRETNINGSTJENESTEN"................................................................................... 96 


6.5. BEKÆMPELSE AF UW SAMMENHOLDT MED KRITERIUM "DEN AKTIVE BEKÆMPELSE" ..... 99 

6.5.1. Delkonklusion....................................................................................... 101 

6.6. BEKÆMPELSE AF UW SAMMENHOLDT MED KRITERIUM "TILPASNING AF DE VÆBNEDE 

STYRKER"............................................................................................................ 102 

6.6.1. Delkonklusion....................................................................................... 104 

6.7. SAMMENFATNING AF KRITERIER VS. BEKÆMPELSE AF UW ....................................... 104 

7. KAPITEL ................................................................................................................... 107 

KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING ................................................................. 107 

7.1. KONKLUSION........................................................................................................ 107 

7.2. PERSPEKTIVERING ............................................................................................... 110 

Noter….……………………………………………………………………………………….…..113 

Bilag 1. Analysemodel. 

Bilag 2. Al-Qaidas terrorangreb 

Tillæg A. Bibliografi 

Tillæg B. Udarbejdelse af speciale 


7


1. KAPITEL 

INDLEDNING 

1.1. Baggrund 

To kinesiske oberster, Qiao Liang og Wang Xiangsui, udgav i 1999 en bog med titlen 

Unrestricted Warfare (UW). Den tager udgangspunkt i den asiatiske holistiske måde at 

opfatte krig på. Krig kan ikke længere betragtes som et isoleret begreb, der lader sig 

udskille fra den ”normale virkelighed”, og krigen ses som en helhed, som har en tendens til 

at udvikle sig til en stadig mere kompliceret form. 

I forbindelse med bogens udgivelse udtalte Qiao Liang: Den første regel i Unrestricted 

Warfare er, at der ikke er nogen regler i krig. Intet er forbudt. 

Forfatterne Qiao Liang og Wang Xiangsui skriver i efterskriftet til deres bog om UW, at 

motivationen for at skrive bogen udsprang af den spændte situation mellem Kina og 

Taiwan i 1996, hvor de selv deltog i den militære styrkeopbygning på kinesisk side. På 

samme tid var to amerikanske hangarskibe deployeret til Taiwan-strædet mellem Kina og 

Taiwan. Udsigten til en militær konfrontation mellem Kina og Taiwan sammenholdt med 

udsigten til amerikansk militær indblanding i konflikten angives som incitamentet til at 

udtænke nye strategier. 1 

Forfatterne lægger ikke skjul på, at de var frustrerede over den amerikanske 

tilstedeværelse og i særlig grad var optaget af at udtænke en strategi som modtræk til den 

amerikanske militære og teknologiske overlegenhed, der kun få år tidligere var blevet 

demonstreret under Golfkrigen. 

Udover den amerikanske militære og teknologiske overlegenhed fremgår det af teksten, at 

forfatterne også har fundet inspiration i de generelle fremherskende karaktertræk i 

samfundsudviklingen, herunder at: 

• Den globale integration er altomfattende og gennemgribende på alle niveauer i 

samfundet. 

• Den eksisterende samfundsorden med suveræne stater er under stærkt kulturelt, 

socialt, politisk og økonomisk pres fra et stort antal internationale og ikke-nationale 

organisationer. 

• Globalisering sammenholdt med højteknologi, moderne våben og avancerede 

fremføringsmidler har indskrænket verden i snæver forstand, men har udvidet 

krigsskuepladsen til hele jorden i bred forstand. 

Forfatterne tager udgangspunkt i det moderne samfunds muligheder og begrænsninger 

med det formål at gøre rede for, at globalisering i alle dens afskygninger og den 

teknologiske udvikling (nano-, bio-, genteknologi etc.) frembyder uendelige perspektiver for 

at føre en anderledes form for krigsførelse. 


8


UW er en form for krigsførelse, der føres med alle tænkelige midler, herunder dagligdags 

midler, som forekommer os helt ufarlige, men som i hænderne på fjenden kan blive et 

våben, der kan gøres til genstand for utallige former for angreb på og alvorlige forstyrrelser 

af den almindelige samfundsorden. 

UW er både skræmmende og uvirkelig på samme tid – skræmmende fordi det sætter 

læseren i en tilstand af magtesløshed, og uvirkelig fordi UW repræsenterer tusinder af 

måder at føre krig på, hvorfor mulighederne og perspektiverne i UW er vanskelige at 

begribe – særligt for os med en vestlig kulturbaggrund. 

1.2. Relevans 

UW har altid eksisteret. Med de teknologiske muligheder som det moderne samfund 

tilbyder sammenholdt med de utallige sårbarheder, som det moderne samfund udstiller, 

kan vi konstatere, at UW-krigen er indtrådt i en ny tidsalder. Nutidens UW-krig er en ny 

form for krig, er en ny form for terrorisme og er en ny, mere kompleks og ødelæggende 

aktionsform. UW har dermed stor relevans både nu og i tiden fremover. UW vil ikke 

forsvinde som begreb. 

1.3. Emnediskussion 

UW som begreb kan bedst sammenlignes med andre af nutidens anvendte begreber som 

nonlineær og asymmetrisk krigsførelse, og hvis man ganske kort skal forsøge at udlede 

filosofien i UW, må det være noget i retning af: Hvis noget er muligt, så vil det 

sandsynligvis ske før eller siden. 

Det kan umiddelbart være vanskeligt at indplacere bogen Unrestricted Warfare i relation til, 

om der er tale om en vision, et paradigmeskifte, en strategi eller en doktrin. Skal vi følge 

forfatternes budskab, er der tale om en strategi for bekæmpelse af en fjende, der 

økonomisk, teknologisk og militært er stærkere end en selv. 

Det rører dog ikke ved, at denne ”strategi” griber ind i de traditionelle krigsteorier, 

diskussionen om et paradigme skifte og i relation til anvendelse af Network Centric 

Warfare (NCW). 

Det er vores opfattelse, at de to kinesiske oberster har forfattet et skrift, der, ud over at 

være militærfagligt veldokumenteret, er både visionært og en ”eye-opener”, og at skriftet 

udgør et væsentligt – og i nogen kredse overset - bidrag til den moderne krigsteoretiske 

debat. 

Forfatterne Qiao Liang og Wang Xiangsui anfægter ikke, at krig er krig, uanset på hvilken 

måde krigen fremtræder, og anfægter ikke krigens princippers almene gyldighed. De 

anfægter på den ene side ikke Clausewitz definition på krig – ”at krig er en voldshandling 

for at tvinge modstanderen til at opfylde vor vilje”. 

Forfatterne skelner på den anden side mellem krig i traditionel forstand og ”ubegrænset 

krig” ved at lægge til grund, at ”krig er en voldshandling under anvendelse af væbnede 

styrker for at tvinge modstanderen til at opfylde vores vilje”. 

Forfatterne definerer ”ubegrænset krig som anvendelse af alle midler, herunder væbnede 

styrker og ikke-væbnede styrker, militære og ikke-militære midler samt dødelige og ikke 

dødelige midler for at tvinge modstanderen til at acceptere vores interesse”. 2 


9


Formuleringen ”acceptere vores interesse”, der erstatter ”opfylde vor vilje” er vigtig at holde 

for øje, idet der er væsentlig forskel mellem vilje og interesse. Hvis man påtvinger en 

anden sin vilje, er det ensbetydende med, at man ikke tager nogen hensyn til modpartens 

interesser. At tvinge modparten til at varetage ens interesser udelukker ikke, at man også 

samtidig accepterer modpartens interesser. 

Det bagvedliggende motiv for at anvende formuleringen at tvinge modstanderen til at 

acceptere vores interesse kan man kun gisne om. Det er dog nærliggende at antage, at de 

to oberster, med deres militære baggrund i bevidstheden, på den ene side er bekymrede 

for den ubegrænsede krig med alle midler; men at de på den anden side accepterer, at 

den svage og militært underlegen part, der er op imod f.eks. USA, ikke har anden 

mulighed end at ty til anvendelse af alle midler inkl. ”illegitime midler”, når vitale interesser 

er truet. 

Vedrørende krigen som begreb nøjes forfatterne med at fastslå, at krig ikke længere vil 

blive udkæmpet i sin traditionelle skikkelse, fjenden vil formentlig ikke længere være den 

signifikante fjende, våbene vil formentlig ikke være de traditionelle våben, og kamppladsen 

vil formentlig ikke længere være den traditionelle kampplads. Krigens enkelte elementer 

har ikke længere en bestemt form. 

Spørgsmålet er, om UW er nyt fænomen. Hvis man læser forsvarskommandoens (FKO) 

”Rapport fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel” af 1997 fremgår følgende: 

”En konflikt med en organisation, der ikke behøver at være en stat, og mod individer, der 

ikke nødvendigvis er soldater, vil medføre specielle og ofte nye krav til materiellet…Der vil 

være risiko for angreb, herunder terrorangreb, ikke alene i det pågældende indsatsområde, 

men langs forsyningslinier og muligvis også i hjemlandet…Især når modstandere ikke er 

regulære styrker, må det antages, at de vil operere uden at føle sig bundet af sædvanlige 

regler for krigsførelse…Herunder kan det ikke udelukkes, at de vil anvende biologiske, 

kemiske eller endda primitive nukleare våben. Sammenblandingen af simple våben og 

industrielle hyldevarer, der primært er fremstillet til civilt brug, kan vise sig at være meget 

effektiv især overfor civile mål”. 

De personer, der har udarbejdet denne rapport i 1997, har ikke haft lejlighed til at studere 

UW, der udkom i1999, men det scenario, der her beskrives i rapporten, har en påfaldende 

række lighedspunkter med de mange former for trusler, der beskrives i UW. Vi må således 

konstatere, at de tanker, der ligger bag UW, ikke er revolutionerende nye tanker. Vi må 

dog samtidig konstatere, at hvor andre, med en vis forsigtighed, nok har forsøgt at skitsere 

nogle fremtidsperspektiver, så synes det som om, at Qiao Liang og Wang Xiangsui ikke 

nærer et øjebliks tvivl om, at UW repræsenterer fremtidens form for krigsførelse. 

John Keegan har sagt, at vi fortæller os selv, at vore institutioner og love har belagt det 

menneskelige voldspotentiale med så mange indskrænkninger, at dagligdags vold efter 

loven bliver straffet som en forbrydelse, og at vore statsinstitutioners vold vil finde sted i en 

særlig form for ”civiliseret krigsførelse” 3 . 

Hvis det, vi har bedrevet af krigsførelse i de seneste århundrede, kan opfattes som en 

”civiliseret form for krigsførelse”, så kan UW opfattes som en ny form for ”uciviliseret 

krigsførelse”. 


10


Forfatternes formulerer deres bud på, hvad der kræves for at bekæmpe en fjende, der gør 

brug af UW således: ”The most ideal method of operation for dealing with an enemy who 

pays no regard to the rules is certainly just being able to break through the rules…This 

reveals an updating of the rules and a changing of the methods of operation. However, it 

also reveals the weakness of dullness in thinking and singleness in method” 4 . 

1.4. Problemformulering 

Er den vestlige verden rustet til at bekæmpe Unrestricted Warfare? 

På baggrund af problemformulering opstilles følgende underspørgsmål: 

• Hvad er UW? 

• Udgør UW en trussel mod den vestlige verden? 

• Hvilke kriterier skal være opfyldt for at kunne bekæmpe UW? 

• Hvordan bekæmper den vestlige verden UW? 

1.5. Emneafgrænsning 

Forfatterne til UW lægger til grund, at situationen er den, at verden er i opbrud, og at tiden 

med skarpt opdelte polære aktører er forbi. De stiller spørgsmålene: Hvem er vores 

fjender, og hvem er vores venner?. Disse spørgsmål er blevet vanskelige at besvare. Det 

land, der den ene dag var en modstander, er på vej til at blive en allieret. Det land, der den 

ene dag var en ven, optræder som fjenden på slagmarken den næste dag, hvilket 

bekræfter det gamle ordsprog om, at alle venskaber er flygtige, og egeninteresse er den 

eneste konstant 5 . 

Hertil kommer, at formålet med krigen ofte forekommer uklart, og at det bliver stadigt mere 

kompliceret for den enkelte at forklare præcist, hvad han/hun kæmper for, hvilket kan 

skyldes, at der i nutiden ofte er ét officielt erklæret mål med krigen, og et andet, for 

offentligheden, ukendt mål med krigen. 

Vi kan dog fortsat betragte krigen som et spil. Clausewitz siger her om: Vi ser altså, 

hvorledes det absolutte, det såkaldte matematiske, helt fra begyndelsen ikke finder 

fodfæste noget sted i krigskunstens beregninger, og at der fra første færd optræder et spil 

af muligheder, sandsynligheder, held og uheld, som løber videre i krigens sammenvæv af 

store og små tråde, og som for den til at ligne kortspillet mest blandt alle den menneskelige 

adfærds forgreninger. 6 

Vi kan kun tilslutte os denne sammenligning mellem krigen og kortspillet, men da vi ønsker 

at fokusere på forandringer i krigen, ønsker vi indledningsvis dels at eliminere 

tilfældigheden og dels at se bort fra krigens friktion jf. Clausewitz, hvorfor vi vil overføre 

krigen på skakspillet. 

Vi antager, at skakbrættet repræsenterer kamppladsen, at de sorte og hvide brikker er to 

hære, der står opmarcheret overfor hinanden, og at vi fører en krig (spiller spillet). Vi kan 

igennem spillet – som det også er tilfældet i krigssituationen – ikke forudsige modspillerens 

næste træk, men vi kan identificere modspillerens enkelte træk og herefter foretage vores 

modtræk. Ethvert træk er en aktion, der afføder et modtræk (reaktion). 


11


Kamppladsen på skakbrættet er lineær og symmetrisk. I UW er det ikke længere muligt at 

skelne mellem, hvad der er kamppladsen, og hvad der ikke er kamppladsen. De 

naturskabte rum som jorden, havene, luftrummet og det ydre rum er kamppladser, men 

sociale rum som det militære, politiske, økonomiske, kulturelle og psykologiske er også 

kamppladser. Det teknologiske rum er det, der binder det naturskabte og sociale rum 

sammen. 

Overført til skakbrættet, så er det ikke længere muligt at identificere de sorte og hvide 

felter, da skakbrættet er ensfarvet. Ser vi på de enkelte skakbrikker i relation til UW, så har 

hver enkelt brik ikke længere en bestemt udformning eller farve. Umberto Eco siger herom 

i bogen ”Moralske tanker”, at den moderne krig er ligesom et parti skak, hvor begge 

spillere (idet de arbejder i det samme netværk) slår og flytter brikker af samme farve 

(spillet er ikke længere sort og hvidt, det er ensfarvet). Det er et selvfortærende spil. 7 

Hvis vi overfører det på terrorangrebene på New York og Washington 11. SEP 2001, der 

som lyn fra en klar himmel blev gennemført med en uhyggelig præcision og med voldsom 

ødelæggende effekt, er dette på tilsvarende vis vanskeligt at rumme for os i den vestlige 

verden - såvel civile som militære eksperter. En af årsagerne hertil er ganske enkelt, at 

skulle vi gennemføre et tilsvarende angreb mod dem, ville et sådan angreb være forbundet 

med års planlægning, komplekse beregninger og det vigtigste – den nødvendige teknologi 

– der kan erstatte de selvmordspiloter, der modsat modparten, ikke er til vores rådighed. 

En anden årsag er den, at fjenden opererer skjult, er i blandt os og slår til, når vi mindst af 

alt venter det. 

For os i vores desperation og for de militære teoretikere i deres søgen efter et modtræk og 

modmidler til at bekæmpe denne form for krigsførelse forstummer diskussionen om 

hvilken af de betydende krigsteoretikere og hvilken forklaringsmodel, der bedst kan 

anvendes på denne type konflikt. 

I en tid, hvor diskussionerne ofte er centreret omkring ”Revolution in Military Affairs” 

(RMA), fremhæver forfatterne til UW, at den første forudsætning for at kunne bekæmpe 

UW er at hoppe ud af de to dybe hjulspor, som vognen - lastet med krigens væsen - har 

trukket gennem krigshistorien i flere århundrede. Med andre ord, der er snarere behov for 

en ”Revolution in Military Thoughts” (RMT). 

Forfatterne til UW foreskriver, at nutidens krigsteoretikere først og fremmest skal gøre brug 

af ”addition” (her oversat til ekspansion). Ved ekspansion menes, at den nødvendige 

krigsteoretiske nytænkning må frigøre sig fra politikkens, historiens, kulturens og etikkens 

lænker (domæner). Krigsteoretikerne som f.eks. Sun Tzu og Clausewitz kommer her til 

kort, fordi deres teorier er snævret forbundet med det militære domæne, der både er en 

afspejling af og et komplementært domæne i relation til de førnævnte domæner. 

Ud fra den antagelse at globaliseringsprocessen forandrer verden i retning af, at 

statsgrænser perforeres, og strukturer nedbrydes og forandres, må vi søge hjælp i en 

anden tid, hvor vi kan genfinde en fragmenteret verden. Vi vil derfor søge hjælp dels hos 

Niccollo Machiavelli og dels hos Giambattista Vico, der begge levede i en tid, hvor den 

italienske halvø var opdelt i mange små ”stater” (byherredømmer) og fyrstedømmer, der 

ofte bekrigede hinanden. 


12


Fritz Wolder, der har oversat Machiavelli´s ”Fyrsten” til dansk, skriver i bogens første 

kapitel ”Forbemærkning til den danske oversættelse”, at Machiavelli ser på det, der foregår 

på skakbrættet og repræsenterer dermed ”aktørsynspunktet”. Giambattista Vico ser på 

selve skakspillet og repræsenterer ”struktursynspunktet”. 

Niccollo Machiavelli tager udgangspunkt i de universelle regler for menneskelig adfærd, 

herunder at mennesket er egoistisk. Budskabet i Machiavelli´s Fyrsten er, at politikkens 

mål er erhvervelse og udvidelse af magt, og de midler, der er mest hensigtsmæssige for at 

nå dette mål, er de midler, som fyrsten skal bruge, også når de strider imod den 

almindelige moral. For fyrsten er statens ve og vel hovedmålet, og i varetagelsen af dette 

må han tilsidesætte ethvert andet hensyn 8 . 

Man kan således anføre, som mange andre teoretikere i tidens løb har gjort, at Machiavelli 

repræsenterer en ”målet helliger midlet doktrin”. Denne doktrin er særlig interessant jf. 

Qiao Liang´s filosofi vedr.: ”Den første regel i Unrestricted Warfare er - at der ikke er nogen 

regler i krig. Intet er forbudt”. 

Giambattista Vivo ser på skakspillets struktur og er interesseret i at forklare, hvorfor der er 

sorte og hvide felter, hvorfor de enkelte brikker har denne eller hin særlige udformning. 

Vico siger desuden, at der i den menneskeskabte verden findes ikke blot mange forskellige 

spillere, men at der også spilles flere andre spil end skak. Det drejer sig måske nok i dem 

alle om at vinde, men på basis af ganske forskellige regler. 

Vi forudsætter, at de grundlæggende regler og den grundlæggende struktur i UW adskiller 

sig på en række punkter fra konventionel krigsførelse ud fra formuleringen, at UW er 

krigsførelse uden grænser og uden regler. Vi kan hermed slå fast, at det ikke umiddelbart 

er muligt at anvende de grundlæggende traditionelle regler for krigsførelse på UW. Det er 

heller ikke muligt med det blotte øje at identificere aktører, der gør brug af UW. 

UW er et abstrakt begreb, og vi antager at for at kunne behandle UW, er det nødvendigt 

dels at abstrahere fra krigens sædvanlige aktørgalleri og sceneopsætning og dels adskille 

de enkelte aktører og rydde scenen. Det er netop dette Qiao Liang og Wang Xiansung 

forsøger at gøre mhp. at indkredse såvel UW aktører som UW scenen. 

Fritz Wolder skriver:” Ved at sammenholde Machiavelli og Vico kan man foretage den 

modifikation af Machiavellis aktørcentrerede teori, at man ind i betragtningen af aktørernes 

handlinger drager en undersøgelse af de grundlæggende regler, hvorefter et bestemt spil 

spilles, eller de grundlæggende strukturer, inden for hvilke et bestemt handlingsforløb 

udvikler sig. Vi behøver derfor ikke doktrinært at fastholde postulatet om almene og 

universelle love for den menneskelige adfærd. 9 

Vi vil i lighed hermed forsøge at begribe og forstå UW ved at tage udgangspunkt et 

”aktørsynspunkt” og et ”struktursynspunkt” og sammenholde de to med UW. Vi vil således 

rette fokus på - og behandle én signifikant UW aktør (den aktørcentrede del). Til belysning 

af strukturen i UW vil vi derimod tage udgangspunkt i mere bredt teoretisk perspektiv, da 

det forudsættes, at denne struktur ikke præcist lader sig forklare i empirien. 

1.6. Identifikation og afgrænsning af UW aktør 

Vi kan fastslå, at det ikke umiddelbart er muligt med det blotte øje at identificere aktører, 

der gør brug af UW. Vi må derfor opstille og besvare følgende to spørgsmål: 


13


• Hvordan kan vi forklare eller identificere strukturen i UW? 

• Hvor genfinder vi aktører, der anvender UW i sin fuldendte og/eller tilnærmet form, 

og som tilsidesætter ethvert moralsk hensyn, og som er parate til at tage ethvert 

middel i anvendelse for at nå sit mål? 

Da vi ikke kan besvare disse spørgsmål fyldestgørende, vil vi ud fra en hermeneutisk 

tilgang konstruere svarene på disse spørgsmål. Vi konstruerer dermed, at strukturen er lig 

med globale netværk, og aktørerne er lig med terrororganisationer. Sammenfattende vil 

globale terrornetværk danne grundlag for den empiri, der anvendes til at belyse globale 

netværks krigsførelse i form af UW. 

Lars Erslev Andersen giver i bogen ”Den afghanske forbindelse” følgende beskrivelse af 

netværk. Begrebet netværk er flere gange blevet anvendt i forbindelse med organisering af 

Jihad. Meget tyder på, at nye organisationsformer har udviklet sig i takt med udbredelsen 

af ny informationsteknologi. Organisationsformer, som bedst kan forstås som netværk, det 

vil sige virtuelle forbindelser, der kan danne ad hoc grupper under bestemte 

omstændigheder. Inspirationen er selvfølgelig Internettet, hvor viden og informationer og 

information organiseres på helt nye og ikke tidligere kendte former. 

Organisationsformen er horisontal, frem for vertikal og top-down styret. Princippet i 

netværk er ikke bureaukratisk hierarki, men knudepunkter, det vil sige (mulige) virtuelle 

forbindelse, der etableres med forbrug af minimal tid og uden at skulle omvejen ad 

hierarkiske beslutningsstrukturer. Internettet kan ses som et billede på en helt ny type 

organisationsform, der er hurtig, effektiv og fleksibel. Samtidig er Internettet den ideelle 

kommunikationsform for etablering af kontakt mellem forskellige grupper over store 

afstande på kort tid. 

Informationsstrømmen er umulig at kontrollere, fordi informationsmængden er enorm, og 

fordi informationsudbyderne let og uden større anstrengelse kan skifte sted. Man kan 

skelne mellem Cyberwar og Netwar. Cyberwar er angreb mod computernetværk, mens 

Netwar for det første er en ny organisationsform, og for det andet er udnyttelse af den ny 

informationsteknologi. 10 

Et helt særligt karaktertræk ved den måde, som bl.a. Usama bin Ladin og al-Qaida 

opererer på, som understøtter billedet af Internettet som organisationsform, er 

organisationens brug af ad hoc grupper. 

Ad hoc grupper, der måske snarere kan sammenlignes med projektgrupper i en moderne 

virksomhed, som den gruppe, der stod bag bombesprængningen af World Trade Center 

(WTC) i 1993, og den gruppe, der blev sammensat med det ene mål at planlægge og 

gennemføre terrorangrebene 11. SEP 2001. Opklaringsarbejdet efter disse to angreb har 

med al tydelighed vist, at disse grupper frit kan færdes i store dele af den vestlige verden 

under dække af studievirksomhed og andre fredelige former for virksomhed og uforstyrret 

kan planlægge og gennemføre terrorangreb mod stor kraft og præcision. 

Al-Qaida er også af visse analytikere blevet betegnet som den ”Den islamiske legion”. 

Dette er en hær, der opfattes som hemmelig, og som ikke har nogen retslig status; i 

ringere grad besidder den en central ledelse eller et samlet finansieringssystem, som f.eks. 

det Hizbollah har. Til gengæld har den en international tilstedeværelse. Det er i hjertet af 

denne islamiske legion, der er virtuel i sin organisering og dog såre reel i terrænet. 11 


14


Det er ikke kun terrororganisationer, der anvender netværk som organisationsform. 

Organiseret kriminalitet er et andet område, hvor netværk har fået en helt central placering. 

Det fremgår af Jyllandsposten 19 JAN 2003: ”Kriminelle bander har overhalet udviklingen i 

EU. De opererer allerede i et forenet Europa uden hensyn til grænser, kulturer og sprog. 

Banderne, bemandet med håndplukkede eksperter, står bag røverier, menneskesmugling 

og indbringende narkohandel…De kriminelle netværk har succes, fordi de hurtigt tager den 

nyeste teknologi i brug og ser globaliseringens fordele. Banderne fungerer faktisk som små 

moderne, multinationale virksomheder”. 

Med udgangspunkt i Leksikon i statskundskab anvendes følgende almene definition på 

terrorisme: 

”Terrorisme er brug af vold i den hensigt ikke primært at ramme voldsofrene, men derimod 

at påvirke måden, hvorpå andre grupper handler, gennem den opmærksomhed og frygt for 

skade eller død, som volden skaber. Terrorister vil ved sådan brug af vold øve indflydelse 

på alliance og autoritetsforhold mellem grupper i samfundet særligt i forhold til statslige 

myndigheder. Terrorisme som virkemiddel kan benyttes af både statslige og ikke-statslige 

aktører, og den er ikke knyttet til bestemte ideologier.” 12 . 

I studiet af den nye terrorisme har forskere på George Washington University udformet en 

definition, som skal adskille den generelle terrorisme fra den nye. 

International terrorisme 13 : 

"Encompassing those acts in which the terrorists crossed national frontiers to carry out 

attacks, or attacked foreign targets at home such embassies or international lines of 

commerce as in airline hijackings" 

Terrornetværk, der i en eller anden form, udgør en samfundstrussel, kan vi genfinde i 

mange former, men skal vi sammenholde det med terrornetværk, der i et globalt perspektiv 

fører ”krig” med alle midler, så kan vi kun finde ét netværk, der opfylder alle kriterier – al- 

Qaida terrornetværket, hvorfor vi vil afgrænse empirien i dette speciale til at omfatte Al- 

Qaida. 

1.7. Metode og analyse 

UW tager udgangspunkt i den asiatiske holistiske måde at anskue verden på. Denne 

tænkemåde adskiller sig fra den traditionelle pragmatiske vestlige tænkemåde. Det er 

gruppens opfattelse, at vi i nogen grad er nødt til at tænke ”ud af boksen” og frigøre os fra 

de traditionelle og kulturelle værdier og normer, der præger vores billede af omverdenen. 

Vi vil med andre ord behandle UW ud fra krigsførelses egne præmisser – dvs. se på 

helheden. 

Et andet væsentligt argument for at anvende holismen som metodisk antagelse er, at 

holismen indenfor samfundsvidenskaben opfattes som en reaktion på beskrivelsen af 

samfundets institutioner ud fra individuelle interesser og rationelle valg. Holismen er 

dermed modpol til ”Reduktionismen”, hvor grundholdningen er, at sociale institutioner må 

forstås ud fra individers interesser, motiver og valg 14 . 

I det vi selv er officerer og professionelle soldater, er vi også en integreret del af den 

militære og ”sociale” institution – forsvaret -. Vi har dermed hver især en personlig 

interesse, og vi har bevidst eller ubevidst helt egne motiver i relation til forsvaret som 


15


institution. Vi vurderer derfor, at holismen som metode frembyder de bedste muligheder 

for, at vi kan behandle problemstillingen objektivt. 

Det er vores opfattelse, at kun få eksperter, der har beskæftiget sig med ”krigen”, krigsteori 

og beslægtede emneområder, har studeret UW. Vi har heller ikke kendskab til, at andre 

har foretaget analyser af UW og UW´s implikationer på den måde, vi fører krig på. UW kan 

derved kategoriseres som et område, som er mindre kendt, og som vi kun har begrænset 

viden omkring. 

Vi har på denne baggrund valgt at gennemføre en eksplorativ undersøgelse af UW. 

Hensigten med eksplorative undersøgelser kan være at frembringe interessante 

spørgsmål til nærmere undersøgelse i fremtiden. En eksplorativ undersøgelse kan også 

indgå som et forarbejde til en forklarende eller forstående undersøgelse 15 . 

Formålet med denne undersøgelse af UW er indledningsvis at trænge dybere ind i og 

indhente mere viden omkring UW. Denne viden indhentes på baggrund af en teoretisk del 

(kapitlerne 2 og 4) og en empirisk del (kapitel 3). Hvert af kapitlerne 2, 3, og 4 er en 

redegørende analyse, hvor vi analyserer UW i et teoretisk og empirisk perspektiv. I 

kapitlerne 3 og 4 udledes og opstilles kriterier for bekæmpelse af UW. Samlet oversigt over 

opstillede kriterier fremgår af kapitel 5. 

Specialet er struktureret, som følger: 

Indledning 

Kapitel 2 – Unrestricted Warfare (teori): 

• Redegørelse for UW teorien med udgangspunkt i originalteksten ”Unrestricted 

Warfare” af Qiao Liang og Wang Xiangsui. Kapitlet afsluttes med en sammenfatning 

inklusiv identifikation af en signifikant UW-aktør. 

Detaljeret redegørelse for UW teorien - kapitel 2 (redegørende analyse): 

Vi vil primært redegøre for de enkelte elementer, der samlet betragtet udgør fundamentet i 

UW. Vi har ikke mulighed for at gengive hele originalteksten, hvorfor vi - mhp. at et skabe 

et overblik over UW - har valgt at tage udgangspunkt i følgende centrale ”UWemneområder”: 

• UW elementer, herunder krigeren, former for krigsførelse, kamprummet, våben og 

teknologi. 

• Særlige karaktertræk i UW krigsførelse, herunder ”Anvendelse af typer 

kombinationer” og ”Anvendelse af sidereglen, der fører til sejr”. 

• UW-principper. 

Kapitel 3 – Den første diskussion (empiri) 

Behandling af UW på baggrund af iagttagelser af den faktiske krig: 

• Som udgangspunkt for den empiriske del af undersøgelsen vil vi rette fokus på 

globale terrornetværk og belyse, hvordan UW afspejler sig i empirien. 

Detaljeret redegørelse for empirien - kapitel 3 (redegørende analyse): 


16


Med udgangspunkt i empirien gennemføres en redegørende analyse af det internationale 

terrornetværk al-Qaidas ideologiske, organisatoriske og virkemæssige grundlag med 

henblik på give et billede af det mest omfattende terrornetværk, verden hidtil har set. 

Ved gennemførelse af den empiriske analyse refereres der til udledte teoretiske 

betragtninger af UW i det omfang, det kan understøtte og anskueliggøre sammenhænge 

mellem empiri og teori. 

Slutteligt analyseres al-Qaidas måde at føre krig på i forhold til principperne i UW med 

henblik på at lave en tilbagekobling til UW for herved at understøtte argumentationen om, 

at det internationale terrornetværk al-Qaida er en aktør, hvis måde at føre krig, kan 

genfindes i UW. 

Ved en afsluttende analyse af al-Qaidas grundlag afdækkes forhold, som ud fra empirien 

problematiserer eller befordrer bekæmpelsen af en international terrororganisation som al- 

Qaida. Herefter opstilles kriterier for bekæmpelse af et globalt terrornetværk som al-Qaida. 

Kapitel 4 – Den anden diskussion (teori) 

Det brede teoretisk perspektiv: 

• Undersøgelsen af UW i et bredt teoretisk perspektiv tager udgangspunkt i UW set i 

et krigsteoretisk, politologisk, sociologisk og filosofisk perspektiv, idet det vurderes, 

at krigsteorien ikke alene rummer alle svarene til forståelse af begrebet UW, og idet 

en analyse af UW, der udelukkende er baseret på den klassiske krigsteori, er 

forbundet med en stor risiko for, at man forledes til at tilpasse UW til krigsteorien og 

ikke omvendt. Det kan på ingen måde afvises, at krigsteorien kan give en plausibel 

forklaring på UW, men dette er ikke ensbetydende med, at krigsteorien dermed 

giver et sandt billede af fænomenet UW. 

Detaljeret redegørelse for kapitel 4 (redegørende analyse) 

Generelt vedr. anvendelse af teorier: 

Mikkel Vedby Rasmussen har bl.a. skrevet, at militære uddannelses- og forskningsinstitutioner 

koncentrerer sig om at opstille lektier, de kan lære af. Derfor søger de efter 

kontinuitet mellem fortidens fejltagelser og succeser og fremtidens udfordringer. Det er der 

al mulig grund til. Imidlertid er dette fokus på kontinuitet farligt i en tid, hvor man også fra 

militærets side mener, at selve krigens praksis er under forandring. Ved at søge 

kontinuiteten snarere end forandring gør man sig selv meget sårbar. 16 

Ole Væver har i en anden artikel under overskriften ”Krigens tre samtaler” 17 forsøgt at 

behandle emnet krig. Han skriver, at krigen som fænomen er i opløsning og i stigende grad 

optræder anderledes og andre steder, end den burde, samtidig med at vi ikke har et nyt, 

postsuverænt sprog til forståelse af dette fænomen, hvorfor den mest præcise forståelse 

stadig opstår ved at sammenholde disse nye udviklinger med klassikerne og det klassiske 

krigsbegreb. 

Krigen forsøger man at forstå i ganske adskilte rum, hvor man hvert sted har en debat og 

et forsøg på at indfange krigen og følge med dens udvikling. Da fænomenet krig behandles 

i flere relativt adskilte litteraturer, er budskabet i artiklen, at en mulig tilgang til at indfange 

krigen er at tage udgangspunkt i tre litterære debatter (tre samtaler). 

De tre debatter er: 1) Krigsteori, 2) Iagttagelser af tendenser i den faktiske krig og 3) 

behandling af krig hos sociologer og filosoffer. 

17 

UKLASSIFICERET


Vi vil anvende et tilsvarende bredt teoretisk perspektiv og behandle UW med 

udgangspunkt i udvalgte krigsteoretiske betragtninger og med udgangspunkt i behandling 

af krig hos udvalgte politologer, sociologer og filosoffer. Iagttagelser af den faktiske krig vil 

blive behandlet under den empiriske del af undersøgelsen (Kap 3). 

Vedrørende krigsteori: 

Vi har valgt at sammenholde UW med et udpluk af krigsteoretiske betragtninger fra Sun 

Tzu, Clausewitz, B.H. Liddell Hart og John A. Warden III samt elementer fra Network 

Centric Warfare. Krigsteorierne er udvalgt dels med udgangspunkt i et historisk perspektiv 

og dels ud fra den vurdering, at netop disse teorier er velegnede til at analysere UW. 

Vedrørende politik, sociologi og filosofi: 

Mange politologer, sociologer og filosoffer har givet deres bud på ”forandringer i Krigen” og 

de implikationer krigens forandring har på staten, samfundets struktur og frihed og 

demokrati. Vi har forsøgt at indfange nogle centrale udviklingstendenser, som vi vurderer 

som værende essentielle at medinddrage for opstilling af kriterier for bekæmpelse af UW. 

Kapitel 5 - Kriterier for bekæmpelse af UW (Syntese). 

• I kapitel 5 opstilles på baggrund af de afledte kriterier fra kapitlerne 3 og 4 en 

samlede oversigt over kriterier (i alt 20 kriterier). 

• De 20 kriterier grupperes og sammenfattes til i alt seks overordnede kriterier. 

Kapitel 6 - Aktuel bekæmpelse vs. kriterier for bekæmpelse af UW (analyse) 

• I kapitel 6 foretager vi den afsluttende analyse at de opstillede kriterier for 

bekæmpelse af UW contra den aktuelle bekæmpelse af UW. 

• Hver enkelt ”overordnet kriterium” analyseres i forhold ”aktuel bekæmpelse af UW”. 

Kapitel 8 – Konklusion og perspektivering 

1.8. Centrale begreber inkl. specifik afgrænsning 

Der kan enkelte steder i teksten forekomme fremmedartede eller sære begreber, hvilket 

skyldes, at det i disse tilfælde har været vanskeligt at oversætte disse begreber til dansk. 

Vi har dog tilstræbt undervejs at forklare og give disse begreber mening de steder, hvor 

begreberne optræder. Der vil i detaljer blive redegjort for centrale UW-begreber i kapitel 2. 

Vedrørende begrebet UW-aktør, så dækker dette over en aktør, der kan være en stat, en 

organisation, et fællesskab eller enkeltperson, der gør brug af UW. 

Vedrørende begreberne Vesten og den vestlige verden, så omfatter disse USA og de 

vesteuropæiske lande. Vi har valgt Vesten, fordi Vesten samlet betragtet er politisk, 

økonomiske og militært overlegen og dermed modpolen til de aktører, der gør brug af UW. 

Vi har fravalgt at behandle spørgsmålet, om f.eks. USA, Danmark eller et andet vestligt 

land isoleret betragtet er rustet til at bekæmpe UW, idet det vurderes, at bekæmpelse af 

UW ikke alene kan betragtes som et nationalt ansvar. Bekæmpelsen skal ses i en helhed. 

1.9. Kilder 

Der er gjort brug af flere forskellige kilder. Vi har anvendt historiske kilder mhp. at forklare 

fænomenet UW og tidligere eksempler på UW anvendelse. Vi har anvendt nyere kilder – 

hovedsagligt fra tiden efter 11. SEP til den teoretiske og empiriske analyse, idet det 


18


vurderes, at UW efter 11. SEP har fået en særlig bevågenhed og aktualitet. Vi har anvendt 

et bredt udvalg af militære og civile teoretikere samt tids aktuelle informationer fra aviser 

og dagblade, herunder i særlig grad Jyllandsposten. 

Hovedkilden ”Unrestricted Warfare” stammer fra Kina. Herudover er de fleste kilder af 

vestlig oprindelse. Alle kilder vurderes generelt at være objektive på nær Jyllandsposten, 

der i denne sammenhæng er stærkt pro-vestlig og USA-venlig. 

1.10. Formalia 

Som grundlag for formalia er jf. FKOBST nr. 380-5 af 2001-08 lagt til grund, hvor indhold 

og dispositionen er jf. FAK VEJSAM. 

Specialet er klassificeret til UKLASSIFICERET. 

Specialet er udarbejdet med et antal slutnoter, som henviser til relevante publikationer 

m.m. Anvendelsen af noter er foretaget som en afvejning mellem ønsket om at være 

præcis og korrekt i henvisningen til anvendte kilder og ønsket om at udarbejde et speciale, 

som er læsevenligt. Henset til specialets lay-out er noterne placeret i slutningen af 

specialet. 


19


2. KAPITEL 


2.1. Indledning 

Ved læsning af UW skal man konstant holde sig for øje, at Qiao Liang og Wang Xiangsui 

beskæftiger sig med at udtænke en strategi som modtræk til USA´s militære og 

teknologiske overlegenhed. Forfatterne har dels lagt vægt på at give et grundigt indblik i 

den våbenteknologiske udvikling og dels betydningen af ny informations teknologi. 

De siger imidlertid:” We are by no means denying that in future warfare, certain advanced 

weapons may play a leading role. However, as for determining the outcome of war, it is 

now difficult for anyone to occupy an unmatched position. It may be leading, but it will not 

be alone, much less never-changing. 18 

Forfatterne sætter hermed et stort spørgsmålstegn ved, om USA fortsat vil være i stand til 

(have råd til) at opretholde sin våbenteknologiske overlegenhed. De siger: ”To ensure that 

the weapons are in the lead, one must continue to up the ante in the development costs; 

the result of this continued raising of the stakes is that no one has enough money to 

maintain the lead. Its ultimate result is that the weapons to defend the country actually 

become a cause of national bankruptcy…Today the Americans seem to be following in the 

footsteps of their old adversary (= tidligere Sovjetunionen)”. 19 

Man kan ikke anfægte, at det er forbundet med store udgifter at opretholde en stærk 

militær magt og at foretage investeringer i nye våben og teknologi. USA har indtil videre 

valgt den kurs, at USA skal forblive verdens ubestridte militære magt. Hvorvidt USA er 

økonomisk stærk nok til at opretholde denne position, eller om USA bliver tvunget til at 

skære ned på de militære udgifter og de militære aktiviteter er til gengæld et ganske 

interessant spørgsmål, som USA før eller siden bliver nødt til at forholde sig til. Det er dog 

en kendsgerning, at USA allerede har ramt loftet for statens samlede gæld jf. JP 21. FEB 

2003:” USA stødte torsdag 20. FEB mod låneloftet…Dette loft er ifølge en lov vedtaget af 

kongressen fastsat til 6.400.000.000.000 $. 20 

Herudover forudsiger OECD, at USA vil få et underskud på de offentlige udgifter på 554 

mia $ og 600 mia $ i hhv. 2003 og 2004 21 . Hvorvidt OECD i denne prognose har 

indkalkuleret de udgifter, der er forbundet med en evt. amerikansk krig mod Irak og 

yderligere skattelettelser, som præsident Bush har stillet befolkningen i udsigt, er tvivlsomt. 

Den hastigt stigende amerikanske gæld sammenholdt med en stagnerende amerikansk 

økonomi må give anledning til en vis bekymring hos amerikanske politikere og kan 

fremtvinge krav om at nedskære de militære udgifter. 

2.2. UW teknologi 

Forfatterne tager vedr. teknologi udgangspunkt i begrebet Revolution in Military Affairs 

(RMA). De mener, at historien har vist, at revolution indenfor våbenteknologi kommer først, 

og at der dernæst, før eller siden, indtræffer en RMA. De hæfter sig dog ved, at der er sket 

en ændring fra, at det tidligere ofte var ét våben eller nogle få våben, der medførte en 

ændret form for krigsførelse, hvor det i dag kræver flere hundrede forskellige våben eller 


20


komponenter for at fremstille et komplet våbensystem, der kan ændre krigsførelsen fra en 

form til en anden. Herudover fremstilles der i dag kvantitativt langt flere våben, herunder 

mange forskellige typer våben, hvorfor det enkelte våben har fået mindre og mindre 

betydning. 22 

Der findes grundlæggende to principper for implementering og anvendelse af teknologi, 

herunder: ”Kæmp den kamp, der er mulig med til rådighed værende våben” eller ”Fremstil 

våbene til at kæmpe kampen”. Traditionelt er det ofte sådan, at det først er efter, at et 

bestemt våben er udviklet, at nogen formulerer en taktik for anvendelse af våbnet, hvilket 

samtidig er en begrænsning for udvikling af taktikker. 

Man kan derfor sige, at det, at kæmpe den kamp, der er mulig med til rådighed værende 

våben, er et udtryk for passiv tilpasning i modsætning til aktiv tilpasning – der kendetegnes 

ved, at der er mulighed for at træffe et valg. 

Uanset at formuleringen: ”Kæmp den kamp, der er mulig med til rådighed værende våben”, 

har en negativ klang, idet det frembringer en association om afmagt og hjælpeløshed, 

ønsker Qiao og Wang at fremhæve, at dette sagtens kan betragtes som en aktiv form for 

tilpasning, der samtidig er cost - effective. Med andre ord Qiao og Wang ønsker at betone, 

at det på mange måder er hensigtsmæssigt at tilpasse krigsførelsen, så den modsvarer 

ens våben, og på en sådan måde at der opnås fuldt udbytte af disse våben. 

Det er der flere årsager til. For det første er moderne og højteknologiske våben uhyre 

kostbare at udvikle og fremstille. F.eks. var udviklingen af det amerikanske B-2 Stealth 

bombefly så kostbar, at prisen for et fly svarede til tre gange flyets egenvægt i guld. 

For det andet er et bredt udvalg af våben tilgængeligt på våbenmarkedet, der, 

sammenholdt med et forgrenet netværk af våbendistributører, gør det let at erhverve alle 

former for våben. 

For det tredje er der på våbenmarkedet et stort udvalg af 1. 2. 3. 4. osv. generations 

våben, hvilket giver et bredere og mere funktionelt grundlag for at kombinere våben fra 

forskellige generationer – et grundlag, der ikke tidligere har været til stede i samme 

omfang. 

For det fjerde forudser Qiao og Wang en fare ved at fremstille våben på bestilling baseret 

på taktikker, der endnu ikke er færdigudviklet, hvilket svarer til at lave mad til en middag 

uden at vide, hvem der kommer som gæster. 

2.3. UW Krigeren 

Den moderne kriger eller UW krigeren kan være den professionelle soldat, men krigeren 

kan herudover have en helt anden social baggrund, kan have mange andre ansigter og 

kan genfindes i et utal af forklædninger. UW krigeren er et individ, der har en særlig viden, 

en særlig ekspertise, en særlig kvalifikation, en særlig magt eller en særlig indflydelse. 

Krigeren kan optræde i form af f.eks. computerhackeren, politikeren, finansmanden, 

embedsmanden, TV-værten, software-udvikleren, forfatteren og terroristen. Mao Tse-tung 

sagde bl.a., at ”enhver borger er en kriger”. Maos teori skal dog snarere ses som et 

resultat af politisering og militarisering af masserne. Den moderne UW kriger opstår ikke 

som et resultat af mobilisering, men opstår af, at den teknologiske udvikling har gjort det 

muligt at nedbryde barrieren mellem militær og civil. 

21 

UKLASSIFICERET


2.4. UW organisation 

UW krigeren kan optræde og kæmpe som enkeltindivid, som det er tilfældet med den 

enlige computerhacker. Flere UW krigere kan være organiseret i ikke statslige 

organisationer, som det f.eks. er tilfældet med islamiske organisationer, der fører hellig 

krig, den kaukasiske milits i USA, den japanske Aum Shinrikyo kult og Osama bin Ladens 

terrornetværk. 

Disse Ikke statslige organisationers mange uhyrlige og destruktive aktiviteter angives som 

værende den mest velegnede grobund for fremvæksten af anvendelse af UW. Dette skal 

bl.a. ses i lyset af, at når en nations væbnede styrker (der henholder sig til krigens love og 

folkeretslige principper) står overfor en modstander (der ikke overholder nogen regler, og 

som ikke afstår fra at kæmpe en ubegrænset krig med ubegrænsede midler), så vil 

nationalstaten have store vanskeligheder med at bekæmpe fjenden. 

Det fremhæves, at global terrorvirksomhed er et biprodukt af globalisering og er blevet 

muliggjort gennem teknologisk integration, samt at ikke professionelle krigere og ikke 

statslige aktører vil udgøre et stadig større problem for nationalstaterne. 

2.5. UW former for krigsførelse 

UW former for krigsførelse kan opdeles i to hovedgrupper – militære operationer og ikke 

militære operationer. Forskellige former for krigsførelse, der omfatter ikke militære 

operationer, er: Handelskrig, økonomisk krig, ny terrorkrig (i modsætning til traditionel 

terrorkrig), økologisk krig, psykologisk krig, smuglerkrig, mediekrig, narkotikakrig, 

netværks-krig, økonomisk hjælp krig, fabrikationskrig, ressourcekrig, kulturkrig og 

international rets-krig. Denne liste udgør blot et udpluk af UW former for krigsførelse 

indenfor kategorien ikke militære operationer. 

2.6. UW Kamprummet 

UW kamprummet består af to typer kamprum – det konventionelle kamprum og det 

teknologiske kamprum, der indbyrdes gennembryder hinanden. Det konventionelle 

kamprum er naturskabt og repræsenterer landjorden, verdenshavene, luftrummet og det 

ydre rum, hvor i mod det teknologiske kamprum er menneskeskabt ved anvendelse af 

teknologi. 

Det helt centrale er, at UW kamprummet er allesteds nærværende. Det giver ikke længere 

mening at tale om krigsskuepladsen, kamppladsen eller Joint Operations Area (JOA), da 

alle disse begreber dækker over et nærmere defineret rum, der er afgrænset i bredde, 

dybde og højde. 

2.7. UW våben 

UW våben omfatter alle kendte former våben og alle de former for våben, som det, i den 

nærmeste fremtid, vil være muligt at fremstille vha. informationsteknologi, bioteknologi, 

materialeteknologi, nanoteknologi etc. Et ganske lille et udpluk af nye våben kunne være 

civile fly, computervirus, medievåben etc. Andre former for nye våben kunne være, kinetisk 

energi våben, elektromagnetisk energi våben, subsoniske våben, geofysiske våben, 

meteorologiske våben, sol energi våben og gen-våben etc. 

Udover højteknologiske våben omfatter våben også – som tidligere omtalt, dagligdags ting, 

som forekommer os helt ufarlige, men som i hænderne på fjenden kan blive et våben. 


22


Adskillige eksempler her på fremgår af en CD-ROM, der blev beslaglagt hos en arabisk ITekspert 

ved navn Khalil Deek i hans hjem i Pakistan i 1997. Denne CD-ROM indeholder 

angiveligt en veritabel encyklopædi i guerillakrig og opstand. 

Encyklopædien omfatter 11 bind og mere end 6000 siders opskrift på terrorkrig. Visse 

sider forklarer indgående, hvordan man omdanner en cigaretpakning, en konvolut med et 

tyndt ark C4 sprængstof, en gadedør, en radio, et TV-apparat eller en sofa til en 

bombefælde. Et kapitel angiver forskellige måder at fremstille sprængstof på, fra det 

klassiske sortkrudt til nitroglycerin. Tændingsmekanismer, fra det manipulerede køkkenur 

over den primitive dunk med vand og forsynet med en flyder til en rottefælde etc. 23 

2.8. Anvendelse af kombinationer 

For effektivt at kunne bekæmpe UW er det nødvendigt at skaffe sig viden om nye typer 

kampformer. Forfatterne peger ikke på, at der kan opstilles et teoriapparat eller regelsæt, 

men peger i stedet på en hybridløsning, der sigter på at udnytte det bedste fra alle 

verdener. 

Nøglen til at udkæmpe eller bekæmpe UW ligger gemt i anvendelse af hybrider 

(kombinationer), hvor den part, der via kombinationer opnår flest stærke sider eller flest 

fordele, vil være den part, der har størst sandsynlighed for at vinde kampen. Anvendelse af 

kombinationer udgør et helt centralt begreb til bekæmpelse af UW. Forfatterne opstiller i alt 

fire forskellige typer kombinationer, der benævnes: 

1. Kombinationer af nationale, internationale og ikke-statslige organisationer. 

(Over-nationale kombinationer) 

2. Kombinationer af domæner. 

3. Kombinationer af militære og ikke militære midler. 

4. Kombinationer af niveauer. 

2.8.1. Over-nationale kombinationer 

Filosofien bag over-nationale kombinationer tager udgangspunkt i, at den nationale 

sikkerhed er truet, og at moderne samfund i højere og højere grad er under påvirkning af 

verdensomspændende organisationer, som f.eks. FN, EU, OPEC, Den internationale 

monetære Fond (IMF), Verdensbanken og WTO. Herudover er der en lang række 

multinationale organisationer og ikke-statslige organisationer, handelssammenslutninger, 

freds- og miljø organisationer, religiøse organisationer og terrororganisationer. 

Alle disse organisationer udgør tilsammen en stadig stigende verdensomspændende 

magtfaktor. For hver dag der går, overgiver nationalstaterne mere og mere magt til disse 

organisationer og giver derfor også gradvist afkald på statens suverænitet. Man kan sige, 

at vi i øjeblikket befinder os i en overgangsperiode, der er præget af, at magten er fordelt 

mellem nationalstater og supra-nationale, internationale og ikke-statslige organisationer. 

Udviklingen går i retning af, at nationalstaterne mister magt til fordel for de øvrige, men det 

er ikke muligt at forudsige hvor, eller hvornår processen ender. 24 

Denne udvikling påvirker også nationalstaternes hidtidige eksklusive ret til at føre krig. I en 

verden, der bliver stadig mere gennemhullet af de gensidige politiske, økonomiske, 

ideologiske, tekniske og kulturelle påvirkninger, forekommer det stadig mindre realistisk, at 

national sikkerhed og forfølgelse af nationale interesser kan opnås indenfor 

nationalstatens egne grænser. 

23 

UKLASSIFICERET


Det er i lyset af dette, at over-nationale kombinationer vil blive et væsentligt element til 

bekæmpelse af UW. Anvendelse af overnationale kombinationer til at føre krig er ikke 

noget ukendt begreb. Golfkrigen er et eksempel herpå, idet krigen blev sanktioneret af FN, 

og krigen mod Irak blev ført af en koalition bestående af ikke mindre end 30 nationer. Det 

bør også fremhæves, at den danske virksomhed A.P. Møller indgik en aftale med det 

amerikanske forsvar om transport af amerikanske militære styrker og materiel til den 

arabiske halvø. 

Nu kan man ikke anfægte, at A.P. Møller støttede koalitionen, hvor i også Danmark deltog, 

men det kan ikke udelukkes, at A.P. Møller eller et andet dansk multinationalt selskab som 

f.eks. et stort medicinalfirma under andre omstændigheder, der måske truer selskabets 

eksistens eller indtjeningsmuligheder, også i fremtiden vil finde anledning til andre støtte 

andre krigsførende stater for at varetage selskabets interesser. 

Hvis vi ser tilbage på krigen mellem Iran og Irak i begyndelsen af 1980erne, så var den 

civile skibsfart i Persiske Golf alvorligt truet og blev ramt af angreb fra krigsskibe med bl.a. 

missiler fra de krigsførende nationer. Danske skibsredere, her i blandt A.P. Møller, bad i 

denne anledning den danske regering om at yde eskorte til danske handelsskibe i 

området. Regeringen måtte – naturlig nok – afslå denne anmodning. Danske handelsskibe 

blev til gengæld tilbudt og fik eskorte af amerikanske krigsskibe i Persiske Golf. 

Man skal i denne situation holde sig for øje, at et dansk indregistreret skib, udover at skibet 

kan have en dansk officersbesætning og kan være bygget i Danmark, formentlig aldrig 

anløber en dansk havn eller har nogen direkte tilknytning til den dansk stat. 

2.8.2. Kombinationer af domæner 

Ved domæne forstås ”et område, hvor man har magten”. Lige som der findes et militært 

domæne, er det muligt at identificere et politisk, økonomisk, kulturelt, religiøst domæne 

etc. Hvis vi fastslår, at krigsskuepladsen er lig med UW-rummet, så repræsenterer hvert 

enkelt domæne en selvstændig kampplads. 

I UW kan der føres krig indenfor et eller flere domæner successivt eller samtidig. At føre 

krig, samtidig med at man f.eks. indfører økonomiske sanktioner og andre former for 

sanktioner, er ofte blevet anvendt i nyere tid som f.eks. under Golfkrigen og NATO militære 

indgriben i Kosovo. Det, at anvende kombinationer af domæner, er således ikke 

revolutionerende nyt. Det, der er nyt i forhold til tidligere, er, at man direkte ”fører krigen” 

over i de ikke militære domæner. 

At føre krigen i flere forskellige domæner er med al tydelighed blevet demonstreret efter 

11. SEP 2001, hvor USA erklærede Osama bin Ladan og Al-Qaida krig. De første angreb 

mod Al-Qaida blev ikke udført af militære styrker. Disse angreb blev primært udført af FBI 

og bankverdenen, der fik pålæg om at indefryse aktiver mistænkt for at tilhøre 

terrornetværket. 

Eftervirkningerne efter 11. SEP har med al tydelighed skærpet opmærksomheden omkring, 

at krigen ikke er begrænset til det militære domæne. Vi er alle blevet mere bevidste om 

informations-krig, finansiel krig og kultur krig. Med andre ord, der findes ikke et domæne, 

der er uberørt af krigen, og der er intet domæne, der ikke kan antage krigens offensive 

karakter. 25 


24


Domæner griber ind i hinanden. Der er indikationer på, at mange har lidt økonomiske tab 

efter terrorangrebene 11. SEP, uanset at disse tab er vanskelige at gøre op. F.eks. er flere 

flyselskaber kort efter angrebene krakket, og andre lider fortsat store økonomiske tab. Et 

andet eksempel er bombesprængningen på Bali, der fortsat truer turistindustrien i området. 

Hvis vi foretager en sammenligning mellem overnationale kombinationer og kombinationer 

af domæner, så er der en afgørende forskel. Vi indgår alle i en eller anden form for 

overnational kombination og har på demokratisk vis selv valgt dette. Flertallet af 

befolkningerne i EU-landene har f.eks. selv valgt at være medlem af EU og har stemt for 

de traktater, der har ført dem ind i et stadig mere integreret Europa, herunder EU 

forsvarssamarbejde og politisamarbejde. 

Ser vi på domæner, så er der ikke tilnærmelsesvis den samme grad af integration og 

samarbejde mellem de enkelte domæner. Det hænger sammen med, at hvert enkelt 

domæne i højtudviklede samfund er stærkt specialiserede. Det militære domæne har 

professionelle soldater, finansverden har økonomer, IT-virksomheder har softwareudviklere. 

Domænerne servicerer hinanden, men de enkelte individer indenfor et bestemt 

domæne har kun sporadisk viden om og indflydelse på andre domæner. 

2.8.3. Kombinationer af militære og ikke militære midler 

Kombinationer af militære og ikke militære midler er en logisk følge af og videreførelse af 

kombinationer af domæner. Indenfor ethvert domæne er det muligt at identificere ”midler”, 

der skal opfattes som midler i bred forstand. Midler indenfor det militære domæne kan 

være strategi og taktik, afskrækkelse, militære alliancer, militære øvelser, våbenkontrol, 

blokader og brug af forskellige former for væbnet magt. 

Ser vi på f.eks. det politiske, kulturelle, økonomiske og diplomatiske domæne er der andre 

ikke militære midler som f.eks. FN resolutioner, vedtagelse og anvendelse af internationale 

retsregler, kulturel infiltration, økonomisk hjælp, handelsanktioner, diplomatisk mægling 

etc. 

2.8.4. Kombinationer af niveauer 

Kombinationer af niveauer tager udgangspunkt i, at vi traditionelt opdeler krigsførelsen i 

forskellige niveauer, der i den vestlige verden benævnes, det politiske niveau, det 

strategiske niveau, det operative niveau og det taktiske niveau. 

Af Håndbog om doktrin for værnsfælles operationer fremgår det, at krigsførelse normalt 

opdeles i fire niveauer; det politisk strategiske, det militær-strategiske, det operative og det 

taktiske niveau. De fleste krigsteoretikere er enige om – og har defineret – det strategiske 

og det taktiske niveau. I tidligere tider var feltherren og fyrsten/kongen ofte repræsenteret i 

én og samme person. Fyrsten eller kongen førte sine styrker direkte på slagmarken. Der 

var derfor en nøje overensstemmelse mellem det strategiske og det taktiske niveau, 

repræsenteret ved slaget, der skulle føre til opnåelse af det politiske mål. 

Efterhånden voksede krigen i omfang og kompleksitet, og det var ikke længere muligt for 

en enkelt person at overskue krigen i sin helhed”. 26 Man kan dermed udlede, at det er 

krigens kompleksitet og uoverskuelighed, der har medført denne niveauopdeling, der også 

kan opfattes som en pragmatisk arbejdsdeling. 


25


Forfatterne tager udgangspunkt i den opfattelse, at krigsførelsen ikke nødvendigvis skal 

styres stramt i skarpt opdelte niveauer, og at krigen ikke skal føres i en, akkumulerende, 

trin for trin proces. Forfatterne opfatter dette som en mekanisk proces, der kun gradvist gør 

det muligt at opnå det afgørende moment. Forfatterne foreskriver, at strategien skal være 

direkte rettet mod at skabe og opnå det afgørende moment 27 . 

Kombinationer af niveauer drejer sig i al sin enkelhed om for det første - i en form for 

dynamisk vekselvirkning - at kunne gennemføre operationer på tværs af niveauerne. For 

det andet skal forskellige typer af operationer i højere grad synkroniseres for at opnå 

samtidighed. Der er altså tale om et sæt af operationer. 

Ser vi på relationerne og det, der normalt styrer forholdet mellem de enkelte niveauer, så 

er hovedreglen, at der på hvert niveau er et velafgrænsede sæt af opgaver, hvilket 

betyder, at det strategiske niveau ikke blander sig i opgaveløsningen på det taktiske 

niveau etc. Men der er dog undtagelser til hovedreglen, som f.eks. når specialstyrker bliver 

pålagt at udføre en mission rettet mod fjendens strategiske niveau, hvor det kan det være 

hensigtsmæssigt, at det strategiske niveau har direkte kontrol over de indsatte 

specialstyrker. 

I UW er der ingen begrænsninger i gennemførelse af operationer på tværs af de enkelte 

niveauer. Herudover kan operationer på det politiske, strategiske, operative og taktiske 

niveau alle gennemføres enten med militære og/eller ikke militære midler. 

2.9. Anvendelse af Sidereglen, der fører til sejr 

Et andet centralt begreb er ”Sidereglen, der fører til sejr”. Forfatterne hævder, at der i alle 

forhold kan genfindes en asymmetrisk struktur, der er i harmoni. Den asymmetriske 

struktur består af to komplementære elementer – her Hovedreglen og Sidereglen, der 

indbyrdes er i ubalance, men forenet er i harmoni. I relation til menneskelig adfærd er 

denne asymmetri – dvs. anvendelse af henholdsvis Hovedreglen og Sidereglen helt 

afgørende for udfaldet af den menneskelige adfærd og dermed i relation til det at føre krig. 

Teorien er, at Sidereglen er reglen, der fører til sejr, hvorfor Sidereglen kan opfattes som 

en ”gylden regel”. 

Hovedreglen og Sidereglen er et abstrakt fænomen, hvorfor det ikke er muligt at give en 

naturlig forklaring på fænomenet og ej heller muligt at opstille en læresætning. 

Forfatterne forsøger at forklare fænomenet samt, at der eksisterer en ganske særlig 

relation mellem Hovedreglen og Sidereglen ud fra 1) Pythagoras teori ”Alt er et spørgsmål 

om tal” – 2) Hvordan den svage besejrer den stærke og 3) Krigshistoriske eksempler. 

Ad 1: Pythagoras opdagede en ”mystisk” talkode” bestående af cifrene 0,618, der opfattes 

som en æstetisk værdi, der ofte benævnes den ”gyldne deling”, Delingen 0,618 

fremkommer ved at ”Divide a straight line of the lenght of L into two sections in such a way 

that the ratio of one section to the entire line equals the ratio of the other section to this 

section, that is, X:L = (L-X):X. 

På tilsvarende vis kan man ved anvendelse af talrækken, 2, 3, 5, 8, 13, 21, 34, 55, 89, 

144, 233 osv. ved at dele 2:3, 3:5, 5:8, 8:13, 13:21, 21:34, 34:55, 55:89, 89:144, 144:233 

påvise, at resultatet er 0,618 (tilnærmet værdi) jf.: 28 . 


26


Ad 2: Hvordan den svage besejrer den stærke kan påvises ud fra simpel matematik. Vi 

forestiller os to personer X og Y, der hver har tre heste. Der skal afvikles i alt tre 

hestevæddeløb, og X og Y stiller hver med én hest til hvert enkelt løb. De tre heste, der 

tilhører X, er samlet betragtet stærkere end de tre heste, der tilhører Y. 

X stiller med sin stærkeste hest i 1. løb, og Y stiller med sin svageste hest. Resultat: X 

vinder. 

X stiller med sin næststærkeste hest i 2. løb, og Y stiller med sin stærkest hest. Resultat: Y 

vinder. 

X stiller med sin svageste hest i 3. løb, og Y stiller med sin næststærkeste hest. Resultat: 

Y vinder. 

Det samlede resultat bliver dermed, at Y vinder to ud af tre løb (jf. 2:3 = 0,618 (tilnærmet)). 

Dette eksempel kan direkte overføres på det seneste amerikanske præsidentvalg mellem 

Al Gore og George W. Bush. Al Gore fik indenfor den amerikanske føderation flest 

stemmer – ca. 500.000 flere end George W. Bush. George W. Bush vandt derimod i flere 

stater/valgkredse (jf. det amerikanske valgsystem med flertalsvalg i enkeltmandskredse) 

end Al Gore, hvorved George W. Bush vandt præsidentvalgkampen. 

Ad 3) I krigshistorien kan der findes utallige eksempler på, hvordan Sidereglen – den 

ukonventionel kampform – har ført til sejr. Der kan her nævnes admiral Nelson 

asymmetriske angreb på en konventionel lineær skibsformation, der førte til sejren ved 

Trafalgar, det tyske overraskelsesangreb (Blitzkrieg) på Frankrig tværs over Ardennerne 

og admiral Yamamoto´s angreb på Pearl Harbour. 

Sidereglen, der fører til sejr, forekommer umiddelbart som værende som noget 

overnaturligt, irrationelt og uhåndgribeligt for os i den vestlige verden, der bekender sig til 

en langt mere pragmatisk tankemåde. Men uanset, at vi er pragmatiske og rationelle, når 

vi planlægger og gennemfører militære operationer, er der dog flere eksempler på, at vi et 

eller andet sted godt er klar over, at der i al krigens abstraktion og uforudsigelighed - samt 

det faktum, at der ikke lader sig opstille en formel for krigsførelse, er kræfter, vi ikke har 

kontrol over. 

I det danske søværns reglement for skibschefen kan man f.eks. læse, at skibschefen skal 

udvise fornøden dristighed. Der står ikke anført, hvad der menes med fornøden dristighed, 

men det er noget i retning af, at skibschefen og eller officeren altid bør være opmærksom 

på faren ved den forudsigelighed, der udspringer af en mekanisk og rigid tankemåde. 

Fornøden dristighed betyder med andre ord, at officeren skal tænke utraditionelt, være 

innovativ, kunne anvende ukonventionelle metoder og være parat til at tage risici, hvor 

situationen kræver det. 

Det uforudsigelige og uventede kommer også til udtryk, når vi f.eks. siger, at enhver 

militær plan kun holder til det første møde med fjenden. Det kommer også til udtryk i den 

operative analyse, der ligger til grund for udvikling af den færdige plan. Under punktet 

”fjendens handlemuligheder” i den operative analyse er det helt naturligt, at opstille 

”fjendens mest sandsynlige handlemulighed” og ”fjendens mest farlige handlemulighed”. 

Forskellen mellem disse to handlemuligheder afspejler jo netop Hovedreglen, der kan 

sidestilles med det konventionelle/ mest sandsynlige, og Sidereglen, der kan sidestilles 

med det ukonventionelle/ mest farlige. 


27


2.10. UW principper 

I lighed med andre krigsteoretikere, der har opstillet principper for krigsførelse, har 

forfatterne til UW opstillet i alt otte principper, der bør følges. De otte principper er: 

• Kombineret brug af alle relaterede faktorer 

• Synkronisering 

• Begrænsede mål 

• Ubegrænsede midler 

• Asymmetri 

• Minimalt forbrug 

• Flerdimensional koordination 

• Processtyring og kontrol 

2.10.1. Kombineret brug af alle relaterede faktorer 

Essensen i dette princip er, at enhver for krigsførelse bør planlægges og gennemføres ud 

fra, at alle relevante faktorer, der har betydning for krigsførelsen, bør sammenholdes. 

2.10.2. Synkronisering 

Essensen i dette princip er, at synkronisering skal være et styrende element ved 

anvendelse af forskellige former for krigsførelse, der føres i forskellig rum og i forskellige 

domæner. Synkronisering af krigsførelse betyder ikke, at den samlede indsats skal 

gennemføres momentant eller nærligt samtidig indenfor en kort tidshorisont. 

Synkronisering betyder, at den samlede krigsførelse indenfor en given tidsperiode skal 

være synkron. 

Mere konkret betyder det et opgør med den traditionelle form for krigsførelse, der føres i 

forskellige og adskilte faser. Filosofien er, at et angreb skal gennemføres i et tæt teamsamarbejde, 

og som en velkoordineret indsats med det formål at opnå overraskelse, 

hemmeligholdelse og stor virkning. Et enkelt veludført synkront angreb med flere fronter 

kan således i gunstige tilfælde fremtvinge en afgørelse i krigen. 

2.10.3. Begrænsede mål 

Princippet om begrænsede mål skal ses i tilknytning til de midler, der rådes over. Målet 

med krigsførelsen må ikke i størrelse og omfang overstige de ressourcer eller midler, der 

er til rådighed. Tid og rum betragtninger for opnåelse af målet for krigsførelsen må ikke 

være ubegrænsede – med andre ord målet for krigsførelsen skal ledsages af et 

sluttidspunkt og en slutsituation (End State). 

Forfatterne fremhæver her en udtalelse af tidligere præsident Clinton fra 1996: ”As the 

worlds most powerful nation, we have a leadership obligation, and when our interests and 

sense of values are subject to great danger we will take action” 29 Clinton udtrykte her to 

vidt forskellige strategiske mål - beskyttelse af nationale amerikanske interesser og 

beskyttelse af amerikanske værdier. Sidstnævnte mål kategoriseres som et mål, som USA 

hverken har magt eller midler til at kunne opnå udenfor amerikansk territorium. 

2.10.4. Ubegrænsede midler 

Princippet om ubegrænsede midler betyder, at alle midler udover de traditionelle 

restriktioner og begrænsninger skal tages i anvendelse for at nå det ”begrænsede mål (jf. 

ovenfor). Ubegrænsede midler betyder ikke ”umådeholden eller uindskrænket” brug af 

28 

UKLASSIFICERET


midler – men de midler, der vurderes at være nødvendige for at nå det begrænsede mål, 

hvorved det er målet, der sætter grænsen for anvendelse af midler. 

2.10.5. Asymmetri 

Princippet om asymmetri betyder, at der i enhver handling i tilknytning til krigsførelsen skal 

tages højde for den asymmetriske dimension. Det gælder i alle forhold fra 

styrkegenerering, styrkesammensætning, udvælgelse af hovedretninger og 

tyngdedannelse, udvælgelse af Center of Gravity og våbenanvendelse. Ved at fokusere og 

anvende asymmetri rigtigt vil det i enhver sammenhæng være muligt at finde og udnytte 

fjendens svage punkter. 

2.10.6. Minimalt forbrug 

Minimalt forbrug kan betragtes som en udvidelse af det traditionelle princip om at 

økonomisere med kræfterne. Minimalt forbrug skal ses fra et overordnet rationelt 

perspektiv, der indeholder to aspekter, herunder rationel udvælgelse af mål og rationel 

anvendelse af ressourcer. Det er her et spørgsmål om at vælge den rette form for 

krigsførelse, den mest hensigtsmæssige metode og de rette midler. 

2.10.7. Flerdimensional koordination 

Princippet om flerdimensional koordination udspringer af, at der optræder et bredt 

spektrum af militære og ikke-militære faktorer. Ud fra den antagelse at UW ikke foregår i et 

isoleret kamprum, men at vi alle teoretisk befinder os i kamprummet, og at UW omfatter 

både militære og ikke militære operationer, stiller dette krav om koordination i flere 

dimensioner. Flerdimensional koordination rækker langt ud over rent militære forhold og 

kan i den yderste konsekvens omfatte koordination af hele samfund, en hel nation og eller 

flere nationer og aktører. 

Vi må indledningsvis overveje alle de muligheder og dimensioner, der kan mobiliseres og 

indsættes til fordel for den samlede krigsførelse. Vi må derudover medinddrage 

anvendelse af mere uhåndgribelige ressourcer som f.eks. historien, kulturelle traditioner og 

etnisk identitet. 

2.10.8. Processtyring og kontrol 

Idet krigsførelse er en dynamisk proces, der konstant er påvirket af tilfældigheder og 

kreativitet og er under konstant forandring, er det også nødvendigt at indsamle og 

behandle information mhp. løbende at justere og tilpasse krigsførelsen. Ny teknologi, nye 

midler og nye arenaer forstærker yderligere behovet for udøve kontrol og optimere 

processen. 

2.11. Sammenfatning af Unrestricted Warfare 

Vi har i det foregående beskrevet nogle centrale områder i UW. Det skal understreges, at 

der kun er tale om et udpluk af originalteksten; men at vi vurderer, at dette udpluk 

repræsenterer de mest fundamentale kerneområder i UW, der samlet giver et komprimeret 

billede af UW. 

Vi kan konstatere, at de tanker, der ligger bag UW, ikke er revolutionerende nye tanker. 

UW er en form for krigsførelse uden regler og en krigsførelse med militære og/eller ikke 

militære midler. UW kan i princippet føres af nationalstater og/eller af alle øvrige ikke 

statslige aktører. 


29


Vi vil ikke afvise, at der kan findes historiske eksempler på delelementer, der kan 

sammenlignes med UW delelementer. Vi vurderer til gengæld, at ingen tidligere (før Qiao 

og Wang) har formuleret en strategi for UW krigsførelse, eller rettere en strategi, der 

modsvarer ”denne særlige form for krigsførelse”, der sigter på at bekæmpe en fjende, der 

økonomisk, teknologisk og militært er stærkere end en selv, og som bygger på alle de 

muligheder og perspektiver, der udspringer af en moderne og højteknologisk verden. 


30


3. KAPITEL 

DEN FØRSTE DISKUSSION: UW I EMPIRISK PERSPEKTIV 

3.1. Indledning 

Med henblik på at opstille kriterier for bekæmpelse af en UW-aktør, gennemføres der i 

dette kapitel en redegørende analyse af det globale terrornetværk al-Qaida. Ud fra en 

behandling af al-Qaidas ideologiske grundlag, netværkets opbygning og dets virke udledes 

der kriterier for bekæmpelse af al-Qaida, som herefter transformeres til kriterier for 

bekæmpelse af UW. 

Behandlingen af al-Qaida opdeles i tre afsnit, henholdsvis etablering og udbredelse af al- 

Qaida og dets netværk, netværkets opbygning og al-Qaidas virke. Hvert af de tre afsnit 

behandles og diskuteres færdigt og afsluttes med opstilling af kriterier for bekæmpelse af 

en UW-aktør. 

Qiao og Wang opstiller i originalteksten i alt otte principper for UW. Dette kapitlet afsluttes 

med en analyse af al-Qaidas operationer for at undersøge om, operationerne følger 

principperne for UW. 

3.2. Etablering og udbredelse af al-Qaida og dets netværk 

3.2.1. Den religiøse arv 

Den 28 februar 1996 erklærede Usama bin Ladin krig mod amerikanerne, som har 

okkuperet landet, Saudi Arabien, med de to hellige moskeer (Medina og Mekka). Det 

gjorde han ved en såkaldt fatwa, som er en slags officiel proklamation, hvor muslimernes 

religiøse overhoved (Ulamaen) proklamerer stillingstagen til vigtige spørgsmål, med 

udgangspunkt i islams Sharia. Begyndelsen af fatwaen lød, som følger: 

"My Muslim brothers world: 

Your enemy and their enemy - the Americans and the Israelis. They are 

asking you to do what ever you can, with your own means and ability, to 

expel the enemy, humiliated and defeated, out of the sanctities of Islam …" 30 

Usama bin Ladin tager tydeligvis afsæt i religionen islam. De mennesker, som er samlet 

omkring ham, er fundamentalister og radikale islamister. Når vi anvender ordene 

fundamentalisme, radikalisme og islamisme, som ofte anvendes i faglitteraturen, vælger vi 

at lægge os op ad John L. Espositos og Ralph Pittelkows definitioner 31 . 

Vi definerer derfor fundamentalismens betydning som, de muslimer som ønsker at bruge 

de hellige skrifter (Koranen og Hadith (Muhammeds "sædvane")) bogstaveligt og direkte til 

at styre samfund og politik i en islamisk stat styret ved Shariaen som lov. 

Radikalisme dækker over politiske metoder, hvor illegale, voldelige og revolutionære 

midler anvendes til at nå det politiske mål. 


31


Islamisme dækker vækkelsen i bredere forstand dvs. i religion, politik, uddannelse, medier 

og livsstil. Den dækker over fundamentalisme, radikale og moderate politiske strømninger 

og andre ikke politiske strømninger. Det er muligt at være radikalist uden at være 

fundamentalist og omvendt. I denne muslimske verden af radikalister og fundamentalister, 

er det Koranen, Shariaen og Hadith, som er omdrejningspunktet. 

Al-Qaidas religiøse ideologi udspringer af Wahhabisme 32 bevægelsen. Wahhabismen 

bekender sig til et islamisk samfund, hvor Shariaens lov er gældende, og hvor muslimerne 

efterlever Koranens ord fundamentalt. Abdul Wahhab blev i sin samtid en stor magtfaktor i 

Arabien og prøvede at sætte sig op mod det Ottomanske rige, men tabte. Wahhabisterne 

trak sig herefter tilbage, men dukkede igen op efter fødslen af den jødisk palæstinensiske 

stat i 1947. Wahhabisterne vendte deres vrede mod jøderne og organiserede dødsenheder 

og sendte dem mod jøderne. 

Måden at udbrede den fundamentalistiske tolkning af Koranen sker hovedsageligt via 

Da´wa-bevægelsen 33 . Organisationen er udbredt i Centralasien. Da’wa betyder kald, 

appel, bøn og mission. 

Det er væsentlig at forstå den religiøse arv, som påvirker al-Qaida for at forstå 

organisationens skabelse og dens motiver. Udgangspunktet er en wahhabistisk tolkning af 

islam. Wahhabisternes historie forklarer forholdet mellem al-Qaida og netværkets fjender, 

primært USA, Israel og Saudi Arabien. 

Al-Qaida er de væbnede styrker, som kæmper mod Vesten for den islamiske sag, en 

samlet muslimsk stat (Kalifat styret af en Kalif) 34 eller verdensherredømme i henhold til 

Koranen og lovmæssigt efter Shariaen. Al-Qaidas udbredelse har i takt med 

globaliseringen og de tekniske muligheder via Internettet spredt sig over det meste af 

kloden. I formuleringen af UW skriver Qiao og Wang: 

Global terrorist activity is one of the by-products of the globalization trend that has 

been ushered in by technological integration. 35 . 

Al-Qaida soldater, som kæmper og er direkte involveret i planlægning og gennemførelse af 

den væbnede Jihad, er radikale fundamentalister. Denne gruppe er formentlig ikke så stor. 

Nogen anslår dem til at være så få som 10.000. Men der er formentlig en større 

tilhængerskare blandt fundamentalister, som arbejder med udbredelse af den 

fundamentalistiske tolkning af Koranen, eksempelvis madrasha-skolerne i Pakistan. 

3.2.2. Veteranerne fra Afghanistan 

Da krigen mod Sovjetunionen sluttede i 1989, var der ca. 5.000 udenlandske 

afghanistanveteraner uden arbejde 36 . De havde ingen følelser for Afghanistan som sådan 

og søgte andre steder hen. De kom fortrinsvis fra Saudi Arabien, Algeriet, Egypten og 

Filippinerne, hvor de i sin tid mere eller mindre var blevet "eksporteret" fra. Disse veteraner 

var top trænede og ofte uddannede i meget avancerede amerikanske våbensystemer. 

Under deres ophold i Afghanistan i krigen og i træningslejrene skabte de et netværk af 

kontakter til andre veteraner, som havde samme religiøse ståsted. Krigen havde desuden 

givet dem en anden meget væsentlig erfaring i rygsækken. De havde, samlet under Jihad, 

sat sig op mod supermagten Sovjetunionen, og med deres øjne vundet krigen i 

Afghanistan. 

32 

UKLASSIFICERET


Efter krigen vendte veteranerne tilbage til deres moderlande eller fortsatte til nye krige, 

Kaukasus og Balkan, hvor de kunne fortsætte deres Jihad. Det er disse veteraner, som går 

under navnet al-Qaida. Dem, der vendte tilbage til deres moderlande eller andre lande i 

verden, opbyggede celler, hvor de fortsatte deres aktiviteter. Ved deres erfaringer fra 

krigen i Afghanistan og deres netværk var de i stand til at iværksætte rekruttering af nye al- 

Qaida medlemmer. Fra deres respektive celler iværksatte de rekruttering og foranstaltede 

rejser til Afghanistan med henblik på at uddanne rekrutterne til terrorister i lejrene i 

Afghanistan. 

I dag er al-Qaida globaliseret, og fjenden er den vestlige verden med USA, Israel og Saudi 

Arabien som de primære fjender. Akkurat som i 1948 anvendes terror som den 

asymmetriske strategi. Broderskabet fortsætter med andre ord sin kamp for en islamisk 

stat eller verdensorden. 

3.2.3. Al-Qaida organiseres 37 

I forbindelse med krigen i Afghanistan etablerede en af Broderskabets medlemmer, 

Abdullah Azzam, et rekrutteringskontor i Peshawar i Pakistan med henblik på at rekruttere 

mujahedinere til krigen mod Sovjetunionen. Azzam og Usama bin Ladin mødte hinanden i 

denne krig og blev gode venner. I 1988-89 videreførtes kontoret i Peshawar og i 

Afghanistan med henblik på fortsat at uddanne mujahedinere til anvendelse af Jihad mod 

Vesten og jøderne. Her blev det til al-Qaida, som betyder "basen" 38 . 

Efter krigen i Afghanistan splittedes de forskellige magtfulde krigsherrer og indgik i 

forskellige alliancer. Al-Qaida ønskede ikke at støtte Vesten eller modtage støtte fra 

Vesten. Al-Qaida ønskede at kæmpe for en islamisk stat baseret på en fundamentalistisk 

tolkning af Koranen. På dette tidspunkt har al-Qaida kampfæller og veteraner i 

Mellemøsten, Central- og Sydasien samt i Fjernøsten. 

I 1990 aktiverede Usama bin Ladin al-Qaida på grund af Iraks invasion af Kuwait. Usama 

bin Ladin mente, at araberne selv skulle løse dette problem. Han rendte den saudiske 

kongefamilie på dørene for at overbevise dem om, at al-Qaida burde indsættes mod Irak. 

Den saudiske kongefamilie valgte at støtte den amerikanske koalition mod Irak. Dette 

medførte en voldsom kritik, ikke bare fra Usama bin Ladin, men også fra mange andre 

arabiske lande i regionen. Efter fortsat negativ retorik fra Usama bin Ladin mod Saudi 

Arabien blev Usama bin Ladin presset til at forlade Saudi Arabien i 1991, og i 1994 blev 

han frataget sit saudiske statsborgerskab. 

Herefter blev hans faste tilholdssted, Khartoum, i Sudan, hvor han slog sig ned med ca. 

500 arabiske al-Qaida soldater og blev gode venner med Sudans præsident doktor al- 

Turabi. Al-Qaida fortsatte sin opbygning og virke i Sudan dels ved at uddanne nye 

mujahedinere i træningslejre og dels ved at støtte Turabis angreb og mord på ca. to 

millioner kristne. 

Efter pres fra USA om udlevering af Usama bin Ladin etableredes den nye "base" i 

Afghanistan. Året 1996 var et år, hvor tingene udviklede sig for al-Qaida. I 1996 var Usama 

bin Ladin med til en berygtet konference i Sudan, hvor Usama bin Ladin introduceredes til 

de mest fremtrædende mellemøstlige terrorgrupper som Hizballah, Hamas, al-Jamáet al- 

Islamya m.fl. Samme år samledes de mest fremtrædende krigsherrer i Afghanistan i 

Hindikush og deklarerede fatwaen mod primært USA og Israel. 


33


Herefter overtog Usama bin Ladin reelt "basen" og netværket i Peshawar. Al-Qaida havde 

på dette tidspunkt etableret sig i Afghanistan, hvor Taliban i stor udstrækning var al-Qaidas 

"militia". De kontrollerede nu opiumsproduktionen og drev træningslejre, som igennem 

årene optrænede mujahedinere i titusinde vis, Jihad mod Vesten 39 . 

Det, der er det store spørgsmål, er, om netværket al-Qaida er en faktor og katalysator, 

som vil medføre, om verden er på vej mod en konfrontation mellem civilisationer, den 

vestlige og den muslimske. 

Efter den 11. SEP tog den britiske historiker John Keegan udgangspunkt i Samuel 

Huntingtons "Clash of Civilisations" i en kommentar: 

(Huntington) Rejecting the vision of a New World Order, proposed by 

President Bush senior, he insisted that mankind had not rid itself of the 

incubus of violence, but argued that it would take the form of a conflict 

between cultures, in particularly between the liberal, secular culture of the 

West and the religious culture of Islam. 40 

Den afghanske forfatter Tasmin Ansary antyder, at der er tale om en situation, som kan 

udvikle sig til en verdenskrig mellem islam og Vesten. Han siger: 

"Vi er med i en leg om verdenskrig mellem islam og Vesten. Og det er netop bin 

Ladens program. Netop det vil han opnå. Derfor har han gjort alt det. Læs hans taler 

og hans forklaringer. Det stå alt sammen der" 41 . 

Der er dog intet, der tyder på, at vi endnu er ude i "clash of civilisations", fordi den 

islamiske civilisation ikke overvejende består af radikale islamister, langt fra. Men på 

længere sigt kommer det til at handle om at vinde loyalitet. Ved at vinde loyaliteten i de 

lande, hvor man søger at bekæmpe terroren og ved i kampen at skåne civilbefolkningen 

og sørge for, at man ikke bare efterlader "kamppladserne" bl.a. ved at tilsikre økonomiske, 

politiske og sociale tålelige forhold. Herved kan loyaliteten vindes. I modsat fald mister 

man den til de radikale fundamentalister. 

Strategic Studies Institute har defineret Tyngdepunktet (Centre of Gravity (CoG)) i 

bekæmpelsen af netværket al-Qaida som de muslimer, som kan hverves til 

terrornetværket – dvs. potentielle men endnu ikke aktive politiske muslimer 42 . Det betyder 

med andre ord, at disse muslimer bør og skal "plejes", så de islamiseres i en retning, som 

giver dem et mere tolerant forhold til Vesten. Dette skal Vesten have øje for i den videre 

kamp mod al-Qaida. 

Usama bin Ladin har været på det rette sted til den rette tid. Omgivelserne, verdens 

politiske scene, kombineret med hans ideologiske og faglige profil har medført, at han har 

været i stand til at organisere et netværk. Dette har blandt andet været muligt pga. 

historiske omstændigheder: 

• Palæstina-konflikten, som i 1948 gav wahhabisterne en ny mission. 

• Afslutningen på den væbnede kamp i Afghanistan efter Sovjetunionens 

tilbagetrækning, som gav Usama næring og mandskab til den fortsatte kamp mod de 

vantro (Vesten og ikke rettroende muslimer) i islams navn. 


34


En af de helt store udfordringer bliver at vinde muslimernes loyalitet ved at føre værdipolitik 

og hermed reducere al-Qaidas rekrutteringsgrundlag. Her vil en løsning af Palæstinaproblemet 

blive en af de afgørende faktorer, hvis USA og Vesten skal gøre sig håb om for 

alvor at vinde muslimernes loyalitet i regionen. 

Qiao og Wang behandler den ikke-statslige aktører igennem hele deres formulering af UW, 

men gennemfører ikke en dybere redegørelse for, hvorfor disse ikke-statslige aktører 

opstår. 

Qiao og Wang skriver: 

These organizations, which all have a certain military flavor to a greater or 

lesser degree, are generally driven by some extreme creed or cause. 43 

3.3. Kampen om loyalitet 

Med afghanistanveteraner som grundlag blev al-Qaida netværket globaliseret og voksede i 

takt med, at organisationen vandt loyalitet hos ikke politiske muslimer og potentielle 

terrorister. Herved blev disse ”nye” muslimer et af tyngdepunkterne i forhold til kampen 

mod globaliseret terrorisme. 

Birthe Hansen afslutter sin bog "Terrorisme - de utilfredse og den nye verdensorden" med 

ti teser om terror. I tese nummer tre, fire og fem skriver hun 44 : 

Tese 3 

Terroristers vigtigste motivation er utilfredshed. Hvad enten begrundelsen er 

etnisk, religiøs, ideologisk eller andet, er utilfredshed med verdensordenen eller i 

forbindelse med løsrivelseskonflikter afgørende. 

Tese 4 

USA's indstilling i verden fremprovokerer utilfredshed, og den asymmetriske 

konflikt mellem USA og utilfredse stater eller grupper kan fremkalde terror. 

Tese 5 

Utilfredsheden kan også komme til udtryk i den vestlige verden, hvor identiteter bliver 

udfordret af Sovjetunionens sammenbrud: Der skal nu mere til for at være en god 

samfundsborger end anti-kommunisme, og dette kan vække frustration blandt 

marginaliserede idealister. Modstand mod terror kan omvendt give et tilbud om en 

ny identitet til nogle. 

Det kan tyde på, at en generel utilfredshed med livet, hvad enten den bunder i etniske, 

religiøse, ideologiske forhold, medfører, at muslimer søger en identitet ved at tilslutte sig 

al-Qaida. Herved giver Usama bin Ladins mission disse muslimers liv et indhold og en 

mening. 

Vi har tidligere konkluderet, at det for Vesten handler om at vinde de ikke politisk aktive 

muslimers loyalitet. Disse muslimer har på nuværende tidspunkt et stående tilbud om at 

tilslutte sig Usama bin Ladins ideologiske mission, som er at kæmpe for en 

fundamentalistisk muslimsk verdensorden. 


35


Størstedelen af nye rekrutter kommer fra de lande, som er økonomisk tilbagestående og 

politisk magtesløse. Denne politiske og sociale elendighed medfører, at det ikke er muligt 

for disse muslimer at se et håb for fremtiden. Denne elendighed gør, at ”potentielle 

terrorister” vinder sympati for Usama bin Ladins mission. 

Det er derfor meget vigtigt, at Vesten i kampen mod terror ikke undervurderer 

identitetspolitikken frem for magtpolitikken. En positiv identitetspolitik betyder en politik, 

som bygger på, at man tager del i globaliseringen, opbygger sin egen vision af et moderne 

samfund, oplever fremskridt, succes og selvbestemmelse både økonomisk og politisk. 

Den negative identitetspolitik betyder, at muslimerne tilslutter sig islam i den forstand, at de 

føler sig som ofre med fjendebilleder af omverdenen og dermed bliver modstandere af en 

friere verden og en mere åben samfundsudvikling, dvs. antivestlig, antimoderne og 

antidemokratisk 45 . 

Muslimer i store dele af verden opfatter USA's fremfærd som magtpolitik. Denne fremfærd 

forværrer forholdet mellem muslimer og Vesten og styrker den negative identitetspolitik, 

hvilket er med til at styrke al-Qaidas rekrutteringsgrundlag. USA har som eneste 

supermagt en forpligtelse til at tage føringen, når det gælder identitetspolitik ved at støtte 

muslimske lande økonomisk og politisk for herved at støtte processen, som fører til den 

positive identitetspolitik. Magtpolitikken skal med andre ord følges op med økonomisk og 

politisk støtte, som på sigt giver grundlag for en positiv identitetspolitik. 

Når der tales om at vinde muslimers loyalitet, handler det om islamismen i et globalt 

perspektiv, altså ikke bare muslimer i de muslimske lande, men også de muslimske 

minoriteter verden over. Måden at give de muslimske minoriteter i ikke muslimske lande et 

livsindhold, som skaber en tro på fremtiden, er integration. Herved vil de føle et positivt 

fællesskab og loyalitet til det land, de bor i, og måske ikke ende som al-Qaida terrorister. 

3.3.1. Opstilling af kriterier med udgangspunkt i kampen om loyalitet 

Kampen om loyalitet skal vindes ved økonomisk og politisk støtte til muslimske "failed 

states" for herved at skabe grundlag for en positiv identitetspolitik. I denne økonomiske og 

politiske støtte er det nødvendigt, at USA fører an. Dette vil også betyde, at antallet af 

fristeder for terrorister decimeres. 

Kampen om loyalitet skal også vindes ved integration af muslimske minoriteter i de lande, 

hvor der findes minoriteter. Herved vil en globalt aktør som al-Qaida miste sit 

rekrutteringsgrundlag, for så vidt angår kampen mod Vesten på et ideologisk grundlag. 

1., 2. og 3. kriterium for bekæmpelse af UW: 

• Fastlåste konflikter af betydning som eksempelvis Palæstina, Tjetjenien m.m. 

skal det internationale samfund, med Vesten som primus motor, på sigt finde en 

løsning på. 

• "Failed states" skal støttes såvel politisk som økonomisk af Vesten. 

• Lande, og særligt vestlige lande, skal tilsikre en ordentlig integration af sine 

etniske minoriteter. 


36


3.4. Netværket 

Al-Qaida er et netværk, som er opbygget efter de nye organisationsformer, som dukkede 

op i 1990erne. Der er her tale om organisationer med løst koblede systemer med en meget 

flad struktur frem for den hierarkiske top-down styrede. Organisationsformen er påvirket af 

den nyeste teknologi og frem for alt Internettet og anvendelse af Cyberspace. 

Netværket er i princippet opbygget som Internettet. Der er altså tale om et system med en 

hurtig, fleksibel og effektiv informationsstrøm. Systemet forsinkes ikke af et bureaukratisk 

hierarki. Kontakten etableres ved knudepunkter over store og små afstande, og kontakten 

og informationsmængden er ikke til at kontrollere. Dette netværk anvendes til kontakt 

mellem netværkets celler og ledelse og cellerne imellem 46 . 

Når man studerer indbyrdes efterretninger om netværk, er der fem fællestræk, når det 

handler om islamiske netværk 47 : 

1. Et Islamisk terrornetværk har, ligesom de transnationale mafiaer, snarere en 

decentraliseret ledelse end en centraliseret struktur. 

2. Det er ikke kun afhængigt af én kapitalindskyder, men er som regel i stand til at 

finansiere sig selv. 

3. Det er forbundet med en eller flere karismatiske ledere, der gerne fremstår som 

ofre eller martyrer. 

4. Det er voldsomt anti-vestligt, anti-amerikansk og anti-jødisk i sin retorik, og det 

opponerer systematisk mod fredsprocessen i Mellemøsten. 

5. Endelig hviler et islamisk netværks operationsformer på afghansk og bosnisk 

forbindelser, hvad angår rekruttering, træning og bevæbning. 

Al-Qaida opfylder alle fem kriterier. 

Det er efterhånden alment kendt, at al-Qaida er synonymet med netværk, en slags 

organisation, som er meget vanskelig at udrede, noget uhåndterligt. Men ikke desto 

mindre, så er netværket tilsyneladende opbygget med en leder, en ledelse og såkaldte 

komiteer. Vi har med andre ord en opbygning, som på et eller andet plan er niveaudelt 

som enhver anden organisation. 

Generelt består netværket af en række led, den øverste ledelse, shuraen, komiteerne og 

cellerne. Netværket har en meget flad struktur. Operationerne initieres fra toppen. Feed 

back til toppen er ikke nødvendig med henblik på at få beføjelser for at kunne komme 

videre. Man kan sige, at når Shuraen har besluttet at gennemføre en operation, kører 

implementeringen af operationen automatisk i netværket med den meget flade struktur. 

Det er indtrykket, at de store og spektakulære operationer besluttes i shuraen. Hermed må 

man sige, at disse operationer er centralt styret. Det ligger lidt i sagens natur, at sådan må 

det være, fordi der skal allokeres store ressourcer til disse operationer. 

3.4.1. Ledelsen 48 

Den øverste ledelse er "Emiren" Usama bin Ladin og hans "Stabschef" Ayman al- 

Zawahiri. Zawahiri er som tidligere nævnt medstifter af al-Qaida sammen med Usama bin 

Ladin. Usama bin Ladin er den religiøse og karismatiske drivkraft, mens Zawahiri er den 

organisatoriske og ideologiske kraft. Zawahiri menes at være manden bag planlægningen 

af 11. SEP angrebet. Al-Zawahiri har desuden har blandt andet skrevet flere bøger om sit 


37


ideologiske ståsted. Han ser demokratiet som en ny religion, som skal tilintetgøres ved 

krig, og at dem, der støtter demokratiet, er vantro 49 . 

Kombinationen af Zawahiri og Usama bin Ladin er en stærk duo. Hvor Usama har rollen 

som den ideologiske indpisker og drivkraft, er Zawahiri den organisatoriske drivkraft, som 

formodentlig, med stor dygtighed, planlægger de store spektakulære operationer. Man kan 

i nogen grad sige, at al-Qaidas mission og drivkraft vil overleve Usama bin Ladins død, 

men vil miste en meget stor ressource ved Zawahisris eventuelle død. 

3.4.1.1. Usama bin Ladin 

Efter bombesprængningen i WTC i 1993 blev det klart for USA, at Usama bin Ladin var en 

af hovedpersonerne bag attentatet. Op igennem 1990erne blev det også klart, at Usama 

bin Ladin formentlig stod bag et af de mest udbredte terrornetværk i verden. Herved blev 

hans person yderst interessant og genstand for studier over hele verden. Den 11. SEP 

blev det også klart, hvor stor en trussel hans al-Qaida udgjorde. Hans angreb på WTC i 

2001 fik en strategisk betydning og derved en påvirkning på international politik og 

sikkerhed, en betydning som tidligere kun var forbeholdt en suveræn stat med dens 

iboende magt. Det blev derfor også centralt at tage personen Usama bin Ladin og hans al- 

Qaida alvorligt som en ny sikkerhedspolitisk aktør. 

3.4.1.2. Fortiden 50 

Usama bin Ladin blev født i 1957 i Saudi Arabien som den 17. søn af en af Mellemøstens 

rigeste mænd, byggematadoren Muhammed Awadh bin Laden. Usama arvede angiveligt 

en anslået formue på 300 millioner $. Bin Laden familien gode forbindelser til den saudiske 

kongefamilie. 

Da Usama var 14 år, døde hans far. Da han var 16 år gammel, rejste han til ”lastens hule”, 

Beirut i Libanon. Før krigens udbrud var Beirut en slags mellemøstlig Paris. Her levede 

Usama det søde liv med damer og våde varer, som så mange andre fundamentalister 

havde gjort før ham. 

Ved krigsudbruddet i Beirut flyttede Usama tilbage til Jedda, hvor han blev gift og begyndte 

sit studie i management og en uddannelse som civilingeniør. På universitetet i Jedda 

mødte han professor Abdallah Azzam, som ved universitetet udbredte Salafiyabevægelsens 

ideologi og nødvendigheden af militant Jihad. Azzam var en stor kritikker af 

kongefamiliens nære bånd til det vantro USA. Usamas bånd til Azzam kom til at få en 

meget stor betydning for Usamas videre liv og opbygning af al-Qaida. Uafhængig af 

Usama bin Ladin har Al-Zawahiri haft Azzam som ideologisk læremester. Denne fælles 

oplevelse kan meget vel være det, der har bundet de to sammen, da de mødtes i 

Afghanistan under krigen. 

3.4.1.3. Den afghanske betydning 51 

I 1979 invaderede Sovjetunionen Afghanistan med henblik på at sikre et sovjetisk loyalt 

styre i det muslimske land. Dette blev startskuddet for Usamas mission i livet. Her 

begyndte Usamas kamp for islam under den militante Jihad. Sammen med Azzam fik 

Usama Saudi Arabiens støtte til kampen mod kommunisterne. Side om side med USA 

(CIA) kæmpede han som mujahediner mod de sovjetiske væbnede styrker. 


38


Usama var med til at organisere kampen mod kommunisterne. Azzam var manden, som 

havde opbygget et rekrutteringskontor og et logistisk netværk i Peshawar. Usama blev 

hans højre hånd. Sammen organiserede og etablerede de et netværk af hvervekontorer i 

Centralasien og Mellemøsten. 

Usama blev hurtigt accepteret blandt mujahedinerne. På trods af sin umådelige rigdom 

levede han meget spartansk på de andre mujahedinernes betingelser. Da han samtidigt 

var meget velovervejet, intelligent og talte mildt, fik han hurtigt oparbejdet et karismatisk 

image som den rene muslim, der ydmygt levede efter ”sædvanen” og den fundamentale 

tolkning af Koranen. 

I 1989 var han med til at fejre sejren over en supermagt. Dette må have været en euforisk 

følelse for ham og hans mujahedinere. 

Usama blev via sin uddannelse, sine penge, religiøse netværk og sin erfaringer som 

mujahediner i Afghanistan klædt på med de forudsætninger, som gjorde, at han var i stand 

til at organisere et omfattende international netværk som al-Qaida. Perioden i Afghanistan 

formede Usamas fokusering på ideologien mod de ikke troende, og etablerede hans tro på 

nødvendigheden af at anvende væbnet Jihad mod de ikke troende. Sovjetunionen trak sig 

ud, og Usama stod tilbage med et intakt netværk og et religiøst had mod de vantro (Vesten 

og ikke rettroende muslimer). Sovjetunionens tilbagetrækning har uden tvivl givet ham mod 

og lyst til at videreføre kampen mod de ikke troende, som i første omgang var besætterne 

USA og Zionisterne. 

3.4.1.4. Motivet 

Efter Golfkrigen blev der stationeret amerikanske soldater i Medina og Mekka, 

muslimernes to helligste byer. Efter Israelernes besættelse af Gaza i 1967 faldt 

Jerusalems fredsplads med Al-Aqsa moskeen i jødernes hænder. I henhold til Suna og 

muslimernes Jihad skal muslimerne efterleve de fem søjler i Koranen. Den femte søjle er 

pilgrimsrejsen, som betyder, at muslimerne mindst en gang i deres liv skal besøge Mekka. 

På denne rejse er det vigtigt, at de besøger de to andre religiøse byer, Medina og 

Jerusalem 52 . 

Mekka og Medina, som er henholdsvis 1. og 2. mest religiøse by, er ”besat” af ”de vantro” 

(USA), og Jerusalem, den 3. mest religiøse by, har muslimerne ikke kunnet besøge siden 

1967, fordi de ”de vantro” (Zionisterne) har besat byen. Disse forhold sammenholdt med 

fundamentalisternes syn på vestlig dekadence og fråds, må anses som Usamas reelle 

motiv. Han ser de vestlige værdier som både en trussel og som et direkte angreb på islam. 

Besættelserne og Vestens store interesser i Mellemøstens oliereserver understøtter hans 

sag. 

Hvis man betragter hans motiv, kan man vel sige, at den vestlige interesse og 

tilstedeværelse må virke overvældende for en radikal fundamentalist. Hvis vi for eksempel 

ser på, hvor vanskeligt det er for muslimerne her i Danmark at få politisk støtte til at 

etablere en muslimsk gravplads, forstår vi, hvordan en fremmed religions tilstedeværelse 

påvirker os som moderate kristne mennesker. Når vi hertil lægger, at Usama og de andre 

radikale muslimer ofte ikke er opvokset i et sekualiseret samfund, som vi er det, og at 

vores kultur er en kapitalistisk forbrugerkultur, er det til at forstå deres vrede og reelle frygt, 

for den vestlige kulturs indtog. For dem må det opfattes som Vestens forsøg på at suge al 


39


den rigdom ud, som landene råder over i form af olie med det ene formål at opretholde den 

vestlige, og i deres øjne, dekadente forbrugskultur. 

Det er den vestlige verdens, primært USA, ønske om tilstedeværelse og indflydelse i de 

lande, som traditionelt har været, eller er muslimske, som har ”født” Usama. Det er derfor 

særdeles vigtigt, at vi i Vesten prøver at forstå, at Usama bin Ladin og terroristerne i al- 

Qaida har en, efter deres fundamentalistiske ståsted, sag at kæmpe for, og at nogen af 

dem føler, at ”sagen” er så presserende, at det er nødvendigt at gå radikalt til værks. 

Det er også vigtigt, at Vesten i sin fremfærd får nedtonet indtrykket af, at det er kun er 

olierigdommene, vi er interesseret i. Vi bør være lige så interesserede i at støtte den 

muslimske befolkning til at få et bedre liv ved at bekæmpe de undertrykkende elitære 

systemer og hjælpe den muslimske befolkning til et bedre liv og opbygge en tro på 

fremtiden. Det er samtidig af afgørende vigtighed at få en løsning på Palæstina konflikten. 

3.4.2. Shuraen, "det konsulterende råd" 

Shuraen eller "Det Konsulterende råd", som det også kaldes, er et organ, som samles, når 

væsentlige beslutninger skal træffes. Alle store angreb besluttes formentlig i dette organ. 

Ved afhøring af terroristen Al-’Owhali, som til egen fortrydelse overlevede 

terrorbombningen mod den amerikanske ambassade i Nairobi i 1998, kom det frem, at Al- 

’Owhali havde været meget utålmodig for at komme i gang, efter at han havde afsluttet sin 

uddannelse som terrorist. Bin Laden havde derfor sagt til ham: ”Vær tålmodig. Tag din tid. 

Din mission vil komme” 53 . Dette tyder på, at de store operationer initieres og til en hvis 

grad styres fra toppen. 

I Shuraen mødes de højst rangerede ledere og en del laverestående al-Qaida medlemmer 

fra komiteerne enten med henblik på at beslutte sig for at gennemføre større angreb eller 

for at udstede nye fatwaer, akkurat som det var tilfældet, da Usama bin Ladin udstedte 

fatwaen mod USA i Afghanistan. Shuraen er med andre ord den højeste myndighed, al- 

Qaidas "regering". 

Shuraen beslutter suverænt, hvilke store operationer der skal iværksættes. Al-Qaidas 

netværk er derfor ikke et autonomt system, som selv initierer store operationer. Dette 

kræver koordination af menneskelige, økonomiske og militære midler. 

Under sig har Shuraen tre komiteer, den militære, økonomiske og den religiøse/politiske 

komite. Som vi kan se, minder dette om en stats politiske, økonomiske og militære 

inddeling. 

3.4.3. Den religiøse og politiske komite 

Den religiøse/politiske komite er den komite, som fastsætter de religiøse retningslinier, og 

som er ansvarlig for træning af rekrutterne i Koranen og Jihad. Komiteen benytter sig af et 

netværk af fundamentalistiske Koran-skoler, de såkaldte Madrashaer, som bl.a. er meget 

udbredte i Pakistan og i Saudi Arabien. De er formentlig en del af det globale netværk, 

som har kontakt til moskeer i de lande, hvor al-Qaida medlemmer har etableret celler. 

Foruden undervisning i Koranen bliver eleverne på skolerne og i moskeerne indoktrineret i, 

at deres fjende først og fremmest er USA, zionisterne og Saudi Arabien, og at Jihad 

betyder mere en anstrengelse i at efterleve Koranens ord jf. "sædvanen". Det betyder også 

væbnet kamp mod de vantro, som kategoriseres som ikke muslimer (Vesten) og de 

40 

UKLASSIFICERET


muslimer, som på en eller anden måde støtter ikke muslimske lande og derved ikke 

efterlever den fundamentalistiske tolkning af Koranen. 

Der er ingen tvivl om, at al-Qaidas fundamentalistiske religiøse ståsted, wahhabismen, 

nyder stor støtte i mange muslimske lande. Komiteen har via al-Qaidas veteraner været 

medårsag til dette. Komiteen har formået at skabe et netværk, som nyder støtte fra 

fundamentalister over hele kloden. Den stærkeste støtte er mest markant i bæltet fra 

nordlige Kaukasus videre over Mellemøsten og Central- og Sydasien, Sydøstasien og den 

vestlige del af Kina. I disse områder ser vi det største antal støtte- og terrorgrupper. Men 

også i Europa og USA er der mange fundamentalistiske støtte- og terrorgrupper. 

Et af de muslimske drengenavne, som for tiden er mest populær, er Usama. Efter den 11. 

SEP 2001 er der også mange drenge, som har fået navnet Usama her i Danmark 54 . Dette 

betyder formentlig ikke, at der er blevet mange flere fundamentalister, men at mange 

moderate muslimer sympatiserer med Usama bin Ladin – hans mod, og at han tør stå op 

imod supermagten USA på vegne af alle muslimers identitet. 

Den religiøse/politiske komite har uanede muligheder for at sprede deres budskab. Deres 

Jihad (den "bløde", anstrengelse) bliver messet verden over. Den største mulighed ligger i 

Cyberspace, hvor kontaktfladen er ubegrænset. Kombinationen af Cyberspace og det 

muslimske miljø, organisationer, moskeer m.v. gør tilgangen til det fundamentalistiske 

budskab til et tilbud på lige fod med ethvert andet tilbud, uanset hvor man befinder sig i 

verden. 

3.4.4. Den militære komite 

Den militære komite varetager oversøisk rekruttering, den militære træning før indsættelse 

i kamp og anskaffelse af våben. 

Den oversøiske rekruttering gennemføres via netværket og dets celler. Metoderne for 

rekruttering gennemgås i beskrivelse af rekrutteringen i tredje kapitlets tredje afsnit. 

Rekrutteringsfladen er det muslimske miljøs udstrækning fra studenterforeninger og andre 

muslimske organisationer til moskeer ved anvendelse af metoder fra mundtlig kontakt til 

Internettet. 

Den militære træning før indsættelse i kamp gennemføres af krigsveteraner i forskellige 

træningslejre, som er oprettet i et antal af såkaldte "failed states" som Sudan, Yemen, 

Somalia og Afghanistan. I Afghanistan var der, som tidligere nævnt, organiserede 

træningslejre, før koalitionen ved angrebet, som blev iværksat den 7. oktober 2001, fik 

elimineret disse lejre. Krigsveteranerne, hvoraf de mest erfarne er mujahedinere, som 

deltog i krigene i Afghanistan, har meget stor faglig kompetence i produktion af sprængstof 

og bomber. De har også stor erfaring med anvendelse meget tekniske amerikanske 

våbensystemer som f.eks. Stinger-missiler Dette skyldes, at afghanistanveteranerne blev 

uddannet af CIA under krigen mod Sovjetunionen. 

Rekrutterne modtager en "grundlæggende" terrorist-uddannelse. Herefter vender 

terroristen tilbage til det land, som han ”tilhører” og holder sig klar til, at der bliver "kaldt på 

ham", eller også bliver han sendt videre til en "muslimsk" kampplads, hvor der 

gennemføres væbnet Jihad som eksempelvis i Tjetjenien og senest i Irak. 


41


Anskaffelse af våben sker via kontakt til den organiserede kriminalitet. Ved narko penge 

betales der for de våben, netværket stræber efter. Det kunne eksempelvis være gennem 

de muslimske mujahedinere, som kæmper i Tjetjenien, hvor de med lethed kan skaffe 

diverse våben igennem den russiske mafia. Mange kriminelle i den russiske mafia er bl.a. 

tidligere KGB medarbejdere, der via tidligere kontakter og netværk har mulighed for at 

skaffe et hvilket som helst våben. Har man penge, kan man købe alt. 

Når det handler om konventionelle våben, er der ikke grænser for, hvad al-Qaida kan 

skaffe. Før krigen mod terror havde al-Qaida uanede mængder af konventionelle våben, 

som dels var efterladte sovjetiske våben i Afghanistan og mere teknisk avancerede våben, 

som var bidrag til mujahedinerne fra CIA under krigen i Afghanistan. De havde desuden 

mulighed for at købe alt inden for konventionelle våben på smugler-basaren Darra, som 

ligger i det berygtede og autonome område "Tribal area" i Pakistan. Darra ligger ca. 30 øst 

for Peshawar 55 . 

Specialiserede våben, herunder masseødelæggelsesvåben (WMD), kan formentlig også 

anskaffes gennem de muslimske mujahedinere, som kæmper i Tjetjenien, og som har 

kontakt til den russiske mafia. Usama bin Ladin skal angiveligt have lavet en aftale om 

anskaffelse af 20 såkaldte "nukleare kufferter" med den russiske mafia i Tjetjenien. 

Nukleare Kufferter var taktiske våben som specialsoldater (Spetsnaz) i det tidligere 

Sovjetunionen var specialuddannede til at anvende. Bin Laden skulle have betalt en 

kombination af 30 millioner $ og to slags raffineret heroin til en værdi på i alt 700 millioner 

$ for de 20 kufferter. Kufferterne skulle angiveligt være blevet overrakt til arabiske 

videnskabsmænd i al-Qaida, som var uddannede på amerikanske universiteter 56 . 

Meget yder på, at al-Qaida har eller forsøger at anskaffe biologiske og kemiske våben, 

som ligeledes er mulige at skaffe via den russiske mafia 57 . Gasangrebet i den japanske 

undergrundsbane i 1995 af kult sekten Aum Shinrikyo blev gennemført med sovjetisk 

produceret Sarin-gas (nervegas), der var købt af den russiske mafia. Russiske 

videnskabsmænd har bekræftet, at Anthrax til våbenbrug er blevet solgt til Nordkorea og 

Irak. 

Al-Qaida skal angiveligt have modtaget Anthrax fra Saddam Hussein som en gave 58 . Der 

er også en mulighed for, at al-Qaida også kan ligge inde med pest virus inklusiv Ebola og 

Salmonella, som kommer fra det tidligere Sovjetunionen og Irak, botulisme bakterien, som 

kommer fra det tidligere Tjekkoslovakiet samt Sarin fra Irak og Nordkorea. 

Al-Qaidas muligheder for at anskaffe våben af enhver kategori må anses som værende 

ubegrænset. Dermed ikke sagt, at al-Qaida har mulighed for og økonomi til at opbygge en 

stor konventionel og militært udrustet styrke, men mulighed for at støtte 

terrorvirksomheden og den asymmetriske kamp i den militante Jihad. Det må anses som 

muligt for netværket at anskaffe forskellige våben indenfor spektret konventionelle, 

ukonventionelle og WMD. Netværket har kontakter til leveringsdygtige mellemmænd, og 

det økonomiske grundlag er i orden. 

Udover anvendelse af konventionelle våben har al-Qaida demonstreret, at de ting, som vi 

til dagligt opfatter som ufarlige nødvendigheder så som rutefly, kan anvendes som våben 

med fatale konsekvenser. Efter 11. SEP kan det fastslås, at alt omkring os kan blive 

anvendt som våben imod os. 


42


Dette forhold er helt i overensstemmelse med Qiaos og Wangs beskrivelse af, hvilke 

våben der anvendes i UW. De påpeger, at UW omfatter alle tænkelige våben, herunder 

også objekter. som ikke er fremstilet med henblik på at blive anvendt som våben, men som 

i en given sammenhæng kan transformeres til et dødeligt våben. 

3.4.5. Den økonomiske komite 

Den økonomiske komite varetager al-Qaidas økonomiske grundlag. Det økonomiske 

grundlag må anses som en af de vigtigste forudsætninger for netværkets virke. Et tydeligt 

eksempel på, at dette er tilfældet, og at al-Qaidas økonomiske grundlag er blevet 

væsentligt forbedret efter angrebet på World Trade Center (WTC) i 1993, er denne lille 

historie. 

Da den ansvarlige for bombningen i 1993, Yousef, via fly blev eskorteret til FBI kontoret i 

New York, passerede flyet på et tidspunkt WTC. En FBI agent, Bill Gavin, sad overfor 

Yousef, og da flyet passerede WTC, pegede Gavin på det og sagde: "De står der endnu", 

hvorefter Yousef svarede: "Det ville de ikke have gjort, hvis jeg havde penge og 

sprængstoffer nok" 59 . 

Efter 11. SEP må man antage, at al-Qaida ikke alene er et lærende netværk, men at også 

det økonomiske grundlag er blevet væsentligt forbedret. Al-Qaida økonomiske grundlag 

består af et væld af forskelligartede virksomheder, som er engagerede i alt lige fra salg af 

honning produceret i Yemen til firmaer, som spekulerer i valuta og skibsfart. Pga. Usama 

bin Ladins tidligere faglige kendskab til byggebranchen, er der også byggefirmaer 

involveret. 

En anden lukrativ forretning er handel med narkotika. Af andre indkomstkilder skal nævnes 

de økonomiske bidrag fra lande i Mellemøsten, som ikke ønsker, at Usama bin Ladin 

etablerer celler i deres lande 60 , og sidst men ikke mindst bidrag fra Usamas personlige 

formue. En stor del af denne formue er dog indefrosset, men hvor meget er usikkert. 

Sammenfattende gør alle disse indtægtskilder, at al-Qaida er selvforsynende. Netværket 

er ikke afhængig af støtte fra en enkelt "failed state" eller andre. 

Bidragene, som tilflyder al-Qaida, kan man i det store hele kun gisne om. Dette skyldes det 

traditionelle mellemøstlige pengesystem kaldet hawalas 61 . Dette er et system, hvor 

pengebidrag overføres internationalt uden dokumentation. Dette gør, at det er begrænset, 

hvad der kan gøres for at stække al-Qaidas økonomi endsige at få fuld indsigt i den. Oven 

i dette benytter al-Qaida tillige kurerer, som medbringer diamanter i stedet for penge. 

USA er begyndt at indefryse penge, som kan spores til al-Qaida, og har gennemført 

lovændringer, som skal gøre det lettere at bekæmpe hvidvaskning af penge. 

Al-Qaidas mulighed for at finansiere virksomheden er omfattende. Terrororganisationen 

har mulighed for at anskaffe meget store beløb, som gør, at de fortsat har mulighed for at 

finansiere store operationer som den 11. SEP. Muligheden for at indefryse og reducere 

deres økonomiske grundlag, endsige få indsigt i det, er yderst vanskeligt pga. det arabiske 

hawalas-system. Disse ikke dokumenterede udvekslinger af penge kan kun afsløres, hvis 

man har kendskab til penge-overførelserne. 

Det bliver også meget vanskeligt at gøre noget ved deres enorme indtægter via opium i 

Afghanistan. Det kræver, at man får bønderne til at dyrke andet end opium. Vi har set, at 

43 

UKLASSIFICERET


USA's indsats i Sydamerika ikke har reduceret produktionen væsentligt. Det er som at 

trykke på en ballon. Standses det et sted, vokser det bare frem et andet sted. Det vil være 

nærmest umuligt at gøre noget ved al-Qaidas økonomiske grundlag. krigsherrerne, 

primært i Afghanistan, kan til enhver tid hæve prisen, så det fortsat vil være attraktivt for en 

bonde at dyrke opium. 

Om bin Ladins organisation siger Qiao og Wang: 

The easy accomplishment of raising funds guarantees that they will be able to 

attain and master large amounts of high technology means so that they will be 

able to kill even more people with great ease 62 . 

3.4.6. Cellerne 

Der er formentlig celler i mere end 60 lande med i alt ca. 70.000 medlemmer 63 . Disse celler 

står for rekruttering og træning af terrorister. Cellerne har generelt intet indbyrdes 

kendskab til personer og opgaver. Dette er et træk, som er gennemgående i hele 

netværket, og som er etableret som sikkerhed mod staters efterretningstjenester. Cellerne 

arbejder overvejende via Internettet i Cyberspace, hvor de udveksler informationer. 

Interessegrupper og terrorister etableres ad hoc til kommende opgaver via knudepunkter. 

Cellerne anvender også Internettet til udbredelse af det sociale og ideologiske aspekt af 

islam gennem Da’wa. 

Foruden Internettet anvender cellerne også islamiske organisationer, foreninger og 

projektgrupper som rekrutteringssteder og formidling af information. Islamiske 

organisationer som eksempelvis al-Jihad (Egypten), al-Jama’a al-Islamiya (Egypten), 

Jamiat Uleme-e (Pakistan) og Jihad-bevægelsen (Bangladesh) er fusioneret med al-Qaida, 

hvor de fortsætter den hjemlige lokale Jihad og støtter den globale Jihad via etablerede 

celler. Moskeerne mistænkes også for at være et muligt sted for rekruttering og formidling 

af information. 

Forud for en stor operation dannes der en projektgruppe initieret af en lokal celle. 

Projektgruppen er etableret, indtil projektet er gennemført, eller planerne bliver 

kompromitteret. Sker dette, opløses gruppen automatisk. 

Som vi tidligere har set, har al-Qaida virkemidler, som til forveksling ligner en stats, nemlig: 

• Ideologiske (politiske), som skaber rekrutteringsgrundlaget, 

• Økonomiske, som er grundlaget for gennemførelse af operationer. 

• Muligheder for anskaffelse af våben, som er grundlaget for den væbnede Jihad. 

Al-Qaida ville ikke have mulighed for at gennemføre spektakulære operationer som d. 11. 

SEP uden disse virkemidler, som alle skal understøtte de yderste led, cellerne. 

Cellernes diskrete kontakt-relationer, som formidles og effektueres via Internettet i 

forbindelse med ad hoc etablerede projektgrupper og falske hotmail-adresser eller ved 

hjælp af kurerer, er yderst vanskelige at infiltrere. Det er vanskeligt at finde hoved og hale 

på det hele, fordi der ofte ikke er noget andet, som forbinder én iagttagelse med en anden. 


44


Cyberspace er en vigtig del af deres virke. Det skaber forudsætning for lynhurtig og effektiv 

kommunikation verden over. 

Den sikreste måde at opnå kontakt med og afdækning af en terrorist på i en eventuel 

projektgruppe må derfor være at ”gå efter terroristen”. Dette medfører en forøget 

overvågning af potentielle terrorister og potentielle emner, som kan rekrutteres. Derfor har 

USA netop udpeget terrorister og potentielle terrorister til Center of Gravity (CoG) 64 , det 

tyngdepunkt, som skal bekæmpes, for at terrornetværk bryder sammen. Dette kan betyde 

mere overvågning af borgerne og en indskrænkning af den frihed, som vi normalt omgiver 

os med. 

Al-Qaidas måde at organisere sig på og drive deres virksomhed på er i høj grad i 

overensstemmelse med Qiaos og Wangs beskrivelse af anvendelse af kombinationer som 

beskrevet i kapitel 2. 

Al-Qaida er et vidt forgrenet terrornetværk, der samarbejder med andre muslimske 

organisationer, med sympatisører, med kriminelle, med våbenhandlere og med alle dem, 

som al-Qaida ser sin fordel ved at samarbejde med. 

Al-Qaida anvender kombinationer af domæner. Kampen kæmpes ikke kun med militære 

midler (væbnet Jihad), men kæmpes også igennem det religiøse domæne igennem den 

"bløde" Jihad og på en lang række andre områder. 

Man kan også i al-Qaidas virke genfinde anvendelse af utallige kombinationer af militære 

og ikke militære midler. 

Der er også tale om anvendelse af kombinationer af niveauer. Der er ikke nogen reel eller 

synlig niveaudeling i al-Qaida. Der er vigtige personer, som vi kan identificere som 

centralledelsen, men netværket er ikke niveaudelt. Al-Qaida fører ikke krigen i en 

akkumulerede trin for trin proces. Al-Qaida gennemfører deres operationer i en slags 

dynamisk vekselvirkning på tværs af netværket. Det er med andre ord ikke en mekanisk 

proces som i et hierarkisk system, men derimod en række hændelser, som indbyrdes 

hænger sammen, styret og reguleret imod at opnå og skabe det afgørende moment. 

Al-Qaida sammensætter midler, personer, typer af mål m.v. og lader det mønster, som 

opgaven danner, være denne operations særegne organisation. Alle operationer har sin 

egen særegne organisation og profil. 

3.5. Kravet til samarbejde 

Vi har konkluderet, at al-Qaidas opbygning er en netværksorganisation, som nærmest er 

flydende i sin form med projektgrupper og kontakter, som etableres ad hoc til en given 

lejlighed. De har en ikke-profilerende og skjult adfærd, ugennemskuelige penge 

transaktioner og anvender Cyberspace som en del af deres grundlæggende 

informationsplatform og med mulighed for afsæt til offensive elektroniske angreb mod 

information og kommunikation, energi, økonomi, logistik, vandforsyning, livsvigtige 

serviceydelser og offentlige sygehuse samt en stats centralledelses vigtige organer. 

Herudover kan de udnytte alle de muligheder, som det moderne samfund tilbyder på tværs 

af landegrænser. 

Birthe Hansen skriver 65 : 


45


Tese 2 

De nye terrorister er velorganiserede, og de udnytter globaliseringens fordele i form 

af teknologi-spredning og muligheder for at rejse. Terrorister kan være effektive, og 

nogle har et forspring og et stort bagland. 

For at have mulighed for at håndtere og forholde sig til ovenstående komplekse 

problemområder er samarbejde altafgørende med henblik på en omfattende vidensdeling. 

Men samarbejdet skal antage en anden form end i dag. Det vil være nødvendig med et 

omni-rettet og grænseoverskridende samarbejde på tværs af landegrænser, myndigheder, 

organisationer, private virksomheder, interesseorganisationer, enkeltpersoner, foreninger 

m.m. Der vil formentlig blive tale om samarbejdsformer, vi i dag ikke har hørt eller talt om. 

Hierarkiske organisationsformer, der traditionelt anvendes ved myndigheder m.v. skal 

ændres til flade organisationer, som i princippet tilpasses den nye trussel. Som eksempel 

kunne man tænke sig en nations efterretningstjeneste, som ikke er opdelt i FE og PET 

(Danmark), og med arbejdsgrupper, som indeholder alle de relevante eksperter, som er 

nødvendige for at håndtere en opgave. 

Grupper af eksperter skal kunne sammensættes på ad hoc basis til en speciel opgave og 

være "tunet" til denne særlige opgave. De bør side "rundt om det samme bord" med 

adgang til hver deres faglige netværk. Der skal være muligheder for at trække på viden og 

tilbyde viden og indgå i "nye" samarbejdsrelationer. 

En væsentlig del af dette samarbejde handler om samarbejdet indenfor Cyberspace. Alle 

dimensioner i samfundet er i dag afhængig af Cyberspace. Det har ændret måden, vores 

økonomi fungerer på. Vores stats sikkerhed er afhængig af det, og det er med til at 

strukturere vores almindelig dagligdag. Derfor er samfundet naturligvis særdeles sårbart, 

når det handler om platformen Cyberspace, fordi alle andre, også terrororganisationer som 

al-Qaida, kan boltre sig i Cyberspace og med få velrettede angreb udrette fatal skade og 

lamme en nation. 

Forsvaret af Cyberspace er vitalt, og for at opbygge dette forsvar må den enkelte nation og 

nationer udvikle samarbejdet omkring at opbygge et effektivt forsvar af Cyberspace. 

Indenfor dette område har tidligere præsident Bill Clinton iværksat en plan ”National Plan 

for Information Systems Protection, An invitation to a Dialogue i 2000” 66 . 

Der er generelt behov for et globalt samarbejde, ikke blot mellem nationer, men mellem 

interessenter i forhold til specifikke opgaver. Et organ, som kan komme til at betyde meget 

for dette samarbejde, er FN. FN har en repræsentation på 191 lande, og er det eneste 

organ med en global rækkevidde. FN er den fælles platform og indgang til resten af verden 

og det forum, hvor relationer af enhver art kan etableres. 

Men også EU kan komme til at få en stor betydning. Birthe Hansen skriver 67 . 

Tese 8. 

EU har ført en forebyggende politik i en række sammenhænge - måske af nød, 

måske af dyd. Denne politik vil formodentlig få større udbredelse globalt set på grund 

af dens effekter og de idealer, som Vesten har forpligtet sig på, og fordi 11. SEP satte 

en ny dagsorden. Det vil under alle omstændigheder være vigtigt med internationalt 


46


anti-terrorsamarbejde, og de danske forsvarsforbehold bør fjernes så hurtigt som 

muligt. 

USA og Rusland vil også komme til at spille en vigtig rolle i efterretningssamarbejdet. USA, 

fordi det igennem 1990'erne og efter 11. SEP har indhentet erfaringer fra kampen mod al- 

Qaida. Rusland, fordi landet har en stor erfaring indenfor HUMINT (agenter) og erfaringer 

fra muslimske stater, der tidligere var sovjetiske satellitter, og hvor den globale terrorisme 

udspringer fra, 

Sovjetunionen havde en ideologisk tilgang til anvendelse af agenter og uddannede et 

meget stort netværk af agenter, som opererede i koldkrigsperioden. Disse agenter blev 

indsat mhp. på at destabilisere samfund og herved starte det, der blev kaldt 

"stedfortræder" krige. Det var altså agenter, som opbyggede egne netværk i forskellige 

lande specielt fra Mellemøsten. Derfor har russerne ikke bare en meget stor ekspertise 

indenfor agentvirksomhed (HUMINT), men også et meget stort kendskab til det muslimske 

samfunds vigtige personer 68 . 

3.5.1. Kriterier udledt af kravet til samarbejde 

Et omni-rettet samarbejde på tværs af interessenter, hvor interessenter repræsenterer alt 

fra stater til enkelt individer, skal kunne etableres i forhold til en given opgave, når en 

globalt UW-aktør som al-Qaida skal bekæmpes. Der er flere muligheder for at skabe 

forudsætning for udvikling af samarbejde: Man kan styrke samarbejdsrelationerne indenfor 

f.eks. organisationer som FN og EU. USA og Rusland har mulighed for at støtte andre 

lande med efterretninger. Samarbejdet med henblik på at forsvare Cyberspace er 

særdeles vigtigt. 

4., 5. og 6. kriterium for bekæmpelse af UW: 

• Der skal skabes muligheder for at etablering et omni-rettet samarbejde på 

tværs af alle tænkelige grænser med alle tænkelige midler med global 

rækkevidde. Samarbejdet skal styres af behov og ikke af dogmatiske 

regelsæt, organisationer m.m. 

• Vestlige staters Cyberspace skal forsvares og overvåges. 

• Vestlige staters efterretningstjenester skal kunne varetage staternes sikkerhed 

indenfor hele spektret indenog udenlands, hvorfor den tidligere opdeling i 

geografiske interesseområder skal erstattes med interesseområder i almindelighed 

og globalt. 

3.6. Al-Qaidas virke 

Al-Qaidas ledelse, organisation og grundlag for at virke er afstemt til den asymmetriske 

dimension, forstået på den måde, at netværket indsætter sine angreb ved at undgå 

konfrontation med fjendens overlegne midler. Grundlaget for den væbnede Jihad er 

rekrutteringsgrundlaget ikke mindst til de terrorister, som er villige til at lide martyr døden 

ved selvmordsmissioner. I det meget uigennemskuelige netværk rekrutteres muslimer til 

al-Qaida og modtager træning i træningslejre, som ligger i "failed states", som anvendes 

som fristeder for netværket. Planlægning af operationerne initieres i cellerne med stor 

tålmodighed og diskretion. 


47


3.6.1. Anvendelse af terror som asymmetrisk strategi 

Al-Qaida har valgt en måde at kæmpe på, som også er en slags arv fra fortiden. 

Asymmetrisk krigsførelse er ikke et nyt fænomen. Det handler i bund og grund om, 

hvordan man kan anvende egne fordele sat ind mod fjendens svagheder. Anvendelse af 

asymmetri sker, når man indser, at man ikke kan møde fjenden med konventionelle midler. 

Historien er fuld af eksempler på slag i krigen, hvor en part indsætter ukonventionelle 

midler mod en konventionel modstander og vinder slaget, akkurat i overensstemmelse 

med Qiaos og Wangs teori, om Sidereglen der fører til sejr, som redegjort for under 

beskrivelsen af UW. 

Et nyere eksempel på anvendelse af asymmetrisk krigsførelse var sejren til General Aidid i 

Somalia. En amerikansk Blackhawk helikopter blev skudt ned, og der blev vist billeder af 

en amerikansk dræbt soldat, der blev slæbt igennem Mogadishus gader. Dette blev sendt 

på TV verden over og medførte tilbagetrækningen af det vestlige humanitære engagement 

i Somalia. Der var her tale om, det man kalder CNN-effekten, hvor det reelt er fremvisning 

af en enkelt episode, som afgør konflikten. Herved havde den fraktion, som sad ved 

magten, forhindret en normalisering, som ville have medført, at fraktionen ville have mistet 

magten. Aidid havde vundet krigen over USA og FN. 

Historisk set er det naturligt for al-Qaida at kæmpe asymmetrisk. Efter 11. SEP var der en 

stor debat om al-Qaidas anvendte strategi. Historikeren Keegan har sagt: 

"The Arabs were hors-riding raiders before Mohammed. His religion, Islam, inspired 

the raiding Arabs to become conquerors of terrifying power, able to overthrow the 

ancient empires both Byzantium and Persia and to take possession of huge areas of 

Asia, Africa and Europe. The oriental tradition, however, had not been eliminated. It 

reappeared in a variety of disguises, particularly in the tactics of evasion and retreat 

practised by the Vietcong against the United States in the Vietnam war. On the SEP 

11, 2001 it returned in an absolutely traditional form. Arabs, appearing suddenly out of 

empty space like their desert ancestors, assaulted the heartlands of Western power, 

in a terrifying surprise raid and did appalling damage" 69 . 

Noget kunne tyde på, at denne asymmetriske måde at kæmpe på ligger historisk og 

mentalt til araberne og asiaterne. En årsag til, at al-Qaida netop anvender terror som 

asymmetrisk strategi, er det faktum: 

• At deres modstander USA og Vesten er dem militært meget overlegen, 

• at denne asymmetriske krigsførelse kræver få ressourcer og, 

• at den har en meget stor effekt. 

Der er dog en ting, som adskiller al-Qaida fra andre organiserede historiske myrderier 

begået af nazisterne, Khmer Rouge m.fl. Det er terroristerne villighed til at dø for sagen. 

De minder på uhyggelig vis om gruppen "Snigmorderne", som hærgede i den nordlige Iran 

i det 11. århundrede. To af deres mottoer var: "Ved at dræbe en mand kan vi terrorisere 

100.000" og "At dø er mere vigtigt end at slå ihjel. Vi dræber for at forsvare os selv, men vi 

dør for at omvende og erobre" 70 . Denne gruppe havde, som al-Qaida, en karismatisk og 

religiøst messende leder som Usama bin Ladin, som messede om at indtræde i paradiset 

gennem en martyrisk død. 


48


Det sidste meget specielle ved al-Qaidas strategi er det faktum, at der ikke kan indledes en 

dialog. Azzam uddalte engang (grundlæggeren af det logistiske netværk som efter Usama 

bin Ladins overtagelse blev til al-Qaida): 

"Jihad and the rifle alone: no negotiations, no conferences and no dialogues.” - 

Abdullah Azzam, Nida’ul Islam, July 1996 71 . 

Kombinationen af den arabiske arv, de relativt knappe ressourcer i forhold til deres fjender, 

og den nye globaliserede tid kan meget vel have genskabt de forudsætninger, der skal til 

for at genoptage den ”arabiske” måde at kæmpe på igennem terroren som den 

overordnede asymmetriske strategi. Hvis man oven i dette lægger, at terroristerne, i et vist 

omfang, er villige til at lade deres eget liv, er der måske tale om, at al-Qaida anvender 

terror som asymmetrisk strategi kombineret med ”assasins” ideologi. 

Dette er nøje i overensstemmelse med Qiaos og Wangs beskrevne Sideregel der fører til 

sejr. Sideregelen er den "gyldne regel", der modsvarer den asymmetriske indsættelse, 

som gør, at en overlegen fjende kan besejres 72 . 

Hvis man til strategien tillægger al-Qaidas ikke-profilerende adfærd, hvor enhver dialog 

med fjendens ledelse udelukkes, og hvor organisationen ikke tager ære for noget som 

helst, medfører dette, at vi selv skal analysere os frem til det basale, og hvem der står bag 

et eventuelt angreb. Dette gør det, alt andet lige, meget mere vanskeligt at skabe et 

sammenhængende billede. Dette må antages at være en bevidst al-Qaida strategi. 

Qiao og Wang siger: 

"Concealing oneself and shielding," having weightier results, and unexpectedly 

gaining an undeserved reputation are perhaps the first major characteristics of the 

new bin Laden type terrorist organizations" 73 . 

Denne ikke-profilerende adfærd, at kæmpe i det skjulte, er formentlig medårsagen til, at en 

planlægning igennem mange år, kan holdes skjult. Formentlig, fordi det er en slags kodeks 

i organisationen, som er forplantet til det yderste led, terroristen. 

3.6.2. En profil af en terrorist eller potentiel terrorist 74 

Nye terrorister rekrutteres fra alle samfundslag, men primært fra middelklassen. Det var en 

overraskende og skræmmende kendsgerning at konstatere, at Mohammed Atta (lederen af 

11. SEP) og hans medsvorne tilsyneladende var velfungerende samfundsborgere af anden 

etnisk herkomst, og at mange havde gode akademiske uddannelser. En ting havde de dog 

til fælles. De havde på et tidspunkt i deres liv haft et ophold i Mellemøsten, hvor de var 

blevet uddannet som terrorister. 

Terroristerne er inddelt i 1. og 2. generations terrorister. 1. generations terrorister er 

mujahedinere, som frivilligt deltog i Jihad i Afghanistan, og som efter krigen blev en slags 

nomader uden fast tilhørsforhold. Disse 1. generations terrorister er krumtappen i cellerne 

og ansvarlige for rekruttering af nye terrorister. 2. Generations terrorister har aldrig 

kæmpet i Afghanistan og har ikke nogen baggrund i militante bevægelser. De vil ofte være 

bosiddende i et vestligt land. Her bliver de tiltrukket af det fundamentalistiske miljø via 

eksempelvis moskeerne i deres søgen efter den rene islam. Herefter er det typisk, at de 


49


rejser til en islamskole (madrashaer) i Pakistan, eller også opdages de af talentspejdere, 

som det var tilfældet for Yusuf, som planlagde det førsteangreb på WTC 75 . 

Det kunne være nærliggende at tro, at de terrorister, som eksempelvis gennemførte 

angrebet den 11. SEP, var kolde og kyniske psykopatiske mordere. Men tilfældet er, at 

terroristernes motiver er mere komplicerede end som så. Der er formentlig intet simpelt 

svar på, hvorfor så mange unge mennesker er så opsatte på at kaste sig i døden i 

forbindelse med al-Qaidas barbariske angreb. Der peges på en del forklaringer, som kan 

være medårsag til dette. 

Der kunne være tale om en slags tankekontrol, hvor religiøs fanatisme er drivkraften. Et af 

karakteristikaerne er, at deres definition af, hvad der er ret, og hvad der er forkert, er 

meget sort og hvidt og er styret af en form for autoritet. De har en klar begrænsning, når 

det handler om evnen til at tænke selv. De tror helt klart på, at der er en forskel på rigtigt 

og forkert, men når noget bliver gennemført i henhold til en sag, er det legitimt. 

Der er endnu intet komparativt psykologisk arbejde, som har haft succes med at afdække 

en speciel psykologisk type tankegang hos en terrorist 76 . 

De terrorister, som gennemførte 11. SEP aktionen, var ikke terrorister fulde af had. De var 

kolde og beregnende UW-krigere, der gennemførte et angreb, hvor målet helligede midlet 

og helt uden hensyntagen til civile ofre. 

Usama bin Ladin har foruden sin karisma og mod til at kæmpe mod USA for muslimernes 

sag, en ualmindelig evne til at tegne et simpelt verdensbillede om ydmygelse og fattigdom i 

den islamiske verden forsaget af Vesten. Han har vist vejen for alle de forvirrede muslimer 

og de muslimer, som lever i armod og uden håb for fremtiden. Som enhver anden fanatiker 

giver han disse mennesker en mission og en mening i livet. 

Hvis disse terrorister ikke er de rene galninger, kan man stille sig det spørgsmål: Hvordan 

er normale mennesker i stand til at dræbe almindelige civile mennesker? Svaret er: På den 

samme måde mennesker altid har slået ihjel på, med en blanding af en sag og 

kammeratskab kombineret med ideologi og gruppe-dynamik 77 . 

Det er sandsynligt, at Usama bin Ladins mere militante og fundamentalistiske tolkning af 

Muhammeds ord kombineret med hans profetiske retorik er drivkraften og katalysatoren i 

al-Qaida. 

Det bliver vanskeligt at kortlægge en terrorists profil ud fra rekrutteringsmetoder og 

uddannelse. Det eneste sikre holdepunkt er, at en terrorist, der tilhører al-Qaida, er en 

fundamentalistisk muslim. Men dette forhold er meget uhåndterligt. Holdningen kan ikke 

ses, men blot konstateres ved udtryk og handling. Da al-Qaida har valgt en ”gemt rolle”, 

som betyder, at organisationen ikke udtaler sig, eller viser ansigt, eller på anden måde er i 

en dialog med sine fjender, er det meget vanskeligt at udpege en al-Qaida terrorist. Dette 

forhold er en bevidst strategi. Dette gør al-Qaidas sidste led, det udførende, lige så 

uigennemskueligt som dets organisation og finansielle del. 

Der er formentlig heller ikke en garanti for, at man kan udpege en mulig terrorist blandt de 

potentielle emner, som har haft et ophold i Mellemøsten eller i Asien. Det er langt fra 

sikkert, at emner behøver at modtage religiøs læring og våbentræning i disse områder. 

50 

UKLASSIFICERET


Træningen kan udmærket gennemføres i eksempelvis et vestligt land eller et andet mindre 

iøjnefaldende land end for eksempel Pakistan eller Sudan. De traditionelle træningslejre, 

som var oprettet med henblik på den væbnede Jihad i Afghanistan, Tjetjenien eller 

Kashmir, koncentrerede sig naturligvis om den mere traditionelle militærtræning, som så 

blev anvendt i en slags guerilla taktik på kamppladsen. Men en al-Qaida terrorist kan, alt 

efter hvilken operation han anvendes til, måske klare sig med sin egen profession. 

Al-Qaida terroristen kan i princippet være hvem som helst - akkurat som UW-krigeren. 

UW-krigere kan have forskellig social baggrund, mange ansigter og genfindes i et utal af 

forklædninger 78 . Al-Qaida-krigeren er i nøje overensstemmelse med beskrivelsen af UWkrigeren 

i kapitel 2. 

Terroristen, der gennemfører operationerne, er underlagt faktorer, som indeholder en 

blanding af en sag og kammeratskab kombineret med ideologi og gruppe-dynamik samt en 

karismatisk leder som Usama bin Ladin, som evner at give disse mennesker en mission. 

Dette er forhold, som det umiddelbart er vanskeligt at gøre noget ved. Hitlers mission og 

hans evne til at få en gruppe af mennesker til at udføre de værste uhyrligheder kan minde 

lidt om det, der driver terroristerne i forholdet til Usama bin Ladin. 

Al-Qaidas rekrutteringsgrundlag spænder vidt og udgør ikke kun dårligt uddannede og 

dårligt stillede emner. Mange af dem der deltog i operationen den 11. SEP var 

tilsyneladende almindelige og veluddannede mennesker. 

Man kan så diskutere, hvad det er, der får unge mennesker til lige netop at vælge at 

tilslutte sig et globalt terrornetværk. Lektor Birthe Hansen taler om den utilfredse terrorist, 

at det er en kombination af mange faktorer. Hvis der både er fattigdom, igangværende 

modernisering og tab af mening med tilværelsen til stede, så øges fremkomsten af 

terrorisme 79 . Der er altså her et problem, som vi så det i første afsnit, som må bekæmpes 

med værdipolitik og aktiv politisk og økonomisk støtte i kølvandet på den væbnede del af 

krigen mod terror. 

3.6.3. Fristeder og terroristreder 80 

Afghanistan var det største og mest ideelle fristed for al-Qaida. Taliban var efter 

fundamentalisternes mening det nærmeste nogen islamisk stat er kommet den ideelle 

tolkning af Koranen. Efter angrebet sluttede med Kandahars fald den 6. december, var 

Taliban definitivt nedkæmpet i Afghanistan, og al-Qaidas terrorist-fristed en saga blot. 

Afghanistanveteranerne har sat de mest synlige spor i Egypten og Algeriet i Mellemøsten. 

Tillige har lande som Tunesien, Marokko, Libanon, Jordan og Yemen oplevet effekten af 

de hellige krigeres tilbagekomst. I alle disse lande er der oprettet nye fundamentalistiske 

grupper og stærke al-Qaida celler. Mange af disse stater, som er "failed states", gør, at al- 

Qaida har forholdsvis gode opholdsbetingelser i disse lande. 

Specielt er Yemen, som er kendt for at være en slags helle og opholdssted samt 

transitland for terrorister. Foruden dette har Yemen lagt navn til en række terrorist angreb, 

hvor det mest kendte var angrebet mod det amerikanske skib USS COLE i 2000. 

Algeriet har også været meget påvirket af tilbagevendte afghanistanveteraner bl.a. med 

fødslen af Den Væbnede Islamiske Gruppe (GIA). GIA har også vendt sine aktiviteter mod 


51


den internationale dimension, som da de i julen 1994 forsøgte at flyve et fly fra Air France 

ind i Eiffeltårnet. 

Al-Qaida har tillige en slags fristeder i Filippinerne, Somalia, Kina, Balkan og i Kaukasus. 

Alle steder, hvor der op igennem 1990erne har været eller intrastatslige konflikter, hvor 

den ene part er muslimer, er al-Qaidas mujahedinere blevet organiseret og støttet i 

kampen via sit globale netværk. 

Også Latinamerika er områder som kan være fristed for al-Qaida. Da 11. SEP var 

gennemført, konstaterede efterretningstjenesterne en livlig signaltrafik fra Afghanistan til 

Latinamerika 81 . 

Til sidst skal Europa og resten af Vesten nævnes. Man kan ikke kalde det fristeder, hvor 

al-Qaida direkte støttes af statslige elementer, men der er tale om, at al-Qaida har 

etableret sine fristeder i de vestlige stater igennem muslimske organisationer, moskeer 

m.v. Til at understøtte dette kan nævnes den engelske forbindelse til Imam Abu Qutade, 

som har været involveret i terroraktioner, og som anses for at være Usama bin Ladins 

ambassadør i Europa eller den danske forbindelse i skikkelse af Abdul Aziz Wahhab, som 

var trænet i terroristlejrene i Afghanistan, og som kæmpede mod russerne i Tjetjenien og 

boede i Brønshøj. Schweiz skulle blandt andet være et økonomisk fristed. 

Tilstedeværelsen i vestlige stater negligeres under forestillingen om, at vi i de vestlige 

stater har et højt sikkerhedsniveau. Dette kombineret med demokratiets iboende frihed 

udnyttes af al-Qaida 82 . 

Al-Qaidas har fortsat fristeder rundt omkring i verden, og selv om Afghanistan ikke byder 

på de samme muligheder som før 11. SEP, er der fortsat ”failed states”, som kan tilbyde 

muligheder for oprettelse af terroristtræningslejre, og fordi den religiøse støtte ofte er til 

stede i disse stater, og fordi deres forarmede tilstand gør dem modtagelige for betaling. 

3.6.4. Rekruttering og træning 83 

Rekrutteringen foregår i alle de lande, hvor al-Qaida celler er etableret. Kontakterne til 

muslimske organisationer, foreninger, skoler og moskeer, benyttes til dette formål. 

Studerende unge mennesker tilbydes eksempelvis ophold på en af koranskolerne, 

madrashas, i Pakistan, med henblik på at fordybe sig i Koranens budskab. I Pakistan 

findes der angiveligt mere end 6.000 madrasahas-skoler 84 . Det karakteristiske er, at 

potentielle terrorister på et tidspunkt gennemfører en rejse til Mellemøsten eller Asien. De 

får herved også mulighed for at modtage våbentræning og mulighed for at deltage i den 

militante Jihad. 

Det er typisk på disse rejser, at den potentielle terrorist reelt formes og bliver til al-Qaidas 

håndlanger. Efter seks til otte uger bliver de mødt af militante muslimer og får tilbudt 

våbentræning, hvor de modtager en grundlæggende træning som terrorist. Hvis en terrorist 

viser gode evner og loyalitet, har han mulighed for at komme på en af al-Qaidas toptræningslejre, 

hvor der uddannes i efterretningstjeneste, kidnapning og hijacking. Som 

forberedelse til en konkret operation modtager en terrorist specialtræning i håndtering af 

våben, sprængstoffer mv 85 . Den overvejende del af rekrutter kommer fra de muslimske 

lande. Men der er også mange, der har fundet vejen fra Europa og USA. 

Terroristuddannelsen er velorganiseret, hvilket al-Qaida trænings-manual vidner om. Den 

er på i alt 6000 sider og beskriver alt det, en hellig kriger behøver til en væbnet Jihad 86 . 


52


Efter deres træning vender de nyuddannede terrorister ofte tilbage til det land, hvor de kom 

fra og bliver såkaldte ”sovende terrorister”, som ”vågner”, når de aktiveres med henblik på 

gennemførelsen af en operation. En del fortsætter til direkte indsættelse i den militante 

Jihad i eksempelvis Tjetjenien eller Kashmir. 

Efter deres religiøse og våbenmæssige uddannelse kan de efterfølgende, når de som 

”sovende terrorister” aktiveres til en opgave, gennemføre yderligere uddannelse, som er 

målrettet mod den konkrete operation, som det var tilfældet med terroristerne fra den 11. 

SEP. De gennemførte eksempelvis flyveuddannelser i Florida. 

De store terroranslag er ikke blevet gennemført med anvendelse af konventionelle våben. 

Det er helt andre kvaliteter, som har været nødvendige såsom håndtering af store 

mængder sprængstoffer, vilje og mod til at lade sit eget liv, opfindsomhed og iskolde 

nerver. For disse, fortrinsvis 2. generations terrorister, som er blevet rekrutteret af 1. 

generations terrorister med rødder i netværket, har det formentlig ikke været nødvendigt at 

gennemføre en længerevarende terroruddannelse i de traditionelle træningslejre i Pakistan 

eller andre steder. En kortere og mere målrettet træning har givetvis været tilstrækkelig. 

3.6.5. Planlægning og gennemførelse af operationer 87 

Planlægning af operationerne foregår i militærkomiteen, efter de er blevet vedtaget i 

shuraen. Cellerne, som igangsætter de ”sovende” terrorister med henblik på 

videreuddannelse, forberedelse og iværksættelse af operationen, får kun successivt den 

fornødne instruktion. Det samme gælder for terroristerne. 

Det foregår på den måde, at de via Internettet eller anden ”sikker” kommunikation får de 

fornødne instruktioner. Enten anvendes der en kurér, eller hvis Internettet anvendes, 

foregår det gennem midlertidige chatrooms og falske hotmailadresser 88 . Det kan foregå 

ved instruktioner om at afhente en genstand på et givet sted til et givet tidspunkt. Der kan 

være tale om en nøgle til et bagage-skab, hvor der ligger penge og eventuelt en nøgle til 

en lejlighed. Senere modtager terroristen så evt. instruks om at gennemføre yderligere 

uddannelse, som kræves for at kunne udføre en særlig funktion under operationen. 

Som tiden går, modtager terroristen instrukser, som er med til at forberede og planlægge 

aktionens gennemførelse. Ofte forbereder de sig hver især på deres enkelte rolle i 

operationen uden kendskab til de andre deltagende terrorister. Kun hvis det er strengt 

nødvendigt for operationens gennemførelse, er der enkelte medlemmer, som har 

kendskab til hinanden. Dette medfører, at der i princippet ikke er noget, der binder de 

enkelte terrorister sammen, selvom de indgår i samme projektgruppe. Det eneste, der reelt 

binder dem sammen, er instrukserne, som formidles af via kommunikationsmidler, som er 

meget vanskelige at infiltrere og aflytte. 

I det store hele passer terroristerne sig selv, mens de forbereder sig til den store operation. 

Under forberedelse og planlægning gør de sig anstrengelser for at smelte sammen med 

det omgivne samfund og for ikke at vække opmærksomhed. 

Når dagen for operationens gennemførelse indfinder sig, indtager hver terrorist sin 

specielle plads i operationen. Ved et givet tidspunkt, som tilsikrer den nødvendige 

koordination, iværksætter projektgruppen operationen. 


53


For at rekonstruere og udrede, hvem der har gennemført operationen, hvad enten 

operationen lykkes eller ej, er efterretningstjenester og politi nødt til at gennemføre et stort 

og meget langsommeligt efterforskningsarbejde. Dette arbejde vil som regel give et billede 

af de enkelte terroristers laden og gøren og afsløre deres forbindelse til det 

fundamentalistiske miljø. Men det vil ikke i væsentligt omfang lede direkte til de enkeltes 

cellers andre ”sovende” eller aktive terrorister. Det vil naturligvis blotte organisationen, fordi 

afdækningen af en terrorists identitet naturligvis vil give nogle informationer om al-Qaida, 

og de relationer terroristen har til netværket. 

Det har vist sig at give succes at følge en terrorists færden med henblik på at afdække 

terroristens identitet. En terrorist ved navn Mohammed Mansour Jabarah blev fulgt i lang 

tid, hvorved attentater, forbindelser og metoder blev afdækket. Amerikanerne lærte i dette 

tilfælde, at al-Qaida er en meget dynamisk, fleksibel og lærende organisation, der hele 

tiden tilpasser sig de vestlige efterretningstjenesters metoder 89 . 

Ved at følge terrorister er det også muligt at få mere viden om al-Qaidas virke og metoder, 

hvilket øger mulighederne for at kompromittere terrorplaner og pågribe terrorister. 

Erfaringen er også, at tilfangetagne terrorister ikke er så hårdkogte, som myten siger. De 

røber i stor udstrækning informationer om al-Qaida 90 . 

I UW beskrives kamprummet som en ”allesteds nærværende kampplads”. Al-Qaida har 

gjort sit indtog på denne kampplads. Al-Qaida har optrådt i det centrale New York, i 

Cyberspace, i Tanzania, i Hamborg, på et diskotek på Bali og mange andre steder. Al- 

Qaida har fuldt ud demonstreret, at kamppladsen er overalt. Selvom vi indtil videre kun har 

set anvendelse af Cyberspace til den "bløde" Jihad, er Cyberspace en realitet og en 

mulighed som kampplads for andre og mere alvorlige elektroniske/tekniske angreb – og 

som vi tidligere har påpeget, hvis noget er muligt, er der en stor sandsynlighed for, at det 

vil ske. 

Det kræves, at shuraen samles, når store beslutninger skal træffes, hvad enten det 

handler om udstedelse af en ny fatwa eller en ny stor operation, hvilket er nødvendigt for at 

koordinere og allokere ressourcer. Herudover eksisterer der primært løse forbindelser, 

hvilket, sammenholdt med en uigennemskuelige kommunikationsformidling, er netværkets 

største styrke. 

Kun ganske få ved, hvor og hvornår angreb skal iværksættes. Alle øvrige får oplysninger 

efter ”need to know” princippet. Herved er det yderst vanskeligt at få informationer fra den 

enkelte terrorist. Der er god grund til at tro på den al-Qaida terrorist, som i Hamborg blev 

idømt 15 års fængsel den 19. februar 2003 for sin deltagelse i 11. SEP angrebet. Han 

erkendte, at han var medlem af al-Qaida, og at han vidste, at han deltog i planlægningen 

af en stor operation; men at han ikke vidste, hvad operationen gik ud på. Han var kun 

orienteret om sin særlige opgave, der bestod i at koordinere administrative opgaver for 

terroristerne i Tyskland. 

Ved at studere al-Qaidas angreb jf. bilag 2, er der god grund til at tro, at al-Qaidas reelle 

mål er Vestens økonomi. Det kunne tænkes, at netværket prøver at få den vestlige 

økonomi til at kollapse ved at forsøge at destabilisere den ved terroranslag mod lønnende 

mål. 

Qiao og Wang siger: 


54


The typical characteristics of terrorism including being transnational, concealed, 

without rules, and tremendously destructive, have given us reason to call it financial 

terrorism 91 . 

Der er god grund til at tro, at al-Qaida målrettet går efter at ødelægge det grundlag, som 

har medført den vestlige velstand, nemlig kapitalismen. WTC var netop symbolet på dette. 

Ved angreb på mål, som påvirker Vestens økonomi, søger al-Qaída at destabilisere den 

vestlige verden. Måske kan den nuværende verdensomspændende økonomiske krise, 

som har kostet 70.000 flere arbejdsløse i Danmark (20. februar 2003), henledes til 11. 

SEP. 

Men der er også grund til at tro, at al-Qaida vil provokere USA til gengældelse mod 

muslimske lande for at styrke sagen mod Vesten og herved styrke netværkets 

rekrutteringsgrundlaget blandt muslimer globalt. En tanke kunne også være, at al-Qaida 

undlader at angribe Europa med henblik på at splitte den vestlige koalition 92 . Ved at 

provokere USA til at anvende magt og lade Europa være i fred, kan Usama bin Ladin have 

kalkuleret med Vesten splittelse, samtidigt med at USA'a magtanvendelse vil øge al- 

Qaidas rekrutteringsgrundlag. 

Herudover er der alle de mål, som kan rækkes elektronisk via Cyberspace. Dette gælder 

kort og godt alt det, der får "hjulene til at køre" i en vestligt stat. Særligt er hele det 

finansielle marked udsat. Cyberspace kan desuden anvendes til indhentning af 

efterretninger, tyverier af identiteter og meget andet. Det er derfor også særdeles vigtigt 

med defensive foranstaltninger mhp. at forsvare Cyberspace 93 , akkurat som beskrevet i 

forrige afsnit. 

3.7. Den væbnede kamp 

Den økonomiske og politiske støtte til "failed states" vil på lang sigt skabe grundlag for 

identitetspolitik. Det nye omni-rettede samarbejde vil skabe grundlag for en vidensdeling 

og beherskelse af Cyberspace. Men kampen mod terror er ikke gjort med det. Så længe 

der er radikale fundamentalister, som kæmper en væbnet Jihad, er den væbnede kamp 

mod al-Qaida nødvendig og uundgåelig. 

Birthe Hansen skriver: 

Tese 7 

Det kan være nødvendigt at bekæmpe terrorister med militære midler. USA er 

begyndt at italesætte sin terrorpolitik som 'krig,' og NATO har bakket op. Det er dog 

vigtigt at holde fast ved, at terrorister ikke er en ligeværdig part; de begår terror. 

Tese 10 

Man skal ikke give indrømmelser til terrorister. I stedet skal man forebygge, 

afskrække og slå hårdt, men præcist igen. Og man skal søge at fjerne de 

forhold, der nærer utilfredshed. 

Det afgørende i denne kamp er, at vi forlader den tidligere konventionelle doktrin og 

overgår til en asymmetrisk kamp. Kampen kan opdeles i to områder. Dels er der jagten på 

enkelte terrorister og grupper, og dels er der kampen mod en stat, hvor 

terrororganisationen har et fristed, som det var tilfældet i kampen mod Taliban i 

Afghanistan. 

55 

UKLASSIFICERET


Den asymmetriske kamp kræver en anden doktrin med lettere og mere mobile enheder og 

flere specialstyrker. Indsættelse skal kunne ske hvor som helst i verden og kræver 

mulighed for strategisk løft. Nogle vil hævde, at operationer mod "failed states" skal 

gennemføres af militære enheder, og at jagten på enkelte terrorister og grupper skal 

gennemføres af de enkelte landes rets- og politivæser, men denne skarpe adskillelse skal 

vi bort fra. Det er mere et mentalt problem end et praktisk problem. Vi skal i fremtiden 

tænke meget mere i kombinationer, i at sammensætte grupper til bekæmpelse af en 

terrorgruppe. Det er effekten, der fører til målet. 

Ved al-Qaidas anvendelse af selvmorder har den rationalitet, som ligger i frygten for 

døden, mistet sin betydning. Afskrækkelse, straf og synd mister sin betydning, når man 

står overfor en gerningsmand, der i sejrsøjeblikket samtidigt pålægger sig selv den største 

straf 94 . Dette forhold kombineret med WMD og terrorisme må anses for dette århundredes 

værste mareridt. Da afskrækkelsen ikke kan anvendes på disse selvmordere, er det, som 

beskrevet i første afsnit, væsentligt at fjerne rekrutteringsgrundlaget for terrorister, som er 

villige til at dø for en sag ved at føre positiv identitetspolitik. Det andet problem er at hindre 

netværket i at anskaffe WMD, og for det tredje, hvis det er lykkes, er det tvingende 

nødvendigt at afdække denne kendsgerning primært ved anvendelse af HUMINT, og 

herved forhindre det ultimative og katastrofale terroranslag. 

Når det handler om at jage og fange terrorister og terrorgrupper og afdække terrorceller i 

de lande, hvor de findes, er det nytteløst at forlige sig på at afdække organisationen ved at 

begive sig ind i Cyberspace eller ved anden elektronisk indhentning. Vi har tidligere set, at 

den mest effektive måde at afdække organisationen på er at identificere terrorister og 

herefter følge deres færden med henblik på at afdække og kortlægge deres kontakter og 

relationer med andre terrorister. Dette giver os mulighed for at fange terrorister, som ved 

afhøringer har vist sig at være villige til at informere om al-Qaida. Herved skabes der 

grundlag og bedre muligheder for at decimere organisationens virke og afdække fremtidige 

terroranslag. 

Det er derfor ikke et udtryk for, at Bush er en mindre begavet præsident, når TV-avisen d. 

9. marts informerer om, at Bush har sin egen liste med al-Qaida mistænkte, som han 

krydser af, når de enkelte identificerede terrorister fanges, ej heller et udtryk for, at Bush er 

i gang med mikro-management. Det er ganske enkelt et udtryk for, at hvis man vil 

bekæmpe al-Qaida, er man nødt til at gå efter identificerede enkeltpersoner, som er aktive 

i al-Qaida. 

Man kan ikke basere sig på den gamle form for efterretningstjeneste, hvor man samler 

brikker som i et puslespil for at kortlægge organisationsmæssige sammenhænge på 

traditionel vis. Man skal betragte al-Qaida ("basen") som netværkets centrale knudepunkt i 

en organisation, som ligner Internettet. Enkeltpersoner, grupper eller organisationer 

"logger" sig på al-Qaida netværket uafhængigt af vores forestilling om organisationer. 

Mikkel Vedby har under en forelæsning refereret til USA's problem med at identificere 

fjenden under angrebet i Afghanistan. USA angreb Taliban og ikke al-Qaida er argumentet. 

Dette er netop et udtryk for vanetænkning, hvor man prøver at sætte ting i velkendte 

kasser, som kan håndteres. Det er ikke muligt at angribe al-Qaida i den forstand, at det 

ikke er en samlet organisation eller enhed. Det er nødvendigt at identificere aktive 

enkeltpersoner, grupper og organisationer. 


56


Vanetænkning er et af de væsentligste forhold, som skal ændres i forhold til kampen mod 

et terrornetværk som al-Qaida. Vi skal bryde denne vanetænkning og tænke ud af boksen. 

Vi skal ikke mere tænke civilt vs. militært, eller hierarkisk eller i veldefinerede fagområder 

m.v. Vi skal forme vores forsvar og bekæmpelsen i forhold til, hvordan vi bedst genererer 

en styrke, som bringer os til målet, på tværs af alle tænkelige fagområder. 

Ovenstående fremgangsmåde er helt afhængig af HUMINT. Derfor har USA opprioriteret 

dette område voldsomt, fordi det i forhold til den teknologiske indhentningsmetoder har 

været nedprioriteret siden murens fald 95 . 

Denne HUMINT ressource skal også anvendes til at bekæmpe den organiserede 

kriminalitet, som al-Qaida og andre terrororganisationer anvender til at anskaffe sig våben. 

Ligeledes vil det være en uundværlig ressource i forhold til at afdække og bekæmpe al- 

Qaidas finansiering, som sløres af hawala-systemet. 

Birthe Hansen skriver 96 : 

Tese 6 

Tendenserne peger på pressionsterrorisme i stort omfang, baseret på 

fundamentalistisk terrorisme med multi-kriminel finansiering. 

Der er ingen tvivl om, at kampen mod terroren også er en kamp mod terrorens finansielle 

grundlag. 

3.7.1. Kriterier udledt af den væbnede kamp 

Kampen mod al-Qaida med militære midler er nødvendig. Det er nødvendigt at bekæmpe 

erkendte fristeder, den aktive terrorist og finansieringen af deres virksomhed. Det er tillige 

nødvendigt at bekæmpe den organiserede kriminalitet med tyngden rettet mod grupper, 

som mistænkes for at proliferere WMD. 

USA har efter omstændighederne indledt krigen mod terror, men EU og NATO bør også 

være organisationer, som tilbyder sig til støtte for den væbnede kamp mod terror. På sigt 

bør enkeltlande tilpasse de væbnede styrker til at kunne føre en asymmetrisk krig bl.a. ved 

at omforme styrkerne til mere mobile og indsatsberedte styrker, som kan støttes af 

overvældende airpower. 

Kampen mod den enkelte terrorist skal støttes af HUMINT og signal-elektronisk 

indhentning (SIGINT), bl.a andet i Cyberspace og via et omfattende samarbejde mellem 

landenes civile og militære efterretningstjenester og andre interessenter. 

7.,8.,9.,10. og 11. kriterium for bekæmpelse af UW: 

• Fristeder for ikke-statslige potentielle UW-aktører skal elimineres ved militær 

intervention i rammen af EU og NATO primært på grundlag af en FN-resolution, 

sekundært ved "coalition of the willing". 

• Ikke-statslige potentielle UW-aktørers finansiering og hvidvaskning af penge 

skal bekæmpes. 

• Organiseret kriminalitet, primært organisationer, som prolifererer WMD, skal 

bekæmpes. 


57


• De vestlige landes væbnede styrker skal strømlines til højteknologiske mobile 

indsatsstyrker med et meget højt beredskab, som kan imødegå og gennemføre 

asymmetriske angreb. 

• De vestlige stater skal forøge deres HUMINT ressource og den 

signalelektroniske indhentning, særligt i Cyberspace. 

3.8. Analyse af den empiriske sammenhæng med UW principper 

Vi vil til sidst at lave en tilbagekobling til principperne for UW, som der tidligere er gjort rede 

for. Formålet er at understøtte vores indledende analyse, som fremkom med argumenter 

for, at al-Qaida og globale terrornetværk er UW-aktører. Der tages primært udgangspunkt i 

angrebet den 11. SEP. 

Qiao og Wang gør rede for, at amerikanerne kalder deres krig for "full-dimensional 

operations", hvor forfatterne i deres beskrivelse af UW anvender "beyond-limits combined 

war", altså en "grænseoverskridende kombineret krig 97 . 

For den "grænseoverskridende kombinerede krig" har vi tidligere behandlet i alt otte 

principper i UW 98 : 

• Kombineret brug af alle relaterede faktorer. 

• Synkronisering 

• Begrænsede mål 

• Ubegrænsede midler 

• Asymmetri 

• Minimalt forbrug 

• Flerdimensionel koordinering 

• Processtyring og kontrol 

Kombineret brug af alle relaterede faktorer omfatter kort sagt hvad som helst, herunder 

bl.a. ting som kultur og psyke. Udøverne kunne være militære, semi-militære eller ikke 

militære. Angrebet kunne være dødeligt eller ikke dødeligt. Ved 11. SEP blev kamppladsen 

nogle symbolværdier bl.a. i hjertet af New York. Angrebet blev gennemført af ikke militære 

terrorister og angrebet var den væbnede del af Jihad, altså dødeligt. Den ikke dødelige del 

af al-Qaida foregår hele tiden ved den almindelige Jihad og udbredelse af den 

fundamentalistiske tolkning af islam (Wahhabismen) via Da'wa i blandt andet Cyberspace. 

Synkronisering betød ikke, at angrebene blev iværksat på samme tidspunkt, men at 

forskellige angreb mod afgrænsede mål blev iværksat på en gang, ikke nødvendigvis 

tidsmæssigt men periodevis. Al-Qaidas angreb var i høj grad synkroniseret ved fire nøje 

udpegede afgrænsede mål, som skulle angribes indenfor en kort periode. Det samme var 

tilfældet med de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania. 

Afgrænsede mål var det forhold, hvor målets omfang skulle kunne nedkæmpes med det 

valgte middel. Målet skulle altid kunne nedkæmpes med det valgte middel. Ubegrænsede 

midler betød, at midlerne kunne være alt, også grænseoverskridende midler. Disse forhold 

gjorde sig helt klart gældende ved angrebet 11. SEP. Målene var velafgrænsede 

bygninger, og midlerne var usædvanlige men fuldt tilstrækkelige. Ved dette angreb havde 

al-Qaida lært fra forrige angreb mod WTC i 1993, hvor al-Qaida forbrød sig mod princippet 

om, at midlet altid skal være tilstrækkeligt. 


58


Al-Qaidas anvendelse af den asymmetriske dimension er, som beskrevet under al-Qaidas 

virke, en kendsgerning. Ved angrebet mod WTC angreb al-Qaida verdens ubestridte 

supermagt, men undgik verdens stærkeste og mest højteknologiske væbnede styrker. 

Angrebet var meget overraskende, havde en kolossal effekt og fik en strategisk betydning i 

relation til den vestlige verdens sikkerhedspolitik. Dette er asymmetrisk krigsførelse på 

fornemmeste vis. 

Angrebet mod WTC har formentlig kostet i underkanten af 2.000.000 $ 99 . I forhold til 

angrebets effekt sammenlignet med militære kampagner generelt, er der her tale om 

ufattelige lave omkostninger. Dette var vel nok en af historiens mest ”cost-effective” 

angreb, når man tænker på, hvilken betydning det har fået. 

Flerdimensional koordinering skulle forstås som, at man inddrager militære og ikkemilitære 

faktorer i operationen kombineret. Der var ikke en adskilt grænse mellem 

niveauer, militært civilt m.m. Al-Qaidas netværk og måden, det virker på, gør det til 

flerdimensionalt. Det har fjernet niveaudeling, grænser mellem militær og civil m.m. 

Terrorister "logger" sig på, og projektgrupper etableres i forhold til opgavens omfang. 

Justering og kontrol af hele processen skulle forstås som, at teknologien nødvendiggør og 

muliggør, at man evner og kan justere og kontrollere operationerne. Al-Qaidas generelle 

måde at kommunikere og kontrollere sine operationer på tilgodeser dette forhold. 

Operationerne bliver fra planlægning til iværksættelse og gennemførelse, løbende justeret 

og kontrolleret ved hjælp af direktiver og instruktioner på "need to know" basis i form af 

den rette mængde information til den rette terrorist på rette tid. 

Man kan sige, at den. 11 SEP var et synkront asymmetrisk angreb på et afgrænset mål 

ved anvendelse af midler, som var ud over det sædvanlige og med et minimalt ressource 

forbrug. Grænserne mellem den militære og civile verden var ikke eksisterende 

(flerdimensionelt koordineret). 

Der er generelt god overensstemmelse mellem empirien og UW principperne, hvorfor vi 

må konkludere, at globale terrornetværk som al-Qaida er en UW-aktør. 

Der er god grund til at antage, at Qiao og Wang til dels er blevet inspireret af Usama bin 

Ladins al-Qaida netværk. Al-Qaida er i alle tilfælde en organisation, som kan indplaceres i 

essensen af UW, og al-Qaidas måde at operere på er i tråd med Qiao og Wang principper 

for UW. Al-Qaida er en del af ”UW-empirien”, hvorfor globale terrornetværk hermed kan 

anvendes til opstilling af kriterier for bekæmpelse af UW, som kan supplere de teoretiske 

udledte kriterier for bekæmpelse af UW. 


59


4. KAPITEL 

DEN ANDEN DISKUSSION: UW I BREDT TEORETISK PERSPEKTIV 

4.1. Behandling af UW i forhold til krigsteori 

Ved behandling af UW i forhold til krigsteorien vil vi primært tage udgangspunkt i 

krigsteoretikerne Clausewitz, Sun Tzu og B.H.Liddell Hart. Forfatterne Qiao Liang og 

Wang Xiangsui refererer flere steder til førnævnte krigsteoretikere. De anvender dog mest 

forskellige udsagn fra disse teoretikere til at forklare og uddybe begreber i UW. Vi vil 

endvidere medinddrage NCW i debatten. 

Forfatterne forholder sig generelt neutralt i forhold til de klassiske krigsteorier og drager 

ikke disse teorier ind i en egentligt diskussion af begrebet UW. Det ændrer dog ikke ved, at 

UW giver anledning til at sammenholde dette begreb og foretage en analyse af begrebet i 

forhold til andre krigsteorier og give et bud på, om UW er en ny krigsteori eller et nyt 

paradigme. 

4.1.1. Sun Tzu 

Hvor Machiavelli indtager pladsen som den første moderne politolog, indtager Sun Tzu 

pladsen som den første betydende krigsteoretiker. Sun Tzu´s ”Krigskunsten” er ca. 2400 år 

gammel – skrevet ca. 1000 år før Machiavelli´s ”Fyrsten”. Bortset fra at de to værker har 

oprindelse i to vidt forskellige perioder og i to vidt forskellige kulturer, er der flere 

lighedspunkter mellem de to værker. 

Begge værker udgør et sæt af anvisninger på, hvordan man skal forholde sig i bestemte 

situationer, hvis man vil nå bestemte mål. Både Machiavelli og Sun Tzu tager 

udgangspunkt i observationer og erfaringer. De søger begge at være objektive, at følge 

logikken og undlade normative overvejelser. Det mest interessante er måske – at de 

begge søger at undgå vold og/eller konflikten. 

Da der hverken i tid og rum eksisterede nogen forbindelser mellem Machiavelli og Sun 

Tzu, kan det være, at en del svaret på disse påfaldende lighedspunkter ligger gemt i, at de 

begge levede i en verden, delt op i småstater eller fyrstedømmer, med mange intriger og 

indbyrdes konflikter. 

Der synes i nutiden at være tegn på, at Sun Tzu har fået større bevågenhed eller snarere 

en renæssance. Sun Tzu´s krigskunsten er fra at være pligtlæsning for forretningsfolk, der 

ønskede at forberede sig på kampen i en barsk forretningsverden - og fra at være en kilde 

til inspiration og eksotiske citater på diverse bogomslag, atter blevet krigsteoretisk aktuel. 

Om dette skyldes, at verden er under hastig forandring, præget af mange nye aktører og 

mange konflikter, eller om det skyldes, at moderne krigsteoretikere ikke giver rum for et 

tilstrækkeligt fyldestgørende svar på krigens udvikling, er vanskeligt at afgøre. 

Men det kan måske ikke undre, at nogen - i en tid, der mest af alt er præget af usikkerhed, 

søger at finde svar andre steder end de traditionelle, og at de måske netop søger tilbage til 

de teoretikere, der har givet mere generelle og rationelle anvisninger på krigen og 

krigsførelse. 


60


Sun Tzu´s Krigskunsten udspringer af Taoismen. Tao: Path or the way. It is basically 

indefinable. It has to be experienced. It refers to a power which envelops, surrounds and 

flows through all things, living and non living. The Tao regulates natural processes and 

nourishes balance in the Universe. It embodies the harmony of opposites 100 . 

Taoismen gav Sun Tzu et holistisk syn på krig og dannede baggrund for harmonien i 

Krigskunsten. 

I lighed med ”Krigskunsten” er det muligt at genfinde elementer af Taoismen i UW. 

Anvendelse af Sidereglen, der fører til sejr (jf. afsnit ved samme navn), bygger jo netop på 

abstraktionen med Hovedreglen og Sidereglen, der indbyrdes er i ubalance, men forenet 

er i harmoni. 

Sun Tzu tager, i modsætning til Clausewitz, ikke udgangspunkt i, at krigen har et ”væsen”, 

men at krigen er under stadig forandring, og at det er denne forandring, der skal udnyttes 

til at skabe en gunstig situation. Krigskunsten kan således opfattes som et sæt af regler, 

der skal følges for at skabe en strategisk situation, der dels kan afgøre kampen, og som 

dels søger at undgå den direkte konfrontation med fjenden og eller ét afgørende slag. 

Det at skabe en strategisk situation svarer ganske nøje til det, forfatterne til UW foreskriver 

- nemlig at strategien skal være direkte rettet mod at skabe og opnå det afgørende 

moment. 

Sun Tzu sagde, at i al kamp gælder det, at man møder fjenden med konventionelle 

kampformer og besejrer ham med ukonventionelle kampformer 101 …Der findes kun 

konventionelle og ukonventionelle kampformer, men deres forvandlinger er så mange, at 

man ikke er i stand til at bruge dem alle til ende. De er ophav til hinanden, de er som ring 

uden begyndelse. 

Som tidligere omtalt repræsenterer Sidereglen, der fører til sejr, netop den ukonventionelle 

kampform. Når forfatterne til UW angiver, at man, i tilknytning til ethvert aspekt, enhver 

faktor eller situation, der har betydning for krigsførelsen, kontinuerligt skal holde den 

asymmetriske dimension for øje, er dette også et udtryk for, at asymmetrisk krigsførelse 

grundlæggende er en ukonventionel kampform. 

Sun Tzu anvender begreber som ”form” og ”fremdrift”. Han siger om form, at når vi kan 

give fjenden form, mens vi selv er uden form, er vi samlede…Den, der sejrer, kan få folket 

til at kæmpe som opdæmmet vand, der slippes løs over en tusinde favne dyb kløft; det er 

form. 

Han siger om fremdrift, at den der forstår at føre krig, søger sejren gennem fremdrift og 

ikke gennem mennesker – og netop derfor er han i stand til at udvælge de rette mennesker 

og udnytte fremdriften bedst muligt. 

UW er i høj grad en form for krigsførelse, der bygger på ”form” og ”fremdrift”. Som tidligere 

omtalt ligger nøglen til at udkæmpe eller bekæmpe UW gemt i anvendelse af hybrider 

(kombinationer), hvor den part, der via kombinationer opnår flest stærke sider eller flest 

fordele, vil være den part, der har størst sandsynlighed for at vinde kampen. Forskellige 

typer af kombinationer (aktører, domæner, militære og ikke militære midler og niveauer) 

kan indbyrdes sammensættes i et hav af nye kombinationer. 


61


Det er interessant, at Sun Tzu anvender ord som ”folket”, ”soldater” og ”mennesker”. Han 

siger hermed, at krigen ikke kun føres af soldater, men det er i forhold til enhver situation 

er spørgsmål om mobilisering af de nødvendige ressourcer – at skabe formen og 

fremdriften. 

Når forfatterne til UW (jf. afsnit vedr. flerdimensional koordination) siger, at vi skal overveje 

alle de muligheder og dimensioner, der kan mobiliseres og indsættes til fordel for den 

samlede krigsførelse, så kan dette også opfattes i retning af at skabe form og fremdrift. 

Den mest markante danske Sun Tzu-fortaler, politologen Mikkel Vedby Rasmussen, har 

hævdet, at den vestlige verden står i fare for at undergrave sit eget bud på en 

kosmopolitisk verdensorden, fordi Vesten nægter at kæmpe efter de nye regler, men 

stædigt fastholder en clausewitziansk opfattelse af international konflikt. Han mener, at 

krigen jf. Sun Tzu, er en regulær tilstand. En tilstand, som vil foreskrive andre midler, end 

krigen som strategiens hovedværktøj. 102 

Mikkel Vedby skelner skarpt mellem Clausewitz og Sun Tzu ved at lægge til grund, at de to 

repræsenterer to vidt forskellige vidensparadigmer. Han siger, ”Om krig” er produktet at et 

vestligt og moderne vidensparadigme, hvor ophavet til viden er et enkelt intellekt, og 

”Krigskunsten” er et resultat af et kinesisk og præmoderne vidensparadigme, hvor viden er 

produktet af et kollektivs historiske erfaringer…Når man læser ”Krigskunsten” læser man 

således ikke et studie, man bliver indført i en tradition og det paradigme, traditionen er 

bærer af…”Krigskunsten” søger altså at formidle løsninger ud fra den formodning, at 

feltherrer fremover vil konfronteres med identiske problemer. Traditionen er således selve 

negationen af det moderne paradigme, som Clausewitz formidler. 103 

Man fristes let til at tro, at Usama bin Ladin i vid udstrækning har fundet inspiration hos 

Sun Tzu, der sagde, at al krigsførelse bygger på bedrag. 104 

Usama bin Ladin er en sand mester i at udnytte bedraget. Han holder af at skabe forvirring 

og skifte spor. Og det lykkes ham ved at sammenblande sine kampe med hinanden. Ved 

at erklære USA krig og lancere en antivestlig kurs, skaber han sig en militant profil som 

anti-kolonialist, anti-kapitalist og i underordnet grad som islamist, men i virkeligheden er 

det imod Kong Fadh, at han indirekte retter sine stød. Han spreder panik hos de 

multinationale olieselskaber I Saudi-Arabien, driver monarkiet og de vestlige diplomater i 

landet til vanvid. Han skaber grobund for rekruttering af nyt blod til sin hær af skjulte 

krigere ved at finansiere koranskoler og moskéer i f.eks. Europa. 105 

Vi er alle blevet bedraget. 

4.1.2. Clausewitz 

Clausewitz sagde, at krig blot er en fortsættelse af politikken med andre midler…Hvad der 

herefter resterer som noget særpræget for krigen, har kun at gøre med dens midlers natur. 

At politikkens bestræbelser og hensigter ikke kommer i modstrid med disse midler, kan 

krigskunsten i al almindelighed og feltherren i hvert enkelt tilfælde fordre, og dette krav er 

sandelig ikke ringe. Men hvor stærkt kravet end i de enkelte tilfælde virker tilbage på de 

politiske hensigter, må det dog stadig tænkes som en modifikation af dem. For den 

politiske hensigt er formålet, krigen midlet, og aldrig kan midlet tænkes uden formål. 106 


62


Når Clausewitz giver krigen en særpræget form, fremhæver dens midlers natur og slår 

fast, at krigen er midlet, så kan der ikke være tvivl om, at Clausewitz begrænser krigen til 

det militære domæne, og at der med - krigen er midlet – menes de rene militære midler. 

I UW udvides denne begrebsverden til, at alt er midler, og krigen vindes ved at anvende en 

kombination af de bedst egnede midler – jf. ubegrænset krig med anvendelse af alle 

midler, herunder væbnede styrker og ikke-væbnede styrker, militære og ikke-militære 

midler samt dødelige og ikke dødelige midler for at tvinge modstanderen til at acceptere 

vores interesse. 

Nu kan man hævde, at den vestlige verden allerede i vidt omfang gør brug af forskellige 

midler og ikke kun militære midler til at føre krig. Det er således helt normalt, at der i 

tilknytning til krigen opretholdes diplomatiske forhandlinger, og at der anvendes andre. 

former for ikke militære midler som blokade, handelssanktioner til at lægge pres på 

modparten. 

Det ændrer imidlertid ikke ved vores grundlæggende opfattelse i den vestlige verden - 

nemlig at staten har monopol på militæret, og militæret har monopol på at føre krig. Det, at 

krigen skal føres med alle midler, adskiller sig radikalt fra vores værdier og normer vedr. 

hvem der kan, hvem der må føre krig og med hvilke midler. 

Mikkel Vedby siger, at det clausewitzianske paradigme er ikke blot en måde at kende 

verden på. Paradigmet er konstitueret af en ”særlig verden” og er konstituerende for denne 

verden. ”Om krig” er produktet, er en særlig type (moderne videnskabelig) viden og en 

særlig organisationsform (nationalstaten). 107 

Krig som politikkens fortsættelse var den etiket, som Clausewitz valgte som udtryk for det 

kompromis, de stater, han kendte, havde valgt. Det rummede respekt for deres 

fremherskende etik, der var baseret på enevælde, et velordnet diplomati og bindende 

traktater, mens det samtidig gjorde indrømmelser til det overordnede princip om at 

tilgodese statens interesser. 108 

Når Qiao og Wang påpeger, at militær nytænkning bør indledes med, at den militære 

tænkning hopper ud af de dybe hjulspor, som vognen - lastet med krigens væsen - har 

trukket gennem krigshistorien i flere århundrede - taler om en ”Revolution in Military 

Thoughts” (RMT) – og taler om, at nutidens krigsteoretiske nytænkning må frigøre sig fra 

politikkens, historiens, kulturens og etikkens lænker. så kan der næppe herske tvivl om, at 

forfatterne indirekte anfægter den vestlige clausewitzianske krigsteoretiske tænkemåde. 

Clausewitz taler om den indre sammenhæng i krigsførelsen, en korrelation i krigsførelsen, 

mellem den militære organisation, den af denne anvendte teknologi (våben og andet 

materiel) samt de anvendte doktriner. Denne korrelation betegnes ”krigsførelsens 

kredsløb”. Et dynamisk system, hvor de indgående komponenter (doktrin, teknologi og 

organisation) næppe nogensinde kan være i fuldendt balance, men vil være underkastet 

en evig tilpasningsproces 109 . Hvis den ene af de tre faktorer ændrer sig, er det nødvendigt 

at justere de øvrige to. 

Hvor andre fremhæver, at den våbenteknologiske udvikling i øjeblikket påvirker 

krigsførelsens kredsløb med stor kraft og taler om en RMA, taler Qiao og Wang om, at 

kæmpe den kamp, der er mulig med de eksisterende våben. Forfatterne, der i næsten alle 

63 

UKLASSIFICERET


andre sammenhænge er progressive og eksponent for nytænkning, indtager her nærmest 

en konservativ, afventende holdning. 

Det er her tydeligt, at Qiao og Wang, ligesom Machiavelli, tager udgangspunkt i den 

faktiske virkelighed og anviser de midler, som denne virkelighed stiller til rådighed og 

implicit pålægger den ”svage parts” militære planlæggere at anvende. 

Machiavelli sagde:” Jeg tror endvidere, at den har heldet med sig, som bringer sin 

handlemåde i overensstemmelse med tidernes beskaffenhed, og på lignende vis mangler 

dén held, med hvis handlemåde tiderne befinder sig i misklang [183] Heraf afhænger dette, 

at hvad, der er godt, er betinget af omstændighederne; thi hvis én optræder med 

forsigtighed og tålmodighed, og tiderne og forholdene forløber på en sådan måde, at hans 

optræden er rigtig, da vil han have heldet med sig, men hvis tiderne og forholdene ændrer 

sig, går han til grunde, fordi han ikke ændrer handlemåde [184] 110 . 

Clausewitz sagde om krigen, at det ikke er en død genstand, og at det ikke er et levende 

(menneskeligt) væsen – men at krigen er en genstand, der lever og reagerer. Han kalder 

det ”krigens væsen”. 111 Vi har altså med et fænomen at gøre, som er styret af nogle indre 

kræfter. 

Clausewitz skrev i sin ottende bog 2. kapitel (Absolut og virkelig krig):” Vi bliver altså nødt 

til at indse, at ikke kan konstruere krigen, som den skal være, ud fra dens rene begreb, 

men at vi må give plads for alt det fremmedartede, som blander sig i den og klæber sig til 

den, plads til dens bestanddeles naturlige tyngde og gnidning, plads til al 

menneskeåndens inkonsekvens, uklarhed og forsagthed. Vi bliver nødt til at antage det 

synspunkt, at krigen og den skikkelse, man giver den, fremstår af tidens fremherskende 

ideer, følelser og forhold…så følger af sig selv, at den bero på et samspil af muligheder, 

sandsynligheder, held og uheld…Så følger endvidere, at krig kan være noget, der snart 

mere, snart mindre er krig. Alt dette må teorien indrømme, men det er dens pligt at placere 

krigens absolutte skikkelse øverst og at bruge den som almindeligt retningspunkt”. 

Der er meget, der tyder på, at Clausewitz her åbner en sikkerhedsventil i forhold til den 

uhyre stringente begrebsverden, han anvender i ”Om krig”. Når Clausewitz sagde, at krig 

kan være noget, der snart mere, snart mindre er krig, kan det fortolkes derhen, at han var 

ganske bevidst om, at krigen i en anden verden og under andre omstændigheder kunne 

have en anden karakter (væsen). 

4.1.3. B. H. Liddell Hart 

Krigsteoretikeren B.H. Liddell Hart, der på nogle områder kan betragtes som den nyere 

tids Sun Tzu, må også betegnes som en moderne krigsteoretiker, der finder anvendelse til 

belysning af UW. Liddell formulerede allerede i 1929 i en alder af 34 år ”the Strategy of the 

indirect approach”. 

Efter at have studeret og analyseret en lange række af krige i det 20. århundrede fastslår 

Liddell (62 år) efterfølgende: When, in course of studying a long series of military 

campaigns, I first came to perceive the superiority of the indirect over the direct approach. I 

was looking merely for light upon strategy. With deepened reflection, however I began to 

realize that the indirect approach had a much wider application – that it was a law of life in 

all spheres: a truth of philosophy. Its fulfilment was seen to be the key to practical 


64


achievement in dealing with any problem where the human factor predominates and a 

conflict of wills tends to spring from an underlying concern of interests 112 . 

Det, der her er interessant, er, at Liddell systematisk over en lang periode har studeret en 

lang række forskellige krige og afgørende slag med det formål at kunne genfinde et 

mønster, en rød tråd, et regelsæt for krigsførelse eller en strategi, men uden at Liddell 

finder noget svar på det, han søger. 

Han er derimod nået til en erkendelse af, at den ”indirekte fremgangsmåde” er et helt 

centralt element i krigsførelse. At den indirekte fremgangsmåde er en slags ”livets lov” 

i alle forhold eller en form for filosofisk sandhed, der ikke lader sig forklare, men som 

kommer til udtryk, når den menneskelig faktor og den menneskelige vilje kommer til udtryk, 

som den gør det i krigen. 

Når Liddell bruger formuleringer som livets lov og en slags højere sandhed, kommer det 

stærkt til udtryk, at Liddell kommer meget tæt på Sun Tzu og en taoistisk tankegang. 

Hvis vi kobler Liddells ”indirekte fremgangsmåde” til UW jf. Hovedreglen og Sidereglen, 

kan vi konstatere, at der i begge tilfælde er tale om et abstrakt fænomen, hvilket det ikke 

er muligt at give en naturlig forklaring på. Det er endvidere interessant, at både Qiao og 

Wang og Liddell anvender disse begreber i direkte tilknytning til henholdsvis menneskelig 

adfærd og the human factor (Liddell). Sidereglen opfattes hos den part som en ”gylden 

regel”, mens den anden fremhæver, at den indirekte fremgangsmåde bør foretrækkes frem 

for den direkte fremgangsmåde. 

I praksis synes der ikke at være stor forskel på dette fænomen. 

4.1.4. John A. Warden 

John A. Warden er en af de teoretikere, der tager udgangspunkt i, at det er muligt at 

konstruere krigen, når han taler om at ”Strategy Is The Game Plan To Create The 

Future” 113 . Hermed understreger han, at krigen vindes ved at skabe spillet og dermed 

spillereglerne. 

Forfatterne til UW tager som tidligere omtalt udgangspunkt i den opfattelse, at krigsførelse 

ikke nødvendigvis skal styres stramt i skarpt opdelte niveauer, og at krigen ikke skal føres i 

en, akkumulerende, trin for trin proces. Forfatterne opfatter dette som en mekanisk proces, 

der kun gradvist gør det muligt at opnå det afgørende moment. Forfatterne foreskriver 

derimod, at strategien skal være direkte rettet mod at skabe og opnå det afgørende 

moment. 

Teorien om at skabe og opnå det afgørende moment kan man også genfinde hos John A. 

Warden III, der fremhæver betydningen af at gennemføre Parallel Attack frem for Serial 

Attack. Han siger bl.a.: ”Serial warfare permitted maneuver and countermaneuver, attack 

and counterattack, and movement and pause. It also gave rise to the phenomenon known 

as the culminating point in campaigns – that point at which the campaign is in near 

equilibrium where the right effort on either side can have significant effect. All of our 

thinking on war is based on serial effects, on ebb and flow. The capability to execute 

parallel war, however, makes that thinking obsolete. Technology has made possible the 

near simultaneously attack on every strategic- and operational-level vulnerability of the 

enemy. This parallel process of war, as opposed to the old serial form, makes very real 

65 

UKLASSIFICERET


what Clausewitz called the ideal form of war, the striking of blows everywhere at the same 

time”. 114 

Filosofien i et parallelt angreb kan umiddelbart sammenlignes med kombinationer af 

niveauer” i UW, der jo netop skal skabe grundlag for, at operationer på forskellige niveauer 

i højere grad kan synkroniseres. Warden er også fortaler for, at alle individer, der er 

involveret i krigsførelsen skal være bekendt med strategien uanset på hvilket niveau, den 

enkelte befinder sig. Dette kan også overføres på tanken i UW, der går skridtet videre 

mhp. at gennemføre operationer på tværs af niveauer, hvilket i høj grad stiller store om 

vidensdeling mellem niveauer og enkelte individer. 

Kombinationer af niveauer kan således opfattes som et modstykke til og en udvidelse af 

begrebet Parallel Attack. 

Ved at følge Wardens teori kan vi konstruere krigen – ikke i den perfekte form – men vi kan 

omgå/ manipulere/ bedrage ”krigens væsen”. Det er endvidere rimeligt at antage, at vi 

dermed kan sætte krigens væsens indre kræfter ”midlertidig” ud af spil og dermed 

forhindre eller udsætte, at defensiven bliver stærkere end offensiven jf. Clausewitz. 

Uanset at der i UW tales om anvendelse af kombinationer, og Warden taler om Parallel 

Attack, så er der grundlæggende tale om den samme strategi, der udspringer af, at man 

ved anvendelse af særlige konstruktioner kan manipulere med eller bedrage virkeligheden 

og dermed opnå en stærkere position eller et gunstigere resultat. Ligesom det er muligt at 

bedrage eller ”konstruere” en virkelighed, er det muligt at konstruere ”det afgørende 

moment” eller skabe krigen. 

4.1.5. Network Centric Warfare (NCW) 

NCW blev første gang introduceret i 1998 i en artikel med titlen ”Network Centric Warfare: 

It´s Origins and future i Proceedings of the Naval Institute 115 . NCW er dels et udtryk for et 

koncept for, hvordan man kan udnytte ny teknologi til at gennemføre Network Centric 

Operations og dels en teori omkring, hvordan ny teknologi vil ændre måden, hvor på vi 

organiserer militære enheder og fører militære operationer 116 . NCW er dermed ikke en 

færdigudviklet og anvendelig form for krigsførelse; men adskillige peger på, at NCW er 

fremtiden, og at NCW repræsenterer en radikal anderledes måde at tænke på i relation til 

militære operationer. 

Viggo Lemche siger om RMA, NCW og Transforming the Military: ”Uanset navn, opfatter 

jeg begreberne som en filosofisk ramme for den tænkning, der er behov for, for at sikre, at 

forsvaret arbejder på en hensigtsmæssig måde i forhold til de teknologiske muligheder og 

organisatoriske principper, som samfundet i øvrigt bekender sig til”. 117 

Cebrowski og Gartska definerer NCW på følgende måde:” Network Centric Warfare 

derives its powers from the strong networking of a well-informes but geographically 

dispersed force. The enabling elements are high performance information grid, access to 

all appropriate information sources, weapon reach and maneuver with precision and speed 

of response, value-adding command and control (C2) processes – to include high-speed 

automated assignment of resources to need and integrated sensor grids closely coupled in 

time to shooters and C2 processes. NCW is applicable to all levels of warfare and 

contributes to the coalescence of strategy, operations and tactics. It is transparent to 

mission, force size and composition, and geography. 118 


66


NCW opdeles I tre domæner - et fysisk domæne, et informations domæne og et kognitivt 

domæne. Det fysiske domæne er krigsførelsens traditionelle domæne på landjorden, til 

søs, i luften og i rummet. Det er indenfor det fysiske domæne, at fysiske kamp, beskyttelse 

og manøvrer foregår. 

Informations domænet er det domæne, hvor information bliver indsamlet, skabt, behandlet, 

manipuleret, fordelt og udsendt. Det er i dette domæne, at der føres kommando og kontrol. 

Der er mange interessenter, der gør brug af informations domænet, herunder civile og 

militære, og offentlige og private. 

Det kognitive domæne er det domæne, der afspejler den enkelte soldats tankegang. 

Domænet omfatter de ikke målbare faktorer som lederskab, moral, sammenhold, 

træningsniveau, erfaring, situationsbevidsthed og den offentlige opinion. Mange krige og 

slag er enten vundet eller tabt indenfor det kognitive domæne. Ethvert individ har sin egen 

perception og sine egne kognitive filtre. I NCW er det filosofien, at ved at skabe et fælles 

situationsbillede er det muligt at skabe en højere grad af fælles perception og fælles 

situationsbevidsthed og derved øge sandsynligheden for, at alle målretter indsatsen mod 

den fælles sag. 

Ser vi på den grundlæggende struktur i NCW og i UW, så anvender man begrebet netværk 

i NCW, og man anvender hybrider eller kombinationer i UW. Uanset om man bruger den 

ene eller den anden betegnelse, er de alle sammen et udtryk for, at det er muligt at koble 

mange forskellige enheder sammen og udveksle information på kryds og tværs mellem 

enheder. 

4.1.6. Sammenfatning af UW i forhold til krigsteorien 

Udgangspunktet for behandling af UW i forhold til krigsteorien var, at vi forudsatte, at 

krigen som fænomen er i opløsning, og at krigen optræder ustruktureret og andre steder, 

end den burde. Hidtil har der eksisteret to former for krig, krigen mellem stater, dvs. den 

internationale krig, og borgerkrigen. Krigen mellem stater var en substantiel krig, en 

fortsættelse af politikken med andre midler. Den udmærkede sig ved organisation af en 

slagmark med tropper, bannere, fronter, krigserklæringer, våbenhvileaftaler osv. Med de 

nyeste angreb er vi blevet vidner til overskridelsen af den begrænsede terrorisme og er 

trådt ind i den accidentielle krigs tidsalder. 119 

UW indeholder elementer fra den substantielle krig; men repræsenterer samtidig en ny 

form for krig. Det er en krig, der føres uden forudgående krigserklæring og efter en målet 

helliger midlet doktrin. Denne krig føres ikke i et velafgrænset rum, og angrebsakser og 

enkelte krigshandlinger er vanskelige at erkende, før målet er ramt. Avancerede UW 

angreb med ikke militære midler vil i en række tilfælde aldrig blive erkendt. Herudover kan 

der ikke sættes lighedstegn mellem på den ene side den professionelle soldat og på den 

anden side terroristen eller UW-krigeren. Vi valgte på denne baggrund at betragte UW i 

forhold til et bredt krigsteoretisk perspektiv. 

Som det fremgår, er det muligt at genfinde forskellige UW karaktertræk i de krigsteorier, vi 

har valgt at anvende. Den krigsteoretiske behandling peger ikke entydigt i retning af, at 

den ene krigsteori er bedre end den anden til forklaring af begrebet UW. De forskellige 

krigsteorier repræsenterer derimod hver især et bidrag eller en lille brik i puslespillet, 

hvorved vi kan begynde at ane konturerne af UW og opstille kriterier for bekæmpelse af 

UW. 

67 

UKLASSIFICERET

12. kriterium for bekæmpelse af UW: 


• Vi skal fokusere bredt og ikke snævert, og vi skal snarere tænke utraditionelt 

end konventionelt, og at vi må i alle sammenhænge give plads for en 

innovativ og ekspansiv militær tænkning. 

Hvis vi sammenholder dette med den aktuelle sikkerhedspolitiske og forsvarspolitiske 

debat, så er det vanskeligt at finde eksempler på ekspansiv militær tænkning. Debatten er 

derimod fortsat præget af den traditionelle rivalisering mellem dels det politiske og militære 

miljø og dels internt i det militære miljø. 

Den krigsteoretiske debat indenfor forsvarets egne rækker kan bedst betegnes som 

konservativ. Et eksempel her på er den første udgave af ”Forum for forsvarsstudie” med 

titlen ”Clausewitz, inkommensurable paradigmer og USA´s kamp mod den globale terrror, 

som Forsvarsakademiet udsendte i DEC 2002. Hovedkonklusionen i studiet er, at 

”Clausewitz – trods hårdnakket og vedholdende kritik fra hans modstandere – fortsat kan 

anvendes som forklaringsmodel på militære konflikter; også de konflikter, som i den nyeste 

forskning går under betegnelsen Low-intensity conflicts” – nyere og asymmetriske 

krige”. 120 

Vi vil som udgangspunkt hverken aflive eller genoplive Clausewitz. Efter vores opfattelse 

kan Clausewitz – på lige fod med andre betydende krigsteoretikere – i relation til UW, i 

bestemte sammenhænge, anvendes til at forklare elementer i UW, hvorimod vi betvivler, 

at Clausewitz kan anvendes som universel forklaringsmodel i relation til UW. 

Vi vil karakterisere ovennævnte ”studie” som en metodologisk forklaring, der mest af alt 

har til formål at forsvare Clausewitz, og som et studie der kun har teoretisk interesse. Dette 

studie giver blot endnu et grundlag for at anvende Clausewitz som model, men det giver 

ikke grundlag for at træffe beslutninger om faktiske forhold. Der er snarere tale om et 

”metodologisk kunstprodukt” 121 , der ikke giver nogen substantielle forklaringer på Lowintensity 

conflicts, nyere og asymmetriske krige og/eller UW. 

Vi er opmærksomme på, at vi her berører et følsomt emne; men vi må konstatere, at det 

clausewitzianske paradigme er dybt forankret i den vestlige verden, er konstituerende for 

måden, hvor på vi har opbygget vore militære institutioner og i vid udstrækning er styrende 

for den måde, hvor på vi tænker. Vi må derfor konstatere, at paradigmet er en modpol til 

den ekspansive militære tænkning. 


• Vi må frigøre os fra det clausewitzianske paradigme. 

Militære organisationer er hierarkier opbygget i et strategisk, operativt og taktisk niveau. 

Kommandovejene er lineære, og opgaver udføres sekventielt. Som modpol til hierarkiske 

organisationer er der tegn på, at UW aktører anvender netværk som organisationsform og 

opererer i en fladere organisationsstruktur. 

I det perspektiv forekommer den traditionelle hierarkiske militære organisationsform tung 

og usmidig. Strukturen i den hierarkiske organisationen er grundlæggende statisk. Det er 

en idealtypemodel, hvor hvert enkelt individ indtager sin særlige plads. Vi kan konstatere, 

68 

UKLASSIFICERET


at organisationen har en indbygget modstand mod forandringer, og vi vurderer, at 

organisationsformen yder modstand mod vidensdeling imellem de enkelte niveauer, og at 

organisationen ikke er befordrende for at gennemføre koordinerede operationer på tværs 

af de enkelte niveauer. 

Med udgangspunkt i, at vi søger en mere dynamisk organisationsform, der er mere 

velegnet til bekæmpelse af UW, bør vi tilstræbe at forandre og opbygge en mere fleksibel 

organisationsform, der løbende kan tilpasses og formes, så organisationen til enhver tid er 

gearet til at modstå nye udfordringer, og således at organisationen er beredt til at 

bekæmpe forskellige former for UW. Vi søger med andre ord en hybrid-organisation med 

en fladere struktur, og som kan udnytte fordelene ved forskellige former for organisatoriske 

kombinationer som f.eks. netværk, projektgrupper, ad hoc grupper osv. Det vigtigste er, at 

netværk og andre grupperinger kan etableres og/eller sammensættes og opløses efter 

behov. 


• Vi skal iværksætte organisatoriske og strukturelle tilpasninger i retning af at 

nedbryde de hierarkiske militære strukturer og opbygge militære hybridorganisationer. 

Hvis vi ser på udviklingen i de lande, der er i færd med at omstille sig til NCW, så er 

situationen den, at USA er langt fremme med at opstille forsvaret til NCW, og i England er 

man begyndt med større studier. Sverige er nok det land, der mest radikalt har indledt en 

transformation til et netværksbaseret forsvar. 122 

Manuel W. Vik siger:”In a period of time out after the cold war, Sweden has decided to take 

a strategic risk. The Swedish national defence has been relieved from its heavy traditional 

dress from the days of the cold war and has instead tried to start out a new fashion, better 

suited to a changing world” 123 . Dette betyder samtidig, at Sverige i en periode vil mangle 

en væsentlig militær kapacitet til forsvaret af Sverige. 

Hvis man undersøger, i hvilket omfang dansk forsvar på nuværende tidspunkt forholder sig 

til NCW– så det er det noget i retning. Ja, vi er bekendt med begrebet NCW, og vi 

anvender begrebet netværk i stort set enhver sammenhæng. Vi har dog hidtil kun 

sporadisk medinddraget NCW i debatten vedr. udviklingen af dansk forsvar, og vi forholder 

os afventende og har ind til videre udskudt at tage stilling til NCW og dermed beslutningen 

om, hvad der skal ske med forsvaret. 

Det fremgår af ”Vision 2010”, at ”Forsvaret vil sikre det bedst mulige grundlag for at styre 

virksomheden. Det skal ske gennem udvikling af netværksforsvaret og ved at udnytte 

muligheder for at foretage tværgående koordination gennem udpegning af videns-centre – 

Centres of Excellence”. Hvad der mere konkret menes med netværksforsvaret, og hvordan 

dette skal udformes, gives der ikke svar på. 

Det fremgår af Rapport fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel, FKO 1997. 

”Væsentlige ændringer i en virksomheds produktionsapparat og andre tekniske hjælpemidler 

må give anledning til overvejelser af, hvilken organisation af de menneskelige 

ressourcer, der herefter giver det bedste udbytte. Det drejer sig ikke kun om uddannelsesniveauer 

og specialisering, men også om det samlede ledelsessystem, for forsvaret især i 

69 

UKLASSIFICERET


kampsituationen…Dette nye grundlag gør det relevant at vurdere effektiviteten af det 

nuværende system med de mange kommandoniveauer og at overveje, om ikke styreformerne 

bør ændres…Det vigtigste vil være, at organisationen kan udnytte den fleksibilitet, 

som fremtidens informatik og kommunikation giver mulighed for, og dermed blive 

tilpasset situation og opgave. Tendensen mod en fladere struktur støttes af, at styrker med 

en bestemt slagkraft bliver mindre mandskabskrævende”. 

Det er med andre ord muligt at genfinde begreber som netværksværksforsvar, fleksibel 

organisation og fladere struktur i forskellige dokumenter. Det er dog vanskeligt at finde 

eksempler på, at disse tanker, visioner og hensigtserklæringer er blevet omsat til konkrete 

handlinger eller initiativer i det danske forsvar. 

Vi kan ikke se ind i fremtiden, og der er ingen garanti for, at det vi gør, er det rigtige. Vi kan 

udelukkende træffe en række valg på baggrund af al den viden, vi har. Vi opfatter ikke UW 

som et modefænomen – eller som noget, der vil forsvinde igen – tværtimod. Bekæmpelse 

af UW vil derfor også kræve, at vi forholder os mere konkret til UW, og at vi betragter UW 

som en reel trussel og tager de nødvendige skridt til at gennemføre forandringer. 

Forandringer sker ikke alene på baggrund af visioner. Visionen angiver blot et pejlemærke 

for en udviklingsretning; men hvis vi skal gennemføre de forandringer, som vi anser som 

nødvendige for en effektiv bekæmpelse af UW, så er der behov for formulering af en 

strategi for bekæmpelse af UW - en strategi, der udløse konkrete handlinger og 

forandringer. 


Vi skal formulere en strategi for bekæmpelse af UW. 

4.2. Behandling af UW hos politologer, sociologer, filosoffer og andre 

Det er væsentligt at inddrage politologer, sociologer og filosoffer i debatten vedr. UW for at 

få et mere komplet billede af det, man kunne kalde UW væsen eller UW struktur og for at 

kunne forstå, hvordan UW kan bekæmpes, da denne bekæmpelse griber ind i alle 

samfundsforhold og den menneskelige adfærd. 

Nu er der sikkert nogen, der vil hævde, at det er useriøst at drage disse samfundsteoretikere 

ind i debatten. Omkring disse teoretikere påpeger Ole Væver: ”De følger en 

spekulativ retning eller en modebølge i samfundet, men glemmer de at kigge ud af vinduet 

for at se, hvad der faktisk sker med krigen? Nej – ikke denne gang i hvert fald (der 

henvises her til terrorangrebene 11 SEP 2001)”. 124 

4.2.1. Om krigen 

Krigen optræder efterhånden i mange afskygninger, og der tales om mange forskellige 

former for krige og typer af konflikter. Hertil kommer begrebet terror, som tilsyneladende 

endnu ikke rigtig har fundet sin plads. I nogen sammenhænge tales der om terrorisme som 

et selvstændigt begreb, og i andre sammenhænge er det vanskeligt at adskille terrorisme 

fra krigen. 

Wilhelm Güntelberg 

70 

125 foretager en opdeling af krigen i, på den ene side den 

konventionelle krig, og på den anden side den anonyme krig. Den konventionelle krig er 

den krig, der føres mellem to suveræne stater. Den anonyme krig er den krig, den svage 

UKLASSIFICERET


og teknologisk underlegen part fører mod den fjende, der udgør en knusende overmagt, og 

som ikke kan bekæmpes i en direkte konfrontation. 

Güntelberg siger, at det er væsentligt, at den underlegne part – eller de personer, der føler 

sig kaldet til at handle på dennes vegne – ikke frembringer mål for modangreb. Der ligger 

her i implicit, at denne part eller de personer ikke kan være en regering eller en anden form 

for større og synlig organisation. Aktive enkeltpersoner må være anonyme eller skjulte. 

Krigen føres dermed også for disse enkeltpersoners egen regning og risiko, men samtidig 

med de muligheder, der er for at engagere dele af befolkningen. 

De midler, der kan anvendes i den anonyme krig kan være mangfoldige. Disse midler kan 

være fredelige som propaganda, misinformationer, rygtedannelser f.eks. rettet mod 

finansverden, børser eller f.eks. rygter om forgiftede fødevarer samt mistænkeliggørelse af 

personer. 

Det kan også være midler, der har en direkte ødelæggende effekt som computervira, 

ødelæggelse af infrastruktur som f.eks., jernbane- og fly kontrolsystemer og andre former 

for ødelæggelse af livsvigtige funktioner. Hertil kommer forskellige former for anvendelse 

af A-, B-, og C-kampmidler, selvmordsbomber etc. 

Güntelberg påpeger to centrale forhold, der præger krigens udvikling i retning mod den 

anonyme krig, herunder den teknologiske udvikling, og at befolkninger involveres mere 

direkte i krige. 

Den teknologiske udvikling har ført til, at nogen stater har opnået en teknologisk 

overlegenhed, og at USA nærmest har opnået status som en urørlig, militær hegemonisk 

magt, som ingen anden magt kan udfordre eller konkurrere med på hverken militære 

udgifter eller militær teknologi. 

Udvikling i krigen går endvidere i retning af, at befolkninger som helhed bliver mere og 

mere direkte involveret i krige, og at særligt de civile befolkninger bliver stærkere 

engageret i krige end tidligere. Civile har altid været berørt af krigshandlinger, men 

tendensen går mere i retning af, at civile deltager mere aktiv i krigshandlingerne. 

Det, at befolkninger bliver stærkere involveret, får derfor også betydning for deres livsform, 

religion og kultur. Man kan sige, at krigen er blevet tættere forbundet til deres eksistens. 

Set i dette perspektiv så er anonym krig en krig, der føres som ubegrænset krig og med 

alle midler, hvorfor UW allerede i et vist omfang er almindelig udbredt og finder anvendelse 

i mange variationer og i forskellige typer af anonyme krige. 

4.2.2. Om globale netværk 

Den franske filosof og kulturteoretiker Jean Baudrillard skrev i le Monde 3 NOV 2001 bl.a. 

følgende: Fra den ene krig til den anden har vi bevæget os hen imod en monolistisk 

verdensorden. I dag hvor denne orden så at sige har nået sin endestation, befinder den sig 

stillet overfor de modkræfter, der har spredt sig over alt i vor tids verden. Det er en 

fraktalkrig, hvor alle celler er involverede, hvor alle singulariteter (arter, individer, kulturer) 

gør oprør mod den krop, de er en del af. 126 

Terroristerne svarer på et system, hvis overdrevne magt i sig selv er en uløselig 

udfordring, med en endegyldig handling, som heller ikke lader sig løse. Terror mod terror – 

71 

UKLASSIFICERET


bag dette eksisterer der ikke længere nogen ideologi. Fra nu af befinder vi os langt 

hinsides ideologi og politik. Den kraft, der giver terroren næring kan ingen ideologi, ingen 

sag, selv ikke den islamiske gøre fyldestgørende rede for. 

Det, Jean Beudrillard gør rede for, stiller et stort spørgsmålstegn ved Clausewitz teori om 

krigens væsen. Den første grundbestanddel Clausewitz opstiller er, at krig er intet andet 

end en udvidet tvekamp. Med begrebet tvekamp angiver Clausewitz, at krigen er en social 

praksis, en strategisk konfrontation, der adskiller sig fra andre ved, at to modstandernes 

mål er entydige, polære og universelle – at opnå sejr og undgå nederlag. 127 

Jean Beudrillards metaforiske fremstilling af verden som en krop med celler, der gør oprør, 

er ganske interessant i denne sammenhæng. Hvis vi forfølger denne tankegang og går 

skridtet videre, kan verden opfattes som én organisme med kræftsvulster, der indefra 

nedbryder organismen. 

Helbredelsen, i dette tilfælde, vil være betinget af en effektiv bekæmpelse af de 

nedbrydende kræftceller, før disse nedbryder organismen. Der er med andre ord tale om 

en tvekamp mellem på den ene side organismens raske celler og på den anden side 

kræftcellerne. 

Er der tale om en ondartet kræftsvulst, taler sandsynligheden for, af kræftcellerne vil vinde 

kampen. Ved anvendelse af lægevidenskaben kan vi påvirke cellernes indbyrdes tvekamp 

ved at iværksætte bekæmpelse af de ondartede kræftceller f.eks. ved hjælp af kemoterapi 

og strålebehandling. Problemet med såvel kemoterapi som strålebehandling er, at disse 

behandlingsformer – om end baseret på en kalkuleret risiko – både dræber de 

nedbrydende kræftceller og de raske celler. 

Er dette en tvekamp – næppe!. I dette tilfælde giver tvekampen ingen mening. Vi har ingen 

direkte indvirkning på tvekampen, og vi kan ikke, jf. Clausewitz betragtning, opfylde målet 

med tvekampen (krigen). Clausewitz sagde, at krig er en voldshandling for at tvinge 

modstanderen til at opfylde vor vilje – her i overført betydning – tvinge kræftcellerne til at 

opfylde vores vilje. Vi kan kun i bedste fald påvirke processen og klamre os til håbet om, at 

vi dermed kan påvirke kampens udfald. 

4.2.3. Om staten 

Martin van Creveld er vel nok en af de teoretikere, der lægger sig tættest op ad Qiao Liang 

og Wang Xiangsui forestillinger om fremtidens krig. Creveld tager udgangspunkt i, at 

fremtidens krig ikke vil være den traditionelle konventionelle krig mellem stater, men at 

fremtidens krig vil have karakter af ”lav-intensitets konflikter”, og at krige vil blive ført af 

organisationer og ikke af stater. Dette skift fra stater til organisationer som krigsførende 

aktører medfører uundgåeligt, at den traditionelle opdeling af kompetencer mellem 

regering, militær og befolkning vil gå i opløsning. 

Han skriver bl.a.:”In the future, war will not be waged by armies but by groups whom we 

today call terrorists, guerillas, bandits, and robbers…Their organizations are likely to be 

constructed on charismatic lines rather than institutional ones, and to be less motivated by 

“professionalism than by fanatical, ideological based loyalties…The shift from conventional 

war to low-intensity conflict will cause many of todays weapon systems, including 

specifically those that are most powerful and most advanced, to be assigned to the scrapheap”. 

128 


72


Creveld skelner generelt mellem stater og organisationer som de to primære krigsførende 

aktører, hvor Qiao og Wang forudser langt flere forskellige typer og sammensætninger af 

aktører. 

Creveld beskæftiger sig primært med fremtidens krigs betydning for stater og 

statsbegrebet. Forskellige voldsudøvere vil føre til stadig flere mindre og spredte krige, der 

vil føre til en opløsning af statens institutionaliserede indre og ydre magt, og råderetten 

over voldsmidler vil blive ligeså spredt som i feudale samfund. 129 

Vi vil her fremhæve, at indre og ydre krige omvendt også har været væsentlige årsager til, 

at stater er opstået, og stater har senere fået monopol på magtanvendelse. Der er 

imidlertid ingen grund til at antage, at et statsligt monopol på vold og krigsførelse ikke også 

kunne løbe baglæns på et tidspunkt. Det synes snarere som om, at historien bevæger sig 

frem og tilbage mellem monopoliserings- og fragmenteringsprocesser. 130 

Hvis vi betragter udviklingen siden 2. Verdenskrig, kan man konstatere, at der er opstået 

mange nye og forholdsvis små stater på verdenskortet. Det giver i sig selv anledning til, at 

verden er blevet mere fragmenteret. Disse stater er opstået som et resultat af 

afkoloniseringen, nationale løsrivelser, borgerkrige osv. 

Hertil kommer en øget selvstændiggørelse af stater, der under den kolde krig var underlagt 

kontrol af USA og Sovjetunionen. Mange af disse stater har ingen stærk statsmagt, men er 

ofte kontrolleret af lokale magthavere eller krigsherrer, hvorfor de omtales som ”failed 

states”. Lokale konflikter mellem de enkelte krigsherrer forstærker yderligere 

fragmenteringsprocessen. 

Hvis det forholder sig således, at verden bliver stadig mere fragmenteret, hvilket der er 

meget, der tyder på, så kan man drage en parallel til Qiao og Wang, der forudsætter, at 

udviklingen går i retning af, at nationalstaterne mister magt til fordel for de øvrige, og at det 

er ikke muligt at forudsige hvor, eller hvornår processen ender. Det giver dermed også 

mening at føre krig ved anvendelse af over-nationale kombinationer, der i princippet kan 

være en sammensætning af en stat, en organisation, en gruppering og enkeltpersoner osv. 

Nicco Machiavelli er den første, der betragter staten, - ikke som den bør være, men som 

den er, og som analyserer politik som en objektiv realitet. Han behandlede spørgsmålene, 

hvordan stater opstår, fungerer og dør 131 , hvorfor man kan hævde, at Machiavelli har fået 

fornyet interesse i en tid, hvor flere politologer, sociologer og filosoffer hævder, at 

nationalstaten er under pres. 

Det ligger os fjernt, at stater, også velfungerende stater, i princippet kan dø, idet staten er 

et grundlæggende element i hele den vestlige kultur, men vi må konstatere, at selv 

højtudviklede stater ikke er sikret evig beståen, hvilket historien giver adskillige eksempler 

på. Et uheldigt sammentræf af omstændigheder, herunder aggressiv valutaspekulation, 

kan i løbet af meget kort tid i alvorlig grad svække en stat, som det f.eks. har været 

tilfældet i Argentina. 

I følge Creveld vil de regulære stridskræfter og politigrupper også skulle tilpasse sig de 

irregulære gruppers kampmetoder, og i sidste ende vil det ikke længere være muligt at 

sondre mellem regulær og irregulær vold. Dette er fuldt ud i overensstemmelse med Qiao 

og Wangs syn på, hvorfor UW vil gribe om sig overalt i samfundet. 

73 

UKLASSIFICERET


Den tyske sociolog og professor Ulrich Beck har vedr. national sikkerhed og nationalstaten 

udtalt følgende: Den nationale sikkerhed – det er terrorangrebets anden store lærdom – er 

ikke længere national sikkerhed. Selvfølgelig findes der fortsat alliancer. Den afgørende 

forskel består imidlertid i, at globale alliancer er nødvendige ikke bare for den ydre, men 

også for den indre sikkerhed. De skel, som ligger til grund for vores verdensbillede, mellem 

indre og ydre, politi og militær, forbrydelse og krig, krig og fred – disse skel er nu ophævet 

og må forhandles og fastlægges på ny. 

Følgen er, at nationalstaten som kategori bliver en zombiekategori…Stillet overfor den 

truende globale terror er transnationalt samarbejde den eneste vej at gå for at opnå 

national sikkerhed. En paradoksal grundtanke gør sig gældende: For at varetage sine 

nationale interesser, må stater denationalisere sig selv, altså give afkald på sin 

suverænitet. Dette er deres eneste mulighed for at tackle sine nationale problemer i en 

globaliseret verden. 

Den nationale ur-afgørelse mht. krig og fred er ikke længere den enkelte stats autonome 

anliggende. Suverænitet og statslighed – som for Wax Weber udgjorde en uløselig enhed 

– har for længst skilt sig fra hinanden. Det betyder; begrebsmæssigt og politisk må statens 

handledygtighed de facto forstås og beskrives uafhængigt af de hidtil gældende 

suverænitets- og autonomiforestillinger. 

Den globale terrortrussel indleder en ny æra for transnationalt og multilateralt samarbejde 

– ikke en renæssance for nationalstaten, men opdagelsen og udviklingen af det, der 

kaldes kooperative transnationalstater. 

Der aftegner sig dermed to idealtyper for transnationalt samarbejde mellem stater; 

transnationale overvågningsstater og kosmopolitiske stater. Med den nye samarbejdsmagt 

risikerer vi, at overvågningsstaterne bliver udbygget til fæstningsstater, hvor sikkerhed og 

militær skrives med stort. 

Når det i fremtiden drejer sig om at bekæmpe den transnationale terrorisme – vil det i 

fremtiden blive vigtigt at stille spørgsmålene: Hvad kæmper I for? Hvad kæmper vi for? 

Svarene findes i et kosmopolitisk statssystem, som bygger på anerkendelsens af de 

andres anderledeshed. Nationale stater udgør en trussel mod den indre mangfoldighed, 

mod de mangesidige loyaliteter, mod de flows og fluids, som i globaliseringens tidsalder 

nødvendigvis udspiller sig inden for deres grænser. 132 

4.2.4. Om sikkerhedspolitik og splittelsen i den vestlige verden 

Truslen fra organisationer, der gør brug af UW, blev for første gang manifesteret 11. SEP 

2001. Reaktionen var, at USA erklærede Al-Quida krig, og at NATO bragte artikel V i 

anvendelse for første gang i historien, og at stort alle var enige om at fordømme 

international terrorisme. Man må herudover konstatere, at det i den vestlige verden har 

været sparsomt på koordination af konkrete initiativer og effektive bestræbelser på at 

bekæmpe international terrorisme og andre grupperinger, der gør brug af UW. 

Der er derimod tegn på, at den vestlige verden står mere splittet end før 11. SEP 2001, og 

at fordums sammenhold mellem stater i form af alliancer og samarbejde – f.eks. FN og 

NATO samarbejdet er i alvorlig fare for at bryde sammen. Tendensen går i retning mod, at 

de større lande går hver deres vej og i højere grad søger at varetage deres nationale 

interesser og ”glemmer” at medinddrage, at den nationale interesse ikke længere kan 

74 

UKLASSIFICERET


forfølges isoleret. Den enkelte stats sikkerhedsinteresse er uløseligt forbundet med andre 

staters sikkerhedsinteresser. 

Splittelsen i den vestlige verden er siden 11. SEP 2001 blevet mere og mere udtalt, og 

splittelsen i FN Sikkerhedsråd og mellem USA og Europa i forholdet til Irak har bragt 

yderligere næring til dette bål. 

Ralf Pittelkow siger bl.a. her om, at præsident Bush har demonstreret sin modvilje mod at 

lade sin politik binde af internationale forpligtigelser, aftaler og regler. Det har skabt et 

klima, som har været belastende for at nå en amerikansk-europæisk forståelse omkring 

Irak…Den fransk-tyske udgave af europæisk Irak-politik har overladt det politiske initiativ 

og ansvaret for de store og ubekvemme spørgsmål til USA. I stedet for et kvalificeret 

modspil nøjes man med snævert at pleje sine nationale interesser, sin nationale stolthed 

og sin nationale opinion. Manglen på en selvstændig og sammenhængende europæisk 

strategi har haft katastrofale konsekvenser i Sikkerhedsrådet. 133 

Denne uenighed kan få helt katastrofale følger, idet den vestlige verden åbenlyst udstiller 

sin egen svaghed. Alle, der har en interesse i at bekæmpe den vestlige verden vil udnytte 

svagheden, og UW aktører vil forsøge at iværksætte nye angreb, opildnet og endnu mere 

kampberedte, efter denne fatale blottelse i sammenholdet. 

USA har i mere end et år varslet et angreb på Irak, har gennemført styrkeopbygning i 

Mellemøsten og er p.t. klar til at indlede et angreb. Som situationen er trukket op, er det 

vanskeligt at se, at der er noget alternativ til at fortsætte af denne kurs og fjerne Saddam 

Hussein. Hvis ikke USA ikke gennemfører det planlagte angreb, vil det en være strålende 

sejr for Saddam Hussein, og det vil være en kolossal opmuntring for dem, der frygter 

USA´s militære overlegenhed. En amerikansk tilbagetrækning vil demonstrere, at USA kan 

tvinges i knæ, hvilket kan føre til en intensivering af forskellige former for UW. 

4.2.5. Om frihed 

Den, som opfatter verden som en terrortrussel, bliver ude af stand til at handle. Dette er 

den første fælde, som terroristerne har sat os for. Når terrorrisikoen bliver erfaret og 

politisk instrumentaliseret, udløses krav om sikkerhed, som opfyldes på bekostning af 

frihed og demokrati, altså det som udgør selve kernen af det moderne. Når vi bliver stillet 

overfor valget ”frihed eller overlevelse”, er det allerede for sent, fordi flertallet af mennesker 

vil give afkald på friheden. 

Robert Fisk, der er politisk kommentator i The Independent og Le Monde har udtalt 

følgende: Selvmordsaktivisterne er kommet for at blive. De har et eksklusivt våben, som 

tilhører ”dem” og ikke ”os”, og ingen militærmagt synes i stand til at håndtere 

problemet…Så længe ”vores” side vil tage chancer, men ikke risikere liv (krig uden tab af 

menneskeliv er jo hovedsagelig en amerikansk opfindelse), er selvmordsaktivisten den 

anden sides atomvåben. 134 

4.2.6. Om demokrati 

Hvis vi sammenholder to af de i alt fire former for kombinationer, der anvendes i UW, 

herunder at krigen skal føres med kombinationer af domæner og med kombinationer af 

midler, så vil dette skabe dybe kløfter i vores opfattelse af demokrati og underminere 

fundamentet for vores demokratiopfattelse. Anvendelse af kombinationer er et afgørende 

brud med Montesquieu´s teori, om at forskellige institutioner i samfundet skal tvinges til at 

75 

UKLASSIFICERET


dele magten, således at ingen kan monopolisere denne, herunder hans bidrag til en 

tredeling af den lovgivende, udøvende og dømmende magt 135 , som er hjørnestenen i de 

vestlige demokratier. Udover at kombinationer berører demokratiet, så berører det også 

hele samfundsopbygningen. 

4.2.7. Sammenfatning af behandling af UW hos politologer, sociologer og filosoffer. 

Vi må konstatere, at verden dag for dag bliver mere fragmenteret. Forskellige nationaliteter 

og minoriteter samt forskellige former for interessefællesskaber i form af kulturelle, sociale, 

religiøse, økonomiske og andre fællesskaber, indgår, på tværs af landegrænser, nye 

fællesskaber. 

Særligt når staten ikke formår at opfylde indbyggernes mest essentielle behov, 

konfronteres staten med, at den gradvist opløses i mindre sociale og etniske 

fragmentationer, der søger og samles omkring en ny gruppeidentitet. I frustration og en 

tilstand af afmagt søger stadig flere af disse fragmentationer at skabe identitet og at opnå 

deres interesser gennem vold. Denne vold, der tidligere havde karakter af oprør og 

terroraktiviteter, der typisk var rettet mod den indre statsmagt og den siddende regering i 

eget land, er nu rettet ud over egne landegrænser mod mange forskellige stater og eller 

disse staters interesser. 

For de nye fællesskaber, fragmentationer og organisationer er UW strategien for, hvordan 

den svage part effektivt kan bekæmpe den internationale orden, statsmagter og 

internationale organisationer, alt efter hvilke interesser disse fragmenterede grupperinger 

søger at opnå. 

Globale terrornetværk er p.t. den mest fremtrædende UW aktør, men der er andre, og der 

vil utvivlsomt kunne påføres flere på listen i den nærmeste fremtid. Set i lyset af, at nye 

intrastatslige konflikter vil opstå, og at nye aktører i udstrakt grad vil kæmpe en 

ubegrænset krig med alle midler, er der opstået nye trusler, der direkte truer enkeltstater 

og enkeltindivider samt skaber grobund for en underminering af regional og global 

stabilitet. 

Der er samtidig opstået en situation, hvor staten på den ene side ikke kan beskytte sine 

egne indbyggere mod angreb fra fragmentationer, der både angriber udefra og indefra og 

på den anden side ikke kan kontrollere fragmentationer, der opererer autonomt indenfor 

egne grænser. 

Hvis vi antager, at den primære trussel mod stater ikke længere kommer fra andre stater, 

men fra andre fællesskaber, der følger helt andre regler, end de regler stater henholder sig 

til jf. internationale konventioner og folkeretslige principper, så giver det anledning til at 

stille et stort spørgsmålstegn ved betydningen af statens suverænitet. Det betyder også, at 

vi bliver nødt til at overveje, hvorvidt sikkerhed alene er ene er et nationalt ansvar, og om 

hvorvidt staten kan bevare sin eksklusive ret til at føre sikkerhedspolitik. 


• Vi skal formulere en fælles ”overnational” udenrigs- og sikkerhedspolitik. 


76


USA har efter 11. SEP 2001 officielt erklæret ”krig mod terrorismen”. Problemet er bare, at 

det er en erklæring uden mening, og at ”krig mod terrorismen” giver lige så lidt mening som 

at erklære ”krig mod Unrestricted Warfare”. Det skyldes, at begrebet UW i lighed med 

begrebet terrorisme er diffust, forbundet med flere retslige komplikationer og svært at 

indplacere i forhold til begrebet krig. Vi har f.eks. ikke har nogen fælles international 

autoritativ definition af ”UW”, ligesom vi ikke har nogen fælles definition af ”terrorisme” og 

”terrorist” i et globalt perspektiv. 

Et andet dilemma er UW aktøren, der bedst kan indplaceres i den samme kategori som 

den kriger, der af den ene part opfattes som en terrorist, og af modparten opfattes som en 

frihedskæmper. De fanger, som USA holder indespærret på Guantanamo basen på Cuba 

kan kategoriseres som UW-krigere. Disse krigere har ikke status som krigsfanger, men 

betragtes som ”illegale krigere”, der ikke har nogen retslig status på lige fod med andre 

krigsfanger og indespærrede i civile fængsler. Denne situation er helt uholdbar på længere 

sigt og har allerede fremkaldt massiv kritik fra verdensopinionen. 

Man må derfor fastslå, at en væsentlig forudsætning for bekæmpelse af globale 

terrornetværk og andre, der fører UW, er, at vi definerer ”Hvem har lov til hvad”?, herunder 

definerer et retsligt grundlag for disse fanger. Kun derved kan vi skabe et legitimt grundlag 

og tilsikre, at forskellige former for handlinger til bekæmpelse af UW har bred opbakning i 

befolkninger. Mere konkret bliver vi nødt til at først definere UW og UW aktører i forhold til 

krigens begrebsverden. Vi må derefter indplacere UW i forhold til menneskerettighederne, 

moralbegreber og etiske aspekter. 


• Vi skal skabe et fælles legitimt grundlag for bekæmpelse af UW. 

I lighed med bekæmpelse af terrornetværk er der på nuværende tidspunkt ikke noget klart 

billede af, hvilke myndigheder, hvilke discipliner og hvilke personer, der skal indgå i de 

grupperinger, der nødvendigvis må påtage sig ansvaret for bekæmpelse af UW. Kun én 

ting er givet – bekæmpelse af UW er ikke alene en militær opgave, men en 

samfundsopgave, der kun kan løses ved en fælles og målrettet indsats på tværs af faglige 

discipliner og forskellige samfundslag. 

Vi bliver nødt til at indlede et tættere samarbejde på alle niveauer. Der er først og 

fremmest behov for multilateral koordination mellem stater, etater, organisationer, private 

virksomheder og enkeltpersoner. Der er behov for et tættere civilt og militært samarbejde 

og et tættere efterretnings- og politisamarbejde. Der er behov for fælles uddannelse og 

træning, anti-UW beredskabsøvelser og etablering af beredskaber til bekæmpelse af UW. 


• Vi skal opfatte bekæmpelse af UW som en samfundsopgave og på denne 

baggrund indlede og udvikle et bredt multilateralt samarbejde. 

Vi i den vestlige verden, der er vant til at se krigen på TV, og vi, der traditionelt befinder os 

fjernt fra krigens rædsler, er nu placeret lige i midt i krigszonen. Vi siger normalt, at 

demokratier aldrig – eller næsten aldrig fører krig mod andre demokratier, men andre har 

valgt at erklære UW imod de selv samme demokratier. 

77 

UKLASSIFICERET


Vi har indtil nu kun fået en fært af, at krigen er kommet tættere på; men vi har endnu 

ikke erkendt det nye normalbillede. Den enkelte borgers almindelige adfærd og mentale 

tilpasning til, at vi alle lever i et risikosamfund, og at krigen er på vej til at blive en del af 

vores normale dagligdag, ændrer sig kun langsomt. Indtil videre har der kun spredt sig en 

bekymring eller en frygt for nye angreb. Denne frygt er mest udtalt i USA, hvor civile køber 

gasmasker, Gaffa-tape, lommelygter og proviant og indretter interimistiske 

beskyttelsesrum i private hjem. 

Vi må imidlertid lære at beherske frygten. Bekæmpelse af UW er også et spørgsmål om at 

vælge at leve uden frygt. Hvis vi vælger at lade os terrorisere og lade UW-aktører styre 

vores liv, vil vi blive besejret i kampen mod UW. Vi må derfor tage udgangspunkt i, at 

bekæmpelse af UW først og fremmest kræver, at der sker en kognitiv tilpasning til en 

ændret samfundsorden i den vestlige verden 


• Vi skal fokusere på kognitiv tilpasning og en ændret adfærd.. 

Som samfundsborgere i den vestlige verden kan vi tilslutte os ”frihed og demokrati”, men 

frihed og demokrati i Danmark er ikke det samme som frihed og demokrati i USA. Der er 

store kulturelle forskelle imellem de enkelte friheds- og demokratiidealer. På alle områder 

har vi forskellige værdier og normer og en forskelligartet perception af begreber. Vi bliver 

dermed nødt til at formulere et fælles normativt sæt af regler. 


• Vi skal formulere et fælles normativt sæt af regler. 


78


5. KAPITEL 

KRITERIER FOR BEKÆMPELSE AF UW 

5.1. Syntese af kriterier for bekæmpelse af UW 

De i alt 20 kriterier for bekæmpelse af UW, som fremgår af kapitlerne 3 og 4 har vi samlet i 

nedenstående oversigt: 

Kriterier afledt af kapitel 3 

Empiri 

1. Fastlåste konflikter af betydning som eksempelvis 

Palæstina, Tjetjenien m.m. skal det internationale samfund 

med Vesten som primus motor, på sigt finde en løsning på. 

2. "Failed states" skal støttes såvel politisk som økonomisk 

af Vesten. 

3. Lande, og særligt vestlige lande, skal tilsikre en ordentlig 

integration af sine etniske minoriteter. 

4. Der skal skabes muligheden for at etablering et omnirettet 

samarbejde på tværs af alle tænkelige grænser med 

alle tænkelige midler med global rækkevidde. Samarbejdet 

skal styres af behov og ikke af dogmatiske regelsæt, 

organisationer m.m. 


Kriterier afledt af kapitel 4 

Teori 

12. Vi skal fokusere bredt og ikke snævert, og 

vi skal snarere tænke utraditionelt end 

konventionelt, og at vi må i alle 

sammenhænge give plads for en innovativ og 

ekspansiv militær tænkning. 

13. Vi må frigøre os fra det clausewitzianske 

paradigme. 

14. Vi skal iværksætte organisatoriske og 

strukturelle tilpasninger i retning af at 

nedbryde de hierarkiske militære strukturer og 

opbygge militære hybrid-organisationer. 

15. Vi skal formulere en strategi for 


5. Vestlige staters Cyberspace skal forsvares og overvåges 16. Vi skal formulere en fælles ”overnational” 

udenrigs- og sikkerhedspolitik. 

6. Vestlige staters efterretningstjenester skal kunne 

varetage staternes sikkerhed indenfor hele spektret indenog 

udenlands, hvorfor den tidligere opdeling i geografiske 

interesseområder skal erstattes med interesseområder i 

almindelighed og globalt. 

7. Fristeder for ikke-statslige potentielle UW-aktører skal 

elimineres ved militær intervention i rammen af EU og 

NATO primært på grundlag af en FN-resolution, sekundært 

ved 'Coalition of the Willing'. 

8. Ikke-statslige potentielle UW-aktørers finansiering og 

hvidvaskning af penge skal bekæmpes. 

9. Organiseret kriminalitet, primært organisationer som 

prolifererer WMD, skal bekæmpes. 

10. De vestlige landes væbnede styrker skal strømlines til 

højteknologiske mobile indsatsstyrker med et meget højt 

beredskab, som kan imødegå og gennemføre 

asymmetriske angreb 

11. De vestlige stater skal forøge deres HUMINT ressource 

og den signalelektroniske indhentning, særligt i 

Cyberspace. 

17. Vi skal skabe et fælles legitimt grundlag 

for bekæmpelse af UW. 

18. Vi skal opfatte bekæmpelse af UW som 

en samfundsopgave og på denne baggrund 

indlede og udvikle et bredt multilateralt 

samarbejde. 

19. Vi skal fokusere på kognitiv tilpasning og 

en ændret adfærd 

20. Vi skal formulere et fælles normativt sæt 

af regler. 

79


Vi har grupperet og sammenfattet de opstillede kriterier (jf. skema) til i alt seks kriterier, 

herunder: 

• Ændring og tilpasning af normaltilstand 

• Styrkelse af Vestens legitimitet 

• Udvikling af samarbejde 

• Styrkelse af efterretningsindhentning og -samarbejde 

• Aktiv bekæmpelse af UW 

• Tilpasning af de væbnede styrker 

Ændring og tilpasning af normaltilstand 

• Vi skal fokusere på kognitiv tilpasning og en ændret adfærd. 

• Vi skal opfatte bekæmpelse af UW som en samfundsopgave og på denne baggrund 

indlede og udvikle et bredt multilateralt samarbejde. 

Styrkelse af Vestens legitimitet 

• Vi skal skabe et fælles legitimt grundlag for bekæmpelse af UW. 

• Vi skal formulere et normativt regelsæt. 

• Vi skal formulere en ”overnational” udenrigs- og sikkerhedspolitik. 

• Fastlåste konflikter af betydning som eksempelvis Palæstina, Tjetjenien m.m. skal det 

internationale samfund med Vesten som primus motor, på sigt finde en løsning på. 

• "Failed states" skal støttes såvel politisk som økonomisk af Vesten. 

• Lande, og særligt vestlige lande, skal tilsikre en ordentlig integration af sine etniske 

minoriteter. 

Udvikling af samarbejde 

• Der skal skabes muligheden for at etablering et omni-rettet samarbejde på tværs af alle 

tænkelige grænser med alle tænkelige midler med global rækkevidde. Samarbejdet 

skal styres af behov og ikke af dogmatiske regelsæt, organisationer m.m. 

Styrkelse af efterretningsindhentning og -samarbejde 

• Vestlige staters Cyberspace skal forsvares og overvåges 

• Vestlige staters efterretningstjenester skal kunne varetage staternes sikkerhed indenfor 

hele spektret inden – og udenlands, hvorfor den tidligere opdeling i geografiske 

interesseområder skal erstattes med interesseområder i almindelighed og globalt. 

• De vestlige stater skal forøge deres HUMINT ressource og den signalelektroniske 

indhentning, særligt i Cyberspace. 

Aktiv bekæmpelse af UW 

• Fristeder for ikke-statslige potentielle UW-aktører skal elimineres ved militær 

intervention i rammen af EU og NATO primært på grundlag af en FN-resolution, 

sekundært ved 'Coalition of the Willing'. 

• Ikke-statslige potentielle UW-aktørers finansiering og hvidvaskning af penge skal 

bekæmpes. 

Organiseret kriminalitet og ”failed states”, som prolifererer WMD, skal bekæmpes. 

Tilpasning af de væbnede styrker 

• Vi må frigøre os fra det clausewitzianske paradigme. 


80


• Vi skal fokusere bredt og ikke snævert, og vi skal snarere tænke utraditionelt end 

konventionelt, og vi må i alle sammenhænge give plads for en innovativ og ekspansiv 

militær tænkning. 

• Vi skal iværksætte organisatoriske og strukturelle tilpasninger i retning af at nedbryde 

de hierarkiske strukturer og opbygge militære hybrid-organisationer. 

• De vestlige landes væbnede styrker skal strømlines til højteknologiske mobile 

indsatsstyrker med et meget højt beredskab, som kan imødegå og gennemføre 

asymmetriske angreb. 

5.2. Ændring og tilpasning af normaltilstand 

For at ændre og tilpasse sig til en ny normaltilstand er det vigtigt, at man erkender, at en 

ny normaltilstand er indtruffet. Vi vil ikke hævde, at denne nye normaltilstand er indtruffet; 

men måske snarere hævde, at vi nok befinder os et eller andet sted imellem den ”gamle” 

og den ”nye” normaltilstand. 

Vi bør dog gøre os bevidste om, hvordan den ”gamle” normaltilstand så ud, og hvorfor den 

så sådan ud. Vi bør også indstille os på, at verden i en vis udstrækning er forandret - som 

det klart kom til udtryk 11. SEP, og at denne verden fortsat er under forandring. UW er et 

produkt af et moderne samfund, men UW er også et element, der vil få en stadig mere 

fremtrædende plads og dermed præge forandringsprocessen. 

Det ser i øjeblikket ud som om, at verden kun ganske langsomt er ved at spore sig ind på, 

hvad der skete 11. SEP; men at verden endnu ikke har forstået og erkendt de 

vidtrækkende perspektiver af UW, og at kun de færreste mentalt har tilpasset sig til denne 

nye tilstand. 

11. SEP er stadig i erindringen; men vi kan se, at mennesker tilsyneladende vender tilbage 

til den velkendte normaltilstand, forstået på den måde, at jo længere den enkelte 

tidsmæssigt og geografisk er distanceret fra denne begivenhed, jo hurtigere falder 

vedkommende også tilbage til gammelkendt vanetænkning, mønstre og adfærd. 

Vi bør derfor i langt højere grad rette fokus på en kognitiv tilpasning til en ny 

normaltilstand, og at vi alle i en vis udstrækning bliver nødt til at ændre adfærd. 

Kognitiv tilpasning og ændret adfærd er grundlæggende forudsætninger for, at alle de 

tiltag, som man enedes om efter 11. SEP, på alle niveauer bevarer sit momentum; men det 

er også et spørgsmål om, at vi i alle sammenhænge bevarer fokus på UW truslen for 

derved at mobilisere og opbygge et beredskab til at imødegå og bekæmpe UW. 

Man kan hævde, at kognitiv tilpasning vil ske af sig selv. Vi er dog af den opfattelse, at der 

på dette område skal iværksættes en langt mere målrettet indsats. Kognitiv tilpasning er 

det helt centrale kriterium og krumtappen i processen mod opfyldelse af de øvrige kriterier. 

Der er behov for en klar strategi på dette område, således at vi hele tiden mindes om og 

bevarer fokus på nye og ændrede forhold. Strategien skal være rettet mod øget 

kommunikation, vidensdeling og oplysning uden dog at skabe unødig frygt eller panik. 

Strategien skal være rettet mod, at hele samfundet omstiller sig mentalt. Vi skal tilskynde 

til, at vi fokuserer bredt og ikke snævert, og at vi fokuserer på muligheder snarere end 


81


begrænsninger. Vi skal alle tænke ud af boksen og i denne sammenhæng opfordre til øget 

debat. Vi skal også opfordre og tilskynde dem, som traditionelt er upolitiske, og som derfor 

kun sjældent deltager med kritiske indlæg i debatten, herunder embedsmænd, teknokrater, 

officerer mv. til at deltage aktivt i denne debat. 

Vi må udviske tidligere grænser og barrierer og skabe en gensidig fortrolighed for derved 

give plads til en bred tilgang af ekspertise og sikre, at utraditionelle, innovative og 

ekspansive løsninger for håndtering og bekæmpelse af UW bliver formidlet. Vi må ganske 

enkelt sikre os, at vi gør brug af alle de menneskelige ressourcer og får udnyttet al den 

viden, ekspertise og teknologi, der er til rådighed på den mest effektive måde i 

bekæmpelsen af UW. 

Kognitiv tilpasning skal afspejles på alle niveauer fra statens centralledelse til det enkelt 

individ. Vi skal gøre op med den opfattelse, at kun nogle få har med statens sikkerhed at 

gøre, og at bekæmpelse af UW ikke er en isoleret opgave for hverken et ministerium, 

forsvaret, en efterretningstjeneste, en embedsmand eller en menig soldat. Alle bør være 

forberedt på, at når de befinder sig i eget hjem eller går på gaden, så befinder de sig på 

UW-kamppladsen. Alle må påtage sig sin del af ansvaret og yde sin del af opgaven i 


5.3. Styrkelse af Vestens legitimitet 

Styrkelse af Vestens legitimitet er helt afgørende for at undgå eller begrænse nye og mere 

omfattende UW-angreb. Kun ved at styrke Vestens legitimitet kan vi fjerne grundlaget for 

UW-aktørens frustration og vrede og fjerne grundlaget for rekruttering af nye UW aktører. 

Vi må fokusere på en lang række forhold, herunder Vestens magtpolitik, rigdom, normer, 

værdier, etik, arrogance, dekadence, dobbeltmoral og tilsyneladende ligegyldighed – ja alle 

de faktorer, som vi godt ved, eksisterer, og som er en torn i øjet på den 3. tredje verden og 

på de fattige og forarmede verden over. Vi må sørge for, at vores handlinger ikke opfattes 

som uretfærdige eller som en trussel mod andres eksistens. 

Vesten kan først og fremmest styrke legitimiteten blandt befolkningerne i verdens fattige 

lande ved at sætte handling bag ord som økonomisk hjælp, overholdelse af 

menneskerettigheder, efterlevelse af de ”universelle” værdier og normer, som vi selv 

hylder, og som vi kræver, at andre også skal efterleve. 

Vi skal bestræbe os på at fjerne de motiver, der driver UW-krigeren, og vi skal sørge for at 

skabe tillid og loyalitet i forhold til potentielle UW krigere. 

Vesten kan heller ikke længere se igennem fingre med langvarige og uløselige konflikter 

som f.eks. mellem Israel og Palæstina, i Tjetjenien og Kashmir. Vesten har alt for længe 

forsømt at gøre noget effektivt for at løse disse konflikter, men har i stedet i en lang række 

tilfælde sammenblandet egne sikkerhedspolitiske og økonomiske interesser med de 

stridende parters interesser. 

Disse konflikter udgør en direkte trussel mod Vesten, idet konflikterne danner grobund for 

fremvæksten af nye UW-krigere. Hvis vi ser isoleret på Israel-Palæstina konflikten, så er 

der bred enighed i den muslimske verden fra - Fillippinerne i øst til Marokko i vest om, at 

Vesten, og i særlig grad USA, har taget parti til fordel for Israel, og at Vesten aktivt 

bidrager til at diskriminere og undertrykke palæstinenserne. Næsten uanset i hvilken 

82 

UKLASSIFICERET


sammenhæng så påkalder Saddam Hussein, Usama bin Ladin og andre fremtrædende 

muslimer verdens opmærksomhed på netop konflikten mellem Israel og Palæstina. 

Vesten har den politiske, økonomiske, militære og teknologiske styrke til at iværksætte 

forandringer og bidrage til en løsning af håbløse og fastlåste situationer. Det er derfor 

vigtigt, at Vesten viser vilje til at hjælpe i handling, ved at tilbyde politisk, økonomisk og 

eventuel militær støtte med henblik på etablere fred og sikkerhed, økonomisk og social 

vækst og hermed et håb om fremtiden for berørte befolkninger. 

Legitimiteten skal ligeledes etableres indenrigs. Vestens stater skal tilsikre en ordentlig 

integration af minoriteter og fremmede kulturer, således at vi også fjerner grundlaget for 

fremvækst af UW-krigere og sympatisører indenfor egne grænser. 

Vesten har i flere tilfælde åbenlyst eksponeret sin uenighed på det sikkerhedspolitiske 

område. Vi har set eksempler under Kosovo og Afghanistan krigene, og vi har seneste 

oplevet et splittet FN og dyb splittelse i den vestlige verden i relation til Irak-krisen. Vi må 

respektere demokratiet og acceptere, at der er forskellige politiske synspunkter; men vi må 

også erkende, at den splittelse, som Irak-krisen har medført, i alvorlig grad har 

undermineret Vestens legitimitet, og at splittelsen gør os sårbare overfor UW. 

For at styrke Vestens legitimitet er det nødvendigt, at EU-landene først og fremmest 

formulerer en fælles "overnational" udenrigs- og sikkerhedspolitik, som i én fælles 

sikkerhedsinteresse tilsidesætter nationale interesser. Der bør endvidere indledes 

forhandlinger om en fælles USA og EU udenrigs- og sikkerhedspolitik i den udstrækning, 

at dette er muligt. 

En fælles "overnational" udenrigs- og sikkerhedspolitik skal være moralsk bindende og 

skal i langt større udstrækning forpligte de vestlige stater indbyrdes, end det er tilfældet i 

dag. En fælles politik skal også udstikke rammerne for FN og NATO. 

Som en del af en "overnational" udenrigs- og sikkerhedspolitik skal der formuleres en 

langsigtet plan for, hvordan Vesten vil bidrage til løsning af fastlåste konflikter, og i hvilket 

omfang Vesten vil yde politisk, økonomisk og militær støtte til verdens fattige stater. 

Et fælles normative regelsæt for bekæmpelse af UW bør initieres, udvikles og formidles via 

FN. 

5.4. Udvikling af samarbejde 

Vi har set, at UW kan antage former, som nærmest er umulige at identificere, håndtere og 

bekæmpe i lyset af samfundsopbygningen og -strukturer i den vestlige verden. Vestlige 

samfund er niveaudelte, og samarbejdsrelationer er nøje fastlagt. 

Vores samfund er højt specialiserede, og forskellige institutioner i samfundet er adskilte og 

underlagt særlige regelsæt, værdier og normer. Enhver organisation, institution eller 

enkeltperson indtager sin særlige plads i samfundet. Vi har med andre ord indbyrdes 

indgået en kontrakt, der nøje angiver, hvilken plads, hvilket arbejdsområde, hvilke 

beføjelser, hvilke rettigheder og hvilke forpligtigelser, det enkelte individ har. 

Vi kan ofte konstatere, at samarbejde, kommunikation og vidensdeling mellem forskellige 

institutioner og mellem de enkelte niveauer i den enkelte institution ikke er optimal f.eks. i 

83 

UKLASSIFICERET


retning af ministerierne taler ikke med/informerer ikke …, Forsvaret taler ikke med/ 

informerer ikke…osv. 

Herudover er individer i organisationen typisk loyale overfor og føler en stærk tilknytning til 

den organisation, individet er en del af. Enkeltindivider søger derfor også at beskytte og 

bevare deres egne organisation, hvorfor organisationen har en iboende modstand mod 

forandringer. Tiltag, der truer eller påvirker den enkelte organisationer, mødes ofte af 

skepsis, tvivl, vrede og modvillighed, hvilket også sætter begrænsninger i organisationers 

villighed til at indgå i andre og nye samarbejdsrelationer. 

Samfundsstrukturen er generelt funderet på formelle samarbejdsrelationer; men udover de 

rent formelle samarbejdsrelationer eksisterer der selvfølgelig, på kryds og tværs, også 

uformelle samarbejdsrelationer mellem enkeltpersoner, som givetvis er helt uundværlige 

mhp. at få samfundet til at fungere. Vi er normalt glade for de uformelle relationer, der ofte 

gør arbejdet lettere og hurtigere, men vi må dog holde samtidig for øje, at disse relationer 

er ”illegitime relationer”. 

De uformelle samarbejdsrelationer er kun ”legitime”, når tingene går godt. Når noget går 

galt i processen, vil der altid være nogle, der vil påpege: Hvorfor blev den normale 

procedure ikke fulgt; hvorfor blev denne eller hin ikke rådspurgt og /eller informeret?. I 

grovere tilfælde vil de formastelige blive straffet. 

Vi er selvfølgelig nødt til at have regelsæt og fastlagte procedurer for at tilsikre, at 

samfundet ikke bevæger i retning af det rene anarki; men vi må også gøre os klart, at 

regelsæt og procedurer både gør os sårbare overfor UW og gør det vanskeligt at 

bekæmpe UW effektivt. 

Bekæmpelse af UW er en samfundsopgave. Der er ingen i de moderne vestlige samfund, 

der blot kan læne sig tilbage i den sikre forvisning, at der sikkert er andre, der tager sig af 

bekæmpelsen af UW. Vi må derfor også konstatere, at der er et stort behov for at udvikle 

samarbejdet indenfor det enkelte samfund og på tværs af samfund, og at der skabes 

muligheder for at etablere et omni-rettet samarbejde på tværs af alle tænkelige grænser 

med alle tænkelige midler. 

Vi kan kun udvikle samarbejdet omkring bekæmpelse af UW ved at gøre op med den 

skarpe adskillelse mellem stater, organisationer og enkeltpersoner. Samarbejdet skal 

styres af behov og ikke af de hidtidige dogmatiske og pragmatiske regelsæt. De velkendte 

mønster og de nøje fastlagte ”formelle” samarbejdsrelationer må brydes og omdefineres. 

Vi må give plads for, at en given instans både har en ret og en pligt til samarbejde med 

den interessent, som er bedst kvalificeret til at indgå i arbejdet omkring en given 

problemstilling eller en given opgave, der er rettet mod bekæmpelse af UW. 

Udvikling af samarbejde rettet mod bekæmpelse af UW skal bygge på dynamiske 

samarbejdsrelationer. Vi må i hver enkelt tilfælde forholde os til den aktuelle UW-trussel. Vi 

kan herefter sammensætte den gruppe af organisationer og/eller enkeltpersoner, der 

vurderes at være bedst kvalificeret til at bekæmpe den aktuelle UW-trussel. 

Dette stiller en række krav i relation til ansvarsområder, arbejdsområder, kompetencer og 

fortrolighed, men ikke vanskeligere krav, end de er til at løse. 


84


5.5. Styrkelse af efterretningsindhentning, -analyse og samarbejde 

Generelt set er Vestens efterretningstjenester fortsat påvirket af den kolde krig. I denne 

periode gik tingene væsentlig langsommere end i dag. Tjenesterne var opdelt i traditionelle 

områder som økonomi, væbnede styrker og politik med opdeling af geografiske 

interesseområder m.m. altså en udpræget niveau-deling. I halvfemserne kommer denne 

opbygning til kort pga. globaliseringen, som fragmenterer alle grænser. Dette har svækket 

analytikernes muligheder for at sondre mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der er 

baggrundsstøj. 

Pga. den store informationstilgang som følge af den teknologiske udvikling og hermed 

udvikling af TECHINT (signalindhentning og anden elektronisk indhentning inklusiv satellit), 

har efterretningstjenesterne fokuseret på elektronisk indhentning af data med henblik på at 

svare på: Hvad sker der? Efterretningstjenesterne har, måske uvildigt pga. den store 

informationsmængde, anvendt en metode, som er beskrivende. Metoden minder om II 

Verdenskrigs analyser med henblik på at bryde koder og svare på, hvad sker der?. Herved 

er der fokuseret mindre på analyser med udgangspunkt i alle indhentningsmetoder (allsources). 

Dette har medført, at tjenesterne i halvfemserne har satset på flere 

dataeksperter til behandling af TECHINT data frem for analytikere, som kunne håndtere de 

mange komplekse data. 

I den modsatte ende af skalaen har vi den mere akademiske tilgang, også kaldet Colbymodellen, 

som bygger på sociale videnskabsteknikker og metodikker tilført 

efterretningsmæssig tolkning og indhentning med henblik på ikke kun at svare på; hvad 

sker der? Men også på hvorfor, og hvad der vil ske fremover. Dette er en metode, som er 

forudsigende. 136 Denne metode, hvor alle indhentningsmetoder anvendes, og hvor 

HUMINT bidrager til efterretninger med en langt større grad af kontekstuel sammenhæng, 

end noget andet middel. 

Globaliseringen har medført, at hele verden, mere eller mindre, er blevet "boltreplads" 

indenfor stort set alle forhold. Grænserne er nedbrudte og kan derfor ikke mere i samme 

grad anvendes som faste referencer i efterretningsmæssige analyser. Der er, med andre 

ord, færre "knager" at hænge informationerne op på, når der skal tegnes et billede af de 

faktiske tilstande. Det er derfor væsentligt, at man i efterretningssammenhænge fokuserer 

på konstanter som, på trods af globaliseringen, ikke er til at komme udenom, herunder 

personer (UW-aktører) deres færden og de relationer, der er opbygget omkring dem. 

Afdækning af disse sammenhænge kræver ubetinget HUMINT indsættelse. 

Det er derfor nødvendigt for Vestens efterretningstjenester, dels at omorganisere 

efterretningstjenesterne, så de kan håndtere den globaliserede realitet og udbygge 

kapaciteterne til analyse ud fra anvendelse af alle indhentningsmetoder og anvendelse af 

HUMINT, for herved at blive forudsigende. 

Det er afgørende, at efterretningstjenesterne bryder tidligere niveau-deling op, så den nye 

organisation kan håndtere den nye globale orden hvor politik, religion, økonomi, etnicitet, 

væbnede styrker m.m. er sammenfiltret og ikke opdelt. Herved er det muligt at tilføre en 

større analytisk integration mellem alle områder. 

Der vil også være et meget stort behov for at udbygge samarbejdet radikalt mellem 

efterretningstjenester end tidligere. Vesten er nødt til at stå sammen. Her vil det 


85


transatlantiske samarbejde være meget vigtigt for specielt Europa pga. USA's 

ressourcemæssige overlegenhed. Dette vil skabe en større vidensdeling, som bliver meget 

afgørende, hvis Vesten skal bekæmpe en fremtidig UW-aktør. 

Alle vestlige stater skal forpligtes til at beskytte sit Cyberspace. For at støtte denne opgave 

oprettes en erfaringsbase med henblik på vidensdeling indenfor erkendte angreb via 

Cyberspace og tiltag imod disse. 

5.6. Aktiv bekæmpelse af UW 

UW-aktører vil overvejende være afhængige af et område eller fristed, hvor de kan 

planlægge og udvikle deres virke. Det vurderes derfor, at en UW-aktør, som har til hensigt 

at iværksætte et UW-angreb i stor skala, enten selv skal være en stat eller skal have 

mulighed for at benytte en anden stat som fristed. 

Et af de væsentligste forhold i UW sammenhæng er risikoen for, at en UW-aktør får tilgang 

til WMD. Dette må anses som det værst tænkelige scenario. Vesten er derfor nødt til at 

bekæmpe proliferering af WMD, hvad enten det handler om ustabile stater, som kan 

tænkes at sælge disse våben videre, eller organiseret kriminalitet som har mulighed for at 

anskaffe WMD, fordi kontrollen i en stat er mangelfuld. 

En UW-aktør har brug for økonomiske midler for at gennemføre UW i stor skala og for at 

anskaffe WMD. 

For at bekæmpe en UW-aktør i fremtiden vil det være afgørende, at Vesten globalt er i 

stand til at projicere styrkeindsættelse til bekæmpelse af fristeder, UW-aktører eller 

organiseret kriminalitet. 

Hvis Vesten skal gøre sig håb om at bekæmpe en fremtidig UW-aktør, er det afgørende at 

have en stærk tilknytning til USA. Den "overnationale" udenrigs- og sikkerhedspolitik skal 

omfatte et stærkt transatlantisk samarbejde, hvor det er afgørende, at der er konsensus 

vedrørende de opgaver, som berører bekæmpelsen af en UW-aktør. Det er derfor vigtigt, 

at EU's medlemslande enes om at udbygge og forstærke et transnationalt samarbejde 

med USA. 

Fremtidige operationer bør gennemføres i rammen af NATO eller organisationer, som 

organiseres ad hoc som en slags "Coalition of The Willing". Hvis aktionerne skal 

gennemføres i NATO rammen, kræver det, at NATO opstiller en spydspids, som meget 

hurtigt kan indsættes i regionale brændpunkter globalt. 

Forudsætningen for, at EU og USA kan tilbyde styrker til en spydspids til bekæmpelse af 

UW-aktører globalt, er, at de har mulighed for at stille anvendelige kapaciteter og midler til 

at projicere kapaciteternes kampkraft til regionerne globalt. 

Det er ligeledes vigtigt, at en vestlig stat kan bekæmpe en UW-aktør, på eget territorium. 

Det territoriale forsvar skal med andre ord kunne imødegå en UW-aktør. 

5.7. Tilpasning af de væbnede styrker 

Vi har behandlet problematikken med, at vanetænkning gør sin indflydelse gældende, og 

at det er vanskeligt dels at erkende og dels frigøre sig fra det Clausewitzianske paradigme. 

Debatten efter 11. SEP bærer præg af dette. Et utal af skribenter og debattører prøver 

86 

UKLASSIFICERET


fortsat ”bokse” sig ind i trygge vante rammer ved at analysere og argumentere for, at 

Clausewitz stadigvæk er gældende. 

Vi skal fokusere bredt og ikke snævert, og vi skal snarere tænke utraditionelt end 

konventionelt, og vi må i alle sammenhænge give plads for en innovativ og ekspansiv 

militær tænkning. 

Vi skal iværksætte organisatoriske og strukturelle tilpasninger i retning af at nedbryde de 

hierarkiske strukturer, opbygge militære hybrid-organisationer og udvide det militære og 

civile samarbejde. 

For at imødegå UW er det afgørende, at de væbnede styrker i de vestlige stater 

transformeres til mobile indsatsstyrker med et meget højt beredskab. Det er vigtigt, at de 

væbnede styrker har midler, som kan anvendes asymmetrisk. Herved bliver det muligt at 

formere mobile styrker, som hurtigt kan indsættes som modmiddel mod en UW-aktørs 

uforudsigelige anslag. 

Vestens stater vil ikke isoleret have ressourcer til at opbygge mobile styrker, som har alle 

effektive midler til håndtering af UW-aktører. Det er derfor vigtigt, at det transnationale 

samarbejde etableres med henblik på overordnet at koordinere de midler, EU og USA er i 

stand til at mobilisere i et stærkt transatlantisk samarbejde. 

Forskellige midler såvel som enheder og civilt samt militært materiel skal kunne indgå i en 

integreret og funktionel enhed, som sammensættes til en specifik opgave. NATO bør og 

kan blive en organisation, som bliver primus motor for at skabe den flade, som samler alle 

nødvendige faktorer til en høj-mobil slagkraftig militær-hybrid enhed støbt til en specifik 

opgave. Skellet mellem militær og civil, hvad angår materiel, personel, kampplads m.m., 

skal være flydende. Sammensætningen bør alene afgøres af den mest effektive vej til at 

løse opgaven. 

I arbejdet med at skabe den enhed, som skal virke som en indsatsstyrker imod en UWaktør, 

skal følgende forhold opfyldes: 

• Stor mobilitet, projektion af kampkraft 

• Højt beredskab. 

• Anvendelse af utraditionelle midler. 

• Anvendelse af hybridorganisationer. 

• Højt teknologisk niveau. 

• Kunne imødegå og gennemføre asymmetrisk angreb. 

• Kunne formeres vilkårligt i forhold til en given opgave. 


87


6. KAPITEL 

AKTUEL BEKÆMPELSE VS. KRITERIER FOR BEKÆMPELSE AF UW 

6.1. Bekæmpelse af UW sammenholdt med kriterium ”Ændring og tilpasning af 

normaltilstand” 

Hvis vi sammenligner USA og EU, så er det tydeligt, at der i USA er én normaltilstand, og i 

Vesteuropa er der en anden normaltilstand. Sådan har det formentlig altid været; men der 

er meget, der tyder på, at de to tilstande bevæger sig bort fra hinanden, og at der er skabt 

stor ubalance mellem de to. 

Herudover synes der at være en stigende tendens til, at de vestlige landes regeringer og 

folkevalgte forsamlinger befinder sig i én normaltilstand, der i visse spørgsmål er ude af trit 

med befolkningernes normaltilstand. F.eks. i Danmark i spørgsmål vedr. dansk integration i 

EU, så det har vist sig, at de folkevalgtes holdninger ikke er repræsentative for 

befolkningens generelle holdning. Man kan således konstatere, at der er opstået en 

distance imellem de folkevalgte og befolkningens syn på dette ”overnationale” politiske 

spørgsmål. Reaktionen hos de danske politikere var, at den danske befolkning måtte have 

mere information om EU-forhold. 

Krigen, krigens udvikling og UW-krigen, særligt når krigen befinder sig langt væk, må 

antages at være et andet område, hvor det også må forudses, at der, henset til forskel i 

adgangen til informationer og de følelsesmæssige aspekter, vil opstå en distance eller 

ubalance mellem beslutningstagere og befolkninger. 

Nu var det USA, der blev ramt af terrorangrebene 11. SEP 2001 og ikke Europa. Måske 

ville situationen have set meget anderledes ud, hvis det havde været omvendt. 

Der er i alle tilfælde tydelig forskel på, hvordan USA og EU forholder sig til UW truslen. 

USA har fra første færd taget handsken op og erklæret ”Terrorismen” krig. 

Præsident Bush udtrykte samtidigt klart, at enten er man med USA, eller også er man imod 

USA i denne kamp. EU valgte i første omgang at støtte USA ved at aktivere en NATO 

Artikel V operation i kampen mod al-Qaida og Taliban-styret i Afghanistan; men herefter er 

der gradvist opstået mere og mere uro i geledderne i de vesteuropæiske lande. 

I følge den amerikanske strategi fremgår det klart, hvordan den amerikanske regering 

forholder sig til UW: 

• The United States of America is fighting a war against terrorists of global reach. The 

enemy is not a single political regime or person or religion. The enemy is terrorism. 

• The United States will make no concessions to terrorist demands and strike no 

deals with them. We make no distinction between terrorists and those who 

knowingly harbour or provide aid to them. 

• The struggle against global terrorism is different from any other war in history. It will 

be fought on many fronts against a particularly elusive enemy over an extended 

period of time. 


88


• Our priority will be first to disrupt and destroy terrorist organizations of global reach 

and attack their leadership; command, control, and communications; materiel 

support; and finances 137 . 

Budskabet er ikke til at tage fejl af. Nu er ”global terrorisme” det begreb, vi i den vestlige 

verden har valgt for den trussel, vi er op imod; men vi kunne ligeså godt have valgt 

begrebet UW. Hvis vi således erstatter ordene ”terrorisme” og ”terrorist” med ”UW” og 

”UW-aktør”, så tegner der sig et billede af, at USA har erklæret krig mod UW, og at USA vil 

kæmpe denne krig på mange fronter. 

Som det også fremgår af budskabet, og som Præsident Bush ved flere lejligheder har 

understreget, så bliver denne kamp langvarig. Man bør også bemærke, at præsident Bush 

i sin tale til nationen 20. MAR 2003, umiddelbart efter at USA havde indledt det første 

angreb mod Irak, bl.a. refererede til begivenhederne 11. SEP og flere gange forbandt 

ordene ”terrorisme” med Irak. Udenrigsminister Powell har også i FN Sikkerhedsråd 

fremlagt ”bevismateriale”, der indikerer, at Irak også har forbindelser til globale 

terrornetværk. 

Set i dette perspektiv så tegner der sig et billede af, at præsident Bush, i overført 

betydning, efter 11. SEP 2001 kun har erklæret én krig – nemlig den første krig mod UW, 

der kan inddeles i følgende faser. 

Fase 1: Krig mod al-Qaida og Taliban. 

Fase 2: Krigen mod Saddam Hussein og den siddende regering i Irak. 

Fase 3: Ny krig, våbenhvile, strukturel hjælp ? 

USA´s krig mod Irak kan dermed opfattes som blot en del af og en fortsættelse af den 

første krig mod UW, der først lige er indledt. 

I Europa tegner der sig et helt andet billede. I Europa er der på den ene side krigen i 

Afghanistan og på den anden side krigen mod Irak, hvilket opfattes som to forskellige 

krige, der føres i to adskilte rum. Vi kan dermed også konstatere, at de europæiske 

befolkningerne - generelt betragtet, overfører krigene i Afghanistan og i Irak på deres 

”traditionelle billede” af krigen – dvs. den konventionelle krig og ikke en krig mod UW. 

Hvis man på denne måde adskiller krigene, er det vanskeligt at se den overordnede 

sammenhæng i den amerikanske krigsførelse, og det er endnu vanskeligere at forstå de 

bagved liggende amerikanske motiver. Set i lyset heraf er det ikke underligt, at USA´s krig 

mod Irak har mødt voldsom modstand i hele Europa, men også i USA´s eget hjemland. 

Hvis vi antager, at USA´s krig mod Irak blot er en del af den første krig mod UW, burde 

præsident Bush og den siddende amerikanske regering så ikke have gjort dette helt klart. 

Jo – det burde den, og det gjorde den faktisk også ved i tiden fra SEP 2001 og til 

begyndelsen af JAN 2002 at sige, at krigen i Afghanistan ville blive fulgt op af angreb på 

”ondskabens akse”, herunder bl.a. Irak, Syrien, Sudan og andre, som blev mistænkt for at 

støtte og huse globaIe terrornetværk og udvikle masseødelæggelsesvåben. 

Men som tiden er gået, må det være gået op for den amerikanske regering, at den ville få 

svært ved at forklare en ”krig mod UW” og vanskeligt ved at få den nødvendige opbakning 


89


til en type krig, som verdenssamfundet ganske enkelt ikke var mentalt forberedt på, og at 

tiden ganske enkelt ikke var moden til føre krig på dette grundlag. 

USA har tilsyneladende skiftet spor ved at undlade at søge opbakning til den ”fortsatte krig 

mod UW” og i stedet gøre det til en ”isoleret” krig mod Irak. USA har utvivlsomt gjort sig 

uhyre anstrengelser for at få den nødvendige opbakning til den samlede amerikanske 

krigsførelse fra 11. SEP og indtil i dag; men uanset hvilken måde USA havde valgt at 

håndtere krigsførelsen i relation til verdensopinionen, så er det vanskeligt at se, at USA 

kunne have undgået ”forklaringsproblemet” og den massive modstand. 

En væsentlig årsag hertil er, at vi ikke er kognitivt tilpasset til UW. Vi mangler alle de 

velkendte referencer som et motiv, en aggression, en trussel, en synlig fjende og en 

kampplads. Hertil kommer, at særligt de helt unge mennesker kun har oplevet, hvad der 

kan opfattes som en ensidig amerikansk krigsførelse. 

De unge, der demonstrerer i Københavns gader, anvender bannere med parolen ”Elever 

mod krig”. Hvilken krig, der mere specifikt er tale om - USA´s krig, krigen mod Saddam 

Hussein, krigen mod Irak eller krigen mod terrorisme, er tilsyneladende ikke det afgørende. 

Det er ”krigen”, de unge demonstrerer imod. 

JP chefredaktør siger:” I den aktuelle situation, hvor krigen mod Saddam Hussein er i fuld 

gang for at sikre et undertrykt folk dets frihed, er det forstemmende, at intuition og 

idealbilleder uden chance i virkeligheden råder hos ungdommen, hvor historien i stedet 

burde mane til stærk eftertanke”. 138 

Hvis vi ser på den almindelige borger i Danmark, så er der også kun få tegn på, at vi har 

ændret adfærd siden 11. SEP. Den ændrede adfærd er stort set begrænset til, at 

danskerne vælger andre feriemål end de feriemål, der vurderes at være de mest oplagte 

mål for terrorangreb. 

USA´s krig mod Irak var været varslet igennem flere måneder, før krigen brød ud 20 MAR 

2003. Både USA og England har tydeligvis skærpet sikkerhedsforanstaltningerne på en 

række områder ved f.eks. løbende at informere egne befolkninger om terrortruslen og 

udsende civile trusselsvurderinger med angivelse af, om truslen blev vurderet som lav, 

middel eller høj og ved forøget beskyttelse af lufthavne med kampvogne og antiluftforsvar. 

Alt dette har tilsyneladende ikke givet anledning til, at den danske regering eller den 

danske befolkning har fundet anledning til at iværksætte forøgede eller særlige 

beredskabsforanstaltninger. 

Dette har medført en række uheldige episoder, som f.eks. da den irakiske hærchef 

pludselig forsvandt ca. to dage, før krigen brød, og da to fredsaktivister uhindret fik adgang 

til Christiansborg og overfaldt statsministeren og udenrigsministeren med rød maling. 

Ganske vist er ingen kommet fysisk til skade, men under andre omstændigheder kunne 

begge begivenheder måske have haft andre og mere alvorlige følger. 

Som danskere er vi vant at leve frit. Det ligger dybt i vores kultur. Men når Danmark har 

valgt at deltage aktivt i krigen mod Irak ved at stille militære styrker til rådighed, så skal vi 

også gøre os bevidste om, at dette er offentlig kendt i Irak, i Mellemøsten og i Danmark. 

Nuvel, USA og England opfattes fortsat af modparten som hovedfjenden, men det er naivt 


90


at tro, at Danmark undgår at påkalde sig vrede i den arabiske verden og tro, at Danmark 

ikke er et ”sandsynligt” mål for UW-angreb. 

Vi ønsker ikke at fremmane et ”overdrevet” trusselsbillede eller opfordre til, at Danmark 

forskanser sig bag forskellige og eller frihedsberøvende beredskabsforanstaltninger, men 

vi ønsker at understrege, at nationens manglende agtpågivenhed gør os sårbare overfor 

UW. 

6.1.1. Delkonklusion 

Erkendelse af den virkelighed, vi befinder os i, og anerkendelse af den omstændighed, at 

vi må tilpasse os en ny normaltilstand – en normaltilstand, hvor UW, UW-krigen og UWkrigeren 

er en del af det moderne samfund, er helt grundlæggende for opbygning af en 

evne og et beredskab til bekæmpelse af UW. 

USA blev 11. SEP vækket af den gamle normale tilstand og har gradvist bevæget sig væk 

fra denne normaltilstand og over i den nye normaltilstand, hvor UW indgår som et element, 

som i stadig større grad indvirker på forskellige samfundsforhold. 

I Europa peger flere ting i retning af, at de, som ikke direkte er beskæftiget med den 

nationale sikkerhed, herunder dele af militæret og politiet og efterretningstjenesterne, nok 

er bekymrede over udviklingen; men befolkningerne i Europa er tilsyneladende faldet 

tilbage i den gamle normaltilstand og har svært ved at forholde og tilpasse sig en anden 

virkelighed. På dette område er Europa dårligt eller helt uforberedt på UW. 

Det er ikke kun et spørgsmål om at træffe sikkerhedsmæssige foranstaltninger. Vi vil 

sikkert alle foretrække for meget frihed frem for meget sikkerhed. Denne frihed kan kun 

opnås ved en generel tilpasning af menneskelig adfærd, herunder agtpågivenhed, sund 

fornuft, en fælles perception og opbygning af et psykisk beredskab i forhold til UW. 

6.2. Bekæmpelse af UW sammenholdt med kriterium ”Styrkelse af Vestens 

legitimitet” 

USA´s legitimitet har lidt alvorlig skade på en række områder. I et halvt århundrede har 

USA efter nogens mening ladet ødelæggelserne hærge uden at forhindre dem, og USA 

har efter andres mening været den direkte årsag til disse ødelæggelser. 

USA har også nærmest fået den kedelige vane at betragte og behandle internationale 

organer (f.eks. FN , OSCE etc.) og internationale aftaler som en slags ”udenrigspolitiske 

optioner”, som USA kan vælge at anvende – alt efter om det er i amerikanske interesser 

eller ej. Det er ikke kun på det sikkerhedspolitiske område, at USA handler efter 

forgodtbefindende. USA valgte f.eks. ikke at tiltræde Kyoto-aftalen, hvilket blev mødt med 

mange kritiske røster og opfattet som et klart udtryk for, at USA – selv i spørgsmål (her 

miljø), der er i hele verdenssamfundets interesse, vælger at varetage særinteresser. 

USA har defineret sin egen selvbestaltede legitimitet på baggrund af de dybt forankrede 

”universelle” amerikanske normer og værdier. USA fører altid krige i retfærdighedens navn, 

mens andre ofte opfatter det som USA´s selvretfærdige krige. 

Martin Amis siger herom:” Det bliver frygteligt vanskeligt og smertefuldt for amerikanerne 

af kapere den kendsgerning, at de er forhadte – så forhadte at det ikke er til at misforstå. 

En række nationale karaktertræk – selvtillid, en stærkere patriotisme end i noget 

91 

UKLASSIFICERET


vesteuropæisk land, manglende geografisk nysgerrighed – har skabt et underskud af 

medfølelse med lidende mennesker langt væk…Vi på den amerikansk-ledede side har 

brug for en bevidsthedsrevolution, men også brug for at forandre den nationale karakter – 

det vil måske tage en generation. 139 

USA må revidere sin udenrigspolitik, sin holdning til den internationale domstol og til 

Kyoyoaftalen og sin egen rolle i den arabiske-israelske konflikt. USA må i højere grad føre 

værdipolitik og ikke en ensidig magtpolitik. 

Det er ikke kun USA, som må tage sin udenrigs- og sikkerhedspolitik op til revision. Flere 

vestlige landes legitimitet er plaget af fortidens ”uheldige politiske forbindelser”, salg af 

våben og teknologi og indblanding af store økonomiske interesser i forholdet til diktatorer, 

”failed states” etc. Tager vi udgangspunkt i de vestlige landes forhold til Irak, så er det 

hævet over enhver tvivl, at USA tidligere har støttet Saddam militært og måske endda har 

leveret bakteriologiske kulturer, der kunne anvendes til udvikling af biologiske våben. 

Hvis vi ser på f.eks. de større europæiske landes forhold til Irak i perioden fra begyndelsen 

af 1970erne og frem til i dag, så er det også muligt at konstatere, at nogle lande, herunder i 

særdeleshed Frankrig og Tyskland i vid udstrækning har bidraget til Iraks militære 

opbygning i form af våbensalg og våbenproduktionsanlæg. Det er endvidere 

beskæmmende, at Frankrig og Tyskland også har været stærkt involveret i udvikling og 

fremstilling af irakiske masseødelæggelsesvåben. 

Den daværende franske premierminister (1974-1975), Jaques Chirac – i dag præsident i 

Frankrig, indledte allerede i midten af 1970erne et nært og personligt forhold til Saddam 

Hussein, endnu før Saddam kom til magten, og til andre højtplacerede irakiske politikere. 

Chirac spillede en væsentlig rolle – har måske endda den tvivlsomme ære af at være 

hovedmanden bag, at Frankrig indgik kontrakt om levering af en atomreaktor til Irak mod, 

at Irak indgik lukrative kontrakter med franske virksomheder. 

Atomreaktoren ville formentlig have gjort det muligt for Irak at fremstille atomvåben i løbet 

af 1980erne, hvis ikke israelerne havde valgt at gennemføre et forebyggende luftangreb 

mod den irakiske atomreaktor i begyndelsen af 1980erne. Selv efter at Chirac blev 

borgmester i Paris, bestod de varme forbindelser til irakiske politikere. Chiracs tidligere 

nære forhold til Saddam og Irak er uomtvisteligt, og det giver anledning til spekulationer 

om Chiracs integritet og habilitet. 

En række tyske virksomheder har tilsvarende, som følge af en liberal tysk lovgivning, 

leveret forskellige former for højteknologi og opbygget kemiske fabrikker til ”produktion af 

insektgifte”; men som er blevet anvendt til produktion af kemiske kampstoffer. Tyske 

politikere har måske ikke direkte været indblandet i disse transaktioner, men har i stedet 

vendt det blinde øje til. 

Alle disse tvivlsomme vestlige forbindelser til Irak, men også til andre regimer, diktatorer 

etc. er stærkt underminerende for såvel de vestlige staters legitimitet som enkelte 

fremtrædende enkeltpersoners legitimitet. 

Vi må endvidere forholde os til UW i retning af at indplacere UW i forhold til krigen, globale 

terrornetværk og andre kriminelle UW-aktører. Uden en mere præcis begrebsverden er det 

umuligt at håndtere UW på et legitimt grundlag. F.eks. har præsident Bush underskrevet 

92 

UKLASSIFICERET


en lov om oprettelse af hemmelige militærdomstole, der skal retsforfølge og likvidere 

enhver person, som USA`s efterretningstjeneste stempler som ”terrorrist og morder”. Her 

er tale om den amerikanske regerings officielle dødspatruljer, der er godkendt ved lov. 140 


Hvilken som helst større nation i den vestlige verden har i et eller omfang problemer med 

legitimiteten i forhold til den 3. verden, ”failed states”, fundamentalistiske bevægelser etc., 

der alle kan være arnesteder for fremkomsten af nye UW-aktører. 

Den ”negative” legitimitet udspringer af, at de vestlige lande – med USA som den mest 

fremtrædende aktør, i årtier har sammenblandet og ”forkludret” sikkerhedspolitiske, 

strategiske, økonomiske og personlige interesser og har forsømt at gøre noget effektivt til 

løsning af de mest betændte og fastlåste konflikter. 

De vestlige lande har gentagne gange demonstreret utroværdighed, svigtet tilliden og 

loyaliteten, hvorfor omverdenen mest af alt ser på os med mistænksomhed og opfatter os 

som ”ligeglade”. For at genskabe legitimiteten bliver de vestlige lande nødt til at koordinere 

indsatsen, udøve gensidig opbakning og tilstræbe større gennemskuelighed i den vestlige 

verdens politik i forhold til omverdenen. Det vil samtidig betyde, at de vestlige stater er 

nødt til at nedprioritere nationale interesser for at tilgodese fællesskabets interesse. 

Som det ser ud i øjeblikket, er det som om, at vi bevæger os den stik modsatte vej, hvilket 

burde give anledning til eftertanke og bekymring. Det er ikke let at se, hvordan de vestlige 

stater i den foreliggende situation skal kunne blive enige om fælles udenrigs- og 

sikkerhedspolitiske målsætninger, som fronterne p.t. er trukket op. Udviklingen og 

afslutningen af krigen mod Irak kan være helt afgørende i forhold til dette spørgsmål. Vi må 

dog antage, at de vestlige lande kan blive enige om, at der efter krigen skal genskabes 

fred og stabilitet i Irak, og at der i et længere perspektiv er vilje til yde den nødvendige 

støtte til genopbygning af landet. 

Vi vurderer, at et nyt og stabiliseret Irak i bedste fald kan give Vesten en fornyet chance i 

forholdet til Mellemøsten, og at det vil kunne bane vej for iværksættelse af andre initiativer 

til genopretning af stabilitet i hele Mellemøsten. I alle tilfælde bør den israelskpalæstinensiske 

konflikt stå øverst på dagsorden. En fredelig løsning på denne konflikt 

vurderes at være den mest ”legitimitetsfremmende” enkeltforanstaltning, og den 

foranstaltning, som bedst kan dæmme op for fremvæksten af nye UW-krigere i denne 

region. 

I dette spørgsmål vil USA blive nødt at ændre kurs og give indrømmelser i forhold til 

Palæstina; men der ej heller tvivl om, at de europæiske lande vil lægge pres på USA i 

dette spørgsmål. 

6.3. Bekæmpelse af UW sammenholdt med kriterium ”Udvikling af samarbejde” 

Udvikling af samarbejde skal ske både imellem de vestlige stater og internt mellem berørte 

myndigheder i den enkelte stat. Vedrørende samarbejde mellem stater vil vi fokusere på 

forholdet mellem USA og Europa. Vedrørende det interne samarbejde vil vi fokusere på 

dels på udviklingen i USA og dels i Danmark. 

Udvikling af samarbejde mellem de vestlige stater: 


93


Efter 11. SEP vedtog FN Sikkerhedsråds Counter-Terrorisme Committee Resolution 1373. 

Formålet var at udstikke retningslinier for det fælles internationale samarbejde, som skal 

føre til en effektiv, kontinuerlig og multilateral bekæmpelse af terrorisme, for 

medlemslandene 141 , hvilket har medført forskellige foranstaltninger interne og imellem de 

vestlige stater. 

Men sammenholdet og samarbejdet mellem USA og Europa er p.t. krakeleret og står i fare 

for at bryde helt sammen. USA´s Krig mod Irak har afdækket, at uenigheden i udenrigs- og 

sikkerhedspolitiske spørgsmål på tværs af Atlanten er langt større og konfliktfyldt, end de 

fleste havde forventet. 

Europæerne ser verden som et sted, der kan og bør reguleres i fred og fordragelighed 

gennem internationale organisationer som FN, og den europæiske vilje til at bruge magt er 

meget lille. USA ser verden som et sted, hvor junglelov og magtforhold spiller en væsentlig 

rolle, og viljen til at bruge magt er derfor uomgængelig, hvis man vil skabe fred og 

sikkerhed. 142 

Men udover uenigheden, som der et eller andet sted altid vil være der, og som der 

selvfølgelig skal være plads til, så er en række europæiske lande, herunder særligt 

Frankrig og Tyskland, gået skridtet videre og har fordømt USA´s krig mod Irak. De har 

også direkte forsøgt at blokere og modarbejde den amerikanske politik i forholdet til Irak 

ved at true med at nedlægge veto i FN og true med, at landene fremover vil fortsætte 

denne ”nye” kurs i forhold til USA. 

Enkelte vesteuropæiske lande i EU har desuden forsøgt at lægge hindringer i vejen for den 

amerikanske krigsførelse, som f.eks. Østrig, der har nægtet amerikanske fly at overflyve 

østrisk luftrum og Tyrkiet, der har nægtet amerikanske styrker adgang på tyrkisk jord. De 

mest kritiske nationer, herunder Frankrig, Tyskland og Belgien har dog undladt at 

iværksætte så radikale modforanstaltninger. 

Det ser ud som om, at dét Europa, som Frankrig er talerør for i FN, har været langt mere 

optaget af at stække USA end af at stække Saddam, og at de europæiske regeringsledere 

har været mere optaget af at tilfredsstille den nationale opinion og bruge situationen til at 

styrke deres egen politiske base. 

Meget tyder også på, at den usædvanlige hårde modstand, som de europæiske 

regeringsleder åbenlyst har udvist i tale og handling nærmest har skabt en eufori i de 

hjemlige befolkningerne, der synes at glæde sig over, at nogen har turdet at stille sig op 

imod USA i en form for afløb for indestængte frustrationer. 

De europæiske lande har - med nogle få undtagelser – vendt USA ryggen og lader endnu 

engang USA påtage sig eneansvaret. Vi i Europa, der ofte anklager USA for at være 

dobbeltmoralsk, har selv i klædt os denne falskhedens klædedragt. 

Det er helt umuligt at forudse, hvordan samarbejdet mellem USA og Europa vil udvikle sig, 

efter at krigen mod Irak er afsluttet; men det ligger i luften, at der udestår et rivegilde 

mellem USA på den ene side og Frankrig og Tyskland på den anden side. Tyskland og 

Frankrig har spillet højt spil i forhold vil USA. Deres ”forhandlingspositioner” vil stå meget 

svagt, hvis krigen afsluttes hurtigt og med få tab, hvorimod de vil stå stærkere, hvis krigen 

trækker ud, og der lides store tab. 

94 

UKLASSIFICERET


Men uanset hvordan krigen udvikler sig, så vil USA ikke have glemt dette brud på 

loyaliteten, tilliden og samarbejdet. 

Tendenser i udvikling af samarbejdet internt i USA: 

11. SEP fremkaldte i USA voldsom kritik af de nationale efterretningstjenester. Det satte 

endvidere gang i debatten omkring, hvordan man kunne beskytte sig mod lignende 

situationer i fremtiden. Der blev rettet særlig opmærksomhed på samarbejde mellem 

forskellige myndigheder. 

Dr. M. P. Ulrich og Dr. C. C. Crane har beskæftiget sig med den udvikling, der er sket i det 

civile-militære samarbejde før og efter 11. SEP. 143 De peger på, at der er rettet fokus på i 

alt fire kerneområder, der yder en iboende modstand mod udvikling af samarbejde mellem 

civile og militære, herunder: 

• Imbalance of Power (magtens ubalance) 

• Civil-Military Gap (den civile-militære kløft) 

• Partisanship (partipolitik) 

• Homeland security (national sikkerhed) 

Magtens ubalance er opstået som følge at, at militære institutioner ikke handler fuldt ud i 

overensstemmelse med de politiske målsætninger, at militære rådgivere har fået for stor 

indflydelse på den politiske beslutningsproces, og at den militære rådgivning ikke er 

objektiv, men styret af militære interesser. Dette har ført til mangel på tillid og 

troværdighed, hvorfor forskellige myndigheder gensidig ”bypasser” hinanden. 

Den civile-militære kløft er opstået som følge af nedskæringer af baser og militære 

enheder, hvilket har ført til en mindre berøringsflade til det civile samfund og dermed øget 

isolation af militæret og militært personel. 

Partipolitik har fået en større plads i de militære institutioner, og officerer udgør ikke en 

upolitisk elite. 

National sikkerhed i lyset af 11. SEP har affødt en række spørgsmål om, hvilken 

myndighed der har ansvaret for hvilken del af den nationale sikkerhed i relation til denne 

form for angreb mod amerikanske interesser i eget hjemland. 

Konsekvensen har været, at USA har fået sit Superministerium, der har til opgave at 

varetage den nationale sikkerhed, herunder koordinere bekæmpelsen af UW-aktører. 

Tendenser i udvikling af samarbejde internt i Danmark: 

Den danske regering vedtog på baggrund af resolution 1373 ultimo 2001 Anti-terror 

pakken 144 . Med dette indgreb kom det første reelle lovbestemte værktøj i kampen mod 

terror. Bortset fra at efterretningstjenesterne i Danmark efter 11. SEP har fået en 

ekstrabevilling og er blevet pålagt at arbejde tættere sammen i kampen mod terrorisme, så 

har det været sparsomt med andre initiativer i retning af mere samarbejde mellem 

myndigheder. Nu her ca. 1½ år efter 11. SEP synes der at være begyndende tegn på, at 

politikere, militære personer og andre er begyndt at fokusere på, at der er behov for et 

tættere samarbejde på tværs af forskellige civile og militære myndigheder. 


95


Chefen for Forsvarsstaben (DK) forestiller sig at:” Forsvaret kan få brug for ganske særlige 

ekspertiseområder – hvor eksperter med civil kompetence kommer ind som 

reserveofficerer. Det kunne være ingeniører, jurister eller andre, der har en ikke-militær, 

men for os frugtbar uddannelse, der bruges i specielle funktioner. Det kan også være 

logistikere eller IT-folk osv. Så det er i virkeligheden et civilt kompetenceområde, vi hyrer – 

i form af en reserveofficer – og bruger til specialløsninger. Det er jo en ganske anden 

filosofi, end vi har anvendt tidligere. 145 

På det politiske niveau har Det danske Socialdemokrati foreslået, at forsvaret 

transformeres og opbygges i lighed med ”Pentagon-modellen”. Dette indebærer, at 

Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen skal sammenlægges til én myndighed med 

én stab, der betjener 

Såvel forsvarsministeren og forsvarschefen. Herudover skal de operative kommandoer og 

materiel kommandoer nedlægges og sammenlægges til i alt fire nye kommandoer: 

• OK- Operativ Kommando 

• TK- Territorialkommando 

• LK Logistik Kommando 

• SK-Skolekommando. 146 


Nye behov for etablering, intensivering og udvikling af forskellige former for samarbejde 

indenfor en bred vifte af områder såvel nationalt som mellem stater og andre aktører vil 

opstå, for at UW effektivt kan bekæmpes. 

Nogle vestlige stater som f.eks. USA har iværksat initiativer, der skal gøre det muligt at 

etablere tættere samarbejdsrelationer i nationalt regi, men hovedparten af de vestlige 

stater forholder sig afventende og fastholder indtil videre adskilte institutioner. Emner som 

samarbejde, vidensdeling og koordination på tværs af fagområder og ideforslag til 

strukturelle tilpasninger af de militære styrker optræder ganske vist oftere og oftere i den 

sikkerhedspolitiske debat; men debatten er kun lige begyndt og har endnu ikke haft nogen 

nævneværdig effekt i form af tættere samarbejdsrelationer. 

Ser vi på samarbejdet mellem de vestlige lande, så har vi hidtil gået rundt i den forestilling, 

at der eksisterer et meget tæt samarbejde indbyrdes, men der er noget, der tyder på, at 

der er alvorlige huller i samarbejdet. I forhold til bekæmpelse af UW er det nuværende 

samarbejde mellem de vestlige lande helt utilstrækkeligt. Det vil blive nødvendigt at 

intensivere samarbejdet mellem de enkelte lande, indenfor FN og EU etc. på en lang 

række nye områder. Det vil også betyde, at enkeltstater er nødt til at afgive suverænitet 

for at styrke samarbejde i bekæmpelse af UW. 

6.4. Bekæmpelse af UW sammenholdt med kriterium "Styrkelse af 

efterretningstjenesten" 

Det ligger i sagens natur, at informationer om dette område overvejende er klassificeret 

materiale, og at det derfor ikke er muligt at dokumentere et præcist billede af, hvad der er 

sket efter 11. SEP. Men på trods af dette er der dog officielle informationer, der gør det 

muligt at komme med en grov vurdering af forholdet. 

Sidst i halvfemserne var der i USA meget selvkritik af den måde, efterretningstjenesterne 

arbejdede på samt tjenesternes indbyrdes rivalisering. CIA chefen George J. Tennet 


96


foreslog i 1998 at styrke efterretningtjenesternes analytiske kapacitet og HUMINTkapaciteten. 

147 Men anstrengelserne medførte ikke radikale ændringer, og debatten var 

fortrinsvis isoleret til CIA og ikke de øvrige tolv efterretningstjenester. Efter 11. SEP 

haglede kritikken ned over efterretningstjenesterne i USA, for ikke at have ændret sig til i 

forhold til nye trusler og for ikke at have forhindret 11. SEP angrebet. 

Efter 11. SEP udarbejdede American Intelligence Community (AIC)) et forslag om at 

transformere den bureaukratiske ”koldkrigs” efterretningstjeneste til en mere nutidig 

tjeneste, som lever op til nutidens og fremtidens fragmenterede virkelighed, og som er 

optimeret til det fluktuerende trusselbillede. Formålet var at styrke og forbedre samarbejdet 

og styrke efterretningsanalyser. Det var dog ikke 11. SEP, som var den eneste årsag til 

dette initiativ. Transformationen har mentalt været undervejs fra den kolde krigs afslutning. 

I 2002 foreslog præsident Bush at oprette et nyt "superministerium", Department of 

Homeland Security (DHS), der bl.a. skulle have ansvaret for bekæmpelse af terrorisme, 

herunder udvikle en doktrin mhp. at udvikle et effektivt varslings- og beskyttelsessystem i 

landet. De tre søjler i ministeriets strategi er: 

• Aggressiv HUMINT indhentning. 

• Globale offensive operationer for at hindre fristeder for terrorister. 

• Forbedre analysekapaciteten på hjemmefronten på baggrund af alle 

indhentningskilder i tæt samarbejde med FBI. 148 

Efter etableringen af ministeriet har vi set, at de tre søjler er blevet implementeret, og at 

aggressiv HUMINT i særlig grad har båret frugt og afsløret al-Qaida terrorister bl.a. via 

overvågning. Dette har også forhindret planlagte bombninger af den amerikanske, britiske 

og israelske ambassade og fire andre mål i Malaysia. 149 

Efterretningstjenester i Vesten er begyndt at styrke HUMINT-kapaciteten, efter at man efter 

11. SEP har anerkendt, at den overvejende afhængighed af TECHINT er en svaghed i 

forhold til den nye globaliserede trussel i form af UW 150 . Det store problem er uddannelse 

af agenter. Dette tager mange år. Det andet problem er, hvilket sprog og kultur der skal 

satses på. Hvem er kommende UW-aktører. Med al-Qaida er det den arabisk talende 

kultur, hvor et samarbejde med Rusland vil være på sin plads. Rusland har meget stor 

indsigt i denne kultur ud fra et HUMINT synspunkt. Dette forhold stammer fra 

Sovjetunionens engagement i regionen under den kolde krig. 151 Vestens uddannelse af 

agenter til HUMINT til indsættelse imod den arabiske talende verden blev iværksat efter 

forrige Golfkrig og er gradvist blevet forstærket. 

De vestlige stater er i dag også helt afhængig af Internet og Cyberspace, ikke mindst den 

økonomiske sektor og statens mange afdelinger. Men også sygehuse og andre livsvigtige 

interessenter er helt afhængige af Cyberspace. Det er derfor afgørende at forsvare 

Cyberspace og herved undgå lammelse af samfundet. 

Nøgleordet er tæt samarbejde mellem staten og den private sektor, et samarbejde som er 

mere omfattende end tidligere set. Så vidt vides er det kun USA, som har formuleret en 

plan, som går målrettet på at forsvare Cyberspace. 152 

USA iværksatte et nationalt program til beskyttelse af Amerikas Cyberspace i 2000. Det er 

en total plan, som tilgodeser alle aspekter, som skal dækkes, hvis Cyberspace skal 

97 

UKLASSIFICERET


forsvares Planen indeholder også krav om, at den tager højde for beskyttelse af 

Amerikanske indbyggere, civile rettigheder, retten til privatliv og retten til at beskytte 

ejendom samt data. 

Umiddelbart efter 11. SEP blev der i Danmark vedtaget en merbevilling til Forsvarets 

Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) på henholdsvis 130 og 

90 millioner kroner til opnormering af personelnormer, herunder personprofiler med særlige 

civile kompetancer og indkøb af teknisk udstyr. Midlerne var båndlagt og skulle gå direkte 

til foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme. 

De fleste efterretningstjenester i de vesteuropæiske lande har generelt den samme type 

organisation og struktur, som blev dannet under den kolde krig, dog med nogle få 

undtagelser. Frankrig har f.eks. været engageret i kampen mod al-Qaida siden 

begyndelsen af 1990erne, hvorfor man tidligt har indset, at den traditionelle 

efterretningsstruktur var mindre effektiv i forhold til denne trussel. 

I Danmark er FE organisation fortsat inddelt i niveauer og specifikke fagområder. FE har 

dog efter 11. SEP etableret en transnational afdeling, der har ansvaret for 

terrorvirksomhed. FE har endvidere i forskellige sammenhænge nedsat egentlige 

projektgrupper på tværs af organisationen indenfor særlige områder, hvor en skarp 

opdeling i fagområder har været uhensigtsmæssig. 

I forbindelse med krigen i Afghanistan anmodede USA igennem NATO om udbygning af 

efterretningssamarbejdet gennem bi- og multi-laterale kontakter til medlemslandenes 

efterretningstjenester. USA's hensigt var at udvikle et globalt samarbejde med et bredt 

spektrum af anti-terrorist koalitioner, herunder indenfor ikke militære områder som 

retsorden, finansielle transaktioner og grænsekontrol. 153 

Operation Enduring Freedom i Afghanistan var en skelsættende operation, der i vidt 

omfang har forandret den måde, hvor på de vestlige efterretningstjenester ”tænker” og 

samarbejder. Fra at efterretningssamarbejdet hovedsagligt var opbygget omkring NATO 

og bilaterale forbindelser, medførte Enduring Freedom, at der blev iværksat nye 

samarbejdsformer, og at vidensdelingen blev forstærket. 

Danmark og andre lande stillede f.eks. efterretningsofficerer direkte til rådighed for USA, 

herunder koalitionens efterretningscelle i Tampa Florida i USA for dels at støtte koalitionen 

men også for direkte at frigive amerikanske efterretningsofficerer til andre opgaver. 

I Danmark modtog FE og Forsvarskommandoen (FKO) dagligt efterretninger fra 

koalitionens deltagende lande. 


Den 11. SEP piner formentlig hver eneste efterretningstjeneste i den vestlige verden. 

Herudover har det givet anledning til selvransagelse, eftertanker og i et vist omfang 

konkrete tiltag til strukturelle forandringer. 

Efter USA's etablering af "superministeriet" DHS blev der initieret en ny tidsalder indenfor 

den amerikanske efterretningsverden. Efterretningssamarbejdet blev strømlinet. Der blev 

rettet fokus på analyse-kapaciteten i retning af at integrere den samlede analytiske flade. 

HUMINT- kapaciteten blev lige så relevant som under den kolde krig og fik fornyet 


98


opmærksomhed. Niveau-deling og arbejdsdeling blev sekundær i forhold til den nye 

sikkerhedstrussel og den globaliserede tidsalder. 

Der ingen tvivl om, at USA og de vestlige lande, som deltog i krigen i Afghanistan, 

indhøstede mange gode erfaringer i forbindelse med det tætte efterretningssamarbejde. 

Erfaringerne viser, at der er flere perspektiver for at udvikle såvel den enkelte 

efterretningstjeneste som samarbejdet mellem forskellige efterretningstjenester. 

Der er gjort store landvindinger indenfor efterretningssamarbejdet på tværs af 

landegrænser, hvor nye kontakter og bi- og multi-laterale forbindelser er blevet etableret, 

ikke bare på strategisk niveau, men på alle niveauer. 

Der er god grund til at antage, at de gode erfaringer vil blive videreført i lignende 

situationer og som følge af nye ændrede opgaver. Det er ganske enkelt nødvendigt, 

såfremt de vestlige efterretningstjenester skal være rustet at bekæmpe fremtidige UWaktører. 

154 

Det ses nu, at der bliver lagt tyngde i uddannelse af en større HUMINT kapacitet. Når 

denne kapacitet bliver materialiseret, vil dette medføre, at HUMINT vil være et effektivt 

supplement til informationer indhentet fra andre kilder, der yderligere kan styrke den 

analytiske kapacitet. 

Der er derfor ingen tvivl om, at de vestlige efterretningstjenester på mellemlang sigt fortsat 

vil udvikle sig i retning af at være bedre forberedt til at bekæmpe UW 

6.5. Bekæmpelse af UW sammenholdt med kriterium "Den aktive bekæmpelse" 

11. SEP blev det klart, at suveræne stater står overfor UW-aktører, som truer stabiliteten 

og sikkerheden, fordi UW-aktøren havde forandret ”spillereglerne” og anvendte en 

kampform og kampmidler, som ingen havde fantasi til at forestille sig. Fjendebilledet var 

radikalt anderledes end tidligere. Verden blev konfronteret med nødvendigheden af at 

skulle bekæmpe en UW-aktør - også ved væbnet kamp. 

USA indså dette allerede efter WTC bombningen i 1993, og USA har lige siden på alle 

niveauer forholdt sig til UW-aktørerne, al-Qaida og Usama bin Ladin. USA har derfor også 

gradvist i løbet af de seneste ti år tilpasset og opbygget modmidler mod denne nye trussel, 

som indebærer nødvendigheden af at kunne operere globalt. 

Som midler anvender USA: 155 

• Totalforsvaret (Homeland Defence) 

• Reaktionsstyrker (Objective force) 

• Specialstyrker (Delta Force, Rangers m.m.) 

I kombination med midlerne anvendes også 

• Ikke militære organisationer 

• Efterretningstjenesterne 

USA har i Afghanistan vist en evne til at tænke innovativt og at finde på nye måder at 

sammensætte enheder på og kæmpe på. De har vist en evne til at fravige dogmatiske 

måder at føre krig ved at indsætte enheder asymmetrisk. De fleste, inklusiv tidligere 


99


sovjetiske generaler, som i sin tid kæmpede i Afghanistan, forventede, at USA ville 

indsætte styrker på traditionel vis, herunder massive landstyrker m.m. Det blev generelt 

vurderet, at det ville ende galt for USA og koalitionen. 

Stik mod alles forventning indsatte USA styrkerne asymmetrisk og ramte fjenden, hvor han 

var mest sårbar blandt andet ved at samarbejde med Nord-alliancen og ved massive 

luftbombardementer med præcisionsbomber m.m. Hvad Sovjetunionen ikke formåede på ti 

år, opnåede USA på to måneder (7. oktober - 6. december). Et område, som hedder Sha-i 

Kot, havde Sovjetunionen forgæves prøvet at indtage 13 gange. USA indtog disse 

hulekomplekserne med 2000 specialsoldater på syv dage. 

Det var tydeligt, at USA kæmpede på en radikalt anderledes måde end under indsættelsen 

i Golf krigen i 1991. Amerikanske sikkerheds- og efterretningsorganisationer gjorde i vid 

udstrækning brug af lokale ledere fra en mængde organisationer, herunder ikke statslige, 

civile, militære, private, økonomiske, religiøse, frivillige etc. 

I forbindelse med specialstyrkernes operationer blev der sammensat høj-effektive antiterror 

ledelsesteams. lederne af disse teams fik kompetence til at anvende de 

styringsredskaber, som de anså som nødvendige for at etablere og fastholde initiativet 

overfor lokale terrorceller. De havde endvidere kompetence og autoritet til at modificere og 

effektivisere planer og operationer. 

I Afghanistan blev der anvendt specialstyrker ridende på heste i arabiske klædedragter 

medbringende højteknologiske præcisionsvåben. Dette var efter sigende kun toppen af 

isbjerget med hensyn til, hvilke metoder man anvendte. 156 

Selvom krigen i Afghanistan var en succes for USA, er den aktive bekæmpelse i landet 

ingenlunde overstået. Taliban regimet blev fjernet og fristedet for al-Qaida og hermed 

træningslejre blev elimineret, men kampen mod terrorismen fortsætter idet al-Qaida fortsat 

opererer i landet, specielt i øst langs grænsen til Pakistan. 

I forhold til den nuværende bekæmpelse af UW-aktøren, al-Qaida, er der desuden 

iværksat en del tiltag efter Afghanistan. Udviklingen af "Total Battlefield Awareness" TBA 

og "Precision Strike" er accelereret. Indenfor TBA er USA begyndt at udvikle mere og flere 

anvendelige UAV. Til støtte for specielt by-kamp lægges der tyngde i udvikling af termiske 

billeddannende sensorer, der kan give et billede af fjendens placeringer i byer. Europa kan 

naturligvis også benytte disse erfaringer, men skal først anskaffe den kapacitet, som ligger 

bag. 157 

USA har afsat ganske betydelige økonomiske ressourcer til krigen mod terror. På trods af 

en meget betrængt økonomi og en stor gæld blev der for året 2000 budgetteret med 290 

mia. $ imod 135 mia. $ i EU landene. Til forskning afgav landene henholdsvis 34 og 9 mia. 

$ 158 til krigen mod terror, som også indbefatter krigen mod Irak, og Bush har netop nu 

(ultimo marts) bedt om en ekstra bevilling på 379 mia. $ til kampen mod terroren i 

budgettet for 2003. 159 

Den aktive bekæmpelse af UW blev i princippet indledt før 11. SEP, men kampen blev 

kraftigt optrappet og synliggjort, da ”Coalition of the Willing” indledte angrebet på 

Afghanistan. Formålet var at nedkæmpe Usama bin Ladin, al-Qaida og dets fristed. 


100


Kort tid efter 11. SEP blev den aktive bekæmpelse rettet mod al-Qaida finansiering og 

pengetransaktioner. Økonomiske sektorer i forskellige lande blev truet med eksklusion fra 

det globale finansielle service system, hvis de ikke strammede op på deres kontrol af det 

finansielle marked. Flere lande er blevet presset til at adoptere systemer, som ligner EU's 

kunde identifikations-regler, og svage kontrol-sytemer er blevet forbedret. 

Sikkerhedsmarkeder er begyndt at anerkende, at de kan misbruges og er derfor begyndt at 

indføre nye kontrol-procedurer. 

Der er desuden udfærdiget en såkaldt "white-list", hvor institutter med "white-list" status 

skal vedligeholde deres "kend din kunde" liste og andre "anti-hvidvaskning af penge" regler 

og procedurer. Disse "white list" medlemmer kontrolleres og registreres af en række 

organisationer, inklusiv FN og World Bank, som så bliver anvendt som en anvendelig 

kapacitet i kampen mod ulovlig finansiering og hvidvaskning af penge. 160 

De europæiske lande har til dels vist vilje til at deltage i den aktive bekæmpelse bl.a. ved 

aktivering af artikel V efter 11. SEP. Under Afghanistan krigen har NATO støttet med bl.a. 

AWACS fly (dele af NATO's "Airborne early Warning Force"), specialstyrker og flådestyrker 

til Middelhavet, som medførte, at amerikanske styrker kunne frigøres til krigen i 

Afghanistan. 161 

Den 15. DEC 2001 erklærede Det Europæiske Råd, at ESDP var operativt, og at det var 

klar til at gennemføre krisestyring, også i rammen af NATO 162 . EU har søgt at udvikle både 

ikke-militære og militære midler, som kan arbejde sammen i ESDP. Den civile del skal 

kunne arbejde med naturkatastrofer, konfliktforebyggelse og krisestyring. 

Men herudover har Europa samlet set ikke opbygget beredskaber og eller midler til aktiv 

bekæmpelse af den nye trussel. I de vesteuropæiske lande diskuteres fortsat, om 

europæisk sikkerheds- og forsvarspolitik skal ske indenfor rammen af EU og/eller NATO, 

og hvilken organisation, der skal råde over hvilke styrker. 

Under Kosovo konflikten blev det klart, at EU manglede nogle kapaciteter i forhold til USA 

til understøttelse af globale indsættelser. Det var særligt Stealth-kapaciteten, som gør fly 

usynlige for almindelig radarer, SEAD-kapaciteten til bekæmpelse af fjendens luftforsvar, 

transportkapaciteten, logistiske støttesystemer, sikker og interoperabel kommunikation, 

avanceret efterretnings-, overvågnings- og opklaringsystemer og præcisionsvåben. 163 


USA har anvist vejen til aktiv bekæmpelse af UW, hvorimod Europa endnu ikke har 

overgivet sig til tanken. Det er som om, at Europa har ”glemt” 11. SEP. Der tales ganske 

vist på alle niveauer, og blandt meningsdannere, om bekæmpelse af terrorisme, men det 

ser ud som om, at det mest er ”tale uden konkrete handlinger” i relation til den aktive del af 

bekæmpelsen. 

USA har militære enheder og den nødvendige strategiske løftekapacitet til indsættelse 

globalt i den aktive bekæmpelse af UW. På nuværende tidspunkt har de vesteuropæiske 

lande ikke de militære kapaciteter, som gør det muligt at deltage mere aktivt i 

bekæmpelsen. Der er en kapacitets-kløft i forhold til USA som følge af de europæiske 

staters uvilje til at afgive de ressourcer, der skal til for at kunne bidrage med styrker til 

global indsættelse. 


101


De europæiske lande har endnu ikke et fælles militært samarbejde i EU. Landene har - 

bortset fra dem som selv har været påvirket af al-Qaida netværket, som f.eks. England, 

Frankrig og Tyskland også kun få erfaringer med aktiv bekæmpelse af en UW-aktør som 

al-Qaida. Herudover har landene vidt forskellige erfaringer med organiseret kriminalitet, 

narkotika bekæmpelse m.v., hvorfor landene ikke umiddelbart har noget fælles grundlag 

for at iværksætte en mere ”aktiv bekæmpelse”. 

De vestlige lande vil i lang tid fremover være USA underlegen i relation til aktiv 

bekæmpelse af UW i et global perspektiv og vil fortsat være afhængig af USA. 

I forhold til bekæmpelse af isolerede tilfælde af terrorisme, organiseret kriminalitet, 

enkeltindivider m.m., hvad enten det er i hjemlandet eller globalt, eller det er under en 

isoleret specialoperation eller i forbindelse med en intervention, så kommer specialstyrker 

til at spille en meget vigtig rolle i forhold til UW-truslen. 

I Afghanistan demonstrerede de amerikanske specialstyrker stor tilpasningsevne og en høj 

grad af fleksibilitet, som viste, at det kun er fantasien, som sætter grænserne for, hvordan 

en specialstyrke kan indsættes. Erfaringer fra Afghanistan har vist, at specialstyrker er en 

meget afgørende kapacitet, når det handler om kampen mod terrorister og asymmetriske 

trusler. Derfor USA og andre vestlige lande, inklusiv Danmark, iværksat opnormeringer og 

øget rekrutteringen til uddannelsen som specialsoldat. 

Anvendelse af ”white list” systemet, som inkluderer organisationer som EU, FN og World 

Bank m.m. indenfor det finansielle område, vil være med til at afdække og synliggøre 

ulovlig finansiering og hvidvaskning af penge. Herved reduceres de fordele, 

globaliseringen normalt giver inden for det økonomiske område i forhold til organiseret 

kriminalitet, terrorisme og anden økonomisk afhængighed hos en UW-aktør. 

6.6. Bekæmpelse af UW sammenholdt med kriterium "Tilpasning af de væbnede 

styrker" 

USA har indset, at det er nødvendigt at transformere sine væbnede styrker til højt mobile 

og højteknologiske enheder med et meget højt beredskab for at kunne imødegå fremtidens 

trusler. USA er i gang med at transformere deres væbnede styrker, primært hæren, fra 

den tidligere struktur, "Legacy force", via en midlertidig struktur, "Interim force" til den 

endelige struktur, "Objective force". 

Det tilstræbes under denne transformation at ændre på alle parametre i doktrin-trekanten, 

doktrin, organisation og teknik for herved at opnå en mere markant udvikling indenfor 

mobilitet, bevæbning og beskyttelse på en gang. Transformationen skal være tilendebragt i 

2008. 164 

Målet med den amerikanske transformation er: 165 

• Beskyttelse af hjemlandet og deployerbare styrker. 

• Evne til at projicere kampkraft globalt og fastholde den. 

• Afvise fjendens muligheder for fristeder . 

• Forsvare USA's informationsnetværk imod angreb. 

• Anvende info-teknik for at etablere operabilitet, så de væbnede styrker kan kæmpe 

sammen. 


102


• Vedligeholde uhindret adgang til rummet og beskyttelse af USA's rum kapabiliteter 

imod angreb. 

Generelt kan det siges, at den nye sikkerhedstrussel gør, at man er nødt til at opbygge 

væbnede styrker, som hurtigt kan skifte form, så de kan imødegå trusler i hele konfliktspektret, 

fra global verdenskrig til isoleret tilfælde af asymmetrisk terrorisme og til 

bekæmpelse af UW. 166 

USA's "Homeland Defence" er I princippet det samme som Danmarks totalforsvar. 

Traditionelt omfatter totalforsvaret et tværgående samarbejde om at udnytte alle nationens 

ressourcer med henblik på at: 167 

• Opretholde et organiseret og funktionsdueligt samfund, 

• beskytte civilbefolkningen og 

• forsvare landet 

I totalforsvaret har der tidligere været fire elementer, forsvaret, redningsberedskabet, 

politiet og det civile beredskab. Denne ramme er fortsat brugbar, men skal udbygges og 

tilpasses den nye sikkerhedstrussel. Det kunne være, at de fire elementer skal udbygges 

med ikke militære organisationer, private virksomheder m.m. i forhold til en specifik UWtrussel. 

Det er i alle tilfælde nødvendigt, at totalforsvaret antager en form, som i højere 

grad afspejler, at totalforsvaret har en væsentlig opgave i bekæmpelsen af UW, da UW er 

en samfundsopgave. 

De fleste Europæiske lande har et totalforsvar, som ligner Danmarks, og som kan 

anvendes som ramme og transformeres til den nye sikkerhedstrussel. Men hvor USA er 

gået i gang med transformationen, er Europas stater ikke nået længere end til debatten, 

akkurat som debatten om totalforsvaret er i gang i Danmark. 

USA er ved at opbygge en reaktionsstyrke, som i 2008 vil være transformeret til en 

"Objective force". Objective force skal være en enhed, som er i stand til at deployere en 

brigade globalt indenfor 96 timer, en division indenfor 120 timer og op til fem divisioner 

indenfor 30 dage. Men hvad, og hvordan den ser ud, vides ikke, men der er tale om 

sammensatte enheder. Evnen til at deployere hurtigt er det væsentligste i konceptet, og 

teknologien spiller en afgørende rolle. 168 

Indenfor rammen af EU er der ambitioner om at opbygge en Europæisk Hurtig 

Udrykningsstyrke (ERRF) på op til 100.000 mand, der skal kunne indsættes globalt 

indenfor 60 dage og være i stand til at operere i et år. 169 . Implementeringen af ERRF er 

dog yderst vanskelig, fordi Europa ikke er i stand til at mobilisere de midler, der skal til for 

at støtte ERRF, her specielt strategiske løftekapacitet til projicering af kampkraften globalt. 

Herudover er det et spørgsmål, om EU-landene har den nødvendige politiske vilje. 

Europa taber p.t. terræn på dette område i forhold til USA; men når begge koncepter er 

klar, hvis ERRF bliver en realitet, vil de to supplere hinanden ganske godt. Det vurderes, at 

de amerikanske styrker kan deployeres omtrent dobbelt som ERRF. Herudover vil ERRF 

formentlig kun kunne indsættes i samarbejde med USA. 


103


NATO har på nuværende tidspunkt Allied Command Europa Rapid Reaction Corps 

(ARRC), men dette korps er bundet til opgaver i Europa. USA har medio 2002 foreslået at 

opstille en NATO Reaction Force (NRF) bl.a. med henblik på bekæmpelse af terror også 

udenfor NATO nuværende ansvarsområde. Korpset skal bestå af 20.000 mand, som skal 

kunne indsættes på mellem fem og 30 dage 170 . 

Generelt tales der meget om en teknologi-kløft mellem USA og Europa. Kløften vurderes 

dog ikke at have en radikal betydning. Det medfører formentlig blot, at der er et 

marginaliseret spektrum, som ERRF'en ikke kan operere i. Ved at sammenligne med EDB 

verdenen svarer det til, at USA anvender Windows XP, og Europa anvender Windows 

95/98, men de to kan dog fortsat samarbejde og løse opgaver i fællesskab. 


I den amerikanske model er der tænkt bredt frem for snævert, utraditionelt frem for 

traditionelt. Der er givet plads for en innovativ og ekspansiv militær tænkning. Den nye 

transformation af USAs væbnede styrker i forhold til den nye sikkerhedstrussel er radikal. 

Der arbejdes målrettet i retning af at påvirke alle doktrin-trekantens elementer, doktrin, 

organisation og teknik. Det vurderes at være et radikalt ændret amerikansk forsvar, der vil 

fremstå i 2008. 

Organisatorisk er der også sket en radikal ændring i USA. Det nu kun er fantasien, som 

sætter grænsen for forskellige samarbejdsformer, og hvilket ledelsesteam der til en given 

opgave skal sammensættes. Det bliver muligt at sammensætte et team af kapaciteter, som 

præcist tilgodeser den enkelte opgave på det enkelte sted mod den enkelte fjende. 

USA er på alle felter den førende mhp. tilpasning af de væbnede styrker, men de tre 

elementer, som danner rammen for det amerikanske "objective force", totalforsvaret, 

reaktionsstyrker og specialstyrker er også til stede i de europæiske stater. Hvis Europa 

følger USA's spor, vil de øvrige vestlige lande på længere sigt også råde over et væbnet 

koncept, som kan udfordre en UW-aktør globalt indenfor alle områder 

Samlet betragtet er den vestlige verden først lige begyndt omstillingsprocessen med at 

opstille anvendelige styrker til bekæmpelse af den nye trussel. Tankerne og udviklingen 

med den amerikanske "objektiv force", er ved at finde vej til Europa. Det vurderes, at de 

vestlige lande og NATO gradvist vil gennemføre tilsvarende tilpasninger af de væbnede 

styrker bl.a. med afsæt i NRF. De vestlige lande og NATO vil formentligt komme styrket ud 

af processen og være langt bedre rustet, i form af højteknologiske og meget mobile 

styrker, til at imødegå det brede UW konflikt-spektum. 

6.7. Sammenfatning af kriterier vs. bekæmpelse af UW 

På baggrund af behandlingen af hvert enkelt af de seks overordnede kriterier for 

bekæmpelse af UW har vi i nedenstående i alt to skemaer sammenfattet i hvilken: 

• Grad (lav, middel eller høj) hvert enkelt kriterium for bekæmpelse af UW er opfyldt. 

• Retning udviklingen går (faldende, uændret eller stigende). 

Det første skema illustrerer de ”bløde” kriterier (de tre første kriterier) for bekæmpelse af 

UW. Det andet skema illustrerer de ”hårde” kriterier (de tre sidste kriterier) for bekæmpelse 

af UW. 


104


Som det fremgår har vi opdelt den vestlige verden i USA på den ene side og de 

vesteuropæiske lande på den anden side - samt opdelt ”to” af kriterierne ”Udvikling af 

samarbejde” og ”Styrkelse af efterretningsindhentning og –samarbejde” i en intern og en 

ekstern del. 

De ”bløde” kriterier for bekæmpelse 

af UW 

Grad af opfyldelse Udviklings-tendens 

USA Europa USA Europa 

Ændring og tilpasning af normaltilstand Middel Lav Stigende Uændret 

Styrkelse af Vestens legitimitet Lav Lav Faldende Uændret 

Udvikling af samarbejde 

(intern) 

Middel Lav Stigende Stigende 

Udvikling af samarbejde (ekstern) Lav Lav Faldende Faldende 

De ”hårde” kriterier for bekæmpelse 

af UW 

Styrkelse af efterretningsindhentning 

og -samarbejde 

(Intern) 

Styrkelse af efterretningsindhentning 

og -samarbejde 

(ekstern) 

Grad af opfyldelse Udviklings-tendens 

USA Europa USA Europa 

Middel Lav Stigende Stigende 

Middel Middel Stigende Stigende 

Aktiv bekæmpelse af UW Høj Lav Stigende Uændret 

Tilpasning af de væbnede styrker Høj Lav Stigende Stigende 

Med udgangspunkt i alle de opstillede kriterier kan vi indledningsvis konkludere, at den 

vestlige verden samlet betragtet er meget dårligt rustet i kampen mod UW. Vi kan 

konkludere, at der er et slående misforhold mellem på den en side opfyldelse af de ”bløde” 

kriterier og opfyldelse af de ”hårde” kriterier. 

Analysen peger i retning af, at bekæmpelsen af UW næsten udelukkende sker på 

baggrund af de ”hårde” kriterier. De vestlige lande har indtil nu primært fokuseret på den 

aktive bekæmpelse af UW. Der er også i nogen grad iværksat tiltag til styrkelse af 

efterretningsindhentning og samarbejde såvel internt i de enkelte lande som ekstern 

imellem de vestlige lande. Uanset at efterretningsvirksomhed fortsat er pålagt væsentlige 

restriktioner i henhold til beskyttelse af kilder mv., vurderes det dog, at der gøres 


105


bestræbelser på at gøre efterretningsvirksomheden mindre restriktiv mhp. at hæve 

informationsniveauet. 

Det er tydeligvis USA, der er helt toneangivende f.s.v.a. den aktive bekæmpelse af UW 

samt tilpasning af de væbnede styrker. Kun få øvrige vestlige lande deltager aktivt i 

bekæmpelsen, og de fleste vesteuropæiske er først lige begyndt at ”debattere” forskellige 

former for transformation og strukturelle tilpasninger af de væbnede styrker. 

Analysen har også vist, at der kun er ganske få eller ingen tegn på, at bekæmpelse af UW 

sker på baggrund af de ”bløde” kriterier. Hvis vi ser på kriterierne ”styrkelse af vestens 

legitimitet” og ”udvikling af samarbejde” så peger analysen i retning af, at der snarere er 

sket alvorlige svækkelser på disse to områder. 

Bekæmpelse af UW stiller krav om en radikal nytænkning på alle områder i de vestlige 

samfund. Denne nytænkning skal udspringe af, at vi ”rydder bordet” forstået på den måde, 

at vi skal frigøre os fra den traditionelle virkelighedsopfattelse. Vi bør også i langt højere 

grad rette opmærksomheden på og tage skridt til at opfylde de ”bløde” kriterier og ikke 

ensidigt fokusere på opfyldelse af ”de hårde” kriterier. Det er i vid udstrækning opfyldelse 

af de ”bløde” kriterier, der vil bidrage til fjernelse af årsagerne til UW og fremkomsten af 

nye former for UW og UW-krigere. 

Det er ikke tilstrækkeligt af fokusere på opfyldelse af nogle få kriterier, hvorimod det skal 

tilstræbes, at alle kriterier opfyldes, før den vestlige verden kan mobilisere den nødvendige 

styrke til en effektiv bekæmpelse af UW. 


106


7. KAPITEL 

KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING 

7.1. Konklusion 

UW-krigen har i princippet altid eksisteret. Det er også muligt i historien at genfinde 

eksempler på, at denne form for krig også har været en legitim form for krig. Machiavelli 

legitimerede den ”ubegrænsede krig”, da han skrev, at politikkens mål er erhvervelse og 

udvidelse af magt, og de midler, der er mest hensigtsmæssige for at nå dette mål, er de 

midler, som fyrsten skal bruge, også når de strider imod den almindelige moral. For fyrsten 

er statens ve og vel hovedmålet, og i varetagelsen af dette må han tilsidesætte ethvert 

andet hensyn 171 . 

Denne ”målet helliger midlet doktrin” er ikke væsensforskellig fra den første regel i UW - at 

der ikke er nogen regler i krig. Intet er forbudt. Mere konkret er UW-krigen den krig, den 

svage og militært underlegen part fører, når alle andre muligheder er udtømte, og der ikke 

er anden mulighed end at ty til anvendelse af alle midler inkl. ”illegitime midler”, når vitale 

interesser er truet. 

Uanset at UW kan genfindes i historien, så må vi konkludere, at ingen tidligere (før Qiao og 

Wang) har formuleret en strategi for UW krigsførelse, eller rettere en strategi, der 

modsvarer ”denne særlige form for krigsførelse”, der sigter på at bekæmpe en fjende, der 

økonomisk, teknologisk og militært er stærkere end en selv, og som bygger på alle de 

muligheder og perspektiver, der udspringer af en moderne og højteknologisk verden. 

UW-krigere har også altid eksisteret i en eller anden form langt tilbage i historien. USA 

mødte UW-krigere i form af Viet Cong (VC) i Vietnam. Saddams martyrer de såkaldte 

”Fidayin Saddam”, der fremkalder billeder af Stalins pionerer og Hitler Jugend er UWkrigere. 

Det er Fedayinerne, der iført civil beklædning og ved infiltration af de regulære 

irakiske militære enheder og blandt den irakiske civilbefolkning, der har voldt Koalitionens 

styrker megen modstand i krigens første dage. 172 

De ”muslimske martyrer”, der er rejst til Irak for at kæmpe som selvmordsbombemænd til 

støtte for under styret i Bagdad i kampen mod USA, er UW-krigere. 

Al-Qaidas terrorister er nutidens mest fremtrædende UW-krigere. Studiet af al-Qaida - 

netværket viser med al tydelighed, at netværket opererer i overensstemmelse med 

principperne for UW, og at al-Qaida er en alvorlig trussel for stater, som er al-Qaida 

konventionelt overlegen. 

Al-Qaida har ved adskillige angreb vist, at der kæmpes en ubegrænset krig med alle 

midler, som overskrider tidligere mentale grænser for, hvor og hvordan krigen kæmpes. 

Med muligheder for anskaffe WMD udgør al-Qaida en større trussel mod Vestens 

sikkerhed end nogen anden UW-aktør, hvilket understøtter chefen for CIA George J. 

Tenet, der vurderer, at al-Qaida som én af de alvorligste trusler mod USA's sikkerhed. 173 

Nye fragmentationer søger, i frustration og en tilstand af afmagt, at skabe identitet og at 

opnå deres interesser gennem vold. Denne vold, der tidligere havde karakter af oprør og 


107


terroraktiviteter, der typisk var rettet mod den indre statsmagt og den siddende regering i 

eget land, er nu rettet ud over egne landegrænser mod mange forskellige stater og eller 

disse staters interesser. 

For de nye fællesskaber, fragmentationer og organisationer er UW strategien for, hvordan 

den svage part effektivt kan bekæmpe den internationale orden, statsmagter og 

internationale organisationer, alt efter hvilke interesser disse fragmenterede grupperinger 

søger at opnå. 

Med de teknologiske muligheder som det moderne samfund tilbyder sammenholdt med de 

utallige sårbarheder, som det moderne samfund udstiller, kan vi konstatere, at UW-krigen 

er indtrådt i en ny tidsalder. Vi må konkludere, at UW-krigen – i den kontekst, vi har valgt at 

betragte UW-krigen – er en ny form for krig, er en ny form for terrorisme og er en ny, mere 

kompleks og ødelæggende aktionsform. 

UW-krigeren spiller spillet og tilegner sig spillereglerne for bedre at kunne ødelægge det. 

UW-krigere slås ikke kun med ligeværdige våben, de sætter ofte deres egen død ind i 

spillet, noget der ikke findes noget modsvar til; men de har også bemægtiget sig alle de 

våben, som tilhører den dominerende magt. Penge og børsspekulation, skibsfart, 

informationsteknologi, flynavigering, påvirkning gennem medierne; de har tilegnet sig alt, 

hvad moderniteten har at tilbyde, uden at miste sit mål af syne. 174 

UW-krige og UW-krigere vurderes fortsat at ville udvikle og sprede sig samt antage mere 

og mere avancerede former. UW-krigere vil optræde løst organiseret og kan ikke 

indplaceres i bokse, kasser og organisationsdiagrammer. 

Vi må konkludere, at krig ikke længere vil blive udkæmpet i sin traditionelle skikkelse, og at 

fjenden ikke længere vil være den signifikante fjende i form af soldaten på slagmarken. 

Den nye form for krig kan og vil blive udkæmpet på alle mulige kamppladser. Alle våben, 

såvel dødelige som ikke-dødelige våben, vil blive taget i anvendelse. Krigens enkelte 

elementer vil ganske enkelt ikke længere antage form at en kampvogn, et krigsskib eller et 

kampfly. 

Vi kan konkludere at: 

• Vi har indtil nu kun fået en fært af, at krigen i form af UW er kommet tættere på; 

men vi har endnu ikke erkendt det nye normalbillede, og vores almindelige adfærd 

og mentale tilstand er ikke tilpasset til, at UW er på vej til at blive en del af vores 

normale dagligdag. 

• Bekæmpelse af UW først og fremmest kræver, at der sker en kognitiv tilpasning til 

en ændret samfundsorden i den vestlige verden. 

• Bekæmpelse af UW ikke alene er en militær opgave, men en samfundsopgave, der 

kun kan løses ved en fælles og målrettet indsats på tværs af stater og 

organisationer og på tværs af faglige discipliner og forskellige samfundslag. 


108


• Truslen mod stater ikke længere kommer fra andre stater, men fra UW-krigere, der 

følger helt andre regler, end de regler stater henholder sig til jf. internationale 

konventioner og folkeretslige principper. 

• Staten ikke kan beskytte sine egne indbyggere mod angreb fra UW-krigere, der 

både angriber udefra og indefra og ikke kan kontrollere fragmentationer, der 

opererer autonomt indenfor egne grænser. 

• Vi har en vidt forskellig perception af UW-truslen. 

• UW kun har mindre politisk bevågenhed og ofte kun marginal bevågenhed i de 

vestlige befolkninger. 

• Vores virkelighedsopfattelse, samfundsopbygning, opbygningen af de militære 

styrker og hele den måde, vi har valgt at leve på, er i ubalance i forhold til UWtruslen. 

• Vi må lære at beherske frygten for UW. 

• Vi har forskellige værdier og normer og en forskelligartet perception af begreber i 

relation til UW og derfor bliver nødt til at formulere et fælles normativt sæt af regler. 

• Vi må nå til enighed om en fælles international autoritativ definition af ”UW”, UWaktør 

etc. i et globalt perspektiv. 

• Vi bliver nødt til at definere UW og UW aktører i forhold til krigens begrebsverden og 

indplacere UW i forhold til menneskerettighederne, moralbegreber og etiske 

aspekter. 

• Vi må definere ”Hvem har lov til hvad”?, for derved at skabe et legitimt grundlag for 

bekæmpelse af UW . 

Vi kan sammenfattende konkludere, at UW-krigerne spiller ”vores spil” -, og at de spiller 

med stor dygtighed. De forstår os meget bedre, end vi forstår dem, hvorfor de støt og roligt 

er ved at tilkæmpe sig initiativet. Den vestlige verden er derfor tvunget til at ændre på 

spillereglerne og gøre spillet vanskeligere for at kunne bekæmpe UW i fremtiden. 

Vi har med baggrund i vores analyse opstillet et sæt af kriterier, der skal alle skal opfyldes 

for at kunne iværksætte en effektiv bekæmpelse af UW. Disse kriterier omfatter: 

• Ændring og tilpasning af normaltilstand. 

• Styrkelse af Vestens legitimitet. 

• Udvikling af samarbejde. 

• Styrkelse af efterretningsindhentning og –samarbejde. 

• Aktiv bekæmpelse af UW. 

• Tilpasning af de væbnede styrker. 

De første tre kriterier kan betragtes som den ”bløde” eller forebyggende bekæmpelse af 

UW, og de tre sidste kriterier kan betragtes som den ”hårde” bekæmpelse af UW. Ved at 


109


sammenholde disse kriterier med empirien kan vi konkludere, at den vestlige verden 

generelt er meget dårligt rustet i kampen mod UW. 

Det er USA, der er bannerfører i kampen mod UW. USA er det land, der har truffet flest 

foranstaltninger til opfyldelse af kriterierne for bekæmpelse af UW og er generelt det land, 

der er bedst rustet i kampen mod UW. Kun på et område står USA meget svagt – nemlig 

vedrørende USA's legitimitet. USA har på nuværende tidspunkt undermineret sin egen 

legitimitet i forhold til resten af verden i en sådan grad, at USA bliver tvunget til at ændre 

sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i retning af at gøre denne mere upartisk og mere 

retfærdig og dermed mere legitim. 

Der kan i denne sammenhæng peges på nogle helt centrale problemstillinger, som f.eks. 

Palæstina-konflikten, der bør have 1. prioritet, umiddelbart efter afslutningen på krigen i 

Irak. 

Vi kan konkludere, at der er et slående misforhold mellem på den en side opfyldelse af de 

”hårde” kriterier og opfyldelse af de ”bløde” kriterier. Analysen peger i retning af, at 

bekæmpelsen af UW næsten udelukkende sker på baggrund af de ”hårde” kriterier. 

De vestlige lande har indtil nu primært fokuseret på den aktive bekæmpelse af UW. 

Det er dog tydeligvis USA, der er helt toneangivende f.s.v.a. den aktive bekæmpelse af 

UW samt tilpasning af de væbnede styrker. Kun få øvrige vestlige lande deltager aktivt i 

bekæmpelsen, og de fleste vesteuropæiske er først lige begyndt at ”debattere” forskellige 

former for transformation og strukturelle tilpasninger af de væbnede styrker. Der er 

generelt i de vestlige lande iværksat tiltag til styrkelse af efterretningsindhentning og 

samarbejde, 

Analysen har vist, at der kun er ganske få eller ingen tegn på, at bekæmpelse af UW sker 

på baggrund af de ”bløde” kriterier. Hvis vi ser på kriterierne ”styrkelse af vestens 

legitimitet” og ”udvikling af samarbejde” så peger analysen i retning af, at der snarere er 

sket alvorlige svækkelser på disse to områder. 

Vi kan dermed sammenfattende konkludere, at: 

Vesten p.t. er dårligt rustet til at bekæmpe UW. 

Bekæmpelse af UW stiller krav om en anderledes og radikal form for nytænkning på alle 

områder i de vestlige samfund. Denne nytænkning skal udspringe af, at vi ”rydder bordet” 

forstået på den måde, at vi skal frigøre os fra den traditionelle virkelighedsopfattelse. Vi 

bør også i langt højere grad rette opmærksomheden på og tage skridt til at opfylde de 

”bløde” kriterier og ikke ensidigt fokusere på opfyldelse af ”de hårde” kriterier. Det er i vid 

udstrækning opfyldelse af de ”bløde” kriterier, der vil bidrage til fjernelse af årsagerne til 

UW og fremkomsten af nye former for UW og UW-krigere. 

7.2. Perspektivering 

Selv den mest moderne militære enhed, der er udstyret med de nyeste højteknologiske 

våben, kan intet stille op mod UW-krigeren, der klædt som civil skjuler sig i 

menneskemængden bag kvinder og børn, og som fra dette menneskeskjold åbner ild mod 


110


de regulære militære styrker. Denne form for krigsførelse og andre illegitime former for 

krigsførelse vil ikke aftage men snarere tiltage i omfang. 

Vi kan ikke fjerne UW-krigen eller UW-krigerne. De har altid eksisteret. Som det er tilfældet 

med al-Qaida, vil andre fremtidige UW-aktører have gode muligheder for at mobilisere 

UW-krigere på grund af menneskers generelle utilfredshed med livets tilstand. Denne 

utilfredshed forstærkes ved en ensidig anvendelse af magt til bekæmpelse af UW. 

Vi kan i bedste fald fjerne grundlaget for, at UW-fænomenet eskalerer. Væbnet magt vil 

forsat være nødvendig for at bekæmpe UW, men vi kan forsøge at iværksætte en 

koordineret indsats på forskellige områder for at bekæmpe UW. Bekæmpelsen af UW bør 

på kort sigt være koncentreret om at styrke de forudsætningsskabende (bløde) kriterier for 

bekæmpelse af UW, der er det område, hvor Vesten står absolut svagest. 

Koalitionen mod Irak har løbende, før og under konflikten, understreget, at dette er en krig 

mod Saddam Hussein og regimet, og ikke imod befolkningen, og at koalitionen i tiden efter 

krigen udelukkende vil sikre forholdene, indtil en overgangsregering er på plads og 

overtager styringen med landet. 

Herudover har præsident Bush senest understreget, at FN kommer til at spille en vital rolle 

i genopbygning af Irak, og har meddelt, at han er klar at arbejde for en løsning på 

Palæstina konflikten 175 . 

Der er dermed begyndende tegn på, at USA og koalitionen i tilknytning til krigen i Irak 

har forstået, at der er behov for en koordineret og langsigtet indsats, og at den vestlige 

verden er blevet mere opmærksom på, at værdipolitikken er en nødvendighed på lige fod 

med magtpolitikken. Dette vil åbne nye perspektiver i tiden fremover. 

Nu henstår der blot, at gode intentioner bliver omsat til handlinger, som afstedkommer den 

ønskede effekt, som herved skaber en større legitimitet i forholdet til omverdenen. 

Vi bør mellemlangt sigt intensivere og videreudvikle de ”hårde” kriterier for bekæmpelse af 

UW – vel og mærke i en form for balance med de ”bløde” kriterier, der konstant bør være 

de mest fremtrædende i bekæmpelsen af UW. Det vurderes ikke, at der kan opnås nogen 

langsigtede løsninger ved ensidigt at fokusere på opfyldelse af de ”hårde” kriterier. 

Perspektiverne for, at den vestlige verden effektivt kan bekæmpe UW, er umiddelbart 

dårlige. Kampen mod UW bliver lang og sej. Det er ikke muligt af vinde denne krig – det er 

kun muligt at vinde freden og skabe forudsætninger for at fjerne eller begrænse 

fremkomsten af UW-krige og UW-krigere. 

Den vestlige verden må finde et fælles og bæredygtigt perspektiv opbygget omkring: 

• Værdipolitik. 

• Tilsidesættelse af nationale interesser. 

• Koordination af udenrigs-og sikkerhedspolitik. 

• Multilateral koordination mellem stater, etater, organisationer, private virksomheder 

og enkeltpersoner. 

• Nye samarbejdsformer. 


111


• Tættere samarbejde på alle niveauer, herunder et tættere civilt og militært 

samarbejde og et tættere efterretnings- og politisamarbejde. 

• Vidensdeling. 

• Uddannelse, træning, beredskabsøvelser og etablering af beredskaber til 


Vi må overveje, hvorvidt sikkerhed ene og alene er et nationalt ansvar, og om staten 

fortsat kan bevare sin eksklusive ret til at føre sikkerhedspolitik. 


112


Kapitel 1 

1 UW, p. 226., Qiao Liang and Wang Xiangsui, Beijing, PLA Litterature and Arts Publishing house, Feb 1999. 

2 Ibid, p. 6-7. 

3 John Keegan, Krig I historien, Krigens historie kap.1, p.22, oversat af Ole Ventegodt. 

4 UW, p. 136, Qiao Liang and Wang Xiangsui, Beijing, PLA Litterature and Arts Publishing house, Feb 1999. 

5 

Ibid, p. 38. 

6 

Carl von Clausewitz, Om krig, p. 45, oversat og redigeret af Nils Berg, forlaget Rhodos. 

7 

Moralske tanker, p. 21, af Umberto Eco, udg. af Forum. 

8 

Niccolo Machiavelli, Fyrsten, p.15, uforkortet oversættelse fra italiensk, Fritz Wolder, Helikon. 

9 

Ibid, p.16-17. 

10 

Den afghanske forbindelse, p. 47, Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke , Danmark, 

2002. 

11 I Osama Bin Ladens navn, p. 87, Roland Jacquard, Forlaget Per Kofod, Danmark 2001. 

12 Leksikon i statskundskab, p. 231, Akademiske opslagsbøger, Akademisk Forlag. 

13 http://www.au.af.mil/au/awc/awcgate/readings/al_qaida2.htm, p.5. Al-Qaida in Action and Learning, The 

George Washington University. p.6. Lesser, I. O., Hoffman, B., Arquilla. J., Ronfeldt D., & Zanini, M.(1999). 

Countering the new terrorism. Santa Monica, C.A.: RAND. 

14 Leksikon i statskundskab, p. 75 og p. 204, Akademisk Forlag. 

15 Den skinbarlige virkelighed, p. 24, Ib Andersen, Forlaget Samfundslitteratur. 

16 Distinktion nr. 5 ”krig”, artiklen Krigens fremtid: Clusewitz, Sun Tzu og revolutioner i militære forhold af 

Mikkel Vedby Rasmussen, Tidsskrift for samfundsteori c/o Institut for Statskundskab Aarhus Universitet. 

17 Distinktion nr. 5 ”krig”, artiklen Krigens tre samtaler af Ole Væver, Tidsskrift for samfundsteori c/o Institut 

for Statskundskab Aarhus Universitet. 

Kapitel 2 


19 Ibid, p. 23. 

20 Jyllandsposten fredag 21. FEB 2003 – Erhverv og økonomi. 

21 OECD Economic Outlook Volume 2002/2 No. 72 page 40, December. 

22 UW, p.16, Qiao Liang and Wang Xiangsui, Beijing, PLA Litterature and Arts Publishing house, Feb 1999. 

23 I Osama Bin Ladens navn, pp. 213-215, af Roland Jacqurd, Forlaget Per Kofod. 


25 Ibid, p. 189. 

26 Håndbog om doktrin for værnsfælles operationer, pkt. 210, Forsvarsakademiet. 

27 UW, p.196, Qiao Liang and Wang Xiangsui, Beijing, PLA Litterature and Arts Publishing house, Feb 1999 

28 Ibid, pp. 173-174. 

29 Ibid, p. 209. 

Kapitel 3 

3030 Al Qaeda, Brotherhood of Terror, p. 129, Paul L. Williams, Alpha-A Pearson Education Company, USA, 

2002. 

31 Efter 11. SEP, Vesten og Islam, pp. 69-71, Ralf Pittelkow, Lindhardt og Ringhof, Danmark, 2002. 

32 Al Qaeda, Brotherhood of Terror pp. 73-75, Paul L. Williams, Alpha-A Pearson Education Company, USA, 

2002. 

33 

Den afghanske forbindelse, p. 62, Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmark, 

2002. 

34 

Al Qaeda, Brotherhood of Terror, p.37, Paul L. Williams, Alpha-A Pearson Education Company, USA, 

2002. 

35 

UW, p. 48, Qiao Liang and Wang Xiangsui, Beijing, PLA Litterature and Arts Publishing house, Feb 1999. 

36 

Den Afghanske forbindelse, p. 128, Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmark, 

2002. 

37 

Ibid, pp. 166-167. 

38 

Al Qaeda, Brotherhood of Terror, p. 79, Paul L. Williams, Alpha-A Pearson Education Company, USA, 

2002. 

39 

Den afghanske forbindelse, p. 122, Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmark, 

2002. 


113


40 Udfordringer fra det såkalte asymmetriske strusler, Nils Marius Rekkedal, Den norske Atlanterhavskomité, 

Det sikkerhedspolitiske bibliotek nr. 14-2001, p. 2, 

http://www.atlanterhavskomiteen.no/publikasjoner/sp/2001/14-2001.htm. 

41 Selvmordskrigere, Mit liv er mit våben, p. 341, Christoph Reuter, oversat af Stine Carstensen, Schønberg, 

Århus, 2002. 

42 Srategic Studies Institute, Defeating Terrorisme: Strategic Issues Analyses, p. 7, USA, 2002. 


44 Terrorisme - de utilfredse og den nye verdensorden, p. 152, Birthe Hansen, Lindhardt og Ringhof, 

Danmark, 2001. 

45 

Efter 11. SEP, Vesten og Islam, p. 203, Ralf Pittelkow, Lindhardt og Ringhof, Danmark, 2002. 

46 

Den Afghanske forbindelse, p. 47, Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmark, 

2002. 

47 

I Osama bin Ladens navn, p. 155, Roland Jacquard, Forlaget Per Kofod, Danmark, 2001. 

48 

Al Qaeda, Brotherhood of Terror, pp. 3-15, Paul L. Williams, Alpha-A Pearson Education Company, USA, 

2002. 

49 Terrorisme and Political Violence, Volume 14 - Winter 2002 - Number 4, "Ayman Muhammad Rabi' Al- 

Zawahiri - The making of an Arch-Terrorist p. 9. 

50 Den afghanske forbindelse, pp. 160-165, Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke, 


51 

Ibid, pp. 164-165. 

52 

Ære og skam, pp. 95-96, Naser Khader, Borgen, 2. udgave, Danmark 2002. 

53 


2002. 

54 

DR 1, TV-avisen December 2002. 

55 


2002. 

56 

Ibid, p. 171. 

57 

I Osama bin Ladens navn, pp. 198-212, Roland Jacquard, Forlaget Per Kofod, Danmark, 2001. 

58 


2002. 

59 

Al-Qaida in action and learning: A Systems Approach, p. 2, Dr, David Schwandt, The George Washington 

University, USA, 2001, http://www.au.af.mil/au/awc/awcgate/readings/al_qaida2.htm. 

60 


2002. 

61 Den Afghanske forbindelse, p. 168, Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmark, 

2002. 


63 Al Qaeda, Brotherhood of Terror, pp. 6-8, Paul L. Williams, Alpha-A Pearson Education Company, USA, 

2002. 

64 Srategic Studies Institute, Defeating Terrorisme: Strategic Issues Analyses, p. 7, USA, 2002. 



66 

www.ciao.gov/resource/np1execsummary.pdf, Defending America's Cyberspace - Information Systems 

Protection, An invitation to a Dialogue, USA, 2000. 

67 

Terrorisme - de utilfredse og den nye verdensorden, p. 153, Birthe Hansen, Lindhardt og Ringhof, 


68 

Islam i Vesten - På Koranens vej, pp. 279-281, redigeret af Helle Merete Brix og Torben Hansen, Tiderne 

Skifter, Danmark, 2002. 

69 

Udfordringer fra det såkalte asymmetriske strusler, Nils Marius Rekkedal, Den norske Atlanterhavskomité, 


http://www.atlanterhavskomiteen.no/publikasjoner/sp/2001/14-2001.htm 

70 

Ibid, p. 17. 

71 


2002. 

72 

UW, pp. 173-174, Qiao Liang and Wang Xiangsui, Beijing, PLA Litterature and Arts Publishing house, Feb 

1999. 

73 Ibid, p. 134. 

74 Al Qaeda, Brotherhood of Terror pp. 159-161 og Terrorisme, de utilfredse og den nye verdensorden pp. 

92-99. 


114


75 Den afghanske forbindelse, pp. 171-172, Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke, 



2002. 

77 Ibid, p. 161. 




80 Den Afghanske forbindelse, pp. 133-155, , Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke, 


81 

Foredrag d. 4. april 2003 af terroreksperten Magnus Ransdorp, University of St. Andrews, England. 

82 

Foredrag d. 31. marts med Eric Herren, International Policy Instittute for Counter-Terrorism. 

83 

Den afghanske forbindelse, pp. 117-118, Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke, 


84 

Al Qaede, Brotherhood of Terror p. 9, Paul L. Williams, Alpha-A Pearson Education Company, USA, 2002. 

85 

Ibid, p. 11. 

86 

I Osama Bin Ladens navn, p. 213-215, Roland Jacquard, Forlaget Per Kofod, Danmark, 2001. 

87 

Terrorisme, de utilfredse og den nye verdensorden, pp. 86-91, Birthe Hansen, Lindhardt og Ringhof, 


88 

Den afghanske forbindelse p. 170, Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmark, 

2002. 

89 

Jane's Intelligence rewiew, February 2003, pp. 20-22, Dr. Rohan Gunaratna, University of St. Andrews, 

UK, 2003. 

90 

Ibid, p. 22. 

91 

UW, p. 135, Qiao Liang and Wang Xiangsui, Beijing, PLA Litterature and Arts Publishing house, Feb 1999. 

92 

Udfordringer fra det såkalte asymmetriske strusler, Nils Marius Rekkedal, Den norske Atlanterhavskomité, 


http://www.atlanterhavskomiteen.no/publikasjoner/sp/2001/14-2001.htm 

93 Ibid, p. 11-13. 

94 Selvmordskrigerne, Mit liv er mit våben, p. 9, Christoph Reuter, oversat af Stine Carstensen, Schønberg, 

Århus, 2002. 

95 

Bush at War, p. 3, Bob Woodward, Simon & Schuster, New York, USA, 2002. 

96 

Terrorisme - de utilfredse og den nye verdensorden, p. 152, Birthe Hansen, Lindhardt og Ringhof, 


97 

UW, pp. 204-205, Qiao Liang and Wang Xiangsui, Beijing, PLA Litterature and Arts Publishing house, Feb 

1999. 

98 Ibid, pp. 206-216. 


2002. 

Kapitel 4 

100 

Internet, http://www.religioustolerance.org/taoism.htm. 

101 

Krigskunsten, på dansk ved Jens Østergård Petersen, Akademisk Forlag. 

102 

Forum for forsvarsstudier, Forsvarsakademiet , af major Claus E. Andersen, cand. phil. 

103 

Distinktion, Tidsskrift for samfundsteori nr. 5 2002, art. Krigens fremtid Clausewitz, Sun Tzu og 

revolutioner i militære forhold, p. 43, af Mikkel Vedby Rasmussen. 

104 


105 

I Osama Bin Ladens navn p. 148, af Roland Jacqurd, Forlaget Per Kofod. 

106 

Carl von Clausewitz, Om krig I, pp. 47.-48, oversat og redigeret af Nils Berg, forlaget Rhodos. 

107 

Distinktion, Tidsskrift for samfundsteori nr. 5 2002, art. Krigens fremtid Clausewitz, Sun Tzu og 

revolutioner i militære forhold, p. 41, af Mikkel Vedby Rasmussen. 

108 

John Keegan, Krig I historien, Krigens historie kap.1, p.23, oversat af Ole Ventegodt. 

109 

Carl von Clausewitz, Om krig III, p. 959, oversat og redigeret af Nils Berg, forlaget Rhodos. 

110 

Niccolo Machiavelli, Fyrsten p.108 og pp. 183-184, uforkortet oversættelse fra italiensk, Fritz Wolder, 

Helikon. 

111 

Carl von Clausewitz, Om krig I, p. 133, oversat og redigeret af Nils Berg, forlaget Rhodos. 

112 

The classic book on military strategy, second revised edition page xx, af B.H.Liddell Hart, A MERIDIAN 

BOOK. 


115


113 Airpower Theory For The 21st Century And The Enemy As a System, Colonel John A. Warden III JAN 

2003. 

114 The enemy as a system by Colonel John A Warden, Published in Airpower Journal – Spring 1995. 

115 Report on Network Centric Warfare, Sense of the Report, Arthur L. Money March 2001. 

116 Speciale vedr. Network Centric Warfare p. 25, FAK VUT II/L-STK 2001/2002. 

117 Network centric warfare, af Viggo Lemche, FOFT; FAKtuelt JAN 2003, nr.1. 

118 Network-Based Defense for Sweden- Latest fashion or a strategic Step into the Future, Manuel W. Wik 

DEC 2002. 

119 

Fra terror til apokalypse, p. 38, af Poul Virilio, Tirsdag 11. SEP 2001 Eftertanker. 

120 

Forum for Forsvarsstudier, Forsvarsakademiet, af MJ Claus E. Andersen, cand.phil. 

121 

Leksikon i statskundskab, p. 142, Akademisk Forlag. 

122 

Network centric warfare, af Viggo Lemche, FOFT; FAKtuelt JAN 2003, nr.1. 

123 

Network-Based Defense for Sweden- Latest fashion or a strategic Step into the Future, Manuel W. Wik 

DEC 2002. 

124 

Distinktion nr. 5 ”krig”, artiklen Krigens tre samtaler af Ole Væver, Tidsskrift for samfundsteori c/o Institut. 

for Statskundskab Aarhus Universitet. 

125 

Tanker om krigen udvikling og fremtid, Distinktion nr. 5, 2002, Tidsskrift for samfundsteori. 

126 

Tirsdag 11. SEP 2001, Kapitlet Terrorismens ånd, af Jean Baudrillard, pp. 154-155, udg. af Tiderne skifter 

2002. 

127 

Det krigsvidenskabelige værksted, Specifikationer af Clausewitz krigsbegreb, af Dr.phil Thomas Højrup. 

128 

Martin van creveld, The transformation of War, p. 197 og p. 205 The free Press N.Y. USA 1991. 

129 

Krig og stat i det 21. århundrede, Echard Bolsinger, Distintion nr. 5, Tidsskrift for samfundsteori. 

130 

Krig og stat i det 21. århundrede s. 25, Echard Bolsinger, Distintion nr. 5, Tidsskrift for samfundsteori. 

131 

Niccolo Machiavelli, Fyrsten, uforkortet oversættelse fra italiensk, Fritz Wolder, Helikon. 

132 

Tirsdag 11. SEP 2001, Kapitlet Den kosmopolitiske stat, p. 119, af Ulrich Beck , udg. af Tiderne skifter 

2002. 

133 

Europas svaghed, af Ralf Pittelkow, artikel i Jyllandsposten 9. marts 2003. 

134 

Tirsdag 11. SEP 2001, Kapitlet De kan lege kat og mus, p.16, af Robert Fisk , udg. af Tiderne skifter 

2002. 

135 

Montesquieu, Charles de Secondat (1689-1755), jf Leksikon i statskundskab, A006Bc vademisk Forlag . 

Kapitel 5 

136 

USA - 1 år efter - An American Intelligence Community Back on Track? p. 488, William L. Mitchell, Militært 

tidsskrift, nr. 4, oktober 2002. 

Kapitel 6 

137 

http://www.whitehouse.gov/nsc/nss3.html. 

138 

Farlig rodløshed, Leder Jyllandsposten 23. MAR 2003. 

139 

Hadet til Amerika, Martin Ames, Tirsdag 11. SEP 2001, forlaget Tiderne Skifter. 

140 

Tirsdag 11. SEP 2001 Eftertanker, Nu er vi selv krigsforbrydere, p. 174, af Robert Fisk. 

141 

http://www.un.org/terrorism/a57273.htm. 

142 

USA og os, af Ralf Pittelkow, JP 23. MAR 2003. 

143 

Potential Changes in U.S. Civil-Military Relations, af Dr. Marybeth Peterson Ulrich and Dr. Conrad C. 

Crane. 

144 

http://www.undermistanke.dk/download/anti-terror-LR.pdf. 

145 

Forsvaret fjerner 500 jobs, Linieofficerernes fagblad nr. 3. 2003, viceadmiral T.S. Jørgensen. 

146 

Socialdemokratiets udspil til nyt forsvarsforlig, Linieofficerernes fagblad nr. 3. 2003. 

147 

USA - 1 år efter - An American Intelligence Community Back on Track?, p. 489, William L. Mitchell, 

Militært tidsskrift, nr. 4, oktober 2002. 

148 

Ibid, p. 491. 

149 

Janes Intelligence Rewiew, February pp. 20-23, Dr. Rohan Gunaratna, University of St. Andrews, UK, 

2003. 

150 

Bush at War, p. 3, Bob Woodward, Simon & Schuster, New York, USA, 2002. 

151 

Islam i Vesten, p. 292, redigeret af Helle Merete Brix og Torben Hansen, Tiderne Skifter, Danmark, 2002. 

152 

Defending America,s Cyberspace, National Plan for Infomation Systems Protection, p. i-iii, 

http://www.whitehouse.gov/pcipb/ 

153 

All for One: Terrorisme, NATO and United States, p. 111, Tom Lansford, Ashgate, UK, 2002. 

154 

Ibid, p. 181. 


116


155 Military Rewiev, May-June 2002, p. 10, Lieutenant General Frederic J. Brown, US army, retired, maj-juni 

2002. 

156 

Ibid, p. 10. 

157 

USA - 1 år efter - Det militære teknologigab mellem USA og Europa, er det ved at eksplodere? p. 447, 

Peter Lawætz, Militært tidsskrift, nr. 4, oktober 2002. 

158 

Ibid, p. 443. 

159 

http://www.defenselink.mil/news/May2002/n05212002_200205211.html. 

160 

Survival, The IISS Quarterly - Dangerous Transactions, Fighting Terrorist Finance, p. 87-100. 

161 

All for One: Terroism, NATO and the United States, p. 114, Tom Lansford, Ashgate, UK, 2002. 

162 

Ibid, pp. 170-171. 

163 

USA - 1 år efter - Det militære teknologigab mellem USA og Europa, er det ved at eksplodere? p. 444, 

Peter Lawætz, Militært tidsskrift, nr. 4, oktober 2002. 

164 

http://www.dtic.mil/armylink/news/Mar2003/a20030305ausabrf.html p. 1. 

165 

http://www.defenselink.mil/news/May2002/n05212002_200205211.html p. 2. 

166 

Military Review, May-June 2002, p. 10, Lieutenant General Frederic J. Brown, US army, retired, maj-juni 

2002. 

167 Totalforsvar efter 11. SEP - Forsvarets rolle i totalforsvaret, p. 546, generalmajor J.B. Andersen, Militært 

Tidsskrift, nr. 5, december 2002. 

168 USA - 1 år efter - Oplevelser fra USA, p. 438, oberstløjtnant Peter H. Lund, Militært tidsskrift, nr. 4, 

oktober 2002. 

169 All for One: Terrorism, NATO and the United States, p. 171, Tom Lansford, Ashgate, UK, 2002. 

170 http://news.bbc.co.uk/1/hi/world/europe/2277578.stm. 

Kapitel 7 

171 Niccolo Machiavelli, Fyrsten, p.15, uforkortet oversættelse fra italiensk, Fritz Wolder, Helikon. 

172 Saddams paramilitære tæskehold, af Birgitte Vestermark, avisen Urban 26. MAR 2003. 

173 Bush at War, p.35, Bob Woodward, Simon & Schuster, New York, USA, 2002. 

174 Tirsdag 11. SEP 2001 Eftertanker, Terrorismens ånd, p. 159, af Jean Baudrillard. 

175 Pressemøde med Bush og Blair, BBC WORLD d. 8. april kl. 2230. 


117

ANALYSEMODEL 


Vestens bekæmpelse af Unrestricted Warfare 

Kap. 2: Unrestricted Warfare (UW). Analyse af den formulerede UW: Teknologi, krigeren, 

organisation, krigsførelse, kamprummet, våben, anvendelse af kombinationer, 

asymmetrien og principper for UW. 

Kap. 3: Den første diskussion, 

analyse af empiri 

Analyse af UW-aktøren al-Qaida: 

Etablering og udbredelse, netværket og 

al-Qaidas virke. 

Opstilling af kriterier for bekæmpelse af 

UW 

Kap. 7: Konklusion: Er Vesten rustet til at bekæmpe UW? 

Perspektivering 


Kap. 4: Den anden diskussion 

Analyse af UW i forhold til krigsteorien, 

politologer, sociologer, filosoffer og andre 

Opstilling af kriterier for bekæmpelse af 

UW 

Kap. 5 Kriterier for bekæmpelse af UW 

Analyse og diskussion af kriterier udledt af første og anden diskussion og opstilling af 

kriterier for bekæmpelse af UW 

Kriterium 1 

Kognitiv 

tilpasning 

Kriterium 2 

Styrkelse af 

legitimitet 

Kriterium 3 

Udvikling af 

samarbejde 

Kriterium 4 

Styrkelse af 

efterretning 

Kap. 6: Vestens bekæmpelse af UW-aktøren al-Qaida 

Delkonklusion 

Bilag 1 til Unrestricted Warefare 

Kriterium 5 

Aktiv bekæmpelse 

Kriterium 6 

Tilpasning 

af styrker 

118


.........................................................................BILAG 2 TIL UNRESTRICTED WARFARE. 

1. AL-QAIDAS TERRORANGREB 1 

Al-Qaida blev, som nævnt i indledningen, grundlagt med henblik på videreførelse af 

international Jihad. Siden organisationen gennemførte sit første angreb den 29. december 

1992 på et hotel i Yemen, hvor hensigten var at dræbe amerikanske soldater, som bistod i 

FN hjælpeaktion i Somalia, har al-Qaida indtil i dag, med sikkerhed, gennemført i mindst 

12 større angreb: 

• 1992, 29. december Bombeangreb i Yemen mod amerikanske soldater indsat under 

FN til humanitær støtte i Somalia. En civil dræbt. 

• 1993, 23. februar Bilbombe i kælderen på WTC. Seks dræbte og 1000 sårede. 

• 1993, 3. oktober Angreb mod amerikanske soldater i Somalia. 18 dræbte. 

• 1995, 19. april Bombe i Oklahoma City. 176 amerikanske ofre. 

• 1995, 13. november Bombe i en lastbil udenfor Saudi Arabiens National Gardes 

kommunikationscenter i Riyadh. To indere og fem amerikanske 

soldater dræbt. 

• 1996, 25. juni En massiv lastbilbombe udenfor Khobar Tårnet i Dhahran i Saudi 

Arabien. 19 dræbte soldater og endnu flere dræbte. 

• 1997, 10. november Nedskydning af fire amerikanske olie-arbejdere i Pakistan. 

• 1998, 7. august Synkront bombeangreb af selvmordsterrorister mod de 

amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania. 301 dræbte, 

heraf 12 amerikanere. 5000 sårede. 

• 2000, 5. oktober Selvmordsbombe mod USS Cole i havnen i Aden i Yemen. 17 

dræbte og 39 sårede amerikanske soldater. 

• 2001, 11. september Fire kaprede fly med selvmordsterrorister flyver ind i WTC to 

tårne og Pentagon. Den fjerde flyvemaskine, som formentlig var 

rettet mod US Capitol eller Det Hvide Hus, styrtede ned i en 

nærliggende skov. Mere end 3000 dræbte. 

• 2002, 6. oktober Bombeangreb på fransk olietanker i Yemen. Ingen dræbte og 

sårede. 

• 2002, 12. oktober En bilbombe med selvmordsterrorister udenfor diskotek Hard 

Rock Cafe i Kuta på Bali. 202 dræbte turister inklusiv to danske 

piger og mere end 300 sårede. 

Foruden disse gennemførte angreb kan al-Qaida også kædes sammen med en række 

planlagte angreb, som ikke er blevet gennemført. Der har været forsøg på at gennemføre: 

• Snigmord på pave John Poul II i Manila. 

• Et synkront angreb på de amerikanske ambassader i Manila og andre asiatiske 

Hovedstæder. 

• Snigmord på præsident Clinton i forbindelse med hans besøg i Filippinerne. 

• Snigmord på den egyptiske præsident Hosni Mubarak under hans besøg i Etiopien. 

1 Al Qaeda, Brotherhood of Terror pp. xiii-xix. 


119


• En generalprøve på 11. september (en af al-Qaidas terrorgrupper, GIA fra Algeriet, 

forsøgte at flyve et Air France fly ind i Eiffeltårnet). 

Herudover står al-Qaida bag nedslagtninger af ca. to millioner kristne i Sudan. 

1.1. Al-Qaidas mest i øjnefaldne angreb 

Nogle af al-Qaidas angreb er i øjnefaldne og spektakulære. De har krævet stor 

koordination og lang tids planlægning. Under lang tids planlægning er chancen for at blive 

røbet stor. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at angreb, som var planlagt i mange år som 

11. september, ikke blev blotlagt og forpurret. Et andet bemærkelsesværdigt forhold er, at 

al-Qaida, i et tilfælde, er vendt tilbage til åstedet, og med succes gennemførte et fornyet 

angreb på WTC. Nogle af angrebene har desuden fået en politisk strategisk betydning. 

1.2. WTC i 1993 

Ramzi Yusuf var selv afghanistanveteran. Han var en såkaldt 1. generations terrorist, som 

var barn af et blandet pakistansk-kuwaitisk ægteskab. Han var opvokset i Kuwait, og 

havde senere opholdt sig i Pakistan og Afghanistan som hellig kriger. Da han kom til USA 

slog han sig ned i det radikale moskemiljø blandt andre afghanistanveteraner og 

formerede sin egen projektgruppe 2 . 

Den 26. februar 1993 kørte hans gruppe en hjemmelavet bombe på en truck ned i 

parkeringskælderen under WTC og forsøgte at jævne det med jorden. Alle medlemmer 

med undtagelse af en iraker, som fortsat er i Irak, og Yusuf blev anholdt. Yusuf fløj videre 

til Filippinerne, hvor han virkede som bombe-instruktør for den al-Qaida allierede gruppe 

Abu Sayyaf. Herfra planlagde han en stor del af de tidligere omtalte angreb, som aldrig er 

blevet gennemført. Han blev arresteret i Islamabad i 1995. 

I hjertet af New York forsøgte gruppen at ødelægge WTC. Dette var det første store 

angreb, som brat vækkede USA. 

1.3. Somalia i 1992 

I 1993 var amerikanske enheder sendt ind for at skabe forudsætninger for den humanitære 

indsats i Somalia. Under anvendelse af magt skulle den amerikanske styrke sørge for, at 

nødhjælpen kunne komme frem og herved forhindre en hungersnød. 

Et antal al-Qaida uddannede somaliske terrorister gennemførte et baghold, hvor det 

lykkedes dem at nedskyde to amerikanske Blackhawk helikoptere. Via medierne, hvor man 

så en amerikansk soldat blive trukket rundt i gaderne i Mogadishu, fik Somalias feltherre, 

general Aidid, eskaleret krigen. 

Angrebet kom til at koste 18 amerikanske soldater livet, og det medførte, at USA og FN 

trak sig ud af Somalia. Aidid sejrede og beholdt magten i landet. Al-Qaida opnåede en 

strategisk sejr ved anvendelse af meget få midler, få trænede soldater med raketstyr og 

verdenspressen, der formidlede billeder fra kamppladsen. Usama kunne herefter håne 

amerikanerne for, at det ikke lykkedes dem at oprette militærbaser i Somalia, og at de i 

stedet for havde været nødt til at flygte ud af landet. Såvel denne som det første anslag på 

WTC kom bag på amerikanske myndigheder. 

2 Al Qaeda, Brotherhood of Terror p. 144. 


120


USA begyndte at indse, hvilken alvorlig modstander, staten stod overfor. CIA forsøgte at 

følge og overvåge Usamas forretninger, økonomiske transaktioner og færden elektronisk, 

men dette lykkedes kun delvist. 

1.4. Ambassade bombningerne i 1998 

Den 7. august 1998 kørte to lastbiler lastet med sprængstof igennem de afspærrede porte 

ved de amerikanske ambassader i Kenya og Tanzania. Lastbilerne detonerede foran 

ambassaderne og dræbte 301 mennesker. Angrebene var synkroniserede. Bomberne 

detonerede med 10 minutters mellemrum, hvilket vidner om god koordination og adgang til 

mange ressourcer. Det var første gang, at al-Qaida gennemførte et synkront angreb over 

relativ stor afstand. 

Terroristerne, der deltog, var blevet uddannet til deres mission i flere år, hvor de havde 

opholdt sig i Pakistan, Yemen og Afghanistan. De var saudiarabere og egyptere. Akkurat 

som ved tidligere angreb var målene amerikanske interesser. 

1.5. Angrebet på USS Cole i 2000 

Den 15. oktober ved middagstid lå destroyeren USS Cole midt i havnen i Aden og 

forberedte bunkring af brændstof ved et af de flydende tankanlæg. Små både var i gang 

med at fortøje skibet. Et lille skib sejlede på langs af USS Cole, der pludselig blev ramt af 

en eksplosion. Der blev revet et hul i skibet på ca. 7x14 meter indtil maskinrummet og de 

tilstødende messe- og opholdsrum 3 . 

Terroristerne var afghanistanveteraner og saudiarabere med pas fra Yemen. De bar falske 

identitetspapirer. Myndighederne i Yemen fandt den lejlighed, hvor angrebet blev planlagt, 

og afslørede, at et lignende angreb angiveligt havde været planlagt tidligere. Det militære 

formbare sprængstof C4 blev anvendt under angrebet, og sprængstoffet var placeret i 

stålbeholdere, som var så sofistikerede, at det har krævet en sprængstofsekspert til 

forberedelsen. 

Efterforskningen af denne sag pågår stadigvæk. Mange af de afgørende beviser forsvandt 

pga. en magtkamp mellem den daværende amerikanske ambassadør i Yemen og CIA, 

som gjorde, at CIA måtte forlade Yemen med uforrettet sag. Men der blev ved en retssag i 

New York i 2001 ført bevis for, at al-Qaida stod bag såvel Østafrika-bombningerne og 

angrebet på USS Cole. 

På dette tidspunkt tydede meget på, at USA havde ret i, at Usama stod bag et globalt 

islamisk terrornetværk under navnet al-Qaida, som havde udnævnt USA som sin 

hovedfjende. 

1.6. WTC i 2001 

Angrebet på WTC var ikke bare frygtindgydende og rystende for det amerikanske folk men 

for hele verden. Det var et angreb, som indeholdt tidligere angrebs elementer som en høj 

grad af koordination, massiv ødelæggelse, og som medførte terrorens iboende frygt. Men 

dette angreb var noget nyt og spektakulært, herunder anvendelsen af civile rutefly mod 

WTC, der var indbegrebet af amerikansk og vestlig kapitalisme, ved højlys dag. 

3 http://washingtonpost.com/ac2/wp-dyn?pagename=article&contenld=A1801-2000Oct13&notFound=true 


121


Operationen blev gennemført med meget stor militær præcision og dygtighed. Lederen af 

selvmordsoperationen var den egyptisk fødte Mohammed Atta, der kom fra en overklasse 

familie og gik i de bedste skoler i Cairo. Han tog en ingeniøreksamen i arkitektur på 

universitet i Cairo. I 1992 indskrev han sig på universitetet i Hamburg med henblik på at få 

en eksamen i byplanlægning. I 1995 begyndte han at interessere sig for konflikter mellem 

islam og modernitet i forhold til byplanlægning. For at studere dette forhold rejste han til 

Syrien, hvor kontakten til al-Qaida blev skabt. 

I 1999 fik han tilladelse til at oprette en islamisk gruppe på universitetet. Senere dette år 

meldte adskillige medlemmer af gruppen til politiet, at deres pas var blevet stjålet. Dette 

var konstrueret med henblik på at skaffe sig af med dokumentation, som beviste, at de 

havde opholdt sig i Afghanistan i en periode. I juni 2000 begyndte Atta at tage flyvelektioner 

med en Boeing 727. I januar 2001 rejste Atta til Spanien og mødte en irakisk 

ekstremist og militær rådgiver for Saddam Hussein, som tillige var chef i den irakiske 

efterretningstjeneste. Fra denne kilde blev der transformeret penge til Attas bankkonto 4 . 

De andre terrorister havde en lignende baggrund, som var tilknyttet det fundamentalistiske 

islamiske miljø. 

Den 11. september om morgenen iværksattes operationen. Hver enkelt terrorist udførte 

deres specifikke opgave, som i al sin enkelthed gik ud på, at fire gange fem mennesker 

tjekkede ind på fire fly, kaprede dem, og fløj dem ind i WTC, Pentagon og Det Hvide Hus 

eller US Capitol. 19 terrorister gennemførte operationen. Der skulle formentlig have været 

20, men den sidste terrorist var ikke med, fordi han forinden var blevet arresteret og sad i 

fængsel. 

1.7. Bali i 2002 

Den 12. oktober om aftenen, hvor diskoteket var fyldt med unge feststemte mennesker, 

kørte en bil op foran hovedindgangen til diskoteket og detonerede. Koordinationen mellem 

placering af køretøj og detonationsøjeblikket tydede på en meget grundig planlægning og 

ekspertise. 

Der blev anvendt kemikalier, som var stjålet på Java til bomben. Der blev stjålet ca. 400 

kilo klorat og industrialiseret salt. Det vurderes, at der blev anvendt mellem 50 og 150 kilo i 

bomben. Detonationen blev formentlig initieret ved anvendelse af en lille mængde formbart 

C4 sprængstof. Kemikalierne giver en brandudviklende detonation. 

Angrebet blev gennemført af en indonesisk mand, Imam Samudra, som selv blev dræbt 

ved eksplosionen. Han var medlem af den al-Qaida allierede gruppe Jemaah Islamiyah, 

som stræber efter at skabe en islamisk stat i Sydøstasien 5 . 

Dette var første gang, at al-Qaida blev sat i forbindelse med et angreb, som ikke direkte 

var rettet mod et amerikansk mål. Det var første gang, at danskere blev dræbt i et angreb 

udført af al-Qaida. 

4 Al Qaeda, Brotherhood of Terror pp. 103-109 

5 http://www.theage.com.au/articles/2002/11/01/1036027037854.html 


122


1.8. Diskussion af måltyper 

Med undtagelse af de to sidste mål er målene klart afgrænsede til mål, som er 

amerikanske interesser. Der er tale om amerikanske mål i udlandet og i USA. Målene har 

amerikanske og vestlige symbolværdier. 

De sidste to angreb adskiller sig fra de forrige. Frankrig er formentlig det mest 

arabervenlige land i Europa. Men al-Qaida ser Frankrig som allieret i forhold til USA og 

derfor som ”crusaders assault on Islamic places” Under krigen i Afghanistan fandt man en 

oversigt over den franske flåde og andre militære baser langs det Røde Hav og i Afrika 6 . 

Det sidste angreb adskiller sig helt fra de øvrige. Der er her tale om et angreb på en ung 

vestlig kultur, som morer sig på et kendt diskotek, Hard Rock Cafe. Men dette kan tolkes 

som et angreb på den vestlige kultur. Hard Rock Cafe er en globaliseret kæde af 

cafeer/diskoteker. Det væsentlige motiv til at angribe dette mål kunne være det faktum, at 

det overvejende muslimske land lever godt af vestlig kapitalisme i form af turist-indtægter. 

Dette gør dem til ikke-rettroende i muslimske fundamentalisters øjne. 

6 http://www.telegraph.co.uk/news/main.jhtml?xml=/news/2002/10/07/wyem07.xml 


123


BIBLIOGRAFI 

1. KILDEFORTEGNELSE: 

Følgende kilder indgår som dokumentation af faktuelle oplysninger i specialets 

redegørende dele. 

Kilderne vurderes i tilfredsstillende grad at bidrage med relevante og aktuelle data på et 

passende objektivt grundlag. 

1.1. Som kilder er anvendt følgende: 

• Den afghanske forbindelse - Afghanstanveteraner, al-Qaida-netværk og den 

globale terrorisme 

Af Lars Erslev og Jan Andersen, Mellemfolkeligt Samvirke, Danmark, 2002. 

Erslev er Cand. mag. i idéhistorie og mellemøstenstudier og lektor i Mellemøstenstudier 

og historie ved Syddansk Universitet. I perioden 2000-2002 var han frikøbt af 

Rigspolitiet til forskningsprojekt om terrorisme-begrebet i amerikansk sikkerhedspolitik 

fra Carter til Clinton. Han har desuden været gæsteforsker ved Center for Nonproliferation 

Studies i USA. Han regnes for en af de førende terror eksperter i Danmark. 

Jan Aagaard er kriminalassistent og cand. mag. i historie og mellemøstenstudier. Han 

er ansat ved Politiets Efterretningstjeneste. 

• Al Qaeda - Brotherhood of Terror 

Paul L. Williams, Alpha-A Pearson Education Company, USA, 2002. Williams har 

været konsulent i international terrorisme og organiseret kriminalitet ved Federal 

Bureau of Investigation i de sidste syv år. Han er professor i filosofi og har undervist i 

teologi, humanitære forhold, middelalder historie og filosofi ved Scranton Universitet i 

USA. 

• Unrestricted Warfare 

Qiao Liang and Wang Xiangsui, Beijing, PLA Litterature and Arts Publishing house, 

Feb 1999. Qiao og Wang var oberster I den kinesiske hær, da de udgav formuleringen 

af UW I 1999. 

• Terrorisme - de utilfredse og den nye verdensorden 

Birthe Hansen, Lindhardt og Ringhof, Danmark, 2001. Birthe Hansen er lektor i 

International Politik ved Københavns Universitet og konsulent for Dansk 

Udenrigspolitisk Institut. I 1997 var hun medlem af Forsvarskommissionen, og har 

desuden været gæsteforsker ved London School of Economics and Political Science 

og ved King's College, University of London. 

• I Osama bin Ladens navn…en dokumentation 

Roland Jacquard, Forlaget Per Kofod, Danmark, 2001. Roland er født i Beirut og bor i 

dag i Paris og New York. Han er chef for Observatoire International du Terrorisme - et 

internationalt organ til overvågning af terrorisme og rådgivning om 

terroristbekæmpelse. Han er knyttet til FN og Europarådet som terrorisme-ekspert. Han 

har skrevet 15 bøger om spionage, storpolitik, militærhistorie og terrorisme. 


124


• Efter 11. september - Vesten og Islam 

Ralf Pittelkow, Lindhardt og Ringhof, Danmark, 2002. Pittelkow er politisk kommentator 

for Jyllands Posten og har tidligere været politisk rådgiver for tidl. statsminister Poul 

Nyrup Rasmussen og lektor ved Københavns Univesritet. 

• Ære og skam - Det islamiske familie- og livsmønster i Danmark og Mellemøsten 

Naser Khader, Borgen, 2. udgave, Danmark 2002. Khader er føds i Damaskus og har 

boet i Danmark siden han var elleve. Hans far er Palæstinenser og hans mor syrer. 

Han er cand.polit. fra Københavns Universitet og har også en uddannelse i mellem 

østenstudier bag sig. Han er i dag repræsentant for Radikale Venstre i Folketinget. 

• Islam i Vesten - På Koranens vej 

Denne bog er redigeret af Helle Merete Brix og Torben Hansen, Tiderne Skifter, 


• Bush at War 

Bob Woodward, Simon & Schuster, New York, USA, 2002. Woodward er redaktør på 

den ansete avis The Washington Post, og har været journalist og redaktør i mere end 

30 år. Han er forfatter til adskillige bedst sællerter i USA, som blandt andet inkluderer 

All the President's Men, The Final Day og The Choice. Fra 11. SEP har Woodward i 

bogstaveligste stand været kontinuerligt tilstede i Det Hvide Hus' situationsrum. Han 

har derfor været vidne til centralledelsens dispositioner og problemstillinger fra begyndelsen 

af krigen mod terror. Bogen er blevet til på baggrund af mere end hundrede 

kilder og fire timers eksklusivt interview af Præsident Bush. I forhold til denne kilde, 

skal man være opmærksom på, at Woodwards objektivitet naturligvis er påvirket af, at 

han er del af en tragedie og lever med en centralledelse, som søger at finde en respons 

på begivenheden 11. SEP, og derfor uundgåeligt ser tingene med meget amerikanske 

briller. Dette er det samme som gør sig gældende med journalister, som lever 

med soldaterne på frontlinien i krigen, som også naturligt vinder sympati med de kæmpende 

soldater. Men bogen giver et fantastisk indtryk af dagene umiddelbart efter 11. 

SEP. 

• Militært Tidsskrift - USA et år efter 

An American Intelligence Community Back on Track? William L. Mitchell, Militært tids 

skrift, nr. 4, oktober 2002. William L. Mitchel var, da artiklen blev skrevet, phd. stude 

rende ved Forsvarsakademiet. 

Det militære teknologigab mellem USA og Europa, er det ved at eksplodere?, Peter 

Lawætz, Militært tidsskrift, nr. 4, oktober 2002. Lawætz er direktør for Forsvarets 

Forskningstjeneste. 

Oplevelser fra USA, oberstløjtnant Peter H. Lund, Militært tidsskrift, nr. 4, oktober 

2002. Lund er ansat ved Forsvarsakademiet. 


125


• Militært Tidsskrift - Totalforsvaret efter 11. september 2001 

Forsvarets rolle i totalforsvaret, generalmajor J.B. Andersen, Militært Tidsskrift, nr. 5, 

december 2002. J.B. Andersen er chef for Operations- og Driftstaben t Forsvarsstaben. 

• Selvmordskrigerne - Mit liv er mit våben 

Christoph Reuter, oversat af Stine Carstensen, Schønberg, Århus, 2002. Reuter har 

studeret islamistik og har igennem en årrække skrevet artikler og reportager om den 

islamiske verden for de tyske magasiner GEO, STERN og DIE ZEIT. I 1997 fik han 

Springers journalistpris. Han har boet i forskellige islamiske lande. Han har talt med 

overlevende attentatfolk og lader familie, politiske leder samt eksperter komme til orde. 

• Den norske Atlanterhavskomité 

Udfordringer fra det såkalte asymmetriske strusler, Nils Marius Rekkedal, Den norske 

Atlanterhavskomité, Det sikkerhedspolitiske bibliotek nr. 14-2001. Rekkedal er 

professor i militærteori ved Forsvarshøgskolan i Sverige. Han er cand.phil. med historie 

som hovedfag fra Universitetet i Bergen. Han er tidligere officer i Hæren (kavaleriet) og 

har ti års aktiv tjeneste bag sig. Han har blandt andet arbejdet som forsker ved 

Forsvarets forskningsinstitut i Norge i perioden 1985-1996 og ved Krigsskolen fra 1997 

til 2001. 

• Strategic Studies Institute SSI 

• Defeating Terrorisme, editor Colonel John R. Martin, USA, 2002. Dette skrift er en 

bestillingsopgave fra den amerikanske hær, hvor en række videnskabsmænd og 

militæranalytikere giver et budskab på, hvor dan den nye form for terrorisme skal 

bekæmpes. 

• Jane's Intelligence Rewiew - al-Qaida's operational ties with allied groups 

Dr. Rohan Gunaratna, University of St. Andrews, UK, 2003. Gunaratna er specialist I 

terrorisme ved Centre for the Study of Terrorism and Politcal Violence, University of St. 

Andrews, Scotland, UK. Jane's er en særdeles anderkendt åben kilde, så anderkendt, 

at mange efterretningstjenester anvender denne kilde I udstrkt grad. 

• TV-avisen DR 

TV-avisen er anvendt et par gange som kilde. TV-avisen anses for at være en kritisk 

kilde, særligt overfor USA's politik.. 

• Washington Post 

http://Washingtonpost.com/ac2/wp-dyn?pagename=article&contenld=A1801- 

2000Oct13&notFound=true. The Washington Post anses for at være en af de mest 

troværdige og saglige aviser i USA. De forholder sig til nyhedens troværdighed frem for 

at komme først med nyheden. 

• Terrorisme and Political Violence 

Volume 14 - Winter 2002 - Number 4, "Ayman Muhammad Rabi' Al-Zawahiri - The 

making of an Arch-Terrorist. 

• Al-Qaida in action and learning 

A Systems Approach, p. 2, Dr, David Schwandt, The George Washington University, 

USA, 2001. 


126


• Defending America's Cyberspace 

Information Systems Protection, An invitation to a Dialogue, USA, 2000. Denne plan er, 

i sin tid, initieret af Clinton administrationen. 

• Islam i Vesten 

På Koranens vej, pp. 279-281, redigeret af Helle Merete Brix og Torben Hansen, Tiderne 

Skifter, Danmark, 2002. Denne bog er en antologi med bidrag fra femten forskellige 

forfattere, der ud fra deres synsvinkel og fagkundskab beskæftiger sig med islamisk-fundamentalistisk 

bevægelser og deres mål i Vesten. Ragner Rasmussen, som 

har skrevet den del der anvendes her, er specialstuderende i persisk og uddannet på 

Hærens Specialskole som militær russisk tolk. Han er desuden tolk i persisk, hindi, ur 

du og bengalsk. Han har tolket i en lang årrække i asylsager og kriminalsager. Han har 

boet i Indien, Pakistan og immigrantmiljøer rundt omkring i Europa. 

• All for One 

Terrorisme, NATO and United States, Tom Lansford, Ashgate, UK, 2002. Denne bog 

behandler den militære respons i tiden efter 11. SEP set i lyset af NATO og USA, hvor 

Europa også inddrages. 

• Military Rewiev 

May-June 2002, Lieutenant General Frederic J. Brown, US army, retired, maj-juni 

2002. Brown er pensionereret fra U.S.Army og Ph.D. Han er den længst tjenestegørende 

chef for pansertropper siden II Verdenskrig. Han er medforfatter til værket The 

Army in Transition og forfatter til The Army in Transition II. 

• Survival, The IISS Quarterly 

Dangerous Transactions, Fighting Terrorist Finance. Jonathan M. Winer og Trifin J. 

Roule. Winer var US Deputy Assistent Secretary of State of International Law enforcement 

i perioden 1994-1999. Pt. praktiserer han internationale finansielle regulerende 

love i firmaet Alston & Bird LLP i Washington DC. Roule er assisterende redaktør for 

Journal of Money-Laundering Control og projekt manager I tre år for en kommission I 

den amerikanske centralledelse, som har til formal, at analysere hvidvaskning af pen 

ge. 

• Jyllands-Posten. 

Jyllands-Posten anses af os for at være en nøgtern og dybdegående avis. Kilden an 

vendes en del gange til at belyse kampen mod terror. 

• Fyrsten 

af Niccolo Machiavelli, uforkortet oversættelse fra italiensk af Fritz Wolder, forlaget He 

likon, 1998. 

• Tirsdag 11. September 2001 

Eftertanker, en antologi redigeret af Claus Clausen og Rasmus Øhlenschlager Madsen, 

forlaget Tiderne Skifter, 2002. 


127


• Distinktion nr. 5 2002 

Tidsskrift for samfundsteori, c/o institut for samfundsteori Aarhus Universitet, 2002. 

• Rapport fra Udvalget vedrørende forsvarets materiel 

Hovedbind, udgivet af Forsvarskommandoen (FKO) 1997. 

• Carl von Clausewitz 

Om Krig bind I-III, oversat og redigeret af Nils Berg, forlaget Rhodos 1986. 

• Clausewitz, inkommensurable paradigmer og USA´s kamp mod den globale 

terror 

Forum for forsvarsstudie, af MJ Claus E. Andersen, udgivet af Forsvarsakademiet, 

2002. 

• Sun Tzu 


• The Classic Book on Military Strategic 

Second revised Edition, A Meridan Book, Military History, by B.H.Liddell Hart 1991. 

• Airpower Theory for The 21 st Century and the Enemy as a System 

Colonel John A Warden III, 2003. 

• Network - Based Defense for Sweden 

Latest Fashion or a strategic Step into the Future, Manuel W. Wik 2002. 

• Report on Network Centric Warfare 

Sense of the Report, by Arthur L. Money, Danish Defence Research Establisment, 

Symposium 5 FEB 2003 (CD-ROM). 

• Network Centric Warfare 

Viggo Lemche, FOFT, Faktuelt JAN 2003, nr.1. 

• Speciale vedr. Network Centric Warfare 

FAK VUT II/L-STK 2001/2002. 

• Moralske tanker 

Umberto Eco, udgivet af forlaget Forum. 

• Krig i historien 

John Keegan, oversat af Ole Ventegodt. 

• The Transformation of War 

Martin van Creveld, The Free press N.Y. 1991. 

• OECD Economic Outloook 

Volume 2002/2 December 2002. 


128


1.2. Undervisning på FAK samt eksterne ressourcepersoner. 

På FAK har vi modtaget undervisning af lektor Birthe Hansen og lektor Lars Erslev 

Andersen. Denne undervisning har primært været forudsætningsskabende for forståelsen 

af den globaliserede terrorisme og terrorisme generelt, ligesom den har bidraget med 

faktuelle oplysninger. Vi har desuden anvendt informationer fra foredrag og d. 31. marts af 

Eric Herren, International Policy Instittute for Counter-Terrorism og d. 4. april 2003 af 

terroreksperten Magnus Ransdorp, University of St. Andrews, England. 


129

Udarbejdelse af specialet. 


Specialets forskellige dele er udfærdiget som følger: 

1. kapitel J. Andersen og H. Støjko 

2. kapitel J. Andersen 

3. kapitel H. Støjko 

4. kapitel J. Andersen 





Tillæg B til Unrestricted Warfare. 

130

Læs opgaven - Forsvarskommandoen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?