5 fundamenter til små bygninger

I rigtig mange tilfælde er punktfundamentet den mest oplagte løsning, når garagen, carporten eller redskabsskuret skal bygges. I stedet for mange kubikmeter beton arbejder du her med langt mindre mængder, fordi du – som navnet antyder – kun støber punkter.

En klassisk måde at bygge på punkter er at bore eller grave 90 cm dybe huller med en passende afstand imellem, hælde beton i hullerne og så støbe en stolpesko fast. Så kan de enkelte punkter forbindes med fx kraftigt spærtræ , og oven på det kan du helt simpelt lægge et bræddegulv som på en terrasse. Så har du et velfunderet skur.

Afstanden mellem de støbte punkter afhænger af dimensionen af det skelet (strøer), du bygger imellem dem, og selvfølgelig af, hvor tung bygningen ovenpå bliver.
Punkterne kan også blot holde en stolpe hver, så du kan opføre din carport.

Selve betonen støber du meget, meget nemt med færdigblandet stolpebeton, der kan fås for 25-30 kroner pr. 20 kilo, og som blot kan hældes direkte ned i et boret eller gravet hul.

Du kan også vælge at købe færdigstøbte stolpesten, der blot skal graves ned.

Fordele og ulemper

Punkterne er nemme at støbe, og det er en billig løsning. Men den er til lettere bygninger, ikke til en garage, hvor gulvet skal bære en bil.

Egnet til

• Carport
• Skur

Sådan er fundamentet bygget op

Beton
Det er nemmest at bore hullerne med et jordbor. Så bliver de ensartede, og du kan lave dem ret smalle og på den måde spare på betonen.

Færdigblandet stolpebeton fyldes i hullet, og en stolpesko sættes i. Forbinder du to eller flere sko med en lægte eller et stykke spærtræ, kan du ret nemt sætte dem i samme niveau, så din konstruktion står i vater.

Et alternativ til selv at støbe er stolpesten , der graves ned. Det kræver mere gravearbejde og er i realiteten ikke nemmere, selvom det måske kan virke sådan ved første øjekast.

Stolpesko
Hvis du selv støber punkterne, kan du i princippet støbe en hvilken som helst stolpesko fast, helt afhængigt af den videre konstruktion. Stolpesko fås både med én vinklet plade til fx at gribe om et stykke tømmer, som tosidede, så der kan sættes en stolpe eller lægges en bjælke i, og som fleksible sko, hvor de to sider kan spænde præcis så bredt, som du har behov for.
Udvalget er lidt mere begrænset, hvis du vælger stolpesten med fastmonterede stolpesko på toppen.

Terrændæk og gulv
Den typiske konstruktion består af et skelet af strøer mellem stolpeskoene, og oven på dem kan du så lægge et gulv. I et skur vil et simpelt brædde-/terrassegulv være en oplagt og meget nem løsning.

LÆS OGSÅ: Punktfundament: Støb verdens nemmeste fundament

Skruefundamentet eller jordskruerne er et nyere fænomen. På mange måder ligner det punktfundamentet, blot i en nemmere udgave: Store skruer skrues ned i jorden, og på toppen af dem bygger du så det, du vil.

Skruerne er også gode i jord, der ellers kan have svært ved at bære et tungt byggeri, fordi skruerne kan nå langt ned i mere bæredygtige jordlag.

Skruerne fås i mange størrelser, fra de helt små til tørrestativet op til de store, der kan bære din carport, dit skur eller dit anneks – og så de gigantiske til langt større byggerier.

På toppen af en jordskrue kan der sidde forskellige typer af stolpesko eller andre beslag, alt efter hvad du planlægger at bygge. Og herpå kan du så bygge et egentligt gulv på strøer .

Fordele og ulemper

Skruefundamentets største fordel er tempoet: Det tager kun minutter at sætte et i jorden, og du skal ikke vente på, at der er beton, der tørrer. Og du kan nemt regulere flere skruers indbyrdes højde blot ved at skrue en smule den ene eller den anden vej.

Til gengæld er skruerne lidt dyre.

Egnet til

• Carport
• Anneks
• Skur

Sådan er fundamentet bygget op

Skruen
Skruefundamenterne (jordskruerne) fås i mange størrelser. Det er klogt at alliere sig med producenten, når det gælder det rette valg til dit byggeri.

Skruerne findes også i flere kvaliteter, og det er værd at være opmærksom på skruens legering og bæreevne.

Beslaget
På toppen af hver skrue sidder der en eller anden form for fastgørelsesmulighed. Det kan være en plade, der er forberedt til en tømmerkonstruktion, eller en stolpesko, som er en oplagt løsning, hvis du fx skal bygge et skur med et strøgulv. Her er det værd at tjekke, at dimensionen af stolpeskoen matcher det tømmer, du skal bruge – er der tale om et (billigt) kopiprodukt, kan du risikere, at dimensionerne ikke matcher danske tømmerdimensioner.

Terrændæk og gulv
Den typiske konstruktion består af et skelet af strøer mellem skruerne, og oven på dem kan du så lægge et gulv. I et skur vil et simpelt brædde-/terrassegulv være en oplagt og meget nem løsning.

LÆS OGSÅ: Hurtigt og nemt fundament med jordskruer

Ekspanderet polystyren, eller i daglig tale flamingo, bliver i stigende grad brugt til fundering af bygninger. Det er et alternativ til den i Danmark traditionelle metode med et randfundament, der graves ned i frostsikker dybde.

I Sverige og Norge har metoden været brugt i adskillige årtier, fordi frostfri dybde i fx Norge nemt kan være et par meter eller mere. Og er der klippegrund under byggeriet, kan det slet ikke lade sig gøre at grave dybe render. Med systemet her ændres den frostfri dybde til så lidt som 25 cm.

Populært sagt består et EPS-fundament af polystyrenelementer , der sættes sammen og danner en ramme. Elementerne kan fx være L- eller U-formede, så en del ligger på jorden, mens en del rager op og danner en ramme. Inde i midten kan der så ligge polystyrenplader, og herpå kan du støbe og bygge et terrændæk og lægge præcis det gulv, du foretrækker.

Fordele og ulemper

En stor fordel ved systemet er, at der i selve elementerne er sikret god isolering og ingen kuldebroer i overgangen mellem fundamentet og soklen. Og så skærer metoden mange timer og mange kubikmeter beton af regningen.

Til gengæld er elementerne forholdsvis dyre i indkøb, så materialeprisen kan blive høj.

Egnet til

• Anneks

Sådan er fundamentet bygget op

Sandpude
Da der reelt er tale om en slags pladefundament, skal der lægges sand eller grus under fundamentet. I fagsprog kaldes det en sandpude . Den lægges på bæredygtig jord, så der skal altså graves muld af, så du kommer ned til fast jord. Sandlaget dræner jorden under fundamentet, så frosten ikke kan hæve og sænke – og dermed ødelægge – fundamentet. Ved du, at undergrunden er meget løs eller fugtig, så tag en grundig snak med producenten af fundamentsystemet, inden du køber ind.

EPS-elementer
Elementerne fås i flere udformninger, afhængigt af bygningens størrelse, jordens beskaffenhed og den enkelte producent. Men fælles for dem er, at de danner en ramme, ligesom et randfundament eller forskallingen til et pladefundament.

Elementerne er bygget, så de sikrer mod kuldebroer, fordi polystyrenet er ubrudt fra jordniveau til sokkel.

Terrændæk og gulv
I midten af konstruktionen lægges polystyrenisolering, og herpå kan man så støbe et betondæk , der sikres med armeringsnet. I opvarmede bygninger vil man også typisk lægge gulvvarmeslanger i betonen. Så har man et betondæk, og herpå kan man gøre alt fra blot at male det med epoxymaling til at lægge et trægulv, klinker, eller hvad man nu har behov for.