Få dørkarmen til at passe til væggen

Tilsætningslister bringer karmen ud i niveau med muren, så du kan montere gerigter. Listerne er nemme at lave og endnu nemmere at montere.

Sværhedsgrad
Tidsforbrug
2 timer
Pris
120 kroner
Få dørkarmen til at passe til væggen

Tilsætningslisten gør dørkarmen lidt bredere, så den kommer ud i niveau med muren.

Intro

I denne artikel viser vi dig, hvordan du laver og monterer en tilsætningsliste på en dørkarm, som er for smal til murhullet.

Tilsætningslister er nemt lavet, uanset om du køber listerne på metermål eller laver dem fra bunden, og den gør det muligt for dig at montere gerigter omkring karm og mur.

I denne artikel viser vi dig, hvordan du skal måle op, hvordan du skærer listerne til, samt hvordan de monteres, så de kommer til at sidde helt lige.

Vi forklarer desuden, hvordan du kan lave tilsætningslister med almindeligt håndværktøj og overskudsbrædder i stedet for dyrt specialværktøj.

Vejledning

01
Sådan gør du 8 Trin

1

Start med at måle, hvor brede dine tilsætningslister skal være. Læg en vinkel ind imod væggen, og mål afstanden fra karmen til vinklen. Tag mål i top, bund og på midten, så du kan tage højde for en skæv væg.

2

Mål desuden, hvor lange lister der skal til. Du skal bruge to lange lodrette lister og en vandret liste.

3

Hvis du ikke kan finde en standardliste, der passer i bredden, bliver du nødt til at skære en liste selv. Det nemmeste er at bruge en dyksav med føringsskinne.

4

Når listerne passer i bredden, er det tid til at afkorte dem, så de passer perfekt til deres formål.

5

Markér på karmen, hvor tilsætningslisterne skal sidde. Målene skal følge karmen, som vi antager er i vater. Hvis karmen ikke er i vater, skal listen heller ikke være det. Træk listerne 6 mm ind fra kanten af karmen.

6

Søm tilsætningslisterne fast til karmen. Start med et søm i den ene side. Lad listen sidde løst nok til, at du kan finjustere placeringen i den modsatte side, før du sømmer den fast der. Til sidst sømmes midten fast.

7

Gentag processen på de lodrette tilsætningslister, som sømmes fast i toppen og justeres ind i bunden, før de sømmes endeligt fast.

8

Til slut monterer du gerigter omkring døren. Hvis du har svært ved at få den vandrette indfatning til at passe i smig med de lodrette, så kan du slå en dykker i fra den opadvendte side af overliggeren, så stiften tvinger spidserne sammen.

Materialer

Tidsforbrug

1-2 timer pr. dør.

Pris

Ca. 120 kr.

Sværhedsgrad

Arbejdet er nemt og ligetil at gå til.

Video

Tilsætningsliste på karm

Med tynde lister får du karmen i plan med væggen

Video

Montering af gerigter

Med dykkere bliver hjørnesamlingen helt tæt

Video

Sådan bruger du dyksaven

I denne video lærer du tømrerens favoritsav at kende. Dyksaven føres altid langs med en føringsskinne, der sørger for et præcist snit - uanset om det skal være lige eller vinklet, Om det skal være gennemgående eller ej. Eller om det starter ved kanten eller midt på et emne. Det gør saven oplagt til alt fra riller i et bræt til renskæring langs kanten, når terrassebrædderne er lagt.

Video

Tips & Tricks

Magasin-artikel

Hent artiklen i PDF-format, som den oprindeligt blev bragt i Gør Det Selv-magasinet.

    Andre læser lige nu ...

    Mere fra kategorien Dørkarm