Krisen i Mellemøsten

Endnu engang er Mellemøsten kastet ud i en dyb krise. DR Nyheder Online ser på, hvordan krisen er den opstået og hvem dens parter er.

En mand står ved siden af ruinerne af et hus i en forstad til Beirut, som er blevet ramt af bomber fra et israelsk kampfly. (Foto: © Wael Hamzeh, Scanpix)

Den 12. juli blussede den aktuelle krise i Mellemøsten op, da Hizbollah-militsfolk angreb en israelsk grænsepost på den israelsk-libanesiske grænse.

Tre israelske soldater blev dræbt i angrebet, og to taget til fange og ført ind over græsen til Libanon som fanger. Da Israel kort tid efter indledte en forfølgelse, blev den første kampvogn ramt af et missil kort efter at have krydset grænsen. Fire soldater omkom.

Hizbollah-angrebet beskrives af internationale iagttagere som chokerende og provokerende. Det fik prompte den israelske premierminister, Ehud Olmert, til at reagere.

Kalder det krigshandling

Olmert beskrev hændelsen som en krigshandling og israelske jagerfly bombede Hizbollah-stillinger overalt i det sydlige Libanon. Samtidig trængte israelske landtropper for første gang siden 2000 ind i Libanon.

Det store spørgsmål er, hvorfor Hizbollah udførte angrebet.

Hizbollah's leder, Hassan Nasrallah, har udtalt, at det var for at tvinge Israel til at frigive tusindvis af libanesiske og palæstinensiske fanger fra landets fængsler.

Solidaritet med Hamas

Iagttagere mener, at Hizbollah samtidig viser solidaritet med de militante palæstinensere i Gaza, som har holdt en israelsk soldat fanget siden den 25. juni.

Og så kan en test af Israels nye premierminister Ehud Olmert, som kun har været ved magten siden valget i marts, heller ikke underkendes som motiv.

Et andet spørgsmål, der trænger sig på, er Libanons rolle i krisen. Mange libanesere er nu på flugt i deres eget land.

Holder Libanon ansvarlig

Krisen blev udløst af Hizbollah, alligevel har Israel gjort det meget klart, at landet holder den libanesiske regering ansvarlig for tilfangetagningen af de to soldater.

Hizbollah har to ministre i den libanesiske regering, og det er Hizbollah og ikke den libanesiske hær, der kontrollerer det sydlige Libanon.

Israel vil ikke forhandle med hverken Hizbollah eller Hamas. Regeringen understreger at det er udelukket, at der kan blive tale om at udveksle palæstinensiske og libanesiske fanger med de i alt tre israelske soldater, de to grupper holder fanget.

Andre omstændigheder

Derfor er det svært at se, hvad en løsning på krisen kan være. Israel har dog tidligere forhandlet med Hizbollah og frigivet fanger.

Men Israel siger, at omstændighederne nu er helt anderledes.

Flere aktører

Krisen kan yderligere forværres hvis Syrien og Iran bliver indblandet direkte.

Iagttagere i den vestlige verden placerer en del af ansvaret for optrapningen af krisen på de to lande, som begge støtter Hizbollah.

Det iranske præstestyre erklærer sig som modstander af Israel ud fra et religiøst, ideologisk motiv. Mahmoud Ahmadinejad har gentagende gange siden han blev præsident i 2005 talt om at udslette Israel og kaldt staten en kræftknude i den islamiske verden.

Syriens udestående med Israel er frem for alt den fortsatte israelske besættelse af Golan-højderne.

For begge regeringer fungerer den shia-muslimske Hizbollah-milits og det politiske parti som en forlænget politisk-militær arm, der både kan sætte Israel under pres, og sikre indflydelse i Libanon.

Plaget region

Syrien og Libanon opstod først på landkortet, da det Osmaniske Imperium brød sammen efter 1. Verdenskrig. Delingen i to stater var ikke mindst Frankrigs ansvar, idet Frankrig tog kontrol med områder som "protektorat" med mandat fra Folkeforbundet, en forløber for FN. De to lande fik dog først selvstændighed efter 2. verdenskrig.

Lidt længere mod syd tog briterne kontrol med protektoratet Palæstina, der efter 2. verdenskrig lagde jord til staten Israel og kongedømmet Jordan - og til en konflikt, der stadig knuger hele regionen holder hele regionen i et kvælertag.

Syrien har meget åbenlyst blandet sig i Libanons anliggender, ikke mindst under den blodige, langvarige borgerkrig fra 1975 til 1990. Men også Israel har før underlagt sig dele af Libanon.

Israelsk besættelse

I 1982 rykkede israelske styrker, på ordre fra daværende forsvarsminister Ariel Sharon, helt ind i Beirut, med det erklærede mål at tvinge palæstinensernes organisationer ud af Libanon. Det lykkedes, men under de israelske troppers paraply slagtede kristne libanesiske styrker flere hundreder i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila.

Det blodige kaos, som også USA satte tropper ind i, førte blandt andet til chokerende terrorhandlinger og selvmordsbombninger mod udenlandske tropper, ikke mindst bombningen af de amerikanske marineinfanterister i 1983, der kostede 241 amerikanske og 58 franske soldater livet.

Den palæstinensiske bevægelse blev fordrevet fra Libanon, men til gengæld sank landet ned i en hæmningsløs voldsspiral, hvor Hizbollah-militsen vandt politisk og militært fodfæste, og i det lange løb kom til at stå som den kraft, der tvang Israel til at trække sig ud i 2000.

Kilder: BBC, Reuters, CNN og Haaretz

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53a9ce86a11f9d0ebc6c357dhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532785fe6187a21a38d58e0bhttp://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:532a54bb6187a215d0abfb0b