Quick filters:
Page 3 of 4
Nordiske Stock Photos and Images
RMRD3PN6–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 198 3. Baade en peripetal og en lateral Fasciol findes Brisåster. Kun en peripetal Fasciol findes Hemiåster. [Brisdster Gray. Skallen temmelig lav, ret stærkt skraanende fortil. Topfeltet bag Midten af Skallen. Forreste Amb.felt ligger i en lang, dyb Fure. 3 Genitalporer. En peripetal og en lateral Fasciol findes. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Brisåstjer frågilis (Diib. & Kor.) (Fig. 96). (Syn. Trip3'lus, Schizåster frågilis (Diib. & Kor.)). Karakterer som Slægten. Denne ved sine Fascioler og sin Form let kend
RMW28D9X–Archive image from page 424 of Dansk forstzoologi (1896). Dansk forstzoologi danskforstzoolog00boasuoft Year: 1896 Pemphigus Poschingeri. 383 af Roden, hvor de sidder, bliver sortagtige, faar ligesom et svedet Udseende; de er let hvidduggede af Dyrenes Afsondringer. For- uden disse uvingede, levendefødende Hunner kender man en Gene- ration af vingede Hunner, som fremkommer i September-Oktober Maaned; hvorledes Udviklingsgangen iøvrigt forløber, er ubekendt. I nogle Tilfælde synes P. Poschingeri at kunne være tilstede, uden at Planten lider kendelig derved; i andre Tilfælde har de an- grebne
RMPFHRRB–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 199 (Petalerne) ikke fordybede. 4 Genitalporer. Store, kraftige Former af violet eller mørkviolet Farve. To Arter i nordiske Farvande. Oversigt over Arterne. Skallen lav; Subanalfeitet ca. tre Gange saa bredt som langt 1. Sp. purpureus. Skallen høj; Subanalfeitet ikke to Gange saa bredt som langt Sp. Råschi. 1. Spatångus purpureus O. Fr. Muller (Fig. 97). Skallen bred, hjærteformet, temmelig lav, regelmæs- sig hvælvet paa Oversiden, flad paa Undersiden. Munden. Fig. 97. Spatångus purpureus O. Fr. Muller. Yngre Ekspl. 1. Ov
RMRD3P21–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 106 Denne lille Art er kun fundet een Gang i Danmark, idet Lohmander fandt den ved Hellebæk i Oktober 1928 (efter Meddelelse i Brev af 5. 11. 1928). 9. Archiulus Berlese. Arterne af denne Slægt udmærker sig ved, at ogsaa Prozoniten er tydeligt furet. — Men det, der giver Archiulus dens Særstilling indenfor de nordiske Diplopodslægter, er Gonopodernes Byg- ning: Flagella mangler; bageste Gonopoder med veludviklede Coxiter; for- reste Hofteudvækst, som var antydet hos Brachiulus, meget kraftig, lige fra Ba- sis fuldstændig s
RMW27NGA–Archive image from page 299 of Dansk forstzoologi (1896). Dansk forstzoologi danskforstzoolog00boasuoft Year: 1896 26o Insekter. har en tilsvarende, ofte anselig Længde; Braadden (og Braadskeden) rager hj-ppig langt frem bagtil, hvilket sjælden er Tilfældet hos Bladhvepserne. Bagkroppen er ogsaa ofte længere. Medens det udviklede Insekt saaledes kun er lidet afvigende, er Larverne derimod — under Tilpasning til særegne Livsforhold — bleven meget forskellige fra Bladhvepsernes: det er blinde, cylindriske (paa Undersiden noget fladtrykte) Larver uden Gangvorter og med Brystfødderne reducerede
RMPFHT75–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 75 temmelig brede. Baade lige og korsformede Pedi- cellarier findes. 5 Arme. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Stichastrélla rosea (O. Fr. Miiller) (Fig. 29). (Syn. Asterias, Asteracånthion, Stichåster roseus; Stichåster årcticus Dan. & Kor.). Furepapillerne korte, temmelig tykke, 2—3 i en Tvær- række paa hver Adambulacralplade; de danner 3 tætte. Fig. 29. Stichastrélla rosea (O. Fr. Miill.). Oversiden. Formindsket. Længderækker af Pigge paa hver Side af Fodgangene. Ogsaa Piggene lige udenfor Furepapillerne ordnede i
RMRD3PRM–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 173 Krave af fremspringende Torne. Tridentate Pedicellarier kraftige. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Cidaris cidaris (Linné). (Syn. Dorocidaris papillåta A. Agassiz). Skallen næsten saa høj som bred, temmelig tæt dæk- ket med smaa Tuberkler paa det Stykke af Interamb.pla- derne, der ikke optages af de store Primærtuberkler og deres Areoler; i Reglen en tydelig, nøgen Midtlinie i baade Amb. og I.amb.-Felterne. De primære Pigge med tydelige Længdefurer, ca. 27^ Gange saa lange som Skallens Dia- meter. De smaa, sekundære
RMW281R7–Archive image from page 342 of Dansk forstzoologi (1896). Dansk forstzoologi danskforstzoolog00boasuoft Year: 1896 Viklere. 301 3. Fam. Viklere (Tortricidæ). Mindre Smaasommerfugle, hvis Forvinger ofte har »Skuldre«, d. V. s. har Forranden stærkt buet tæt ved Basis. Vingerne bre- dere end hos følgende Familie. Mange af dem lever som Larver imellem og af Blade, som de spinder sammen: heraf Navnet. Det er dog ingenlunde dem alle, der forholder sig saaledes; netop de i forstlig Henseende vigtigste lever paa anden Maade. Denne store Familie deles i den nyere Tid i talrige Slægter, som vi her all
RMPFHJJF–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 98 1. Fam. Peltogåstridæ. Larverne kommer til Verden i 1. Naupliusstadie. Le- gemet mer eller mindre pæreformigt; forreste Sidehorn hos de nordiske Arter korte, rettede en Smule bagud, i hvert Fald i de yngre Stadier.. Fig. 35. Peltogaster. 1 : P. paguri, Nauplius. — 2—4: P. sulcatus, 1.—3. Nauplius. — (Efter Nilsson-Cantell 1921). 1. Peltogaster paguri Rathke (Nilsson-Cantell 1921) (Fig. 35, /). 1. Nauplius. Legemet næsten ægformet, uden Ryg- skjold. Vertikale Abdominalvedhæng lange, tynde. Øjet mangler Pigment. Længde 0.
![. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 232 at den findes ved Florida, er vel tvivlsom. I det nordlige Stillehav forekommer nogle nær beslægtede Former, som muligvis vil vise sig ogsaa at høre til denne Art.— Dens Udbredelse i Dybden er fra Kysten til ca. 200 m]. 2. Echinocucumis M. Sars. Huden tynd, men stiv paa Grunden af de tæt liggende Kalklegemer, hvis fremstaaende Spir gør den temmelig stærkt pigget. Kroppen opsvulmet paa Midten, For- og Bagenden tilspidset, opadbøjet. Kun én Art i nordiske Farvande. l.Echinocucumishispida (Barrett) (Fig. 112. i). (Syn. Eu Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RD1YBT/danmarks-fauna-illustrerede-haandbger-over-den-danske-dyreverden-232-at-den-findes-ved-florida-er-vel-tvivlsom-i-det-nordlige-stillehav-forekommer-nogle-nr-beslgtede-former-som-muligvis-vil-vise-sig-ogsaa-at-hre-til-denne-art-dens-udbredelse-i-dybden-er-fra-kysten-til-ca-200-m-2-echinocucumis-m-sars-huden-tynd-men-stiv-paa-grunden-af-de-tt-liggende-kalklegemer-hvis-fremstaaende-spir-gr-den-temmelig-strkt-pigget-kroppen-opsvulmet-paa-midten-for-og-bagenden-tilspidset-opadbjet-kun-n-art-i-nordiske-farvande-lechinocucumishispida-barrett-fig-112-i-syn-eu-RD1YBT.jpg ". Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 232 at den findes ved Florida, er vel tvivlsom. I det nordlige Stillehav forekommer nogle nær beslægtede Former, som muligvis vil vise sig ogsaa at høre til denne Art.— Dens Udbredelse i Dybden er fra Kysten til ca. 200 m]. 2. Echinocucumis M. Sars. Huden tynd, men stiv paa Grunden af de tæt liggende Kalklegemer, hvis fremstaaende Spir gør den temmelig stærkt pigget. Kroppen opsvulmet paa Midten, For- og Bagenden tilspidset, opadbøjet. Kun én Art i nordiske Farvande. l.Echinocucumishispida (Barrett) (Fig. 112. i). (Syn. Eu Stock Photo")
RMRD1YBT–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 232 at den findes ved Florida, er vel tvivlsom. I det nordlige Stillehav forekommer nogle nær beslægtede Former, som muligvis vil vise sig ogsaa at høre til denne Art.— Dens Udbredelse i Dybden er fra Kysten til ca. 200 m]. 2. Echinocucumis M. Sars. Huden tynd, men stiv paa Grunden af de tæt liggende Kalklegemer, hvis fremstaaende Spir gør den temmelig stærkt pigget. Kroppen opsvulmet paa Midten, For- og Bagenden tilspidset, opadbøjet. Kun én Art i nordiske Farvande. l.Echinocucumishispida (Barrett) (Fig. 112. i). (Syn. Eu
RMW28F77–Archive image from page 442 of Dansk forstzoologi (1896). Dansk forstzoologi danskforstzoolog00boasuoft Year: 1896 FJERDE AFSNIT: FORSKELLIGE LAVERE DYR. I. Galmider (Phytoptus). Cjalmidenie er ganske mikroskopiske Mider (omkring /lo Lin. lange), der er aflange af Legemsform og let kendes fra andre Mider ved kun at have de to forreste Par Ben udvik- lede (andre Mider har som bekendt fire Par Ben). Benene sidder tæt bagved den tilspidsede For- ende; hele Legemet har Form som en kort Pølse; den storste Del er fint stribet paa tværs. Galmiderne er en stor Gruppe, hvis Med- lemmer ved Sugning pa
RMPFHCWJ–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 35. Fig. 15. Inquiline og parasitiske krebsdyr fra nordiske søpunge. A Ascidicola rosea, B Doropygus auritus, G Notodelphys agilis, D Gonophysema gullmarensis med ægsække. A-C efter Tliorell, D efter Bresciani & Liitzen. punge lidet eftertragtede som føde for andre dyr; visse arter er dog udsat for at blive ædt af bundlevende fisk (fladfisk, kuller o. a.) og rovsneglen Velutina lever ude- lukkende af at udsuge søpunge. I amerikanske farvande vides krabber at kunne æde molgulider. De fleste arter huser et stort antal pa
RMRHWGAH–. Bergens Museums aarbok. Science; Natural history. Ringkjeden. kjedebord med cirkelrunde aapninger, der i alle aetajler stem- mer med den nordiske, og som meget godt kan være forbilledet for den muhammedanske. Og dette horn er utvilsomt et byzantinsk arbeide og skriver sig sandsynligvis fra det 9de aarhundrede; Hampels argumentation herfor virker ialfald helt overbevisende og støtter sig bl. a. paa en meget omhyggelig og skarp- sindig gjennemgaaelse av billed- fremstillingerne paa det bekjendte horn fra Jåsz-Béreny i Ungarn, der er nær beslægtet med hornet fra St. Veit1). Ringkjeden forekomme
RMW28DF4–Archive image from page 425 of Dansk forstzoologi (1896). Dansk forstzoologi danskforstzoolog00boasuoft Year: 1896 3«4 Insekter. P. ovato-oblongus' Galler, som findes paa Bladpladen, er Længde- folder ved Siden af Bladets Midtribbe; de staar frem paa Bladets Over- side, den spalteformige Aabning findes paa Undersiden. Ingen af disse Bladlus spiller — saa vidt vides — nogen nævne- værdig økonomisk Rolle, men medtages her, fordi de er saa iøjnefaldende og hyppig forekommen- de Dannelser. Fi 224. Tværsnit af et Poppelblad med Gallen Pcmphigus ovato-oblongus. — h. C. P.-Arter paa Ask. . Paa A
RMPFHRPB–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 220 2.Bathypl6tes Østergren. Bugsiden flad, Rygsiden hvælvet; en mere eller min- dre tydelig Randsøm. Huden tyk, noget bruskagtig. Kalk- legemerne dels korsformede, med Spir, dels C-formede Spikler. Tentakler 15—20. Sugefødderne vel udviklede paa Bugsiden, i Form af Papiller paa Rygsiden. Kønsorganerne paa begge Sider af Mesenteriet. En Art i nordiske Farvande. 1. Bathyplotes nåtans (M. Sars) (Fig. 105. 2). (Syn. Stichopus nåtans M. Sars; Stichopus Tizårdi Théel; Bathyplotes fållax Østergren). Munden paa Undersiden, Gattet
RMRD1X53–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 86 A. sulcata er blandt de nordiske Astarte-Arter kende- lig paa Umbonernes Stilling samt paa de meget brede og bladagtige Folder. Dette sidste kan til Tider forekomme ogsaa hos A. elliptica, fra hvilken A. sulcata dog kan kendes foruden paa Umbonerne tillige paa de tykke Skaller og den noget mindre sammentrykte Form. A. sulcata er fundet nogle faa Gange i det østlige Kattegat paa 30—80 m's Dybde; desuden forekommer den spredt i Kattegat og Nordsøen. Uden for danske Farvande forekommer denne Art fra Murmankysten og Island
RMW24HEH–Archive image from page 243 of Dansk forstzoologi (1896). Dansk forstzoologi danskforstzoolog00boasuoft Year: 1896 206 Insekter. temmelig tynde (ja endog i ganske unge, c. lOaarige Planter, dette sidste dog vistnok sjældnere); ofte finder man den i samme Træ som typographus, og da efter den almindelige Angivelse især i de øvre Dele af Stammen og i Grenene, men iøvrigt ogsaa lige ved Siden af typographus i de tykke Stammedele. Gnavet er et meget udpræget Stjærnegnav: fra Parringskamret udgaar flere (f. Ex. 5) Modergange, der straaler ud i alle Retninger, og fra hvilke atter Larvegangene gaar
RMPFHHJW–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 46 temmelig brede. Randbulber halvmaaneformede, sædvan- lig med 11 — 15 (højst 22) Tentakler paa hver. Ocellerne er runde, sorte og større end hos de andre nordiske Ar- ter. Manubrium, Gonader og Randbulber kraftigt brune, ofte smukt kastaniebrune. Planulalarverne udvikler sig paa Manubriums Sider, som derfor hos modne Hunner har et stærkt grynet Udseende. Hos den nyklækkede Meduse er Mundarmene allerede 2 Gange gaffelgrenede, og hver Randbulbe har tre Ten- takler med tydelige Oceller.. Please note that these images are ex
RMRHWKH4–. Bergens Museums aarbog. Science. fra bibliothekaren. 43 och Folle. 54. 55. 56. Observat. météorol. 1889— 90. Vol. XII. 1. 1893. Acta XX. Ithaca. Cornell University: Library Bulletin. Vol. III No. 8—9. Kiel. Naturwissch. Verein fur Schleswig Holstein: Schrif- ten. Bd. X. 2. Kiew. La Société des Naturalistes: Memoires. XIII 1. 2. XIV. 1. Kjøbenhavn. Den naturhist. Forening: Vid enskabelige Meddelelser. 1894. — Botaniske Forening: Botanisk Tidsskrift 20. 1. Genealogisk Institut: Meddelelser. H. 1. — Det kongl. Danske geogr. Selskab: Geografisk Tids- skrift, Bd. XIII 1—4. Det kongl. nordiske Old
RMW23N85–Archive image from page 175 of Dansk forstzoologi (1896). Dansk forstzoologi danskforstzoolog00boasuoft Year: 1896 148 Insekter. stændighed, at det samme Gnav findes baade i Lov- og Naaletræ. Jeg afbilder dette karakteristiske Gnav for at henlede Forstmændenes Op- mærksomhed derpaa, saaledes at Sporgsmaalet mulig kan blive endelig afgjort ved nye Iagttagelser. lll'i'jtari'JrT>- 2. Lymexylon navale. De bageste Bagkropsled skjules ikke af Vingedækkerne. Dyret er forholdsvis smallere og mere langstrakt end foregaaende og sædvanlig noget mindre; Han- nen mindre end Hunnen, Larven adskiller si
RMPFHJ29–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 86 A. sulcata er blandt de nordiske Astarte-Arter kende- lig paa Umbonernes Stilling samt paa de meget brede og bladagtige Folder. Dette sidste kan til Tider forekomme ogsaa hos A. elliptica, fra hvilken A. sulcata dog kan kendes foruden paa Umbonerne tillige paa de tykke Skaller og den noget mindre sammentrykte Form. A. sulcata er fundet nogle faa Gange i det østlige Kattegat paa 30—80 m's Dybde; desuden forekommer den spredt i Kattegat og Nordsøen. Uden for danske Farvande forekommer denne Art fra Murmankysten og Island
RMRD1X6G–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 64 Den findes fra Island og Lofoten ned langs Europas Vestkyst og ind i Middelhavet. Den er taget ved Bohus- lån. Den synes overalt at forekomme paa forholdsvis dybt Vand, og den er særlig knyttet til de i nordiske Far- vande paa større Dybder forekommende Koraller. Den er fundet levende helt ud til 1500 m. 11. Pécten tigrinus Miiller. Ret konvekse, solide Skaller med talrige ens, lidet ophøjede, radiære Ribber uden Torne. Undertiden kan Skallen have Folder, som minder om dem, der findes hos P. septem- radiatus. Under Lu
RMW23GMA–Archive image from page 163 of Dansk forstzoologi (1896). Dansk forstzoologi danskforstzoolog00boasuoft Year: 1896 £ t5 Insekter. meget korte Ben-'; Bagenden af Kroppen er stærkt opsvulmet, Gattet er en simpel Tværspalte. De lever i troskede Træstød, Myretuer o, desl.; for Forpupningen danner de sig en oval Cocon af sammenklæbede Jorddele, smaa Træstumper, Naale o. desl. — Guldbasserne er forstlig set fuldkommen uskadelige Dyr, og naar de nævnes her, er det kun, fordi Larverne træffes saa hyppig i Skoven paa de nævnte Steder og undertiden er bleven forvekslede med Oldenborrelarver. 4. Aphodi
RMPFHFYC–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 77. Fig. 38. Epizoanthus incrustatus; a Kolonien set fra Dorsalsiden, b set fra Ventralsiden; i b ses Eremitkrebsen. Antallet af Mesenterier varierende fra ca. 32 — 42. Kolonierne farveløse. Størrelsen varierende; Længden i Reglen højst 3,5 cm og Bredden indtil 2 cm; men større Kolonier med et stort Antal Polypper kendes. E. incrustatus lever i Symbiose med forskellige Arter og Slæg- ter af Eremitkrebs, i nordiske Have i Reglen Anapagurus laevis. Som ung sætter den sig fast paa en af en Eremitkrebs beboet Snegle- skal, som
RMRHWFMW–. Bergens Museums aarbok. Science; Natural history. 18 Einar Lexow. samme russiske eksport til Norge. Av andre pultformede jern- beslagne skrin av denne type findes der et i Norsk Folke- museum (nr. 674—97), indkommet fra Sætersdalen, og to i Nordiske Museet (kat. nr. 5,269 og 10,349), indkommet hen- holdsvis fra Stavanger og Haugesund. Alle disse skrin er ca. 23 cm. høie, ca. 53 cm. brede og ca. 41 cm. dype. Sammenstiller vi nu alle oplysninger om, hvor disse rus- siske skrin er paatruffet, er det ikke vanskelig at paavise importveiene. Av de norske eksemplarer er 1 kommet fra. Fig. 19. Elfen
RMW22D62–Archive image from page 10 of Dansk forstzoologi (1896). Dansk forstzoologi danskforstzoolog00boasuoft Year: 1896 TAVLE 0. W:4 To jævnaldrende Rødgraner, som stod ved Siden af hinanden i Rold Skov, og som er bidte af Kronvildt gennem en længere Aarrække. Exemplaret tilhøjre er for et Par Aar siden naaet over Bid og har sidste Aar sat et Aarsskud af c. 2 Alens Længde (hele Træet er noget over 5 Alen højt). Afbildede i Vinteren 1896—97.
RMPFHFJB–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 41. Fig. 8. 1-4: Rocinela danmoniensis (1: ?; 2: Hoved; 3: Kæbefod; 4: Kindbakke). — 5-8: Syseenus infelix (5: ?; 6: ungt Stadie; 7: Kindbakke; 8: Kæbefod). (Efter Sars). 3. Syscénus Harger. Halen tydeligt smallere end Kroppen. Ingen Øjne. Kindbakkerne uden Tyggeparti. Kæbefød- dernes Palpe toleddet. I nordiske Have kun en enkelt Art. 1. Syscénus infélix Harger (Fig. 8, 5—8). Kroppen langstrakt, især hos den unge, hvis Haleplade er. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been dig
RMRHWAP1–. Bergens Museums aarbok. 1911J En miniatyrøks av bronse fra vikingetiden. 11. eksempel paa at en virkelig øks er gjort av andet materiale end jern. De ganske smaa økser av bronse lindes derimot over hele den nordiske verden i vikingetiden, fra Irland til langt ind i Rusland. Fra den norske gravplads ved Island-Bridge utenfor Dublin har vi det eksemplar som kommer vor fra Svingesæter nærmest (fig. 9).1) Paa den irske er ogsaa blad og skaft støpt i ét stykke av bronse; den har desuten, hvad vor ikke har, et belæg med hvitt metal, sandsynligvis tin, som ofte forekommer paa irske bronsesaker fra
RMW1RDER–Archive image from page 54 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill27dans Year: 1907 51 Grupper. Randpladerne helt dækkede med smaa Korn. Interradialfelt middelstort, dækket af Smaapigge uden tydelig Orden. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Pseudarchåster Parélii (Diiben & Koren) (Fig. 19). (Syn. Astropécten, Archåster, Plutonåster, Tethyåster, Astrogonium Parélii). Armene smalle, tilspidsede, med kun et smalt Bælte af Paxiller langs Rygsiden ud til Armspidsen, idet de øvre Fig. 19. Pseudarchåste
RMPFHJ5A–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 64 Den findes fra Island og Lofoten ned langs Europas Vestkyst og ind i Middelhavet. Den er taget ved Bohus- lån. Den synes overalt at forekomme paa forholdsvis dybt Vand, og den er særlig knyttet til de i nordiske Far- vande paa større Dybder forekommende Koraller. Den er fundet levende helt ud til 1500 m. 11. Pécten tigrinus Miiller. Ret konvekse, solide Skaller med talrige ens, lidet ophøjede, radiære Ribber uden Torne. Undertiden kan Skallen have Folder, som minder om dem, der findes hos P. septem- radiatus. Under Lu
RMRH96MM–. Botanisk tidsskrift. Botany; Plants; Plants. — 118 — afbildet Blade af 3 T. vidgare-Ætter (a—c) og 2 T. Ostenfeldii-Ættev é) paa samme Alderstrin. Frugterne, var samlede i Naturen paa samme Tid, saaede paa samme Tid, udvikledes jevnsides, og alle Individer fra samme Moderplante var ganske ens ; men nogle Ætters Individer vedblev længere end andre at frembringe Blade af en mere oprindelig Form f. Eks. Fig. 2, «), og selv med Hensyn til den endelige Bladform var der Forskel (se Fig. 2, b, c og d, e). Nu er clet imidlertid saa, at blandt vore nordiske Planter hører T. vulgare til dem, der besøg
RMW1RTH0–Archive image from page 78 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill27dans Year: 1907 75 temmelig brede. Baade lige og korsformede Pedi- cellarier findes. 5 Arme. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Stichastrélla rosea (O. Fr. Miiller) (Fig. 29). (Syn. Asterias, Asteracånthion, Stichåster roseus; Stichåster årcticus Dan. & Kor.). Furepapillerne korte, temmelig tykke, 2—3 i en Tvær- række paa hver Adambulacralplade; de danner 3 tætte Fig. 29. Stichastrélla rosea (O. Fr. Miill.). Oversiden. Formindske
![. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 232 at den findes ved Florida, er vel tvivlsom. I det nordlige Stillehav forekommer nogle nær beslægtede Former, som muligvis vil vise sig ogsaa at høre til denne Art.— Dens Udbredelse i Dybden er fra Kysten til ca. 200 m]. 2. Echinocucumis M. Sars. Huden tynd, men stiv paa Grunden af de tæt liggende Kalklegemer, hvis fremstaaende Spir gør den temmelig stærkt pigget. Kroppen opsvulmet paa Midten, For- og Bagenden tilspidset, opadbøjet. Kun én Art i nordiske Farvande. l.Echinocucumishispida (Barrett) (Fig. 112. i). (Syn. Eu Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/PFHRNP/danmarks-fauna-illustrerede-haandbger-over-den-danske-dyreverden-232-at-den-findes-ved-florida-er-vel-tvivlsom-i-det-nordlige-stillehav-forekommer-nogle-nr-beslgtede-former-som-muligvis-vil-vise-sig-ogsaa-at-hre-til-denne-art-dens-udbredelse-i-dybden-er-fra-kysten-til-ca-200-m-2-echinocucumis-m-sars-huden-tynd-men-stiv-paa-grunden-af-de-tt-liggende-kalklegemer-hvis-fremstaaende-spir-gr-den-temmelig-strkt-pigget-kroppen-opsvulmet-paa-midten-for-og-bagenden-tilspidset-opadbjet-kun-n-art-i-nordiske-farvande-lechinocucumishispida-barrett-fig-112-i-syn-eu-PFHRNP.jpg ". Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 232 at den findes ved Florida, er vel tvivlsom. I det nordlige Stillehav forekommer nogle nær beslægtede Former, som muligvis vil vise sig ogsaa at høre til denne Art.— Dens Udbredelse i Dybden er fra Kysten til ca. 200 m]. 2. Echinocucumis M. Sars. Huden tynd, men stiv paa Grunden af de tæt liggende Kalklegemer, hvis fremstaaende Spir gør den temmelig stærkt pigget. Kroppen opsvulmet paa Midten, For- og Bagenden tilspidset, opadbøjet. Kun én Art i nordiske Farvande. l.Echinocucumishispida (Barrett) (Fig. 112. i). (Syn. Eu Stock Photo")
RMPFHRNP–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 232 at den findes ved Florida, er vel tvivlsom. I det nordlige Stillehav forekommer nogle nær beslægtede Former, som muligvis vil vise sig ogsaa at høre til denne Art.— Dens Udbredelse i Dybden er fra Kysten til ca. 200 m]. 2. Echinocucumis M. Sars. Huden tynd, men stiv paa Grunden af de tæt liggende Kalklegemer, hvis fremstaaende Spir gør den temmelig stærkt pigget. Kroppen opsvulmet paa Midten, For- og Bagenden tilspidset, opadbøjet. Kun én Art i nordiske Farvande. l.Echinocucumishispida (Barrett) (Fig. 112. i). (Syn. Eu
RMRHRGF0–. Billeder af nordens flora. Plants; Plants; Plants. 294 Tav. 362. Fig. 1. Plantens øvre Del i Blomstring. Fig. 2. Blomst i Hun- stadiet med indkrybende Fluer (*/i). Fig. 3. En Del af en Blomst med en Flue for udgaaende (VO. Fig. 4. Forplantningsblade, sete ovenfra (Vi). Fig. 5. Modnende Frugt, skaaren over paa tværs (Vi). Fig. 6. Frø (Vi).. MISTELTENFAMILIEN, LORà NTHACEÃ. 363. Mistelten, Viscum album L. N. Misteltein. Fra den nordiske Gudelære er Misteltenen vel kendt som det Vaaben, der blev Balders Bane, fordi Frigga havde forsømt at tage den i Ed. Ellers er Planten selv og dens mærk
RMW1RPGR–Archive image from page 74 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill40dans Year: 1907 71 ormeformet, med en skivedannet Udvidelse i Spidsen. I nordiske Farvande kun een Art. 1. Crenélla decussåta (Montagu). Skallen lidt skævt oval med 50—60 fine Længderibber krydset af 40— 50 koncentriske. Periostracum ret tyk, gulbrun eller gul- graa. Umbonerne store, tæt ved Forenden. Længde omkr. 5 mm. Blandt Mytiliderne kan C. decussåta paa Grund af den gitrede Skulptur ikke forveksles med nogen anden nordisk Art.
RMPFHJ49–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 71 ormeformet, med en skivedannet Udvidelse i Spidsen. I nordiske Farvande kun een Art. 1. Crenélla decussåta (Montagu). Skallen lidt skævt oval med 50—60 fine Længderibber krydset af 40— 50 koncentriske. Periostracum ret tyk, gulbrun eller gul- graa. Umbonerne store, tæt ved Forenden. Længde omkr. 5 mm. Blandt Mytiliderne kan C. decussåta paa Grund af den gitrede Skulptur ikke forveksles med nogen anden nordisk Art. Den kan mulig overfladisk minde noget om en lille Cardium, men vil altid kunne kendes paa Umbos Beliggenh
RMRD3PG6–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 131 2. Bathyporeia pelågica (Sp. Bate) (B. tenuipes Mei- nert) (Fig.25,8). Kendes let fra de andre nordiske Arter ved at have samme Børste- og Tornebesætning paa 1. Haleled som. Fig. 25. Bathyporeia. 1—7: B. guilliamsoniana (Hoved af o, to første Par Ben, 5. Par Ben, 7. Par Ben, to sidste Bagkropsled, 3. Halefod og Haleplade). — 8: B. pelågica (3. Bagkropsled og 1. Haleled). — 9—10: B. Robertsoni (3. Bagkropsled og 1. Hale- led, 5. Par Ben). — 11 — 12: B. pilosa (7- og 5. Par Ben). foreg. Art, men Baghjørnet af 3. Bagkrops
RMW1RB8J–Archive image from page 49 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill43dans Year: 1907 46 temmelig brede. Randbulber halvmaaneformede, sædvan- lig med 11 — 15 (højst 22) Tentakler paa hver. Ocellerne er runde, sorte og større end hos de andre nordiske Ar- ter. Manubrium, Gonader og Randbulber kraftigt brune, ofte smukt kastaniebrune. Planulalarverne udvikler sig paa Manubriums Sider, som derfor hos modne Hunner har et stærkt grynet Udseende. Hos den nyklækkede Meduse er Mundarmene allerede 2 Gange gaff
RMPFHFD0–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 162 gende. De 5 første Par Halefødder korte; 6. Par har Ydergrenen kort, enleddet, men Indergrenen er længere, 2 — mangeleddet. I nordiske Have kun en enkelt Art. 1. Leptochélia dånica H.J.Hansen (= Typhlotånais brevicornis Meinert, non Lilljeborg) (Fig. 50). Hannen ukendt. Hunnen har Legemet nogenlunde slankt, 6—7 Gange saa langt som bredt. Hovedet fortil noget for- længet, saa at der dannes en lille Plade, som dækker over den basale Del af 1. Par Følehorn, og paa hver Side er der en. Fig. 50. Leptochélia danica $.(1: Hov
RMRH97AW–. Botanisk tidsskrift. Plants; Plants -- Denmark. 118 — afbildet Blade af 3 T. vulgare-miev {a—c) og 2 T. Ostenfeldii-Mttev {d, e) paa samme Alderstrin. Frugterne var samlede i Naturen paa samme Tid, saaede paa sainme Tid, udvikledes jevnsides, og alle Individer fra samme Moderplante var ganske ens; men nogle ^Etters Individer vedblev laengere end andre at frembringe Blade af en mere oprindelig Form f. Eks. Fig. 2, a), og selv med Hensyn til den endelige Bladform var der Forskel (se Fig. 2, b, c og d, e). Nu er det imidlertid saa, at blandt vore nordiske Planter borer T. vtdgare til dem, der b
RMW1RP1K–Archive image from page 73 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill27dans Year: 1907 70 lacralpiggene i regelmæssige Tværrækker, forbundne ved Hud til en finneagtig Membran (Fig. 27). Suge- fødderne i 2 Rækker. Tre Arter findes i de nordiske Farvande. Af disse er den ene, Pteråster obscurus (Perrier) (Syn. Hexåster Fig. 27. Adambulacralpigge af Pteråster militaris. De lange Pigge ud til Siden støtter den finneagtige Membran, der findes helt rundt langs Skivens Kant. /i, obscurus) en arktisk Form,
RMPFGNNA–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 168 I Sverige er den fundet flere steder på Olands alvar og ligeledes flere steder på Gotland og Fåron. I Skåne er den fundet ved Bosjokloster. Desuden kendes den fra Våstergotland på Kinekullens taffelbjerg, hvor den er sjælden. I Holsten er den fundet flere steder ved og syd for Liibeck og i egnen omkring Neumiinster.. Fig. 58. Forvinge af Stauroderus scalaris (J, x 4. Spredt forekommende i Mellemeuropa. Frankrig, Spa- nien. Portugal. Italien. Balkan. Hovedudbredelsen lig- ger mod øst i Sovjetunionen. De nordiske forekom
RMRD3P4K–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 374 5. Dulfchia nordland ica Boeck (Fig. 90, 6—9). Kendes fra de andre nordiske Arter ved de meget ufuldstændigt udviklede Øjne uden tydelige Synselementer og paa de lange spinkle Ben; dette gælder især 3.-4.. Fig. 90. Dulichia. 1—3: D. falcata (2. Ben af #, 3. Ben, Hale).— 4—5: D. tuberculata (2. Ben af #, Hale). — 6—9: D. nordlandica (Hoved m. m. af <$, 2. Ben af g, 4. Ben, Hale). Par, der ikke har noget Led væsentlig bredere end de andre. Haanden paa 2. Par Ben hos $ mangler helt Gribe- tanden paa Underkanten, og Fin
RMW1RWGY–Archive image from page 80 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill51dans Year: 1907 77 Fig. 38. Epizoanthus incrustatus; a Kolonien set fra Dorsalsiden, b set fra Ventralsiden; i b ses Eremitkrebsen. Antallet af Mesenterier varierende fra ca. 32 — 42. Kolonierne farveløse. Størrelsen varierende; Længden i Reglen højst 3,5 cm og Bredden indtil 2 cm; men større Kolonier med et stort Antal Polypper kendes. E. incrustatus lever i Symbiose med forskellige Arter og Slæg- ter af Eremitkrebs, i nordiske
RMPFHT7H–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 70 lacralpiggene i regelmæssige Tværrækker, forbundne ved Hud til en finneagtig Membran (Fig. 27). Suge- fødderne i 2 Rækker. Tre Arter findes i de nordiske Farvande. Af disse er den ene, Pteråster obscurus (Perrier) (Syn. Hexåster. Fig. 27. Adambulacralpigge af Pteråster militaris. De lange Pigge ud til Siden støtter den finneagtige Membran, der findes helt rundt langs Skivens Kant. ^/i, obscurus) en arktisk Form, der ikke er fundet sydligere end Vestfinmarken. Den medtages her kun i Arts-Over- sigten. Oversigt over Arter
RMRHWANN–. Bergens Museums aarbok. eksempel paa at en virkelig øks er gjort av andet materiale end jern. De ganske smaa økser av bronse lindes derimot over hele den nordiske verden i vikingetiden, fra Irland til langt ind i Rusland. Fra den norske gravplads ved Island-Bridge utenfor Dublin har vi det eksemplar som kommer vor fra Svingesæter nærmest (fig. 9).1) Paa den irske er ogsaa blad og skaft støpt i ét stykke av bronse; den har desuten, hvad vor ikke har, et belæg med hvitt metal, sandsynligvis tin, som ofte forekommer paa irske bronsesaker fra vikingetiden, og den er en del større, idet skaf- tet
RMW1RK19–Archive image from page 67 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill40dans Year: 1907 64 Den findes fra Island og Lofoten ned langs Europas Vestkyst og ind i Middelhavet. Den er taget ved Bohus- lån. Den synes overalt at forekomme paa forholdsvis dybt Vand, og den er særlig knyttet til de i nordiske Far- vande paa større Dybder forekommende Koraller. Den er fundet levende helt ud til 1500 m. 11. Pécten tigrinus Miiller. Ret konvekse, solide Skaller med talrige ens, lidet ophøjede, radiære Ribber uden
![. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds -- Periodicals; Birds -- Denmark Periodicals. 1. o" juv. 30/8 1910 Brahe Trolleborg, Fyen.. Fig. 1. 2. c? juv. -Vil 1913 Trondhjem Omegn. Sammenholdes Brystben af de to Racer, faas ogsaa et godt Indtryk af Størrelsesforskellen. Paa Fig. 1 ses: . (^ Brahe Trolle- borg, Fyen ^Vs 1910, en udpræget dansk Fugl men dog lidt over Middelstørrelse; dens Vinge er 320 mm, Middeltallet for Vinge- længden af danske Hanner 315 mm, eller maaske rettere 310 mm jfr. foranstaaende. 2. (^ Trondhjem Omegn ^Vn 1913 er noget under Middel- størrelse af nordiske Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/PFGM69/dansk-ornithologisk-forenings-tidsskrift-birds-periodicals-birds-denmark-periodicals-1-oquot-juv-308-1910-brahe-trolleborg-fyen-fig-1-2-c-juv-vil-1913-trondhjem-omegn-sammenholdes-brystben-af-de-to-racer-faas-ogsaa-et-godt-indtryk-af-strrelsesforskellen-paa-fig-1-ses-brahe-trolle-borg-fyen-vs-1910-en-udprget-dansk-fugl-men-dog-lidt-over-middelstrrelse-dens-vinge-er-320-mm-middeltallet-for-vinge-lngden-af-danske-hanner-315-mm-eller-maaske-rettere-310-mm-jfr-foranstaaende-2-trondhjem-omegn-vn-1913-er-noget-under-middel-strrelse-af-nordiske-PFGM69.jpg ". Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds -- Periodicals; Birds -- Denmark Periodicals. 1. o" juv. 30/8 1910 Brahe Trolleborg, Fyen.. Fig. 1. 2. c? juv. -Vil 1913 Trondhjem Omegn. Sammenholdes Brystben af de to Racer, faas ogsaa et godt Indtryk af Størrelsesforskellen. Paa Fig. 1 ses: . (^ Brahe Trolle- borg, Fyen ^Vs 1910, en udpræget dansk Fugl men dog lidt over Middelstørrelse; dens Vinge er 320 mm, Middeltallet for Vinge- længden af danske Hanner 315 mm, eller maaske rettere 310 mm jfr. foranstaaende. 2. (^ Trondhjem Omegn ^Vn 1913 er noget under Middel- størrelse af nordiske Stock Photo")
RMPFGM69–. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds -- Periodicals; Birds -- Denmark Periodicals. 1. o" juv. 30/8 1910 Brahe Trolleborg, Fyen.. Fig. 1. 2. c? juv. -Vil 1913 Trondhjem Omegn. Sammenholdes Brystben af de to Racer, faas ogsaa et godt Indtryk af Størrelsesforskellen. Paa Fig. 1 ses: . (^ Brahe Trolle- borg, Fyen ^Vs 1910, en udpræget dansk Fugl men dog lidt over Middelstørrelse; dens Vinge er 320 mm, Middeltallet for Vinge- længden af danske Hanner 315 mm, eller maaske rettere 310 mm jfr. foranstaaende. 2. (^ Trondhjem Omegn ^Vn 1913 er noget under Middel- størrelse af nordiske
RMRD3PCT–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 279 2. Gåmmarus pulex de Geer (Fig. 59,1—7) (Ferskvands- tangloppe). Kendes fra alle de andre nordiske Arter ved de smaa Øjne, der næppe er længere end brede (— og ved kun. Fig. 59. Gammarus. 1—7: G. pulex (Hoved, 1. og 2. Par Ben af ? °g dV 5. Par Ben, nederste Del af 3. Bagkropsled, Halen fra Ryggen, 3. Halefod). — 8: G. campylops (Hoved). — 9: G. ma- rinus (Hoved, Hale). — 10—13: G. Dueben'ii (Hoved, 5. Par Ben, Hale fra Ryggen, 3. Hale fod). at leve i Ferskvand). Hovedets Sidelap har Forhjørnet af- rundet, ikke spids.
RMW1RK94–Archive image from page 68 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill40dans Year: 1907 Fig. 46. Pecten striatus. Set fra h. Nat. Størrelse. (Ef- ter Brogger). 13. Pécten similis Laskey. Kreds- formede, tynde Skaller, Længden noget større end Højden, glatte, med brede Skaløren. Far- ven er hvidlig eller gullig med rødlige og brun- lige Striber eller Pletter. Udsnittet i Skaløret kort og spidst. Længde 7 mm. P. similis kan ved den totale Mangel paa Skulptur kendes fra de fleste nordiske Pecten-Arter. Fra
RMPFHHPJ–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... . 141 tændernes Stilling. Fra S. tenuis kan den skelnes paa den afrundede Forende. S. ovata lever ikke i Nutiden i nordiske Farvande, men den findes almindeligt i de danske Eem-Lag paa Fyen, Ærø og Langeland samt ved Mandø Hølade. Dens Udbredelsesomraade i Nutiden ligger langt sydligere, fra Sortehavet til Vestfrankrig. Den synes knyttet til ganske lavt Vand, navnlig findes den i Laguner med Brakvand o. Ign. Steder. 2. Syndosmya prismåtica (Montagu). Skallen meget lang, Længden mere end to Gange Høj- den, Forenden afrundet
RMRD1MEN–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. . Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMW1T343–Archive image from page 89 of Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden.. danmarksfaunaill40dans Year: 1907 86 A. sulcata er blandt de nordiske Astarte-Arter kende- lig paa Umbonernes Stilling samt paa de meget brede og bladagtige Folder. Dette sidste kan til Tider forekomme ogsaa hos A. elliptica, fra hvilken A. sulcata dog kan kendes foruden paa Umbonerne tillige paa de tykke Skaller og den noget mindre sammentrykte Form. A. sulcata er fundet nogle faa Gange i det østlige Kattegat paa 30—80 m's Dybde; desuden forekommer
RMPFHJ4M–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... Fig. 46. Pecten striatus. Set fra h. Nat. Størrelse. (Ef- ter Brogger). 13. Pécten similis Laskey. Kreds- formede, tynde Skaller, Længden noget større end Højden, glatte, med brede Skaløren. Far- ven er hvidlig eller gullig med rødlige og brun- lige Striber eller Pletter. Udsnittet i Skaløret kort og spidst. Længde 7 mm. P. similis kan ved den totale Mangel paa Skulptur kendes fra de fleste nordiske Pecten-Arter. Fra P. groen- landicus kan den skelnes derved, at Skallerne ikke er gennemsigtige, fra de glatte Former af P. v
RMRD0RDF–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. . Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMW1RJJY–Archive image from page 66 of Dansk forstzoologi (1896). Dansk forstzoologi danskforstzoolog00boasuoft Year: 1896 TAVLE 2. Stykke af en Weymouthsfyr, 5 Tommer i Diameter foroven, gnavet af Rød mus. — Vs.
RMPFHRWW–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 177 I. Fam. Saleniidæ. Primærpiggene meget lange, slanke, men temmelig kraftige. Kun en enkelt paa hver I.amb.Plade. De sekun- dære Pigge korte, flade, tiltrykte. Tuberk- lerne crenulerede. Toppladerne temmelig store; Analfeltet dækket af én stor, fem- kantet Plade, ved hvis ene Rand findes et lille Udsnit for Gataabningen. Ingen nulevende Former af denne Fa- milie findes i de nordiske Farvande. Der- imod findes der i vore Kridtaflejringer flere forskellige Arter af Slægten Salénia Gray (Fig.82),gennemgaaende meget smaa, k
RMRD0RM1–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. . Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMPFHK0M–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 106 Denne lille Art er kun fundet een Gang i Danmark, idet Lohmander fandt den ved Hellebæk i Oktober 1928 (efter Meddelelse i Brev af 5. 11. 1928). 9. Archiulus Berlese. Arterne af denne Slægt udmærker sig ved, at ogsaa Prozoniten er tydeligt furet. — Men det, der giver Archiulus dens Særstilling indenfor de nordiske Diplopodslægter, er Gonopodernes Byg- ning: Flagella mangler; bageste Gonopoder med veludviklede Coxiter; for- reste Hofteudvækst, som var antydet hos Brachiulus, meget kraftig, lige fra Ba- sis fuldstændig s
RMRD1MTY–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. Tortrix buoliana. 305. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMPFHRRF–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 198 3. Baade en peripetal og en lateral Fasciol findes Brisåster. Kun en peripetal Fasciol findes Hemiåster. [Brisdster Gray. Skallen temmelig lav, ret stærkt skraanende fortil. Topfeltet bag Midten af Skallen. Forreste Amb.felt ligger i en lang, dyb Fure. 3 Genitalporer. En peripetal og en lateral Fasciol findes. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Brisåstjer frågilis (Diib. & Kor.) (Fig. 96). (Syn. Trip3'lus, Schizåster frågilis (Diib. & Kor.)). Karakterer som Slægten. Denne ved sine Fascioler og sin Form let kend
RMRD1MRN–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. 312 Insekter.. Fig. 179.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMPFHRXK–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 173 Krave af fremspringende Torne. Tridentate Pedicellarier kraftige. Kun én Art i nordiske Farvande. 1. Cidaris cidaris (Linné). (Syn. Dorocidaris papillåta A. Agassiz). Skallen næsten saa høj som bred, temmelig tæt dæk- ket med smaa Tuberkler paa det Stykke af Interamb.pla- derne, der ikke optages af de store Primærtuberkler og deres Areoler; i Reglen en tydelig, nøgen Midtlinie i baade Amb. og I.amb.-Felterne. De primære Pigge med tydelige Længdefurer, ca. 27^ Gange saa lange som Skallens Dia- meter. De smaa, sekundære
RMRD1N4M–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. 262 Insekter. 2iii Måmi. iiiii. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMPFHRJ8–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 131 2. Bathyporeia pelågica (Sp. Bate) (B. tenuipes Mei- nert) (Fig.25,8). Kendes let fra de andre nordiske Arter ved at have samme Børste- og Tornebesætning paa 1. Haleled som. Fig. 25. Bathyporeia. 1—7: B. guilliamsoniana (Hoved af o, to første Par Ben, 5. Par Ben, 7. Par Ben, to sidste Bagkropsled, 3. Halefod og Haleplade). — 8: B. pelågica (3. Bagkropsled og 1. Haleled). — 9—10: B. Robertsoni (3. Bagkropsled og 1. Hale- led, 5. Par Ben). — 11 — 12: B. pilosa (7- og 5. Par Ben). foreg. Art, men Baghjørnet af 3. Bagkrops
RMRD0R2P–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. rig. 114. Tet7'0pium luridum. — Vi. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMPFGNKH–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 175 prozonen bliver kortere end metazonen. Forvingerne når sædvanligvis lidt ud over bagknæene. Forvingerne er smalle og hos hannen er vingespidsen halvt så bred som det bredeste sted. Tympanalorganet er ^/g tildæk- ket. Bagkroppens spids er ofte rødfarvet (nordiske eksemplarer). Antal tappe i filen: S 100-135; ? 85-125. Længde: S 12,5-14 mm; ? 17-18 mm. Forvingernes længde: c? 10-13 mm; $ 13-15 mm.. Fig. 63. Forvinge af Ghorthippus mollis cJ, x 7. Arten opdeles i to underarter, hvor den der fmdes i Europa tilhører: mollis
RMRD0RCJ–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. M Mli Fig. 52.. Fig. 54- Fig. 5:. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMPFHR2N–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 374 5. Dulfchia nordland ica Boeck (Fig. 90, 6—9). Kendes fra de andre nordiske Arter ved de meget ufuldstændigt udviklede Øjne uden tydelige Synselementer og paa de lange spinkle Ben; dette gælder især 3.-4.. Fig. 90. Dulichia. 1—3: D. falcata (2. Ben af #, 3. Ben, Hale).— 4—5: D. tuberculata (2. Ben af #, Hale). — 6—9: D. nordlandica (Hoved m. m. af <$, 2. Ben af g, 4. Ben, Hale). Par, der ikke har noget Led væsentlig bredere end de andre. Haanden paa 2. Par Ben hos $ mangler helt Gribe- tanden paa Underkanten, og Fin
RMRD1N4J–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. iiiii. lill'Klllllll'iii Il i Wniiii II I I II ,,iill';Pi. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMPFHRE0–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 279 2. Gåmmarus pulex de Geer (Fig. 59,1—7) (Ferskvands- tangloppe). Kendes fra alle de andre nordiske Arter ved de smaa Øjne, der næppe er længere end brede (— og ved kun. Fig. 59. Gammarus. 1—7: G. pulex (Hoved, 1. og 2. Par Ben af ? °g dV 5. Par Ben, nederste Del af 3. Bagkropsled, Halen fra Ryggen, 3. Halefod). — 8: G. campylops (Hoved). — 9: G. ma- rinus (Hoved, Hale). — 10—13: G. Dueben'ii (Hoved, 5. Par Ben, Hale fra Ryggen, 3. Hale fod). at leve i Ferskvand). Hovedets Sidelap har Forhjørnet af- rundet, ikke spids.
RMRD0R61–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. Fig. 95. Fig. 96. Fig. 95. Hylesimis piniperda. Fig. 96. Scolytus Ratzebttrgii. Fig. 97. TomicHS typographiis.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMRD0RNW–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. - O o fcJJ 2i ;i^ C ^ rt S -C C ?! <u vO 3 Æ M aj Æ 'y* - K. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMRD1N50–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. 258 Insekter.. Fig. 142. Gnav af Lyda erythroccphala paa Fyr. Man ser de begnavede Naale- knipper og Spindet med Exkrementer i, m. m. — Vs-. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMRD0R4J–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. 196 Insekter. man afskrælle Barken udvendigfra. Ofte er Gangene saa talrig til- stede, at Barkens Indre er helt gnavet itu. — Der udvikles to Ge-. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMFFKWYF–of 'De tre nordiske Rigers Historie under Hans, Christiern den Anden, Frederik den Første, Gustav Vasa, Grevefeiden. 1497-153
RMRD0RNP–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. - O o fcJJ 2i ;i^ C ^ rt S -C C ?! <u vO 3 Æ M aj Æ 'y* - K. ^ ^ I c; e^ ^ o - ,2 t£ -^ u-> Æ. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMRD0RK0–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. Rødmusen. 43 Angaaende Midler imod Rodmusen smlgn. hvad der nedenfor er meddelt for Markmusens Vedkommende. Specielt imod Rød- musen er anvendt en Besmoring af Stammerne med Larvelim^ De nedre Sidegrene blev fjernede med en skarp Kniv og Larve-. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMHFNAWK–Den nordiske Syvaarskrig, 1563-1570 Image taken from page 49 of 'Den nordiske Syvaarskrig, 1563-1570'
RMRD0R85–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. TAVLE 5.. Slammeslykke af Fyr med Mærker efter et Gangsystem af Pissodes pim Barken borttagen. Foroven tilvenstre ses en aflang Puppegrube i Veddets Overflade, tilhøjre foroven og forneden ses Indgange til dybere liggende Puppelejer. — ^/s.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMHFJ29X–Den nordiske Syvaarskrig, 1563-1570 Image taken from page 199 of 'Den nordiske Syvaarskrig, 1563-1570'
RMRD1N00–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. 290 Insekter. Antal lave Smaatorne og -knuder (dette sidste er særlig karakteri- stisk). Indtil over 1V2 T. lang. Larvens Exkrementer er meget let kendelige: de ligner korte Pølser og er ligesom rødlig ferni- â -4-^..j. Fig. 160. Cossus ccsa/N.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMHFFYAN–Image taken from page 145 of 'Den nordiske Syvaarskrig, 1563-1570' Image taken from page 145 of 'Den nordiske Syvaarskrig, 1563-1570'
RMRD1PEX–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 35. Fig. 15. Inquiline og parasitiske krebsdyr fra nordiske søpunge. A Ascidicola rosea, B Doropygus auritus, G Notodelphys agilis, D Gonophysema gullmarensis med ægsække. A-C efter Tliorell, D efter Bresciani & Liitzen. punge lidet eftertragtede som føde for andre dyr; visse arter er dog udsat for at blive ædt af bundlevende fisk (fladfisk, kuller o. a.) og rovsneglen Velutina lever ude- lukkende af at udsuge søpunge. I amerikanske farvande vides krabber at kunne æde molgulider. De fleste arter huser et stort antal pa
RMHFFRX5–Image taken from page 137 of 'Den nordiske Syvaarskrig, 1563-1570' Image taken from page 137 of 'Den nordiske Syvaarskrig, 1563-1570'
RMRD1D44–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 41. Fig. 8. 1-4: Rocinela danmoniensis (1: ?; 2: Hoved; 3: Kæbefod; 4: Kindbakke). — 5-8: Syseenus infelix (5: ?; 6: ungt Stadie; 7: Kindbakke; 8: Kæbefod). (Efter Sars). 3. Syscénus Harger. Halen tydeligt smallere end Kroppen. Ingen Øjne. Kindbakkerne uden Tyggeparti. Kæbefød- dernes Palpe toleddet. I nordiske Have kun en enkelt Art. 1. Syscénus infélix Harger (Fig. 8, 5—8). Kroppen langstrakt, især hos den unge, hvis Haleplade er. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been dig
![. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds -- Periodicals; Birds -- Denmark Periodicals. 1. o" juv. 30/8 1910 Brahe Trolleborg, Fyen.. Fig. 1. 2. c? juv. -Vil 1913 Trondhjem Omegn. Sammenholdes Brystben af de to Racer, faas ogsaa et godt Indtryk af Størrelsesforskellen. Paa Fig. 1 ses: . (^ Brahe Trolle- borg, Fyen ^Vs 1910, en udpræget dansk Fugl men dog lidt over Middelstørrelse; dens Vinge er 320 mm, Middeltallet for Vinge- længden af danske Hanner 315 mm, eller maaske rettere 310 mm jfr. foranstaaende. 2. (^ Trondhjem Omegn ^Vn 1913 er noget under Middel- størrelse af nordiske Stock Photo](https://c8.alamy.com/comp/RD1MCN/dansk-ornithologisk-forenings-tidsskrift-birds-periodicals-birds-denmark-periodicals-1-oquot-juv-308-1910-brahe-trolleborg-fyen-fig-1-2-c-juv-vil-1913-trondhjem-omegn-sammenholdes-brystben-af-de-to-racer-faas-ogsaa-et-godt-indtryk-af-strrelsesforskellen-paa-fig-1-ses-brahe-trolle-borg-fyen-vs-1910-en-udprget-dansk-fugl-men-dog-lidt-over-middelstrrelse-dens-vinge-er-320-mm-middeltallet-for-vinge-lngden-af-danske-hanner-315-mm-eller-maaske-rettere-310-mm-jfr-foranstaaende-2-trondhjem-omegn-vn-1913-er-noget-under-middel-strrelse-af-nordiske-RD1MCN.jpg ". Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds -- Periodicals; Birds -- Denmark Periodicals. 1. o" juv. 30/8 1910 Brahe Trolleborg, Fyen.. Fig. 1. 2. c? juv. -Vil 1913 Trondhjem Omegn. Sammenholdes Brystben af de to Racer, faas ogsaa et godt Indtryk af Størrelsesforskellen. Paa Fig. 1 ses: . (^ Brahe Trolle- borg, Fyen ^Vs 1910, en udpræget dansk Fugl men dog lidt over Middelstørrelse; dens Vinge er 320 mm, Middeltallet for Vinge- længden af danske Hanner 315 mm, eller maaske rettere 310 mm jfr. foranstaaende. 2. (^ Trondhjem Omegn ^Vn 1913 er noget under Middel- størrelse af nordiske Stock Photo")
RMRD1MCN–. Dansk ornithologisk forenings tidsskrift. Birds -- Periodicals; Birds -- Denmark Periodicals. 1. o" juv. 30/8 1910 Brahe Trolleborg, Fyen.. Fig. 1. 2. c? juv. -Vil 1913 Trondhjem Omegn. Sammenholdes Brystben af de to Racer, faas ogsaa et godt Indtryk af Størrelsesforskellen. Paa Fig. 1 ses: . (^ Brahe Trolle- borg, Fyen ^Vs 1910, en udpræget dansk Fugl men dog lidt over Middelstørrelse; dens Vinge er 320 mm, Middeltallet for Vinge- længden af danske Hanner 315 mm, eller maaske rettere 310 mm jfr. foranstaaende. 2. (^ Trondhjem Omegn ^Vn 1913 er noget under Middel- størrelse af nordiske
RMRD19KE–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 168 I Sverige er den fundet flere steder på Olands alvar og ligeledes flere steder på Gotland og Fåron. I Skåne er den fundet ved Bosjokloster. Desuden kendes den fra Våstergotland på Kinekullens taffelbjerg, hvor den er sjælden. I Holsten er den fundet flere steder ved og syd for Liibeck og i egnen omkring Neumiinster.. Fig. 58. Forvinge af Stauroderus scalaris (J, x 4. Spredt forekommende i Mellemeuropa. Frankrig, Spa- nien. Portugal. Italien. Balkan. Hovedudbredelsen lig- ger mod øst i Sovjetunionen. De nordiske forekom
RMRD19G1–. Danmarks fauna; illustrerede haandbøger over den danske dyreverden... 175 prozonen bliver kortere end metazonen. Forvingerne når sædvanligvis lidt ud over bagknæene. Forvingerne er smalle og hos hannen er vingespidsen halvt så bred som det bredeste sted. Tympanalorganet er ^/g tildæk- ket. Bagkroppens spids er ofte rødfarvet (nordiske eksemplarer). Antal tappe i filen: S 100-135; ? 85-125. Længde: S 12,5-14 mm; ? 17-18 mm. Forvingernes længde: c? 10-13 mm; $ 13-15 mm.. Fig. 63. Forvinge af Ghorthippus mollis cJ, x 7. Arten opdeles i to underarter, hvor den der fmdes i Europa tilhører: mollis
RMRD4154–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. . Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMRD4PGB–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. 396 Insekter.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMRD4PMB–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. Tortrix viridana. 319 .?^H^^. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMRD415H–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. TAVLE 1.. A. Tværsnit af en Granstamme, skrællet to Gange med flere Aars Mellemrum. Overroksnin^. Xærmere beskrevet i Texten. — Omtr. V2.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMRD4R7E–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. Spansk Flue. 153 nyttes til de bekendte Plastre af samme Navn paa Grund af det i Legemet indeholdte Cantharidin. Til forskellige andre Familier af heteromere Biller hører efter- følgende tre Arter:. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMRD415G–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. A. Tværsnit af en Granstamme, skrællet to Gange med flere Aars Mellemrum. Overroksnin^. Xærmere beskrevet i Texten. — Omtr. V2.. B. Tværsnit af en Granstamme, skrællet af Kronvildt. Overvoksning. Nærmere beskrevet i Texten. — Omtr. -/o.. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forlag
RMRD4R2P–. Dansk forstzoologi. Forest animals; Zoology. 224 Insekter. a. S. carcharias. Graagul eller okkergul med tætstillede sorte Punkter. Føle- hornene omtrent af Kroppens Længde. Omkring i Tomme lang. — Larven tilsyneladende lemmeløs^. Pladen ovenpaa Forbrystet er — dog ikke fortil — ru, bedækket med talrige smaa lave Chitin-. Please note that these images are extracted from scanned page images that may have been digitally enhanced for readability - coloration and appearance of these illustrations may not perfectly resemble the original work.. Boas, Johan Erik Vesti, 1855-. København Nordiske Forl
Search Results for Nordiske Stock Photos and Images (320)
Page 3 of 4